MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Retningslinjer for at lette gennemførelsen af IPI-forordningen for ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og erhvervsdrivende

(2023/C 64/04)

Indholdsfortegnelse

Fastlæggelse af en erhvervsdrivendes oprindelse

1.1.

Dokumentation, der kan anvendes til at afgøre, om en juridisk person har »væsentlige forretningsaktiviteter« i et givent land

1.2.

Dokumentation, der kan anvendes til at fastlægge »væsentlige forretningsaktiviteter«

Fastlæggelse af tjenesteydelsers oprindelse

Fastlæggelse af varers oprindelse

3.1.

Varers oprindelse på grundlag af princippet om varer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land

3.2.

Varers oprindelse, der involverer mere end et land og princippet »sidste væsentlige bearbejdning«

3.2.1.

Fastlæggelse af oprindelsen for produkter, som er omfattet af bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen

3.2.2.

Fastlæggelse af oprindelsen for produkter, som ikke er omfattet af bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen

Forpligtelser påhvilende udvalgte tilbudsgivere

4.1.

Forpligtelser vedrørende underentreprise i forbindelse med kontraktens udførelse

4.2.

Forpligtelser vedrørende oprindelsen af varer anvendt i forbindelse med kontraktens udførelse

4.3.

Forpligtelser vedrørende forelæggelse af passende dokumentation på anmodning

4.4.

Forpligtelser vedrørende betalingen af forholdsmæssig afgift

Hvordan og hvornår skal ordregivende myndigheder og ordregivende enheder anvende en IPI-foranstaltning

Forordning (EU) 2022/1031 (herefter »IPI-forordningen«) (1) fastsætter procedurer for Kommissionen til at foretage undersøgelser af påståede tredjelandsforanstaltninger eller -praksis over for Unionens erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser og til at indlede konsultationer med de pågældende tredjelande. Den fastsætter endvidere mulighed for, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter til indførelse af foranstaltninger vedrørende instrumentet for internationale offentlige udbud (IPI-foranstaltninger) i forbindelse med, at et tredjeland har indført sådanne foranstaltninger eller en sådan praksis, i den hensigt at begrænse adgangen til Unionens offentlige udbudsprocedurer for erhvervsdrivende, varer eller tjenesteydelser fra tredjelande.

I henhold til IPI-forordningens artikel 12 skal Kommissionen inden for seks måneder fra den 29. august 2022 fremlægge retningslinjer med henblik på at gøre gennemførelsen af denne forordning lettere for ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og erhvervsdrivende.

Det fremgår af betragtning 34 til denne forordning, at vejledningen bør indeholde oplysninger om navnlig begreber som fysiske eller juridiske personers, varers og tjenesteydelsers oprindelse, yderligere forpligtelser og anvendelsen af disse bestemmelser inden for denne forordnings rammer. Denne vejledning bør også tage hensyn til SMV'ers specifikke informationsbehov i deres efterlevelse af denne forordning med henblik på at undgå, at disse virksomheder overbebyrdes.

1. Fastlæggelse af en erhvervsdrivendes oprindelse

Med henblik på gennemførelsen af IPI-forordningen skal en erhvervsdrivendes oprindelse bestemmes som følger:

Hvis en erhvervsdrivende er en fysisk person, er dennes oprindelse det land, hvor den pågældende er statsborger, eller hvor vedkommende har permanent opholdsret.

Hvis en erhvervsdrivende er en juridisk person, er dennes oprindelse det land, hvor den juridiske person er etableret eller på anden måde organiseret, forudsat at den juridiske person udøver væsentlige forretningsaktiviteter inden for dette område.

Kriteriet om væsentlige forretningsaktiviteter har til formål at undgå eventuel omgåelse af en IPI-foranstaltning, der er vedtaget i henhold til denne forordning, af fysiske eller juridiske personer med oprindelse i et land, der er genstand for en IPI-foranstaltning, og af skuffe- eller postkasseselskaber på et andet lands område end det land, der er genstand for en IPI-foranstaltning.

1.1. Dokumentation, der kan anvendes til at afgøre, om en juridisk person har »væsentlige forretningsaktiviteter« i et givent land

En juridisk person har »væsentlige forretningsaktiviteter« i et givent land, hvis denne inden for dette lands område udøver forretningsaktiviteter, som ikke er et kunstigt arrangement, der hovedsageligt er etableret af skattemæssige årsager eller med det formål at omgå en IPI-foranstaltning.

For at påvise at den erhvervsdrivende har »væsentlige forretningsaktiviteter« i et givent land, kan denne bl.a. henvise til følgende elementer:

—	forretningsaktiviteternes art (f.eks. produktionsanlæg, repræsentationskontor og FoU-center)

—	forretningsaktiviteternes mængde/intensitet/procentdel i dette land

—	kapitaludgifter i dette land

—	antal ansatte i dette land

—	oplysninger om kunder/klienter i dette land

—	varigheden af selskabets etablering i dette land

—	forretnings- eller korrespondanceadresse i dette land

—	betaling af skatter i dette land.

Denne ikke-udtømmende liste over elementer skal vurderes samlet i hvert enkelt tilfælde. Med henblik på denne vurdering kan der tages hensyn til andre elementer afhængig af det enkelte tilfældes kendetegn.

1.2. Dokumentation, der kan anvendes til at fastlægge »væsentlige forretningsaktiviteter«

Eksempler på dokumentation, som kan kræves fra erhvervsdrivende, herunder SMV'er, med henblik på vurdering i tvivlstilfælde hvad angår deres »væsentlige forretningsaktiviteter« inden for dette lands område, hvor de er etableret eller på anden måde organiseret, omfatter følgende:

—	forretningspapirer (salg og andre transaktioner) — fakturaer, kvitteringer, forretningsaftaler, gældsbreve, forsendelsesdokumenter, forretningsplaner, korrespondance med og liste over leverandører/kreditorer og købere, regnskabsoplysninger om indkøbte og solgte varer, selskabsbesøgsrapport osv.

—	finansielle oplysninger — revideret regnskab, finansieringsoversigt, kontoudtog, selvangivelser og vurderinger udstedt af relevante myndigheder osv.

—	oplysninger om medarbejdere — oplysninger om bidrag til sygesikring eller pensionsordninger, ansættelseskontrakter osv.

Ovennævnte liste over eksempler er ikke-udtømmende. Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan kræve enhver form for dokumentation, som de finder passende med hensyn til at afgøre, hvilket land en erhvervsdrivende har sine væsentlige forretningsaktiviteter i.

2. Fastlæggelse af tjenesteydelsers oprindelse

Med henblik på IPI-forordningen bestemmes en tjenesteydelses oprindelse på grundlag af oprindelsen af den erhvervsdrivende, der leverer den. Således er vejledningen vedrørende fastlæggelse af den erhvervsdrivendes oprindelse også relevant for fastlæggelsen af tjenesteydelsers oprindelse.

3. Fastlæggelse af varers oprindelse

Med henblik på IPI-forordningen skal oprindelsen af varer leveret som led i gennemførelsen af en offentlig udbudskontrakt fastlægges på grundlag af ikkepræferenceoprindelsesregler, som er fastsat i EU-toldkodeksen (2) og yderligere præciseret ved relevante bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 om EU-toldkodeksen (3).

Ikkepræferenceoprindelsesregler anvendes i det væsentlige til at fastlægge varers oprindelse i forbindelse med anvendelsen af mestbegunstigelsesbehandlingen (dvs. EU's standardtoldbehandling), men også til at gennemføre en række handelspolitiske foranstaltninger, såsom antidumping- og udligningstold, handelsembargo, beskyttelsesforanstaltninger og kvantitative restriktioner eller toldkontingenter. De anvendes endvidere til handelsstatistikker, offentlige udbud og oprindelsesmærkning. Unionen anvender sit eget sæt ikkepræferenceoprindelsesregler, som kan være forskellige fra de regler, som tredjelande har.

Ikkepræferenceoprindelsen kan være forskellig fra den præferenceoprindelse, som er fastlagt inden for rammerne af en præferencehandelsordning for varer, såsom Unionens generelle præferenceordning eller en frihandelsaftale, som fastsætter en præferencetoldbehandling. Det skal holdes for øje, at selv om de varer, som anvendes som led i gennemførelsen af en kontrakt, har opnået en toldpræference ved import til Unionen, og oprindelsen af sådanne varer blev fastlagt på grundlag af de præferenceoprindelsesregler, der er gældende for handel med eksportlandet, skal oprindelsen af disse varer inden for rammerne af anvendelsen af IPI-foranstaltninger ikke desto mindre erklæres over for den ordregivende myndighed eller enhed på grundlag af ikkepræferenceoprindelsesregler. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at oprindelseslandet ikke nødvendigvis er det land, som varerne sendes og/eller leveres fra.

Det er vigtigt fra starten at kende den korrekte klassificering af det endelige produkt i »det harmoniserede system« (4) (HS), da en specifik oprindelsesregel er forbundet med hver vare på grundlag af dens klassificering i HS.

Der anvendes to grundlæggende principper til at fastlægge varers ikkepræferenceoprindelse, nemlig princippet »fuldt ud fremstillede« varer og princippet vedrørende produkter, der har undergået en »sidste væsentlig bearbejdning«.

3.1. Varers oprindelse på grundlag af princippet om varer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land

Det følger af EU-toldkodeksens artikel 60, stk. 1, at »[v]arer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område, anses for at have oprindelse i dette land eller område«.

Artikel 31 i Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen indeholder en udtømmende liste over varer, der skal anses for fuldt ud at være fremstillet i et enkelt land eller territorium. Denne liste henviser for størstedelen til produkter, der er fremstillet ud fra deres naturlige tilstand, og produkter, der er fremstillet fra fuldt ud fremstillede varer. Med henblik på IPI-forordningen kan disse produkter således også anses for fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller territorium.

3.2. Varers oprindelse, der involverer mere end et land og princippet »sidste væsentlige bearbejdning«

Det følger af EU-toldkodeksens artikel 60, stk. 2, at »[v]arer, ved hvis fremstilling der er involveret mere end ét land eller område, anses for at have oprindelse i det land eller område, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen«.

Princippet »sidste væsentlige bearbejdning« indebærer, at den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning skal resultere i fremstillingen af et nyt produkt eller udgøre et vigtig trin i fremstillingen.

For at vurdere, hvor den sidste væsentlige bearbejdning fandt sted, er det i praksis vigtigt at få oplysninger fra de erhvervsdrivende, der deltager i udbudsproceduren, vedrørende alle de anvendte materialer. Navnlig skal materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes i det sidste fremstillingsland, identificeres. Disse materialer uden oprindelsesstatus skal være væsentligt bearbejdet eller forarbejdet i bestemmelseslandet, for at oprindelsen af de relevante varer kan anses for at være det endelige produkts fremstillingsland.

Den nyfremstillede vare i et land skal i det væsentlige besidde særlige egenskaber og funktionaliteter, som adskiller sig fra de materialer, der er anvendt i dens fremstilling, for at opnå oprindelsesstatus i dette samme fremstillingsland.

Kriteriet om den »sidste væsentlige bearbejdning« skal kontrolleres på to forskellige måder, afhængig af om det pågældende produkt er omfattet af bilag 22-01 i Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen (se afsnit 3.2.1) eller ej (se afsnit 3.2.2) (5).

3.2.1. Fastlæggelse af oprindelsen for produkter, som er omfattet af bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen

Reglerne i bilag 22-01 (herunder de indledende bestemmelser) finder alene anvendelse på varer, som specifikt er opført med minimum fire HS-cifre i dette bilag.

Varer, der er opført i dette bilag, anses for at have undergået deres sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning, som har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i det land eller territorium, hvor de primære regler eller residualregler i nævnte bilag er opfyldt, eller som er identificeret i disse regler. Varerne opført i bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen omfatter f.eks. visse landbrugsprodukter (f.eks. kød, kaffe og formalet korn), visse kemiske produkter, tekstilprodukter, tøj og beklædning, fodtøj samt visse jern- og stålprodukter, metalværktøj, maskinprodukter, herunder elektriske maskiner. Listen er faktisk ret begrænset og omfatter ikke hele spektret af produkter, som er tariferet i Unionens kombinerede nomenklatur.

De regler, som finder anvendelse på produkter i bilag 22-01, er opført og fremhævet i oversigten over »listereglerne« (6). I tilfælde, hvor det sidste fremstillingsland ikke kan fastlægges på grundlag af de særligt anførte primære regler, skal det fastlægges ved anvendelse af »residualreglerne« fastsat i begyndelsen af hvert kapitel.

3.2.2. Fastlæggelse af oprindelsen for produkter, som ikke er omfattet af bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen

For varer, som ikke er opført i bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen, fastlægges oprindelsen i hvert enkelt tilfælde ved at vurdere enhver proces eller forarbejdning i forhold til princippet om den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning som fastsat i EU-toldkodeksens artikel 60, stk. 2.

I et forsøg på at øge den harmoniserede fortolkning af det grundlæggende princip om »sidste væsentlige bearbejdning« for varer, som ikke er opført i bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen, er der udarbejdet specifikke ikke-bindende retningslinjer for disse produkter. Retningslinjerne for disse produkter er også opført (men ikke fremhævet) i oversigten over »listeregler« nævnt ovenfor.

Når listereglen ikke er opfyldt i det sidste fremstillingsland, fastlægges oprindelseslandet ved anvendelse af »residualreglerne«, som er fastsat i begyndelsen af hvert kapitel.

De ordregivende myndigheder og ordregivende enheder samt kontrahenter, herunder SMV'er, skal følge de respektive regler og tage hensyn til retningslinjerne vedrørende ikkepræferenceoprindelse (se Guidance on non-preferential rules of origin) (7).

I tilfælde af tvivl om varers oprindelse eller for at sikre retssikkerhed, kan kontraherende og navnlig SMV'er, der kan mangle den nødvendige ekspertise, anmode om bindende oprindelsesoplysning. Yderligere oplysninger: https://trade.ec.europa.eu/access-to-markets/en/content/binding-origin-information-2.

4. Forpligtelser påhvilende udvalgte tilbudsgivere

IPI-forordningens artikel 8 pålægger udvalgte tilbudsgivere i offentlige udbudsprocedurer, der er genstand for en IPI-foranstaltning, såvel som hvor kontrakter tildeles på grundlag af en rammeaftale (såkaldte call-offs) omfattet af IPI-foranstaltningen, en række forpligtelser vedrørende: i) underentreprise, ii) oprindelsen af varer anvendt i forbindelse med kontraktens udførelse, iii) forelæggelse af fyldestgørende dokumentation vedrørende underentreprise og varernes oprindelse på anmodning og iv) betaling af forholdsmæssig afgift for misligholdelse af forpligtelserne vedrørende underentreprise og oprindelse.

Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal i dokumenterne for den offentlige udbudsprocedure, som en IPI-foranstaltning finder anvendelse på, medtage en henvisning til disse forpligtelser, så erhvervsdrivende, der deltager i relevante procedurer, og særligt SMV'er, er fuldt ud bekendte med de gældende krav for det tilfælde, de tildeles kontrakten.

4.1. Forpligtelser vedrørende underentreprise i forbindelse med kontraktens udførelse

Ved underentreprise forstås en ordning, hvor en tredjepart udfører en del af kontrakten, og som ikke omfatter forhold, hvor der alene sker levering af varer eller dele, der er nødvendige for udførelse af en tjenesteydelse.

Erhvervsdrivende, som er blevet tildelt en kontrakt for udførelse af tjenesteydelser (herunder offentlige arbejder), er forpligtet til ikke at give mere end 50 % af den samlede kontraktværdi i underentreprise til erhvervsdrivende med oprindelse i et tredjeland, der er genstand for en IPI-foranstaltning.

I tilfælde af offentlige bygge- og anlægskontrakter udgør anvendelsen af materialer, varer og bestanddele, der skal indgå i eller udgøre en del af permanente konstruktioner i forbindelse med en bygge- og anlægskontrakt, ikke underentreprise, og skal som sådan ikke medtages i beregningen af kravet om de 50 %. Hvis f.eks. den tildelte kontrakt vedrører konstruktionen af en bro, skal omkostningerne forbundet med de anvendte materialer (såsom stål, beton, sten og asfalt) ikke medtages i beregningen af kontraktværdien med henblik på 50 %-tærsklen.

Varer, som kontrahenten har erhvervet til brug i forbindelse med kontraktens udførelse (såsom maskiner anvendt af en leverandør til at afprøve og installere de leverede varer, udstyr anvendt af en entreprenør til at anlægge en vej, computer(e) anvendt af en tjenesteydelsesleverandør til at udarbejde en undersøgelse), skal ikke medtages i beregningen af kontraktværdien med henblik på 50 %-tærsklen.

4.2. Forpligtelser vedrørende oprindelsen af varer anvendt i forbindelse med kontraktens udførelse

For så vidt angår kontrakter, hvis genstand omfatter levering af varer, er erhvervsdrivende, der har fået tildelt kontrakten, forpligtet til at sikre, at varer eller tjenesteydelser, der leveres som led i gennemførelsen af kontrakten, og som har oprindelse i det tredjeland, der er omfattet af IPI-foranstaltningen, højst udgør 50 % af kontraktens samlede værdi.

Derfor skal mere end 50 % af de varer, der anvendes i forbindelse med udførelsen af kontrakter om levering af varer, have deres oprindelse i Unionen eller et tredjeland, der ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen.

Alle varer, der leveres i forbindelse med en tjenesteydelseskontrakt, er omfattet af denne tærskel. Definitionen af varer er varer, som der henvises til i genstanden for en offentlig udbudsprocedure og i specifikationerne i den relevante kontrakt, men omfatter ikke input, materialer eller bestanddele, der indgår i de leverede varer. Materialer, varer og bestanddele, der skal indgå i eller udgøre en del af de erhvervede varer, er følgelig ikke omfattet af denne tærskel. Hvis indkøbet f.eks. vedrører leveringen af elektronisk udstyr, vil halvledere, der anvendes i forbindelse med fremstillingen af sådant udstyr, ikke blive medregnet i 50 %-værditærsklen, men mere end 50 % af sådant indkøbt elektronisk udstyr skal have oprindelse i et land, som ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen.

Den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed kan når som helst anmode om oplysningerne om oprindelsen af de anvendte varer under udførelsen af en kontrakt.

I givet fald skal den udvalgte tilbudsgiver, som har fået kontrakten tildelt, udtrykkeligt fastslå, at de leverede varer i forbindelse med kontraktens udførelse opfylder kravene vedrørende tærsklen for de leverede varers oprindelse. Kontrahenten skal i denne henseende give den ordregivende myndighed en erklæring, som kan udarbejdes på følgende måde: »Jeg bekræfter hermed, at højst 50 % af varerne, som er leveret i udførelsen af kontrakt XXX, har oprindelse i landet [X], der er omfattet af [XYZ] IPI-foranstaltning af [dato: xx.yy.zz]«.

Som led i procedurerne for risikovurdering og kontrol med hensyn til gennemførelsen af IPI-forordningens artikel 8 anbefaler Kommissionen, at de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder opfordrer den udvalgte tilbudsgiver til frivilligt at fremlægge en erklæring med angivelse af procentdelen af varer eller tjenesteydelser, der har oprindelse i lande omfattet af IPI-foranstaltninger, af den samlede værdi af kontrakten.

Denne frivillige erklæring skal i princippet fremlægges inden den endelige betaling af kontrakten og kan baseres på den eksisterende forsyningskæde og de kontrolordninger for sporbarhed, som virksomheden har indført som led i normal forretningsførelse. Når sådanne erklæringer fremlægges kan risikoen for omgåelse anses for lavere end, når sådanne oplysninger ikke foreligger.

4.3. Forpligtelser vedrørende forelæggelse af passende dokumentation på anmodning

Kontrahenten er forpligtet til at forelægge den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed fyldestgørende dokumentation på dennes anmodning for at godtgøre overensstemmelse med tærsklen vedrørende varernes oprindelse. Med henblik herpå er det tilstrækkeligt at forelægge dokumentation for, at mere end 50 % af kontraktens samlede værdi har oprindelse i andre tredjelande, der ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen.

I praksis kan der i forbindelse med en kontrakt om levering af varer opstå to situationer:

a)	Kontrahenten kan erhverve endelige produkter, som er blevet anvendt til udførelsen af kontrakten, i Unionen (eller et tredjeland) eller i et land omfattet af IPI-foranstaltningen.

b)	Kontrahenten kan have fremstillet disse varer med anvendelsen af bestanddele eller ingredienser, der har oprindelse i Unionen (eller et tredjeland) eller i et land omfattet af IPI-foranstaltningen.

Ikkepræferentielle oprindelsesregler som forklaret ovenfor finder anvendelse i begge situationer.

Hvis de importerede endelige varer i det første tilfælde har oprindelse i et land omfattet af en IPI-foranstaltning, kan deres andel af den samlede værdi af kontrakten ikke overstige 50 % af kontraktens værdi. Dette indebærer, at mere end 50 % af varerne, som er leveret på grundlag af kontrakten, skal have oprindelse i Unionen eller i tredjelande (som ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen). Kontrahenten kan dokumentere overholdelsen af denne tærskel ved at fremlægge relevante fakturaer og/eller ledsagende erklæringer fra eksterne leverandører. Når der er anvendt en udenlandsk valuta i fakturaerne, skal deres værdi omregnes til EUR på grundlag af den EUR-vekselkurs, som er gældende på erhvervelsestidspunktet.

Kontrahenten skal i det andet tilfælde dokumentere, at størstedelen (mere end 50 %) af de varer, som er fremstillet og leveret på grundlag af kontrakten, har opnået oprindelsesstatus i Unionen eller et tredjeland (som ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen). Selv om bestanddele, som har oprindelse i et land omfattet af IPI-foranstaltningen, kan anvendes, skal de have undergået væsentlig forarbejdning i fremstillingsprocessen, således at det endelige produkt opnår oprindelsesstatus i Unionen eller et tredjeland (som ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen) i overensstemmelse med de ikkepræferentielle oprindelsesregler som forklaret ovenfor.

Kontrahenten skal fremlægge oplysninger, certifikat, ledsagende dokument eller erklæring, som dokumenterer overholdelse af tærsklen vedrørende oprindelse. Sådan dokumentation består af dokumenter, der viser, at mere end 50 % af varerne har oprindelse i Unionen eller et tredjeland, der ikke er omfattet af en IPI-foranstaltning. Den indeholder endvidere en beskrivelse af fremstillingsprocesser, herunder prøveudtagning, beskrivelser eller fotografier, der gør det muligt at fastlægge de leverede varers oprindelse. Dokumentationen kan også bestå af en erklæring eller anden form for dokumentation fra en leverandør af varer i Unionen, hvis kontrahenten har erhvervet varerne på EU-markedet.

Relevante dokumenter kan endvidere være oprindelseserklæringer eller -certifikater. Sådanne dokumenter kan udstedes af den kompetente myndighed i varernes erklærede oprindelsesland (f.eks. af handelskammeret). Sådanne oprindelseserklæringer eller -certifikater giver imidlertid ingen oplysninger om rigtigheden af den erklærede oprindelse, for så vidt som tredjelande kan have forskellige regler om fastlæggelse af varers oprindelse. Denne form for certifikat giver blot en indikation af varernes fremstillingssted eller herkomststed. Derfor skal oprindelseserklæringer/certifikater ikke anses som juridisk dokumentation, men som et nyttigt element i fastlæggelsen af oprindelsen, som i tvivlstilfælde kan føre til yderligere kontrol.

4.4. Forpligtelser vedrørende betalingen af forholdsmæssig afgift

I tilfælde, hvor den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed har fastslået, at kontrahenten ikke har opfyldt forpligtelserne i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a)-b), eller hvor der foreligger rimelig tvivl om troværdigheden af kontrahentens fremlagte dokumentation i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), kan denne pålægge en forholdsmæssig afgift på mellem 10 % og 30 % af kontraktens samlede værdi (jf. artikel 8, stk. 1 litra d)). Det faktiske beløb af denne afgift vil skulle fastlægges i hvert enkelt tilfælde og kan afhænge af, men ikke begrænses til, en andel af varerne eller tjenesteydelserne, som der foreligger rimelig tvivl med hensyn til.

5. Hvordan og hvornår skal ordregivende myndigheder og ordregivende enheder anvende en IPI-foranstaltning

IPI-forordningens artikel 6, stk. 4, fastsætter, at IPI-foranstaltningen kun finder anvendelse på offentlige udbudsprocedurer med en anslået værdi over en tærskel, der fastsættes af Kommissionen i lyset af resultatet af undersøgelsen og høringerne og under hensyntagen til kriterierne i stk. 3 (8). Den anslåede værdi bør være lig med eller over 15 000 000 EUR eksklusive moms for bygge- og anlægsarbejder og koncessioner, og lig med eller over 5 000 000 EUR eksklusive moms for varer og tjenesteydelser.

Hvad angår anvendelsen af tærskler i denne forordning skal de relevante anslåede kontraktværdier beregnes i overensstemmelse med henholdsvis artikel 8 i direktiv 2014/23/EU, artikel 5 i direktiv 2014/24/EU og artikel 16 i direktiv 2014/25/EU.

En IPI-foranstaltning skal alene finde anvendelse på omfattede offentlige udbudsprocedurer, som er iværksat mellem denne IPI-foranstaltnings ikrafttræden og dens udløb, tilbagekaldelse eller suspension.

Hvad angår rammekontrakter vil IPI-foranstaltninger alene blive anvendt en gang ved tildelingen af rammeaftalen. IPI-foranstaltninger finder ikke anvendelse på kontrakter, der er baseret på en rammeaftale (i den såkaldte call-off-fase).

IPI-forordningens artikel 13, stk. 2, fastsætter, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder gennem Tenders Electronic Daily (TED) skal rapportere til Kommissionen om anvendelsen af IPI-foranstaltninger som en del af oplysningerne om kontrakttildelinger. Denne rapportering skal for hver relevant procedure indeholde oplysninger om anvendelsen af IPI-foranstaltninger, antallet af tilbud modtaget fra tredjelande, der er genstand for den relevante IPI-foranstaltning, antallet af tilbud, hvorpå udelukkelsen af tilbuddet eller scorejusteringen fandt anvendelse og om anvendelse af specifikke undtagelser fra IPI-foranstaltningen.

Der vil være specifikke felter i TED, som ordregivende myndigheder vil skulle udfylde.

En IPI-foranstaltning i form af scorejustering skal anvendes under evalueringen af tildelingskriterierne (nærmere bestemt på det tidspunkt, hvor den endelige score beregnes).

En IPI-foranstaltning i form af udelukkelse skal anvendes under evalueringen af udvælgelseskriterierne.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031 af 23. juni 2022 om adgangen for tredjelandes erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til Unionens markeder for offentlige udbud og koncessioner og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige udbud og koncessioner (Instrument for internationale offentlige udbud) (EUT L 173 af 30.6. 2022, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10. 2013, s. 1).

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 om tillæg til Europa-Parlamentets og Kommissionens forordning (EU) nr. 952/2013 så vidt angår gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12. 2015, s. 1).

(4) https://trade.ec.europa.eu/access-to-markets/en/content/harmonised-system-0.

(5) Se også »Guidance on non-preferential rules of origin«: https://taxation-customs.ec.europa.eu/system/files/2022-03/Guidance%20on%20non-preferential%20rules%20of%20origin.pdf.

(6) https://taxation-customs.ec.europa.eu/table-list-rules-conferring-non-preferential-origin-products-following-classification-cn_en.

(7) https://taxation-customs.ec.europa.eu/system/files/2022-03/Guidance%20on%20non-preferential%20rules%20of%20origin.pdf.

(8) Navnlig: a) proportionaliteten af IPI-foranstaltningen i forhold til tredjelandets foranstaltning eller praksis og b) tilgængeligheden af alternative forsyningskilder for de pågældende varer og tjenesteydelser med henblik på at undgå eller minimere en betydelig negativ indvirkning på ordregivende myndigheder og ordregivende enheder.