Desuden skal reformen omfatte vedtagelse af investeringsordninger til støtte for vedvarende energikilder. Økonomiministeriet skal vedtage en auktionsordning for nye vedvarende energikilder (link til investering 1, komponent 1) og støtteordninger for investeringer i opgradering (link til investering 2, komponent 1) og øget fleksibilitet i elektricitetssystemet (link til investering 3, komponent 1). Ordningernes investeringspolitikker skal nøje overholde både EU's og den nationale miljølovgivning samt den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01) for støttede aktiviteter og virksomheder. Kun investeringer i vandkraft, der er i overensstemmelse med gældende EU-ret, støttes af Slovakiets genopretnings- og resiliensplan.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

Investering 1: Opførelse af nye vedvarende energikilder

Formålet med foranstaltningen er at støtte udrulningen af investeringer i nye vedvarende energikilder. Af det overordnede mål om at øge den nye kapacitet for elektricitet fra vedvarende energikilder med 122,4 MW skal støtteordningen levere mindst 120 MW ny kapacitet som følge af de nye vedvarende energikilder under foranstaltningen, der er tilsluttet nettet. Den konkurrenceprægede auktionsmekanisme skal være åben for en bred vifte af vedvarende teknologier med klare frister og regler for projektlevering. Investeringer i vandkraft er ikke støtteberettigede under investering 1 (komponent 1). Økonomiministeriet er ansvarligt for gennemførelsen af ordningen og for at indsamle oplysninger om realiseret kapacitet fra projektiværksættere.

Auktionsstøtteordningen skal overholde investeringspolitikkerne som fastsat under milepæl 3 i komponent 1 (reform 2: Retlige rammer for fremme af vedvarende energikilder ").

Gennemførelsen af investeringen forventes påbegyndt den 30. juni 2021 og skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 2: Modernisering af de eksisterende vedvarende energikilder (opgradering)

Formålet med foranstaltningen er at forlænge den teknologiske levetid, opgradere og øge effektiviteten af den eksisterende kapacitet for vedvarende energikildersamt udvide produktionen af bæredygtig biomethan i overensstemmelse med RED II. Moderniseringen skal vedrøre renovering af biogasstationer, omdannelse af biogasbaserede elproduktionsanlæg til biomethananlæg og vandkraftproduktionsanlæg. Ordningen skal levere mindst 83 MW moderniseret (repowering) installeret kapacitet, der er tilsluttet de net, der forventes at blive rekonstrueret med henblik på elproduktion eller produktion af biomethan, og som støttes under foranstaltningen. Økonomiministeriet er ansvarligt for gennemførelsen af investeringen og for at indsamle oplysninger om realiseret kapacitet fra projektiværksættere.

Støtten til de forskellige typer moderniseret vedvarende udstyr skal vurderes særskilt under hensyntagen til princippet om omkostningseffektivitet. Støtteordningerne skal overholde investeringspolitikkerne som fastsat under milepæl 3 i komponent 1 (Reform 2: Retlige rammer for fremme af vedvarende energikilder ").

Gennemførelsen af investeringen forventes påbegyndt den 1. januar 2022 og skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 3: Øget fleksibilitet i elsystemerne med henblik på større integration af vedvarende energi

Formålet med investeringen er at øge fleksibiliteten i det slovakiske elnet. Udfasningen af de fleksible fossile energikilder medfører et tab af balanceringsresultater med en negativ indvirkning på systemets evne til at integrere variable vedvarende energikilder.

Investeringen skal målrettes støtten til ellageranlæg, herunder brintbaserede løsninger, og til at øge elbalanceringskapaciteten i vandkraftværker. Støtteordningen skal sikre en kumulativ forøgelse af balanceringskapaciteten på mindst 52 MW som følge af den nye lagringskapacitet og forøgelse af balanceringskapaciteten i eksisterende vandkraftværker, der er tilsluttet nettet. Den nøjagtige fordeling af målet på 52 MW afhænger af efterspørgslen fra relevante forsøgspersoner. Investeringerne i vandkraftværkernes balanceringskapacitet må ikke overstige 12 000 000 EUR under foranstaltningen. Investeringerne skal i høj grad supplere andre foranstaltninger i komponenten, da de bidrager til at øge den frie netkapacitet til integration af vedvarende energikilder.

Støtten ydes under de teknologisk specifikke ordninger under hensyntagen til princippet om omkostningseffektivitet. Ordningerne skal overholde betingelserne for investeringspolitikker som angivet under milepæl 3 i komponent 1 (Reform 2: Retlige rammer for fremme af vedvarende energikilder ").

Gennemførelsen af investeringen forventes påbegyndt den 1. januar 2022 og skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

Ff. Num.

Tilknyttet foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/delmål

Navn

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål

Vejledende tidsplan for færdiggørelse

Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål

Måleenhed

Referencescenarie

Mål

Kvartalet

År

1

1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Reform 1: Tilpasning af de retlige rammer for elektricitet

Milepæl

Reform af elmarkedet

Ikrafttræden af lovændringer af lov om energi og lov om regulering i netværksindustrier

KVARTAL AF 4

2022

De retlige rammer ændres ved ændring af lov nr. 251/2012 sml. om energi og lov nr. 250/2012 sml. om regulering i netværksindustrier med henblik på gennemførelse af direktiv 2019/944. Desuden skal den ajourførte retlige ramme lette deltagernes nye aktiviteter og adgang til elektricitetsmarkedet (energifællesskaber, aggregatorer, egenforbrugere, oplagring af elektricitet), samtidig med at elektricitetssystemets generelle fleksibilitet øges, og mulighederne for at tilslutte nye vedvarende energikilder til det slovakiske net forbedres.

2

1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Reform 1: Tilpasning af de retlige rammer for elektricitet

Milepæl

Frigivelse af restriktioner for teknisk kapacitet til transmission af elektricitet inden for det slovakiske elektricitetssystem

Fælles offentlig erklæring fra økonomiministeriet og den slovakiske transmissionssystemoperatør Slovenská elektrizačná prenosová sústava, a.s.

KVARTAL AF 2

2021

Det slovakiske økonomiministerium og den slovakiske eltransmissionssystemoperatør Slovenská elektrizačná prenosová sústava, a.s., erklærer frigivelsen af restriktioner for teknisk kapacitet til transmission af elektricitet inden for det slovakiske elektricitetssystem og en forøgelse af kapaciteten til tilslutning af vedvarende energikilder til nettet. Foranstaltningen lettes ved at øge nettooverførselskapaciteten på transmissionssammenkoblingerne med Republikken Ungarn.

3

1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Reform 2: De retlige rammer for fremme af vedvarende energikilder

Milepæl

Ramme for støtte til investeringer i nye vedvarende energikilder

Ikrafttræden af lovændringer af lov om fremme af vedvarende energikilder og højeffektiv kraftvarmeproduktion og af lov om termisk energi.

Økonomiministeriets vedtagelse af en langsigtet auktionsplan

Økonomiministeriets vedtagelse af investeringsordninger til fremme

af nye kilder til elektricitet fra vedvarende energikilder (defineret i investering 1), investeringer i repowering (defineret i investering 2) og investeringer, der øger fleksibiliteten i elektricitetssystemet

(defineret under investering 3)

KVARTAL AF 4

2022

Lovændringerne skal skabe støttemekanismer til at øge andelen af vedvarende energikilder inden for transport, elektricitet og opvarmning. De retlige rammer ændres ved at ændre lov nr. 309/2009 sml. om fremme af vedvarende energikilder og højeffektiv kraftvarmeproduktion og lov nr. 657/2004 sml. om termisk energi.

Økonomiministeriet vedtager en langsigtet auktionsplan for nye vedvarende energikilder, der bidrager til en bedre forudsigelighed af kapacitetsforøgelsen af ny vedvarende kapacitet.

Økonomiministeriet skal vedtage den nye auktionsordning for nye kilder til elektricitet fra vedvarende energikilder (defineret i investering 1), støtteordninger for investeringer i repowering (defineret i investering 2) og øget fleksibilitet i elektricitetssystemet (defineret i investering 3). Ordningerne skal indeholde en detaljeret beskrivelse af kriterierne for støtteberettigelse for støttede virksomheder, idet det sikres, at de støttede aktiviteter og/eller virksomheder overholder EU's og de nationale miljøregler samt den tekniske vejledning (2021/C58/01) om de støttede aktiviteter og/eller virksomheder, samtidig med at den nye VE-kapacitet øges som beskrevet i de tilsvarende mål (for investering 1, 2 og 3). Biomasseprojekterne skal resultere i opgraderinger af biogasstationer, der opnår drivhusgasemissionsbesparelser på mindst 80 % i forhold til den drivhusgasbesparelsesmetode og komparator, der er fastsat i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001, i overensstemmelse med de betingelser, der følger af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139. I tilfælde af omdannelse til installation af biometan skal drivhusgasemissionsbesparelserne være på mindst 70 % i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og komparatoren for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag VI til nævnte direktiv.

— Biomasse- og biomethanprojekter skal være bæredygtige i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (REDII).

Der ydes kun støtte til investeringer i vandkraft, der er i overensstemmelse med gældende EU-ret.

4

1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Investeringer 1: Opførelse af nye vedvarende energikilder

Mål

Kapacitet til nye vedvarende energikilder

MW

0

120

KVARTAL AF 2

2026

Af det overordnede mål om at øge den nye kapacitet for elektricitet fra vedvarende energikilder med 122,4 MW skal støtteordningen under foranstaltningen levere mindst 120 MW ny kapacitet for elektricitet fra vedvarende energikilder, der er tilsluttet nettet.

Støttemekanismen skal tage form af auktioner for investeringsstøtte til nye kilder til elektricitet fra vedvarende energikilder. Støtteordningen skal overholde betingelserne for investeringspolitikker som fastsat under milepæl 3 ("1 — Vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Reform 2: Retlige rammer for fremme af vedvarende energikilder ").

5

1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Investeringer 2: Modernisering af de eksisterende vedvarende energikilder (opgradering)

Mål

Rekonstrueret kapacitet for vedvarende energikilder

MW

0

83

KVARTAL AF 2

2026

En stigning på mindst 83 MW i moderniseret kapacitet (repowering) til elproduktion fra vedvarende energikilder eller produktion af biomethan som følge af tilslutning til nettene i den moderniserede kapacitet under foranstaltningen.

Støtten til de forskellige typer moderniseret udstyr vurderes særskilt under hensyntagen til princippet om omkostningseffektivitet. Dette omfatter modernisering af biogas- og vandkraftværker samt omdannelse af biogasbaserede elproduktionsanlæg til biomethananlæg. Støtteordningerne skal overholde betingelserne for investeringspolitikker som fastsat under milepæl 3 ("1 — Vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Reform 2: Retlige rammer for fremme af vedvarende energikilder ").

6

1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Investeringer 3: Øget fleksibilitet i elsystemerne med henblik på større integration af vedvarende energi

Mål

Kumulativ forøgelse af anlæggenes kapacitet, hvilket øger energisystemernes fleksibilitet

MW

0

52

KVARTAL AF 2

2026

Forøgelse af nye anlæg til oplagring af elektricitet med mindst 52 MW som følge af idriftsættelsen af den nye lagerkapacitet under foranstaltningen. Ordningen skal støtte installation af ny kapacitet i batterisystemer, elektrolyse og en forøgelse af vandkraftværkernes balanceringskapacitet. Den nøjagtige fordeling af målet på 52 MW forventes at afhænge af efterspørgslen efter relevante emner. Investeringerne i vandkraftværkernes balanceringskapacitet må ikke overstige 12 000 000 EUR under foranstaltningen.

Støtten ydes under de teknologisk specifikke ordninger under hensyntagen til princippet om omkostningseffektivitet. Støtteordningerne skal overholde betingelserne for investeringspolitikker som fastsat under milepæl 3 ("1 — Vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Reform 2: Retlige rammer for fremme af vedvarende energikilder ").

KOMPONENT 2: Renovering af bygninger

Ifølge Slovakiets nationale energi- og klimaplan og den langsigtede renoveringsstrategi for bygninger kræver opfyldelsen af EU's emissionsreduktionsmål for 2030 og 2050 et betydeligt skift fra gennemførelsen af delvis til mellemhøj (30-60 % primærenergibesparelser) og gennemgribende (over 60 %) renovering af bygninger.

Denne komponent i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan har til formål at reducere energiforbruget ved at gennemføre en omfattende renovering af familiehuse og offentlige historiske og opførte bygninger. Den kombinerer foranstaltninger til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne ved at opnå mindst 30 % primærenergibesparelser med foranstaltninger til fremme af klimatilpasning (f.eks. installering af grønne tage og vandbindingssystemer). Komponenten bidrager til klima- og miljømålene og styrker samtidig genopretningen og konkurrenceevnen i byggesektoren ved at skabe flere arbejdspladser, navnlig for SMV'er på lokalt plan.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01).

Komponenten omfatter 3 reformer og 2 investeringer.

Disse investeringer og reformer skal bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Slovakiet i de seneste to år, om behovet for at "fokusere investeringsrelateret politik på energieffektivitet" (den landespecifikke henstilling 3/2019) og for at "målrette investeringerne mod den grønne omstilling" (landespecifik henstilling 3/2020).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform1: Harmonisering af støttemekanismer til renovering af familiehuse.

Formålet med reformen er at kortlægge, tilpasse og samle forskellige støtteordninger, at harmonisere og strømline renoveringsprocessen og at give ejere incitamenter til at gennemføre en bredere vifte af renoveringsforanstaltninger. Udformningen af støtteordningerne, kriterierne og betingelserne samt gennemførelsesforanstaltningerne skal skitseres i den gennemførelsesplan, der skal offentliggøres af det slovakiske miljøagentur senest den 30. september 2022. For at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse skal det slovakiske miljøagenturs kapacitet styrkes. I gennemførelsesfasen skal husejerne nå ud til dem gennem en kommunikationskampagne og regionale kontorer, der skal oprettes, samt ved at yde teknisk bistand og rådgivning.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2022.

Investering 1: Forbedring af familiers energieffektivitet.

Formålet med investeringen er at færdiggøre renoveringen af mindst 25 164 enfamiliehuse og samtidig opnå en gennemsnitlig primærenergibesparelse på mindst 30 %. Investeringen er rettet mod ejerne af ældre familiehuse. Ud over traditionelle energibesparelsesforanstaltninger såsom varmeisolering og vinduesudskiftning skal mekanismen gøre det muligt at erstatte ineffektive varme- og varmtvandskilder med højeffektive anlæg eller installere nye vedvarende energianordninger. Hvor det er muligt, skal der træffes foranstaltninger til at øge bygningers modstandsdygtighed over for klimaændringer (f.eks. plantetage og regnvandsopsamling). For at mobilisere den omfattende og grønne renovering skal støtteordningerne omfatte en kombination af en obligatorisk og valgfri del. Der forventes et finansielt bidrag fra ejerne. Energibesparelserne verificeres primært ved hjælp af energiattester eller andre tilsvarende dokumenter.

Investeringsforanstaltninger i forbindelse med renovering af bygninger skal opfylde DNSH-kravene, herunder genbrug og genanvendelse af bygge- og nedrivningsaffald og ordningen for udskiftning af gaskedel, som skal udgøre en lille del af det samlede renoveringsprogram.

Hvis biomassekedler er omfattet af renoveringsordningen, er udskiftning af forældede kul-/oliekedler/biomassekedler med biomassekedler tilladt, hvis de erstattes af højeffektive biomassekedler i en af de to højeste energieffektivitetsklasser i henhold til energimærkningsforordningen, der drives af piller. Desuden er det muligt at erstatte forældede gaskedler med biomassekedler, hvis de erstattes af pillebaserede biomassekedler i en af de to højeste energieffektivitetsklasser i henhold til forordningen om energimærkning. Udskiftning af gaskedler med biomassekedler er ikke tilladt i luftkvalitetszoner med overskridelse af PM10-grænseværdierne.

Gennemførelsen af investeringen forventes påbegyndt senest den 30. september 2022 og skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Reform 2: Øget gennemsigtighed og strømlining af Den Slovakiske Republiks Monumentsbestyrelses beslutninger.

Reformen har til formål at forbedre kvaliteten og effektiviteten af beslutningsprocessen i Den Slovakiske Republiks Monuments Board ved at udvikle tre metoder til:

·klassificere monumenterne

·fastsætte objektive kriterier, som Monuments Board træffer afgørelse efter, og

·kvantificere de omkostninger, der er forbundet med Monuments Board's interventioner

Desuden er målet at reformere kortlægningen af statsejede monumenter ved at vurdere deres grundlæggende tekniske aspekter, byggeri, økonomiske, energirelaterede og andre aspekter. Kortlægningen skal resultere i vedtagelse af en diagnose på mindst 1000 relevante statsejede monumenter. Reformen skal gøre det lettere at træffe investeringsbeslutninger om renovering med henblik på at bevare den monumentale værdi og forbedre energieffektiviteten, hvor det er relevant.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

Investering 2: Renovering af historiske og opførte offentlige bygninger.

Historiske og opførte offentlige bygninger er blandt de mest energieffektive bygninger og kræver en skræddersyet tilgang for at bevare og beskytte deres kulturelle værdi og kulturarv. Formålet med investeringen er at forbedre den energimæssige ydeevne og de strukturelle forhold i de historiske og opførte offentlige bygninger og samtidig beskytte deres historiske og kulturelle værdier og forbedre adgangen til bygningerne. Af det overordnede mål om at renovere 104 024 m² renoveres etagearealer på mindst 93 622 m² i historiske og opførte offentlige bygninger, samtidig med at der opnås i gennemsnit mindst 30 % primærenergibesparelser. Investeringen forventes at resultere i renovering af ca. 100 bygninger og skal ledsages af en oplysningskampagne. Energibesparelser overvåges og verificeres ved hjælp af energiattester.

Investeringsforanstaltninger i forbindelse med renovering af bygninger skal opfylde DNSH-kravene, herunder genbrug og genanvendelse af bygge- og nedrivningsaffald og kedeludskiftningsordningen, som skal udgøre en lille del af det samlede renoveringsprogram.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Reform 3: Håndtering af bygge- og nedrivningsaffald.

Reformen tager fat på Slovakiets meget lave genanvendelsesprocent og fokuserer på revisionen af affaldshåndteringslovgivningen for at øge potentialet i den cirkulære økonomi i bygge- og nedrivningsaffald. Den Slovakiske Republiks miljøministerium skal forelægge ændringen af affaldslovgivningen, som skal kræve, at mindst 70 % af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald, der produceres på byggeriet, forberedes med henblik på genbrug eller sendes til genanvendelse. Desuden skal reformen indføre en obligatorisk selektiv nedrivning, kvalitetsstandarder for genanvendelse fra bygge- og nedrivningsaffald, obligatoriske grønne offentlige indkøb i forbindelse med indgåelse af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, forenkling af reglerne og forbedring af dataindsamlingssystemerne for bygge- og anlægsaffald. Når lovgivningen er trådt i kraft, skal den sikre, at kravet om 70 % genanvendelse og genanvendelse af ikkefarligt nedrivning og byggeaffald overholdes ved renovering og opførelse af bygninger, der finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten. .

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2022.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

KOMPONENT 3: Bæredygtig transport

Komponenten i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan har til formål at øge andelen af miljøvenlige transportformer gennem foranstaltninger og intelligente løsninger baseret på dataanalyse for at øge antallet af passagerer, der rejser med jernbane og offentlig passagertransport, mængden af varer, der transporteres inden for miljøvenlig intermodal transport, samt støtte udviklingen af alternativ fremdriftsinfrastruktur og derved reducereCO2-emissionerne inden for transport og forbedre luftkvaliteten. Intelligente og digitale investeringer skal støtte hurtigere, mere pålidelige og mere effektive jernbanetransport og renere offentlig passagertransport, der motiverer passagerer til at skifte fra biler og andre kulstofbaserede transportmidler. Komponenten skal muliggøre en bredere anvendelse af alternative fremdrivninger med henblik på bæredygtig, miljøvenlig, prismæssigt overkommelig og intelligent transport, samtidig med at anvendelsen af intelligente net fremmes. Den skal bidrage til økonomiens konkurrenceevne ved at skabe nødvendige markedsvilkår for leverandører af transportmaskiner.

Komponenten omfatter fire reformer og fire investeringer.

Reformer og investeringer under komponenten er direkte rettet mod Rådets henstilling om Slovakiets nationale reformprogram for 2020 og Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2020, i henhold til hvilken Slovakiet "hurtigst muligt gennemfører forberedte offentlige investeringsprojekter og støtter den private sektors investeringer til støtte for den økonomiske genopretning. Målrette investeringerne mod den grønne og den digitale omstilling, navnlig ren og effektiv produktion og anvendelse af energi og ressourcer, bæredygtig offentlig transport og affaldshåndtering. "

Komponenten omfatter fire reformer og fire investeringer.

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1 om forberedelse af investeringsprojekter på transportområdet.

Reformen har til formål at forbedre forvaltningen af investeringer og øge deres økonomiske fordele. Dette skal opnås ved hjælp af følgende foranstaltninger:

·udarbejdelse senest den 30. juni 2021 af en investeringsplan for jernbaneinfrastrukturprojekter, der prioriterer projekter i overensstemmelse med deres værdi for pengene

·ændringer senest den 31. marts 2023 af jernbaneloven og tilhørende lovgivning, der forenkler og strømliner de lovgivningsmæssige og tekniske krav til transportinfrastrukturparametre

·offentliggørelse senest den 31. december 2021 af en metode til fastlæggelse af, hvordan man identificerer projekter med størst mulig valuta for pengene og bidrager til målet om et skift i passagertransport fra individuel vejtransport til cykling.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

Reform 2 om offentlig personbefordring.

Reformen har til formål at forbedre udbuddet af passagertransport. En ny plan for transporttjenester, efterfulgt af optimering af jernbanepassagertransporten, skal udgøre en væsentlig del af den omfattende reform af den offentlige transport. Reformen skal understøttes af ny lovgivning, der fastlægger regler, ansvarsområder og forpligtelser i forbindelse med koordinering, bestilling og finansiering af regionale bus- og togtjenester. Lovgivningen skal definere en national myndighed, der i samarbejde med regionale aktører skal koordinere oprettelsen af et nationalt integreret transportsystem med en ensartet billetpris samt koordinere forberedelsen og gennemførelsen af offentlige udbudsprocedurer for både offentlig personbefordring med jernbane og køretøjer købt med støtte fra EU-midler til drift af disse ruter i tidligere perioder. Hyppigheden af jernbanetransport på de strækninger, der har det største potentiale for at overføre trafik fra biler til tog, skal øges, hvilket giver mulighed for en bedre koordinering af de regionale offentlige bus- og togtjenester. Denne reform skal understøttes af følgende specifikke foranstaltninger:

·Senest den 31. marts 2023 skal en ny lov skabe standarder for offentlig personbefordring og strømline den offentlige serviceorden, som i øjeblikket er fragmenteret og utilstrækkeligt koordineret mellem staten, amterne, byerne og kommunerne.

·Senest den 31. december 2023 skal der offentliggøres optimeret jernbanetransportgrafik

·Senest den 31. december 2026 er der skabt et integreret transportsystem, der gør det muligt for multimodal offentlig passagertransport at rejse på en enkelt billet. Det skal være operationelt i mindst 6 amter.

Den sidste milepæl i forbindelse med gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Reform 3 om intermodal godstransport.

Reformen skal støtte øget intermodalitet gennem indkøb, koordinering af logistik og fremme af lanceringen af nye intermodale ruter. Formålet med denne reform er at flytte 30 % af vejtransporten over 300 km til jernbane- eller søtransport inden 2030 og over 50 % til 2050 (sammenlignet med 2005). Dette skal navnlig ske ved at fremme transportvirksomhedernes interesse i at flytte vejgodstransport til jernbanetransport/intermodal transport samt ved at forhindre yderligere trafikoverflytning af jernbanetransport. Udarbejdelsen og godkendelsen af et koncept for udvikling af intermodal transport, herunder forslaget om nødvendige lovgivningsmæssige ændringer, skal gøre det muligt at vedtage foranstaltninger til systemisk udvikling af miljøvenlige godstransportformer. Støtten skal tage sigte på at fjerne tekniske problemer i forbindelse med overgangen til intermodal transport og gøre den mere attraktiv.

Gennemførelsen af reformen forventes påbegyndt den 31. december 2021 og skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

Reform 4 om indførelse af nye politikker til langsigtet fremme af alternative brændstoffer i transportsektoren.

Reformen skal støttes gennem ikrafttrædelsen senest den 31. december 2022 af nye lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal reformere distributionstaksterne, forenkle og fremskynde processen med at opbygge alternativ fremdriftsinfrastruktur. De indfører også en "Recharging Point Rights" og en stabil, forudsigelig flerårig ramme til støtte for opførelsen af relevant alternativ fremdriftsinfrastruktur.

Investering 1 i udvikling af kulstoffattig transportinfrastruktur.

Investeringen skal støtte dekarbonisering ved at elektrificere jernbanelinjer, opgradere jernbanelinjer, anlægge eller modernisere sporvogns- og trolleybuslinjer og anlægge cykelinfrastruktur. Der skal foretages en "omlægning af den europæiske Timetaberingsproces — TTR", og der skal indføres et nyt sikkerhedssystem baseret på digitale teknologier for at muliggøre automatisering af jernbanetrafikstyringen. Investeringen skal baseres på reform 1.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 2 til fremme af ren passagertransport.

Investeringen skal gøre dette ved at gøre jernbanepassagertransport og nedstrømstransport i forstæder og byer mere attraktiv. I tætbefolkede bynære områder og i større transportkorridorer mellem større byer og storbyområder skal udbuddet af forbindelser øges. Nyt eller opgraderet rullende materiel skal tages i brug. Investeringerne gennemføres i form af særlige tilskud på et ikkediskriminerende grundlag ved hjælp af værktøjer til analyse af trafikdata og -data. Investeringen støttes af reform 2.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

Investering 3 i udvikling af intermodal godstransport.

Investeringen skal støtte indkøb af intermodale transportenheder og lastefaciliteter med privat kapital og lancering af nye intermodale ruter på udvalgte ruter. For at øge transportmængden inden for mere miljøvenlig intermodal transport skal staten tilskynde til indkøb af intermodale transportenheder og lastefaciliteter med privat kapital. Samtidig yder staten støtte til lancering af nye intermodale ruter på udvalgte ruter. De planlagte statsstøtteordninger omfatter (med forbehold af Kommissionens godkendelse) kun delvis finansiering fra mekanismen og udvælgelse af virksomheder, der skal modtage støtte efter offentlige indkaldelser med klart definerede ikke-diskriminerende regler.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 4 i støtte til etablering af alternativ fremdriftsinfrastruktur.

Investeringen skal fokusere på ladestandere til elbiler og brinttankstationer. Der oprettes en finansieringsmekanisme for støtteordninger til opførelse af ladestandere til elbiler og brinttankstationer. Systemet skal sikre opførelsen af skeletinfrastrukturen for ultrahurtige absorptionspunkter, den tilgængelige opladningsinfrastruktur i alle slovakiske distrikter og dermed fremme en hurtigere udvikling af passager- og godstransport med alternative brændstoffer, hvilket fører til modernisering af vognparken med henblik på at reducere de samlede emissioner inden for vejtransport. Denne investering understøttes af reform 4.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 4: Dekarbonisering af industrien

En reduktion af drivhusgasemissionerne i Slovakiet og opfyldelsen af de nationale mål, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan for 2021-2030, kræver også en fremskyndet indsats fra industriens side. Slovakiet er en stærkt industrialiseret økonomi med energi- og industriprocessernes bidrag til de samlede drivhusgasemissioner på lige over 70 %. Slovakiet er blandt de medlemsstater, der har de højeste gennemsnitlige koncentrationer af støvpartikler i luften i EU, hovedsagelig på grund af aldrende industriteknologier og forbrænding af brændstoffer i husholdningerne.

I den forbindelse foreslås det i komponent 4 i den slovakiske reform- og resiliensplan, at der udvikles og anvendes en dekarboniseringsordning for industrisektoren. Foranstaltningerne skal føre til lavere drivhusgasemissioner i virksomheder, mindre energitab og større udbredelse af innovative miljøteknologier i industriproduktionen. Komponenten omfatter den slovakiske regerings reformtilsagn om at bevæge sig væk fra kul i regionen OberNitra. Den omfatter også tilsagn om at indstille støtten til produktion af elektricitet fra indenlandsk kul og lukning af Nováky brunkulskraftværk. Investeringen i udstyr til det slovakiske miljøinspektorat skal styrke denne institutions overvågningskapacitet i forbindelse med dekarboniseringsindsatsen.

Komponenten omfatter to reformer og en hovedinvestering og en supplerende investering.

Disse reformer og investeringer skal bidrage til målet om den grønne omstilling og til klimamålene. Dekarboniseringen skal have en varig indvirkning på miljøet og luftkvaliteten i Slovakiet. Investeringerne skal styrke den slovakiske industris konkurrenceevne og sikre arbejdspladser på lokalt plan. Omstillingen af OberNitra-regionen har et stærkt samhørighedselement, navnlig med hensyn til at støtte regionen i dens omstilling væk fra kul.

Foranstaltningerne skal bidrage til at efterkomme den landespecifikke henstilling til Slovakiet i 2020 om behovet for at "målrette investeringerne mod den grønne digitale omstilling, navnlig ren og effektiv produktion og anvendelse af energi og ressourcer" (landespecifik henstilling 3/2020).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Standsning af kulbaseret elproduktion på Nováky kraftværk og omdannelse af OberNitra-regionen

Denne reform omfatter den slovakiske regerings tilsagn om at gøre fremskridt med overgangen fra kul i OberNitra-regionen. Det regionale Nováky kraftværk har de tredjehøjeste CO2-emissioner blandt de slovakiske anlæg under EU's emissionshandelsordning.

Formålet med denne foranstaltning er for Nováky brunkulskraftværket at sætte en stopper for støtten til elproduktion og standse produktionen af elektricitet fra brunkul. Dette skal have en positiv indvirkning på miljøet og en prisnedsættelse for de endelige elforbrugere.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

Reform 2: Vedtagelse af konkurrenceordningen for reduktion af drivhusgasemissioner i industrien

De slovakiske myndigheder iværksætter en konkurrencedygtig dekarboniseringsordning, der er åben for alle industrisektorer. D ekarboniseringsordningenskal støtte udbredelsen af de bedste teknologier, der i øjeblikket er til rådighed i industrielle processer. Støtten skal være rettet mod kulstoffattige processer og teknologier i industrien og vedtagelse af energieffektivitetsforanstaltninger.

Slovakiet sikrer, at der sikres strenge krav til overholdelse af miljølovgivningen, både på nationalt plan og på EU-plan. Dette skal omfatte de støttede aktiviteters og virksomheders overholdelse af den tekniske vejledning om DNSH (2021/C58/01).

Støtten til anlæg under EU's emissionshandelsordning skal reducere deres drivhusgasemissioner væsentligt under det benchmark, der er relevant for projekttilbuddet. Betingelsen om "væsentligt under benchmarket" skal være en del af udvælgelseskriterierne for udbuddet.

Mængden af udledte drivhusgasser (i CO2-ækvivalenter, vægtet gennemsnit) for de virksomheder, der modtager støtte fra ordningen, skal falde med mindst 30 % i forhold til det kontrafaktiske scenario.

De slovakiske myndigheder fremlægger enten data om dekarbonisering for projekter under ordningen (skal stilles til rådighed senest den 30. juni 2026) eller påvise, at drivhusgasemissionsbesparelserne forventes at blive leveret på grundlag af formodede parametre for støttede teknologier under foranstaltningen (baseret på producenternes certifikater) eller kombinationen af begge tilgange.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

Investering 1: Driften af industriens dekarboniseringsordning

Formålet med foranstaltningen er at reducere drivhusgasemissionerne gennem projektstøtte til industrivirksomheder. Auktionsordningen skal overholde de betingelser for investeringspolitik, der er fastsat i 2-reformen ("Vedtagelse af konkurrenceordningen for reduktion af drivhusgasemissioner i industrien").

Af det overordnede mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 1 369 917 ton CO2-ækvivalenter skal dekarboniseringsordningen medføre en reduktion på mindst 1 232 926 ton CO2-ækvivalenter ud over det kontrafaktiske scenario, der er forelagt Kommissionen. Emissionsreduktionen skal observeres enten på grundlag af dataindsamling for projekter under dekarboniseringsordningen eller påvises på grundlag af parametre for støttede teknologier baseret på producenternes certifikater eller kombinationen af begge tilgange. De slovakiske myndigheder forelægger Kommissionen dataene og den nødvendige tekniske dokumentation om opfyldelsen af dekarboniseringsmålet senest den 30. juni 2026.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 2: Støtte til driften af det slovakiske miljøinspektorat i forbindelse med dekarbonisering

Formålet med foranstaltningen er at støtte investeringer i udstyr til det slovakiske miljøinspektorat og styrke denne institutions overvågningskapacitet i dekarboniseringsprocessen. I øjeblikket gør manglen på udstyr det ikke muligt at udføre de nødvendige aktiviteter i lyset af den forventede stigning i inspektoratets arbejdsbyrde.

Investeringerne skal bidrage til at modernisere institutionens udstyr og faciliteter. Dette skal gøre det muligt at strømline inspektoratets operationelle aktiviteter, herunder i forbindelse med missioner på stedet. Inspektoratets køretøjer bør udstyres med kontor- og måleteknologi, navnlig til inspektion af luftforurening, vandbeskyttelse og affaldshåndtering. Investeringerne skal også føre til forbedringer i inspektoratets bygninger.

Gennemførelsen af investeringerne forventes påbegyndt den 1. januar 2022 og skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Ff. Num.	Tilknyttet foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for færdiggørelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Mål	Kvartalet	År
1	4 — dekarbonisering af industrien — Reform 1: Afslutning af kulbaseret elproduktion på Nováky kraftværk og omdannelse af OberNitra-regionen	Milepæl	Omstilling væk fra kul i den øvre Nitra-region	Ophør af brunkulsproduktionen i Nováky kraftværket				KVARTAL AF 4	2023	I forbindelse med omdannelsen af OberNitra-regionen til Nováky kraftværket: ·De slovakiske myndigheder skal indstille støtten til brunkulsproduktion. ·Produktionen af brunkulselektricitet skal ophøre
2	4 — dekarbonisering af industrien — Reform 2: Den konkurrenceprægede ordning for reduktion af drivhusgasemissioner i industrien	Milepæl	Vedtagelse af den industrielle dekarbonisering ordning	Miljøministeriets vedtagelse af ordningen for industriel dekarbonisering				KVARTAL AF 4	2022	Miljøministeriets vedtagelse af den industrielle dekarboniseringsordning, der giver effektive resultater. Den konkurrenceprægede dekarboniseringsordning indføres gennem en ikkediskriminerende, gennemsigtig og åben udbudsprocedure, der er åben for alle industrisektorer. Støtten skal være rettet mod kulstoffattige processer og teknologier i industrien og vedtagelse af energieffektivitetsforanstaltninger. Ordningens investeringspolitik skal mindst omfatte følgende støtteberettigelses- og projektudvælgelseskriterier: ·målet om den laveste pris pr. ton sparet drivhusgas ·sikre overholdelse af gældende EU-ret og national miljølovgivning samt DNSH-tekniske retningslinjer (2021/C58/01) for støttede aktiviteter og virksomheder og specificere dekarboniseringsmål. ·kun støtte til projekter, der er i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknologi ·anlæg, der modtager støtte fra EU's emissionshandelsordning, skal reducere deres drivhusgasemissioner betydeligt under det benchmark, der er relevant for projekttilbuddet. Betingelsen om "væsentligt under benchmarket" skal være en del af udvælgelseskriterierne for udbuddet. ·der ydes ikke støtte til faste fossile brændstoffer. Projekter, der anvender naturgas som en primær råvare eller energikilde, støttes ikke. For projekter, hvor naturgas anvendes til at være støtteberettigede under genopretnings- og resiliensfaciliteten, må naturgas ikke tegne sig for mere end 20 % af det endelige energiforbrug for udstyr, maskiner og energiproduktion. ·mængden af udledte drivhusgasser (i CO2-ækvivalente enheder, vægtet gennemsnit) for de virksomheder, der modtager støtte fra ordningen, skal falde med mindst 30 %. De slovakiske myndigheder skal give garantier for rettidig levering af data for alle støttede projekter senest den 30. juni 2026, eller de skal påvise, at drivhusgasemissionsbesparelser skal opnås på grundlag af formodede parametre for støttede teknologier (baseret på producenternes certifikater) eller en kombination af begge tilgange. Den foreløbige kvantificering af reduktionen af drivhusgasemissioner ved hjælp af dekarboniseringsprojekter kan baseres på tekniske dokumenter med angivelse af centrale parametre, forbrug af energi og inputmaterialer i støttede teknologier. De slovakiske myndigheder deler referencescenarierne og de forventede virkninger af de støttede teknologier med Kommissionen efter udvælgelsen af projekterne.
3	4 — dekarbonisering af industrien — investeringer 1: Driften af industriens dekarboniseringsordning	Milepæl	Afslutning af gennemførelsen af industriens dekarboniseringsprojekter, der medfinansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten	Miljøministeriets vedtagelse af en liste over afsluttede dekarboniseringsprojekter				KVARTAL AF 2	2026	Miljøministeriet vedtager en liste over afsluttede projekter, der støttes gennem dekarboniseringsordningen, som skal danne grundlag for måling af reduktionen af drivhusgasemissioner under foranstaltningen. Emissionsreduktionen skal observeres enten på grundlag af dataindsamling for projekter under dekarboniseringsordningen eller påvist ved hjælp af formodede parametre for støttede teknologier under foranstaltningen baseret på producenternes certifikater eller kombinationen af begge tilgange. I det overordnede mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 1 369 917 ton CO2-ækvivalenter skal dekarboniseringsordningen som minimum resultere i en reduktion på 1 232 926 ton CO2-ækvivalenter.
4	4 — dekarbonisering af industrien — investeringer 2: Sikring af, at det slovakiske miljøinspektorat i forbindelse med dekarbonisering fungerer	Milepæl	Kapacitetsforøgelse af investeringer i det slovakiske miljøinspektorat	Afslutning af genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringsaktiviteter ved det slovakiske miljøinspektorat				KVARTAL AF 2	2025	Investeringerne skal modernisere det slovakiske miljøinspektorats udstyr og faciliteter. De nye køretøjer skal udstyres med kontor- og måleteknologi, navnlig til inspektion af beskyttelse af luft, vandbeskyttelse og affaldshåndtering. Investeringerne skal forbedre inspektoratets bygninger.

KOMPONENT 5: Tilpasning til klimaændringer

Komponent 5 "Tilpasning til klimaændringer" i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan har til formål at øge både økosystemernes og de menneskelige bosættelsers modstandsdygtighed over for klimaændringernes negative virkninger gennem reformer af vandforvaltningssystemet, arealforvaltning, naturbeskyttelse og biodiversitet, gennemførelse af grønne elementer i landskabet og investeringer i vandsikring og udvikling af grøn infrastruktur, herunder plantning.

Komponenten omfatter to reformer og en investering.

Målene for denne komponent er i overensstemmelse med og indgår i den nationale miljøpolitiske strategi frem til 2030, strategien for Den Slovakiske Republiks tilpasning til klimaændringer, Slovakiets vision og udviklingsstrategi frem til 2030 — Slovakiets langsigtede strategi for bæredygtig udvikling 2030 samt Den Europæiske Unions strategier og langsigtede mål, navnlig den europæiske grønne pagt.

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1 om landskabsplanlægning.

Reformen skal danne grundlag for beskyttelse af landskabsstrukturer, økologisk stabilitet og biodiversitet i dokumenter om fysisk planlægning og efterfølgende godkendelsesprocesser for godkendelse af bygninger og aktiviteter. Sammen med de efterfølgende metodologiske dokumenter og kort skal retsakten udgøre det tekniske grundlag for dokumentation for fysisk planlægning og efterfølgende godkendelsesprocesser for godkendelse af bygninger og aktiviteter. Dette skal have en betydelig indvirkning på opretholdelsen af landskabsstrukturer, den økologiske stabilitet og beskyttelsen af biodiversiteten. Hvis de går tabt, vil det underminere evnen til at tilpasse sig klimaændringerne.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

Reform 2 om naturbeskyttelse og vandforvaltning.

Reformen skal sigte mod at forbedre tilstanden for levesteder i beskyttede områder, som skal garantere deres langsigtede stigende bidrag til landskabsbeskyttelse mod klimaændringer og deres egen modstandsdygtighed over for de negative virkninger af klimaændringer. Senest den 31. december 2022 træder en ændret lov om natur- og landskabsbeskyttelse og vandlovgivning i kraft. Denne lovgivning skal styrke den institutionelle beskyttelse af naturen, den skal minimere kompetencekonflikter inden for beskyttede områder, forenkle beskyttelsessystemet, integrere netværk af beskyttede områder (nationale, europæiske og internationale) og skabe betingelserne for zoneinddeling af nationalparker. Resultatet skal være et moderne system med det primære mål at beskytte naturen og biodiversiteten i de berørte områder og sikre, at økosystemerne på lang sigt yder et stabilt bidrag til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer. Samtidig skal reformen gøre det muligt at genoplive vandløb og skabe plads til økologisk forvaltning, genopretning af flodområder og gradvis beskyttelse mod oversvømmelse under hensyntagen til naturbeskyttelse og vandbinding i landdistrikterne.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

Investering 1 i tilpasning af regioner til klimaændringer med vægt på naturbeskyttelse og udvikling af biodiversitet.

Investeringen har til formål at sikre økosystemernes langsigtede bæredygtige bidrag til tilpasning til og afbødning af klimaændringer (afbødning af oversvømmelser, forebyggelse af tørke) ved at beskytte økosystemerne. Tilpasningen af ejendom skal gøre det muligt at dække nye områder med den højeste grad af beskyttelse, hvilket øger økosystemernes modstandsdygtighed. Begrænsning af skovhugst og udvikling af naturbevaring skal gøre det muligt at forebygge oversvømmelser og tørke, omdanne regioner fra intensiv udnyttelse af naturressourcer til blød turisme med større merværdi, samtidig med at økosystemtjenesterne styrkes. Revitaliserede vandløb, herunder vådområder, skal sikre vandbindingen i landskabet og den gradvise frigivelse heraf. De bliver vigtige elementer i landskabet og støtter bevarelsen af biodiversiteten og genopretningen af levesteder.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 6: Tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse

Formålet med komponenten er at forbedre tilgængeligheden og inklusionen af den almindelige førskole- og skoleuddannelse i Slovakiet. Komponenten vil forbedre adgangen til førskoleundervisning ved at sikre, at børn på 5 år skal have plads i førskolesystemet, og ved at indføre en juridisk ret til førskoleundervisning for 4- og 3-årige. Komponenten går ud på at reformere finansieringssystemet for førskoleundervisning og indføre et system med inklusive uddannelsesstøtteforanstaltninger. Komponenten kan bidrage til at mindske antallet af elever, der forlader skolen tidligt, ved at fremme skolerådgivnings- og rådgivningssystemet på folkeskoleniveau og til at forbedre inklusionen af romabørn ved at begrænse segregation i skolerne. Komponenten skal afhjælpe manglerne i uddannelsesresultaterne som følge af pandemien og hjælpe børn med særlige undervisningsbehov med mere målrettede støtteforanstaltninger.

Komponenten skal bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Slovakiet i de seneste to år, om behovet for at forbedre kvaliteten og inklusionen af uddannelse på alle niveauer og fremme færdigheder. Forbedre adgangen til økonomisk overkommelig børnepasning og langtidspleje af høj kvalitet. Fremme integrationen af dårligt stillede grupper, navnlig romaer. (Landespecifik henstilling 2/2019).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Fastlæggelse af betingelser for gennemførelse af obligatorisk førskoleundervisning for børn fra 5 år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra det fyldte 3. år. Reformenindfører ændringer af de relevante lovbestemmelser, der indfører den juridiske ret for børn på tre år til at få adgang til en børnehave eller en anden institution, der tilbyder førskoleundervisning. Reformen forventes at indføre præskriptiv finansiering til børnehaver baseret på standardiserede årlige standarder for personale- og driftsomkostninger, som har til formål at dække de reelle personale- og driftsomkostninger for børnehaver. Kvalifikationskravet til undervisningspersonale og specialiseret personale opgraderes til en videregående uddannelse i undervisningsprogrammet for førskoleundervisning og førskoleundervisning for undervisningspersonale og specialiseret personale, der underviser børn, for hvem førskoleundervisning er obligatorisk. Reformen omfatter også foranstaltninger til at øge børnehavernes kapacitet, således at alle børn mellem tre år og den obligatoriske skolegang får mulighed for at deltage i førskoleundervisning senest den 1. september 2025. Målet er at stille mindst 9 114 pladser til rådighed i faciliteterne, samtidig med at der i gennemsnit opnås mindst 30 % primærenergibesparelser i de renoverede bygninger.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Reform 2: Definition af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov hos børn og elever og udvikling af en model for støtteberettigede støtteforanstaltninger på uddannelsesområdet, herunder deres finansieringssystem. Reformenskal ændre definitionen af elevers særlige uddannelsesmæssige behov med en ny definition af et barn eller en elev, der oplever hindringer for adgang til uddannelse, uddannelse og læring, og som har brug for tilvejebringelse og anvendelse af støtteforanstaltninger for at kunne udnytte deres uddannelsespotentiale. Der oprettes en vertikal støttemodel ved at indføre nye støtteberettigede støtteforanstaltninger for alle børn. For at gennemføre reformen skal lærerne forsynes med undervisningsmateriale og metodemateriale gennem videreuddannelsesprogrammer. 10 000 lærere og specialiseret personale deltager i uddannelse og andre informationsaktiviteter i forbindelse med denne reform.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Reform 3: Reform af rådgivnings- og forebyggelsessystemet og sikring af systematisk dataindsamling inden for fremme af mental sundhed for børn, elever og studerende. Formålet med reformen er at flytte de nyoprettede rådgivnings- og forebyggelsescentre (CPP) til at arbejde tættere på skolerne. Ved at ændre de respektive retsakter skal disse centre tilbyde erhvervsaktiviteter uden at definere helbredsmæssige ulemper, som det er tilfældet i øjeblikket, og som forårsager forskelsbehandling. En ændring af rådgivningsordningen ledsages af yderligere støtteforanstaltninger såsom: ændring i finansieringen af oprettelsen på grundlag af de erhvervsmæssige aktiviteter.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

Reform 4: Gennemførelse af værktøjer til forebyggelse af skolefrafald og tilpasning af studieprogrammer af F-typen. Reformenbestår af ændringer af de relevante lovbestemmelser, der har til formål at øge unges mulighed for uden at gennemføre en uddannelse på lavere sekundærtrinnet at opnå et højere uddannelsesniveau ved at give mulighed for at afslutte en ungdomsuddannelse på sekundærtrinnet (NSOV) i et to- og treårigt kombineret program. Lovændringer skal også optimere studieprogrammer af F-typen ved at udvide forpligtelsen til at fastlægge præstationsplaner for gymnasiale uddannelser til også at omfatte erhvervsfaglige uddannelser på første trin. På grundlag af udbuddet på arbejdsmarkedet justeres indholdet af de F-lignende undersøgelsesprogrammer derefter. Det forventes, at mindst 30 % af erhvervsskolerne på første trin (NSOV) skal tilpasse sig udbuddet på arbejdsmarkedet senest den 30. juni 2025.

Gennemførelsen af reformen forventes påbegyndt den 31. marts 2023 og skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

Reform 5: Fremme af afskaffelse af segregation i skolerne. Hovedformålet med reformen er at indføre en juridisk definition af segregation, som forventes at finde anvendelse på alle skoler i Slovakiet. Desegregering af skoler gennemføres ved at udvikle metodologiske retningslinjer for de forskellige uddannelsesaktører (f.eks. skabere, skoler og skolefaciliteter, direktører og lærere) med henblik på forebyggelse og afskaffelse af adskilt uddannelse. Den vedtagne metode skal anvendes på alle skoler.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Reform 6: Kompenserende foranstaltninger til afbødning af pandemiens konsekvenser for skoleelever på primær- og sekundærtrinnet. Reformenindfører et undervisningsprogram primært for elever, der havde begrænsede muligheder for at deltage i uddannelse under pandemien. Undervisningsprogrammet organiseres af de deltagende elevskoler og fokuserer navnlig på emner fra de såkaldte "hoveduddannelsesområder". Udvælgelsen af elever og kommunikationen med elevernes retlige repræsentanter er ansvar for skolen.

For at løse problemet med manglen på omfattende data om fjernundervisning iværksætter undervisningsministeriet en opfordring til at gennemføre omfattende pædagogisk forskning med henblik på at analysere pandemiens indvirkning på uddannelse og dens konsekvenser for uddannelsespolitikkerne.

Gennemførelsen af reformen forventes påbegyndt den 30. september 2021 og skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

Investering 1: Fjernelse af hindringer i skolebygninger. Målet er at fjerne fysiske, informationsmæssige og teknologiske hindringer i skolen i 182 store skoler på sekundærtrinnet for at gøre det muligt for dårligt stillede børn at gennemføre undervisning i det behagelige miljø. Forud for investeringen skal: 1) kompleks analyse med henblik på at kortlægge behovet for udbening og levere håndbogen. Håndbogen skal fastlægge standarder for fjernelse af hindringer med henblik på at opfylde børns, elevers og studerendes reelle behov med helbredsmæssige ulemper og for at overholde principperne om universelt design.

Gennemførelsen af investeringen forventes påbegyndt den 31. marts 2022 og skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning af gennemførelsen af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Ff. Num.

Tilknyttet foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/delmål

Navn

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for færdiggørelse

Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål

Måleenhed

Referencescenarie

Mål

Kvartalet

År

1

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 1: 1.Sikring af betingelserne for gennemførelse af obligatorisk førskoleundervisning for børn på fem år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra treårsalderen

Milepæl

Indførelse af juridiske ændringer af obligatorisk førskoleundervisning for børn på fem år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra treårsalderen.

Parlamentets vedtagelse af lov nr. 596/2003, lov nr. 245/2008, lov nr. 138/2019, ændring af regeringsdekret nr. 1/2020.

KVARTAL AF 2

2023

De relevante bestemmelser i lov nr. 596/2003 om statslig forvaltning af uddannelse og skolernes selvstyre skal øge gennemsigtigheden i finansieringen af førskoleundervisning, inden det nye præskriptive finansieringssystem indføres.

Ved lov nr. 245/2008 indføres der en universel juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning for børn fra fire år og derefter fra treårsalderen. Lovgivningen vedtages senest den 30. juni 2023 med virkning fra 1.1.2024 og 1.1.2025 og skal sikre tilstrækkelige pladser i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning til alle børn fra det fyldte 4. år (fra 09/2024) og derefter fra treårsalderen (fra 09/2025).

Ændringen af lov nr. 138/2019 om pædagogiske og professionelle medarbejdere og ændringen af dekret nr. 1/2020 sml. om kvalifikationskrav til undervisningspersonale og specialiseret personale indfører en betingelse om, at pædagogisk personale i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning som lærer har en videregående uddannelse i undervisningsprogrammet for førskoleundervisning og førskoleundervisning, hvis de underviser børn, for hvilke førskoleundervisning er obligatorisk. Desuden skal der i forordningen indføres en betingelse om, at hver børnehave eller anden udbyder af førskoleundervisning skal have mindst én medarbejder med en videregående uddannelse i undervisningsprogrammet for førskoleundervisning og førskoleundervisning, som er ansvarlig for at føre tilsyn med den pædagogiske kvalitet. Ændringen vedtages senest den 30. juni 2023 med en anvendelsesdato fra 1.1.2029.

2

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 1: 1.Sikring af betingelserne for gennemførelse af obligatorisk førskoleundervisning for børn på fem år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra treårsalderen

Mål

Indskrivning i førskoleundervisning for børn på fem år

%

88

95

KVARTAL AF 3

2022

For børn på 5 år er førskoleundervisning obligatorisk. I henhold til ændringen af skoleloven skal de modtage førskoleundervisning: i) i børnehave/særlige børnehaver, der indgår i det slovakiske netværk af skoler og skoler, ii) i individuel undervisning, f.eks. efter anmodning fra en juridisk repræsentant i hjemmet, eller iii) ved etablering af en registreret udbyder af førskoleundervisning.

3

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 1: 1.Sikring af betingelserne for gennemførelse af obligatorisk førskoleundervisning for børn fra 5 år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra det fyldte 3. år

Mål

Antal nyopførte kapaciteter

Antal

0

9114

KVARTAL AF 2

2026

Fuldførelsen af børnehaveklassen skaber betingelserne for at gøre krav på en lovbestemt ret til førskoleundervisning for børn fra fire år og derefter fra treårsalderen. Målet (9 114) er det anslåede antal nyopførte anlæg.

Bygninger, der gennemgår renovering, skal bidrage til den grønne omstilling ved i gennemsnit at opnå mindst 30 % primærenergibesparelser.

4

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 2: Definition af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov for børn og elever og udvikling af en model for støtteberettigede støtteforanstaltninger inden for uddannelse og uddannelse, herunder deres finansieringssystem

Milepæl

Vedtagelse af loven om omdefinering af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov og udarbejdelse af ledsagende metodologisk materiale til undervisningspersonale, specialiseret personale og skoleledere.

Vedtagelse af Parlamentets ændring af lov nr. 245/2008 sml., lov nr. 597/2003 sml.

Ændring af regeringsbekendtgørelse nr. 630/2008 og regeringens vedtagelse af metodologisk materiale om den vertikale model for støtteforanstaltninger, didaktisk og metodologisk materiale til undervisning i slovakisk som andet sprog og indførelse af støtte til børn med forskellige modersmål i undervisningen

KVARTAL AF 4

2022

Ændringen af lov nr. 245/2008 om uddannelse (sammen med et særskilt nyt dekret) og ændringen af lov nr. 597/2003 om finansiering af grundskoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner definerer børn og elever, der oplever hindringer for adgang til uddannelse, og deres ret til uddannelsesstøtte gennem særlige støtteforanstaltninger.

Den slovakiske regerings forordning nr. 630/2008 tilpasses, som tager hensyn til forskellige særlige forhold ved beregningen af det normative bidrag ved hjælp af koefficienter.

Reformen kræver, at der udarbejdes ledsagende metodologisk materiale. Samtidig skal der udarbejdes metodiske ark til lærere og arbejdsark for elever, der har til formål at udvikle sprogkompetencer hos børn og elever med andre modersmål end skolens undervisningssprog, for forskellige sprogkompetenceniveauer og forskellige aldersgrupper.

Metodologisk og didaktisk materiale offentliggøres på en særskilt webportal og skal være frit tilgængeligt for alle relevante aktører på uddannelsesområdet.

5

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 2: Definition af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov for børn og elever og udvikling af en model for støtteberettigede støtteforanstaltninger inden for uddannelse og uddannelse, herunder deres finansieringssystem

Milepæl

Ikrafttrædelse af omdefineringen af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov

Ikrafttrædelsen af ændringen af lov nr. 245/2008 sml., lov nr. 597/2003 sml.

KVARTAL AF 1

2023

Ændringen af lov nr. 245/2008 om uddannelse (sammen med et særskilt nyt dekret) definerer børn og elever, der oplever hindringer for adgang til uddannelse, og deres ret til uddannelsesstøtte gennem særlige støtteforanstaltninger skal træde i kraft senest den 31. marts 2023.

6

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 2: Definition af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov for børn og elever og udvikling af en model for støtteberettigede støtteforanstaltninger inden for uddannelse og uddannelse, herunder deres finansieringssystem

Mål

Antal uddannede lærere og specialiseret personale

Antal

0

10000

KVARTAL AF 4

2025

10000 lærere og specialiseret personale, der er uddannet under programmer for faglig udvikling, videreuddannelse og informationsaktiviteter, som har til formål at præsentere en ny model for støtteberettigede uddannelsesstøtteforanstaltninger, diagnosticere niveauet af sprogfærdigheder hos børn og elever og yde støtte til børn og elever med sprogbarrierer i forbindelse med adgang til uddannelse.

7

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 3: Reform af rådgivnings- og forebyggelsessystemet og sikring af systemisk dataindsamling inden for fremme af mental sundhed for børn, elever og studerende

Milepæl

Ikrafttræden af den lovgivning, der skaber et omfattende rådgivningssystem

Ikrafttræden af ændringen af lov nr. 245/2008 sml. og særskilte dekreter, sandsynlige ændringer og regeringsbekendtgørelse nr. 630/2008 sml.

KVARTAL AF 1

2023

Ændringen af lov nr. 245/2008 om uddannelse og erhvervsuddannelse (sammen med et særskilt nyt dekret) skal erstatte det nuværende koncept med et rådgivningssystem med et sammenkoblet system, der fokuserer på tilgængelighed, kompleksitet og overholdelse af indholds- og præstationsstandarder.

Et omfattende system for rådgivning og forebyggelse skal bestå af de nyoprettede rådgivnings- og forebyggelsescentre (CPP), som skal tilbyde professionelle aktiviteter uden at fokusere på målgrupper i forhold til helbredsmæssige ulemper, som det er tilfældet i øjeblikket, dvs. således at muligheden for at besøge rådgivnings- og forebyggelsescentret ikke bestemmes på grundlag af barnets helbredsmæssige handicap. Faglige aktiviteter skal udføres i tæt samarbejde mellem støttehold i skoler og skoler, herunder et tværfagligt team.

Dette skaber betingelser for intensiv og rettidig støtte, bistand og intervention af høj kvalitet for børn, elever, studerende, retlige repræsentanter, institutionelle repræsentanter og andre modparter. Ændringen i finansieringen består i at fastsætte bidraget på grundlag af de udøvede erhvervsaktiviteter. I forbindelse med ændringen i finansieringen kan det også være nødvendigt at ændre regeringsbekendtgørelse nr. 630/2008 om fordelingen af midler fra statsbudgettet til skoler og uddannelsesinstitutioner.

8

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 4: Gennemførelse af værktøjer til at forebygge skolefrafald og tilpasse studieprogrammer af F-typen

Milepæl

Ikrafttræden af lovgivningsmæssige ændringer, der tager sigte på:• udvidelse af muligheden for at få en uddannelse på første sekundærtrin inden for erhvervsrettet grundskoleuddannelse (VET) optimering af NSOV-programmer som reaktion på arbejdsmarkedets behov og tilbud om NSOV-programmer i forhold til målgruppens uddannelsesbehov

Ikrafttrædelsen af ændringen af lov nr. 245/2008, lov nr. 61/2015 og ændring af dekret nr. 292/2019.Z. z.

KVARTAL AF 1

2023

Ændringen af lov nr. 245/2008 om uddannelse og erhvervsuddannelse (skoleloven) skal give mulighed for at gennemføre en folkeskoleuddannelse på sekundærtrinnet (NSOV) i et to- og treårigt kombineret program (afhængigt af det år, hvor eleven har afsluttet grundskolen) ved hjælp af en komitologiundersøgelse. Målet er at fjerne de såkaldte "døde ender" i uddannelsessystemet og gøre det muligt for NSOV-elever at gennemføre en uddannelse på lavere sekundærtrinnet som led i et program, der er mere effektivt. Systemet dækker i højere grad sårbare grupper. Uddannelsestilbuddet skal tilpasses arbejdsmarkedets behov.

Ændringen af lov nr. 61/2015 om erhvervsuddannelse udvider forpligtelsen til at fastlægge planer for gennemførelse af sekundærtrinnet til erhvervsrettet grunduddannelse på sekundærtrinnet.

Dekret nr. 292/2019 ændres, hvorved der indføres et system til planlægning af ydeevne for et studieprogram af F-typen, idet der fastsættes specifikke kriterier. Disse skal tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for studieprogrammer af F-typen, såsom kriterier på skoleniveau (ydelser, deltagelse, fuldført grundskole) og på fagforeningsniveau — resultater på arbejdsmarkedet for "F-kandidater".

9

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 4: Gennemførelse af værktøjer til at forebygge skolefrafald og tilpasse studieprogrammer af F-typen

Mål

Andel af erhvervsuddannelsesprogrammer på første trin (NSOV), der er optimeret som reaktion på arbejdsmarkedets behov

%

0

30

KVARTAL AF 2

2025

Optimeringsprocessen skal baseres på resultaterne af processen for planlægning af resultaterne af F-typeundersøgelsesprogrammet, som skal fungere under en særlig ordning i forhold til den klassiske præstationsplan.

På grundlag af udbuddet på arbejdsmarkedet skal indholdet af uddannelsesprogrammet af F-typen derefter justeres eller vurderes og eventuelt fjernes fra uddannelsessystemet.

10

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 5: Støtte til bekæmpelse af segregation i skolerne

Milepæl

Vedtagelse af lovgivningsmæssige ændringer, der indfører definitionen af segregation i skolerne i lovgivningen og udvikling af metodologisk materiale til gennemførelse af desegregation

Folketingets vedtagelse af en ændring af lov nr. 245/2008 eller af lov nr. 365/2004 og undervisningsministeriets udarbejdelse og godkendelse af metodologisk materiale

KVARTAL AF 3

2023

Lovændringer skal vedrøre loven om bekæmpelse af forskelsbehandling (nr. 365/2004 sml.) eller skoleloven (nr. 245/2008 sml.) og anden lovgivning vedrørende finansiering og forvaltning af skoler. Definitionen af adskillelse afgør klart, hvilke handlinger og undladelser der anses for at være adskillelse for at undgå forskellige fortolkninger.

Det metodologiske materiale skal i praksis vejlede de forskellige aktører på uddannelsesområdet (f.eks. skabere, skoler og skolefaciliteter, direktører og lærere) om forebyggelse og afskaffelse af adskilt uddannelse.

11

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 5: Støtte til bekæmpelse af segregation i skolerne

Milepæl

Ikrafttræden af den lovgivningsmæssige definition af segregation i skolerne

Ikrafttræden af en ændring af lov nr. 245/2008 eller af lov nr. 365/2004

KVARTAL AF 3

2025

Loven træder i kraft den 1/9/2025.

12

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 5: Støtte til bekæmpelse af segregation i skolerne

Mål

Procentdel af skoler, der anvender standarder for desegregation, der stammer fra den vedtagne metode

%

0

100

KVARTAL AF 4

2025

Metoden skal være baseret på den godkendte lov, der er trådt i kraft senest i første kvartal af 3 2025.

13

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 6: Kompensatoriske foranstaltninger til afbødning af pandemiens konsekvenser for skoleelever på primær- og sekundærtrinnet

Mål

Antal skoler, der deltager i undervisningsprogrammer

Antal

0

450

KVARTAL AF 4

2022

450 skoler tilrettelægger undervisningsprogrammer. Ved at nå op på dette antal skoler skal 12 000 elever støttes af undervisningsprogrammer. Undervisningsprogrammerne skal først og fremmest være rettet mod de elever, der i skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 ikke var i stand til at deltage fuldt ud i undervisningen i skoleåret og. Undervisningen finder sted i individuel form eller gruppeform og ud over den almindelige skoletid. Den skal navnlig fokusere på emner fra såkaldte "primære uddannelsesområder".

14

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — investeringer 1: Fjernelse af hindringer for skolebygninger

Milepæl

Indførelse af definitionen af en standard for debarrierisering, oprettelse af en debarrierisa
vejledning og kortlægning af skolernes behov på alle uddannelsesniveauer

Undervisningsministeriets godkendelse af standarder for debarrierisering, debarrieriseringsmanual og offentliggørelse af resultaterne af kortlægningen af behov på MoE's websted

KVARTAL AF 1

2022

Håndbogen definerer standarder for debarrierisering for at opfylde børns, elevers og studerendes reelle behov med sundhedsmæssige ulemper og for at overholde principperne om universelt design. Den skal være baseret på en holistisk tilgang, der sikrer fuld deltagelse i skolelivet (dvs. fastlæggelse af standarder, der skaber et inklusivt rum i hele skolen og ikke kun fokuserer på at fjerne de største hindringer, f.eks. i forbindelse med skolegang). Ud over rumlige standarder (f.eks. tekniske specifikationer for bygge- og anlægsarbejder) fastlægger manualen også standarder for debarrierisering af skolebygninger (f.eks. skolens samarbejde med eksperter og lokalsamfundet).

Undervisningsministeriet udarbejder sammen med Institut for Forskning i Inklusion i Brno en analyse af situationen med hensyn til debarrierisering i skolerne i forhold til de fastsatte standarder og prioriterer på grundlag heraf de enkelte skoler for debarrierisering.

15

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Investeringer 1: Fjernelse af hindringer for skolebygninger

Mål

Fjernelse af arkitektoniske barrierer for større skoler på sekundærtrinnet

Antal

0

182

KVARTAL AF 2

2025

Den kvantitative indikator bestemmer antallet af udelukkede større skoler på sekundærtrinnet.

16

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 1: 1.Sikring af betingelserne for gennemførelse af obligatorisk førskoleundervisning for børn på fem år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra treårsalderen

Milepæl

Ikrafttræden af et nyt præskriptivt finansieringssystem for førskoleundervisning baseret på de standardiserede reelle årlige personale- og driftsomkostninger for børnehaver samt opnåelse af indskrivningsprocenten for børn i alderen fire år.

Parlamentets vedtagelse af lov nr. 597/2003, lov nr. 596/2003, lov nr. 564/2004 sml., ændring af regeringsforordning nr. 668/2004 sml., regeringsforordning nr. 630/2008 sml.

KVARTAL AF 1

2025

De relevante bestemmelser i lov nr. 597/2003 sml. om finansiering af grundskoler, gymnasier og skolefaciliteter, lov nr. 596/2003 sml. om statslig forvaltning inden for uddannelse og skoleselvstyre, lov nr. 564/2004 sml. om budgettering af lokale og regionale myndigheders indkomstskatteindtægter, revision af formlen i regeringsforordning nr. 668/2004 samt ændring af regeringsforordning nr. 630/2008 ændres.

Der oprettes et differentieret og gennemsigtigt system for finansiering af førskoleundervisning for at sikre stabilitet, modstandsdygtighed og øremærkning af de midler, der er afsat til uddannelse. Lovgivningen vedtages senest den 30. juni 2024 og træder i kraft den 1.1.2025.

Senest den 30. september 2024skal andelen af børn i alderen 4 år, der optages på førskoleundervisning, være mindst 82 %. Dette omfatter førskoleundervisning: i) i børnehave/særlige børnehaver, der indgår i det slovakiske skolenetværk, ii) i individuel undervisning, f.eks. efter anmodning fra en juridisk repræsentant i hjemmet, eller iii) ved etablering af en registreret udbyder af førskoleundervisning.

KOMPONENT 7: UDDANNELSE I DET 21. ÅRHUNDREDE

Denne komponent i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan skal indføre en reform af læseplanerne for grundskoler (ISCED 1, ISCED 2), der skaber nyt læringsindhold, der organiseres i flerårige cyklusser. Målet er at udvikle elevernes kritiske tænkning og bløde færdigheder som problemløsning, håndtere information, arbejde i et team, fortælle og stille spørgsmål, tage initiativ og tage ansvar, skabe og gennemføre personlige projekter. Dette kræver, at der stilles lærebøger til rådighed, som er nødvendige for at forny den nuværende bestand, og at lærernes færdigheder ændres for at kunne gennemføre disse ændringer i den daglige praksis. Samtidig skal komponenten styrke kvaliteten af undervisnings- og fagpersonalets færdigheder og motivere dem til livslang faglig udvikling. Der skal også fokuseres på inklusiv uddannelse og tilegnelse af digitale færdigheder.

Komponenten omfatter to reformer og to investeringer.

Komponenten skal bidrage til at efterleve den landespecifikke henstilling til Slovakiet om behovet for at styrke digitale færdigheder og sikre lige adgang til uddannelse af høj kvalitet. (Landespecifik henstilling 2/2020). Forbedre kvaliteten og inklusionen af uddannelse på alle niveauer og fremme færdigheder (landespecifik henstilling 2/2019).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Reform af uddannelsens indhold og form (reform af læseplaner og lærebøger). Formålet med reformen er at skabe nye undervisningsplaner. I stedet for at levere færdiggjort information skal lærerne skabe situationer, hvor eleverne kan fortolke informationen i konfrontation med det virkelige liv. Reformen begynder med indførelsen af læseplaner på primær- og sekundærtrinnet (på frivillig basis) fra skoleåret 2023 og slutter med forpligtelsen til at vedtage den nye læseplan i alle grundskoler i 2026.

Gennemførelsen af reformen understøttes af oprettelsen af de 40 regionale centre, der yder støtte til skoler i forbindelse med mentorordninger, rådgivning og høringsaktiviteter. Centrene kan omfatte lærere, skoledirektører, fagfolk inden for voksenuddannelse, eksperter fra den tredje sektor og eksperter fra fakulteter, der forbereder lærere i regionen.

Reformen kræver, at der stilles nye lærebøger til rådighed. Udarbejdelsen af lærebøger støttes gennem eksperternes arbejde. Godkendelse af lærebøger baseret på faglig og uddannelsesmæssig kvalitet sikres ved en ensartet bestemmelse udstedt af undervisningsministeriet. Der skal indføres strenge og gennemsigtige peerevalueringskriterier. Skolerne modtager et tilskud til køb af lærebøger i overensstemmelse med deres præferencer og krav fra den liste over lærebøger, der er godkendt af ministeriet.

Reformen skal omfatte oprettelsen af en e-test 2.0-e-testplatform, der skal gøre digitaliseringen af uddannelsesprocessen mere effektiv og dermed muliggøre en central test af eleverne. Den målelige effekt af denne reform kan være den endelige undersøgelse af gymnasietrinnet, der gennemføres online på alle skoler senest den 31. december 2025.

Den sidste milepæl i denne reform skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Reform 2: Forberedelse og udvikling af lærere til nyt indhold og nye undervisningsformer (ændringer i de videregående uddannelser) og styrkelse af lærernes faglige udvikling). Formålet med denne reform er at styrke kvaliteten af undervisnings- og fagpersonalets kvalifikationer og motivere dem til livslang faglig udvikling. Der indføres en økonomisk godtgørelse for at forbedre lærerens færdigheder. Der skal fokuseres på de nye læseplaner, inklusiv uddannelse og tilegnelse af digitale færdigheder. Inden udgangen af 2023 skal mindst 55 % af det pædagogiske og professionelle personale uddannes. De respektive lovgivningsmæssige ændringer skal regulere undervisningsudbydernes kompetencer og udvalg.

Der oprettes et tilskudsprogram for universiteter for at støtte fremkomsten af nye undervisningsplaner. Dette omfatter finansiering af ændringer i programmer, der støtter indførelsen af inklusiv uddannelse, uddannelse af elever med forskellige modersmål fra slovakisk og udvikling af digitale kompetencer blandt lærerstuderende.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 1: Digital infrastruktur i skolerne. Formålet med denne investering er at øge antallet af skoler med fuld digital adgang fra 30 % til mindst 90 % (i henhold til definerede IKT-standarder, der bygger på "højt udstyrede og opkoblede klasseværelser" (HECC)). For at sikre gennemsigtighed og valuta for pengene i forbindelse med indkøb af digitalt udstyr til skoler skal udbud koordineres centralt. Investeringentager sigte på at maksimere livscyklussen for digitalt udstyr for at mindske de negative miljøvirkninger. Investeringerne er inddelt i hovedområderne:

·medtagelse: investeringen skal dække software eller hardware i den kompenserende støtte til dårligt stillede elever.

·færdigheder med henblik på den digitale omstilling: Investeringen skal dække ét IT-klasseværelse i forhold til 300 studerende.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 2: Færdiggørelse af skoleinfrastrukturen. Investeringenhar til formål at fjerne 35 skoler i Slovakiet med to skift, som kan bidrage til bedre integration af dårligt stillede elever. Investeringerne kan tage form af udvidelse af den eksisterende kapacitet, renovering og opførelse af nye forudsætninger i 35 skoler, der i øjeblikket følger klasserne med to skiftehold. Renovering af bygninger er betinget af, at der i gennemsnit opnås mindst 30 % primærenergibesparelser.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 8: Forbedring af de slovakiske universiteters resultater

Hovedformålet med denne komponent i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan er at forbedre kvaliteten af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater. Den nye form for finansiering af professionelle bachelorprogrammer skal indføres for bedre at tilpasse studieprogrammerne til arbejdsmarkedets behov. For at forbedre videnskabens kvalitet skal der indføres en systemisk evaluering af ydeevnen til støtte for det nye akkrediteringssystem. Komponenten skal forbedre reformen af universiteternes ledelse ved at give rektor og bestyrelsen flere beføjelser samt oprette en ordning, der tilskynder til fusioner af den videregående uddannelsesinstitution for at reducere de administrative omkostninger og skabe virkningen af den positive afsmitning af viden mellem enhederne.

Komponenten omfatter fem reformer og én investering.

Komponenten skal bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Slovakiet i de seneste to år, om behovet for at forbedre kvaliteten og inklusionen af uddannelse på alle niveauer og fremme færdigheder. (Landespecifik henstilling 2/2019) samt for at sikre lige adgang til uddannelse af høj kvalitet. (Landespecifik henstilling 2/2020).

Der er en vis stærk forbindelse til andre komponenter, navnlig dem, der vedrører forskning og innovation (komponent 9 og 17), omskoling og opfyldelse af arbejdsmarkedets behov (komponent 10).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Ændring i finansieringen af universiteter gennem indførelse af resultatkontrakter. Der skal indføres et nyt instrument — resultatkontrakter — i retssystemet for at støtte universiteternes profilering og diversificering på grundlag af deres specifikke styrker og udviklingspotentiale. Resultatkontrakter skal undertegnes af Den Slovakiske Republiks ministerium for uddannelse, videnskab, forskning og sport (MŠVVabenævnt SR) med offentlige universiteter. På grundlag af en aftale med universiteterne opstilles der mål, som skal overvåges ved hjælp af U-Multirank-tilgangen (ensartet metode til evaluering af resultater), og som skal være baseret på et langsigtet mål inden for universiteter og landenes behov.

Gennemførelsen af reformen forventes påbegyndt den 31. december 2022 og skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

Reform 2: Indførelse af et system med periodisk evaluering af videnskabelig ydeevne. Formålet med reformen er at indføre et system med regelmæssig evaluering af universiteternes videnskabelige resultater. Ministeriet udarbejder i samarbejde med interessenter en metode til vurdering af videnskabelige resultater og indfører den i retssystemet. Præstationsvurderingen tilrettelægges af ministeriet, enten direkte eller gennem en selvstændig institution, således at vurderingen baseres på principperne om uafhængighed og gennemsigtighed. Bedømmelsesudvalget består af nationale og udenlandske fremragende forskere. Evalueringen skal baseres på vurderingssystemer af høj kvalitet fra udlandet med den britiske forskningsramme (REF) som den vigtigste inspiration og ved hjælp af specifikke parameterindstillinger, der er tilpasset de slovakiske institutioners situation, med henblik på at vurdere kvaliteten af resultaterne på området.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

Reform 3: En ny tilgang til akkreditering af videregående uddannelser. Formålet med reformen er at fastsætte nye standarder og kriterier for godkendelse af læseplaner, som skærper betingelserne for at garantere og gennemføre studieprogrammer, forbedrer deres kvalitet og indfører langsigtede kvalitetsovervågningsprocesser. Et nyt system skal kræve, at universiteterne inddrager studerende, eksterne interessenter (navnlig arbejdsgivere) i udformningen, overvågningen og tilpasningen af læseplaner, og at universiteterne nøje overvåger de studerendes fremskridt og behov, udbredelsen af færdiguddannede og deres generelle tilfredshed. Slovakiets Akkrediteringsagentur for Videregående Uddannelser skal føre eksternt tilsyn med gennemførelsen af disse regler. SAAV-kontoret anvender også udenlandske bedømmere og praktiserende jurister ved vurderingen af universitetsprogrammer. Det forventes, at mindst 90 % af universiteterne ansøger om at kontrollere, at interne kvalitetssystemer og studieprogrammer overholder akkrediteringsstandarderne.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

Reform 4: Reform af forvaltningen af universiteterne. Reformen via ændringen af loven om videregående uddannelse vil øge rektors og bestyrelsens beføjelser, således at de bedre afspejler ansvar og giver større fleksibilitet i den videregående uddannelsesinstitution. Reformen skal også fjerne begrænsningerne for udnævnelse af lektorer og professorer (det nuværende krav om en supplerende rehabiliterings- eller indsættelsesprocedure og grader som lektor og professor) og dermed fremme det akademiske miljøs åbenhed over for både professionelle og udenlandske kandidater. Ansættelse af ledende stillinger på universiteterne (rektor, fakultet) er professionaliseret og sker i form af almindelige udvælgelsesprøver eller offentlige høringer. Eksperterne skal desuden kunne deltage i almindelige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse. Ved lov om videregående uddannelse fjernes betingelsen om, at personale i stillinger som professor og lærer skal have en videnskabelig/pædagogisk grad.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2021.

Reform 5: Koncentration af fremragende uddannelses- og forskningskapacitet. Formålet med reformen er at fremme et tættere samarbejde mellem universiteterne. Der er over 30 universiteter i Slovakiet med fragmenterede forskningskapaciteter og utilstrækkeligt samarbejde med erhvervslivet. Den Slovakiske Republiks ministerium for uddannelse, videnskab, forskning og sport (MŠVVabenævnt SR) godkender en køreplan for to store enheder af videregående uddannelsesinstitutioner og derefter for den næste gruppe af universiteter. Der skal fremlægges en konkret køreplan for oprettelsen af et tredje konsortium.

Gennemførelsen af reformen forventes påbegyndt den 31. december 2021 og skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 1: Investeringsstøtte til den strategiske udvikling af universiteter.

Investeringerne skal primært understøtte reform 5 med henblik på sammenlægning af universiteternes ekspertisepotentiale. Investeringerne kan kanaliseres gennem to forskellige ordninger. Det første projekt, der støtter projekter til udvikling af forsknings-, uddannelses- og indkvarteringsinfrastruktur med høj merværdi for forskning af topkvalitet, såsom: opgradering af eksisterende eller nye rum til koncentration af fremragende forskning og ph.d.-studier, herunder udenlandske forskere, opgradering af eksisterende eller nye rum for praktisk undervisning i professionelle bachelorkurser, fjernelse af hindringer og digitalisering. Den anden ordning skal støtte projektstyring på grundlag af den godkendte køreplan. Investeringernes omfang fastlægges i den plan, der er knyttet til processen med at samle universitetsenheder.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 9: Mere effektiv forvaltning og styrkelse af finansieringen af forskning, udvikling og innovation

Denne komponent i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan adresserer vigtige strukturelle flaskehalse i det slovakiske økosystem for forskning, udvikling og innovation (FUI), såsom fragmentering af forvaltningen af FUI, utilstrækkeligt samarbejde mellem den private og den akademiske verden, internationalisering og FUI-finansiering. Det langsigtede mål er at stimulere den private deltagelse i FUI gennem en stigning i de private FoU-udgifter.

Komponenten har til formål at styrke FUI-resultater og innovationspotentiale, som er en nødvendig forudsætning for konkurrencedygtig og bæredygtig økonomisk vækst. De foreslåede foranstaltninger fokuserer på at forbedre forvaltningen af FUI, den overordnede koordinering, virkningen og effektiviteten af FUI-investeringer samt fremme offentlig-privat samarbejde og private investeringer. Foranstaltningerne støtter videnskabelig topkvalitet og internationalisering samt tiltrækning og fastholdelse af talent inden for videnskab og innovation. Formålet med investeringsordninger er at generere nye FUI-projekter i nøglesektoren i økonomien med forandringspotentiale for at støtte skabelsen af arbejdspladser med højere merværdi og stimulere væksten i innovationsøkosystemet på nationalt og regionalt plan.

Komponenten består af 2 reformer og 6 investeringer, som er tæt forbundne. FUI-reformerne er udformet således, at de er en forudsætning for en effektiv og virkningsfuld udnyttelse af investeringerne.

Alle investeringsordninger skal være i overensstemmelse med DNSH-principperne, der kræver teknologineutrale investeringer på anvendelsesniveau og med undtagelse af potentielt skadelige områder såsom fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse. Iværksættelsen af alle indkaldelser af konkurrerende forslag skal omfatte støtteberettigelseskriterier, der sikrer, at de udvalgte projekter overholder DNSH-principperne gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.

Investeringerne og reformerne skal bidrage til de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Slovakiet i de seneste to år, om behovet for at "fokusere investeringsrelateret politik på forskning og innovation" (de landespecifikke henstillinger 2/2019), at "målrette investeringer mod den grønne og den digitale omstilling" (landespecifikt Recommendation3/2020) og at "styrke koordineringen og den politiske beslutningstagning" (de landespecifikke henstillinger 4/2020).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Reform af forvaltning, evaluering og støtte inden for videnskab, forskning og innovation.

Reformen fokuserer på ændringen af den FUI-relevante lovgivning, som skal forbedre FUI-forvaltningsstrukturen, styrke og professionalisere den tværministerielle koordinering af FUI-politikker. Den nye forvaltningsstruktur består af den slovakiske regering, regeringsrådet for videnskab, teknologi og innovation og det sekretariat, der er oprettet under regeringens kontor. Reformen skal bygge på 5 søjler: i) en stærk overstatslig strategi og koordinering, ii) effektive tværgående standarder for støtteinstrumenter, iii) konsolidering af tilskudsorganer og opbygning af deres ekspertise, iv) anvendelse af principperne om god regeringsførelse og effektivitet og v) et ensartet system for institutionel vurdering og institutionel FUI-finansiering. Revisionen af lovgivningen (lov nr. 172/2005) foreslås af Ministeriet for Uddannelse, Videnskab, Forskning og Sport og træder i kraft den 31. marts 2022. Reformen omfatter vedtagelse af en ny national strategi for FUI for at fastlægge en strategisk politisk retning, mål og værktøjer, der kan anvendes på alle former for offentlig støtte, herunder nationale midler og EU-midler på en sammenhængende og komplementær måde. Regeringen vedtager strategien senest den 30. september 2022. For at minimere ineffektiviteten skal principperne om god forvaltning og effektiv finansiering omsættes til en metode til forudgående anvendelse af FUI-investeringer. Den nye FUI-strategi og de nye FUI-foranstaltninger skal tage hensyn til den reviderede strategi for intelligent specialisering for at fremme tematisk koncentration samt anbefalinger fra nylige undersøgelser såsom OECD for at forbedre gennemførelsen af FUI-investeringer og "indhøstede erfaringer" fra samhørighedspolitikkens programmeringsperioder. Evalueringsprocessen skal reformeres for at øge brugen af paneler og udenlandske evaluatorer, og de administrative processer skal gradvist strømlines.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2022.

Reform 2: Reform af organisationen og finansieringen af forskningsinstitutioner, navnlig det slovakiske videnskabsakademi.

Reformen har til formål at fuldføre omdannelsen af det slovakiske videnskabsakademi (SAS) til en offentlig organisation for at gøre det muligt at stimulere finansiering fra flere kilder og samarbejde med den private sektor. Reformen skal muliggøres ved en revision af de to retsakter (lov nr. 133/2002 om SAS og lov nr. 243/2017 om offentlige forskningsinstitutioner) foreslået af Ministeriet for Uddannelse, Videnskab, Forskning og Sport. Det skal gøre det muligt for SAS at indgå forretnings- og ejendomsforbindelser i forbindelse med FUI med fuld beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og økonomiske gevinster.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2021.

Investering 1: Fremme af internationalt samarbejde og deltagelse i Horisont Europa-projekter og EIT-projekter.

Deltagelsen i internationalt samarbejde, såsom EU's rammeprogrammer for forskning og innovation, er meget lav, og Slovakiet ligger i øjeblikket på 24.plads i EU med hensyn til EU-finansiering fra Horisont 2020. Formålet med investeringen er at gøre det muligt for slovakiske institutioner, forskere og virksomheder i højere grad at deltage i banebrydende projekter inden for det europæiske forskningsrum (EFR). Der skal iværksættes mindst tre indkaldelser af projekter for følgende ordninger:

·Projekter tildelt af kvalitetsmærket "Seal of Excellence"/tærskelprojekter (f.eks. Marie Sklodowska-Curie-aktioner efter ph.d.-stipendier, Teaming, Det Europæiske Forskningsråds ordning med evaluering A i anden runde).

·Projekter, der deltager i Det Europæiske Innovationsråds ordning med kvalitetsmærket "Seal of Excellence".

·"Matchning af tilskud til forskningsinstitutioner eller -virksomheder for at mobilisere ressourcer, der genereres under Horisont 2020/Horizon Europa.

·Tilskud til udarbejdelse af Horisont Europa-ansøgninger.

Den overordnede tilgang er at støtte projekter af høj kvalitet, som får en meget høj score i EFR-programmer, men som ikke har nogen finansiering. Investeringen forventes at resultere i mindst 48 ansøgninger og deltagende projekter i Horisont Europa-programmerne.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 2: Støtte til samarbejde mellem virksomheder, den akademiske verden og FoU-organisationer.

Investeringen har til formål at mobilisere privat deltagelse i FUI og øge andelen af innovative virksomheder, navnlig inden for digital innovation. Den skal støtte en bredere rolle for den private sektor, kapacitetsopbygning samt netværkssamarbejde med forskningsorganisationer. Der skal iværksættes mindst fire indkaldelser af forslag til følgende ordninger:

·"Matchende tilskud" til forskningsinstitutioner for at mobilisere ressourcer fra den private sektor inden for rammerne af forskningssamarbejde. Denne ordning skal tilskynde akademiske institutioner og forskningsorganisationer til at søge flere private partnerskaber.

·"Kuponstøtteordninger" — for at lette overførslen af viden, teknologi og innovation og styrke samarbejdet med erhvervslivet. Der foreslås to typer kuponordninger: i) innovationskuponer (herunder patentaktiviteter) — for at stimulere SMV'ers samarbejde med forskningsorganisationer eller med kommuner, ii) digital kupon — for at stimulere digitaliseringen af tjenester og processer for SMV'er og virksomheder.

·Målet med at oprette mindst to "transformative og innovative konsortier" skal være at skabe nye FUI-aktiviteter i centrale sektorer i økonomien med det største innovationspotentiale.

Af det overordnede mål om at støtte 3 931 projekter støttes mindst 3 538 samarbejdsprojekter mellem virksomheder, den akademiske verden og FoU-organisationer samt vouchere.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 3: Videnskabelig topkvalitet.

Internationaliseringsgraden i forskningsmiljøet er meget lav, og kun 2 % af universitetspersonalet kommer fra udlandet. Investeringen har til formål at skabe et internationalt konkurrencepræget miljø for de bedste forskere, både med hensyn til lønninger og adgang til attraktive forskningsordninger. Der skal iværksættes mindst 6 indkaldelser for følgende ordninger:

·Stipendier til fremragende forskere i forskellige karrierefaser R1-R4 (R1-forskere i første fase, R2-anerkendte forskere, R3-etablerede forskere, R4-ledende forskere).

·Forskningsstipendier i den tidlige fase. Ordningen har til formål at give unge forskere mulighed for at kickstarte forskning på deres eget område.

·Kapital "booster" supplerer de eksisterende ordninger til finansiering af kapitaludgifter i forbindelse med forskningsprojekter.

·Særlige indkaldelser af forslag til store forskningsprojekter skal støtte fremragende teams inden for strategisk definerede FUI-områder og styrke den menneskelige FUI-kapital. Det forventes, at der udvælges og gennemføres mindst 15 forskningsprojekter af høj kvalitet.

Af det overordnede mål om at støtte 1060 fremragende forskere støttes mindst 1000 fremragende forskere under forskellige ordninger.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

Investering 4: Forskning og innovation med henblik på at dekarbonisere økonomien.

Investeringsordningen har til formål at forbedre synergierne inden for FUI-emner mellem nationalt plan og EU-plan. Der iværksættes tematiske indkaldelser for at støtte den grønne omstilling samt modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer i overensstemmelse med de emner, der forventes i de tematiske prioriteter for Horisont Europa, såsom kulstoffri energi, elektrificering, brint, batteriteknologier og alternative brændstoffer, industrielle lavemissionsprocesser og -materialer og bioøkonomi. Der skal fokuseres på hele forsknings- og innovationscyklussen (teknologisk parathed 1-9) med den højeste tildeling til demonstrationsprojekter og mere avancerede teknologiske modenhedsniveauer (TRL). Af det overordnede mål om at afslutte 30 projekter er mindst 27 projekter afsluttet under indkaldelserne senest den 30. juni 2026.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 5: Forskning og innovation med henblik på digitalisering af økonomien.

Investeringen har til formål at støtte omstillingen til den digitale økonomi. Tematiske ordninger (såsom efterspørgselsstyrede indkaldelser og/eller finansielle instrumenter), der skal lanceres i 2022, skal kanaliseres ud til emner, der forventes i Horisont Europas tematiske prioriteter, såsom centrale digitale og industrielle teknologier, tingenes internet, kunstig intelligens og robotteknologi, og de skal dække hele forsknings- og innovationscyklussen (teknologisk parathed 1-9). Af det overordnede mål om at afslutte 155 projekter er mindst 140 projekter afsluttet under ordningerne pr. 30. juni 2026.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 6: Finansielle instrumenter til støtte for innovation.

Formålet med investeringen er at øge andelen af innovative virksomheder betydeligt og investere i virksomheder med et betydeligt teknologisk og innovativt potentiale. Kapitalinvesteringen skal dække en tidlig fase (seedfase) samt vækstfasen (f.eks. venturekapitalfonde) i selskabernes livscyklus og gennemføres gennem finansielle formidlere.

For at overholde den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) skal investeringsstrategier, der skitserer anvendelsen af finansielle instrumenter, kræve anvendelse af Kommissionens tekniske vejledning om udelukkelseslisten og overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. Investeringsstrategien, herunder kravene om "ikke at gøre væsentlig skade", skal afspejles behørigt i en kontraktlig aftale mellem de slovakiske myndigheder og gennemførelsespartnerne/de finansielle formidlere.

Af det overordnede mål om at støtte 40 virksomheder støttes mindst 36 virksomheder af finansielle instrumenter i form af kapitalinput senest den 30. juni 2026.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Ff. Num.

Tilknyttet foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/delmål

Navn

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for færdiggørelse

Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål

Måleenhed

Referencescenarie

Mål

Kvartalet

År

1

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Reform 1: Reform af forvaltning, evaluering og støtte inden for videnskab, forskning og innovation

Milepæl

Reform af forvaltningen af og støtten til forskning, udvikling og innovation.

Ikrafttræden af ændringen af lov nr. 172/2005

KVARTAL AF 1

2022

Ændringen af loven skal styrke den koordinerende rolle for den nye forvaltningsstruktur for forskning, udvikling og innovation (f.eks. fastlæggelse af rollen for den slovakiske regerings råd for videnskab, teknologi og innovation og dets sekretariat under regeringens kontor). Loven regulerer forskellige former for offentlig støtte for at sikre koordinering og sammenhæng i de offentlige interventioner. Den giver mulighed for gradvis integration af processer og ekspertevaluering af projekter vedrørende sjældne sygdomme, forenkling og standardisering af agenturernes projektevalueringsprocesser for sjældne sygdomme.

2

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Reform 1: Reform af forvaltning, evaluering og støtte inden for videnskab, forskning og innovation

Milepæl

Udformning af den overordnede nationale FUI-strategi

Regeringens vedtagelse af den nationale FUI-strategi

KVARTAL AF 3

2022

Regeringen godkender den nationale strategi for forskning, udvikling og innovation (FUI), så den bliver et overordnet dokument for al offentlig finansiering af FUI senest i 2030. Den skal overveje tidligere erfaringer og tilbyde den horisontale ramme for integration af eksisterende strategier (såsom strategien for intelligent specialisering). Den fastlægger en strategisk ramme og retning for FUI-politikken og fastlægger mål og foranstaltninger til at nå dem.

3

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Reform 2: Reform af organiseringen og finansieringen af ikke-erhvervsmæssige forskningsinstitutioner, navnlig det slovakiske videnskabsakademi

Milepæl

Reform af det slovakiske videnskabsakademi (SaS)

Ikrafttræden af en ændring af lov nr. 133/2002 om SAS og en ændring af lov nr. 243/2017 om den offentlige forskningsinstitution

KVARTAL AF 4

2021

Ikrafttræden af ændringer af lovene, som skal omdanne det slovakiske videnskabsakademi (SAS) til en offentlig institution, der tillader finansiering fra flere kilder, herunder fra den private sektor, samtidig med at der sikres fuld beskyttelse af intellektuel ejendomsret og finansiel rentabilitet.

4

19 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 1: Fremme af internationalt samarbejde og deltagelse i Horisont Europa-projekter og EIT-projekter

Milepæl

Lancering af indkaldelser af projekter til støtte for slovakiske aktørers deltagelse i Horisont Europa

Lancering af indkaldelser af projekter til støtte for slovakiske aktørers deltagelse i Horisont Europa

3

KVARTAL AF 4

2022

Der iværksættes mindst tre indkaldelser af projekter for at støtte slovakiske aktørers deltagelse i Horisont Europa-programmet under følgende ordninger:

• Ordning til støtte for udarbejdelse af ansøgninger til Horisont Europa

• Ordning til støtte for projekter, der har opnået et kvalitetsmærke eller en høj score

• "matchende tilskud" til vellykkede projekter i H2020/Horizon Europa

5

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 1: Fremme af internationalt samarbejde og deltagelse i Horisont Europa-projekter og EIT-projekter

Mål

Finansiel støtte til ansøgninger og deltagende projekter i Horisont Europa-programmer under indkaldelser finansieret af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Beløb (mio. EUR)

0

31,758

KVARTAL AF 2

2026

Af det overordnede mål om at betale 35 287 000 EUR udbetales mindst 31 758 000 EUR til projekter, der udvælges under indkaldelserne med henblik på at øge deltagelsen i Horisont Europa-programmet.

Investeringen forventes at resultere i:

• mindst 48 ansøgninger og deltagende projekter i Horisont Europa-programmet

• mindst 717 tilskud til støtte for udarbejdelse af projektansøgninger

6

9 TIL
Mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 2: Støtte til samarbejde mellem virksomheder, den akademiske verden og organisationer for sjældne sygdomme

Milepæl

Lancering af indkaldelser af projekter til støtte for samarbejde mellem virksomheder, den akademiske verden og FoU-organisationer og vouchere

Iværksættelse af indkaldelser af projektforslag støtter samarbejde mellem virksomheder, den akademiske verden og FoU-organisationer og vouchere

4

KVARTAL AF 4

2022

Der skal iværksættes mindst fire indkaldelser af projekter i overensstemmelse med DNSH-princippet for at støtte samarbejdet mellem virksomheder, den akademiske verden og FoU-organisationer og for at støtte voucherordninger:

• "matchning" af tilskud til forskningsinstitutioner for at mobilisere ressourcer fra den private sektor inden for rammerne af forskningssamarbejde.

• oprettelse af "transformative og innovative" konsortier

• Kuponstøtteordninger, som omfatter innovationsvouchere og digitale vouchere.

7

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 2: Støtte til samarbejde mellem virksomheder, den akademiske verden og organisationer for sjældne sygdomme

Mål

Antal samarbejdsprojekter og værdikuponer, der har modtaget støtte

Antal projekter

0

1 770

KVARTAL AF 4

2024

Af det overordnede mål om at støtte 1 966 projekter støttes mindst 1 770 samarbejdsprojekter mellem virksomheder, den akademiske verden og FoU-organisationer samt vouchere.

Investeringen forventes at resultere i:

• Oprettelse af mindst 2 "transformative og innovative" konsortier

• 1 316 samarbejdsprojekter, der støttes under matchende tilskud

• Der leveres 250 innovative og 400 digitale vouchere

8

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 2: Støtte til samarbejde mellem virksomheder, den akademiske verden og organisationer for sjældne sygdomme

Mål

Antal samarbejdsprojekter og værdikuponer, der har modtaget støtte

Antal projekter

1 770

3 538

KVARTAL AF 2

2026

Af det overordnede mål om at støtte 3 931 projekter støttes mindst 3 538 samarbejdsprojekter mellem virksomheder, den akademiske verden og FoU-organisationer og vouchere:

Investeringen forventes at resultere i:

• mindst 2 "transformative og innovative" konsortier er operationelle

• 2 631 samarbejdsprojekter, der støttes under matchende tilskud

• 500 innovative og 800 digitale vouchere leveres og færdiggøres

9

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 3: Videnskabelig topkvalitet

Milepæl

Lancering af indkaldelser af forslag til støtte for fremragende forskere

Lancering af indkaldelser af projekter til støtte for fremragende forskere

6

KVARTAL AF 4

2022

Der skal iværksættes mindst seks indkaldelser af projekter for at støtte fremragende forskere i overensstemmelse med DNSH-princippet under følgende ordninger:

• stipendier til forskere i første fase — R1

• stipendier til anerkendte forskere — R2

• stipendier til etablerede forskere — R3

• stipendier til førende forskere — R4

• Store projekter for fremragende forskere

• Forskningsstipendier i den tidlige fase

• Kapitalindsprøjtning til eksisterende FoU-støtteordninger

10

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 3: Videnskabelig topkvalitet

Mål

Antal fremragende forskere, der har modtaget støtte

Antal forskere

0

650

KVARTAL AF 1

2024

Af det overordnede mål om at støtte 715 forskere støttes mindst 650 fremragende forskere under indkaldelserne.

Investeringen forventes at resultere i:

• Udvælgelse af 15 store stipendier til fremragende forskerhold

Støtte til:

• 425 stipendier til forskere i forskellige karrierefaser (R1-R4)

• 200 forskningsstipendier til unge forskere

• 90 projekter under kapitalboosterordningen

11

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 3: Videnskabelig topkvalitet

Mål

Antal fremragende forskere, der har modtaget støtte

Antal forskere

650

1000

KVARTAL AF 1

2026

Af det overordnede mål om at støtte 1060 forskere støttes mindst 1000 fremragende forskere under indkaldelserne.

Investeringen forventes at resultere i:

• 425 stipendier til forskere i forskellige karrierefaser (R1-R4)

• 500 forskningsstipendier til unge forskere

• 120 projekter under kapitalboosterordningen

• Der gennemføres 15 store tilskud til fremragende forskere

12

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 4: Forskning og innovation med henblik på dekarbonisering af økonomien

Milepæl

Lancering af indkaldelser af tematiske efterspørgselsstyrede projekter til håndtering af udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling

Lancering af indkaldelser af tematiske efterspørgselsstyrede projekter til håndtering af udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling

2

KVARTAL AF 4

2022

Der skal iværksættes mindst to tematiske indkaldelser af efterspørgselsstyrede projekter i overensstemmelse med DNSH-princippet, der tager fat på udfordringerne i forbindelse med grøn omstilling, dekarbonisering samt modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer.

Støtten rettes mod emner, der er omfattet af de tematiske prioriteter i Horisont Europa, såsom:

• Kulstoffri energi

• elektrificering

• Brint, batteriteknologier og alternative brændstoffer

• Industrielle lavemissionsprocesser og -materialer

• Bioøkonomi, bæredygtigt landbrug og skovbrug.

Indkaldelser af projekter skal kumulativt dække hele forsknings- og innovationscyklussen (teknologisk parathed 1-9)

13

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 4: Forskning og innovation med henblik på dekarbonisering af økonomien

Mål

Antal udvalgte projekter, der tackler udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling

Antal projekter

0

27

KVARTAL AF 4

2024

Af det overordnede mål om at udvælge 30 projekter er mindst 27 projekter udvalgt i henhold til de indkaldelser, der tager fat på udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling og dekarboniseringen.

Projekter skal godkendes i forskellige faser af teknologiske modenhedsniveauer (TRL -1-9)

14

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 4: Forskning og innovation med henblik på dekarbonisering af økonomien

Mål

Antal projekter, der tager fat på udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling, og som er afsluttet

Antal projekter

0

27

KVARTAL AF 2

2026

Af det overordnede mål om at afslutte 30 projekter er mindst 27 projekter udvalgt under indkaldelserne afsluttet.

15

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 5: Forskning og innovation med henblik på digitalisering af økonomien

Milepæl

Lancering af indkaldelser af tematiske efterspørgselsstyrede projekter til håndtering af udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling

Lancering af indkaldelser af tematiske efterspørgselsstyrede projekter til håndtering af udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling

2

KVARTAL AF 4

2022

Der skal iværksættes mindst to tematiske ordninger (såsom efterspørgselsstyrede indkaldelser og/eller finansielle instrumenter) for projekter i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade, der tager fat på udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling og bidrager til at opfylde Kommissionens ambitioner om digital autonomi.

Støtten rettes mod emner i overensstemmelse med de tematiske prioriteter i Horisont Europa, såsom:

• Centrale digitale teknologier (såsom cybersikkerhed, kvanteteknologier til cybersikkerhed, sensorer og tingenes internet mikroelektronik og elektroniske komponenter samt cloud-løsninger)

• Kunstig intelligens og robotteknologi

Ordninger for projekter skal kumulativt dække hele forsknings- og innovationscyklussen (teknologisk modenhedsniveau 1-9).

16

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 5: Forskning og innovation med henblik på digitalisering af økonomien

Mål

Antal FUI-projekter, der er udvalgt i henhold til indkaldelser, der tager fat på udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling.

Antal projekter

0

140

KVARTAL AF 4

2024

Af det overordnede mål om at udvælge 155 projekter er mindst 140 projekter udvalgt under de tematiske ordninger (f.eks. efterspørgselsstyrede indkaldelser og/eller finansielle instrumenter) til tematiske projekter, der tackler udfordringer i forbindelse med digital omstilling på forskellige teknologiske modenhedsniveauer (TRL -1-9).

17

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 5: Forskning og innovation med henblik på digitalisering af økonomien

Mål

Antal FUI-projekter, der tager fat på udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling, og som er afsluttet

Antal projekter

0

140

KVARTAL AF 2

2026

Af det overordnede mål om at afslutte 155 projekter er mindst 140 projekter udvalgt under de tematiske ordninger (f.eks. efterspørgselsstyrede indkaldelser og/eller finansielle instrumenter) afsluttet

18

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 6: Finansielle instrumenter til støtte for innovation

Milepæl

Lancering og gennemførelse af finansielle instrumenter til støtte for innovation

Lancering af investeringsfasen for finansielle instrumenter til støtte for innovation i overensstemmelse med investeringsstrategien

2

KVARTAL AF 4

2023

Mindst to finansielle instrumenter skal lanceres i investeringsfasen i overensstemmelse med en investeringsstrategi/kontraktmæssig aftale, som er i overensstemmelse med principperne om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01), der kræver udelukkelseskriterier for investeringen og overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning.

DNSH-aspekter skal afspejles behørigt i den kontraktlige aftale mellem de slovakiske myndigheder og gennemførelsespartnerne/de finansielle formidlere.

De finansielle instrumenter skal støtte innovation i virksomheder og omfatte følgende ordninger:

• Kapitaltilførsel tidligt i virksomhedens livscyklus

• Kapitaltilførsel til virksomheder i vækstfasen

19

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringen — Investeringer 6: Finansielle instrumenter til støtte for innovation

Mål

Antal virksomheder, der har modtaget støtte gennem finansielle instrumenter

Antal virksomheder

0

36

KVARTAL AF 2

2026

Af det overordnede mål om at støtte 40 virksomheder støttes mindst 36 virksomheder af finansielle instrumenter i form af kapitalinput.

KOMPONENT 10: Tiltrækning og fastholdelse af talenter

Formålet med denne komponent i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan er at udvikle effektive politikker til fremme af studerendes og arbejdskraftens mobilitet, aktivt motivere højt kvalificerede udenlandske eksperter (herunder slovakiske statsborgere), studerende og iværksættere til at etablere sig i Slovakiet. Formålet med disse foranstaltninger er at tiltrække og fastholde den menneskelige kapital, der er afgørende for Slovakiets økonomiske udvikling. Myndighedernes ambition er over en femårig tidshorisont at øge andelen af højt kvalificerede udenlandske statsborgere i arbejdsstyrken fra 0,5 % til 1 % og at øge balancen mellem udrejsende og tilrejsende studerende til slovakiske videregående uddannelsesinstitutioner.

Foranstaltningerne i denne komponent skal bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger til Slovakiet, navnlig for så vidt angår "forbedring af uddannelsens kvalitet og inklusion på alle niveauer og fremme af færdigheder" og "fremme af integration af dårligt stillede grupper" (landespecifik henstilling 2, 2019) samt "sundhedssystemets modstandsdygtighed inden for sundhedspersonale" (landespecifik henstilling 1, 2020).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Reform af opholds- og arbejdsmarkedslovgivningen

Gældende arbejds- og opholdstilladelsesprocedurer i Slovakiet er generelt krævende for både arbejdstageren og virksomheden og er ofte langvarige. Formålet med denne reform er at afkorte og i væsentlig grad forenkle disse procedurer for højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere, herunder deres familiemedlemmer.

Reformen skal anvende den eksisterende fast-track-ordning for nationalt visum (D) i landets interesse og åbne den for en ny kategori af højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere, der søger beskæftigelse. Denne kategori af arbejdstagere er fritaget for kravet om at bevise, at de har et garanteret job, inden de rejser ind i landet, og skal have lov til at begynde at arbejde på et nationalt visum (D) umiddelbart efter at have fundet et job. Det skal sikres, at det er foreneligt med revisionen af direktivet om det blå kort.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2022.

Reform 2: Forenkling af ordningen for anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på udøvelse af lovregulerede erhverv

Reformen skal forenkle udenlandske arbejdstageres anerkendelse af uddannelsesmæssige kvalifikationer for at gøre det lettere for dem at etablere sig i Slovakiet.

For lande med en bilateral aftale om anerkendelse af kvalifikationer er ansøgere fritaget for at fremlægge et bevis for universitetets akkreditering til at levere den relevante uddannelse. Desuden skal kapaciteten i centret for anerkendelse af uddannelsesmæssig anerkendelse styrkes for at fremskynde processen for anerkendelse af kvalifikationer i alle lande.

For så vidt angår lægers kvalifikationer skal reformen:

-reducere fristerne for anerkendelse af eksamensbeviser, der er anført i bilag 3 til lov om udbydere af sundhedsydelser, fra tre måneder til en måned. Automatisk anerkendelse af koordinerede specialiseringer på EU-plan af læger og tandlæger

-reducere fristerne for anerkendelse af eksamensbeviser, der ikke er anført i bilag 3 til loven om sundhedstjenesteydere udstedt af kompetente myndigheder i henhold til medlemsstaternes lovgivning, fra tre måneder til to måneder

-reducere fristerne for anerkendelse af eksamensbeviser udstedt af kompetente myndigheder i henhold til lovgivningen i tredjelande fra tre måneder til to måneder. Tilpasse fristerne for anerkendelse af eksamensbeviser, der er udstedt i et andet land, fra fire måneder til to måneder

-forlænge indførelsen af midlertidige praktikophold ud over den nuværende kriseperiode ved at ændre artikel 30a i lov om udbydere af sundhedsydelser.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2022.

Investering 1: Støtteværktøjer og bistand til hjemvendte, højt kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande og deres familiemedlemmer og udenlandske studerende på videregående uddannelser, der studerer i Slovakiet

Denne investering har til formål at fremme integrationen af højt kvalificerede arbejdstagere, hjemvendte fra udlandet og deres familiemedlemmer.

Investeringen skal støtte integrationsprogrammer for målgrupper af udenlandske studerende, højt kvalificerede arbejdstagere og deres familiemedlemmer og hjemvendte fra udlandet, herunder gennem projektfinansiering. Der skal udarbejdes et konceptdokument for oprettelsen af kvikskranker, hvorefter der skal oprettes tre nye "one-stop-shop-centre".

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2025.

Investering 2: Styrkelse af forbindelserne med diasporaen, støtte til borgerinitiativer

Formålet med denne foranstaltning er at styrke forbindelserne med slovenere i udlandet, herunder medlemmer af den nye diaspora, at øge sandsynligheden for, at de vender hjem, og at udnytte deres knowhow til at modernisere Slovakiet. Målet er ikke at hæmme bevægeligheden for højt kvalificerede arbejdstagere, men snarere at fremme "hjernecirkulation".

Investeringen skal støtte fremme af karrieremuligheder i Slovakiet, herunder gennem digitale platforme, der indeholder oplysninger, der er relevante for hjemkomsten. Det skal også støtte aktiviteter i forbindelse med ikke-statslige initiativer med erfaring på dette område og partnerskaber mellem statslige og ikke-statslige initiativer.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

Investering 3: Stipendier til talentfulde indenlandske og udenlandske studerende

Stipendieordningen skal yde økonomisk støtte til talentfulde studerende i tre grupper:

(a)de mest talentfulde slovakiske universitetsuddannede — målt ved deres gymnasieeksamen, idet der lægges vægt på specialiseringer med en højere andel for at forlade Slovakiet (matematik, fremmedsprog)

(b)de mest talentfulde studerende fra udlandet — målt ved standardiserede internationale prøver

(c)studerende, der kommer fra socialt og økonomisk dårligt stillede miljøer eller tilhører specifikke dårligt stillede grupper (såsom forældreløse børn, børn i centre for børn og familier) — målt ud fra deres gymnasietrin.

Ordningen skal give stipendier til udvalgte studerende i de første tre år af bacheloruddannelsen. Der betales et økonomisk incitament for de universiteter, der modtager de studerende, som de kan bruge til at støtte fremragende studerende på andet trin eller til integrations- og karriereudviklingsprogrammer for fremragende indenlandske eller udenlandske studerende.

Ordningen skal være operationel i perioden 2022-2027 (dvs. stipendier, der løber indtil 2029). Genopretnings- og resiliensplanen skal støtte studerende, der indrejser mellem 2022 og 2024, mens andre finansielle kilder skal anvendes til at yde en sådan støtte mindst indtil udgangen af 2027.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

Investering 4: Fremme af internationalisering i det akademiske miljø

Formålet med denne investering er at støtte internationaliseringen af universiteter og forskningsinstitutioner i Slovakiet.

Regeringen vedtager en strategi for internationalisering af universiteter, som skal omfatte støtte til fælles universitetsprogrammer, foranstaltninger til at tiltrække udenlandske studerende og akademikere og gennemføre principperne i strategien for menneskelige ressourcer inden for forskning (HRS4R).

Investeringen skal støtte:

-systemiske foranstaltninger såsom kvalitetsrevisioner og støtteordninger for universitetsudvikling baseret på revisionsresultater

-fremme af slovakisk videregående uddannelse og videnskab i udlandet og støtte til internationale netværk mellem slovakiske universiteter.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Ff. Num.	Tilknyttet foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for færdiggørelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Mål	Kvartalet	År
1	10 — tiltrækning og fastholdelse af talenter — Reform 1: Reform af opholds- og arbejdsmarkedslovgivningen	Milepæl	Ordning, der definerer en ny kategori af ansøgere om nationalt visum (D).	Vedtagelse af ordningen gennem en regeringsresolution og ikrafttræden.				KVARTAL AF 1	2022	Der indføres en ordning, der definerer kategorien af ansøgere om nationalt visum (D) i Slovakiets interesse. Den nye visumkategori, der omfatter højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere, der søger beskæftigelse, og som er fritaget for kravet om at bevise et garanteret job, inden de rejser ind i Slovakiet, indføres. Personerne skal straks kunne begynde at arbejde på et nationalt visum (D). Foranstaltningen skal vedrøre kategorier som f.eks. kandidater fra verdensførende universiteter (uanset område) kandidater på tredje niveau fra verdens førende universiteter og forskningsinstitutioner (uanset område) andre udvalgte grupper i overensstemmelse med Slovakiets økonomiske interesser (f.eks. IT-eksperter, eksperter i sektorer med høj merværdi, læger).
2	10 — tiltrækning og fastholdelse af talenter — Reform 1: Reform af opholds- og arbejdsmarkedslovgivningen	Milepæl	Lettelse af tilbagevenden til landet og forøgelse af landets tiltrækningskraft for udlændinge med familiemæssig tilknytning	Vedtagelse i Parlamentet og ikrafttræden				KVARTAL AF 1	2022	Ændring af lov nr. 40/1993 om slovakisk statsborgerskab, som skal lette tilbagevenden til landet og gøre landet mere attraktivt for udlændinge med familiemæssig tilknytning til Slovakiet. Ændringen skal indføre en forenklet ordning for opnåelse af statsborgerskab ved at fjerne kravet om en minimumsperiode for ophold i Slovakiet.
3	10 — tiltrækning og fastholdelse af talenter — Reform 2: Forenkling af ordningen for anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på udøvelse af lovregulerede erhverv	Milepæl	Forenkling af anerkendelsen af uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige kvalifikationer	Vedtagelse i Parlamentet og ikrafttræden				KVARTAL AF 1	2022	Ændringen af lov nr. 422/2015 om anerkendelse af uddannelsesbeviser og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal give mulighed for: • At lette anerkendelsen af eksamensbeviser/uddannelsesdokumenter for lande, med hvilke Slovakiet har bilaterale aftaler om anerkendelse af eksamensbeviser/uddannelsesdokumenter, ved at reducere de krævede dokumenter fra ansøgeren (f.eks. universitetsbeviser for den relevante uddannelse) • Styrkelse af beføjelserne for centret for anerkendelse af kvalifikationer (SUDV) med hensyn til anerkendelse af dokumenter til validering af fuldførte videregående uddannelser, også i lande uden for det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) uden en bilateral aftale, hvilket vil fremskynde og forenkle processen betydeligt sammenlignet med den nuværende situation, hvor de eneste støtteberettigede institutioner er universiteter for at lette anerkendelsen af eksamensbeviser/dokumenter for lande, med hvilke Slovakiet har bilaterale aftaler om anerkendelse af eksamensbeviser/uddannelsesdokumenter. Ændringen af lov nr. 578/2004 om sundhedstjenesteydere, sundhedsprofessionelle og faglige organisationer i sundhedssektoren skal give mulighed for: • afkortning af fristen for anerkendelse af yderligere uddannelsesdokumenter for højt kvalificerede sundhedsprofessionelle • Forlængelse af det midlertidige praktikophold for læger efter pandemien
4	10 — tiltrækning og fastholdelse af talenter — Investeringer 1: Støtteværktøjer og bistand til hjemvendte, højt kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande og deres familiemedlemmer og udenlandske studerende på videregående uddannelser, der studerer i Slovakiet	Mål	Antal kvikskranker for integration i Slovakiet		Antal	0	3	KVARTAL AF 4	2024	Fuldt fungerende centre (kvikskranker), der leverer omfattende tjenester, der letter etableringen i Slovakiet
5	10 — tiltrækning og fastholdelse af talenter — Investeringer 1: Støtteværktøjer og bistand til hjemvendte, højt kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande og deres familiemedlemmer og udenlandske studerende på videregående uddannelser, der studerer i Slovakiet	Mål	Antal udlændinge, der benytter IOM's migrationsinformationscenter		Antal	0	7000	KVARTAL AF 1	2025	I perioden 2022-2024 skal mindst 7000 støttemodtagere ud af det overordnede mål om 7500 støttemodtagere leveres til IOM's informationscenter for migration med henblik på deres integration på arbejdsmarkedet og i samfundet (rådgivning, sprogkurser, fremme af sociokulturel orientering). Dette omfatter udenlandske studerende, højt kvalificerede arbejdstagere, familiemedlemmer og udlændinge, der tilhører de udvalgte grupper, der er defineret i resolutionen om reform 1, under hensyntagen til Den Slovakiske Republiks økonomiske interesser.
6	10 — tiltrækning og fastholdelse af talenter — Investeringer 2: Styrkelse af forbindelserne med diasporaen, støtte til borgerinitiativer	Mål	Antal støttede arrangementer, der styrker forbindelserne med diasporaen		Antal	0	200	KVARTAL AF 1	2026	Programmet støtter 200 sociale arrangementer med henblik på at styrke forbindelserne med slovenere i udlandet. Støttede arrangementer skal sigte mod at øge virkningen af andre reformer og investeringer på tværs af komponenter såsom: • Fremme virkningen af ændringen af loven om udlændinges ophold, som vil gøre det lettere at vende tilbage og gøre landet mere attraktivt for udlændinge med familiemæssig tilknytning til Slovakiet. • Støtte investeringer 4, dvs. studerendes tovejsmobilitet og internationalisering af den akademiske verden • Støtte virkningen af investeringer i andre komponenter, f.eks. investeringer i forskning, udvikling og innovation, ved at fremme samarbejdet mellem nationale europæiske og andre forskningsinstitutioner, hvor den slovakiske diaspora er aktiv, samt gennem øget bevidsthed om karrieremuligheder i Slovakiet.
7	10 — tiltrækning og fastholdelse af talenter — Investeringer 3: Stipendier til talentfulde indenlandske og udenlandske studerende	Mål	Antal tildelte stipendier til talentfulde studerende.		Antal	0	4226	KVARTAL AF 4	2024	Ud af det overordnede mål med 4508 motivationsstipendier tildeles mindst 4226 motivationsstipendier til de mest talentfulde indenlandske studerende, talenter fra udlandet og talentfulde socialt dårligt stillede studerende.
8	10 — tiltrækning og fastholdelse af talenter — Investeringer 4: Fremme af internationalisering i det akademiske miljø	Milepæl	Strategi for internationalisering af universiteter	Regeringens vedtagelse af strategien				KVARTAL AF 4	2021	Vedtagelse af en internationaliseringsstrategi for universiteter, der har til formål at foreslå foranstaltninger til støtte for udarbejdelsen af fælles studieprogrammer, tiltrække udenlandske studerende og akademikere eller gennemføre systemiske institutionelle ændringer på slovakiske universiteter.
9	10 — tiltrækning og fastholdelse af talenter — Investeringer 4: Fremme af internationalisering i den akademiske verden	Mål	Antal støttede projekter til fremme eller udvikling af internationaliseringen af universiteter og forskningsinstitutioner		Antal	0	28	KVARTAL AF 4	2025	Ud af det overordnede mål med 31 projekter støtter mindst 28 projekter til fremme eller udvikling af internationalisering af universiteter og forskningsinstitutter gennem: — gennemførelse af institutionelle internationaliseringsstrategier på universitetsniveau (f.eks. udarbejdelse af nye programmer på fremmedsprog, forbedring af de indenlandske læreres/ph.d.-studerendes beredskab til at arbejde i en international sammenhæng) — støtte til universiteternes deltagelse i udenlandske messer og rekrutteringsarrangementer for studerende — fremme af Slovakiet ved internationale arrangementer.

KOMPONENT 11: Moderne og tilgængelig sundhedspleje

Formålet med denne komponent i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan er at skabe et moderne, tilgængeligt og effektivt hospitalsnetværk, der leverer sundhedsydelser af høj kvalitet, et attraktivt miljø for personalet, effektive processer og sund forvaltning. Målet er også at øge tilgængeligheden af akutte sundhedstjenester, der bygger på behovene i det nye hospitalsnetværk, og at styrke den primære sundhedspleje, som skal være et vigtigt integrationspunkt for patientbehandlingen.

Komponenten omfatter fem reformer og fire investeringer.

Komponenten vedrører den landespecifikke henstilling 1 fra 2020, som omhandler styrkelse af sundhedssystemets modstandsdygtighed inden for sundhedspersonale, kritiske medicinske produkter og infrastruktur. og forbedring af den primære sundhedspleje og koordinering mellem behandlingstyper.

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Optimering af hospitalsnetværket

Formålet med reformen er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af indlagte sundhedsydelser gennem fastlæggelse af typologi og hierarki for behandling af indlagte patienter samt fastlæggelse af minimumsbetingelser for levering af lægelige ydelser.

Reformen skal definere hospitalernes profiler. En profil betyder en række obligatoriske tjenester og andre krav, som en udbyder på et bestemt niveau skal opfylde. Efter ændring af profilen er et bestemt hospital forpligtet til at dække flere ydelser, der er grupperet under den pågældende profil. Nogle udvider aktivitetsområdet, mens andre forventes at omdanne afdelinger for akutte senge til langtidsplejeafdelinger.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Reform 2: Reform af forberedelsen af sundhedsinvesteringsprojekter

Sundhedsministeriet vedtager i tæt samarbejde med finansministeriet planen for alle sundhedsinvesteringsprojekter. Planen skal ledsages af metoden til evaluering af sundhedsinvesteringer, som fastlægger beslutningstagningskriterier baseret på finansielle, medicinske, samfundsmæssige og socioøkonomiske fordele.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2022.

Reform 3: Centralisering af forvaltningen af de største hospitaler

Reformen skal indføre det centrale hospitalssystem for det 19 statsejede hospital, som omfatter: 1) central kontrol, budgettering, resultatplanlægning og -overvågning 2) processer for centralt indkøb af lægemidler, medicinsk materiel og udstyr 3) centralisering af støttetjenester såsom regnskabsføring 4) forvaltning af menneskelige ressourcer. Reformen indledes med oprettelsen af et centralt hospitalsledelsesorgan og efterfølges af et pilotprojekt, der omfatter de 19 hospitaler. Pilotprojektet afsluttes med en evaluering, der udløser muligheden for efterfølgende indførelse af standarder for alle hospitaler i nettet.

Gennemførelsen af reformen påbegyndes senest den 31. december 2023 og skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

Reform 4: Optimering af netværket for akut lægehjælp og den nye definition af akut lægehjælp

Reformen skal tage fat på de retlige ændringer, der er nødvendige for at øge den universelle adgang til ambulancer inden for 15 minutter for de krævede mere end 90 % af landets befolkning. Lovændringen giver mulighed for en rimelig geografisk fordeling af ambulancestationer. Netværket for akut pleje baseres på efterspørgslen efter interventioner i henhold til diagnose og regioner, den geografiske fordeling af ambulancestationer under hensyntagen til vejnettet og infrastrukturen, tilgængeligheden af passende typer hospitalsfaciliteter, samtidig med at der anvendes matematiske modeller og simuleringer fra reelle data (f.eks. p-medianmodellen).

Den nye definition af akut lægehjælp indføres for at identificere antallet af autoriserede brugere af ambulancetjenester, og hvordan disse brugeres efterspørgsel kan imødekommes.

Gennemførelsen af denne reform skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

Reform 5: Reform af den primære sundhedspleje til voksne, børn og unge

Formålet med reformen er at sikre adgang til primære sundhedsydelser i de regioner, der lider under mangel på praktiserende alment praktiserende læger og børnelæger. Den relevante lovgivning skal fastsætte kravene til det optimale antal og placering af praktiserende læger og børnelæger over den maksimale afstand (det optimale antal læger defineret af amtsbefolkningen og aldersstrukturen) og indføre kriterier for zoneinddeling og proceduren for årlig evaluering. Formålet med zoneinddelingen er at klassificere områder efter alvoren af den konstaterede mangel på god fremstillingspraksis. Dette detaljerede kort over mangler i den primære sundhedspleje giver mulighed for bedre målretning af afhjælpende foranstaltninger, herunder graduering af incitamenter for læger til at åbne nye praksisser i underforsynede områder. Disse bør så have adgang til støtte til almen medicin, navnlig i form af finansielle tilskud til etablering og udrustning af praktiserende læger eller kompensationsbetalinger, når der indledes en ny praksis i de underforsynede områder (relateret til investering 1).

Gennemførelsen af denne reform skal være afsluttet senest den 30. juni 2022.

Investering 1: Støtte til åbning af nye former for primær sundhedspleje i underforsynede områder

Det overordnede mål er at skabe 124 ambulante praksisser: støtten ydes til etablering af ny praksis for alment praktiserende læger for voksne og pædiatriske læger i form af et tilskud til dækning af udgifterne til ambulant praksis i det første driftsår eller til finansiering af forudgående investeringsomkostninger. Den økonomiske støtte ydes til læger, der beslutter at udføre primære sundhedsydelser i områder med mangel på læger for at kompensere for risikoen og indledende investeringer i det første år, når de finansielle midler fra forsikringen er utilstrækkelige på grund af et lavt antal registrerede patienter, eller det er vanskeligt at etablere en praksis på grund af høje indledende investeringsomkostninger. Den finansielle støtte skal være midlertidig og vare et år og bør gradvist falde, efterhånden som antallet af registrerede patienter forventes at stige. Nyetablerede praksisser skal efterfølgende være selvforsynende og finansieret som alle andre af offentlige forsikringsfonde.

Gennemførelsen af denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 2: Nyt hospitalsnet — opførelse, genopbygning og udstyr

Formålet med investeringen er at opgradere den nuværende infrastruktur og opbygge den nye, så den er forenelig med kravene i moderne sundhedssystemer og bidrager til hospitalsnettet. Investeringen skal være i overensstemmelse med reform 1 (optimering af hospitalsnettet) i denne komponent.

Investeringerne starter med direkte opkald eller opkald til efterspørgsel med angivelse af krav til etablering af hospitalssenge i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade (DNSH). Det betyder, at bygninger skal opfylde høje energieffektivitetskrav til de nye hospitaler og opnå certifikatet BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) eller LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) eller tilsvarende.

Ud af det overordnede mål med 2 200 hospitalssenge skal der oprettes eller moderniseres mindst 1980 hospitalssenge. Det overordnede delmål for senge, der er bygget på "bruttoanlægsniveau", er 1200, dvs. mindst 1080 "bruttobebyggelsessenge". For at lette forberedelsen og gennemførelsen af disse projekter oprettes der en koordineringsenhed.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 3: Digitalisering på sundhedsområdet

Investeringen skal støtte gennemførelsen af reform 3 af denne komponent — Centralisering af forvaltningen af det største hospital. Centraliseringen af Enterprise Resource Planning (ERP) (for det fælles servicecenter) gennemføres som led i pilotprojektet med 19 hospitaler under sundhedsministeriets ansvar. Det antages, at disse hospitaler skal forblive i hospitalsnettet efter færdiggørelsen af hospitalsnettet. Ved udarbejdelsen af systemerne skal der tages hensyn til integrationen i det planlagte centrale hospitalssystem.

Gennemførelsen af denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 4: Opførelse og istandsættelse af ambulancestationer

Formålet med investeringen er at gennemføre reform 1 af denne komponent: Optimering af hospitalsnetværket og reform 4 af denne komponent, optimering af netværket for akut pleje og den nye definition af akut behandling, sikring af gennemførelse af stationstransmission i overensstemmelse med det nye netværk for akut pleje og kravene til det nye hospitalsnetværk. En del af de overførte stationer skal sikres ved at genopbygge egnede lokaler, og en anden del skal genopbygges med det tilsvarende udstyr. Investeringen skal vedrøre opførelse eller genopbygning af 55 mindre ambulancestationer.

Gennemførelsen af denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 12: Menneskelig, moderne og tilgængelig mental sundhedspleje

Formålet med komponenten i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan er at fremme systemiske forbedringer inden for mental sundhedspleje i Slovakiet, understøttet af samarbejde på tværs af forskellige sektorer i den offentlige forvaltning og erhvervsorganisationer. Foranstaltningerne har til formål at modernisere den psykiatriske og psykologiske socialmedicinske behandling, fremme mental sundhed og forebygge psykiske lidelser i den brede befolkning, styrke den sociale og medicinske behandling og øge tilgængeligheden heraf.

Foranstaltningerne i denne komponent skal bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger til Slovakiet, navnlig hvad angår sundhedssystemets modstandsdygtighed og koordineringen mellem typer af pleje (landespecifik henstilling 1, 2020) og langtidspleje (landespecifik henstilling 2, 2019).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Koordineret tværministerielt samarbejde og regulering

Denne reform har til formål at koordinere politikken for mental sundhed og forbedre samarbejdet på tværs af forskellige sektorer i den offentlige forvaltning. Dette skal opnås ved:

-oprettelse af et tværministerielt koordineringsorgan med ansvar for mental sundhed. Regeringsrådet for mental sundhed skulle oprettes den 24. februar 2021. Reformen omfatter operationalisering af dens styring. En af rådets første opgaver er at koordinere udarbejdelsen af det nationale program for mental sundhed 2022-2030, som forelægges regeringen til godkendelse senest den 31. december 2022.

-oprettelse af en faglig organisation for psykologer med det primære formål at øge professionalismen og sikre regulering inden for uddannelse, disciplinær kontrol og juridisk bistand til disse erhverv, uanset hvilken sektor de udøves i.

For bedre at målrette denne reform og investeringerne i denne komponent skal den første epidemiologiske undersøgelse vedrørende psykiske lidelser udarbejdes senest den 31. december 2022. Dette studie skal give en kortlægning af den nuværende epidemiologiske situation med psykiske lidelser i Slovakiet.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

Reform 2: Udvikling af områder med akut undervurderet kapacitet inden for mental sundhedspleje

Denne reform har til formål at udvikle tilgængelig socialmedicinsk mental sundhedspleje med vægt på at øge omfanget af pleje i lokalsamfundet. Dette skal opnås ved at prioritere kortlægning af akut knappe tjenester i Slovakiet og udvikle en strategi for deres prioriterede udvikling.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Reform 3: Modernisering af diagnosticeringsmetoder og -behandlinger

Formålet med denne reform er at sikre en omfattende modernisering af standarddiagnosticerings- og behandlingsprocedurerne og sikre, at de anvendes i praksis. Der nedsættes arbejdsgrupper, som skal gennemgå internationale psykodiagnostiske metoder for forskellige aldersgrupper og forskellige anvendelser og fremsætte anbefalinger til tilpasning af nationale metoder. Der udsendes en indkaldelse med henblik på at identificere specifikke institutionelle psykiatriske faciliteter, hvor humanisering og udskiftning af indeslutningssenge skal gennemføres.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

Investering 1: Projektstyring og projektforberedelse af investeringer

Der oprettes en koordineringsenhed til forvaltning af investeringsprojekter under genopretnings- og resiliensplanen. Koordineringsenheden har til opgave at overvåge, registrere og kontrollere projekternes forløb og opfyldelsen af de betingelser, der er angivet i indkaldelserne, herunder tidsplanen herfor, for at sikre rettidig levering og opfyldelse af milepælene og målene under komponent 12. Koordineringsenheden fører fortegnelser over antallet og kategorierne af senge og andre kapaciteter i faciliteter ved at kortlægge disse på byniveau og henleder i god tid opmærksomheden på potentielle risici i forbindelse med gennemførelsen af projekter og foreslår passende løsninger til at løse disse. Med henblik på opførelsen af de nye tilbageholdelsesfaciliteter skal koordineringsenheden ikke blot forvalte projektet, men også forberede projektet.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 2: Oprettelse af faciliteter for frihedsberøvede

Målet er at yde passende pleje til en lille gruppe psykiatriske patienter, der har begået alvorlige strafbare handlinger. Oprettelsen af faciliteter for frihedsberøvede er ikke en del af afinstitutionaliseringsprocessen, men er en nødvendig og supplerende sikkerheds- og sundhedsforanstaltning for en lille gruppe patienter.

Der oprettes to faciliteter for frihedsberøvede med en kapacitet på hver 75 senge, hvoraf den ene allerede er under opførelse.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 3: Opbygning af psykosociale centre

Formålet med denne foranstaltning er at sikre passende pleje af langtidspatienter i deres hjemlige miljø ved hjælp af mobile teams og derved begrænse anbringelsen i institutionelle faciliteter eller forbedre livskvaliteten i disse faciliteter. Foranstaltningen skal forhindre behovet for hospitalsindlæggelse eller afkorte varigheden af hospitalsindlæggelsen. Foranstaltningen skal fokusere på voksne og pædiatriske patienter med begrænset social tilpasning.

Centrene yder sundheds- og socialydelser gennem et tværfagligt team (psykiater, psykolog, sygeplejerske, socialarbejdere, specialpædagoger og terapeutisk pædagoger). Der oprettes i alt 10 centre. Ved bygningsrenoveringer er minimumsmålet at opnå en gennemsnitlig primærenergibesparelse på 30 %.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 4: Færdiggørelse af det psykiatriske stationære netværk

Formålet med denne investering er at færdiggøre netværket af psykiatriske stationære faciliteter, der tilbyder daglig psykiatrisk behandling som et mellemled mellem institutionel og ambulant psykiatrisk behandling.

Der skal opføres i alt 15 stationære anlæg. Ved bygningsrenoveringer er minimumsmålet at opnå en gennemsnitlig primærenergibesparelse på 30 %.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 5: Oprettelse af specialiserede centre for autismespektrumforstyrrelser

Målet er at øge tilgængeligheden af specialiserede plejefaciliteter til autismespektrumforstyrrelser for at sikre passende behandling af denne sygdom. Der oprettes i alt 3 nye diagnoseinterventionscentre for personer med autismespektrumforstyrrelser. Personalet skal uddannes i de seneste diagnose- og interventionsmetoder for denne lidelse. Ved bygningsrenoveringer er minimumsmålet at opnå en gennemsnitlig primærenergibesparelse på 30 %.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 6: Oprettelse af et register over psykodiagnostiske metoder

Målet er at udarbejde et ajourført register over psykodiagnostiske metoder, der er tilgængelige for fagfolk og psykologhjælp. De metoder, der er til rådighed på nuværende tidspunkt, skal revideres og ajourføres. Manglende metoder suppleres med erhvervelse og oversættelse af fremmedsprogsmetoder. Registret skal forvaltes af den kompetente faglige organisation (den slovakiske sammenslutning af psykologer) og skal omfatte en digital version, der er tilgængelig online.

For at afbøde virkningerne af covid-19-krisen skal der under pandemien drives en national linje til fremme af mental sundhed, der yder psykologisk støtte pr. telefon og online.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

Investering 7: Humanisering af institutionel psykiatrisk pleje

Formålet med investeringen er at renovere institutionelle psykiatriske faciliteter for at forbedre betingelserne for hospitalsindlæggelse. Dette skal opnås ved at reducere antallet af patienter pr. lokale med uafhængige sanitære faciliteter. Den samlede patientkapacitet forbliver uændret. En anden foranstaltning er udskiftning af lukkede senge med sikrede isolationsrum.

En samlet kapacitet for 244 patienter skal renoveres. Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 8: Uddannelse i mental sundhed for personalet

Formålet med denne investering er at øge antallet af professionelle medarbejdere med moderne uddannelse og gøre det muligt at øge tilgængeligheden og kvaliteten af den ydede pleje. Målet skal nås ved at ajourføre læseplanerne til kravene i moderne praksis og indføre nye typer pleje. Lovgivningsmæssige hindringer for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer skal fjernes, og der skal stilles klinisk uddannelse i sundhedssektoren til rådighed for fagfolk inden for mental sundhed fra alle sektorer. Arbejdstagere i sundhedssektoren og uden for sundhedssektoren skal tilbydes uddannelse i mental sundhed.

I alt skal mindst 336 ansatte i sundhedssektoren omdannes til forskellige typer programmer inden for mental sundhed.

Gennemførelsen af denne foranstaltning skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 13: Tilgængelig langtidspleje på social- og sundhedsområdet af høj kvalitet

Slovakiets langtidsplejesystem er ikke klar til den forventede hurtige aldring af befolkningen. Andelen af befolkningen, der er over 65 år, skal stige fra de nuværende 16 % til over 24 % senest i 2040. Adgangen til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet er utilstrækkelig på grund af generel underfinansiering af plejetjenester i nærmiljøet og i hjemmet, fragmenteret forvaltning og mangel på systemisk koordinering af social- og sundhedstjenester. Der findes ingen omfattende og passende strategi, der omfatter både sociale og sundhedsmæssige aspekter. Vurderingen af behovet for langtidspleje for personer med handicap er også usammenhængende. Tilsynet med den sociale omsorg er ineffektiv og særlig utilstrækkelig for så vidt angår pleje i hjemmet. Desuden er finansieringssystemet fragmenteret og fremmer institutionaliseret pleje på grund af manglende støtte til hjemmebaserede og lokalsamfundsbaserede tjenester. Derfor mangler der passende langtidspleje og palliativ pleje, navnlig i hjemme- og lokalsamfundsbaserede plejemiljøer.

Denne komponent i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan skal forberede Slovakiet på en hurtigt aldrende befolkning ved at sikre tilgængelig og omfattende støtte af høj kvalitet til mennesker med behov for langsigtet og palliativ pleje. Ydelsen af en sådan pleje skal også øge inklusionen af personer med handicap i samfundet samt deres sociale beskyttelsesniveau. De lovgivningsmæssige reformer tager sigte på et mere sammenhængende og bedre koordineret plejesystem, der forbinder social- og sundhedsplejen, en forbedret finansieringsordning, der er centreret omkring borgernes behov og giver bedre incitamenter til pleje i nærmiljøet, en mere sammenhængende vurdering af plejebehovene for personer med handicap og bedre tilsyn med social omsorg. Investeringerne skal resultere i yderligere langtidspleje, palliativ pleje og efterbehandlingskapacitet, navnlig i levering af pleje i hjemmet og i nærmiljøet.

Komponenten skal bidrage til at behandle den landespecifikke henstilling nr. 2 fra 2019, forbedre adgangen til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet og behandle den landespecifikke henstilling nr. 1 fra 2020 og forbedre koordineringen mellem plejetyper. Den skal også bidrage til at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, navnlig i sundhedssystemet, som anbefalet i den landespecifikke henstilling nr. 1 fra 2019.

Reform 1: Integration og finansiering af langsigtet social og sundhedsmæssig pleje

Denne reform har til formål at revidere strukturerne for langtidspleje og sundhedspleje for at sikre en bedre koordinering mellem typer af pleje og gøre finansieringen mere effektiv. Den fastlægger navnlig en sammenhængende ramme, der omfatter både social- og sundhedsplejen. Den vigtigste ændring af finansieringssystemet vedrører indførelsen af et personligt budget for personer med plejebehov snarere end den nuværende fragmenterede finansiering af plejeudbydere. Den reformerede finansieringsordning skal også øge indsatsen for at afinstitutionalisere pleje ved at forbedre incitamenterne til pleje i hjemmet og i nærmiljøet.

Den nye lov om langtidspleje og palliativ pleje træder i kraft senest den 31. marts 2023, og ny lovgivning om finansiering af sociale ydelser træder i kraft senest den 31. december 2025.

Reform 2: Vurdering af plejebehov

Vurderingen af behovet for langtidspleje for personer med handicap er usammenhængende på baggrund af et fragmenteret system. Selv om det ikke er tilfældet for levering af sociale tjenesteydelser, er anerkendelse af alvorlige handicap en forudsætning for tildeling af personlig bistand og plejeydelse.

Denne reform skal forbedre og strømline den måde, hvorpå personer med alvorlige handicap anerkendes. Den skal indføre en fælles ramme og et ensartet vurderingssystem for personlig bistand og pleje til personer med alvorlige handicap. Hovedvurderingen foretages af arbejds-, social- og familiekontorer og i henhold til en ensartet metode baseret på Verdenssundhedsorganisationens liste 2.0 til vurdering af handicap, hvor der foretages en vurdering af en lang række behov. For at mindske den administrative byrde og som led i digitaliseringsindsatsen skal bedømmerne anvende e-sundhedssystemet. Assessorer på tværs af de 46 afdelinger skal modtage det nødvendige udstyr til udførelsen af deres arbejde.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2024.

Reform 3: Konsolidering af tilsynet med social omsorg og tilvejebringelse af den nødvendige infrastruktur

Systemet til overvågning af sociale ydelser er fragmenteret og ineffektivt. Tilsyn og kontrol varetages i øjeblikket af forskellige myndigheder på nationalt og regionalt plan uden en klar kompetencefordeling. Kapaciteten til at føre tilsyn er utilstrækkelig. Uformel pleje og personlig bistand, navnlig pleje i hjemmet, der ydes af familiemedlemmer, er ikke omfattet.

Denne reform skal konsolidere tilsynet med social omsorg. Der oprettes en fælles tilsynsmyndighed. Det fører tilsyn med leveringen af sociale ydelser og deres kvalitet, kvaliteten og omfanget af bistanden til personer, der modtager et personligt budget til plejebehov, og leveringen af sundhedsydelser inden for sociale tjenester (sammen med tilsynsmyndigheden for sundhedspleje). Kvaliteten af plejen vurderes efter en metode, der er udviklet i overensstemmelse med WHO's værktøjskasse for kvalitetsrettigheder. Foranstaltningen skal også tilvejebringe den nødvendige infrastruktur til det nye tilsynssystem bestående af hovedkvarteret og otte regionale afdelinger, herunder lokaler, køretøjer og IT-udstyr.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2024.

Investering 1: Styrkelse af den lokalsamfundsbaserede sociale omsorgskapacitet

I Slovakiet er leveringen af formelle sociale tjenesteydelser skævt i retning af institutionelle boligtjenester, der domineres af store plejefaciliteter frem for mindre lokalsamfundsbaserede faciliteter. Der mangler ambulant behandling.

På grundlag af reform 1 af komponent 13 Integration og finansiering af langtidspleje og sundhedspleje skaldenne investering udvide kapaciteten i lokalsamfundsbaserede pleje- og ambulante faciliteter, gøre det muligt for patienter at blive overført fra store faciliteter til mindre lokalsamfundslignende faciliteter, tilvejebringe yderligere kapacitet til nye modtagere og mindske byrden for uformelle plejere. Navnlig skal der ved opførelse af nye bygninger og renovering af eksisterende bygninger oprettes mindst 2939 vægtede kapacitetsenheder i lokalsamfundsbaserede faciliteter og faciliteter med lav kapacitet inden for sundhedspleje. Desuden skal der oprettes mindst 1024 vægtede kapacitetsenheder i nye ambulante faciliteter med lav kapacitet ved at opføre nye bygninger eller renovere eksisterende bygninger.

Ved bygningsrenoveringer er minimumsmålet at opnå en gennemsnitlig primærenergibesparelse på 30 %.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 2: Udvidelse og fornyelse af efter- og sygeplejekapaciteten

Der mangler lovgivningsmæssig klarhed og kapacitet til efterbehandling af patienter efter hospitalsindlæggelse for at sikre den bedst mulige rehabilitering. Denne mangel bidrager til unødvendig og ineffektiv genhospitalsindlæggelse, som overbebyrder hospitalerne. Der mangler også kapacitet til pleje i hjemmet.

Denne investering skal styrke sundhedskapaciteten for at sikre god efterbehandling af personer i nød, efter at de er løsladt fra hospitalet, og for at udvide den hjemmebaserede sundhedskapacitet. Nærmere bestemt skal der oprettes mindst 650 nye senge efter behandling, der udnytter frigjorte kapaciteter inden for kronisk og akut pleje efter optimeringen af hospitalsnetværket som skitseret i komponent 11 i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan. Derudover skal mindst 91 hjemmeplejeudbydere modtage støtte. Dette omfatter etablering af mindst 11 nye hjemmeplejeudbydere og fuld udrustning af mindst 80 eksisterende udbydere.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet den 30. juni 2026.

Investering 3: Forbedring og genoprettelse af palliativ behandlingskapacitet

Netværket af palliative tjenester til patienter med en dødelig sygdom er utilstrækkeligt og lever ikke op til internationale anbefalinger. Der er mindre end halvdelen af det antal anbefalede ambulante krydderier, der er til rådighed, og deres behandlingskvalitet forringes af deres indretning, samtidig med at de er den foretrukne form for hospitalsindlæggelse for de fleste patienter. Desuden er der betydelige regionale forskelle i tilgængeligheden af tjenester. Der er kun oprettet palliative afdelinger i tre af de otte regioner.

På grundlag af reform 1 af komponent 13 Integration og finansiering af langsigtet social og sundhedsmæssig pleje skal denne investering udvide og forbedre kapaciteten til palliativ pleje på baggrund af manglen på sådanne tjenester i overensstemmelse med strategien for afinstitutionalisering, hvor hjemmepleje og pleje i nærmiljøet prioriteres. Investeringen skal omfatte:

·Etablering af mindst 270 nye palliative plejesenge i lavkapacitetshokrydderier med en gennemsnitlig kapacitet på 20 senge for hvert hospital i underforsynede områder ved at opføre nye krydderier og renovere eksisterende. Palliative afdelinger og plejesenge på hospitaler oprettes ved at genopbygge eksisterende senge, der frigøres som følge af omorganiseringen af hospitalsnetværket.

·Udvidelse og fornyelse af ambulant palliativ pleje ved at oprette mindst 20 nye ambulante hospicer og ved at forny mindst 6 eksisterende. Dette omfatter tilvejebringelse af det nødvendige fysiske og tekniske udstyr.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. september 2025.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 14: Forbedring af erhvervsmiljøet

Slovakiets erhvervsklima har langsomt mistet terræn. Hyppige ændringer af de lovgivningsmæssige rammer og store reguleringsmæssige byrder medfører omkostninger for virksomhederne, dyre og langvarige insolvensprocedurer hindrer omfordeling af ressourcer, og en uigennemsigtig ramme for offentlige indkøb bremser investeringerne og fører til suboptimale offentlige indkøb.

Denne komponent i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan har til formål at foretage forskellige forbedringer af erhvervsklimaet. Foranstaltningerne har til formål at mindske den administrative byrde for virksomhederne, opgradere og digitalisere insolvensreglerne og forbedre procedurerne for offentlige indkøb.

Komponenten bidrager dermed til at efterkomme den landespecifikke henstilling nr. 4 fra 2020 for at sikre et gunstigt erhvervsklima samt til den landespecifikke henstilling nr. 3 fra 2019 ved at tage fat på udfordringerne i forbindelse med offentlige indkøb.

Reform 1: Reduktion af regelbyrden for virksomhederne

En tung administrativ og lovgivningsmæssig byrde har en negativ indvirkning på investeringer og innovation, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Trods regeringens indsats reduceres den administrative byrde ikke nok, og det slovakiske erhvervsmiljø taber langsomt terræn i internationale sammenligninger.

Denne reform skal mindske den administrative byrde for virksomhederne ved at indføre følgende værktøjer: forhåndsevalueringen af planlagt gennemførelseslovgivning for at forhindre uberettiget overregulering en efterfølgende evaluering af effektiviteten af og begrundelsen for en allerede indført forordning 1-in-2-out-reglen, der sikrer, at ny lovgivning ikke øger de administrative omkostninger for virksomhederne; og pakker af individuelle foranstaltninger baseret på interessenthøringer, der er egnede til at forenkle de administrative krav til virksomhederne.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

Reform 2: Harmonisering og digitalisering af insolvensprocedurer

Slovakiets insolvensbehandling er langvarig og dyr. Der mangler passende mekanismer for tidlig varsling, der er ingen specialiserede domstole til behandling af insolvensprocedurer, og manglen på en fuldt digitaliseret arbejdsgang bremser processerne.

Denne reform skal indføre ensartede og digitaliserede insolvens- og rekonstruktionsprocedurer, der forbedrer deres gennemsigtighed, tid og omkostninger. Den skal indføre en forbedret og harmoniseret insolvensramme, herunder tidlige varslingsværktøjer og insolvensspecialisering ved erhvervsdomstole.

Lovgivningen om mekanismer for tidlig varsling træder i kraft den 31. januar 2022. De respektive lovgivningsmæssige ændringer af lov nr. 7/2005 om konkurs og omstrukturering, lov nr. 328/1991 om konkurs og akkord, lov nr. 8/2005 om kuratorer, lov nr. 757/2004 om domstole og lov nr. 371/2004 om Den Slovakiske Republiks domstoles sæde og distrikter træder i kraft senest den 31. marts 2023.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

Reform 3: Procedurer for offentlige indkøb

Kompleksiteten og varigheden af kontrolprocedurerne for offentlige indkøb er fortsat en blokerende faktor for potentielle støttemodtagere. Desuden er der mulighed for at øge anvendelsen af kvalitetsrelaterede kriterier og livscyklusomkostningskriterier. Samtidig skal der sikres passende sikkerhedsforanstaltninger. I en situation med mistillid til offentlige institutioner er offentlige indkøbere nødt til at gøre en større indsats for at genvinde tilliden fra virksomheder, medier og den brede offentlighed. Fordelene ved den hidtidige professionaliseringsindsats er kun langsomt ved at opstå.

Reformen af offentlige indkøb skal forenkle og fremskynde procedurerne, samtidig med at der sikres passende sikkerhedsforanstaltninger. Det har også til formål at forbedre kontrollen ved at digitalisere og automatisere tildelingen og evalueringen af kontrakter. Lovreformen skal regulere både offentlige procedurer, der ligger over grænsen og under grænseværdien, samt procedurer med lav værdi. Procedurerne for offentlige indkøb forenkles og forkortes, kontrolprocedurerne forbedres, og gennemsigtigheden øges, navnlig ved at oprette en fælles, offentlig elektronisk platform for hele udbudsproceduren, herunder for kontrakter under tærskelværdien og kontrakter med lav værdi. Alle ændringer, navnlig som passende sikkerhedsforanstaltninger såsom gennemsigtighedskrav, klageprocedurer og adskillelse af opgaver og kompetencer, skal være i fuld overensstemmelse med EU-retten. For at forbedre anvendelsen af kvalitetskriterier forventes reglerne for grønne offentlige indkøb at blive styrket. Det forventes, at en yderligere styrkelse af anvendelsen af kvalitetskriterier skal opnås ved hjælp af ikkelovgivningsmæssige midler. Foranstaltningen skal fremme yderligere professionalisering af offentlige indkøb ved at opbygge kapaciteten i kontoret for offentlige indkøb. Mere specifikt skal der tilbydes kurser i forskellige formater for at forbedre anvendelsen af — videreformidlede — offentlige udbudsprocedurer.

Reformen af udbudsloven træder i kraft den 31. marts 2022. Den fælles elektroniske platform skal være operationel senest den 30. juni 2023.

Investering 1: Kapacitet til reformer med henblik på at mindske regelbyrden

En hurtig gennemførelse af reformer for at mindske den administrative byrde kræver midlertidig kapacitet, navnlig advokater og analytikere, i de ansvarlige offentlige organer.

Denne investering omfatter derfor midlertidige projektgrupper, der skal udforme og gennemføre reform 1. Det består af juridiske eksperter og analytikere. Der foretages forudgående og efterfølgende evalueringer og anvendelse af 1-in-2-out-reglen. Onlinerapportering af overensstemmelseskontrollen af 1-in-2-out-princippet (virtuel konto) skal bekræfte, at reglen er gennemført i praksis.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

Investering 2: Digitalisering af insolvensprocesser

Manglen på et omfattende digitalt system er en af hovedårsagerne til efterslæbet af insolvensbehandlinger. Det nuværende insolvensregister fungerer i det væsentlige som en forlagsplatform, men giver ikke mulighed for digital sagsbehandling på tværs af involverede aktører. Dette bidrager til langvarige procedurer med negative konsekvenser for erhvervsklimaet og for en effektiv ressourceomfordeling.

Investeringen skal digitalisere insolvensprocedurerne fuldt ud for at afkorte dem og reducere omkostningerne for iværksættere. Dette omfatter digitalisering af likvidation, konkurs, omstrukturering og gældssanering, herunder procedurer forud for insolvens. Forskellige aktører skal være forbundet med det, f.eks. domstole, kreditorer og offentligheden.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 15: Reform af retsvæsenet

I Slovakiet blev der givet udtryk for specifikke betænkeligheder med hensyn til retssystemets generelle integritet, og tilliden til retsvæsenet rangerer dårligt i forhold til andre EU-lande. Korruption udgør fortsat en udfordring, og opfattelsen af korruption er fortsat problematisk.

Denne komponent i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan har til formål yderligere at øge retssystemets effektivitet, integritet og uafhængighed samt bekæmpe korruption. Formålet med reformen af domstolssystemet er at indføre specialisering af dommere og dermed skabe mulighed for bedre og hurtigere retsafgørelser. De investeringer, der er forbundet med reformen af retsvæsenet, har to overordnede mål. Det første mål er at opgradere eksisterende lokaler og opføre eller anskaffe nye lokaler til centrale domstole på det nye domstolssystem. Det andet mål er at investere i analytisk kapacitet, digitale teknologier og elektronikisering af retslige processer for at bidrage til hurtigere tjenester af bedre kvalitet og øget gennemsigtighed i procedurerne og for at mindske mulighederne for korrupt praksis.

Komponenten bidrager til at efterkomme den landespecifikke henstilling 2019.4 og den landespecifikke henstilling 2020.4, nemlig at forbedre effektiviteten og håndtere integritetsproblemer i retssystemet samt at øge indsatsen for at afsløre og retsforfølge korruption og sikre effektivt tilsyn med og håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge.

Reform 1: Omstrukturering af retskortet

Fragmenteringen af Slovakiets retssystem undergraver dets effektivitet. Dommerne er ikke i stand til at specialisere sig i tilstrækkelig grad, hvilket hæmmer retsafgørelsernes effektivitet og kvalitet. Desuden fører systemets heterogenitet til en mangel på gennemsigtighed.

Denne reform skal derfor forbedre retsvæsenets effektivitet og kvalitet. Med henblik herpå skal det omstrukturere domstolssystemet ved at strømline det og derved give mulighed for en større specialisering af dommere inden for straffe-, civil-, handels- og familieret og dermed bane vejen for bedre og hurtigere retsafgørelser. Det skal omfatte et nyt netværk af forvaltningsdomstole og almindelige domstole i første instans (herunder bydomstole), appeldomstole og en øverste forvaltningsdomstol.

Den vigtigste lovgivning til gennemførelse af reformen af retsvæsenet træder i kraft den 31. december 2021. Overgangen af retsvæsenet til et mindre antal domstole og specialiserede dommere skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

Reform 2: Bekæmpelse af korruption og styrkelse af retsvæsenets integritet og uafhængighed

Det høje niveau af opfattet korruption hænger sammen med manglende tillid til retsvæsenet. Et særligt problem er manglen på midler til at retsforfølge korruption og hvidvaskning af penge.

Denne reform omfatter en pakke af lovgivningsmæssige ændringer, der har til formål at forbedre retsvæsenets integritet og uafhængighed og bekæmpe korruption og hvidvaskning af penge mere effektivt. Denne reform gennemføres i overensstemmelse med artikel 19 i TEU for at sikre en effektiv retsbeskyttelse.

At styrke retsvæsenets integritet og uafhængighed:

·Den øverste forvaltningsdomstol oprettes med beføjelse til at fungere som disciplinærdomstol for dommere, anklagere, fogeder, notarer og administratorer (i forbindelse med reform 1).

·Domstolsrådet får flere beføjelser med hensyn til kontrol af dommeres aktiver og juridiske ekspertise. Desuden indføres der et regionalt princip ved valget til domstolsrådet for at sikre en bedre repræsentativitet.

·Valget af dommere til forfatningsdomstolen skal forbedres og gøres mere gennemsigtigt på flere måder, såsom en garanti mod parlamentarisk passivitet i forbindelse med valg af dommere, indførelse af et rotationsprincip for valg af dommere for at mindske risikoen for, at for mange dommere udvælges af et bestemt politisk parti. Der indføres offentlige høringer i forbindelse med valg af centrale dommere (ved forfatningsdomstolen, rigsadvokaten og den særlige anklager).

·Reglerne for udøvelse af advokaterhvervet ændres, herunder en aldersgrænse på 67 år for dommere og 72 år for forfatningsdommere.

For at sikre effektivt tilsyn med og håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge:

·Kontoret for forvaltning af beslaglagte aktiver oprettes sammen med en forbedret retlig ramme, der giver mulighed for en mere effektiv beslaglæggelse og forvaltning af aktiver. Denne foranstaltning er knyttet til indsatsen for at bekæmpe hvidvask af penge i komponent 16 i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan.

At afsløre og retsforfølge korruption:

·Der indføres nye strafbare handlinger, hvis dommere misbruger love, og hvis offentligt ansatte anmoder om eller lover uberettigede fordele.

En del af disse lovgivningsmæssige ændringer var planlagt til den 31. december 2020. Hele lovgivningspakken træder i kraft den 30. september 2021.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2021.

Investering 1: Bygninger til det omorganiserede domstolssystem

Den nye retlige struktur, der er resultatet af reformen af denne komponents 1, Omstrukturering afretskortet, kræver nogle nye bygninger, og de eksisterende retsbygninger kræver gennemgribende renovering eller tilpasning.

Denne investering skal udvide kapaciteten eller opgradere eksisterende eller, hvor det er relevant, opføre eller anskaffe nye egnede lokaler til centrale domstole på det nye domstolssystem. Nærmere bestemt skal mindst 24 909 m² af retsbygningerne opføres eller erhverves, og mindst 111 931 m² af retsbygningerne skal renoveres. Renoveringer skal opnå gennemsnitlige primærenergibesparelser på mindst 30 %. Dette vedrører opførelse, køb og/eller renovering af bygninger i henhold til den reviderede domstolsplan, som omfatter distrikts- og bydomstole, regionale domstole, forvaltningsdomstole i første instans og den øverste forvaltningsdomstol.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Investering 2: Digitalisering og analysekapacitet

Retssystemet har betydelige muligheder for at forbedre anvendelsen af digitale teknologier med henblik på at øge effektiviteten og gennemsigtigheden. Dette omfatter sikring af digitalt og centralt tilgængeligt sagsakter og IT-udstyr ved domstolene.

Denne investering skal yderligere forbedre retsvæsenets effektivitet ved at udstyre det reformerede netværk med udstyr til digital sagsbehandling og ved at oprette de nødvendige systemer. Med henblik herpå oprettes der et elektronisk virksomhedsregister og et elektronisk, centraliseret retsforvaltningssystem. Sidstnævnte skal muliggøre en fuldstændig elektronisk forvaltning af sagsakter. Domstolenes eksisterende data overføres fra eksisterende lokale databaser til det centraliserede retsforvaltningssystem. Det centraliserede retsforvaltningssystem suppleres af en analytisk støtteplatform, der tilvejebringer en digital, søgbar database over retspraksis, som skal hjælpe dommere og fremskynde afgørelser. For så vidt angår IT-udstyr skal investeringen udstyre mindst 6 000 domstolspersonale med bærbare computere, dockingstationer, monitorer og telefoner. Investeringen omfatter også yderligere nødvendig digital infrastruktur for domstole såsom videokonferenceteknologi og trådløst internet.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 16: Bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge, sikkerhed og beskyttelse af befolkningen

Slovakiet rangerer dårligt med hensyn til indikatorer for opfattelsen af korruption og tillid til politiet. Forvaltningen er fragmenteret og har begrænset kapacitet, hvilket hindrer levering af offentlige tjenester og offentlige investeringer, og økonomisk kriminalitet bekæmpes ikke i tilstrækkelig grad.

De vigtigste mål for denne komponent 16 i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan er at styrke indsatsen for at afsløre og retsforfølge korruption, bekæmpe miljøkriminalitet, øge kapaciteten til bekæmpelse af hvidvask af penge, optimere krisestyringen og styrke den administrative kapacitet på forskellige forvaltningsniveauer.

Den bidrager dermed til at følge op på den landespecifikke henstilling 4 fra 2020, navnlig for at sikre effektivt tilsyn med og håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge og sikre et gunstigt erhvervsklima og offentlige tjenester af høj kvalitet. Der tages også fat på den landespecifikke henstilling nr. 4 fra 2019, herunder med hensyn til en øget indsats for at afsløre og retsforfølge korruption.

Reform 1: Mere effektiv bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge

Nye tendenser inden for international organiseret kriminalitet, herunder misbrug af juridiske enheder til hvidvask af penge, lægger pres på Slovakiet for at forbedre sin ramme for bekæmpelse af hvidvaskning af penge med henblik på at forebygge og bekæmpe økonomisk kriminalitet.

Denne reform har til formål at styrke bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og korruption. Det forbedrer de retlige rammer for indefrysning af aktiver, herunder oprettelse af et kontor, der forvalter sådanne aktiver, og politiets kompetence til at kontrollere deres oprindelse. Den indfører også et centralt regnskabsregister.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2022.

Investering 1: Værktøjer og kapacitet til bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge

Bekæmpelsen af korruption og hvidvaskning af penge kræver passende værktøjer, herunder digitale løsninger, og kapacitet.

Denne investering skal tilvejebringe en række værktøjer og kapacitetsopbyggende foranstaltninger til støtte for reform 1. Dette omfatter digitale softwareløsninger til finansielle efterforskninger og til det centrale regnskabsregister. Politiets finansielle efterforskningskapacitet skal styrkes gennem uddannelse og udstyr samt en omorganisering, som skal oprette det nationale center for særlige forbrydelser (NCODK) sammen med de regionale kontorer og analysetjenester under det nationale kriminalitetsagentur (NAKA). Desuden skal der tages skridt til at gøre whistleblowerens kontor fuldt operationelt med henblik på at støtte bekæmpelsen af korruption. Dette omfatter levering af teknisk udstyr.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

Reform 2: Modernisering og opbygning af politistyrkens kapacitet

Politiets strukturer og kapacitet er forældede og mangler specialiserede tjenester, der beskæftiger sig med nye former for kriminalitet og kriminalitetsanalyse. Reformen skal revidere politistyrkens organisation, styrke den analytiske kapacitet og en kriminalitetsteknologitjeneste samt efterforske miljøkriminalitet. Det opretter en kriminalteknisk tjeneste, strafferetlige analyseenheder og en enhed til bekæmpelse af miljøkriminalitet og personale og udruster den på passende vis.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2021.

Investering 2: Udrustning og digitalisering af politistyrken

Utilstrækkelig digitalisering af politistyrken fører til ineffektivitet på flere områder. Omorganiseringen (af reform 2) kræver omskoling, renovering og yderligere udstyr.

Denne investering skal opbygge politiets kapacitet og digitalisere processerne for at gøre den mere effektiv. Der skal tilbydes uddannelse og udstyr til alt personale i de enheder, der er etableret under reform 2 af denne komponent, modernisering og opbygning af politiets kapacitet. Politiske bygninger med et etageareal på mindst 45 000 m² skal renoveres, således at der i gennemsnit opnås en primærenergibesparelse på mindst 30 %, og der skal indkøbes mindst 700 rene køretøjer. Digitaliseringsindsatsen omfatter oprettelse af et automatiseret system for overtrædelser af færdselslovgivningen og en elektronisk procedure for opholdstilladelser.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Reform 3: Optimering af krisestyring

Flere kriser, herunder pandemien, har vist svagheder i kriseresponsmekanismerne.

Denne reform skal optimere krisestyringen og de respektive kapaciteter og sikre en effektiv koordinering af redningstjenesterne. Dette omfatter en klar definition af det integrerede redningssystems beredskabstjenesters roller og samarbejdsordninger, fastlæggelse af fælles procedurer for krisereaktion og en fælles koordineringsmekanisme. Den skal også etablere et netværk af integrerede sikkerhedscentre (se investering 3 i denne komponent, modernisering af brand- og redningssystemet).

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

Investering 3: Modernisering af brand- og redningssystemet

Integreret krisestyring kræver passende infrastruktur til koordinering heraf. Beredskabstjenesternes forældede og fragmenterede kommunikations- og informationsinfrastruktur bremser kriseberedskabet. Dertil kommer, at en del af brandredningsinfrastrukturen er i utilfredsstillende teknisk stand.

Denne investering har til formål at tilvejebringe den nødvendige fysiske og digitale infrastruktur til fuld gennemførelse af reform 3 af denne komponent, optimal krisestyring. Med henblik herpå skal den støtte opførelsen af to nye bygninger med nye integrerede servicecentre samt interoperabel IT-teknologi for alle redningstjenester. Derudover skal der bygges mindst fire nye brandslukningsstationer, og mindst 3 skal renoveres og moderniseres. Renoveringer skal i gennemsnit opnå mindst 30 % primærenergibesparelser.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 4: Strømlining, optimering og styrkelse af den administrative kapacitet på forskellige forvaltningsniveauer

De offentlige investeringer hæmmes af manglende administrativ kapacitet til gennemførelse på flere niveauer. De betydelige investeringer, der er planlagt i planen, indebærer, at der er behov for yderligere at øge kapaciteten til at forvalte disse investeringer. Desuden hæmmes leveringen af tjenesteydelser af fragmenteret forvaltning på kommunalt plan.

Denne reform skal styrke den administrative kapacitet både på lokalt og nationalt plan til at gennemføre reformerne og investeringerne i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan. Med henblik herpå oprettes den nationale gennemførelses- og koordineringsmyndighed for den slovakiske genopretnings- og resiliensplan (NIKA). Loven om genopretnings- og resiliensfaciliteten træder i kraft på tidspunktet for den første betalingsanmodning og afviger på det tidspunkt ikke væsentligt fra beskrivelsen i den endelige slovakiske plan. Et datalagringssystem til registrering og lagring af alle relevante data vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen — opnåelse af delmål og slutmål, data om endelige modtagere, kontrahenter, underleverandører og reelle ejere — bør bekræftes, at det er operationelt senest den 31. december 2021. Slovakiet forelægger en særlig revisionsrapport, der bekræfter effektiviteten af datalagringssystemets funktionaliteter.

Medie- og kommunikationsaktiviteter forventes også at blive støttet. På lokalt plan skal der oprettes mindst 20 fælles servicecentre for at forbedre effektiviteten af leveringen af offentlige tjenester på lokalt plan, navnlig i ugunstigt stillede regioner.

Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten træder i kraft senest den 31. december 2021. Revisionsrapporten, der bekræfter registrets systemfunktioner, skal være afsluttet senest den 31. december 2021. IT-systemet for NIKA skal være funktionsdygtigt senest den 30. september 2022. Der skal være oprettet mindst 20 fælles servicecentre senest den 31. december 2024.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 17: DET DIGITALE SLOVAKIET (ANGIV MOBIL, CYBERSIKKERHED, HURTIGT INTERNET FOR ALLE, DIGITAL ØKONOMI)

Formålet med denne komponent i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan er at opnå betydelige fremskridt i Slovakiet hen imod et digitalt forberedt samfund og en digitalt forberedt økonomi. Dette mål skal nås gennem foranstaltninger, der tager sigte på digitalisering af den offentlige forvaltning og levering af offentlige tjenester, forbedring af cybersikkerheden gennem standardiserede tilgange til forebyggelse og løsning af hændelser på tværs af alle enheder i den offentlige forvaltning, en overordnet strategi for digitale færdigheder og støtte til EU's multinationale projekter og investeringer i forskning og anvendelse af de vigtigste digitale teknologier. Desuden præsenterer komponenten foranstaltninger til digital konnektivitet, som myndighederne har til hensigt at finansiere med midler fra samhørighedspolitikken.

Foranstaltningerne i denne komponent skal bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger til Slovakiet, navnlig med hensyn til digitale færdigheder (landespecifik henstilling 2, 2020) digital omstilling (landespecifik henstilling 3, 2020), erhvervsklima og kvaliteten af offentlige tjenester (landespecifik henstilling 4, 2020), forskning og innovation (landespecifik henstilling 3, 2019) og SMV'ers konkurrenceevne (landespecifik henstilling 3, 2019).

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Etablering af e-forvaltningsløsninger for prioriterede livssituationer

Denne reform skal føre til, at ministeriet for investeringer, regionaludvikling og informatisering (MIRRI) udarbejder og vedtager en investeringsplan for prioriterede "livssituationer" for borgere og virksomheder. Målet er at sætte borgere og virksomheder i stand til administrativt at løse sådanne livssituationer på ét sted hurtigt og nemt.

Investeringsplanen skal identificere 16 prioriterede livssituationer, beskrive processernes nuværende og fremtidige status og angive de investeringstiltag, der skal gennemføres i de administrative enheder og deres informationssystemer. Prioriterede livssituationer udvælges i overensstemmelse med listen over livssituationer, der overvåges af eGov-benchmarket, og under hensyntagen til de livssituationer, der er omfattet af bilag II til forordningen om den fælles digitale portal.

Reformen skal føre til indførelse af en pakke af lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at indføre nye digitale offentlige tjenester i et ensartet design.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

Reform 2: Central forvaltning af IT-ressourcer

Som led i denne reform skal der indføres en central udbudsplatform til indkøb og anvendelse af IT-ressourcer. Disse ressourcer stilles efterfølgende til rådighed til udvikling af informationssystemer i den offentlige forvaltning med det overordnede mål at reducere den tid og de omkostninger, der er forbundet med en sådan udvikling.

IT-ressourcer indkøbes centralt gennem en rammekontrakt, og offentlige forvaltningsenheder har ret til at trække på dem ved hjælp af en central platform, et digitalt marked. Omkostningsreduktioner skal opnås gennem mere effektive indkøb og tildeling af IT-kapacitet.

Platformen indføres i to trin:

-For det første skal der udarbejdes et katalog over IT-ressourcer på grundlag af klare betingelser for støtteberettigelse, under hvilke ressourcer kan registreres i kataloget. Der skal tages hensyn til systemernes sikkerhed, kravene til referencearkitekturen og kvaliteten af tjenester og råvarer.

-For det andet skal disse ressourcer indkøbes af MIRRI med henblik på at stille dem til rådighed i den nødvendige kvalitet og mængde for brugerne.

Platformen skal tilvejebringe en evalueringsfunktion for værdien af IT-investeringer ved at overvåge omkostninger, ansøgninger, transaktioner og afkast.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.

Investering 1: Bedre tjenester for borgere og virksomheder

I direkte forbindelse med reform 1 af denne komponent, der har til formål at skabe e-forvaltningsløsninger for prioriterede livssituationer, skal denne investering bestå i at anvende integrerede e-forvaltningsløsninger til 16 prioriterede livssituationer. Løsningerne udvikles ved hjælp af en fælles platform af IT-værktøjer, der er nødvendige for at opbygge og levere forståelige og brugervenlige digitale tjenester, der dækker livssituationsprocedurens integritet.

Investeringerne skal tage form af efterspørgselsstyrede projekter, der giver en omfattende administrativ løsning på livssituationer med de største fordele. Løsningerne skal indeholde ensartede søgefunktioner, et enkelt sted for levering af tjenester, en mobil version, ensartet design og klar navigation, gnidningsløse overgange gennem livssituationen, et overblik over status for meddelelser om anmodninger og status samt onlinebetalinger. Projektet skal også omfatte integration af løsningerne i den centrale offentlige forvaltningsportal, ændring af de underliggende administrative processer, opgradering af dagsordenssystemer og tilslutning til den centrale middleware og centrale backend.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 2: Digital omstilling af leveringen af offentlige tjenester

Denne investering skal afkorte varigheden af færdiggørelsen af offentlige tjenester ved at optimere og automatisere de administrative processer. Investeringen skal omdanne 34 dele af den offentlige forvaltning ved at lancere en fuldt funktionsdygtig digitaliseret version.

Investeringerne skal tage form af efterspørgselsstyrede projekter med henblik på at ændre myndighedernes processer med det største potentiale for kvalitetsforbedringer eller -besparelser. Der skal opnås besparelser gennem reduktion af driftsomkostninger, procedurefejl, tidsfrister for færdiggørelse eller behov for menneskelige ressourcer. Forbedring af processernes kvalitet og nedbringelse af omkostningerne skal opnås, hvor det er relevant, ved at optimere den relevante lovgivning eller ved at ændre tilrettelæggelsen af aktiviteter og processer.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Reform 3: Styring af den digitale omstilling af økonomien og samfundet

Denne reform skal indføre en ny forvaltningsstruktur for reformer og investeringer i den digitale økonomi ved at inddrage kompetente organer på forskellige niveauer. På politisk plan overvåger regeringsrådet for digitalisering af den offentlige forvaltning og det digitale indre marked som regeringens rådgivnings-, koordinerings- og initiativorgan i spørgsmål vedrørende digitalisering gennemførelsen og gennemførelsen af reformer og projekter inden for den digitale økonomi. På arbejdsniveau skal afsnittet om den digitale dagsorden i MIRRI arbejde på at sikre, at reformer og investeringer gennemføres, og at de fastsatte delmål og mål nås. På vurderingsniveau skal MIRRI's analyseenhed sikre tematisk overensstemmelse mellem interventionerne og prioriteterne i strategiske politikker/dokumenter (RIS3, SACI, 2030 Digital Transformation Strategy for Slovakia). På høringsniveau bistår arbejdsgruppen om den digitale omstilling af Slovakiet sektionen om den digitale dagsorden i MIRRI med at gennemføre reformer og investeringer i den digitale økonomi.

Som led i denne reform vedtager MIRRI et nyt strategidokument — Handlingsplan for Slovakiets digitale omstilling for årene 2023-2026.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 3: Deltagelse i europæiske flerlandeprojekter vedrørende den digitale økonomi

Denne investering skal støtte Slovakiets deltagelse i europæiske flerlandeprojekter. Den foreløbige liste over initiativer er udarbejdet på grundlag af en offentlig eksperthøring, forhåndsbetingelser og projektberedskab. Slovakiet agter at søge finansiering til nogle af disse projekter fra andre kilder, navnlig fra direkte forvaltede EU-programmer (programmet for et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten, Horisont Europa).

Investeringen skal føre til følgende projekter:

-oprettelse af et netværk af europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH) og digitale innovationsknudepunkter (DIH) til støtte for digitaliseringen af slovakiske SMV'er.

-ibrugtagning af en supercomputer til det nationale supercomputercenter.

-deltagelse i to andre europæiske flerlandeprojekter, som skal identificeres på grundlag af en på forhånd fastlagt liste over flerlandeprojekter, som Europa-Kommissionen har fremlagt.

Den sidste milepæl for investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025. Støtten til disse projekter skal fortsætte efter denne frist inden for tidshorisonten for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

Investering 4: Støtte til projekter, der tager sigte på udvikling og anvendelse af digitale topteknologier

Formålet med denne investering er at skabe en støtteordning for virksomheders forskning, udvikling og anvendelse af avancerede digitale teknologier, herunder SMV'er, forskningsinstitutter og offentlige forvaltningsenheder. Der ydes støtte til vellykkede slovakiske projekter under direkte forvaltede programmer, udvalgte IPCEI-projekter eller projekter, der opnår kvalitetsmærket "Seal of Excellence", i overensstemmelse med de gældende regler for finansiering af EU-midler. Desuden kan der også ydes støtte til projekter, der udvælges på nationalt plan. Ud over forsknings-, udviklings- og ansøgningsprojekter kan der ydes støtte til teknologiske institutioner, kompetencecentre, private virksomheder og platforme i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Investeringen skal fokusere på:

-støtte til forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter med et teknologisk modenhedsniveau på 5-8

-støtte til etablering af test- og forsøgsinfrastruktur

-støtte til deltagelse i innovative projekter på europæisk og internationalt plan

-støtte til platforme og kompetencecentre i deres opsøgende aktiviteter og uddannelsesaktiviteter rettet mod digitale færdigheder og kompetencer.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 5: Hurtige tilskud — hackathons

Målet er at skabe et redskab til at stimulere innovative løsninger til at tackle de aktuelle samfundsmæssige udfordringer på en fleksibel og hurtig måde. Dette skal opnås ved at organisere hackathons, der involverer nystartede virksomheder, andre virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter og deres studerende samt andre specialister.

Investeringen skal anvendes til at organisere 17 hackathons over fem år. Omkostningerne omfatter ressourcer til vindende hold, som skal levere deres løsninger til den offentlige forvaltning eller den brede offentlighed.

Arrangøren fastlægger, hvilke emner og problemer der skal behandles af hackathons i samarbejde med de deltagende offentlige forvaltningsorganer.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Reform 4: Standardisering af tekniske og proceduremæssige cybersikkerhedsløsninger (ITVS — Informationsteknologier til offentlig forvaltning)

De nuværende cybersikkerhedskrav i den offentlige forvaltning er forskellige med hensyn til udarbejdelse, kvalitet og klarhed. Individualiserede cybersikkerhedsløsninger fører til højere samlede omkostninger samt tvetydigheder for en række tjenesteoperatører. Desuden er de gældende metodologiske retningslinjer for cybersikkerhed forældede og ikke egnede til formålet i et cybertrusselsmiljø i hastig forandring. Formålet med denne reform er at ajourføre de gældende cybersikkerhedskrav og øge standardiseringen af løsninger for alle enheder i den offentlige forvaltning.

Reformen skal specifikt føre til udvikling af en fælles metodologisk ramme for cybersikkerhed udarbejdelse af en procedurehåndbog for vurdering af cybersikkerhed oprettelse af en central ekspertstøtte til gennemførelse af cybersikkerhedsforanstaltninger definitionen af kategorier af organisationer med henblik på cybersikkerhed definition af grundlæggende krav til cybersikkerhedsbeskyttelse i den offentlige forvaltning.

Det nationale koncept for informatisering af den offentlige forvaltning (NKIVS) fastsætter rammerne for standardisering af cybersikkerhedskrav.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Reform 5: Forbedring af uddannelse og færdigheder inden for cybersikkerhed (ITVS — Informationsteknologier til den offentlige forvaltning)

Det generelle niveau af cybersikkerhedsfærdigheder i den offentlige forvaltning er utilstrækkeligt. Formålet med denne reform er at indføre systematisk livslang læring inden for cybersikkerhed for IT-fagfolk i den offentlige forvaltning.

Reformen skal:

-etablere et program for bevidstgørelse om cybersikkerhed og uddannelse af personale i den offentlige forvaltning, herunder supplerende uddannelse af cybersikkerhedsspecialister (som livslang læring)

-oprette mindst 3 kompetencecentre inden for cybersikkerhed på universiteter med henblik på at spille en rolle inden for uddannelse og yde ekspertise til den offentlige og private sektor

-støtte internationalt samarbejde med relevante internationale ekspertisecentre inden for cybertrusler og hybride trusler

-udvikling af en metode til oprettelse af cybersikkerhedsenheder i offentlige forvaltningsenheder.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Investering 6: Styrkelse af forebyggende foranstaltninger, hurtigere opdagelse og løsning af hændelser (ITVS — Informationsteknologier til den offentlige forvaltning)

Formålet med denne foranstaltning er at udvikle et system for tidlig reaktion inden for cybersikkerhed i den offentlige forvaltning. Den følger op på projekter under det operationelle program for integreret infrastruktur.

Investeringen skal navnlig:

-integrere nye tekniske og teknologiske løsninger i systemet til tidlig reaktion i infrastrukturen til håndtering af cybersikkerhedshændelser

-udvikle en ramme for regelmæssige grundige sikkerhedsrevisioner, sårbarhedsvurderinger og penetrationstest i den overordnede cybersikkerhedsarkitektur

-øge niveauet af teknologisk sikkerhedsudstyr i kritiske infrastrukturanlæg

-udvikle et trusselskatalog og en metode til håndtering af cybersikkerhed

-udvikle en centraliseret tilgang til gennemførelse af sikkerhedspatches.

Som led i forebyggelsen skal det generelle kvalitetsniveau for den fysiske og proceduremæssige sikkerhed af kritisk infrastruktur i den offentlige forvaltning styrkes. Dette skal opnås ved at forbedre processikkerheden, genopbygningen og færdiggørelsen af 54 sikrede områder til informationssystemer for kritisk infrastruktur.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

Reform 6: En strategisk tilgang til uddannelse i digitale færdigheder i samarbejde med repræsentanter for centrale interessenter

Denne reform skal udarbejde en sammenhængende national strategi for udvikling af digitale færdigheder gennem livslang læring, der omfatter mennesker i en produktiv og postproduktiv alder. Strategien udarbejdes af MIRRI i samarbejde med kompetente ministerier og repræsentanter for centrale interessenter.

Strategien skal omfatte en analyse af status for digitale færdigheder i Slovakiet, identifikation af eksisterende hindringer for deres udvikling, en læringsvision for den næste periode samt anbefalinger af foranstaltninger til de offentlige myndigheder med henblik på at forbedre situationen og nå målene. Strategien skal også foreslå et langsigtet bæredygtigt finansierings- og støttesystem for digitale færdigheder og samtidig sigte mod at skabe et attraktivt miljø for at forhindre hjerneflugt og tiltrække udenlandske eksperter og forskere.

Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.

Investering 7: Forbedring af ældres digitale færdigheder og distribution af seniortavler

Andelen af personer i alderen 65-74 år med mindst grundlæggende digitale færdigheder er kun 11 % sammenlignet med EU-gennemsnittet på 24 %. Uddannelse i digitale færdigheder i Slovakiet er stærkt afhængig af arbejdsbaseret læring og/eller arbejdsgiverfinansierede programmer. Som følge heraf har mennesker i den postproduktive alder og dårligt stillede personer generelt mere begrænset adgang til udvikling af digitale færdigheder. Denne kvalifikationskløft har været særlig problematisk i covid-19-perioden. Formålet med denne investering er at løse dette problem gennem et målrettet uddannelsesprogram inden for digitale færdigheder og levering af digitalt udstyr til mindst 105 440 ældre og dårligt stillede personer.

Investeringen skal bestå af:

-et pilotprojekt for 1000 personer med henblik på at vurdere specifikke behov og vurdere den fysiologiske tilstrækkelighed af teknologisk udstyr (tabletter eller alternativer) til ældre og dårligt stillede personer

-kurser for ældre og dårligt stillede personer i form af ansigt til ansigt og e-læring

-udvikling af specialiserede applikationer med tilgængelighedsfunktioner

-levering af subsidieret teknologisk udstyr (tablet eller alternativer) sammen med vouchere til levering af internetadgang.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Ff. Num.

Tilknyttet foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/delmål

Navn

Kvalitative indikatorer (for milepæle)

Kvantitative indikatorer (for mål)

Vejledende tidsplan for færdiggørelse

Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål

Måleenhed

Referencescenarie

Mål

Kvartalet

År

1

17 — det digitale Slovakiet — Reform 1: Etablering af e-forvaltningsløsninger for prioriterede livssituationer

Milepæl

Investeringsplan for prioriterede livssituationer

Offentliggørelse af den prioritetsliste, som MIRRI har godkendt

KVARTAL AF 4

2022

Offentliggørelse af listen over prioriterede elektroniske tjenester, der er godkendt af MIRRI SR, på grundlag af eGOV-benchmarket og under hensyntagen til bilag II til forordningen om den fælles digitale portal

2

17 — det digitale Slovakiet — Reform 1: Etablering af e-forvaltningsløsninger for prioriterede livssituationer

Milepæl

Køreplan for de prioriterede livssituationer

Offentliggørelse af køreplanen

KVARTAL AF 4

2023

Analyse af tjenesternes udformning og identifikation af mangler (køreplan) med henblik på at forbedre dem gennem alle berørte offentlige institutioner

3

17 — det digitale Slovakiet — Reform 2: Central forvaltning af IT-ressourcer

Milepæl

Central platform for anvendelse af IT-ressourcer (digital markedsplads)

Lancering af platformen

KVARTAL AF 4

2023

Ibrugtagning af en platform med værktøjer og politikker for en ny måde at købe og anvende IT-råvarer, ekspertise, brug af cloudtjenester og open source-kode på. Tjenesterne skal indkøbes centralt (rammekontrakt), og brugerne af tjenesterne skal have mulighed for dynamisk at trække på den centrale platform efter behov.

4

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 1: Bedre tjenester for borgere og virksomheder

Mål

Antal e-forvaltningsløsninger, der er udviklet og taget i brug

antal

0

2

KVARTAL AF 1

2025

Indførelse af digitale løsninger i to udvalgte livssituationer med følgende karakteristika: ensartet adgang til søgning efter tjenester et enkelt sted for levering af tjenesteydelser hvis det er relevant, en mobil version ensartet udformning klar sejlads gnidningsløse overgange gennem livssituationen en oversigt over anmodningens status statusmeddelelser og onlinebetalinger. Projektet skal omfatte integration af løsningerne i den centrale offentlige forvaltningsportal, omlægning af forretningsprocesserne i omfattende, opgradering af dagsordenssystemerne og tilslutning til det centrale middleware og centrale backend-systemer. Gennemførelse af de to mest anvendte livssituationer.

5

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 1: Bedre tjenester for borgere og virksomheder

Mål

Antal e-forvaltningsløsninger, der er udviklet og taget i brug

Antal

2

16

KVARTAL AF 2

2026

Fuld gennemførelse af digitale løsninger i 16 udvalgte livssituationer med følgende karakteristika: ensartet adgang til søgning efter tjenester et enkelt sted for levering af tjenesteydelser hvis det er relevant, en mobil version ensartet udformning klar sejlads gnidningsløse overgange gennem livssituationen en oversigt over anmodningens status statusmeddelelser og onlinebetalinger. Projektet skal omfatte integration af løsningerne i den centrale offentlige forvaltningsportal, omlægning af forretningsprocesser i omfattende, opgradering af dagsordenssystemer og tilslutning til det centrale middleware og centrale backend-systemer.

6

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 1: Bedre tjenester for borgere og virksomheder

Milepæl

Platform for udvikling og tilvejebringelse af prioriterede livssituationer

Fuldstændig gennemførelse af platformen

KVARTAL AF 4

2024

Modernisering af platformen frontend, backend og middleware (fælles moduler) om principperne om konfigurerbare lavkodekomponenter, der forvaltes centralt for alle udbydere af offentlige tjenester. Platformen er en forudsætning for indførelsen af e-forvaltningsløsninger i livssituationer.

7

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 2: Digital omstilling af leveringen af offentlige tjenester

Mål

Den digitale omstilling af sektionerne for den offentlige forvaltning

Antal

0

4

KVARTAL AF 4

2024

Fire processer og sektioner i den offentlige forvaltning skal optimeres og automatiseres. Investeringerne skal sigte mod at forbedre kvaliteten af de offentlige tjenester eller forbedre effektiviteten (gennem reduktion af driftsomkostninger, procedurefejl, tidsfrister for færdiggørelse eller krav til menneskelige ressourcer). Dette skal i givet fald opnås ved at ændre lovgivningen eller ved at ændre tilrettelæggelsen af processerne. Dele af den offentlige forvaltning er registreret i det centrale metainformationssystem for offentlig forvaltning i henhold til lov nr. No.575/2001 sml. om tilrettelæggelse af statslige aktiviteter og organisering af den centrale statslige forvaltning.

8

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 2: Digital omstilling af leveringen af offentlige tjenester

Mål

Den digitale omstilling af sektionerne for den offentlige forvaltning

Antal

4

34

KVARTAL AF 2

2026

34 processer og sektioner i den offentlige forvaltning skal optimeres og automatiseres. Investeringerne skal sigte mod at forbedre kvaliteten af de offentlige tjenester eller forbedre effektiviteten (gennem reduktion af driftsomkostninger, procedurefejl, tidsfrister for færdiggørelse eller krav til menneskelige ressourcer). Dette skal i givet fald opnås ved at ændre lovgivningen eller ved at ændre tilrettelæggelsen af processerne. Dele af den offentlige forvaltning er registreret i det centrale metainformationssystem for offentlig forvaltning i henhold til lov nr. No.575/2001 sml. om tilrettelæggelse af statslige aktiviteter og organisering af den centrale statslige forvaltning.

9

17 — det digitale Slovakiet — Reform 3: Styring af den digitale omstilling af økonomien og samfundet

Milepæl

Handlingsplan for den digitale omstilling af Slovakiet for årene 2023-2026

MIRRI's udvikling og vedtagelse

KVARTAL AF 4

2022

MIRRI's vedtagelse af et nyt strategidokument — Handlingsplan for Slovakiets digitale omstilling for årene 2023-2026. Handlingsplanen skal indeholde foranstaltninger til forbedring af Slovakiets digitale resultater, der bygger på strategien for digital omstilling for Slovakiet fra 2030 og bygger på den nuværende køreplan for 2019-2022.

10

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 3: Deltagelse i europæiske flerlandeprojekter vedrørende den digitale økonomi

Mål

Antal digitale innovationsknudepunkter/europæiske digitale innovationsknudepunkter

Antal

0

5

KVARTAL AF 3

2022

Dette mål skal nås ved hjælp af:

1. Opbygning af et netværk bestående af fire europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH'er) i Slovakiet, som skal levere tjenester til virksomheder for at støtte udbredelsen af nye teknologier og innovation. De deltager i det paneuropæiske netværk af europæiske digitale innovationsknudepunkter. Kandidaterne til at oprette de fire EDIH'er blev indstillet i september 2020.

2.Ud over de 4 EDIH'er skal der oprettes mindst ét yderligere center efter en af de to muligheder:

a) EDIH uden finansiel støtte fra programmet for et digitalt Europa, som tildeles kvalitetsmærket "Seal of Excellence" i EF-konkurrencen eller

(b) en lokal DIH, der skal udvælges under den nationale ordning, og som forventes at supplere netværket af eksisterende EDIH'er.

11

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 3: Deltagelse i europæiske flerlandeprojekter vedrørende den digitale økonomi

Milepæl

Udvikling og opførelse af supercomputeren til det nationale supercomputercenter

Idriftsættelse af supercomputeren og indgivelse af en overdragelsesnote

KVARTAL AF 4

2025

Idriftsættelse og ibrugtagning af databehandlingsinfrastrukturen på grundlag af funktionstest og en overdragelsesprotokol.
Investeringen skal finansiere opførelsen af en supercomputer med en ambition om at blive opført på top 10 på den globale Green500-liste over højenergieffektive supercomputere. Nærmere oplysninger om arkitekturen skal specificeres i gennemførlighedsundersøgelsen.

12

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 3: Deltagelse i europæiske flerlandeprojekter vedrørende den digitale økonomi

Mål

Deltagelse i digitale multilandeprojekter fra det foruddefinerede sæt

Antal

0

2

KVARTAL AF 4

2024

Støtte til deltagelse i to digitale multilandeprojekter fra følgende forslag fra Europa-Kommissionen: Sikkerhedsoperationscentre, MediaInvest, europæisk blockchaintjenesteinfrastruktur, EuroQCI, 5G-korridorer, fælles europæisk datainfrastruktur, processorer og halvlederchips, forbundet offentlig forvaltning, Europas genom, digitale færdigheder.

13

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 4: Støtte til projekter, der tager sigte på udvikling og anvendelse af digitale topteknologier

Milepæl

Udformning af støtteordning til udvikling og anvendelse af digitale topteknologier

Iværksættelse af en støtteordning

KVARTAL AF 2

2022

Enheden for gennemførelse af MIRRI for små og mellemstore virksomheder, store virksomheder, private FoU-institutioner, offentlige FoU-institutioner, offentlige FoU-institutioner, herunder den akademiske verden og det slovakiske videnskabsakademi, ikke-statslige organisationer og nonprofitorganisationer, medier, offentlige institutioner, herunder kommuner og andre støtteberettigede ansøgere, opretter og offentliggør en støtteordning til forskning og udvikling af digitale løsninger.

Ordningen skal også fungere som en samfinansieringsmekanisme for projekter, der lykkes direkte forvaltede EU-programmer (et digitalt Europa, Horisont Europa og Connecting Europe-faciliteten). Der gives prioritet til vellykkede projekter baseret på en vurdering af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse foretaget af Europa-Kommissionen. Projekterne skal også vurderes på grundlag af de prioriterede områder, der er defineret i dimension 4 (Slovakiets digitale omstilling) i strategien for intelligent specialisering (RIS3).

14

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 4: Støtte til projekter, der tager sigte på udvikling og anvendelse af digitale topteknologier

Mål

Antal projekter til udvikling og anvendelse af digitale topteknologier

Antal

0

19

KVARTAL AF 4

2024

Støtte udbetalt til 19 projekter inden for udvikling og anvendelse af digitale løsninger under støtteordningen

15

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 4: Støtte til projekter, der tager sigte på udvikling og anvendelse af digitale topteknologier

Mål

Antal projekter til udvikling og anvendelse af digitale topteknologier

Antal

19

41

KVARTAL AF 2

2026

Støtte udbetalt til 41 projekter inden for udvikling og anvendelse af digitale løsninger under støtteordningen

16

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 5: Hurtige tilskud — hackathons

Mål

Antal organiserede hurtige tilskudsarrangementer — hackathons

Antal

0

17

KVARTAL AF 2

2026

Tilrettelæggelse af 17 Hackathons — arrangementer, hvor der skal ydes hurtige tilskud til innovative løsninger på de fleste innovative løsninger på aktuelle samfundsmæssige udfordringer. Arrangementet skal omfatte nystartede virksomheder, andre virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter og deres studerende samt andre specialister.

Vinderhold skal levere deres løsninger til den offentlige forvaltning eller den brede offentlighed.

17

17 — det digitale Slovakiet — Reform 5: Forbedring af uddannelse og færdigheder inden for cybersikkerhed (ITVS — Informationsteknologier til den offentlige forvaltning)

Mål

Antal IT-medarbejdere i den offentlige forvaltning, der er uddannet i cybersikkerhed

Antal

29

600

KVARTAL AF 2

2026

Yderligere 571 IT-eksperter i den offentlige forvaltning er blevet omskolet til cybersikkerhed på niveauet "professionel", "leder" og "IT-leder".

18

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 6: Styrkelse af forebyggende foranstaltninger, hurtigere opdagelse og løsning af hændelser (ITVS — Informationsteknologier til den offentlige forvaltning)

Mål

Antal sikrede IT-systemer i den offentlige forvaltning

Antal

70

1000

KVARTAL AF 4

2024

Sikring af 1000 IT-systemer, der defineres som: værktøjerne i systemet for tidlig varsling (EWS) er integreret i systemet til håndtering af cybersikkerhedshændelser og anvender de nødvendige hardware-/software-elementer, tovejskrypteret kommunikation og afsendelse af advarsler.

19

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 6: Styrkelse af forebyggende foranstaltninger, hurtigere opdagelse og løsning af hændelser (ITVS — Informationsteknologier til den offentlige forvaltning)

Milepæl

Sikkerhedsrevision af ansøgninger i den offentlige forvaltning

Ibrugtagning af nye applikationer eller opdatering af eksisterende applikationer

KVARTAL AF 2

2025

Indførelse af nye eller reviderede revisionsværktøjer til sikring af offentlige IT-applikationers cybersikkerhedssårbarhed. Vurderingen skal foretages ved gennemtrængning af test og ved hjælp af software til sårbarhedsvurdering, mens sikkerhedsauditverifikation altid skal finde sted inden deployering med henblik på verifikation af kritiske sårbarheder.

Informationssystemer, der er en del af kritisk infrastruktur, prioriteres.

20

17 — det digitale Slovakiet — Reform 6: En strategisk tilgang til uddannelse i digitale færdigheder i samarbejde med repræsentanter for centrale interessenter

Milepæl

National strategi for digitale færdigheder

Den slovakiske regerings godkendelse af strategien for digitale færdigheder og offentliggørelse

KVARTAL AF 4

2022

Strategien skal fokusere på personer i den produktive og efterproduktive alder og skal omfatte en analyse af status, en definition af eksisterende hindringer og en vision for uddannelse for den næste periode og for livslang læring i overensstemmelse med OECD's henstillinger fra 2020 samt et forslag til foranstaltninger og anbefalinger til offentlige forvaltninger med henblik på at forbedre status quo og opfylde de fastsatte mål. Foranstaltningerne finansieres fra andre kilder end genopretnings- og resiliensfaciliteten.

21

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 7: Forbedring af ældres digitale færdigheder og distribution af seniortavler

Mål

Antal ældre og dårligt stillede personer, der er uddannet i grundlæggende digitale færdigheder

Antal

0

1000

KVARTAL AF 2

2022

Gennemførelse af et pilotprojekt til validering af de foreslåede aktiviteter og løsninger for at øge digitale færdigheder blandt en stikprøve på 1000 ældre og dårligt stillede personer. Dette skal opnås ved gennemførelse af et uddannelsesprogram efterfulgt af distribution af subventioneret udstyr.

Resultaterne af pilotprojektet skal vurderes og føre til en afgørelse om formen for fortsættelsen af projektet.

22

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 7: Forbedring af ældres digitale færdigheder og distribution af seniortavler

Mål

Antal ældre og dårligt stillede personer, der er uddannet i grundlæggende digitale færdigheder

Antal

1000

105 440

KVARTAL AF 2

2026

Efter pilotprojektet og dets anbefalinger forbedre de digitale færdigheder hos 105 440 ældre og dårligt stillede personer. Dette skal opnås gennem gennemførelse af et uddannelsesprogram og distribution af subventioneret udstyr til hver person.

23

17 — det digitale Slovakiet — Reform 4: Standardisering af tekniske og proceduremæssige cybersikkerhedsløsninger (ITVS — Informationsteknologier til offentlig forvaltning)

Milepæl

Det nationale koncept for informatisering af den offentlige forvaltning (NKIVS) 2021-2030

Vedtagelse og godkendelse af det nationale koncept for informatisering af den offentlige forvaltning ved MIRRI og offentliggørelse

KVARTAL AF 4

2021

Det nationale koncept for informatisering af den offentlige forvaltning (NKIVS) skal fastlægge rammerne for digitale reformer på en synkroniseret måde med genopretnings- og resiliensplanen. De enkelte foranstaltninger og projekter i genopretnings- og resiliensplanen skal gennemføre NKIVS "relevante strategiske opgaver. NKIVS fastlægger rammerne for standardisering af cybersikkerhedskrav. Der vil være behov for yderligere tiltag for at fastsætte de tekniske og proceduremæssige standarder for cybersikkerhed.

KOMPONENT 18: Sunde, bæredygtige og konkurrencedygtige offentlige finanser

Slovakiet står over for store risici for den finanspolitiske holdbarhed som følge af en kombination af en aldrende befolkning, et finanspolitisk uholdbart pensionssystem og en finanspolitisk ramme, der ikke i tilstrækkelig grad tilskynder til finanspolitisk holdbarhed. Desuden udnyttes indtægtspotentialet ved miljø- og ejendomsbeskatning ikke fuldt ud i forhold til andre EU-lande.

Denne komponent i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan skal forbedre de offentlige finansers holdbarhed, soliditet og konkurrenceevne ved hjælp af tre reformelementer, nemlig en pensionsreform, flerårige udgiftslofter og en reform af forvaltningen af offentlige investeringer.

Komponenten bidrager dermed til at efterleve den landespecifikke henstilling 2019.1 for at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, navnlig i pensionssystemet, og til at følge op på den landespecifikke henstilling 2020.1 om at føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre gældsbæredygtighed, når de økonomiske forhold tillader det. Den bidrager også til at gennemføre landespecifikke henstillinger 2020.3 og landespecifikke henstillinger 2019.3 om at fremskynde modne offentlige investeringsprojekter og målrette investeringer på specifikke områder.

Reform 1: Forbedring af pensionssystemets bæredygtighed

Slovakiets offentlige finanser står over for store risici for holdbarheden på både mellemlang og lang sigt. Dette skyldes til dels den hurtige aldring af befolkningen. Ældrekvoten (ved at sammenligne andelen af ældre med andelen af befolkningen, der er i arbejde eller under uddannelse) forventes at blive næsten tredoblet i 2060. Loftet over pensionsalderen forværrer konsekvenserne for den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Desuden er besparelserne i pensionssystemets anden søjle ineffektive og giver et lavt afkast, mens befolkningens bevidsthed er lav.

Pensionsreformen skal forbedre pensionssystemets finanspolitiske holdbarhed på lang sigt. Med henblik herpå skal pensionsalderen kædes sammen med den forventede levetid, og loftet over pensionsalderen skal afskaffes. Den skal desuden sikre retten til en aktuarmæssigt neutral ydelse efter et minimumsantal arbejdsår og indføre en ny standardlivscyklusbaseret opsparingsstrategi i den anden pensionssøjle, hvor der investeres mindre i lavtforrentede obligationer, med en fravalgsmulighed, for at øge effektiviteten af besparelserne i den anden søjle. Den skal også øge gennemsigtigheden ved regelmæssigt at informere folk om deres forventede pensioner.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

Reform 2: Indførelse af flerårige udgiftslofter

Slovakiets mellemfristede budgetramme har ikke været befordrende for tilstrækkelig finanspolitisk disciplin. Slovakiet har ikke formået at føre en kontracyklisk finanspolitik i økonomiske opgangstider. Dette tynger den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt.

Denne reform skal derfor styrke den finanspolitiske disciplin med henblik på at forbedre den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt. Med henblik herpå indføres der bindende flerårige udgiftslofter som et vigtigt redskab til bedre at forfølge konjunkturudjævnende finanspolitikker, forbedre budgetplanlægningen og opnå langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Disse udgiftslofter skal være knyttet til planlagte strukturelle saldi i forbindelse med langsigtede bæredygtighedsmål. Den gennemføres i stabilitetsprogrammet for 2022-2025 i april 2022 for at tage højde for hele budgetcyklussen for 2023.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2021.

Reform 3: Strømlining af offentlige investeringer

Den økonomiske værdi af de fleste offentlige investeringsprojekter, som finansministeriet vurderede, oversteg kun lidt deres omkostninger med et cost-benefit-forhold for projekterne mellem 1.0 og 1.5. Desuden er udnyttelsesgraden for budgettet for offentlige investeringer lav, hvilket tyder på vanskeligheder med budgetplanlægningen og -gennemførelsen. Samtidig mangler investeringsprioriteringen objektive og strømlinede kriterier.

Reformen skal forberede offentlige investeringsprojekter bedre ved konsekvent at anvende princippet om valuta for pengene. Den skal strategisk prioritere investeringsprojekter fra starten og kun budgettere modne projekter. For at nå disse mål skal reformen indføre en ny og harmoniseret metode til forberedelse og prioritering af offentlige investeringsprojekter. Denne metode skal gøre det muligt at udvikle sektorspecifikke projektpipelines og forbedre det gennemsnitlige cost-benefit-forhold for nyudvalgte investeringsprojekter, samtidig med at nøjagtigheden af investeringsbudgettering øges. Investeringsprocessen standardiseres for alle projekter, som evalueres centralt og på et tidligt tidspunkt.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

KOMPONENT 19: REPowerEU

Formålet med REPowerEU-komponenten i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan er at mindske den samlede afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland og øge energisikkerheden. Navnlig forventes investeringerne i energiinfrastruktur sammen med foranstaltninger vedrørende tilladelsesprocesser, bygningers energieffektivitet, nulemissionstransport og fremme af grønne færdigheder at bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og integrere vedvarende energikilder i det slovakiske energimiks hurtigere og mere bredt.

Af de 14 foranstaltninger i det slovakiske REPowerEU-kapitel har otte en grænseoverskridende dimension. De største investeringer med en grænseoverskridende dimension eller en flerlandedimension vedrører modernisering og digitalisering af eltransmissions- og distributionsnet (investering 1) med det formål at opgradere 250 km transmissionslinjer for at bidrage til at opretholde transmissionen af elektricitet produceret ved hjælp af vedvarende energikilder i hele Europa. Foranstaltninger til at øge energieffektiviteten i renoveringer af bygninger, herunder renovering af historiske bygninger eller renovering af enfamiliehusstande, har også en relevant grænseoverskridende dimension, da de forventes at bidrage til at mindske efterspørgslen efter importerede fossile brændstoffer. Foranstaltninger til at øge energieffektiviteten i renoveringer af bygninger (investering 3), herunder renovering af historiske bygninger eller renovering af enfamiliehuse, har også en relevant grænseoverskridende dimension, da de forventes at bidrage til at mindske efterspørgslen efter importerede fossile brændstoffer.

REPowerEU-kapitlet bidrager til at imødekomme henstillinger om at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed samt henstillingen om reduktion af den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og diversificering af energiimport. Navnlig forventes gennemførelsen af REPowerEU-kapitlet gennem temaområde 1 og 2 at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder gennem forenklet netadgang, strømlining og forenkling af tilladelsesprocedurer og administrative procedurer, modernisering af elektricitetssystemet samt tilpasning, fremskyndelse og støtte af bygningsrenoveringer.

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Tematisk område 1: Vedvarende energi og godkendelsesprocesser

Dette tematiske område omfatter to reformer, den første om fremme af bæredygtig energi og den anden om støtte til den grønne omstilling inden for vedvarende energi. Formålet med disse reformer er at forenkle tilladelsesprocedurerne og de administrative procedurer for videreudvikling af vedvarende energikilder, herunder digitalisering af processer og etablering af "særligt egnede" pilotområder, der egner sig til vindenergiudvikling. Reformen omfatter også den nødvendige opgradering af færdigheder og styrkelse af den administrative kapacitet, som begge er nødvendige for at afhjælpe flaskehalse i forbindelse med udbredelsen af vedvarende energikilder.

Formålet med investeringerne er at videreudvikle og modernisere elektricitetstransmissionssystemet og de regionale distributionsnet og dermed gøre det muligt at øge den tekniske kapacitet til en hurtigere integration af små og store vedvarende energikilder i nettet. Investeringen i energidatacentret forventes at gøre det muligt at integrere nye markedsdeltagere i det slovakiske energimarked, navnlig inden for investeringer i vedvarende energi.

Komponent 19 — Reform 1: Fremme af bæredygtig energi

Reformen omfatter seks delforanstaltninger, der har til formål at skabe et miljø, der fremmer en hurtig og effektiv gennemførelse af projekter vedrørende erstatning af fossile brændstoffer inden for vedvarende energi, grøn omstilling og dekarbonisering af Slovakiet. Dette mål kræver strømlining og fremskyndelse af godkendelsesprocedurerne, navnlig med hensyn til udstedelse af miljøtilladelser. Reformen omfatter også en styrkelse af den faglige kapacitet, der er nødvendig for rettidig udstedelse af miljøkonsekvensvurderinger. Reformen forventes at afspejle kravene til og de lovgivningsmæssige behov for moderne teknologier til den grønne omstilling, herunder produktion af vedvarende energi i industrien og husholdningerne, samt støtte udrulningen af andre grønne teknologier, herunder brint, geotermisk energi og bæredygtig biomethan.

C19.R1. Delforanstaltning 1: Lovgivningsmæssige og proceduremæssige ændringer, der fremskynder udstedelsen af miljøtilladelser

Tærskelværdierne i VVM-lovens bilag 8, tabel 2, ændres for at fremskynde VVM-proceduren for geotermisk varme, vind og biomethan. Der skal indføres tidsfrister for screening og obligatoriske VVM-vurderinger for disse teknologier. De nye tærskelværdier i henhold til VVM-loven må ikke være strengere end kravene i VVM-direktivet (2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU). For projekter, der ikke er omfattet af en integreret procedure, er formålet med reformen at forenkle tilladelsesprocessen, fremskynde og strømline godkendelsesprocedurerne ved at ajourføre og sammenkoble eksisterende registre og informationssystemer og styrke godkendelsesmyndighederne.

Gennemførelsen af resultatet af lovændringerne (ny anlægslov, der trådte i kraft den 1. april 2024, den ændrede IPPC-lov den nye VVM-lov) skal sikres ved følgende trin:

1.Det statslige miljøinspektorat (SEI) bliver den myndighed, der er ansvarlig for VVM- og IPPC-tilladelsesprocessen. Den administrative kapacitet, der er nødvendig for at foretage VVM-vurderinger, skal styrkes med mindst 100 medarbejdere og suppleres af en ændring af SEI's organisationsstruktur for at adskille kontrolaktiviteterne fra godkendelsesaktiviteterne og udarbejdelsen af metodologiske dokumenter, der vejleder inspektoratets og dets regionale kontors aktiviteter.

2.I tilfælde af integrerede miljøvurderings- og godkendelsesprocedurer overgår kompetencen til at vurdere hele byggeprojektet og til at udstede byggetilladelsen til VVM-myndigheden. Med henblik herpå gennemføres en ændring af miljøtilladelsesmyndigheden på andet niveau, som udpeges af Den Slovakiske Republiks miljøministerium.

3.I første fase (indtil fjerde kvartal 4 2024) skal der indføres en "tilladelseskøreplan" bestående af lovgivningsmæssige, organisatoriske og administrative ændringer.

4.I anden fase (Q4 2025)træder ny miljølovgivning (vand, luft, affald osv.) i kraft på grundlag af analyserne sammen med organisatoriske ændringer, der fører til oprettelse af en "delvis specialiseret statslig forvaltning" for miljøgodkendelser. Der skal vedtages en ny struktur for den specialiserede statslige forvaltnings funktion indtil fjerde kvartal 4 2025, og det forventes, at finansieringen heraf er bæredygtig på lang sigt.

C19.R1. Delforanstaltning 2: Forbedring af anvendelsen af geotermisk energi

Formålet med denne delforanstaltning er at færdiggøre pasordningen på mindst 60 geotermiske brønde med henblik på at bestemme deres geotermiske potentiale. Delforanstaltningen skal bidrage til at fremskynde investeringer i udnyttelse af geotermisk energi i betragtning af de gunstige geologiske forhold i visse dele af Slovakiet, herunder geotermiske opvarmningsteknologier.

Oplysningerne om geotermiske brønde og faciliteter stilles til rådighed gennem behandling af arkiver og feltværker, og resultatet offentliggøres online på det statslige geologiske instituts onlineplatform Dionyza Stura. Ejere af private brønde kan vælge frivilligt at indsende oplysningerne på platformen. Dette forventes at skabe et centralt adgangspunkt til alle relevante data for mindst 60 geotermiske brønde i hele Slovakiet til offentligheden i fremtiden. Disse oplysninger forventes også at være relevante for geotermiske undersøgelser i naboområderne for alle potentielle investorer. Der udføres ingen boringer under foranstaltningen.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i Q2/2026.

C19.R1. Delforanstaltning 3: Varmepumpeholder

Formålet med denne delforanstaltning er at støtte udrulningen af investeringer i vand-vand-varmepumper. Den skal bidrage til at fremskynde den grønne omstilling og mindske Slovakiets afhængighed af import af fossile brændstoffer, navnlig i betragtning af varmesystemernes store afhængighed af naturgas i Slovakiet.

Delforanstaltningen skal indføre en fritagelse for pligten til at betale en afgift for brug af grundvand til energiforbrug til vand til vand-vand-varmepumper ved ændring af vandlov nr. 364/2004, som var gældende indtil 2014. Ændringen af vandloven skal være i overensstemmelse med den foreslåede VVM-reform under delforanstaltning 1 (reform 1).

Ændringen af vandloven (nr. 364/2004) vedrørende de afgifter, der opkræves af vand-vand-varmepumper, skal være i overensstemmelse med vandrammedirektivet (2000/60/EF). Dette kræver navnlig, at den overordnede prissætningspolitik for vand forbliver for at sikre, at forskellige vandanvendelser yder et passende bidrag til dækning af omkostningerne ved forsyningspligtydelser (artikel 9), og at godkendelsesbeslutningerne også skal sikre tilstrækkelig miljøbeskyttelse (artikel 11, stk. 3i).

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i Q3/2024.

C19.R1. Delforanstaltning 4: Oprettelse af et BAT-center og tilvejebringelse af BAT-referencedokumenter

C19.R1. Delforanstaltning 5: Forberedelse af en vurdering af forløbet for bæredygtig anvendelse og forsyning af biomasse i Slovakiet for perioden 2025-2035

Foranstaltningen har til formål at fremme udviklingen af bæredygtig anvendelse af biomasse til energiformål og vurdere de tilgængelige bæredygtige biomassemængder og -ressourcer i denne henseende.

En evaluering skal vurdere forløbet for bæredygtig anvendelse af biomasse i Slovakiet og dens indvirkning på dræn i arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og biodiversiteten i perioden frem til 2035. Indvirkningen på luftkvaliteten skal vurderes i det omfang, der er til rådighed, og hvis det er relevant, skal vurderingen identificere mangler med hensyn til datatilgængelighed. Vurderingen skal undersøge situationen for beskyttede områder og skovøkosystemer, drivhusgasemissioner i forbindelse med dyrkning, forarbejdning og transport af biomassen og omfatte virkningerne af import af biomasse fra andre lande.

Resultatet af vurderingen af forløbskurverne forventes ikke at øge presset på de beskyttede områder og skovøkosystemer eller skovhugst i nationalparker og beskyttede områder i Slovakiet. Vurderingen skal indeholde anbefalinger som rettesnor for fremtidige biomasseinvesteringer, der finansieres af den slovakiske regering eller EU-midler (såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, modernisering og Samhørighedsfonden).

Den integrerede nationale energi- og klimaplan i henhold til forordning (EU) 2018/1999] skal indeholde henvisninger til og integrere resultaterne af evalueringen, når de foreligger, i ajourføringen og rapporteringen samt i det ajourførte nationale program for bekæmpelse af luftforurening (NAPCP) i henhold til NEC-direktiv (EU) 2016/2284.

Analysen af tilgængelige biomassedata for elektricitet og varme ajourføres en gang om året.

Vurderingen offentliggøres senest i andet kvartal af 2 2025.

C19.R1. Delforanstaltning 6: Udvikling og fremme af produktionen af bæredygtig biomethan, organiske gødningsstoffer og den cirkulære bioøkonomi

På grundlag af resultaterne af det omfattende kort og to teknologikataloger skal Slovakiets potentiale for produktion af biogas og biomethan og den effektive integration af sidstnævnte i nettet defineres. Køreplanen og katalogerne skal definere det georefererede produktionspotentiale for biomethan og nettilslutningspunkter og dermed fremme de bedst egnede steder til opførelse af anlæg og omdannelse af biogasanlæg til biomethan. Kortet skal være tilgængeligt for både privat og offentlig finansiering. Efterfølgende skal der i forbindelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til forordning (EU) 2018/1999 og den bindende tidsramme for ajourføringen heraf indføres en plan med en investeringsplan med henblik på at nå det identificerede nationale potentiale senest i 2030 og 2050.

Komponent 19. Reform 2: Støtte til den grønne omstilling inden for vedvarende energi

Denne reform består af tre delforanstaltninger og en investering med fire deldele. Formålet med denne reform er at fremskynde udbredelsen af nye vedvarende energikilder ved at skabe et mere gunstigt miljø for investeringer i vedvarende energi og bedre udnyttelse af den tilgængelige netkapacitet. Foranstaltningerne i reform 2 bygger også på de reformer og investeringer, der indgår i komponent 1 i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan, navnlig inden for reform af energimarkedet og støtte til vedvarende energikilder.

C19.R2. Delforanstaltning 1: Udvikling af metoder og etablering af "særligt egnede" pilotområder, der egner sig til vindenergiudvikling

Udkastet til metode til etablering af "go-to-områder" for vindkraft, navnlig ved at etablere procedurestrukturen og de relevante standarder for etablering, placering og drift af "go-to-områder", finder anvendelse i første kvartal af 4 2024. Rammelovgivningen for vindenergiudvikling og etablering af "go-to-områder" træder også i kraft senest i andet kvartal af 4 2024. Gennemførelsen af pilotprojektet "go-to-områder" for vindkraft og vedtagelsen af den endelige metode skal være afsluttet senest i andet kvartal af 4 2025.

C19.R2. Delforanstaltning 2: Handlingsplan for Den Slovakiske Republiks nationale brintstrategi og grundforudsætninger for udviklingen af brintøkonomien i Slovakiet

Gennemførelsen af delforanstaltningen skal være afsluttet senest den Q2/2025.

C19.R2. Delforanstaltning 3: Integration af vedvarende energikilder i elnettet

Formålet med delforanstaltningen er at forbedre anvendelsen af den tilgængelige elnetkapacitet og bidrage til en hurtigere udrulning af investeringer i vedvarende energi i Slovakiet. Reformerne i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan fra 2021 har ført til en betydelig stigning i den tilgængelige kapacitet til at forbinde vedvarende energikilder på transmissionsniveau (afslutningen af den såkaldte "stoptilstand" i april 2021). Imidlertid er kun en lille del af den tilgængelige kapacitet blevet brugt til at forbinde operatører af nye anlæg til vedvarende energi i de seneste år.

Delforanstaltningen skal gøre reservationen af kapacitet til tilslutning af vedvarende energikilder til elnettet mindre byrdefuld og mere effektiv gennem de nødvendige lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger. De nye regler og procedurer er bindende for alle tre regionale distributionssystemoperatører på Den Slovakiske Republiks område. Alle vedvarende energikilder skal være omfattet af delforanstaltningen, med undtagelse af små vedvarende energikilder, der ikke kræver kapacitetsreservation i nettet. De nye regler skal navnlig omfatte:

1.mindskelse af hindringerne for tilslutning til nettet gennem tilpasning af reglerne for genfrigivelse af uudnyttet kapacitet og mindst en af følgende: angivelse af tidsfristerne for reservation af netkapacitet finansielle incitamenter, der modvirker, at den tildelte kapacitet ikke udnyttes rettidigt.

2.øget gennemsigtighed i tilslutningsprocessen (herunder tilslutningsbeslutninger) gennem regelmæssigt ajourførte onlineoplysninger om tilgængelig nettilslutningskapacitet, både på transmissions- og distributionssystemoperatørniveau. Gennemsigtighedskravene bør harmoniseres på tværs af alle distributionsselskaber.

3.harmonisering af reglerne for tilslutning af anlæg til vedvarende energi til eldistributionssystemerne på tværs af alle regionale distributionssystemoperatører, navnlig gennem en ensartet procedure for udstedelse af tilladelser til nettilslutning.

4.indførelse af bindende tidsfrister for nettilslutningsprocedurerne for små og lokale vedvarende energikilder.

5.indførelse af yderligere reguleringsmæssige incitamentsmekanismer for DSO'er fra tilsynsmyndigheden for netværksindustrier til at investere i udvikling af distributionsnet med henblik på at støtte integrationen af vedvarende energi i nettet.

Reformen gennemføres senest i Q1/2025.

C19. Investering 1: Modernisering og digitalisering af transmissionssystemer og regionale distributionssystemer

Investering 1 — del 3: bidrager til moderniseringen af elnettene på distributionsniveau i Slovakiet. Denne investering skal navnlig bidrage til at imødekomme den forventede stigning i efterspørgslen efter integration af intermitterende vedvarende energikilder i nettet på specifikke steder for distributionssystemer.

Af det overordnede mål på 521 MW skal mindst 469 MW kumuleret yderligere kapacitet til tilslutning af vedvarende energikilder til distributionsnettene i Slovakiet nås. Investeringerne — såsom opførelse af nye eller udvidelse af eksisterende strækninger, installation af kompensationsanordninger og øget dimensionering eller installation af nye transformere — skal bidrage til at fjerne flaskehalse i nettene med henblik på at maksimere den yderligere tekniske kapacitet til integration af nye vedvarende energikilder.

Gennemførelsen af investering 1 (del 3) skal være afsluttet inden Q2/2026.

Tematisk område 2: Renovering og forvaltning af bygninger

Reform 3: Oprettelse af en database og et system til udveksling af data om bygningers energimæssige ydeevne

Formålet med denne reform er at etablere en fælles digital dataplatform til indsamling, behandling, lagring og udveksling af strukturerede oplysninger om offentlige og private bygningers energimæssige ydeevne i Slovakiet. Formålet med dataplatformen er at give relevante interessenter adgang til bygningsdata og bidrage til at fremskynde og prioritere investeringer i renovering af bygninger, navnlig dem, der har den laveste energimæssige ydeevne.

Platformen skal være det centrale adgangspunkt til alle relevante data for de enkelte bygninger i overensstemmelse med den digitale bygningslogbogsmodel, der er i overensstemmelse med den kommende omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD), og skal sikre integration, interoperabilitet og datadeling med eksisterende nationale bygningsinstallationer (f.eks. matrikelregister) og overførsel til EU's Bygningsobservatorium. Udformningen af platformen og dens sammenkobling med eksisterende databaser samt dataindsamlingsprocessen skal beskrives i en gennemførlighedsundersøgelse, der skal være afsluttet senest i andet kvartal af 4 2023.

En dataindsamling skal være afsluttet senest Q2/2026 for mindst 4 100 offentlige bygninger, der omfatter energiattester og bygningsrenoveringspas med planer for konkrete renoveringsforanstaltninger for hver bygning. Reformen skal også omfatte i) en oplysningskampagne rettet mod ejere af offentlige bygninger for at fremme renoveringer og energibesparelser og ii) oplysnings- og uddannelsesaktiviteter for uafhængige eksperter med ansvar for udarbejdelse af bygningsrenoveringspas.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 2 2026.

Reform 4: Forvaltning af statslige bygninger

Formålet med reformen er at skabe rammerne for en effektiv forvaltning af centralregeringens bygninger, navnlig gennem forbedret energistyring, mere effektiv udnyttelse af de tilgængelige bygninger og strategisk og prioriteret planlægning af bygningsrenoveringer og opførelse.

Reformen skal omfatte udarbejdelse af en strategi for forvaltning af statslige bygninger, som fastlægger værktøjer og processer til i) optimering af centralregeringens bygningsmasse og en mere effektiv anvendelse heraf, at øge energieffektiviteten, opnå energibesparelser og øge anvendelsen af vedvarende energi og miljøvenlige løsninger og iii) at sænke de samlede omkostninger ved brug af bygninger. Strategien skal omfatte en kortlægning af de nuværende lovgivningsmæssige, finansielle og operationelle rammer for statsbygninger og vedtages af regeringen i Q2/2025.

Strategien skal omfatte en undersøgelse med henblik på at kortlægge støtteordninger og -instrumenter for renovering, forslag til optimering heraf, og den skal formulere anbefalinger til gennemgribende renoverings- og energistyringspraksis (såsom anvendelse af kontrakter om energimæssig ydeevne (EPC) og finansielle instrumenter), som offentliggøres senest i Q1/2024.

På grundlag af en køreplan og konklusionerne i strategien skal der med reformen oprettes et centralt koordineringsorgan for centralregeringens administrative bygninger, som navnlig skal sikre ejendomsudvikling og -forvaltning, renoveringspolitikker, udlejnings- og ejerskabspolitik, facilitetsforvaltning og retningslinjer for energistyring. Den centrale koordinator bliver funktionsdygtig senest i fjerde kvartal 2 2026.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 2 2026.

Investering 2: Forbedring af energieffektiviteten i offentlige bygninger

Formålet med investeringen er at reducere energiforbruget i offentlige bygninger gennem hurtige energieffektivitetsforanstaltninger i offentlige bygninger.

Investeringen skal omfatte hurtige energieffektivitetsforanstaltninger i ca. 85 bygninger med et samlet areal på mindst 184 000 m² udvalgt gennem en indkaldelse af anmodninger. Indkaldelsen skal udformes på en sådan måde, at der tages hensyn til de enkelte bygningers behov, og den skal kræve gennemførelse af mindst to af følgende energieffektivitetsforanstaltninger: i) udskiftning af vinduer, ii) energistyring af bygningerne (f.eks. installation af intelligente energimålersystemer, indførelse af energibesparende tilstande, udstyr eller zonestyring i varmesystemet, installation af termostater), iii) modernisering af belysning, iv) tag/attisk varmeisolering. Udbredelse af vedvarende energikilder skal være blandt valgfrie foranstaltninger. Der skal udstedes en energiattest og et renoveringspas som led i indsatsen for at lette en omfattende renovering i fremtiden og indgå i databasen under reform 3 (uden at tælle med i opfyldelsen af målet under reform 3).

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest i Q1/2025.

Investering 3: Renovering af offentlige historiske bygninger og opførte bygninger

Formålet med denne foranstaltning er at opskalere den eksisterende investering 2 i komponent 2 SK-C [C2] -I [I2] i overensstemmelse med artikel 21c, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Investeringen har til formål at forbedre den energimæssige ydeevne og de strukturelle forhold i de historiske og opførte offentlige bygninger. Investeringen skal resultere i yderligere renoverede arealer på historiske og opførte offentlige bygninger på mindst 29 500 m², samtidig med at der i gennemsnit opnås mindst 30 % primærenergibesparelser.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest i Q2/2026.

Investering 4: Støtte til renovering af husstande, der er truet af energifattigdom

Formålet med denne foranstaltning er at bekæmpe energifattigdom ved at støtte renoveringen af enfamiliehuse til sårbare grupper. Personer, der defineres som personer, der er i risiko for energifattigdom, skal f.eks. dække personer, der modtager sociale ydelser til svært handicappede og personer med lav indkomst. Foranstaltningen består af tre delforanstaltninger (to investeringer og en reform).

Støtte til gaskedelanlæg er ikke tilladt under disse investeringer.

Delforanstaltning 1: Let renoveringsordning

Formålet med delforanstaltningen er at støtte en "let renovering" af enfamiliehuse til personer med risiko for energifattigdom gennem en indkaldelse, som kræver gennemførelse af mindst én eller en kombination af følgende foranstaltninger: varmeisolering (herunder udskiftning af vinduer), udskiftning af varme- og VE-installationer. Kontrakterne skal indeholde en bestemmelse om, at familiehuse skal renoveres inden for 12 måneder.

Hvis renoveringsordningen omfatter støtte til biomassekedler, er udskiftning af forældede kul-/oliekedler/biomassekedler med biomassekedler tilladt, hvis de erstattes af højeffektive biomassekedler i en af de to højeste energieffektivitetsklasser i henhold til energimærkningsforordningen, som fyres med piller, briketter og træflis. Udskiftning af forældede gaskedler med biomassekedler er tilladt, hvis de erstattes af højeffektive biomassekedler i en af de to højeste energieffektivitetsklasser i henhold til forordningen om energimærkning, som fyres med pellets. Udskiftning af gaskedler med biomassekedler er ikke tilladt i luftkvalitetszoner med overskridelse af PM10-grænseværdierne.

Ud af det overordnede mål om 3 400 renoveringer af enfamiliehuse skal investeringen resultere i mindst 3 060 renoverede huse, som skal være færdiggjort senest Q3/2025. Kontrakterne forventes at blive underskrevet af miljøministeriet senest den Q3/2024.

Delforanstaltning 2: Omfattende renoveringsordning

Formålet med delforanstaltningen er at støtte 1 600 familier, der er i risiko for energifattigdom, i at foretage en omfattende renovering af deres enfamiliehuse og opnå mindst 30 % af energibesparelserne ved at yde et "supplerende" bidrag, der gør det muligt at medfinansiere 100 % af de støtteberettigede omkostninger under den eksisterende investering 2 i komponent 2 SK-C [C2] -I [I1].

Delforanstaltning 3: Teknisk bistand til støtte for renovering af enfamiliehuse

Formålet med delforanstaltningen er at styrke den tekniske bistand fra det slovakiske miljøagentur til renovering af enfamiliehuse, der skal leveres på stedet til ejere med vægt på familiehuse til personer, der er i risiko for energifattigdom. Yderligere kapacitet på mindst 35 fuldtidsansatte skal styrke netværket af eksisterende regionale kontorer. Samlet set skal den tekniske bistand (i de regionale kontorer og af eksterne eksperter) tilbyde en høring om mulige energieffektivitetsforanstaltninger, bistå med processen for ansøgning om tilskud og, hvis der anmodes herom, udfylde ansøgningen om tilskud samt foretage en personlig inspektion på stedet af renoveringsgenstanden osv.

Det forventes, at der behandles 20 000 støtteansøgninger/høringer.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 2 2026.

Tematisk område 3: Bæredygtig transport

Investering 5: Udvikling af kulstoffattig transportinfrastruktur

Investeringenhar til formål at opskalere den eksisterende foranstaltning under investering 1 i komponent 3 i overensstemmelse med artikel 21c, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Investeringen skal resultere i yderligere 10 km elektriske trolleybuslinjer i Bratislava. Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet inden udgangen af tredje kvartal 2 2026.

Investering 6: Fremme af ren passagertransport

Tematisk område 4: Grønne færdigheder

Reform 6: Færdigheder til grøn omstilling

Formålet med reformen er at ajourføre de nuværende uddannelsesprogrammer, så de afspejler arbejdsmarkedets nuværende behov for grønne færdigheder. Reformen består af tre dele.

Første del omhandler tilpasning af læseplanen for erhvervsskoler på sekundærtrinnet, der fokuserer på at udvikle de grønne færdigheder, der er behov for i de sektorer, der har det største vækstpotentiale, navnlig: vedvarende energikilder og elektromobilitet. Den ajourførte læseplan skal være i overensstemmelse med ESCO-klassifikationen (den europæiske klassifikation af erhverv, færdigheder og kompetencer) af de grønne færdigheder.

Anden del af reformen skal medføre en ændring af kvalifikationsstandarderne for den forberedende uddannelse af lærere på erhvervsskoler på sekundærtrinnet samt ajourføring af lærernes uddannelsesprogrammer. Den nyoprettede uddannelse af lærere og andet undervisningspersonale på erhvervsskoler på sekundærtrinnet skal fokusere på at udvikle undervisningsfærdigheder på følgende områder: vedvarende energikilder og elektromobilitet. Ajourføringen af lærerprogrammet skal afspejle ESCO-klassifikationen af grønne færdigheder (den europæiske klassifikation af erhverv, færdigheder og kompetencer).

Tredje del omhandler udvikling af voksenuddannelsesprogrammer med henblik på erhvervelse eller udvidelse af færdigheder og/eller kvalifikationer inden for de erhverv, hvor der er mangel på faglærte arbejdstagere, eller sektorer, der gennemgår en større omstilling (f.eks. sværindustrien, bilindustrien). Voksenuddannelsesprogrammerne skal fokusere på færdigheder på følgende områder: vedvarende energikilder og elektromobilitet. Uddannelsesprogrammerne udvikles i tæt samarbejde med relevante eksperter.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. december 2024.

Investering 7: skolernes udstyr og uddannelse

Formålet med investeringen er at tilpasse og udstyre skolerne med passende udstyr til teoretisk og praktisk undervisning. Levering af materiel teknisk udstyr samt de nødvendige strukturelle tilpasninger af lokalerne skal ske på 13 erhvervsskoler på sekundærtrinnet for at gennemføre de særlige uddannelsesprogrammer, der fokuserer på vedvarende energikilder eller elektromobilitet.

Anden del af investeringen har til formål at tilbyde uddannelse til underviserne og det professionelle personale på grundlag af det opdaterede uddannelsesprogram for lærere, der skal udvikles under reform 6. Senest i september 2025 skal der tilbydes mindst 180 kurser for lærere og undervisere på sekundærtrinnet med henblik på at levere emner som vedvarende energi og elektromobilitet i skoler (nogle deltagere kan deltage i mere end én uddannelse).

Tematisk område 5: Koordineringskapacitet og kommunikationsstøtte

Desuden skal investeringen støtte den gennemførelseskapacitet og det personale, der er nødvendigt for at koordinere processerne i forbindelse med gennemførelsen af REPowerEU med yderligere 5 fuldtidsansatte og 2 eksternt personale.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest i fjerde kvartal 2 2026.

A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Ff. Num.	Tilknyttet foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for færdiggørelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Mål	Kvartalet	År
1	1 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 1 — lovgivningsmæssige og proceduremæssige ændringer, der fremskynder udstedelsen af miljøtilladelser	Mål	Teknisk bistand til fremskyndelse og forbedring af miljøtilladelsesprocedurernes kvalitet	Offentliggørelse af strategiske organisatoriske ændringer i det slovakiske miljøinspektorat og relevante organer	Antal fuldtidsansatte.	0	115	KVARTAL AF 2	2026	Der ydes teknisk bistand i form af yderligere 115 fuldtidsansatte til gennemførelse af målet om primært at fremskynde miljøtilladelsesprocedurerne for vedvarende energi. Mindst 100 af de 115 ansatte bør arbejde direkte på udstedelse af VVM-tilladelser. Vedtagelse af ændringer i organisationens organisationsstruktur og offentliggørelse af strategiske dokumenter, der vejleder inspektoratets og det regionale kontors aktiviteter.
2	2 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 1 — lovgivningsmæssige og proceduremæssige ændringer, der fremskynder udstedelsen af miljøtilladelser	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige og proceduremæssige ændringer	Bestemmelse i loven om lovens ikrafttræden				KVARTAL AF 2	2025	Tærskelværdierne i VVM-lovens tabel 2, bilag 8, ændres for at fremskynde VVM-vurderingen af geotermisk energi og vindenergi. I stedet for en obligatorisk vurdering kræves der en screeningprocedure efter VVM-loven for installation af individuelle vindmøller på mellem 0.1 og 1 MW inklusive. Den obligatoriske vurdering efter VVM-loven finder kun anvendelse på opførelse af vindmøller på over 1 MW. For geotermisk energi gælder ingen VVM for brønde med en dybde på op til 300 meter og kun en screeningprocedure for brønde på mellem 300 og 500 meter. VVM-loven skal indføre bindende tidsfrister, der kan håndhæves, for alle VVM-tilladelsesprocedurer, som kan variere mellem visse vedvarende teknologier. For alle projekter vedrørende vedvarende energi med undtagelse af vandkraft må en obligatorisk vurdering ikke vare længere end 8 måneder og en screeningvurdering på højst 3 måneder. Lovændringer for al miljølovgivning (vand, luft, affald osv.) træder i kraft sammen med organisatoriske ændringer, der fører til oprettelse af en "delvis specialiseret statslig forvaltning" for miljøgodkendelser.
3	3 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 2 — Forbedring af anvendelsen af geotermisk energi	Mål	"Passportering" af geotermiske brønde		Antal "passporterede" geotermiske brønde	0	60	KVARTAL AF 2	2026	Mindst 60 geotermiske brønde skal være "passportiserede". Den giver offentlig adgang til oplysninger om geotermiske anlæg i Slovakiet. De onlineoplysninger, der offentliggøres på webstedet for Statens Geological Institute Dionyza Stura, skal mindst indeholde følgende oplysninger: lokalisering af brønden, dens dybde, tekniske tilstand, vandparametre og potentiale for geotermisk anvendelse.
4	4 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 3 — Varmepumpestøtte	Milepæl	Ikrafttræden af lovændring af vandlov nr. 364/2004	Bestemmelse i loven om ikrafttræden af vandlov nr. 364/2004				KVARTAL AF 3	2024	Lovændringen skal indføre en fritagelse for pligten til at betale en afgift for brug af grundvand til energianvendelse til vand-vand-varmepumper, idet ændringen af vandlov nr. 364/2004.The skal være i overensstemmelse med den foreslåede VVM-reform under delforanstaltning 1 (reform 1).
5	5 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 4 — Center for bedste tilgængelige teknologi	Mål	Idriftsættelse af centret for den bedste tilgængelige teknologi (BAT) og tilvejebringelse af BAT-referencedokumenter	Oprettelse af et BAT-center og offentliggørelse af BAT-referencedokumenter				KVARTAL AF 4	2025	Idriftsættelsen af det BAT-center, der skal koordinere og sikre indsamling, behandling og udveksling af BAT-information, nye teknologier, herunder områderne cirkularitet i industrielle processer og materialer, industriel dekarbonisering og diversificering af energiforsyningen. Oversatte BAT-dokumenter (BREF) til slovakisk skal offentliggøres og stilles til rådighed for industrien og godkendelsesorganerne for at sikre overgangen til renere industriprocesser.
6	5 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 5 — Forberedelse af en vurdering af forløbet for bæredygtig anvendelse og forsyning af biomasse i Slovakiet for perioden 2025-2035	Milepæl	Vurdering af forløbet for bæredygtig anvendelse af biomasse og forsyning af biomasse i Slovakiet	Offentliggørelse af vurderingen				KVARTAL AF 2	2025	Miljøministeriet færdiggør og offentliggør vurderingen af forløbet for bæredygtig anvendelse af biomasse i Slovakiet og dens indvirkning på dræn i arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, biodiversitet samt luftkvalitet i Slovakiet for perioden frem til 2035. Indvirkningen på luftkvaliteten skal vurderes i det omfang, der er til rådighed, og hvis det er relevant, skal manglerne i datatilgængeligheden identificeres ved evalueringen. Vurderingen skal indeholde anbefalinger som rettesnor for fremtidige biomasseinvesteringer, der finansieres af staten eller EU-midler (såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, modernisering, Samhørighedsfonden). Den integrerede nationale energi- og klimaplan i henhold til forordning (EU) 2018/1999 skal indeholde henvisninger til og integrere resultaterne af evalueringen, når de foreligger, i ajourføringen og rapporteringen samt i det ajourførte nationale program for bekæmpelse af luftforurening (NAPCP) i henhold til NEC-direktiv (EU) 2016/2284.
7	7- REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 6 — Udvikling og fremme af produktionen af biomethan, organisk gødning og den cirkulære bioøkonomi	Milepæl	Udvikling og fremme af produktionen af biomethan, organiske gødningsstoffer og den cirkulære bioøkonomi	Offentliggørelse af køreplanen for cirkulær bioøkonomi, omfattende kort og to teknologikataloger. Bestemmelse om ikrafttrædelsen af lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der fremmer investeringer i biomethan.				KVARTAL AF 4	2025	Køreplanen for den cirkulære bioøkonomi skal indføres med en vurdering af Slovakiets potentiale for produktion af biogas og biomethan og den effektive integration af sidstnævnte i nettet. Køreplanen skal identificere biogasstationer, der er egnede til omdannelse til produktion af biomethan. Omdannelsen skal være omfattet af en VVM-procedure for screening. Dokumentet skal udstikke en kurs for at nå det identificerede nationale potentiale senest i 2030 og 2050. Et sæt lovgivningsmæssige og/eller, hvor det er relevant, ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at fjerne identificerede hindringer for godkendelse og produktion eller injektion af biomethan i nettet og anvendelse af restprodukter fra biomethanplanter som gødningsstoffer, træder i kraft. Det skal undersøges, om det er muligt at anvende biogen CO2. Et omfattende kort over produktionspotentialet for biogas og biomethan, teknologikataloger og en køreplan for cirkulær bioøkonomi, der identificerer passende områder for udviklingen af en cirkulær bioøkonomi, offentliggøres på landbrugsministeriets websted. Kortet skal omfatte indsamling og ajourføring af data om kvaliteten, kvantiteten og den geografiske placering af bioaffald i Slovakiet, der er egnet til energi- og næringsstofudnyttelse. Den skal også omfatte data om nettet af biogas- og biomethananlæg, dets strukturelle tilstand og driftsparametre. Der skal udarbejdes og vedtages to teknologikataloger og et katalog over foranstaltninger.
8	8 — REPowerEU — Reform 2 — delforanstaltning 1 — Udvikling af metoder og 2 pilotområder, der egner sig til vindenergiudvikling	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om "særligt egnede områder" for vedvarende energi og offentliggørelse af udkastet til metode til etablering af "særligt egnede områder"	Bestemmelse i loven om lovens ikrafttræden				KVARTAL AF 4	2024	Ikrafttræden af lovgivning om "go-to-områder", hvorved der indføres specifikke forenklede tilladelses- og nettilslutningsprocedurer for udvikling af anlæg inden for sådanne områder. Offentliggørelse og anvendelse af udkastet til metode til etablering af "go-to-områder", der egner sig til udvikling af vindenergi ("Wind Energy Methodology"). Den indfører ensartede kriterier for udvælgelse og vurdering af områder, der egner sig til vindenergianlæg. Metoden skal også indføre miljømæssige, økonomiske, tekniske og offentlige deltagelses- og nettilslutningskriterier for afgrænsning af "go-to-områder". Metoden udvikles i samarbejde med relevante interessenter, herunder gennem offentlig høring og gennemsigtig dialog.
9	9 — REPowerEU — Reform 2 — delforanstaltning 1 — Udvikling af metoder og etablering af 2 "goto-områder" -pilotområder, der egner sig til vindenergiudvikling	Mål	Etablering af "go-to-områder", der er egnede til vindenergianlæg. Vedtagelse og anvendelse af den endelige metode til fastlæggelse af særligt egnede områder.		MW	0	300	KVARTAL AF 4	2025	Piloten "go-to-områder" for vindenergi skal etableres med en potentiel samlet installeret kapacitet på mindst 300 MW. De særligt egnede pilotområder skal omfatte deres digitale kort (f.eks. vindhastighed og vindkraft, antal vinddage, afstand fra flyvebaner, stødpudezoner, fuglefødezoner, migrationskorridorer osv.) under hensyntagen til de procedurer, der er fastsat i direktivet om vedvarende energi. En miljøgodkendelse efter VVM-loven skal foretages for de særligt egnede områder til projekter og investeringer på dens område med henblik på at forenkle tilladelsesprocedurerne for projekter inden for området. Den endelige metode vedtages og anvendes.
10	10- REPowerEU — Reform 2 — delforanstaltning 2 — Handlingsplan for brint	Milepæl	Offentliggørelse af handlingsplanen for brint	Regeringens vedtagelse af handlingsplanen				KVARTAL AF 2	2024	Handlingsplanen skal fastlægge prioriteterne for udviklingen af et primært økosystem for vedvarende brint i Slovakiet, navnlig ved at analysere de forskellige segmenter af den slovakiske brintøkonomi, navnlig ved at tilpasse udbuddet af og efterspørgslen efter vedvarende brint til EU's lovgivningsmæssige rammer. Handlingsplanen skal fastsætte offentlige finansieringsprioriteter for forskellige segmenter af det slovakiske brintøkosystem og fastsætte tidsfrister for iværksættelse af relevante indkaldelser af finansieringsforslag. Handlingsplanen ledsages af en liste over primær ret, afledt ret og bindende tekniske normer, som skal vedtages for at bringe den i overensstemmelse med EU's retlige rammer.
11	11- REPowerEU — Reform 2 — delforanstaltning 2 — Handlingsplan for brint	Milepæl	Foranstaltninger til fremme af udbredelsen af brint	Ikrafttræden af en række lovgivningsmæssige og andre bindende foranstaltninger				KVARTAL AF 2	2025	Som en del af grundforudsætningerne i handlingsplanen for brint vedtager de slovakiske myndigheder lovgivningsmæssige foranstaltninger, afledte lovgivningsmæssige foranstaltninger og bindende tekniske foranstaltninger til produktion af vedvarende brint, standarder for lagring af brint, industriel og energimæssig anvendelse og til forskellige transportformer. De lovgivningsmæssige foranstaltninger vedtages af Den Slovakiske Republiks Nationalråd. Listen over foranstaltninger baseres på listen over primær lovgivning, afledt ret og bindende tekniske normer, der er ledsaget af handlingsplanen for brint.
12	11 — REPowerEU — Reform 2 — delforanstaltning 3 — Integration af vedvarende energi i elnettet	Milepæl	Foranstaltninger til strømlining og fremskyndelse af tilslutningen af vedvarende energi til nettet	Ikrafttræden af en række obligatoriske foranstaltninger, der tager sigte på fem mål				KVARTAL AF 1	2025	Vedtagelse af følgende foranstaltninger, som er obligatoriske for de nationale myndigheder og netoperatører: 1/lowering hindringer for tilslutning til nettet, herunder gennem tilpasning af reglerne for genfrigivelse af uudnyttet kapacitet og mindst et af følgende: angivelse af tidsfristerne for reservation af netkapacitet indførelse af finansielle incitamenter, der modvirker, at den tildelte kapacitet ikke udnyttes rettidigt 2/measures øget gennemsigtighed i tilslutningsprocessen (herunder tilslutningsbeslutninger) gennem regelmæssigt ajourførte onlineoplysninger om tilgængelig nettilslutningskapacitet og andre relevante oplysninger, både på regionalt distributionssystemoperatør- og transmissionssystemoperatørniveau. Gennemsigtighedskravene bør harmoniseres på tværs af alle distributionsselskaber. 3/harmonisation af regler for tilslutning af anlæg til vedvarende energi til eldistributionssystemerne på tværs af alle regionale distributionssystemoperatører, navnlig gennem en ensartet proces for udstedelse af godkendelser til nettilslutning. 4/adoption af yderligere reguleringsmæssige incitamentsmekanismer for DSO'er fra tilsynsmyndigheden for netværksindustrier til at investere i udvikling af distributionsnet med henblik på at støtte integrationen af vedvarende energi i nettet 5/introduction af bindende tidsfrister for nettilslutningsprocedurerne for små og lokale vedvarende energikilder
13	12 — REPowerEU — Investeringer 1.1.: Modernisering og digitalisering af transmissionssystemet og de regionale distributionssystemer — opgradering af fordelingsstationen	Milepæl	Opgradering af fordelingsstationen	Idriftsættelsen af fordelingsstationen				KVARTAL AF 2	2026	Investeringen skal føre til idriftsættelse af den slovakiske transmissionssystemoperatørs (SEPS) fordelingsstation. Opgraderingen skal omfatte: 1. udskiftning af transformere, herunder forøgelsen af transformationskapaciteten, med mindst 150 MVA. 2. Forlængelse af 400 kV-linjen til fordelingsstationen, som for nylig forbinder den til 400 kV-linjen og fjerner den gamle 220 kV-linje. 3. Fordelingsstationen fjernkontrolleres fra den slovakiske transmissionssystemoperatørs nationale ekspeditionscenter (SEPS). 4. Installation af kompensationsanordninger, hvilket øger evnen til at regulere spændinger i transmissionssystemet.
14	13 — REPowerEU — Investeringer 1.2.: Modernisering og digitalisering af transmissionssystemet og de regionale distributionssystemer — opgradering af transmissionslinjer	Mål	Renoveringsarbejder i Den Slovakiske Republiks transmissionssystem		km	0	225	KVARTAL AF 4	2025	Af det overordnede mål på 250 km, dvs. mindst 225 km, skal transmissionsledningerne moderniseres. Renoveringen er planlagt inden for den slovakiske transmissionssystemoperatørs (SEPS) net, der består af opgraderinger af komponenterne i de elektriske højspændingsledninger.
15	15 — REPowerEU — Investeringer 1.3.: Modernisering og digitalisering af transmissionssystemet og de regionale distributionssystemer — modernisering af distributionssystemerne	Mål	Afslutning af investeringer i modernisering af distributionsnet i Slovakiet		MW	0	469	KVARTAL AF 2	2026	Af det overordnede mål på 521 MW skal mindst 469 MW kumuleret yderligere kapacitet til tilslutning af vedvarende energikilder til distributionsnettene i Slovakiet nås. Projekterne skal navnlig bidrage til at fjerne flaskehalse i nettene og maksimere den yderligere tekniske kapacitet til integration af nye vedvarende energikilder.
16	16 — REPowerEU — Investeringer 1.4.: Modernisering og digitalisering af transmissionssystemet og de regionale distributionssystemer — Energy Data Center	Milepæl	Idriftsættelse af energidatacentret	Idriftsættelse af driften af energidatacentret.				KVARTAL AF 3	2024	Energidatacentret påbegynder sin produktion.
17	17 — REPowerEU — Reform 3: Oprettelse af en database og et system til udveksling af data om bygningers energimæssige ydeevne	Mål	Indsamling af data om energiattester og renoveringspas for offentlige bygninger		Antal	0	4 100	KVARTAL AF 2	2026	Indsamlingen af data vedrørende energiattester og renoveringspas for mindst 4 100 offentlige bygninger, hvoraf mindst 1000 skal have et etageareal på over 2 000 m², skal afsluttes, og dataene skal uploades til den funktionelle nye dataplatform.
18	18 — REPowerEU — Reform 4: Forvaltning af statslige bygninger	Milepæl	Strategi for forvaltning af statslige bygninger	Regeringens vedtagelse af strategien				KVARTAL AF 2	2025	Strategien for centralregeringens bygningsforvaltning skal definere værktøjerne og processerne til optimering af centralregeringens bygningsmasse og en mere effektiv anvendelse heraf at øge energieffektiviteten, opnå energibesparelser og øge anvendelsen af vedvarende energi og miljøvenlige løsninger og iii. at sænke de samlede omkostninger ved brug af bygninger. Strategien skal indeholde en detaljeret oversigt over de nuværende lovgivningsmæssige, finansielle og operationelle rammer for statsbygninger. Strategien skal også omfatte en undersøgelse, der kortlægger støtteordninger og instrumenter for renovering sammen med forslag til optimering af dem, og anbefalinger til gennemgribende renovering og energistyringspraksis, som offentliggøres senest i Q1/2024.
19	19 — REPowerEU — Reform 4: Forvaltning af statslige bygninger	Milepæl	Oprettelse af et centralt koordineringsorgan for centralregeringens administrative bygninger	Ikrafttræden af den relevante bindende retsakt om oprettelse af koordineringsorganet				KVARTAL AF 2	2026	Det centrale koordineringsorgan for centralregeringens administrative bygninger har følgende opgaver: ejendomsudvikling og -forvaltning, renoveringspolitikker, udlejnings- og ejerskabspolitik, facilitetsforvaltning og udstedelse af retningslinjer for energistyring.
20	20 — REPowerEU — Investeringer 2: Forbedring af energieffektiviteten i offentlige bygninger	Mål	Samlet etageareal i bygninger med gennemførte energieffektivitetsforanstaltninger		Areal (m²)	0	184 000	KVARTAL AF 1	2025	Energieffektivitetsinterventioner skal gennemføres i offentlige bygninger, der dækker et samlet areal på mindst 184 000 m², og som udvælges gennem en udbudsindkaldelse. Indkaldelsen skal udformes på en sådan måde, at der tages hensyn til de enkelte bygningers behov, og den skal kræve gennemførelse af mindst to af følgende energieffektivitetsforanstaltninger: i) udskiftning af vinduer, ii) energistyring af bygningen (f.eks. installation af intelligente energimålersystemer, indførelse af energibesparende tilstande, udstyr eller zonestyring i varmesystemet, installation af termostater), iii) modernisering af belysning og iv) tag eller attisk varmeisolering.
21	21 — REPowerEU — Investeringer 3: Renovering af offentlige historiske og opførte bygninger — SCALE UP foranstaltning SK-C [C2] -I [I2]	Mål	Renovering af offentlige historiske bygninger og opførte bygninger		Areal (m²)	93 622	123 122	KVARTAL AF 2	2026	Mindst 29 500 m² yderligere overfladearealer i de historiske og opførte offentlige bygninger renoveres for at nå det endelige mål på mindst 123 122 m² renoverede etagearealer ud af det overordnede mål på 136 785 m² i overensstemmelse med foranstaltning SK-C [C2] -I [I2].
22	22 — REPowerEU — Investeringer 4: Støtte til renovering af husholdninger, der er i risiko for energifattigdom — let renoveringsordning	Mål	Antal renoverede huse tilhørende personer, der er i risiko for energifattigdom		antal	0	3 060	KVARTAL AF 3	2025	Ud af det overordnede mål om 3 400 renoveringer af enfamiliehuse med risiko for energifattigdom skal mindst 3 060 være afsluttet senest i Q3/2025. Hvis biomassekedler er omfattet af ordningen, skal de opfylde DNSH-kravene i overensstemmelse med DNSH-vejledningen (2021/C58/01).
23	23 — REPowerEU — Investeringer 4: Støtte til renovering af husstande med risiko for energifattigdom — supplement til den omfattende renoveringsordning	Mål	Antal kontrakter med personer, der er i risiko for energifattigdom, om renovering af deres huse		antal	0	1 600	KVARTAL AF 2	2026	Der skal indgås 1 600 kontrakter med personer, der er i risiko for energifattigdom, og som giver mulighed for fuld finansiering af den omfattende renoveringsordning i overensstemmelse med foranstaltning SK-C [C2] -I [I1]. Netværket af eksisterende regionale centre under det slovakiske miljøagentur styrkes med yderligere 35 fuldtidsansatte og med bistand fra eksterne eksperter. Det forventes, at der behandles 20 000 støtteansøgninger/høringer.
24	24 — REPowerEU — Investeringer 5: Udvikling af lavemissionstransportinfrastruktur, SCALE UP foranstaltning SK-C [C3] -I [I1.a]	Mål	Længde af ombygget eller opgraderet sporinfrastruktur til ren passagertransport (i vægtede km)		Længde (vægtet km)	49.7	51.7	KVARTAL AF 2	2026	Det samlede antal vejede kilometer. Af den samlede infrastruktur skal investeringen resultere i yderligere 10 km enkeltsporet envejs elektriske trolleybuslinjer.
25	25 — REPowerEU — Investeringer 6: Fremme af miljøvenlig passagertransport, SCALE UP foranstaltning SK-C [C3] -I [I2]	Mål	Antal indkøbt (vægtet) rent passagerrullende materiel		Antal (vægtet)	5	13	KVARTAL AF 1	2026	Af det samlede antal indkøbte rene passagervogne skal mindst 5 yderligere togsæt og 10 sporvogne sættes i drift.
26	26 — REPowerEU — Reform 6: Færdigheder med henblik på den grønne omstilling	Milepæl	Nye uddannelsesmoduler i uddannelsesprogrammer på erhvervsskoler på sekundærtrinnet og et uddannelsesprogram for lærere og voksne	Godkendelse fra Den Slovakiske Republiks ministerium for uddannelse, videnskab, forskning og sport af den ajourførte læseplan for erhvervsskoler på sekundærtrinnet og uddannelsesprogrammet for lærere og voksne				KVARTAL AF 4	2024	Den ajourførte læseplan og lærerprogrammet udarbejdes i overensstemmelse med ESCO-klassifikationen (den europæiske klassifikation af erhverv, færdigheder og kompetencer) af de grønne færdigheder. Den ajourførte læseplan godkendes af erhvervsskoler på sekundærtrinnet, og lærerprogrammet godkendes af Den Slovakiske Republiks ministerium for uddannelse, videnskab, forskning og sport.
27	27 — REPowerEU — Investeringer 7: skoleudstyr og læreruddannelse	Mål	Indretning af skoler til grønne kurser		Antal	0	13	KVARTAL AF 3	2025	13 skoler skal udstyres med og have tilpassede lokaler til teoretisk og praktisk undervisning af elever og undervisningspersonale på sekundærtrinnet.
28	28 — REPowerEU — Investeringer 7: skoleudstyr og læreruddannelse	Mål	Uddannelse af undervisningspersonale		Antal	0	180	KVARTAL AF 3	2025	180 der skal tilbydes uddannelse af lærere og undervisere på sekundærtrinnet inden for vedvarende energikilder og elektromobilitet. En deltager i flere forskellige uddannelsesmoduler tælles flere gange — én gang for hver uddannelses- eller læringsaktivitet.
29	29 — REPowerEU — Investeringer 7: skoleudstyr og læreruddannelse	Mål	3. år ved udgangen af skoleåret 2025/26 og færdiguddannede inden for vedvarende energikilder eller elektromobilitet		Antal	0	565	KVARTAL AF 2	2026	Mindst 5 653. år ved udgangen af skoleåret 2025/26 og færdiguddannede certificeres ved hjælp af en attestering af, at der er gennemført nye moduler inden for vedvarende energikilder og elektromobilitet.
30	30 — REPowerEU — Investeringer 8: Del 1 — Meddelelse om gennemførelse af REPowerEU-kapitlet Skala UP foranstaltning SK-C [C16] -I [I4]	Mål	Antal kommunikationskampagner			0	6	KVARTAL AF 2	2026	Gennemførelse af 6 kommunikationskampagner til støtte for gennemførelsen af REPowerEU's tematiske områder: i) energi og godkendelsesprocesser for vedvarende energikilder II) renovering og forvaltning af bygninger og iii) færdigheder med henblik på den grønne omstilling. Med henblik herpå vedtager NIKA en kommunikationsstrategi, på grundlag af hvilken kommunikationsaktiviteter og -kampagner skal gennemføres. Kommunikationen og koordineringen af REPowerEU-komponenten understøttes af yderligere 8 fuldgyldige medarbejdere ansat af NIKA for perioden mellem fjerde kvartal 3 2023 og andet kvartal 2 2026. Der oprettes et særligt adfærdskommunikationshold i NIKA.

Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger

De anslåede samlede omkostninger i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan udgør 6 408 465 019 EUR.

De anslåede samlede omkostninger til REPowerEU-kapitlet er på 402 717 204 EUR. Navnlig anslås de samlede omkostninger til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21c, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2023/435, til 0 EUR, mens omkostningerne til de øvrige foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet beløber sig til 402 717 204 EUR.

AFSNIT 2: FINANSIEL STØTTE

1.Finansielt bidrag

1.Første foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn
1	1 — vedvarende energikilder og energiinfrastrukturreform 1: Tilpasning af de retlige rammer for elektricitet	Milepæl	Frigivelse af restriktioner for teknisk kapacitet til transmission af elektricitet inden for det slovakiske elektricitetssystem
2	3 — bæredygtig transport — Reform 1: Reform af forberedelsen af investeringsprojekter på transportområdet	Milepæl	Investeringsplan for jernbaneinfrastrukturprojekter
3	3 — bæredygtig transport — Reform 1: Reform af forberedelsen af investeringsprojekter på transportområdet	Milepæl	Metode til udvælgelse, forberedelse og gennemførelse af cykelprojekter
4	8 — forbedring af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater — Reform 4: Reform af forvaltningen af universiteterne	Milepæl	Reformen af de videregående uddannelsesinstitutioners forvaltningssystem
5	8 — forbedring af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater — Reform 5: Koncentration af fremragende uddannelses- og forskningskapacitet	Milepæl	Begynd at samle universiteterne i større enheder
6	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI-finansieringsreformen 2: Reform af organiseringen og finansieringen af ikke-erhvervsmæssige forskningsinstitutioner, navnlig det slovakiske videnskabsakademi	Milepæl	Reform af det slovakiske videnskabsakademi (SaS)
7	10 — tiltrækning og fastholdelse af talent-Investment 4: Fremme af internationalisering i det akademiske miljø	Milepæl	Strategi for internationalisering af universiteter
8	15 — reform af retsvæsenet 2: Bekæmpelse af korruption og styrkelse af retsvæsenets integritet og uafhængighed	Milepæl	Lovpakke til bekæmpelse af korruption og styrkelse af retssystemets integritet og uafhængighed
9	15 — reform af retsvæsenet 1: Reform af retskortet — lovgivning	Milepæl	Definition af et nyt domstolssystem
10	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Reform 2: Modernisering og kapacitetsopbygning af politistyrken	Milepæl	Gennemførelse af organisatoriske ændringer inden for politiet for at gøre afsløring, efterforskning og afsløring af korruption mere effektiv
11	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 4: Styrkelse af den administrative kapacitet på forskellige forvaltningsniveauer — oprettelse af en national gennemførelses- og koordineringsmyndighed	Milepæl	Kontrol af revision: retsgrundlag
12	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 4: Styrkelse af den administrative kapacitet på forskellige forvaltningsniveauer — oprettelse af en national gennemførelses- og koordineringsmyndighed	Milepæl	RRP-datalagringssystem: oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen
13	17 — den digitale slovakiske reform 4: Standardisering af tekniske og proceduremæssige cybersikkerhedsløsninger	Milepæl	Det nationale koncept for informatisering af den offentlige forvaltning (NKIVS) 2021-2030
14	18 — sunde, bæredygtige og konkurrencedygtige offentlige finanser — Reform 2: Indførelse af udgiftslofter	Milepæl	Fastfrysning af udgiftslofter i lov nr. 523/2004 om budgetregler
		Afdragsbeløb	HØJST 458 277 000 EUR

2.Anden foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn
1	2 — renovering af bygninger — Reform 3: Håndtering af bygge- og anlægsaffald	Milepæl	Ændring af affaldsloven
2	5 — tilpasning til klimaændringer — Investeringer 1: Tilpasning af regioner til klimaændringer med fokus på naturbeskyttelse og udvikling af biodiversitet	Mål	Liste over udvalgte projekter for regionerne Muránska Planina og Polonina
3	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — investeringer 1: Fjernelse af hindringer i skolebygninger	Milepæl	Indførelse af definitionen af en standard for debarrierisering, udarbejdelse af en håndbog om debarrierisering og kortlægning af skolernes behov på alle uddannelsesniveauer
4	8 — forbedring af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater — Reform 2: Indførelse af et system med periodisk evaluering af videnskabelig ydeevne	Milepæl	Definition af den ordning med periodisk evaluering af videnskabelige resultater, der blev indført ved lov nr. 172/2005
5	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Reform 1: Reform af forvaltning, evaluering og støtte inden for videnskab, forskning og innovation	Milepæl	Reform af forvaltningen af og støtten til forskning, udvikling og innovation.
6	10 — tiltrækning og fastholdelse af taler- Reform 1: Reform af opholds- og arbejdsmarkedslovgivningen	Milepæl	Lettelse af tilbagevenden til landet og forøgelse af landets tiltrækningskraft for udlændinge med familiemæssig tilknytning
7	10 — tiltrækning og fastholdelse af talent-Reform 1: Reform af opholds- og arbejdsmarkedslovgivningen	Milepæl	Ordning, der definerer en ny kategori af ansøgere om nationalt visum (D).
8	10 — tiltrækning og fastholdelse af taler- Reform 2: Forenkling af ordningen for anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på udøvelse af lovregulerede erhverv	Milepæl	Forenkling af anerkendelsen af uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige kvalifikationer
9	11 — moderne og tilgængelig sundhedsreform 1 Optimering af hospitalsnetværket (FN)	Milepæl	Indførelse af hospitalsnetværket
10	11 — moderne og tilgængelig sundhedspleje — Reform 2 Reform af udarbejdelsen af sundhedsinvesteringsplaner	Milepæl	En prioriteret investeringsplan i overensstemmelse med den metode til evaluering af investeringer, som sundhedsministeriet har vedtaget
11	11 — moderne og tilgængelig sundhedspleje — Reform 5 Reform af den primære sundhedspleje til voksne, børn og unge	Milepæl	Den nye lov om oprettelse af netværket af udbydere af generel pleje og indførelse af zoneinddeling
12	13 — adgang til langtidspleje og sundhedspleje af høj kvalitet — Omstilling af tilsynet med social omsorg og tilvejebringelse af infrastruktur til gennemførelse heraf	Milepæl	Reform af tilsynet med social omsorg
13	14 — forbedring af erhvervsmiljøet — Reform 3: Reform af offentlige indkøb — tilpasning af lovgivningen	Milepæl	Reform af loven om offentlige udbud
14	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Reform 1: Mere effektiv bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af hvidvask af penge	Milepæl	Reformer med henblik på at strømline og forbedre finansielle efterforskninger
15	17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 4: Støtte til projekter, der tager sigte på udvikling og anvendelse af digitale topteknologier	Milepæl	Udformning af støtteordning til udvikling og anvendelse af digitale topteknologier
16	17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 7: Forbedring af ældres digitale færdigheder og distribution af seniortavler	Mål	Antal ældre og dårligt stillede personer, der er uddannet i grundlæggende digitale færdigheder
		Afdragsbeløb	HØJST 814 715 000 EUR

3.Tredje foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn
1	1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Reform 1: Tilpasning af de retlige rammer for elektricitet	Milepæl	Reform af elmarkedet
2	1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Reform 2: De retlige rammer for fremme af vedvarende energikilder	Milepæl	Ramme for støtte til investeringer i nye vedvarende energikilder
3	2 — renovering af bygninger — Reform 1: Harmonisering af støttemekanismer til renovering af familiehuse	Milepæl	Gennemførelsesplan for at mobilisere grøn renovering af familiehuse
4	2 — renovering af bygninger — Reform 1: Forbedring af familiers energieffektivitet	Milepæl	Lancering af støtteordninger til mobilisering af energibesparelser og grøn renovering
5	3 — bæredygtig transport — Reform 3: Intermodal godstransportreform	Milepæl	Koncept og opfordringer til nye støtteordninger
6	3 — bæredygtig transport — Reform 4: Indførelse af nye politikker til langsigtet fremme af alternative brændstoffer i transportsektoren	Milepæl	En ny pakke af foranstaltninger til fremme af alternative fremdrivninger
7	4 — dekarbonisering af industrien — Reform 2: Den konkurrenceprægede ordning for reduktion af drivhusgasemissioner i industrien	Milepæl	Vedtagelse af den industrielle dekarboniseringsordning
8	5 — tilpasning til klimaændringer — Reform 2: Reform af naturbeskyttelse og vandforvaltning på landet	Milepæl	Mere effektiv anvendelse af naturbeskyttelsesforanstaltninger i landskaber i beskyttede områder og revitalisering af vandløb
9	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 1: Sikring af betingelserne for gennemførelse af obligatorisk førskoleundervisning for børn på fem år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra treårsalderen	Mål	Indskrivning i førskoleundervisning for børn på fem år
10	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 1: 1. Sikring af betingelserne for gennemførelse af obligatorisk førskoleundervisning for børn på fem år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra treårsalderen	Milepæl	Indførelse af juridiske ændringer af obligatorisk førskoleundervisning for børn på fem år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra treårsalderen.
11	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 2: Definition af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov for børn og elever og udvikling af en model for støtteberettigede støtteforanstaltninger inden for uddannelse og uddannelse, herunder deres finansieringssystem	Milepæl	Vedtagelse af loven om omdefinering af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov og udarbejdelse af ledsagende metodologisk materiale til undervisningspersonale, specialiseret personale og skoleledere.
12	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 6: Kompenserende foranstaltninger til afbødning af pandemiens konsekvenser for skoleelever på primær- og sekundærtrinnet	Mål	Antal elever, der deltager i undervisningsprogrammer
13	8 — forbedring af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater — Investeringer 1: støtte til universiteternes strategiske udvikling	Milepæl	Der blev afsluttet mindst 2 indkaldelser af forslag til støtte for universiteternes strategiske udvikling
14	8 — forbedring af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater — Reform 1: Ændring i finansieringen af universiteter, herunder indførelse af resultatkontrakter	Milepæl	Indførelse af resultatkontrakter
15	8 — forbedring af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater — Reform 2: Indførelse af et system med periodisk evaluering af videnskabelig ydeevne	Mål	Antal gennemførte evalueringer
16	8 — forbedring af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater — Reform 3: En ny tilgang til akkreditering af videregående uddannelser	Mål	Procentdelen af universiteter anvender til at kontrollere, om interne kvalitetssystemer og studieprogrammer er i overensstemmelse med standarderne
17	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Reform 1: Reform af forvaltning, evaluering og støtte inden for videnskab, forskning og innovation	Milepæl	Udformning af den overordnede nationale FUI-strategi
18	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 1: Fremme af internationalt samarbejde og deltagelse i Horisont Europa-projekter og EIT-projekter	Milepæl	Lancering af indkaldelser af projekter til støtte for slovakiske aktørers deltagelse i Horisont Europa
19	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 2: Støtte til samarbejde mellem virksomheder, den akademiske verden og organisationer for sjældne sygdomme	Milepæl	Lancering af indkaldelser af projekter til støtte for samarbejde mellem virksomheder, den akademiske verden og FoU-organisationer og vouchere
20	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 3: Videnskabelig topkvalitet	Milepæl	Lancering af indkaldelser af forslag til støtte for fremragende forskere
21	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 4: Forskning og innovation med henblik på dekarbonisering af økonomien	Milepæl	Lancering af indkaldelser af tematiske efterspørgselsstyrede projekter til håndtering af udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling
22	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 5: Forskning og innovation med henblik på digitalisering af økonomien	Milepæl	Lancering af indkaldelser af tematiske efterspørgselsstyrede projekter til håndtering af udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling
23	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 4: Styrkelse af den administrative kapacitet på forskellige forvaltningsniveauer — oprettelse af en national gennemførelses- og koordineringsmyndighed	Milepæl	Minimering af gennemførelsesrisikoen ved at oprette et koordinerings-, finans- og gennemførelsesorgan (NIKA) for genopretnings- og resiliensfaciliteten
24	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 2: Udrustning og digitalisering af politiet — fornyelse af bilparken	Mål	Køb af nye køretøjer (10 % af flåden) af elektriske køretøjer og hybridkøretøjer
25	17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 3: Deltagelse i grænseoverskridende europæiske projekter vedrørende den digitale økonomi	Mål	Antal digitale innovationsknudepunkter i Slovakiet/Det Europæiske Digitale Innovationsknudepunkt, der skaber et netværk
26	17 — det digitale Slovakiet — Reform 1: Etablering af e-forvaltningsløsninger for prioriterede livssituationer	Milepæl	Investeringsplan for prioriterede livssituationer
27	17 — det digitale Slovakiet — Reform 3: Styring af den digitale omstilling af økonomien og samfundet	Milepæl	Handlingsplan for den digitale omstilling af Slovakiet for årene 2023-2026
28	17 — det digitale Slovakiet — Reform 6: En strategisk tilgang til uddannelse i digitale færdigheder i samarbejde med repræsentanter for centrale interessenter	Milepæl	National strategi for digitale færdigheder
		Afdragsbeløb	HØJST 814 715 000 EUR

4.Fjerde foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn
1	3 — bæredygtig transport — Reform 1: Reform af forberedelsen af investeringsprojekter på transportområdet	Milepæl	Ændring af jernbaneloven og tilhørende forordninger om transportinfrastrukturparametre
2	3 — bæredygtig transport — Reform 2: Reform af den offentlige personbefordring	Milepæl	Ny lov om offentlig personbefordring
3	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 2: Definition af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov for børn og elever og udvikling af en model for støtteberettigede støtteforanstaltninger inden for uddannelse og uddannelse, herunder deres finansieringssystem	Milepæl	Ikrafttrædelse af omdefineringen af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov
4	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 3: Reform af rådgivnings- og forebyggelsessystemet og sikring af systematisk dataindsamling inden for fremme af mental sundhed for børn, elever og studerende	Milepæl	Ikrafttræden af den lovgivning, der skaber et omfattende rådgivningssystem
5	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 4: Gennemførelse af værktøjer til forebyggelse af skolefrafald og tilpasning af studieprogrammer af F-typen	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige ændringer med henblik på: Udvidelse af muligheden for at erhverve en sekundæruddannelse på første trin i erhvervsrettet grundskoleuddannelse (VET), optimering af NSOV-programmer som reaktion på arbejdsmarkedets behov og tilbud om NSOV-programmer i forhold til målgruppens uddannelsesbehov
6	7 — uddannelse i 21-år- Reform 1: Uddannelsesindhold og -form — reform af læseplaner og lærebøger	Milepæl	Godkendelse af den endelige udgave af den nye læseplan for alle skoler på primær- og sekundærtrinnet i flerårige uddannelsesforløb
7	7 — uddannelse i 21-år- Reform 2: Forberedelse og udvikling af lærere til nyt indhold og nye undervisningsformer	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige ændringer for at styrke kvaliteten af undervisnings- og fagpersonalets færdigheder og motivere dem til livslang faglig udvikling
8	11 — moderne og tilgængelig sundhedspleje — Reform 4 Optimering af netværket for akut sundhedspleje og ny definition af akut sundhedspleje	Milepæl	Ændring af loven om optisk ambulancenetværk og ny definition af akut lægehjælp
9	13 — tilgængelig langsigtet social- og sundhedsbehandling af høj kvalitet — Reform af integration og finansiering af langsigtet social og sundhedsmæssig pleje	Milepæl	Ny lovgivningsmæssig ramme for langsigtet sundhed og palliativ pleje
10	14 — forbedring af erhvervsmiljøet — Reform 1: Reduktion af den reguleringsmæssige byrde for erhvervslivet	Milepæl	indførelse af nye værktøjer til reduktion af regelbyrden: Gennemførelse af "1in-2out" -reglen — indførelse af efterfølgende evaluering af eksisterende forordninger (lovgivningsmæssigt og ikkelovgivningsmæssigt materiale) — indførelse af beskyttelse mod uberettiget overregulering
11	14 — forbedring af erhvervsmiljøet — Reform 3: Reform af offentlige udbud — digitalisering af offentlige indkøbsprocesser	Milepæl	Digitalisering af offentlige indkøbsprocesser gennem en fælles elektronisk platform.
12	14 — forbedring af erhvervsmiljøet — Reform 2: Reform af insolvensreglerne — tilpasning af lovgivningen	Milepæl	Reform af insolvensreglerne
13	15 — reform af retsvæsenet — Reform 1: Reform af retskortet — lovgivning	Milepæl	Indførelsen af det nye domstolsnetværk
14	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Reform 3: Optimering af krisestyring	Milepæl	Ikrafttrædelse af den optimerede krisestyring
15	18 — sunde, bæredygtige og konkurrencedygtige offentlige finanser — Reform 1: Forbedring af pensionssystemets bæredygtighed	Milepæl	Reform af pensionssystemet
		Afdragsbeløb	HØJST 923 828 000 EUR

5.Femte foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn
1	2 — renovering af bygninger — Reform 2: Øget gennemsigtighed og strømlining af Den Slovakiske Republiks Monumentsbestyrelses beslutninger	Milepæl	Metoder til beslutningsprocessen i Den Slovakiske Republiks Monuments Board
2	3 — bæredygtig transport — Reform 2: Reform af den offentlige personbefordring	Milepæl	Gennemførelse af en optimeret køreplan for jernbanetransport
3	4 — dekarbonisering af industrien — Reform 1: Standsning af kulbaseret elproduktion på Nováky kraftværk og omdannelse af OberNitra-regionen	Milepæl	Omstilling væk fra kul i den øvre Nitra-region
4	5 — tilpasning til klimaændringer — Reform 1: Reform af fysisk planlægning	Milepæl	Reformen af arealplanlægningen
5	5 — tilpasning til klimaændringer — Investeringer 1: Tilpasning af regioner til klimaændringer med fokus på naturbeskyttelse og udvikling af biodiversitet	Mål	Boligbebyggelse med private jordejere (i jordareal afviklet i ha)
6	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 5: Støtte til bekæmpelse af segregation i skolerne	Milepæl	Vedtagelse af lovgivningsmæssige ændringer, der indfører definitionen på skoler i lovgivningen og udvikling af metodologisk materiale til gennemførelse af desegregation
7	7 — uddannelse i 21-år- Reform 2: Forberedelse og udvikling af lærere til nyt indhold og nye undervisningsformer	Mål	Procentdel af lærere, der er uddannet specielt i forberedelsen af den nye læseplan, inklusiv uddannelse og digitale færdigheder
8	8 — forbedring af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater — Reform 1: Ændring i finansieringen af universiteter, herunder indførelse af resultatkontrakter	Mål	Resultatkontrakter indgået med offentlige universiteter (i procent)
9	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 3: Videnskabelig topkvalitet	Mål	Antal fremragende forskere, der har modtaget støtte
10	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 6: Finansielle instrumenter til støtte for innovation	Milepæl	Lancering og gennemførelse af finansielle instrumenter til støtte for innovation
11	11 — moderne og tilgængelig sundhedspleje — Reform 3: Centralisering af forvaltningen af de største hospitaler	Milepæl	Oprettelse af et centralt hospitalsledelsesorgan ud fra et organisatorisk, operationelt og økonomisk synspunkt
12	11 — moderne og tilgængelig sundhedspleje — Investeringer 3: Digitalisering på sundhedsområdet	Mål	Navigationssystem til behandling af atrifibrillation i 3 institutioner for hjerte-kar-sygdomme
13	13 — tilgængeligt og langsigtet samfund af høj kvalitet — Sundhedspleje — Reform 1: Tilgængelig og langsigtet sundhedspleje af høj kvalitet — Reform af integration og finansiering af langsigtet social og sundhedsmæssig pleje	Milepæl	Offentliggørelse af begrebet finansiering af sociale tjenesteydelser med henblik på offentlig debat
14	13 — tilgængelig langtidspleje af høj kvalitet — Reform 2: Vurdering af plejebehov	Milepæl	Ensretning af vurderingssystemet
15	13 — tilgængeligt og langsigtet samfund af høj kvalitet — Sundhedspleje — Reform 3: Reform af tilsynet med social omsorg og tilvejebringelse af infrastruktur til gennemførelse heraf	Mål	Oprettelse af et fælles tilsynssystem med hovedkvarter og 8 filialer
16	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 1: Værktøjer og kapacitet til bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge	Milepæl	Tilvejebringelse af den nødvendige infrastruktur til støtte for bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og korruption
17	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 1: Værktøjer og kapacitet til bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge	Mål	Omskoling af politifolk i finansiel efterforskning og analytiske aktiviteter
18	17 — det digitale Slovakiet — Reform 1: Etablering af e-forvaltningsløsninger for prioriterede livssituationer	Milepæl	Køreplan for de prioriterede livssituationer
19	17 — det digitale Slovakiet — Reform 2: Central forvaltning af IT-ressourcer	Milepæl	Central platform for anvendelse af IT-ressourcer (digital markedsplads)
20	19 — REPowerEU — Reform 2 — delforanstaltning 2: Handlingsplan for brint	Milepæl	Offentliggørelse af handlingsplanen for brint
21	19 — REPowerEU — Investeringer 1.4: Modernisering og digitalisering af transmissionssystemet og de regionale distributionssystemer — Energidatacentret	Milepæl	Idriftsættelse af energidatacentret
		Afdragsbeløb	HØJST 597 812 348 EUR

6.Sjette foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer

Relateret foranstaltning (reform eller investering)

Milepæl/delmål

Navn

1

2 — renovering af bygninger — Investeringer 1: Forbedring af familiers energieffektivitet

Mål

Antal renoverede familiehuse, der opnår primærenergibesparelser på mindst 30 %

2

2 — renovering af bygninger — Investeringer 2: Renovering af offentlige historiske bygninger og opførte bygninger

Mål

Samlet areal (m²) af renoverede offentlige historiske bygninger og opførte bygninger, der opnår mindst 30 % af primærenergibesparelserne

3

5 — tilpasning til klimaændringer — Investeringer 1: Tilpasning af regioner til klimaændringer med fokus på naturbeskyttelse og udvikling af biodiversitet

Mål

Retablering af vandløb (i km rehabiliterede vandløb)

4

6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 1: 1. Sikring af betingelserne for gennemførelse af obligatorisk førskoleundervisning for børn på fem år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra treårsalderen

Milepæl

Ikrafttræden af et nyt præskriptivt finansieringssystem for førskoleundervisning baseret på de reelle personale- og driftsomkostninger ved den pågældende facilitet samt opnåelse af indskrivningsprocenten for børn i alderen fire år.

5

7 — uddannelse i 21-år- Reform 1: Uddannelsesindhold og -form — reform af læseplaner og lærebøger

Mål

Oprettelse af et netværk af regionale støttecentre

6

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 2: Støtte til samarbejde mellem virksomheder, den akademiske verden og organisationer for sjældne sygdomme

Mål

Antal samarbejdsprojekter og værdikuponer, der har modtaget støtte

7

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 4: Forskning og innovation med henblik på dekarbonisering af økonomien

Mål

Antal udvalgte projekter, der tackler udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling

8

9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 5: Forskning og innovation med henblik på digitalisering af økonomien

Mål

Antal FUI-projekter, der er udvalgt i henhold til indkaldelser, der tager fat på udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling.

9

10 — tiltrækning og fastholdelse af talenter — Investeringer 1: Støtteværktøjer og bistand til hjemvendte, højt kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande og deres familiemedlemmer og udenlandske studerende på videregående uddannelser, der studerer i Slovakiet

Mål

Antal kvikskranker for integration i Slovakiet

10

10 — tiltrækning og fastholdelse af talent- Investering 3: Stipendier til talentfulde indenlandske og udenlandske studerende

Mål

Antal tildelte stipendier til talentfulde studerende.

11

11 — moderne og tilgængelig sundhedspleje — Investering 2 Nyt hospitalsnet — opførelse, genopbygning og udstyr

Milepæl

Udbud vedrørende opførelse og genopbygning af hospitaler

12

13 — tilgængelig langtidspleje af høj kvalitet — Investeringer 1: Styrkelse af den lokalsamfundsbaserede sociale omsorgskapacitet

Mål

Styrkelse af kapaciteten i lokalsamfundsbaserede boligtjenester og sundhedsrelaterede lavkapacitetsfaciliteter (indikator: mindste antal oprettede pladser)

13

13 — tilgængelig langtidspleje af høj kvalitet — Investeringer 1: Styrkelse af den lokalsamfundsbaserede sociale omsorgskapacitet

Mål

Udvidelse af kapaciteten til ambulant behandling (indikator: mindste antal oprettede pladser)

14

14 — forbedring af erhvervsmiljøet — Investeringer 1: Reduktion af den reguleringsmæssige byrde for erhvervslivet

Milepæl

Reduktion af den administrative byrde for iværksættere

15

14 — forbedring af erhvervsklimaet — Investeringer 2: Digitalisering af insolvensprocesser

Mål

En enkelt fuldt digitaliseret insolvensprocedure er fuldt ud operationel.

16

15 — reform af retsvæsenet — Investeringer 2: Støtteinstrumenter til reform af retskortet — handelsregistret og det centraliserede system for forvaltning af retsvæsenet

Milepæl

Udvikling og overdragelse af et IT-system — Virksomhedsregister

17

16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 2: Udrustning og digitalisering af politistyrken — uddannelse og udstyr

Mål

Uddannelse og udstyr i forbindelse med politireformen er indført

18

16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 2: Udrustning og digitalisering af politiet — genopbygning af bygninger

Milepæl

Omfanget af det renoverede etageareal i politiets bygninger for at reducere bygningers energiintensitet (i m²)

19

16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 2: Udrustning og digitalisering af politistyrken — nyt informationssystem til registrering af udlændinge (IS ECU)

Milepæl

Elektronisk behandling af opholdstilladelser for at forenkle procedurerne for offentligheden

20

16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 4: Styrkelse af den administrative kapacitet på forskellige forvaltningsniveauer — oprettelse af fælles servicecentre

Mål

Oprettelse af fælles servicecentre.

21

17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 1: Bedre tjenester for borgere og virksomheder

Milepæl

Platform for udvikling og tilvejebringelse af prioriterede livssituationer

22

17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 2: Digital omstilling af leveringen af offentlige tjenester

Mål

Den digitale omstilling af sektionerne for den offentlige forvaltning

23

17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 3: Deltagelse i grænseoverskridende europæiske projekter vedrørende den digitale økonomi

Mål

Deltagelse i digitale multilandeprojekter fra det foruddefinerede sæt

24

17 — det digitale Slovakiet — investeringer 6: Styrkelse af forebyggende foranstaltninger, hurtigere opdagelse og løsning af hændelser (ITVS — Informationsteknologier til den offentlige forvaltning)

Milepæl

Antal sikrede IT-systemer i den offentlige forvaltning

25

17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 4: Støtte til projekter, der tager sigte på udvikling og anvendelse af digitale topteknologier

Mål

Antal projekter til udvikling og anvendelse af digitale topteknologier

26

19 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 3: Varmepumpestøtte

Milepæl

Ikrafttræden af lovændring af vandlov nr. 364/2004

27

19 — REPowerEU — Reform 2 — delforanstaltning 1: Udvikling af metoder og 2 pilotområder, der egner sig til vindenergiudvikling

Milepæl

Ikrafttræden af lovgivning om "særligt egnede områder" for vedvarende energi og offentliggørelse af udkastet til metode til etablering af "særligt egnede områder"

28

19 — REPowerEU — Reform 2 — delforanstaltning 3: Integration af vedvarende energikilder i elnettet

Milepæl

Foranstaltninger til strømlining og fremskyndelse af tilslutningen af vedvarende energi til nettet

29

19 — REPowerEU — Reform 6: Færdigheder med henblik på den grønne omstilling

Milepæl

Nye uddannelsesmoduler i uddannelsesprogrammer på erhvervsskoler på sekundærtrinnet og et uddannelsesprogram for lærere og voksne

 

 

Afdragsbeløb

HØJST 1 005 600 254 EUR

7.Syvende støtte (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn
1	3 — bæredygtig transport — investeringer 2: Fremme af ren passagertransport	Mål	Antal indkøbt (vægtet) rent passagerrullende materiel
2	4 — dekarbonisering af industrien — Investeringer 2: Sikring af, at det slovakiske miljøinspektorat i forbindelse med dekarbonisering fungerer	Milepæl	Kapacitetsforøgelse af investeringer i det slovakiske miljøinspektorat
3	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 4: Gennemførelse af værktøjer til forebyggelse af skolefrafald og tilpasning af studieprogrammer af F-typen F	Mål	Andel af erhvervsuddannelsesprogrammer på første trin (NSOV), der er optimeret som reaktion på arbejdsmarkedets behov
4	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — investeringer 1: Fjernelse af hindringer i skolebygninger	Mål	Fjernelse af arkitektoniske barrierer for større skoler på sekundærtrinnet
5	10 — tiltrækning og fastholdelse af talent- Investering 1: Støtteværktøjer og bistand til hjemvendte, højt kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande og deres familiemedlemmer og udenlandske studerende på videregående uddannelser, der studerer i Slovakiet	Mål	Antal udlændinge, der benytter IOM's migrationsinformationscenter
6	11 — moderne og tilgængelig sundhedspleje — Reform 3 Centralisering af ledelsen af de største hospitaler	Mål	Antal hospitaler, der er involveret i det centrale forvaltningssystem
7	11 — moderne og tilgængelig sundhedspleje — Investering 4 Opførelse og rehabilitering af ambulancestationer (Ambulance Services)	Mål	Antal konstruerede eller rekonstruerede ambulancestationer
8	12 — menneskelig, moderne og tilgængelig mental sundhed — Reform 1: Koordineret tværministerielt samarbejde og regulering	Milepæl	Oprettelse af to koordineringsenheder for mental sundhed
9	12 — menneskelig, moderne og tilgængelig mental sundhed — investeringer 6: Oprettelse af et register over psykodiagnostiske metoder	Mål	Antal registrerede og standardiserede psykodiagnostiske metoder
10	12 — menneskelig, moderne og tilgængelig mental sundhed — investeringer 8: Uddannelse i mental sundhed for personalet	Mål	Antal ansatte i sundhedssektoren, der er uddannet i mental sundhed
11	13 — tilgængelig langvarig social- og sundhedsbehandling af høj kvalitet — Udvidelse og genoprettelse af efter- og sygeplejerskekapacitet	Mål	Udvidelse og fornyelse af hjemmeplejeudbydere (indikator: antal støttede udbydere)
12	13 — tilgængelig langvarig social- og sundhedsbehandling af høj kvalitet — Udvidelse og genoprettelse af palliativ behandlingskapacitet	Mål	Udvidelse og fornyelse af det mobile netværk af krydderier (indikator: antal nye og genopbyggede leverandører)
13	14 — forbedring af erhvervsmiljøet — Investeringer 1: Kapacitet til reformer med henblik på at mindske regelbyrden	Milepæl	1in-2out-reglen, forhåndsevaluering for at forhindre overregulering og efterfølgende evalueringer af eksisterende forordning
14	17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 1: Bedre tjenester for borgere og virksomheder	Mål	Antal e-forvaltningsløsninger, der er udviklet og taget i brug
15	17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 6: Styrkelse af forebyggende foranstaltninger, hurtigere opdagelse og løsning af hændelser	Milepæl	Sikkerhedsrevision af ansøgninger i den offentlige forvaltning
16	19 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 1: Lovgivningsmæssige og proceduremæssige ændringer, der fremskynder udstedelsen af miljøtilladelser	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningsmæssige og proceduremæssige ændringer
17	19 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 5: Forberedelse af en vurdering af forløbet for bæredygtig anvendelse og forsyning af biomasse i Slovakiet for perioden 2025-2035	Milepæl	Vurdering af forløbet for bæredygtig anvendelse af biomasse og forsyning af biomasse i Slovakiet
18	19 — REPowerEU — Reform 2 — delforanstaltning 2 — Handlingsplan for brint	Milepæl	Foranstaltninger til fremme af udbredelsen af brint
19	19 — REPowerEU — Reform 4: Forvaltning af statslige bygninger	Milepæl	Strategi for forvaltning af statslige bygninger
20	19 — REPowerEU — investering 2: Forbedring af energieffektiviteten i offentlige bygninger	Mål	Samlet etageareal i bygninger med gennemførte energieffektivitetsforanstaltninger
		Afdragsbeløb	HØJST 693 517 408 EUR

8.Ottende foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn
1	5 — tilpasning til klimaændringer — Investeringer 1: Tilpasning af regioner til klimaændringer med fokus på naturbeskyttelse og udvikling af biodiversitet	Mål	Boligbebyggelse med private jordejere (i jordareal afviklet i ha)
2	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 2: Definition af begrebet særlige uddannelsesmæssige behov for børn og elever og udvikling af en model for støtteberettigede støtteforanstaltninger inden for uddannelse og uddannelse, herunder deres finansieringssystem	Mål	Antal uddannede lærere og specialiseret personale
3	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 5: Støtte til bekæmpelse af segregation i skolerne	Milepæl	Ikrafttræden af den lovgivningsmæssige definition af segregation i skolerne
4	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 5: Støtte til bekæmpelse af segregation i skolerne	Mål	Procentdel af skoler, der anvender standarder for desegregation, der stammer fra den vedtagne metode
5	7 — uddannelse i 21-år- Reform 1: Uddannelsesindhold og -form — reform af læseplaner og lærebøger	Mål	Grundskoler, der gennemfører den nye læseplan (i procent)
6	7 — uddannelse i 21-år- Reform 1: Uddannelsesindhold og -form — reform af læseplaner og lærebøger	Mål	Indførelse af en online matura (afsluttende eksamen for kandidater fra gymnasiale uddannelser)
7	7 — uddannelse i det 21. århundrede — investeringer 1: Digital infrastruktur i skolerne	Mål	Stigning i procentdelen af skoler med grundlæggende digitalt udstyr
8	10 — tiltrækning og fastholdelse af talent- Investering 4: Fremme af internationalisering i det akademiske miljø	Mål	Antal støttede projekter til fremme eller udvikling af internationaliseringen af universiteter og forskningsinstitutioner
9	11 — moderne og tilgængelig sundhedsreform 1 Optimering af hospitalsnetværket (FN)	Mål	Andel af de nyprofilerede hospitaler (godkendt inden for rammerne af almene og specialiserede hospitaler) under det nye hospitalsnetværk
10	11 — moderne og tilgængelig sundhedspleje — Investeringer 3 Digitalisering af sundhed	Mål	Antal hospitaler tilsluttet det centrale ERP-system
11	12 — menneskelig, moderne og tilgængelig mental sundhed — investeringer 2: Oprettelse af faciliteter for frihedsberøvede	Mål	Tilbageholdelsesfaciliteternes patientkapacitet
12	12 — menneskelige, moderne og tilgængelige investeringer i mental sundhedspleje 3: Opbygning af psykosociale centre Investering 4: Færdiggørelse af det psykiatriske stationære netværk Investering 5: Oprettelse af specialiserede centre for autismespektrumforstyrrelser	Mål	Antal oprettede lokalsamfundsbaserede centre for mental sundhedspleje
13	12 — menneskelige, moderne og tilgængelige investeringer i mental sundhedspleje 7: Humanisering af institutionel psykiatrisk pleje	Mål	Patientkapacitet i ombyggede lokaler inden for institutionel psykiatrisk behandling.
14	13 — tilgængelig langtidspleje af høj kvalitet — Reform 1: Tilgængelig langtidspleje af høj kvalitet — Reform af integrationen og finansieringen af langtidspleje og sundhedspleje	Milepæl	Det nye finansieringssystem for sociale tjenesteydelser — indførelse af et personligt budget
15	13 — tilgængelig langtidspleje af høj kvalitet — Investeringer 3: Udvidelse og genoprettelse af palliativ behandlingskapacitet	Mål	Udvidelse og fornyelse af kapaciteten til palliativ pleje i boligen (indikator: antal oprettede og genoprettede sengepladser)
16	15 — reform af retsvæsenet — Investeringer 1: omorganisering af domstole — renovering af bygninger	Mål	Rekonstrueret areal i retsbygninger (i m²)
17	15 — reform af retsvæsenet — Investeringer 1: Omorganisering af domstole — Opførelse/indkøb af nye bygninger	Mål	Areal af opførte eller indkøbte retsbygninger (i m²)
18	15 — reform af retsvæsenet — Investeringer 2: Støtteinstrumenter til reform af retskortet — handelsregistret og det centraliserede system for forvaltning af retsvæsenet	Milepæl	Udvikling og overdragelse af IS — Centraliseret retsforvaltningssystem
19	17 — det digitale Slovakiet — investeringer 3: Deltagelse i europæiske flerlandeprojekter vedrørende den digitale økonomi	Milepæl	Udvikling og opførelse af supercomputeren til det nationale supercomputercenter
20	19 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 4: Det bedste teknologiske center for tilgængelig teknologi	Mål	Idriftsættelse af centret for den bedste tilgængelige teknologi (BAT) og tilvejebringelse af BAT-referencedokumenter
21	19 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 6: Udvikling og fremme af produktionen af biomethan, organiske gødningsstoffer og den cirkulære bioøkonomi	Milepæl	Udvikling og fremme af produktionen af biomethan, organiske gødningsstoffer og den cirkulære bioøkonomi
22	19 — REPowerEU — Reform 2 — delforanstaltning 1: Udvikling af metoder og etablering af 2 pilot-til-områder, der egner sig til vindenergiudvikling	Mål	Etablering af "go-to-områder", der er egnede til vindenergianlæg. Vedtagelse og anvendelse af den endelige metode til fastlæggelse af særligt egnede områder.
23	19 — REPowerEU — Investeringer 1.2: Modernisering og digitalisering af transmissionssystemet og de regionale distributionssystemer — opgradering af transmissionslinjer	Mål	Renoveringsarbejder i Den Slovakiske Republiks transmissionssystem
24	19 — REPowerEU — Investeringer 4: Støtte til renovering af husholdninger, der er i risiko for energifattigdom — let renoveringsordning	Mål	Antal renoverede huse tilhørende personer, der er i risiko for energifattigdom
25	19 — REPowerEU — Investeringer 7: skoleudstyr og læreruddannelse	Mål	Indretning af skoler til grønne kurser
26	19 — REPowerEU — Investeringer 7: skoleudstyr og læreruddannelse	Mål	Uddannelse af undervisningspersonale
		Afdragsbeløb	HØJST 550 000 000 EUR

9.Niende støtte (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Løbenummer	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/delmål	Navn
1	1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Investeringer 1: Opførelse af nye vedvarende energikilder	Mål	Kapacitet til nye vedvarende energikilder
2	1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Investeringer 2: Modernisering af de eksisterende vedvarende energikilder (opgradering)	Mål	Rekonstrueret kapacitet for vedvarende energikilder
3	1 — vedvarende energikilder og energiinfrastruktur — Investeringer 3: Øget fleksibilitet i elsystemerne med henblik på større integration af vedvarende energi	Mål	Kumulativ forøgelse af anlæggenes kapacitet, hvilket øger energisystemernes fleksibilitet
4	2 — renovering af bygninger — Investeringer 1: Forbedring af familiers energieffektivitet	Mål	Antal renoverede familiehuse, der opnår primærenergibesparelser på mindst 30 %
5	2 — renovering af bygninger — Investeringer 2: Renovering af offentlige historiske bygninger og opførte bygninger	Mål	Samlet areal (m²) af renoverede offentlige historiske bygninger og opførte bygninger, der opnår mindst 30 % af primærenergibesparelserne
6	3 — bæredygtig transport — Reform 2: Reform af den offentlige personbefordring	Mål	Antal amter, hvor der er indført takstintegration, hvilket giver mulighed for at rejse med flere forskellige former for offentlig transport eller med transportører pr. billet
7	3 — bæredygtig transport — investeringer 1: Udvikling af kulstoffattig transportinfrastruktur	Mål	Længde af ny cykelinfrastruktur (km)
8	3 — bæredygtig transport — investeringer 1: Udvikling af kulstoffattig transportinfrastruktur	Mål	Længde af ren jernbaneinfrastruktur til passagertransport, der er ombygget eller opgraderet (i km vægtet)
9	3 — bæredygtig transport — investeringer 1: Udvikling af kulstoffattig transportinfrastruktur	Mål	Længde af afsendte jernbanestrækningsafsnit (km)
10	3 — bæredygtig transport — investeringer 3: Udvikling af intermodal godstransport	Mål	Antal intermodale transportenheder indkøbt i toogtyve ækvivalente enheder
11	3 — bæredygtig transport — Investeringer 4: Støtte til udvikling af infrastruktur for køretøjer, der anvender alternative brændstoffer	Mål	Antal ladestandere eller brinttankstandere i drift.
12	4 — dekarbonisering af industrien — Investeringer 1: Driften af industriens dekarboniseringsordning	Milepæl	Afslutning af gennemførelsen af industriens dekarboniseringsprojekter, der medfinansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten
13	5 — tilpasning til klimaændringer — Investeringer 1: Tilpasning af regioner til klimaændringer med fokus på naturbeskyttelse og udvikling af biodiversitet	Mål	Retablering af vandløb (i km rehabiliterede vandløb)
14	6 — tilgængelighed, udvikling og kvalitet af inklusiv uddannelse — Reform 1: Sikring af betingelserne for gennemførelse af obligatorisk førskoleundervisning for børn fra 5 år og indførelse af en juridisk ret til en plads i børnehaver eller andre udbydere af førskoleundervisning fra det fyldte 3. år	Mål	Antal nyopførte kapaciteter
15	7 — uddannelse for 21-år- Investeringer 2: Færdiggørelse af skoleinfrastruktur	Mål	Afskaffelse af skoler med to skift
16	8 — forbedring af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater — Reform 5: Koncentration af fremragende uddannelses- og forskningskapacitet	Milepæl	Afslutning af sammenlægningen af forskningsenheder
17	8 — forbedring af de slovakiske videregående uddannelsesinstitutioners resultater — Investment1: støtte til universiteternes strategiske udvikling	Mål	Genopbygget universitetsområde og sovesale med primærenergibesparelser på mere end 30 % (i m²)
18	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 1: Fremme af internationalt samarbejde og deltagelse i Horisont Europa-projekter og EIT-projekter	Mål	Finansiel støtte til ansøgninger og deltagende projekter i Horisont Europa-programmer under indkaldelser finansieret af genopretningsfonden.
19	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 2: Støtte til samarbejde mellem virksomheder, den akademiske verden og organisationer for sjældne sygdomme	Mål	Antal samarbejdsprojekter og værdikuponer, der har modtaget støtte
20	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 3: Videnskabelig topkvalitet	Mål	Antal fremragende forskere, der har modtaget støtte
21	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 4: Forskning og innovation med henblik på dekarbonisering af økonomien	Mål	Antal projekter, der tager fat på udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling, og som er afsluttet
22	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 5: Forskning og innovation med henblik på digitalisering af økonomien	Mål	Antal FUI-projekter, der tager fat på udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling, og som er afsluttet
23	9 — mere effektiv styring og styrkelse af FUI — Investeringer 6: Finansielle instrumenter til støtte for innovation	Mål	Antal virksomheder, der har modtaget støtte gennem finansielle instrumenter
24	10 — tiltrækning og fastholdelse af talent- Investering 2: Styrkelse af forbindelserne med diasporaen, støtte til borgerinitiativer	Mål	Antal støttede arrangementer, der styrker forbindelserne med diasporaen
25	11 — moderne og tilgængelig sundhedspleje — Investeringer 1 Støtte til åbning af ny primær sundhedspleje	Mål	Antal ambulatorier i den primære sundhedspleje støttet af et pilotprogram
26	11 — moderne og tilgængelige sundhedsydelser — investeringer 2 Nyt hospitalsnet — opførelse, genopbygning og udstyr	Mål	Senge, der stilles til rådighed på opgraderede hospitaler
27	13 — tilgængelige og langsigtede sundheds- og sundhedstjenester af høj kvalitet — Investeringer 1: Styrkelse af den lokalsamfundsbaserede sociale omsorgskapacitet	Mål	Styrkelse af kapaciteten i lokalsamfundsbaserede boligtjenester og sundhedsrelaterede lavkapacitetsfaciliteter (indikator: mindste antal oprettede pladser)
28	13 — tilgængelige og langsigtede sundheds- og sundhedstjenester af høj kvalitet — Investeringer 1: Styrkelse af den lokalsamfundsbaserede sociale omsorgskapacitet	Mål	Udvidelse af kapaciteten til ambulant behandling (indikator: mindste antal oprettede pladser)
29	13 — tilgængelige og langsigtede sundheds- og sundhedstjenester af høj kvalitet — Investeringer 2: Udvidelse og genoprettelse af efter- og sygeplejekapaciteten	Mål	Oprettelse af senge efter pleje ved at genopbygge eksisterende akutte og kroniske senge (indikator: mindste antal rekonstruerede efterplejesenge)
30	15 — reform af retsvæsenet — Investeringer 2: Digitalisering og analysekapacitet	Mål	Modernisering af domstolenes IT-udstyr til domstolspersonale
31	15 — reform af retsvæsenet — Investeringer 2: Digitalisering og analysekapacitet	Milepæl	Oprettelse af en analytisk støtteplatform for adgang til retspraksis ved domstolene
32	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 2: Udrustning og digitalisering af politiet — Automatisk system til afsløring af færdselsforseelser	Milepæl	Automatisering af systemet til afsløring af overtrædelser af færdselslovgivningen i fuld drift
33	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 3: Modernisering af brand- og redningssystemet — opbygning af et netværk af integrerede sikkerhedscentre	Mål	Opførelse og operationalisering af integrerede sikkerhedscentre
34	16 — bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge — Investeringer 3: Modernisering af brand- og redningssystemet — fornyelse af brandstationsbygninger	Mål	Modernisering af brandslukningsstationer
35	17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 1: Bedre tjenester for borgere og virksomheder	Mål	Antal e-forvaltningsløsninger, der er udviklet og taget i brug
36	17 — det digitale Slovakiet — Investeringer 2: Digital omstilling af leveringen af offentlige tjenester	Mål	Den digitale omstilling af sektionerne for den offentlige forvaltning
37	17 — digital slovakisk og investering 4: Støtte til projekter, der tager sigte på udvikling og anvendelse af digitale topteknologier	Mål	Antal projekter til udvikling og anvendelse af digitale topteknologier
38	17 — digital slovakisk og investering 5: Hurtige tilskud — hackathons	Mål	Antal organiserede hurtige tilskudsarrangementer — hackathons
39	17 — den digitale slovakiske reform 5: Forbedring af uddannelse og færdigheder inden for cybersikkerhed	Mål	Antal IT-medarbejdere i den offentlige forvaltning, der er uddannet i cybersikkerhed
40	17 — digital slovakisk og investering 7: Forbedring af ældres digitale færdigheder og distribution af seniortavler	Mål	Antal ældre og dårligt stillede personer, der er uddannet i grundlæggende digitale færdigheder
41	18 — sunde, bæredygtige og konkurrencedygtige offentlige finanser — Reform 3: Reform af forvaltningen af offentlige investeringer	Milepæl	Anvendelse af metoden til forberedelse og prioritering af investeringer
42	19 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 1: Lovgivningsmæssige og proceduremæssige ændringer, der fremskynder udstedelsen af miljøtilladelser	Mål	Teknisk bistand til fremskyndelse og forbedring af miljøtilladelsesprocedurernes kvalitet
43	19 — REPowerEU — Reform 1 — delforanstaltning 2: Forbedring af anvendelsen af geotermisk energi	Mål	"Passportering" af geotermiske vægge
44	19 — REPowerEU — Investeringer 1.1: Modernisering og digitalisering af transmissionssystemet og de regionale distributionssystemer — opgradering af fordelingsstationen	Milepæl	Opgradering af fordelingsstationen
45	19 — REPowerEU — Investeringer 1.3: Modernisering og digitalisering af transmissionssystemet og de regionale distributionssystemer — modernisering af distributionssystemerne	Mål	Afslutning af investeringer i modernisering af distributionsnet i Slovakiet
46	19 — REPowerEU — Reform 3: Oprettelse af en database og et system til udveksling af data om bygningers energimæssige ydeevne	Mål	Indsamling af data om energiattester og renoveringspas for offentlige bygninger
47	19 — REPowerEU — Reform 4: Forvaltning af statslige bygninger	Milepæl	Oprettelse af et centralt koordineringsorgan for centralregeringens administrative bygninger
48	19 — REPowerEU — Investeringer 3: Renovering af offentlige historiske og opførte bygninger — SCALE UP foranstaltning SK-C [C2] -I [I2]	Mål	Renovering af offentlige historiske bygninger og opførte bygninger
49	19 — REPowerEU — Investeringer 4: Støtte til renovering af husholdninger, der er truet af energifattigdom — supplement til den omfattende renoveringsordning	Mål	Antal kontrakter med personer, der er i risiko for energifattigdom, med henblik på at renovere deres husstande
50	19 — REPowerEU — investering 5: Udvikling af lavemissionstransportinfrastruktur — SCALE UP foranstaltning SK-C [C3] -I [I1.a]	Mål	Længde af ombygget eller opgraderet sporinfrastruktur til ren passagertransport (i vægtede km)
51	19 — REPowerEU — investering 6: Fremme af miljøvenlig passagertransport — SCALE UP foranstaltning SK-C [C3] -I [I2]	Mål	Antal indkøbt (vægtet) rent passagerrullende materiel
52	19 — REPowerEU — Investeringer 7: skoleudstyr og læreruddannelse	Mål	3. år ved udgangen af skoleåret 2025/26 og færdiguddannede inden for vedvarende energikilder eller elektromobilitet
53	19 — REPowerEU — Investeringer 8: Del 1 — Meddelelse om gennemførelse af REPowerEU-kapitlet — SCALE UP foranstaltning SK-C [C16] -I [I4]	Mål	Antal kommunikationskampagner
		Afdragsbeløb	HØJST 550 000 000 EUR

AFSNIT 3: YDERLIGERE ORDNINGER

1. Ordninger for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen

Overvågningen og gennemførelsen af Slovakiets genopretnings- og resiliensplan finder sted i overensstemmelse med følgende ordninger:

For at sikre veldefinerede opgaver, kompetencer og beføjelser har Den Slovakiske Republik vedtaget en særlig lov om genopretnings- og resiliensfaciliteten og ændret visse retsakter ("forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten"). Loven regulerer bl.a. udvælgelsen af den endelige modtager, de involverede parters ansvar, hvordan finansielle korrektioner skal foretages og uregelmæssigheder håndteres, interessekonflikter og behandling af personoplysninger. Den indfører også foranstaltninger til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser for hver enhed, der er involveret i gennemførelsen. Den regulerer overvågningen af opfyldelsen af delmål og mål og dataindsamlingssystemet for reelle ejere.

Den nationale gennemførelses- og koordineringsmyndighed (NIKA) er kvikskranken for gennemførelsen af den slovakiske genopretnings- og resiliensplan. Den koordinerer og vejleder gennemførelsen og foretager kontrol af gennemførelsesorganer, formidlere og endelige modtagere. Det er ansvarligt for at overvåge og vurdere gennemførelsen af planen og opfyldelsen af delmål og mål samt for at forsyne Kommissionen med de indsamlede data efter anmodning.

2. Ordninger med henblik på at give Kommissionen fuld adgang til de underliggende data

Den nationale gennemførelses- og koordineringsmyndighed (NIKA) er som det centrale koordineringsorgan for Slovakiets genopretnings- og resiliensplan og dens gennemførelse ansvarlig for den overordnede koordinering og overvågning af planen. Det fungerer navnlig som koordineringsorgan for overvågning af fremskridt med milepæle og mål, for overvågning og, hvor det er relevant, for gennemførelse af kontrol- og revisionsaktiviteter og for indgivelse af betalingsanmodninger til Kommissionen. Den koordinerer rapporteringen af milepæle og mål, relevante indikatorer, men også kvalitative finansielle oplysninger og andre data, f.eks. om endelige modtagere. Med henblik herpå er der indført et datalagringssystem til overvågning af facilitetens gennemførelse, som er operationelt, og som gradvist erstattes af IT-systemet ISPO.

I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal Slovakiet, når de relevante aftalte milepæle og mål i afsnit 2.1 i dette bilag er afsluttet, forelægge Kommissionen en behørigt begrundet anmodning om betaling af det finansielle bidrag. Slovakiet sikrer, at Kommissionen efter anmodning har fuld adgang til de underliggende relevante data, der understøtter den behørige begrundelse for betalingsanmodningen, både med henblik på vurderingen af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og med henblik på revision og kontrol.