|
9.2.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 49/35 |
Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2023/C 49/13)
Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Anjou«
PDO-FR-A0820-AM03
Meddelelsesdato: 11.11.2022
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING
1. Officiel geografisk kode
Kommunerne i det geografiske område og området i umiddelbar nærhed er blevet ajourført med den officielle geografiske kode.
Dette har ingen indvirkning på det afgrænsede geografiske områdes perimeter.
Punkt 6 og 9 i enhedsdokumentet ændres.
2. Afgrænset parcelområde
Tidspunkterne for, hvornår den kompetente nationale myndighed har godkendt en ændring af det afgrænsede parcelområde inden for det geografiske produktionsområde, er blevet indføjet. Med afgrænsningen af parcelområdet inden for det geografiske produktionsområde kan de parceller, der egner sig til produktion af vin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, udpeges.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
3. Sammenstikning
Reglerne for sammenstikning for rødvine af de sekundære druesorter Grolleau og Pineau d'Aunis er blevet ændret for at give forrang til Grolleau, som har interessante egenskaber, navnlig som følge af klimaændringerne.
Enhedsdokumentet er ikke blevet ændret.
4. Beplantningstæthed
Minimumsafstanden mellem vinstokkene i en planterække ændres fra 1 m til 0,90 m.
Formålet med denne ændring er at øge beplantningstætheden for vinstokkene uden at ændre afstanden mellem rækkerne.
Der er også tilføjet en særlig bestemmelse for vinstokke på skråninger med en hældning over 10 %, for hvilke der gælder en minimumsafstand mellem vinstokkene på 0,80 m.
Formålet med denne tilføjelse er at tage hensyn til det særlige tilfælde med vinstokke, der er plantet på markante skråninger, som forårsager særlige forhold for beplantningen (beplantning parallelt med skråningen snarere end vinkelret herpå).
Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.
5. Beskæring
Beskæringsreglerne er blevet harmoniseret for så vidt angår betegnelserne i Anjou Saumur-området i Val de Loire.
Formålet med denne harmonisering er at forbedre de erhvervsdrivendes viden og forenkle kontrollen. Med denne ændring indføres en tilpasningsevne for vinavlere i forbindelse med frostepisoder, som forekommer stadig senere.
Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.
6. Kul til ønologisk brug
Forbuddet mod anvendelse af kul til ønologisk brug er blevet afskaffet for mousserende rosévine.
Forbuddet mod anvendelse af træflis er blevet afskaffet under vinfremstillingen for mousserende hvid- og rosévine.
Denne ændring vil om nødvendigt gøre det muligt at behandle en vis forurening og forbedre strukturen af basisvine, der skal eftergæres på flaske.
Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.
7. Tilknytning
Tilknytningen ændres ved at henvise til 2021 i stedet for 2018 og justere antallet af kommuner som følge af kommunesammenlægninger.
Punkt 8 i enhedsdokumentet ændres.
8. Overgangsforanstaltninger
De udløbne overgangsforanstaltninger slettes.
Der er tilføjet en overgangsforanstaltning efter den nye afgrænsning af parcelområdet i visse kommuner.
Enhedsdokumentet er ikke blevet ændret.
9. Mærkning
Mærkningsreglerne er blevet præciseret og harmoniseret for så vidt angår betegnelserne i Anjou Saumur-området i Val de Loire. Denne ændring er alene redaktionel.
Punkt 9 i enhedsdokumentet ændres.
10. Henvisning til kontrolstrukturen
Affattelsen af henvisningen til kontrolinstansen er blevet ændret for at harmonisere den med andre produktspecifikationer. Denne ændring er alene redaktionel.
Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.
11. Redaktionelle ændringer
Der er foretaget en række redaktionelle tilpasninger af produktspecifikationen.
Disse ændringer medfører ikke nogen ændring af enhedsdokumentet.
ENHEDSDOKUMENT
1. Produktets betegnelse
Anjou
2. Type af geografisk betegnelse
BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
|
5. |
Mousserende kvalitetsvin |
4. Beskrivelse af vinen(e)
1. Ikke-mousserende hvidvine
KORT SKRIFTLIG BESKRIVELSE
De har: — et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 11 % — et gæringsdygtigt sukkerindhold efter gæring på højst 3 g/l, eller højst 8 g/l, hvis det totale syreindhold udtrykt i gram vinsyre pr. liter højst er 2 g/l mindre end indholdet af gæringsdygtigt sukker. Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12,5 %. Indholdet af flygtig syre, det totale syreindhold og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i EU-lovgivningen. De ikke-mousserende hvidvine er generelt tørre vine, men de kan til tider have et gæringsdygtigt sukkerindhold og betegnes som »demi-sec« (halvtør), »moelleux« (halvsød) eller »doux« (sød). Deres aromatiske udtryk er generelt intenst med blomsteraromaer (hvidtjørn, syren, lind, jernurt, kamille osv.) og mere frugtige noter (citrusfrugter, blomme, pære, tørret frugt osv.). Smagen er rund og fyldig og afsluttes med friskhed og finesse.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
9,5 |
|
Totalt syreindhold, minimum |
|
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
|
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (mg/l) |
|
2. Ikke-mousserende rødvine
KORT SKRIFTLIG BESKRIVELSE
Vinene har: et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 10,5 % — et gæringsdygtigt sukkerindhold efter gæring på højst 3 g/l — for vine med benævnelsen »gamay« suppleret med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« et gæringsdygtigt sukkerindhold efter gæring på højst 2 g/l. Æble-mælkesyre-gæringen skal afsluttes for rødvinenes vedkommende. Rødvinene har, når de er klar til markedsføring i bulk, eller på emballeringstidspunktet et æblesyreindhold på højst 0,4 g/l. Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12,5 %. Indholdet af flygtig syre, det totale syreindhold og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i EU-reglerne, men ethvert parti uemballeret vin, der kan få benævnelsen »primeur« eller »nouveau«, har et indhold af flygtig syre på højst 10,2 milliækvivalenter pr. liter. Rødvinen lagres mindst frem til den 15. januar i året efter høståret. De ikke-mousserende rødvine har en smuk tanninstruktur. De har et ret intenst aromatisk udtryk, der hovedsagelig omfatter noter af røde bær. Strukturen er tydelig, men letheden skal vedblive at være dominerende. Det er behagelige vine, som skal drikkes inden for tre år efter høsten. Rødvine, der må mærkes med benævnelsen »gamay«, er friske, livlige og behagelige. De udvikler karakteristiske aromaer, som oftest frugtagtige. De bør generelt nydes unge.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
|
|
Totalt syreindhold, minimum |
|
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
|
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (mg/l) |
|
3. Mousserende vine
KORT SKRIFTLIG BESKRIVELSE
De mousserende vine er hvidvine eller rosévine. De basisvine, der anvendes til fremstilling af mousserende hvid- og rosévine, har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 10,5 %. De berigede basisvine, der anvendes til fremstilling af mousserende vine, har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 12 %. De basisvine, som ikke er blevet beriget, har efter gæring et gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) på højst 24 g/l. De basisvine, som er blevet beriget, har efter gæring et gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) på højst 5 g/l. De berigede basisvine, der anvendes til fremstilling af mousserende hvid- og rosévine, har et totalt alkoholindhold i volumen på højst 11,6 %. Efter berigelse har vinene – efter udviklingen af de mousserende egenskaber og før tilsætning af ekspeditionslikør – et totalt alkoholindhold i volumen på højst 13 %. Indholdet af flygtig syre, det totale syreindhold og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i EU-lovgivningen. De mousserende vine er hvidvine eller rosévine. De er kendetegnet ved deres finesse, ikke kun i udviklingen af bobler, men også det aromatiske udtryk og strukturen i smagen.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.) |
|
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.) |
|
|
Totalt syreindhold, minimum |
|
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter) |
|
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (mg/l) |
|
5. Vinfremstillingspraksis
5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
1. Beplantningstæthed – afstand
Dyrkningspraksis
Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 4 000 vinstokke pr. hektar. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2,50 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,90 meter.
For vindyrkningsparceller med en afstand mellem vinstokkene i en planterække på under 0,90 meter, men på mindst 0,80 meter, hvis hældning er over 10 %, er det ved høsten muligt at anvende den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.
Høsten fra parceller med en beplantningstæthed på under 4 000, men mindst 3 300 stokke pr. ha er berettiget til anvendelse af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, forudsat at produktspecifikationens bestemmelser om espalier og løvværkets højde overholdes. På disse vindyrkningsparceller må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 3 m, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 1 m.
2. Regler for beskæring
Dyrkningspraksis
Vinstokkene beskæres med enten kort, lang eller blandet sporebeskæring:
|
— |
Ikke-mousserende hvidvine (alle druesorter), ikke-mousserende rødvine (druesorterne Cabernet franc N, Cabernet-sauvignon N, Gamay N, Pineau d’Aunis N): Vinstokkene beskæres med højst 12 skud pr. vinstok. Vinstokkene kan beskæres med to yderligere skud pr. vinstok, såfremt årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok på det fænologiske stadium svarende til 11-12 blade (adskilte blomsterknopper) er højst 12. |
|
— |
Ikke-mousserende rødvine (druesorten Grolleau N): Vinstokkene beskæres med højst 10 skud pr. vinstok. Vinstokkene kan beskæres med to yderligere skud pr. vinstok, såfremt årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok på det fænologiske stadium svarende til 11-12 blade (adskilte blomsterknopper) er højst 12. |
|
— |
Mousserende hvid- og rosévine (druesorterne Chenin B, Gamay N, Grolleau G, Grolleau N, Pineau d’Aunis N): Vinstokkene beskæres med højst 12 skud pr. vinstok. |
Vinstokkene kan beskæres med fire yderligere skud pr. vinstok, såfremt årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok på det fænologiske stadium svarende til 11-12 blade (adskilte blomsterknopper) er højst 12.
3. Regler for beskæring
Dyrkningspraksis
Vinstokkene beskæres med enten kort, lang eller blandet sporebeskæring:
|
— |
Mousserende hvid- og rosévine (druesorterne Cabernet franc N, Cabernet-sauvignon N, Chardonnay B, Sauvignon B): Vinstokkene beskæres med højst 14 skud pr. vinstok. |
Vinstokkene kan beskæres med fire yderligere skud pr. vinstok, såfremt årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok på det fænologiske stadium svarende til 11-12 blade (adskilte blomsterknopper) er højst 14.
4. Kunstvanding
Dyrkningspraksis
Kunstvanding er ikke tilladt.
5. Berigelse
Væsentlig ønologisk fremgangsmåde
Til rødvine er berigelsesteknikker tilladt, og den maksimale delvise koncentration i forhold til de anvendte mængder er fastsat til 10 %.
Efter berigelsen må ikke-mousserende vines totale alkoholindhold i volumen ikke overstige 12,5 %.
De berigede basisvine, der anvendes til fremstilling af mousserende hvid- og rosévine, har et gæringsdygtigt sukkerindhold på ≤5 g/l og et total alkoholindhold i volumen på ≤11,6 %.
6. Anvendelse af træflis
Væsentlig ønologisk fremgangsmåde
For ikke-mousserende hvidvine er anvendelsen af træflis ikke tilladt.
For rødvine og mousserende vine er anvendelsen af træflis ikke tilladt undtagen under vinfremstillingen.
De basisvine, der anvendes til fremstilling af mousserende rosévine, kan være produceret ved udblødning (maceration) eller efter saignée-metoden (»afblødning«).
Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).
7. Løvværkets højde og espalier
Dyrkningspraksis
Løvværkets højde på espalieret er mindst lig med 0,6 gange afstanden mellem rækkerne, idet denne højde måles mellem løvværkets nederste grænse, som skal være mindst 0,40 m over jorden, og den øverste beskæringsgrænse, som er mindst 0,20 m over den øverste espaliertråd.
For vindyrkningsparceller med en beplantningstæthed på under 4 000 vinstokke pr. hektar, men på mindst 3 300 vinstokke pr. hektar, gælder endvidere følgende regler for espalieropbinding: Espalierpælene skal være mindst 1,9 meter høje målt fra jorden. Espalieret skal have fire rækker tråde. Den øverste tråd skal mindst være 1,85 meter over jorden.
5.2. Maksimumsudbytte
1. Ikke-mousserende hvidvine
65 hektoliter pr. hektar
2. Ikke-mousserende rødvine
65 hektoliter pr. hektar
3. Mousserende hvid- og rosévine
76 hektoliter pr. hektar
4. Benævnelsen »gamay«
72 hektoliter pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
|
a) |
Alle etaper af produktionen af de vine, der kan opnå den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Anjou«, »Cabernet d’Anjou« og »Rosé d’Anjou«, finder sted i det geografiske område, som omfatter følgende kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode 2021:
Det kortmateriale, der viser det geografiske område, kan ses på webstedet for Institut national de l'origine et de la qualité. |
|
b) |
Alle etaper af produktionen af de vine, der kan opnå benævnelsen »gamay«, finder sted i det geografiske område, som omfatter følgende kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode 2021:
Det kortmateriale, der viser det geografiske område, kan ses på webstedet for Institut national de l'origine et de la qualité. |
7. Druesorter til vinfremstilling
Cabernet franc N
Cabernet-Sauvignon N
Chenin B
Gamay N
Grolleau N
Grolleau gris G
Pineau d'Aunis N
8. Beskrivelse af tilknytningen
8.1. Ikke-mousserende vine
Det geografiske område strækker sig over to store geologiske enheder, hvor vindistriktet primært optager skråningerne langs floderne og nogle plateauer. Mod vest er Prækambrium- og Palæozoikum-soklen forbundet med det armorikanske bjergmassiv, og mod øst dækker Paris-bækkenets Mesozoikum- og Kænozoikum-substratum den gamle sokkel. Denne geologiske egenart adskiller den vestlige del af det geografiske område, der er kendetegnet ved forekomster af skifer, især skiferler, lokalt kendt som »Anjou noir«, fra den østlige del af det geografiske område, der er kendetegnet ved forekomsten af kalktuf (Saumur) lokalt kaldet »Anjou blanc«.
Det geografiske område er historisk set knyttet til den gamle provins Anjou og strækker sig i 2021 hovedsagelig over den sydlige halvdel af departementet Maine-et-Loire (68 kommuner) og de nordligste dele af departementerne Deux-Sèvres (11 kommuner) og Vienne (9 kommuner). I den nordlige del af departementet Maine-et-Loire vidner enkelte tilbageværende øer om en tid, hvor vinen vandt frem i hele departementet.
På de parceller, der er afgrænset til høst af druer, er jordene dannet af forskellige geologiske formationer. Selv om de er meget forskellige, er de generelt meget næringsfattige og har en begrænset vandtilbageholdelsesevne. De har også en god opvarmningsevne.
Det geografiske område nyder godt af et tempereret kystklima med temmelig små temperaturudsving takket være dels den relative nærhed til Atlanterhavet, dels den varmeregulerende rolle, som Loire og dens bifloder spiller for området, og endelig vinmarkernes beliggenhed på skråningerne. Nævnes skal også Anjous milde klima (»la douceur angevine«), som især kommer til udtryk gennem vinteren, det lange forår og efteråret, mens høje varmegrader er hyppige om sommeren. De nordvest-/sydøstvendte relieffer beskytter mod den ofte fugtige vestenvind. Det geografiske område får således beskedne nedbørsmængder takket være en føneffekt og læ for fugtigheden fra havet på grund af det højere Choletais- og Mauges-terræn. De årlige nedbørsmængder ligger på ca. 585 mm, mens der falder næsten 800 mm i Choletais.
Vinmarkernes eksistens i Anjou har været kendt siden det første århundrede e.Kr., og dette har været kontinuerligt. Vinstokkene står godt her, som man kan høre i Apollonius' digt (6. århundrede): »Ikke langt fra Bretagne ligger en by på en klippe, rig på gaver fra Ceres og Bacchus, som har fået sit navn Andégave (Angers) efter et græsk navn.« Selv om vindistriktet Anjou udvikler sig gennem Middelalderen under klostrenes forvaltning på selve Loires bredder og omkring Angers, opbygges omdømmet især fra det 12. og 13. århundrede. Senere bringer indflydelsen fra Henrik II og hertuginde Eleanor af Aquitaniens hof Anjou-vinen frem til de fineste tafler.
Produktionen udvikler sig kraftigt fra det 16. århundrede takket være de hollandske mellemmænd, der kom for at finde vine til eksport til deres hjemland og til kolonierne. Hollænderne forsyner sig rigeligt, og handelen er så blomstrende i det 18. århundrede, at floden Layon, der gennemskærer det geografiske område, bliver lagt i kanaler for at fremme transporten. Anjou-vinenes store berømmelse vækker imidlertid misundelse og afføder mange nye, opfindsomme skatter og afgifter, som får skadelige virkninger for handelen. Vendéerkrigens hærgen lagde til sidst vindistriktet øde. Fremgangen vendte tilbage i løbet af det 19. århundrede. I 1881 dækkede vindistriktet et areal på 45 000 ha, hvoraf 10 000 ha endnu stod tilbage i 1893 efter vinbladlusens angreb.
»Anjou« er primært kendt for sin produktion af hvidvine af druesorten Chenin B. Tilplantningen med Cabernet franc N og lidt senere med Cabernet-sauvignon N tog imidlertid fart efter vinbladluskrisen. Vinfremstillingen er i begyndelsen af det 20. århundrede primært rettet mod fremstillingen af »rouget«, som er det lokale navn for en let vin, der drikkes på caféer, og udviklingen er første etape i omdannelsen af Anjou-vindistriktet. Den anden etape af denne omdannelse bygger på de erfaringer, som producenterne har opnået med driften af disse vinmarker.
8.2. Ikke-mousserende vine
Observation og analyse af det bedste match mellem druesorten og dens beplantningssteder, vurdering af høstpotentialet og beherskelse af vinfremstillingsteknikkerne førte til rødvinsproduktionens udvikling fra 1960'erne.
Fremstillingen af ikke-mousserende vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Anjou« er fordelt på hvidvine, rosévine og rødvine.
Hvidvinen er generelt en tør vin, men den kan til tider have et gæringsdygtigt sukkerindhold og betegnes som »demi-sec« (halvtør), »moelleux« (halvsød) eller »doux« (sød). Dens aromatiske udtryk er generelt intenst med blomsteraromaer (hvidtjørn, syren, lind, jernurt, kamille osv.) og mere frugtige noter (citrusfrugter, blomme, pære, tørret frugt osv.). Smagen er rund og fyldig og afsluttes med friskhed og finesse.
Rødvinene har en god tanninstruktur. De har et ret intenst aromatisk udtryk, der hovedsagelig omfatter noter af røde bær. Strukturen er tydelig, men letheden skal vedblive at være dominerende. Det er behagelige vine, som skal drikkes inden for tre år efter høsten.
Rødvine, der må mærkes med benævnelsen »gamay«, er friske, livlige og behagelige. De udvikler karakteristiske aromaer, som oftest frugtagtige. De bør generelt nydes unge.
Kombinationen af et nordligt vindistrikt og et særligt landskab med et mildt klima og en original geologi og pedologi giver vinene en smagsidentitet, som kommer til udtryk gennem vinenes friskhed.
Mangfoldigheden i vinmarkernes placering med hensyn til geologi og jordbundsdannelse har givet producenterne mulighed for at finde de betingelser, hvor hver af de fremherskende druesorter kommer til optimalt udtryk. Vinproducenternes observationer og analyser af vinstokkene gør det muligt for dem at fastlægge den rette beplantning af vinområdet. Mens Anjou-området som sådan lader druesorten Chenin B udtrykke sine primære egenskaber som tør hvidvin, gør de solbeskinnede og sydvendte skråninger det således muligt for druesorten at udtrykke kompleksiteten i en mere moden vin, og hvis de klimatiske forhold i sensommeren er gunstige, kan den danne grundlag for halvsøde (»moelleux«) eller søde (»doux«) vine.
Mens druesorterne Grolleau N, Grolleau gris G eller Pineau d'Aunis N breder sig over de sand- og grusholdige bakker og plateauer til gavn for produktionen af frugtagtige rosévine, står Cabernet Franc N og Cabernet-Sauvignon N ligeledes godt i fladgrundet jord eller brunjord med reguleret vandtilførsel med henblik på produktion af runde rosévine med vedvarende aroma eller produktion af rødvine med en rustik lethed, der afrundes med en kort lagringsperiode som fastsat i produktspecifikationen.
Endelig står druesorten Gamay N bedst på parceller med jordbund dannet på Prækambrium-soklen midt i »Anjou noir«, undtagen alle placeringerne i »Anjou blanc«, som det fremgår af den geografiske enhed, som er defineret nærmere i produktspecifikationen for rødvine med benævnelsen »gamay«, midt i det geografiske område.
Producenternes knowhow, som de har opbygget gennem adskillige generationer, kommer ligeledes til udtryk i valget af teknikker til forarbejdning og af sammenstikningerne af druesorter alt efter formålet med produktionen og årgangen. Produktionens mangfoldighed er en fordel i erobringen af de forskellige markeder. Ikke alene på nationalt plan, hvor vinene nærmere bestemt nydes af indbyggerne i Angers og omegn og mange steder i Bretagne og Normandiet, men også uden for Frankrigs grænser, hvor vine med de kontrollerede oprindelsesbetegnelser »Anjou«, »Cabernet d'Anjou« og »Rosé d'Anjou« for en betragtelig dels vedkommende bidrager til den syvendeplads, som »Val de Loire« indtager på ranglisten over franske eksportregioner.
8.3. Mousserende vine
Produktionen af mousserende vine bygger på den historiske produktion af ikke-mousserende hvidvine. Allerede i det 15. århundrede bemærkede producenterne, at vin, der er tappet på flaske i løbet af vinteren, efter endnu en gæring på grund af forårsvarmen bliver perlende og samtidig bevarer sin aromatiske finesse. Først kaldtes den »perlevin« (pétillants), men mestringen af anden gæring på flaske, enten ved hjælp af gæringsdygtigt sukker i den delvist gærede most eller ved tilsætning af en tiragelikør, bidrog i begyndelsen af det 19. århundrede til udviklingen i produktionen af mousserende vine, der er begunstiget af de store underjordiske huler i kalktuffen, hvori vinen kan opbevares og lagres ved en konstant lav temperatur.
De mousserende vine er kendetegnet ved deres finesse, ikke kun i udviklingen af bobler, men også det aromatiske udtryk og strukturen i smagen.
Produktionen af mousserende vine har samme baggrund. Producenterne har kunnet konstatere, at de emballerede vine, der blev opbevaret i kælderen, ved vinterens slutning kunne undergå eftergæring. Den erfaringsbaserede beherskelse af denne »anden spontane gæring« førte i begyndelsen til fremstillingen af »perlevin«, især på basis af druesorten Chenin B. Denne sene druesort har egenskaber, en friskhed og subtile aromaer, som gør den særlig egnet til produktion af mousserende vine. Disse egenskaber blev allerede fra begyndelsen af det 19. århundrede udnyttet til produktionen af mousserende vine ved hjælp af forarbejdningen med »anden gæring på flaske«, navnlig tilskyndet af Jean-Baptiste Ackerman.
Høsten nyder særlig opmærksomhed. Høsten sikrer en optimal modenhed og en god balance mellem syre og sukker, som er nødvendig for at sikre såvel friskhed som en god udvikling af de mousserende egenskaber og potentialet til at blive en god gemmevin. Ovenikøbet udgør de underjordiske huler, især i hjertet af »Anjou blanc«, en fremmende faktor for forarbejdningen af disse vine, som kræver betydelig opbevarings- og håndteringskapacitet under ideelle lys-, luftfugtigheds- og temperaturforhold. Denne nøjeregnende praksis og disse teknikker er blevet anvendt på de blå druesorter til en mindre kendt produktion af mousserende rødvine.
Producenterne af de mousserende vine besidder i dag takket være over hundrede års opsparet erfaring en knowhow, der kommer perfekt til udtryk i sammensætningen af deres cuvéer. Lagringen på bærmen i mindst 9 måneder bidrager til udviklingen af vinenes kompleksitet.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)
API
Retlig ramme
EU-lovgivningen
Type supplerende betingelse
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen
Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstillingen og forarbejdningen af de vine, som kan opnå den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Cabernet d'Anjou« og »Rosé d'Anjou«, fremstillingen, forarbejdningen og lagringen af de ikke-mousserende vine, som kan opnå den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Anjou«, samt fremstillingen, forarbejdningen, lagringen og emballeringen af mousserende vine, som kan opnå den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Anjou«, omfatter følgende kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode 2021:
|
— |
departementet Indre-et-Loire: Saint-Nicolas-de-Bourgueil |
|
— |
departementet Loire-Atlantique: Ancenis-Saint-Géréon (området for den tidligere kommune Ancenis), Le Loroux-Bottereau, Le Pallet, La Remaudière, Vair-sur-Loire (området for den delegerede kommune Anetz) og Vallet |
|
— |
departementet Maine-et-Loire: Orée d'Anjou (området for den delegerede kommune Saint-Laurent-des-Autels) og Saint-Martin-du-Fouilloux. |
API-benævnelsen gamay
Retsgrundlag
EU-lovgivningen
Type supplerende betingelse
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen
Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstillingen og forarbejdningen af de vine, som kan opnå benævnelsen »gamay«, omfatter følgende kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode 2021:
|
— |
departementet Deux-Sèvres: Saint-Martin-de-Mâcon og Tourtenay |
|
— |
departementet Indre-et-Loire: Saint-Nicolas-de-Bourgueil |
|
— |
departementet Loire-Atlantique: Ancenis-Saint-Géréon (området for den tidligere kommune Ancenis), Le Loroux-Bottereau, Le Pallet, La Remaudière, Vair-sur-Loire (området for den delegerede kommune Anetz) og Vallet |
|
— |
departementet Maine-et-Loire: Antoigné, Artannes-sur-Thouet, Bellevigne-les-Châteaux, Brossay, Cizay-la-Madeleine, Le Coudray-Macouard, Courchamps, Distré, Doué-en-Anjou (området for den delegerede kommune Meigné), Épieds, Fontevraud-l’Abbaye, Montreuil-Bellay, Montsoreau, Orée d'Anjou (området for den delegerede kommune Saint-Laurent-des-Autels), Parnay, Le Puy-Notre-Dame, Rou-Marson, Saint-Just-sur-Dive, Saint-Martin-du-Fouilloux, Saumur, Souzay-Champigny, Turquant, Les Ulmes, Varrains og Vaudelnay |
|
— |
departementet Vienne: Berrie, Curçay-sur-Dive, Glénouze, Pouançay, Ranton, Saint-Léger-de-Montbrillais, Saix, Ternay og Les Trois-Moutiers. |
Emballering
Retsgrundlag
national lovgivning
Type supplerende betingelse
emballering i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen
De mousserende vine forarbejdes udelukkende ved eftergæring på flaske.
Opbevaringen på flaske på bærmen skal vare mindst 9 måneder.
De mousserende vine forarbejdes og markedsføres i flasker, hvori de mousserende egenskaber udvikler sig, undtagen vine, der sælges i flasker på højst 37,5 cl eller på over 150 cl.
Mærkning
Retsgrundlag
national lovgivning
Type supplerende betingelse
Supplerende bestemmelser om mærkningen
Beskrivelse af betingelsen
De valgfrie angivelser, hvis anvendelse i henhold til fællesskabsbestemmelserne kan reguleres af medlemsstaterne, må hverken i højden, bredden eller tykkelsen være større end det dobbelte af størrelsen af de skrifttyper, som navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse angives med.
Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres af den geografiske betegnelse »Val de Loire« i henhold til de i varespecifikationen fastsatte bestemmelser.
De skrifttyper, der anvendes for den geografiske betegnelse »Val de Loire«, må hverken i højde eller bredde være større end to tredjedele af de skrifttyper, som navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse angives med.
Benævnelsen gamay
Retsgrundlag
national lovgivning
Type supplerende betingelse
Supplerende bestemmelser om mærkningen
Beskrivelse af betingelsen
Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse følges af benævnelsen »gamay« for de vine, der opfylder de produktionsbetingelser, der er fastsat for denne benævnelse i produktspecifikationen.
Benævnelsen »gamay« skal være trykt på etiketterne efter navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og anføres med skrifttegn, der har samme farve og både i højde og bredde er højst to tredjedele af størrelsen af bogstaverne i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.
Benævnelsen »gamay« kan suppleres med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« for de vine, der opfylder de produktionsbetingelser, der er fastsat for denne benævnelse i produktspecifikationen.
Vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« skal også være påtrykt årgang.
Ikke-mousserende hvidvine
Retsgrundlag
national lovgivning
Type supplerende betingelse
Supplerende bestemmelser om mærkningen
Beskrivelse af betingelsen
De ikke-mousserende hvidvine skal præsenteres i handelsdokumenter, transportdokumenter og på etiketterne med benævnelserne »demi-sec«, »moelleux« eller »doux« svarende til det gæringsdygtige sukkerindhold (glukose + fruktose) i vinen, således som defineret i EU-lovgivningen. På etiketterne skal disse benævnelser placeres i samme synsfelt som navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.
Mindre geografisk enhed
Retsgrundlag
national lovgivning
Type supplerende betingelse
Supplerende bestemmelser om mærkningen
Beskrivelse af betingelsen
På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at det drejer sig om en matrikelregistreret lokalitet, og at navnet fremgår af høstanmeldelsen. Den navngivne matrikelregistrerede lokalitet skal være trykt med skrifttyper, der hverken i højden eller bredden er større end halvdelen af de skrifttegn, som indgår i den kontrollerede oprindelsesbetegnelses navn.
Link til produktspecifikationen
https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-cea1d3f7-577f-445e-9e58-b708a8d13eb8.