1.Indledning

EU har i de seneste år undergået omfattende tilpasninger og tilpasset sine politiske prioriteter for at reagere på nye udfordringer. Gennem en kollektiv indsats har EU formået at navigere gennem adskillige kriser og styrket medlemsstaternes modstandsdygtighed. Den økonomiske aktivitet forventes gradvist at stige, idet beskæftigelsen stadig er på sit højeste niveau, og købekraften forbedres, efterhånden som inflationen nærmer sig sit mål. For at sikre fortsat bæredygtig velstand er det imidlertid yderst nødvendigt, at EU fjerner hindringerne for vækst og konkurrenceevne. Dette kræver en konsekvent og ambitiøs politisk dagsorden.

EU vil arbejde på at sikre bæredygtig velstand og løfte konkurrenceevnen og samtidig styrke den sociale markedsøkonomi og værne om vores suverænitet, økonomiske sikkerhed og globale indflydelse som understreget af EU's stats- og regeringschefer i Budapesterklæringen og af kommissionsformand Ursula von der Leyen i sine politiske retningslinjer 1 . I både Enrico Lettas rapport "Much more than a market" 2 og Mario Draghis rapport "The future of European competitiveness" 3 fremhæves de strukturelle hindringer, som bremser EU's økonomiske vækst og produktivitet og udgør en trussel mod vores fremtidige velstand. Et af den nye Kommissions første større initiativer, som vil blive offentliggjort i januar, er et konkurrenceevnekompas, som bygger på Draghi-rapportens tre søjler, nemlig i) lukke innovationskløften i forhold til USA og Kina, ii) en fælles plan for dekarbonisering og konkurrenceevne for at fremskynde omstillingen og sænke energiomkostningerne, og iii) øge sikkerheden og mindske afhængighedsforhold. Fremskridt inden for disse tre områder afhænger af tværgående og indbyrdes forbundne katalysatorer for konkurrenceevne og inklusiv vækst, dvs. uddybning af det indre marked, forenkling, udvikling af færdigheder og kvalitetsjob, finansiering af investeringer og bedre koordinering.

Det europæiske semester er den centrale mekanisme til samordning af medlemsstaterne økonomiske og beskæftigelsesmæssige politikker og udgør dermed rammen til at fremme nødvendige investeringer og reformer. Det europæiske semester vil fortsat bidrage til at afdække socioøkonomiske udfordringer og tilvejebringe vejledning om politiske tiltag, der er nødvendige for at håndtere disse, med henblik på at forbedre EU's konkurrenceevne, bæredygtighed og sociale retfærdighed.

2.Det europæiske semester 2025

2025-forløbet for det europæiske semester er skudt i gang med offentliggørelsen af efterårspakken. Den 26. november offentliggjorde Kommissionen første del af pakken og igangsatte dermed det første gennemførelsesforløb under den nye ramme for økonomisk styring. Denne første del omfattede vurderingen af de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag for 21 medlemsstater, Kommissionens udtalelse om udkastet til budgetplaner for 2025 for 17 euromedlemsstater samt skridt til gennemførelse af procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for otte medlemsstater. Når de er blevet vedtaget af Rådet, vil henstillingerne om de mellemfristede planer udgøre et sammenhængende politisk ankerpunkt for medlemsstaternes økonomiske og finanspolitiske ageren i de kommende år, hvilket vil hjælpe med at gære EU mere konkurrencedygtigt og bedre forberedt på fremtidige udfordringer ved at støtte fremskridtene hen imod en grøn, digital, inklusiv og robust økonomi. Gennemførelsen af de mellemfristede planer vil blive overvåget i forbindelse med det europæiske semester, og allerede i foråret 2025 skal medlemsstaterne forelægge de første årlige statusrapporter.

Dagens pakke fuldender indledningen af 2025-forløbet for det europæiske semester. Den omfatter Kommissionens henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, rapporten om varslingsmekanismen inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer og den fælles beskæftigelsesrapport.

I henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet opfordres euromedlemsstaterne til både på egen hånd og i fællesskab i Eurogruppen at træffe foranstaltninger til at forbedre konkurrenceevnen og fremme produktivitet. Dette kræver mere innovation, herunder inden for kritiske teknologier, bedre adgang til finansiering for virksomheder, herunder for SMV'er, et bedre erhvervsklima ved at reducere den administrative byrde og regelkompleksiteten, færre investeringshindringer og støtte til offentlige og private investeringer på områder af fælles interesse såsom inden for grøn og digital omstilling og opbygning af forsvarskapacitet samt yderligere udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke. I henstillingen understreges også behovet for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, fremme kvalitetsjob, styrke incitamenterne til at arbejde og undgå forskelle i konkurrenceevne. Endelig bør euromedlemsstaterne sørge for at overholde den nye finanspolitiske ramme med henblik på at sikre en mere holdbar gæld og overvåge risiciene for den makrofinansielle stabilitet. Henstillingen ledsages af et arbejdsdokument, der indeholder en analyse af de økonomiske udfordringer relateret til konkurrenceevne, modstandsdygtighed og makroøkonomisk stabilitet.

I rapporten om varslingsmekanismen udpeges 10 medlemsstater, for hvilke der bør foretages dybdegående undersøgelser for at undersøge, om de er berørt af ubalancer. Rapporten udgør startskuddet på det årlige gennemførelsesforløb af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, som har til formål at afdække, forebygge og korrigere ubalancer, der har eller risikerer at have negative konsekvenser for en medlemsstats – eller hele EU's – økonomi. På grundlag af en økonomisk fortolkning af resultattavlen udpeges i rapporten de medlemsstater, som anses for at være påvirket af eller risikere at være påvirket af ubalancer. Næste forår vil der blive udarbejdet dybdegående undersøgelser for disse medlemsstater. Hvad angår Grækenland, Cypern, Italien, Ungarn, Slovakiet, Rumænien, Nederlandene, Sverige og Tyskland er der tale om en opfølgning på ubalancer eller uforholdsmæssigt store ubalancer, som blev konstateret den 19. juni 2024 4 , mens den dybdegående undersøgelse for Estlands vedkommende vil fokusere på nyopståede ubalancer.

I den fælles beskæftigelsesrapport undersøges gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne og den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rapporten indeholder en opdatering af fremskridtene med hensyn til at nå EU's overordnede mål og de nationale mål for 2030 inden for i) beskæftigelse, ii) styrkelse af færdigheder og iii) fattigdomsbekæmpelse. Det fremgår af rapporten, at EU er godt på vej til at nå det første mål, mens der stadig er behov for en betydelig indsats inden for de to andre. Ligesom under de foregående forløb ses der i rapporten også på potentielle risici mod opadgående social konvergens ud fra principperne i rammen for social konvergens 5 . Til trods for visse forbedringer er der fortsat risici relateret til den opadgående konvergens i EU inden for udvikling af færdigheder. Dette kan skabe endnu større udfordringer med hensyn til konkurrenceevne og mangel på arbejdskraft og kvalifikationer. Arbejdsmarkederne er fortsat robuste, idet beskæftigelsen er rekordhøj, mens arbejdsløsheden er på et historisk lavt niveau, men arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt visse befolkningsgrupper halter stadig bagefter. Andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse faldt en smule i 2023, men ligger dog stadig over niveauet før krisen.

Det europæiske semester vil fortsat være drivkraften bag samordningen af EU's økonomiske og sociale politik og sikre sammenhæng mellem EU-dimensionen og de nationale og lokale dimensioner. Det vil kræve en betydelig indsats fra medlemsstaterne – både på nationalt og regionalt plan – at opfylde EU's økonomi- og socialpolitiske prioriteter og håndtere nationale udfordringer. Som led i forårspakken under det europæiske semester vil der blive udstedt landespecifikke henstillinger, som tager udgangspunkt i de væsentligste landespecifikke udfordringer, der afdækkes i landerapporterne. Ejerskabet vil blive styrket gennem bedre anvendelse af strukturerede dialoger med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter, herunder lokale og regionale myndigheder og relevante civilsamfundsorganisationer. Disse dialoger vil omfatte drøftelser af efterlevelsen af eksisterende henstillinger, aktuelle eller kommende politiske tiltag til at håndtere konstaterede udfordringer samt af mulighederne for yderligere økonomisk vækst og social fremgang. Med henblik herpå vil Kommissionens tjenestegrene tidligt i semesterforløbet besøge medlemsstaterne og følge op herpå med udvekslinger forud for færdiggørelsen af de landespecifikke henstillinger for at berige analysen. Den interinstitutionelle dialog med Europa-Parlamentet og Rådet vil forblive helt central for at sikre demokratisk ansvarlighed, åbenhed og samarbejde gennem hele semesterforløbet.

De landespecifikke henstillinger 2025 vil indeholde omfattende og sammenhængende politisk vejledning. Genopretnings- og resiliensfaciliteten udløber i 2026, og derfor vil der i forbindelse med det europæiske semester i 2025 gradvist blive udstedt et mere omfattende sæt landespecifikke henstillinger, i takt med at den tilgang, der blev indført i de tidligere faser af gennemførelsen af faciliteten, udfases. Den gradvise udvikling af en sådan omfattende politisk vejledning for hver medlemsstat vil bidrage til opfyldelsen af fælles målsætninger i lyset af forberedelsen af den næste flerårige finansielle ramme, samtidig med at der tages hensyn til særlige nationale forhold. Det europæiske semester 2025 vil således være et "overgangsforløb", som vil tage udgangspunkt i en forbedret analyse til afdækning af relevante strukturelle udfordringer og tilvejebringe vejledning om reform- og investeringsprioriteterne i hver medlemsstat.