EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 26.11.2024
COM(2024) 721 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Maltas nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 26.11.2024
COM(2024) 721 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Maltas nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Maltas nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 17,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
som tager følgende i betragtning:
GENERELLE BETRAGTNINGER
(1)Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning 1 udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud 2 og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetrammer 3 de væsentligste elementer i den reformerede ramme for økonomisk styring i EU. Rammens formål er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.
(2)De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål, nemlig i) sikre, at den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en plausibel nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre, at der gennemføres reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs 4 , som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.
(7)Når planen er forelagt, skal Kommissionen undersøge, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.
(8)På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.
BETRAGTNINGER VEDRØRENDE MALTAS NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLAN FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG
(10)Den 20. september 2024 forelagde Malta sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen.
Forløb forud for forelæggelse af planen
(11)Den 21. juni 2024 meddelte Kommissionen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Malta en referencekurs 5 . Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 20. september 2024 6 . Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en plausibel nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på 10 år efter tilpasningsperiodens afslutning. I overensstemmelse med artikel 6, litra d), og artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med underskudsbenchmarket, sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Referencekursen for Malta, som er baseret på Kommissionens antagelser og tager udgangspunkt i en fireårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 5,9 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2028).
Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Malta den 21. juni 2024
|
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
Gennemsnit 2025-2028 |
|
|
Maksimal vækst i nettoudgifterne (på årsbasis, i %) |
6,0 |
5,8 |
5,9 |
5,7 |
5,9 |
Kilde: Kommissionens beregninger.
(12)I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Malta og Kommissionen en teknisk dialog mellem juni og september 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Maltas påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor (især benchmarkrevisionens forventede indvirkning på BNP) samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapaciteter.
(13)Ifølge de oplysninger, Malta har givet i planen, gennemførte landet i september 2024 en høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, og artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge de oplysninger, Malta har givet i planen, blev foranstaltningerne og initiativerne i planen drøftet med Maltas råd for økonomisk og social udvikling (MCESD), som er en platform, der samler arbejdsmarkedets primære partnere i Malta.
Andre relevante procedurer
(14)Den 26. juli 2024 fastslog Rådet, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta på grund af manglende overholdelse af underskudskriteriet 7 . Denne henstilling vedtages samtidig med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta til ophør 8 . Den samtidige vedtagelse af de to henstillinger er tilpasset efter og begrundet i overgangen til den nye ramme for økonomisk styring og sikrer sammenhæng mellem de anbefalede tilpasningskurser.
(15)Den 15. oktober 2024 forelagde Malta sit udkast til budgetplan for 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om udkastet til budgetplan den [26. november 2024] 9 .
(16)Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Malta som led i det europæiske semester 10 .
SAMMENDRAG AF PLANEN OG KOMMISSIONENS VURDERING HERAF
(17)I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:
Kontekst: makroøkonomisk og finanspolitisk situation og udsigter
(18)Den økonomiske aktivitet i Malta steg med 7,5 % i 2023 som følge af privat forbrug og eksport. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 5,0 % i 2024 med udgangspunkt i en stærk indenlandsk efterspørgsel og solide eksportresultater. I 2025 forventes det reale BNP at stige med 4,3 %, idet forbruget og investeringerne fortsat understøtter væksten. I 2026 forventes det reale BNP at stige med 4,3 %, da økonomien bevarer sit vækstmomentum. I prognoseperioden (dvs. 2024-2026) forventes Maltas potentielle BNP at stige kraftigt (i gennemsnit) som følge af det store bidrag fra arbejdskraften og – i mindre grad – kapitalakkumuleringen. Arbejdsløsheden lå på 3,5 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 3,2 % i 2024, 3,1 % i 2025 og 3 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 5,3 % i 2023 til 2,6 % i 2024 og ligge på 2,5 % i 2025 og 2,1 % i 2026.
(19)Hvad angår den finanspolitiske udvikling udgjorde Maltas offentlige underskud i 2023 4,5 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 4 % af BNP i 2024 for derefter at falde yderligere til 3,5 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – til 3,1 % i 2026. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Maltas budgetforslag for 2025, som regeringen forelagde for det nationale parlament i oktober. Den offentlige gæld udgjorde 47,4 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at stige til 49,8 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at stige yderligere til 50,4 % af BNP ved udgangen af 2025 og 50,2 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de er understøttet af tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger, som er bekendtgjort på troværdig vis.
Nettoudgiftskurs og væsentligste makroøkonomiske antagelser i planen
(20)Maltas nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over fire år.
(21)Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.
(22)Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, hvilket svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 5,9 % mellem 2025 og 2028. Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2028), svarer stort set 11 til referencekursen som meddelt af Kommissionen den 21. juni 2024. I planen antages det, at den potentielle BNP-vækst vil falde fra 5,1 % i 2024 til 4,8 % i 2025, og at den vil falde yderligere til 4,6 % i 2026 for derefter at forblive stabil på det niveau frem til 2028. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at falde fra 3,1 % i 2024 og forblive stabil på 2,6 % hvert år frem til 2028.
Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Maltas plan
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
Gennemsnit i planens løbetid 2025-2028 |
|
|
Vækst i nettoudgifterne
|
7,4 |
6,0 |
5,8 |
5,8 |
6,1 |
5,9 |
|
Vækst i nettoudgifterne
|
7,4 |
13,8 |
20,4 |
27,4 |
35,2 |
ikke relevant |
|
Potentiel BNP-vækst (i %) |
5,1 |
4,8 |
4,6 |
4,6 |
4,6 |
4,7 |
|
Inflation (vækst i BNP-deflatoren, i %) |
3,1 |
2,6 |
2,6 |
2,6 |
2,6 |
2,6 |
Kilde: Maltas mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og Kommissionens beregninger.
Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige gæld
(23)Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de antagelser, der ligger til grund herfor, materialiserer sig, vil den offentlige gæld ifølge planen falde en anelse fra 49,2 % af BNP i 2024 til 48,8 % ved udgangen af tilpasningsperioden (2028), jf. nedenstående tabel. Efter tilpasningsperiodens afslutning forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2038) at falde yderligere på mellemlang sigt for ifølge planen at nå 42,3 % af BNP i 2038. Ifølge planen vil den offentlige gæld således forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. Dette er plausibelt ud fra planens antagelser, da gælden forventes at være under 60 % af BNP i 2038 ifølge alle deterministiske stresstest i Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.
Tabel 3 Udvikling i offentlig gæld og saldo ifølge Maltas plan
|
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2038 |
|
|
Offentlig gæld (i % af BNP) |
47,3 |
49,2 |
49,8 |
49,9 |
49,5 |
48,8 |
42,3 |
|
Offentlig saldo (i % af BNP) |
5 |
–4,0 |
–3,8 |
–3,4 |
–3,0 |
–2,6 |
–2,1 |
Kilde: Maltas mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige saldo
(24)Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige overskud gradvist falde fra 4 % af BNP i 2024 til 3.0 % af BNP i 2027 og 2,6 % i 2028. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de 10 år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2038). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til underskuddet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.
Tidsprofil for den finanspolitiske tilpasning
(25)Den finanspolitiske tilpasning, der er beskrevet i planen – målt som ændringen i den strukturelle primære saldo – har en stort set lineær tidsprofil som krævet i henhold til artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse som fastsat i artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.
Tabel 4 Udvikling i strukturel primær saldo ifølge Maltas plan
|
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
|
|
Strukturel primær saldo (i % af BNP) |
–3,5 |
–2,7 |
–2,2 |
–1,7 |
–1,2 |
–0,8 |
|
Ændring i strukturel primær saldo (procentpoint) |
ikke relevant |
0,8 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
0,4 |
Kilde: Maltas mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
Overensstemmelse med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
(26)Den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, er i overensstemmelse med kravene under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (navnlig den årlige strukturelle minimumstilpasning, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, tredje afsnit, i Rådets forordning (EF) 1467/97).
Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed
(27)Kravet under den forebyggende del som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 om sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, som tager sigte på at sikre en fælles margen i forhold til referenceværdien for underskud på 3 % af BNP, gælder for Malta fra og med 2028, da underskuddet efter planen vil blive bragt ned under 3 % af BNP i 2027. For at sikre en fælles strukturel modstandsdygtighedsmargen på 1,5 % bør den årlige tilpasning af den strukturelle primære saldo i 2028 ikke være under 0,4 % af BNP, hvis det strukturelle underskud har ligget over 1,5 % af BNP i 2027. Den finanspolitiske tilpasning, der følger af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen, udgør 0,4 % i 2028. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed.
Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed
(28)Ifølge planen ventes den offentlige gæld at forblive under 60 % af BNP i hele tilpasningsperioden. Sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed finder derfor ikke anvendelse ifølge planen.
Makroøkonomiske antagelser i planen
(29)Planen er baseret på en række makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, der stemmer overens med Kommissionens antagelser som meddelt medlemsstaterne den 21. juni 2024. I planen tages der hensyn til flere tilgængelige oplysninger i forhold til referencekursen, og der medtages tilsvarende ajourførte makroøkonomiske og finanspolitiske indikatorer. Virkningen af denne ajourføring påvirker ikke i væsentlig grad planens gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i forhold til referencekursen.
Den finanspolitiske strategi i planen
(30)Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifterne hovedsagelig blive opfyldt ved hjælp af udgiftsbegrænsninger. Det vejledende sæt politiske foranstaltninger omfatter en gradvis reduktion af afhængigheden af energisubsidier ved hjælp af strukturreformer og strategiske investeringer i energisektoren for at fremme vedvarende energikilder og øge energieffektiviteten. Den nøjagtige specifikation af de relevante politiske foranstaltninger skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Samtidig er der risici forbundet med gennemførelsen af den vejledende finanspolitiske strategi i planen, som skyldes, at der stadig er stor usikkerhed med hensyn til den præcise specifikation af foranstaltningerne. Derudover indeholder udkastet til budgetplan for 2025 en specifikation af de politiske foranstaltninger, der skal føre til opfyldelsen af tilsagnene vedrørende nettoudgifterne for 2025 12 .
Påtænkte reformer og investeringer i planen, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter
(31)Planen beskriver reformer og investeringer, der påtænkes fra politisk side, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester og navnlig de landespecifikke henstillinger, og håndterer EU's fælles prioriteter. Planen indeholder 143 reformer og investeringer, der håndterer EU's fælles prioriteter, hvoraf 32 støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten og 23 af fondene under samhørighedspolitikken.
(32)Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder de klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, og de mål, der er skitseret i Maltas nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030, indeholder planen foranstaltninger til at strømline tilladelsesprocesserne for anlæg til vedvarende energi (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen) og videreføre programmer, der tilskynder private og virksomheder til at anvende teknologier for vedvarende energi. Disse foranstaltninger har bl.a. til formål at imødekomme de landespecifikke henstillinger om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og fremme vedvarende energikilder, som Rådet udstedte fra 2020-2024. Planen omfatter også foranstaltninger til renovering af private og offentlige erhvervsbygninger (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen) og gennemførelse af energisyn i SMV'er, som sammen med andre foranstaltninger forventes at bidrage til de landespecifikke henstillinger fra 2019-2023 om energieffektivitet. Planen omfatter også store investeringer i anlæg til omdannelse af affald til energi og organisk materiale samt reformer omfattet af genopretnings- og resiliensplanen vedrørende bygge- og nedrivningsaffald, som bl.a. forventes at bidrage til den landespecifikke henstilling fra 2020 om affaldshåndtering. Foranstaltningerne i planen til optimering af drikkevandsfaciliteter har bl.a. til formål at bidrage til den landespecifikke henstilling fra 2019 om ressourceforvaltning og -effektivitet. Foranstaltningerne i planen til fremme af bæredygtige transportmidler og bæredygtig infrastruktur på tværs af flere transportformer og andre foranstaltninger, herunder foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen, har til formål at imødekomme de landespecifikke henstillinger om at mindske trængslen og nedbringe emissionerne fra vejtransport, som Rådet har udstedt fra 2019 til 2024. Planen omfatter også foranstaltninger til forbedring af modstandsdygtigheden, kapaciteten og sikkerheden i den offentlige forvaltnings digitale infrastruktur (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), forbedring af adgangen til digitale teknologier (delvis gennem foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen) og andre foranstaltninger såsom styrkelse af Maltas onlineportal for virksomhedsregistre, som bl.a. forventes at bidrage til den landespecifikke henstilling fra 2020 om fremskyndelse af den digitale omstilling.
(33)Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, omfatter planen foranstaltninger til indførelse af incitamentsmekanismer til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet ud over pensionsalderen og diversificere pensioneringsindkomsten. Disse foranstaltninger, blandt andre i planen, har til formål at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2019 om pensionssystemets bæredygtighed. Planen omfatter også foranstaltninger til at sikre vigtigt medicinsk udstyr, styrke den primære sundhedspleje og sikre en bæredygtig arbejdsstyrke, også gennem reformen under genopretnings- og resiliensplanen, for at forbedre udenlandske arbejdstageres trivsel, som bl.a. har til formål at imødekomme de landespecifikke henstillinger for 2019 og 2020 om styrkelse af sundhedssystemets bæredygtighed og modstandsdygtighed. Foranstaltningerne i planen til styrkelse af livslang læring, opkvalificering og omskoling og forbedring af kvaliteten af og adgangen til uddannelse og andre foranstaltninger, herunder foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen, har til formål at imødekomme den landespecifikke henstilling om inklusiv uddannelse, som Rådet udstedte i 2019, den landespecifikke henstilling om forbedring af færdigheder og kompetencer som reaktion på den grønne omstilling fra 2023 samt den landespecifikke henstilling om uddannelsers kvalitet og markedsrelevans med henblik på at afhjælpe dårlige uddannelsesmæssige resultater fra 2024. Planen omfatter desuden foranstaltninger til at støtte venturekapital og modernisere de nationale rammer for forskning og innovation, som bl.a. har til formål at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 om fremme af private investeringer og de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 om forskning og innovation. Foranstaltninger til at styrke anklagemyndigheden (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen) og fortsætte bestræbelserne på at opdage og retsforfølge korruption (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), vil bl.a. sigte mod at imødekomme de landespecifikke henstillinger om styrkelse af retssystemets uafhængighed og effektivitet, som Rådet udstedte i 2019 og 2020, og den landespecifikke henstilling om styrkelse af forvaltningsrammen, som Rådet udstedte i 2019. Planen omfatter desuden foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge samt beskatning såsom bestræbelserne på at fortsætte gennemførelsen af Maltas finansielle efterretningsenheds strategi for 2023-2026 og på at indføre ny lovgivning om indgående og udgående betalinger (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), som vil sigte mod at imødekomme den landespecifikke henstilling om fremskridt med hensyn til at styrke rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge, som Rådet udstedte i 2019 og 2020, og de landespecifikke henstillinger om begrænsning af aggressiv skatteplanlægningspraksis, som Rådet udstedte fra 2019 til 2024.
(34)Hvad angår den fælles prioritet om energisikkerhed, omfatter planen foranstaltninger til at strømline tilladelsesprocesserne for anlæg til vedvarende energi og støtte investeringer i vedvarende energi samt styrke elnettet og lagringskapaciteten (også omfattet af genopretnings- og resiliensplanen).
(35)Hvad angår den fælles prioritet om forsvarskapaciteter, omfatter planen investeringer i modernisering af militær infrastruktur, forbedring af cybersikkerheden og tilpasning til strategien for den europæiske forsvarsindustri.
(36)Planen omfatter oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken samt Maltas genopretnings- og resiliensplan på forskellige områder, herunder digitalisering og modernisering af den offentlige forvaltning, fremme af bæredygtig multimodal mobilitet i byer, fremme af modstandsdygtighed i sundhedssektoren ved at sikre en stærk og bæredygtig arbejdsstyrke og styrke arbejdsmarkedets modstandsdygtighed, fremme ligestilling mellem kønnene og styrke færdigheder.
(37)Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Malta i relation til EU's fælles prioriteter, og hensigten er at opfylde disse behov. Med henblik på en retfærdig grøn omstilling konstaterer Malta investeringsbehov i forbindelse med vedvarende energikilder, energieffektivitet, klimatilpasning, cirkulær økonomi, forebyggelse af forurening og beskyttelse af biodiversitet. Med henblik på en retfærdig digital omstilling konstateres der i planen investeringsbehov i forbindelse med digitale færdigheder, virksomheders digitale omstilling og sikker og bæredygtig digital infrastruktur. Hvad angår social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, konstateres der investeringsbehov i forbindelse med aktive arbejdsmarkedspolitikker og sociale tjenester, førskoleundervisning, livslang læring og erhvervsuddannelse, sundhedsinfrastruktur og bæredygtig turisme. Hvad angår energisikkerhed, konstateres der investeringsbehov i forbindelse med infrastruktur til vedvarende energi, navnlig sol- og vindenergi, energieffektivitet og udvikling af intelligente net og energilagringsløsninger. Hvad angår opbygning af forsvarskapaciteter, konstaterer Malta investeringsbehov i forbindelse med landets forsvarskapaciteter for at sikre national og europæisk sikkerhed.
Konklusion på Kommissionens vurdering
(38)Overordnet set finder Kommissionen, at Maltas plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.
OVERORDNET KONKLUSION
(39)I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Malta om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen,
HENSTILLER, at Malta
1.sikrer, at væksten i nettoudgifter ikke overstiger de maksimumsgrænser, der er fastsat i bilag I til denne henstilling.
Rådet opfordrer desuden Malta til at sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger, og håndterer Unionens fælles prioriteter.
BILAG I
Maksimale vækstrater i nettoudgifterne
(årlige og kumulerede vækstrater, nominelt)
Malta
|
År |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
|
|
Vækstrate (i %) |
Årlig |
6,0 |
5,8 |
5,8 |
6,1 |
|
Kumuleret |
13,8 |
20,4 |
27,4 |
35,1 |
|
(*) De kumulerede vækstrater beregnes med 2023 som basisår.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Rådets vegne
Formand