Offentliggørelse af det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, og af henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren

(2023/C 202/14)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (1), senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ENHEDSDOKUMENT

» Terres du Midi «

PGI-FR-02484

Ansøgningsdato: 28. september 2018

1. Betegnelse(r), der skal registreres

Terres du Midi

2. Medlemsstat

Frankrig

3. Type geografisk betegnelse

BGB — beskyttet geografisk betegnelse

4. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

5. Beskrivelse af vinen(e)

Den beskyttede geografiske betegnelse »Terres du Midi« er forbeholdt stille røde vine, rosévine og hvide vine.

Disse vine er kendetegnet ved deres frugtagtige aromaer, hvis art og intensitet varierer alt efter de anvendte druesorter og teknologier.

Rødvinene har generelt en kraftig farve (hindbær til granatrød), der fremkommer ved sammenstikning, for at opnå en fyldig, en blød og harmonisk struktur, hvor der optræder noter af røde og sågar krydrede bærfrugter.

Hvidvinene har en gulgrøn til gyldengul farve. Disse vine, der også er fremstillet ved forskellige sammenstikninger, fremtræder med den friskhed, der kendetegner frugt med hvidt kød med noter af citrusfrugter.

Rosévinene har en fremragende balance takket være sammenstikningen af druesorterne Grenache, Syrah og undertiden Cinsault og Carignan for at få den rosa ferskenfarve til at gå mere i retning af hindbærfarvet. Disse friske rosévine udvikler aromaer af røde frugter og blomster.

Hvad angår ønologiske fremgangsmåder, skal vinene overholde alle de krav, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	10
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

6. Vinfremstillingsmetoder

a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Hvad angår ønologiske fremgangsmåder, skal vinene overholde de krav, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

b. Maksimale udbytter

Rød-, rosé- og hvidvine med »Terres du Midi« BGB

120 hektoliter pr. hektar

7. Afgrænset geografisk område

Druehøsten, vinfremstillingen og lagringen af vin med den beskyttede geografiske betegnelse »Terres du Midi« finder sted i det geografiske område, der udgøres af følgende kommuner:

—	alle kommuner i departementerne Aude, Hérault, Gard og Pyrénées-Orientales

—	i følgende kommuner i departementet Lozère: Gorges du Tarn Causses, Ispagnac og La Malène samt den delegerede kommune Les Vignes i kommunen Massegros Causses Gorges.

8. Primære druesorter

Alicante Henri Bouschet N

Alphonse Lavallée N

Altesse B

Alvarinho — Albariño

Aramon N

Aramon blanc B

Aramon gris G

Aranel B

Arinarnoa N

Arvine B — Petite Arvine

Aubun N — Murescola

Auxerrois B

Baco blanc B

Bourboulenc B — Doucillon blanc

Cabernet franc N

Cabernet-Sauvignon N

Caladoc N

Cardinal Rg

Carignan N

Carignan blanc B

Carmenère N

Chambourcin N

Chardonnay B

Chasan B

Chasselas B

Chasselas rose Rs

Chenanson N

Chenin B

Cinsaut N — Cinsault

Clairette B

Clairette rose Rs

Colombard B

Cot N — Malbec

Couderc noir N

Counoise N

Danlas B

Egiodola N

Fer N — Fer Servadou, Braucol, Mansois, Pinenc

Gamay N

Gamay de Chaudenay N

Gewurztraminer Rs

Grenache N

Grenache blanc B

Grenache gris G

Gros Manseng B

Jurançon blanc B

Landal N

Listan B — Palomino

Lival N

Lledoner pelut N

Macabeu B — Macabeo

Marsanne B

Marselan N

Mauzac B

Merlot N

Meunier N

Mondeuse N

Morrastel N — Minustellu, Graciano

Mourvèdre N — Monastrell

Muscadelle B

Muscat d'Alexandrie B — Muscat, Moscato

Muscat de Hambourg N — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains blancs B — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains roses Rs — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains rouges Rg — Muscat, Moscato

Nielluccio N — Nielluciu

Négrette N

Parrellada B

Petit Manseng B

Petit Verdot N

Pinot gris G

Pinot noir N

Portan N

Ravat blanc B

Riesling B

Rivairenc N — Aspiran noir

Rivairenc blanc B — Aspiran blanc

Roussanne B

Sauvignon B — Sauvignon blanc

Sauvignon gris G — Fié gris

Savagnin rose Rs

Sciaccarello N

Semillon B

Servant B

Seyval B

Sylvaner B

Syrah N — Shiraz

Tannat N

Tempranillo N

Terret blanc B

Terret gris G

Terret noir N

Ugni blanc B

Verdelho B

Vermentino B — Rolle

Villard blanc B

Villard noir N

Viognier B

9. Beskrivelse af tilknytningen

9.1. Det geografiske områdes egenart

Området for den beskyttede geografiske betegnelse »Terres du Midi«, der ligger ved Middelhavskysten i det sydlige Frankrig, omfatter departementerne Gard, Hérault, Aude og Pyrénées-Orientales og visse kommuner i departementet Lozère. Bas Languedoc, nærmere bestemt departementerne Gard, Hérault og Aude, danner et område i middelhavsbuen, der næsten fuldstændig er præget vindyrkning, og siden det 19. århundrede har været kendt som »vignoble du Midi« (vindyrkningsområdet Midi).

Inden for det geografiske område findes der steder med hver deres forskellige jordbundsforhold, hvoraf de oftest forekommende er sur skifterjord på høje skråninger, kalkholdige jorde på plateauerne og sletterne samt alluviale grusterrasser, hvis fælles træk er deres ikke særligt frugtbare jorde, der egner sig til vindyrkning og muliggør en dyb rodsætning. Området for » Terres du Midi « BGB strækker sig fra bjergområderne Cevennerne, Montagne Noire og Pyrenæernes forbjerge til det kystnære lagunelandskab og har form af et amfiteater, der åbner ud mod Middelhavet og gennemskæres af floderne Aude, Orb, Hérault, Vidourle og Gardon.

Inden for dette område er der middelhavsklima, der egner sig godt til vindyrkning takket være de varme, tørre somre og milde vintre kombineret med to regnperioder om efteråret og foråret.

Området udsættes for forskellige vinde. Middelhavsvinden Marinen fejer regelmæssigt og undertiden kraftigt hen over Golfe du lion (Løvebugten), især i druernes modningsperiode. Den støvregn fra bølgerne, der føres med, mildner ekstreme temperaturer. De kraftige, tørre norden- og vestenvinde (tramontanaen, cers-vinden og mistralen) bidrager til at holde vindyrkningsarealerne sunde. Disse klimavariationer er gunstige for plantningen af druesorter, der er tilpasset omgivelserne med forskellige miljøbetingelser. I området møder tre formationer hinanden: bjerge og højsletter, forbjerge og sletterne i middel højde og endelig kystsletten. Karakteristisk for området er her vindyrkningen som monokultur, der strækker sig til Rhône-deltaet til den spanske grænse.

9.2. Produktets egenart

Ved vine med » Terres du Midi « BGB er der tale om produkter, der er resultatet af den historiske udvikling i vindyrkningsområdet Midi. Dette område har frembragt vine, der går tilbage til Vesteuropas første vindyrkningsarealer, der opstod omkring 600 f.Kr. ved Agde.

År 1907 var kulminationen på en vinkrise, hvor forskellige problemer i forbindelse med vinproduktionen, samfundslivet og vinbrugenes økonomi faldt sammen. Forskelle i beskatning, overproduktion og tilfælde af svindel var med til at give ny næring til utilfredsheden. Priserne raslede ned og kvaliteten af vinene faldt. På grund af myndighedernes passivitet nedsatte vinavlerne i Languedoc forskellige udvalg til beskyttelse af vinsektorens interesser, som havde repræsentationer i de fleste kommuner i Midi, og som hurtigt samlede sig i Confédération Générale des Vignerons du Midi (sammenslutningen af vinbønder i Midi-regionen). Begrebet » Midi Viticole « (vindyrkningsområdet Midi) tog fortsat form gennem statens anerkendelse af sammenslutningen. Dialogen blev genoptaget, og der blev fundet løsninger til håndtering af krisen (skattenedsættelse, bekæmpelse af svindel, anmeldelsesregler og regler om flytning af vines bevægelighed og amnesti). I oprettelsesdokumentet for denne bevægelse henvises der tydeligt til afgrænsningen af »Midi Viticole «, som samler de fire vindyrkende departementer Pyrénées-Orientales, Aude, Hérault og Gard. Disse arealer anvendes næsten udelukkende til vindyrkning.

Siden 1964 har betegnelsen »vin de canton« været klart og retligt defineret med henvisning til et forvaltningsområde med en række bestemte jordbunds- og klimaforhold. I 1968 blev udtrykket »vins de canton« ved dekret ændret til »vins de pays« (landvin), der skal efterfølges direkte af navnet på det departement, hvor vinen er fremstillet. På dette tidspunkt havde vinene fra Midi en særlig anerkendelse, der førte til fremkomsten af den beskyttede geografiske betegnelse » Terres du Midi «.

Produktionen af vine med » Terres du Midi « BGB er på op til 100 000 hl, der fordeler sig på alle tre vinfarver. Den største andel udgøres af rødvinene (55 % af den producerede mængde), efterfulgt af rosévinene (med en andel på 35 %), og hvidvinene fuldender sortimentet.

Vine med den beskyttede geografiske betegnelse » Terres du Midi « fremstilles hovedsagelig ved sammenstikning af druesorter, enten af traditionelle hjemmehørende druesorter eller druesorter, der stammer fra andre vindyrkningsområder.

Dyrkningen af disse druesorter er mulig takket være erfaringerne hos de vinavlere, der planter deres vinstokke i overensstemmelse med de forskellige jordbundsforhold det geografiske område, med det formål at producere druer af høj kvalitet. Takket være den vigtige indvirkning fra det varme og tørre middelhavsklima opnår druerne fuld modenhed, uanset i hvilken del af området, de dyrkes, og de primære aromaer bevares og forstærkes sågar. De producerede vine er således kendetegnet ved kvaliteten af deres aromatiske, frugtagtige og blomsteragtige aromaer, hvis intensitet og karakter varierer alt efter de sorter, der anvendes til sammenstikningerne.

For rødvinenes vedkommende anlægges sammenstikningerne således, at der opstår frugtagtige, bløde vine med modne og harmoniske tanniner, der er karakteristiske for vinene med den beskyttede geografiske betegnelse. Ved hvidvinene og rosévinene bevares den optimale balance, vinenes friskhed og kvaliteten af deres aromaer i sammenstikningerne, der spænder fra frugtagtige for hvidvinene og blomsteragtige for rosévinene.

9.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske områdes egenart og produktets egenart

Sammenhængen med produktets oprindelse beror på produktets egenskaber, som beror på det geografiske områdes særlige jordbunds- og klimaforhold kombineret med valget af druesorter, der har stor indflydelse på nævnte egenskaber.

Det geografiske områdes særlige jordbunds- og klimaforhold kombineret med valget af druesorter har stor indflydelse på produktets karakteristiske kendetegn. Takket være den afgørende indflydelse, som det varme, tørre og velventilerede middelhavsklima har på de druesorter, der anvendes til den beskyttede geografiske betegnelse, opnår druerne fuld modenhed i alle områder og er kendetegnet ved deres aromaer.

Betegnelsen »Terres du Midi« står for områdets typiske kendetegn og mediterrane jordbunds- og klimaforhold, der er gunstige for modningen af forskellige sorter og fremkomsten af deres primære aromaer. Vinavlerne anvender dem for at udbyde aromatiske vine med en behagelig, velsmagende profil fra det vindyrkningsdomineret område.

Området for » Terres du Midi « BGB strækker sig fra bjergområderne Cevennerne, Montagne Noire og Pyrenæernes forbjerge til det kystnære lagunelandskab og har form af et amfiteater, der åbner ud mod Middelhavet og gennemskæres af floderne Aude, Orb, Hérault, Vidourle og Gardon.

Inden for det geografiske område er der forskellige jordbundsforhold, hvis fælles karakter er at give tør, ikke særlig frugtbar jord, der giver mulighed for en dyb rodsætning, hvilket er gunstigt for plantning af mange sorter. Dette sikrer således en konstant vegetativ udvikling, således at der regelmæssigt kan høstes druer med meget frugtkød. Fra bjergene til det solrige kystområde giver områdets orografi, hvis gode ventilation reducerer ekstreme temperaturer, gode betingelser for udvikling og modenhed af de forskellige sorter. De sikrer, at druernes friskhed og aromatiske potentiale, der er så typiske for benævnelsen af de vine, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse, bevares. Den store indflydelse, som vindene har på de vindyrkningsarealerne, der overvejende er anlagt på sletterne, betyder, at hvidvinsdruerne ikke tørrer ud. Rødvinene med deres karakteristiske aromaer af røde og krydrede bærfrugter og deres velafbalancerede forhold mellem tanniner og alkohol, skylder deres udtryk indflydelsen fra det tørre, solrige og velventilerede klima på druesorterne. Rosévinene, som alt efter sammenstikningerne er friske, frugtagtige eller blomsteragtige, har en afbalanceret struktur mellem aromaer og friskhed med den kombinerede indflydelse fra solen og vinden fra havet.

Vinavlerne kombinerer de primære egenskaber ved de forskellige druesorter (farve, aroma, tanniner, sødme), som dette område producerer, og mestrer kunsten at disse altid aromatiske, bløde og friske unikke egenskaber for hver af vinens farver i den organoleptiske profil. Rødvinene, der fremstilles af naturligt farverige og fyldige druesorter, har en kraftig hindbær- til granatrød farve. Deres bouquet har aromaer af røde bærfrugter og også krydrede noter. Smagsmæssigt fornemmes der tanninnoter, der samtidig er bløde og harmoniske. Hvidvinene har en farver, der varierer fra gulgrøn til gyldengul. De fremstilles af aromatiske og syrlige druesorter og fremhæver friskheden af frugt med hvidt kød med noter af citrusfrugter. Rosévinene fremstilles af sorter med en god farveintensitet og af sorter med frugtagtige egenskaber for at opnå disse friske vine med antydninger af røde frugter med blomsternoter.

Disse aspekter, dvs. beherskelsen af sammenstikningerne og organiseringen af » Midi Viticole « omkring et tæt netværk af kollektive vinavlsstrukturer, er karakteristisk for den beskyttede geografiske betegnelse » Terres du Midi «.

Dette udgør et vigtigt grundlag for udviklingen af den regionale vinøkonomi. Vinmarkerne og vinen er således de vigtigste aktiviteter i tre fjerdedele af alle landsbyerne i departementerne i Midi.

10. Andre vigtige betingelser

Mærkning

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Det er strengt forbudt at nævne en eller flere druesorter.

Det er obligatorisk af anbringe Den Europæiske Unions BGB-logo på etiketten, når ordene »Beskyttet geografisk betegnelse« erstattes af den traditionelle benævnelse »Vin de Pays«.

Område i umiddelbar nærhed

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, der er defineret i undtagelsen vedrørende fremstillingen og forarbejdningen af vine, der er berettiget til at være omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Terres du Midi«, består af de distrikter, der grænser op til departementerne Aude, Hérault, Gard og Pyrénées-Orientales:

Arles, Avignon (nr. 1, nr. 2 og nr. 3), Haute-Ariège (kommunerne Ax-les-Thermes, Artigues, Ascou, Carcanières, Ignaux, Mérens-les-Vals, Mijanès, Montaillou, Orgeix, Orlu, Ornolac-Ussat-les-Bains, Perles-et-Castelet, Le Pla, Prades, Le Puch, Quérigut, Rouze, Savignac-les-Ormeaux, Sorgeat og Tignac et Vaychis), Collet de Dèze (kommunerne Le Collet-de-Dèze, Barre-des-Cévennes, Bassurels og Cassagnas, Cans et Cévennes for udelukkende distriktet Saint-Julien-d’Arpaon, Fraissinet-de-Fourques, Gabriac, Moissac-Vallée-Française, Molezon, Le Pompidou, Saint-André-de-Lancize, Saint-Etienne-Vallée-Française, Saint-Germain-de-Calberte, Saint-Hilaire-de-Lavit, Saint-Julien-des-Points, Saint-Martin-de-Boubaux, Saint-Martin-de-Lansuscle, Saint-Michel-de-Dèze, Saint-Privat-de-Vallongue, Sainte-Croix-Vallée-Française og Ventalon en Cévennes), Bollène, Bourg-Saint-Andéol (kommunerne Bourg-Saint-Andéol, Bidon, Gras, Larnas, Saint-Just-d'Ardèche, Saint-Marcel-d'Ardèche, Saint-Martin-d'Ardèche og Saint-Montan), Causses-Rougiers (kommunerne La Cavalerie, Arnac-sur-Dourdou, Brusque, Camarès, Le Clapier, Cornus, La Couvertoirade, Fayet, Fondamente, Gissac, L'Hospitalet-du-Larzac, Lapanouse-de-Cernon, Marnhagues-et-Latour, Mélargues, Montagnol, Peux-et-Couffouleux, Saint-Beaulize, Saint-Jean-et-Saint-Paul, Sainte-Eulalie-de-Cernon, Sauclières, Sylvanès, Tauriac-de-Camarès og Viala-du-Pas-de-Jaux), Tarn et Causses (kommunerne Campagnac, La Capelle-Bonance, La Cresse, Mostuéjouls, Peyreleau, Rivière-sur-Tarn, La Roque-Sainte-Marguerite, Saint-André-de-Vézines, Saint-Laurent-d'Olt, Saint-Martin-de-Lenne, Saint-Saturnin-de-Lenne og Veyreau), Châteaurenard (kommunerne Châteaurenard, Barbentane, Boulbon, Eyragues, Graveson, Saint-Pierre-de-Mézorgues, Noves, Rognonas og Tarascon), Haute-Ardèche (kommunerne Coucouron, Issanlas, Issarlès, Le Lac-d'Issarlès, Lachapelle-Graillouse, Lanarce, Lavillatte og Lespéron), La Montagne Noire, Le Pastel (kommunerne Garrevaques, Palleville, Soual og Viviers-lès-Montagnes), Hautes Terres d'Oc (kommunerne Lacaune, Anglès, Barre, Berlats, Escroux, Espérausses, Gijounet, Lamontélarié, Lasfaillades, Moulin-Mage, Murat-sur-Vèbre, Nages, Senaux og Viane), Pays d'Olmes (kommunerne Lavelanet, L'Aiguillon, Bélesta, Bénaix, Carla-de-Roquefort, Dreuilhe, Fougax-et-Barrineuf, Ilhat, Lesparrou, Leychert, Lieurac, Montferrier, Montségur, Nalzen, Péreille, Raissac, Roquefixade, Roquefort-les-Cascades, Saint-Jean-d'Aigues-Vives, Sautel og Villeneuve-d'Olmes), Saint-Etienne-du-Valdonnez (kommunerne Altier, Pied-de-Borne, Pont-de-Montvert-Sud Mont Lozère, Pourcharesses, Prévenchère, Saint-André-Capcèze, Vialas og Villefort), Le Pontet (kommunerne Le Pontet og Vedéne), Cévennes Ardéchoises (kommunerne Les Vans, Les Assions, Banne, Beaumont, Berrias-et-Casteljau, Chambonas, Dompnac, Gravières, Laboule, Loubaresse, Malarce-sur-la-Thines, Malbosc, Montselgues, Saint-André-de-Cruzières, Saint-Mélany, Saint-Paul-le-Jeune, Saint-Pierre-Saint-Jean, Saint-Sauveur-de-Cruzières, Sainte-Marguerite-Lafigère, Les Salelles og Valgorge), Mazamet-1, Mazamet-2 Vallée du Thoré, Castres (kommunerne Saint-Salvy-de-la-Balme), Florac (kommunerne Gatuzières, Hures-la-Parade, Meyrueis, Le Rozier og Saint-Pierre-des-Tripiers), Mirepoix, Escalquens (kommunerne Auragne, Caignac, Calmont, Gibel, Mauvaisin, Monestrol, Montgeard, Nailloux, Saint-Léon og Seyre), Millau-2 (kommunerne Nant og Saint-Jean-du-Bruel), Orange, Revel (kommunerne Revel, Avignon-et-Lauragais, Beauteville, Bélesta-en-Lauragais, Cessales, Falga, Folcarde, Gardouch, Juzes, Lagarde, Lux, Mauremont, Maurens, Montclair-Lauragais, Montégut-Lauragais, Montesquieu-Lauragais, Montgaillard-Lauragais, Mourvilles-Hautes, Nogaret, Renneville, Rieumajou, Roumens, Saint-Félix-Lauragais, Saint-Germier, Saint-Julia, Saint-Rome, Saint-Vincent, Trébons-sur-la-Grasse, Vallègue, Vaudreuille, Vaux, Vieillevigne, Villefranche-de-Lauragais og Villenouvelle), Les Portes d'Ariège (kommunerne Saverdun, La Bastide-de-Lordat, Brie, Canté, Esplas, Gaudiès, Justiniac, Labatut, Lissac, Mazères, Montaut, Saint-Quirc, Trémoulet og Le Vernet), Sorgues, Salon de Provence-1 (kommunerne Mas-Blanc-des-Alpilles og Saint-Etienne-du-Grès), Vallon-Pont-d'Arc (kommunerne Vallon-Pont-d'Arc, Balazuc, Bessas, Labastide-de-Virac, Lagorce, Organc-d'Aven, Pradons, Ruoms, Saint-Remèze, Salavas, Sampzon og Vagnas), Vaison-la-Romaine (kommunerne Camaret-sur-Aigues, Travaillan og Violès).

Henvisning til offentliggørelsen af produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-e251ee13-3a0d-45e8-a272-733874b7a36a

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.