Strasbourg, den 12.9.2023

COM(2023) 528 final

2023/0320(CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om indførelse af et hovedkontorsbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og om ændring af direktiv 2011/16/EU

{SEC(2023) 308 final} - {SWD(2023) 301 final} - {SWD(2023) 302 final} - {SWD(2023) 303 final}


BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 

Forslagets begrundelse og formål 

I sin tale om Den Europæiske Unions tilstand 2022 anerkendte Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, betydningen af at træffe yderligere foranstaltninger for at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) at drive forretning i det indre marked og bebudede en "hjælpepakke" for SMV'er. Hjælpepakken for SMV'er, som Kommissionen har vedtaget i dag, yder hårdt tiltrængt støtte til SMV'er med henblik på at sikre likviditet og forenkle samt at investere og vokse. Dette initiativ er en del af pakken.

Den nuværende systemer for erhvervsbeskatning i EU er forbundet med en betydelig grad af kompleksitet. Dette betyder, at virksomheder står over for høje overholdelsesomkostninger, hindringer for grænseoverskridende aktiviteter, risiko for dobbeltbeskatning og/eller overbeskatning, som fører til skatteusikkerhed og hyppige, tidskrævende retstvister. Disse tilbageskridt udgør en forholdsmæssigt større byrde for SMV'er end for store koncerner. SMV'er bruger ca. 2,5 % af omsætningen på at overholde deres skattemæssige forpligtelser (f.eks. selskabsskat, moms og indkomstskat), mens store virksomheder bruger 0,7 %, da sidstnævnte er i stand til at udnytte stordriftsfordele 1 . Hvis SMV'erønsker at operere på tværs af grænserne, bliver de skattepligtige i mere end én medlemsstat, så snart deres virksomhed i udlandet fører til oprettelse af et fast driftssted. Overholdelsen af disse forpligtelser medfører en barriere i form af faste omkostninger, som kan forhindre SMV'er i at udvikle deres forretning på tværs af grænserne. Dette er især tilfældet i begyndelsen af aktivitetsudvidelsen, hvor de aktiviteter, der udføres i udlandet, hovedsagelig vil være af accessorisk art i forhold til de primære forretningsaktiviteter i oprindelsesstaten.

Det er derfor vigtigt, at SMV'er, der planlægger at vokse og ekspandere på tværs af grænserne gennem faste driftssteder, fortsat kan anvende de skatteregler, som de kender, til at beregne det skattepligtige resultat for deres faste driftssteder i andre medlemsstater. Dette vil give disse SMV'er mulighed for at træffe den forretningsmæssige beslutning, der passer dem bedst, mellem at fortsætte med at anvende forskellige skatteregler for deres forretningsaktiviteter eller at vælge de hovedkontorsbaserede beskatningsregler – efter at have taget hensyn til størrelsen af overholdelsesomkostningerne og den administrative kompleksitet, der kan opstå som følge af håndteringen af forskellige skatteregler.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

I 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse, der indeholder en mulig løsning på de overholdelsesomkostninger og andre skattemæssige hindringer, som SMV'er står over for 2 . Den præsenterede et system for "hjemstatsbeskatning" baseret på idéen om frivillig gensidig anerkendelse og accept af skatteregler i EU's medlemsstater. Systemet var udformet til at være frivilligt for både medlemsstater og virksomheder og skulle have kørt i en femårig pilotfase. Dets anvendelsesområde var bredere. Det omfattede både faste driftssteder og datterselskaber og skabte en mere kompleks skatteramme såsom et konsolideret skattegrundlag og allokering af skattegrundlaget baseret på objektive faktorer. Medlemsstaterne har imidlertid aldrig gennemført de anbefalede løsninger i pilotprojektet.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er i fuld overensstemmelse med Kommissionens politik for støtte til SMV'er. I 2020 lancerede Kommissionen en SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa 3 , som indeholder foranstaltninger baseret på tre søjler: kapacitetsopbygning og støtte til omstillingen til bæredygtighed og digitalisering, en reduktion af den administrative byrde samt en forbedret markedsadgang og forbedret adgang til finansiering.

I september 2022 bebudede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin tale om Den Europæiske Unions tilstand yderligere tiltag såsom SMV-hjælpepakken 4 , som Kommissionen vedtog i dag, og som dette initiativ er en del af. Den skal yde hårdt tiltrængte støtte til SMV'er med henblik på at sikre likviditet og overholde de lovgivningsmæssige forpligtelser samt at investere og vokse. Meddelelsen om hjælpepakken for SMV'er omhandler også SMV'ers adgang til finansiering og færdigheder og en befordrende lovgivningsmæssig ramme. Endelig indeholder pakken de reviderede regler om forsinkede betalinger 5 , der skal forbedre betalingsdisciplinen og beskytte virksomhederne mod de negative virkninger af forsinkede betalinger i handelstransaktioner.

Det foreslåede direktiv er i kraft af centraliserede indberetnings-, skatteansættelses- og skatteeopkrævningsprocedurer samt kvikskranker ("one-stop-shops") også i fuld overensstemmelse med Kommissionens mål om at rationalisere og forenkle rapporteringskravene for virksomheder og forvaltninger som skitseret i meddelelsen om EU's konkurrenceevne på lang sigt fra marts 2023 (COM(2023) 168 final).

Desuden mobiliserer kapitalmarkedsunionen grænseoverskridende private investeringer i virksomheder af alle størrelser som supplement til offentlig støtte, hvilket betyder, at SMV'er bliver mindre afhængige af en enkelt finansieringskilde eller bestemte finansieringskilder.

For at give SMV'er mulighed for direkte at få gavn af fordelene ved det indre marked uden at pådrage sig en unødvendig yderligere administrativ byrde fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 6 , hvorved den fælles digitale portal blev oprettet, sidst, men ikke mindst generelle regler for onlinelevering af oplysninger samt procedurer og bistandstjenester, der er relevante for det indre markeds funktion. Oplysninger om skattebestemmelserne i dette direktiv bør også gøres tilgængelige for grænseoverskridende brugere gennem den fælles digitale portal i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1724 under kategori L.5.

Det foreslåede direktiv er således i overensstemmelse med denne tilgang, da det tilskynder SMV'er til at ekspandere på tværs af grænserne og sigter mod at opnå, at SMV'er fuldt ud kan drage fordel af det indre marked, uden at omkostningerne til overholdelse af skatteregler forhindrer dette, samtidig med at nyttige oplysninger offentliggøres og gøres tilgængelige.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET 

Retsgrundlag

Dette forslag falder ind under artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Forslagets bestemmelser har til formål indbyrdes at tilnærme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser til hinanden, da disse direkte indvirker på det indre markeds oprettelse eller funktion. Det skal derfor vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure i overensstemmelse med denne artikel og i form af et direktiv. Unionens kompetence på dette område deles med medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

EU's virksomheder opererer i stigende grad på tværs af grænserne i det indre marked, men den nuværende skatteramme i EU består af 27 forskellige selskabsskattesystemer. Denne mangfoldighed af regler fører til fragmentering og udgør en alvorlig hindring for forretningsaktiviteten. Grænseoverskridende virksomheder står faktisk over for høje omkostninger til overholdelse af skattereglerne i det indre marked, da de skal overholde forskellige retlige rammer. Dette er især tilfældet for SMV'er, for hvilke disse omkostninger er forholdsmæssigt langt højere 7 . Desuden skaber de eksisterende forskelle mellem medlemsstaterne misforhold, der kan føre til dobbeltbeskatning eller ikkebeskatning. 

Disse problemer er fælles for alle medlemsstater og kan ikke løses effektivt gennem individuelle nationale foranstaltninger. Da de i første omgang er resultatet af forskellige skattesystemer, vil en uensartet national indsats have utilstrækkelige og ukoordinerede virkninger. Et bedre samarbejde også kan være gavnligt, men denne tilgang har hovedsagelig været bilateral og er begrænset.

Derfor er et EU-dækkende initiativ om forenkling den eneste effektive vej og er det eneste egnede retlige instrument. Kompleksiteten og dens konsekvenser ville blive reduceret væsentligt, hvis der var en forenklet ramme for SMV'er, der gav dem mulighed for at anvende ét sæt skatteregler, hvis de ønskede at ekspandere i udlandet.

Hvis der blev truffet foranstaltninger på EU-plan, ville det have en klar merværdi. For SMV'er kan forenklingen kun fungere effektivt, hvis det anerkendes, at reglerne i oprindelsesmedlemsstaten (hovedkontorets) for beskatning af faste driftssteder, der kun er en udvidelse af hovedkontorets retlige enhed, kan anvendes til beregning af skattegrundlaget i de medlemsstater, hvor "udvidelsen" finder sted, dvs. hvor de faste driftssteder er beliggende. I stedet for at indgive en selvangivelse i hver medlemsstat, hvor en SMV har en skattepligtig tilstedeværelse i form af et fast driftssted, vil SMV'er desuden kunne opfylde alle krav gennem hovedkontoret og fra dettes medlemsstat alene (kvikskranke). For skattemyndighederne, som i øjeblikket ansætter de samme grænseoverskridende virksomheder separat, men hver især kun med deres egne ressourcer, er dette også mere effektivt.

Dette initiativ er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i TEUF, i betragtning af at målene ikke i tilstrækkelig grad kan nås gennem en individuel national indsats, og at en fælles tilgang for alle medlemsstater vil have størst chance for at nå de tilsigtede mål.

Proportionalitetsprincippet 

De påtænkte foranstaltninger går ikke videre end det minimum, der er nødvendigt for at lette SMV'ernes grænseoverskridende aktiviteter og dermed sikre et velfungerende indre marked. De er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Den foreslåede foranstaltnings anvendelsesområde vedrører kun beregningen af det skattepligtige resultat i begrænsede situationer uden at harmonisere medlemsstaternes beskatningsregler. De faste driftssteder har ikke status som selvstændig juridisk person i forhold til hovedkontoret selv. Der er tale om en SMV's skattepligtige tilstedeværelse i en anden medlemsstat, hvilket imidlertid skaber beskatningsrettigheder for den medlemsstat, hvor et sådant fast driftssted er beliggende. Forslaget indeholder ikke bestemmelser om harmonisering af selskabsskattesystemer, men giver kun SMV'er mulighed for at anvende et enkelt sæt skatteregler (reglerne i hovedkontorets medlemsstat) til beregning af det skattepligtige resultat for aktiviteter, der udføres gennem et fast driftssted. Systemet bygger på gensidig anerkendelse og accept blandt medlemsstaterne af hinandens beskatningsregler for SMV'er med driftssteder. Desuden er en sådan forenkling frivillig for alle SMV'er, der opfylder deltagelseskravene. De faste driftsstedernes medlemsstater bevarer kompetencen med hensyn til skattesatsen og håndhævelsespolitikkerne. Dette initiativ er følgelig også i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i TEUF, da dets indhold og form ikke går ud over, hvad der er nødvendigt og står i rimeligt forhold til de tilsigtede mål.

Valg af retsakt 

Forslaget er et forslag til direktiv, idet det er den eneste mulige retsakt i henhold til retsgrundlaget (artikel 115 i TEUF). 

3.RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSE

RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSENTER

Kommissionens tjenestegrene iværksatte i forbindelse med pakken vedrørende "Business in Europe": Framework for Income Taxation (BEFIT) i bredere forstand en offentlig høring, der også omfattede aspekter af relevans for SMV'er. Alle modtagne bidrag, også for så vidt angår SMV'er, blev taget behørigt i betragtning.

SMV-interessenter blev hørt, og synspunkter om de løsninger, der specifikt er planlagt for SMV'er, der opererer på tværs af grænserne, blev udvekslet på et møde med SMV-repræsentantnetværket, som er en ekspertgruppe, der regelmæssigt høres af Kommissionen.

Konsekvensanalyse

Den konsekvensanalyserapport, der ledsager dette forslag, er baseret på det udkast til konsekvensanalyserapport, som blev undersøgt af Udvalget for Forskriftskontrol og drøftet på det relevante møde den 24. maj 2022. I udtalelsen af 26. maj 2023 fremsatte Udvalget for Forskriftskontrol henstillinger.

Det blev fundet nødvendigt at fremsætte initiativerne i rapporten, hvorom Udvalget for Forskriftskontrol afgav positiv udtalelse med forbehold, som særskilte forslag. Derfor omhandler nævnte konsekvensanalyserapport kun virkningen af dette forslag.

Rapporten vedrørende dette forslag gengiver nøjagtigt analysen vedrørende SMV'er i det undersøgte udkast til konsekvensanalyse og integrerer i den forbindelse henstillingerne fra Udvalget for Forskriftskontrol.

Rapporten omhandler virkningen af forslaget med udgangspunkt i flere politiske løsningsmodeller, hvoraf tre analyseres:

Under referencescenariet (status quo) opretholdes den eksisterende politiske ramme. Det betyder, at EU vil fortsætte med 27 forskellige selskabsskattesystemer og ingen administrativ forenkling for SMV'er med skattepligtig tilstedeværelse i en eller flere andre medlemsstater. Dette betyder fortsatte hindringer for et velfungerende indre marked, da SMV'er fortsat vil stå over for uforholdsmæssigt høje overholdelsesomkostninger og ulige konkurrencevilkår. Sammenlignet med de politiske løsningsmodeller vil dette medføre et økonomisk tab som følge af SMV'ers fortsat lave deltagelse i det indre marked.

Løsningsmodel 1: Frivillig anvendelse af hovedkontorsbaseret beskatningssystem for SMV'er med faste driftssteder

En løsning er kun at medtage SMV'er med faste driftssteder i andre medlemsstater i forslagets anvendelsesområde og ikke SMV'er med datterselskaber. Sådanne SMV'er ville have en skattepligtig tilstedeværelse i en eller flere andre medlemsstater gennem faste driftssteder. Denne løsning indebærer, at de skattepligtige resultater for hvert af SMV'ens faste driftssteder beregnes i overensstemmelse med de regler, der gælder i hovedkontorets medlemsstat, hvis SMV'en vælger at anvende denne ordning. Løsningen indebærer, at SMV'en foretager et bevidst tilvalg. For at forhindre omgåelse vil reglerne blive kombineret med kravet om, at en SMV, som tilvælger ordningen, skal være forpligtet til at anvende reglerne i hovedkontorets medlemsstat i en minimumsperiode på f.eks. fem år. Desuden vil SMV'erne have ret til at forny deres valg hvert femte år uden begrænsninger, så længe de fortsat opfylder kravene til deltagelse. Kravene til deltagelse i ordningen, men også ophørsbestemmelserne, skal modvirke misbrug og mulig skatteplanlægning såsom bevidst flytning af hovedkontoret til en jurisdiktion med lav skat.

Løsningsmodel 2: Frivillig anvendelse af hovedkontorsbaseret beskatningssystem for SMV'er med faste driftssteder og datterselskaber

En anden løsning er at give støtteberettigede SMV'er, der opfylder kravene til deltagelse, mulighed for at anvende det samme regelsæt til beregning af både de faste driftssteders og datterselskabernes skattepligtige resultater. På samme måde ville disse herefter blive beregnet ved hjælp af de regler, der gælder i hovedkontorets medlemsstat. Dette vil udvide forslagets anvendelsesområde til også at omfatte koncerner. Analysen af de tekniske elementer er den samme som under den første løsningsmodel, men konsekvenserne er forskellige, afhængigt af om de fælles regler anvendes på datterselskaber eller faste driftssteder, da førstnævnte er særskilte juridiske personer, mens faste driftssteder er en del af den samme retlige enhed som hovedkontoret.

I konsekvensanalysen konkluderes det, at løsningsmodel 1 er den foretrukne. Den viser sig ikke blot virkningsfuld med hensyn til at nå initiativets specifikke mål, men også effektiv, da anvendelsesområdet er begrænset til kun at omfatte sådanne SMV'er med faste driftssteder i en anden medlemsstat, som reelt befinder sig i den indledende udvidelsesfase.

For SMV'er, der planlægger at ekspandere på tværs af grænserne, og som kan være blevet holdt tilbage af udsigten til høje overholdelsesomkostninger, vil forenklingen i store træk opfylde målene. Reglerne er frivillige for de SMV'er, der er omfattet af anvendelsesområdet, og kan således anvendes af dem, der kan drage fordel heraf, hvorved de bør være virkningsfulde for disse SMV'er.

Det kan forventes, at SMV'er, der ønsker at ekspandere på tværs af grænserne, i første omgang vil gøre dette gennem faste driftssteder frem for allerede fra begyndelsen at oprette en særskilt retlig enhed i henhold til de øvrige medlemsstaters selskabslovgivning. Sidstnævnte mulighed ville desuden medføre yderligere overholdelsesomkostninger. Derfor vil denne løsningsmodel også være effektiv med hensyn til at tilskynde til grænseoverskridende aktivitetsudvidelse og helt specifikt at fjerne skattemæssige hindringer, der kan afholde SMV'er fra at deltage fuldt ud i det indre marked.

Konsekvensanalysen omfatter en cost-benefit-analyse af initiativet, som forventes at være positiv. Blandt fordelene for SMV'er ved denne løsning kan initiativets forenklinger reducere de nuværende omkostninger til overholdelse af skattereglerne pr. virksomhed, og det forventes, at de vil virke fremmende på investeringer og vækst gennem flere grænseoverskridende aktiviteter. Der forventes også fordele for så vidt angår skatteforvaltningen, for det første ved at selvangivelse, skatteansættelse og skatteopkrævning ordnes i en kvikskranke, og for det andet ved at risikoen for svig eller misbrug mindskes, fordi der kun anvendes et enkelt sæt skatteregler. På nuværende tidspunkt har et skattesubjekt med faste driftssteder i flere medlemsstater større mulighed for at begå uregelmæssigheder og svig, end hvis skatteyderen skulle henvende sig til én enkelt skatteforvaltning, og revisioner og kontroller vil blive både nemmere og strengere.

Omkostningerne ved forslaget kan ikke anslås præcist, fordi forslaget er uden fortilfælde og der ikke findes velegnede data, der kan anvendes til at udarbejde pålidelige og præcise skøn. Ikke desto mindre beskriver rapporten de mulige omkostninger for SMV'er og skatteforvaltninger og angiver nogle skøn. Omkostningerne skønnes at være små sammenlignet med de anslåede fordele ved forenklingen. Disse skøn findes i bilag 3 til konsekvensanalyserapporten.

Målrettet regulering og forenkling

Forslaget har til formål at mindske regelbyrden for både skattesubjekter og skatteforvaltninger. Omkostningerne til overholdelse af skattereglerne er en byrde for SMV'er, og en nedbringelse heraf vil derfor være en stor fordel ved gennemførelsen af initiativet. Den anslåede nedbringelse af overholdelsesomkostningerne er beskrevet i konsekvensanalyserapporten.

I relation til opfyldelsen af initiativets mål på en forholdsmæssig måde er løsning 1 den foretrukne. SMV'er med faste driftssteder i en eller flere andre medlemsstater kan anvende de hovedkontorsbaserede beskatningsregler til at beregne det skattepligtige resultat for deres faste driftssteder. Denne skønsmargen, som overlades skattesubjektet, bør effektivt mindske regelbyrden. SMV'er forventes at vælge at deltage i ordningen, når de kan drage fordel af den forenkling, som reglerne tilbyder. Hvis dette ikke er tilfældet, vil de fortsat anvende de eksisterende regler. På denne måde sikrer forslagets anvendelsesområde, at SMV'ernes overholdelsesomkostninger holdes på et lavt niveau. Endelig vil mange mikrovirksomheder reelt ikke være omfattet af anvendelsesområdet, da forslaget primært har til formål at imødekomme behovene for grænseoverskridende virksomheder, der har en skattepligtig tilstedeværelse i mere end én medlemsstat. 

Skatteforvaltningerne, navnlig i værtsmedlemsstaterne, ventes også drage fordel af det forventede fald i arbejdsbyrden, da indberetning, skatteansættelse og skatteopkrævning vil blive centraliseret i hovedkontorets medlemsstat. Den ekstra arbejdsbyrde for sidstnævnte vil til en vis grad blive opvejet af en reduktion i det antal tvister og procedurer, der i øjeblikket opstår som følge af anvendelsen af forskellige regelsæt på de samme indtægter eller transaktioner.

Grundlæggende rettigheder

Dette forslag forventes ikke at have betydelig indvirkning på de grundlæggende rettigheder. De foreslåede foranstaltninger er forenelige med rettighederne, frihederne og principperne i EU's charter om grundlæggende rettigheder15. Navnlig sikrer forslagets artikel 18, at personoplysninger beskyttes. Ved at skabe lige vilkår, fjerne grænseoverskridende hindringer og øge den skattemæssige sikkerhed vil forslaget også bidrage til at forhindre enhver form for forskelsbehandling eller uberettiget begrænsning af den frie erhvervsudøvelse.

4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Yderligere oplysninger findes i finansieringsoversigten, der ledsager forslaget. Bemærk, at der ikke forventes større budgetmæssige virkninger som følge af dette forslag, da disse virkninger er begrænset til udveksling af oplysninger mellem hovedkontorets medlemsstat og værtsmedlemsstaterne.

5. ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering 

Kommissionen vil gennemgå situationen i medlemsstaterne fem år efter, at direktivets regler begynder at finde anvendelse, og offentliggøre en rapport.

Med henblik på at overvåge og evaluere gennemførelsen af direktivet vil det i første omgang være nødvendigt at give medlemsstaterne tid og al nødvendig bistand til at gennemføre EU-reglerne korrekt. Fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv vil Kommissionen foretage en evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Rådet. Hvis det er relevant, kan en sådan rapport ledsages af et forslag til ændring af direktivet. Medlemsstaterne bør give Kommissionen alle relevante oplysninger, som de er i besiddelse af, og som måtte være nødvendige for evalueringen.

Ud over en evaluering vil initiativets virkningsfuldhed og effektivitet blive overvåget regelmæssigt og løbende ved hjælp af følgende foruddefinerede indikatorer: overholdelsesomkostninger for SMV'er i forhold til deres omsætning og sammenlignelige SMV'er, der ikke anvender den foreslåede forenkling, antal SMV'er, der har tilvalgt ordningen, antal SMV'er, der har ekspanderet på tværs af grænserne ved at oprette et fast driftssted, antal SMV'er, der efter at have oprettet et datterselskab ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet, og omsætning i SMV'er, der er omfattet af anvendelsesområdet, i forhold til sammenlignelige SMV'er, der ikke anvender den foreslåede forenkling.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget 

Genstand

Direktivet fremsætter regler om en forenklet tilgang til at beskatte selvstændige SMV'er, der opererer på tværs af grænserne i EU, af deres faste driftssted(er) i andre medlemsstater. Denne forenklede tilgang benævnes "hovedkontorsbaseret beskatning" (artikel 1). En sådan løsning er begrænset til reglerne for beregning af det skattepligtige resultat af faste driftssteder og berører ikke de regler om social sikring, der anvendes i det faste driftssteds medlemsstat, og den påvirker heller ikke de eksisterende bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Anvendelsesområde 

Reglernes anvendelsesområde er begrænset til selvstændige SMV'er, der udelukkende opererer gennem faste driftssteder i en eller flere medlemsstater (artikel 2).

Krav til deltagelse i ordningen, valg og udelukkelse

SMV'er, der opfylder deltagelseskravene, vil kunne beregne det skattepligtige resultat for deres faste driftssted(er) udelukkende på grundlag af skattereglerne i hovedkontorets medlemsstat, mens den anvendte skattesats fortsat vil være den, der gælder i det faste driftssteds medlemsstat(er). Dette valg og muligheden for fornyelse heraf er imidlertid strengt begrænset af deltagelseskrav, der skal imødegå mulige risici for omgåelse af reglerne (artikel 3 og 9). Valget gælder i fem år (artikel 7), medmindre hovedkontoret skifter beliggenhed i mellemtiden eller de faste driftssteders samlede omsætning bliver mindst det tredobbelte af hovedkontorets (artikel 8), i hvilket tilfælde de hovedkontorsbaserede beskatningsregler ophører med at finde anvendelse.

SMV'er vil ved hver femårsperiodes udløb kunne forny deres valg uden begrænsninger, så længe de fortsat opfylder kravene til deltagelseskravene (artikel 9).

Bestemmelserne om deltagelse og ophør skal modvirke misbrug og mulig skatteplanlægning såsom bevidst flytning af hovedkontoret til en medlemsstat med et attraktivt skattesystem, der sikrer lav beskatning. Når en selvstændig SMV beslutter at oprette et datterselskab eller dens faste driftssteders samlede omsætning bliver mindst det dobbelte af hovedkontorets, eller når den helt ophører med at være en SMV, kan den ikke forny de hovedkontorsbaserede beskatningsregler efter femårsperiodens udløb (artikel 10).

Centraliserede procedurer

En kvikskranke vil betyde, at SMV'er, der er omfattet af anvendelsesområdet, kun skal i forbindelse med skatteforvaltningen i hovedkontorets medlemsstat, både når det gælder tilvalg af ordningen, indberetningsforpligtelser og betaling af skat (artikel 6, 9, 11 og 14). Den "indberettende enhed" for alle faste driftssteder er SMV'ens hovedkontor. SMV'en indberetter således en enkelt selvangivelse til skatteforvaltningen i hovedkontorets medlemsstat ("indberetningsmyndighed") (artikel 11). Denne skatteforvaltning overfører derefter de resulterende skatteindtægter til hver medlemsstat, hvor SMV'en har et fast driftssted (artikel 14). En sådan tilgang vil fjerne kompleksiteten og de omkostninger, der følger af at skulle i forbindelse med flere skattesystemer og skatteforvaltninger.

Hovedkontorets medlemsstat anvender de satser, der gælder i den eller de medlemsstater, hvor SMV'en har faste driftssteder, og overfører efterfølgende de resulterende skatteindtægter til disse stater (artikel 12).

Der indføres bestemmelser om rettidig og strømlinet udveksling af oplysninger mellem de berørte skattemyndigheder (artikel 11 og 14), navnlig ved anvendelse af de eksisterende rammer som fastsat i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet 8 . En sådan udveksling skal være skræddersyet, så den opfylder de behov og det forenklingsformål, der tilstræbes med dette direktiv.

Revision, klageadgang og tvister

Hver medlemsstat har fortsat kompetence til at foretage revision af faste driftssteder inden for deres jurisdiktion og kan også anmode om fælles revision, der skaber en forpligtelse for den modtagende medlemsstat til at deltage (artikel 13).

Endelig er der mulighed for, at en sådan frivillig anvendelse af reglerne i begrænsede tilfælde kan skabe risiko for konkurrenceforvridning, fordi sammenlignelige virksomheder kan ende med at være underlagt forskellige beskatningsregler. Fordelene vil imidlertid klart opveje disse risici, og navnlig kompenserer systemet for de yderligere og betydelige omkostninger i forbindelse med overholdelse af skattereglerne, som disse SMV'er med fast driftssted ellers ville have haft.

2023/0320 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om indførelse af et hovedkontorsbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og om ændring af direktiv 2011/16/EU

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 9 ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 10 ,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I Unionen findes der i øjeblikket ingen fælles tilgang til beregning af virksomheders beskatningsgrundlag. Virksomheder i EU er derfor forpligtet til at overholde forskellige selskabsskattesystemers regler, afhængigt af hvilken medlemsstat de opererer i.

(2)Sameksistensen og samspillet mellem 27 forskellige selskabsskattesystemer i Unionen giver anledning til kompleksitet med hensyn til overholdelsen af skattereglerne og fører til ulige konkurrencevilkår for virksomhederne. Denne situation har en større indvirkning på SMV'er end på større skattesubjekter og er blevet tydeligere, efter at globaliseringen og digitaliseringen af økonomien i væsentlig grad har ændret opfattelsen af grænser og forretningsmodeller. Regeringernes forsøg på tilpasning til denne nye virkelighed har resulteret i uensartede reaktioner i medlemsstaterne, hvilket har ført til yderligere forvridninger i det indre marked. Desuden fører de forskellige retlige rammer uundgåeligt til forskellig skatteforvaltningspraksis i medlemsstaterne. Dette indebærer ofte langvarige procedurer samt uforudsigelighed, inkonsekvens og høje overholdelsesomkostninger.

(3)De mange forskellige måder at drive forretning på i det indre marked kræver forskellige løsninger for forskellige virksomheder, når det drejer sig om at imødegå de aktuelle udfordringer i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter. For mindre virksomheder, der ikke er en del af en koncern, er det vanskeligere at ekspandere på tværs af grænserne end for større virksomheder. Det er således mere byrdefuldt for disse at håndtere komplekse procedurer og høje overholdelsesomkostninger. Det er derfor klart, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i de indledende faser af udvidelsen har brug for en løsning såsom en forenklet mekanisme til beregning af deres skattepligtige resultat, når de udelukkende opererer på tværs af grænserne gennem faste driftssteder.

(4)For at afhjælpe en af de væsentligste årsager til, at SMV'er hindres i at ekspandere i udlandet, nemlig skatteusikkerheden og vanskelighederne ved at overholde reglerne i et ukendt skattesystem i forbindelse med aktiviteter i en eller flere andre medlemsstater, bør faste driftssteders skattepligtige resultat beregnes på grundlag af reglerne i den medlemsstat, hvor SMV'ens hovedkontor er skattemæssigt hjemmehørende. Dette betyder også, at de principper for fordeling af indkomst til et fast driftssted, der er fastsat i den gældende bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem det faste driftssteds og hovedkontorets medlemsstater, fortsat vil finde anvendelse. For at sikre, at nye regler betyder en forenkling for SMV'er, bør deres anvendelse være frivillig og dermed overlades til skattesubjekterne.

(5)For at forhindre skadelig skattepraksis er specifikke regler til bekæmpelse af skattemisbrug udformet med henblik på f.eks. at imødegå de risici for skatteundgåelse, der er forbundet med at flytte en SMV's skattemæssige hjemsted, og således undgå, at hovedkontorets beliggenhed fastlægges ud fra skattemæssige motiver. Det vil derfor være nødvendigt at overvåge udviklingen i den omsætning, der fordeles til det eller de faste driftssteder, således at deres aktiviteter forbliver sekundære i forhold til hovedaktiviteten, som udføres af hovedkontoret. På denne måde risikerer reglerne ikke at blive misbrugt gennem oprettelsen af tomme hovedkontorer, mens størstedelen af forretningsaktiviteterne finder sted i udlandet. På samme måde bør deltagelsen i det forenklede skattesystem samt ophør og fornyelse af valget være underlagt strenge betingelser. Sådanne betingelser bør kombineres med krav vedrørende hovedkontorets omsætning i forhold til det eller de faste driftssteders. Formålet skulle være yderligere at understrege, at den forretning, der drives gennem det eller de faste driftssteder, kun kan være en udvidelse af hovedaktiviteten i hovedkontoret. Når først den forenklede skatteramme er valgt, bør den desuden have en obligatorisk varighed for at undgå situationer, hvor hovedkontoret flyttes ofte for at drage fordel af lejlighedsvise og kortsigtede skattefordele.

(6)International skibsfart er en særlig erhvervssektor, der er underlagt særlige skatteordninger i flere medlemsstater. Disse ordninger består som oftest i at beregne beskatningsgrundlaget ud fra de opererede skibes tonnage (dvs. lastekapacitet) snarere end på grundlag af rederiets faktiske overskud eller tab. På den baggrund bør SMV'er, der har indtægter fra skibsfartsaktiviteter, der er omfattet af en tonnageskatteordning, udelukkes fra at kunne tilvælge de forenklede regler for SMV'er, når sådanne indtægter fordeles til et fast driftssted. Dette vil forhindre yderligere komplikationer, som må forventes at opstå som følge af samspillet mellem den forenklede skatteramme for SMV'er og tonnageskatteordningerne. Desuden forekommer en sådan mulig komplikation uforholdsmæssig i betragtning af, at der i nogle medlemsstater ikke findes sådanne særlige skatteordninger. Ingen andre erhvervssektorer skulle udelukkes fra direktivets anvendelsesområde.

(7)Forslaget skal sikre en betydelig proceduremæssig forenkling, og der bør derfor indføres en kvikskranke ("one-stop-shop"), hvor en enkelt skattemyndighed ("indberetningsmyndighed"), nemlig skattemyndigheden i hovedkontorets medlemsstat, er ansvarlig for skatteindberetningen, skatteansættelsen og opkrævningen af det eller de faste driftssteders skyldige skat. Med fuld respekt for medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet vil revision, klageadgang og tvistbilæggelsesprocedurer primært være nationale og i overensstemmelse med de respektive medlemsstaters procedureregler. For at understøtte driften af en kvikskranke vil det være afgørende med fælles revisioner, som skaber en forpligtelse for hovedkontorets medlemsstat til at samarbejde, hvis skattemyndigheden i det faste driftssteds medlemsstat anmoder om en revision, der omfatter beregningen af et af dets skattesubjekters skattepligtige resultat.

(8)For at undgå den fragmentering af anvendelsesområdet, der kan opstå som følge af særlige nationale forhold, er de SMV'er, der er omfattet af anvendelsesområdet, dem, der er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 11 .

(9)For at sikre, at berørte medlemsstater har rettidig adgang til relevante skatteoplysninger, bør disse udveksles automatisk gennem det fælles kommunikationsnetværk ("CCN"), der er udviklet af Unionen. Rådets direktiv 2011/16/EF 12 bør derfor ændres.

(10)For at sikre ensartede betingelser for formidling og udveksling af relevante oplysninger til skattemæssige formål mellem medlemsstaterne, for opkrævning og overførsel af skatter og for desuden at undersøge, hvordan det forenklede skattesystem fungerer, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 13 .

(11)For at give SMV'er mulighed for direkte at nyde godt af fordelene ved det indre marked uden at pådrage sig en unødvendig yderligere administrativ byrde bør oplysninger om skattebestemmelserne i dette direktiv desuden gøres tilgængelige via den fælles digitale portal i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1724. 14 Den fælles digitale portal udgør en kvikskranke, hvor grænseoverskridende brugere har onlineadgang til oplysninger, procedurer og bistandstjenester, der er relevante for det indre markeds funktion.

(12)Med det formål at kunne ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår opdatering af bilag I-IV om SMV'ers juridiske former og skat af overskud (gældende for disse juridiske former), hvor det er relevant, med henblik på at indarbejde fremtidige juridiske former eller skatter med karakteristika svarende til dem i bilag I-IV. Det er i den forbindelse særlig vigtigt, at Kommissionen afholder relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 15 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(13)Da en korrekt gennemførelse af de foreslåede regler i hver medlemsstat er afgørende for beskyttelsen af andre medlemsstaters skattegrundlag, bør Kommissionen overvåge gennemførelsen og håndhævelsen heraf. Til dette formål bør medlemsstaterne regelmæssigt meddele Kommissionen specifikke oplysninger, herunder statistikker, om gennemførelsen og håndhævelsen på deres område af nationale foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette direktiv. For at evaluere virkningsfuldheden af de foreslåede nye regler bør Kommissionen udarbejde en evaluering på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne og andre tilgængelige data og eventuelt lade den ledsage af et forslag til ændring af reglerne. Kommissionens rapport bør offentliggøres.

(14)Medlemsstaterne må udelukkende behandle personoplysninger i henhold til dette direktiv for at kontrollere opfyldelsen af deltagelseskravene eller fastlægge faste driftssteders skyldige skat. Enhver behandling af personoplysninger med henblik herpå bør være i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

(15)Der er fastsat en opbevaringsperiode for at give medlemsstaterne mulighed for at overholde de fleste forældelsesregler og dermed nøje overholde sådanne nationale regler med hensyn til disses begyndelsestidspunkt eller suspension. Opbevaringsperioden bør imidlertid ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre, at de kompetente skattemyndigheder er i stand til at fastlægge den skyldige skat, og således sikre en balance mellem skattemyndighedernes muligheder for at foretage en korrekt ansættelse og opkrævning af skatter og skattesubjektets ret til retssikkerhed. 

(16)Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det søger navnlig at sikre fuld respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger og den frie erhvervsudøvelse.

(17)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den […].

(18)Da målet for dette direktiv, nemlig forenkling af skattereglerne for visse SMV'er, der opererer i det indre marked gennem et eller flere faste driftssteder, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af de eksisterende udfordringer, der skyldes samspillet mellem 27 forskellige selskabsskattesystemer, bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål –

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

Dette direktiv fastsætter regler for beregning af det skattepligtige resultat for faste driftssteder af sådanne små og mellemstore virksomheder, som opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 1 ("hovedkontorsbaserede beskatningsregler").

Artikel 2
Anvendelsesområde

1.Dette direktiv finder anvendelse på SMV'er, der opfylder følgende kriterier:

a)de er etableret i henhold til en medlemsstats lovgivning og antager en af de former, der er anført i bilag I og II

b)de er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat i overensstemmelse med denne medlemsstats skattelovgivning, herunder dens bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster

c)de svarer, enten direkte eller på ejerniveau, skat af overskud, jf. bilag III og IV, eller andre skatter med lignende karakteristika

d)der er tale om mikrovirksomheder eller små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som defineret i direktiv 2013/34/EU 16

e)de opererer i andre medlemsstater udelukkende gennem et eller flere faste driftssteder

f)de er ikke en del af en koncern i regnskabsmæssig henseende, jf. direktiv 2013/34/EU, og udgør en selvstændig virksomhed, der opfylder en af følgende betingelser:

det er ikke en associeret virksomhed som defineret i artikel 2, nr. 13), i direktiv 2013/34/EU

det er ikke en tilknyttet virksomhed, jf. artikel 3, stk. 3, i Kommissionens henstilling 2003/361/EF

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at ændre bilag I-IV med henblik på at tage hensyn til ændringer af medlemsstaternes lovgivning vedrørende:

a)retlige former for enheder, der er etableret i henhold til en medlemsstats lovgivning (bilag I og II)

b)skat af overskud eller andre skatter med lignende karakteristika, som sådanne enheder svarer enten direkte eller på ejerniveau (bilag III og IV).

3.Dette direktiv berører ikke retten for den medlemsstat, hvor et fast driftssted er beliggende, til at fastsætte den gældende skattesats, ej heller anvendelsen af bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster eller reglerne om social beskyttelse af arbejdstagere i det faste driftssteds medlemsstat.

Artikel 3
Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)"fast driftssted": et fast forretningssted beliggende i en anden medlemsstat som defineret i den relevante bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst eller, i mangel heraf, i national ret

2)"hovedkontor": en SMV som omhandlet i artikel 2, stk. 1, der udelukkende opererer i en eller flere andre medlemsstater gennem et eller flere faste driftssteder

3)"hovedkontorets medlemsstat": den medlemsstat, hvor en SMV som omhandlet i artikel 2, stk. 1, er skattemæssigt hjemmehørende

4)"hovedkontorsbaserede beskatningsregler": de skatteregler i hovedkontorets medlemsstat, som anvendes til at beregne hovedkontorets og dets faste driftssteders skattepligtige resultat

5)"værtsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor det faste driftssted for en SMV som omhandlet i artikel 2, stk. 1, er beliggende

6)"det faste driftssteds skattepligtige resultat": den skattepligtige indkomst eller det skattepligtige tab beregnet i overensstemmelse med de hovedkontorsbaserede beskatningsregler

7)"indberetningsmyndighed": den kompetente skattemyndighed i hovedkontorets medlemsstat

8)"hovedkontorets selvangivelse": den selvangivelse, der indberettes af en SMV som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og som omfatter de skattepligtige resultater for hovedkontoret og det eller de faste driftssteder som beregnet i overensstemmelse med de hovedkontorsbaserede beskatningsregler.

KAPITEL II
Hovedkontorsbaseret beskatning

Artikel 4
Deltagelseskrav

1.Hovedkontoret kan vælge at anvende de hovedkontorsbaserede beskatningsregler for så vidt angår dets faste driftssted(er) i andre medlemsstater, hvis det opfylder følgende krav:

a)de faste driftssteders samlede omsætning overstiger i de to seneste regnskabsår ikke et beløb svarende til det dobbelte af hovedkontorets omsætning

b)det har været skattemæssigt hjemmehørende i hovedkontorets medlemsstat i de seneste to regnskabsår

c)det har opfyldt betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra d), i de seneste to regnskabsår.

2.Hvis hovedkontoret vælger at anvende de hovedkontorsbaserede beskatningsregler i overensstemmelse med stk. 1, anvender det disse regler på alle dets faste driftssteder i andre medlemsstater. Hvis det opretter et nyt fast driftssted i en anden medlemsstat, anvender det hovedkontorsbaserede beskatningsregler på et sådant fast driftssted fra etableringstidspunktet.

Artikel 5
Udelukkelse fra de hovedkontorsbaserede beskatningsregler

Hvis hovedkontoret har indtægter fra skibsfartsaktiviteter og denne indkomst i hovedsædets medlemsstat er omfattet af en tonnageskatteordning, er et sådant hovedkontor udelukket fra de hovedkontorsbaserede beskatningsregler for så vidt angår dets faste driftssted(er) i andre medlemsstater, for så vidt som disse har indtægter fra skibsfartsaktiviteter.

Artikel 6
Udnyttelse af muligheden for at anvende hovedkontorsbaserede beskatningsregler

1.Hvis hovedkontoret vælger at anvende de hovedkontorsbaserede beskatningsregler på dets faste driftssted(er), meddeler det sit valg til indberetningsmyndigheden sammen med navnet på værtsmedlemsstaterne. Meddelelsen gives mindst tre måneder inden udgangen af det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den pågældende SMV ønsker at begynde at anvende de hovedkontorsbaserede beskatningsregler.

2.Indberetningsmyndigheden kontrollerer, om deltagelseskravene i artikel 4 er opfyldt, og underretter hovedkontoret om sine resultater senest to måneder efter den i stk. 1 omhandlede meddelelse.

3.Hvis deltagelseskravene er opfyldt, underretter indberetningsmyndigheden senest to måneder efter den i stk. 1 omhandlede meddelelse skattemyndighederne i værtsmedlemsstaterne om, at det skattepligtige resultat for de relevante faste driftssteder beregnes i overensstemmelse med de hovedkontorsbaserede beskatningsregler som anvendt i hovedkontorets medlemsstat fra og med det følgende regnskabsår. Skattemyndigheden i værtsmedlemsstaten(erne) oplyser indberetningsmyndigheden den gældende skattesats.

Underretningen i første afsnit gives ved hjælp af automatisk udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel [8ae] i direktiv 2011/16/EU.

Værtsmedlemsstaten kan anfægte indberetningsmyndighedens afgørelse vedrørende opfyldelse af deltagelseskravene i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13. Uanset sådanne procedurer kan SMV'erne begynde at anvende de hovedkontorsbaserede beskatningsregler.

Hvis indberetningsmyndigheden konkluderer, at deltagelseskravene ikke er opfyldt, underretter den hovedkontoret herom senest to måneder efter den i stk. 1 omhandlede meddelelse, og hovedkontoret kan gøre indsigelse i overensstemmelse med national ret.

4.Hvis en værtsmedlemsstat konkluderer, at en SMV's tilstedeværelse på dens område kan betragtes som et fast driftssted, underretter den indberetningsmyndigheden herom. På grundlag heraf underretter indberetningsmyndigheden den kompetente skattemyndighed i værtsmedlemsstaten om, hvorvidt hovedkontoret anvender de hovedkontorsbaserede beskatningsregler for så vidt angår dets faste driftssteder.

Artikel 7
Varighed af anvendelsen af de hovedkontorsbaserede beskatningsregler

1.Hvis hovedkontoret vælger at anvende hovedkontorsbaserede beskatningsregler på dets faste driftssteder i en eller flere værtsmedlemsstater, anvender det disse regler i en periode på fem regnskabsår.

2.Ved udløbet af den i stk. 1 nævnte periode ophører de hovedkontorsbaserede beskatningsregler med at finde anvendelse på de faste driftssteder i værtsmedlemsstaterne, medmindre hovedkontoret underretter indberetningsmyndigheden om, at det vælger at forny anvendelsen af de hovedkontorsbaserede beskatningsregler i overensstemmelse med proceduren i artikel 9.

Artikel 8
Ophør af anvendelsen af de hovedkontorsbaserede beskatningsregler

1.Anvendelsen af de hovedkontorsbaserede beskatningsregler ophører inden udløbet af den femårsperiode, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, af en af følgende årsager:

a)den SMV, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, flytter sit skattemæssige hjemsted ud af hovedkontorets medlemsstat

b)i de sidste to regnskabsår oversteg de faste driftssteders samlede omsætning et beløb svarende til det tredobbelte af hovedkontorets omsætning.

2.I begge de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, ophører de hovedkontorsbaserede beskatningsregler med at finde anvendelse fra det regnskabsår, der følger efter det regnskabsår, hvor de i stk. 1 nævnte årsager gør sig gældende.

3.Indberetningsmyndigheden underretter værtsmedlemsstaterne om det i stk. 1 omhandlede ophør inden udgangen af det regnskabsår, hvor årsagerne til ophøret gør sig gældende.

4.Hvis den i artikel 2, stk. 1, omhandlede SMV flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat, kan den vælge at anvende de hovedkontorsbaserede beskatningsregler i den nye medlemsstat, hvor den har sit skattemæssige hjemsted, i overensstemmelse med artikel 4-7. Dette betragtes som et nyt valg.

Artikel 9
Fornyelse af anvendelsen af de hovedkontorsbaserede beskatningsregler

1.Hvis hovedkontoret ønsker at forny anvendelsen, meddeler det indberetningsmyndigheden dette mindst seks måneder inden udløbet af den periode, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, og angiver navnene på værtsmedlemsstaterne. Indberetningsmyndigheden kontrollerer, om SMV'en fortsat opfylder deltagelseskravene i artikel 4.

2.Indberetningsmyndigheden bekræfter fornyelsen af anvendelsen senest to måneder efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse, efter at den har kontrolleret, at deltagelseskravene i artikel 4 er opfyldt. Den meddeler hovedkontoret sin afgørelse sammen med oplysning om, at udelukkelsesgrundene i artikel 10 ikke finder anvendelse. Indberetningsmyndigheden underretter også skattemyndighederne i værtsmedlemsstaterne om fornyelsen senest fire måneder efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse.

Artikel 10
Udelukkelse fra fornyelse af anvendelsen af de hovedkontorsbaserede beskatningsregler

Hovedkontoret har ikke ret til at forny anvendelsen af de hovedkontorsbaserede beskatningsregler, hvis der i løbet af den femårsperiode, hvor hovedkontorsbaserede beskatningsregler først fandt anvendelse, indtraf en af følgende situationer:

a)i to regnskabsår taget hver for sig oversteg de faste driftssteders samlede omsætning et beløb svarende til det dobbelte af hovedkontorets omsætning

b)SMV'en har oprettet et eller flere datterselskaber i eller uden for Unionen

c)kriteriet i artikel 2, stk. 1, litra d), har ikke været opfyldt i to på hinanden følgende regnskabsår.

Artikel 11
Indberetning af hovedkontorets selvangivelse, skatteansættelse og koordinering mellem myndigheder

1.Hovedkontoret indberetter hovedkontorets selvangivelse til indberetningsmyndigheden.

2.Hovedkontorets selvangivelse skal indeholde følgende oplysninger:

a)SMV'ens skyldige skat for så vidt angår dens skattepligtige resultat i hovedkontorets medlemsstat

b)SMV'ens skyldige skat for så vidt angår det skattepligtige resultat for hvert af de faste driftssteder i andre medlemsstater. Den skyldige skat beregnes ved at anvende den nationale skattesats i den pågældende værtsmedlemsstat på det skattepligtige resultat som beregnet i overensstemmelse med de hovedkontorsbaserede beskatningsregler.

3.Hvis et eller flere af SMV'ens faste driftssteder ikke er forpligtet til at udarbejde separate årsregnskaber i henhold til værtsmedlemsstatens lovgivning, skal hovedkontorets selvangivelse indeholde følgende oplysninger:

a)aktiver og forpligtelser, der er fordelt til det eller de faste driftssteder

b)overskud, der kan fordeles til det eller de faste driftssteder i andre medlemsstater. 

4.Indberetningsmyndigheden udsteder følgende:

a)en skatteansættelse for hovedkontoret

b)et udkast til skatteansættelse for hvert af de faste driftssteder.

5.Indberetningsmyndigheden sender skattemyndighederne i værtsmedlemsstaterne følgende dokumenter og oplysninger i overensstemmelse med reglerne i artikel 14:

a)hovedkontorets selvangivelse ledsaget af kopier af årsregnskaberne og af alle andre relevante dokumenter som krævet og udarbejdet i henhold til lovgivningen i hovedkontorets medlemsstat

b)et udkast til skatteansættelse for det eller de relevante faste driftssteder

c)om nødvendigt andre oplysninger, der muliggør en ansættelse af yderligere nationale eller regionale ikkeoverskuds- eller overskudsbaserede skatter eller tillæg eller andre indbyrdes forbundne former for personlig indkomstskat i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens skattelovgivning.

De oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, meddeles ved hjælp af automatisk udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel [8ae] i direktiv 2011/16/EU.

6.Skattemyndigheden i værtsmedlemsstaten godkender eller afviser det i stk. 5, litra b), omhandlede udkast til skatteansættelse senest to måneder efter modtagelsen og underretter indberetningsmyndigheden herom.

7.Hvis skattemyndigheden i værtsmedlemsstaten godkender udkastet til skatteansættelse eller ikke reagerer inden for den frist, der er omhandlet i stk. 6, bliver udkastet til skatteansættelse endeligt og kan påklages af hovedkontoret til indberetningsmyndigheden og i overensstemmelse med de nationale regler i hovedkontorets medlemsstat.

8.    Hvis skattemyndigheden i værtsmedlemsstaten afviser udkastet til skatteansættelse, reviderer den dette udkast til skatteansættelse for så vidt angår fordelingen af overskud til det faste driftssted i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem værtsmedlemsstaten og hovedkontorets medlemsstat. Når fordelingen af overskud til det faste driftssted er revideret og meddelt indberetningsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 8ae i direktiv 2011/16/EU, genberegner indberetningsmyndigheden det skattepligtige resultat i overensstemmelse med skattereglerne i hovedkontorets medlemsstat, og denne medlemsstat udsteder en revideret skatteansættelse. Skattesubjektet har ret til at indbringe denne reviderede skatteansættelse for domstolene i hovedkontorets medlemsstat. Enhver tvist vedrørende størrelsen af det overskud, der kan fordeles til det faste driftssted, bilægges i overensstemmelse med den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst eller bestemmelserne i Rådets direktiv (EU) 2017/1852 af 10. oktober 2017 17 .

8.9.Hvis visse udgifter i tilknytning til det faste driftssteds medarbejdere i henhold til værtsmedlemsstatens skatteregler er fradragsberettigede, fordi de respektive beløb beskattes hos arbejdstageren eller udgør sociale bidrag, og der ikke er nogen tilsvarende skattemæssig behandling i hovedkontorets medlemsstat, der giver mulighed for et sådant fradrag, træffer hovedkontoret og værtsmedlemsstaterne passende foranstaltninger til at forhindre eventuelle mismatch.

Artikel 12
Opkrævning af skyldig skat hos det eller de faste driftssteder i værtsmedlemsstaten(erne)

1.Hovedkontoret afregner gennem indberetningsmyndigheden skyldig indkomstskat vedrørende både sit eget skattepligtige resultat og det skattepligtige resultat for dets faste driftssted(er) i værtsmedlemsstaten(erne).

2.Indberetningsmyndigheden opkræver den skyldige skat for alle hovedkontorets faste driftssteder i Unionen, anvender de respektive værtsmedlemsstaters skattesats og overfører det relevante beløb til den kompetente myndighed i de respektive værtsmedlemsstater.

3.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de praktiske ordninger, der er nødvendige for at sikre opkrævning og overførsel af det eller de faste driftssteders skyldige skat fra hovedkontorets medlemsstat til værtsmedlemsstaten. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15.

Artikel 13
Revisioner, retsmidler og tvistbilæggelse

1.Medmindre andet er fastsat, berører reglerne i dette direktiv ikke medlemsstaternes nationale regler om lokale skatterevisioner, retsmidler og procedurer eller de tvistbilæggelsesmekanismer, der er til rådighed på EU-plan, eller som er fastsat i de gældende bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.

2.Skattemyndigheden i værtsmedlemsstaten kan anmode om en fælles revision sammen med indberetningsmyndigheden, der omfatter beregningen af det faste driftssteds skattepligtige resultat efter de hovedkontorsbaserede beskatningsregler, fordelingen af overskud til det faste driftssted og/eller den gældende skattesats. Fælles revisioner gennemføres i overensstemmelse med Rådets direktiv 2011/16/EU 18 . Uanset bestemmelserne i nævnte direktiv godkender den anmodede kompetente myndighed en sådan anmodning fra værtsmedlemsstatens myndigheder.

Artikel 14
Ændringer af direktiv 2011/16/EU 

1.I direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 19 foretages følgende ændringer: 

1)I artikel 3, nr. 9), foretages følgende ændringer:

a)Litra a) affattes således: "a) i forbindelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a-8ae systematisk meddelelse til en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defineret på forhånd, med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8, stk. 1, vedrører henvisningen til tilgængelige oplysninger de oplysninger i sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i medfør af procedurerne til indsamling og behandling af oplysninger i den pågældende medlemsstat" 

b)Litra c) affattes således: "c) i forbindelse med andre bestemmelser i dette direktiv end artikel 8, stk. 1 og 3a, og artikel 8a-8ae systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd, jf. litra a) og b)." 

2)Som artikel 8ae tilføjes:

"Artikel 8ae 

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling, efter tilvalg af hovedkontorsbaserede beskatningsregler, af oplysninger om valget af anvendelsen, hovedkontorets selvangivelse og udkast til skatteansættelser 

1.1.Hvis et hovedkontor som defineret i artikel 3, nr. 2), i direktiv om indførelse af hovedkontorsbaserede beskatningsregler for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder 20 , der vælger at anvende de hovedkontorsbaserede beskatningsregler på dets faste driftssteder i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 6, opfylder kravene for at deltage i anvendelsen af sådanne regler, meddeler den kompetente myndighed i hovedkontorets medlemsstat ved hjælp af automatisk udveksling af oplysninger den kompetente myndighed i det faste driftssteds medlemsstat, at det pågældende faste driftssteds skattepligtige resultat skal beregnes i overensstemmelse med de hovedkontorsbaserede beskatningsregler. En sådan meddelelse gives senest to måneder efter, at hovedkontoret har meddelt, at det har valgt at anvende hovedkontorsbaserede beskatningsregler.

1.2.Den kompetente myndighed i det faste driftssteds medlemsstat oplyser den kompetente myndighed i hovedkontorets medlemsstat den gældende skattesats med henblik på fastlæggelse af den skyldige skat for det eller de faste driftssteder på dens område senest tre måneder efter, at den kompetente myndighed i hovedkontorets medlemsstat har givet meddelelse om afgørelsen om at anvende de hovedkontorsbaserede beskatningsregler.

1.3.Den kompetente myndighed i hovedkontorets medlemsstat meddeler ved hjælp af automatisk udveksling af oplysninger de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, til den eller de kompetente myndigheder i det eller de faste driftssteders medlemsstat(-er) i overensstemmelse med de praktiske ordninger, der er vedtaget i henhold til artikel 21.

1.4.De oplysninger, som den kompetente myndighed i medlemsstaten skal meddele i henhold til stk. 1, omfatter følgende:

i)hovedkontorets selvangivelse

ii) kopier af årsregnskaberne og af alle andre relevante dokumenter som krævet og udarbejdet i henhold til lovgivningen i hovedkontorets medlemsstat 

iii)et udkast til skatteansættelse for det eller de relevante faste driftssteder

iv)om nødvendigt andre oplysninger, der muliggør en ansættelse af yderligere nationale eller regionale ikkeoverskuds- eller overskudsbaserede skatter eller tillæg eller andre indbyrdes forbundne former for personlig indkomstskat i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens skattelovgivning. 

1.5.Udvekslingen af oplysninger finder sted umiddelbart efter udstedelsen af udkastet til skatteansættelse og senest en måned efter udstedelsen.

1.6.Hvis skattemyndigheden i den eller de faste driftssteders medlemsstat efter afvisning af det udkast til skatteansættelse, der blev udstedt af hovedkontorets medlemsstat, reviderer udkastet til skatteansættelse for så vidt angår fordelingen af overskud til det faste driftssted i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem værtsmedlemsstaten og hovedkontorets medlemsstat, fremsender den kompetente myndighed i den eller de faste driftssteders medlemsstat en sådan revideret skatteansættelse til den kompetente myndighed i hovedkontorets medlemsstat senest en måned efter udstedelsen med henblik på genberegning af det skattepligtige resultat for det faste driftssted, udstedelse af en revideret skatteansættelse og opkrævning af skatten.

1.7.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de praktiske ordninger, der er nødvendige for at fastlægge kravene til form, indhold og sprog i den meddelelse, der er omhandlet i denne artikel 8. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2."

].

2.Artikel 20, stk. 4, affattes således:

"4. Automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8, 8ac og 8ae sker ved hjælp af et elektronisk standardformat, der har til formål at lette en sådan automatisk udveksling, og som vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2."

KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011 21 .

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 16
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for dette direktivs ikrafttræden].

3.Den i artikel 2, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt i henhold til artikel 2, stk. 2, træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at den ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ.

Artikel 17
Underretning af Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet underrettes af Kommissionen om vedtagelsen af delegerede retsakter, om enhver indsigelse, der fremsættes over for dem, og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.

Artikel 18
Databeskyttelse

1.Medlemsstaterne må behandle personoplysninger i henhold til dette direktiv for at kontrollere opfyldelsen af deltagelseskravene eller fastlægge den skyldige skat, jf. dette direktivs artikel 4, 9 og 11. Ved behandlingen af personoplysninger med henblik på at kontrollere opfyldelsen af deltagelseskravene eller fastlægge den skyldige skat i overensstemmelse med dette direktiv betragtes medlemsstaternes kompetente myndigheder som dataansvarlige, jf. artikel 4, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679, for så vidt angår deres respektive aktiviteter i henhold til dette direktiv.

2.Oplysninger, herunder personoplysninger, der behandles i henhold til dette direktiv, opbevares kun, så længe det er nødvendigt for at opfylde direktivets formål – og navnlig for at kontrollere opfyldelsen af deltagelseskravene og fastlægge skattesubjektets skyldige skat – i overensstemmelse med hver enkelt dataansvarliges nationale regler om forældelsesfrister, dog under alle omstændigheder højst 10 år.

Artikel 19
Kommissionens undersøgelse af anvendelsen af dette direktiv

1.Fem år efter, at dette direktiv begynder at finde anvendelse, undersøger og evaluerer Kommissionen dets anvendelse og aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et forslag til ændring af dette direktiv.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen relevante oplysninger med henblik på evalueringen af direktivet, jf. stk. 3, herunder aggregerede data om antallet af SMV'er, der opfylder deltagelseskravene, i forhold til antallet af SMV'er, der har tilvalgt ordningen, deres omsætning og overholdelsesomkostninger i forhold til omsætningen, data om antallet af SMV'er, der har ekspanderet på tværs af grænserne ved at oprette et fast driftssted, og antallet af SMV'er, der blev udelukket som følge af oprettelsen af et datterselskab, eller overholdelsesomkostningerne for SMV'er, der anvender ordningen.

3.Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal fremsende i forbindelse med evalueringen, jf. stk. 2, samt formatet og betingelserne for meddelelsen af disse oplysninger.

4.Kommissionen behandler oplysninger, der videregives den, jf. stk. 2, fortroligt i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for Unionens institutioner, og dette direktivs artikel 18.

5.Oplysninger, der videregives til Kommissionen af en medlemsstat, jf. stk. 2, og enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelse af sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. De videresendte oplysninger er omfattet af tavshedspligt i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende tilsvarende oplysninger i den modtagende medlemsstats nationale ret.

Artikel 20
Gennemførelse

1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2025 de love og bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2026.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.Fra dette direktivs ikrafttræden drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen underrettes om ethvert forslag til love og administrative bestemmelser, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede område, i så god tid, at Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger dertil.

Artikel 21
Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22
Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Rådets direktiv (EU) 2023/XXX af XX om indførelse af et hovedkontorsbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og om ændring af direktiv 2011/16/EU

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

Skattepolitik.

1.3.Forslaget/initiativet vedrører 

X en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 22  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

Forslaget har til formål at fastsætte en skatteramme til støtte for det indre marked, navnlig for SMV'er. Der findes i øjeblikket ikke noget fælles selskabsskattesystem til beregning af EU-virksomheders skattepligtige indkomst, men 27 forskellige nationale systemer, hvilket gør det vanskeligt og dyrt for virksomhederne at drive forretning i det indre marked. Forslaget imødekommer behovet for og skaber skattemæssig sikkerhed og gør det nemmere at overholde skattereglerne for visse SMV'er i den indledende udvidelsesfase og derfor har en skattepligtig tilstedeværelse i andre medlemsstater end deres oprindelsesmedlemsstat (hovedkontorets medlemsstat). Med henblik herpå bygger forslaget navnlig på en ramme for gensidig anerkendelse, hvor de medlemsstater, som er omfattet af udvidelsen (hvor det faste driftssted er beliggende), anerkender, at de hovedkontorsbaserede beskatningsregler finder anvendelse ved beregning af det skattepligtige resultat for det faste driftssted på deres område.

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Specifik mål

1) Forslagets første specifikke mål er at reducere overholdelsesomkostningerne for SMV'er. Da forslaget vil give EU's virksomheder en fælles ramme, der gør det muligt at anvende et enkelt sæt skatteregler, når de opererer i en anden medlemsstat ved hjælp af et fast driftssted, bør det kræve færre ressourcer for virksomhederne at overholde reglerne sammenlignet med den nuværende situation. 

2) For det andet tager forslaget sigte på at tilskynde navnlig SMV'er i den indledende udvidelsesfase til grænseoverskridende ekspansion. 

3) For det tredje vil forslaget bidrage til at sikre lige vilkår i forbindelse med SMV'ers deltagelse i det indre marked, eftersom SMV'er normalt bærer uforholdsmæssigt store omkostninger i forbindelse med overholdelse af skattereglerne og deres forretningsbeslutninger derfor påvirkes betydeligt i forhold til større erhvervsdrivende.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Med forslaget indføres der en fælles ramme for skatteregler, der vil gøre det muligt for SMV'er, der er omfattet af anvendelsesområdet, at vælge fortsat at anvende de skatteregler, som de er bekendt med (skattereglerne i deres oprindelsesmedlemsstat: de hovedkontorsbaserede beskatningsregler), selv når de opererer i en anden medlemsstat gennem et fast driftssted. Det vil først og fremmest sigte mod at skabe forenkling for skattesubjekterne og fremme vækst og investeringer i det indre marked, samtidig med at der skabes lige vilkår for virksomhederne.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Specifikke mål 

Indikatorer 

Måleværktøjer 

Reducere omkostningerne til overholdelse af skattereglerne for SMV'er

·Overholdelsesomkostninger for SMV'er i forhold til deres omsætning og sammenlignelige SMV'er, der ikke anvender den foreslåede forenkling

·Undersøgelse af skatterelaterede spørgsmål for SMV'er foretaget af GD TAXUD, eventuelt med ekstern bistand, i samarbejde med medlemsstaternes skattemyndigheder 

·Anvendelse af en ajourført udgave af den undersøgelse af SMV'ernes resultater, der blev gennemført for Europa-Kommissionen, med henblik på at medtage spørgsmål, der leverer data om disse indikatorer 

·Undersøgelse ud fra aggregerede data udsendt af GD TAXUD til medlemsstaternes skattemyndigheder, som vil have disse oplysninger til rådighed

· 

·Data modtaget af GD TAXUD fra medlemsstaternes skattemyndigheder 

·Brug af forskellige EU-fora til at indhente feedback fra nationale myndigheder og repræsentanter for SMV'er 

· 

Tilskynde SMV'er til grænseoverskridende aktivitetsudvidelse

·Antal SMV'er, der har valgt at deltage

·Antal SMV'er, der har ekspanderet på tværs af grænserne ved at oprette et fast driftssted 

·Antal SMV'er, der efter at have oprettet et datterselskab ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet

·Feedback fra interessenter om den praktiske anvendelse og virkningerne af de hovedkontorsbaserede beskatningsregler

Sikre lige vilkår i forbindelse med SMV'ers deltagelse i det indre marked

·Antal SMV'er, der har ekspanderet på tværs af grænserne ved at oprette et fast driftssted 

·Omsætning i SMV'er, der er omfattet af anvendelsesområdet, i forhold til sammenlignelige SMV'er, der ikke anvender den foreslåede forenkling.

·Feedback fra interessenter om den praktiske anvendelse og virkningerne af de hovedkontorsbaserede beskatningsregler

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Systemet er valgfrit for SMV'er med grænseoverskridende aktiviteter gennem fast(e) driftssted(er). Det er vanskeligt at forudse størrelsen/antallet af skattesubjekter, der vil vælge systemet.

Udvekslingen af oplysninger er målrettet og kun mellem de berørte medlemsstater (hovedkontorets medlemsstat og værtsmedlemsstat).

Når et hovedkontor opfylder kravene og vælger at anvende hovedkontorsbaserede beskatningsregler, udveksles de relevante dokumenter såsom selvangivelser, skatteansættelser og årsregnskaber mellem de berørte medlemsstater. I begrænset omfang vil udvekslinger fra værtsmedlemsstaten til hovedkontorets medlemsstat også omfatte den gældende skattesats.

For at lette embedsmændenes arbejde og kommunikationen mellem de berørte medlemsstater skal Kommissionen vedtage de nødvendige praktiske ordninger, herunder foranstaltninger til standardisering af udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne.

Med henblik på automatisk udveksling af oplysninger skal hovedkontorets medlemsstater udveksle de oplysninger, der kræves i henhold til dette forslag, med andre værtsmedlemsstater – og vice versa – gennem et bilateralt netværk mellem de berørte medlemsstater, nemlig elektronisk ved hjælp af EU's fælles kommunikationsnetværk (CCN), der er tilgængeligt for alle medlemsstater. Det skema, der skal anvendes, udarbejdes efterfølgende af Kommissionen. Kommissionen vil få til opgave at stille platformen til udveksling af oplysninger, CCN, til rådighed for medlemsstaterne og forbliver databehandler med begrænset adgang. Generelt vil forslaget anvende de praktiske ordninger, der i øjeblikket anvendes i henhold til direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Med hensyn til tidsplanen for udvikling af det format, der skal anvendes til udveksling af oplysninger, vil medlemsstaterne og Kommissionen skulle bruge en periode efter forslagets vedtagelse til at indføre de systemer, der gør det muligt at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne. Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større virkningsfuldhed eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Individuelle foranstaltninger fra medlemsstaternes side vil ikke give nogen effektiv og virkningsfuld løsning til at sikre en gennemførlig fælles skatteramme for SMV'er, der opererer på tværs af grænserne. I stedet for, at hver medlemsstat hver for sig afsætter menneskelige ressourcer til ansættelse af det samme skattesubjekt, der opererer på tværs af grænserne, vil disse disponible ressourcer nu blive anvendt kollektivt på en mere virkningsfuld og målrettet måde gennem udveksling af oplysninger mellem de berørte skattemyndigheder. En EU-tilgang synes at være at foretrække, da den kan lette arbejdet og kommunikationen gennem dette netværk, skabe større sammenhæng og mindske den administrative byrde for skattesubjekter og skattemyndigheder.

1.5.2.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Initiativet er en ny mekanisme. Den foretrukne løsning i konsekvensanalysen er en fuldgyldig kvikskranke. Denne løsning betyder, at hovedkontorets selvangivelse vil blive behandlet centralt via indberetningsmyndigheden, og det samme gælder de særskilte skatteansættelser for hovedkontoret og de faste driftssteder, mens revisioner, klageadgang og tvistbilæggelse fortsat først og fremmest vil være lokalt baserede i overensstemmelse med den nationale suverænitet på skatteområdet. Denne løsning prioriterer forenkling og holder den administrative byrde for skattemyndighederne på et rimeligt lavt niveau, samtidig med at den skaber den bedst mulige balance mellem enkeltheden af en kvikskranke og den rolle, som medlemsstaternes nationale myndigheder spiller. Dette bør mindske overholdelsesomkostningerne for SMV'er og skattemyndigheder, i det mindste gradvist, og fremme det indre marked som et miljø for vækst og investeringer.

Det bilaterale net mellem hovedkontorets medlemsstat og værtsmedlemsstaten vil spille en vigtig rolle i denne balance. De skal sikre en gnidningsløs kommunikation og passende og rettidig udveksling af oplysninger.

1.5.3.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

I Kommissionens meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte et lovgivningsforslag om forenklet beskatning af SMV'er, et tilsagn, som blev bekræftet i formand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand 2022. Forslaget vil om muligt anvende procedurer, ordninger og IT-værktøjer, der allerede er etableret, eller som er under udvikling inden for rammerne af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

1.5.4.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Omkostningerne ved gennemførelsen af initiativet vil kun blive finansieret over EU-budgettet, i det omfang de vedrører de centrale elementer i systemet for automatisk udveksling af oplysninger. Ellers vil det være op til medlemsstaterne at gennemføre de påtænkte foranstaltninger.

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 begrænset varighed

   gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

   finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

X ubegrænset varighed

iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 23   

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

offentligretlige organer

privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Dette forslag bygger på de eksisterende rammer og systemer for automatisk udveksling af oplysninger ved hjælp af CCN. Kommissionen skal sammen med medlemsstaterne udvikle elektroniske standardformularer og -formater til udveksling af oplysninger i kraft af gennemførelsesforanstaltninger. For så vidt angår CCN-netværket, som vil give mulighed for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, har Kommissionen ansvaret for dets udvikling og drift, mens medlemsstaterne vil forpligte sig til at etablere en hensigtsmæssig indenlandsk infrastruktur, som vil gøre det muligt at udveksle oplysninger via netværket.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

Med henblik på at overvåge og evaluere gennemførelsen af direktivet vil det i første omgang være nødvendigt at give medlemsstaterne tid og al nødvendig bistand til at gennemføre EU-reglerne korrekt.

Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de vil vedtage på det område, der er omfattet af dette direktiv, og de bør også give alle relevante oplysninger, som de er i besiddelse af, og som Kommissionen måtte have brug for med henblik på evaluering. 

Ud over en evaluering vil initiativets virkningsfuldhed og effektivitet blive overvåget regelmæssigt ved hjælp af nogle foruddefinerede indikatorer:

- Overholdelsesomkostninger for SMV'er i forhold til deres omsætning og sammenlignelige SMV'er, der ikke anvender den foreslåede forenkling

- Antal SMV'er, der har valgt at deltage

 - Antal SMV'er, der har ekspanderet på tværs af grænserne ved at oprette et fast driftssted

- Antal SMV'er, der efter at have oprettet et datterselskab ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet 

- Omsætning i SMV'er, der er omfattet af anvendelsesområdet, i forhold til sammenlignelige SMV'er, der ikke anvender den foreslåede forenkling

Medlemsstaterne skal indberette disse data til Kommissionen med henblik på evaluering.

Kommissionen vil gennemgå situationen i medlemsstaterne efter fem år og offentliggøre en rapport.

Resultaterne vil indgå i den rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, der vil blive udsendt senest den 31. december 2031, og som vil blive ledsaget af et forslag til ændring, hvis det er relevant.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Gennemførelsen af initiativet vil afhænge af de kompetente myndigheder (skattemyndighederne) i medlemsstaterne. De vil være ansvarlige for finansieringen af deres egne nationale systemer og de tilpasninger, der er nødvendige for, at udvekslingen af oplysninger kan finde sted via CCN med henblik på forslaget.

Kommissionen vil tilvejebringe den infrastruktur, der vil gøre det muligt at udveksle oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Kommissionen vil finansiere de systemer, der er nødvendige for at muliggøre udvekslingerne, som vil gennemgå de vigtigste kontrolelementer, nemlig kontrol af indkøbskontrakter, teknisk kontrol af indkøb, forudgående kontrol af forpligtelser og forudgående kontrol af betalinger.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Udgangspunktet for det foreslåede indgreb er et erklæringsbaseret system, da de skatteoplysninger, der skal udveksles, er baseret på oplysninger, som skattesubjektet selv har indberettet i selvangivelserne og årsregnskaberne. Det indebærer en risiko for manglende eller urigtige oplysninger, når det kræves, at SMV'er omfattet af anvendelsesområdet selv skal stå for indberetningen med udgangspunkt i forslagets indholdskriterier. Medlemsstaterne udsteder efterfølgende skatteansættelser og kan således revidere sådanne indberetninger. Når sådanne revisioner finder sted, skal medlemsstaterne hvert år udveksle statistikoplysninger med Kommissionen, herunder antallet af reviderede enheder og sanktioner for manglende overholdelse.

Forslaget indeholder ingen sanktionsramme til imødegåelse af risikoen for, at enheder og ordninger ikke overholder reglerne, idet det bygger på de sanktionsrammer, der allerede findes i de enkelte medlemsstater på skatteområdet. De nationale skattemyndigheder er allerede ansvarlige for håndhævelse af sanktioner og mere generelt for at sikre, at forslagets regler overholdes. Indførelse af sanktioner er et nationalt anliggende. Desuden vil de nationale skattemyndigheder kunne foretage revisioner for at afsløre og afskrække fra manglende overholdelse.

Indkøbskontrakter

Finansforordningens kontrolprocedurer for indkøb: Alle indkøbskontrakter indgås i henhold til Kommissionens tjenestegrenes sædvanlige kontrolprocedure for betalinger under hensyntagen til kontraktlige forpligtelser og krav om forsvarlig finansforvaltning og almindelig forvaltning. Forholdsregler mod svig (kontrol, rapporter osv.) indgår i alle kontrakter, som indgås mellem Kommissionen og støttemodtagere. Der udarbejdes detaljerede programbetingelser, som udgør grundlaget for hver enkelt kontrakt. Godkendelsesproceduren følger strengt TAXUD TEMPO's metode: Foranstaltningerne gennemgås, ændres om nødvendigt og accepteres (eller afvises) udtrykkeligt. Fakturaer betales aldrig uden et "godkendelsesbrev".

Teknisk kontrol i forbindelse med indkøb

GD TAXUD kontrollerer de leverede ydelser og overvåger operationer og tjenester, der udføres af kontrahenter. Generaldirektoratet udfører også jævnligt kvalitets- og sikkerhedsrevision af deres kontrahenter. I forbindelse med kvalitetskontrollerne sikres det, at de processer, som kontrahenterne rent faktisk anvender, overholder regler og procedurer i deres kvalitetsprogrammer. Sikkerhedsrevisioner sætter fokus på specifikke processer, procedurer og konstruktioner.

GD TAXUD udfører ud over ovennævnte kontroller traditionel finanskontrol.

Forudgående verifikation af forpligtelser

Alle GD TAXUD's forpligtelser kontrolleres af lederen af afdelingen for økonomi, offentlige udbud og regeloverholdelse. Derfor omfattes 100 % af forpligtelserne af den forudgående verifikation. Proceduren giver stor sikkerhed for, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige.

Forudgående verifikation af betalinger

100 % af betalingerne verificeres forudgående. Desuden udvælges nogle betalinger tilfældigt til yderligere forudgående kontrol foretaget af lederen af afdelingen for økonomi, offentlige udbud og regeloverholdelse. Der er ikke noget mål med hensyn til dækning, idet formålet med verifikationen er at foretage tilfældige stikprøver for at kontrollere, om alle betalinger er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne. De øvrige betalinger behandles dagligt i overensstemmelse med gældende regler.

Erklæringer fra de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede

Alle de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede underskriver erklæringer, hvori de giver deres støtte til den årlige aktivitetsrapport for det pågældende år. Disse erklæringer dækker foranstaltningerne i programmet. Den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede erklærer, at foranstaltningerne i forbindelse med budgetgennemførelsen er udført i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, at forvaltningen og de indførte kontrolsystemer har givet tilstrækkelig sikkerhed for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, og at risiciene i tilknytning til disse foranstaltninger er blevet grundigt kortlagt og rapporteret, samt at der er gennemført modvirkende foranstaltninger.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

De etablerede kontrolforanstaltninger gør det muligt for GD TAXUD at opnå tilstrækkelig sikkerhed for kvaliteten og den formelle rigtighed af udgifterne og mindske risikoen for manglende overholdelse. Foranstaltningerne i ovennævnte kontrolstrategi mindsker de potentielle risici til under målet på 2 % og når ud til alle støttemodtagere. Eventuelle ekstraforanstaltninger for yderligere at nedbringe risikoen ville medføre uforholdsvis store omkostninger og er derfor ikke planlagt. De samlede omkostninger, der skal til for at gennemføre ovennævnte kontrolstrategi — for alle udgifter under Fiscalis 2027-programmet — er begrænset til 1,6 % af de samlede indgåede betalinger. Det samme forventes at være tilfældet for dette initiativ. Programmets kontrolstrategi begrænser risikoen for manglende overholdelse til næsten nul og står til enhver tid i et rimeligt forhold til de aktuelle risici.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 24 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 25 , for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til denne forordning.

3.FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens  
art

Bidrag

Nummer 03 04 0100

OB/IOB 26

fra EFTA-lande 27

fra kandidatlande 28

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

1 - Indre marked, innovation og digitalt

Forbedring af beskatningssystemernes virkemåde

Forskel

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens 
art

Bidrag

Nummer  

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle  
ramme

Nummer

1

Det indre marked, innovation og det digitale område

GD: TAXUD

År 
n 29

År 
n+1

År 
n+2

År 
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

□ Aktionsbevillinger

Budgetpost 30 03.04.01

Forpligtelser

(1a)

0,200

0,400

0,200

0,100

0,090

0,990

Betalinger

(2a)

0,200

0,400

0,200

0,100

0,090

0,990

Budgetpost

Forpligtelser

(1b)

Betalinger

(2b)

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 31  

Budgetpost

3)

Bevillinger I ALT 
DG TAXUD

Forpligtelser

=1a+1b +3

0,200

0,400

0,200

0,100

0,090

0,990

Betalinger

=2a + 2b

+3

0,200

0,400

0,200

0,100

0,090

0,990

 





Udgiftsområde i den flerårige finansielle  
ramme

7

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

FFR for 2021-2027

GD: TAXUD

□ Menneskelige ressourcer

0,170

0,170

0,080

0,080

0,040

0,540

□ Andre administrationsudgifter

0,004

0,004

0,002

0,002

0,001

0,013

I ALT GD TAXUD

0,174

0,174

0,082

0,082

0,041

0,533

Bevillinger I ALT 
under UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,174

0,174

0,082

0,082

0,041

0,533

i mio. EUR (tre decimaler)

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

FFR for 2021-2027

Bevillinger I ALT  
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

0,374

0,574

0,282

0,182

0,131

1,543

Betalinger

0,174

0,374

0,482

0,282

0,141

1,453

Bevillinger I ALT  
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 
i den flerårige finansielle ramme 

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater

2023

2024

2025

2026

2027

2028

I ALT

RESULTATER

Type 32

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 33

Specifikationer:

0,200

0,300

0,170

0,670

Udvikling

0,090

0,010

0,100

Vedligeholdelse

0,050

0,050

0,050

0,150

Støtte

0,010

0,030

0,030

0,030

0,100

Uddannelse

0,010

0,010

ITSM (infrastruktur, hosting, licenser osv.),

0,010

0,010

0,010

0,010

0,010

0,050

Subtotal for specifikt mål nr. 1

0,200

0,400

0,200

0,090

0,090

0,090

1,070

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

I ALT

0,200

0,400

0,200

0,090

0,90

0,090

1,070

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År 
2023

År 
2024

År 
2025

År 
2026

År 
2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

0,170

0,170

0,080

0,080

0,040

0,540

Andre administrationsudgifter

0,004

0,004

0,002

0,002

0,001

0,013

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

I ALT

0,174

0,174

0,082

0,082

0,041

0,553

uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 34  
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre  
administrationsudgifter

Subtotal  
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

I ALT

0,174

0,174

0,082

0,082

0,041

0,553

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

□Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)

1

1

1

0,5

0,25

1

20 01 02 03 (i delegationerne)

01 01 01 01 (indirekte forskning)

01 01 01 11 (direkte forskning)

Andre budgetposter (angiv nærmere)

Eksternt personale (omregnet til fuldtidsbeskæftigede: årsværk) 35

20 02 01 (KA, UNE og V under den samlede bevillingsramme)

20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)

XX 01 xx yy zz 36

- i hovedsædet

- i delegationer

01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)

01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Andre budgetposter (angiv nærmere)

I ALT

1

1

1

0,5

0,25

1

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Forberedelse af møder og korrespondance med medlemsstater, arbejde med formularer, IT-formater og centralregistret.

Indsættelse af kontraktansatte udefra til at arbejde på IT-systemet.

Eksternt personale

Ikke relevant

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

   kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

Gør rede for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og de beløb, der er tale om. I tilfælde af omfattende omlægning gives oplysningerne i form af en exceltabel.

   kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.

   kræver en revision af FFR

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

   indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

   indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År 
n 37

År 
n+1

År 
n+2

År 
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I alt

Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen 

Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

(a)    for egne indtægter

(b)    for andre indtægter

(c)Angiv, om indtægterne er formålsbestemte    

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 38

År 
n

År 
n+1

År 
n+2

År 
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

Artikel …

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

[…]

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

[…]

(1)    Europa-Kommissionen. (2022). Tax compliance costs for SMEs. An update and a complement: final report https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/70a486a9-b61d-11ec-b6f4-01aa75ed71a1 .  
(2)    KOM(2005) 702 endelig: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg – Fjernelse af selskabsskattemæssige hindringer for små og mellemstore virksomheder i det indre marked - udkast til en mulig pilotordning for hjemstatsbeskatning {SEC(2005)1785}.
(3)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa (COM(2020) 103 final).
(4)    Direktivet om forsinket betaling vil blive erstattet af en forordning for at give SMV'er en europæisk standard for ansvarlig forretningsskik i hele det indre marked..
(5)    Direktivet om forsinket betaling vil blive erstattet af en forordning for at give SMV'er en europæisk standard for ansvarlig forretningsskik i hele det indre marked.
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).
(7)    Europa-Kommissionen. (2022). Tax compliance costs for SMEs. An update and a complement: final report https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/70a486a9-b61d-11ec-b6f4-01aa75ed71a1 .  
(8)

   Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF.

(9)    EUT C af , s. .
(10)    EUT C af , s. .
(11)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF.
(12)    Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).
(15)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(16)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF.
(17)

   Rådets direktiv (EU) 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union (EUT L 265 af 14.10.2017, s. 1).

(18)    Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
(19)    Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
(20)    Direktiv... [EUT: Indsæt venligst nummer, dato, titel og EUT-henvisning på nævnte direktiv].
(21)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(22)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(23)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .
(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1).
(25)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(26)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(27)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(28)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
(29)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.
(30)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.
(31)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.
(32)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(33)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikt/specifikke mål".
(34)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.
(35)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer og JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.
(36)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(37)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.
(38)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

Strasbourg, den 12.9.2023

COM(2023) 528 final

BILAG

til

Rådets direktiv

om indførelse af et hovedkontorsbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og om ændring af direktiv 2011/16/EU

{SEC(2023) 308 final} - {SWD(2023) 301 final} - {SWD(2023) 302 final} - {SWD(2023) 303 final}


BILAG I:
Liste over retlige enheder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), der direkte beskattes af overskud eller er omfattet af enhver anden skat med lignende karakteristika

a)De selskaber, der er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE), for så vidt angår medarbejderindflydelse, og andelsselskaber, som er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) og Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab, for så vidt angår medarbejderindflydelse.

b)De selskaber, der i belgisk ret benævnes "société anonyme"/"naamloze vennootschap", "société en commandite par actions"/"commanditaire vennootschap op aandelen", "société privée à responsabilité limitée"/"besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid", "société coopérative à responsabilité limitée"/"coöperatieve vennootschap met beperkte aansprakelijkheid" og "société coopérative à responsabilité illimitée"/"coöperatieve vennootschap met onbeperkte aansprakelijkheid", "société en nom collectif"/"vennootschap onder firma", "société en commandite simple"/"gewone commanditaire vennootschap" samt offentlige foretagender, der har antaget en af de ovennævnte retlige former og andre selskaber oprettet i henhold til belgisk ret, der er omfattet af belgisk selskabsskat.

c)Selskaber i henhold til bulgarsk ret med betegnelsen: "събирателно дружество", "командитно дружество", "дружество с ограничена отговорност", "акционерно дружество", "командитно дружество с акции", "неперсонифицирано дружество", "кооперации", "кооперативни съюзи", "държавни предприятия", der er oprettet i henhold til bulgarsk ret og driver handelsvirksomhed.

d)Selskaber, der i tjekkisk ret benævnes: "akciová společnost", "společnost s ručením omezeným".

e)Selskaber, der i dansk ret benævnes "aktieselskab" og "anpartsselskab". Andre selskaber, der er skattepligtige ifølge selskabsskatteloven, for så vidt som deres skattepligtige indkomst bliver beregnet og beskattet efter de almindelige skatteregler, der gælder for "aktieselskaber".

f)De selskaber, der i tysk ret benævnes "Aktiengesellschaft", "Kommanditgesellschaft auf Aktien", "Gesellschaft mit beschränkter Haftung", "Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit", "Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaft" og "Betriebe gewerblicher Art von juristischen Personen des öffentlichen Rechts" og andre selskaber oprettet i henhold til tysk ret, der er omfattet af tysk selskabsskat.

g)Selskaber i henhold til estisk ret med betegnelsen: "täisühing", "usaldusühing", "osaühing", "aktsiaselts", "tulundusühistu".

h)De selskaber, der er registreret eller virker i henhold til irsk ret, virksomheder registreret i henhold til Industrial and Provident Societies Act, "building societies" registreret i henhold til Building Societies Acts og "trustee savings banks" i henhold til Trustee Savings Banks Act, 1989.

i)De selskaber, der i græsk ret benævnes "ανώνυμη εταιρεία", "εταιρεία περιορισμένης ευθύνης (Ε.Π.Ε.)" og andre selskaber oprettet i henhold til græsk ret, der er omfattet af græsk selskabsskat.

j)Selskaber i henhold til spansk ret med betegnelsen: "sociedad anónima", "sociedad comanditaria por acciones" og "sociedad de responsabilidad limitada" samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser. Andre enheder oprettet i henhold til spansk ret, der er omfattet af spansk selskabsskat ("impuesto sobre sociedades").

k)De selskaber, der i fransk ret benævnes "société anonyme", "société en commandite par actions", "société à responsabilité limitée", "sociétés par actions simplifiées", "sociétés d'assurances mutuelles", "caisses d'épargne et de prévoyance", "sociétés civiles", som automatisk er omfattet af selskabsbeskatning, "coopératives" og"unions de coopératives" samt offentlige industri- og handelsvirksomheder og -foretagender og andre enheder oprettet i henhold til fransk ret, der er omfattet af fransk selskabsskat.

l)De selskaber, der i italiensk ret benævnes "società per azioni", "società in accomandita per azioni", "società a responsabilità limitata", "società cooperative" og "società di mutua assicurazione" samt offentlige og private virksomheder, der helt eller overvejende driver handelsvirksomhed.

m)De selskaber, der i cypriotisk ret benævnes "εταιρείες" som defineret i indkomstskattelovene.

n)Selskaber, der i slovensk ret benævnes "akciju sabiedrība", "sabiedrība ar ierobežotu atbildību".

o)Selskaber, der er registreret i henhold til litauisk ret.

p)De selskaber, der i luxembourgsk ret benævnes "société anonyme", "société en commandite par actions", "société à responsabilité limitée", "société coopérative", "société coopérative organisée comme une société anonyme", "association d'assurances mutuelles", "association d'épargne-pension" og "entreprise de nature commerciale, industrielle ou minière de l'Etat, des communes, des syndicats de communes, des établissements publics et des autres personnes morales de droit public" og andre selskaber oprettet i henhold til luxembourgsk ret, der er omfattet af luxembourgsk selskabsskat.

q)Selskaber i henhold til ungarsk ret med betegnelsen: "közkereseti társaság", "betéti társaság", "közös vállalat", "korlátolt felelősségű társaság", "részvénytársaság", "egyesülés", "szövetkezet".

r)Selskaber i henhold til maltesisk ret med betegnelsen: "Kumpaniji ta' Responsabilita" Limitata", "Soċjetajiet en commandite li l-kapital tagħhom maqsum f'azzjonijiet".

s)De selskaber, der i nederlandsk ret benævnes "naamloze vennootschap", "besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid", "open commanditaire vennootschap", "coöperatie", "onderlinge waarborgmaatschappij", "fonds voor gemene rekening", "vereniging op coöperatieve grondslag", "vereniging welke op onderlinge grondslag als verzekeraar of kredietinstelling optreedt" og andre selskaber oprettet i henhold til nederlandsk ret, der er omfattet af nederlandsk selskabsskat.

t)De selskaber, der i østrigsk ret benævnes "Aktiengesellschaft", "Gesellschaft mit beschränkter Haftung", "Versicherungsvereine auf Gegenseitigkeit", "Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaften", "Betriebe gewerblicher Art von Körperschaften des öffentlichen Rechts", "Sparkassen" og andre selskaber oprettet i henhold til østrigsk ret, der er omfattet af østrigsk selskabsskat.

u)Selskaber i henhold til polsk ret med betegnelsen: "spółka akcyjna", "spółka z ograniczoną odpowiedzialnością", "spółka komandytowo-akcyjna".

v)De handelsselskaber eller almindelige, borgerlige selskaber i form af handelsselskaber samt kooperativer og offentlige virksomheder, der er registreret i henhold til portugisisk ret.

w)Selskaber i henhold til rumænsk ret med betegnelsen: "societăți pe acțiuni", "societăți în comandită pe acțiuni", "societăți cu răspundere limitată", "societăți în nume colectiv", "societăți în comandită simplă".

x)Selskaber i henhold til slovensk ret med betegnelsen: "delniška družba", "komanditna družba", "družba z omejeno odgovornostjo".

y)Selskaber i henhold til slovakisk ret med betegnelsen: "akciová spoločnosť", "spoločnosť s ručením obmedzeným", "komanditná spoločnosť".

z)De selskaber, der i finsk ret benævnes "osakeyhtiö"/"aktiebolag", "osuuskunta"/"andelslag", "säästöpankki"/"sparbank" og "vakuutusyhtiö"/"försäkringsbolag".

aa)De selskaber, der i svensk ret benævnes "aktiebolag", "försäkringsaktiebolag", "ekonomiska föreningar", "sparbanker", "ömsesidiga försäkringsbolag" og "försäkringsföreningar".

bb)Selskaber i henhold til kroatisk ret med betegnelsen: "dioničko društvo", "društvo s ograničenom odgovornošću" og andre selskaber, der er oprettet efter kroatisk ret og omfattet af kroatisk skat på fortjeneste.

BILAG II:
Liste over retlige enheder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), der beskattes af overskud på ejerniveau eller er omfattet af enhver anden skat med lignende karakteristika

a)Belgien: la société en nom collectif/de vennootschap onder firma, la société en commandite simple/de gewone commanditaire vennootschap, la société coopérative à responsabilité illimitée/de coöperatieve vennootschap met onbeperkte aansprakelijkheid

b)Bulgarien: събирателно дружество, командитно дружество 

c) Tjekkiet: veřejná obchodní společnost, komanditní společnost

d) Danmark: interessentskaber, kommanditselskaber

e)Tyskland: die offene Handelsgesellschaft, die Kommanditgesellschaft

f)Estland: täisühing, usaldusühing

g)Irland: the partnership, the limited partnership, the unlimited company

h) Grækenland: η ομόρρυθμος εταιρία, η ετερόρρυθμος εταιρία 

i)Spanien: sociedad colectiva, sociedad en comandita simple

j)Frankrig: la société en nom collectif, la société en commandite simple

k)Kroatien: javno trgovačko društvo, komanditno društvo, gospodarsko interesno udruženje

l)Italien: la società in nome collettivo, la società in accomandita semplice

m) Cypern: Ομόρρυθμες και ετερόρρυθμες εταιρείες (συνεταιρισμοί)

n)Letland: pilnsabiedrība, komandītsabiedrība

o)Litauen: tikrosios ūkinės bendrijos, komanditinės ūkinės bendrijos

p)Luxembourg: la société en nom collectif, la société en commandite simple

q)Ungarn: közkereseti társaság, betéti társaság, közös vállalat, egyesülés, egyéni cég

r)Malta: soċjeta f'isem kollettiv jew soċjeta in akkomandita, bil-kapital li mhux maqsum f'azzjonijiet meta s-soċji kollha li għandhom responsabbilita' llimitata huma soċjetajiet in akkomandita bil-kapital maqsum f'azzjonijiet — "partnership en nom collectif" eller "partnership en commandite with capital that is not divided into shares", når alle partnere med ubegrænset ansvar er et "partnership en commandite with the capital divided into shares"

s)Nederlandene: de vennootschap onder firma, de commanditaire vennootschap

t)Østrig: die offene Handelsgesellschaft, die Kommanditgesellschaft

u)Polen: spółka jawna, spółka komandytowa

v)Portugal: sociedade em nome colectivo, sociedade em comandita simples

w)Rumænien: societate în nume colectiv, societate în comandită simplă

x)Slovenien: družba z neomejeno odgovornostjo, komanditna družba

y)Slovakiet: verejná obchodná spoločnosť, komanditná spoločnosť

z)Finland: avoin yhtiö/öppet bolag, kommandiittiyhtiö/kommanditbolag

aa)Sverige: handelsbolag, kommanditbolag.

BILAG III:
Liste over skatter af overskud, der opkræves direkte eller på ejerniveau, eller enhver anden skat med lignende karakteristika, jf. artikel 2, stk. 1, litra c):

a)impôt des sociétés/vennootschapsbelasting i Belgien

b)корпоративен данък i Bulgarien

c)daň z příjmů právnických osob i Tjekkiet

d)selskabsskat i Danmark

e)Körperschaftssteuer i Tyskland

f)tulumaks i Estland

g)corporation tax i Irland

h)φόρος εισοδήματος νομικών προσώπων κερδοσκοπικού χαρακτήρα i Grækenland

i)impuesto sobre sociedades i Spanien

j)impôt sur les sociétés i Frankrig

k)porez na dobit i Kroatien

l)imposta sul reddito delle società i Italien

m)φόρος εισοδήματος i Cypern

n)uzņēmumu ienākuma nodoklis i Letland

o)pelno mokestis i Litauen

p)impôt sur le revenu des collectivités i Luxembourg

q)társasági adó, osztalékadó i Ungarn

r)taxxa fuq l-income i Malta

s)vennootschapsbelasting i Nederlandene

t)Körperschaftssteuer i Østrig

u)podatek dochodowy od osób prawnych i Polen

v)imposto sobre o rendimento das pessoas colectivas i Portugal

w)impozit pe profit i Rumænien

x)davek od dobička pravnih oseb i Slovenien

y)daň z príjmov právnických osôb i Slovakiet

z)yhteisöjen tulovero/inkomstskatten för samfund i Finland

aa)statlig inkomstskatt i Sverige.

BILAG IV:
For så vidt angår retlige enheder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)

skat af overskud på ejerniveau:

Personlig indkomstskat på ejerniveau for så vidt angår de enheder, der er opført i bilag II, eller enhver anden skat med lignende karakteristika, der dækker erhvervsindkomst.