EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.6.2024
COM(2024) 624 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Sloveniens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
{SWD(2024) 600 final} - {SWD(2024) 624 final}
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Sloveniens økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 1 , særlig artikel 3, stk. 3,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 2 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
(2)REPowerEU-forordningen 3 , der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Slovenien tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene.
(3)Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 4 for at give input til den politiske beslutningstagning og skabe gode rammebetingelser for at øge væksten. I meddelelsen opstilles der ni gensidigt forstærkende indsatsområder til fremme af konkurrenceevnen. Blandt disse indsatsområder udgør adgang til privat kapital, forskning og innovation, uddannelse og færdigheder og det indre marked særligt vigtige politiske prioriteter, som bør være genstand for reformer og investeringer med henblik på at håndtere de aktuelle produktivitetsmæssige udfordringer og styrke EU's og medlemsstaternes langsigtede konkurrenceevne. Den 14. februar 2024 fulgte Kommissionen op på denne meddelelse med årsrapporten om det indre marked og konkurrenceevnen 5 . I rapporten gennemgås de konkurrencemæssige styrker og udfordringer, der præger Europas indre marked, og der gøres status over den årlige udvikling med udgangspunkt de ni udpegede indsatsområder for konkurrenceevnen.
(4)Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2024 6 , som markerede starten på det europæiske semester 2024 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2024, som er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed, den 22. marts 2024. Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Sloveniens udkast til budgetplan 2024. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 12. april 2024, samt forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2024 med en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 11. marts 2024.
(5)Den 30. april 2024 trådte EU's nye ramme for økonomisk styring i kraft. Rammen omfatter Europa-Parlamentets og Rådets nye forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97. Den omfatter også den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og det ændrede direktiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer 7 . Formålet med den nye ramme er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem gradvis finanspolitisk konsolidering samt reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag indeholder en medlemsstats finanspolitiske tilsagn samt reform- og investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den normale varighed af den pågældende medlemsstats valgperiode. Nettoudgiftskursen 8 i de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag skal stemme overens med kravene i forordning (EU) 2024/1263, herunder kravet om, at den offentlige gæld skal fastholdes eller bringes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden eller forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af BNP, og at det offentlige underskud skal bringes og/eller fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer i overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2024/1263, kan tilpasningsperioden forlænges med op til tre år. Til støtte for udarbejdelsen af planerne vil Kommissionen den [21. juni] 2024 udstede vejledning til medlemsstaterne vedrørende indholdet af planerne og de efterfølgende årlige statusrapporter, som de skal forelægge, og i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2024/1263 vil den meddele dem teknisk vejledning om den finanspolitiske tilpasning (en referencekurs og tekniske oplysninger, hvor det er relevant). Medlemsstaterne skal forelægge deres mellemfristede planer for finans- og strukturpoliske tiltag senest den 20. september 2024, medmindre medlemsstaten og Kommissionen bliver enige om at forlænge fristen med en rimelig periode. Medlemsstaterne skal sørge for at inddrage deres nationale parlamenter og høre uafhængige finanspolitiske institutioner, arbejdsmarkedets parter og andre nationale interessenter, alt efter omstændighederne.
(6)I 2024 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022 og 2023 er fortsat lige relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.
(7)Den 30. april 2021 indgav Slovenien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen. Den 20. juli 2021 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af Sloveniens genopretnings- og resiliensplan 9 , som blev ændret den 17. oktober 2023 i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 for at ajourføre det maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige støtte samt for at tilføje kapitlet om REPowerEU 10 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Slovenien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.
(8)Den 19. juni 2024 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for 2024 for Slovenien 11 . Heri foretages der en vurdering af Sloveniens fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2023, og der gøres status over Sloveniens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Sloveniens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.
(9)Ifølge data valideret af Eurostat 12 faldt Sloveniens offentlige underskud fra 3,0 % af BNP i 2022 til 2,5 % i 2023, mens den offentlige gæld faldt fra 72,5 % af BNP ved udgangen af 2022 til 69,2 % ved udgangen af 2023. Som bebudet i de finanspolitiske retningslinjer for 2024 13 vil Kommissionen i overensstemmelse med de gældende regler tage de første skridt til at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Den 19. juni 2024 vedtog Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF 14 . I rapporten blev der redegjort for budgetsituationen i Slovenien, eftersom landets planlagte offentlige underskud i 2024 overstiger referenceværdien på 3 % af BNP. Det blev konkluderet, at Kommissionen på baggrund af denne redegørelse og efter at have taget Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse, jf. artikel 126, stk. 4, i TEUF, i betragtning i juli ikke agter at foreslå, at der indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i Slovenien.
(10)Den 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Slovenien skulle træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at væksten i 2023 i nationalt finansierede primære løbende udgifter var i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs 15 under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig skulle Slovenien tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Slovenien at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs 16 i 2023 kontraktiv med 0,5 % af BNP i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 indebar et kontraktivt bidrag på 0,4 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter en reduktion på 0,3 % af BNP af udgifterne til målrettede nødstøtteforanstaltninger til fordel for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2023 var i overensstemmelse med Rådets henstilling. Udgifter finansieret af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler beløb sig til 1,3 % af BNP i 2023. Nationalt finansierede investeringer udgjorde 4,6 % af BNP i 2023, hvilket svarer til et årligt fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2022. Slovenien finansierede yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Slovenien finansierede offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, f.eks. i jernbaneinfrastruktur, energi fra vedvarende energikilder og forebyggelse af naturkatastrofer, som delvist finansieres ved hjælp af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler.
(11)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det reale BNP at stige med 2,3 % i 2024 og 2,6 % i 2025, mens HICP-inflationen ventes at være på 2,8 % i 2024 og 2,4 % i 2025.
(12)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det offentlige underskud at udgøre 2,8 % af BNP i 2024, mens den offentlige gældskvote vil falde til 68,1 % ved udgangen af 2024. Stigningen i underskuddet i 2024 afspejler hovedsagelig højere offentlige investeringer, herunder nationalt finansierede udgifter til genopbygning efter oversvømmelse, og indeksering af sociale ydelser, mens den delvis opvejes af et fald i subsidier, tilbagetrækning af indtægtsreducerende foranstaltninger til afbødning af virkningerne af høje energipriser og en midlertidig stigning i selskabsskatten. Ifølge Kommissionens skøn vil finanspolitikken være kontraktiv med 0,2 % af BNP i 2024.
(13)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes der at blive finansieret udgifter med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 0,7 % af BNP i 2024 sammenlignet med 0,2 % i 2023. De udgifter, der finansieres med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på Sloveniens offentlige saldo og offentlige gæld. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes der at blive finansieret udgifter med lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 0,4 % af BNP i 2024 sammenlignet med 0,1 % i 2023.
(14)Den 14. juli 2023 henstillede Rådet 17 , at Slovenien skulle sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse den nominelle stigning i nationalt finansierede primære nettoudgifter 18 i 2024 til højst 5,5 %. Medlemsstaterne blev i forbindelse med gennemførelsen af deres budgetter for 2023 og udarbejdelsen af udkast til deres budgetplaner for 2024 opfordret til at tage hensyn til, at Kommissionen vil foreslå Rådet at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af de endelige data for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes Sloveniens nationalt finansierede primære nettoudgifter at stige med 5,6 % i 2024 19 , hvilket er over den anbefalede maksimale vækstrate. Denne overskridelse af den anbefalede maksimale vækstrate for nationalt finansierede primære nettoudgifter svarer til mindre end 0,1 % af BNP i 2024. Dette risikerer ikke at være i fuld overensstemmelse med Rådets henstilling.
(15)Derudover henstillede Rådet, at Slovenien skulle træffe foranstaltninger med henblik på at afvikle de gældende energistøttenødforanstaltninger hurtigst muligt i 2023 og 2024 og bruge de deraf følgende besparelser til at nedbringe det offentlige underskud. Rådet præciserede endvidere, at hvis nye stigninger i energipriserne nødvendiggør nye eller fortsatte støtteforanstaltninger, skulle Slovenien sikre, at disse er rettet mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, er finanspolitisk overkommelige og opretholder incitamenter til energibesparelser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 skønnes nettobudgetomkostningerne 20 ved energistøttenødforanstaltningerne at udgøre 1,4 % af BNP i 2023 og ventes at svare til 0,1 % i 2024 og 0,0 % i 2025. Navnlig forventes kompensationen til leverandører af gas og el, der sælges til administrativt fastsatte priser, at forblive i kraft i 2024, om end med en mindre indvirkning. Hvis de deraf følgende besparelser bruges til at nedbringe det offentlige underskud i overensstemmelse med Rådets henstilling, peger fremskrivningerne i retning af en finanspolitisk tilpasning på 1,3 % af BNP i 2024, hvilket skal sammenholdes med et kontraktivt bidrag fra de nationalt finansierede primære nettoudgifter 21 til den finanspolitiske kurs svarende til 0,1 % af BNP i samme år. Energistøttenødforanstaltningerne forventes afviklet hurtigst muligt i 2023 og 2024. Dette er i overensstemmelse med Rådets henstilling. De deraf følgende besparelser forventes imidlertid ikke at blive brugt fuldt ud til at nedbringe det offentlige underskud. Dette risikerer ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling.
(16)Rådet henstillede også, at Slovenien skulle bevare nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv udnyttelse af tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og af andre EU-midler, navnlig for at fremme den grønne og den digitale omstilling. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes de nationalt finansierede offentlige investeringer at stige til 5,3 % af BNP i 2024 (fra 4,6 % af BNP i 2023). Dette er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Samtidig forventes de offentlige investeringer, der finansieres med EU-midler, herunder tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, at ligge stabilt på 1,3 % af BNP i 2024 (1.3 % af BNP in 2023).
(17)På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, og under antagelse af en uændret politik forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 at udgøre 2,2 % af BNP i 2025. Faldet i underskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig indførelsen af et nyt bidrag til langtidspleje, der skal opkræves fra juli 2025, og som forventes at øge de sociale bidrag med ca. 0,4 % af BNP. Gradvis lavere udgifter til genopbygning efter oversvømmelse vil påvirke de offentlige investeringer, som forventes at falde med 0.4 procentpoint til 5,4 % af BNP. Den offentlige gældskvote ventes at falde til 66,4 % ved udgangen af 2025.
(18)Der forventes i de kommende årtier en betydelig stigning i aldringsudgifterne i Slovenien, herunder stigninger i udgifterne til sundhedspleje, langtidspleje og pensioner. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder allerede flere foranstaltninger til støtte for den finanspolitiske holdbarhed. Ud over planen vil det være vigtigt at overvåge udgifterne for at sikre, at den sociale beskyttelse er tilstrækkelig og finanspolitisk holdbar. Udgiftsoversigter kan anvendes til at identificere områder med lavere prioritet eller ineffektive udgifter. Frigjorte midler kan derefter omfordeles for at håndtere nye finanspolitiske udfordringer, bl.a. inden for social beskyttelse. For at sikre, at udgifterne bliver mere effektive, vil det være afgørende, at opfølgningsforanstaltningerne gennemføres hurtigt og er i overensstemmelse med igangværende strukturreformer.
(19)Sloveniens skattekvote ligger fortsat under EU-gennemsnittet, og dens sammensætning er ikke særlig vækstfremmende. Den øverste indkomstskattegruppe og skattekilen på arbejde for forskellige indkomstniveauer er fortsat blandt de højeste i EU, mens ejendomsskatten, herunder løbende ejendomsskatter, fortsat er meget lave med en andel på under halvdelen af EU-gennemsnittet. En reduktion af skattekilen på arbejde vil nedbringe arbejdskraftomkostningerne, øge efterspørgslen efter arbejdskraft og forbedre konkurrenceevnen. Højere nettoløn kan øge udbuddet af arbejdskraft. Selv om andelen af indtægter fra miljøafgifter ligger over EU-gennemsnittet, kan grønne mål fremmes yderligere gennem skattesystemet, bl.a. ved at anvende princippet om, at forureneren betaler.
(20)De offentlige investeringer i Slovenien ligger over EU-gennemsnittet og er steget i de seneste år. Men deres effektivitet kan forbedres gennem bedre koordinering af planlægningen af offentlige investeringer på tværs af sektorer og ministerier. Et sammenhængende langfristet planlægning og en integreret mellemfristet plan for mulige investeringer vil også være redskaber til at forbedre effektiviteten af offentlige investeringer, herunder at vægte projekter i overensstemmelse med nationale og europæiske prioriteter. Dette vil også bidrage til at øge landets vækstpotentiale og finanspolitiske holdbarhed.
(21)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, og til den nationale energi- og klimaplan. Det er vigtigt, at der inden for denne stramme tidshorisont gøres hurtige fremskridt med den effektive gennemførelse af planen, herunder med REPowerEU-kapitlet, for at styrke Sloveniens langsigtede konkurrenceevne gennem den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at der sikres social retfærdighed. For at opfylde tilsagnene i planen senest i august 2026 er det vigtigt, at Slovenien fortsætter gennemførelsen af reformer og fremskynder investeringerne ved at sætte ind over for de forsinkelser, der er ved at opstå, og samtidig sikrer en effektiv forvaltning. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter for at sikre et bredt ejerskab og således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen.
(22)Som led i midtvejsgennemgangen af fondene under samhørighedspolitikken, jf. artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060, skal Slovenien gennemgå hvert enkelt program senest i marts 2025 under hensyntagen til bl.a. de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024, og den nationale energi- og klimaplan. Denne gennemgang danner grundlaget for den endelige tildeling af EU-midler til hvert program. Slovenien har gjort fremskridt med gennemførelsen af samhørighedspolitikken og den europæiske søjle for sociale rettigheder, men der er stadig visse udfordringer, og udtalte forskelle mellem hovedstadsregionen og resten af landet eksisterer stadig. Det er afgørende at fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken og styrke den administrative kapacitet på nationalt såvel som regionalt plan. De aftalte prioriteter for programmerne er fortsat relevante. Ud over foranstaltninger i relation til den administrative kapacitet er det særlig vigtigt at videreføre grønne investeringer, navnlig beskyttelse mod oversvømmelser og modvirkning af klimaændringer, og at prioritere naturbaserede løsninger. Det er lige så vigtigt at videreføre investeringerne i bæredygtig transport for at mindske den store afhængighed af pendling i personbiler. Gennemførelsen af de territoriale planer for retfærdig omstilling, der støtter udfasningen af kul, er fortsat afgørende. Offentlig-private FoU-partnerskaber med henblik på at øge arbejdsproduktiviteten er fortsat relevante. Desuden er det vigtigt at fremme voksenuddannelse, herunder inden for digitale og grønne færdigheder, og aktive arbejdsmarkedspolitikker, samtidig med at sociale tjenester og arbejdsmarkedstjenester moderniseres og digitaliseres. Af hensyn til den sociale inklusion er det en prioritet at fremskynde afinstitutionaliseringen og udviklingen af passende og økonomisk overkommelige sociale tjenester af kvalitet i nærmiljøet, navnlig langtidspleje. Slovenien kan også gøre brug af initiativet vedrørende platformen for strategiske teknologier for Europa til at fremme investeringer i udvikling og fremstilling af rene og ressourceeffektive teknologier, navnlig inden for vedvarende energi og opvarmning.
(23)Ud over de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og andre EU-midler er rettet mod, står Slovenien over for en række yderligere udfordringer i forbindelse med holdbarheden af landets offentlige finanser, mangel på færdigheder og arbejdskraft samt knappe venturekapitalinvesteringer og investeringer i FoU og innovation.
(24)PISA-undersøgelsen fra 2022 (programmet for international elevevaluering) afslørede en betydelig forringelse af de grundlæggende færdigheder (navnlig inden for læsning og matematik). Stigningen i andelen af 15-årige elever, der klarer sig dårligt, og faldet i andelen af personer, der klarer sig bedst inden for matematik og læsning, kan have en negativ indvirkning på Sloveniens fremtidige udbud af færdigheder og på landets konkurrenceevne i fremtiden. Den igangværende reform af skolernes læseplaner kan også omfatte foranstaltninger, der bidrager til at styrke grundlæggende færdigheder og grønne og digitale færdigheder samt sprogindlæring og til at forbedre iværksætterkompetencer og finansielle kompetencer, og lærerfaget kan desuden gøres mere attraktivt.
(25)Ifølge Kommissionens undersøgelse af virksomhedernes forventninger 22 har virksomhedsledere i den slovenske industri siden midten af 2021 rapporteret om mangel på arbejdskraft som en meget væsentlig kilde til begrænsning af aktiviteten. Andelen af ledige stillinger er også betydelig højere end EU-gennemsnittet. På trods af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til genopretnings- og resiliensplanen, er der stadig et betydeligt efterslæb af ansøgninger fra udenlandske arbejdstagere på grund af alt for besværlige retlige krav. Manglen på arbejdskraft og kvalifikationer bremser allerede investeringer og produktion, navnlig i industrien. Den hindrer også en gnidningsløs levering af tjenester, herunder inden for sundhedspleje og langtidspleje. For at styrke konkurrenceevnen og væksten er det derfor afgørende at øge udbuddet af arbejdskraft, bl.a. ved yderligere at stimulere arbejdsmarkedsdeltagelsen, tiltrække arbejdstagere fra lande uden for EU og styrke integrationen af vandrende arbejdstagere på arbejdsmarkedet og i samfundet.
(26)De offentlige forskningsudgifter, virksomhedernes ikke forskningsrelaterede udgifter til innovation og innovationsudgifterne pr. beskæftiget er stadig relativt lave i Slovenien. Venturekapitalinvesteringerne i forhold til BNP er også lave, især i forhold til EU-gennemsnittet, hvilket har en negativ indvirkning på virksomhedernes dynamik og dermed deres innovations- og vækstkapacitet. Dette hæmmer igen Sloveniens konkurrenceevne. En yderligere forbedring af betingelserne for venturekapital kan bidrage til at tiltrække mere udenlandsk kapital og hjælpe innovative nystartede virksomheder med at opskalere.
(27)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2024, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingen vedrørende den økonomiske politik i euroområdet. For Slovenien bidrager henstilling 1, 2, og 3 til gennemførelsen af den første, anden, tredje og fjerde henstilling i henstillingen vedrørende euroområdet,
HENSTILLER, at Slovenien i 2024 og 2025 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.forelægge den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i rette tid; i overensstemmelse med kravene i den reformerede stabilitets- og vækstpagt, begrænse væksten i nettoudgifter 23 i 2025 til et niveau, der er nødvendigt for at bringe den offentlige gæld på en troværdig nedadgående kurs på mellemlang sigt og holde det offentlige underskud under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP; sikre den sociale beskyttelses finanspolitiske holdbarhed og omlægge skatteindtægterne i retning af mere vækstfremmende og bæredygtige kilder; forbedre effektiviteten af de offentlige udgifter gennem udgiftsoversigter og bedre forvaltning af offentlige investeringer
2.styrke den administrative kapacitet til at forvalte EU-midler, fremskynde investeringer og opretholde momentum i gennemførelsen af reformer; afhjælpe de forsinkelser, der opstår, for at muliggøre en fortsat hurtig og effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, og sikre fuldførelse af reformer og investeringer senest i august 2026; fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken; i forbindelse med midtvejsgennemgangen, fortsat fokusere på de aftalte prioriteter, idet der tages hensyn til de muligheder, som platformen for strategiske teknologier for Europa giver for at forbedre konkurrenceevnen
3.styrke konkurrenceevnen ved at fremme færdigheder yderligere og sikre, at den igangværende reform af læseplanerne også bidrager til at styrke de grundlæggende færdigheder, ved at afhjælpe manglen på arbejdskraft og ved at fremme dynamikken i erhvervslivet og oprettelsen af højvækstvirksomheder gennem en forbedring af betingelserne for venturekapitalinvesteringer, institutionelle investorers investeringer samt investeringer i forskning, udvikling og innovation.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand