Begrundelse

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

EU's skove og andre træbevoksede områder bliver i stigende grad presset af klimaændringer og ikkebæredygtig direkte eller indirekte menneskelig anvendelse og aktivitet og de dermed forbundne ændringer i arealanvendelsen. Farer som naturbrande, skadegørerangreb, tørke og hedebølger, der ofte forstærker hinanden, vil sandsynligvis føre til hyppigere og mere intense katastrofale hændelser, som ofte rammer på tværs af de nationale grænser. Dette pres undergraver skovenes modstandsdygtighed og udgør en trussel mod deres evne til at opfylde de forskellige miljømæssige, sociale og økonomiske funktioner. Visse farer, f.eks. naturbrande, udgør også en direkte trussel mod menneskers sundhed og sikkerhed. Desuden øger de omkostningerne til skovforvaltning, herunder omkostningerne til bekæmpelse af naturbrande.

Et omfattende overvågningssystem af høj kvalitet, der dækker alle skove og andre træbevoksede områder i EU, kan bidrage til bedre at imødegå alle disse belastninger og farer. F.eks. kan hyppig overvågning af trædække og forstyrrelser heraf ved hjælp af jordobservationsteknologier suppleret med jordbaserede observationer afdække mønstre for skovenes sårbarheder og give beslutningstagerne mulighed for at træffe tilpasningsforanstaltninger. Uden denne viden kan medlemsstaterne heller ikke foretage rettidig og effektiv skovplanlægning. Langsigtet integreret planlægning er afgørende for at sikre balance i de mange krav til skovtjenester og skovressourcer samt modstandsdygtighed over for katastrofer i overensstemmelse med EU's politiske målsætninger og mål for skovtjenester, -anvendelse og -beskyttelse.

De nuværende overvågningsværktøjer er ikke fuldt ud egnede til formålet. Tjenester såsom det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS) under Copernicus og Copernicus-Landovervågningstjenestens højopløsningslag for skovtyper har sikret en vis grad af standardiseret telemålingsbaseret overvågning og data i EU. Arbejdet med at harmonisere jordbaserede data, der primært er indsamlet gennem nationale skovopgørelser, har imidlertid fokuseret på nogle få centrale variabler vedrørende træressourcer, såsom overjordisk biomasse, vedmasse og tilvækst. Selv i disse tilfælde er der mangler med hensyn til rettidighed og den bredere tilgængelighed af data, hvilket fører til usikkerhed om dataenes pålidelighed og begrænsninger med hensyn til deres anvendelse. Der er ikke gjort noget for at harmonisere andre jordbaserede data om variabler, navnlig vedrørende biodiversitet, hvilket gør det vanskeligt at foretage en vurdering af skovøkosystemets tilstand for hele EU. Desuden er der betydelige mangler i de tilgængelige data om skove, f.eks. for tørke eller skader forårsaget af barkbiller. Disse mangler hæmmer arealforvalternes og de relevante myndigheders effektive forebyggelse, beredskab og indsats. Desuden kan flere skovparametre såsom skovbiomasse og skovstruktur kun kortlægges og overvåges på en pålidelig måde i hele EU ved at kombinere jordbaserede observationer, telemåling og modellering. Denne kombination er kompleks og udfordrende, ofte på grund af problemer med dataudveksling og -adgang.

Manglen på oplysninger om skovenes tilstand og udvikling i forbindelse med forstyrrelser eller økosystemdynamikker gør det vanskeligt for de politiske beslutningstagere og skovforvalterne at se tendenser og opdage skader eller forringelse på et tidligt tidspunkt og sætte effektivt ind over for dem. Dette betyder, at skovene ikke i samme omfang kan levere økosystemtjenester, -varer og -funktioner til samfundet, herunder modvirkning af klimaændringer, hvor skovene spiller en central rolle.

Generelt er oplysningerne om skovenes tilstand i EU, deres økologiske, sociale og økonomiske værdi, det pres, de udsættes for, og de økosystemtjenester, de leverer, fragmenterede og mangelfulde, i vid udstrækning heterogene og inkonsekvente med datamangler og -overlapninger, og dataene leveres med betydelig forsinkelse og ofte kun på frivillig basis. Selv om der findes eksisterende rapporteringsprocesser, der indsamler data og oplysninger om skove og deres udvikling, såsom Eurostats europæiske skovregnskaber, Forest Europes rapporter om status over Europas skove eller FAO's globale skovressourcevurderinger, mangler EU et fælles system til konsekvent indsamling og udveksling af nøjagtige og sammenlignelige skovdata.

Den hurtige udvikling inden for overvågningsværktøjer og -teknologier, der anvendes til jordobservation via satellit eller fly (herunder droner) og i tjenester i det globale satellitnavigationssystem (GNSS) såsom Galileo, giver en enestående mulighed for at modernisere, digitalisere og standardisere overvågningen af skove som en tjeneste for alle skovbrugere og myndigheder. Dette kan gavne medlemsstaternes frivillige integrerede langsigtede planlægning og stimulere markedsvæksten inden for disse teknologier og dertil knyttede nye færdigheder, herunder for SMV'er i EU. Databeskyttelse og ejerskab skal respekteres.

På denne baggrund har dette forslag til formål at: i) sikre sammenhængende overvågning af høj kvalitet, der gør det muligt at følge fremskridt hen imod opfyldelsen af EU's mål, politiske målsætninger og mål, der vedrører skove, herunder biodiversitet, klima og kriserespons, ii) forbedre risikovurderingen og beredskabet samt iii) støtte evidensbaseret beslutningstagning blandt arealforvaltere og offentlige myndigheder og fremme forskning og innovation.

I de seneste år har EU-institutionernes og medlemsstaternes eksperter — i de relevante ekspertgrupper, herunder undergruppen under Den Stående Skovbrugskomité — gentagne gange og klart udtalt, at der er behov for at styrke EU's skovovervågning. EU's nye skovstrategi for 2030 bebudede derfor et særligt lovgivningsforslag om EU-skovovervågning, -rapportering og -dataindsamling, som også ville omfatte strategiske planer for skove og den skovbaserede sektor udarbejdet af de ansvarlige nationale myndigheder.

Nogle medlemsstaters nuværende instrumenter giver ikke mulighed for en integreret tilgang til skove som multifunktionelle økosystemer, da de ofte kun behandler skove ud fra specifikke politiske perspektiver: Nationale energi- og klimaplaner og langsigtede strategier omfatter f.eks. kulstofbinding, vedvarende energi og energieffektivitet, og nationale og regionale klimatilpasningsstrategier tager fat på klimatilpasningsbehov, men de tager ikke nødvendigvis hensyn til andre aspekter såsom biodiversitet eller modstandsdygtighed.

De fleste nationale planlægningsinstrumenter i EU er begrænset til en tiårig skovplanlægningscyklus. De tager derfor ikke hensyn til langsigtede klimaændringers indvirkning på f.eks. arternes udbredelse eller hyppighed og intensitet af ekstreme hændelser. Desuden følger de ofte ikke en fleksibel tilgang, hvilket betyder, at de ikke er i stand til at afspejle den politiske udvikling for skove og skovbrug på EU-plan og nationalt plan, hvilket kræver en struktureret indsats på et strategisk og fremtidsorienteret niveau.

Skovrelaterede EU-politikker har et langsigtet perspektiv og kræver strategisk fremsynethed baseret på rettidige og nøjagtige oplysninger. F.eks. skal de centrale mål om at gøre EU klimaneutralt (den europæiske klimalov og forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug — LULUCF-forordningen) og klimarobust (EU's tilpasningsstrategi) eller at bevare og genoprette europæiske økosystemer (den foreslåede EU-lovgivning om naturgenopretning) nås senest i 2050. Mange klimaændringsprognoser dækker perioden frem til udgangen af dette århundrede, herunder undersøgelser af, hvordan skovene vil reagere på og blive påvirket af de stadig hurtigere klimaændringer.

Desuden hæmmer de store forskelle i de nationale planlægningstilgange eller endda den manglende planlægning et hurtigt, sammenhængende og effektivt katastrofeberedskab, navnlig i forbindelse med trusler med en grænseoverskridende dimension såsom planteskadegørere eller naturbrande.

På denne baggrund sigter forslaget yderligere mod at støtte medlemsstaterne i frivillig integreret langsigtet planlægning for at styrke den konsekvente gennemførelse af de forskellige sektorbaserede politiske målsætninger og mål for at sikre skovenes modstandsdygtighed i et klima i forandring.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget har til formål at støtte en sammenhængende og effektiv gennemførelse af eksisterende EU-politikker, der direkte eller indirekte påvirker skovene inden for miljø og biodiversitet, klima, katastrofe- og risikoreduktion, energi og bioøkonomi.

Forslaget vil specifikt støtte følgende politiske instrumenter:

• EU's nye skovstrategi for 2030 ved at tilvejebringe videnbasen for en integreret tilgang til skove som multifunktionelle økosystemer og overvåge opfyldelsen af dens mål og målsætninger.

• Biodiversitetsstrategien for 2030 ved at fastlægge indikatorer til overvågning af gennemførelsen af: i) ambitionen om at øge skovenes kvantitet og kvalitet og deres modstandsdygtighed over for katastrofer såsom brande, tørke, skadegørere og sygdomme, der sandsynligvis vil stige som følge af klimaændringer, ii) målene om streng beskyttelse af de resterende primærskove og skove med gamle vækster og iii) videreudvikling af skovinformationssystemet for Europa.

• LULUCF-forordningen ved at forbedre overvågningen af indikatorer, hvilket vil lette rapporteringen af geografisk eksplicitte data om skovarealer.

• Forordningen om skovrydning ved at fastlægge indikatorer, der er relevante for skovrydning og skovforringelse, og som gør det muligt at følge fremskridtene i forhold til målet om ikkeforringelse.

• Bioøkonomistrategien ved at forbedre dækningen og overvågningen af indikatorer, der kan spore fremskridt hen imod bæredygtighed i EU og medlemsstaterne og bidrage til overvågningssystemet i Det Fælles Forskningscenters Videncenter for Bioøkonomi.

• Direktivet om vedvarende energi ved at styrke evidensgrundlaget i forbindelse med bæredygtighedskriterier for tilvejebringelse af biomasse til energiproduktion og navnlig ved at kræve, at medlemsstaterne har oplysninger om placeringen af primærskove og skove med gamle vækster.

• EU-civilbeskyttelsesmekanismen og EU's nyligt vedtagne mål for katastrofemodstandsdygtighed ved at forbedre tilgængeligheden af skovdata. Dette vil bidrage til at forbedre redskaberne til tidlig varsling af naturbrande og andre katastrofer, udvikle mere nøjagtige risikovurderinger og øge det overordnede beredskab til at håndtere fremtidige katastrofer.

• Den digitale dagsorden for Europa og dronestrategien 2.0 ved at fremme anvendelsen af telemålingsteknologier i skovovervågningen.

• Forordningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere ved at styrke evidensgrundlaget for skadegørerdynamikken.

•Sammenhæng med EU's politik på andre områder

Den europæiske grønne pagt opfordrede til, at der gøres en indsats for at forbedre kvantiteten og kvaliteten af skovarealer i EU og yderligere øge skovenes modstandsdygtighed. Den har til formål at opnå klimaneutralitet, fastsætte en højere biodiversitetsambition, sikre et sundt miljø, forbedre menneskers sundhed og trivsel og fremme en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi. Overvågning af status og tendenser for skove og økosystemer og multifunktionalitet, der støtter medlemsstaternes frivillige integrerede langsigtede planlægning, vil være afgørende for at kunne gøre dette effektivt.

Forslaget er udformet med henblik på at sikre synergier med andre politikker, herunder med deres regler om dataindsamling, -overvågning og -planlægning, der er relevante for skovene. Dette omfatter direktiverne om luft, vand og natur samt Kommissionens forslag til forordning om naturgenopretning og om ændring af de europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Forslaget vil også støtte klimapolitikken ved at gøre det muligt at overvåge fremskridtene med tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og muliggøre udbredelsen af kulstofbindende dyrkningsordninger under den foreslåede certificeringsramme for kulstoffjernelse. Forslaget er også i fuld overensstemmelse med den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid, navnlig forslag 2, som udtrykkeligt støtter indsatsen for "genplantning af skov, skovrejsning, herunder skove, der er gået tabt ved brand, og håndhævelse af ansvarlig skovforvaltning".

Forslaget kan også hjælpe EU med at udvise globalt lederskab og anspore det internationale samfund til at iværksætte en evidensbaseret målrettet indsats for at styrke skovenes modstandsdygtighed i et klima i forandring og forbedre den bæredygtige forvaltning af skovene som multifunktionelle økosystemer. Den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet omfatter et særligt mål for tilgængelige data, information og viden af høj kvalitet med henblik på integreret og deltagerorienteret forvaltning af biodiversitet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som giver EU ret til at handle med henblik på at nå målene i sin miljøpolitik. Formålene med EU's miljøpolitik er i henhold til artikel 191, stk. 1, i TEUF bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, navnlig bekæmpelse af klimaændringer. EU's politik på miljøområdet skal tage sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i EU. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

Det samme retsgrundlag ligger til grund for EU's foranstaltninger til beskyttelse af skovøkosystemernes naturarv. En skovovervågningsramme vil tilvejebringe de data, der vil gøre det muligt at overvåge målene i den europæiske grønne pagt vedrørende skove og udvikle politikker til bevarelse af skovøkosystemer. Miljø er et område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, så EU's indsats skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

En indsats på EU-plan er berettiget på grund af omfanget og den grænseoverskridende karakter af de skovafhængige markeder og den voksende risiko og usikkerhed i forbindelse med klimaændringer, som kræver overvågning af virkningerne af EU's politikker og lovgivning og en mere præcis og rettidig evaluering af behovet for politiske ændringer med henblik på at nå de politiske mål.

Dette vedrører navnlig forstyrrelser såsom udbrud af barkbiller, naturbrande eller storme, som alle har en betydelig grænseoverskridende dimension. Disse forstyrrelser bliver stadig hyppigere og mere intensive som følge af klimaændringerne, hvilket resulterer i højere omkostninger til forebyggelse og bekæmpelse samt stigende drivhusgasemissioner, tab af biodiversitet og markedsforvridninger. Eksempelvis hvad angår barkbiller, er tidlig opdagelse af hotspots for barkbiller afgørende for at reducere omfanget af efterskovning og dermed forbundne omkostninger og indkomsttab. Efterskovning kan, når det finder sted i stor skala, forstyrre træmarkedet med en særlig negativ indvirkning på SMV'er, der er stærkt afhængige af træprisen. Feromonfælder og anden jordovervågning kombineret med jordobservation, der leverer data af høj kvalitet, fremmer rettidig politisk indgriben og kan derfor spille en effektiv og virkningsfuld rolle med hensyn til at reducere omkostningerne. Som et andet eksempel vil det være vigtigt at forstå den type skov og plantemateriale, der findes i specifikke områder, for foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande og for at gøre operationerne under EU-civilbeskyttelsesmekanismen mere effektive, da de europæiske systemer til tidlig varsling af skovbrande vil blive forbedret.

Skovovervågningen er i øjeblikket mangelfuld og fragmenteret, hvilket forhindrer EU i at sætte hurtigt ind over for stressfaktorer og trusler (med en grænseoverskridende dimension), som anbefalet i EU's nye skovstrategi, og i at få mest muligt ud af omkostningseffektiv teknologisk udvikling og digital innovation, navnlig i forbindelse med jordobservation. Denne situation er opstået som følge af, at medlemsstaterne i mange år har handlet alene uden koordinering. Skovøkosystemerne strækker sig ofte på tværs af grænserne, men skovene betragtes tit som suveræne enheder, og der er indtil videre ikke blevet udviklet en konsekvent, tværnational tilgang til dataindsamling. Sunde og modstandsdygtige skove er af fælles interesse, og det er usandsynligt, at medlemsstaterne vil løse denne fragmenterede situation uden EU's indgriben.

Med hensyn til planlægning har flere medlemsstater indført planlægningsinstrumenter, men der er ikke i tilstrækkelig grad vedtaget sektorpolitikker, hvilket kan påvirke sammenhængen i den politiske beslutningsproces, både på medlemsstats- og EU-plan. Medlemsstaterne vil kunne gøre brug af det koordinerede forvaltningssystem for at sikre konsekvente tidsfrister for sektorbaserede skovpolitiske mål, samt at der medtages fælles oplysninger.

•Proportionalitetsprincippet

Den kombination af aspekter, der er valgt i forslaget, er forholdsmæssig, fordi den er begrænset til de aspekter, som medlemsstaterne skal gennemføre for at nå målene i den foreslåede forordning på tilfredsstillende vis. Med henblik herpå er medlemsstaterne kun forpligtet til at indsamle skovdata, der er knyttet til EU's lovgivning og politiske mål. Desuden vil den foreslåede forordning være baseret på udveksling af harmoniserede data fra eksisterende nationale dataindsamlingssystemer, hovedsagelig nationale skovopgørelser. Dette vil minimere behovet for, at medlemsstaterne skal tilpasse deres dataindsamlingsmetoder. For at sikre lave tilpasningsomkostninger er beskrivelserne af skovdataene blevet udvalgt på grundlag af det eksisterende harmoniseringsarbejde, der er udført i forbindelse med de nationale skovopgørelser. Forslaget sigter også mod at arbejde med eksisterende indberettede data, hvor dette opfylder kravene, og undgå overlapning af rapporteringsforpligtelser. Medlemsstaternes frivillige, langsigtede integrerede planlægning fremmes på grundlag af den eksisterende indsats.

På grund af spørgsmålets omfang og dets grænseoverskridende dimension er EU det eneste organ, der kan sikre en sammenhængende overvågningsramme og tilskynde til frivillig, langsigtet integreret planlægning, der samler medlemsstaterne. Fælles standarder for dataindsamling og -overvågning og et minimum af fælles planlægningselementer kan ikke udvikles på medlemsstatsplan.

Ingen af mulighederne ville indebære overførsel af beføjelser fra medlemsstaterne til EU ud over den nødvendige harmonisering og standardisering af overvågningen (ingen overførsel af beføjelser vedrørende operationelle valg i forbindelse med skovforvaltning).

•Valg af retsakt

En lovgivningsmæssig snarere end en ikkelovgivningsmæssig tilgang passer til emnet for dette initiativ og dets præcisionsniveau. Målene med dette forslag kan bedst nås ved hjælp af en forordning. Dette vil sikre en direkte og ensartet anvendelse af bestemmelserne i EU på samme tid og dermed tjene til harmonisering og tilvejebringelse af rettidige data. En forordning vil gøre det muligt at fastsætte fælles standarder, der er bindende og umiddelbart gældende i alle medlemsstater, uden den administrative byrde og den forsinkelse, der skyldes behovet for at gennemføre instrumentet i national ret.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant, da dette er et nyt lovgivningsinitiativ.

•Høringer af interessenter

I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering er denne forordning og den ledsagende konsekvensanalyse understøttet af en omfattende høringsproces. Kommissionen indsamlede feedback fra en lang række interessenter, især repræsentanter for medlemsstaterne, miljøorganisationer, forskningsinstitutter, skovbrugssammenslutninger og erhvervslivet. Høringerne blev gennemført ved en åben offentlig høring, i tre ekspertworkshopper og på møder med interessenter og medlemsstater. En særlig underarbejdsgruppe under Den Stående Skovbrugskomité mødtes fire gange, og to workshopper arrangeret af det tjekkiske og det svenske formandskab gav yderligere indsigt. De forskellige synspunkter gav værdifulde oplysninger og indsigt, som bidrog til udarbejdelsen af konsekvensanalysen og forslaget.

Indkaldelse af feedback

Indkaldelsen af feedback var åben fra den 8. april til den 6. maj 2022. Der var 116 svar fra 21 lande, hovedsagelig fra den brede offentlighed, NGO'er, offentlige myndigheder, erhvervssammenslutninger, erhvervsorganisationer og miljøorganisationer i faldende orden.

De fleste indlæg støttede initiativet om en EU-ramme for skovovervågning og strategiske planer på tværs af forskellige interessentgrupper, undtagen den brede offentlighed, hvor mindre end halvdelen viste støtte. Den primære bekymring, der blev givet udtryk for, var, at øget centralisering gennem dette initiativ ikke bør gøre den eksisterende nationale skovovervågning unødigt besværlig, og at ny lovgivning ikke bør forstyrre skovejernes nuværende forvaltningspraksis. Kommissionen tog hensyn til denne holdning i konsekvensanalysen og ved udformningen af forslaget.

Offentlig høring

Kommissionen gennemførte en åben offentlig høring fra den 25. august til den 17. november 2022 og modtog 314 gyldige bidrag.

Høringen indsamlede synspunkter om behovet for skovovervågning, relaterede teknologiske valg og foretrukne politik- og finansieringsmuligheder samt merværdien af strategiske planer for skove. Resultaterne bekræftede klart behovet for harmoniserede og rettidige oplysninger gældende for hele EU om forskellige aspekter såsom sundhed, forstyrrelser og klimaændringer af relevans for skove. Overvågningssystemerne bør være baseret på feltdata kombineret med telemålingsteknologier. De fleste respondenter mente, at integration af data fra medlemsstaternes overvågningssystemer var den bedste politiske løsningsmodel, mens et fælles EU-overvågningssystem mødte lige dele opbakning og modstand. Et sådant system bør finansieres gennem en kombination af medlemsstatsmidler, private midler og EU-midler Omkring halvdelen af respondenterne mente, at en helhedsorienteret tilgang, overordnet koordinering og sammenlignelighed og udveksling med andre medlemsstater tilfører den langsigtede planlægning merværdi. Kun et ubetydeligt antal respondenter kunne ikke se nogen merværdi.

Ekspertworkshopper

Kommissionen afholdt tre workshopper med tekniske eksperter i oktober-november 2022 om: 1) strategiske planer for skove, 2) nuværende og fremtidige muligheder for jordobservation med henblik på operationel skovovervågning og 3) fordele og omkostninger ved skovovervågning. Workshopperne gav værdifuldt input til konsekvensanalysen.

Den Stående Skovbrugskomités underarbejdsgruppe

Der blev afholdt fire møder med repræsentanter for medlemsstaterne mellem november 2022 og maj 2023 med henblik på tekniske drøftelser om politiske løsningsmodeller. Der blev indsamlet synspunkter, navnlig om indikatorernes dækning, brugen af jordobservation og mulige centrale aspekter af integreret langsigtet planlægning. Drøftelserne var baseret på resultaterne af den åbne offentlige høring og udkastet til konsekvensanalyse og var struktureret omkring foruddefinerede spørgsmål, der blev delt med gruppens medlemmer forud for møderne. Undergruppen vedtog derefter en rapport om det kommende initiativ.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget er baseret på den seneste videnskabelige dokumentation. Den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, understøttes af en undersøgelse udarbejdet af et hold eksterne eksperter, der er offentliggjort den [...]. De eksterne eksperter arbejdede tæt sammen med Kommissionen i de forskellige faser af undersøgelsen. Underarbejdsgruppens møder gav medlemsstaterne mulighed for at udveksle synspunkter om centrale aspekter af initiativet, herunder en foreløbig liste over skovindikatorer, resultaterne af den åbne offentlige høring og langsigtet integreret planlægning. Disse input blev taget i betragtning ved udarbejdelsen af konsekvensanalysen og dette forslag til forordning.

Kommissionen anvendte også mange andre informationskilder ved udarbejdelsen af dette forslag, navnlig resultaterne af EU's forsknings- og innovationsprojekter og anerkendte internationale rapporter.

Det Europæiske Miljøagentur ydede særlig ekspertise og var tæt involveret i udarbejdelsen af forslaget og konsekvensanalysen heraf.

•Konsekvensanalyse

Forslaget er baseret på en konsekvensanalyse. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen med forbehold den 17. februar 2023 1 . Udvalget for Forskriftskontrol fremhævede primært spørgsmålet om initiativets merværdi, navnlig med hensyn til langsigtet skovplanlægning og præsentation af forskellige EU-interventionsmuligheder ( EU's skove: ny EU-ramme for skovovervågning og strategiske planer (europa.eu) ). Som svar på udtalelsen blev forslagets merværdi præciseret, og der blev i konsekvensanalysen udviklet en hybrid løsning, der kombinerer obligatorisk overvågning og dataindsamling med frivillig planlægning.

Konsekvensanalysen omfattede fem politiske løsningsmodeller, hvoraf to blev forkastet på et tidligt tidspunkt i processen, fordi det var højst usandsynligt, at de ville opnå de ønskede resultater. De politiske løsningsmodeller nedenfor blev vurderet fuldt ud.

1) Helt frivillig løsningsmodel: Denne løsningsmodel vil sigte mod at opnå en fælles frivillig tilgang til skovovervågning og integreret planlægning for at sikre en sammenhængende opfyldelse af EU's mål og prioriteter vedrørende skove, samtidig med at medlemsstaterne får størst mulig fleksibilitet med hensyn til, hvordan de skal omsættes i deres nationale kontekst.

Kommissionen vil udstede frivillige retningslinjer for at styrke sammenhængen og sammenligneligheden i dataindsamlingen, fremme jordobservation og lette udarbejdelsen af evidensbaseret integreret skovplanlægning, f.eks. ved at tilbyde et fælles sæt grundlæggende krav og centrale elementer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til.

En ekspertgruppe vil støtte Kommissionen i udarbejdelsen af frivillige retningslinjer og lette koordineringen og udvekslingen af god praksis for at fremme harmoniseret national dataindsamling og styrke rammerne og mekanismerne for skovplanlægning.

Kommissionen vil fortsat levere eksisterende jordbrugstjenester gennem Copernicus-Landovervågningstjenesten vedrørende udvalgte skovdata såsom fænologi og primær nettoproduktivitet.

2) Lovgivningsmæssig løsningsmodel: Denne løsningsmodel har til formål at etablere en obligatorisk EU-ramme, der omfatter: i) etablering af et skovovervågningssystem med henblik på geolokalisering af skovarealer, ii) dataindsamling og -udveksling, herunder avanceret anvendelse af jordobservation, og iii) integreret skovplanlægning. Denne løsningsmodel har to delløsninger vedrørende omfanget af EU's indgriben i dækningen af skovdata, anvendelsen af jordobservationssystemer og udformning og udvikling af strategisk planlægning på medlemsstatsniveau.

Obligatoriske skovdata, der er fælles for begge delløsninger, vil blive opdelt i to grupper som anført nedenfor.

- Standardiserede data, som varetages af Kommissionen, der sikrer ensartet dataudveksling i hele EU. Disse data indsamles primært via jordobservation (f.eks. Copernicus) og er underlagt tekniske protokoller såsom dem, der allerede overvåges af Generaldirektoratet for Forsvarsindustri og Rummet og Det Fælles Forskningscenter.

- Harmoniserede data, som medlemsstaterne vil bidrage til med deres egne indsamlede data ved hjælp af deres egne undersøgelser såsom nationale skovopgørelser baseret på jordbaseret observation, men ved hjælp af jordobservationsværktøjer, hvor det er muligt og relevant. Selv om medlemsstaterne vil skulle levere harmoniserede data til Kommissionen i overensstemmelse med de fælles referencebeskrivelser, vil de ikke være forpligtet til at standardisere deres dataindsamlingsmetoder (f.eks. stikprøvemetoder og målemetoder), men kun til at gøre dataene tilgængelige på en harmoniseret måde, hvis kravene til datanøjagtighed er opfyldt. Det betyder, at medlemsstaterne fortsat kan anvende deres eksisterende dataindsamlingssystemer — hvor sådanne findes — uden større ændringer af de værktøjer, der anvendes i øjeblikket.

For så vidt angår de obligatoriske skovdata vil beskrivelser og metoder blive harmoniseret enten på grundlag af eksisterende beskrivelser og metoder eller på grundlag af dem, der er udviklet med støtte fra en ekspertgruppe (se nedenfor). Der vil blive foreslået standardisering for skovdata, hvor usikkerheden ved harmoniserede estimater er for høj.

I den anden delløsning medtages der yderligere skovdata, der rækker ud over eksisterende overvågnings- og rapporteringssystemer på EU-plan og internationalt plan, i skovovervågningssystemet. Det vil omfatte udstedelse af henstillinger fra Kommissionen om de integrerede langsigtede planer, som medlemsstaterne har udarbejdet.

3) Hybrid løsningsmodel: Denne løsningsmodel vil kombinere centrale aspekter af de frivillige og lovgivningsmæssige muligheder, der er beskrevet ovenfor. Overvågningsaspekter vil være obligatoriske for at løse problemet med det varierende datadækningsniveau og de forskellige tilgange til dataindsamling i medlemsstaterne (som i den anden delløsning i den lovgivningsmæssige løsningsmodel). Integreret skovplanlægning vil være frivillig for medlemsstaterne (som i den helt frivillige løsningsmodel).

En fuldstændig lovgivningsmæssig tilgang blev vurderet som den mest effektive og sammenhængende politiske løsningsmodel. Etablering af en fælles ramme ved hjælp af ét simpelt instrument vil imødekomme behovet for at fremme en helhedsorienteret og integreret tilgang til skove i overensstemmelse med EU's nye skovstrategi for 2030.

Den foretrukne løsningsmodel indebærer en kombination af aspekter fra begge delløsninger vedrørende omfanget af EU's intervention. Overvågning og udveksling af skovdata vil være obligatorisk på grundlag af fælles harmoniserede eller standardiserede beskrivelser og metoder for et sæt skovdata, der dækker alle prioriterede politikområder, herunder skovenes sundhedsmæssige modstandsdygtighed og biodiversitet. Dette er afgørende for at opfylde de strategiske mål for datasammenlignelighed, -kvalitet og -tilgængelighed.

Indsamling og udveksling af skovdata vil følge en trinvis tilgang, der tager hensyn til funktionaliteten med hensyn til tilgængeligheden af fælles beskrivelser og metoder, tilgængeligheden af jordobservationsbaserede værktøjer og metoder samt status for overvågning og dataudveksling i medlemsstaterne.

Skovinformationssystemet for Europa vil blive styrket som en eksisterende one-stop-shop. Dette vil øge gennemsigtigheden og lette de berørte parters adgang til skovinformation. Det vil understøtte en integreret forståelse af skovene, deres status og forskelligartede økosystemtjenester.

I erkendelse af den varierende anvendelse af jordobservation i medlemsstaterne vil det første sæt skovdata under skovovervågningssystemet blive overvåget på EU-plan ved hjælp af styrkede Copernicus-funktioner, som giver medlemsstaterne mulighed for at fravælge at anvende systemet eller bidrage med deres datasæt. Dette ville skabe balance mellem interessenternes synspunkter i den åbne offentlige høring og behovet for at sikre data af høj kvalitet og muliggøre omkostningsbesparelser.

Obligatoriske langsigtede planer, der omfatter et fælles sæt grundlæggende aspekter i kombination med Kommissionens fremsættelse af henstillinger om deres udvikling, vil hjælpe medlemsstaterne med at fastsætte yderligere kontekstspecifikke prioriteter, mål og foranstaltninger på en måde, der let kan deles på EU-plan, samtidig med at der sikres en integreret tilpasning til EU's politikker for skovbevarelse og -anvendelse.

Den ekspertgruppe, der er ved at blive nedsat som led i den nye EU-skovforvaltning, der er oprettet i overensstemmelse med skovstrategien [forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse XX om ændring af Rådets beslutning 89/367/EØF om nedsættelse af en stående skovbrugskomité], vil bl.a. udstikke rammerne for samarbejdet og koordineringen mellem Kommissionen og medlemsstaterne og støtte Kommissionen i udarbejdelsen af fælles beskrivelser og protokoller for skovdata og dataindsamling. Denne ekspertgruppe bør også være åben for deltagelse af eksperter fra tiltrædelseslandene.

Den foreslåede kombination af øget standardisering og forbedret harmonisering af skovdata vil bane vejen for et meget stærkt indre marked i hele EU for SMV'er, der er aktive i denne sektor. Den bygger også direkte på operationelle produkter, der i øjeblikket varetages af Generaldirektoratet for Forsvarsindustri og Rummet. Disse produkter udgør en solid platform for udvikling af de specifikke skovovervågningslag i dette forslag. Desuden vil den foreslåede kombination skabe en klar lovgivningsmæssig ramme for og bygge på Kommissionens (Det Fælles Forskningscenters) og Det Europæiske Miljøagenturs erfaringer med at forbedre og harmonisere eksisterende kortlag som dem, der allerede produceres under Copernicusprogrammet.

Det digitale geografiske datamarked er et dynamisk, men — med hensyn til skove — et fragmenteret og yderst teknisk marked. Den foretrukne løsningsmodel vil give telemålingsvirksomheder, undersøgelsesudbydere og databehandlingsspecialister mulighed for at standardisere og legalisere produkter for næsten halvdelen af EU's landområde. Derved vil det også fremme innovation inden for avancerede digitale værktøjer i sektoren, f.eks. med hensyn til bedre digitale værktøjer til at fastlægge indikatorer for hele EU, der er nødvendige for at vedtage klima- og biodiversitetspolitikken (f.eks. kulstoffjernelse og certificering af tiltag i skove).

Forslaget, der er baseret på den foretrukne løsningsmodel, hænger tæt sammen med central eksisterende lovgivning såsom LULUCF-forordningen, forordningen om skovrydning og direktivet om vedvarende energi samt til forslag, der er under forhandling (certificering af kulstoffjernelse, forordningen om naturgenopretning, nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber). Det udnytter således synergierne i et fælles overvågningssystem, der sikrer interoperabilitet mellem overvågningskravene under de forskellige lovgivningsmæssige rammer uden at øge den reguleringsmæssige byrde for medlemsstaterne.

Den skovovervågning, der skal etableres i henhold til forslaget, vil føre til et omkostningseffektivt system baseret på stordriftsfordele, hvor skovdataprodukter i hele EU kan fremstilles i overensstemmelse med standardiserede definitioner og tekniske specifikationer, hvilket vil betyde, at de ikke skal udvikles individuelt på nationalt plan. Dette vil således muliggøre en mere effektiv gennemførelse af ovennævnte lovgivning. Ekstrapolerede resultater fra et casestudie om erstatning af en enkelt indikator (jordbaseret kortlægning af rydninger) med Copernicus-satellitdata viser f.eks. potentielle kumulative fordele på mellem 28 mio. EUR og 38 mio. EUR inden 2035 i alle medlemsstater.

I de tilfælde, hvor der allerede findes nationale overvågningssystemer, vil forslaget ikke kræve væsentlige ændringer med hensyn til dataindsamlingsmetoder, men giver snarere stor plads til fleksibilitet, idet det kun kræves, at medlemsstaterne harmoniserer de anslåede aggregerede værdier i overensstemmelse med fælles definitioner. Dette vil føre til en forbedring af systemets omkostningseffektivitet og en reduktion af den administrative byrde for de nationale myndigheder.

Dette effektive og omkostningseffektive skovovervågningssystem vil tjene flere formål:

- forbedring af data til politikudformning og gennemførelse af politikker, herunder ved at tilvejebringe mere ajourførte oplysninger om naturlige forstyrrelser og skovkatastrofer på tværs af medlemsstaterne, og

- åbning af muligheden for, at individuelle skovforvaltere kan markedsføre deres økosystemtjenester, såsom kulstoffjernelse, på grundlag af sammenlignelige og troværdige data.

De fleste fordele ved initiativet er indirekte, herunder den mindre administrative byrde for virksomheder, skovforvaltere, forvaltninger og den brede offentlighed i forbindelse med søgning efter skovrelaterede oplysninger i overensstemmelse med den digitale dagsorden for Europa. Offentlig adgang til pålidelige og troværdige data kan også gøre det lettere for forskere, politiske beslutningstagere og skovindustrien at anvende skovdata og banen vejen for innovative SMV'ers udvikling af nye databaserede tjenester.

Rettidige og nøjagtige oplysninger om kulstoflagre og -strømme i deres skove kan give skovforvaltere mulighed for bedre at identificere, hvor der er potentiale for yderligere kulstoffjernelse med henblik på certificering, samt planlægge passende bæredygtige forvaltningsmetoder på den mest effektive måde. Den økonomiske værdi af EU's skovareals nettokulstofdræn kan anslås til 32,8 mia. EU. EU's skove og træprodukter fjerner i øjeblikket ca. 380 mio. ton CO2-ækvivalenter om året. En EU-ramme for rettidig jordobservation og langsigtet planlægning vil forbedre tidlig og hurtig opdagelse af skovforstyrrelser og tilpasning af skove og den skovbaserede sektor til klimaændringerne. I 2100 forventes virkningen af temperaturstigninger på 32 træarter i Europa at reducere værdien af det europæiske skovareal med 27 % på grund af en forventet nedgang i økonomisk værdifulde arter. En strategisk og velfunderet indsats i dag vil mindske denne nedgang i morgen og hjælpe EU til at nå sit mål om klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i den europæiske klimalov.

Med hensyn til omkostningerne ved den foretrukne løsningsmodel forventes disse at blive afholdt af medlemsstaterne og Den Europæiske Union, mens SMV'er stort set ikke vil blive berørt. De fleste omkostninger for medlemsstaterne vil vedrøre behovet for at foretage en regelmæssig systematisk indsamling af jorddata i et netværk af overvågningssteder. Dette arbejde udføres i øjeblikket i forbindelse med de nationale skovopgørelser i de fleste medlemsstater. Hvis en medlemsstat skal udarbejde en national skovopgørelse, anslås de dermed forbundne omkostninger til 42 EUR/km² skovareal (baseret på de omkostninger, som tre medlemsstater har afholdt i forbindelse med udarbejdelse af nationale skovopgørelser — i et femårs interval og med anvendelse af jordobservation). Omkostningerne ved harmonisering af skovdata er blevet anslået til 10 000 EUR pr. indikator. Tilføjelse af en ny indikator til en allerede udarbejdet skovopgørelse vil sandsynligvis ikke medføre betydelige ekstraomkostninger. For nogle få indikatorer, der er udvalgt under den foretrukne løsningsmodel, såsom kortlægning af primærskove og skove med gamle vækster eller skovhabitater i henhold til habitatdirektivet, kan det imidlertid være nødvendigt med feltundersøgelser ud over skovopgørelserne, hvilket medfører yderligere omkostninger for medlemsstater med store skovarealer.

Omkostningerne til udarbejdelse og formidling af en integreret langsigtet plan anslås til 600 000 EUR (baseret på de omkostninger, som Tyskland har afholdt i forbindelse med sin skovstrategi for 2050).

I betragtning af at bedre viden og planlægning vil føre til bedre forvaltningsbeslutninger og politikudformning vedrørende skovene, vil forslaget indirekte bidrage til opfyldelsen af flere mål for bæredygtig udvikling, herunder om sundhed (mål nr. 3), vand (mål nr. 6), ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion (mål nr. 12), klimaindsatsen (mål nr. 13) og livet på land (mål nr. 15). Med hensyn til ren energi til en overkommelig pris (mål nr. 7) kan der forventes positive virkninger og potentielle kompromiser. Bedre viden og planlægning, der fremmer en mere bæredygtig forvaltning, kan føre til større eller mere langsigtet forsyning af træbiomasse til vedvarende energi, men der er risiko for overfældning. En lignende effekt antages for anstændigt arbejde og økonomisk vækst (mål nr. 8) med bedre viden og planlægning, der støtter nye bioøkonomiske aktiviteter og beskæftigelsesmuligheder, men fører til et fald i de traditionelle sektorer.

Den foretrukne løsningsmodel vil styrke den bæredygtige levering af økonomiske, sociale og kulturelle skovressourcer og -tjenester, hvis politikerne og beslutningstagerne, herunder skovforvaltere, støtter mere målrettede og evidensbaserede foranstaltninger. Udbuddet af tømmer blev f.eks. anslået til ca. 16 mia. EUR i 2021, og værdien af lovgivningsmæssige og kulturelle økosystemtjenester (dvs. oversvømmelseskontrol, vandrensning og rekreative aktiviteter — skove tegnede sig for den største andel af den samlede værdi af naturbaserede rekreative aktiviteter) blev anslået til ca. 57 mia. EUR.

Konklusioner

Forslaget svarer til den foretrukne løsningsmodel i konsekvensanalysen for så vidt angår alle ovennævnte aspekter med undtagelse af integreret langsigtet planlægning. På grundlag af høringen af medlemsstaterne besluttede Kommissionen at begrænse interventionsniveauet til frivillig integreret planlægning. Dette vil have indvirkning på både de dermed forbundne omkostninger og fordelene ved forslaget i forhold til den foretrukne løsningsmodel. Uden en forpligtelse til at udvikle eller ajourføre integrerede langsigtede planer vil der ikke nødvendigvis opstå administrative omkostninger for medlemsstaterne. Medlemsstater, der beslutter at vælge de integrerede langsigtede skovplaner, vil imidlertid drage fordel af en styrket klimatilpasning af skovene, forbedret sammenhæng mellem og virkning af politikker og undgåelse af kompromiser og konflikter.

•Målrettet regulering og forenkling

I overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om bedre lovgivning er forslaget udarbejdet på en inkluderende måde baseret på gennemsigtighed og løbende samarbejde med de interesserede parter. I overensstemmelse med "én ind, én ud-princippet" er der foretaget en analyse af de administrative konsekvenser. De administrative omkostninger vil hovedsagelig påhvile EU og medlemsstaternes offentlige forvaltninger. De administrative omkostninger for virksomheder, herunder skovejere og personer, skønnes at være ubetydelige, da initiativet ikke indfører nye direkte administrative krav, der gælder for disse grupper.

De offentlige myndigheder i medlemsstaterne vil skulle afholde administrative omkostninger til at sikre, at deres overvågningssystemer opfylder de minimumsstandarder for dataindsamlingshyppighed og indikatordækning, der er fastsat i dette forslag. Hvis de vælger den frivillige planlægning, vil de også have administrative omkostninger i forbindelse med udarbejdelse eller ajourføring af langsigtede integrerede skovplaner, revision heraf og overvågning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå de mål, der er fastsat i planen. De administrative omkostninger vil afhænge af medlemsstaternes individuelle udgangspunkter.

Øget anvendelse af avancerede skovovervågningsteknologier og forbedret tilgængelighed af og adgang til skovdata gennem den fælles digitale platform for skovinformationssystemet for Europa vil mindske den administrative byrde for virksomheder, den brede offentlighed og forvaltninger i forbindelse med søgning efter skovrelaterede oplysninger.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, navnlig de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det bidrager til retten til et højt miljøbeskyttelsesniveau og til at forbedre miljøkvaliteten i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling i chartrets artikel 37.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Gennemførelsen af forslaget vil kræve menneskelige ressourcer i Kommissionen som anført i vedlagte finansieringsoversigt. De personalemæssige konsekvenser for Kommissionen forventes at blive afhjulpet ved hjælp af yderligere bevillinger som skitseret i finansieringsoversigten.

Gennemførelsen vil også kræve støtte fra Det Europæiske Miljøagentur, som får brug for ekstra ressourcer som anført i finansieringsoversigten.

Kommissionens udgifter til udvikling og levering af centrale telemålingsdata og -produkter dækkes af Copernicusprogrammet. Omkostninger til specifikke produkter, der endnu ikke er tilgængelige, dækkes af de supplerende ressourcer, der er fastsat i denne forordning for Det Europæiske Miljøagentur.

Dette forslag indeholder artikler, der beskriver det videre arbejde, der vil være nødvendigt for at gennemføre forordningen, herunder en beføjelse til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter (f.eks. med henblik på at udvikle tekniske specifikationer og bestemmelser om dataindsamling for yderligere indikatorer, herunder dem, der kræver integration af telemåling og jordbaserede data).

De nærmere virkninger for budgettet og de menneskelige og administrative ressourcer, der kræves, fremgår af finansieringsoversigten i forslaget. Omkostningerne i forbindelse med de yderligere opgaver, som Kommissionen skal påtage sig, vil blive dækket af LIFE-programmet. De opgaver, der overdrages til Det Europæiske Miljøagentur, vil blive finansieret gennem en omfordeling under LIFE-programmet. Mulighederne under EU's rammeprogram for forskning og innovation, såsom det kommende partnerskab "Skove og skovbrug for en bæredygtig fremtid", bør bidrage yderligere til udviklingen af forbedrede, sammenhængende og ajourførte skovdata i medlemsstaterne.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Senest ved denne forordnings ikrafttræden vil Kommissionen udarbejde en plan baseret på en række milepæle for at spore gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de specifikke mål (f.eks. vedtagelse af tekniske gennemførelsesforanstaltninger vedrørende dataharmonisering og -standardisering og om forvaltningsrammen) i forhold til en specifik tidsramme.

Desuden vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne regelmæssigt (hvert andet år) overvåge iværksættelsen og virkningen af foranstaltningerne på grundlag af følgende aspekter:

·antal skovdata med en fælles definition

·antal skovdata med harmoniserede eller standardiserede dataindsamlingsmetoder

·medlemsstaternes indberetning af data til skovinformationssystemet for Europa

·dataadgang via skovinformationssystemet for Europa (gennemsnitligt antal klik/måned)

·nationale tilpasningsstrategier og risikovurderings- og risikostyringsstrategier baseret på fælles indikatorer

·udvikling på markedet for digitale skovtjenester (navnlig antallet af SMV'er)

·antal frivillige integrerede langsigtede planer vedtaget af medlemsstaterne

·graden af tilpasning af frivillige integrerede langsigtede planer til det fælles sæt af grundlæggende aspekter, der skal overvejes, og

·anvendelse af EU-midler til støtte for overvågningsaktiviteter.

Kommissionen vil også iværksætte en evaluering på grundlag af ovennævnte aspekter og aflægge rapport til Rådet og Parlamentet om gennemførelsen af forordningen fem år efter dens ikrafttræden.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

De vigtigste bestemmelser i den foreslåede forordning er beskrevet nedenfor.

I artikel 1 fastsættes formålet med denne forordning om oprettelse af en skovovervågningsramme. Her fastlægges forordningens vejledende principper og overordnede mål, også med hensyn til frivillig integreret langsigtet planlægning på medlemsstatsniveau og styrket forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

I artikel 3 beskrives det skovovervågningssystem, der skal oprettes og drives af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, med angivelse af dets elementer. Det fastsætter regler og ansvarsområder for Kommissionen og giver Det Europæiske Miljøagentur mandat til at bistå Kommissionen med gennemførelsen af overvågningssystemet, herunder skovinformationssystemet for Europa.

Artikel 4 fastsætter de regler, der gælder for det første element i skovovervågningssystemet, nemlig det geografisk eksplicitte identifikationssystem til kortlægning og lokalisering af skovenheder.

I artikel 5 fastsættes reglerne for overvågningsrammen for indsamling af skovdata (andet element i skovovervågningssystemet) med angivelse af tids- og datakrav for Kommissionen for så vidt angår standardiserede skovdata og hyppighedskravene for medlemsstaterne for så vidt angår harmoniserede skovdata. Ved forordningen tillægges Kommissionen yderligere beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre specifikationerne for de standardiserede skovdata i bilag I.

Artikel 6 giver medlemsstaterne mulighed for at fravælge den standardiserede indsamling af skovdata, der drives af Kommissionen, ved at levere nationale data i overensstemmelse med standardiserede specifikationer og sikre kvalitetsvurdering.

I artikel 7 fastsættes de regler, der gælder for det tredje element i skovovervågningssystemet, nemlig rammen for udveksling af skovdata, med angivelse af tids- og harmoniseringskrav for medlemsstaterne og de relevante beføjelser til Kommissionen til at udvikle yderligere tekniske regler. Det fastsætter kravene til medlemsstaterne og Kommissionen om at gøre dataene offentligt tilgængelige, også i skovinformationssystemet for Europa. Det tillægger Kommissionen yderligere beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre specifikationerne for de harmoniserede data i bilag II.

I henhold til artikel 8 skal Kommissionen og medlemsstaterne indsamle yderligere skovdata på grundlag af passende metoder, og Kommissionen tillægges beføjelser til at fastlægge sådanne metoder.

Artikel 9 præciserer Kommissionens og medlemsstaternes ansvar for at udvikle kompatible dataudvekslingssystemer, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage regler for at sikre kompatibiliteten mellem datalagrings- og -udvekslingssystemer og fastsætte sikkerhedsforanstaltninger vedrørende overvågningsstedernes præcise geografiske placering.

Artikel 10 fastsætter Kommissionens og medlemsstaternes roller og ansvarsområder med hensyn til at sikre datakvalitetskontrol og giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte nøjagtighedsstandarder og regler om kvalitetsvurdering via delegerede retsakter og specifikke regler om vurderingsrapporter og afhjælpende foranstaltninger via gennemførelsesretsakter.

Artikel 11 og 12 fastlægger en forvaltningsramme med regler og principper for koordinering og samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og relevante regionale interessenter og de nationale korrespondenters rolle.

Artikel 13 giver medlemsstaterne mulighed for at udarbejde eller tilpasse eksisterende integrerede langsigtede skovplaner, idet det yderligere præciserer de aspekter, der skal tages i betragtning i planerne, og forpligtelsen til at gøre dem offentligt tilgængelige.

I henhold til artikel 16 skal forordningen løbende tages op til revision, og Kommissionen skal aflægge rapport om gennemførelsen heraf senest fem år efter dens ikrafttræden.

2023/0413 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en overvågningsramme for modstandsdygtige europæiske skove

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 3 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Skove og andre træbevoksede områder dækker tæt på halvdelen af Unionens landoverflade og spiller en central rolle, når det drejer sig om tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, bevarelse og genopretning af biodiversitet, sikring af en stærk skovbaseret bioøkonomi og fremgangsrige landdistrikter, bevarelse af kulturarv og skabelse af rekreative muligheder og uddannelsesmuligheder med henblik på EU-borgernes trivsel. Skove leverer vitale økosystemtjenester, f.eks. ved at regulere klimaet, rense luften, levere vand og regulere vandtilførslen, kontrollere oversvømmelser og erosion, være et habitat for biodiversitet og en kilde til genetiske ressourcer. Sunde skovøkosystemer støtter en væsentlig del af bioøkonomien i Unionen, leverer råmaterialer (træ og andre skovprodukter som f.eks. fødevarer og planter til medicinsk brug) til en række sektorer, og den udvidede skovbaserede værdikæde støtter i øjeblikket 4,5 mio. arbejdspladser i Unionen. Skovområder er den primære bidragyder til Unionens kulstofdræn og bør spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at opfylde forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 ("den europæiske klimalov") 4 , herunder Unionens mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, og lovgivningspakken "Fit for 55", særlig de nye overvågningsforpligtelser, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets reviderede forordning (EU) 2018/1999 5 , for så vidt angår Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 ("LULUCF-forordningen") 6 . Skovområder er også genstand for andre forpligtelser, f.eks. forpligtelserne vedrørende beskyttelse af arter og naturtyper i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF 7 , skovrydning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 ("forordningen om skovrydning") 8 , [naturgenopretning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [X/X] 9 ] og vedvarende energi i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 ("direktivet om vedvarende energi") 10 . Skove og skovbrug er desuden afgørende, når det drejer sig om at gennemføre væsentlige prioriteter som f.eks. det nye europæiske Bauhaus 11 eller EU's bioøkonomistrategi 12 .

(2)Imidlertid har hidtil usete tørker, barkbilleangreb og naturbrande som følge af klimaændringer allerede forårsaget skovdød og midlertidigt tab af skov i mange medlemsstater de seneste år. Hyppigheden og omfanget af ekstreme klima- og vejrfænomener forventes af stige yderligere. En større andel af Unionens skove er sårbare over for virkningerne af disse fænomener, som har negative konsekvenser for skovejere, skovbaserede industrier, værdikæder, indkomstmuligheder i landdistrikterne, skovenes biodiversitet og deres evne til at levere vitale økosystemtjenester, som EU-borgernes trivsel og Unionens bioøkonomi er afhængige af. Risici som f.eks. naturbrande og skadegørerangreb er af grænseoverskridende karakter og tager til i takt med klimaændringerne. Dette fører til større omkostninger i forbindelse med at holde risiciene nede, og dette fører til volatilitet på markedet for træ. De europæiske skove lider allerede under den økonomiske virkning af skovbrande på 1,5 mia. EUR årligt, mens stigende temperaturer forventes at reducere værdien af skovarealer med adskillige hundrede milliarder euro frem til udgangen af dette århundrede på grund af ændringer i træartssammensætningen.

(3)Bekæmpelse af disse negative tendenser og trusler, sikring af, at Unionens skove fortsat kan opfylde deres talrige funktioner i et klima i forandring, og bevarelse af skovøkosystemer som naturarv kræver forbedret forebyggelse, beredskab, indsats og efterfølgende genopretning i forbindelse med katastrofer, øget biodiversitet med henblik på at øge skovenes modstandsdygtighed over for virkninger, der følger af klimaet, en øget kapacitet til at håndtere risici og skovforvaltningstilgange, som kan tilpasses.

(4)Medlemsstaterne, skovejerne og Unionen kan kun træffe de rette foranstaltninger, hvis de har sammenhængende, pålidelige, rettidige og sammenlignelige data til rådighed, som gør bedst mulig brug af de muligheder, den digitale omstilling giver, herunder jordobservationsteknologi. Med henblik herpå bør der etableres et EU-dækkende skovovervågningssystem, som skal indsamle og udveksle skovdata, der skal ligge til grund for informeret beslutningstagning, f.eks. ved at gøre det muligt rettidigt at konstatere, vurdere og håndtere farer, risici og skader, der vedrører skovene. På denne baggrund blev der i den nye EU-skovstrategi for 2030 bebudet et lovgivningsmæssigt forslag om EU-skovovervågning, -rapportering og -dataindsamling, herunder om strategiske planer for skove og den skovbaserede sektor.

(5)Takket være konstellationen af Copernicus-satellitter og andre rumaktiver, suppleret af periodiske kampagner med luftbåren billeddannelse, råder Unionen over pålidelige og omkostningseffektive jordobservationsteknologier, der er klar til brug. Dette gør det muligt at opdage og overvåge skovforstyrrelser, der følger af klimaændringer, såsom naturbrande, tørker, storme og skadegørerangreb.

(6)Desuden er det nødvendigt at få et nøjagtigt og fuldstændigt billede af Unionens skove med henblik på at vurdere deres sårbarhed og modstandsdygtighed over for klimaændringer og effektiviteten af de foranstaltninger, som skal bidrage til deres tilpasning til klimaændringer. Dette kræver indsamling af relevante data om skovenes sundhed, biodiversitet og strukturer.

(7)De fleste data om skove, som findes på nationalt plan, er blevet indhentet ved hjælp af nationale skovopgørelser. Disse har primært fokus på overvågning af træressourcer, selv om nogle indsamlede data også dækker andre af skovenes funktioner. Derudover findes der i øjeblikket ikke noget omfattende system på EU-plan, som kan sikre tilgængeligheden af sammenlignelige data af høj kvalitet på tværs af alle relevante politikområder, herunder data om skovenes modstandsdygtighed og biodiversitet. Desuden er der stadig udfordringer, for så vidt angår integrationen af telemålingsdata og jordbaserede data på grund af manglende interoperabilitet og datatilgængelighed, når det drejer sig om jorddata. Disse udfordringer vedrører ofte betænkeligheder i forbindelse med datafortrolighed. Samlet set er der, for så vidt angår den aktuelle skovovervågning i Unionen, behov for at udvikle systematisk dataindsamling og -udveksling i overensstemmelse med fælles beskrivelser og lange og sammenlignelige tidsserier i høj opløsning.

(8)Den hurtige udvikling inden for overvågningsværktøjer og -teknologier, særlig inden for jordobservation ved hjælp af satellitbårne eller luftbårne midler og i globale satellitnavigationssystemer, byder på en enestående mulighed for at modernisere, digitalisere og standardisere overvågningen af skovene, levere en tjeneste til brug for skovbrugere og myndigheder og at støtte frivillig integreret langsigtet planlægning, samtidig med at væksten på EU-markedet for sådanne teknologier og dertil knyttede nye færdigheder stimuleres, herunder for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). I dag kan hastige forandringer i skovdækket som f.eks. skovforstyrrelser opdages ved hjælp af jordobservation, og dette kan forbedre effektiviteten af skovovervågningen. Dog er jordmålinger nødvendige for at udvikle, verificere og kalibrere dataprodukter i forbindelse med jordobservation. Desuden er mange karakteristika, der er knyttet til skovforstyrrelser eller biodiversitet (f.eks. tilskrivning af årsagerne til skovforstyrrelser, mængden af dødt træ, skovenes naturlighed eller forekomsten af skove med gamle vækster), vanskelige at forudsige for store arealer, hvis der kun benyttes jordobservation.

(9)Der er adskillige EU-politikinstrumenter, der direkte eller indirekte påvirker skovene, inden for miljø og biodiversitet, klima, energi, bioøkonomi og civilbeskyttelse. Et skovovervågningssystem af høj kvalitet, som kombinerer jordbaserede observationer med data og produkter fra jordobservation, vil muliggøre sporing af fremskridt i retning af at nå Unionens politikmål og mål, hvilket gør det muligt at gennemføre og evaluere disse. Eksempelvis gør gennemførelsen af direktivet om vedvarende energi det nødvendigt, at medlemsstaterne har oplysninger om placeringen af primærskove og skove med gamle vækster. Desuden kan adgang til altomfattende årlige data om ændringer i trækronedækket og omfanget af skovforstyrrelser hjælpe medlemsstaterne med at overvåge og rapportere om ændringer i kulstoflagrene med henblik på efterlevelse af LULUCF-forordningen. Denne tilgang stemmer overens med andre EU-instrumenter som f.eks. EU-observatoriet for skovrydning, skovforringelse, ændringer i verdens skovdække og de bagvedliggende årsager, som er forankret i meddelelsen fra 2019 om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove 13 , og som har til formål at overvåge ændringer i verdens skove og de bagvedliggende årsager ved at levere kort over verdens skove, oplysninger om forsyningskæder og jordobservationsværktøjer til analyse fra regionalt til globalt plan.

(10)Desuden bør tilgængeligheden af skovdata af høj kvalitet støtte udbredelsen af bæredygtige forretningsmodeller som f.eks. teknologier til kulstoffjernelse og kulstofbindende dyrkningsløsninger inden for Unionens ramme for certificering af kulstoffjernelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning [X/X] 14 , som skal stimulere vedtagelsen og udrulningen i stor skala af kulstofbindende dyrkning og kulstoflagringspraksisser i hele Unionen ved at sænke omkostningerne for skovforvaltere, som beslutter sig for at deltage i sådanne ordninger.

(11)På denne baggrund bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne oprette et skovovervågningssystem på grundlag af tre elementer, som trinvist skal gøres operationelle: et geografisk eksplicit identifikationssystem for skovenheder, en ramme for indsamling af skovdata og en ramme for udveksling af data. Skovovervågningssystemet bør gøre det muligt at indsamle data baseret på jordobservation og georefereret jordobservation og bør sikre interoperabilitet med andre eksisterende elektroniske databaser og geografiske informationssystemer, herunder dem, der er relevante for overvågning af LULUCF-aktiviteter og for sporingen af skovrydningsfrie varer i overensstemmelse med forordningen om skovrydning. Skovovervågningssystemet bør respektere de principper, der er fastsat ved den senest europæiske interoperabilitetsramme 15 .

(12)Med henblik på at sikre, at skovdata kan overvåges på konsekvent vis, er det først nødvendigt at kortlægge og lokalisere skovenheder med tilsvarende grundlæggende karakteristika som f.eks. minimumsareal, trætæthed og primær skovtype. Med henblik herpå bør det geografisk explicitte identifikationssystem muliggøre korrekt kortlægning og lokalisering af arealer, der omfatter skov, og sporing af ændringer i skovdækket og skovens karakteristika med tiden. For at sikre et tilstrækkeligt niveau af nøjagtighed bør systemet overholde en minimumsstandard, hvad angår omfang, og være udviklet rundt om en standardiseret tilgang.

(13)Skovdata, som skal indsamles i henhold til denne forordning, afspejler behovene for de data, der understøtter Unionens politikker på områderne klimaændringer og modvirkning af og tilpasning til disse, forebyggelse og styring af katastroferisici samt biodiversitet og bioøkonomi. Systemet til indsamling af skovdata bør baseres på forskellige datasæt: standardiserede data, som skal forvaltes af Kommissionen og primært indsamles ved hjælp af jordobservation via Copernicus-satellitter og er underlagt tekniske protokoller, og harmoniserede data, som medlemsstaterne skal bidrage til med systematisk indsamling af data ved hjælp af deres egne undersøgelser baseret på et netværk af prøvetagningspunkter, f.eks. nationale skovopgørelser eller andre netværk af overvågningssteder, suppleret med jordobservationsværktøjer, hvis de er tilgængelige og anvendelige.

(14)Med henblik på at give det mest omfattende billede af status for og tilstanden af skove i Unionen bør medlemsstaterne kunne vælge ikke at gøre brug af den tjeneste, der stilles til rådighed af Kommissionen, og bidrage til Kommissionens indsamling af de standardiserede data med deres egne kilder. Dette bør give medlemsstater, som råder over overvågningssystemer, mulighed for at bidrage med deres datasæt, som anvendes på nationalt plan, f.eks. in situ-data eller luftbårne kampagner, og som ikke er tilgængelige i hele Unionen, uden at skabe en yderligere ressourcemæssig byrde, i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Desuden bør den supplerende brug af luftbårne overvågningssystemer bidrage til at kvantificere virkningen af skovbrande med henblik på at planlægge genopretningen af det areal, der er brændt, og som resultat heraf reducere omkostningerne for medlemsstaterne og skovejerne gennem mere effektiv forvaltning efter branden. I tilfælde, hvor medlemsstaterne vælger ikke at benytte de tjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen, bør de indsamle dataene i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er omfattet af denne forordning, og årligt vurdere kvaliteten af disse data.

(15)Med henblik på at reducere omkostninger og lette adgangen til skovdata bør rammen for udveksling af skovdata sikre, at sådanne data gøres offentligt tilgængelige af medlemsstaterne og Kommissionen, herunder i skovinformationssystemet for Europa. Medlemsstaterne bør fortsat kunne bruge deres eksisterende dataindsamlingssystemer. Med henblik på harmonisering bør de kunne udveksle dataene i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i denne forordning, som er baseret på eksisterende referencebeskrivelser og -metoder. For så vidt angår data vedrørende overvågningsstedernes placering, som i øjeblikket behandles som fortrolige oplysninger af de fleste nationale skovopgørelser, bør udvekslingen af dem ske under forudsætning af, at der er udarbejdet beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med de relevante EU-krav, hvorved det sikres, at sådanne datas fortrolighed ikke bringes i fare. Rammen for udveksling af skovdata bør lette tillæggelsen af disse oplysninger til hver skovenhed ved hjælp af geografisk lokalisering af medlemsstaternes udvekslede data.

(16)Grundet mangel på dataindsamlingssystemer og harmoniserede metoder er det i Unionen i øjeblikket ikke alle data med relevans for skovene, som overvåges og rapporteres inden for de eksisterende EU-rammer og internationale rammer. Dette gælder f.eks. data med relevans for sporingen af fremskridt med tilpasningen til klimaændringer som krævet i overensstemmelse med artikel 5 og 6 i den europæiske klimalov. Derfor bør denne forordning fastsætte medtagelse af sådanne yderligere skovdata i skovovervågningssystemet under forudsætning af, at de relevante metoder er udviklet af Kommissionen, med støtte fra det europæiske partnerskab for skovforskning, som er udviklet af Kommissionens Fælles Forskningscenter. De tekniske specifikationer for disse yderligere skovdata bør udarbejdes i en trinvis tilgang ved hjælp af gennemførelsesretsakter og i tæt samarbejde med medlemsstaterne på grundlag af, hvad den højeste politiske prioritet er, og under hensyntagen til den økonomiske og tekniske gennemførlighed såvel som den eventuelle administrative byrde på medlemsstaterne.

(17)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 16 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer gør offentliggørelse af data fra den offentlige sektor gratis og åbne formater obligatorisk. Det overordnede mål med direktivet er fortsat at styrke EU's dataøkonomi ved at øge mængden af data fra den offentlige sektor, der er til rådighed til videreanvendelse, sikre fair konkurrence og let adgang til den offentlige sektors informationer og fremme grænseoverskridende innovation baseret på data. Hovedprincippet bag direktivet er, at den offentlige sektors data skal være "åbne gennem design og standardindstillinger". Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF 17 har til formål at garantere retten til at få adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med Århuskonventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Århuskonventionen"). Århuskonventionen omfatter vidtspændende forpligtelser i relation til dels at stille miljøoplysninger til rådighed efter anmodning og dels aktivt at formidle sådanne oplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF 18 omfatter også udveksling af geografiske informationer, herunder datasæt om forskellige miljøemner. Bestemmelserne i denne forordning vedrørende adgang til oplysninger og dataudvekslingsordninger bør supplere nævnte direktiver, således at der ikke skabes et særskilt regelsæt, og bestemmelserne bør derfor anvendes med forbehold af direktiv (EU) 2019/1024, 2003/4/EF og 2007/2/EF. I overensstemmelse med nævnte direktiver bør udveksling af skovdata i henhold til denne forordning ikke påvirke den nationale sikkerhed og det nationale forsvar negativt.

(18)Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder, også med specialiserede organer, for at sikre, at datalagrings- og udvekslingssystemer til indsamling og udveksling af skovdata inden for rammerne af skovovervågningssystemerne er kompatible.

(19)Skovovervågningssystemet bør sikre, at de data, der udveksles, er pålidelige og kontrollerbare. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor kontrollere kvaliteten og fuldstændigheden af de skovdata, der indsamles inden for rammerne af skovovervågningssystemet. Hvis kvalitetsvurderingen afslører mangler i systemet, bør medlemsstaterne afhjælpe dem og indgive vurderingen og en beskrivelse af de afhjælpende foranstaltninger til Kommissionen. På denne baggrund bør Kommissionen tillægges beføjelser til at udarbejde regler og procedurer til at sikre kvaliteten af skovovervågningssystemet under hensyntagen til behovet for at holde den yderligere administrative byrde for SMV'er på et minimum.

(20)For at støtte medlemsstaterne i deres overvågning af skovene og frivillige integrerede langsigtede planlægning bør der ved denne forordning fastsættes en forvaltningsramme for koordinering og samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne indbyrdes, med henblik på at forbedre skovdataenes kvalitet, rettidighed og dækning. Forvaltningsrammen bør være inklusiv og baseret på videnskabelig viden og have til formål yderligere at forbedre pålideligheden af den videnskabelige rådgivning og kvaliteten af de integrerede langsigtede planer og således lette udvekslingen af viden og god praksis. Forvaltningsrammen bør sikre deltagelse af de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for de forskellige politiske mål, der afspejler skovenes multifunktionalitet, og deltagelse af uafhængige eksperter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse [X/X] 19 . Med henblik på gennemførelsen af forvaltningsrammen bør hver medlemsstat udpege en national korrespondent og underrette Kommissionen herom. Den nationale korrespondent bør være midtpunktet for enhver aktivitet, der vedrører skovovervågningssystemet og frivillig integreret langsigtet planlægning. Medlemsstaterne og Kommissionen bør også gøre brug af eksisterende regionale institutionelle samarbejdsstrukturer, herunder inden for rammerne af regionale konventioner og andre fora og processer, der er relevante i forbindelse med skove.

(21)For at støtte en integreret tilgang på tværs af de relevante politikområder og sikre, at Unionens skove er modstandsdygtige, bør denne forordning tilsvarende give medlemsstaterne mulighed for at udarbejde frivillige integrerede langsigtede skovplaner eller om nødvendigt at tilpasse deres eksisterende langsigtede skovstrategier eller -planer i lyset af aspekter, der er specificeret i denne forordning, idet der også tages hensyn til socioøkonomiske aspekter. Udviklingen af en sådan integreret tilgang vil skabe øget sammenhæng, når det drejer sig om at skabe resultater for at nå Unionens mål, gennem indarbejdning af fælles aspekter i planerne, hvilket også vil omfatte aspekter, der fremmer eller hæmmer gennemførelsen, som f.eks. nødvendige investeringer samt uddannelse og kapacitetsopbygning for at støtte opkvalificering af skovforvaltere. Planerne bør gøres offentligt tilgængelige og afspejle et mellemlangt til langt perspektiv, herunder men ikke begrænset til et perspektiv for 2040 og 2050.

(22)Med henblik på at sikre, at skovovervågningssystemet fungerer korrekt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring eller supplering af denne forordning, for at tilpasse de tekniske specifikationer for skovdata til de tekniske og videnskabelige fremskridt og for at tilpasse standarder for dataenes nøjagtighed og regler om kvalitetsvurdering. Det er især vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 20 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(23) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår tekniske regler og procedurer for udvekslingen og harmoniseringen af skovdata, metoder til indsamling af visse skovdata og yderligere specifikationer af deres beskrivelser, procedurer og formater, som skal anvendes med henblik på at sikre kompatibilitet for datalagrings- og udvekslingssystemer og fastsætte foranstaltninger til beskyttelse af fortrolighed i forbindelse med indarbejdning af oplysninger om overvågningsstedernes præcise geografiske placering i datalagrings- og udvekslingssystemerne, indholdet af vurderingsrapporter om datakvaliteten, ordningerne vedrørende indgivelsen af disse til Kommissionen og beskrivelsen af afhjælpende foranstaltninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 21 .

(24)Kommissionen bør tage denne forordning tages op til revision under hensyntagen til den relevante udvikling vedrørende EU-lovgivningen, internationale rammer og de teknologiske og videnskabelige fremskridt samt yderligere behov for overvågning. Vurderingen bør også omfatte kvaliteten af dataharmonisering, særlig hvorvidt harmoniseringen fører til skøn med uforholdsmæssigt stor usikkerhed, hvilket ville retfærdiggøre behovet for at indføre standardiseret dataindsamling. Kommissionen bør aflægge rapport om gennemførelsen af denne forordning fem år efter dens ikrafttræden.

(25)Unionens skove og bæredygtig skovforvaltning er afgørende for den europæiske grønne pagt og målene heri. Unionen har en række kompetencer, som også vedrører skovene, f.eks. klima, miljø, udvikling af landdistrikterne og katastrofeforebyggelse. Inden for disse områder med delt EU-kompetence henhører skove og skovbrug ikke under medlemsstaternes enekompetence. Målene med denne forordning, nemlig at sikre høj kvalitet og sammenlignelighed af skovdata, som indsamles i Unionen, og at fremme frivillig udarbejdelse af integreret langsigtet planlægning på medlemsstatsniveau, som støtter Unionens skoves modstandsdygtighed, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne alene, og på grund af forslagets omfang og virkninger kan disse mål bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

1.Ved denne forordning oprettes en skovovervågningsramme for Unionen gennem fastsættelse af bestemmelser, som:

a)sikrer, at skovdata i Unionen er rettidige, nøjagtige, sammenhængende, gennemsigtige, sammenlignelige, fuldstændige og offentligt tilgængelige

b)støtter den frivillige udarbejdelse af integrerede langsigtede planer på medlemsstatsniveau ved hjælp af en evidensbaseret, inklusiv, tværsektoriel og fleksibel tilgang

c)etablerer en styrket forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

2.Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser for indsamling og tilgængeliggørelse af oplysninger med henblik på at støtte:

d)gennemførelsen af EU-retten og politikker vedrørende bevarelse, genopretning og bæredygtig brug af skovøkosystemer og deres tjenester, med særlig fokus på målet om at øge skovenes modstandsdygtighed og gøre det muligt at beskytte skovenes multifunktionalitet, herunder når det drejer sig om:

a)tilpasning til og modvirkning af klimaændringer

b)biodiversitet

c)forebyggelse og styring af katastroferisici

d)skovenes sundhed

e)anvendelse af skovbiomasse til forskellige socioøkonomiske formål

f)invasive ikkehjemmehørende arter

e)national skovforvaltning og medlemsstaternes integrerede langsigtede planlægning, bl.a. for at øge skovenes modstandsdygtighed mod naturbrande, skadegørerangreb, tørker og andre forstyrrelser.

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"geografisk eksplicitte oplysninger": oplysninger, der henvises til og lagres på en sådan måde, at de kan kortlægges og lokaliseres med specifik præcision og nøjagtighed

(2)"geografisk informationssystem": et computersystem, der er i stand til at opsamle, lagre, analysere og vise geografisk eksplicitte oplysninger

(3)"skovenhed": et geografisk explicit areal, som udgør et tilstrækkeligt ensartet skovareal som fastsat ved hjælp af jordobservation og ethvert andet passende supplerende lag af geografisk eksplicitte oplysninger, f.eks. trætæthed, administrative grænser eller topografiske grænser i et nationalt kortlægningssystem

(4)"skovdata": oplysninger vedrørende skovøkosystemernes status og tilstand og deres brug, herunder primære data og aggregerede data udledt af disse oplysninger

(5)"jordobservation": indsamling af data om jordens fysiske, kemiske og biologiske systemer ved hjælp af telemålingsteknologier som f.eks. satellitter eller luftbårne platforme forsynet med udstyr til billeddannelse eller andre sensorer, om nødvendigt kombineret med in situ-data

(6)"skov": arealer på over 0,5 ha med træer af en højde på mere end 5 m og en trækronedækningsgrad på over 10 % eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse. Det omfatter arealer med træer, herunder grupper af unge naturlige træer i vækst, eller beplantninger, som endnu ikke har opnået minimumsværdierne for trækronedækningsgrad eller en tilsvarende belægning eller minimumstræhøjde, herunder ethvert areal, som normalt udgør en del af skovarealet, men på hvilket der midlertidigt ikke er træer som følge af menneskets indgriben, såsom fældning, eller som følge af naturlige årsager, men som kan forventes at blive til skov igen

(7)"andre træbevoksede områder": arealer på over 0,5 ha, som ikke er skov, med træer af en højde på mere end 5 m og et kronedække på 5-10 % eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, eller med en kombineret dækning af krat, buske og træer på over 10 %. Dette omfatter ikke arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse

(8)"dataharmonisering": en proces, der gør brug af tilgængelige data indsamlet ved hjælp af forskellige overvågningssystemer til at udlede sammenlignelige skøn, der svarer til en aftalt referencebeskrivelse

(9)"standardisering": resultatet af en proces, der fastsætter og gennemfører fælles standarder for data med henblik på at sikre, at data indsamles, lagres og anvendes konsekvent og nøjagtigt i hele Unionen

(10)"in situ-data": data, der er indsamlet i marken ved hjælp af et netværk af overvågningssteder, og som følger standardiserede protokoller. De omfatter målingernes præcisere geografiske placering, som bl.a. georefereres med tjenester i det globale satellitnavigationssystem.

KAPITEL 2
OVERVÅGNING AF SKOVE

Artikel 3
Skovovervågningssystem

1.I samarbejde med medlemsstaterne opretter og driver Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11 et skovovervågningssystem, som består af følgende elementer:

a)et geografisk eksplicit identifikationssystem til kortlægning og lokalisering af skovenheder, jf. artikel 4

b)en ramme for indsamling af skovdata, jf. artikel 5 og 8

c)en ramme for udveksling af skovdata, jf. artikel 7.

2.Skovovervågningssystemet skal bestå af elektroniske databaser og geografiske informationssystemer, som skal muliggøre udvekslingen og integreringen af skovdata med andre elektroniske databaser og geografiske informationssystemer, herunder dem, der er udviklet i overensstemmelse med del 3 i bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 22 og artikel 33 i forordning (EU) 2023/1115.

Skovovervågningssystemet skal sikre regelmæssig og systematisk indsamling af:

a)skovdata på grundlag af data fra ortofotos taget fra luften eller rummet ved hjælp af Copernicus Sentinel-satellitter eller tilsvarende systemer

b)in situ-data via et netværk af overvågningssteder.

3.Kommissionen kan anmode om bistand fra specialiserede organer til at lette oprettelsen og driften af skovovervågningssystemet og yde teknisk bistand om skovovervågning til medlemsstaternes kompetente myndigheder.

4.Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen med gennemførelsen af skovovervågningssystemet, herunder udviklingen og driften af skovinformationssystemet for Europa (FISE).

5.Kommissionen udveksler uden vederlag de jordobservationsdata, den frembringer, med medlemsstaternes myndigheder med ansvar for skovovervågningssystemet eller med leverandører af tjenesteydelser, som myndighederne har bemyndiget til at repræsentere dem.

Artikel 4
Geografisk eksplicitte identifikationssystemer til skovenheder

1.Kommissionen opretter det geografisk explicitte identifikationssystem til kortlægning og lokalisering af skovenheder ("identifikationssystemet"), som skal være operationelt senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato].

2.Identifikationssystemet er et geografisk informationssystem. Kommissionen etablerer og ajourfører regelmæssigt identifikationssystemet på grundlag af data fra ortofotos taget fra luften eller rummet af ensartet standard, der sikrer en nøjagtighed, som mindst svarer til kort i en målestok på 1:100 000.

3.Identifikationssystemet skal:

a)muliggøre præcis kortlægning og lokalisering af skovarealer og, under forudsætning af, at metoder i henhold til artikel 8, stk. 3, er fastlagt, af andre træbevoksede områder i hele Unionen

b)entydigt identificere skovenheder på grundlag af en kombination af skovdataene i artikel 5, stk. 2, og artikel 8, stk. 1

c)lette opdagelsen af og lokationen for ændringer mellem land, der omfatter skov, og land, der ikke omfatter skov.

Artikel 5
Ramme for indsamling af skovdata

1.Rammen for indsamling af skovdata skal være operationel senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato], for så vidt angår indsamlingen af skovdata, der er omhandlet i stk. 2, og senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 30 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato], for så vidt angår indsamlingen af skovdata, der er omhandlet i stk. 3.

2.Kommissionen indsamler følgende skovdata i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I og sikrer dermed standardiseringen af dataene:

a)skovareal

a)trætæthed

b)skovtype

c)skovkonnektivitet

d)nåle-/bladtab

e)skovbrande

f)vurdering af risikoen for naturbrand

g)forstyrrelser i trædækket.

3.Medlemsstaterne indsamler følgende skovdata med den hyppighed, der er angivet i bilag II:

a)skov, der er tilgængelig for tømmerudvinding, og skov, der ikke er tilgængelig for tømmerudvinding

b)vedmassevolumen

c)årlig nettotilvækst

d)bevoksningsstruktur

e)træarternes sammensætning og rigdom

f)europæisk skovtype

g)fjernelse

h)dødt træ

i)placering af skovhabitater i Natura 2000-områder

j)tæthed af almindelige skovfugle

k)placering af primærskove og skove med gamle vækster

l)beskyttede skovområder

m)produktion af og handel med træprodukter

n)skovbiomasse til bioenergi.

4.Med henblik på stk. 3, litra a)-h), indsamler medlemsstaterne in situ-data på grundlag af undersøgelser i marken i kombination med data fra jordobservation og data fra andre relevante informationskilder, hvis sådanne er tilgængelige. Jordundersøgelserne baseres på et netværk af overvågningssteder, som er repræsentative for og i overensstemmelse med medlemsstatens skovareal, jf. stk. 2, litra a).

5.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at ændre de tekniske specifikationer i bilag I ved at tilpasse dem til de tekniske og videnskabelige fremskridt.

Artikel 6
Fravalg

1.For så vidt angår indsamlingen af de skovdata, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, kan medlemsstaterne vælge ikke at gøre brug af den tjeneste, der stilles til rådighed af Kommissionen, og at bidrage til driften af det i artikel 3 omhandlede skovovervågningssystem med deres egne data.

2.Hvis en medlemsstat vælger muligheden i stk. 1, skal den:

a)indsamle de skovdata, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I

b)udveksle de skovdata, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2

c)årligt vurdere kvaliteten af de data, der indsamles, i overensstemmelse artikel 10.

Artikel 7
Ramme for udveksling af skovdata

1.Senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 30 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato] udveksler medlemsstaterne de seneste tilgængelig skovdata, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag II ved at gøre dem offentligt tilgængelige. Medlemsstaterne sikrer dataharmonisering ved at udveksle aggregerede skovdata i overensstemmelse med beskrivelserne i bilag II. Udveksling af overvågningsstedernes præcise geografiske placering sker under forudsætning af, at beskyttelsesforanstaltningerne i artikel 9, stk. 2, er truffet.

2.Medlemsstaterne og Kommissionen gør dataene i artikel 5, stk. 2 og 3, og artikel 8, stk. 1, offentligt tilgængelige i et åbent maskinlæsbart format, som sikrer interoperabilitet og videreanvendelse i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv (EU) 2019/1024.

3.Kommissionen gør følgende data offentligt tilgængelige i FISE:

a)de data, der indsamles i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2

b)de data, der udveksles i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, med undtagelse af overvågningsstedernes præcise geografiske placering

c)de data, der udveksles i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra b)

d)de data, der indsamles i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1.

4.Medlemsstaterne kan benytte de data, der udveksles ved hjælp af rammen for udveksling af skovdata, ved udarbejdelsen af de frivillige integrerede langsigtede skovplaner i denne forordnings artikel 13 og med henblik på artikel 14 i forordning (EU) 2018/841.

5.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre de tekniske specifikationer i bilag II med henblik at tilpasse dem til de tekniske og videnskabelige fremskridt.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter tekniske regler og procedurer for udvekslingen og harmoniseringen af skovdata i henhold til denne forordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 8
Yderligere skovdata

1.Kommissionen og medlemsstaterne indsamler de i bilag III anførte skovdata ved hjælp af en trinvis tilgang under forudsætning af vedtagelsen af de i denne artikels stk. 3 omhandlede gennemførelsesretsakter.

2.Med henblik på stk. 1 anvender Kommissionen og medlemsstaterne dataene fra jordobservation eller in situ-dataene og, for så vidt angår skovdataene i litra a), b) og c) i bilag III, en kombination af data fra jordobservation, in situ-data og andre relevante informationskilder.

3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, udarbejde metoder, herunder tekniske specifikationer, til indsamling af skovdataene i bilag III, og til yderlige at præcisere beskrivelserne af skovdataene i nævnte bilag. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 9
Kompatible datalagrings- og udvekslingssystemer

1.Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at udvikle kompatible datalagrings- og udvekslingssystemer til indsamling og udveksling af skovdata inden for rammerne af skovovervågningssystemerne, med bistand fra de specialiserede organer i artikel 3, stk. 3.

2.Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for de procedurer og formater, som skal anvendes med henblik på at sikre kompatibilitet for datalagrings- og udvekslingssystemerne i stk. 1 og fastsætte foranstaltninger til beskyttelse af fortrolighed i forbindelse med indarbejdning af oplysninger om overvågningsstedernes præcise geografiske placering i datalagrings- og udvekslingssystemerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 10
Datakvalitetskontrol

1.Kommissionen og medlemsstaterne er ansvarlige for kvaliteten og fuldstændigheden af de skovdata, de indsamler og udveksler inden for rammerne af skovovervågningssystemet.

2.Medlemsstaterne vurderer årligt kvaliteten af de data, der udveksles i overensstemmelse med denne forordning.

Hvis vurderingen afslører mangler i dataene, vedtager medlemsstaterne passende afhjælpende foranstaltninger. Medlemsstaterne indgiver vurderingsrapporterne om dataenes kvalitet og i givet fald med en beskrivelse af de afhjælpende foranstaltninger og tidsplanen for deres gennemførelsen til Kommissionen senest den 1. juli efter det kalenderår, hvor manglen blev konstateret.

3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte nøjagtighedsstandarder for data, som udveksles inden for rammerne af denne forordning, og bestemmelser vedrørende kvalitetsvurderingen i denne artikels stk. 2 og i artikel 6, stk. 2, litra c).

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på nærmere at beskrive indholdet af vurderingsrapporter om datakvaliteten, ordningerne vedrørende indgivelsen af disse til Kommissionen og beskrivelsen af afhjælpende foranstaltninger, jf. stk. 2, andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.

KAPITEL 3
INTEGRERET FORVALTNING

Artikel 11
Koordinering og samarbejde

1.Medlemsstaterne og Kommissionen koordinerer deres indsats og samarbejder om at forbedre skovdataenes kvalitet, rettidighed og dækning.

2.Kommissionen støtter efter anmodning medlemsstaterne i udarbejdelsen eller tilpasningen af deres frivillige integrerede langsigtede skovplaner, jf. artikel 13, ved at levere oplysninger om status for den underliggende videnskabelige viden og ved at lette udvekslingen af viden og god praksis.

3.Medlemsstaterne samarbejder indbyrdes om og koordinerer deres indsats for at forbedre skovdataenes kvalitet, rettidighed og dækning. Dette samarbejde og denne koordinering baseres på en åben videnskabelig debat og har til formål at fremme uafhængig videnskabelig rådgivning.

4.Medlemsstaterne og Kommissionen kan benytte eksisterende regionale institutionelle samarbejdsstrukturer, herunder inden for rammerne af regionale konventioner og andre fora og processer, der er relevante i forbindelse med skove.

Artikel 12
Nationale korrespondenter

1.Hver medlemsstat udpeger en national korrespondent og meddeler Kommissionen oplysningerne herom.

2.Den nationale korrespondent varetager navnlig følgende opgaver:

a)koordinering af udarbejdelsen af de skovdata, der skal udveksles i henhold til denne forordning, under hensyntagen til alle kompetente myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for forebyggelse og styring af katastroferisici

b)koordinering af relevante eksperters deltagelse i ekspertgruppemøder organiseret af Kommissionen og andre relevante organer.

3.Den nationale korrespondent er midtpunktet for udvekslingen af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaten, for så vidt angår udarbejdelsen eller tilpasningen af de frivillige integrerede langsigtede planer, jf. artikel 13. Hvis flere myndigheder i en medlemsstat deltager i udarbejdelsen eller tilpasningen af den frivillige integrerede langsigtede skovplan, er den nationale korrespondent ansvarlig for koordineringen af arbejdet.

Artikel 13
Frivillige integrerede langsigtede planer

1.Medlemsstaterne opfordres til at udarbejde integrerede langsigtede skovplaner eller tilpasse deres eksisterende integrerede skovplaner eller -strategier, idet der anlægges et mellemlangt til langt perspektiv, herunder men ikke begrænset til et perspektiv for 2040 og 2050.

2.Hvis medlemsstaterne udarbejder eller tilpasser planerne i stk. 1, opfordres de til at dække aspekterne i bilag IV.

3.Medlemsstaterne opfordrer alle interessenter til aktivt at involvere sig i udviklingen af medlemsstaternes langsigtede skovplaner. Medlemsstaterne gør planerne offentligt tilgængelige.

KAPITEL 4
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 5, artikel 7, stk. 5, første afsnit, og artikel 10, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [Publikationskontoret: Indsæt datoen efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato].

3.Den i artikel 5, stk. 5, artikel 7, stk. 5, første afsnit, og artikel 10, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.Delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 5, artikel 7, stk. 5, første afsnit, og artikel 10, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 15
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til denne artikel, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 16
Revision

1.Denne forordning tages op til revision i alle henseender under hensyntagen til den relevante udvikling vedrørende EU-lovgivningen, internationale rammer, teknologiske og videnskabelige fremskridt, yderligere behov for overvågning og kvaliteten af de data, som udveksles i henhold til denne forordning.

2.Senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = fem år efter denne forordnings ikrafttræden] aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 17
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en overvågningsramme for modstandsdygtige europæiske skove

Desuden indeholder denne finansieringsoversigt også ressourcerne i Det Europæiske Miljøagentur i forbindelse med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (loven om jordbundsovervågning) (COM(2023) 416).

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

09 — Miljø- og klimaindsatsen

Aktiviteter:

09 02 — Program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)

09 10 — Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører

 en ny foranstaltning

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 23

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

Formålet med den foreslåede forordning er at bidrage til at håndtere de store samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med at:

- opnå klimaneutralitet og blive modstandsdygtig over for klimaændringer

- vende biodiversitetstab og opfylde internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet

- håndtere risici i forbindelse med skovenes sundhed og modstandsdygtighed

- opfylde internationale forpligtelser vedrørende bevarelse af biodiversitet og klimaændringer

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Ud over det generelle mål er de mere specifikke mål med forordningen:

Specifikt mål nr. 1:

Sikre nøjagtige, digitaliserede, konsekvente, sammenlignelige, rettidige og tilgængelige data om skovenes tilstand i EU og oprette et skovovervågningssystem, der skal forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne. Det nye system vil muliggøre geolokalisering af skovenheder, standardiseret indsamling af skovdata via forbedrede jordobservations- og navigations-/positioneringsmuligheder og harmoniseret eller, hvor det ikke er muligt, standardiseret dataudveksling.

Specifikt mål nr. 2: Tilskynde medlemsstaterne til at udvikle eller tilpasse deres integrerede langsigtede skovplaner på grundlag af overvågningsoplysninger af høj kvalitet vedrørende relevante EU-politikmål og under hensyntagen til et minimum af fælles aspekter som angivet.

Ud fra det specifikke mål er det operationelle mål:

Etablere en effektiv ramme for at sikre indsamling og rapportering af skovdata, der integrerer jordobservation og georefereret in situ-overvågning, og tilskynde medlemsstaterne til konsekvent, langsigtet integreret skovplanlægning.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Det foreslåede initiativ vil give betydelige fordele for miljøet, herunder modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, biodiversitet og bedre sundhed i skovene ved at forbedre beredskabet og indsatsen over for forstyrrelser.

Klimaneutralitet og en bæredygtig og biologisk mangfoldig cirkulær bioøkonomi afhænger i høj grad af EU's skoves tilstand og modstandsdygtighed.

Gennemførelsen af forslaget forventes at skabe nye muligheder for SMV'er i forbindelse med både væksten på markedet for digitale tjenester i forbindelse med skovovervågning og innovation inden for udformning og anvendelse af overvågningsteknologier. Desuden vil aktører i skov- og skovbrugssektoren få potentielle indkomstmuligheder gennem certificeringsordninger, der er baseret på solid overvågning.

Gennemførelsen af skovovervågning forventes også at skabe muligheder for forskning og udvikling.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Kommissionen vil regelmæssigt (hvert andet år) overvåge iværksættelsen og virkningen af initiativet på grundlag af følgende aspekter:

• Antal indikatorer med en fælles definition

• Antal indikatorer med harmoniserede eller standardiserede dataindsamlingsmetoder

• Medlemsstaternes indberetning af data til FISE

• Dataadgang via FISE (gennemsnitligt antal klik/måned)

• Nationale tilpasningsstrategier og risikovurderings- og risikostyringsstrategier baseret på fælles indikatorer

• Udvikling på markedet for digitale skovtjenester (navnlig antallet af SMV'er)

• Antal frivillige integrerede langsigtede planer vedtaget af medlemsstaterne

• Graden af tilpasning af integrerede langsigtede planer til det fælles sæt af grundlæggende aspekter

• Anvendelse af EU-midler til støtte for overvågningstiltag

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love, forskrifter og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme denne forordning, og Kommissionen udformer de relevante gennemførelsesforanstaltninger. Medlemsstaterne skal derfor gennemføre de politikker og foranstaltninger samt retlige og administrative bestemmelser, der er nødvendige på nationalt plan, for at efterkomme forslaget.

Senest i juli 2026 (et år efter forordningens forventede ikrafttræden) vil Kommissionen og medlemsstaterne oprette et identifikationssystem for skovenheder og overvågningssystemet, mens dataudvekslingsrammen skal være operationel fra den 1. januar 2028. Kommissionen vil gratis forsyne medlemsstaterne med data, der indsamles gennem jordobservation, til medlemsstater, der vælger at bidrage med egne data ved at fravælge standardanvendelsen af det nye overvågningssystem.

Initiativet omfatter også vedtagelse af en række afledte retsakter. Navnlig vil Kommissionen i tæt samråd med den relevante ekspertgruppe og i samarbejde med JRC og Det Europæiske Miljøagentur udarbejde delegerede retsakter med henblik på at udvikle og ændre metoderne og de tekniske specifikationer for indsamling og udveksling af de tre typer skovdata, der indgår i initiativet. Med henblik på den relevante udvalgsgodkendelse vil Kommissionen desuden skulle udarbejde gennemførelsesretsakter, der fastsætter de tekniske regler for erhvervelse, forarbejdning, lagring og anvendelse af skovdata og for procedurer, standarder og benchmarking for at sikre, at skovovervågningssystemet er af høj kvalitet og fungerer godt.

Gennemførelsen af initiativet vil kræve, at der etableres en ramme for indsamling og udveksling af data og en tilhørende videnbase gennem udvikling og drift af skovinformationssystemet for Europa (FISE) og datatjenester under Copernicusprogrammet.

Endelig vil Kommissionen efter forordningens ikrafttræden samarbejde og koordinere med medlemsstaterne via et forvaltningssystem baseret på kommunikation gennem nationale korrespondenter og ydelse af teknisk støtte.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Der er et klart behov for et sammenhængende system til overvågning og planlægning af forandringer i skove og den skovbaserede sektor som følge af klimaændringer. Desuden kræver klima- og biodiversitetskrisen, at skovenes rolle tages op til fornyet overvejelse med større fokus på deres multifunktionalitet. Uden nøjagtige og sammenlignelige skovdata, som medlemsstaterne i øjeblikket ikke selv leverer i det nødvendige omfang, er det i denne forbindelse ikke muligt at nå de politiske mål for klima, biodiversitet og bæredygtig og cirkulær bioøkonomi, der følger direkte af den europæiske grønne pagt.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)

Standardiserede, sammenlignelige oplysninger, der udnytter de innovative løsninger vedrørende jordobservation, vil lette medlemsstaternes overvågningskrav ifølge skovrelevant lovgivning (f.eks. LULUCF) og gøre det muligt at kontrollere sammenhængen og bæredygtigheden af de forskellige skovrelaterede politikker på EU-plan (eller identificere afvejninger) på en omkostningseffektiv måde og supplere medlemsstaternes langsigtede skovplanlægning med kvalitetsdata. En harmoniseret eller, hvor det ikke er muligt, standardiseret tilgang i forhold til 27 overvågningssystemer ville føre til betydelige omkostningsbesparelser. Desuden vil udviklingen af en fælles ramme for Den Europæiske Union for indsamling og udveksling af skovdata være til stor gavn for europæiske SMV'er i forbindelse med den digitale omstilling og for skovaktører med hensyn til certificeringsordninger og relevante indkomstmuligheder.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Forest Focus-forordningen, der udløb i 2006, indførte en forpligtelse til koordineret skovovervågning på EU-plan understøttet af omfattende medfinansiering (65 mio. EUR over en fireårig periode for EU-15). Nævnte forordning styrkede den integrerede skovovervågning, oprettede en database med aggregerede data og oplysninger om EU's skoves tilstand og udvidede omfanget af skovovervågning til at omfatte jordbund og biodiversitet.

Omkostningseffektiviteten blev imidlertid begrænset af manglen på fælles beskrivelser af indikatorer, dataindsamling eller overvågningsprotokoller. I kombination med det komplekse landskab blandt modtagerne af disse midler var der betydelige forskelle med hensyn til "valuta for pengene" blandt støttemodtagerne.

Vurderingen af det retlige instrument konkluderede, at gennemførelsen af skovovervågningen i medlemsstaterne trods streng kontrol med den finansielle forvaltning (ekstern revision) var utilstrækkelig. Siden 2006 er der igen sket en stigning i antallet af klare overvågningsmål eller forpligtelser med hensyn til sammenhæng og harmonisering, ukoordinerede aktiviteter og begrænset geografisk og tidsmæssig dækning uden særligt fokus på skove.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Initiativet falder ind under udgiftsområde 3 (Naturressourcer og miljø), afsnit 9 (Miljø og klimaindsats) i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027.

Initiativet falder ind under den europæiske grønne pagt. Det er også en følge af og bidrager til at nå de ambitioner, der er fastsat i EU's nye skovstrategi for 2030. EU's skovstrategi er et vigtigt resultat af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og fastsætter en ramme og konkrete foranstaltninger til at beskytte og genoprette skovene og sikre, at de er sunde og modstandsdygtige.

Forslaget har stærke indbyrdes forbindelser med andre af Kommissionens initiativer til støtte for skovpolitikker såsom:

• LULUCF-forordningen

• Forordningen om skovrydning

• En strategi for bioøkonomien

• [Forordningen om naturgenopretning]

• [Forordningen om europæiske miljøøkonomiske regnskaber]

• [Unionens ramme for certificering af kulstoffjernelse]

• Luft-, vand- og naturdirektiverne

• Direktivet om vedvarende energi (REDIII)

• EU-civilbeskyttelsesmekanismen

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Gennemførelsen af den nye forordning vil medføre nye opgaver og aktiviteter for Kommissionen. Dette vil kræve menneskelige ressourcer, støtte fra EEA, ressourcer til eksterne kontrahenter og en administrativ ordning med JRC.

Der findes i øjeblikket ikke noget specifikt bindende EU-instrument om skove, og gennemførelsen og overvågningen af forordningen er derfor nye ansvarsområder for Kommissionen og medlemsstaterne. På nuværende tidspunkt opfylder de skovdatalag, der leveres af Copernicus-Landovervågningstjenesten og de dermed forbundne EEA-ressourcer ikke alle behovene i det fremtidige overvågningssystem — yderligere skovdataprodukter (om skovareal, nåle-/bladtab og konnektivitet i skovene) skal udvikles og vedligeholdes.

Dette kræver yderligere ressourcer med politisk viden, analytiske færdigheder, uafhængighed og modstandsdygtighed gennem hele den langsigtede gennemførelse af lovgivningen. Der vil også være behov for yderligere ekspertstøtte, også gennem outsourcing, hvor det er muligt, men centrale opgaver, der indebærer en høj grad af politisk følsomhed, skal udføres af Kommissionen.

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

– gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

– finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode svarende til gennemførelsesperioden på 2 år

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 24

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

– i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Initiativet omfatter offentlige udbud, administrativ ordning med JRC, øget bidrag til EEA og konsekvenser for COM HR. Der gælder standardregler for denne type udgifter.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Ikke relevant — jf. ovenfor.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Ikke relevant — jf. ovenfor.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Ikke relevant — jf. ovenfor.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost		Udgiftens art	Bidrag
	Nummer		OB/IOB 25	fra EFTA-lande 26	fra kandidatlande og potentielle kandidatlande 27	fra andre tredjelande	andre formålsbestemte indtægter
3		09 02 01 — Natur og biodiversitet	OB	JA	NEJ	JA	NEJ
3		09 10 02 — Det Europæiske Miljøagentur (EEA)	OB	JA	JA	NEJ	NEJ
7		20 01 02 01 — Vederlag og godtgørelser	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
7		20 02 01 03 — Nationale embedsmænd, som midlertidigt ansættes i institutionen	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
7		20 02 06 01 — Udgifter til tjenesterejser og repræsentation	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
7		20 02 06 02 — Møder, ekspertgrupper	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

·Nye budgetposter, som der er søgt om: Ikke relevant

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Miljø og naturressourcer

GD: ENV

2023

2024

2025

2026

2027 og derefter

I ALT

□ Aktionsbevillinger

09 02 01 — Natur og biodiversitet

Forpligtelser

(1a)

0,700

0,200

0,150

1,050

Betalinger

2a)

0,700

0,200

0,150

1,050

Bevillinger I ALT
til GD ENV

Forpligtelser

=1a+3

0,700

0,200

0,150

1,050

Betalinger

=2a

+3

0,700

0,200

0,150

1,050

Ovennævnte beløb vil være nødvendigt for at støtte forskellige gennemførelsesopgaver i forbindelse med de lovgivningsmæssige bestemmelser, der vil blive udført af GD ENV og GD JRC.

De indkøbte aktiviteter omfatter en generel støttekontrakt for gennemførelsen af forordningen.

Desuden er der medtaget en administrativ aftale med JRC i denne kategori, navnlig med henblik på at etablere det videnskabelige partnerskab, der er omhandlet i den nye skovstrategi for 2030, og som vil støtte udviklingen af nye indikatorer og metoder.

Alle omkostninger undtagen menneskelige ressourcer og administration

i mio. EUR (tre decimaler)

opgaver

beløb

2023

2024

2025

2026

2027 og derefter

i alt

Generel støtte til gennemførelsen af forordningen (til udvikling af teknisk vejledning, støtte til medlemsstaterne)

Tjenesteydelseskontrakt/Eksterne eksperter

0,200

0,200

0,150

0,550

Teknisk støtte til gennemførelse af forordningen, navnlig vedrørende udvikling af indikatorer, integration af aspekter vedrørende medlemsstaternes overvågning og fremme af harmonisering gennem det europæiske partnerskab for skovforskning

Administrative ordninger mellem ENV og JRC

0,500

0,500

I alt

0,700

0,200

0,150

1,050

Agentur: EEA

2023

2024

2025

2026

2027 og derefter

I ALT

Afsnit 1: Personaleudgifter

Forpligtelser

(1a)

0,468

0,955

0,974

2,398

Betalinger

2a)

0,468

0,955

0,974

2,398

Afsnit 2: Infrastruktur

Forpligtelser

(1b)

Betalinger

(2b)

Afsnit 3: Driftsudgifter

Forpligtelser

(1c)

0,420

0,790

0,790

2,000

Betalinger

(2c)

0,420

0,790

0,790

2,000

Bevillinger I ALT
til agenturet EEA

Forpligtelser

=1a+1b+1c

0,888

1,745

1,764

4,398

Betalinger

=2a+2b

+2c

0,888

1,745

1,764

4,398

Bemærkninger om EEA-udgifter:

For at samle behovene for styrkelse af agenturerne i én finansieringsoversigt omfatter anmodningen om ressourcer fra EEA også behov i forbindelse med Kommissionens forslag til direktiv om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (KOM(2023) 416).

Afsnit 1: Dette afsnit består af yderligere 2 midlertidigt ansatte og 1 yderligere kontraktansat for dette forslag og 1 midlertidigt ansat og 1 kontraktansat for COM(2023) 416, som alle starter medio 2025:

TA Ledende ekspert i skovovervågning

Opgaver:

·Støtte udviklingen af periodiske datasæt og indikatorer for skovindikatorerne i bilag II til skovovervågningsrammen indsamlet som følger: (en én gang om året, to to gange om året, to hvert tredje år, fem hvert femte år, en hvert sjette år). Dette omfatter vurdering af indikatorernes status og tendenser og fastlæggelse af en konsekvent terminologi for disse begreber.

·Udvikle retningslinjer for, hvordan dataene skal fortolkes, og udlede meningsfulde statistikker fra tilstands- og ændringsvurderinger af skovindikatorer.

·Offentliggøre og formidle de indsamlede data ved hjælp af brugervenlige dashboards og klare onlinevisualiseringer af skovinformationssystemet for Europa (FISE).

·Udvikle praktisk gennemførelsesvejledning og løsninger til gennemførelse af vurderinger af skovenes tilstand og tendenser.

·Sikre synergier med oplysninger indberettet i henhold til LULUCF-forordningerne.

TA AD 6 Ledende forvalter af skovovervågningsdata

Opgaver:

·Yde IT-teknisk ekspertise til udvikling af rapporteringsskemaer

·Styre gennemførelsen af de anførte rapporteringsstrømme

·Oprette rapporteringsformat, Reportnet 3-datastrøm, kvalitetskontroller, referencedatasæt

·Importere og eksportere data i Reportnet 3

·Oprette en produktionsdatabase med EU-datasæt med leverede datasæt

·Oprette standardtjenester ud over EU-datasæt

·Oprette og forvalte dataoutput, f.eks. i datahub, discomap osv.

·Udarbejde tekniske vejledninger

·Yde helpdeskstøtte og iværksætte webinarer

CA Analytiker af skovovervågningsdata

Opgaver:

·Udvikle omfattende vejledning og en praktisk vejledning, der omfatter referencebeskrivelser af variabler, metoder til dataindsamling (herunder parametre), retningslinjer for harmoniseringsprocedurer og rapporteringsformater.

·Oprette og udvikle rapporteringsværktøjet (Reportnet 3) med henblik på effektiv indsamling og forvaltning af geodata og tabeldata.

·Fastlægge datakvalitetsprocedurer for at sikre, at de registrerede data er præcise, nøjagtige, fuldstændige og sammenlignelige. Oprette et dokumentationssystem for kvalitetssikring/kvalitetskontrol, der omfatter en plan, tjeklister, notater, regneark og rapporter til dokumentation af de dermed forbundne aktiviteter.

·Oprette den europæiske skovdatabase, som omfatter data på landniveau, tabelniveau og geodata for de enkelte lande og europæiske kort. Integrere databasen i Det Europæiske Miljøagenturs geodatainfrastruktur (EEA SDI).

·Udvikle valideringsregler for databasen, herunder validering af datatype, intervalkontroller, validering af begrænsninger og kontrol af manglende registreringer. Udstikke retningslinjer for overførsel af data til den centrale database.

·Sikre synergier med oplysninger indberettet i henhold til LULUCF-forordningerne.

·Stille en helpdesk til rådighed med teknisk støtte til overvågnings-, harmoniserings- og datarapporteringsprocesser i marken. Behandle og løse eventuelle fejl eller tekniske problemer, der måtte opstå.

·Kontrollere og støtte datastrømmen fra landene til Reportnet 3 og den europæiske skovdatabase. Føre tilsyn med og bistå med at uploade kort fra lande til det europæiske skovkortregister.

·Udvikle og vedligeholde produkter baseret på Copernicusdata og -oplysninger med de krævede skovindikatorer i bilag I baseret på jordobservation

CA Ekspert i styring og vurdering af jordbundsdata

Opgaver:

·I synergi og koordinering med andre relevante systemer oprette en arkitektur til udveksling af datastrømme gennem Reportnet og EIONET med henblik på at indsamle, behandle, validere og analysere data, der indberettes af medlemsstaterne hvert sjette år:

·Data og resultater af overvågningen

·Tendensanalyse af deskriptorer og indikatorer for jordbundens sundhed

·Sammenfatning af og fremskridt med gennemførelsen af SSM og genopretning

·Data i nationale registre over forurenede arealer

·Bistå Kommissionen med evalueringen af gennemførelsen af loven om jordbundsbeskyttelse otte år efter dens ikrafttræden

TA Ledende ekspert i jordbundsovervågning

Opgaver:

·Bistå med udarbejdelsen af en oversigt på EU-plan over nationale registre over forurenede arealer og rapportering fra medlemsstaterne, oversigt over definerede terminologier, kriterier til definition af potentielt forurenede arealer og lister over potentielt forurenende risikoaktiviteter, nationale udløsende faktorer og regler for jordbundsundersøgelse, rapporteringsspecifikationer og -skemaer

·Udarbejde en regelmæssigt ajourført oversigt over risikovurderingsmetoder, der er gennemført på nationalt plan (herunder screeningværdier), støtte udviklingen af retningslinjer for risikovurderingsmetoder og støtte medlemsstaterne i at anvende vejledningen, hvor det er relevant

·Støtte udviklingen af en oversigt på EU-plan over medlemsstaternes mål og indikatorer for arealinddragelse og arealbefæstelse (hvert andet år) og offentliggøre og formidle politikrelevante data gennem dashboards og klare onlinevisualiseringer af dataene

·Yde støtte til medlemsstaterne med henblik på at gennemføre indikatorer, der er i overensstemmelse med beskrivelserne og kravene i loven om jordbundsbeskyttelse, gennemføre hierarkiet for arealinddragelse og følge de metoder, der anvendes i medlemsstaterne

·Udvikle retningslinjer for, hvordan Copernicusdata skal anvendes og fortolkes, og udlede meningsfulde statistikker fra tilstands- og ændringsvurderinger

·Udvikle retningslinjer for praktiske løsninger med henblik på fastsættelse af mål for nettoarealinddragelse, foranstaltninger til opnåelse heraf og dertil knyttet overvågning

Afsnit 2: Infrastruktur (hovedsagelig udvikling af IT-systemer/databaser) — IT-løsninger, der skal udvikles af de yderligere midlertidigt ansatte og kontraktansatte inden for jordbundsovervågning i afsnit 1

Omkostningerne i afsnit 3 omfatter: IT-udvikling, driftsomkostninger i forbindelse med rapporteringssystemer, udvikling og udarbejdelse af nye indikatorer, organisering og opfølgning af tekniske møder, udarbejdelse af vejledningsdokumentation og støttekontrakter for skovindikatorer og -vurdering samt ekspertise inden for forurenet jord og arealanvendelse

□ Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

(4)

1,588

1,945

1,914

5,447

Betalinger

(5)

1,588

1,945

1,914

5,447

□ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

(6)

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 3 ENV + EEA
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

=4+6

1,588

1,945

1,914

5,447

Betalinger

=5+6

1,588

1,945

1,914

5,447

□ Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)

Forpligtelser

(4)

Betalinger

(5)

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)

(6)

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-6
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

=4+6

1,588

1,945

1,914

5,447

Betalinger

=5+6

1,588

1,945

1,914

5,447

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

		2024	2025	2026	2027 og derefter	I ALT
GD: ENV
□ Menneskelige ressourcer		0,264	0,435	0,435	0,435	1,569
□ Andre administrationsudgifter		0,037	0,064	0,064	0,064	0,229
I ALT GD ENV	Bevillinger	0,301	0,499	0,499	0,499	1,798

De øvrige administrationsudgifter vedrører møder i ekspertgrupper, missioner og andre omkostninger, der er forbundet med dette personale.

		2024	2025	2026	2027 og derefter	I ALT
GD: CLIMA
□ Menneskelige ressourcer		0,171	0,171	0,171	0,171	0,684
□ Andre administrationsudgifter
I ALT GD CLIMA	Bevillinger	0,171	0,171	0,171	0,171	0,684

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,472

0,670

0,670

0,670

2,482

i mio. EUR (tre decimaler)

		2024	2025	2026	2027 og derefter	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	0,472	2,258	2,615	2,584	7,959
	Betalinger	0,472	2,258	2,615	2,584	7,959

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater



År
n

År
n+1

År
n+2

År
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 28

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 29

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

I ALT

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for EEA's menneskelige ressourcer og administrationsbevillinger i Kommissionen

1.1.1.1.Anslåede virkninger for EEA's menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

2023

2024

2025

2026

2027 og derefter

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

0,346

0,705

0,719

1,770

Midlertidigt ansatte (AST)

Kontraktansatte

0,123

0,250

0,255

0,628

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

0,468

0,955

0,974

2,398

Personalebehov (i årsværk):

2023

2024

2025

2026

2027 og derefter

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

3

3

3

Midlertidigt ansatte (AST)

Kontraktansatte

2

2

2

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

5

5

5

1.1.1.2.Kommissionens anslåede behov for administrationsbevillinger

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

0,435

0,606

0,606

0,606

2,253

Andre administrationsudgifter

0,037

0,064

0,064

0,064

0,229

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

0,472

0,670

0,670

0,670

2,482

Omkostningerne pr. FTE (AD/AST) beregnes til 171 000 EUR pr. år. De "øvrige administrationsudgifter" vedrører møder i udvalg og ekspertgrupper, missioner og andre omkostninger, der er forbundet med dette personale.

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 30 i den flerårige finansielle ramme	2024	2025	2026	2027	I ALT
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsomkostninger
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

I ALT

0,472

0,670

0,670

0,670

2,482

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.3.Kommissionens anslåede behov for menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

		2023	2024	2025	2026	2027 og derefter
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) — GD ENV			1	2	2	2
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) — GD CLIMA			1	1	1	1
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) — GD JRC
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) — GD DEFIS
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (angiv nærmere)
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) — GD ENV			1	1	1	1
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
XX 01 xx yy zz 9	- i hovedsædet
	- i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (angiv nærmere)
I ALT			3	4	4	4

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte i ENV	Koordinere med de relevante tjenestegrene og yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af initiativet, navnlig inden for: prøvetagning, data, metoder, vurdering, overvågning og analyse Opretholde en dialog om skovovervågning med medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder, herunder inden for rammerne af relevante ekspertgrupper og udvalg, rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet Forberede og koordinere vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter som omhandlet i forordningen Forberede og lede overvågningen og kontrollen af medlemsstaternes gennemførelse af lovgivningen Forvalte aftalen om partnerskabet for skovforskning og Copernicustjenester med JRC og Copernicustjenester og FISE med EEA, der er blevet ajourført for at sikre overensstemmelse med forordningens krav
Eksternt personale	Generel støtte til gennemførelsen af forordningen (til udvikling af teknisk vejledning/støtte til medlemsstaterne)
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte i CLIMA	Koordinere med de relevante tjenestegrene og yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af initiativet, navnlig inden for: prøvetagning, data, metoder, vurdering, overvågning og analyse Opretholde en dialog om skovovervågning med medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder, herunder inden for rammerne af relevante ekspertgrupper og udvalg, rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet Forberede og koordinere vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter som omhandlet i forordningen
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte i JRC	Drive det europæiske partnerskab for skovforskning, udvikle jordobservationsbaserede overvågningsværktøjer, støtte opgraderingen af FISE og lette harmoniseringen af metoder.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

– kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

De yderligere opgaver, som Kommissionen skal påtage sig, medfører et yderligere behov for ressourcer for så vidt angår størrelsen af Unionens bidrag og Det Europæiske Miljøagenturs stillinger i stillingsfortegnelsen. Stigningen i EU's bidrag til EEA i forbindelse med skovovervågningsopgaver vil blive udlignet 50/50 af budgetposterne 09.0201 — LIFE Natur og biodiversitet og 09.0203 — LIFE Klima. Stigningen i EU's bidrag til EEA i forbindelse med skovovervågningsopgaver vil blive udlignet af budgetposten 09.0201 — LIFE Natur og biodiversitet. Omkostningerne under budgetpost 09 02 01 dækkes af LIFE-programmet og planlægges under GD ENV's årlige forvaltningsplaner. De nødvendige menneskelige ressourcer skal fortrinsvis dækkes ved en yderligere tildeling i forbindelse med den årlige procedure for tildeling af menneskelige ressourcer.

– kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

– kræver en revision af FFR

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

– indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

– indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	År n 31	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I alt
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

– Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– for egne indtægter

– for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 32
		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
Artikel …

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1) https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13396-EU-forests-new-EU-Framework-for-Forest-Monitoring-and-Strategic-Plans_da.

(2) EUT C […] af […], s. […]. .

(3) EUT C […] af […], s. […]. .

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1119/oj).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1999/oj).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/841/oj).

(7) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1992/43/oj ).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 2, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1115/oj ).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X/XX af … (EUT...).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/2001/oj ).

(11) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Det nye europæiske Bauhaus — Smukt, bæredygtigt, sammen (COM(2021) 573 final).

(12) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (COM(2012) 060 final).

(13) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove (23.7.2019) (COM(2019) 352 final).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X/XX af …om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse (EUT...).

(15) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse (23.3.2017) (COM(2017) 134 final).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (omarbejdning) (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2019/1024/oj).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/4/oj).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2007/2/oj).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) X/X af ... om ændring af Rådets beslutning 89/367/EØF om nedsættelse af en stående skovbrugskomité (EUT...).

(20) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2016/512/oj ).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1999/oj ).

(23) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(24) Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(25) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(26) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(27) Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(28) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(29) Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikt/specifikke mål".

(30) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(31) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.

(32) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

	Alle omkostninger undtagen menneskelige ressourcer og administration		i mio. EUR (tre decimaler)
opgaver	beløb	2023	2024	2025	2026	2027 og derefter	i alt
Generel støtte til gennemførelsen af forordningen (til udvikling af teknisk vejledning, støtte til medlemsstaterne)	Tjenesteydelseskontrakt/Eksterne eksperter			0,200	0,200	0,150	0,550
Teknisk støtte til gennemførelse af forordningen, navnlig vedrørende udvikling af indikatorer, integration af aspekter vedrørende medlemsstaternes overvågning og fremme af harmonisering gennem det europæiske partnerskab for skovforskning	Administrative ordninger mellem ENV og JRC			0,500			0,500
I alt				0,700	0,200	0,150	1,050

Agentur: EEA			2023	2024	2025	2026	2027 og derefter	I ALT

Afsnit 1: Personaleudgifter	Forpligtelser	(1a)			0,468	0,955	0,974	2,398
	Betalinger	2a)			0,468	0,955	0,974	2,398
Afsnit 2: Infrastruktur	Forpligtelser	(1b)
	Betalinger	(2b)
Afsnit 3: Driftsudgifter	Forpligtelser	(1c)			0,420	0,790	0,790	2,000
	Betalinger	(2c)			0,420	0,790	0,790	2,000
Bevillinger I ALT til agenturet EEA	Forpligtelser	=1a+1b+1c			0,888	1,745	1,764	4,398
	Betalinger	=2a+2b +2c			0,888	1,745	1,764	4,398

□ Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	1,588	1,945	1,914	5,447
	Betalinger	(5)	1,588	1,945	1,914	5,447
□ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 3 ENV + EEA i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	=4+6	1,588	1,945	1,914	5,447
	Betalinger	=5+6	1,588	1,945	1,914	5,447

Midlertidigt ansatte (AD)	0,346	0,705	0,719	1,770
Midlertidigt ansatte (AST)
Kontraktansatte	0,123	0,250	0,255	0,628
Udstationerede nationale eksperter