|
11.7.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 244/8 |
Offentliggørelse af en godkendt standardændring af en varespecifikation for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i sektoren for landbrugsprodukter og fødevarer som omhandlet i artikel 6b, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014
(2023/C 244/05)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 6b, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE MED OPRINDELSE I EN MEDLEMSSTAT
(Forordning (EU) nr. 1151/2012)
»Volailles de Bretagne«
EU-nr.: PGI-FR-0155-AM01 - 28.3.2023
BOB ( ) BGB (X)
1. Produktets betegnelse
»Volailles de Bretagne«
2. Medlemsstat, som det geografiske område tilhører
Frankrig
3. Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen
Ministeriet for landbrug og fødevaresuverænitet
—
4. Beskrivelse af den eller de godkendte ændringer
1. Beskrivelse af produktet
For produkter, der er omfattet af BGB'en, omfatter ændringen produktion af følgende yderligere produkter:
|
— |
gul kylling |
|
— |
perlehane. |
Der tilføjes en beskrivelse af fænotypen for hver art og en fælles organoleptisk beskrivelse for alle arter i afsnittet.
Udskæringernes karakteristika er blevet præciseret. Udskæringerne kan stamme fra slagtekroppe med mindre fejl, men de udvalgte udskæringer skal opfylde præsentationskriterierne for klasse A, og den slagtekrop, som udskæringerne hidrører fra, må ikke have en minimumsvægt på mindre end 90 % af den vægt, der er fastsat for det fjerkræ, der afsættes som hele slagtekroppe.
Varespecifikationens anvendelsesområde er blevet udvidet til at omfatte slagtebiprodukter. De pågældende slagtebiprodukter er lever, kråse og hjerte. Kun disse slagtebiprodukter fra fjerkrækroppe udvalgt til den beskyttede geografiske betegnelse er tilladt.
Ændringen berører enhedsdokumentet.
2. Geografisk område
Udrugningen skal ikke længere foregå i det geografiske område.
Ændringen berører enhedsdokumentet.
3. Bevis for, at produktet har oprindelse i det geografiske område
Afsnittet ajourføres i overensstemmelse med de ændringer, der er foretaget i de andre kapitler i varespecifikationen. For hvert trin i produktionsmetoden skal der fremlægges dokumenter, der sikrer sporbarheden.
Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.
4. Beskrivelse af produktionsmetoden
I afsnit 5.1 »Anbringelse af fugleunger«
Der tilføjes betingelser for modtagelsen (tilstanden for strøelse, opvarmning af bygningen, adgang til vand og foder) af fugleunger i bygningerne til opdræt.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
I afsnit 5.2 »Arter eller artskrydsninger«
Fænotyperne for hver art er nævnt i dette underafsnit. Arterne og artskrydsningerne anses for at være hårdføre arter, der vokser langsomt.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
I afsnit 5.3 »Opdrætsmetode og -forvaltning«
Der angives værdier for den maksimale tæthed og det maksimale antal pr. bygning alt efter alder, for minimumsstørrelse på de udendørs arealer pr. dyr og for maksimumsalder for adgang til arealerne og minimumslagtealderen. Tætheden i bygningen samt på de udendørs arealer falder i takt med opdrætsperioden. Minimumsslagtealderen varierer alt efter art. Disse præciseringer er blevet foretaget i varespecifikationen på tidspunktet for registreringen som beskyttet geografisk betegnelse.
Værdierne for den maksimale tæthed og det maksimale antal pr. bygning alt efter alder, for minimumsstørrelse på de udendørs arealer pr. dyr og for maksimumsalder for adgang til arealerne og minimumsalgtealderen opføres. De er blevet tilføjet for perlehane og har ændret sig for poulard og kalkun. Tætheden i bygningen samt på de udendørs arealer falder i takt med opdrætsperioden. Disse præciseringer er blevet foretaget i varespecifikationen efter registreringen som beskyttet geografisk betegnelse.
Der er tilføjet afslutningsperioder og deres varighed for fjerkræ, for hvilke afslutning er tilladt. For kyllinger på over 90 dage er der mulighed for en afslutningsperiode under opstaldning i op til 15 dage og for kapuner og poularder en afslutningsperiode under opstaldning i fire uger. I sådanne tilfælde tilpasser opdrætteren foderet ved at give dyrene mindre proteinholdigt foder, end når de er fritgående på de udendørs arealer.
For poularder og kapuner kan bygninger mørklægges, eller der kan indføres et belysningssystem. For poularder er målet at kontrollere udviklingen af kønsmodenhed. For kapuner er målet at begrænse deres aggressivitet, idet dette kan forringe kødkvaliteten.
Betingelserne for kastrering og vingestudsning af perlehøns er nærmere beskrevet. Forbuddet mod fjernelse af kammen og hagelappen på fjerkræ nævnes.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
I afsnit 5.4 »Bygningsegenskaber«
Der gives en beskrivelse af bygningernes egenskaber og indretning. Arealerne præciseres foruden betingelserne for anvendelse af mobile bygninger, herunder reglerne for opførelse og indretning samt adgang til de udendørs arealer.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
I afsnit 5.5 »Arealernes egenskaber«
Der gives en beskrivelse af de udendørs arealer til de fritgående dyr. Arealerne omfatter året rundt hovedsagelig veludviklede og grønne permanente enge. Den naturlige indretning angives for at optimere dyrenes ophold på de udendørs arealer og beskytte dem mod vinden. Betydningen af levende hegn fremhæves. Der skal være mindst 20 træer på de udendørs arealer. Listen over tilladte arter er anført i varespecifikationen. Disse arter skal udgøre mindst 50 % af de træer, der er plantet på de nye eller forandrede udendørs arealer.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
I afsnit 5.6 »Foder og foderforvaltning«
For at supplere oplysningerne om minimumsandelen af korn, dvs. korn og produkter heraf, er de tre opdrætsfaser for dyr præciseret. Der tilføjes også en liste over godkendte kategorier af råvarer og teknologiske tilsætningsstoffer samt et forbud mod enhver systematisk distribution af foderlægemidler med undtagelse af antiparasitære foderlægemidler.
Enhedsdokumentet berøres heraf.
I afsnit 5.7 »Betingelser for sundhed under opdræt«
Der er blevet foretaget en række præciseringer med hensyn til tilstedeværelsen af en funktionel sluse pr. bygning, den daglige overvågning af fjerkræ og antibiotikabehandlinger. Når fjerkræet er fjernet, rengøres og desinficeres udstyret og bygningen. Der skal overholdes en periode, hvor arealerne ikke er i brug, på 14 dage, som under visse betingelser kan reduceres til 12 dage.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
I afsnit 5.8 »Indsamling og transport af fjerkræ«
Det præciseres, at fjerkræet skal være uden foder i mindst fem timer inden indsamlingen af fjerkræet. Desuden skal transporten overholde en maksimal afstand på 100 km mellem bedriften og slagteriet eller en maksimal transporttid på tre timer.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
I afsnit 5.9 »Slagtning«
Ved ankomsten til slagteriet skal fjerkræet hvile i mindst 30 minutter. Dyrene slagtes i en atmosfære, der mindsker stress. Der skal foretages en skoldning for at lette plukningen. Slagtekroppene nedkøles, således at temperaturen hurtigt kan falde til 4 °C.
Minimumsvægten for slagtekroppe uden indvolde, der er anført i den gældende varespecifikation, er blevet ajourført. Slagtekroppenes minimumsvægt uden tarme er blevet tilføjet.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
I afsnit 5.10 »Udskæring«
Efter slagtningen er der fastsat en række bestemmelser, der regulerer udskæringen af slagtekroppe, navnlig udskæringens maksimale varighed efter slagtningen og betingelserne for kontrol af aktiviteterne.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
I afsnit 5.11 »Emballering af fjerkræ, udskæringer og slagtebiprodukter«
Der er foretaget tilføjelser med hensyn til klargøringen af fjerkræ og slagtebiprodukter på emballeringstidspunktet.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
I afsnit 5.12 »Dybfrysning«
Betingelserne for dybfrysning er blevet tilføjet. For hver præsentationstype, der er fastsat i varespecifikationen, fastsættes de maksimale varigheder for opnåelse af temperaturen på -18 °C. Det præciseres, at dybfrysning ved nedsænkning er forbudt.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
5. Faktorer som bevis på tilknytningen til det geografiske miljø
Der er foretaget en omskrivning af faktorerne som bevis på tilknytningen til det geografiske miljø, idet der skelnes mellem de særlige kendetegn ved det geografiske område, produktet og årsagssammenhængen. De elementer, der ligger til grund for tilknytningen til det geografiske område, forbliver uændrede. De er fortsat baseret på anvendelsen af arter og krydsninger, der er egnede til fritgående opdræt på udendørs arealer, på betydningen og omdømmet af fjerkræaktivitet i det geografiske område, på de menneskelige faktorer, der har gjort det muligt at opretholde det traditionelle opdræt, og på de særlige forhold i området, der er gunstige for opdræt på udendørs arealer. De mange historiske illustrationer og henvisninger er blevet slettet.
Ændringen berører enhedsdokumentet.
6. Mærkning
Den nuværende ordlyd udgår og erstattes af en sætning, der angiver de obligatoriske reguleringselementer. Mærkningen bærer betegnelsen »Volailles de Bretagne« og EU's BGB-symbol i samme synsfelt.
Ændringen berører enhedsdokumentet.
7. Medlemsstatens ansvarlige myndighed
Der tilføjes kontaktoplysninger for Institut national de la qualité et de l'origine (INAO, det nationale institut for oprindelse og kvalitet), da det er medlemsstatens kompetente myndighed i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012.
Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.
8. Den ansøgende sammenslutning
Kontaktoplysningerne for Fermiers d'Argoat og dens retlige form er angivet.
Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.
9. Kontrolorganer
Kontaktoplysningerne for de kompetente kontrolmyndigheder i Frankrig er anført: Institut national de l'origine et de la qualité (INAO) og Direction générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes (DGCCRF). Navn og kontaktoplysninger på certificeringsorganet kan findes på INAO's hjemmeside og i Europa-Kommissionens database.
Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.
10. Nationale krav
Afsnittet vises i form af en tabel over de vigtigste punkter, der skal kontrolleres, og evalueringsmetoden.
Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.
ENHEDSDOKUMENT
»Volailles de Bretagne«
EU-nr.: PGI-FR-0155-AM01 - 28.3.2023
BOB ( ) BGB (X)
1. Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]
»Volailles de Bretagne«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Frankrig
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype [jf. bilag XI]
Kategori 1.1. Kød (og slagtebiprodukter), fersk
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
»Volailles de Bretagne« er fjerkræ, der stammer fra arter, der vokser langsomt, hvilket sikrer en lang opdrætsperiode, hvor de har adgang til udendørs arealer med græs og træbevoksning. De er kendetegnet ved fast kød og og kødfulde slagtekroppe med tilstrækkeligt udviklet muskelmasse, som er velfordelt på hele skelettet.
De tilhører forskellige familier og omfatter følgende typer:
|
— |
kylling, poulard, kapun |
|
— |
perlehøne, perlehane |
|
— |
kalkun. |
»Volailles de Bretagne« markedsføres som råt, fersk eller frossent kød:
|
— |
som slagtekroppe (med eller uden slagtebiprodukter) |
|
— |
som udskæringer |
|
— |
som slagtebiprodukter. |
»Volailles de Bretagne« opfylder følgende opdræts- og kvalitetskriterier:
|
— |
for slagtekroppe: klasse A og minimumsvægt:
|
|
— |
for udskæringer: fra slagtekroppe, der kan have mindre fejl, idet de udvalgte udskæringer dog skal opfylde præsentationskriterierne for klasse A. |
3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
Fjerkræ med betegnelsen »Volailles de Bretagne« får foder bestående af mindst 70 % korn og produkter heraf i opfedningsfasen.
Foderet i opstartsfasen skal bestå af mindst 50 % korn og produkter heraf.
I opdrætsperioden bør der skelnes mellem tre faser alt efter de specifikke fysiologiske behov:
|
— |
opstartsfasen fra dag 1 til dag 28 |
|
— |
vækstfasen som minimum fra dag 29 og senest indtil dag 66 |
|
— |
afslutningsfasen som minimum fra dag 67 og frem til slagtning. |
Foderstofferne er udelukkende råvarer af vegetabilsk oprindelse, mælkeprodukter og mineralstoffer.
De tilladte råvarer er:
|
|
korn og produkter heraf |
|
|
olieholdige frø og frugter og produkter heraf |
|
|
udelukkende rå og raffinerede olier til de vegetabilske olier |
|
|
bælgplantefrø og produkter heraf |
|
|
knolde og rodfrugter og produkter heraf |
|
|
andre frø og frugter og produkter heraf |
|
|
tørrede planteprodukter og grovfoder og produkter heraf |
|
|
andre planter, alger og produkter heraf |
|
|
mælkeprodukter og produkter heraf mælk, kærnemælk, valle |
|
|
produkter af landdyr og produkter heraf: kun hvirvelløse dyr |
|
|
mineralstoffer og produkter heraf
|
Med følgende begrænsninger: Teknologiske tilsætningsstoffer fra de funktionelle grupper emulgatorer, stabilisatorer og geleringsmidler er forbudte.
Enhver systematisk distribution af foderlægemidler er forbudt, med undtagelse af antiparasitære foderlægemidler.
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Følgende aktiviteter foregår i det geografiske område: opdræt af fjerkræ, fremstilling af foder.
3.5. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til
De efterfølgende produktionstrin, der foregår i det geografiske område, er slagtning, udskæring, dybfrysning og emballering.
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, den registrerede betegnelse henviser til
Mærkningen bærer betegnelsen »Volailles de Bretagne« og EU's BGB-symbol i samme synsfelt.
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Området omfatter følgende departementer og kommuner:
|
— |
departementerne Côtes d'Armor (22), Finistère (29), Ille-et-Vilaine (35) og Morbihan (56) som helhed |
|
— |
departementet Loire-Atlantique (44):
|
|
— |
departementet Manche (50):
|
|
— |
departementet Mayenne (53):
|
5. Tilknytning til det geografiske område
»Volailles de Bretagne« er fjerkræ, der er tilpasset de klimatiske forhold i Bretagne og udnyttelsen af de udendørs arealer. Deres kornrige foder giver dem en tilstrækkeligt udviklet og fast muskelmasse, som er velfordelt på hele skelettet.
Bretagne er en halvø i det nordvestlige Frankrig. Regionens beliggenhed og størrelse spiller en vigtig rolle for klimaet, territoriet og den territoriale organisation.
Bretagnes topografi og geologi er præget af Det Armorikanske Massiv. Dette hercyniske massiv er især blevet dannet som følge af erosion. Området kendetegnes i højden af to linjer af bjergrygge fra øst mod vest: Monts d'Arrée og Montagnes Noires.
Derudover er Bretagne kendetegnet ved sin granitjord med mikronæringsstoffer og mikroorganismer, en særlig hydrometri og vind fra vest med højt jodindhold. Klipperne (skifer, gnejs og granit) har været genstand for betydelige transformationer gennem tiden. Jordbunden i Bretagne er temmelig sur, hvilket ligeledes afspejler den geologiske historie, da de bevarede kalksten er sjældne. Det fremmer fremkomsten af lokale arter.
Det fremherskende klima i Bretagne er kystklimaet, der er kendetegnet ved milde somre og regnfulde, blæsende og milde vintre. Temperaturforskellene er små, og det er sjældent med frostdage om vinteren.
Der falder ret hyppigt regn, som forekommer spredt over hele året. Der falder meget regn på vestkysten, hvor mængden overstiger 1 100 mm om året, mens mængden falder til 950 mm på sydkysten, til under 800 mm langs nordkysten og til ca. 700 mm i den centrale østlige del. Bretagne er kendetegnet ved sine grønne landskaber med masser af træer og et utal af forskellige arter.
Historisk set har fjerkræavl i Bretagne været præget af hobbybesætninger, og indtil 1950 var næsten alle bedrifter små (30-100 dyr). Hønerne blev opdrættet med henblik på æglægning, og hanerne blev opfedet til familiens forbrug og direkte salg til familier uden for landbrugssamfundet i middelklassen.
Moderne fjerkræavl, hvor fjerkræproduktionen er gået fra et traditionelt til et organiseret stadium, opstod i begyndelsen af 1950'erne som reaktion på forbrugernes stigende efterspørgsel. I Bretagne fandt det virkelige vendepunkt sted omkring 1954-55.
I denne fase af moderniseringen af fjerkræavlen i Bretagne blev der udviklet to grene, hvoraf den ene var baseret på intensiv fjerkræproduktion i bygninger og den anden baseret på opretholdelse af traditionel fjerkræproduktion af høj kvalitet på de udendørs græsarealer med træbevoksning, der er karakteristiske for det geografiske område. Opdrætterne slog sig sammen i et regionalt udvalg for at sikre en opretholdelse af denne kvalitet. De fokuserede på at opretholde produktionen af fritgående fjerkræ, der fodres med en stor andel korn, med lange opdrætstider takket være anvendelsen af arter, der vokser langsomt.
Opdræt af »Volailles de Bretagne« foregår fra en minimumsalder med fri adgang til de træbevoksede udendørs græsarealer.
De stammer fra arter og krydsninger, der vokser langsomt, hvilket er gavnligt for fritgående opdræt på udendørs arealer og sikrer et fast kød.
Foderet har et højt kornindhold, hvorfor fjerkræene får en særlig kropsbygning: Muskelmassen er tilstrækkeligt udviklet, fast og velfordelt på hele skelettet.
På grund af de særlige kendetegn ved det geografiske område har »Volailles de Bretagne« et naturligt miljø, der er gunstigt for anvendelsen af de træbevoksede udendørs arealer. Opdræt af fritgående fjerkræ er blevet opretholdt gennem generationer af opdrættere for at fastholde denne meget gamle tradition i Bretagne.
Som Jean Chombart de Lauwe, medlem af landbrugsakademiet (1955-2001), påpeger i sin bog »Pour une agriculture organisée, Danemark et Bretagne« (Presse Universitaire de France, 1949), har Bretagne usædvanlige klimaforhold for landbrugsaktiviteter, et mildt og fugtigt kystklima, som giver mulighed for en lang vækstsæson. De milde årstider er i højere grad gavnlige for udendørs husdyrbrug end andre steder.
De udvalgte arter og artskrydsninger er derfor særligt velegnede til disse opdrætsforhold på grund af deres hårdførhed og løbekapacitet.
For at gøre det muligt for fjerkræene at udforske de udendørs arealer så meget som muligt letter et stort antal træer dyrenes adgang til det fri, idet de beskyttes mod sol og vind, og et stort græsdække fungerer som fodertilskud (græs, insekter).
De talrige og mange forskellige træarter er kendetegnende for skovene i Bretagne. Dette skyldes i høj grad de mange forskellige jordbunds- og klimaforhold. Anvendelsen af lokale arter på de udendørs arealer styrker en regions identitet og bevarer egenskaberne ved områdets forskellige landskaber. De anvendte træer er således tilpasset jordbunds- og klimaforholdene.
I udkanten af de udendørs arealer er der ofte et fladt eller skrånende levende hegn, der udgøres af lokale arter, der er tilpasset biotopen (jordbund, klima, fauna og flora). Hegnene kan være i form af høje træer, krat og buske. Tidligere blev hegnene brugt som markadskillelse, men fungerer i dag som beskyttelse mod vind, kulde, sol, erosion og afstrømning. De omfatter en bred vifte af fauna og bidrager til biodiversiteten, lagrer CO2 og er smukke at se på, idet de passer perfekt ind i landskabet.
De permanente enge fungerer både som foder for fjerkræene og sikrer en stor biodiversitet, samtidig med at de spiller en filtrerende rolle, som bidrager til at bevare vandkvaliteten og forebygger forekomsten af visse naturkatastrofer, herunder erosion.
Klimaet og den naturlige sammensætning af de udendørs arealer fremmer fjerkræenes adgang til det fri hele året rundt og er dermed gavnlig for udviklingen af »Volailles de Bretagne«. Derudover har dette en indvirkning på kødets konsistens og smag.
Sideløbende med den meget intensive landbrugsmodel i Bretagne er produktionen af traditionelt kvalitetsfjerkræ blevet opretholdt og videreudviklet. Denne produktion har gjort det muligt for opdrætterne fortsat at producere fjerkræ med anerkendte kulinariske egenskaber.
Bretagne, der gastronomisk er kendt for sine skaldyrsprodukter, pandekager og cider, har altid været garant for overdådighed med hensyn til fjerkræretter. Med Louis Le Cunff som forbillede har et utal af andre chefkokke udfoldet og videreudviklet deres talent i netop Bretagne (Louis le Cunffs bibel »Cuisine et Gastronomie de Bretagne «).
I Bretagne blev der nedsat et regionalt udvalg for at holde fast i denne produktion. Allerede i 1975 blev betegnelsen »de Bretagne« anvendt til markedsføring af gårdkyllinger. Andet gårdfjerkræ (kalkuner, perlehøns, kapuner og poularder) har på grund af deres identiske primære kendetegn bidraget til at forbedre dets omdømme.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-5a15268a-78b3-45a4-bfad-e2ebeffd3ec7