Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af en varespecifikation i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2023/C 288/05)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om ændring, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Pecorino Crotonese«

EU-nr.: PDO-IT-1111-AM01 — 24.1.2022

BOB (X) BGB ( )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Consorzio di tutela della DOP Pecorino Crotonese (foreningen for beskyttelse af oste med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pecorino Crotonese«), Via XXV Aprile, 62 – 88900 Crotone; Tlf. 0962 22432, bekræftet e-mail (PEC) consorziodelpecorinocrotonese@consorzio-pec.it.

Foreningen for beskyttelse af oste med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pecorino Crotonese« består af producenter af osten »Pecorino Crotonese«. Foreningen er berettiget til at indgive en ansøgning om ændring i henhold til artikel 13, stk. 1, i dekret nr. 12511 af 14. oktober 2013 fra det italienske ministerium for landbrug, fødevarer og skovbrug.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

☐	Produktets betegnelse

☒	Beskrivelse af produktet

☐	Geografisk område

☐	Bevis for oprindelse

☒	Produktionsmetode

☐	Tilknytning

☒

Mærkning

☐

Andet

4.   Type ændring

☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.

☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

Beskrivelse af produktet

—	Ændring af artikel 3 i varespecifikationen og punkt 3.2 i enhedsdokumentet. Ændringen vedrører ostenes udseende, hvordan de klassificeres efter vægt, og muligheden for at fremstille ikkecylindriske oste.

Nuværende version:

»»Pecorino Crotonese« har følgende kendetegn:

Form: cylindrisk med flade ender og lige eller let konvekse sider.

Vægt: mellem 0,5 kg og 5 kg. Oste, der er modnet i mere end seks måneder, kan veje op til 10 kg.

Dimensioner: Dimensionerne varierer afhængigt af ostens vægt.

For oste, der vejer mellem 0,5 kg og 5 kg, varierer højden mellem 6 cm og 15 cm, og diameteren mellem 10 cm og 20 cm.

For oste, der vejer over 5 kg, varierer højden mellem 15 cm og 20 cm, og diameteren mellem 20 cm og 30 cm.«

Ny version:

»»Pecorino Crotonese« har følgende kendetegn:

Form : cylindrisk med flade eller let konvekse ender og lige eller let konvekse sider.

Vægt:

Frisk ost:   Den lille størrelse ost vejer mellem 0,5 kg og 1,2 kg.   Den mellemstore størrelse ost vejer mellem 1,3 kg og 3 kg.

Halvhård og modnet ost:   Den mellemstore størrelse ost vejer mellem 1,3 kg og 2,5 kg.   Den store størrelse ost vejer mellem 5 kg og 15 kg.

Størrelse : Dimensionerne varierer afhængigt af ostens vægt.

For oste, der vejer mellem 0,5 kg og 3 kg, varierer højden mellem 5 cm og 12 cm, og diameteren mellem 10 cm og 18 cm.

For oste, der vejer mellem 5 kg og 15 kg, varierer højden mellem 12 cm og 20 cm, og diameteren mellem 18 cm og 30 cm.«

Den første ændring giver mulighed for, at ostens ender også kan være let konvekse. Denne ændring er nødvendig, fordi definitionen i den nuværende version kan føre til en bogstavelig og dermed restriktiv fortolkning, hvilket betyder, at oste, der er fremstillet af rå (upasteuriseret) mælk, ikke kan certificeres som »Pecorino Crotonese«, hvis de har en let konveks form.

Den anden ændring vedrører ostenes vægt. Der er tilføjet definitioner af, hvad der menes med små, mellemstore og store oste. De foreslåede ændringer imødekommer behovet for at beskytte kvaliteten af de forskellige oste, der markedsføres.

I henhold til den nuværende udgave af varespecifikationen betød muligheden for at fremstille halvhårde og modnede fåremælksoste på mellem 0,5 kg og 5,0 kg, at ostemejerierne kunne modne de små producerede oste (med en vægt på mellem 0,5 kg og 0,75 kg). En lille procentdel af de små modnede oste er dukket op på markedet i de seneste år. Små oste egner sig ikke til modning. Traditionen var, at oste, der var egnede til modning, skulle veje mindst 1,3 kg for at sikre kvaliteten af det produkt, der blev markedsført.

Små oste bevarer ikke de organoleptiske egenskaber for den beskyttede oprindelsesbetegnelse under modningen: skorpen bliver tykkere, osten bliver mørk på indersiden, og den bliver for hård på grund af tab af fugtighed.

Den foreslåede ændring udelukker muligheden for at markedsføre halvhårde og modnede oste med en vægt på under 1,3 kg, hvilket er i overensstemmelse med det, der har været traditionelt for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pecorino Crotonese«.

Med hensyn til den store størrelse giver den foreslåede ændring mulighed for at hæve den øvre vægtgrænse fra 10,0 kg til 15,0 kg. I de år, hvor varespecifikationen har været gældende, har man undervurderet vægten af de store oste. Dette har ført til forskellige afvigelser og nedklassificering af oste som følge heraf.

Grunden hertil er, at ostene formes manuelt, og at ostemassen i hver enkelt ost ikke vejes elektronisk. De store oste formes i forme, som osteproducenterne fylder op på grundlag af deres erfaringer. Det betyder, at vægten af de store oste, der skal modnes, ligger på mellem 10 og 15 kg.

Ovennævnte ændringer har også til formål at gøre udvalget af fåremælksoste, der tilbydes forbrugerne, mere homogent og dermed sikre, at produktet lettere kan identificeres på grundlag af den måde, det præsenteres på. Generelt har man i de år, hvor varespecifikationen har været gældende, erfaret ovennævnte problemer, som de foreslåede ændringer har til formål at løse.

Fremstillingen af »Pecorino Crotonese« i ikkecylindriske former henviser udelukkende til de tilfælde, hvor produktet er skåret i tern eller er i revet form, og hvor det skal være færdigpakket inden markedsføringen. Formålet er også at begrænse affald fra forarbejdningen.

Produktionsmetode

Råmaterialer

—

Ændring af artikel 4 i varespecifikationen og punkt 3.3 i enhedsdokumentet Nuværende version: »Mælk: rå fåremælk, der udelukkende stammer fra området for den beskyttede oprindelsesbetegnelse, og som er varmebehandlet eller pasteuriseret i henhold til gældende bestemmelser. Osteløbe: osteløbepasta fra gedekid. Udviklingen af naturlige mælkesyrebakterier, som findes i den mælk, der anvendes til fremstilling af osten, er tilladt, og det samme er brugen af naturlige vallestartkulturer og mælkestartkulturer, der stammer fra eller er til stede i produktionsområdet. Salt: (NaCl) stensalt.« Ny version: »Fåremælk kan anvendes rå eller varmebehandles, termiseres eller pasteuriseres. Brugen af tilsætningsstoffer og konserveringsmidler er ikke tilladt. Osteløbe: osteløbepasta fra gedekid. Udviklingen af naturlige mælkesyrebakterier, som findes i den mælk, der anvendes til fremstilling af osten, er tilladt, og det samme er brugen af naturlige vallestartkulturer og mælkestartkulturer, der stammer fra eller er til stede i produktionsområdet. Den pasteuriserede eller termiserede mælk kan podes med naturligt forekommende mælkesyrekulturer, men kun starterkulturer, der er opført på den arkiverede liste, der føres af foreningen for beskyttelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse, må anvendes. Listen over udvalgte mælkekulturer af fåremælk fra produktionsområdet opbevares i A.R.S.A.C (Azienda Regionale per lo Sviluppo dell'Agricoltura in Calabria — det regionale agentur for landbrugsudvikling i Calabrien, Viale Trieste, 95 — 87100 Cosenza). Denne liste kan ajourføres regelmæssigt, når ny forskning valideres af beskyttelsesforeningen. Salt: (NaCl) stensalt.« Den mælk, der anvendes til fremstilling af osten, skal stadig være rå mælk, der er blevet termiseret og pasteuriseret. Det tilføjes, at »anvendelsen af tilsætningsstoffer og konserveringsmidler ikke er tilladt«, således at der ikke er plads til fortolkning i denne henseende. Hvad angår anvendelsen af kulturer til fremstilling af ost af pasteuriseret og termiseret mælk, tilføjes det, at kun kulturer, der er opført på den arkiverede liste, der føres af beskyttelsesforeningen, må anvendes. Listen blev udarbejdet af beskyttelsesforeningen i samarbejde med universitetet i Bari og varetages af det offentlige organ A.R.S.A.C. for at sikre, at den er tilgængelig for alle de producenter, der er registreret hos kontrolorganet. Dyrenes foder

—

Ændring af artikel 4 i varespecifikationen og punkt 3.3 i enhedsdokumentet Nuværende version: »Den daglige basisfoderration året rundt består hovedsageligt af foderplanter fra det geografiske område. De dyr, hvis mælk anvendes, græsser normalt på græs, og fodres med ikke-fermenteret hø dyrket i området. Foderrationen kan suppleres med gmo-frie koncentrater, der stammer fra områder uden for det geografiske område, navnlig på vinterdage, hvor fårene ikke kan græsse, og om sommeren, når nedbøren er lav eller ikke-eksisterende, og græsning ikke er tilstrækkelig til at fodre fårene. Fodertilskuddet må ikke overstige 40 % af den samlede fodermængde i årets løb. Dyrene opdrættes delvis fritgående: Fåreflokkene græsser frit, inden de vender tilbage til folden om aftenen, men der føres tilsyn med dyrene, som vaccineres og behandles efter behov. Flokkene er på græs fra september til juni.« Ny version: »Den daglige basisfoderration året rundt består hovedsageligt af foderplanter fra det geografiske område. Dyrene græsser normalt på græs og fodres med ikke-fermenteret hø dyrket i området. Tilsætning af simple GMO-frie koncentrater, der ikke stammer fra det geografiske område, er tilladt. Fodertilskuddet må ikke overstige 40 % af den samlede fodermængde i årets løb. Dyrene opdrættes delvis fritgående: Fåreflokkene græsser frit, inden de vender tilbage til folden om aftenen, men der føres tilsyn med dyrene, som vaccineres og behandles efter behov.«

For så vidt angår anvendelsen af GMO-frie koncentrater til fodring af dyrene er ordene »navnlig vinterdage, hvor fårene ikke kan græsse« blevet slettet. Ændringen har ingen indvirkning på effektiviteten af dette krav, da den gældende udgave af varespecifikationen angiver, at dyrenes ration i tilfælde af manglende græsningsområder kunne suppleres med koncentrater. Ændringen har alene til formål at udelukke subjektive fortolkninger.

Den anden ændring vedrører den periode, hvor fårene får lov til at græsse (i den nuværende udgave af varespecifikationen fastsættes det til at være fra september til juni). Det blev besluttet at fjerne henvisningen til græsningsperioden for får, fordi det i de seneste år ikke er usædvanligt, at forholdene er uegnede til græsning i juli og august som følge af klimaændringerne.

Mærkning:

—

Ændring af artikel 8 i varespecifikationen og punkt 3.6 i enhedsdokumentet Nuværende version: »Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pecorino Crotonese« markedsføres hel eller udskåret i henhold til gældende bestemmelser.« Ny version: »For oste på mellem 1 kg og 15 kg markedsføres »Pecorino Crotonese« hel eller udskåret i henhold til gældende bestemmelser. For oste med en vægt på under 1 kg markedsføres »Pecorino Crotonese« hele.«

Denne ændring af produktets vægt blev besluttet for at præcisere, at kun oste med en vægt på over 1 kg må markedsføres i portioner. Formålet med denne ændring er at sikre en høj standard for produktets præsentationsform.

De små oste egner sig ikke til udskæring i kileformede stykker. En opdeling af osten på 0,5 kg i to portioner på 250 g ville f.eks. betyde, at der er to halvmåneformede stykker i stedet for en enkelt kile. Beskyttelsesforeningens hensigt er, at »Pecorino Crotonese« fortsat skal sælges hel og/eller i portioner, og at det skal være de eneste måder at præsentere osten for forbrugerne på.

Opdelingen af osten i portioner fremskynder også modningsprocessen, således at en lille frisk pecorino hurtigt får de samme egenskaber som en næsten halvhård ost. Små oste tørrer hurtigt ud og mister deres organoleptiske egenskaber, medmindre de forarbejdes.

Ændringen vedrører artikel 9 i varespecifikationen (særlige oplysninger om logoet) og punkt 3.6 [sic] i enhedsdokumentet.

Den nuværende ordlyd af artikel 9 [i varespecifikationen] og punkt 3.6 [sic] i enhedsdokumentet:

Ny version:

Artikel 9 i varespecifikationen:

Punkt 3.6 [sic] i enhedsdokumentet

»Logoet skal altid vises i sin helhed. Anvendelsen af det forenklede logo, dvs. hvor logoets yderdel mangler, er udelukkende tilladt i »vignet«-versionen. Det modsatte, dvs. et logo, der kun viser ordene »Pecorino Crotonese«, er dog ikke tilladt. Kort sagt findes der tre tilladte udgaver af logoet: horisontal, vertikal og »vignet«.

Logoets »vignet-«-version skal trykkes på pecorinoen ved hjælp af brændemærkning, farvestempling eller stempelmærke med konsumegnet blæk på en af ostens ender. Den alfanumeriske identifikationskode for ostemejeriet skal angives. Det kan trykkes direkte på osten ved hjælp af ovennævnte metoder eller anføres på etiketten.

Det er frivilligt, om ostens side er mærket. Det er tilladt at gengive logoet på denne del af osten ved hjælp af de etablerede metoder.«

Formålet med logoet for »Pecorino Crotonese« er at fremhæve egenskaberne ved en særlig ost af høj kvalitet, der er knyttet til produktionsområdet. Logoet blev ændret for at forstærke denne betydning og skabe større overensstemmelse mellem grafik og tekst, samtidig med at det blev muligt at anvende en forenklet udgave af logoet.

Logoet kombinerer grafik og tekst i en defineret og genkendelig »vignet«-form, der egner sig til mange anvendelser, navnlig når ostene mærkes (enten ved brændemærkning eller farvestempling).

Farverne er blevet strømlinet i forbindelse med ændringen for at reducere udgifterne til trykning af etiketterne, og der er udarbejdet brand-retningslinjer for at gøre det lettere for dem, der fremstiller etiketterne til den beskyttede oprindelsesbetegnelse i forskellige formater og farver.

ENHEDSDOKUMENT

»Pecorino Crotonese«

EU-nr.: PDO-IT-1111-AM01 — 24.1.2022

BOB (X) BGB ( )

1.   Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]

»Pecorino Crotonese«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype [jf. bilag XI]

Kategori 1.3. — Oste

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pecorino Crotonese« er en hård eftervarmet ost fremstillet udelukkende af fåremælk.

Når den sendes på markedet i de friske, halvhårde og modne varianter, herunder revet, har den følgende fysiske karakteristika:

Form: cylindrisk med flade eller let konvekse ender og lige eller let konvekse sider.

Vægt:

Frisk ost: Den lille størrelse ost vejer mellem 0,5 kg og 1,2 kg. Den mellemstore størrelse ost vejer mellem 1,3 kg og 3 kg.

Halvhård og modnet ost: Den mellemstore størrelse ost vejer mellem 1,3 kg og 2,5 kg. Den store størrelse ost vejer mellem 5 kg og 15 kg.

Dimensioner: Dimensionerne varierer afhængigt af ostens vægt.

For oste, der vejer mellem 0,5 kg og 3 kg, varierer højden mellem 5 cm og 12 cm, og diameteren mellem 10 cm og 18 cm.

For oste, der vejer mellem 5 kg og 15 kg, varierer højden mellem 12 cm og 20 cm, og diameteren mellem 18 cm og 30 cm.

»Pecorino Crotonese« må kun fremstilles i ikkecylindrisk form til bestemte formål og udelukkende, når produktet færdigpakkes (skiveskåret, i tern eller revet). Målet er at begrænse affald fra forarbejdningen, forudsat at kravene til vægt og højde overholdes. Ikkecylindriske stykker skal veje mellem 1 og 3 kg.

Fedtindholdet i tørstoffet skal være på mindst 40 %, proteinindholdet skal være mindst 25 % (g/100 g spiselig del), vandindholdet skal være mindst 30 %, og mærker fra kurven skal være synlige på ostehjulene. Anvendelse:»Pecorino Crotonese« anvendes som bordost, enten frisk, halvhård eller modnet, eller i revet form.

»Pecorino Crotonese Fresco« [frisk Pecorino Crotonese]: hvid eller lys strågul skorpe. Særpræget, blød og let syrlig smag med tynd skorpe. De særprægede mærker fra kurven er klart synlige. Ostemassen er blød, regelmæssig og cremet. Den er mælkehvid og har enkelte huller.

»Pecorino Crotonese Semiduro« [halvhård Pecorino Crotonese]: tyk, lysebrun skorpe. Intens og velafbalanceret smag. Ostemassen er fast og har enkelte huller.

»Pecorino Crotonese Stagionato« [moden Pecorino Crotonese] lang modningsperiode (mere end seks måneder): hård, brun skorpe. Kan være overtrukket (behandlet) med olivenolie eller olivenmask. Intens, særpræget smag med en meget let pikant eftersmag. Ostemassen er lys strågul og har enkelte huller.

Organoleptiske kendetegn: Lige efter, at osten er skåret op, afgiver den en let duft af fåremælk, blandet harmonisk med andre dufte, der er typiske for osten, som f.eks. hø, vilde urter, hasselnød og røg.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Den daglige basisfoderration året rundt består hovedsageligt af foderplanter fra det geografiske område. De dyr, hvis mælk anvendes, græsser normalt på græs hele året, og fodres med ikke-fermenteret hø dyrket i området. Tilsætning af GMO-frie koncentrater, der stammer uden for det geografiske område, er tilladt på tidspunkter, hvor der ikke er adgang til græsning. Det er primært om vinteren, i de koldeste perioder, hvor vegetationen er begrænset og vejret dårligt, og om sommeren, hvor der er lange perioder med ringe eller ingen nedbør. Fodertilskuddet må ikke overstige 40 % af den samlede fodermængde i årets løb. Dyrene opdrættes delvis fritgående: Fåreflokkene græsser frit, inden de vender tilbage til folden om aftenen, men der føres tilsyn med dyrene, som vaccineres og behandles efter behov.

Der anvendes følgende råvarer:

—	Mælk: rå fåremælk, der er varmebehandlet eller pasteuriseret i henhold til gældende bestemmelser.

—	Osteløbe: osteløbepasta fra gedekid.

—	Salt: (NaCl) stensalt.

Fåremælken må udelukkende stamme fra får, der er opdrættet i det geografiske område for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Pecorino Crotonese«.

Fåremælk kan anvendes rå eller varmebehandles, termiseres eller pasteuriseres. Brugen af tilsætningsstoffer og konserveringsmidler er ikke tilladt. Den pasteuriserede eller termiserede mælk kan podes med naturligt forekommende mælkesyrekulturer, men kun starterkulturer, der er opført på den arkiverede liste, der føres af foreningen for beskyttelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse, må anvendes. Listen over udvalgte mælkekulturer af fåremælk fra produktionsområdet opbevares i A.R.S.A.C (Azienda Regionale per lo Sviluppo dell'Agricoltura in Calabria — det regionale agentur for landbrugsudvikling i Calabrien, Viale Trieste, 95 — 87100 Cosenza — 87100 Cosenza). Denne liste kan ajourføres regelmæssigt, når ny forskning valideres af beskyttelsesforeningen.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Opdræt, mælkeproduktion, ostefremstilling og modning.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

For oste på mellem 1 kg og 15 kg markedsføres »Pecorino Crotonese« hel eller udskåret i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. For oste med en vægt på under 1 kg markedsføres »Pecorino Crotonese« hele.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Etiketten på »Pecorino Crotonese« skal ikke blot være forsynet med de lovbestemte oplysninger, men også med følgende: logoet for »Pecorino Crotonese« efterfulgt af udtrykket »Denominazione di Origine Protetta« [beskyttet oprindelsesbetegnelse] eller akronymet »D.O.P.« [BOB], EU-symbolerne og eventuelt en henvisning til EU-forordningen; producentens firmanavn og adresse. Når produktet er bestemt til internationale markeder, kan udtrykket »Denominazione di Origine Protetta« og EU-logoet anføres på bestemmelseslandets sprog. De tegn, der gengiver ordene »Pecorino Crotonese DOP [BOB]« eller andre tilladte ord, skal samles i samme synsfelt og være klare, letlæselige, uudslettelige og så store, at de fremstår klart på den baggrund, de er trykt på, således at de klart kan skelnes fra al anden tekst og/eller grafik. Forarbejdningsvirksomheders og forhandleres varemærker kan anføres på etiketten, men i en mindre skriftstørrelse end BOB-logoet.

Logoet skal altid vises i sin helhed. Anvendelsen af det forenklede logo, dvs. hvor logoets yderdel mangler, er udelukkende tilladt i »vignet«-versionen. Det modsatte, dvs. et logo, der kun viser ordene »Pecorino Crotonese«, er dog ikke tilladt. Kort sagt findes der tre tilladte udgaver af logoet: horisontal, vertikal og »vignet«.

Logoets »vignet«-version skal trykkes på pecorinoen ved hjælp af brændemærkning, farvestempling eller stempelmærke med konsumegnet blæk på en af ostens ender. Den alfanumeriske identifikationskode for ostemejeriet skal angives. Det kan trykkes direkte på osten ved hjælp af ovennævnte metoder eller anføres på etiketten.

Det er frivilligt, om ostens side er mærket. Det er tilladt at gengive logoet på denne del af osten ved hjælp af de etablerede metoder.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det område, hvor osten fremstilles og modnes, omfatter hele det administrative område kommunerne i Crotone-provinsen: Belvedere Spinello, Caccuri, Carfizzi, Casabona, Castelsilano, Cerenzia, Cirò, Cirò Marina, Cotronei, Crotone, Crucoli, Cutro, Isola di Capo Rizzuto, Melissa, Mesoraca, Pallagorio, Petilia Policastro, Rocca di Neto, Roccabernarda, San Mauro Marchesato, San Nicola Dell’Alto, Santa Severina, Savelli, Scandale, Strongoli, Umbriatico og Verzino; hele det administrative område i følgende kommuner i Cantanzaro-provinsen: Andali, Belcastro, Botricello, Cerva, Cropani, Marcedusa, Petronà, Sellia, Sersale, Simeri Crichi, Soveria Simeri og Zagarise; hele det administrative område i følgende kommuner i Cosenza-provinsen: Bocchigliero, Calopezzati, Caloveto, Campana, Cariati, Cropalati, Crosia, Mandatoriccio, Crosia, Paludi, Pietrapaola e San Giovanni in Fiore, Scala Coeli og Terravecchia.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske produktionsområde er ensartet såvel geografisk som historisk/kulturelt og sammenfaldende med Marquessate di Crotone (markgrevskabet Crotone), som siden 1390 har været betegnelsen for det pågældende område.

Produktionsområdet er kendetegnet ved de lokale bakker bestående af ler fra pliocæn, som er typisk for Crotone-provinsen, og de bjergområder, der støder op til denne provins, mellem Sila Piccola og Sila Grande. Med hensyn til fysisk geografi er dette område meget sammenhængende, idet Sila-plateauerne i vid udstrækning benyttes som naturlige sommergræsningsområder for de flokke, der opdrættes i bakkerne mellem disse bjerge og Det Ioniske Hav. Disse særlige terrænforhold har påvirket det lokale klima, som er kendetegnet ved kolde vintre og varme somre, men relativt små daglige temperaturudsving. Luftfugtigheden er ensartet med en gennemsnitlig relativ luftfugtighed på 58 %.

Produktionsområdet for »Pecorino Crotonese« tæller 398 fårebedrifter med i alt omkring 49 000 får. Dette tal er vokset med omkring 4 % i de seneste 10 år, mens antallet af får i Italien generelt har været faldende.

Det anvendte opdrætssystem er delvis fritgående græsning kombineret med sæsonbetonede flytninger til og fra græsgangene i bjergene. Produktionsområdet har mange græsgange (over 40 % af det udnyttede landbrugsareal er græsmarker og permanente græsarealer). Floraen på de naturlige græsgange i markgrevskabet består hovedsageligt af lokale økotyper af friske plantearter — som f.eks. rajgræs, kløver, cikorie, hanekløver og lucerne.

I området for den beskyttede oprindelsesbetegnelse anses stillingen som ostemester for at være prestigefyldt og vidner om en lang, historisk dokumenteret tradition. Ostemagerens knowhow er et vigtigt element for produktets karakteristika — og fremstillingen foregår rent faktisk ved håndkraft. Det er af største vigtighed, at ostemagerne ved, hvordan de skal finde mælkens rette koaguleringspunkt, så ostemassen kan slås i stykker med et lokalt redskab kendt som »miscu«, hvorved den reduceres til partikler på størrelse med riskorn. Dette redskabs form gør det muligt at slå ostemassen i stykker på en energisk måde, der fjerner en del fedt, så den overskydende valle får et mælket udseende. Denne valle er lokalt kendt som »lacciata« og er et tegn på, at ostemassen er blevet forarbejdet korrekt. Et andet meget vigtigt skridt er rystning af ostemassen for at bidrage til dræning af valle (en proces kendt som »frugatura«) og manuel presning af ostemassen i kurveforme. Ostemassen rystes så igen og vendes, hvorefter den igen presses ned i kurvene, inden den til slut nedsænkes i »lacciata«-vallen. Osten syrner i en eller flere dage, før modningen begynder. Efterhånden som ostene modner, udvikler der sig typiske mug- og skimmelarter på overfladen. Ostemageren fører tilsyn med denne proces og skal vide, hvordan de korrekt fremstillede oste kan udvælges og resten kasseres. Efterhånden som ostene modner, er det vigtigt at vurdere det rette tidspunkt, hvor ostene skal vendes, børstes eller vaskes og overtrækkes med olivenolie eller olivenmask.

»Pecorino Crotonese« har følgende særpræg: — en let duft af fåremælk blandet harmonisk med andre dufte, der er typiske for osten, som f.eks. hø, vilde urter, hasselnød og røg. Ingen af disse dufte er fremherskende, allerhøjst er duften af fåremælk svagt fremherskende — kompakt ostemasse med enkelte huller. Osten har en meget lidt elastisk tekstur i munden. Når den tygges, kan ostens granulære karakter føles, idet kornene smelter godt i munden efter tygning. På dette tidspunkt fylder den typiske smag munden, og eftersmagen varer længe. Den særlige karakter ved opdræt i delvis løsdrift betyder, at dyrene hovedsageligt græsser på den vilde flora i produktionsområdet. De særprægede smagsnuancer i »Pecorino Crotonese« stammer fra særlige komponenter som f.eks. terpener og sesquiterpener, som kun er til stede i mærkbare mængder i visse plantefamilier som f.eks. Poaceae, Brassicaceae, Apiaceae, Asteraceae og andre, som får normalt æder. Da de er meget aromatiske og knyttet til nogle bestemte planter, afspejler deres tilstedeværelse i osten det område, hvor dyrene har græsset. Det er således den vilde mikroflora, der er bestemmende for »Pecorino Crotoneses« organoleptiske egenskaber. Den traditionelle praksis med græsning i bjergene beskytter fårene mod miljø- og ernæringsmæssig stress i sommerens hede, hvorved mælken bevarer sine smagskomponenter. Områdets klima har afgørende indflydelse på modningsprocessen og bidrager til at give »Pecorino Crotonese« dens typiske struktur. Gennem århundreder har den luftfugtighed, der kendetegner området, bidraget til at udvikle modningsteknikkerne, og den er en vigtig miljøressource i ostemodningsprocessen. For at osten kan modnes korrekt, må luftfugtigheden ikke være for høj, da dette vil medføre risiko for, at osten ikke tørrer korrekt, eller for svingende for at sikre ensartede vilkår under hele modningsperioden. Den omstændighed, at luftfugtigheden generelt er konstant, betyder, at »Pecorino Crotonese« modner gradvist. Dette giver osten dens særprægede fysiske struktur, som f.eks. dens fasthed og mangel på huller. Den uløselige tilknytning til områdets menneskelige ressourcer, som bestemmes af osteriteknikken, der stammer fra den århundredlange lokale tradition blandt ostemestrene/ostemagerne, har muliggjort, at mælkeforarbejdningen i Crotoneområdet har bevaret sit ry uændret. De specialiserede færdigheder er særlig afgørende i de faser, der udføres ved håndkraft, nemlig koagulering, anbringelse i forme og behandling og kontrol under ostens modning. Brugen af naturlige vallestartkulturer og mælkestartkulturer, som stammer fra og findes i produktionsområdet, skaber en vigtig mikrobiologisk tilknytning til området. En vallestarter, der stammer fra lokal mælk, sikrer, at osten indeholder mælkesyrebakterier, som er typiske for oprindelsesområdet, hvilket bidrager til at give osten dens specifikke særpræg. »Pecorino Crotonese« udgør en integrerende del af det landdistrikt, der udgør produktionsområdet: Den kan spores meget langt tilbage i tiden, endog til før middelalderen, og eksport så langt tilbage som til det 16. århundrede kan dokumenteres. Under de østrigske vicekonger (1707-34) blev der eksporteret ost i stor stil. I starten af januar 1712 solgte præsten, Giacinto Tassone af Cutro, i Neapel »200 cantara Cotrone-ost fra dette års produktion, som hverken er opsvulmet, ormædt, brudt eller krakeleret« til den neapolitanske købmand Aniello Montagna. I løbet af de seneste 25 år er navnet løbende blevet brugt på produktetiketter og af en organisation af lokale fåreavlere, og producenter uden for regionen har gjort talrige forsøg på efterligning.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på dette websted: http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller:

ved at gå direkte til hjemmesiden for ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug (www.politicheagricole.it), klikke på »Qualità« (øverst til højre på skærmen), dernæst på »Prodotti DOP IGP STG« (til venstre på skærmen) og til sidst på »Disciplinari di Produzione all'esame dell'UE«.

---

(1)  EUT L 343 af 14.12 2012, s. 1.