EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.3.2024
COM(2024) 104 final
2024/0057(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på Energicharterkonferencen
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.3.2024
COM(2024) 104 final
2024/0057(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på Energicharterkonferencen
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Dette forslag vedrører en afgørelse om den holdning, der skal indtages af medlemsstaterne på Energicharterkonferencen i forbindelse med den planlagte vedtagelse af foreslåede ændringer af energichartertraktaten og godkendelsen af i) foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten, ii) foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser og iii) en afgørelse om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringer af energichartertraktaten og ændringer/modifikationer af dens bilag. Ændringerne af energichartertraktaten og de yderligere godkendelser skal vedtages samtidig af Energicharterkonferencen.
Energichartertraktaten
Energichartertraktaten er en multilateral handels- og investeringsaftale, der finder anvendelse på energisektoren, og som blev undertegnet i 1994 og trådte i kraft i 1998. Energichartertraktaten indeholder bestemmelser om investeringsbeskyttelse, handel med og transit af energimaterialer og -produkter samt tvistbilæggelsesmekanismer. Med energichartertraktaten fastlægges også en ramme for det internationale samarbejde på energiområdet mellem de kontraherende parter. Den Europæiske Union er part i energichartertraktaten 1 sammen med Euratom og de fleste EU-medlemsstater samt Japan, Det Forenede Kongerige, Schweiz, Tyrkiet og de fleste lande på Vestbalkan og fra det tidligere Sovjetunionen med undtagelse af Rusland 2 og Belarus 3 . Den 7. juli 2023 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions udtrædelse af energichartertraktaten. Dette forslag er i øjeblikket til behandling i Rådet.
Energicharterkonferencen
Energicharterkonferencen blev oprettet ved energichartertraktaten som det styrende og beslutningstagende organ for energichartret. Alle stater eller regionale organisationer for økonomisk integration (såsom EU), som har undertegnet eller tiltrådt energichartertraktaten, er medlemmer af konferencen, som regelmæssigt holder møder for at drøfte spørgsmål vedrørende energisamarbejdet mellem energichartertraktatens signatarer, evaluere gennemførelsen af bestemmelserne i energichartertraktaten og energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter samt overveje mulige nye instrumenter og fælles aktiviteter inden for rammerne af energichartret. Navnlig vedtager Energicharterkonferencen ændringer af energichartertraktatens ordlyd og godkender modifikationer og tekniske ændringer af bilagene til energichartertraktaten. Når Energicharterkonferencen stemmer om foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd, vedtages ændringerne med enstemmighed blandt de tilstedeværende og stemmeafgivende kontraherende parter. EU har et antal stemmer svarende til det antal medlemsstater, der er kontraherende parter i energichartertraktaten, forudsat at EU ikke udøver denne stemmeret, hvis den pågældende medlemsstat udøver sin, og omvendt.
Afgørelser, der skal træffes på Energicharterkonferencen
Efter Energicharterkonferencens 33. møde den 22. november 2022 forventes det, at konferencen i løbet af 2024 vil genfremsætte forslaget til de kontraherende parter om at træffe fire afgørelser vedrørende modernisering af energichartertraktaten. Disse afgørelser træffes samtidig med henblik på at:
–vedtage de foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd
–godkende de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten
–godkende de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser og
–godkende afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af dens bilag.
Da der ikke er foretaget nogen væsentlig ajourføring af energichartertraktaten siden 1990'erne, er traktaten blevet stadig mere forældet. Den er også blevet en af de mest retligt omstridte investeringsaftaler i verden, fordi EU's medlemsstater er blevet de primære mål for krav fra investorer, som for de flestes vedkommende er fra andre EU-lande. Som følge heraf blev der indledt en moderniseringsproces i november 2018. Energicharterkonferencen godkendte først en liste over emner til drøftelse, hovedsagelig vedrørende bestemmelserne om investeringsbeskyttelse. EU foreslog derefter at fjerne beskyttelsen for investeringer i fossile brændsler.
Efter 15 multilaterale forhandlingsrunder, der fandt sted mellem juli 2019 og juni 2022, blev der opnået principiel enighed om at afslutte forhandlingerne på Energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 i Bruxelles. Den reviderede ordlyd af energichartertraktaten og dens bilag blev derefter underkastet en juridisk revision. Den 19. august 2022 blev de endelige udkast til afgørelser,
der indeholder de reviderede tekster, meddelt alle kontraherende parter, herunder EU, Euratom og alle EU-medlemsstater, der er kontraherende parter i energichartertraktaten.
Afgørelserne vedrørende moderniseringen af energichartertraktaten vedtages med enstemmighed. Hvis resultatet af afstemningen er positivt, vil afgørelserne om modernisering af energichartertraktaten blive betragtet som vedtaget af Energicharterkonferencen. Vedtagelsen vil udløse efterfølgende processer med henblik på ratifikation, midlertidig anvendelse og endelig ikrafttræden af de forskellige elementer i reformpakken.
Den midlertidige anvendelse af ændringerne af energichartertraktaten og de øvrige elementer i moderniseringen vil blive reguleret af afgørelsen om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringer af energichartertraktatens ordlyd og ændringer/modifikationer af dens bilag. I overensstemmelse med denne afgørelse forventes det, at moderniseringen automatisk anvendes midlertidigt af alle kontraherende parter fra en nærmere fastsat dato efter vedtagelsen. Derudover kan enhver kontraherende part indgive en erklæring til depositaren (Portugal) om, at den ikke kan acceptere den midlertidige anvendelse af ændringerne af energichartertraktaten, hvilket reelt giver hver kontraherende part mulighed for at fravælge den midlertidige anvendelse. Energichartertraktatens sekretariat offentliggør alle sådanne erklæringer. Selv om en kontraherende part i første omgang afgiver en sådan erklæring, kan den til enhver tid trække erklæringen tilbage igen, hvilket giver den mulighed for på et senere tidspunkt at anvende den moderniserede energichartertraktat midlertidigt.
Formålet med dette forslag til afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF er at fastlægge den holdning, som medlemsstaterne skal indtage om ovennævnte afgørelser på Energicharterkonferencen, og som skal udtrykkes enten på et møde eller ved skriftlig procedure, alt efter hvad der er relevant.
Samtidig foreslår Kommissionen, at der vedtages en aftale mellem Den Europæiske Union, Euratom og medlemsstaterne om fortolkningen af energichartertraktaten. Denne aftale bør navnlig indeholde en præcisering af, at en klausul som energitraktatens artikel 26 ikke tidligere har kunnet og ikke nu eller i fremtiden kan tjene som retsgrundlag for voldgiftssager, der er indledt af en investor fra én medlemsstat, og som vedrører investeringer i en anden medlemsstat, samt at udløbsklausulen i energichartertraktatens artikel 47, stk. 3, ikke kan finde anvendelse på og ikke har til formål at kunne finde anvendelse på sådanne sager. Aftalen bør også indeholde bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelser i tilfælde af, at de er involveret i voldgiftssager i henhold til en anmodning baseret på energichartertraktatens artikel 26.
Det har været EU's konsekvente fortolkning, at energichartertraktaten ikke finder anvendelse på og ikke har til formål at finde anvendelse på tvister mellem en medlemsstat og en investor fra en anden medlemsstat, der vedrører en investering foretaget af sidstnævnte i den første medlemsstat. Denne fortolkning blev specifikt bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) i Komstroy-dommen 4 . Voldgiftsretterne fastholder imidlertid stadig, at de ikke er bundet af EU-Domstolens domme. For at undgå, at retterne fortsat påtager sig jurisdiktion i sådanne tvister, er det nødvendigt udtrykkeligt og utvetydigt at fastslå den korrekte fortolkning af energichartertraktaten. Den mest hensigtsmæssige måde at gøre dette på er gennem en aftale i henhold til den folkeretlige sædvaneret som kodificeret i Wienerkonventionen om traktatretten.
Selv om EU's og dets medlemsstaters fortolkning således kodificeres i et særskilt instrument i folkeretten (hvilket er muligt på grund af forpligtelsernes bilaterale karakter), vil det også fremgå af den moderniserede energichartertraktat, både i selve teksten og via en klausul om "større klarhed", at det er alle kontraherende parters opfattelse, at dens artikel 26 ikke finder anvendelse inden for EU. Begge elementer vil bidrage til at fjerne enhver tvetydighed og med den nødvendige grad af retssikkerhed fjerne nuværende og fremtidige risici for voldgiftssager inden for EU under påberåbelse af energichartertraktaten.
Den holdning, der skal indtages
Kommissionen foreslår, at de medlemsstater, der er part i energichartertraktaten, indtager de holdninger, der er beskrevet i punkt 1-4 nedenfor, på mødet vedrørende energichartertraktaten eller ved skriftlig procedure, alt efter hvad der er relevant.
Om vedtagelsen af de foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd
De foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd består af væsentlige forbedringer, der effektivt vil bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med moderne standarder for investeringsbeskyttelse og med EU's holdninger i andre fora (f.eks. UNCITRAL 5 ). Ændringerne vil også bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med EU's tilgang til investeringsbeskyttelse i de nyligt indgåede frihandels- og investeringsaftaler.
Ændringerne af energichartertraktaten omfatter navnlig:
–nye bestemmelser om investeringsbeskyttelse i overensstemmelse med moderne standarder og EU's holdninger, der bekræfter de kontraherende parters ret til at træffe foranstaltninger for at nå legitime politiske mål ("retten til at regulere"), herunder med hensyn til bekæmpelse af klimaændringer, hvor beskyttelsen udelukkende omfatter investorer med en reel økonomisk interesse og ikke ydes til postkasseselskaber 6
–nye bestemmelser om tvistbilæggelse, beskyttelse af de kontraherende parter mod ubegrundede krav, sikkerhed for omkostninger og indførelse af en høj grad af gennemsigtighed i procedurerne
–nye bestemmelser om bæredygtig udvikling, navnlig om klimaændringer og omstillingen til ren energi, og som omfatter en mekanisme, der kan anvendes i tilfælde af manglende overensstemmelse, på en måde, der aldrig tidligere er opnået i en multilateral investeringstraktat
–desuden har EU sørget for, at der er bestemmelser, der gælder for regionale organisationer for økonomisk integration (såsom EU), som udtrykkeligt bekræfter, at det ikke var muligt og ikke er muligt at anvende EU-intern investeringsvoldgift inden for rammerne af energichartertraktaten 7 i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis 8
–væsentlige præciseringer med hensyn til transitrelaterede bestemmelser for at tage hensyn til kravene på integrerede energimarkeder, hvor tredjeparter har adgangsrettigheder, f.eks. i EU, uden at skabe nye forpligtelser for EU 9
–en ajourført definition af økonomisk aktivitet i energisektoren, som sammen med bilag EM/EM I, EQ/EQ I og NI (se punkt 2 nedenfor) giver mulighed for at tilpasse investeringsbeskyttelsen i EU til EU's mål.
Vedtagelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd har i princippet ingen retsvirkninger. I henhold til folkeretten svarer det ikke til en undertegnelse, men til parafering af den forhandlede tekst.
Som følge heraf foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne indtager en holdning på Energicharterkonferencen, der ikke forhindrer vedtagelsen af de foreslåede ændringer til energichartertraktaten.
Om godkendelse af de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene
Ved energichartertraktatens artikel 34, stk. 3, litra m), fastsættes en forenklet procedure, der giver konferencen beføjelse til at vedtage ændringer af bilagene til energichartertraktaten. De foreslåede ændringer af bilagene til energichartertraktaten medfører en væsentlig ændring af den nuværende traktat i kraft af bilag NI, der udelukker visse energimaterialer og -produkter og visse aktiviteter fra anvendelsesområdet for investeringsbeskyttelse under del III i energichartertraktaten. Som følge heraf fik EU ret til at definere følgende undtagelser vedrørende investeringsbeskyttelse i EU:
–udelukkelse af beskyttelse for alle nye investeringer i fossile brændsler i EU på en bestemt dato efter vedtagelsen, dog med en overgangsperiode for gaskraftværker og infrastruktur, der er klar til brint eller er lavemissionsanlæg, og som udleder mindre end 380 gCO2/kWh, indtil den 31. december 2030 som standard eller indtil den 15. august 2033, hvis de erstatter et kul-, tørve- eller oliefyret anlæg
–udelukkelse af beskyttelse for alle eksisterende investeringer i fossile brændsler i EU fra 10 år efter ikrafttrædelsen af ændringerne af energichartertraktaten (eller ikrafttrædelsen af den midlertidige anvendelse) og senest den 31. december 2040
–beskyttelse gives kun for vedvarende energi, kulstoffattig brint og syntetiske brændsler
–udelukkelse af beskyttelse for aktiviteter inden for CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring.
De foreslåede ændringer bringer også energichartertraktatens anvendelsesområde i overensstemmelse med det nye fokus på vedvarende energi og lav-CO2-teknologier, der er nødvendige for omstillingen til grøn energi. Dette opnås gennem ændringer til bilag EM/EMI (tilføjelse af nye energimaterialer og -produkter, f.eks. brint og afledte brændsler såsom ammoniak og methanol, biomasse, biogas og syntetiske brændsler) og bilag EQ/EQ I (tilføjelse af nyt energiudstyr, f.eks. forskellige isoleringsmaterialer samt flervæggede isolationsruder).
Desuden er der udarbejdet nye bilag for at gennemføre reciprocitetsprincippet, ifølge hvilket de kontraherende parter ikke kan tvinges til at beskytte investeringer fra andre kontraherende parter, hvis sidstnævnte har udelukket sådanne investeringer i bilag NI, ved ikke at anvende enten tvistbilæggelsesmekanismen mellem investorer og stater, jf. energichartertraktatens artikel 26 (nyt bilag IA-NI), eller hele del III om investeringsbeskyttelse (nyt bilag NPT).
Som følge heraf foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne indtager en holdning på Energicharterkonferencen, der ikke forhindrer godkendelsen af de foreslåede ændringer til energichartertraktatens bilag.
Om godkendelse af de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser
Ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser vedrører rettelser af forældede bestemmelser (f.eks. erstatning af "De Europæiske Fællesskaber" med "Den Europæiske Union") samt yderligere præciseringer af energichartertraktatens ordlyd (f.eks. præcisering af, at "tilskud" omfatter "statsstøtte" som defineret i EU-retten). Godkendelsen af sådanne ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser vil gøre energichartertraktatens ordlyd mere klar og præcis.
Som følge heraf foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne indtager en holdning herom på Energicharterkonferencen, der ikke forhindrer godkendelsen af de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser.
Om godkendelse af afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af dens bilag
Konferencen vil godkende en afgørelse, der fastsætter nedenstående betingelser for ikrafttræden og midlertidig anvendelse af de foreslåede ændringer af energichartertraktaten og dens bilag:
–Ændringerne af energichartertraktatens ordlyd træder i kraft i overensstemmelse med energichartertraktatens artikel 42, stk. 4. Dette betyder, at ændringerne træder i kraft, når tre fjerdedele af de kontraherende parter har ratificeret dem. Desuden fastsættes det i afgørelsen, at ændringerne som standard vil finde midlertidig anvendelse for alle kontraherende parter, medmindre de indgiver en erklæring om, at det ikke er muligt for dem.
–Ændringer af afsnit C i bilag NI, som navnlig indeholder regler om en overgangsperiode på 10 år til udfasning af beskyttelsen af eksisterende investeringer i fossile brændsler i EU, og ændringer af andre bilag træder i kraft, når ændringerne af energichartertraktaten træder i kraft (se ovenfor). Afsnit C i bilag NI og ændringer af andre bilag vil automatisk finde midlertidig anvendelse for alle kontraherende parter, medmindre de fremsætter en erklæring om det modsatte (se ovenfor).
–Ændringer af afsnit B i bilag NI, som navnlig indeholder regler om udelukkelse af beskyttelse for nye investeringer i fossile brændsler i EU, træder automatisk i kraft på den dato, der er fastfat i afgørelsen fra konferencen, uden yderligere ratificering.
–Ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser træder i kraft på datoen for vedtagelsen, for så vidt som de vedrører rettelser af forældede henvisninger. De øvrige ændringer træder i kraft, når ændringerne af energichartertraktaten træder i kraft. I mellemtiden vil de finde midlertidig anvendelse på samme måde som ændringerne af energichartertraktaten.
De nærmere bestemmelser om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktaten og af afsnit C i bilag NI samt ændringerne af andre bilag er i overensstemmelse med bestemmelserne i den oprindelige energichartertraktat for så vidt angår ikrafttræden og midlertidig anvendelse. Desuden har EU opnået, at afsnit B i bilag NI automatisk træder i kraft på den dato, der er fastsat i afgørelsen fra konferencen, hvilket yderligere sikrer datoen for ikrafttrædelsen af EU's undtagelse for nye investeringer i fossile brændsler.
Som følge heraf foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne indtager en holdning herom på Energicharterkonferencen, der ikke forhindrer godkendelsen af afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af dens bilag.
På de påtænkte afgørelsers emneområde, som er den fælles handelspolitik, har Unionen ekstern enekompetence i medfør af artikel 3, stk. 1, i TEUF. De påtænkte afgørelser vedrører regler om handel og beskyttelse af direkte udenlandske investeringer, som falder ind under dette område, hvor Unionen har enekompetence. I betragtning af at Europa-Kommissionen har fremsat forslag til Rådets afgørelse om henholdsvis EU's og Euratoms udtræden af energichartertraktaten, forventes det, at Den Europæiske Union og Euratom hverken vil være til stede eller stemme, selv om de fortsat er kontraherende parter i energichartertraktaten på tidspunktet for afstemningen om ovennævnte afgørelser, som skal vedtages af Energicharterkonferencen. Med dette forslag fastlægges derfor den holdning, der skal indtages af de medlemsstater, der forbliver kontraherende parter i energichartertraktaten enten på Energicharterkonferencens møde, hvis de vælger at deltage, eller ved skriftlig procedure, alt efter hvad der er relevant. Dette berører ikke kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Proceduremæssigt retsgrundlag
Principper
I henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".
Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 10 .
Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Energicharterkonferencen er et organ nedsat ved en aftale, nemlig energichartertraktaten.
De retsakter, som Energicharterkonferencen skal vedtage, er retsakter med retsvirkninger. Disse retsakter får bindende virkning i henhold til folkeretten.
De afgørelser, der skal vedtages af Energicharterkonferencen om at godkende de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten og om at godkende de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser, udgør retsakter, der har bindende retsvirkninger i henhold til folkeretten. Det skyldes, at energichartertraktaten giver Energicharterkonferencen beføjelse til at ændre energichartertraktatens bilag, forståelser, erklæringer og afgørelser, uden at de kontraherende parter efterfølgende skal ratificere ændringerne. Bilagene og afgørelserne udgør en integrerende del af traktaten, jf. energichartertraktatens artikel 48.
Den afgørelse, der skal vedtages af Energicharterkonferencen om at godkende afgørelsen om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af dens bilag, udgør en retsakt, der har bindende retsvirkninger i henhold til folkeretten, fordi den forpligter de kontraherende parter til midlertidigt at anvende ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af visse afsnit i dens bilag på en aftalt dato, hvis der ikke er indgivet en erklæring om det modsatte rettidigt.
Den afgørelse, der skal vedtages af Energicharterkonferencen om at vedtage de foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd, udgør under sagens særlige omstændigheder en retsakt, der har bindende retsvirkninger i henhold til folkeretten, fordi den skal vedtages samtidig med afgørelsen om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd (se ovenfor), som forpligter de kontraherende parter til midlertidigt at anvende disse ændringer på en aftalt dato, hvis der ikke er indgivet en erklæring om det modsatte rettidigt.
De påtænkte afgørelser supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for energichartertraktaten.
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.
Materielt retsgrundlag
Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af de påtænkte afgørelser, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis de påtænkte afgørelser har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.
Hvis de påtænkte afgørelser samtidigt har flere formål eller elementer, der er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, skal det materielle retsgrundlag for en afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, undtagelsesvis omfatte de dertil svarende forskellige retsgrundlag.
Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
De påtænkte afgørelser forfølger mål og omhandler emner på områderne energi og den fælles handelspolitik. Disse komponenter af de påtænkte afgørelser er uadskilleligt forbundne, uden at den ene er sekundær i forhold til den anden.
Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse omfatter derfor følgende bestemmelser: Artikel 194, stk. 2, og artikel 207 i TEUF.
Konklusion
Retsgrundlaget for forslaget til Rådets afgørelse bør være artikel 194, stk. 2, og artikel 207 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.
Offentliggørelse af de påtænkte retsakter
Da de afgørelser, der skal vedtages af Energicharterkonferencen, ændrer energichartertraktatens bilag, bør de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.
2024/0057 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på Energicharterkonferencen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2, og artikel 207, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Energichartertraktaten ("aftalen") blev indgået af Unionen ved Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom af 23. september 1997 om De Europæiske Fællesskabers indgåelse af energichartertraktaten og energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter (EFT L 69 af 9.3.1998, s. 1) og trådte i kraft den 16. april 1998.
(2)Da der ikke er foretaget nogen væsentlig ajourføring af aftalen siden 1990'erne, er aftalen blevet stadig mere forældet.
(3) I henhold til aftalens artikel 34 vedtager Energicharterkonferencen ændringer af aftalens ordlyd og godkender modifikationer og tekniske ændringer af bilagene til aftalen.
(4) Energicharterkonferencen skal vedtage foreslåede ændringer af energichartertraktaten og godkende i) foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten, ii) foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser og iii) en afgørelse om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringer af energichartertraktaten og ændringer af dens bilag. Det forventes, at konferencen vil genfremsætte de foreslåede ændringer med henblik på vedtagelse i løbet af 2024 enten på et møde eller ved skriftlig procedure, alt efter hvad der er relevant.
(5)Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages af de medlemsstater, der er kontraherende parter i energichartertraktaten. Dette berører ikke kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne.
(6)Sideløbende har Europa-Kommissionen fremsat forslag til Rådets afgørelse om EU's og Euratoms udtræden af aftalen, som skal vedtages sammen med dette forslag.
(7)Da de områder, der er omfattet af energichartertraktaten, i vidt omfang henhører under Unionens enekompetence, kan medlemsstaterne ikke forblive kontraherende parter i energichartertraktaten, når Unionen har trukket sig ud, medmindre de har fået tilladelse hertil af Unionen. Medlemsstaterne vil derfor skulle udtræde af energichartertraktaten inden for en rimelig frist, når Unionens udtræden af energichartertraktaten træder i kraft, hvis de ikke har fået tilladelse fra Unionen til at forblive kontraherende parter —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende holdning skal indtages på Energicharterkonferencen af de medlemsstater, der er kontraherende parter i energichartertraktaten:
a)ikke at forhindre konferencens vedtagelse af de foreslåede ændringer af energichartertraktaten
b)ikke at forhindre godkendelse af de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten
c)ikke at forhindre godkendelse af de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser og
d)ikke at forhindre godkendelse af afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktaten og ændringerne af dens bilag.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til de medlemsstater, der er kontraherende parter i energichartertraktaten.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand