EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2024
COM(2024) 206 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Den europæiske sundhedsunion: En fælles indsats for menneskers sundhed
Den europæiske sundhedsunion: en fælles indsats for menneskers sundhed
1.Indledning
For næsten fem år siden påbegyndte von der Leyen-Kommissionen sin mandatperiode med ambitiøse planer for EU's indsats på sundhedsområdet. Den var fast besluttet på at støtte medlemsstaterne i konstant at forbedre kvaliteten og bæredygtigheden af deres sundhedssystemer 1 , tackle store samfundsmæssige udfordringer såsom kræftforebyggelse og -behandling, sikre, at Europa har en bæredygtig forsyning af lægemidler til en overkommelig pris, og øge potentialet for digital sundhed. Disse initiativer skulle blive centrale søjler i den vision, vi i dag kender som den europæiske sundhedsunion.
Mindre end en måned efter tiltrædelsen ramte covid-19-pandemien, som medførte millioner af dødsfald og hidtil usete sundhedsmæssige og socioøkonomiske skader. Verden var fuldstændigt uforberedt på pandemien, og der blev afsløret strategiske afhængighedsforhold og mangler i beredskabet. Efter tidlige udfordringer reagerede EU med konkrete og afgørende tiltag, der viste solidaritetens styrke i forbindelse med håndteringen af en hidtil uset sundhedstrussel, og som genoprettede det økonomiske og sociale liv og understregede behovet for mere strukturelle og vidtrækkende løsninger.
EU's vaccinestrategi 2 , der blev fremlagt i juni 2020, var en europæisk succeshistorie, der hjalp EU med at levere vacciner og var med til at redde mindst 1,4 millioner liv i Europa 3 . Tempoet i den industrielle opskalering var uden fortilfælde, lige fra udvikling, evaluering, godkendelse, produktion og udrulning, så der blev stillet vacciner til rådighed for alle borgere på samme tid og på samme vilkår, uanset hvor i EU de boede Der blev sikret 4,6 mia. doser til europæerne og partnerlandene. I den mest akutte fase blev over 80 % af EU's voksne befolkning vaccineret mod covid-19 med som minimum et primært vaccinationsforløb i en historisk, fælleseuropæisk kamp for at beskytte vores borgere. Den efterfølgende oprettelse af EU's digitale covidcertifikat bidrog til at genåbne Europas samfund, genoprette erhvervslivet og gav folk mulighed for igen at rejse sikkert og bringe EU tættere på et normalt liv.
Det europæiske samarbejde og den europæiske solidaritet strakte sig langt ud over vores grænser, og EU og medlemsstaterne blev verdens største vaccineleverandør, da tilgængeligheden af vacciner var et spørgsmål om største nødvendighed. Der blev doneret mere end 530 mio. doser til lav- og mellemindkomstlande. Unionen sikrede også levering af mere end 190 mio. medicinske artikler og personlige værnemidler, herunder mundbind eller handsker, til partnerlande. Disse resultater ville ikke have været mulige uden et tæt samarbejde mellem Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU-agenturerne og internationale aktører. EU's centrale rolle på den internationale scene gav adgang til vaccination for alle befolkningsgrupper, herunder de mest sårbare, der bor i humanitært vanskeligt stillede, skrøbelige eller konfliktramte områder. EU's digitale covidcertifikat blev den globale standard for mobilitet på internationalt plan og støttede genåbningen af den økonomiske aktivitet på globalt plan.
Med Europas beslutsomhed og koordinerede tilgang blev det muligt at håndtere covid-19-pandemien så hurtigt og effektivt som muligt. Denne traumatiske oplevelse gav dog barske, men vigtige erfaringer. Den afslørede svage punkter i de europæiske sundhedssystemer og fremhævede behovet for en stærkere One Health-tilgang baseret på gnidningsløse forbindelser mellem menneskers, dyrs og planters sundhed på den ene side og miljøet på den anden side. Den forstærkede også forbindelserne mellem sundhedsområdet og Unionens økonomiske modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi. Den understregede ligeledes behovet for større EU-lederskab inden for global sundhed og anerkendte betydningen af sundhed som en geopolitisk faktor.
Måske allervigtigst understregede pandemien vigtigheden af, at folkesundheden står øverst på den politiske dagsorden, og den viste de meget håndgribelige måder, hvorpå Unionen kan supplere og tilføre merværdi til nationale politikker med hensyn til at forbedre borgernes dagligdag og velfærd. Denne tilgang lever op til borgernes klare forventninger, når det drejer sig om at beskytte og fremme deres sundhed. De seneste Eurobarometerundersøgelser og opinionsundersøgelser 4 5 har vist, at sundhed er blandt de europæiske borgeres topprioriteter. Den europæiske sundhedsunion er blevet oprettet for at imødekomme deres forventninger.
Investering i sundhed giver altid resultater. Pandemien viste, hvordan folkesundheden er en forudsætning for, at samfund og økonomier kan fungere. En sundhedskrise koster primært liv og kan forstyrre den frie bevægelighed for personer og varer, som EU er forpligtet til at beskytte, standse den økonomiske vækst og forstyrre væsentlige sociale funktioner, lige fra uddannelse og sundhedsydelser til vores demokratiers funktion.
De seneste fem år har ikke blot været præget af covid-19-pandemien, men også af alvorlige geopolitiske udfordringer, navnlig Ruslands uberettigede angrebskrig mod Ukraine, krisen i Mellemøsten og de voksende virkninger af klimaændringer og den digitale omstilling, som alle har haft og fortsat har alvorlige konsekvenser for EU-borgernes og andres sundhed.
Den europæiske sundhedsunion er vores svar på det hastigt skiftende globale landskab. Den er baseret på principperne om, at lige adgang er en grundlæggende menneskeret, og at sundhedspolitik ikke længere kan begrænses til grænserne før pandemien - en fælles indsats på europæisk plan er afgørende for Europas samfundsmæssige velfærd, vores strategiske autonomi og vores geopolitiske stabilitet.
Med denne nye tilgang forbereder medlemsstaterne sig på, forebygger og beskytter deres borgere ved at handle i fællesskab, hvor en fælles europæisk indsats er nødvendig. Den er baseret på en række centrale søjler:
·En ny ramme for sundhedskriser: med effektive regler til håndtering af sundhedstrusler og en ny Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet, der gør det muligt for EU og medlemsstaterne i fællesskab bedre at forberede sig og reagere på nye kriser
·Forsyningssikkerhed med hensyn til lægemidler: med økonomisk overkommelige, tilgængelige og innovative behandlinger og lægemidler til alle
·Moderne og innovative sundhedspolitikker: bedre beskyttelse af vores borgeres sundhed og udnyttelse af potentialet i nye teknologier.
Det er afgørende, at det blev støttet af det mest ambitiøse EU-sundhedsfinansieringsprogram i historien, nemlig EU4Health.
Alle tiltag under den europæiske sundhedsunion er udformet og gennemført for at gøre borgerne sikrere og sundere. Og gennem disse tiltag har Den Europæiske Union taget banebrydende skridt til at beskytte og fremme sundheden og styrke sundhedssystemerne i hele Europa.
2.Styrkelse af EU-borgernes sundhedssikkerhed
2.1Håndtering af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
I nutidens stadig mere mobile og indbyrdes forbundne verden forventer EU-borgerne, at deres regeringer beskytter dem mod sundhedstrusler, som let kan sprede sig på tværs af nationale grænser. Erfaringerne fra de seneste fem år har i høj grad vist, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sammen reagerer på sundhedskriser og på en koordineret måde.
Nye EU-regler om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler imødekommer dette behov og er rygraden i EU's ramme for sundhedssikkerhed. Disse styrkede regler, der har været i kraft siden december 2022, gør det muligt for EU at foregribe, forberede sig på og reagere på alvorlige sundhedstrusler - ikke kun smitsomme sygdomme, men også miljømæssige, klimarelaterede eller kemiske risici. F.eks. kan Kommissionen nu i samarbejde med Udvalget for Sundhedssikkerhed (HSC) hurtigt vedtage retningslinjer for indsatsforanstaltninger til at imødegå nye trusler eller erklære en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan, hvilket vil udløse øget koordinering og kunne aktivere nødfinansiering til medicinske modforanstaltninger. Kommissionen er i tæt samarbejde med medlemsstaterne og de relevante EU-agenturer også i færd med at udvikle en omfattende EU-forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplan.
I dag er EU bedre i stand til at hjælpe medlemsstaterne og partnerlandene med at forberede sig på sundhedschok og reagere, når en krise rammer. Et styrket EU Udvalg for Sundhedssikkerhed (HSC) sikrer bedre samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne. HSC spillede en vigtig rolle i Kommissionens koordinering af EU's reaktion på covid-19-pandemien samt i 2022 i forbindelse med udbrud af Mpox og ebola. I dag gør det en aktiv indsats for at håndtere fugleinfluenza hos dyr og mennesker 6 og andre mulige trusler. Når en katastrofe overstiger beredskabskapaciteten i et land i eller uden for Europa, kan det anmode om bistand gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som kan omfatte medicinsk nødhjælp.
Overvågning spiller en afgørende rolle med hensyn til at beskytte sundheden, og udveksling af oplysninger betyder, at EU bedre er i stand til at overvåge tendenser i overførbare sygdomme, opdage udbrud og evaluere effektiviteten af folkesundhedsmæssige foranstaltninger. Kommissionen hjælper medlemsstaterne med at styrke deres nationale overvågningssystemer, herunder spildevandsovervågning, og forbinder EU's system for tidlig varsling og reaktion (EWRS) med andre EU-varslingssystemer.
Videnskaben ledte verden ud af pandemien, og videnskabeligt samarbejde er også den sikreste vej mod en sikrere og sundere fremtid. EU's rammeprogrammer for forskning og innovation, som hører til de største finansieringsprogrammer for langsigtet forskning og udvikling i verden, har støttet projekter på forskellige områder, herunder forskning i mRNA, der bidrog til udviklingen af covid-19-vacciner. Som reaktion på pandemien gav Kommissionen tilsagn om 1 mia. EUR til forskning i coronavirus, herunder til gennemførelse af omfattende kliniske forsøg i hele EU. Med en finansiel støtte på 100 mio. EUR bidrog Den Europæiske Investeringsbank til at hjælpe den europæiske virksomhed BioNTech med at anvende mRNA-teknologien til udvikling af en covid-19-vaccinekandidat. Kommissionen har oprettet et netværk af folkesundhedslaboratorier i verdensklasse (DURABLE) og udpeget de første seks 7 EU-referencelaboratorier for folkesundhed i marts 2024 og bidrager dermed til at øge laboratoriekapaciteten i hele EU og fremme god praksis. Endvidere blev EU og medlemsstaterne enige om at strømline og udnytte forskningsindsatsen gennem et europæisk partnerskab om pandemiberedskab.
Covid-19-pandemien understregede det afgørende behov for robust produktionskapacitet og modstandsdygtige forsyningskæder, hvilket afslørede betydelige sårbarheder, der påvirker den globale sundhed og økonomiske stabilitet. Som reaktion herpå oprettede Europa-Kommissionen taskforcen for industriel opskalering af covid-19-vacciner 8 . Denne taskforce arbejdede tæt sammen med interessenter i industrien for at afhjælpe flaskehalse i vaccineproduktionen, effektivt kortlægge forsyningskæderne og sikre langsigtet produktionskapacitet i Europa og dermed katalysere yderligere foranstaltninger for kritiske lægemidler ud over blot covid-19-vacciner.
De seneste fem år og erfaringerne med at håndtere pandemien har vist disse initiativers kritiske værdi, når det handler om at beskytte borgernes sundhed, navnlig de mest udsatte og sårbare såsom børn, ældre og personer med handicap, og overvinde en hidtil uset sundhedskrise.
2.2Oprettelsen af en Myndighed for Kriseberedskab og ‑indsats på Sundhedsområdet (HERA)
Covid-19-pandemien fremhævede den afgørende betydning af medicinske modforanstaltninger under sundhedskriser, herunder diagnosticering, vacciner, behandlinger og personlige værnemidler. Den har også vist, at EU's og medlemsstaternes finansiering var medvirkende til at sikre adgang til mRNA-teknologier til covid-19-vacciner. EU-støtten var afgørende for udviklingen af livreddende vacciner på rekordtid.
I 2021 oprettede Kommissionen Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA). HERA er i tæt samarbejde med medlemsstaterne, industrien og civilsamfundet udarbejdet med henblik på at styrke udvikling, fremstilling, indkøb og retfærdig fordeling af kritiske medicinske modforanstaltninger til at beskytte europæerne i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation. I en sundhedskrise kan fælles indkøb være et afgørende redskab til at udnytte medlemsstaternes købekraft og sikre de samme produkter for alle borgere, uanset hvor de bor. F.eks. indkøbte HERA vacciner to uger efter de første tegn på udbruddet af Mpox i EU i 2022 9 . HERA sikrer også adgang til pandemi- og præpandemiske vacciner for at beskytte europæerne mod aviær influenza.
HERA styrer industri-, forsknings- og innovationsindsatsen for at skabe den næste generation af værktøjer til håndtering af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Den har for at sikre størst mulig fleksibilitet to funktionsmåder: én, som har fokus på beredskab, og én, som kun aktiveres i nødsituationer. Når der er erklæret en folkesundhedsmæssig krisesituation, kan Rådet aktivere EU's beredskabsramme for foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger 10 . Sundhedskriseudvalget sikrer sammen med det igangværende arbejde i HERA's bestyrelse koordinerede tiltag mellem medlemsstaterne om spørgsmål vedrørende udvikling, produktion, indkøb og distribution af medicinske modforanstaltninger i krise- og beredskabstid. I folkesundhedsmæssige krisesituationer arbejder Sundhedskriseudvalget og Udvalget for Sundhedssikkerhed tæt sammen.
For at styrke sundhedsberedskabet har HERA lanceret det globale spildevandsovervågningssystem 11 , som har potentiale til at blive et internationalt lookout-system for tidlig påvisning og overvågning i realtid af epidemiske trusler og udbrud. Ved at identificere trusler og evaluere, hvordan man bedst håndterer dem med medicinske modforanstaltninger, etablerer HERA en bred portefølje af initiativer, der vil gøre det muligt for EU at reagere hurtigt på sygdom X 12 . Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank har også oprettet HERA Invest, et supplement til InvestEU-programmet på 100 mio. EUR, til støtte for FoU i de mest presserende grænseoverskridende sundhedstrusler, der finansieres af EU4Health-programmet.
Gennem disse tiltag sikrer HERA, at EU i krisetider har kapacitet til at udvikle og udarbejde modforanstaltninger hurtigt og i det nødvendige omfang. Der kan mobiliseres midler til kriserelateret forskning, og EU's netværk for kliniske forsøg kan aktiveres med henblik på rettidig og robust datagenerering. I krisetider kan EU FAB, et netværk af indsatsklare produktionsanlæg rundt om i EU, producere 325 mio. vaccinedoser om året. Desuden har Kommissionen på baggrund af en investering på 1,65 mia. EUR oprettet strategiske lagre af medicinske modforanstaltninger og arbejder på beredskabsudstyr til kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler (CBRN) under EU-civilbeskyttelsesmekanismen - rescEU, for at øge beredskabet og som et sikkerhedsnet, hvis medlemsstaternes lagre er utilstrækkelige.
2.3Stærkere mandater til ECDC og EMA
På baggrund af erfaringerne med pandemien blev mandatet for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) udvidet til at forberede sig på, forebygge, koordinere og håndtere virkningerne af folkesundhedskriser og vigtige hændelser for lægemidler og medicinsk udstyr. EMA vil inden for rammerne af sit udvidede mandat også fremme en koordineret indsats over for folkesundhedskriser på EU-plan ved at yde videnskabelig rådgivning og gennemgå tilgængelig videnskabelig dokumentation om lægemidler.
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har spillet en grundlæggende rolle i EU's reaktion på covid-19-pandemien. Efter at have vurderet status for gennemførelsen af medlemsstaternes nationale forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplaner og deres forbindelse med Unionens forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplan som fastsat i forordningen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler kan ECDC nu udstede anbefalinger til foranstaltninger og milepæle, der skal fastsættes, til både medlemsstaterne og Kommissionen. Agenturet styrker de integrerede overvågningssystemer og koordinerer det nye netværk af EU-referencelaboratorier (EURL'er). ECDC er ved at oprette en EU-sundhedstaskforce for hurtige sundhedsinterventioner i tilfælde af et større udbrud som supplement til EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
3.Forbedring af sikkerheden, tilgængeligheden og adgangen til lægemidler, medicinsk udstyr og substanser af menneskelig oprindelse
3.1.Adgang for alle til sikre, økonomisk overkommelige og innovative lægemidler
I hele Europa står patienter og sundhedssystemer over for ulige adgang til lægemidler og mangel på lægemidler og endda slet ingen lægemidler til visse sygdomme. For at tackle disse udfordringer præsenterede Kommissionen i november 2020 en ny lægemiddelstrategi for Europa 13 og foreslog i april 2023 den vigtigste reform af EU's lægemiddelregler i mere end to årtier.
Den foreslåede reform omfatter et revideret system af incitamenter med henblik på at tilskynde virksomhederne til at opfylde folkesundhedsmålene, nemlig mere rettidig og lige adgang til lægemidler i alle 27 medlemsstater og uopfyldte medicinske behov hos patienter i EU, navnlig de mest sårbare såsom børn, ældre og personer med handicap. Derfor foreslås der i reformen flere foranstaltninger for at lette adgangen, navnlig i mindre medlemsstater, som ofte forsømmes af virksomheder på grund af deres lille, kommercielt ikke attraktive marked. Lige så vigtigt vil disse mere målrettede incitamenter og de bredere foreslåede forenklinger støtte den europæiske lægemiddelindustri i at forblive en innovator og førende på verdensplan.
Når den foreslåede reform er vedtaget af lovgiverne, vil den gøre det muligt for europæiske patienter, især patienter i mindre lande, at modtage lægemidler hurtigere. Lægemiddeludviklere vil modtage større videnskabelig og lovgivningsmæssig støtte fra EMA, mens SMV'er og udviklere, der ikke arbejder med gevinst for øje, vil modtage yderligere lettelser. Virksomhederne vil drage fordel af fremskyndede og forenklede procedurer for evaluering og godkendelse af lægemidler, samtidig med at digitaliseringen vil mindske deres administrative byrde. Anvendelsen af reguleringsmæssige sandkasser vil støtte innovation inden for frontlinjeteknologier, herunder sundhedsbioteknologi, og sikre, at lovgivningssystemet er fremtidssikret, samtidig med at de højeste standarder for kvalitet og sikkerhed opretholdes. Ved at gøre det muligt for generiske og biosimilære lægemidler at komme hurtigere ud på markedet og forenkle procedurerne for markedsføringstilladelse er reformen udformet med henblik på også at give patienterne hurtigere adgang til produkter, som er billigere og stadig af høj kvalitet.
Som supplement til disse lovgivningsmæssige foranstaltninger støtter Europa-Kommissionen samarbejdsprojekter 14 for at udveksle oplysninger om prissætning, betaling og indkøbspolitikker med henblik på at gøre lægemidler mere prismæssigt overkommelige og omkostningseffektive og sundhedssystemet mere holdbart. Kommissionen er i øjeblikket i gang med at evaluere forslag, der skal gøre det muligt for flere medlemsstater at finansiere banebrydende innovation inden for lægemidler gennem et første vigtigt sundhedsprojekt af fælleseuropæisk interesse (Med4Cure). Dette projekt har til formål at støtte udviklingen og den første industrielle anvendelse af innovative behandlinger og nye teknologier såsom mRNA-platforme til at bekæmpe antimikrobiel resistens, sjældne sygdomme og kræft.
3.2.Sikring af tilgængeligheden af kritiske lægemidler og medicinsk udstyr
Risikoen for mangel på lægemidler er et stort problem på sundhedsområdet i både EU og globalt. Den europæiske sundhedsunion imødegår denne udfordring med både lovgivningsmæssige og industrielle foranstaltninger.
Med lægemiddelreformen foreslås foranstaltninger til at styrke forsyningssikkerheden for de mest kritiske lægemidler og EMA får en stærkere rolle i forbindelse med koordinering af foranstaltninger til afhjælpning af mangler. I oktober 2023 15 foreslog Kommissionen yderligere foranstaltninger på kort og mellemlang sigt for at sikre en mere systemisk og koordineret indsats mod mangel på lægemidler. Dette omfattede offentliggørelsen af en første udgave af EU-listen over kritiske lægemidlers 16 i december 2023 med over 200 aktivstoffer, for hvilke kontinuitet i forsyningen er en prioritet. Desuden vil platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) sigte mod at mobilisere EU-midler til yderligere at støtte udviklingen og fremstillingen af bioteknologier og kritiske lægemidler.
Kommissionen lancerede alliancen for kritiske lægemidler 17 i april 2024 som en samarbejdsplatform til at imødegå den industrielle dimension af mangler. Alliancen samler offentlige og private aktører fra det europæiske sundheds- og industriøkosystem for at foreslå anbefalinger til at styrke forsyningssikkerheden og styrke de globale forsyningskæder for kritiske lægemidler. Alliancen vil på baggrund af sårbarhedsvurderingen af kritiske lægemidler undersøge mulighederne for at afbøde strukturelle risici og styrke udbuddet ved at tilskynde til diversificering samt modernisere og styrke produktionskapaciteten på EU-plan, hvis det er nødvendigt. Alliancens arbejde vil også indgå i et eventuelt lovgivningsinitiativ om en EU-retsakt om "kritiske lægemidler" i fremtiden.
I 2017 blev der i forordningen om medicinsk udstyr og forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik fastlagt en ny, strengere EU-lovgivningsmæssige ramme for at sikre bedre beskyttelse af folkesundheden og patientsikkerheden som følge af sikkerhedsmæssige betænkeligheder, navnlig i forbindelse med bryst- og hofteimplantater. I henhold til de nye regler vil EUDAMED-databasen gradvist blive udrullet fra udgangen af 2025 og give et EU-dækkende overblik over livscyklussen for alle produkter på markedet for medicinsk udstyr, hvilket øger gennemsigtigheden i det overordnede system og markedsovervågningsmyndighedernes mulighed for at overvåge markedet tilstrækkeligt. Lovgivningsmæssige ændringer af forordningen om medicinsk udstyr og forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik i 2023 og 2024 forlænger overgangsperioderne og sikrer kontinuitet i forsyningen af kritisk udstyr. Desuden har Kommissionen iværksat ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger for at støtte sektoren og afbøde risikoen for mangler. Kommissionen vil senere på året iværksætte en målrettet evaluering af EU's lovgivning om medicinsk udstyr, herunder en strukturel vurdering af indvirkningen på tilgængeligheden af medicinsk udstyr og på innovationen og konkurrenceevnen i systemet for medicinsk udstyr i EU som et første skridt i retning af at finde bæredygtige løsninger for fremtiden.
3.3.Bekæmpelse af antimikrobiel resistens
Antimikrobiel resistens (AMR) er en af vor tids største sundhedstrusler. I øjeblikket dør mere end 35 000 mennesker i EU hvert år af lægemiddelresistente infektioner, og uden beslutsom handling vil dette tal stige i løbet af en generation. AMR har en enorm indvirkning på økonomien og sundhedssystemerne og tegner sig for ca. 1,5 mia. EUR om året i udgifter til sundhedspleje og produktivitetstab.
Som anerkendt i EU's strategiske tilgang til lægemidler i miljøet 18 er miljøet et reservoir af antimikrobiel resistens, der kræver yderligere forståelse og handling, da flere restkoncentrationer af lægemidler (såsom antibiotika eller antifungale midler) kan komme ind i miljøet, når de anvendes af mennesker og dyr. For at tackle disse udfordringer foreslog Kommissionen i 2023 de hidtil mest ambitiøse EU-foranstaltninger til bekæmpelse af antimikrobiel resistens i en henstilling, der fastsætter mål, der skal nås senest i 2030 – herunder en reduktion på 20 % i forbruget af antibiotika hos mennesker i EU inden 2030 – og slår til lyd for stærkere globale tilsagn om antimikrobiel resistens.
Revisionen af lægemiddellovgivningen omfatter yderligere og innovative incitamenter for medicinalvirksomheder til at udvikle nye antimikrobielle stoffer.
En ny fælles indsats hjælper EU-medlemsstaterne samt Norge, Island og Ukraine med at gennemføre de anbefalede tiltag med 50 mio. EUR i EU-støtte. Kommissionen støtter forskning i og udvikling af nye antibiotika og alternative behandlinger til bekæmpelse af antimikrobiel resistens. I den forbindelse vil det fremtidige europæiske One Health-partnerskab om antimikrobiel resistens være afgørende 19 . Det forbedrer også adgangen til nyudviklede antimikrobielle stoffer, herunder via fremtidige fælles indkøb af antimikrobielle stoffer, og det lancerer et pull-incitamentspilotprojekt i form af en indtægtsgaranti.
Globalt samarbejder Kommissionen med WHO om at ajourføre listen over prioriterede bakterie- og svampepatogener, foretage analyser af antimikrobielle stoffer og diagnosticering og udforme målproduktprofiler. FN's møde på højt plan om antimikrobiel resistens i september 2024 er en vigtig mulighed for konkrete resultater på globalt plan.
3.4.Sikre og bredt tilgængelige substanser af menneskelig oprindelse
For at sikre det højest mulige beskyttelsesniveau for dem, der donerer eller modtager stoffer som blod, væv og celler, foreslog Kommissionen i juli 2022 nye regler. I de kommende måneder vil der formelt blive vedtaget en ny forordning om ajourføring af reglerne om sikkerhed og kvalitet af substanser af menneskelig oprindelse (SoHO) 20 for at styrke beskyttelsen af alle patienter, der behandles ved transfusion, transplantation eller medicinsk assisteret reproduktion. Det forbedrer adgangen til sikre og dokumenterede SoHO-behandlinger og skaber flere muligheder for patienter i hele EU for at få adgang til den behandling, de har brug for, uanset hvor de bor. Samtidig vil de nye SoHO-regler støtte innovation.
4.Modstandsdygtige, tilgængelige og inklusive sundhedssystemer
4.1Styrkelse af sundhedssystemernes modstandsdygtighed
De europæiske sundhedssystemer skal styrkes for at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer, herunder en aldrende befolkning, den stigende forekomst af ikkeoverførbare sygdomme, klimaændringer og øget risiko for smitsomme sygdomme. Modstandsdygtige sundhedssystemer kræver bæredygtige investeringer og en kvalificeret arbejdsstyrke, og den europæiske sundhedsunion støtter medlemsstaterne i deres nationale indsats.
Kommissionen foreslog i maj 2020 EU4Health-programmet med dette mål og med et budget på 4,7 mia. EUR (efter midtvejsrevisionen af FFR) for finansieringsperioden 2021-27 efter revisionen, som er det største beløb, der nogensinde er afsat til sundhedspolitik på EU-plan.
EU4Health-programmet finansierer initiativer, der skal forbedre adgangen til sundhedspleje, støtte sundhedspersonalet og integrere de nationale sundhedssystemer og skabe grundlaget for modstandsdygtige, patientorienterede systemer. Det har også gjort det muligt for os at reagere hurtigt på sundhedskriser såsom covid-19-pandemien og udbruddet af Mpox i 2022. Det er parat til at støtte foranstaltninger under det europæiske sundhedsdataområde og styrke indsatsen for at bekæmpe kræft og sjældne sygdomme. Synergien med EU's Horisont Europa-rammeprogram har styrket forskning og innovation på mange forskellige sundhedsområder. I 2023 blev der f.eks. lanceret et europæisk partnerskab om omstilling af sundheds- og plejesystemer 21 .
Gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten tildelte medlemsstaterne 43 mia. EUR 22 til sundhedsrelaterede foranstaltninger i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner. Disse foranstaltninger har bl.a. til formål at afhjælpe infrastrukturmangler, mangel på arbejdskraft, digitaliseringsbehov og mangler inden for primær sundhedspleje. Kommissionen udstikker politiske retningslinjer og sundhedsrelaterede henstillinger til medlemsstaterne gennem det europæiske semester. Fondene under samhørighedspolitikken, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond Plus, hjælper medlemsstaterne med at øge deres sundhedssystemers modstandsdygtighed, tilgængelighed og effektivitet. Gennem investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+) og genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), der blev vedtaget i 2020, er EU's støtten til sundhedssystemer under programmerne under samhørighedspolitikken for 2014-2020 blevet forhøjet med 16,7 mia. EUR til et samlet beløb på mere end 32 mia. EUR. Der er afsat ca. 12,6 mia. EUR til sundhed i programmeringsperioden 2021-2027 for fondene under samhørighedspolitikken, hvoraf ca. 1,3 mia. EUR er afsat til digitalisering af sundhedssektoren og e-sundhed.
Instrumentet for teknisk støtte supplerer disse EU-finansieringsinstrumenter ved efter anmodning at stille ekspertise til rådighed for medlemsstaterne med henblik på at gennemføre reformer med det formål at øge modstandsdygtigheden, tilgængeligheden og inklusionen i deres sundhedssystemer.
I lyset af pandemien støttede det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) også medlemsstaterne til at finansiere sundhedsrelaterede foranstaltninger på op til næsten 5 mia. EUR. Heraf vedrørte 22 % foranstaltninger på arbejdspladsen for at sikre en sikker tilbagevenden til arbejdet.
En robust arbejdsstyrke i sundhedssektoren er kernen i modstandsdygtige sundhedssystemer. EU står imidlertid i øjeblikket over for en betydelig mangel på sundhedspersonale som følge af et stort jobpres og utilstrækkelige sundheds- og sikkerhedsforhold. Desuden er sundhedspersonalet aldrende. For at bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og kvalifikationer har Kommissionen vedtaget en handlingsplan 23 med målrettede forpligtelser til at bidrage til at forbedre arbejdsvilkårene for sundhedspersonalet.
Desuden kræver udviklingen i sundhedsvæsenet, at sundhedspersonalet får flere uddannelses- og udviklingsmuligheder med henblik på at udnytte potentialet i kunstig intelligens og digitale værktøjer og imødegå specifikke udfordringer som f.eks. tværfaglig geriatrisk pleje og klimaændringsrelaterede sundhedsvirkninger. Kommissionen støtter medlemsstaterne i forbindelse med planlægning af sundhedspersonale 24 , fastholdelse af sundhedspersonale og opkvalificering og omskoling af det europæiske sundhedspersonale 25 . Inden for rammerne af pagten for færdigheder lancerede Kommissionen et færdighedspartnerskab for sundhedsøkosystemet 26 samt et omfattende færdighedspartnerskab for den europæiske sundhedsindustri.
4.2 Forebyggelse af ikkeoverførbare sygdomme
Ikkeoverførbare sygdomme udgør 80 % af alle sygdomme, der rammer EU-borgerne. Disse omfatter hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og neurologiske sygdomme, herunder mentale sundhedsproblemer. I dag kan mere end 90 % af alle dødsfald i EU tilskrives disse sygdomme. I juni 2022 fremlagde Kommissionen EU-initiativet om ikkeoverførbare sygdomme "Healthier Together", som blev udarbejdet i samarbejde med interessenter og medlemsstater for at mindske byrden 27 ved større ikkeoverførbare sygdomme Dets fem indsatsområder omfatter hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kroniske luftvejssygdomme, mental sundhed og neurologiske forstyrrelser samt tværgående sundhedsdeterminanter, herunder miljømæssige, kommercielle og livsstilsrelaterede risikofaktorer. Det fastlægger prioriteter, bedste praksis og områder, hvor der er behov for en indsats.
Luftforurening og klimaændringer forværrer alle ikkeoverførbare sygdomme. Gennem initiativer under den europæiske grønne pagt 28 og navnlig handlingsplanen for nulforurening 29 har Kommissionen truffet yderligere foranstaltninger til at bekæmpe luft-, vand- og jordforurening. På trods af betydelige forbedringer af luftkvaliteten i de seneste årtier er luftforurening fortsat den største miljørelaterede sundhedsrisiko, som er forbundet med betydelig dødelighed (med anslået mere end 250 000 for tidlige dødsfald i EU hvert år) og sygelighed. 30 Handlingsplanen for nulforurening indeholder også et mål om, at EU senest i 2030 skal reducere luftforureningens sundhedsmæssige virkninger (for tidlige dødsfald) med mere end 55 % (sammenlignet med 2005).
Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium, der blev lanceret i 2021 under EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, indsamler dokumentation og ekspertise med henblik på at styre politikudformningen om klimaændringernes sundhedsvirkninger. På klima-COP28 i november 2023 godkendte Kommissionen for EU's medlemsstater den første erklæring om klima og sundhed nogensinde. Denne erklæring skitserede vigtige foranstaltninger til at styrke sundhedssystemerne, fremme forskning og tilpasse adfærd for at afbøde klimarelaterede sundhedsrisici.
4.3Europas kræfthandlingsplan
I 2022 blev 2,7 millioner mennesker i EU diagnosticeret med kræft. Kræft vil påvirke flere og flere EU-borgere direkte over tid og få store konsekvenser for de europæiske sundhedssystemer og økonomier, hvilket udgør en af vor tids største sundhedsudfordringer. Det kræver en hurtig, konkret og kollektiv indsats på EU-plan for at forebygge og behandle kræft. Dette er en holistisk plan, der for første gang samler forskere, patienter og forskere.
I februar 2021, i pandemiens mest akutte fase, fremlagde Kommissionen den europæiske kræfthandlingsplan, der styrkede dens politiske engagement i at vende udviklingen mod kræft. EU's kræftmission 31 blev lanceret i september 2021 og genererede afgørende viden og dokumentation til at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre effektive kræftbekæmpelsesstrategier. Med den europæiske kræfthandlingsplan og med 4 mia. EUR i finansiering er der iværksat et rekordstort antal projekter, tiltag og initiativer, der tager fat på de fire centrale søjler i kræfthandlingsplanen, og som altid sætter mennesket først: forebyggelse, tidlig påvisning, lige adgang til behandling og livskvalitet. Sammen med alle aktører og med en kombineret indsats på nationalt plan samler EU's kræfthandlingsplan betydelige ressourcer, koordinerer tiltag, mindsker fragmenteringen og ulighederne mellem landene og sikrer en mere effektiv og mere ligelig reaktion på kræft med patienten i centrum.
Forebyggelse er mere effektiv end nogen behandling. Det anslås, at ca. 40 % af alle kræfttilfælde i EU kan forebygges. Et af målene med kræfthandlingsplanen er at udrydde livmoderhalskræft og andre former for kræft, der forårsages af virus. I 2024 fremlagde Kommissionen et forslag til Rådets henstilling om kræft, der kan forebygges ved vaccination, for at hjælpe EU-landene med at øge udbredelsen af vaccination mod humane papillomavirus (HPV) og hepatitis B-virus (HBV).
Når det gælder forebyggelse, er viden magt, og Kommissionen arbejder på at ajourføre og udvide de evidensbaserede anbefalinger i den europæiske kræftkodeks og er i færd med at udvikle en mobilapp til kræftforebyggelse med henblik på at formidle klare og tilgængelige oplysninger om kræftrisikofaktorerne.
Tobak er fortsat den hyppigste årsag til kræftformer, der kan forebygges. Kommissionen gennemfører i øjeblikket ligeledes en omfattende evaluering af den overordnede retlige ramme for tobakskontrol for at støtte medlemsstaterne i at opnå en tobaksfri generation. Kommissionen er desuden fortsat engageret i den ambition, der er fastsat i kræfthandlingsplanen, når det drejer sig om at reducere skadeligt alkoholforbrug, som fortsat er et folkesundhedsproblem i EU. Tidlig påvisning forbedrer chancerne for at helbrede kræft og redde liv. I 2022 og for første gang i næsten 20 år indførte EU moderne og videnskabeligt baserede retningslinjer for kræftscreening 32 for at forbedre tidlig påvisning og omfatte kræfttyper, der tilsammen tegner sig for over halvdelen af alle nye diagnosticerede tilfælde hvert år. Målet er at sikre, at 90 % af de personer, der skal screenes for brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft, tilbydes screening senest i 2025, og udvide folkekræftscreening til også at omfatte andre kræftformer såsom lunge- og prostatakræft.
Beskyttelse af arbejdsstyrken mod kræft er afgørende for at fremme sundhed på arbejdspladsen og sikre en bæredygtig arbejdsstyrke. Eksponering for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen udgør en alvorlig sundhedsrisiko for arbejdstagerne og kan føre til langsigtede sundhedsmæssige komplikationer, herunder forskellige former for kræft. I EU er der gjort betydelige fremskridt i denne henseende gennem omfattende lovgivning og sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladsen, der har til formål at minimere eksponeringen for kræftfremkaldende stoffer. I løbet af denne mandatperiode fortsatte EU som led i EU's kræfthandlingsplan med at fastsætte grænser for erhvervsmæssig eksponering for kræftfremkaldende stoffer.
For at forbedre adgangen til pleje af høj kvalitet vil det første EU-netværk af samlede kræftcentre blive oprettet senest i 2025 med det formål at sikre, at 90 % af alle berettigede patienter har adgang til disse centre og dermed mindske forskellene i kræftbehandlingen. Det første EU-register over uligheder på kræftområdet nogensinde indeholder vigtige oplysninger om kræfttendenser og -tjenester og hjælper de politiske beslutningstagere med bedre at forstå og tackle uligheder. Desuden opfordres der i planen til, at der arbejdes på at sikre bedre adgang til lægemidler og uddannelse for kræftpersonalet. På området livskvalitet tilbyder netværket af unge kræftoverlevende, der blev lanceret i februar 2022, hjælp til unge patienter gennem peerstøtte, og EU's kræftmission har indledt en dialog med unge kræftoverlevende, hvilket har resulteret i supplerende finansieringsmuligheder under EU4Health og Horisont Europa. Livskvalitet for dem, hvis liv er blevet berørt af kræft, er en prioritet i planen, og der arbejdes fortsat på at sætte en stopper for forskelsbehandling i adgangen til finansielle tjenesteydelser.
Ved at fastlægge retningslinjer for kræftforebyggelse, -screening, -diagnosticering, -behandling og behandling efter kræft giver kræfthandlingsplanen mulighed for et højt niveau af behandling i alle medlemsstater og forhindrer forskelle i adgangen til behandling af høj kvalitet og skaber dermed håb for alle kræftpatienter og deres familier. Planen viser, hvor effektiv koordinering på EU-plan kan være med hensyn til at forbedre EU-borgernes sundhed og trivsel.
4.4Bekæmpelse af sjældne sygdomme
Sjældne sygdomme, som rammer 8 % af EU's befolkning eller 36 millioner europæere, er et andet vigtigt eksempel, hvor samarbejde på EU-plan er afgørende. Der er tusindvis af sjældne sygdomme, herunder kræft, men hver enkelt sygdom rammer kun et relativt lille antal patienter. Dette kræver samling af data, ekspertise og ressourcer på EU-plan, hvor en fælles indsats er mest effektiv.
De europæiske netværk af referencecentre (ERN'er) forbinder specialiserede sundhedstjenesteydere på tværs af grænserne og letter samarbejdet, forskningen og udviklingen af behandling. Eftersom den gennemsnitlige diagnosetid for sjældne sygdomme er 5 år, har de 24 ERN'er muliggjort virtuelle konsultationer i over 3 800 patientsager og har bidraget til, at ekspertisen kan rejse og har givet diagnoser, behandlingsplaner og svar til patienter og deres familier. ERN'er har udarbejdet mere end 400+ kliniske retningslinjer, oprettet patientregistre med data for over 50 000 patienter og forbedrer effektivt behandlingen af patienter med sjældne sygdomme i hele Europa. Der arbejdes på at integrere ERN'er i de nationale sundhedssystemer ved at udvikle henvisningsveje for patienter med sjældne sygdomme.
Desuden har nylig forskning finansieret af Horisont Europa vist, at genomforskning rummer et vigtigt potentiale til at håndtere mange uopklarede sjældne sygdomstilfælde. EU investerer derfor fortsat i initiativet "1+Million Genomes" for at opnå den nødvendige kritiske masse af data ved at muliggøre sikker adgang til genomforskning på hele kontinentet uden at overføre de meget følsomme data.
4.5Beskyttelse af mental sundhed
Når der opstår en krise, er det som regel de mest sårbare, der lider mest. Allerede før covid-19-pandemien var én ud af seks personer (ca. 84 mio.) ramt af mentale sundhedsproblemer, og omkostningerne hertil blev anslået til mere end 600 mia. EUR (mere end 4 % af BNP). I juni 2023 lanceredes for første gang den samlede tilgang til mental sundhed, som åbnede et ambitiøst nyt kapitel for EU's indsats på dette område. Baseret på tre vejledende principper: forebyggelse, bekæmpelse af stigmatisering, adgang til pleje og behandling af høj kvalitet samt reintegration, sidestilling af mental sundhed med fysisk sundhed, støtte til mental sundhed på alle politikområder fra uddannelse til digitalisering og byplanlægning og anerkendelse af naturens positive rolle og et rent miljø for både mental og fysisk sundhed.
EU-programmer giver finansieringsmuligheder på 1,23 mia. EUR til 20 flagskibsinitiativer til støtte for medlemsstaterne og EU's interessenter. EU's portal for bedste praksis viser f.eks. eksempler på førende og lovende praksis inden for mental sundhed, som kan inspirere andre til at handle. Oplysningskampagner, der gennemføres af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), er med til at tackle arbejdsrelaterede mentale sundhedsproblemer. EU samarbejder også med Verdenssundhedsorganisationen om at bistå medlemsstaterne med at udvikle forebyggelsesorienterede tilgange til mental sundhed. I alle disse bestræbelser lægges der særlig vægt på de mest sårbare, navnlig børn og unge. Initiativerne omfatter et projekt i samarbejde med UNICEF om "fremme af en omfattende, forebyggelsesorienteret tilgang til børns sundhed" og udviklingen af et netværk for mental sundhed blandt børn og unge. Et af de vigtigste politikområder i det europæiske ungdomsår 2022 var at fremme unges personlige, sociale og faglige udvikling. Dette omfattede et særligt fokus på mental sundhed. Der blev iværksat en række initiativer vedrørende mental sundhed under det europæiske ungdomsår, såsom Rådets henstilling fra 2022 om veje til succes i skolen og ekspertgruppen til støtte for trivsel i skolen. Denne ekspertgruppe udarbejdede konkrete retningslinjer for politiske beslutningstagere og undervisere om håndtering af trivsel og mental sundhed i skolen, som blev offentliggjort i maj 2024. EU og medlemsstaterne er også i færd med at forberede et europæisk partnerskab om hjernesundhed (under Horisont Europa), som også vil omfatte forskning i mental sundhed og udvikle et økosystem med henblik på at lette og koordinere forsknings- og innovationsaktiviteter.
Gennem EU4Health finansierer Kommissionen projekter til støtte for forbedring af den mentale sundhed og psykosociale trivsel hos migrant- og flygtningebefolkninger med særligt fokus på mennesker fra Ukraine. Over 34 mio. EUR fra EU4Health-programmet til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine, og som har et akut behov for mentale sundhedstjenester og for støtte til at håndtere traumatiske oplevelser, herunder gennem et projekt i samarbejde med Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber, der yder psykologisk førstehjælp til Ukraines fordrevne og berørte personer. Der er også yderligere projekter i gang i samarbejde med ikkestatslige organisationer om bedste praksis med henblik på at forbedre den mentale sundhed og psykiske trivsel i migrant- og flygtningebefolkningerne.
4.6Udnyttelse af digitaliseringens styrke på sundhedsområdet
Det europæiske sundhedsdataområde er et flagskibsinitiativ for den europæiske sundhedsunion og en banebrydende tilgang, der har til formål at udnytte digitaliseringens styrke og sætte patienterne i stand til bedre at kontrollere og dele deres sundhedsdata. Det blev foreslået af Kommissionen i maj 2022, og lovgiverne nåede til politisk enighed i marts 2024, hvilket førte til vedtagelse i Europa-Parlamentet i april 2024. Det europæiske sundhedsdataområde vil indføre klare regler for anvendelsen af elektroniske sundhedsdata og fremme bedre levering af sundhedsydelser, forskning, innovation og politikudformning i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelsesstandarder.
Patienterne vil have øjeblikkelig, gratis og let adgang til deres data i elektronisk form og vil kunne dele disse data med sundhedspersoner på tværs af medlemsstaterne. Sundhedsdokumenter såsom patientresuméer, laboratorieresultater på e-recepter, billeder, billedrapporter og udledningsrapporter vil blive udvekslet i et fælles europæisk format. Dette vil forbedre den sundhedspleje, som patienterne modtager, uanset hvor i EU de befinder sig. Det vil også reducere unødvendige og bekostelige gentagelser af, hvad der til tider er invasive medicinske procedurer og test.
Sideløbende hermed vil det europæiske sundhedsdataområde styrke anvendelsen af sundhedsdata til forskning, innovation, politikudformning og lovgivningsmæssige aktiviteter på meget strenge betingelser, der beskytter disse personoplysninger. Dette vil fremme forskning og innovation, støtte udviklingen af vigtige nye behandlinger, identificere bivirkninger ved lægemidler og bidrage til at styrke sundhedssystemerne.
EU investerer i nye teknologier, herunder kunstig intelligens, der kombinerer flere typer og kilder til sundhedsdata. Med henblik herpå vil effekten af data, der er mobiliseret gennem det europæiske sundhedsdataområde og specialiserede datainfrastrukturer (såsom 1+Million Genomes, Cancer Image Europe eller EOSC- Life), kombineret med højtydende databehandling, forbedre tidlig påvisning, forudsigelse og forebyggelse og yderligere forbedre diagnosticering og behandlinger.
5.Global sundhed:
Covid-19-pandemien fremhævede, hvordan sundhed i vores indbyrdes forbundne verden er et globalt politikområde med en klar geopolitisk dimension. Pandemien understregede det presserende behov for en mere koordineret EU-tilgang til global sundhed og for øget globalt samarbejde i lyset af indbyrdes forbundne sundhedstrusler såsom pandemier, den tredobbelte globale krise (klimaændringer, miljøforurening og tab af biodiversitet) og antimikrobiel resistens. Disse trusler vil sandsynligvis vokse, og EU - og verden - skal være klar til at reagere.
EU spillede en central rolle i den hurtige udvikling, opskalering og retfærdige distribution af covid-19-vacciner, behandlinger og diagnosticering. Omkring to tredjedele af de vaccinedoser, der produceres i EU –
3,1 mia. doser – er blevet eksporteret til resten af verden og har reddet millioner af liv. EU var stiftende medlem og stærk tilhænger af Access to Covid Tools Accelerator (ACT-A) og den største donor til COVAX - det multilaterale initiativ om global lige adgang til covid-19-vacciner. EU er fast besluttet på at fortsætte ad denne vej og på at forebygge og bekæmpe sundhedstrusler globalt ved at anvende en One Health-tilgang.
EU tilstræber også at mindske sårbarheder i forsyningskæden som følge af afhængighed ved at fremme diversificering. I betragtning af kompleksiteten af lægemidlerne er det nødvendigt, at EU's industri har adgang til en bred vifte af vigtige indholdsstoffer. Handelspolitikken og partnerskaberne har til formål at åbne nye markeder og diversificere forsyningskilderne og supplere en øget indsats for at mindske overdreven afhængighed for kritiske forsyningskæder gennem en grundig gennemførelse af præferencehandelsaftaler samt af arbejdet i internationale fora såsom G20, G7 og WTO.
Med EU's digitale covidcertifikat blev der fastsat en global standard for internationale rejser og det har været det mest udbredte system i funktion på internationalt plan. 51 lande og territorier uden for EU på fire kontinenter har nydt godt af systemet. Den 1. juli 2023 overgav EU systemet for digital covid-19-certificering til WHO med henblik på at udarbejde et system for global kontrol af sundhedsdokumenter for at sikre bedre sundhed for alle og beskytte borgere i hele verden mod sundhedstrusler.
EU arbejder løbende multilateralt på at forme en ny global sundhedsorden gennem et mere strategisk og effektivt engagement. Dette omfatter opbygning af en robust global styring, prioritering af internationale partnerskaber og dialog på multilateralt, regionalt og bilateralt plan, bekæmpelse af desinformation og tilvejebringelse af mere effektiv finansiering. EU er blevet stadig mere aktivt i multilaterale fora, herunder G7, G20, FN's Generalforsamling og WHO, og under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde er EU en vigtig donor til globale fonde (f.eks. Pandemifonden, GAVI og Den Globale Fond).
I den nuværende geopolitiske kontekst, med den igangværende russiske angrebskrig mod Ukraine og konflikten i Gaza, har EU støttet den medicinske evakuering (Medevac) af patienter. Siden Ruslands krig mod Ukraine er mere end 3 100 medicinske evakueringsoperationer blevet gennemført gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Kommissionen har arbejdet tæt sammen med WHO, navnlig om oprettelsen af EU's Medevac-knudepunkt i Polen for at støtte Ukraine og om udsendelse af medlemsstaternes lægeeksperter til støtte for WHO's operationer i Gaza.
EU spiller en ledende rolle i forhandlingerne om pandemiaftalen, som har til formål at styrke de internationale regler om pandemiberedskab og -indsats.
Kommissionen offentliggjorde en ny global EU-sundhedsstrategi i november 2022 for at sikre en sammenhængende, effektiv og fokuseret tilgang på verdensplan 33 . Først og fremmest viser strategien, at EU er fast besluttet på at bekræfte sit ansvar og lederskab inden for global sundhed baseret på grundlæggende værdier som solidaritet, lighed og respekt for menneskerettighederne. Den positionerer global sundhed som en vigtig søjle i EU's eksterne politik, der repræsenterer den eksterne dimension af den europæiske sundhedsunion, og et centralt element i Global Gateway, som opbygger partnerskaber mellem ligeværdige partnere og partnerlande baseret på fælles ansvar og medejerskab. Under Global Gateway bidrager EU og medlemsstaterne til at tackle uligheder, forbedre sundhedssikkerheden og øge sundhedssystemernes modstandsdygtighed globalt, samarbejde med globale partnere for at sikre lige adgang på verdensplan til diagnosticering, vacciner og behandlinger, pandemiberedskab, forebyggelse og tidlig påvisning af sundhedskriser. Team Europe-initiativet om fremstilling af og adgang til vacciner, lægemidler og sundhedsteknologier i Afrika (MAV+) har mobiliseret mere end 1,3 mia. EUR i finansiering fra EU, medlemsstaterne og de europæiske finansieringsinstitutioner til gennemførelse af foranstaltninger gennem 89 projekter på europæisk, regionalt og lokalt plan. I Rwanda yder Global Gateway f.eks. over 103 mio. EUR i støtte til lokal fremstilling af og adgang til vacciner, lægemidler og sundhedsteknologier, herunder en lokal fabrik til fremstilling af vacciner med mRNA-teknologi. EU arbejder også på at uddybe samarbejdet om fremstilling af vacciner, medicin og sundhedsteknologier og styrke sundhedssystemerne inden for rammerne af sundhedspartnerskabet mellem EU og Latinamerika og Caribien (LAC). Styrkelse af den globale sundhed er en investering i global sundhedssikkerhed, i målene for bæredygtig udvikling og i beskyttelse af alle menneskers sundhed, uanset hvor de befinder sig.
6.Fremtidsudsigter
Overordnet set og takket være samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne befinder EU sig nu på sundhedsområdet i en langt stærkere position end for fem år siden. Men det er ikke en mulighed at lade stå til. Der forestår stadig et stort arbejde med at forbedre vores sundhedspolitikker yderligere. Sundhed skal derfor fortsat være en politisk prioritet.
Der vil fortsat opstå nye trusler, og der bør lægges særlig vægt på antimikrobiel resistens, sundhedstrusler som følge af klimaændringer og CBRN-trusler. Der er behov for samarbejde på flere niveauer – europæisk, nationalt, regionalt og globalt for fortsat at styrke vores sundhedssikkerhed.
EU står over for en lang række sundhedsmæssige udfordringer ud over sygdomsudbrud. Mangel på lægemidler i hele Europa forstyrrer planerne for behandling af kroniske sygdomme såsom kræft og diabetes. Vedtagelsen af den foreslåede reform af EU's lægemiddellovgivning vil være afgørende for at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af lægemidler sammen med andre tiltag til afhjælpning af manglen på kritiske lægemidler såsom det arbejde, der udføres af Det Europæiske Lægemiddelagentur og alliancen for kritiske lægemidler. For at støtte medlemsstaterne i at få adgang til lægemidler inden for sjældne sygdomme og lægemidler til sjældne sygdomme kan instrumenter såsom fælles indkøb undersøges nærmere.
På samme måde vil Europa drage fordel af styrket medicinsk forskning og styrkelse af bioteknologier og biofremstilling i overensstemmelse med den nylige meddelelse "Skabelse af en fremtid med naturen: fremme af bioteknologi og bioproduktion i EU" 34 . Den langsomme udvikling af nye lægemidler, diagnoser og behandlinger gør alle sårbare over for fremtidige sygdomme og gør det sværere for alle at håndtere eksisterende sygdomme. Antimikrobiel resistens er et godt eksempel. Det er afgørende at investere i forskning i nye antimikrobielle stoffer, alternativer til antimikrobielle stoffer og hurtig diagnosticering, samtidig med at spredningen af resistente bakterier spores og nye trusler identificeres. Dette kræver et tæt samarbejde på tværs af flere sektorer i overensstemmelse med en One Health-tilgang, der fremmer forskning og yderligere slår til lyd for en forsigtig og ansvarlig anvendelse af antibiotika. For at fremskynde forskning i og udvikling af antimikrobielle stoffer og medicinske modforanstaltninger ved fremtidige pandemier bør vi sammen med medlemsstaterne fortsat arbejde på at gøre kliniske forsøg i EU attraktive, effektive og hurtige. Styrkelsen af paneuropæiske kliniske forsøg bør fortsætte.
Samtidig bør sundhedssystemerne på baggrund af erfaringerne fra covid-19-pandemien og i bevidstheden om de udfordringer, der ligger forude, fortsat styrkes med en modstandsdygtig og veluddannet arbejdsstyrke i centrum. Kommissionen vil fortsætte sin støtte til reformen af de nationale sundhedssystemer ved at yde rådgivning og finansiering med EU-midler.
Europas befolkning bliver ældre og det har konsekvenser for sundhedspolitikken – herunder for en lang levetid og ikkeoverførbare sygdomme, herunder neurodegenerative sygdomme. Dette kræver, at vi undersøger, hvordan vi kan håndtere levetiden, så vores samfund forbliver sunde, selv når de bliver ældre. Det kræver store forskningsinvesteringer og internationalt samarbejde at finde effektive behandlinger og i sidste ende helbredelse af invaliderende sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom. Sundhedsplejens fremtid afhænger også af personaliserede lægemidler. Fremskridt inden for genomforskning og datateknologier såsom kunstig intelligens kan gøre det muligt at skræddersy behandlinger, forbedre deres effektivitet og mindske bivirkninger.
Ikkeoverførbare sygdomme er fortsat en topprioritet. EU har vist sit engagement i at bekæmpe ikkeoverførbare sygdomme med fokus på forebyggelse gennem hele livet, fremme en sund livsstil og politikkoordinering på tværs af sektorer og anvende den europæiske kræfthandlingsplan som skabelon og styrke eksisterende initiativer såsom initiativet "Healthier Together" til at håndtere de vigtigste udfordringer såsom hjerte-kar-sygdomme. Gennem meddelelsen om mental sundhed fra 2023 vil Kommissionen fortsat prioritere de mest sårbare grupper i vores samfund med særligt fokus på børn og unge. Den europæiske sundhedsunion forbereder sig allerede på disse udfordringer. Det europæiske sundhedsdataområde har potentiale til at revolutionere sundhedsplejen i EU ved at maksimere det enorme potentiale i digital sundhed. Den nuværende flerårige finansielle ramme, der løber indtil 2027, vil fortsat yde finansiel og teknisk støtte til medlemsstater og interessenter på dette område, herunder gennem EU4Health-programmet og programmet for et digitalt Europa. Det er vigtigt også at undersøge, hvordan man kan integrere kunstig intelligens i sundhedspleje og digital opkvalificering af sundhedspersonale med henblik på øget effektivitet, tilgængelighed og bæredygtighed.
Alvorlige sundhedsrisici - som følge af stigende pandemitrusler eller epidemiske trusler mod de sundhedsmæssige virkninger af klimaændringer og ikkeoverførbare sygdomme - er indbyrdes forbundet og drevet af den tredobbelte globale krise. En stærk, innovativ og inklusiv europæisk sundhedsunion kræver samarbejde på alle niveauer i en One Health-tilgang.
I de kommende år kræver forberedelserne til en større Union desuden, at det sikres, at et fremtidigt udvidet EU er modstandsdygtigt over for sundhedsudfordringer, og at folkesundhedspolitikkerne er velkoordinerede mellem medlemsstaterne og med landene i tiltrædelsesprocessen.
7.Konklusion
Covid-19-pandemien var en global sundhedskrise, der vendte op og ned på vores verden. Den udfordrede vores samfund, vores økonomier og vores egen europæiske levevis. Den fremhævede også de svage punkter i vores sundhedssystemer og gjorde os klogere på visse punkter. De innovative arbejdsmetoder, der blev og bliver anvendt under og efter covid-19-pandemien, viser, at EU kan levere resultater på en stærk og forenet måde ved kreativt at anvende reglerne til gavn for borgerne. Den stærkeste erfaring var også den enkleste - vi er stærkere og mere modstandsdygtige, når Kommissionen og alle EU's medlemsstater samarbejder i solidaritet, og når vi med ligesindede internationale partnere samler vores styrker med henblik på en bedre global reaktion.
I løbet af denne mandatperiode gik Kommissionen og medlemsstaterne sammen om at levere en bred indsat over for den største sundhedstrussel i et århundrede. Samtidig tog de hidtil usete skridt til at gå videre end blot at bekæmpe pandemien. På grundlag af den solidaritet og beslutsomhed, der blev udvist under krisen, har EU opbygget en stærk og modstandsdygtig europæisk sundhedsunion for alle sine borgere. Formålet med den europæiske sundhedsunion er at sikre, at alle medlemsstater er bedre forberedt og i fællesskab reagerer på fremtidige sundhedskriser. At fremme den europæiske innovation og konkurrenceevne i sundhedssektoren, således at patienternes behov kan imødekommes med støtte fra alle nødvendige aktører. Solidaritet og samarbejde går hånd i hånd med modstandsdygtighed, med håb, med sikkerhed og med opfyldelse af borgernes forventninger i hele EU, herunder landdistrikter og fjerntliggende områder, når det drejer sig om at levere optimal sundhedspleje. Der er tale om Den Europæiske Sundhedsunion i aktion - en sundhedsunion, der imødekommer borgernes behov og sætter lige adgang og pleje i centrum for Den Europæiske Union.
I de kommende år vil den europæiske sundhedsunion fortsat udvikle sig og vokse for yderligere at fremme menneskers sundhed og trivsel i og uden for EU.
Verden har ændret sig uigenkaldeligt siden 2019. Og den vil fortsætte med at ændre sig. Takket være en robust europæisk sundhedsunion er EU nu bedre forberedt på, hvad morgendagen bringer for vores borgeres sundhed.
Europa-Parlamentets undersøgelse fra efteråret 2021: Defending Democracy | Empowering Citizens - February 2022 - - Eurobarometer survey (europa.eu)
Public opinion in the EU in time of coronavirus crisis 2 (europa.eu)#
Antimikrobiel resistens (AMR) i bakterier, vektorbårne virale patogener, nye, gnaverbårne og zoonotiske virale patogener, højrisikofyldte, nye og zoonotiske bakterielle patogener, legionella samt difteri og kighoste.
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_4363
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52021PC0577
Launching GLOWACON: A global initiative for wastewater surveillance for public health - European Commission (europa.eu)
Sygdom X repræsenterer den viden, at en alvorlig international epidemi kan forårsages af et patogen, som hidtil ikke har været kendt for at forårsage sygdom hos mennesker. Sygdom X er en del af WHO's liste over prioriterede patogener (Verdenssundhedsorganisationens definition).
https://health.ec.europa.eu/medicinal-products/pharmaceutical-strategy-europe_da
I gruppen af nationale kompetente myndigheder for prissætning og refusion i samarbejde med betalere af offentlige sundhedsydelser
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_23_5190
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_23_6377
eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52019DC0128
Der blev opnået politisk enighed i december 2023
https://www.thcspartnership.eu/
Tal pr. 28. februar 2024. Oplysningerne er baseret på metoden til søjle-tagging for resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt politikområdet "Sundhedspleje: modstandsdygtighed, bæredygtighed, tilstrækkelighed, tilgængelighed og kvalitet, herunder digitalisering og infrastruktur".
https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=27472&langId=en
https://pact-for-skills.ec.europa.eu/about/industrial-ecosystems-and-partnerships/health_en
https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/european-green-deal_da
https://environment.ec.europa.eu/strategy/zero-pollution-action-plan_en
Se f.eks. https://www.eea.europa.eu/publications/harm-to-human-health-from-air-pollution/
https://research-and-innovation.ec.europa.eu/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe/eu-missions-horizon-europe/eu-mission-cancer_en
Rådets henstilling af 9. december 2022 om styrkelse af... - EUR-Lex (europa.eu)
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_7153
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_24_1570