EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.2.2024
COM(2024) 101 final
2024/0054(NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om fortsættelse af koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.2.2024
COM(2024) 101 final
2024/0054(NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om fortsættelse af koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Efter Ruslands invasion af Ukraine er gasstrømmen fra Rusland til EU blevet afbrudt med vilje som et bevidst forsøg på at bruge energi som politisk våben. I 2021 hentede EU ca. 45 % af sin gasforsyning fra Rusland. Siden februar 2022 er denne procentdel faldet støt. I 2023 importerede Unionen ca. 25 mia. kubikmeter (mia. m³) russisk gas via rørledninger. Russisk gas tegnede sig for 15 % af EU's samlede import (rørledning og flydende naturgas (LNG)) i 2023. På grund af forsyningsafbrydelserne og den stramning, der har været på markedet siden februar 2022, aktiverede 12 medlemsstater det første eller andet kriseniveau i henhold til den fælles EU-klassificering som fastsat i forordning (EU) 2017/1938 om gasforsyningssikkerhed.
Afbrydelsen af gasforsyningen havde en markant indvirkning på prisen på gas og elektricitet og volatiliteten i forbindelse hermed, på inflationen og EU's generelle finansielle og makroøkonomiske stabilitet og på borgernes økonomiske velfærd. Engrosprisen i 2022 var i gennemsnit mere end fem gange højere end før den krise, der blev udløst af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, og nåede endda op over 300 EUR/MWh, da krisen var på sit højeste i sommeren 2022. Siden februar 2022 har prisniveauet været højere end i perioden før krisen med fortsat store prisudsving. Dette har påvirket konkurrenceevnen hos EU's virksomheder, navnlig i de energiintensive industrier, negativt samt medført nedsat købekraft for borgerne.
I den forbindelse fremlagde Kommissionen den 20. juli 2022 et forslag til Rådets forordning om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas, som Rådet vedtog som forordning (EU) 2022/1369 den 5. august 2022. Siden vedtagelsen af forordning (EU) 2022/1369 har medlemsstaterne gennemført den ved at vedtage foranstaltninger til reduktion af deres respektive gasefterspørgsel med 15 %.
Forordning (EU) 2022/1369 indeholder bestemmelser om en frivillig EU-omfattende reduktion af gasefterspørgslen på 15 %. Det præciseres endvidere, at Rådet på forslag af Kommissionen kan erklære en EU-alarmsituation ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse, hvis de frivillige foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen ikke viser sig at være tilstrækkelige til at imødegå risikoen for en alvorlig forsyningsknaphed, eller hvis fem eller flere kompetente myndigheder i medlemsstater, der har erklæret en national alarmsituation, anmoder herom. Denne EU-alarmsituation vil gøre målet om en reduktion af efterspørgslen på 15 % obligatorisk og fungere som et sikkerhedsnet i tilfælde af en krise.
Siden vedtagelsen af forordning (EU) 2022/1369 har EU på frivillig basis allerede reduceret gasefterspørgslen med 18 % mellem august 2022 og december 2023 (en besparelse på ca. 101 mia. m³). Det vedvarende behov for fortsat at reducere gasefterspørgslen for at sikre forsyningssikkerheden og begrænse prisudsvingene førte til, at Rådet forlængede forordningen med et år frem til den 31. marts 2024. Som det fremgår af Kommissionens rapport COM(2024) 88, var det frem for alt bestræbelserne på at reducere efterspørgslen, der kompenserede for manglen på russisk rørledningsgas, idet der i 2023 blev sparet ca. 65 mia. m³ gas.
Medlemsstaterne er nødt til på en koordineret måde og i en ånd af solidaritet fortsat at være forberedt på en eventuel alvorlig gasmangel. På trods af de trufne foranstaltninger er der fortsat alvorlige energiforsyningsvanskeligheder, hvilket kan påvirke den overordnede energisikkerhedssituation, hvis efterspørgslen ikke forbliver under et sikkert niveau. De globale gasmarkeder er fortsat stramme og forventes at forblive sådan i nogen tid, da kun en meget begrænset ny kapacitet til LNG-flydendegørelse på verdensplan forventes at komme i drift før 2026.
Andre risici omfatter en yderligere forværring af de geopolitiske trusler, der påvirker forsyningsregionerne, et muligt opsving i LNG-efterspørgslen i Asien, som kan reducere den mængde gas, der er til rådighed på det globale marked, vejrforhold, der kan påvirke vandkraftlagringen og atomkraftproduktionen og kræve større anvendelse af gasfyret elproduktion, og yderligere afbrydelser af gasforsyningen, som kan påvirke fyldningen af de underjordiske gaslagerfaciliteter, hvilket er nødvendigt for en sikker vinter 2024-2025.
Desuden omfatter Kommissionens rapport COM(2024) 88 flere scenarier, hvori der i tilfælde af en russisk forstyrrelse lægges særlig vægt på behovet for en vedvarende reduktion af efterspørgslen, så lagerfyldningen og forsyningssikkerheden for 2024-2025 kan sikres. En fuldstændig russisk forsyningsafbrydelse er et vigtigt scenarie, der skal tages i betragtning, bl.a. på grund af udløbet af den nuværende transitaftale gennem Ukraine den 31. december 2024 og eventuelle yderligere eskalerende geopolitiske spændinger. Hvis efterspørgslen i tilfælde af en russisk forstyrrelse vender tilbage til niveauet før krisen (dvs. ingen vedvarende reduktion af efterspørgslen), kan lagerbeholdningerne ifølge disse scenarier blive udtømt allerede i februar 2025. Dette vil betyde, at EU ikke vil have de nødvendige mængder til at kunne forsyne forbrugerne i resten af vinteren 2024-2025. Desuden vil EU begynde lagerfyldningssæsonen for 2025-2026 på rekordlave niveauer, hvorved forsyningssikkerheden for 2025-2026 også vil være i fare. Risiciene for forsyningssikkerheden i tilfælde af en fuldstændig russisk afbrydelse anerkendes også af det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSOG) i dets vinterprognose for forsyningen. ENTSOG konkluderede, at selv om den generelle forsyningssikkerhedssituation i EU er blevet bedre, kan der være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre en tilstrækkelig gasforsyning og -efterspørgsel i tilfælde af en fuldstændig russisk afbrydelse. Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) anerkendte også i sin udtalelse om ENTSOG's vinterprognose for forsyningen, at forekomsten af risici kan føre til forsyningsknaphed, og at der fortsat bør udvises årvågenhed med hensyn til forsyningssikkerhedssituationen og gennemførelsen af gasefterspørgselsreduktionen.
For at sikre, at EU er forberedt på vinteren 2024-2025, og at medlemsstaterne når lagerfyldningsmålet på 90 % inden 1. november 2024, er det fortsat afgørende, at lagrene forvaltes omhyggeligt med et fortsat tilstrækkeligt højt niveau hele vinteren. I 2023-2024 har reduktionen af efterspørgslen ligesom i 2022-2023 været afgørende for at afslutte vinteren med tilstrækkelig lagerkapacitet og opnå den nødvendige fleksibilitet om sommeren for at nå lagerfyldningsmålet på 90 %, samtidig med at priserne holdes på et lavere niveau, og volatiliteten holdes nede. Foranstaltningerne til reduktion af efterspørgslen spillede en afgørende rolle med hensyn til at nå lagerfyldningsmålet allerede i august, længe før fristen i november. Som følge heraf begyndte de europæiske markedsdeltagere at lagre gas i Ukraine hen imod slutningen af sommeren 2023.
I betragtning af risiciene med hensyn til den russiske forsyning, det nuværende forværrede geopolitiske trusselsbillede, vejrforholdene og udviklingen på det globale gasmarked foreslås det derfor at henstille, at medlemsstaterne fortsætter deres koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter udløbet af den periode, der er omhandlet i forordning (EU) 2022/1369. Selv om medlemsstaterne er udsat for en varierende grad af eksponering for forsyningsafbrydelser, vil enhver mangel på gasforsyning skade økonomierne i alle medlemsstater. Som beskrevet i meddelelsen "Spar på gassen til en sikker vinter" af 20. juli 2022 er det for borgerne og industrien i alle medlemsstater økonomisk mere holdbart i en ånd af solidaritet at fortsætte med at reducere efterspørgslen på en proaktiv og afpasset måde i stedet for senere at blive konfronteret med ukoordinerede begrænsninger. Proaktive, koordinerede og frivillige besparelser mindsker derfor risikoen for en negativ indvirkning, som gasmangel vil have på industriernes konkurrenceevne.
Det henstilles derfor i dette forslag til Rådets henstilling om fortsættelse af koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen, at medlemsstaterne fortsætter med at reducere deres efterspørgsel med 15 % i forhold til referenceperioden fra den 1. april 2017 til den 31. marts 2022.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget supplerer eksisterende relevante EU-initiativer og -lovgivning, som sikrer, at borgerne kan drage fordel af sikre gasforsyninger, og at kunderne beskyttes mod omfattende forsyningsafbrydelser. Det fremmer også målet om diversificering af naturgasforsyningen.
Det følger logisk eksisterende initiativer såsom REPowerEU, forslaget til en pakke om dekarbonisering af brint- og gasmarkedet og initiativet "Spar på gassen til en sikker vinter", herunder forordning (EU) 2022/1369 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas som ændret ved forordning (EU) 2023/706. Bestemmelserne supplerer EU-lovgivningen om det indre marked og forsyningssikkerhed, navnlig forordning (EU) 2017/1938. Forslaget supplerer også Rådets forordning (EU) 2022/2576 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne. Der er indført solidaritetsmekanismer, der sikrer, at medlemsstaterne samarbejder på tværs af grænserne for at sikre, at der i tilfælde af forsyningsafbrydelser leveres energi i en given region til de kunder, der har mest brug for det.
Efter Ruslands invasion af Ukraine har EU udarbejdet REPowerEU-planen med henblik på at bringe EU's afhængighed af russisk fossilt brændsel til ophør så hurtigt som muligt og senest i 2027. For at opnå dette indeholder REPowerEU en plan for diversificering af energiforsyningen, energibesparelser og fremskyndelse af den grønne omstilling. Det foreslåede initiativ er fuldt ud i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i REPowerEU. Nærværende forslag til Rådets henstilling supplerer derfor de eksisterende bestemmelser og de seneste initiativer i energisektoren, idet det sikrer gasforsyningssikkerheden, medvirker til at stabilisere markedet og holde priserne under kontrol og bidrager til energibesparelser.
I meddelelsen "Spar på gassen til en sikker vinter", der blev vedtaget den 20. juli 2022, beskrives de redskaber, som EU allerede har til rådighed til en koordineret reduktion af efterspørgslen, og hvad der ellers skal gøres, for at EU er klar til fuldstændige eller delvise afbrydelser. Det foreslåede initiativ er en reaktion på de øgede risici, der følger af Ruslands krig mod Ukraine, og supplerer fuldt ud de eksisterende regler for forsyningssikkerhed.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
. Dette forslag til Rådets henstilling stemmer overens med andre initiativer, der har til formål at forbedre Unionens energimodstandsdygtighed og sikre beredskab med henblik på eventuelle nødsituationer, og er fuldt ud foreneligt med konkurrence- og markedsreglerne, da velfungerende grænseoverskridende energimarkeder er afgørende for at sikre forsyningssikkerheden i en situation med forsyningsknaphed. En henstilling om en mere koordineret reduktion af efterspørgslen er også i overensstemmelse med Kommissionens mål i den grønne pagt og Fit for 55.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Henstillingen, der bidrager til energiforsyningssikkerheden, skal vedtages på grundlag af artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) sammenholdt med artikel 292 i TEUF. Artikel 292 udgør retsgrundlaget for Rådets vedtagelse af henstillinger på forslag af Kommissionen. Initiativet indeholder ikke forslag om udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Det er medlemsstaterne, der alt efter deres nationale forhold afgør, hvordan de gennemfører denne henstilling fra Rådet. EU har i henhold til artikel 4, stk. 2, litra. i), i TEUF delt kompetence på energiområdet.
Forordning (EU) 2022/1369 som ændret ved forordning (EU) 2023/706 fastsatte reglerne for koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen samt et mål for reduktion af efterspørgslen på 15 % på grundlag af artikel 122, stk. 1, i TEUF. Forordning (EU) 2022/1369 udløber den 31. marts 2024.
I nærværende forslag til Rådets henstilling henstilles det, at medlemsstaterne fortsætter deres bestræbelser på at reducere gasefterspørgslen i samme ånd af solidaritet som i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1369.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
De foranstaltninger, der planlægges videreført med dette initiativ, er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet. På grund af omfanget og de betydelige virkninger af yderligere nedskæringer i gasforsyningen fra Ruslands side er der behov for en koordineret indsats fra medlemsstaternes side. Det er nødvendigt med en vedvarende og koordineret tilgang gennem en EU-omfattende reduktion af efterspørgslen, der foretages i en ånd af solidaritet, for at minimere risikoen for potentielle omfattende afbrydelser i vinteren 2024-2025, hvor gasforbruget vil være højere, og hvor medlemsstaterne delvis vil være afhængige af den gas, der lagres i fyldningssæsonen.
I betragtning af gasforsyningskrisens hidtil usete karakter og grænseoverskridende virkninger samt integrationsniveauet på EU's indre energimarked er der fortsat behov for en indsats på EU-plan, da medlemsstaterne hver for sig ikke i tilstrækkelig grad kan håndtere risikoen for alvorlige økonomiske vanskeligheder som følge af prisstigninger eller betydelige forsyningsafbrydelser på en koordineret måde. Kun en vedvarende EU-indsats, der er motiveret af en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne, kan sikre, at forsyningsafbrydelser ikke påfører borgerne og økonomien varig skade.
På grund af nævnte omfang og virkninger kan foranstaltningen bedre gennemføres på EU-plan, hvorfor Unionen kan vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.
•Proportionalitetsprincippet
Initiativet overholder proportionalitetsprincippet. Det politiske indgreb står i et rimeligt forhold til omfanget og arten af de konstaterede problemer og opfyldelsen af de fastsatte mål.
I betragtning af den hidtil usete geopolitiske situation og den fortsatte trussel mod borgerne og EU's økonomi er der et klart behov for en vedvarende og koordineret indsats. Forslaget går derfor ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de mål, der er fastsat i den pågældende retsakt. De foranstaltninger, der er omfattet af dette forslag til henstilling, anses for at være forholdsmæssige og bygger så vidt muligt på eksisterende tilgange såsom de eksisterende kriseniveauer og nødplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1938 og de bestemmelser i forordning (EU) 2022/1369, som udløber den 31. marts 2024.
I dette forslag fastsættes det endelige resultat, som det henstilles at opnå, i form af et frivilligt gasreduktionsmål for medlemsstaterne, samtidig med at medlemsstaterne gives fuld autonomi med hensyn til at vælge de mest effektive midler til at nå et sådant frivilligt mål i overensstemmelse med deres nationale særlige forhold og de foranstaltninger, der allerede er fastsat i de nationale nødplaner.
•Valg af retsakt
For at nå ovennævnte mål skal Rådet i henhold til TEUF, navnlig artikel 292 sammenholdt med artikel 194, stk. 2, vedtage henstillinger på forslag af Kommissionen. En henstilling fra Rådet er hensigtsmæssig i dette tilfælde, da det henstilles at videreføre den koordinerede reduktion af efterspørgslen, der er fastsat i forordning (EU) 2022/1369 som ændret ved forordning (EU) 2023/706, samtidig med at det anerkendes, at en retligt bindende reduktion af efterspørgslen på nuværende tidspunkt ikke længere er nødvendig. Rådets henstilling som retsakt, selv om den er af ikkebindende karakter, viser, at medlemsstaterne er fast besluttet på at gennemføre de foranstaltninger, den indeholder, og danner et stærkt politisk grundlag for samarbejde på disse områder, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer respekteres.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interessenter
I betragtning af forslagets politisk følsomme karakter og det hastende behov for at udarbejde forslaget, således at det kan vedtages rettidigt af Rådet inden udløbet af forordning (EU) 2022/1369 den 31. marts 2024, kunne der ikke gennemføres en høring af interessenter. Der er dog taget hensyn til erfaringerne fra anvendelsen af forordning (EU) 2022/1369 og revisionen af nævnte forordning, jf. rapport COM(2023) 173 og COM(2024) 88. Der har fundet regelmæssige udvekslinger sted med medlemsstaterne og interessenterne via bl.a. gaskoordinationsgruppen om anvendelsen af forordning (EU) 2022/1369, siden den trådte i kraft den 8. august 2022.
•Grundlæggende rettigheder
Der er ikke påvist nogen negativ indvirkning på de grundlæggende rettigheder. Foranstaltningerne inden for rammerne af denne retsakt vil ikke påvirke rettighederne for kunder, der kategoriseres som beskyttede i henhold til forordning (EU) 2017/1938, herunder alle privatkunder. Retsakten vil gøre det muligt at mindske de risici, der er forbundet med gasknaphed, som ellers ville få store konsekvenser for økonomien og samfundet.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget kræver ikke nogen yderligere midler fra EU's budget.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I forslaget til Rådets henstilling foreslås det at henstille, at:
·medlemsstaterne fortsætter igangværende foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen med henblik på at opnå en reduktion af gasefterspørgslen på 15 % i forhold til referenceårene fra april 2017 til marts 2022, indtil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 1 er gennemført senest den 11. oktober 2025
·medlemsstaternes opfordres til at fortsætte deres nuværende rapportering om reduktion af efterspørgslen til Eurostat, bl.a. med en opdeling pr. sektor.
2024/0054 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om fortsættelse af koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ––
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292 sammenholdt med artikel 194, stk. 2,
under henvisning til forslag til Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Formålet med dette forslag til Rådets henstilling er at fortsætte de igangværende foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen, som medlemsstaterne har iværksat med henblik på at opnå en reduktion på 15 % af efterspørgslen efter gas i forhold til referenceårene i perioden fra april 2017 til marts 2022. Forslaget har også til formål at tilskynde medlemsstaterne til at fortsætte deres nuværende rapportering til Eurostat om reduktion af efterspørgslen, herunder en fordeling pr. sektor.
(2)Rådets forordning (EU) 2022/1369 2 blev vedtaget i lyset af den gasforsyningskrise, der er forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine. Forordningen har til formål frivilligt og om nødvendigt obligatorisk at reducere Unionens gasefterspørgsel, lette opfyldningen af lagrene og sikre et bedre beredskab mod yderligere forsyningsafbrydelser. Den blev vedtaget i lyset af det umiddelbare behov for, at Unionen reagerer med midlertidige foranstaltninger i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne.
(3)I henhold til forordning (EU) 2022/1369 skal medlemsstaterne gøre deres yderste for at reducere deres gasforbrug med 15 %, først i perioden fra den 1. august 2022 til den 31. marts 2023 og, efter at dens anvendelse blev forlænget ved Rådets forordning (EU) 2023/706 3 , i perioden fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2024. Hvis foranstaltningerne til frivillig reduktion af efterspørgslen viser sig at være utilstrækkelige til at imødegå risikoen for en alvorlig forsyningsknaphed, vil Rådet på forslag fra Kommissionen kunne erklære en EU-alarmsituation, hvilket vil udløse en forpligtelse til obligatorisk reduktion af efterspørgslen. Medlemsstaterne har vedtaget foranstaltninger til at reducere deres respektive efterspørgsel efter gas i en ånd af solidaritet, der har resulteret i effektive reduktioner af efterspørgslen efter gas i hele Unionen på mere end 15 % i perioden fra august 2022 til december 2023.
(4)I henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2022/1369 foretager Kommissionen senest den 1. marts 2024 en evaluering af denne forordning i lyset af Unionens generelle gasforsyningssituation og forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne evaluering. Kommissionen har fremlagt de vigtigste resultater af sin evaluering i sin rapport COM(2024) 88.
(5)I nævnte rapport konkluderer Kommissionen, at selv om gasforsyningssikkerhedssituationen er blevet bedre takket være målrettede investeringer og en række foranstaltninger, herunder reduktion af efterspørgslen ved forordning (EU) 2022/1369, er den generelle forsyningssikkerhedssituation fortsat vanskelig. Det globale gasmarked er fortsat stramt, og der forventes ingen væsentlige forbedringer i den globale kapacitet til flydendegørelse før 2025-2027, og samtidig er der fortsat andre nedadgående risici, der kan forværre den nuværende forsyningssikkerhedssituation. Den konkluderer også, at reduktionen af efterspørgslen har bidraget væsentligt til udfasningen af ca. 65 mia. kubikmeter (mia. m³) russisk gas i 2023, primært i husholdningerne og industrisektorerne. I 2023 har reduktionen af efterspørgslen været afgørende for at komme ud af vinteren med tilstrækkelige lagerniveauer og give den nødvendige fleksibilitet om sommeren for at opfylde det fyldningsmål på 90 %, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 4 .
(6)De seneste perioder med betydelig prisvolatilitet, herunder i løbet af sommeren og efteråret 2023, hvor priserne steg med mere end 50 % inden for få uger som følge af begivenheder som strejken på australske anlæg for flydende naturgas (LNG) og afbrydelsen af Balticconnector, viser, at markederne stadig er skrøbelige og sårbare over for selv relativt små chok med hensyn til efterspørgslen og udbuddet. Under sådanne omstændigheder kan frygten for, at naturgasforsyningen bliver knap, udløse negative systemiske reaktioner i hele Unionen med alvorlige konsekvenser for energipriserne til følge. På grund af det betydelige fald i importen af russisk rørledningsgas i det seneste år er tilgængeligheden af de samlede gasforsyninger til Unionen betydeligt reduceret i forhold til niveauet før krisen. Unionen har modtaget ca. 25 mia. m³ russisk gas via rørledninger, og de russiske forsyninger tegnede sig samlet set kun for 15 % af Unionens samlede import (rørledning og LNG) i 2023 sammenlignet med 45 % i 2021.
(7)Da balancen mellem udbud og efterspørgsel fortsat er stram, kan afbrydelser af gasforsyningen have en betydelig indvirkning på gas- og elpriserne og kan skade Unionens økonomi ved at påvirke dens konkurrenceevne og have en negativ indvirkning for de europæiske borgere. Derfor anbefales fortsat en forlænget koordineret reduktion af efterspørgslen i alle medlemsstater i en ånd af solidaritet for at genfylde lagerkapaciteten på en effektiv måde og med minimale markedsforstyrrelser, hvilket er afgørende for gasforsyningssikkerheden forud for vinteren 2024-2025. Proaktive, koordinerede og frivillige besparelser mindsker risikoen for en negativ indvirkning, som gasmangel vil have på industriens konkurrenceevne.
(8)Siden forordning (EU) 2022/1369 trådte i kraft, er beredskabsniveauet på gasmarkedet og Unionens forsyningssikkerhed blevet betydeligt forbedret. Der er dog fortsat risici for Unionens energiforsyningssikkerhed, da den globale situation på gasmarkedet fortsat er stram, og priserne fortsat er højere end før krisen. Denne situation forværres af markedsvolatiliteten, der navnlig skyldes geopolitiske spændinger, som i øjeblikket bl.a. illustreres af krisen i Mellemøsten og Det Røde Hav. På grund af forsyningsafbrydelser og markedsspændinger i de seneste måneder befinder 12 medlemsstater sig stadig på det første eller andet kriseniveau i henhold til den fælles EU-klassificering, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1938.
(9)Disse eventuelle vanskeligheder med hensyn til forsyningssikkerheden forværres af en række yderligere risici, navnlig udløbet senest den 31. december 2024 af den nuværende gastransitaftale gennem Ukraine, hvorigennem der i 2023 passerede ca. 14 mia. m³. De øvrige risici omfatter et muligt opsving i den asiatiske LNG-efterspørgsel, der vil reducere den mængde gas, der er til rådighed på det globale gasmarked, en kold vinter 2024-2025, der kan føre til en stigning i gasefterspørgslen på op til 30 mia. m³, ekstreme vejrforhold, der kan påvirke vandkraftlagringen og atomkraftproduktionen på grund af lave vandstande, og den efterfølgende stigning i efterspørgslen efter gasfyret elproduktion. Nye forstyrrelser af kritisk infrastruktur, f.eks. sabotagehandlingerne mod Nord Stream-rørledningerne i september 2022 eller afbrydelsen af Balticconnectorrørledningen i oktober 2023, og forværringen af det geopolitiske miljø, navnlig i lande og regioner, der er relevante for Unionens energiforsyningssikkerhed såsom Ukraine og Mellemøsten, udgør også yderligere risici.
(10)De globale gasmarkeder er fortsat stramme og forventes at forblive det i en vis periode. Som Det Internationale Energiagentur (IEA) bemærker i sin mellemsigtede gasrapport for 2023 5 , steg den globale LNG-forsyning kun moderat i 2022 (med 4 %) og i 2023 (med 3 %). I sin World Energy Outlook 2023 6 forventer IEA, at markedsbalancen fortsat vil være usikker i den nærmeste fremtid, indtil der er planlagt nye LNG-kapaciteter på nettet i perioden 2025-2027.
(11)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 7 og direktiv (EU) 2023/2413 8 , der blev vedtaget for nylig, vil bidrage til at nå EU's dekarboniseringsmål og til strukturelt at reducere efterspørgslen i den nærmeste fremtid i overensstemmelse med COP28's globale statusopgørelse 9 , som anerkender behovet for omstilling væk fra fossile brændstoffer i energisystemerne på en retfærdig, velordnet og rimelig måde. Selv om de foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtager for at gennemføre disse direktiver, stort set endnu ikke vil være i kraft under anvendelsen af denne henstilling, vil de bidrage til en reduktion af efterspørgslen efter gas i årene efter gennemførelsen. Eftersom de vigtige foranstaltninger i ovennævnte direktiver først skal gennemføres i maj 2025, er det hensigtsmæssigt at anbefale en reduktion af efterspørgslen efter gas i overgangsperioden indtil denne gennemførelse.
(12)Medlemsstaternes reduktion af efterspørgslen kan navnlig bidrage til opfyldningen af underjordiske lagerfaciliteter, til at sikre et passende forsyningssikkerhedsniveau for vinteren 2024-2025 og til at undgå at opretholde manglen på lagerfyldning til vinteren 2025-2026. En fortsat reduktion af efterspørgslen efter gas vil også bidrage til at fastholde et nedadrettet pres på priserne til gavn for Unionens forbrugere og industriens konkurrenceevne.
(13)Anbefalingen om at spare på gassen bør ikke berøre behovet for at overholde medlemsstaternes dekarboniseringsmål. Denne henstilling bør derfor ikke fjerne incitamentet for medlemsstaterne til at fortsætte med at skifte fra kul til gas til f.eks. elproduktion, hvis dette kan hjælpe medlemsstaterne med at nå deres dekarboniseringsmål som fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 10 .
(14)I bestemmelserne om reduktion af efterspørgslen i denne henstilling anerkendes de specifikke nationale forhold. Medlemsstaterne bør midlertidigt kunne begrænse det anbefalede mål for reduktion af efterspørgslen i tilfælde af sådanne særlige nationale forhold, bl.a. hvis en medlemsstat står over for en elkrise som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 11 . Et sådant scenarie kan omfatte en begrænsning, der er proportionel med en betydeligt øget anvendelse af gas til elproduktion, som er nødvendig for at eksportere betydeligt mere elektricitet til en nabomedlemsstat på grund af ekstraordinære omstændigheder såsom lav vandkraft eller atomkraft i den pågældende medlemsstat, eller i den nabomedlemsstat, hvortil der eksporteres betydeligt mere elektricitet —
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
(1)Medlemsstaterne bør håndtere vanskelighederne med at opretholde gasforsyningen med henblik på at beskytte Unionens gasforsyningssikkerhed i en ånd af solidaritet gennem bedre koordinering, overvågning og rapportering af den nationale reduktion af efterspørgslen efter gas.
(2)Medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at reducere deres gasforbrug i perioden fra den 1. april 2024 til den 31. marts 2025 ("reduktionsperioden") med mindst 15 % sammenlignet med deres gennemsnitlige gasforbrug i "referenceperioden" fra den 1. april 2017 til den 31. marts 2022.
(3)Med henblik på at reducere gasforbruget i hver medlemsstat i "reduktionsperioden" bør efterspørgslen efter gas være 15 % lavere end referencegasforbruget. Ved "referencegasforbruget" forstås en medlemsstats gennemsnitlige gasforbrugsmængde i referenceperioden. For de medlemsstater, hvor gasforbruget steg med mindst 8 % i perioden fra den 1. april 2021 til den 31. marts 2022 i forhold til det gennemsnitlige gasforbrug i referenceperioden, forstås ved "referencegasforbrug" kun gasforbrugsmængden i perioden fra den 1. april 2021 til den 31. marts 2022.
(4)En medlemsstat, hvis elektricitetssystem kun er synkroniseret med et tredjelands elektricitetssystem, er ikke omfattet af denne henstilling, hvis det desynkroniseres fra det pågældende tredjelands system, så længe isolerede strømsystemtjenester eller andre tjenester til eltransmissionssystemoperatøren er nødvendige for at sikre en sikker og pålidelig drift af elektricitetssystemet.
(5)En medlemsstat er ikke omfattet af denne henstilling, så længe den pågældende medlemsstat ikke er direkte sammenkoblet med et sammenkoblet gassystem i nogen anden medlemsstat.
(6)En medlemsstat bør have mulighed for at begrænse det referencegasforbrug, der anvendes til beregning af målet for reduktion af efterspørgslen i henhold til punkt 3, med den gasmængde, der svarer til forskellen mellem dens mellemliggende mål for 1. august 2022 som fastsat i bilag 1a til forordning (EU) 2022/1032 og den faktiske mængde lagret gas den 1. august 2022, hvis den opfyldte det mellemliggende mål på denne dato.
(7)En medlemsstat bør have mulighed for at begrænse det referencegasforbrug, der anvendes til at beregne målet for reduktion af efterspørgslen i henhold til punkt 3, med den mængde gas, der er forbrugt i referenceperioden som råvare. Ved "råvare" forstås "ikkeenergianvendelse af naturgas" som omhandlet i Kommissionens (Eurostats) beregninger af energibalancer.
(8)En medlemsstat bør også kunne justere det referencegasforbrug, der anvendes til at beregne målet for reduktion af efterspørgslen i henhold til punkt 3, med mængden af øget gasforbrug som følge af overgangen fra kul til gas, der anvendes til fjernvarme, hvis denne stigning er på mindst 8 % i perioden fra den 1. august 2023 til den 31. marts 2024 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i referenceperioden, og i det omfang denne stigning direkte kan tilskrives overgangen.
(9)En medlemsstat bør have mulighed for at begrænse målet for reduktion af efterspørgslen med 8 procentpoint, hvis dens sammenkobling med andre medlemsstater målt i fast teknisk eksportkapacitet sammenlignet med dens årlige gasforbrug i 2021 er under 50 %, og hvis kapaciteten på samkøringslinjer til andre medlemsstater faktisk er blevet anvendt til transport af gas på mindst 90 % i den foregående måned, medmindre medlemsstaten kan påvise, at der ikke var nogen efterspørgsel, og at kapaciteten blev maksimeret, og at dens nationale LNG-anlæg kommercielt og teknisk er klar til at omdirigere gas til andre medlemsstater op til de mængder, som markedet kræver.
(10)En medlemsstat bør midlertidigt kunne begrænse eventuelle mål for reduktion af efterspørgslen i tilfælde af en elkrise for at mindske risikoen for elforsyningen, navnlig hvis der ikke findes økonomiske alternativer til at erstatte den gas, der er nødvendig for at producere elektricitet, uden at forsyningssikkerheden bringes i alvorlig fare. I så fald anbefales det, at medlemsstaten underretter om årsagerne til begrænsningen.
(11)De foranstaltninger, som medlemsstaterne vælger for at reducere efterspørgslen, bør være klart definerede, gennemsigtige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare.
(12)Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der påvirker andre kunder end beskyttede kunder som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2017/1938, henstilles det til medlemsstaterne at anvende objektive og gennemsigtige kriterier, der tager hensyn til deres økonomiske betydning samt bl.a. følgende elementer:
(a)en afbrydelses virkninger for forsyningskæder, der har afgørende betydning for samfundet
(b)de mulige negative virkninger i andre medlemsstater, navnlig for forsyningskæderne i efterfølgende sektorled, der har afgørende betydning for samfundet
(c)potentielle langvarige skader på industrielle anlæg
(d)mulighederne for at reducere forbruget og substituere produkter i Unionen.
(13)Når der træffes afgørelse om foranstaltninger til at spare på gassen, henstilles det til medlemsstaterne at overveje foranstaltninger til reduktion af gasforbruget i elsektoren, foranstaltninger til fremme af brændselsomlægning i industrien, nationale oplysningskampagner og målrettede forpligtelser til at reducere opvarmning og køling, til fremme af brændselsomlægning og forbrugsreduktion i industrien, når de træffer afgørelse om foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen.
(14)Det henstilles til medlemsstaterne, at de underretter Kommissionen om nye foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen, som endnu ikke er anmeldt til Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2022/1369.
(15)Det henstilles til medlemsstaterne, at de overvåger gennemførelsen af foranstaltningerne til reduktion af efterspørgslen på deres område, og det henstilles til medlemsstaterne, at de rapporterer om deres gasforbrug (i terajoule, TJ) til Kommissionen via Eurostat mindst hver anden måned og senest den 15. i den efterfølgende måned.
(16)Det henstilles, at rapporteringen til Eurostat omfatter en opdeling af gasforbruget pr. sektor, herunder gasforbrug for følgende sektorer:
(a)gasinput til el- og varmeproduktion
(b)gasforbrug i industrien
(c)gasforbrug i husholdninger og servicesektoren.
(17)Med henblik på henstillingen i dette punkt bør de definitioner og statistiske konventioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 12 , anses for at være relevante.
(18)Det hilses velkomment, at Kommissionen støtter gennemførelsen af denne henstilling ved sammen med Gaskoordinationsgruppen at overvåge den reduktion af efterspørgslen, der er opnået pr. sektor, og de foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen, der er truffet.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand