EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.2.2024
COM(2024) 54 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Rapport for 2017-2022 om den finansielle situation under arbejdsløshedsforsikringsordningen for tidligere midlertidigt ansatte, kontraktansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter i en af Den Europæiske Unions institutioner, som efter ansættelsesforholdets ophør er uden beskæftigelse
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Rapport for 2017-2022 om den finansielle situation under arbejdsløshedsforsikringsordningen for tidligere midlertidigt ansatte, kontraktansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter i en af Den Europæiske Unions institutioner, som efter ansættelsesforholdets ophør er uden beskæftigelse
Resumé
I overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (AØA) er EU's arbejdsløshedsunderstøttelse beregnet til tidligere midlertidigt ansatte ("TA"), kontraktansatte ("CA") eller akkrediterede parlamentariske assistenter ("APA"), som ufrivilligt er blevet arbejdsløse (undtagen f.eks. ansatte, der er trådt tilbage) efter udtræden af tjenesten ved en EU-institution som omhandlet i artikel 1 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union 1 . Denne arbejdsløshedsunderstøttelse er et supplement til en eventuel national arbejdsløshedsunderstøttelse, som den tidligere ansatte oppebærer.
Understøttelsen finansieres af den særlige arbejdsløshedskasse, der selv finansieres dels af bidrag fra ansatte, som potentielt er ydelsesberettigede i henhold til AØA, dels af bidrag fra disse ansattes arbejdsgivere.
Betingelserne for tildeling af EU-arbejdsløshedsunderstøttelse, kategorierne af ydelsesberettigede samt bidragssatserne har undergået betydelige ændringer i forbindelse med de seneste vedtægtsreformer, hvilket bl.a. har påvirket den særlige arbejdsløshedskasses likviditet.
Med reformen af vedtægten for tjenestemænd og AØA, som trådte i kraft den 1. maj 2004, indførtes i AØA en ny personalekategori, nemlig kontraktansatte, samt nye regler for bidrag til arbejdsløshedskassen.
I overensstemmelse med Rådets forordning nr. 160/2009 af 23. februar 2009 om ændring af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union 2 er akkrediterede parlamentariske assistenter nu dækket af arbejdsløshedskassen.
Ved reformen af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som trådte i kraft den 1. januar 2014, blev ansættelseskontrakternes maksimale varighed for kontraktansatte, der er ansat i medfør af artikel 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte (herefter "artikel 3b-kontraktansatte"), forlænget fra tre til seks år.
I henhold til artikel 28a, stk. 11, og artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union skal Kommissionen hvert andet år forelægge en rapport om den finansielle situation med hensyn til arbejdsløshedsforsikringsordningen. Desuden kan Kommissionen, uafhængigt af denne rapport, ved delegerede retsakter i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 111 og 112, tilpasse de bidrag, der er fastsat i artikel 28a, stk. 7, og artikel 96, stk. 7, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, hvis det er nødvendigt af hensyn til balancen i ordningen.
For at gøre det lettere at følge udviklingen i arbejdsløshedskassens beholdning udarbejder Kommissionen altid denne rapport hvert andet år med en referenceperiode på fem år. Den foregående rapport dækkede perioden 2015-2020 3 , og referenceperioden for denne rapport er december 2017 til december 2022.
Udviklingen i arbejdsløshedskassen
Ovenstående graf viser, at driftsresultatet siden 2017 har været konstant stigende med undtagelse af 2020, hvor der var et driftsunderskud på 0,5 mio. EUR. Det positive driftsresultat blev kumuleret i løbet af de seneste seks år, og den kumulerede saldo beløb sig derfor til 60,5 mio. EUR ved udgangen af 2022.
Ændring i antallet af udbetalte godtgørelser
I referenceperioden var der en stigning på 37 % i antallet af udbetalinger af månedlig arbejdsløshedsunderstøttelse, nemlig fra 8 183 i 2017 til 11 230 i 2022. I alt blev der udbetalt mere end 65 000 ydelser til midlertidigt ansatte, kontraktansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter i referenceperioden. Tendenserne for arbejdsløshedskassens støttemodtagere hænger sammen med følgende cykliske faktorer:
-udløbet af kontrakter for akkrediterede parlamentariske assistenter som følge af udløbet af valgperioden i 2019, hvilket påvirkede antallet af udbetalte godtgørelser i 2019 og 2020
-en betydelig stigning i antallet af godtgørelser til midlertidigt ansatte i 2020, hvilket svarer til fratrædelsen af midlertidigt ansatte, der er ansat i kabinetterne (marts 2020).
Det højeste antal ydelser udbetales til kontraktansatte. Det højeste antal månedlige godtgørelser blev udbetalt i 2018 (6191).
Ændring i den gennemsnitlige månedlige godtgørelse (i EUR)
Den gennemsnitlige månedlige godtgørelse for midlertidigt ansatte faldt en smule. I perioden 2017-2022 forblev den gennemsnitlige tildeling til kontraktansatte stabil, mens tildelingen til akkrediterede parlamentariske assistenter faldt, navnlig som følge af de degressive ydelser, der blev udbetalt efter valgperiodens udløb.
Lovramme
1.1Beskrivelse af ordningen
Reformen af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som trådte i kraft den 1. maj 2004, ændrede retsgrundlaget for at modtage ydelser fra arbejdsløshedskassen samt reglerne om bidrag til denne fra 1985. Ændringerne kan sammenfattes således:
|
Før maj 2004 |
Efter maj 2004 |
|
Dækning af risikoen for arbejdsløshed udelukkende for midlertidigt ansatte, når deres ansættelsesforhold ophører. |
En ny personalekategori, nemlig kontraktansatte, som er omfattet af dækningen af risikoen for arbejdsløshed. |
|
Et arbejdstagerbidrag på 0,4 % og et arbejdsgiverbidrag på 0,8 % |
Nye regler for bidrag til arbejdsløshedskassen (dvs. et arbejdstagerbidrag på 0,81 % og et arbejdsgiverbidrag på 1,62 %). |
|
Ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i højst 24 måneder |
Retten til arbejdsløshedsunderstøttelse er begrænset til en tredjedel af den periode, hvor den pågældende reelt har været midlertidigt ansat, kontraktansat eller akkrediteret parlamentarisk assistent, dog højst 36 måneder. Ydelsen begrænses fra og med syv måneders ledighed, og minimumsbeløbene er blevet forhøjet. |
Nedenstående tabel indeholder maksimums- og minimumsbeløbene fordelt på de forskellige personalekategorier:
I EUR pr. januar 2023:
|
|
Midlertidigt ansatte |
Kontraktansatte |
Akkrediterede parlamentariske assistenter |
|
Maksimumsbeløb (fra den syvende måned) |
3 352,86 |
2 514,60 |
2 602,75 |
|
Minimumsbeløb |
1 676,42 |
1 257,32 |
1 106,15 |
Standardydelsen og de maksimums- og minimumsbeløb, der skal udbetales, ajourføres årligt på samme måde som vederlag og i overensstemmelse med artikel 65 i tjenestemandsvedtægten.
Der tillægges eventuelle familietillæg til arbejdsløshedsunderstøttelsen. Bidraget til Den Europæiske Unions fælles sygeforsikringsordning (5,1 % af den arbejdsløses grundløn) dækkes af arbejdsløshedskassen.
1.2Retlig ramme
-Artikel 28a i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013.
-Artikel 96 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union og artikel 5 i bilaget hertil som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013.
-Artikel 135 og 136 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1239/2010 af 20. december 2010 (EUT L 338 af 22.12.2010) 4 .
-Artikel 65, stk. 1, i tjenestemandsvedtægten om ajourføring af vederlag og andre beløb.
-Kommissionens forordning nr. 91/88 af 13.1.1988 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til artikel 28a i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EFT L 11 af 15.1.1989) 5 .
-Kommissionens bestemmelser af 14. juli 1988 vedtaget ved fælles overenskomst, som konstateredes af præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol den 4. juli 1989, om gennemførelsesbestemmelserne for tildeling af arbejdsløshedsunderstøttelse til midlertidigt ansatte i medfør af artikel 28a, stk. 10, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.
2 Den regnskabsmæssige situation og kassebeholdningen i arbejdsløshedskassen 2017-2022
I dette afsnit redegøres der for udviklingen i arbejdsløshedskassens regnskabsmæssige situation, navnlig dens indtægter og udgifter.
Beløbene under "Arbejdsløshedsunderstøttelse" omfatter systematisk grundydelsen, bidragene til den fælles sygeforsikringsordning 6 og alle familietillæg. De sociale ydelser, der udbetales på nationalt plan (arbejdsløshedsunderstøttelse, familietillæg, ydelser i tilfælde af sygdom og fødsel osv.), er fratrukket.
Endelig finansieres bidraget til den fælles sygeforsikringsordning som nævnt ovenfor (1.1) af arbejdsløshedskassen (5,1 % af den arbejdsløses referencegrundløn).
Arbejdsløshedskassen bruger to instrumenter til forvaltning af sine indtægter og udgifter:
·en løbende konto, hvorpå indtægterne indgår, og hvorfra ydelserne udbetales, samt
·en række rentebærende indlånskonti, hvor overskuddet på den løbende konto indsættes.
2.1 Kassebeholdning: driftsresultater og kumulerede saldi i 2017-2022
I forbindelse med et kasseregnskab bogføres transaktionerne alene, når der indbetales eller udbetales penge.
Tabel 1 giver en samlet oversigt over indtægter og udgifter, således som de er bogført, samt den deraf følgende driftssaldo. 7
Tabel 2 viser udviklingen i arbejdsløshedskassens indeståender både på den løbende konto, der er integreret i Kommissionens regnskab (del I), og på de indlånskonti, der forvaltes af GD BUDG (før 2019 GD ECFIN) (del II). I 2017-2022 forblev de investerede beløb stabile, men der blev indledt drøftelser mellem de ansvarlige parter om mulighederne for eventuelt at øge investeringsporteføljen. Del III viser de samlede kumulerede overskud på disse to konti. Mellem 2017 og 2022 steg det kumulerede overskud med 209 % fra 19,6 mio. EUR i 2017 til 60,5 mio. EUR i 2017 (60,5 mio. EUR).
Tabel 3 viser arbejdsløshedskassens kumulerede saldo. Indtægterne fra bidrag fra de forskellige institutioner og agenturer steg med næsten 41 mio. EUR i den pågældende periode.
2.2. Den regnskabsmæssige situation: driftsresultater i 2017-2022
Ved anvendelsen af periodiseringsprincippet bogføres transaktionerne i regnskabet, når bidraget til arbejdsløshedskassen eller udbetalingen af arbejdsløshedsunderstøttelsen forfalder. Det betyder, at
·at nogle bidrag modtaget i begyndelsen af år N dækker aktive perioder i slutningen af år N-1
·nogle beløb udbetalt i begyndelsen af år N dækker arbejdsløshedsperioder i slutningen af år N-1.
I overensstemmelse med gældende regnskabsregler skal disse transaktioner henføres til regnskabsår N-1.
Tabel 4 angiver indtægter og udgifter efter dette princip og viser altså den årlige regnskabsmæssige udgifts- og indtægtssituation i arbejdsløshedskassen.
Udgifterne steg betydeligt i perioden 2017-2020, hovedsagelig fordi Europa-Parlamentets valgperiode sluttede, og en ny begyndte, og på grund af udbetalingen af arbejdsløshedsunderstøttelse til ydelsesberettigede akkrediterede parlamentariske assistenter. Siden 2020 er udgifterne faldet fra 32 mio. EUR til 20 mio. EUR ved udgangen af 2022.
Arbejdsløshedskassens driftsresultat beløb sig til 10 mio. EUR i 2017 og 2018. Efter et mindre overskud i 2019 (4,2 mio. EUR) havde arbejdsløshedskassen et underskud på 0,5 mio. EUR i 2020 som følge af udløbet af Europa-Parlamentets valgperiode og udløbet af Kommissionens mandatperiode. I 2021 og 2022 havde arbejdsløshedskassen et overskud på henholdsvis 11,2 mio. EUR og 19,9 mio. EUR.
Driftsresultater 2017-2022
2
2.1
2.2
2.3Den regnskabsmæssige situation: Fordeling af udgifterne og indtægterne på de enkelte institutioner og samtlige agenturer under ét i 2017-2022
Tabel 5 viser, hvordan udgifterne og indtægterne har fordelt sig på de enkelte institutioner og samtlige agenturer under ét. Første del angiver de absolutte tal, og anden del angiver, hvilken procentdel den enkelte institution og agenturerne tegner sig for af de samlede udgifter og indtægter.
Den cykliske virkning ved udløbet af Europa-Parlamentets valgperiode afspejles i de øgede udgifter til Parlamentet i 2019 og 2020, som beløb sig til henholdsvis 10,4 mio. EUR og 13,1 mio. EUR. Udgifterne til Parlamentet faldt til 6,6 mio. EUR i 2021 og 4,6 mio. EUR i 2022.
Det skal bemærkes, at agenturernes bidrag er steget fra 13 mio. EUR i 2017 til 21 mio. EUR i 2022.
TABEL 5
3.Analyse af forsikrede, ydelsesberettigede og tildelte ydelser
3
3.1Antal forsikrede og gennemsnitligt bidrag
Tabel 6 viser antallet af midlertidigt ansatte, kontraktansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter, der bidrager til arbejdsløshedskassen, og som var ansat pr. 31. december i det givne år.
3.2Antal personer, der modtog arbejdsløshedsunderstøttelse i absolutte tal og i procent af antal forsikrede: "arbejdsløshedsprocent" pr. 31. december i det pågældende år
Tabel 7 viser antallet af arbejdsløse, der har fået udbetalt fuld eller supplerende understøttelse i det nationale system for december måned i det givne år.
TABEL 7 ANTAL YDELSESBERETTIGEDE
der har modtaget understøttelse fra EU's arbejdsløshedskasse i december hvert år (2017-2022)
Det skal bemærkes, at ovenstående tabel viser resultaterne for december hvert år.
Ved at kombinere oplysningerne om midlertidigt ansatte, kontraktansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter, der var ansat pr. 31. december, i tabel 6 og antallet af arbejdsløse, der har fået udbetalt understøttelse, i tabel 7, er det muligt at beregne forholdet mellem antal ydelsesberettigede og antal forsikrede i arbejdsløshedskassen. Resultatet fremgår af tabel 8.
For midlertidigt ansattes vedkommende lå antallet af modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse som en andel af ordningens medlemmer på mellem 1 % og 3 %. I referenceperioden blev den højeste andel registreret i 2020 (3,04 %), og den faldt i 2021 (1,26 %) og 2022 (1,01 %). For kontraktansattes vedkommende faldt andelen fra 3,53 % i 2017 til 1,47 % i 2022.
Et stort antal tidligere akkrediterede parlamentariske assistenter modtog understøttelse i 2019 og 2020 (henholdsvis 400 og 291), hvilket skyldtes udløbet af valgperioden. Siden 2021 er dette tal faldet betydeligt til 68 i 2021 og 51 i 2022.
Denne tendens afspejles i andelen af modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse blandt akkrediterede parlamentariske assistenter. Mens andelen i 2019 og 2020 udgjorde henholdsvis 22 % og 15 %, faldt den til 3,38 % i 2021 og 2,52 % i 2022.
3.3Antal månedlige udbetalinger af arbejdsløshedsunderstøttelse, gennemsnitsbeløb, ydelsesberettigede og de sidstnævntes bopælsland
I henhold til artikel 28a, stk. 4, og artikel 96, stk. 4, i AØA udbetales der arbejdsløshedsunderstøttelse for en periode svarende til en tredjedel af tjenesteperioden, dog højst 36 måneder. Tabel 9 viser antallet af månedlige arbejdsløshedsydelser, der er udbetalt til samtlige ydelsesberettigede pr. år. Tabellen viser virkningerne af overgangen til en ny valgperiode for akkrediterede parlamentariske assistenter og af den nye Kommissions tiltræden for midlertidigt ansatte (virkninger i 2020).
Tabel 10 herunder viser det gennemsnitlige understøttelsesbeløb for hver kategori af ydelsesberettigede. Dette beløb svarer til de samlede årlige udgifter for hver type ydelsesberettiget (midlertidigt ansat, kontraktansat og akkrediteret parlamentarisk assistent) divideret med antal månedlige udbetalinger. Det skal bemærkes, at en ydelse en bestemt måned kan omfatte hele måneden eller udgøre en brøkdel heraf afhængigt af det antal dage, hvor den pågældende reelt har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse.
Tabel 11.1 viser den gennemsnitlige godtgørelsesperiode i måneder i løbet af et år, inklusive eventuelle tidligere skyldige ydelser. Denne periode svarer til det samlede antal dage, hvor der er udbetalt understøttelse indtil den 31. december i det givne år, divideret med antallet af ydelsesberettigede. Den således beregnede sum divideres med 30 for at regne ud, hvor mange måneder der i gennemsnit er udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse 8 .
Den gennemsnitlige varighed, i måneder, af arbejdsløshedsunderstøttelse har været stabil i de seneste seks år (mellem otte og ti måneder).
Følgende tabeller viser godtgørelsesperiodens varighed pr. kategori (midlertidigt ansatte, kontraktansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter).
Akkrediterede parlamentariske assistenter:
Den gennemsnitlige varighed, i måneder, af arbejdsløshedsunderstøttelse har været stabil i de seneste seks år for kontraktansatte og midlertidigt ansatte (mellem otte og ti måneder).
For akkrediterede parlamentariske assistenter lå den gennemsnitlige varighed, i måneder, af arbejdsløshedsunderstøttelsen på mellem fem og ti måneder i referenceperioden. Den korteste varighed blev registreret i 2019 (fem måneder) og den længste i 2020 (ti måneder). I 2022 var den gennemsnitlige varighed ni måneder.
Henset til princippet om komplementaritet i arbejdsløshedsforsikringsordningen er den ydelsesberettigedes bopælsland af betydning, især på grund af kriterierne for berettigelse til en national ydelse, som er forskellige i de enkelte medlemsstater.
Tabel 12 viser bopælsland for de ydelsesberettigede, som har fået udbetalt mindst én månedlig ydelse i årets løb.
Det skal bemærkes, at Det Forenede Kongerige indtil udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020 blev anset for at være en medlemsstat 9 , hvilket gav tidligere ansatte mulighed for at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, mens de boede i Det Forenede Kongerige. Efter overgangsperiodens udløb og i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 115 finder artikel 28a, 96 og 136 i AØA desuden anvendelse på Unionens øvrige ansatte af enhver nationalitet, herunder tidligere ansatte, der har bidraget til EU's arbejdsløshedsordning inden overgangsperiodens udløb, hvis de bor i Det Forenede Kongerige og er tilmeldt Det Forenede Kongeriges arbejdsløshedstjeneste.
4.KONKLUSIONER
4
4.1Perioden 2017-2022
Samlet set har arbejdsløshedskassen haft et positivt driftsresultat fra 2017 til 2022. Navnlig er bidragene steget betydeligt i de seneste to år og nåede op på næsten 20 mio. EUR i 2022.
Arbejdsløshedskassens driftsresultat havde indvirkning på den akkumulerede saldo. Ved udgangen af 2022 havde arbejdsløshedskassen kumuleret en reserve på over 60 mio. EUR.
Ved udgangen af 2022 besluttede Kommissionen at beskytte den voksende reserve mod de negative virkninger af inflationen og investerede 50 mio. EUR i overensstemmelse med arbejdsløshedskassens investeringsmandat. Transaktionen blev gennemført i 2023.
4.2Arbejdsløshedskassens fremtidsperspektiver på kort og mellemlang sigt
På grundlag af observationerne i rapporten kan det forventes, at den kumulerede reserve vil fortsætte med at vokse. Det forventes, at den kumulerede saldo vil være tilstrækkelig til at dække flere år af arbejdsløshedskassens driftsmæssige behov, herunder de periodiske udsving i forbindelse med udløbet af indeværende valgperiode og kommissærkollegiets nye mandat i 2024-2025.
I lyset af ovenstående og for at sikre arbejdsløshedskassens finansielle balance vil Kommissionen overveje at foreslå en tilpasning af bidragene til arbejdsløshedsforsikringsordningen ved hjælp af en delegeret retsakt, jf. artikel 28a, stk. 11, og artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.
COM(2022) 388 final.