EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.7.2023
COM(2023) 402 final
2023/0237(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2023) 269 final} - {SWD(2023) 240 final} - {SWD(2023) 241 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Siden 1953 har europæiske statistikker sammen med udviklingen i Den Europæiske Union spillet en stadig vigtigere rolle med hensyn til at understøtte EU's aktiviteter, politikker og retsakter, lige fra deres udformning og gennemførelse til overvågning og evaluering heraf.
Den nuværende retlige ramme for europæiske statistikker er forordning (EF) nr. 223/2009, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2009. Den blev ændret i 2015 for at styrke den overordnede styring af det europæiske statistiske system (ESS) og navnlig dets faglige uafhængighed. Siden da har denne styrkede styring vist sig at være effektiv.
De seneste finans-, migrations- og covid-19-kriser efterfulgt af den russiske militære aggression mod Ukraine har imidlertid øget efterspørgslen efter og forventningerne til mere aktuelle og mere detaljerede europæiske statistikker, der er nødvendige for at danne grundlag for EU's beslutningstagning og sikre den bedst mulige EU-kriserespons. EU har i den senere tid iværksat flere lovgivningsinitiativer for at opbygge omfattende kriseresponsmekanismer gennem forslag som civilbeskyttelsesmekanismen, Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA), markedskorrektionsmekanismen eller nødinstrumentet for det indre marked (SMEI).
Samtidig fungerer ESS i en kontekst, der er drevet af gennemgribende digital omstilling, som har skabt nye informationsbehov samtidig med fremkomsten af mange digitale datakilder. Disse kilder er klar til at blive udnyttet og kan bidrage til at generere europæiske statistikker, der kan opfylde disse behov på en mere effektiv, omfattende og rettidig måde. Dette kan så igen øge den økonomiske vækst, anspore til innovation, støtte demokratisk ansvarliggørelse og samfundets generelle velfærd.
Som følge heraf har brugernes forventninger til europæiske statistikker ændret sig med stigende krav om mere detaljerede oplysninger, der er udarbejdet hurtigere, hyppigere og giver mere indgående indsigt til støtte for evidensbaserede EU-politikker. Nye databeskyttelsesregler i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) og nye parametre for beskyttelse af privatlivets fred er også blevet centrale dele af dette nye miljø. Med de nuværende metoder til udarbejdelse af europæiske statistikker, der er begrænset til traditionelle datakilder (f.eks. undersøgelser og administrative registre), er det blevet vanskeligt, hvis ikke umuligt, at imødekomme disse stigende krav, selv om statistikmyndighederne har fået tildelt yderligere ressourcer.
Det overordnede mål med dette forslag er derfor at gøre den retlige ramme for europæiske statistikker fremtidsklar og i væsentlig grad forbedre ESS' evne til at imødekomme databehovene. ESS vil kunne udarbejde statistikker, der er mere relevante, hurtigere tilgængelige og mere detaljerede. Det vil forbedre effektiviteten og mindske omkostningerne og byrderne for medlemsstaterne og undersøgelsers respondenter. Dette initiativ har også til formål at tilvejebringe en mekanisme og værktøjer, der gør det muligt for ESS at reagere hurtigt, kollektivt og koordineret over for presserende databehov i krisetider.
Mere specifikt har forslaget til formål at gøre det muligt for statistikmyndighederne at udnytte de digitale datakilders og -teknologiers fulde potentiale ved at gøre det muligt at videreanvende dem til europæiske statistikker. Forslaget vil bidrage til at gøre ESS mere effektivt ved at fremme dataudveksling og styrke koordineringen heraf, omfatte en nøje overholdelse af statistisk fortrolighed og databeskyttelse ajourføre ESS-partnernes opgaver skitsere mulige roller for udnyttelse af de muligheder, som den digitale omstilling giver for en mere omkostningseffektiv og mindre byrdefuld udarbejdelse af statistikker, og specificere nye funktioner, som statistikmyndighederne kan varetage i de nye europæiske og nationale dataøkosystemer, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes fuldt ud.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget er i fuld overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser i EU-lovgivningen om statistikker.
•Sammenhæng med EU's politik på andre områder
Dette forslag er i overensstemmelse med de eksisterende regler om:
— behandling af personoplysninger (herunder den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR))
— styrkede mekanismer til at øge datatilgængeligheden (forordningen om datastyring)
— den generelle tilgang til at stille data til rådighed for offentlige myndigheder i situationer med ekstraordinære behov som fastsat i det forslag til dataforordning, der i øjeblikket drøftes
— beskyttelse af privatlivets fred og kommunikationshemmeligheden samt alle data (personoplysninger eller andre data end personoplysninger), der lagres i og tilgås fra terminaludstyr (dette er e-databeskyttelsesdirektivet, som vil blive erstattet af den e-databeskyttelsesforordning, som Europa-Parlamentet og Rådet i øjeblikket forhandler om).
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt, for at Unionen kan udøve sin virksomhed.
I henhold til artikel 338, stk. 2, i TEUF skal udarbejdelsen af statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed, og den må ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence. Det betyder, at EU kun handler, fordi dette ville være mere effektivt end foranstaltninger på nationalt, regionalt eller lokalt plan.
For at ESS kan udarbejde mere relevante, mere aktuelle og mere detaljerede europæiske statistikker, er der behov for retlige bestemmelser på EU-plan for at få nye datakilder til rådighed for de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat), så de kan udarbejde europæiske statistikker på en bæredygtig måde.
På nuværende tidspunkt, hvor medlemsstaterne tillader videreanvendelse af data i privat besiddelse til officielle statistikker, er betingelserne og garantierne forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. En harmoniseret tilgang på EU-plan vil skabe juridisk klarhed og sikre en retfærdig behandling af private dataindehavere, der er aktive i flere medlemsstater.
For at ESS kan reagere på kriser, bør der indføres specifikke henvisninger i den overordnede lovgivningsmæssige ramme for europæiske statistikker, som vil gøre det muligt at reagere hurtigt på EU-plan og også sikre, at den statistiske respons er konsistent på tværs af medlemsstaterne. Den foreslåede responsmekanisme vil forbedre effektiviteten gennem styrket statistisk koordinering, samtidig med at de nationale statistikmyndigheders beføjelser og ansvarsområder respekteres. Den kan desuden anvendes som supplement til EU's eksisterende kriseresponsinstrumenter med det formål at sikre rettidige og relevante statistikker til evidensbaseret beslutningstagning inden for disse instrumenter.
For at mindske byrden for virksomheder og borgere og øge effektiviteten og kvaliteten er der behov for, at processerne inden for ESS optimeres. Disse processer omfatter dataindsamlings- og dataudvekslingsordninger i forbindelse med fænomener, der forekommer i mere end én medlemsstat, f.eks. multinationale selskabers aktiviteter.
Uden yderligere lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan vil de problemer, der er opstået, fortsætte, og de kan gradvist blive forværret i betragtning af den øgede digitalisering af samfundet og ændringer i brugernes efterspørgsel.
EU kan derfor vedtage de foreslåede foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet som beskrevet nedenfor.
Initiativet har til formål at gøre ESS fremtidsklart. Det er blevet vurderet, at det er egnet til dette formål, hvilket resulterer i samlede fordele for samfundet, der er betydeligt højere end de samlede omkostninger, hvilket fremgår af konsekvensanalysen. Proceduremæssige garantier sikrer, at proportionalitetsprincippet anvendes i alle faser af gennemførelsen af den ændrede forordning (EF) nr. 223/2009.
Initiativet står i et rimeligt forhold til målet, fordi det kun tager fat på de eksisterende hindringer for udarbejdelse af mere aktuelle og detaljerede europæiske statistikker. Den inddrager og er også afhængig af de nationale myndigheders arbejde og konsoliderer den stærke inddragelse af relevante interessenter i ESS. Den foretrukne løsningsmodel går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene i traktaterne.
•Reguleringsmiddel/reguleringsform
Da forslagets genstand allerede er omfattet af en forordning, som dette forslag vil ændre, er den mest hensigtsmæssige reguleringsform en forordning.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interessenter
I forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag blev interessenterne hørt på forskellige måder. Ved den offentlige høring blev der indsamlet synspunkter fra interessenter om mulighederne for at sikre, at europæiske statistikker er fremtidsklare. Der blev modtaget feedback fra forskellige interessentgrupper. Deres synspunkter findes i bilaget til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om konsekvensanalysen.
Der blev afholdt en offentlig høring fra den 19. juli til den 25. oktober 2022. Der indkom i alt 204 gyldige besvarelser. Respondenterne gav udtryk for støtte til en indsats på EU-plan for at gøre digitale data, som den private sektor ligger inde med, tilgængelige med henblik på at udarbejde europæiske officielle statistikker, eftersom 83 % af respondenterne mente, at dette var af meget stor eller stor betydning. 11 % af respondenterne mente, at de europæiske officielle statistikker er tilstrækkeligt lydhøre over for nye brugerbehov, herunder under offentlige nødsituationer og kriser, mens 72 % mente, at de var noget lydhøre, men ikke tilstrækkeligt. Med hensyn til formål, hvor lettere og mere systematisk dataudveksling mellem statistikmyndigheder ville være nyttig inden for det europæiske statistiske system, mente 72 % af respondenterne, at det ville være nyttigt at mindske responsbyrden og give mulighed for videreanvendelse af allerede indsamlede data. Endelig var 85 % af respondenterne enige eller meget enige i, at de statistiske myndigheder bør yde professionel rådgivning til organisationer inden for deres økosystem om spørgsmål vedrørende data og databehandling, som f.eks. kvalitet, videreanvendelse af data, intellektuel ejendomsret, fortrolighed, sikkerhed og metadata.
Interessenternes synspunkter blev også indsamlet gennem "Study to support an Impact Assessment for the revision of Regulation (EC) No. 223/2009 on European Statistics", som byggede på materiale som f.eks. interviews med interessenter, der blev gennemført mellem oktober og november 2022, en onlineundersøgelse (der blev gennemført fra den 5. oktober til den 7. november 2022) og en onlineworkshop for interessenter den 8. november 2022.
Brugere og producenter af europæiske statistikker udtrykte som konklusion støtte til en ændring af forordning (EF) nr. 223/2009 i overensstemmelse med dette forslag, selv om statistikproducenterne (dvs. partnerne i ESS) bemærkede de budgetmæssige konsekvenser. Den brede offentlighed udtrykte også støtte i betragtning af de betydelige fordele for samfundet, men eftersom de data fra den private sektor, der skal videreanvendes til europæiske statistikker, til en vis grad kan være personoplysninger, anmodede de om stærke garantier for fortrolighed, selv om de erkendte, at ESS allerede giver meget solide garantier med hensyn til fortrolighed.
Virksomheder kan i deres rolle som dataindehavere pådrage sig omkostninger, og som sådan anså de det for afgørende, at deres interesser bliver respekteret. Men de var åbne for den foretrukne løsning, forudsat at der kunne findes en rimelig løsning på spørgsmålet om omkostningskompensation. Den mulige reduktion af byrden for virksomheder og husholdninger ved at erstatte undersøgelser ved hjælp af nye datakilder værdsættes af alle.
Endelig har ESS i årevis gentagne gange opfordret til, at spørgsmålet om adgang til data i privat besiddelse til statistiske formål behandles på europæisk plan. Dette startede med ESS' positionspapir om adgang til data i privat besiddelse, som er af offentlig interesse, fra november 2017 og senest med ESS' positionspapir om det fremtidige forslag til dataforordning
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Forslaget blev understøttet af en række dokumenter, undersøgelser, anbefalinger, konferencer og andre ekspertinput, herunder:
— Rapport fra ekspertgruppen om fremme af anvendelsen af nye datakilder til officielle statistikker: Empowering society by reusing privately-held data for official statistics – a European approach;
— Undersøgelse til støtte for en konsekvensanalyse i forbindelse med revisionen af forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker
— Møde på højt plan arrangeret af det franske formandskab i Lyon den 7.-8. april 2022 om at gøre det europæiske statistiske system klar til fremtiden
— Møde mellem formændene og generaldirektørerne for ESS' nationale statistiske kontorer i Luxembourg den 18. maj 2022 for yderligere at drøfte to specifikke emner: bæredygtig adgang til data i privat besiddelse og dataudveksling i ESS med henblik på udarbejdelse af europæiske statistikker.
•Konsekvensanalyse
Forslaget ledsages af en konsekvensanalyse, som blev forelagt for Europa-Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol den 14. december 2022 og den 6. marts 2023. Den 27. marts 2023 fremsatte Udvalget for Forskriftskontrol en positiv udtalelse med forbehold. Ud over et dynamisk referencescenario (PO0), der tager hensyn til den større europæiske datastrategi og ikke indebærer nogen ændring af forordning (EF) nr. 223/2009, blev to andre lovgivningsmæssige modeller vurderet: (PO1), der indfører lovgivningsforanstaltninger med lav intensitet, og løsningsmodel (PO2), der indfører mere indgående lovgivningsmæssige foranstaltninger, der pålægger dataindehavere og medlemsstaternes nationale statistikmyndigheder forpligtelser. For hver løsningsmodel blev der defineret flere specifikke politikforanstaltninger.
Den komparative vurdering af de tre løsningsmodeller viste, at referencescenariet (PO0) har det mindst ønskelige resultat med hensyn til virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng, og at den første løsningsmodel (PO1) er den mest ønskelige, med den anden løsningsmodel derimellem. Dette gælder for hvert af de specifikke mål. PO1 er mindre virkningsfuld, men mere effektiv og sammenhængende end PO2. Desuden er den også mere gennemførlig og støttet af interessenter. Dette peger klart i retning af at vælge PO1 som den foretrukne løsningsmodel.
Den foretrukne løsningsmodel omfatter foranstaltninger, der vil
i) sikre en bæredygtig og retfærdig anvendelse af digitale datakilder til europæiske statistikker ved at etablere en mekanisme, hvorved det kan kræves, at private dataindehavere muliggøre videreanvendelse af de data, de er i besiddelse af, med henblik på udvikling og udarbejdelse af sådanne statistikker
ii) gøre det muligt at iværksætte statistiske foranstaltninger, der gennemføres direkte på EU-plan som respons på kriser og ekstraordinære omstændigheder
iii) give ESS-partnerne mandat til dataudveksling til statistiske formål, hvis det er relevant og berettiget
iv) give Kommissionen (Eurostat) mulighed for at udveksle data med de nationale statistiske kontorer via en sikker infrastruktur og
v) gøre det muligt for de nationale statistiske kontorer at påtage sig datastyring i deres respektive dataøkosystemer og dermed forbedre datainteroperabiliteten og -standardiseringen.
•Grundlæggende rettigheder
Konsekvensanalysen har ikke identificeret nogen potentiel direkte indvirkning på de grundlæggende rettigheder. Den eneste grundlæggende rettighed, der indirekte kan være på spil, er databeskyttelse i forbindelse med fremme af dataudveksling og styrkelse af koordineringen inden for ESS. En sådan forbedret dataudveksling vil imidlertid blive tilrettelagt, så den statistiske fortrolighed og databeskyttelsen nøje samtidig bevares. Enhver behandling af personoplysninger i overensstemmelse med denne forordning vil overholde alle betingelser og regler i databeskyttelseslovgivningen, f.eks. forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for budgettet.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Den foreslåede forordning forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2024, og Kommissionen forventes snarest herefter at vedtage gennemførelsesforanstaltninger. Forordningen vil finde direkte anvendelse i alle EU's medlemsstater uden behov for nogen gennemførelsesplan.
I overensstemmelse med konsekvensanalysen vil gennemførelsen af den vedtagne forordning blive overvåget og evalueret regelmæssigt. Konsekvensanalysen indeholder desuden overvågningsordninger, herunder forslag til, hvilke indikatorer der skal anvendes.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Indførelse af nye centrale definitioner eller tilpasning af eksisterende definitioner (forslag om ændring af artikel 3)
Det foreslås at indføre en ny definition af "statistikker med flere kilder" for at afspejle, at europæiske statistikker kan udarbejdes ved hjælp af en kombination af forskellige datakilder. Dette vil gøre det muligt for statistikmyndighederne at finde den mest relevante og omkostningseffektive blanding af primære datakilder til udvikling og udarbejdelse af forskellige officielle europæiske statistikker.
For bedre at afspejle realiteterne i den digitale tidsalder, hvor ESS fungerer, foreslås det også at indføre nye definitioner såsom "data", "metadata", "dataindehavere", "dataudveksling" og "datakilde". Den eksisterende definition af "statistiske formål" skal også tilpasses, således at forskningsaktiviteter, der gennemføres af statistikmyndigheder, eller fastlæggelse af stikprøverammer udtrykkeligt bliver en del af sådanne statistiske formål.
Forøgelse af ESS' evne til at reagere hurtigt og på en kollektiv og koordineret måde over for presserende databehov i krisetider (forslag til en ny artikel 16a)
Generelt er kravene om mere detaljerede og aktuelle officielle statistikker, ofte tæt på realtid, stigende, men evnen til at opfylde disse krav er særlig afgørende i krisetider, som det senest har været tilfældet under covid-19-pandemien og den energikrise, der blev udløst af den russiske militære aggression mod Ukraine. Inden for den sædvanlige planlægningscyklus dækker inkubationstiden for en ny statistik typisk flere år, men hvis efterspørgslen er presserende og vigtig, er der behov for en hurtig løsning med passende sikkerhedsforanstaltninger for alle partnere og for kvaliteten og harmoniseringen af de deraf følgende statistiske oplysninger. ESS skal kunne reagere hurtigere eller innovere proaktivt for med europæiske statistikker at reagere på sådanne ekstraordinære og uforudsete politiske krav, der ikke kan opfyldes under gennemførelsen af det europæiske statistiske programs 7-årige programmeringstidspunkt. Kommissionens mulighed for at vedtage specifikke foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske statistiske program i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009 er derfor ikke tilstrækkelig.
Der foreslås derfor en ny bestemmelse, der indeholder bestemmelser om mulige statistiske aktioner på europæisk plan for at opfylde presserende informationsbehov, der opstår i krisetider, og som følger nødmekanismer, der aktiveres i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i EU-lovgivningen.
I sådanne situationer bør Kommissionen (Eurostat) se nærmere på midlertidige statistiske aktioner, der skal iværksættes og gennemføres på europæisk plan i tæt samarbejde med ESS-Udvalget. Fordelen for politiske interessenter og politiske beslutningstagere ved en sådan øget øjeblikkelig reaktionsevne inden for ESS vil være at modtage statistiske output og statistisk viden, der er sammenlignelige i alle EU's medlemsstater, i tilstrækkelig god tid.
Disse statistiske aktioner kan omfatte udarbejdelse af statistikker baseret på nye midlertidige dataindsamlinger eller tilvejebringelse af yderligere viden baseret på eksisterende data. Aktionerne kan også omfatte udvikling af nye metoder og andre koordinerede foranstaltninger, der har til formål at sikre kontinuitet, konsistens og sammenlignelighed af europæiske statistikker, der leveres i krisetider.
Ved fastlæggelsen af behovet for en statistisk aktion skal Kommissionen (Eurostat) informere og høre ESS-Udvalget på en rettidig og gennemsigtig måde. De nationale statistiske kontorer kan beslutte at tilslutte sig og deltage i de statistiske aktioner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de relevante tidsfrister, hyppighed og kvalitetskrav for disse statistiske aktioner.
Den kan desuden anvendes parallelt med EU's allerede eksisterende kriseresponsinstrumenter med det formål at sikre rettidige og relevante statistikker til evidensbaseret beslutningstagning inden for disse instrumenter.
Styrkelse af rettidig adgang til administrative data for europæiske statistikker (forslag om ændring af artikel 17a)
Det foreslås at styrke kravet om, at de nationale offentlige organer med ansvar for administrative datakilder, der er relevante for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, skal give de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder mulighed for gratis at tilgå, videreanvende og integrere administrative data rettidigt og med tilstrækkelig hyppighed til at udarbejde og indsende statistikker til Kommissionen (Eurostat) inden for fristerne og i overensstemmelse med kvalitetskravene i statistiklovgivningen.
Der indføres endvidere en præcisering af, at Kommissionen (Eurostat) efter anmodning skal have mulighed for rettidigt at få adgang til og videreanvende relevante data og metadata fra databaser og interoperabilitetssystemer, der vedligeholdes af EU-organer og -agenturer, når det er nødvendigt for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. Med henblik herpå samarbejder Kommissionen (Eurostat) med de relevante EU-organer og -agenturer om at specificere de krævede skræddersyede data og metadata, de operationelle betingelser for genanvendelse af data og de nødvendige fysiske og logiske sikkerhedsforanstaltninger.
Sikring af bæredygtig adgang til data i privat besiddelse, der fremkommer som et biprodukt af digitale tjenester og tingenes internet for europæiske statistikker (forslag til ny artikel 17b, 17c, 17d og 17e)
I de nye artikler 17b, 17c, 17d og 17e i kapitel III om udarbejdelse af europæiske statistikker foreslås det at indføre en forpligtelse for private dataindehavere til efter anmodning at stille data til rådighed for de nationale statistiske kontorer eller Kommissionen (Eurostat) på visse betingelser. Den foreslåede mekanisme udgør en forholdsmæssig, begrænset og forudsigelig ramme på europæisk plan, som både er effektiv med hensyn til at stille disse data til rådighed for udarbejdelsen af europæiske statistikker og samtidig sikrer retssikkerhed og minimerer responsbyrden for virksomhederne. Denne mekanisme tilsidesætter imidlertid ikke de statistiske respondenters indberetningsforpligtelser, der er fastsat i sektorlovgivning, eller dataindehavernes forpligtelse til at stille data til rådighed baseret på ekstraordinære behov i overensstemmelse med dataforordningen.
Forslaget indeholder bestemmelser om en procedure for begrundelse i to faser, hvor behovet for adgang til en ny datakilde først skal fastlægges i forbindelse med et årligt arbejdsprogram for europæiske statistikker. Begrundelsen i det årlige arbejdsprogram vil være en forudsætning for anden fase, når de nationale statistiske kontorer eller Kommissionen (Eurostat) reelt vil indgive individuelle anmodninger til private dataindehavere om at stille visse data til rådighed til udarbejdelse af visse statistikker (inden for rammerne af begrundelsen i første fase). Sådanne anmodninger skal stå i et rimeligt forhold til de statistiske behov, klart angive formålet med anmodningen og respektere interesserne hos den private dataindehaver, der anmodes om at stille dataene til rådighed.
Selv om de nationale statistiske kontorer vil være de vigtigste adgangspunkter til data i privat besiddelse med henblik på udarbejdelse af europæiske statistikker, kan Kommissionen (Eurostat) i nogle tilfælde være bedre placeret til at være det første adgangspunkt til data fra virksomheder. Dette gælder navnlig for områder, hvor en ESS-dataindsamlingstilgang kunne være mere effektiv, f.eks. når data opbevares af virksomheder, der opererer i hele Unionen. Forslaget har derudover til formål at indføre en forpligtelse til samarbejde og gensidig bistand mellem de nationale statistiske kontorer for at undgå overdrevne anmodninger fra private dataindehavere og sikre en dataminimeringstilgang.
Kommissionen bør have beføjelse til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at præcisere ordningerne for at gøre dataene tilgængelige, f.eks. dataformatet, kravene til metadata, en fælles skabelon, der skal anvendes ved indgivelse af en anmodning, eller den faktiske måde at få adgang til dataene på med en forpligtelse til at stille data til rådighed, der klart dækker forskellige muligheder, herunder overførsel af data, anvendelse af en sikker beregningsramme for en tredjepart eller afsendelse af en algoritme til den private dataindehaver.
Bestemmelserne præciserer de nationale statistiske kontorers og Kommissionens (Eurostats) forpligtelser ved genanvendelse af data, der stilles til rådighed til udvikling og udarbejdelse af europæiske statistikker Navnlig bør de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) udelukkende anvende disse data til statistiske formål i overensstemmelse med principperne om statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet, og de må ikke udveksle dem med tredjeparter, medmindre dataindehaveren er indforstået hermed. Dertil kommer, at de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) skal: træffe passende foranstaltninger til at beskytte statistisk fortrolighed og forretningshemmeligheder samt til at beskytte andre legitime interesser hos private dataindehavere, herunder de omkostninger og den indsats, der er nødvendig for at gøre dataene tilgængelige Kommissionen (Eurostat) offentliggør en beskrivelse af de vigtigste omkostningskategorier i forbindelse med den databehandling, for hvilken der kan ydes kompensation til dataindehaveren, samt metoden til beregning af disse omkostninger
Fremme af dataudveksling inden for ESS (forslag til en ny artikel 17f)
Det foreslås, at der i det nuværende kapitel III om udarbejdelse af europæiske statistikker indføres nye bestemmelser om dataudveksling mellem de nationale statistiske kontorer og mellem de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat), udelukkende med henblik på at udvikle og udarbejde europæiske statistikker og forbedre deres kvalitet, hvor det er relevant og nødvendigt. F.eks. i tilfælde som observation af grænseoverskridende fænomener, der ikke kan måles som summen af nationale estimater.
Dataudveksling anses for at være et middel til at øge adgangen til datakilder inden for ESS til både udvikling og produktion af statistikker og til støtte for dataanalyseformål. De nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat), der deltager i dataudvekslingen inden for ESS, skal sørge for alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til fysisk og logisk beskyttelse af datafortroligheden. Dataudveksling bør lettes ved hjælp af en sikker infrastruktur, der sikrer databehandlingens tekniske integritet og fortrolighed.
Hvis de pågældende data er fortrolige data, jf. artikel 3, nr. 7), i forordning (EF) nr. 223/2009, eller personoplysninger, jf. forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725, er det tilladt at udveksle sådanne data på frivillig basis på grundlag af teknologier til beskyttelse af privatlivet.
Udvikling af europæiske statistikker (forslag til et nyt kapitel IIIa om "Udvikling af europæiske statistikker" med en ny artikel 17g)
Forslaget indfører et nyt kapitel IIIa om "Udvikling af europæiske statistikker", der behandler spørgsmålet om statistikker under udvikling, undertiden kaldet "eksperimentelle statistikker". Målet er at skabe en ramme, inden for hvilken europæiske statistikker kan udvikles på specifikke områder som led i en kollektiv indsats fra ESS's side, og derved integrere nye teknologier og ny viden gradvist. Kommissionen (Eurostat) kan i tæt samarbejde med ESS-Udvalget iværksætte udvikling af nye statistiske output og ny viden på en koordineret måde i hele ESS.
Formidling af europæiske statistikker (forslag til et nyt stk. 4 i artikel 18)
Det foreslås at drage fordel af, at medlemsstaterne sommetider vil offentliggøre europæiske statistikker på nationalt plan forud for de indberetningsfrister, der er fastsat i den relevante sektorlovgivning. Når disse data er offentliggjort, bør Kommissionen (Eurostat) kunne formidle de samme data umiddelbart derefter og dermed bidrage til at øge aktualiteten på europæisk plan, så længe de overholder de relevante definitioner og klassifikationer.
Videreanvendelse af offentligt tilgængelige data (forslag til ændret artikel 25)
For at sikre en mere effektiv anvendelse af offentligt tilgængelige data foreslås det at ændre ordlyden af artikel 25.
De nationale statistiske kontorers nye funktioner under de nationale datastyringsrammer (forslag til en ny artikel 26a)
Det foreslås også, at de nationale statistiske kontorer i overensstemmelse med nærhedsprincippet kan varetage funktioner på nationalt plan inden for de nationale datastyringsrammer, herunder dem, der er fastsat i forordningen om datastyring, med det formål at fremme dataintegration og -interoperabilitet, metadatabeskrivelse, kvalitetssikring og fastsættelse af standarder og identificere nye datakilder, der skal anvendes til statistikker under udvikling. Disse funktioner skal varetages i overensstemmelse med de statistiske principper, der er fastlagt i denne forordning.
Evaluerings- og revisionsklausul (forslag til en ny artikel 27a)
I overensstemmelse med aftalen om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen foreslås det at indsætte en revisionsklausul.
2023/0237 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 fastsætter en ramme på EU-plan for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker.
(2)Forordning (EF) nr. 223/2009 blev ændret i 2015 for yderligere at styrke styringen i det europæiske statistiske system (ESS), navnlig dets faglige uafhængighed, og siden da har den styrkede styring vist sig at være effektiv.
(3)Den digitale omstilling har medført radikalt forskellige realiteter og skabt et nyt miljø med nye behov for europæiske statistikker. Den nylige covid-19-krise og den energikrise, der blev udløst af den russiske militære aggression mod Ukraine har øget efterspørgslen efter og forventningerne til mere aktuelle, hyppigere og mere detaljerede europæiske statistikker, der er nødvendige for at danne grundlag for Unionens beslutningstagning og sikre den bedst mulige EU-kriserespons.
(4)For at imødekomme de stigende forventninger til mere aktuelle, hyppigere og mere detaljerede europæiske statistikker samt til en hurtigere og mere koordineret ESS-reaktion på presserende statistiske behov i krisetider er det nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 223/2009. Formålet med denne forordning er at sikre, at europæiske statistikker forbliver relevante ved at tage hensyn til de skiftende og mere krævende brugerbehov, navnlig ved at udnytte de digitale datakilders og -teknologiers fulde potentiale, ved at muliggøre videreanvendelse heraf til europæiske statistikker, ved at gøre ESS mere smidigt og i stand til at reagere effektivt og hurtigt på kriser og ved at fremme dataudveksling og styrke koordineringen mellem ESS-partnerne.
(5)For at afspejle nutidens realiteter og den digitale tidsalder, hvor ESS fungerer, bør der indføres nye eller ajourførte definitioner i forordning (EF) nr. 223/2009 for at præcisere begreberne "data", "metadata", "dataindehavere", "videreanvendelse af data", "dataudveksling", "datakilde", "statistikker med flere kilder", "anvendelse til statistiske formål" og "krise".
(6)Den nylige covid-19-pandemi har vist, at aktuelle, pålidelige og sammenlignelige europæiske statistikker er afgørende for effektiviteten af de offentlige myndigheders indsats over for nødsituationer. ESS bør derfor have mulighed for hurtigt at iværksætte koordinerede foranstaltninger, hvis der opstår presserende behov for data og statistikker uden for den almindelige planlægningsramme, navnlig i krisetider. I en sådan situation bør en dataindehaver efter anmodning stille data til rådighed for et nationalt statistisk institut eller Kommissionen (Eurostat), som påviser et ekstraordinært behov for at anvende de ønskede data, i overensstemmelse med reglerne i dataforordningen.
(7)Adgang til og videreanvendelse af nye datakilder, der fremstår som biprodukter af digitale tjenester og tingenes internet (IoT), er ved at blive afgørende for, at der kan udarbejdes aktuelle, hyppige og tilstrækkeligt detaljerede europæiske statistikker på en mere effektiv og billigere måde. Der bør derfor sikres adgang til nye datakilder generelt og navnlig til data i privat besiddelse med henblik på udvikling og udarbejdelse af europæiske officielle statistikker på et bæredygtigt grundlag og i henhold til retfærdige, klare og forudsigelige regler.
(8)Adgang til nye datakilder, herunder navnlig til data i privat besiddelse, har længe været et ønske fra ESS, hvilket fremgår af ESS' positionspapir om adgang til data i privat besiddelse, som er af offentlig interesse fra november 2017, og ESS' positionspapir om forslaget til den kommende dataforordning fra juni 2021.
(9)Videreanvendelse af data i privat besiddelse og andre nye datakilder bør være underlagt strenge retlige, tekniske og proceduremæssige garantier og garantier, herunder anvendelse af et højt niveau af sikkerhed, fortrolighed og respekt for privatlivets fred, som allerede fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009. Muligheden for at anmode om adgang til data i privat besiddelse bør begrænses til de nationale statistiske kontorer, der handler alene eller på vegne af en anden national myndighed i ESS, og Kommissionen (Eurostat) og bør som en forudsætning fastlægges i et årligt arbejdsprogram og begrænses til tilfælde, hvor de ønskede data på den ene side er nødvendige for udvikling og udarbejdelse af europæiske statistikker, og på den anden side ikke umiddelbart kan tilvejebringes på anden måde, eller hvor genanvendelse af data vil medføre en betydelig reduktion af indberetningsbyrden for dataindehavere og andre virksomheder.
(10)Anmodninger om data fra de nationale statistiske kontorer eller Kommissionen (Eurostat) bør være gennemsigtige og forholdsmæssige med hensyn til omfang og detaljeringsgrad. I den forbindelse er det nødvendigt at præcisere og redegøre for formålet med anmodningen, den påtænkte anvendelse af de ønskede oplysninger, hyppigheden af og fristerne for, hvornår oplysningerne skal stilles til rådighed, samt de operationelle ordninger for at stille dem til rådighed.
(11)Sammen med dataanmodningerne bør det nationale statistiske kontor eller Kommissionen (Eurostat) indbyde dataindehaveren til en dialog for at præcisere de konkrete parametre for dataanmodninger, ordninger, foranstaltninger til opvejning af potentielle omkostninger til at stille data til rådighed og eventuelle organisatoriske og tekniske foranstaltninger til beskyttelse af datafortrolighed og forretningshemmeligheder med henblik på at indgå en aftale om disse aspekter. Hvis der ikke er indgået en aftale inden for tre måneder, bør det nationale statistiske kontor eller Kommissionen have mulighed for at vedtage en afgørelse, der pålægger den private dataindehaver at stille data til rådighed. Hvis dataindehaveren forsætligt eller uagtsomt undlader at fremsende de ønskede data inden for den fastsatte frist eller fremsender ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende data, bør det nationale statistiske kontor eller Kommissionen have mulighed for at vedtage sanktioner, der bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, idet der tages hensyn til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed i betragtning af den almene interesse, der forfølges. De sanktioner, der vedtages af de nationale statistiske kontorer, bør svare til sanktioner for overtrædelse af lignende nationale regler. Alle afgørelser, der træffes af Kommissionen i henhold til denne forordning, kan prøves af Den Europæiske Unions Domstol i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den Europæiske Unions Domstol bør have fuld prøvelsesret med hensyn til bøder vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 261 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(12)Der bør også tilskyndes til yderligere integration af statistikker og geospatiale oplysninger for at muliggøre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og bedre integration af data i forskellige offentlige organisationer og for at producere nye statistiske resultater såsom rumlig analyse samt visualisering og formidling af data. De vil understøtte beslutningstagningen og overvågningen af politikmål på både EU-plan og nationalt plan.
(13)Det er nødvendigt at sikre, at de nationale offentlige organer med ansvar for administrative datakilder, der er relevante for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, giver de nationale statistikmyndigheder mulighed for gratis at tilgå, videreanvende og integrere sådanne data rettidigt og med tilstrækkelig hyppighed med henblik på at udarbejde og indsende statistikker til Kommissionen (Eurostat) inden for fristerne og i overensstemmelse med kvalitetskravene i statistiklovgivningen.
(14)Hvis de aktiviteter, der skal udføres i henhold til denne forordning, omfatter behandling af personoplysninger, bør en sådan behandling være i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679. I overensstemmelse med princippet om dataminimering, der er fastsat i disse forordninger, bør data, der leveres i henhold til nærværende forordning, normalt aggregeres i en sådan grad, at enkeltpersoner ikke kan identificeres.
(15)De nationale statistikmyndigheders behandling af personoplysninger med henblik på officielle statistikker, som anses for at være af almen interesse, bør være omfattet af undtagelser og være omfattet af fornødne garantier i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. F.eks. bør viderebehandling af personoplysninger til statistiske formål ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål, hvortil de blev indsamlet. I den forbindelse omfatter de særlige garantier, der bør anvendes, når dataudveksling i henhold til nærværende forordning kræver behandling af personoplysninger, principperne om formålsbegrænsning, dataminimering, opbevaringsbegrænsning og integritet og fortrolighed som fastsat i forordning (EU) 2016/679. I den forbindelse bør brugen af teknologier til beskyttelse af privatlivet, der specifikt er udformet til at gennemføre disse principper, være den måde, hvorpå data kan udveksles.
(16)For at være på forkant med at integrere nye teknologier og ny viden gradvist og dermed sikre, at europæiske statistikker til stadighed forbliver relevante, bør der fastsættes regler, i henhold til hvilke statistikker som led i en kollektiv indsats fra ESS kan udvikles på specifikke områder med henblik på at integrere dem i den regelmæssige udarbejdelse af europæiske statistikker. Selv om disse statistikker ikke nødvendigvis opfylder alle de kvalitetskriterier, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009, bør de behandles som europæiske statistikker.
(17)De nationale statistikmyndigheder bør, samtidig med at de bestræber sig på løbende at innovere og udvikle nye statistiske output, tage størst muligt hensyn til brugernes behov, som navnlig de nationale statistikbrugerråd har givet udtryk for. På EU-plan bør Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg (ESAC), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 234/2008/EF, som det vigtigste EU-organ, der repræsenterer brugere, respondenter og producenter af europæiske statistikker, underrettes af Kommissionen om, hvordan det har taget ESAC's udtalelser i betragtning, navnlig med hensyn til udvikling af nye europæiske statistikker.
(18)Statistikmyndighederne bør også på både nationalt og europæisk plan fremme et stærkt, struktureret og vedvarende tværfagligt samarbejde med akademiske institutioner og forskningsinstitutioner, navnlig i forbindelse med udvikling af nye statistikker, afprøvning af nye metoder og teknologier og fremme af innovation og eksperimenter.
(19)I betragtning af den tillid, som de nationale statistiske kontorer har, og deres høje tekniske ekspertise inden for dataforvaltning, datakvalitet og databeskyttelse, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet tilskyndes til at lade de nationale statistiske kontorer varetage visse funktioner i de nationale datastyringsrammer, herunder dem, der er fastsat i forordningen om datastyring, med det formål at fremme dataintegration og -interoperabilitet, metadatabeskrivelse, kvalitetssikring og fastsættelse af standarder. I den forbindelse bør de nationale statistiske kontorers inddragelse i den oprindelige udformning, den efterfølgende udvikling og ophør af administrative registre mindes og styrkes, når det er relevant, med henblik på bl.a. at sikre konsistens og datakvalitet og minimere indberetningsbyrden.
(20)Data, der er lovligt tilgængelige for offentligheden, bør ikke betragtes som fortrolige, når de anvendes til statistiske formål.
(21)Af hensyn til øget aktualitet på EU-plan bør Kommissionen (Eurostat) have mulighed for at formidle medlemsstaternes europæiske statistikker, så snart de er blevet offentliggjort på nationalt plan, selv om dette skete forud for de frister for fremlæggelse af statistikker, der er fastsat i den relevante sektorspecifikke EU-lovgivning.
(22)Målet for denne forordning, nemlig ændring af rammebestemmelserne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af konsistens og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(23)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår de midlertidige statistiske aktioner, der skal gennemføres, herunder de relevante tidsfrister, hyppighed og kvalitetskrav, de generelle tekniske ordninger for at stille data i privat besiddelse til rådighed for de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) og de tekniske aspekter af dataudvekslingen mellem statistikmyndighederne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(24)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den [XXX].
(25)Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EF) nr. 223/2009
I forordning (EF) nr. 223/2009 foretages følgende ændringer:
1)Artikel 3 ændres således:
a)
Følgende indsættes som nr. 4a), 4b), 4c,) 4d) og 4e):
"4a) "data": enhver digital eller ikke-digital gengivelse af handlinger, fakta og oplysninger
4b) "metadata": data, der definerer og beskriver andre data og processer, eller som anvendes på den måde
4c) "dataindehaver": en juridisk eller fysisk person, som i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning eller national lovgivning, der gennemfører EU-ret, har ret til eller evne til at stille visse data til rådighed
4d) "videreanvendelse af data": de nationale statistikmyndigheders og Kommissionens (Eurostats) anvendelse af data, som dataindehavere opbevarer og stiller til rådighed med henblik på udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker
4e) "dataudveksling": en statistikmyndigheds levering af data eller tilladelse til videreanvendelse af data til en anden statistikmyndighed med henblik på fælles eller individuel anvendelse af sådanne data til statistiske formål".
b)
Følgende indsættes som nr. 5a), 5b) og 5c) indsættes:
"5a) "datakilde": en kilde, der leverer data, der i sig selv eller i kombination med data fra andre kilder er relevante for udvikling og udarbejdelse af statistikker, herunder undersøgelser, tællinger, administrative registre eller data, der stilles til rådighed af dataindehavere efter anmodning
5b) "dataadgang": et nationalt statistisk kontors eller Kommissionens (Eurostats) behandling af data, der er leveret af en privat dataindehaver, i overensstemmelse med specifikke tekniske, juridiske eller organisatoriske krav, uden at det nødvendigvis er nødvendigt at fremsende eller downloade sådanne data
5c) "statistikker med flere kilder": statistikker, der er udviklet eller udarbejdet på grundlag af en række datakilder, herunder ved hjælp af modelleringsteknikker".
c) Nr. 8) affattes således:
"8) "anvendelse til statistiske formål": anvendelse udelukkende til udvikling og udarbejdelse af statistiske resultater og analyser, herunder til relateret forskning og relaterede videnskabelige aktiviteter eller til fastlæggelse af stikprøverammer".
d)
Følgende indsættes som nr. 8a):
"8a) "krise": en situation med vidtrækkende virkninger eller politisk betydning, der skaber en akut og uforudset efterspørgsel efter europæiske statistikker".
2)Følgende indsættes som artikel 16a:
"Artikel 16a
Statistisk kriserespons
1.
Kommissionen (Eurostat) undersøger midlertidige statistiske aktioner og gennemfører dem efter behov efter procedurerne i denne artikel, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Det er nødvendigt at reagere på presserende informationsbehov, der opstår som følge af en krise, og som følge af eksisterende eller fremtidige nødmekanismer, der aktiveres i overensstemmelse med EU-retsakter, som f.eks.:
i) midlertidig beskyttelse i henhold til Rådets direktiv 2001/55/EF
ii) EU-civilbeskyttelsesmekanismen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU
iii) nødhjælp i henhold til Rådets forordning (EU) 2016/369
iv) beredskabsrammen i henhold til Rådets forordning (EU) 2022/2372
v) markedskorrektionsmekanismen i henhold til Rådets forordning (EU) 2022/2578
vi) nødsituationstilstand i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xx/xx (endnu ikke vedtaget)
b) Disse presserende informationsbehov kan ikke opfyldes inden for rammerne af det europæiske statistiske program.
2.
De midlertidige statistiske aktioner, der er omhandlet i stk. 1, gennemføres af Kommissionen (Eurostat) på EU-plan og kan omfatte:
a) udarbejdelse af europæiske statistikker på grundlag af nye dataindsamlinger
b) tilvejebringelse af nye statistiske indikatorer og oplysninger baseret på eksisterende data
c) udvikling af harmoniserede statistiske metoder og tilknyttede metodologiske retningslinjer for at sikre, at statistikker på tværs af medlemsstaterne er sammenlignelige og konsistente
d) andre koordinerede aktioner på EU-plan, der har til formål at levere en rettidig og relevant statistisk respons på den specifikke situation.
3.
Ved vurderingen af behovet for midlertidige statistiske aktioner underretter og hører Kommissionen (Eurostat) straks ESS-Udvalget og tager dets faglige rådgivning i betragtning.
4.
De nationale statistiske kontorer kan hver for sig og på frivillig basis beslutte at deltage i disse midlertidige statistiske aktioner, men skal, sammen med Kommissionen (Eurostat), sikre relevansen og tilstrækkelig dækning af disse tiltag på EU-plan. Når de nationale statistiske kontorer deltager i midlertidige statistiske aktioner, skal de overholde de fælles tids-, hyppigheds- og kvalitetskrav for de nationale data, der skal indberettes til Kommissionen (Eurostat).
5.
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastlægge de midlertidige statistiske aktioner og fastlægge proceduren for gennemførelsen heraf, herunder de relevante tids-, hyppigheds- og kvalitetskrav, der skal anvendes af de nationale statistiske kontorer, der deltager i det midlertidige statistiske tiltag. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 27, stk. 2.
6.
Foranstaltninger, der vedtages i henhold til stk. 5, forbliver i kraft i en periode på højst 24 måneder."
3)I artikel 17a affattes overskriften således:
"Adgang til samt videreanvendelse og integrering af administrative registre med henblik på udvikling og udarbejdelse af europæiske statistikker".
4)Artikel 17a, stk. 1, affattes således:
"1.
De nationale offentlige organer med ansvar for administrative datakilder, der er relevante for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, skal gøre det muligt for de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, jf. artikel 4, rettidigt og med tilstrækkelig hyppighed at tilgå, videreanvende og integrere disse data og de relevante metadata med henblik på udarbejdelse og fremsendelse af statistikker til Kommissionen (Eurostat) inden for de frister og i overensstemmelse med kvalitetskravene i Unionens statistiklovgivning."
5)I artikel 17a indsættes følgende som stk. 2a:
"2a.
Med henblik på denne forordning kan Kommissionen (Eurostat) efter anmodning rettidigt tilgå, videreanvende og integrere relevante data og metadata fra databaser og interoperabilitetssystemer, der vedligeholdes af EU-organer og -agenturer, og uden at det tilsidesætter EU-retsakter om oprettelse af disse databaser og interoperabilitetssystemer. Med henblik herpå samarbejder Kommissionen (Eurostat) med de relevante EU-organer og -agenturer om at specificere de krævede skræddersyede data og metadata, de operationelle betingelser for videreanvendelse af data og de nødvendige fysiske og logiske sikkerhedsforanstaltninger."
6)Artikel 17a, stk. 5, affattes således:
"5.
De nationale statistiske kontorer og ejerne af administrative registre fastlægger de nødvendige samarbejdsmekanismer. Disse mekanismer skal også give de nationale statistiske kontorer mulighed for at udføre datakvalitetskontroller og opbygge statistiske rammer baseret på relevante administrative registre."
7)Følgende indsættes som artikel 17b, 17c, 17d, 17e og 17f:
"Artikel 17b
Forpligtelse for private dataindehavere til at stille data til rådighed med henblik på udvikling og udarbejdelse af europæiske statistikker
1.
Uden at det tilsidesætter de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i Unionens sektorspecifikke statistiklovgivning, eller dataindehavernes forpligtelse til at stille data til rådighed på grundlag af et ekstraordinært behov i henhold til dataforordningen, kan et nationalt statistisk kontor eller Kommissionen (Eurostat) anmode en privat dataindehaver om at stille data og de relevante metadata til rådighed med henblik på udvikling og udarbejdelse af europæiske statistikker, såfremt følgende betingelser er fastsat i det årlige arbejdsprogram:
a) De data, der anmodes om, er nødvendige for udviklingen og udarbejdelsen af europæiske statistikker, og
b) dataene kan ikke umiddelbart tilvejebringes ved hjælp af alternative metoder som f.eks. undersøgelser eller videreanvendelse af administrative registre, eller videreanvendelse af dem vil medføre en betydelig reduktion af responsbyrden for dataindehavere og andre virksomheder.
2.
Som koordinator for det nationale statistiske system kan et nationalt statistisk kontor sende en anmodning om data til en privat dataindehaver på vegne af en anden national myndighed, hvis de data, der anmodes om, er nødvendige for europæiske statistikker, der udvikles og udarbejdes af den pågældende anden nationale myndighed.
3.
De nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) samarbejder og bistår hinanden for at undgå overdrevne anmodninger til private dataindehavere og for at afgøre, hvem der skal indgive anmodninger om data. Navnlig skal anmodningen om data indgives til en privat dataindehaver af Kommissionen (Eurostat) efter aftale med de nationale statistiske kontorer, hvis en sådan tilgang er mere effektiv, f.eks. i tilfælde af dataindehavere, der opererer i hele Unionen.
4.
Kommissionen (Eurostat) kan efter aftale med de nationale statistiske kontorer oprette en sikker infrastruktur for at lette den videre udveksling med de nationale statistiske kontorer af data, der er tilgået i overensstemmelse med stk. 2.
5.
Denne artikel finder ikke anvendelse på små virksomheder og mikrovirksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF.
Artikel 17c
Anmodninger om data og ordninger for tilrådighedsstillelse af data med henblik på udvikling og udarbejdelse af europæiske statistikker
1.
Når de nationale statistiske kontorer eller Kommissionen (Eurostat) anmoder om data i henhold til artikel 17b, skal de:
a) præcisere, hvilke data der kræves
b) påvise det statistiske behov, som der anmodes om data for i henhold til artikel 17b, stk. 1
c) præcisere hyppigheden af og fristerne for, hvornår dataene skal stilles til rådighed
d) præcisere de operationelle ordninger for tilrådighedsstillelse af dataene
e) opfordre dataindehaveren til en dialog, jf. stk. 3.
2.
Anmodninger om data som omhandlet i stk. 1 skal:
a) følge princippet om dataminimering og stå i et rimeligt forhold til det statistiske behov med hensyn til dataenes detaljeringsgrad, omfang og hyppighed
b) så vidt muligt vedrøre andre data end personoplysninger.
3.
Efter en anmodning om data som omhandlet i stk. 1 skal der finde en dialog sted mellem det nationale statistiske kontor eller Kommissionen (Eurostat) og den pågældende dataindehaver for at drøfte aspekter, som f.eks. dataaggregeringsniveauet, fristen og ordningerne for levering af dataene, sikkerheds- og fortrolighedsbeskyttelsesforanstaltningerne samt eventuelle aspekter ved kompensation for omkostninger, med henblik på at indgå en aftale om disse aspekter.
4.
Hvis der ikke er indgået en aftale senest tre måneder efter meddelelsen af anmodning om data omhandlet i stk. 1, kan de nationale statistiske kontorer eller Kommissionen ved en afgørelse kræve, at den private dataindehaver stiller dataene til rådighed. Afgørelsen skal være specifik som krævet i henhold til stk. 1, litra a)-d), og skal tage hensyn til spørgsmål, for hvilke synspunkterne under dialogen med dataindehaveren evt. har nærmet sig hinanden. Afgørelsen kan også omfatte kompensation til den private dataindehaver, som ikke må overstige de marginalomkostninger, der er forbundet med den forberedelse, der er nødvendig for at stille dataene til rådighed. Fristen for at stille dataene til rådighed må ikke være kortere end 15 dage. Inden afgørelsen vedtages, giver det nationale statistiske kontor eller Kommissionen dataindehaveren mulighed for at blive hørt om de foranstaltninger, som det nationale statistiske kontor eller Kommissionen agter at træffe. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om de bøder, der er omhandlet i stk. 6, og om mulighederne for klageadgang.
5.
Uden at det tilsidesætter de indberetningsforpligtelser, der er fastsat i Unionens sektorspecifikke statistiklovgivning, stiller en dataindehaver de relevante data til rådighed for de nationale statistiske kontorer eller Kommissionen (Eurostat) inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen i henhold til denne artikels stk. 4.
6.
Medlemsstaterne og Kommissionen træffer passende foranstaltninger til at sikre en effektiv håndhævelse af afgørelser, der vedtages i henhold til stk. 4. Sådanne foranstaltninger kan omfatte bødepålæg, hvis den private dataindehaver forsætligt eller uagtsomt undlader at levere de oplysninger, der er anmodet om ved en afgørelse, inden for den fastsatte frist eller leverer ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger. Ved fastsættelse af bødernes størrelse tager medlemsstaten og Kommissionen hensyn til overtrædelsens art, grovhed, varighed og gentagne karakter.
7.
For at efterkomme stk. 6 kan Kommissionen vedtage afgørelser, der pålægger bøder på højst 25 000 EUR. I tilfælde af gentagelse inden for tre år kan bøden være på højst 50 000 EUR. Kommissionen kan udstede retningslinjer for beregning af bøden.
8.
Kommissionen kan vedtage en afgørelse om bødepålæg senest et år efter den frist for indgivelse af data, der er fastsat i dens afgørelse i henhold til stk. 4, hvis dataindehaveren ikke indgiver nogen data, eller senest et år efter indgivelsen af ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende data.
Kommissionens beføjelse til at håndhæve afgørelser, hvorved der pålægges en bøde, forældes efter fem år. Fristen regnes fra den dag, hvor afgørelsen er endelig.
9.
Inden medlemsstaterne og Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 6, giver de dataindehaveren mulighed for at blive hørt om de foreløbige konstateringer og foranstaltninger, som medlemsstaten eller Kommissionen agter at træffe på baggrund af de foreløbige konstateringer.
10.
Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de generelle tekniske ordninger for tilrådighedsstillelse af data i henhold til denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 27, stk. 2.
Artikel 17d
Den Europæiske Unions Domstols prøvelse af afgørelser om bødepålæg
I henhold til artikel 261 i TEUF har Den Europæiske Unions Domstol fuld prøvelsesret med hensyn til afgørelser, hvorved Kommissionen har pålagt bøder. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde.
Artikel 17e
De nationale statistiske kontorers og Kommissionens (Eurostats) forpligtelser ved videreanvendelse af data, der stilles til rådighed til udvikling og udarbejdelse af europæiske statistikker
1.
De nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) anvender data, der stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel 17b til udvikling og udarbejdelse af europæiske statistikker:
a) udelukkende til statistiske formål
b) i overensstemmelse med principperne om statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet og
c) med forpligtelse til ikke at dele dem med tredjeparter, medmindre dataindehaveren har indvilliget heri.
2.
De nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) skal:
a) træffe passende foranstaltninger til at beskytte statistisk fortrolighed og forretningshemmeligheder og til at beskytte andre legitime interesser hos private dataindehavere, herunder de omkostninger og den indsats, der er nødvendig for at gøre dataene tilgængelige
b) i det omfang behandlingen af personoplysninger er nødvendig, gennemføre tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der beskytter de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
3.
Nærværende artikels stk. 1 og 2 finder anvendelse på en anden national myndighed, der har modtaget data efter en anmodning indgivet på dens vegne af et nationalt statistisk kontor, jf. artikel 17b, stk. 2.
4.
Kommissionen (Eurostat) offentliggør en beskrivelse af de vigtigste omkostningskategorier i forbindelse med den databehandling, for hvilken der kan ydes kompensation til dataindehaveren, og metoden til beregning af disse omkostninger
Artikel 17f
Dataudveksling i ESS
1.
Data må udelukkende udveksles mellem de nationale statistiske kontorer og mellem de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) til statistiske formål og til forbedring af europæiske statistikkers kvalitet.
2.
Dataudveksling finder sted efter anmodning fra et nationalt statistisk kontor eller Kommissionen (Eurostat), hvis dette er relevant og nødvendigt. Dataudveksling finder også sted, hvis anmodningen fremsættes af et nationalt statistisk kontor på vegne af en anden national myndighed, og dataene udelukkende anvendes til statistiske formål og til at forbedre kvaliteten af europæiske statistikker, der udvikles og udarbejdes af den pågældende anden nationale myndighed.
3.
De nationale statistiske kontorer og, hvis det er relevant, de nationale revisionsmyndigheder, der deltager i dataudvekslingen inden for ESS, skal sørge for alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til fysisk og logisk beskyttelse af datafortroligheden. Kommissionen (Eurostat) etablerer en sikker infrastruktur for at lette dataudvekslingen. De nationale statistiske kontorer og, hvis det er relevant, de nationale revisionsmyndigheder kan anvende denne sikre dataudvekslingsinfrastruktur til de formål, der er angivet i stk. 1.
4.
Hvis de pågældende data er fortrolige data, jf. artikel 3 i nærværende forordning, eller personoplysninger, jf. forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725, er det tilladt at udveksle sådanne data på frivillig basis, forudsat at udvekslingen opfylder alle følgende betingelser:
a)Den er genstand for en anmodning, der begrunder nødvendigheden af at videregive dataene i hvert enkelt tilfælde, navnlig med hensyn til de kvalitetsspørgsmål, der specifikt skal behandles.
b)Den er baseret på teknologier til beskyttelse af personoplysninger, der er specifikt udformet med henblik på at overholde forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725, navnlig med hensyn til formålsbegrænsning, dataminimering, opbevaringsbegrænsning, integritet og fortrolighed.
c)Den berører ikke kapitel V i denne forordning.
5.
De oplysninger, der anmodes om i henhold til denne artikel, må ikke vedrøre ikke spørgsmål vedrørende national sikkerhed og militære anliggender.
6.
Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske aspekter af dataudvekslingen mellem de statistikmyndigheder, der er omhandlet i nærværende artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 27, stk. 2.
7.
Nærværende artikel tilsidesætter ikke denne forordnings artikel 21."
8)Følgende indsættes som kapitel IIIa:
"KAPITEL IIIa
UDVIKLING AF EUROPÆISKE STATISTIKKER
Artikel 17g
Statistikker under udvikling
1.
De nationale statistiske kontorer, de nationale revisionsmyndigheder og Kommissionen (Eurostat) skal løbende bestræbe sig på at innovere og udvikle nye statistiske output og ny statistisk viden på grundlag af alle tilgængelige datakilder og på at anvende de nyeste teknologier med henblik på at integrere dem i den regelmæssige udarbejdelse af europæiske statistikker.
2.
Europæiske statistikker skal udvikles i fuld overensstemmelse med de principper for statistikker, der er fastsat i artikel 2, stk. 1. Statistikker, der er under udvikling, opfylder ikke nødvendigvis alle kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1.
3.
Kommissionen (Eurostat) skal formidle europæiske statistikker under udvikling efter aftale med de nationale statistiske kontorer og udtrykkeligt angive, at disse statistikker er under udvikling.
4.
Kommissionen (Eurostat) kan i tæt samarbejde med ESS-Udvalget iværksætte udvikling af nye statistiske output og ny viden på en koordineret måde i hele ESS. Disse statistiske output og den statistiske viden skal indgå i det årlige arbejdsprogram og gennemføres ved hjælp af individuelle statistiske aktioner, jf. artikel 14, stk. 1."
9)I artikel 18 tilføjes følgende som stk. 4:
"4.
Kommissionen (Eurostat) kan anvende europæiske statistikker, der offentliggøres på nationalt plan af medlemsstaterne forud for de frister, der er fastsat i den relevante sektorlovgivning, og formidle disse statistikker inden det tidspunkt, der er fastsat i den pågældende sektorlovgivning, forudsat at de er i overensstemmelse med definitionerne og klassifikationen."
10)Artikel 25 affattes således:
"Artikel 25
Offentligt tilgængelige data
Data, der er lovligt tilgængelige for offentligheden, betragtes ikke som fortrolige, når de anvendes til statistiske formål."
11)Følgende indsættes som artikel 26a:
"Artikel 26a
Bidrag til nye nationale datastyringsrammer
1.
I overensstemmelse med nærhedsprincippet kan de nationale statistiske kontorer på nationalt plan påtage sig funktioner som fastsat i de nationale datastyringsrammer med det formål at fremme dataintegration og -interoperabilitet, metadatabeskrivelse, kvalitetssikring og fastsættelse af standarder samt andre opgaver og funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868, og identificere nye datakilder, der skal anvendes til udvikling og udarbejdelse af statistikker.
2.
De nationale statistiske kontorers varetagelse af sådanne funktioner skal være forenelig med de principper om statistikker, der er fastsat i artikel 2, stk. 1."
12)Følgende indsættes som artikel 27a:
"Artikel 27a
Evaluering og gennemgang
Senest den [fem år efter datoen for ikrafttrædelsen af denne ændringsforordning] gennemfører Kommissionen en evaluering af denne forordning og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet og Rådet. Ved evalueringen vurderes navnlig følgende:
a)den statistiske respons på kriser, jf. artikel 16a
b)dataindehavernes forpligtelse til at tillade, at deres data videreanvendes til europæiske statistikker, jf. artikel 17b, 17c, 17d og 17e
c)dataudvekslingen i ESS, jf. artikel 17f
d)udviklingen af europæiske statistikker, jf. kapitel IIIa."
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne