Indledning

I løbet af de seneste fem år har EU moderniseret sin model for udviklingssamarbejde i overensstemmelse med de nye globale realiteter, herunder virkningerne af covid-19-pandemien, krig, tilbagegang for demokratiet, klimaændringer og stigende geopolitisk konkurrence. Denne udvikling har forværret ulighederne og hindret fremskridt i retning af målene for bæredygtig udvikling. Herved er det blevet tydeliggjort, hvilken betydning det har at styrke evnen til at modstå eksterne chok.

Der er sket et paradigmeskift i EU's tilgang til dets internationale partnerskaber med andre end EU's nærmeste nabolande. Dette skift skyldes en erkendelse af, at vi må bevæge os væk fra donor-modtager-dynamikken og have en mere ambitiøs tilgang til vores positionering i et stadig mere omstridt internationalt miljø. De nye internationale partnerskaber supplerer andre former for struktureret økonomisk engagement – f.eks. handel, energi, klima.

I artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union hedder det, at EU bør arbejde for "at fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i udviklingslandene med det overordnede mål at udrydde fattigdom". I løbet af de seneste årtier er de lande, der har haft størst succes med at reducere fattigdom, dem, der har investeret i infrastruktur, indenlandsk værditilvækst, regeringsførelse og menneskelig udvikling, og som har derved integreret deres økonomier i verdenshandelen og investeringskredsløb.

Som reaktion på covid-19-pandemien indførte EU Team Europe-tilgangen 1 – en ny metode til at samle EU's, medlemsstaternes, Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD's) bestræbelser på en koordineret måde for at maksimere virkningen. Med denne tilgang sikres der finansiering, samtidig med at ekspertisen samles, og der fremmes en mere strategisk samarbejdskultur. Tilgangen bruges i dag til at gennemføre EU's internationale partnerskaber.

I december 2021 lancerede kommissionsformand Ursula von der Leyen Global Gateway-investeringsstrategien. 2 Med fokus på målene for bæredygtig udvikling vidner strategien om det konceptuelle skift i retning af gensidigt fordelagtige partnerskaber mellem ligeværdige, og den opfylder to krav: modstandsdygtighed i udlandet og på nationalt plan. Gennem Global Gateway koncentrerer EU sine midler, hvor de kan gøre den største forskel for bæredygtig udvikling.

EU og medlemsstaterne er fortsat førende leverandører af officiel udviklingsbistand på verdensplan og tegnede sig i 2023 for 42 % af det samlede beløb, svarende til 95,9 mia. EUR. Alligevel overstiger omfanget af de nuværende udfordringer de internationale offentlige finanser, som ikke er tilstrækkelige i sig selv. Global Gateway skal således også tiltrække private investeringer.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den stigende anvendelse af afhængighed som våben har bekræftet, at Global Gateway udgør den rette ramme: I dag er der konvergens mellem partnernes krav og EU's centrale interesser, navnlig hvad angår klima og energi, kritiske råstoffer, sikker digital forbindelse og transportkorridorer.

Selv om Global Gateway er blevet helt afgørende i EU's internationale partnerskaber, dækker strategien ikke alle områder. Vi engagerer os fortsat i konfliktområder, skrøbelige lande og andre komplekse miljøer gennem skræddersyede midler. I de seneste år har EU tilmed udviklet en mere omfattende og strategisk tilgang til migrationsstyring og tvangsfordrivelse. På globalt plan er multilateralt engagement fortsat en vigtig løftestang for europæisk indflydelse.

På Vestbalkan og i de østlige og sydlige nabolande gennemføres Global Gateway gennem økonomiske planer og investeringsplaner. Ikke desto mindre iværksætter EU omfattende politikker i disse regioner – nye strategiske og omfattende partnerskaber med nabolande, Ukraine-faciliteten samt reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan. Denne meddelelse begrænser sig derfor til at gøre status over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af EU's nye internationale partnerskaber i lande uden for naboskabs- og udvidelsesregionerne.

1.Team Europe-tilgangen

Covid-19-pandemien tydeliggjorde behovet for at samle ressourcerne på den mest effektive måde. EU reagerede ved at udvikle Team Europe-tilgangen som led i en bredere indsats for at styrke den europæiske finansielle udviklingsstruktur. Denne metode samler EU, medlemsstaterne, deres diplomatiske netværk, gennemførelsesagenturer og udviklingsfinansieringsinstitutioner, eksportkreditagenturer, EIB, EBRD og den private sektor. Det kræver en fælles indsats fra EU's og medlemsstaternes side og et bedre samarbejde mellem offentlige og private aktører. Ved at arbejde som en del af et team hen imod specifikke fælles mål kan hver aktør spille på sin komparative fordel og bidrage med det, den enkelte er bedst til. Ressourcerne anvendes på en sammenhængende måde, hvilket igen gør det muligt for EU og medlemsstaterne at øge omfanget, virkningen og synligheden af vores indsats.

EU-medlemsstaterne tilsluttede sig Team Europe-tilgangen på rekordtid. Den er nu en integreret del af vores værktøjskasse for foranstaltninger udadtil, som er central for EU's internationale partnerskaber, herunder inden for rammerne af Global Gateway, under skrøbelige forhold eller gennem multilateralt engagement. Under det nuværende mandat har udformningen af de første Team Europe-initiativer 3 (over 160) i alle regioner og de første fælles missioner på politisk plan for at fremme Global Gateway fundet sted.

2.Global Gateway

Det allerede betydelige finansieringshul i bestræbelserne på at nå målene for bæredygtig udvikling er vokset massivt i kølvandet på covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling beløber det sig nu til ca. 4 bio. EUR om året. Global Gateway-strategien er EU's bidrag til at mindske dette hul ved at investere i intelligente, rene og sikre forbindelser i energisektoren, den digitale sektor og transportsektoren og styrke sundheds-, uddannelses- og forskningssystemerne i hele verden. Strategien støtter gennem en Team Europe-tilgang den globale økonomiske genopretning, ledsager den dobbelte grønne og digitale omstilling ud over de europæiske grænser og styrker vores partneres modstandsdygtighed og Europas egen strategiske autonomi i samordning med andre EU-politikker.

Global Gateway er et kvantitativt tilbud: Strategien har til formål senest i 2027 at mobilisere op til 300 mia. EUR i offentlige og private investeringer (herunder i naboskabs- og udvidelsesregionerne) gennem en kombination af tilskud, lån på lempelige vilkår og garantier for at mindske risikoen i forbindelse med investeringer.

Mellem 2021 og 2023 mobiliserede EU, medlemsstaterne, EIB og EBRD investeringer på 179 mia. EUR til støtte for gennemførelsen af Global Gateway. Heraf blev 50 mia. EUR støttet af EU, og 129 mia. EUR blev mobiliseret af EU-medlemsstaterne, EIB og EBRD.

Global Gateway er også et kvalitativt tilbud, der fremmer høje sociale, miljømæssige og finansielle standarder og værner om demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder.

Strategien giver mulighed for omfattende partnerskaber, der er skræddersyet til partnernes behov – ikke kun hård infrastruktur, men også investeringer i uddannelse, færdigheder og adgang til bæredygtig finansiering, lovgivningsmæssig støtte, teknologioverførsel og videndeling. Global Gateway-projekter fremmer et gunstigt lovgivnings- og erhvervsmiljø i partnerlandene og skaber lige vilkår for erhvervslivet. Denne unikke 360-graders tilgang får Global Gateway-tilbuddet til at skille sig ud. Den er afgørende for at sikre bæredygtige og effektive investeringer.

Global Gateway lanceres i hele verden i det ene land efter det andet. Der er blevet igangsat investeringspakker med Afrika, Sydøstasien, Latinamerika og Caribien samt Centralasien. Der er ved at blive gennemført 225 flagskibsprojekter. 4 I oktober 2023 var kommissionsformand Ursula von der Leyen vært for det første Global Gateway-forum. I løbet af to dage blev der underskrevet forpligtelser til en værdi af 3 mia. EUR med en bred vifte af partnere.

Et andet særligt træk ved Global Gateway er, at strategien er inkluderende. Forvaltningsstrukturen for Global Gateway blev operationaliseret ved de første møder i Global Gateway-bestyrelsen, erhvervsrådgivningsgruppen og rådgivningsplatformen for civilsamfund og lokale myndigheder.

Den private sektor, herunder små og mellemstore virksomheder, udgør en central aktør under Global Gateway: De globale investeringsbehov kan kun opfyldes, hvis der mobiliseres privat finansiering i stor skala. EU opretter innovative instrumenter til dette formål og startede under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus 5 et garantiprogram på 40 mia. EUR, som mindsker investeringsrisikoen for udviklingsfinansieringsinstitutioner, banker og institutionelle investorer. EU organiserede endvidere omkring 30 Global Gateway-erhvervsfora 6 i partnerlandene. Selv om det konceptuelle og praktiske grundlag er lagt, er der stadig meget, der skal gøres for at udnytte den private sektors fulde potentiale. Dette omfatter bedre udnyttelse af disse innovative instrumenters styrke.

Global Gateway lanceres gennem fem prioriterede områder.

a.Klima og energi

Den tredobbelte globale krise med klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening kræver en omfattende EU-indsats, der kombinerer den europæiske grønne pagts nationale og internationale dimensioner. Global Gateway har sat den grønne omstilling i centrum for vores internationale partnerskaber. I perioden 2021-2027 er målet at sikre, at 35 % af EU's eksterne budget bidrager til klimaindsatsen, og at 10 % bidrager til beskyttelse af biodiversiteten.

Global Gateway mobiliserer investeringer i modstandsdygtighed over for klimaændringer, adgang til ren energi og infrastruktur såsom anlæg til produktion af vedvarende energi og transmissionsledninger samt faciliteter til grøn brint. Strategien hjælper partnerlandene med at gå væk fra fossile brændstoffer gennem partnerskaber om retfærdig energiomstilling 7 og bidrager således til gennemførelsen af COP28's globale tilsagn om at tredoble kapaciteten til vedvarende energi og fordoble energieffektiviteten senest i 2030 8 . Strategien støtter arbejdet med klimatilpasning. Den er afgørende for gennemførelsen af EU's 14 strategiske partnerskaber om værdikæder for råstoffer 9 og etablerer nye markeder for EU's virksomheder inden for ren teknologi. Den støtter inklusive og bæredygtige fødevaresystemer med henblik på at styrke og genoprette den globale fødevaresikkerhed og fremmer klimarobust fiskeri og akvakultur. Den gør miljøudfordringer til nye muligheder for beskæftigelse og velstand (f.eks. skovpartnerskaber, der beskytter, genopretter og sikrer bæredygtig forvaltning af skove og samtidig styrker skovbaserede værdikæder 10 ).

b.Det digitale område

I dag er den digitale omstilling en af de vigtigste drivkræfter for økonomisk vækst. Alligevel mangler mange partnerlande stadig at få adgang til sikre og pålidelige digitale værktøjer og muligheder. I 2022 brugte 90 % af befolkningen i højindkomstlande internettet, mens det kun var 25 % i lavindkomstlande. 11 I løbet af de seneste fem år har EU været pioner inden for en digital omstilling med mennesket i fokus for at udnytte digitale teknologier til inklusiv, grøn og bæredygtig vækst.

Desuden støtter EU udbredelsen af sikre og robuste forbindelser og digitale infrastrukturer, som skaber et tillidsfuldt miljø til gavn for borgere, virksomheder, civilsamfundet og regeringer. EU finansierer ikke højrisikoleverandører, men understøtter pålidelige leverandører til realisering af sikre og pålidelige digitale forbindelser på verdensplan. Ca. 10 % af midlerne fra Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa vil blive afsat til digitale foranstaltninger.

Under Global Gateway støtter EU digital infrastruktur, digitale færdigheder og iværksætteri, den digitale omstilling af virksomheder og offentlige tjenester samt reguleringssamarbejde. EU har lanceret fem omfattende pakker vedrørende digital økonomi. 12 Prioriteterne for sikker og pålidelig digital infrastruktur omfatter sikre undersøiske kabler, backboneinfrastruktur, satellitbilleder og -data, forbindelse til det endelige mål ("last mile"), datastyring og cybersikkerhed.

c.Transport

Selv om transportforbindelser er en nøglefaktor for bæredygtig vækst og en vigtig katalysator for handel, oplever mange lande stadig omfattende mangler i deres infrastruktur. Under Global Gateway arbejder EU på at udvikle alle former for transport – vej, jernbane, sø, luft og mobilitet i byerne – og støtter samtidig bestræbelserne på at dekarbonisere og tilpasse sig europæiske og internationale principper, standarder og normer. Også her er tilbuddet todelt: investeringer i fysisk infrastruktur for at styrke transportnettene samtidig med en styrkelse af de gunstige lovgivningsmæssige rammer for at sikre, at projekterne leverer resultater (f.eks. den økonomiske Lobito-korridor, 13 den transkaspiske transportkorridor 14 ).

d.Sundhed

Som reaktion på covid-19-pandemien spillede EU en central rolle i den hurtige udvikling, opskalering og retfærdige fordeling af covid-19-vacciner, -behandlinger og -diagnosering. Omkring to tredjedele af vaccinedoserne produceret i EU – 3,1 mia. doser – blev eksporteret til resten af verden. EU var stiftende medlem og stærk tilhænger af Access to COVID Tools Accelerator og den største bidragyder til COVAX – det multilaterale initiativ om global lige adgang til covid-19-vacciner. Efter det nylige udbrud af mpox mobiliserede EU hurtigt Team Europe til koordinering af donationen og leveringen af vacciner til de berørte afrikanske lande. 15

EU har vedtaget en global sundhedsstrategi 16 , der har til formål at skabe bedre sundhed på lang sigt for mennesker i hele verden og øge investeringerne i sundhed. Med strategien fremhæves betydningen af styrkede sundhedssystemer, fremmes universel sundhedsdækning og anvendes en One Health-tilgang. Under Global Gateway har EU fokuseret på sundhedssystemer, lægemiddelforsyningskæders sikkerhed og udvikling af lokal produktion gennem investeringer i infrastruktur og gunstige lovgivningsmæssige rammer (f.eks. Team Europe-initiativet om fremstilling af og adgang til vacciner, lægemidler og sundhedsteknologier i Afrika 17 ).

e.Uddannelse og forskning

Som en førende fortaler for at støtte uddannelse som en vigtig drivkraft for vækst og bæredygtig udvikling har EU øget sine investeringer på området fra 7 % til 13 % af EU's budget til internationale partnerskaber i 2021-2023. Dette har gjort EU til FN's førende aktør inden for uddannelse på verdensplan. På Global Gateway-arrangementet på højt plan om uddannelse 18 , som blev afholdt i Bruxelles i april 2024, indgik EU aftaler om regionale og bilaterale programmer til en værdi af 245 mio. EUR.

De vigtigste flagskibsinitiativer under Global Gateway har fokus på 1) ligestilling og grundlæggende uddannelse for piger (92 % af forpligtelserne har siden 2021 været rettet mod ligestilling mellem kønnene), 2) læreruddannelse og 3) erhvervsuddannelse. Ifølge Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa bør 20 % af EU's eksterne budget i 2021-2027 afsættes til menneskelig udvikling og social inklusion, herunder uddannelse og sundhed. EU udnytter også Erasmus+-programmet til at forbedre uddannelseskvaliteten og kompetenceudviklingen.

3.Skrøbelige lande

Skrøbeligheden har ikke været højere de seneste ti år: 24 % af verdens befolkning lever i dag under skrøbelige forhold. 19 EU engagerer sig i konfliktområder, skrøbelige lande og andre komplekse miljøer med det primære mål at tackle de grundlæggende årsager til skrøbelighed og samtidig give adgang til livreddende basale tjenester og fremme befolkningernes modstandsdygtighed i overensstemmelse med sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred.

Under politisk fremmedgjorte forhold, navnlig i det centrale Sahel og Afghanistan, har EU fulgt en fleksibel, pragmatisk og principbaseret tilgang. Dette indebærer at forblive engageret i at forsvare EU's interesser og værdier, videreføre projekter, der gavner befolkningen, navnlig de mest sårbare grupper, og forblive åben for dialog med myndighederne uden at legitimere militærjuntaer eller andre ikkeanerkendte regeringer. EU vil forhindre yderligere destabilisering, som vil påvirke Europa direkte (f.eks. terrorisme, voldelig ekstremisme, organiseret kriminalitet, narkotika- og våbenhandel, irregulær migration).

EU har iværksat en intern refleksionsproces om måden, hvorpå man bedst imødegår skrøbelige og konfliktramte. Processen omfatter en integrering af de politiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige, migrationsmæssige, humanitære og menneskelige udviklingsdimensioner i overensstemmelse med EU's integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser. 20 Den stigende kompleksitet i disse forhold kræver fælles tilgange, der imødekommer humanitære behov, bæredygtig udvikling og fredsopbygning. Team Europe-tilgangen skal styrkes for at øge sammenhængen og konsekvensen i EU's foranstaltninger. EU samarbejder endvidere med FN, Verdensbankgruppen og Den Internationale Valutafond om at få mest muligt ud af hinandens komparative fordele og styrke den politiske tilpasning.

4.Migration

EU har i løbet af de seneste fem år gjort betydelige fremskridt med den eksterne dimension af migration og arbejdet inden for rammerne af en Team Europe-tilgang for at udbygge omfattende partnerskaber baseret på fælles interesser. Det har intensiveret sit arbejde for at yde en omfattende indsats på grundlag af erfaringerne fra EU's Nødtrustfond for Afrika 21 og under hensyntagen til de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse. EU har også fremskyndet sine bestræbelser på at hjælpe partnerlandene med at forbedre deres nationale migrationsstyring og grænseforvaltning, forebygge irregulære indrejser og tab af menneskeliv, bekæmpe smugling af migranter og menneskehandel, forbedre tilbagesendelsesprocedurerne, tilbagetagelse og holdbar reintegration samt videreudvikle lovlige migrationsveje, samtidig med at EU har understreget betydningen af respekt for de grundlæggende rettigheder og folkeretten. EU har lanceret to Team Europe-initiativer med fokus på migrationsruterne for Atlanterhavet/det vestlige Middelhavsområde og det centrale Middelhavsområde. 22

Migrationens eksterne dimension er et væsentligt element i pagten om migration og asyl 23 , som fremmer en tilgang til migrationsstyring på tværs af ministerier og myndigheder og med en tilgang, hvor der ses på ruten i sin en helhed. I overensstemmelse med pagten har EU øget sit engagement med partnerlande (oprindelses- og transitlande) til støtte for omfattende migrationspartnerskaber (f.eks. Mauretanien uden for EU's naboskabsområde 24 ). Disse partnerskaber indbefatter alle aspekter af EU's politik og samarbejde, herunder tiltag under Global Gateway, der bidrager til at opbygge inklusiv vækst og beskæftigelse og skaber økonomiske muligheder for unge i deres hjemlande.

I den fælles gennemførelsesplan for pagten om migration og asyl 25 , som blev vedtaget i juni 2024, opfordres medlemsstaterne til at planlægge foranstaltninger, der kan styrke dette Team Europe-engagement med centrale tredjelande på grundlag af deres erfaringer og privilegerede forbindelser.

10 % af budgettet for internationale partnerskaber er i programmeringsperioden 2021-2027 vejledende blevet øremærket til migrations- og tvangsfordrivelsesrelaterede foranstaltninger. Der gennemføres i øjeblikket over 190 foranstaltninger til en værdi af 5,3 mia. EUR, navnlig i Afrika syd for Sahara, Nordafrika og Asien-Stillehavsområdet.

EU har endvidere investeret i tematiske områder, der giver anledning til bekymring, herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet, ved at opbygge strategiske koalitioner med partnerlande og andre interessenter. EU vil fortsat udbygge den globale alliance til bekæmpelse af migrantsmugling. 26

I november 2023 lancerede EU også pakken om mobilitet for færdigheder og talent for at bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder og fremme lovlige migrationsveje fra lande uden for EU. Der blev iværksat talentpartnerskaber med centrale partnerlande.

5.Multilateralt engagement

a.FN, G7/G20, internationale finansielle institutioner

EU har i en tid med fornyede angreb mod multilateralismen fortsat samarbejdet med vigtige aktører i multilaterale fora og fremmet strategisk dialog med FN og centrale multilaterale partnere, navnlig Den Internationale Valutafond, Verdensbankgruppen og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. EU har bidraget til at puste nyt liv i den multilaterale orden ved at samarbejde med FN's ledelse og andre om at gennemføre 2030-dagsordenen og sikre vedtagelsen af pagten for fremtiden på FN-topmødet om fremtiden. Gennem Global Gateway står EU fortsat i spidsen for bestræbelserne på at fremme målene for bæredygtig udvikling. Dette fremgår af EU's første frivillige revision, der blev fremlagt på det politiske forum på højt plan om bæredygtig udvikling i 2023. 27 EU har endvidere samarbejdet med G7 om at koordinere større infrastrukturinitiativer inden for rammerne af partnerskabet for global infrastruktur og investeringer.

EU spillede en aktiv rolle i G20 og støttede medtagelsen af spørgsmål om bæredygtig udvikling på dagsordenen – f.eks. den globale indsats mod klimaændringer og oprettelsen af den globale alliance mod sult og fattigdom. 28 EU støttede Den Afrikanske Unions ønske om en fast plads i G20 og udviste lederskab med hensyn til at bekæmpe uligheder. EU har desuden aktivt bidraget til drøftelserne om bæredygtig finansiering og reformering af den internationale finansielle arkitektur. EU spillede en vigtig rolle på konferencerne mellem parterne om klima og biodiversitet 29 samt i forhandlingerne om aftalen om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion. 30 Under FN's panel om kritiske mineraler for energiomstillingen bidrog EU til fastlæggelsen af ikkebindende principper for en retfærdig og bæredygtig global omstilling til ren energi. På den fjerde internationale konference om små udviklingsøstater 31 fornyede EU sin solidaritet med partnere, der er særligt sårbare over for klimaændringer.

b.Globale fonde

Siden 2019 har EU været en stor bidragyder til en række globale fonde inden for sektorer som uddannelse (største bidragyder til det globale partnerskab for uddannelse med et tilsagn om 700 mio. EUR i perioden 2021-2027), sundhed (største bidragyder til pandemifonden med 427 mio. EUR afsat, bidrag på 300 mio. EUR til Gavi – vaccinealliancen, bidrag på 715 mio. EUR til Den Globale Fond til Bekæmpelse af Tuberkulose og Malaria), klima (100 mio. EUR til Tilpasningsfonden, 25 mio. EUR til Tabs- og Skadesfonden) og trafiksikkerhed (bidrag på over 2 mio. EUR til FN's trustfond på området for trafiksikkerhed). EU har arbejdet på en bedre tilpasning af denne indsats til Global Gateway-prioriteterne og sikring af fuld synlighed af vores kollektive tilsagn.

c.Samoaaftalen

I november 2023 undertegnede EU, medlemsstaterne og medlemsstaterne i Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet – der repræsenterer 1,5 mia. mennesker – efterfølgeren til Cotonouaftalen: Samoaaftalen. 32 Samoaaftalen blev taget midlertidigt i anvendelse i januar 2024. 77 ud af de 79 stater i Afrika, Caribien og Stillehavet har i dag undertegnet den. Med aftalen moderniseres partnerskabsrammen, og vores kapacitet til at tackle globale udfordringer sammen i de kommende 20 år styrkes. Den vil nu blive gennemført gennem regionale protokoller til anvendelse af partnerskabet på de forskellige underregioner. I februar 2024 afholdt Den Blandede Parlamentariske Forsamling og de tre regionale parlamentariske forsamlinger deres første plenarmøde i Angola.

6.Horisontale prioriteter: menneskerettigheder, uligheder, køn, ungdom, handicap

Menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er en hjørnesten i EU's foranstaltninger udadtil. I en global kontekst, hvor civilsamfundets og demokratiets råderum indskrænkes, har EU fastholdt sin ubetingede støtte til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene og demokrati. Handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2020-2027 33 har styrket EU's indsats for at værne om menneskerettighederne og demokratiet i alle dele af EU's foranstaltninger udadtil.

Bekæmpelse af uligheder og styrkelse af kvinders og unges indflydelse er horisontale prioriteter for Kommissionen. Stigende uligheder hindrer fremskridt på tværs af alle målene for bæredygtig udvikling. Covid-19-pandemien forårsagede imidlertid den største stigning i ulighed på verdensplan i tre årtier. 34 I 2023 lancerede Kommissionen en innovativ ulighedsmarkør 35 for bedre at forstå, spore og benchmarke virkningen af dens foranstaltninger med hensyn til at mindske uligheder. Denne markør viste, at 59 % af alle nye indsatser, der blev finansieret over budgettet for internationale partnerskaber i 2023, havde et betydeligt fokus på at mindske uligheder.

Handlingsplanen om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's eksterne forbindelser (GAP III) 36 omfatter en forpligtelse til, at 85 % af alle nye foranstaltninger udadtil skal bidrage til ligestilling senest i 2025. Inden 2022 havde 72 % af EU's foranstaltninger udadtil allerede ligestilling som et primært eller væsentligt mål.

I 2021 oprettede EU et ungdomssonderingspanel 37 for at give direkte input til EU's partnerskabsprioriteter. EU har indført lignende strukturer på landeniveau. I oktober 2022 lancerede Kommissionen sin første handlingsplan for unge inden for rammerne af EU's foranstaltninger udadtil 38 for at engagere, styrke og forbinde unge i hele verden. De særlige ungdomsrådgivere har støttet EU i disse bestræbelser.

I 2021 ajourførte EU sin "værktøjskasse til at sætte rettighedshavere i centrum for EU's naboskab, udviklingssamarbejde og internationale samarbejde", der omfatter vejledning om inklusion af handicap i EU's foranstaltninger udadtil. 39 I 2023 var 41 % af EU's foranstaltninger udadtil i varierende omfang handicapinkluderende.

7.Efter region

a.Afrika

Afrika er hjemsted for omkring halvdelen af verdens 20 hurtigst voksende økonomier, en ung og dynamisk arbejdsstyrke og omfattende naturressourcer. Men der mangler investeringer i regionen, som er meget udsat for miljøforringelse og klimaændringer og lider under krig og politisk ustabilitet. EU har siden 2020, hvor den fælles meddelelse om en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika 40 blev vedtaget, styrket sit partnerskab med kontinentet. På det sjette topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union i februar 2022 nåede parterne til enighed om en fælles vision for 2030 41 støttet af en Global Gateway-investeringspakke for Afrika og Europa på 150 mia. EUR. Partnerskabet mellem Afrika og EU fremmer den grønne og den digitale omstilling, menneskelig udvikling, bæredygtig migrationsstyring, regional økonomisk integration og en regelbaseret international orden.

Havnen i Cotonou

Havnen i Cotonou er et af de vigtigste maritime knudepunkter i Vestafrika og har en strategisk placering mellem Lomé og Lagos. Port of Antwerp Bruges International har siden 2018 stået for havnens forvaltning og har iværksat en moderniserings- og udvidelsesindsats, der skal gøre Cotonou til et ekspertisecenter inden for logistik og digitalisering. EU, Belgien, Frankrig og Nederlandene, der handler inden for rammerne af en Team Europe-tilgang, har allerede mobiliseret over 200 mio. EUR til opgradering af faciliteten, dens leverede tjenester og dens forbindelse til baglandet. Dette omfatter forenkling og modernisering af toldprocesser, investeringer i forvaltning og konkurrenceevne og støtte til opførelse af en ny fiskeriterminal.

Gennemførelsen af investeringspakken skrider godt frem på alle prioriterede Global Gateway-områder: forgrønnelse (fire af de 14 strategiske partnerskaber om værdikæder for råstoffer, initiativet om grøn energi mellem Afrika og EU), det digitale område (Africa-Europe Digital Innovation Bridge 2.0, Digitalisering4Development Hub), transport (aftalememorandum om den økonomiske korridor, der forbinder Angolas havn i Lobito med Den Demokratiske Republik Congo og Zambia), sundhed (Team Europe-initiativet om fremstilling af og adgang til vacciner, lægemidler og sundhedsteknologier, African Vaccines Manufacturing Accelerator), uddannelse og forskning (det regionale lærerinitiativ for Afrika).

Grøn brint i Namibia

Namibia er hjemsted for store vind- og solenergiressourcer samt betydelige forekomster af sjældne jordarter og andre mineraler, der kan danne rygraden i en konkurrencedygtig grøn industriel økonomi. I 2022 etablerede Namibia som det første land i Afrika et strategisk partnerskab med EU om værdikæder for bæredygtige råstoffer og vedvarende brint. 42 Der blev vedtaget en køreplan for gennemførelsen på Global Gateway-forummet i 2023. Det strategiske partnerskab gennemføres via et Team Europe-initiativ, der samler EU, EIB, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Finland. Der er udpeget en pipeline bestående af syv grønne brintprojekter med en samlet potentiel investering på op til 20 mia. EUR. Sideløbende hermed støtter EU det nationale program for grøn brint med fokus på tilpasning af lovgivningen, kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling. Global Gateway-strategien danner også rammen om samarbejdet mellem havnen i Rotterdam, havnen i Antwerpen-Brügge og Namport.

Det regionale lærerinitiativ for Afrika

Afrika får brug for over 15 millioner ekstra lærere til sikring af grundskole- og ungdomsuddannelserne inden 2030. Det regionale lærerinitiativ for Afrika 43 , der blev igangsat i januar 2023, samler EU og flere EU-medlemsstater, Den Afrikanske Union og UNESCO. Det bidrager til at afhjælpe manglen på lærere og opnå en mere kompetent, motiveret og inklusiv lærerarbejdsstyrke, der kan tilbyde læring af høj kvalitet.

b.Asien-Stillehavsområdet

Asien bevæger sig støt mod at blive centrum for den globale økonomi. I løbet af de seneste fem år har EU fulgt en skræddersyet tilgang til sine forskellige underregioner.

EU har opbygget stærke bilaterale og regionale partnerskaber i Centralasien. Siden vedtagelsen af EU-strategien for Centralasien 44 har vi øget hyppigheden og graden af vores politiske engagement. EU's og Centralasiens køreplan for uddybning af forbindelserne mellem EU og Centralasien er ved at blive gennemført på regionalt plan. 45 På bilateralt plan omfatter de væsentlige udviklinger aftalememorandaerne om kritiske råstoffer med Kasakhstan (2022) og Usbekistan (2024). 46

Den transkaspiske transportkorridor

EU arbejder inden for rammerne af Global Gateway på at gøre den transkaspiske transportkorridor til en moderne, konkurrencedygtig og effektiv rute, der forbinder Europa og Asien inden for højst 15 dage. Korridoren vil styrke Centralasiens rolle som forbindelsesknudepunkt og fremme økonomisk samarbejde og regional integration mellem de fem centralasiatiske lande, samtidig med at regionen knyttes tættere til Europa. EU, medlemsstaterne og de europæiske finansielle institutioner vil inden for rammerne af en Team Europe-tilgang støtte den transkaspiske transportkorridor gennem forskellige regionale programmer samt blandingsoperationer og lånegarantier. Deltagerne i transportinvestorforummet mellem EU og Centralasien i januar 2024 forpligtede sig til at mobilisere 10 mia. EUR (igangværende og planlagte investeringer) til bæredygtige transportforbindelser i Centralasien på grundlag af en undersøgelse offentliggjort i juni 2023. 47 I juni 2024 blev der lanceret en koordineringsplatform i Astana.

EU-strategien for samarbejde i Indo-Stillehavsregionen 2021 48 fastlagde rammerne for partnerskabet i denne region. Der blev iværksat fælles initiativer inden for rammerne af de årlige EU-Indo-Stillehavsministerfora.

EU styrkede sine bilaterale partnerskaber med Indien (Det strategiske partnerskab mellem EU og Indien: en køreplan frem til 2025, 49 konnektivitetspartnerskabet mellem EU og Indien, handels- og teknologirådet mellem EU og Indien) og resten af den sydasiatiske region (bilaterale Team Europe-initiativer kombineret med foranstaltninger til fremme af regional integration såsom Global Gateway-flagskibet om energiforbindelser i Sydasien).

EU oprettede i 2020 et strategisk partnerskab med Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer og var i 2022 vært for et jubilæumstopmøde for at fejre 45 års partnerskab. EU bebudede ved den lejlighed en Global Gateway-investeringspakke på 10 mia. EUR til regionen 50 .

Digital omstilling i Filippinerne

Copernicusprogrammet i Filippinerne er EU's første jordobservationsprogram for katastroferisikostyring i Sydøstasien. Dette initiativ bygger på et partnerskab med Den Europæiske Rumorganisation 51 og indebærer etablering af et datacenterknudepunkt under det filippinske rumagentur. Adgang til satellitdata bør bidrage til at forbedre miljøforvaltningen og afbøde klimaændringernes virkninger. Gennem pakken vedrørende digital økonomi vil EU og medlemsstaterne, der handler inden for rammerne af en Team Europe-tilgang, også hjælpe Filippinerne med at opgradere forbindelsesinfrastrukturen for at sikre bedre adgang til Copernicus-data. Med pakken sikres der kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed og udrulning af 5G, finansiering af stipendier og fremme af tekniske udvekslinger.

Klimaindsats og miljømæssig bæredygtighed har været i fokus i samarbejdet mellem EU og Stillehavsområdet. Den grønne og blå alliance mellem EU og Stillehavsområdet 52 , der blev iværksat i 2021, er blevet suppleret med en bilateral indsats.

EU har endvidere styrket den strategiske dialog og de tekniske udvekslinger med industrialiserede partnere (f.eks. konnektivitetspartnerskabet med Japan, den fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne 53 ). Herved undersøges de bredere muligheder for samarbejde under Global Gateway.

c.Latinamerika og Caribien

Latinamerika og Caribien er vigtige partnere for Europas strategiske autonomi. Mange lande i regionen har potentiale til at drage fordel af globale værdikæder (de er eksempelvis hjemsted for omkring 60 % af de identificerede globale lithiumreserver), men de har brug for kapital, teknologi, uddannelse og standarder for at afhjælpe investeringsunderskuddet.

Elektrisk mobilitet i Costa Rica

Costa Ricas nationale dekarboniseringsplan sigter mod en nulemissionsøkonomi senest i 2050. Transportsektoren er her det primære fokus. I forbindelse med Global Gateway-investeringsdagsordenen for Latinamerika og Caribien tilbyder EU, Portugal, Spanien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Nederlandene inden for rammerne af en Team Europe-tilgang teknisk, finansiel og industriel støtte for at hjælpe Costa Rica med at elektrificere den offentlige transport. Dette omfatter modernisering af bussystemet, elektrificering af passagertog og forbedring af infrastrukturen for e-mobilitet. 54

Topmødet med Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater i juli 2023 markerede en ny start for partnerskabet: fra naturlige partnere til partnere efter eget valg. 55 Gennem Global Gateway-investeringsdagsordenen forpligtede EU sig til at mobilisere mindst 45 mia. EUR til investeringer i regionen senest i 2027. Porteføljen omfatter mere end 130 projekter 56 i sektorer såsom vedvarende energi og brint, hav- og skovbevarelse, kritiske råstoffer, digital omstilling, modstandsdygtighed på sundhedsområdet, uddannelse og transportinfrastruktur. EU har derudover fordoblet indsatsen for at inddrage de caribiske partnere på grundlag af tre strategiske partnerskaber om miljømæssig bæredygtighed, økonomisk modstandsdygtighed og handel samt regeringsførelse, sikkerhed og menneskelig udvikling. Gennem lanceringen af EL PACcTO 2.0 57 har EU endvidere styrket sin indsats mod grænseoverskridende kriminalitet.

Omdannelse af Sargassum til en økonomisk mulighed

Inden for rammerne af EU-LAC Global Gateway-investeringsdagsordenen iværksatte EU, EIB, Frankrig, Tyskland, Spanien og Finland et Team Europe-initiativ, der har til formål at mindske skaderne forårsaget af Sargassum-algen og integrere den i den cirkulære økonomi (f.eks. kosmetik, gødning, biomasse). Initiativets elementer omfatter forskning, politiske og normative rammer, videndeling, overvågning og prognoser, fremme af investeringer i den private sektor og offentlige investeringer. 58

d.Oversøiske lande og territorier

Støtten til de europæiske oversøiske lande og territorier omfatter investeringer i uddannelse, styrkelse af unges indflydelse og omstilling til grønnere, mere blå og mere digitalt integrerede økonomier. EU har med undertegnelsen af et aftalememorandum om bæredygtige værdikæder for kritiske råstoffer (november 2023) 59 og åbningen af et nyt kommissionskontor i Nuuk (marts 2024) udbygget sit samarbejde med Grønland.

Konklusion

EU har i en tid med flere geopolitiske udfordringer, klimaændringer og hård geoøkonomisk konkurrence moderniseret sin model for udviklingssamarbejde. EU's internationale partnerskaber er blevet et effektivt redskab til at styrke modstandsdygtigheden både i og uden for Europa. Med den nye tilgang, der understøttes af Global Gateway-strategien, kan EU bidrage yderst effektivt til målene for bæredygtig udvikling.

Samtidig går EU forrest på globalt plan inden for uddannelse, ungdom og bekæmpelse af uligheder, og EU har anvendt en ny tilgang til migrationsstyring og skræddersyet sit engagement i skrøbelige situationer. For at kunne gennemføre denne ambitiøse dagsorden har EU sikret et omfattende metodologisk gennembrud: Team Europe-tilgangen.

Grundlaget er lagt. Global Gateway som strategi og mærke har vundet indpas i og uden for EU. Den er ved at blive gennemført i alle regioner. Der vil være behov for en større indsats, navnlig når det drejer sig om at sikre privat finansiering, mobilisere ressourcer til mellemindkomstlande, koordinere mellem og inden for de forskellige elementer af Team Europe-tilgangen og udbrede mærket. Alligevel vil det næste kollegium have et solidt grundlag for at tage EU's internationale partnerskaber til det næste niveau i forbindelse med en ny økonomisk udenrigspolitik.

Bilag – eksempler på Global Gateway-resultater

a.Afrika

·Havnen i Cotonou: Havnen i Cotonou er et af de vigtigste maritime knudepunkter i Vestafrika og har en strategisk placering mellem Lomé og Lagos. Port of Antwerp Bruges International har siden 2018 stået for havnens forvaltning og har iværksat en moderniserings- og udvidelsesindsats, der skal gøre Cotonou til et ekspertisecenter inden for logistik og digitalisering. EU, Belgien, Frankrig og Nederlandene, der handler inden for rammerne af en Team Europe-tilgang, har allerede mobiliseret over 200 mio. EUR til opgradering af faciliteten, dens leverede tjenester og dens forbindelse til baglandet. Dette omfatter forenkling og modernisering af toldprocesser, investeringer i forvaltning og konkurrenceevne og støtte til opførelse af en ny fiskeriterminal.

·Strategiske korridorer i Afrika: EU og medlemsstaterne fremmer bæredygtig transport og bæredygtige forbindelser i Afrika syd for Sahara langs 12 strategiske korridorer ved f.eks. at gøre de offentlige transportnet mellem Dakar og Nairobi grønnere og udvide dem, modernisere havnen i Cotonou eller renovere vejen mellem Dakar og Abidjan. EU har endvidere undertegnet et aftalememorandum med Zambia, Den Demokratiske Republik Congo og Angola om Lobito-korridoren.

·Grøn brint i Namibia: Namibia er hjemsted for store vind- og solenergiressourcer samt betydelige forekomster af sjældne jordarter og andre mineraler, der kan danne rygraden i en konkurrencedygtig grøn industriel økonomi. I 2022 etablerede Namibia som det første land i Afrika et strategisk partnerskab med EU om værdikæder for bæredygtige råstoffer og vedvarende brint. Der blev vedtaget en køreplan for gennemførelsen på Global Gateway-forummet i 2023. Det strategiske partnerskab gennemføres via et Team Europe-initiativ, der samler EU, EIB, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Finland. Der er udpeget en pipeline bestående af syv grønne brintprojekter med en samlet potentiel investering på op til 20 mia. EUR. Sideløbende hermed støtter EU det nationale program for grøn brint med fokus på tilpasning af lovgivningen, kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling. Global Gateway-strategien danner også rammen om samarbejdet mellem havnen i Rotterdam, havnen i Antwerpen-Brügge og Namport.

·Initiativet om grøn energi mellem Afrika og EU: Samarbejdet om energiomstilling er skredet betydeligt frem gennem Team Europe-initiativet om initiativet om grøn energi mellem Afrika og EU, der blev lanceret i 2022. 12 medlemsstater, EIB og EBRD deltager, og der er indtil videre givet tilsagn om over 20 mia. EUR for 2021-2027, heraf 3,4 mia. EUR fra EU. Der er identificeret en betydelig pipeline af energiinvesteringer med forskellige udviklingsniveauer.

·Partnerskaber om retfærdig energiomstilling med Senegal og Sydafrika: Disse partnerskaber har til formål at fremskynde dekarboniseringen af partnerlandenes økonomier og støtte en retfærdig energiomstilling.

·Strategisk partnerskab om værdikæder for råstoffer med Namibia, Den Demokratiske Republik Congo, Zambia og Rwanda: Afrika er rigt på råstoffer, som spiller en afgørende rolle for den grønne og den digitale omstilling. Partnerskaberne, der er opbygget inden for rammerne af den eksterne dimension af EU's råstofpolitik, har til formål at skabe merværdi i partnerlandene og sikre en sikker og bæredygtig forsyning af råstoffer og raffinerede materialer. De støtter udviklingen af mineværdikæderne lokalt og fremmer investerings- og finansieringsmuligheder med henblik på modernisering af lokale industrier. Global Gateway støtter deres gennemførelse.

·Den blå økonomi: I Tanzania fokuserer Team Europe-initiativet for den blå økonomi på: i) miljøbeskyttelse og klimarobust bæredygtig forvaltning af kystøkosystemer, ii) støtte til bæredygtige og jobintensive virksomheder inden for den blå økonomi, herunder produktiv anvendelse af hav- og kystøkosystemerne, iii) forandringsskabende regeringsførelse og politiske reformer.

·Skovpartnerskab med Republikken Congo, Uganda og Zambia: Inden for rammerne af partnerskaberne tages emnet skove op på en omfattende og integreret måde. De bidrager til beskyttelse, genoprettelse og sikring af bæredygtig anvendelse og forvaltning af skove, fremme af god skovforvaltning, styrkelse af skovbaserede værdikæder, stimulering af stabile og lovlige erhvervsmiljøer og sikring af bæredygtig handel med skovprodukter og andre råvarer, der udgør drivkræfter bag skovrydning.

·Pakker vedrørende digital økonomi med Nigeria, Kenya og Den Demokratiske Republik Congo: Med lanceringen af pakker vedrørende digital økonomi bidrager EU til at fremme forbindelser, færdigheder og inklusiv forvaltning i partnerlandenes digitale sektorer. I Kenya vil denne pakke blive gennemført gennem Team Europe-initiativet om menneskecentreret digitalisering.

·Den digitale økonomi og det digitale samfund for Afrika syd for Sahara: Med lanceringen af Team Europe-initiativet om den digitale økonomi og det digitale samfund i Afrika syd for Sahara støtter og fremmer EU Afrikas digitale omstilling ved at tage fat på forbindelser, forvaltning, iværksætteri og færdigheder, herunder som en del af Knudepunktet for digitalisering for Afrika.

·Produktion af vacciner i Afrika: Team Europe-initiativet vedrørende fremstilling af og adgang til vacciner, lægemidler og sundhedsteknologier støtter Den Afrikanske Unions indsats for at fremme lokal fremstilling af vacciner og bredere adgang til sundhedsprodukter. Hidtil har initiativet mobiliseret over 2 mia. EUR fra EU's og medlemsstaternes budget, herunder støtte til African Vaccines Manufacturing Accelerator. Dette initiativ omhandler udbudssiden (produktion), efterspørgselssiden (afsætning) og et gunstigt miljø, som illustreret i Rwanda med åbningen af det første mRNA-anlæg i Kigali i december 2023 og lanceringen af bioteknologiprogrammerne på universitetet i Rwanda i april 2023. I Senegal har MADIBA-projektet (Manufacturing in Africa for Disease Immunisation and Building Autonomy) til formål at sætte gang i en vaccineproduktion i 2025. I Sydafrika er produktionen af covid-19-vacciner allerede påbegyndt hos Aspen Pharmacare. I Ghana opfører DEK Vaccines Limited et fill & finish-anlæg med forventet produktion i 2025.

·Det regionale lærerinitiativ for Afrika: Afrika får brug for over 15 millioner ekstra lærere til sikring af grundskole- og ungdomsuddannelserne inden 2030. Det regionale lærerinitiativ for Afrika, der blev igangsat i januar 2023, samler EU og flere EU-medlemsstater, Den Afrikanske Union og UNESCO. Det bidrager til at afhjælpe manglen på lærere og opnå en mere kompetent, motiveret og inklusiv lærerarbejdsstyrke, der kan tilbyde læring af høj kvalitet.

·Mulighedsdrevne færdigheder og erhvervsrettet uddannelse i Afrika: Team Europe-initiativet med fokus på mulighedsdrevne færdigheder og erhvervsuddannelse i Afrika har til formål at identificere anstændige beskæftigelsesmuligheder og efterspurgte færdigheder med henblik på at målrette erhvervsuddannelsestiltag på landeniveau.

b.Asien-Stillehavsområdet

·Den transkaspiske transportkorridor: EU arbejder inden for rammerne af Global Gateway på at gøre den transkaspiske transportkorridor til en moderne, konkurrencedygtig og effektiv rute, der forbinder Europa og Asien inden for højst 15 dage. Korridoren vil styrke Centralasiens rolle som forbindelsesknudepunkt og fremme økonomisk samarbejde og regional integration mellem de fem centralasiatiske lande, samtidig med at regionen knyttes tættere til Europa. EU, medlemsstaterne og de europæiske finansielle institutioner vil inden for rammerne af en Team Europe-tilgang støtte den transkaspiske transportkorridor gennem forskellige regionale programmer samt blandingsoperationer og lånegarantier. Deltagerne i transportinvestorforummet mellem EU og Centralasien i januar 2024 forpligtede sig til at mobilisere 10 mia. EUR (igangværende og planlagte investeringer) til bæredygtige transportforbindelser i Centralasien på grundlag af en undersøgelse, der blev offentliggjort i juni 2023. 60 I juni 2024 blev der lanceret en koordineringsplatform i Astana.

·Bæredygtig urbanisering og grøn mobilitet i byer i Indien: EU støtter genopbygningen af infrastruktur i byerne med fokus på integreret affaldshåndtering og klimafølsom byforvaltning. Dette omfatter gennemførelse af integrerede, bæredygtige og energieffektive metroskinnesystemer i Surat og Ahmedabad.

·Udvikling af havnen i Lumut i Malaysia: Projektet om en maritim industriby (Maritime Industrial City Project) har til formål at udvikle havnen i Lumut fra en bulkhavn til en multifunktionel havn og containerhavn og skabe et grønt industri- og logistikkompleks, der er specialiseret i produktion af brint, vedvarende energi og en bæredygtig forhandler- og aftagerindustri.

·Strategisk partnerskab om værdikæder for råstoffer med Kasakhstan og Usbekistan: Global Gateway-strategien støtter gennemførelsen af partnerskaber med centralasiatiske lande, der er rige på råstoffer. EU har undertegnet aftalememoranda om strategiske partnerskaber om kritiske råstoffer med Kasakhstan (2022) og Usbekistan (2024).

·Energiforbindelser i Sydasien: opførelse af solcelleanlæg, vandkraftværker og transmissionsledninger til nettilslutning gennem Bhutan, udvidelse af Chilime-Trishuli-transmissionslinjen og Dudhkoshi Storage Hydroelectric-projektet i Nepal, støtte til udvikling af et regionalt energimarked og et investeringsmiljø i Bangladesh, Bhutan, Indien og Nepal.

·Team Europe-initiativet om grøn energiomstilling i Bangladesh: Initiativet støtter Bangladeshs grønne omstilling gennem investeringer i produktion af vedvarende energi og energieffektivitet. Under Global Gateway-forummet i 2023 undertegnede Bangladesh og EU aftaler til en værdi af 400 mio. EUR til projekter vedrørende vedvarende energi og fem yderligere samarbejdsforanstaltninger til en værdi af 70 mio. EUR til støtte for uddannelse, anstændigt arbejde, grønt byggeri, e-forvaltning og forebyggelse af kønsbaseret vold.

·Partnerskab om retfærdig energiomstilling med Indonesien og Vietnam: Disse partnerskaber har til formål at fremskynde dekarboniseringen af partnerlandenes økonomier og støtte en retfærdig energiomstilling.

·Opførelse af pumpelagringssystemet Bac Ai Hydro Pump Storage i Vietnam: Dette projekt, der er udviklet inden for rammerne af partnerskabet om retfærdig energiomstilling, har til formål at hjælpe den vietnamesiske regering med at opføre et pumpevandkraftsystem med fire enheder. Det nye system vil have en samlet kapacitet på 1 200 megawatt.

·Qaliwana-Vatutokotoko-kaskadevandkraftordning i Fiji: EIB vil støtte opførelsen af kaskadevandkraftordningen Qaliwana-Vatutokotoko for at øge Fijis andel af vedvarende energi og mindske landets afhængighed af fossile brændstoffer betydeligt.

·Skovpartnerskab med Mongoliet: Hovedformålet med partnerskabet er at imødegå beskyttelsen, genopretningen og den bæredygtige forvaltning og anvendelse af Mongoliets skove. Skovpartnerskabets aftalememorandum blev undertegnet af Kommissionens formand og Mongoliets præsident i november 2022.

·Team Europe-initiativet grøn og blå alliance for Stillehavsområdet og Timor-Leste: Initiativet omfatter 15 østater (herunder Papua Ny Guinea, Timor-Leste) og tre franske oversøiske lande og territorier. Initiativet sigter mod at integrere klimaambitioner og gøre bæredygtig brug af Stillehavets naturkapital.

·Digital omstilling i Filippinerne: Copernicusprogrammet i Filippinerne er EU's første jordobservationsprogram for katastroferisikostyring i Sydøstasien. Dette initiativ bygger på et partnerskab med Den Europæiske Rumorganisation 61 og indebærer etablering af et datacenterknudepunkt under det filippinske rumagentur. Adgang til satellitdata bør bidrage til at forbedre miljøforvaltningen og afbøde klimaændringernes virkninger. Gennem pakken vedrørende digital økonomi vil EU og medlemsstaterne, der handler inden for rammerne af en Team Europe-tilgang, også hjælpe Filippinerne med at opgradere forbindelsesinfrastrukturen for at sikre bedre adgang til Copernicus-data. Med pakken sikres der kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed og udrulning af 5G, finansiering af stipendier og fremme af tekniske udvekslinger.

c.Latinamerika og Caribien

·Elektrisk mobilitet i Costa Rica: Costa Ricas nationale dekarboniseringsplan sigter mod en nulemissionsøkonomi senest i 2050. Transportsektoren er her det primære fokus. I forbindelse med Global Gateway-investeringsdagsordenen for Latinamerika og Caribien tilbyder EU, Portugal, Spanien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Nederlandene inden for rammerne af en Team Europe-tilgang teknisk, finansiel og industriel støtte for at hjælpe Costa Rica med at elektrificere den offentlige transport. Dette omfatter modernisering af bussystemet, elektrificering af passagertog og forbedring af infrastrukturen for e-mobilitet.

·Udvikling af vedvarende brint i Chile: Team Europe-initiativet om vedvarende brint i Chile støtter dekarboniseringen af den chilenske økonomi, skabelsen af grønne arbejdspladser og udviklingen af forretningsmuligheder for chilenske og europæiske virksomheder, samtidig med at Europas egen efterspørgsel efter import af grøn brint imødekommes. Initiativet katalyserer private investeringer, støtter udviklingen af infrastruktur, fremmer EU-standarder og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige standarder, bidrager til teknologioverførsel, lovgivningsmæssige reformer og uddannelse. Havnene i Rotterdam, Antwerpen og Hamborg har underskrevet aftalememoranda med det chilenske energiministerium. EU og medlemsstaterne yder desuden teknisk bistand.

·Den digitale alliance mellem EU, Latinamerika og Caribien: Den digitale alliance blev lanceret i marts 2023 og omfatter alle aspekter af den digitale omstilling, herunder udvidelsen af det fiberoptiske kabel Bella (Building the Europe Link to Latin America and the Caribbean), digitale backboneforbindelser, forskningssamarbejde, den regionale Copernicus-strategi, EU-LAC Digital Accelerator og den politiske dialog om cybersikkerhed.

·Forbindelser og digital omstilling i Colombia: For at støtte regeringens initiativ til styrkelse af forbindelsesgrundlaget fra 50 til 85 % af befolkningen skal der sikres en kombination af offentlige politikker, offentlige og private investeringer, teknologi og samfundsdeltagelse. EU har opbygget en stærk dialog med de nationale institutioner, EU-medlemsstaterne og deres virksomheder.

·Omdannelse af Sargassum til en økonomisk mulighed: Inden for rammerne af EU-LAC Global Gateway-investeringsdagsordenen iværksatte EU, EIB, Frankrig, Tyskland, Spanien og Finland et Team Europe-initiativ, der har til formål at mindske skaderne forårsaget af Sargassum-algen og integrere den i den cirkulære økonomi (f.eks. kosmetik, gødning, biomasse). Initiativets elementer omfatter forskning, politiske og normative rammer, videndeling, overvågning og prognoser, fremme af investeringer i den private sektor og offentlige investeringer.

·Bekæmpelse af forurening i Motagua-flodbækkenet: Motagua-floden er en af de mest plastudledende floder i verden og bidrager årligt med omkring to procent af de globale plastforureningsemissioner til havene. I en Team Europe-tilgang sigter EU mod at forbedre kloaksystemerne på kommunalt plan og opføre vandrensningsanlæg.

·Partnerskab om modstandsdygtighed på sundhedsområdet og vaccineproduktion: EU lancerede dette partnerskab for at styrke og harmonisere de lovgivningsmæssige rammer og sikre markedsintegrationen for sundhedsprodukter.

·Initiativet om globale grønne obligationer i Den Dominikanske Republik: I forbindelse med sit igangværende samarbejde med EU udstedte Den Dominikanske Republiks regering sin første grønne statsobligation i juli 2024.

d.Oversøiske lande og territorier