EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.7.2024
COM(2024) 254 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Efterfølgende evaluering af det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI), herunder den endelige evaluering af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress (EPMF)
{SEC(2024) 184 final} - {SWD(2024) 146 final}
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Vigtigste evalueringsresultater
2.1 Virkningsfuldhed
2.2 Effektivitet
2.3 EU-merværdi
2.4 Sammenhæng og komplementaritet
2.5 Relevans
3. Konklusioner
3.1 Erfaringer, der allerede er udnyttet
3.2 Erfaringer, der kan danne grundlag for den fremtidige politik
1.Indledning
Denne rapport opsummerer de vigtigste resultater og indhøstede erfaringer fra det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD), der indeholder resultaterne af Kommissionens efterfølgende evaluering af det europæiske program for beskæftigelse og social innovation 2014-2020 (EaSI), herunder den endelige evaluering af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress 2010-2016 (EPMF). Kommissionen iværksatte evalueringen af de to programmer 1 i 2021. I forbindelse med evalueringen undersøgtes deres effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng/komplementaritet og EU-merværdi i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering.
Det europæiske program for beskæftigelse og social innovation 2014-2020 (EaSI) 2 blev udformet med henblik på at bidrage til moderniseringen af beskæftigelses- og socialpolitikkerne (Progress-aksen), lette adgangen til arbejdsmarkeder og jobmobilitet (Eures-aksen) og øge adgangen til mikrofinansiering og socialt iværksætteri (aksen mikrofinansiering/socialt iværksætteri). EaSI blev gennemført af Kommissionen i medlemsstaterne og andre deltagende lande (EFTA/EØS, EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande).
Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress 2010-2016 (EPMF) 3 blev iværksat af Kommissionen med det formål at lade udbredelsen af mikrofinansiering omfatte særlige risikogrupper og mikrovirksomheder. EPMF, der blev gennemført af Den Europæiske Investeringsfond (EIF) i EU's medlemsstater, blev fulgt op af en ny generation af finansielle instrumenter under aksen mikrofinansiering/socialt iværksætteri i EaSI-programmet.
Arbejdsdokumentet er baseret på data indsamlet gennem en ekstern støtteundersøgelse og en evaluering foretaget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU). Repræsentanter for Den Europæiske Investeringsfond (EIF) var aktivt involveret i evalueringen og stillede data, oplysninger og ekspertise til rådighed 4 . Der gøres også status over de forudgående og efterfølgende EaSI-evalueringer og samtidig anerkendes de respektive EaSI-midtvejsevalueringer (2017)/EPMF's midtvejsevalueringer (2014). Der tages også behørigt hensyn til resultaterne af den efterfølgende evaluering af Eures-forordningen (2021) 5 for at styrke resultaterne af Eures-aksen og til INOVA+ undersøgelsen (2022) 6 om projekter vedrørende sociale eksperimenter med henblik på at forbedre resultaterne af Progress-aksen.
En lang række interessenter blev hørt, herunder nationale myndigheder, programmodtagere, private organisationer, sociale virksomheder, finansielle formidlere, civilsamfundsorganisationer og borgere. Samlet set gav mere end 400 interessenter feedback under hele høringsprocessen 7 .
Denne rapport sammenfatter de vigtigste resultater af evalueringen og identificerer mangler/områder, hvor der er behov for forbedringer, og hvor Kommissionen burde være særlig opmærksom i den nuværende programmeringsperiode. Rapporten giver også et overblik over de forbedringer, der allerede er gennemført under EaSI-indsatsområdet under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) 8 .
2.Vigtigste evalueringsresultater
EaSI og EPMF udløste en multiplikatoreffekt ved at finansiere en række supplerende aktiviteter (undersøgelser, sociale eksperimenter, kapacitetsopbygning og gensidige læringsplatforme) og ved at eksperimentere med initiativer til fremme af beskæftigelse, arbejdskraftmobilitet og adgang til finansiering for sårbare grupper og sociale virksomheder. De vigtigste resultater, der præsenteres nedenfor, er struktureret efter de fem evalueringskriterier.
2.1Virkningsfuldhed
Evidensbaseret politikudformning og synlighed af social innovation. EaSI har vist sig at være effektivt med hensyn til at støtte evidensbaseret politikudformning. Det gav komparativ analytisk viden og muligheder for gensidig læring på grundlag af en bred tematisk tilgang og geografisk dækning. Sociale eksperimenter viste sig at være en af de mest synlige og vellykkede aktiviteter, idet et bredt spektrum af sociale indgreb var rettet mod de mest trængende. Integreringen/indarbejdelsen af resultaterne af sociale eksperimenter i den politiske beslutningsproces blev dog begrænset af manglen på passende formidlingskanaler og incitamentsmekanismer, der forbinder EaSI og ESF med hinanden og med de nationale interessenter/politiske beslutningstagere. Samlet set viser evalueringen en utilstrækkelig formidling af EaSI's finansieringsmuligheder, resultater og bedste praksis.
Større ejerskab blandt interessenter og evne til at påvirke den politiske beslutningstagning. EaSI var effektivt med hensyn til at øge interessenternes evne 9 til at deltage i og påvirke den politiske beslutningstagning. Den viden, der blev genereret og udvekslet, gjorde de politiske beslutningstagere i de deltagende lande og på EU-plan i stand til at træffe politiske valg på grundlag af solid dokumentation. Den øgede også offentlighedens bevidsthed om og ejerskab af EU's politik på det sociale område. Støtten til NGO'er på EU-plan gav dem mulighed for at opnå langsigtet bæredygtighed og for at blive en kritisk kilde til ekspertise, både for nationale beslutningstagere og for EU-institutionerne. Der er ikke desto mindre behov for, at NGO-netværkene på EU-plan hvert år igen skal ansøge om tilbagevendende indkaldelser af forslag, hvilket giver anledning til usikkerhed for disse netværk og skaber administrative byrder (både for ansøgerne og for Kommissionens tjenestegrene).
Etablering af en stabil kommunikationsforbindelse mellem EU og græsrodsorganisationer. De driftstilskud, der blev ydet til NGO-netværkene på EU-plan, gjorde dem mere bæredygtige på lang sigt og har samtidig gjort dem i stand til at arbejde mere professionelt ved at ansætte fast personale. Støtte til kapacitetsopbygning og udveksling af erfaringer gjorde det også muligt at øge antallet af medlemmer på nationalt plan og bragt medlemsorganisationerne tættere sammen ved at skabe en følelse af fællesskab. Som følge heraf er EU's politik blevet mere synlig og relevant for disse organisationer.
Øget arbejdskraftmobilitet, der gør det lettere at afhjælpe manglen på arbejdskraft. EaSI var effektivt med hensyn til at matche ledige stillinger med jobsøgendes behov ved at bidrage til at skabe gennemsigtighed på arbejdsmarkedet og give relevante oplysninger om arbejds- og levevilkår i EU. Evalueringen viste den voksende nytteværdi af Eures-portalen for jobmobilitet og af de grænseoverskridende partnerskaber og målrettede mobilitetsordninger, der sammen skabte et øget antal jobformidlinger på EU-plan. Disse tjenester forbedrede også opfattelsen af grænseoverskridende beskæftigelse og lettede arbejdstagernes geografiske/erhvervsmæssige mobilitet. Evalueringen viser, at disse positive resultater imidlertid blev undermineret af ufuldstændige opslag af nationale ledige stillinger ved udgangen af 2020 og af Eures-formidlingstjenesternes utilstrækkelige synlighed over for arbejdsgiverne.
Finansiering, der er mere tilgængelig for sårbare grupper, mikrovirksomheder og sociale virksomheder. EaSI og EPMF var begge meget effektive med hensyn til at støtte finansielle formidlere i at nå ud til personer, der havde svært ved at få adgang til finansiering, med henblik på at oprette eller udvikle en virksomhed og yde finansiering til sociale virksomheder. Aftaler med finansielle formidlere gjorde det muligt at yde et større antal lån til endelige målgrupper og mobiliserede mere likviditet end forventet, både under EPMF og EaSI 10 . En yderligere virkning var den konstante stigning i såvel geografisk dækning som målgruppedækning 11 . Evalueringen viser, at støtten til visse kategorier (hovedsagelig kvinder og arbejdsløse) er faldet i tidens løb, mens støtten til ældre og personer fra tredjelande er steget betydeligt.
Forbedrede økosystemer for mikrofinansiering og socialt iværksætteri. EaSI ydede uddannelses- og rådgivningstjenester til udbydere af mikrokredit for at styrke de finansielle formidleres evne til at gennemføre de finansielle produkter under aksen mikrofinansiering/socialt iværksætteri. Den ydede støtte oversteg det oprindelige mål ud fra et kvantitativt perspektiv, mens mikrokreditudbydernes øgede kapacitet rent kvalitativt viste sig at være et vigtigt resultat fra EaSI's side, der styrkede økosystemerne for mikrofinansiering og socialt iværksætteri i de deltagende lande.
Landenes ulige deltagelse i EaSI. Om end EaSI's indkaldelser af forslag var åbne for alle støtteberettigede lande, indsendte ansøgere fra lande med mere erfaring/knowhow med hensyn til at ansøge om EU-finansiering (på grund af nærheden til EU-institutionerne og/eller mere intensiv/proaktiv formidling af oplysninger om EU-finansieringsmuligheder) forholdsmæssigt flere forslag af høj kvalitet end andre lande (navnlig små lande, nyere medlemsstater og kandidatlande/potentielle kandidatlande). De havde derfor flere muligheder for at blive udvalgt ved en model med direkte forvaltning (baseret på kvalitetskriterierne for indkaldelser af forslag).
Integration af "horisontale" principper på tværs af de to programmer. Evalueringen viste, at for interessenterne — navnlig NGO-netværk på EU-plan, men også EaSI-tilskudsmodtagere og finansielle formidlere under EaSI/EPMF — har de horisontale principper, der er nedfældet i begge retsgrundlag 12 , været det ledende princip i gennemførelsen af programmerne.
2.2Effektivitet
Omkostningseffektiv gennemførelse af aktiviteterne. Analysen af omkostningseffektiviteten viste, at der var afsat tilstrækkelige ressourcer til aktiviteterne, og at målene blev nået på effektiv vis. Interessenterne mente 13 , at indsatsen i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter stod i et rimeligt forhold til fordelene, og at det tildelte budget var tilstrækkeligt til at opnå de ønskede resultater. Denne effektivitet blev imidlertid bremset af den administrative byrde i projekternes ansøgnings-, tildelings- og gennemførelsesfaser, navnlig for små strukturer og NGO-netværk på EU-plan, der råder over begrænsede finansielle og menneskelige ressourcer.
Korrekt ressourceallokering og generelt fravær af affald. Analysen af den økonomiske effektivitet viste, at omregningen af input til resultater skete på den mest omkostningseffektive måde. Efterspørgslen efter mikrofinansiering og socialt iværksætteri var højere end forventet, men dette blev suppleret med garantien fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Evalueringen viser også, at de administrative omkostninger var konstante og velplanlagte i hele perioden. De forvaltningsrelaterede omkostninger var betydeligt lavere end forventet, hvilket viser, at der forelå en høj grad af effektivitet 14 .
2.3EU-merværdi
Opnåelse af virkninger og fremme af samarbejde, som ellers ikke ville have fundet sted. Evalueringen viste, at EaSI gav de deltagende lande en konkret platform til videndeling og gensidig læring, konsoliderede NGO-netværkene på EU-plan og gav dem mulighed for at indgå i flere medlemskaber rundt omkring i EU. Det forbedrede også samarbejdet inden for Eures-systemet for at lette arbejdskraftens mobilitet på EU-plan. Både EaSI og EPMF øgede støtten til mikrofinansiering og socialt iværksætteri på EU-plan gennem et innovativt samarbejde med EIF. De bidrog også med stimulering af samarbejde og gensidig læring blandt interessenter fra den offentlige og den private sektor og civilsamfundet, som ellers kun har få incitamenter til at samarbejde, og med en bedre tilpasning til målgruppernes behov.
Skabe EU-merværdi i forhold til det nationale niveau. Evalueringen viste, at EaSI var det mest velegnede middel til EU-dækkende resultater såsom sammenlignende databaser, undersøgelser og gensidige læringsaktiviteter — emner, der ikke altid er topprioriteter på andre forvaltningsniveauer. Uden EaSI-støtte vil det ligeledes være usandsynligt, at nationale ordninger vil være i stand til at støtte sociale eksperimenter på tværs af deltagerlande og NGO-netværk på EU-plan. Der var desuden ingen andre EU-midler til rådighed, som var specifikt udformet til grænseoverskridende partnerskaber, målrettede mobilitetsordninger og en portal for ledige stillinger på EU-plan.
Styrkelse af mikrovirksomheders og sociale virksomheders adgang til finansiering på EU-plan. EaSI-programmet ydede støtte til specifikke målgrupper, som ellers ikke ville have været mulige. Evalueringen viste, at EaSI og EPMF på nationalt plan udfyldte en klar mangel på de tilsvarende markeder for mikrofinansiering og socialt iværksætteri. Programmerne opnåede dette ved at mindske risiciene for de finansielle formidlere og dermed lette adgangen til og tilgængeligheden af finansiering for arbejdsløse, dårligt stillede personer, mikrovirksomheder og sociale virksomheder.
2.4Sammenhæng og komplementaritet
Undgåelse af dobbeltarbejde og opnåelse af effektivitetsgevinster. EaSI øgede EU-merværdien ved at samle fragmenterede, men supplerende midler under én "paraply", og samtidig undgå dobbeltarbejde. Rationaliseringen af instrumenter, regler og procedurer under EaSI-banneret reducerede den tid, der blev brugt på programmering og gennemførelse, og de monetære og ikke-monetære ressourcer, der blev investeret, hvilket skabte effektivitetsgevinster. Evalueringen bekræftede, at EaSI-støtten var mere effektiv med hensyn til at opfylde interessenternes behov end den fragmenterede støtte, der blev ydet særskilt under de foregående programmer 15 .
Komplementaritet mellem EaSI og ESF. De to programmer havde de samme mål, men forskellig tilgang, dvs. anvendelse af direkte/indirekte forvaltning for det ene og delt forvaltning for det andet program. Evalueringen viste ikke desto mindre en mangel på synergier mellem dem, hovedsagelig i forbindelse med opskaleringen af de sociale innovationer, der blev testet under EaSI. Evalueringen peger på en utilstrækkelig formidling af EaSI-resultater på nationalt plan, navnlig blandt ESF-forvaltningsmyndighederne, og på manglen på incitamenter/mekanismer til at lette overgangen fra direkte forvaltning til delt forvaltning. Der blev også konstateret en vis komplementaritet mellem EaSI's tredje akse og ESF — som kun sjældent forekom inden lanceringen af EaSI 16 — hvilket er en forbedring i forhold til de foregående perioder, hvor den potentielle komplementaritet mellem EPMF og ESF blev underudnyttet.
Komplementaritet mellem EaSI og andre EU-programmer. På trods af ligheder med hensyn til målsætninger og målgrupper var EaSI's fokus tilstrækkeligt forskelligt (med hensyn til mål, aktiviteter, målgrupper, geografisk anvendelsesområde og politiske prioriteter) sammenlignet med andre EU-fonde (Erasmus+, Horisont 2020, EURAXESS, Interreg, Cosme og InnovFin) til at overlapninger kunne undgås. Evalueringen viste, at der er enighed om betydningen af at opretholde forskellige former for støtte på EU-plan, samtidig med at der sikres øget koordinering mellem EU-programmer, der er rettet mod de samme målgrupper.
2.5Relevans
Et klart og vedvarende behov for alle typer foranstaltninger, der vurderes. Evalueringen viste, at der er et klart og vedvarende behov for analytiske aktiviteter til støtte for politisk dokumentation, herunder sociale eksperimenter, kapacitetsopbygning med henblik på at øge interessenternes deltagelse/indvirkning på politikker, instrumenter til fremme af geografisk og erhvervsmæssig mobilitet samt til at forbedre adgangen til finansiering, navnlig for sårbare grupper.
Vellykket tilpasning til nye prioriteter og udfordringer. Evalueringen viste, at EaSI var i stand til at tilpasse sig nye udfordringer og prioriteter (flygtningekrisen, brexit, covid-19-pandemien, den dobbelte grønne og digitale omstilling) på grund af mangfoldigheden/komplementariteten mellem dets aktiviteter og dets relativt enkle programmering/gennemførelse under direkte/indirekte forvaltningsmetoder.
Bidrag til målgruppernes trivsel og til de overordnede politiske mål. Idet der blev gjort status over de påviste økonomiske, sociale og finansielle fordele for målgrupperne, blev det i evalueringen konkluderet, at EPMF og EaSI forbedrede borgernes trivsel, miljø og indflydelse i overensstemmelse med EU 2020-strategien, den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's mål for bæredygtig udvikling. Disse fordele vil sandsynligvis fortsætte på mellemlang og lang sigt, også i betragtning af aktiviteternes fortsatte relevans og bæredygtighed.
Konsensus om betydningen af at opretholde denne form for støtte på EU-plan. Evalueringen viste, at den nuværende ESF+-arkitektur med et kombineret system med delt, direkte og indirekte forvaltning kan øge EaSI-aktiviteternes positive virkninger og skalerbarhed og samtidig sikre øget koordinering med EU-programmer, der er rettet mod de samme grupper.
3.Konklusioner
På trods af relevansen af at bidrage til at tackle samfundsmæssige udfordringer betød de to programmers begrænsede omfang og finansielle kilder, at de generelt ikke påvirkede de socioøkonomiske tendenser. Der blev ved evalueringen også identificeret specifikke områder med mulighed for potentielle forbedringer, hvor Kommissionen kunne udvise særlig opmærksomhed ved programmering af foranstaltninger under den efterfølgende ESF+, samt andre partnere, der er involveret i den nuværende gennemførelse, såsom Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) og InvestEU 17 .
3.1Erfaringer, der allerede er udnyttet
Nedenfor forklares det, hvordan ESF+ — navnlig på grundlag af konklusionerne fra midtvejsevalueringen af EaSI — har integreret de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med den efterfølgende evaluering af EaSI, i sin arkitektur.
·Struktureret kommunikation og formidling. EaSI-programmets finansieringsmuligheder og -resultater er siden 2021 blevet fremmet via finansierings- og udbudsportalen . Denne portal er en reel kvikskranke, ikke kun til at finde muligheder, men også til projekternes daglige interaktion med EU 18 . Det er et unikt kontaktpunkt, der giver en fuld elektronisk forvaltning af centralt forvaltede tilskud og indkøbskontrakter. Det omfatter alle centralt forvaltede EU-programmer og giver let adgang til finansierings- og udbudsmuligheder ved hjælp af nøgleord og fuldtekstsøgning. Udbudsafsnittet vil blive gennemført yderligere for at opnå en fuldstændig integration af udbudstjenesten (uden brug af papir ligesom for tilskud). Desuden fremmer de nationale kontaktpunkter for EaSI-indsatsområdet EaSI-programmets muligheder og resultater på de deltagende landes sprog. Der afholdes også en struktureret høring 19 af interessenter inden vedtagelsen af hvert af de årlige arbejdsprogrammer for EaSI-indsatsområdet.
·Bedre betingelser for opskalering af social innovation. ESF+-forordningen tilskynder medlemsstaterne til at udnytte en ny integreret tilgang til fremme af social innovation. EaSI-indsatsområdet anvendes således fortsat til at afprøve nye politiske tilgange i lille målestok gennem sociale eksperimenter, og det tjener som grundlag for opskalering-, integrations- og/eller replikationsaktiviteter vedrørende social innovation under ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning eller under andre fonde. Disse retlige bestemmelser 20 blev imidlertid kombineret med nye midler til støtte for social innovation, navnlig det tværnationale samarbejde 21 , der finansierer kompetencecentrene for social innovation og de nationale kontaktpunkter 22 . Målene for den digitale og den grønne omstilling integreres også i stigende grad i EaSI-indsatsområderne. Allerede i 2022 blev der f.eks. iværksat en indkaldelse af forslag med henblik på at afprøve sociale innovationstilgange for at fremme grøn og digital omstilling i skoler, i uddannelsescentre, på arbejdspladsen og i lokalsamfund.
·Synergier med andre EU-programmer ESF+ har navnlig til formål at sikre komplementaritet med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Asyl- og Migrationsfonden (AMIF) samt med Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa. Et eksempel på synergi mellem ESF+ og Erasmus+ er den fælles finansiering af EUROPASS -systemet, hvilket er et bemærkelsesværdigt eksempel på samarbejde mellem ESF+ og Erasmus+ 23 .
·Forenklet forvaltning. ESF+ fungerer både under delt og direkte forvaltning og bygger på en ny og enklere forvaltningsstruktur. ESF+-udvalget støttes af to specialiserede tekniske arbejdsgrupper, en for delt forvaltning og en for EaSI-indsatsområdet. Denne forvaltningsudformning giver mulighed for stærkere synergier i både programmerings- og gennemførelsesfasen, samtidig med at der skabes bedre forbindelse mellem forskellige typer aktiviteter og støttemodtagere. Som det fremgår af ressourcetildelingen, er EaSI-indsatsområdet nu i stigende grad fokuseret på at afbalancere konkurrerende behov og prioriteter, mens de tidligere grænser (vejledende fordeling af andele) mellem akserne er blevet fjernet fuldstændigt.
·Øget budgetfleksibilitet. Den efterfølgende evaluering bekræftede EaSI's midtvejsevaluering, hvori det konkluderedes, at den fleksibilitetsbestemmelse, der var planlagt for at justere finansieringen mellem de tre akser (artikel 33 i EaSI-forordningen 24 ), i praksis var en ineffektiv bestemmelse i betragtning af den betydelige potentielle administrative byrde, der er forbundet med at gennemføre disse ændringer. På grundlag af resultaterne af midtvejsevalueringen af EaSI indførte omnibusforordningen (2018) ændringer af EaSI-forordningen for at gøre budgettet mere fleksibelt. En konsekvens heraf var, at artikel 33 blev forældet og derfor blev slettet fra retsgrundlaget for EaSI. I perioden 2021-2027 blev de tre segmenter af det tidligere EaSI-program (Progress, Eures og Mikrofinansiering/socialt iværksætteri) afskaffet, samtidig med at finansieringen blev forenklet og gjort mere fleksibel.
·Forenklet og styrket resultatmålingssystem. Evalueringen viser, at programmets overvågnings- og evalueringssystem skal forenkles og rationaliseres for at mindske den administrative byrde for Kommissionens tjenestegrene og interessenter 25 . I ESF+-forordningen (baseret på resultaterne af midtvejsevalueringen af EaSI-programmet, som blev bekræftet ved den efterfølgende evaluering) udpeges fem centrale resultatindikatorer (KPI'er), som er let forståelige, praktiske og gennemførlige, med henblik på at rapportere, hvilke fremskridt der er gjort mod målene for EaSI-indsatsområdet. I det nye overvågnings- og evalueringssystem er det planlagt at indsamle data ved hjælp af supplerende metoder såsom interviews, fokusgrupper og undersøgelser for at opnå en god forståelse af interessenternes opfattelser og interaktioner. Der anvendes datatriangulationsmetoder til at samle de tilgængelige data, herunder kvantitative og kvalitative oplysninger, for at gennemgå forbindelserne mellem politik- og programgennemførelsen på effektiv vis.
3.2Erfaringer, der kan danne grundlag for den fremtidige politik
Flere områder, hvor der er behov for forbedringer, kan behandles under EaSI-indsatsområdet, men også — når det er relevant — under Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (virksomhedsejer af Eures-portalen siden 2019) og InvestEU (der samler de mange tidligere finansielle EU-instrumenter, herunder dem, der er gennemført under EaSI).
·Forbedre synligheden af EaSI-indsatsområdet ved at øge hyppigheden og tilpasse tidsplanen for offentliggørelse af oplysninger om finansieringsmuligheder, ved at formidle flere resultater, landespecifikke eksempler og god praksis, ved at oprette onlinedatabaser for projekter, ved at sikre, at oplysningerne når ud til en bred målgruppe med hensyn til geografisk dækning og typer af interessenter og ved at gøre websteders indhold mere brugervenligt og tilgængeligt for offentligheden, herunder ved at stille oplysninger til rådighed på flere sprog.
·Opnå større synlighed af resultaterne af sociale eksperimenter (navnlig blandt forvaltningsmyndighederne under ESF+ med delt forvaltning) og af Eures-portalen (navnlig blandt arbejdsgivere).
·Undersøge nye måder/incitamenter til at øge andelen af sociale eksperimenter, der er opskaleret, andelen af nationale ledige stillinger, der offentliggøres på Eures-portalen, og kvinders og arbejdsløses adgang til markedet for finansielle instrumenter.
·Forbedre forbindelsen mellem Eures-portalen og Europass-portalen ved at indføre én enkeltstående konto, der giver adgang til alle applikationer gennem et unikt EU-login for både Eures og Europass, ved at lette navigationen mellem Eures og Europass og ved at fjerne overlappende funktioner. 26
·Undersøge, hvordan den administrative byrde forbundet med aktivitetstilskuddene og driftstilskuddene kan reduceres, både hos ansøgerne og Kommissionens tjenestegrene.
·Fremme synergier med EU-fonde rettet mod lignende grupper, navnlig dem, der gennemføres af GD EAC, GD GROW og GD RTD, og yderligere synergier med andre fonde, f.eks. dem, der har befolkningen i landdistrikterne som målgruppe (ELFUL).
·Forbedre integrationen af horisontale principper på tværs af EaSI-indsatsområdet, navnlig aktiviteter vedrørende handicap og tilgængelighed.
·Forbedre integrationen af målene for den digitale og den grønne omstilling på tværs af EaSI-aktiviteterne. Bidrage til at forbedre brugen af digitale finansielle tjenesteydelser, navnlig for sårbare personer, der er dem, der er mindst tilbøjelige til at drage fordel af digitaliseringen af finansielle tjenesteydelser (herunder i landdistrikter).
·Tilvejebringe yderligere finansiering for at gøre det muligt at opskalere dokumenterede sociale eksperimenter og/eller overføre dem til andre aktører eller sammenhænge og dermed opnå et bredere sigte, fremme de sociale virksomheders vækst, støtte udviklingen af mikrofinanssektoren 27 og adressere nye sociale, miljømæssige og digitale udfordringer.
·Sikre en passende tidsramme og et passende anvendelsesområde, navnlig for aktiviteter knyttet til kapacitetsopbygning, sociale eksperimenter og gennemsigtighed på arbejdsmarkedet, hvor der går nogen tid, før de træder i kraft.
Et integreret EaSI-indsatsområde inden for ESF+ forekommer fremover at være et vigtigt redskab til at fremme beskæftigelse og social innovation i Europa, skabe synergier med ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, støtte EU's og medlemsstaternes beskæftigelses-, social- og færdighedspolitikker (navnlig gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder), øge interessenternes kapacitet og fremme en bredere anvendelse af finansierede initiativer.
EaSI-budgettet blev primært forvaltet direkte af GD EMPL på grundlag af indkaldelser af forslag og udbud. Ud af de tre instrumenter, der er grupperet under EaSI's tredje akse (mikrofinansiering/socialt iværksætteri), blev garantiinstrumentet og investeringsvinduet for kapacitetsopbygning gennemført indirekte (Kommissionen overlod forvaltningen heraf til EIF), mens det finansierede instrument blev gennemført direkte af Kommissionen. Begge de finansielle instrumenter, der er oprettet under EPMF (garantiinstrumentet og det finansierede instrument), blev gennemført af EIF og gennem indirekte forvaltning.
Afhængigt af den identificerede interessentgruppe blev der anvendt særlige metoder og værktøjer til at gennemføre høringerne: en spørgeskemabaseret offentlig onlinehøring, halvstrukturerede interviews, fokusgrupper og målrettede undersøgelser med centrale interessenter. Disse høringer supplerede data og oplysninger indsamlet med andre metoder såsom skrivebordsundersøgelser og casestudier.
EIF var i stand til at nå ud til mange flere lande under EaSI takket være det øgede budget og det udvidede geografiske anvendelsesområde (herunder kandidatlande, potentielle kandidatlande og EØS-EFTA-lande). Den støtte, der blev ydet under EaSI, dækkede ca. 30 lande, mens EPMF-støtten dækkede ca. 20 lande.
EaSI's opbygning og dets videreførelse af aktiviteter blev gennemført ved hjælp af tre instrumenter, der fandtes tidligere: programmet for beskæftigelse og social solidaritet ( PROGRESS ), Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste ( EURES ) og den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress ( EPMF ).
I perioden 2021-2027 blev EaSI en integreret del af en konsolideret fælles fond, Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Mange af bestemmelserne i det tidligere enkeltstående program for EaSI blev bevaret, hvilket sikrede kontinuitet i målene, samtidig med at deres sociale dimension blev understreget i forbindelse med støtten til den europæiske søjle for sociale rettigheder. De finansielle instrumenter for mikrofinansiering og sociale virksomheder, der blev gennemført under det tidligere EaSI, blev anvendt under InvestEU-fonden , mens Eures-nettets koordineringskontor blev overført til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), der blev oprettet i 2019.
Projekterne fremmes i sektionen Projekter og resultater , mens eGrants-systemet, der er tilgængeligt via den samme portal, blev den fælles portal for alle udvekslinger (indsendelse, evaluering, gennemførelse og rapportering) mellem ansøgerne og Kommissionen. Yderligere oplysninger og statistikker om forslag, succesrater, finansierede projekter og deltagere findes også på portalen. Portalen omfatter desuden et afsnit med nyheder om EaSI-indsatsområdet. Kommissionen informerer her om EaSI-arrangementer, herunder dem, der afholdes i medlemsstaterne og de deltagende lande, og offentliggør artikler, der informerer om indsatsområdet.
Mens ESF-forordningen indeholdt en bestemmelse (artikel 9) om fremme af social innovation, kræver ESF+-forordningen , at medlemsstaterne skal afsætte mindst én prioritet til at støtte social innovation og sociale eksperimenter og/eller opskalere innovationer, der er testet i lille målestok under EaSI-indsatsområdet og andre EU-programmer. Den maksimale medfinansieringssats for sådanne prioriteter kan øges til 95 % for højst 5 % af de nationale midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.
På grundlag af erfaringerne med EaSI's resultatmålingssystem — med i alt 42 overordnede og supplerende indikatorer — blev der oprettet et forenklet system med et begrænset antal kvantitative indikatorer for at måle EaSI-programmets resultater i perioden 2021-2027.