Strasbourg, den 13.6.2023

COM(2023) 314 final

2023/0177(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2023) 241 final} - {SWD(2023) 204 final} - {SWD(2023) 207 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Dette forslag er en integrerende del af Europa-Kommissionens fornyede strategi for bæredygtig finansiering, der blev vedtaget i juli 2021 1 .

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) investeringer, dvs. investeringer, der tager hensyn til ESG-faktorer, når der træffes investeringsbeslutninger (også kaldet bæredygtige investeringer), er ved at blive en vigtig del af den almindelige finansiering. Navnlig er investeringsfonde med bæredygtige karakteristika eller mål vokset betydeligt i antal, størrelse og den type kapital, de tiltrækker. I denne forbindelse har der udviklet sig et ESG-investeringsøkosystem, herunder bl.a. levering af ESG-vurderinger. Sådanne ESG-vurderinger markedsføres som en udtalelse om en virksomheds eller enheds eksponering for miljømæssige, sociale og/eller ledelsesmæssige faktorer og deres indvirkning på samfundet.

ESG-vurderinger har en stadig vigtigere indflydelse på kapitalmarkedernes funktion og på investorernes tillid til bæredygtige produkter. ESG-vurderinger spiller navnlig en mulighedsskabende rolle for et velfungerende EU-marked for bæredygtig finansiering ved at tilvejebringe kritiske informationskilder for investeringsstrategier, risikostyring og oplysningsforpligtelser for investorer og finansielle institutioner. De anvendes også af virksomheder, der søger bedre at forstå bæredygtighedsrisici og -muligheder i forbindelse med deres eller deres partneres aktiviteter og at foretage sammenligninger med deres ligestillede.

Markedet for ESG-vurderinger forventes at fortsætte med at vokse betydeligt i de kommende år. Væksten og stigningen i efterspørgslen efter ESG-vurderinger skyldes den skiftende karakter af risici for virksomhederne, den stigende investorbevidsthed om de finansielle konsekvenser af disse risici og væksten i investeringsprodukter, der udtrykkeligt søger at opfylde visse bæredygtighedsstandarder eller opfylde visse bæredygtighedsmål. Den hænger også sammen med den lovgivning om bæredygtig finansiering, som EU har fremlagt siden 2018.

Det nuværende ESG-vurderingsmarked lider imidlertid under mangler og fungerer ikke ordentligt, og investorernes og vurderede enheders behov med hensyn til ESG-vurderinger opfyldes ikke, og tilliden til vurderinger undergraves. Dette problem omfatter en række forskellige aspekter, navnlig i) manglende gennemsigtighed med hensyn til ESG-vurderingernes karakteristika, deres metoder og deres datakilder og ii) manglende klarhed om, hvordan ESG-vurderingsleverandørerne arbejder. ESG-vurderinger giver ikke i tilstrækkelig grad brugere, investorer og vurderede enheder mulighed for at træffe velfunderede beslutninger med hensyn til ESG-relaterede risici, virkninger og muligheder.

Derfor forpligtede Kommissionen sig i den fornyede strategi for bæredygtig finansiering til at træffe foranstaltninger til at forbedre pålideligheden, sammenligneligheden og gennemsigtigheden af ESG-vurderinger. Mere specifikt har dette forslag til formål at forbedre kvaliteten af oplysningerne om ESG-vurderinger ved i) at forbedre gennemsigtigheden af ESG-vurderingskarakteristika og -metoder og ved ii) at sikre øget klarhed om ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter og forebyggelse af risikoen for interessekonflikter hos ESG-vurderingsleverandører. Eftersom ESG-vurderinger og underliggende data anvendes til investeringsbeslutninger og kapitalallokering, er det overordnede mål med initiativet at forbedre kvaliteten af ESG-vurderinger for at sætte investorerne i stand til at træffe mere velfunderede investeringsbeslutninger med hensyn til bæredygtighedsmål. Det vil også gøre det muligt for vurderede enheder at træffe velfunderede beslutninger om styring af ESG-risici og virkningen af deres aktiviteter. Samtidig er det afgørende at fremme tillid og tiltro til ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter ved at sikre, at markedet fungerer korrekt, og at ESG-vurderingsleverandørerne forebygger og håndterer interessekonflikter.

Formålet med dette forslag er ikke at harmonisere metoderne til beregning af ESG-vurderinger, men at øge deres gennemsigtighed. ESG-vurderingsleverandørerne vil fortsat have fuld kontrol over de metoder, de anvender, og vil fortsat være uafhængige med hensyn til at træffe valg for at sikre, at der findes en række metoder på ESG-vurderingsmarkedet (dvs. ESG-vurderinger kan variere indbyrdes og dække forskellige områder).

Dette forslag har til formål at gøre det lettere at udnytte potentialet i EU's indre marked og kapitalmarkedsunionen og bidrage til omstillingen til et fuldt ud bæredygtigt og inkluderende økonomisk og finansielt system i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt 2 og FN's mål for bæredygtig udvikling.

Der er behov for store investeringer på tværs af alle økonomiske sektorer for at sikre en omstilling til en klimaneutral økonomi og opfylde EU's mål for miljømæssig bæredygtighed. Det bør gøres nemmere for investorer og virksomheder at identificere miljømæssigt bæredygtige investeringer og sikre, at de er pålidelige.

Dette initiativ er ikke et initiativ under programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit).

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

EU har indført byggestenene til en bæredygtig finansiel ramme 3 . Interessenterne påpeger nu, at der er stadig er ineffektive aspekter ved markedet, og at der er huller i lovgivningen, som kan hindre markedets udvikling. ESG-vurderingsleverandører og dataleverandører anvender oplysninger, der offentliggøres af virksomheder; tilgængeligheden, nøjagtigheden og konsistensen af disse data er afgørende for kvaliteten af de produkter i efterfølgende led, der er afhængige af dem. I henhold til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) 4 og EU's klassificeringsforordning 5 skal virksomhederne fremlægge oplysninger om specifikke ESG-faktorer. ESG-vurderinger vil bygge på og supplere disse ved at tilvejebringe kritiske informationskilder for investeringsstrategier, risikostyring og interne analyser fra investorer og finansielle institutioner. ESG-vurderingsleverandører anvender data fra virksomheder, og jo mere pålidelige, nøjagtige og standardiserede data der er til rådighed, jo mindre er der behov for at anvende estimater til at udfylde hullerne. Virksomhedernes bæredygtighedsrapporter vil f.eks. gøre det lettere for ESG-vurderingsleverandører at foretage vurderinger.

Desuden vil de nye krav, der pålægges finansielle institutioner og markedsdeltagere i henhold til lovgivningen om bæredygtig finansiering (f.eks. CSRD, forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering 6 og EU's klassificeringsforordning), føre til en øget efterspørgsel efter ESG-vurderinger.

Dette initiativ interagerer også med arbejdet med standarder for grønne obligationer og EU's klimabenchmarks. Med hensyn til forslaget til en forordning om europæiske grønne obligationer 7 skal udstedere af fremtidige EU-standarder for grønne obligationer oplyse om overensstemmelsen med klassificeringssystemet for projekter, der finansieres af deres obligationer. Med henblik herpå kan de efterspørge ESG-vurderinger for at indhente underliggende data, der kan indgå i deres projektvurderinger. De oplysninger, der offentliggøres i ESG-vurderinger, hjælper investorer, herunder investorer i grønne obligationer, med bedre at vurdere virksomhedernes samlede ikke-finansielle præstationer.

Med hensyn til EU's klimabenchmarkforordning 8 indeholder en delegeret forordning 9 en liste over ESG-faktorer, der skal offentliggøres af benchmarkadministratorer, for de benchmarks, der forfølger ESG-mål, afhængigt af den pågældende type underliggende aktiver (f.eks. egenkapital, fast indkomst, statslig). De skal hente oplysningerne direkte fra virksomhederne (f.eks. via deres årsberetninger) eller indhente disse oplysninger fra eksterne vurderings-/dataleverandører. Den delegerede forordning giver benchmarkadministratorer mulighed for at offentliggøre oplysninger om ESG-vurderinger af benchmarks. Bedre oplysninger om de metoder, der anvendes til ESG-vurderinger, bør bidrage til at give benchmarkadministratorer klarhed med hensyn til benchmarkenes bestanddele. Bedre og mere pålidelige vurderinger vil opbygge benchmarkadministratorernes tillid og i sidste ende forbedre vedtagelsen af disse vurderinger som et pålideligt redskab til udformning af meningsfulde benchmarks. Desuden vil den hjælpe benchmarkbrugere med at sikre, at de identificerer benchmarks, der er i overensstemmelse med deres investeringsstrategi, og hjælpe dem med at gennemføre den og dermed undgå risici for grønvaskning. Denne forordning bør også forbedre investorernes tillid til ESG-benchmarks og dermed yderligere understøtte bæredygtige investeringer.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette forslag indgår i en pakke af foranstaltninger vedrørende bæredygtig finansiering, som er et prioriteret tiltag i forbindelse med kapitalmarkedsunionen. Det omfatter foranstaltninger til udnyttelse af forandringspotentialet ved den finansielle tjenester og til at flytte privat kapital over i bæredygtige investeringer. Det bidrager til udviklingen af mere integrerede kapitalmarkeder ved at gøre det lettere for investorerne at drage fordel af det indre marked og samtidig træffe velfunderede beslutninger. F.eks. giver det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) interessenterne lettere adgang til data og kan også fungere som en kilde til oplysninger/inputdata for ESG-udbydere, hvilket mindsker brugen af estimater, men også bidrager til at forbedre kvaliteten af vurderingerne generelt.

Dette forslag er også i overensstemmelse med de overordnede politikmål i den europæiske grønne pagt. Den europæiske grønne pagt er Unionens svar på de klima- og miljørelaterede udfordringer, der er kendetegnende for denne generation. Den har til formål at gøre Unionen til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi uden nettoemissioner af drivhusgasser inden 2050.

Et velfungerende, integreret kapitalmarked vil desuden gøre det muligt for EU's økonomi at vokse på en bæredygtig måde og blive mere konkurrencedygtig i tråd med den strategiske prioritet for Kommissionen om en økonomi, der tjener alle, med fokus på at skabe de rette betingelser for jobskabelse, vækst og investeringer.

Dette forslag supplerer EU's eksisterende miljø- og klimapolitikker ved at gøre ESG-vurderingsmetoderne mere gennemsigtige, hvilket bør føre til en mere effektiv kanalisering af investeringer i retning af bæredygtige aktiver.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Forslaget hører ind under den delte kompetence, jf. artikel 4, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og er baseret på artikel 114 i TEUF, som giver EU beføjelser til at fastsætte passende bestemmelser, der har til formål at sikre det indre markeds oprettelse og funktion.

Artikel 114 i TEUF giver Unionen mulighed for at træffe foranstaltninger, ikke blot for at fjerne eksisterende hindringer for udøvelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, men også for at forhindre, at sådanne hindringer kan opstå i fremtiden. Dette omfatter også de hindringer, der gør det vanskeligt for markedsdeltagere, f.eks. ESG-vurderingsleverandører eller investorer, fuldt ud at drage nytte af fordelene ved det indre marked.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Formålet med dette initiativ, nemlig at forbedre klarheden med hensyn til karakteristika og mål for ESG-vurderinger og ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler hver for sig, og derfor er en indsats på EU-plan nødvendig for, at EU's kapitalmarkeder kan fungere korrekt.

Der findes i øjeblikket ingen EU-lovramme for ESG-vurderingsleverandører. Medlemsstaterne regulerer ikke ESG-vurderingsleverandørernes aktiviteter eller betingelserne for levering af ESG-vurderinger. Hver ESG-vurderingsleverandør følger sine egne regler med manglende klarhed om, hvad de laver, og hvordan de gør det.

Markedet for ESG-vurderinger er globalt. Nogle store ESG-vurderingsleverandører har deres hovedkvarter i EU, mens mange andre har hovedsæde uden for EU, men har datterselskaber i EU.

Skønt medlemsstaterne hver for sig kan træffe foranstaltninger til at styrke pålideligheden og gennemsigtigheden af ESG-vurderinger, vil sådanne foranstaltninger sandsynligvis variere betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Dette kan skabe forskellige niveauer af gennemsigtighed, hindringer for markedsdeltagere og udfordringer for dem, der opererer på tværs af grænserne (som de gør på EU-markedet med brugere i en række medlemsstater), ud over at begrænse sammenligneligheden mellem vurderinger. Alternativt ville den nuværende situation og de gennemsigtighedsproblemer, der er forbundet med gennemsigtighed, fortsætte og endda blive forværret uden nogen regler overhovedet om ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter.

Med bæredygtige investeringer og ESG-vurderinger, der tiltrækker øget opmærksomhed i jurisdiktioner rundt om i verden, er det blevet vigtigt, at EU samarbejder med sine partnere på grundlag af en sammenhængende og samlet harmoniseret tilgang. Initiativet vil ikke erstatte national lovgivning, da ingen medlemsstat i øjeblikket har lovgivning, der regulerer ESG-vurderingsleverandørers funktion.

Det indre markeds funktion vil blive forbedret gennem større klarhed om de aktiviteter, der gennemføres af enheder, der får stadig større betydning for kanaliseringen af finansiering.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i artikel 5 i TEU. De foreslåede foranstaltninger er nødvendige for at nå målene og også de mest hensigtsmæssige.

Forslaget fokuserer på aktiviteterne hos leverandører af ESG-vurderinger, der opererer i EU. Det afhjælper mangler på markedet, nemlig: a) den manglende klarhed om ESG-vurderingers karakteristika, de anvendte metoder og datakilder og b) den manglende klarhed om og kontrol med ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter.

Dette forslag går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at løse hvert af disse problemer på den mest effektive måde, nemlig ved at: 1) oprette et godkendelsessystem, der finder anvendelse på ESG-vurderingsleverandører, der opererer i EU, idet de underlægges forholdsmæssige regler for deres aktiviteter og løbende forholdsmæssigt tilsyn, og 2) kræve, at ESG-vurderingsleverandører, der opererer i EU, offentliggør centrale oplysninger om ESG-vurderingskarakteristika og metoder og offentliggør detaljerede metodologiske oplysninger til deres abonnenter og til vurderede enheder.

Dette forslag omfatter ikke interne vurderinger, der er udviklet af kapitalforvaltere eller andre institutter såsom benchmarkadministratorer, da de anvendes til egne beslutninger og investeringer og ikke tjener samme formål og ikke er genstand for offentliggørelse eller distribution via abonnement eller andre midler.

Som følge heraf vil dette initiativ være rettet mod juridiske personer, der leverer ESG-vurderinger til offentligheden eller abonnenter. Det vil ikke omfatte finansielle institutioner eller andre markedsdeltagere, der udvikler ESG-vurderinger til eget formål eller til eget brug.

Valg af retsakt

Formålet med dette forslag er at indføre et system, der vil skabe større klarhed med hensyn til ESG-vurderingernes karakteristika. Med henblik herpå fastsættes der regler for ESG-vurderingsleverandører, der opererer i EU. Forslaget har til formål at gøre det lettere bedre at udnytte potentialet i EU's indre marked og bidrage til omstillingen til et fuldt ud bæredygtigt og inkluderende økonomisk og finansielt system i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling. En forordning er nødvendig for at nå disse politikmål og er den bedste måde at skabe større klarhed over for aktiviteter, der gennemføres af enheder, der får stadig større betydning for kanaliseringen af finansiering.

En lovgivningsmæssig ramme vil være i tråd med den tilgang, der anvendes for andre deltagere på det finansielle marked, og relevant lovgivning, f.eks. EU-benchmarkforordningen, forordningen om kreditvurderingsbureauer og forslaget om en EU-standard for grønne obligationer, som indeholder bestemmelser om løbende tilsyn og fastsætter en række organisatoriske krav og krav vedrørende ledelsesprocesser og dokumenter. Andre redskaber som f.eks. soft law-foranstaltninger og adfærdskodekser ville kun delvist kunne opfylde målene for dette initiativ, da der ikke ville være noget incitament til at udarbejde en tilstrækkelig streng adfærdskodeks. Det eksisterende markedspres vil være afgørende for en kodeks' stringens og fuldstændighed, og dette pres har vist sig at være utilstrækkeligt til at løse problemerne. Desuden vil en adfærdskodeks være frivillig. Nogle leverandører vælger måske ikke at indføre den, eller der kan opstå flere branchekoder. I begge tilfælde ville det underminere enhver mulighed for større klarhed på markedet for brugere eller vurderede enheder.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

Der findes i øjeblikket ingen retlige regler på EU-plan om ESG-vurderinger.

Høringer af interesserede parter

Kommissionen har indhentet en betydelig mængde dokumentation fra forskellige kilder, herunder en undersøgelse bestilt af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (GD FISMA), en høring tilrettelagt af Kommissionen, outreachaktiviteter og drøftelser med interessenter. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har også støttet Kommissionens arbejde gennem en indkaldelse af dokumentation, der blev offentliggjort i 2022, og den fremlagde en kortlægning af ESG-vurderingsleverandører, der opererer i EU. Kommissionen analyserede også eksisterende internationale anbefalinger og kodekser for ESG-vurderingsleverandører, navnlig anbefalingerne fra Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO). I alt 168 organisationer og privatpersoner deltog i den målrettede høring og støttede dette initiativ, hovedsagelig investorer, ESG-vurderingsleverandører og børsnoterede selskaber.

Indhentning og brug af ekspertbistand

For bedre at forstå de problemer, som markedet står over for i praksis, og efter den målrettede høring har Kommissionen foretaget en større gennemgang af akademisk litteratur 10 , markedsanalyser og outreachaktiviteter med et stort antal centrale interessenter på ESG-vurderingsmarkedet.

Mellem april og oktober 2022 afholdt Kommissionen bilaterale møder med forskellige interessenter, herunder 14 forskellige ESG-vurderingsleverandører, brugere og sammenslutninger, der bl.a. repræsenterer brugere af vurderinger, akademikere, ikkestatslige organisationer, offentlige organer og tilsynsmyndigheder.

Kommissionen har også regelmæssigt opfordret ESMA til at afgive udtalelse og yde rådgivning, herunder vedrørende en eventuel godkendelses- og tilsynsordning for ESG-vurderingsleverandører på EU-plan.

Konsekvensanalyse

Dette forslag ledsages af en konsekvensanalyse 11 , som blev forelagt Udvalget for Forskriftskontrol den 16. november 2022 og modtog en positiv udtalelse med bemærkninger den 16. december.

I konsekvensanalysen konkluderes det, at der er to sider af det centrale problem: Mens investorer og virksomheder konstaterer problemer med pålideligheden, nøjagtigheden og rettidigheden af ESG-vurderinger, er de vurderede enheder usikre på, hvilke kategorier/kriterier der anvendes til at vurdere dem, og hvor nøjagtigt ESG-vurderingerne afspejler deres faktiske resultater, og hvordan de kan forbedres.

Der er en række konsekvenser af dette problem: Konsekvenserne set fra en brugers synsvinkel er følgende:

1)Investorerne er ikke i stand til at tage tilstrækkeligt hensyn til bæredygtighedsrelaterede og andre ikke-finansielle risici og muligheder i deres investeringsbeslutninger.

2)Investorerne er også dårligere i stand til at kanalisere finansielle ressourcer til virksomheder og økonomiske aktiviteter, der tager fat på og ikke forværrer sociale og miljømæssige problemer.

3)Benchmarkadministratorerne udarbejder benchmarks baseret på ESG-vurderinger, hvor de ikke har fuld klarhed over, hvordan de blev beregnet.

4)Virksomhederne kan ikke tage hensyn til alle potentielle risici og muligheder i forbindelse med deres aktiviteter og kanalisere investeringerne i overensstemmelse hermed.

Den specifikke konsekvens set fra en vurderet enhed er, at de kan få en ESG-vurdering, der forholder sig til elementer, der er forældede eller ukorrekte, hvilket kan påvirke betingelserne for deres adgang til finansiering.

Den specifikke konsekvens set fra andre interessenters synspunkt er, at ikke-statslige organisationer, fagforeninger og andre interessenter er mindre i stand til at holde virksomhederne ansvarlige for deres indvirkning på samfundet og miljøet.

Problemerne har negative konsekvenser for funktionen af EU's marked for bæredygtig finansiering, hvilket efterlader et hul i EU's ramme for bæredygtig finansiering, som blev oprettet for at skabe større gennemsigtighed, og værktøjerne til, at privat kapital kan tilflyde bæredygtige investeringer, som der er et presserende behov for i forbindelse med omstillingen. Konsekvenserne i bredere forstand er, at det europæiske indre markeds potentiale til at bidrage til målene i den europæiske grønne pagt og til opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling ikke udnyttes fuldt ud.

Der blev identificeret to supplerende problemårsager:

1)Manglende klarhed om og kontrol med ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter.

2)Manglende klarhed om ESG-vurderingernes karakteristika, deres metoder og deres datakilder (dette omfatter, hvordan de udarbejdes, og offentliggørelse/gennemsigtighed i den forbindelse).

I konsekvensanalysen blev der overvejet en række løsningsmodeller for to hovedvariabler:

·øget klarhed om ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter og forebyggelse af risikoen for interessekonflikter hos ESG-vurderingsleverandører og

·behovet for at forbedre klarheden af ESG-vurderingskarakteristika (dvs. hvad de betyder, og hvilke mål de forfølger, metoderne og de datakilder eller estimater, der anvendes til at udvikle dem).

Flere lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige løsningsmodeller blev analyseret for følgende to dimensioner: enheder (ESG-vurderingsleverandører) og produkter (ESG-vurderinger). Med hensyn til den lovgivningsmæssige behandling af ESG-vurderingsleverandører var de tre løsningsmodeller, der blev set på, en brancheadfærdskodeks (løsningsmodel 1), registrering og let tilsyn (løsningsmodel 2) og godkendelse, principbaserede organisatoriske krav og risikobaseret tilsyn (løsningsmodel 3). Med hensyn til omfanget af gennemsigtighedskravene til ESG-vurderinger og deres metoder er de to løsningsmodeller, der blev set på, minimumskrav til offentliggørelse (løsningsmodel 1) og minimumskrav til offentliggørelse og mere omfattende oplysningskrav til kunder hos ESG-vurderingsleverandører og vurderede enheder (løsningsmodel 2). Analysen tager også nøje hensyn til deres omkostningseffektivitet og sammenhæng. Følgende løsningsmodeller blev forkastet på et tidligt tidspunkt: registrering og tilsyn på nationalt plan, harmonisering af ESG-vurderingsleverandørers metoder, fastsættelse af minimumskrav til indholdet af ESG-vurderinger og detaljerede skabeloner for oplysningskrav.

Med hensyn til anvendelsesområdet vil IOSCO's definition af ESG-vurderinger danne grundlag for dette initiativs anvendelsesområde, der omfatter både scorer og vurderinger, og produkter, der er en blanding af begge. Dette initiativ vil være rettet mod de specialiserede enheder, der leverer ESG-vurderinger eller -scorer til offentligheden eller til abonnenter, og vil ikke omfatte finansielle institutioner eller andre markedsdeltagere, der udvikler ESG-vurderinger til eget brug, da de anvender deres egne modeller og ikke leverer ESG-vurderinger kommercielt til andre deltagere på det finansielle marked.

På grundlag af en sammenligning af virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng vil den foretrukne løsningsmodel kombinere løsningsmodel 3 vedrørende ESG-vurderingsleverandører (godkendelse, organisatoriske krav og tilsyn) sammen med løsningsmodel 2 vedrørende ESG-vurderinger (minimumsoplysninger om gennemsigtighed til offentligheden og mere omfattende oplysninger til kunder hos ESG-vurderingsleverandører og vurderede enheder). Den detaljerede analyse viste, at kombinationen af sådanne løsningsmodeller fuldt ud ville opfylde målene (i modsætning til de andre løsningsmodeller) og resultere i de største fordele for brugerne og de vurderede enheder samt for leverandørerne selv og samfundet. Selv om den foretrukne løsningsmodel til at begynde med kan medføre højere omkostninger, forventes fordelene på lang sigt at opveje omkostningerne.

Den foretrukne løsningsmodel forventes at indebære betydelige økonomiske fordele. Dette initiativ forventes at få en positiv indflydelse på de finansielle markeders funktion og vilkårene for ESG-investeringer. Den foretrukne løsningsmodel bør gøre det muligt for investorer og vurderede enheder at forstå og træffe velfunderede ESG-valg vedrørende vurderinger. Den bør også reducere omkostningerne ved indhentning af oplysninger og behovet for at anvende ekstra leverandører og dermed reducere omkostningerne ved at drive forretning. Den foretrukne løsningsmodel vil også være ikke-diskriminerende og finde anvendelse på både indenlandske markedsdeltagere og ikke-EU-markedsdeltagere. Dette initiativ kan have en indvirkning på ESG-vurderingsleverandørernes generelle konkurrenceevne, hvilket sandsynligvis vil øge omkostningerne ved at drive forretning for dem på kort sigt, men øget tillid til ESG-vurderinger kan styrke markedsvæksten. For at mindske eventuelle betænkeligheder med hensyn til tab af adgang til markedet kunne der fastsættes en overgangsperiode, som ville give mindre aktører mere tid til at tilpasse sig. Initiativet forventes også at få positive, om end marginale, indirekte sociale og miljømæssige virkninger.

Målrettet regulering og forenkling

Dette initiativ er ikke et initiativ under programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit).

For at afbøde omkostningerne ved og virkningerne af nye krav i henhold til denne forordning for mindre udbydere foreslås følgende afbødende foranstaltninger:

1)Overgangsperiode For at mindske eventuelle betænkeligheder med hensyn til tab af adgang til markedet for leverandør som følge af godkendelsesprocessen vil udbydere få lov til at fortsætte aktiviteterne, på betingelse af at de underretter ESMA og bliver godkendt inden for en forud fastsat periode, dvs. overgangsperioden.

2)Justering af tilsynsgebyrer i forhold til leverandørens størrelse Gebyrerne beregnes forholdsmæssigt blandt leverandørerne på grundlag af deres årlige nettoomsætning.

3)Forholdsmæssigt tilsyn ESMA har etableret en risikobaseret, datadrevet tilgang til at føre tilsyn 12 og prioriterer sine tilsynsaktiviteter i overensstemmelse med det identificerede risikoniveau og betydningen/størrelsen af de enheder, der føres tilsyn med.

4)Mindre og innovative enheder har mulighed for at ansøge om fritagelse fra en lang række interne organisatoriske foranstaltninger, hvis de kan påvise, at kravene ikke står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed og arten og omfanget af de spørgsmål, der vurderes af deres produkt (f.eks. datadrevet vurderingssystem 13 eller innovativt, fremadskuende vurderingssystem 14 ).

Grundlæggende rettigheder

Forslaget respekterer de rettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 16 (frihed til at oprette og drive egen virksomhed). Fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og etablering er en af de grundlæggende rettigheder og friheder, der er beskyttet af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og er relevant for denne foranstaltning.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette forslag giver ESMA beføjelse til at varetage en ny funktion, nemlig at godkende og føre tilsyn med SG-vurderingsleverandører, der leverer deres tjenester i henhold til denne forordning. Dette betyder, at ESMA skal opkræve gebyrer hos ESG-vurderingsleverandører, som bør dække alle ESMA's administrative omkostninger i forbindelse med dens godkendelses- og tilsynsaktiviteter. Markedet har en størrelse på 59 enheder: 30 ESG-vurderingsleverandører i EU (3 store, 6 mellemstore, 9 små og 12 mikrovirksomheder) og 29 enheder uden for EU. På grundlag af det skøn, at ESMA skal bruge 1,7 fuldtidsækvivalenter (årsværk) til at føre tilsyn med en stor ESG-vurderingsleverandør og 0,2 årsværk til at føre tilsyn med en lille ESG-vurderingsleverandør, har vi beregnet, at der er behov for 20 årsværk årligt. På grundlag af samme skøn vil ESMA have behov for 7 stillinger som midlertidigt ansat og 12 stillinger som kontraktansat til godkendelse af 30 EU-enheder og 29 enheder uden for EU samt tilsyn med 30 EU-enheder og 29 enheder uden for EU fra år N+1. Vi mener, at det er sandsynligt, at der vil være meget arbejde, der kun skal laves én gang, i det første år (år n) i forbindelse med godkendelse. Det er derfor vigtigt, at ESMA fra begyndelsen får de 19 årsværk til at håndtere denne arbejdsmængde.

Den samlede årlige omkostningsstigning anslås til ca. 3,7-3,8 mio. EUR. Disse omkostninger vil ikke blive afholdt over EU-budgettet, da forslaget vil gøre det muligt for ESMA at opkræve gebyrer for godkendelse af ESG-vurderingsleverandører og tilsynsgebyrer for at dække alle tilsynsomkostninger. Dette svarer til andre områder, hvor ESMA er ansvarlig for tilsynet med visse enheder (f.eks. kreditvurderingsbureauer). Yderligere oplysninger findes i finansieringsoversigten.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil sikre, at de foranstaltninger, der er medtaget i denne forordning, bidrager til at nå de politiske mål med en blanding af specifikke overvågningselementer, der er udformet med henblik på at måle effektiviteten i gennemførelsen og fremskridtene hen imod specifikke mål, men også andre overvågningsværktøjer, der bidrager til de generelle mål. Disse elementer og værktøjer beskrives nærmere nedenfor. For at overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af de specifikke mål vil Kommissionen undersøge muligheden for at tilrettelægge periodiske undersøgelser blandt investorer, virksomheder og ESG-vurderingsleverandører.

Undersøgelserne vil indsamle data om: 1) brugernes og de vurderede enheders opfattelse af ændringer i de tilgængelige oplysninger, navnlig med hensyn til de specifikke mål, der er anført i afsnit 4, og opfattelsen af, om disse mål opfyldes, og 2) omkostninger og fordele ved ESG-vurderingsregulering og tilsyn set ud fra en ESG-vurderingsleverandørs perspektiv. Sådanne undersøgelser vil afhænge af, om der er finansielle ressourcer til rådighed.

Fremskridtene hen imod opfyldelsen af de specifikke mål kan også overvåges ved hjælp af en række indikatorer, f.eks. antallet af ESG-vurderinger, der stilles til rådighed, væksten i brugernes og udstedernes anvendelse af ESG-vurderinger og stigningen i den generelle korrelation mellem ESG-vurderinger.

Overvågningen af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå de generelle mål, er pr. definition betydeligt mere kompleks, da det er metodologisk vanskeligt at skelne de foreslåede foranstaltningers indvirkning på ESG-vurderinger fra andre mulige faktorer. Ikke desto mindre foreslår Kommissionen at overvåge fremskridtene med hensyn til de generelle mål ved at:

overvåge tendenser i investeringer i virksomheder, der gennemfører bæredygtige økonomiske aktiviteter, med hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter 15

samarbejde med tilsynsmyndigheder og andre relevante interessenter for at vurdere, om betænkelighederne vedrørende grønvaskning, der involverer ESG-vurderinger, mindskes.

Det kan også være muligt at anvende de foreslåede undersøgelser af investorer, virksomheder og ESG-vurderingsleverandører til at indsamle dokumentation for, om interessenter mener, at ESG-vurderingsleverandører er mere ansvarlige for deres aktiviteter.

Som tilsynsførende for ESG-vurderingsleverandører i henhold til dette initiativ vil ESMA være det rette organ til at gøre status over udviklingen og fremhæve potentielle problemer, der giver anledning til betænkeligheder, i samarbejde med de relevante nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor ESG-vurderinger anvendes, og hvor ESG-vurderingsleverandører er beliggende og har deres aktiviteter.

Desuden vil forskellige interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, ESG-vurderingsleverandører, erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder, sandsynligvis offentliggøre rapporter, der overvåger udviklingen på dette område, hvilket vil være et nyttigt supplement til Kommissionens overvågning.

Både ovennævnte indikatorer og undersøgelser vil bidrage til at evaluere, om den foretrukne løsningsmodel er vellykket med hensyn til at nå de fastsatte mål. Disse indikatorer vil derefter danne grundlag for en evaluering, der bør forelægges senest 5 år efter dette initiativs ikrafttræden. Udkastet til forslag vil endvidere indeholde en forpligtelse til at evaluere virkningerne af den nye retsakt. Kommissionen vil begynde at overvåge gennemførelsen af den foretrukne løsningsmodel efter initiativets ikrafttrædelse.

Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant.

Nærmere redegørelse for de specifikke bestemmelser i forslaget (færdiggøres, når artiklernes nummerering/rækkefølge står klart)

I afsnit I fastsættes forordningens genstand, anvendelsesområde og definitioner. I artikel 1 fastsættes forordningens genstand, nemlig indførelsen af en fælles reguleringstilgang for at styrke integritet, gennemsigtighed, ansvarlighed, god ledelse og uafhængighed i ESG-vurderingsaktiviteter, hvilket bidrager til gennemsigtigheden og kvaliteten af ESG-vurderinger, der gives til regulerede europæiske finansielle virksomheder og europæiske virksomheder. I forordningen fastsættes der også gennemsigtighedskrav i forbindelse med ESG-vurderinger og regler om ESG-vurderingsleverandørers organisation og adfærd. Artikel 2 vedrører anvendelsesområdet for denne forordning, som finder anvendelse på ESG-vurderingsaktiviteter, der leveres af ESG-vurderingsleverandører, der opererer i EU. I artikel 3 fastlægges definitionerne med henblik på denne forordning.

I forordningens afsnit II fastsættes betingelserne for levering af ESG-vurderinger i Unionen.

I artikel 4-8 fastsættes der krav vedrørende proceduren for godkendelse af ESG-vurderingsleverandører, herunder indgivelse af en ansøgning om godkendelse, behandling heraf, underretning om en afgørelse om at godkende, afslå eller inddrage en godkendelse fra ESMA. I artikel 9-12 fastsættes der regler om tredjelands-ESG-vurderingsleverandørers levering af ESG-vurderinger i EU. I artikel 9 fastsættes der krav vedrørende ækvivalensafgørelser, mens artikel 10 omhandler krav vedrørende godkendelse af ESG-vurderinger, og i artikel 11 fastsættes der krav vedrørende anerkendelsesprocessen. Artikel 12 vedrører samarbejdsaftaler mellem ESMA og tredjelandes tilsynsmyndigheder. Artikel 13 indfører et krav om, at ESMA skal føre et register på sit websted med alle godkendte ESG-vurderingsleverandører, og krav om adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

I forordningens afsnit III fastsættes principperne for integriteten og pålideligheden af ESG-vurderingsaktiviteter.

I kapitel 1 fastsættes de organisatoriske krav, processer og dokumenter vedrørende ledelse af ESG-vurderingsaktiviteter. I artikel 14 fastsættes de generelle principper, som ESG-vurderingsleverandører skal følge, herunder behovet for at anvende passende systemer, ressourcer og procedurer og sikre aktiviteternes uafhængighed. I henhold til artikel 15 skal ESG-vurderingsaktiviteter adskilles fra en række aktiviteter, herunder konsulentvirksomhed, udstedelse og salg af kreditvurderinger og udvikling af benchmarks. Artikel 16 indeholder nærmere bestemmelser om forpligtelserne for vurderingsanalytikere, ansatte og andre personer, der er involveret i leveringen af ESG-vurderinger. Ved artikel 17 indføres der krav vedrørende registrering i forbindelse med ESG-vurderingsaktiviteter. I artikel 18 fastsættes der forpligtelser for ESG-vurderingsleverandører til at indføre en uafhængig klageprocedure for at sikre, at interessenterne er i stand til at underrette dem om klager, og at ESG-vurderingsleverandøren objektivt evaluerer klagens berettigelse. Artikel 19 indfører krav og garantier vedrørende outsourcing af visse funktioner i forbindelse med ESG-vurderingsaktiviteter til tredjeparter. I artikel 20 fastsættes der fritagelser vedrørende ledelseskrav, som ESMA kan indrømme de ESG-vurderingsleverandører, der opfylder kriterier, navnlig vedrørende deres størrelse.

Kapitel 2 omhandler gennemsigtighedskravene i forbindelse med ESG-vurderingsaktiviteter. Ved artikel 21 indføres der gennemsigtighedskrav i forbindelse med ESG-vurderingsaktiviteter, der skal gøres tilgængelige for offentligheden. Ved artikel 22 indføres der gennemsigtighedskrav i forbindelse med ESG-vurderingsaktiviteter, der skal gøres tilgængelige for ESG-vurderingsabonnenter og for vurderede enheder.

I kapitel 3 fastsættes der forpligtelser vedrørende ESG-vurderingsleverandørers uafhængighed og interessekonflikter. I henhold til artikel 23 skal vurderingsleverandører have indført solide ledelsesordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent rolle- og ansvarsfordeling for alle personer, som er involveret i leveringen af en ESG-vurdering. I artikel 24 fastsættes der krav vedrørende håndtering af potentielle interessekonflikter blandt medarbejdere, der er involveret i leveringen af ESG-vurderinger. I artikel 25 fastsættes der krav om, at gebyrer for ESG-vurderinger, som opkræves hos kunder, skal være fair, rimelige, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og baseret på de faktiske omkostninger.

I kapitel 4, artikel 26-39, fastsættes ESMA's beføjelser med hensyn til tilsynet med ESG-vurderingsleverandører. Det omfatter beføjelsen til at anmode om oplysninger ved simpel anmodning eller ved afgørelse, beføjelsen til at foretage generelle undersøgelser samt beføjelsen til at foretage kontrolbesøg på stedet. I nævnte kapitel fastsættes også betingelserne for ESMA's udøvelse af sine tilsynsbeføjelser. Flere bestemmelser præciserer, hvilke tilsynsforanstaltninger, bøder og tvangsbøder ESMA kan pålægge. ESMA har også mulighed for at opkræve godkendelses- og tilsynsgebyrer.

I kapitel 5 fastsættes principperne for samarbejdet mellem ESMA og de nationale kompetente myndigheder.

I afsnit IV om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de betingelser, der er fastsat i artikel 45.

I afsnit V om overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser fastsættes fristen for, hvornår ESG-vurderingsleverandører skal ansøge om godkendelse, og der fastsættes også en overgangsperiode for små og mellemstore ESG-vurderingsleverandører, der udbyder deres tjenester, inden forordningen træder i kraft. Der indføres også en overgangsperiode for nye markedsdeltagere, der er små og mellemstore ESG-vurderingsleverandører.

2023/0177 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 16 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling 17 , som er centreret om målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne). I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid 18 knyttes de bæredygtige udviklingsmål til EU's politikramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle EU's foranstaltninger og politikinitiativer i EU og globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017 19 blev det bekræftet, at Unionen og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter. Den 11. december 2019 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse om den europæiske grønne pagt 20 .

(2)Omstillingen til en bæredygtig økonomi er afgørende for at sikre EU-økonomiens konkurrenceevne på lang sigt. Bæredygtighed har længe været fokusområde for EU-projektet, og de sociale og miljømæssige aspekter heraf er anerkendt i EU-traktaterne.

(3)Hvis EU's bæredygtige udviklingsmål skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. I denne forbindelse er det afgørende at fjerne hindringer for en effektiv flytning af kapital hen imod bæredygtige investeringer i det indre marked og at undgå, at sådanne hindringer opstår.

(4)EU's tilgang til bæredygtig og inklusiv vækst er forankret i de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder for at sikre en retfærdig omstilling hen imod dette mål og politikker, som ikke lader nogen i stikken. Desuden fastsætter gældende EU-ret på det sociale område, herunder strategier for en Unionen med lige muligheder 21 , standarder på områderne arbejdsret, ligestilling, tilgængelighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og bekæmpelse af forskelsbehandling.

(5)I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst 22 og fastlagde sin strategi for bæredygtig finansiering. Handlingsplanens mål er at integrere bæredygtighedsfaktorer i risikostyring og omdirigere kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå bæredygtig og inklusiv vækst.

(6)Som led i handlingsplanen bestilte Kommissionen en undersøgelse med titlen "Study on Sustainability Related Ratings, Data and Research" 23 for at gøre status over udviklingen på markedet for bæredygtighedsrelaterede produkter og tjenesteydelser, identificere de vigtigste markedsdeltagere og fremhæve potentielle mangler. Undersøgelsen indeholdt en fortegnelse over og klassificering af markedsaktører, bæredygtighedsrelaterede produkter og tjenester på markedet og en analyse af markedsdeltagernes anvendelse og opfattede kvalitet af bæredygtighedsrelaterede produkter og tjenester. Undersøgelsen fremhævede manglen på gennemsigtighed og nøjagtighed i vurderingsmetoderne for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsmetoder og den manglende klarhed om ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter.

(7)Inden for rammerne af den europæiske grønne pagt fremlagde Kommissionen en fornyet bæredygtig strategi. Den fornyede strategi for bæredygtig finansiering blev vedtaget den 6. juli 2021 24 ..

(8)Som opfølgning bebudede Kommissionen i den fornyede strategi for bæredygtig finansiering en offentlig høring om ESG-vurderinger, der skulle indgå i en konsekvensanalyse. I den offentlige høring, der fandt sted i 2022, bekræftede interessenterne betænkeligheder vedrørende den manglende gennemsigtighed i ESG-vurderingsmetoder og -mål og klarhed over ESG-vurderingsaktiviteter.

(9)På internationalt plan udsendte Den Internationale Børstilsynsorganisation ("IOSCO") i november 2021 en rapport med en række anbefalinger vedrørende ESG-vurderingsleverandører 25 .

(10)ESG-vurderinger spiller en vigtig rolle på de globale kapitalmarkeder, da investorer, låntagere og udstedere i stigende grad anvender disse ESG-vurderinger som led i at træffe velfunderede, bæredygtige investerings- og finansieringsbeslutninger. Bl.a. kreditinstitutter, investeringsselskaber, forsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber og genforsikringsselskaber anvender ofte disse ESG-vurderinger som reference for bæredygtighedspræstationerne eller for bæredygtighedsrisici og -muligheder i forbindelse med deres investeringsaktivitet. ESG-vurderinger har således en stor betydning for markedernes funktion og investorers og forbrugeres tillid. For at sikre, at ESG-vurderinger, der anvendes i Unionen, er uafhængige, objektive og af passende kvalitet, er det vigtigt, at ESG-vurderingsaktiviteter udføres i overensstemmelse med principperne om integritet, gennemsigtighed, ansvar og god ledelse. Bedre sammenlignelighed og øget pålidelighed af ESG-vurderinger vil øge effektiviteten af dette hurtigt voksende marked og dermed muliggøre fremskridt hen imod målene i den grønne pagt.

(11)ESG-vurderinger spiller en mulighedsskabende rolle for et velfungerende EU-marked for bæredygtig finansiering ved at tilvejebringe kritiske informationskilder for investeringsstrategier, risikostyring og oplysningsforpligtelser for investorer og finansielle institutioner. Det er derfor nødvendigt at sikre, at ESG-vurderinger giver brugerne væsentlige oplysninger, der er nyttige ved beslutningstagning, og at brugerne af ESG-vurderinger bedre forstår de mål, som ESG-vurderinger forfølger, og hvilke specifikke spørgsmål og parametre disse vurderinger måler.

(12)Det er nødvendigt at anerkende de forskellige forretningsmodeller på ESG-vurderingsmarkedet. En første forretningsmodel er den brugerbetalte model, hvor brugerne hovedsagelig er investorer, der køber ESG-vurderinger med henblik på investeringsbeslutninger. En anden forretningsmodel er "udsteder betaler"-modellen, hvor virksomheder køber ESG-vurderinger med henblik på at vurdere risici og muligheder i forbindelse med deres aktiviteter.

(13)Medlemsstaterne hverken regulerer eller fører tilsyn med ESG-vurderingsleverandørernes aktiviteter eller betingelserne for levering af ESG-vurderinger. Ved at sikre overensstemmelse med de bæredygtige udviklingsmål og den europæiske grønne pagt og i betragtning af de eksisterende divergenser, manglen på gennemsigtighed og manglen på fælles regler vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage divergerende foranstaltninger og tilgange, som vil have en direkte negativ indvirkning på og skabe hindringer for et velfungerende indre marked og være til skade for markedet for ESG-vurderinger. ESG-vurderingsleverandører, der udsteder ESG-vurderinger til brug for finansielle institutioner og virksomheder i Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Forskellige standarder og markedspraksisser ville gøre det vanskeligt at få klarhed over udformningen af ESG-vurderinger og gøre det muligt at sammenligne dem og dermed skabe ulige markedsvilkår for brugerne, skabe yderligere hindringer på det indre marked og risikere at forvride investeringsbeslutninger.

(14)Denne forordning supplerer EU's eksisterende ramme for bæredygtig finansiering. I sidste ende bør ESG-vurderinger lette informationsstrømmene for at lette investeringsbeslutninger.

(15)Regler om ESG-vurderingsleverandører bør ikke finde anvendelse på individuelle ESG-vurderinger udarbejdet efter en individuel bestilling og udelukkende til den person, der afgav bestillingen, og som ikke er bestemt til offentliggørelse eller distribution pr. abonnement Sådanne regler bør heller ikke finde anvendelse på ESG-vurderinger, der er udarbejdet af europæiske finansielle virksomheder, og som anvendes til interne formål. ESG-vurderinger, der er udarbejdet af europæiske eller nationale myndigheder og centralbanker, bør også undtages fra sådanne regler. Endelig bør sådanne regler ikke finde anvendelse på levering af ESG-data, der ikke omfatter et element af vurdering eller score, og som ikke er omfattet af nogen modellering eller analyse, der fører til udformning af en ESG-vurdering.

(16)Det er vigtigt at fastsætte regler, der sikrer, at ESG-vurderinger, der leveres af ESG-vurderingsleverandører, der er godkendt i Unionen, er af passende kvalitet, er underlagt passende krav og sikrer markedsintegriteten. Disse regler vil finde anvendelse på generelle ESG-vurderinger, der tager højde for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, og på vurderinger, der kun ser på en enkelt miljømæssig, social eller ledelsesmæssig faktor eller underkomponent af denne faktor.

(17)Da der anvendes ESG-vurderinger fra leverandører uden for Unionen, er det nødvendigt at indføre krav, på grundlag af hvilke ESG-vurderingsleverandører fra tredjelande kan udbyde deres tjenester i Unionen. Dette er nødvendigt for at sikre markedsintegritet, investorbeskyttelse og korrekt håndhævelse. Der foreslås derfor tre mulige ordninger for sådanne tredjelands-ESG-vurderingsleverandører: ækvivalens, validering og anerkendelse. Som et overordnet princip bør tilsyn og regulering i et tredjeland være ækvivalent med Unionens tilsyn og regulering af ESG-vurderinger. Derfor må ESG-vurderinger, der leveres af en ESG-vurderingsleverandør i et tredjeland, kun udbydes i Unionen, hvis Kommissionen har truffet en positiv afgørelse om ækvivalensen af tredjelandsordningen. For at undgå enhver negativ indvirkning som følge af en mulig pludselig ophør af udbuddet i Unionen af ESG-vurderinger fra en ESG-vurderingsleverandør fra et tredjeland er det imidlertid også nødvendigt at indføre visse andre mekanismer, nemlig validering og anerkendelse. Enhver ESG-vurderingsleverandører med en gruppestruktur bør kunne anvende valideringsmekanismen med henblik på ESG-vurderinger, der er udviklet uden for Unionen, forudsat at de inden for gruppen etablerer en godkendt ESG-vurderingsleverandør i Unionen. Mindre ESG-vurderingsleverandører, jf. den maksimale grænse for nettoomsætning til at definere små virksomheder i direktiv 2013/34/EU 26 , som generelt ikke tilhører en gruppe og måske ikke har midlerne til at få en juridisk enhed godkendt i Unionen, bør kunne videreføre eller begynde at udbyde deres tjenester i Unionen og bør derfor være omfattet af en lempeligere ordning, dvs. anerkendelse. Hvis tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren er underlagt tilsyn, bør der indføres passende samarbejdsordninger for at sikre korrekt udveksling af oplysninger med den relevante kompetente myndighed i tredjelandet.

(18)For at sikre et højt niveau af investor- og forbrugertillid i det indre marked bør ESG-vurderingsleverandører, der leverer ESG-vurderinger i Unionen, være godkendte. Det er derfor nødvendigt at fastsætte harmoniserede betingelser for en sådan godkendelse og proceduren for meddelelse, suspension og tilbagetrækning af en sådan godkendelse.

(19)For at sikre et højt informationsniveau for investorer og andre brugere af ESG-vurderinger bør oplysninger om ESG-vurderinger og ESG-vurderingsleverandører stilles til rådighed på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) 27 . ESAP bør give offentligheden nem centraliseret adgang til sådanne oplysninger.

(20)For at sikre kvaliteten og pålideligheden af ESG-vurderinger bør ESG-vurderingsleverandørerne anvende vurderingsmetoder, der er stringente, systematiske, objektive, kontinuerlige og underlagt validering. ESG-vurderingsleverandørerne bør løbende og mindst en gang om året gennemgå ESG-vurderingsmetoderne.

(21)For at sikre en højere grad af gennemsigtighed bør ESG-vurderingsleverandørerne offentliggøre oplysninger om de metoder, modeller og vigtigste vurderingsantagelser, som disse leverandører anvender i deres ESG-vurderingsaktiviteter og i hvert af deres ESG-vurderingsprodukter. I lyset af investorernes anvendelse af ESG-vurderinger bør vurderingsprodukterne udtrykkeligt oplyse, hvilken dimension af princippet om dobbelt væsentlighed vurderingen berører, altså om det er både den væsentlige finansielle risiko for den vurderede enhed og den vurderede enheds væsentlige påvirkning af miljøet og samfundet generelt, eller om den kun tager hensyn til én af dem. De bør også udtrykkeligt oplyse, om vurderingen vedrører andre dimensioner. Af samme grund bør ESG-vurderingsleverandører give mere nærmere oplysninger om metoderne, modellerne og de vigtigste vurderingsantagelser til ESG-vurderingsabonnenter. Disse oplysninger bør sætte brugerne af ESG-vurderinger i stand til selv at udvise den fornødne omhu, når de vurderer, om de skal stole på disse ESG-vurderinger eller ej. Offentliggørelsen af oplysninger om modeller bør dog ikke afsløre følsomme forretningsmæssige oplysninger eller hindre innovation.

(22)ESG-vurderingsleverandørerne bør sikre, at de leverer ESG-vurderinger, der er uafhængige, objektive og af passende kvalitet. Det er vigtigt at indføre organisatoriske krav, der sikrer forebyggelse og afbødning af potentielle interessekonflikter. For at sikre ESG-vurderingsleverandørers uafhængighed bør de undgå situationer med interessekonflikter og håndtere disse konflikter på passende vis, hvis de er uundgåelige. ESG-vurderingsleverandørerne bør oplyse om eventuelle interessekonflikter i god tid. De bør ligeledes føre registre over alle alvorlige trusler for ESG-vurderingsleverandørens uafhængighed eller uafhængigheden af de ansatte og andre personer, der beskæftiger sig med vurdering, og de beskyttelsesforanstaltninger, der træffes for at imødegå disse trusler. For at undgå potentielle interessekonflikter bør ESG-vurderingsleverandører desuden ikke have lov til at udbyde en række andre tjenester, herunder konsulenttjenester, kreditvurderinger, benchmarks, investeringsaktiviteter, revision eller bank-, forsikrings- og genforsikringsaktiviteter. Endelig bør ESG-vurderingsleverandører for at forebygge, identificere, eliminere eller håndtere og oplyse om eventuelle interessekonflikter og sikre kvaliteten, integriteten og grundigheden af ESG-vurderings- og gennemgangsprocessen til enhver tid fastlægge passende interne politikker og procedurer for ansatte og andre personer, der er involveret i vurderingsprocessen. Disse politikker og procedurer bør især omfatte interne kontrolmekanismer og en compliancefunktion.

(23)For at skabe større klarhed og øge tilliden til ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter er det nødvendigt at fastsætte krav til løbende tilsyn med ESG-vurderingsleverandører på EU-plan. For at sikre lige vilkår med hensyn til løbende tilsyn og fjerne risikoen for regelarbitrage på tværs af medlemsstaterne bør Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) have eneansvaret for en sådan godkendelse og et sådant tilsyn. Samtidig bør dette eneansvar optimere tildelingen af tilsynsressourcer på EU-plan og dermed gøre ESMA til center for tilsynet.

(24)ESMA bør kunne anmode om alle de oplysninger, der er nødvendige for at udføre sine tilsynsopgaver effektivt. ESMA bør derfor kunne anmode om sådanne oplysninger fra ESG-vurderingsleverandører, personer, der er involveret i aktiviteter vedrørende ESG-vurderingsaktiviteter, vurderede enheder og tredjeparter, som ESG-vurderingsleverandørerne har outsourcet operationelle funktioner til, og personer, som på anden vis har tæt og væsentlig tilknytning til eller er forbundet med ESG-vurderingsleverandører eller ESG-vurderingsaktiviteter.

(25)ESMA bør være i stand til at udføre sine tilsynsopgaver, og navnlig at tvinge ESG-vurderingsleverandører til at bringe en overtrædelse til ophør, at levere fuldstændige og korrekte oplysninger eller at efterkomme en undersøgelse eller et kontrolbesøg på stedet. For at sikre, at ESMA er i stand til at udføre disse tilsynsopgaver, bør ESMA kunne pålægge sanktioner eller tvangsbøder.

(26)ESMA bør i betragtning af sin rolle med at godkende og føre tilsyn med ESG-vurderingsleverandører udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der ikke indebærer politikvalg, og som skal forelægges Kommissionen. ESMA bør yderligere præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige for godkendelse af ESG-vurderingsleverandører. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage sådanne gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af en delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 28 .

(27)ESMA bør i sin rolle med at godkende og føre tilsyn med ESG-vurderingsleverandører kunne opkræve tilsynsgebyrer af tilsynsbelagte enheder. Sådanne gebyrer bør betales af de tilsynsbelagte enheder.

(28)Med henblik på præcisering af yderligere tekniske elementer i denne forordning bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF tillægges beføjelser til at præcisere proceduren for udøvelse af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til forsvar, midlertidige bestemmelser, opkrævning af bøder eller tvangsbøder og nærmere regler om forældelsesfrister for pålæggelse og håndhævelse af sanktioner og gebyrernes art, de sager, for hvilke der skal betales gebyrer, gebyrernes størrelse og den måde, hvorpå disse gebyrer skal betales. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 29 . Navnlig for at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(29)Det er nødvendigt at have en række foranstaltninger til støtte for mindre ESG-vurderingsleverandører for at sætte dem i stand til at fortsætte deres aktiviteter eller komme ind på markedet efter denne forordnings anvendelsesdato. Sådanne foranstaltninger bør omfatte muligheden for, at ESMA kan fritage mindre ESG-vurderingsleverandører fra en række organisatoriske krav, hvis de opfylder visse kriterier. Desuden bør der indføres en overgangsordning for de første måneder efter denne forordnings anvendelsesdato for at lette den indledende anvendelsesfase for mindre ESG-vurderingsleverandører. Endelig bør tilsynsgebyrerne stå i et rimeligt forhold til den pågældende ESG-vurderingsleverandører årlige nettoomsætning.

(30)Målene for denne forordning, nemlig at fastsætte en konsistent og effektiv ordning for at adressere mangler og sårbarheder i forbindelse med ESG-vurdering, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(31)Denne forordning bør ikke tilsidesætte anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Afsnit I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning indføres der en fælles reguleringstilgang for at forbedre integriteten, gennemsigtigheden, ansvarligheden, god ledelse og uafhængigheden af ESG-vurderingsaktiviteter, hvilket bidrager til gennemsigtigheden og kvaliteten af ESG-vurderinger. Den har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked og samtidig opnå et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse og forebygge grønvaskning eller andre former for misinformation, herunder social hvidvask, ved at indføre gennemsigtighedskrav i forbindelse med ESG-vurderinger og regler om ESG-vurderingsleverandørers organisation og adfærd.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på ESG-vurderinger, der udstedes af ESG-vurderingsleverandører, der opererer i Unionen, som offentliggøres eller distribueres til regulerede finansielle virksomheder i Unionen, virksomheder, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU, eller offentlige myndigheder i Unionen eller medlemsstaterne.

2.Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)private ESG-vurderinger, som ikke er beregnet til offentliggørelse eller distribution

b)ESG-vurderinger udarbejdet af regulerede finansielle virksomheder i Unionen, der anvendes til interne formål eller til intern levering af finansielle tjenesteydelser og produkter

c)levering af rå ESG-data, der ikke indeholder et element af vurdering eller score, og som ikke er omfattet af nogen modellering eller analyse, der fører til udformning af en ESG-vurdering

d)kreditvurderinger, der er udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 30

e)produkter eller tjenester, der indeholder et element fra en ESG-vurdering

f)andenpartsudtalelser om bæredygtighedsobligationer

g)ESG-vurderinger udarbejdet af Unionens eller medlemsstaternes offentlige myndigheder

h)ESG-vurderinger fra en godkendt ESG-vurderingsleverandør, der af en tredjepart stilles til rådighed for brugerne

i)ESG-vurderinger udarbejdet af centralbanker, der opfylder alle følgende betingelser:

a)den vurderede enhed betaler ikke for dem

b)de offentliggøres ikke

c)de leveres i overensstemmelse med principper, standarder og procedurer, der sikrer passende integritet og uafhængighed i vurderingsaktiviteterne som fastsat i denne forordning, og

d)de vedrører ikke finansielle instrumenter udstedt af de pågældende centralbankers medlemsstater.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"ESG-vurdering": en udtalelse, en score eller en kombination af begge vedrørende en enheds, et finansielt instruments, et finansielt produkts eller en virksomheds ESG-profil eller karakteristika eller eksponering for ESG-risici eller indvirkningen på mennesker, samfundet og miljøet, som er baseret på en fastlagt metode og et defineret klassificeringsssystem for vurderingskategorier, og som leveres til tredjeparter, uanset om en sådan ESG-vurdering udtrykkeligt betegnes som "vurdering" eller "ESG-score"

2)"udtalelse": en vurdering, der er baseret på en regelbaseret metode og et defineret klassificeringsssystem for vurderingskategorier, og som direkte involverer en vurderingsanalytiker i vurderingsprocessen eller systemprocessen

3)"score": en måling, der er afledt af data ved hjælp af en regelbaseret metode og udelukkende baseret på et på forhånd fastlagt statistisk eller algoritmisk system eller model, uden yderligere væsentlige analytiske input fra en analytiker

4)"ESG-vurderingsleverandør": en juridisk person, hvis aktivitet omfatter udbud og formidling af ESG-vurderinger eller -scorer på et professionelt grundlag

5)"reguleret finansiel virksomhed i Unionen": en virksomhed, uanset dens retlige form, dvs.:

i)    et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 31

ii)    et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU 32

iii)    en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU 33 , herunder en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond som defineret i artikel 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 34 , en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond som defineret i artikel 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 35 og en ELTIF-forvalter som defineret i artikel 2, nr. 12), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 36

iv)    et administrationsselskab for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS) som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF 37

v)    et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF 38

vi)    et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF

vii)    en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse som defineret i artikel 6, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341 39

viii)    pensionsinstitutter, som forvalter pensionsordninger, der betragtes som sociale sikringsordninger omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 40 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 41 , og alle retlige enheder, der er oprettet med henblik på investering i sådanne sociale sikringsordninger

ix)    en alternativ investeringsfond (AIF), der forvaltes af en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/61/EU, eller en AIF, der er underkastet tilsyn i henhold til gældende national ret

x)    et investeringsinstitut som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF

xi)    en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 42

xii)    en værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 43

xiii)    en special purpose vehicle til forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 211 i direktiv 2009/138/EF

xiv)    "securitiseringsenhed med særligt formål" som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 44

xv)    et forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF eller et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra h), i direktiv 2009/138/EF, som er en del af en forsikringskoncern, der er underlagt tilsyn på koncernniveau i henhold til artikel 213 i nævnte direktiv, og som ikke er undtaget fra koncerntilsyn i henhold til artikel 214, stk. 2, i nævnte direktiv

xvi)    et betalingsinstitut som defineret i artikel 1, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 45

xvii)    et e-pengeinstitut som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF 46

xviii)    en crowdfundingtjenesteudbyder som defineret i artikel 2, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 47

xix)    en udbyder af kryptoaktivtjenester som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 8), i [forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver 48 ], når denne udfører en eller flere kryptoaktivtjenester som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 9), i [forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver]

xx)    et transaktionsregister som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. 648/2012

xxi)    et securitiseringsregister som defineret i artikel 2, nr. 23), i forordning (EU) 2017/2402

xxii)    en administrator af benchmarks som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 49

xxiii)    et kreditvurderingsbureau som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1060/2009

6)"vurderingsanalytiker": en person, der udfører analytiske opgaver med henblik på udstedelse af ESG-vurderinger

7)"vurderet enhed": en juridisk person, et finansielt instrument, et finansielt produkt eller en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ, som eksplicit eller implicit vurderes i ESG-vurderingen eller -scoren, uanset om der er anmodet om en sådan vurdering eller ej, og uanset om den juridiske person har leveret oplysninger med henblik på den pågældende ESG-vurdering eller score eller ej

8)"bruger": en fysisk eller juridisk person, herunder en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ, som modtager en ESG-vurdering

9)"kompetente myndigheder": de myndigheder, som hver medlemsstat har udpeget med henblik på denne forordning

10)"øverste ledelse": den eller de personer, der faktisk leder ESG-vurderingsleverandørens virksomhed, og medlemmet eller medlemmerne af vurderingsleverandørens administrations- eller tilsynsorgan

11)"gruppe af ESG-vurderingsleverandører": en gruppe af virksomheder, der er etableret i Unionen, og som består af en modervirksomhed og dens dattervirksomheder i den i artikel 2 i direktiv 2013/34/EU anvendte betydning, og virksomheder, mellem hvilke der består en forbindelse, og hvis aktivitet omfatter udstedelse af ESG-vurderinger.

AFSNIT II

Levering af ESG-vurderinger i Unionen

Artikel 4

Krav vedrørende levering af ESG-vurderinger i Unionen

Enhver juridisk person, der ønsker at levere ESG-vurderinger i Unionen, skal være omfattet af en af følgende:

a)en godkendelse udstedt af ESMA, jf. artikel 5

b)en gennemførelsesafgørelse, jf. artikel 9

c)en godkendelse med henblik på validering, jf. artikel 10

d)en anerkendelse, jf. artikel 11.

KAPITEL 1

Godkendelse med henblik på levering af ESG-vurderinger i Unionen

Artikel 5

Ansøgning om godkendelse med henblik på levering af en ESG-vurdering

1.Juridiske personer, der er etableret i Unionen, og som ønsker at levere ESG-vurderinger i Unionen, skal ansøge ESMA om godkendelse.

2.Ansøgningen om godkendelse skal indeholde alle de oplysninger, der er anført i bilag I, og indgives på et af Unionens officielle sprog. Rådets forordning nr. 1 50 finder tilsvarende anvendelse på al anden kommunikation mellem ESMA og ESG-vurderingsleverandørerne og deres personale.

3.ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de i bilag I anførte oplysninger.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den XX:XX:XXXX.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4.En godkendt ESG-vurderingsleverandør skal til enhver tid opfylde betingelserne for den første godkendelse.

5.ESG-vurderingsleverandørerne underretter uden unødigt ophold ESMA om enhver væsentlig ændring af betingelserne for den første godkendelse, herunder enhver åbning eller lukning af en filial i Unionen.

Artikel 6

ESMA's behandling af ansøgningen om godkendelse af ESG-vurderingsleverandører

1.Senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen omhandlet i artikel 5, stk. 2, vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken ansøgeren skal fremlægge de supplerende oplysninger.

2.Efter at have vurderet, om en ansøgning er fuldstændig, underretter ESMA ansøgeren om resultatet af denne vurdering.

3.Senest 120 arbejdsdage efter den i stk. 2 omhandlede underretning vedtager ESMA en fuldt begrundet afgørelse om at godkende eller nægte godkendelse.

4.ESMA kan forlænge den i stk. 3 omhandlede frist til 140 arbejdsdage, navnlig hvis ansøgeren:

a)overvejer at validere ESG-vurderinger, som omhandlet i artikel 10

b)overvejer at benytte outsourcing eller

c)anmoder om en fritagelse fra overholdelsen, jf. artikel 20.

5.Afgørelser, som ESMA vedtager i henhold til stk. 3, får virkning på den femte arbejdsdag efter deres vedtagelse.

Artikel 7

Afgørelse om at give eller nægte godkendelse med henblik på levering af ESG-vurderinger og underretning om denne afgørelse

1.ESMA godkender ansøgeren som ESG-vurderingsleverandører, hvis ESMA på grundlag af behandlingen af den i artikel 6 omhandlede ansøgning konkluderer, at ansøgeren opfylder de betingelser for levering af vurderinger, der er fastsat i denne forordning.

2.ESMA underretter ansøgeren herom senest fem arbejdsdage efter den i stk. 1 omhandlede afgørelse.

3.ESMA underretter Kommissionen, EBA og EIOPA om enhver afgørelse, der træffes i henhold til stk. 2.

4.Godkendelsen gælder for hele Unionens område.

Artikel 8

Inddragelse eller suspendering af godkendelsen

1.ESMA inddrager eller suspenderer godkendelsen af en ESG-vurderingsleverandør i følgende tilfælde:

a)ESG-vurderingsleverandøren har udtrykkeligt givet afkald på godkendelsen eller har ikke leveret nogen ESG-vurderinger i ni måneder forud for inddragelsen eller suspensionen.

b)ESG-vurderingsleverandøren har fået sin godkendelse på grundlag af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis.

c)ESG-vurderingsleverandøren opfylder ikke længere de betingelser, i henhold til hvilke godkendelsen blev givet.

d)ESG-vurderingsleverandøren har gjort sig skyldig i alvorlige eller gentagne overtrædelser af denne forordning.

2.Afgørelsen om inddragelse eller suspendering af godkendelsen har umiddelbar virkning i hele Unionen.

KAPITEL 2

Tredjelands-ESG-vurderingsleverandørers levering af ESG-vurderinger i Unionen

Artikel 9

Ækvivalensafgørelse

1.En tredjelands-ESG-vurderingsleverandør, der ønsker at levere ESG-vurderinger i Unionen, kan kun gøre dette, hvis vedkommende er opført i det register, der er omhandlet i artikel 13, og forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)Tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren er en juridisk person, er godkendt eller registreret som ESG-vurderingsleverandør i det pågældende tredjeland og er underlagt tilsyn af det pågældende tredjeland.

b)Tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren har underrettet ESMA om, at vedkommende ønsker at levere ESG-vurderinger i Unionen, og har underrettet ESMA om navnet på den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med vedkommende i tredjelandet.

c)Kommissionen har vedtaget en afgørelse om ækvivalens i henhold til stk. 2.

d)De samarbejdsaftaler, der er omhandlet i stk. 4, fungerer.

2.Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesafgørelse om, at et tredjelands retlige rammer og tilsynsmæssige praksis sikrer, at:

a)ESG-vurderingsleverandører, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder bindende krav, som er ækvivalente med kravene i denne forordning

b)overholdelse af de bindende krav, der er omhandlet i litra a), er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i det pågældende tredjeland.

Med henblik på litra a) tager Kommissionen hensyn til, om et tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis sikrer overholdelse af IOSCO-anbefalingerne vedrørende ESG-vurderinger, der blev offentliggjort i november 2021.

En sådan gennemførelsesafgørelse vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 47.

3.Kommissionen kan vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 45 for at fastsætte de i stk. 2, første afsnit, litra a) og b), omhandlede betingelser. Kommissionen kan gøre anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede gennemførelsesafgørelse betinget af:

a)det pågældende tredjelands effektive løbende opfyldelse af enhver betingelse, der er fastsat i den pågældende gennemførelsesafgørelse, og som har til formål at sikre ækvivalente tilsyns- og reguleringsstandarder

b)ESMA's evne til effektivt at varetage de overvågningsopgaver, der er omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4.    ESMA etablerer samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i de tredjelande, hvis retlige rammer og tilsynsmæssige praksis anses for at være ækvivalente, jf. stk. 2. Sådanne ordninger skal uden undtagelse indeholde:

a)mekanismen for udveksling af oplysninger mellem ESMA og de kompetente myndigheder i de berørte tredjelande, herunder adgang til alle relevante oplysninger, som ESMA har anmodet om vedrørende den ESG-vurderingsleverandør, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland

b)mekanismen for omgående underretning af ESMA, hvis et tredjelands kompetente myndighed skønner, at den ESG-vurderingsleverandør, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, og som det pågældende tredjelands kompetente myndighed fører tilsyn med, overtræder betingelserne for godkendelse eller registrering eller anden national lovgivning i det pågældende tredjeland

c)procedurerne for koordination af tilsynsaktiviteterne, herunder kontrol på stedet.

Artikel 10

Validering af ESG-vurderinger leveret af en tredjelands-ESG-vurderingsleverandør

1.En ESG-vurderingsleverandør, der er etableret i Unionen og godkendt i henhold til artikel 7, kan validere ESG-vurderinger, der er leveret af en tredjelands-ESG-vurderingsleverandør, der tilhører samme gruppe, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)Den ESG-vurderingsleverandør, der er etableret i Unionen, har ansøgt ESMA om tilladelse til en sådan validering.

b)Den ESG-vurderingsleverandør, der er etableret i Unionen, har verificeret og er i stand til løbende at dokumentere over for ESMA, at leveringen af den ESG-vurdering, der skal valideres, opfylder krav, der er mindst lige så strenge som kravene i denne forordning.

c)Den ESG-vurderingsleverandør, der er etableret i Unionen, har den nødvendige ekspertise til effektivt at overvåge tredjelands-ESG-vurderingsleverandørens levering af ESG-vurderinger og til at styre eventuelle tilknyttede risici.

d)Der er en objektiv grund til, at tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren skal levere ESG-vurderingen, og at denne ESG-vurdering skal valideres med henblik på anvendelse i Unionen.

e)Den ESG-vurderingsleverandør, der er etableret i Unionen, giver efter anmodning ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at ESMA løbende kan føre tilsyn med, at tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren overholder denne forordning.

f)Hvis en tredjelands-ESG-vurderingsleverandør er underlagt tilsyn, er der indgået en passende samarbejdsaftale mellem ESMA og den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor ESG-vurderingsleverandøren er etableret, for at sikre en effektiv udveksling af oplysninger.

Med henblik på første afsnit, litra b), kan ESMA anse overholdelsen for den ESG-vurdering, der skal valideres, af IOSCO's anbefalinger for ESG-vurderinger for at være ækvivalent med overholdelsen af kravene i denne forordning.

2.En ESG-vurderingsleverandører, der indgiver ansøgning om validering som omhandlet i stk. 1, skal give ESMA alle nødvendige oplysninger med henblik på at godtgøre, at alle de i nævnte stykke omhandlede betingelser er opfyldt på ansøgningstidspunktet.

3.Senest 90 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen om validering, jf. stk. 1, behandler ESMA ansøgningen og vedtager en afgørelse om enten at godkende valideringen eller at afvise den. ESMA underretter offentligt om afgørelsen om at godkende en ESG-vurdering fra en tredjelands-ESG-vurderingsleverandør.

4.En valideret ESG-vurdering anses for at være en ESG-vurdering, der leveres af den validerende ESG-vurderingsleverandør. Den validerende leverandør må ikke anvende valideringen til at unddrage sig eller omgå kravene i denne forordning.

5.En ESG-vurderingsleverandør, der har valideret en ESG-vurdering fra en tredjelands-ESG-vurderingsleverandør, forbliver fuldt ansvarlig for en sådan ESG-vurdering og for overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning.

6.Hvis ESMA har velunderbyggede grunde til at mene, at betingelserne fastsat i stk. 1 ikke længere er opfyldt, har den beføjelse til at kræve, at den validerende ESG-vurderingsleverandør trækker valideringen tilbage.

Artikel 11

Anerkendelse af tredjelands-ESG-vurderingsleverandører

1.Indtil Kommissionen har vedtaget en afgørelse om ækvivalens, jf. artikel 9, eller, hvis den er vedtaget, såfremt afgørelsen om ækvivalens ophæves, kan tredjelands-ESG-vurderingsleverandører med en årlig nettoomsætning som følge af deres ESG-vurderingsaktiviteter på under 12 mio. EUR i tre på hinanden følgende år levere ESG-vurderinger til regulerede finansielle virksomheder i Unionen, forudsat at ESMA har anerkendt den pågældende tredjelands-ESG-vurderingsleverandør i overensstemmelse med stk. XX og YY.

2.Tredjelands-ESG-vurderingsleverandører, der ønsker at blive anerkendt som omhandlet i stk. 1, skal opfylde kravene i denne forordning og ansøge ESMA om anerkendelse. ESG-vurderingsleverandører kan opfylde denne betingelse ved at anvende IOSCO's anbefalinger om ESG-vurderinger, forudsat at en sådan anvendelse er ækvivalent med overholdelse af kravene i denne forordning.

Med henblik på første afsnit kan ESMA tage hensyn til enten en vurdering foretaget af en uafhængig ekstern revisor eller en certificering fra den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren er etableret.

3.Tredjelands-ESG-vurderingsleverandører, der ønsker at blive anerkendt som omhandlet i stk. 1, skal have en retlig repræsentant. Denne retlige repræsentant skal være en juridisk person, der er etableret i Unionen, og som udtrykkeligt er udpeget af den pågældende tredjelands-ESG-vurderingsleverandør til at handle på vegne af den pågældende ESG-vurderingsleverandør med hensyn til den pågældende ESG-vurderingsleverandørs forpligtelser i henhold til denne forordning og i den forbindelse være ansvarlig over for ESMA.

4.Tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren skal forud for den anerkendelse, der er omhandlet i stk. 1, give ESMA følgende oplysninger:

a)alle oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere over for ESMA, at den pågældende tredjelands-ESG-vurderingsleverandør har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene i stk. 2

b)listen over deres aktuelle eller forventede ESG-vurderinger, som er bestemt til levering i Unionen

c)hvis det er relevant, navn og kontaktoplysninger på den kompetente myndighed i det tredjeland, der er ansvarligt for tilsynet med vedkommende.

ESMA verificerer, at betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt senest 90 arbejdsdage efter modtagelsen af den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede ansøgning.

5.ESMA anerkender tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren som omhandlet i stk. 1, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)Tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren har opfyldt alle betingelserne i stk. 2, 3 og 4.

b)Hvis tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren er underlagt tilsyn, skal ESMA søge at indgå en passende samarbejdsaftale med den relevante kompetente myndighed i det tredjeland, hvor ESG-vurderingsleverandøren er etableret, for at sikre en effektiv udveksling af oplysninger.

6.Der meddeles ikke anerkendelse, hvis ESMA's effektive varetagelse af sine tilsynsfunktioner i henhold til denne forordning forhindres enten af lovene eller de administrative bestemmelser i det tredjeland, hvor tredjelands-ESG-vurderingsleverandøren er etableret, eller, hvor det er relevant, af begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som gælder for det pågældende tredjelands kompetente myndighed.

7.ESMA pålægger bøder, jf. artikel 30, suspenderer eller, hvor det er relevant, tilbagekalder den anerkendelse, der er omhandlet i stk. 1, hvis den har velunderbyggede grunde, der er dokumenteret, til at vurdere, at ESG-vurderingsleverandøren:

a)handler eller har handlet på en måde, som tydeligvis er skadelig for ESG-vurderingsbrugernes interesser eller markedernes ordentlige funktion

b)i alvorlig grad har tilsidesat de gældende krave fastsat i denne forordning

c)har afgivet urigtige erklæringer eller benyttet sig af andre uretmæssige midler til at opnå anerkendelse.

8.ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastslå form og indhold af den i stk. 2 omhandlede ansøgning og navnlig præsentationsformen af de krævede oplysninger, jf. stk. 4. ESMA forelægger dem for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 12

Samarbejdsaftaler

1.Enhver samarbejdsordning som omhandlet i artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 1, litra f), og artikel 11, stk. 5, litra b), er omfattet af tavshedspligt, der som minimum svarer til den, der er fastsat i artikel 44. Udveksling af oplysninger som led i sådanne samarbejdsaftaler skal have til formål at give ESMA eller de kompetente myndigheder mulighed for at varetage deres opgaver.

2.ESMA anvender Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 51 , for så vidt angår overførsel af personoplysninger til et tredjeland.

KAPITEL 3

Register og adgang til oplysninger

Artikel 13

Register over ESG-vurderingsleverandører og adgang til oplysninger om det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP)

1.ESMA opretter og fører et register, der indeholder oplysninger om følgende:

a)identiteten af de ESG-vurderingsleverandører, der er godkendt i henhold til artikel 7

b)identiteten af tredjelands-ESG-vurderingsleverandører, der opfylder betingelserne i artikel 9, og de kompetente myndigheder i tredjelande, der er ansvarlige for tilsynet med de pågældende tredjelands-ESG-vurderingsleverandører

c)identiteten af den validerende ESG-vurderingsleverandørs og den validerede tredjelands-ESG-vurderingsleverandører, der er omhandlet i artikel 10, og, hvor det er relevant, de kompetente myndigheder i tredjelande, der er ansvarlige for tilsynet med den validerede tredjelands-ESG-vurderingsleverandør

d)identiteten af de tredjelands-ESG-vurderingsleverandører, der er blevet anerkendt i overensstemmelse med artikel 11, og, hvis det er relevant, de kompetente myndigheder i tredjelande, der er ansvarlige for tilsynet med de pågældende tredjelands-ESG-vurderingsleverandører.

2.Det register, der er omhandlet i stk. 1, skal være offentligt tilgængeligt på ESMA's websted og skal i påkommende tilfælde ajourføres snarest.

3.Fra den 1. januar 2028 skal den fysiske eller juridiske person, når denne offentliggør oplysninger i henhold til artikel 18, stk. 1, og artikel 21, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikel stk. 6, for at gøre dem tilgængelige på ESAP, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XX/XXXX [ESAP-forordningen]*.

4.Nævnte oplysninger skal opfylde alle følgende krav:

a)Oplysningerne skal udarbejdes i et format, der muliggør udtrækning af data, jf. definitionen i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) XX/XXXX [ESAP-forordningen], eller, hvis det kræves i henhold til EU-lovgivningen, i et maskinlæsbart format, jf. definitionen i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) XX/XXXX [ESAP-forordningen].

b)Oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

1)alle navnene på den ESG-vurderingsleverandører, der indsender oplysningerne

2)ESG-vurderingsleverandørens identifikationskode for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) XX/XXXX [ESAP-forordningen]

3)ESG-vurderingsleverandørens størrelse efter kategori som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) XX/XXXX [ESAP-forordningen]

4)arten af oplysninger efter klassificeringen i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) XX/XXXX [ESAP-forordningen]

5)metadata, der angiver, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

5.Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal ESG-vurderingsleverandøren erhverve den identifikationskode for juridiske enheder, som er præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) XX/XXXX [ESAP-forordningen].

6.Med henblik på at gøre de i stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP er indsamlingsorganet, jf. definitionen i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) XX/XXXX [ESAP-forordningen], ESMA.

7.Fra den 1. januar 2028 gøres de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og i artikel 10, stk. 3, artikel 33, stk. 1, artikel 34 og artikel 35, tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet, jf. definitionen i artikel 2, nr. 2), i nævnte forordning, ESMA. Nævnte oplysninger skal udarbejdes i et format, der muliggør udtrækning af data, jf. definitionen i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) XX/XXXX [ESAP-forordningen], indeholde metadata vedrørende ESG-vurderingsleverandørens navne og, hvis en sådan findes, dennes identifikationskode for juridiske enheder som præciseret i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, og angive arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, samt om oplysningerne indeholder personoplysninger.

8.Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af data, der indsendes i overensstemmelse med stk. 3, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske, som præciserer:

a)eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Inden ESMA udarbejder udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, foretager den en cost-benefit-analyse. Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende afprøvninger på stedet.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

9.Om nødvendigt vedtager ESMA retningslinjer for enheder for at sikre, at de metadata, der indgives i overensstemmelse med stk. 8, første afsnit, litra a), er korrekte.

AFSNIT III

INTEGRITET OG PÅLIDELIGHED AF ESG-VURDERINGSAKTIVITETER

KAPITEL 1

Organisatoriske krav, processer og dokumenter vedrørende ledelse

Artikel 14

Generelle principper

1.ESG-vurderingsleverandører skal sikre deres vurderingsaktiviteters uafhængighed, herunder af alle politiske og økonomiske påvirkninger eller begrænsninger.

2.ESG-vurderingsleverandører skal have indført regler og procedurer, der sikrer, at deres ESG-vurdering gives og offentliggøres eller stilles til rådighed i overensstemmelse med denne forordning.

3.ESG-vurderingsleverandører skal anvende systemer, ressourcer og procedurer, der er tilstrækkelige og effektive til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

4.ESG-vurderingsleverandører skal vedtage og gennemføre skriftlige politikker og procedurer, der sikrer, at deres ESG-vurderinger er baseret på en grundig analyse af alle relevante oplysninger, de har til rådighed.

5.ESG-vurderingsleverandører skal vedtage og gennemføre interne due diligence-politikker og -procedurer, der sikrer, at deres forretningsmæssige interesser ikke forringer vurderingsaktiviteternes uafhængighed eller nøjagtighed.

6.ESG-vurderingsleverandører skal indføre og gennemføre sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmekanismer og effektive kontrol- og beskyttelsesordninger for informationsbehandlingssystemer.

7.ESG-vurderingsleverandører skal anvende vurderingsmetoder til de ESG-vurderinger, de leverer, som er stringente, systematiske, objektive og i stand til at validere, og de skal anvende disse vurderingsmetoder kontinuerligt.

8.ESG-vurderingsleverandører skal løbende og mindst en gang om året gennemgå vurderingsmetoderne omhandlet i stk. 6.

9.ESG-vurderingsleverandører skal mindst én gang om året overvåge og evaluere, om de systemer, ressourcer og procedurer, der er omhandlet i stk. 2, er tilstrækkelige og effektive, og træffe passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler.

10.ESG-vurderingsleverandører skal oprette og vedligeholde en permanent og effektiv overvågningsfunktion med henblik på at sikre overvågning af alle aspekter af leveringen af deres ESG-vurderinger.

ESG-vurderingsleverandører skal udvikle og opretholde robuste procedurer for deres overvågningsfunktion.

11.ESG-vurderingsleverandører skal vedtage, gennemføre og håndhæve passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at deres ESG-vurderinger, er baseret på en grundig analyse af alle de oplysninger, som de er i besiddelse af, og som er relevante for deres analyse i henhold til deres vurderingsmetoder. De skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de oplysninger, som de anvender ved udstedelsen af en ESG-vurdering, er af tilstrækkelig kvalitet og stammer fra pålidelige kilder. ESG-vurderingsleverandører skal udtrykkeligt nævne, at deres ESG-vurderinger er udtryk for deres egen opfattelse.

12.ESG-vurderingsleverandører må ikke videregive oplysninger om deres intellektuelle kapital, intellektuelle ejendom, knowhow eller innovationsresultater, der kan betragtes som forretningshemmeligheder som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 52 .

13.ESG-vurderingsleverandører må kun ændre deres ESG-vurderinger i overensstemmelse med deres vurderingsmetoder, der er offentliggjort i henhold til artikel 21.

Artikel 15

Adskillelse af forretning og aktiviteter

1.ESG-vurderingsleverandører må ikke udøve nogen af følgende aktiviteter:

a)konsulentvirksomhed over for investorer eller virksomheder

b)udstedelse og salg af kreditvurderinger

c)udvikling af benchmarks

d)investeringsaktiviteter:

e)revisionsaktiviteter

f)bank-, forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter.

2.ESG-vurderingsleverandører skal sikre, at leveringen af andre tjenester end dem, der er omhandlet i stk. 1, ikke skaber risiko for interessekonflikter inden for deres ESG-vurderingsaktiviteter.

Artikel 16

Vurderingsanalytikere, ansatte og andre personer, der er involveret i udstedelsen af ESG-vurderinger

1.ESG-vurderingsleverandører skal sikre, at vurderingsanalytikere, ansatte og enhver anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for dem eller er under deres kontrol, og som er direkte involveret i leveringen af ESG-vurderinger, herunder analytikere, der er direkte involveret i vurderingsprocessen, og personer, der er involveret i leveringen af scorer, har den viden og erfaring, der er nødvendig for udførelsen af de pålagte opgaver.

2.ESG-vurderingsleverandører skal sikre, at de i stk. 1 nævnte personer ikke tager initiativ til eller deltager i forhandlinger vedrørende gebyrer eller betalinger med en vurderet enhed eller en person, der er direkte eller indirekte forbundet med den vurderede enhed ved et kontrolforhold.

3.De personer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke købe eller sælge finansielle instrumenter, der er udstedt, garanteret eller på anden måde understøttet af en vurderet enhed, bortset fra kapitalrettigheder i diversificerede kollektive investeringsordninger, herunder forvaltede midler, eller deltage i transaktioner med sådanne finansielle instrumenter.

4.De personer, der er omhandlet i punkt 1, må ikke deltage i eller på anden måde påvirke fastsættelsen af en ESG-vurdering af en vurderet enhed, hvis disse personer:

a)ejer andre finansielle instrumenter i den vurderede enhed end kapitalinteresser i diversificerede kollektive investeringsordninger

b)ejer andre finansielle instrumenter i enhver enhed, der er tilknyttet en vurderet enhed, end kapitalrettigheder i diversificerede kollektive investeringsordninger, hvis dette ejerskab kan medføre eller generelt opfattes som en årsag til interessekonflikter

c)for nylig har haft et ansættelses-, forretnings- eller andet forhold til den vurderede enhed, der kan medføre eller generelt opfattes som en årsag til interessekonflikter.

5.ESG-vurderingsleverandører skal sikre, at de personer, der er omhandlet i stk. 1:

a)træffer alle passende foranstaltninger til at beskytte ESG-vurderingsleverandørens ejendom og dokumenter mod svig, tyveri eller misbrug under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af ESG-vurderingsleverandørens virksomhed og arten og omfanget af ESG-vurderingsaktiviteterne

b)ikke deler fortrolige oplysninger, der er blevet betroet ESG-vurderingsleverandøren, med andre, der ikke er direkte involveret i leveringen af ESG-vurderingsaktiviteter, herunder vurderingsanalytikere og ansatte hos en person, der er direkte eller indirekte forbundet med ESG-vurderingsleverandøren ved et kontrolforhold, og enhver anden fysisk person, hvis tjenester stilles eller er blevet stillet til rådighed for eller er under kontrol af en person, der er direkte eller indirekte forbundet med ESG-vurderingsleverandøren ved et kontrolforhold

c)ikke anvender eller deler fortrolige oplysninger til andre formål end levering af ESG-vurderingsaktiviteter, herunder handel med finansielle instrumenter.

6.Personer som omhandlet i stk. 1, der mener, at enhver anden person som omhandlet i stk. 1 har udvist en adfærd, som de anser for at være ulovlig, underretter straks compliancefunktionen herom. ESG-vurderingsleverandøren skal sikre, at en sådan indberetning ikke har negative konsekvenser for den indberettende person.

7.Hvis en vurderingsanalytiker afslutter sit ansættelsesforhold hos ESG-vurderingsleverandøren og bliver ansat i en vurderet enhed, hvis vurdering vedkommende har været involveret i, skal ESG-vurderingsleverandøren foretage en gennemgang af vurderingsanalytikerens arbejde i det sidste år inden vedkommendes fratræden.

8.Personer som omhandlet i stk. 1 må først påtage sig en ledende stilling i en vurderet enhed, hvis vurdering de har været involveret i, i seks måneder efter leveringen af en sådan vurdering.

Artikel 17

Krav vedrørende opbevaring af registre

1.ESG-vurderingsleverandører skal registrere deres ESG-vurderingsaktiviteter. Registreringen skal omfatte de oplysninger, der er anført i bilag II.

2.ESG-vurderingsleverandører opbevarer de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i mindst fem år og i en sådan form, at det er muligt at replikere og fuldt ud forstå fastsættelsen af en ESG-rating.

Artikel 18

Klagebehandlingsmekanisme

1.ESG-vurderingsleverandører skal have indført og på deres websted offentliggøre procedurer for modtagelse, undersøgelse og opbevaring af optegnelser over indgivne klager.

2.De procedurer, der er omhandlet i stk. 1, skal sikre, at:

a)ESG-vurderingsleverandøren offentliggør den klagebehandlingspolitik, hvorigennem der kan indgives klager over:

1)de datakilder, der er anvendt til en specifik ESG-vurdering

2)den måde, hvorpå vurderingsmetoden i forbindelse med en specifik ESG-vurdering er blevet anvendt

3)hvorvidt en specifik ESG-vurdering er repræsentativ for den vurderede enhed

4)en foreslået ændring af ESG-vurderingsprocessen

5)andre beslutninger i forbindelse med ESG-vurderingen

b)klager behandles rettidigt og retfærdigt, og at resultatet af behandlingen meddeles klageren inden for en rimelig frist, medmindre en sådan meddelelse ville være i strid med grundlæggende retsprincipper eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 53

c)forespørgslen gennemføres uafhængigt af medarbejdere, der har været involveret i genstanden for klagen.

Artikel 19

Outsourcing

1.ESG-vurderingsleverandører må ikke outsource vigtige operationelle funktioner, hvis en sådan outsourcing i væsentlig grad ville forringe kvaliteten af ESG-vurderingsleverandørens interne kontrolpolitikker og -procedurer eller Den Europæiske Tilsyns- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA's) mulighed for at føre tilsyn med ESG-vurderingsleverandørens overholdelse af vedkommendes forpligtelser i henhold til denne forordning.

2.ESG-vurderingsleverandører, som outsourcer funktioner eller tjenester eller aktiviteter, der er relevante for leveringen af en ESG-vurdering, er fortsat fuldt ansvarlige for opfyldelsen af alle forpligtelserne i henhold til denne forordning.

3.ESG-vurderingsleverandører, som outsourcer funktioner eller tjenester eller aktiviteter, der er relevante for leveringen af en ESG-vurdering, er fortsat fuldt ansvarlige for offentliggørelsen af de oplysninger, der er omhandlet i bilag II.

Artikel 20

Fritagelser vedrørende ledelseskrav

1.ESMA kan efter anmodning fra en ESG-vurderingsleverandør fritage denne fra at opfylde visse af kravene i artikel 14, hvis den pågældende ESG-vurderingsleverandør kan dokumentere, at disse krav ikke står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af vedkommendes virksomhed og arten og omfanget af udstedelsen af ESG-vurderinger, og forudsat at:

a)ESG-vurderingsleverandøren er en lille eller mellemstor virksomhed i henhold til kriterierne i artikel 3 i direktiv 2013/34/EU

b)ESG-vurderingsleverandøren har gennemført foranstaltninger og procedurer, herunder navnlig interne kontrolmekanismer, rapporteringsordninger og foranstaltninger, der sikrer uafhængigheden af vurderingsanalytikere og ESG-vurderingsgodkendelsesansvarlige, og som sikrer den faktiske overholdelse af denne forordning

c)ESG-vurderingsleverandørens størrelse ikke er fastlagt med henblik på, at en ESG-vurderingsleverandør eller en gruppe af ESG-vurderingsleverandører undgår at skulle overholde kravene i denne forordning.

2.Er der tale om en gruppe af ESG-vurderingsleverandører, skal ESMA sikre, at mindst én af gruppens ESG-vurderingsleverandører ikke er fritaget fra kravene i denne forordning.

KAPITEL 2

Gennemsigtighedskrav

Artikel 21

Offentliggørelse af de metoder, modeller og vigtigste vurderingsantagelser, der anvendes i ESG-vurderingsaktiviteter

1.ESG-vurderingsleverandører skal på deres websted offentliggøre de metoder, modeller og vigtigste vurderingsantagelser, som de anvender i deres ESG-vurderingsaktiviteter, herunder de oplysninger, der er omhandlet i punkt 1 i bilag III.

2.ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvilke elementer der skal oplyses om i henhold til stk. 1.

3.ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den XX:XX:XXXX.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 22

Oplysninger til abonnenter på ESG-vurderinger og vurderede enheder

1.ESG-vurderingsleverandører skal som minimum videregive de oplysninger, der er omhandlet i bilag III, punkt 2, til deres abonnenter og til de vurderede enheder.

2.ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvilke elementer der skal oplyses om i henhold til stk. 1.

3.ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den XX:XX:XXXX.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL 3

Uafhængighed og interessekonflikter

Artikel 23

Uafhængighed og forebyggelse af interessekonflikter

1.ESG-vurderingsleverandører skal have indført solide ledelsesordninger, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent rolle- og ansvarsfordeling for alle personer, som er involveret i leveringen af en ESG-vurdering.

2.ESG-vurderingsleverandører skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ingen ESG-vurdering, der leveres, påvirkes af eventuelle eksisterende eller potentielle interessekonflikter eller af forretningsrelationer eller af ESG-vurderingsleverandøren selv eller dens aktionærer, ledere, vurderingsanalytikere, ansatte eller enhver anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for eller kontrolleres af ESG-vurderingsleverandører, eller enhver person, der er direkte eller indirekte forbundet med dem ved et kontrolforhold.

3.Hvis der er risiko for en interessekonflikt hos en ESG-vurderingsleverandør på grund af ejerskabsstrukturen, de kontrollerende interesser eller aktiviteterne hos den pågældende ESG-vurderingsleverandør, hos enhver enhed, der ejer eller kontrollerer ESG-vurderingsleverandøren, i en enhed, der ejes eller kontrolleres af ESG-vurderingsleverandøren, eller hos ESG-vurderingsleverandørens tilknyttede virksomheder, kan ESMA kræve, at ESG-vurderingsleverandøren træffer foranstaltninger til at afbøde denne risiko. Sådanne foranstaltninger kan omfatte etablering af en uafhængig overvågningsfunktion, der repræsenterer interessenter, herunder brugere af ESG-vurderinger og bidragere til sådanne vurderinger, på en afbalanceret måde.

Hvis en interessekonflikt som omhandlet i første afsnit ikke kan håndteres hensigtsmæssigt, kan ESMA kræve, at ESG-vurderingsleverandøren ophører med de aktiviteter eller forbindelser, der skaber interessekonflikten, eller kræve, at ESG-vurderingsleverandøren ophører med at levere ESG-vurderingerne.

4.ESG-vurderingsleverandører skal oplyse ESMA om alle eksisterende eller potentielle interessekonflikter, herunder interessekonflikter, der opstår som følge af ejerskabet af eller kontrollen med ESG-vurderingsleverandørerne.

5.ESG-vurderingsleverandører skal fastlægge og anvende politikker, procedurer og effektive organisatoriske ordninger med henblik på identifikation, offentliggørelse, forebyggelse, håndtering og afbødning af interessekonflikter. ESG-vurderingsleverandører skal regelmæssigt gennemgå og ajourføre disse politikker, procedurer og ordninger. Disse politikker, procedurer og ordninger skal specifikt forebygge, håndtere og afbøde interessekonflikter som følge af ESG-vurderingsleverandørens ejerskab eller kontrol eller som følge af andre interesser i ESG-vurderingsleverandørens gruppe eller interessekonflikter, der skyldes andre personer, der udøver indflydelse på eller kontrol over ESG-vurderingsleverandøren i forbindelse med fastlæggelsen af ESG-vurderingen.

6.ESG-vurderingsleverandører skal mindst hvert år gennemgå deres aktiviteter for at identificere potentielle interessekonflikter.

Artikel 24

Håndtering af ansattes potentielle interessekonflikter

1.ESG-vurderingsleverandører skal sikre, at deres ansatte og andre fysiske personer, hvis tjenester er stillet til deres rådighed eller underlagt deres kontrol, og som er direkte involveret i leveringen af en ESG-vurdering:

a)har de færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage deres opgaver og pligter, og er underlagt effektiv ledelse og tilsyn

b)ikke er genstand for utilbørlig påvirkning eller interessekonflikter

c) at aflønningen og evalueringen af disse personers præstationer ikke skaber interessekonflikter eller på anden måde påvirker integriteten af ESG-vurderingsprocessen

d)ikke har nogen interesser eller forretningsforbindelser, der bringer ESG-vurderingsleverandørens aktiviteter i fare

e)har forbud mod at bidrage til fastlæggelse af en ESG-vurdering ved at deltage i bud, tilbud og handler på egne eller markedsdeltageres vegne, medmindre et sådant bidrag på udtrykkeligt indgår i ESG-vurderingsmetodologien og er omfattet af særlige regler fastsat heri

f)er genstand for effektive procedurer, der har til formål at kontrollere udvekslingen af information med andre ansatte, der er involveret i aktiviteter, som kan skabe risiko for interessekonflikt, eller med tredjeparter, når den pågældende information kan påvirke ESG-vurderingen.

2.ESG-vurderingsleverandører skal fastlægge specifikke interne kontrolprocedurer med henblik på at sikre integriteten og pålideligheden af den ansatte eller den person, der fastlægger ESG-vurderingen, herunder som minimum i form af intern godkendelse fra ledelsen, inden ESG-vurderingen formidles videre.

Artikel 25

Fair, rimelig, gennemsigtig og ikke-diskriminerende behandling af brugere af ESG-vurderinger

1.ESG-vurderingsleverandører skal træffe foranstaltninger, der er hensigtsmæssige med henblik på at sikre, at de gebyrer, der opkræves af kunderne, er fair, rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende og er baseret på udgifterne.

2.Med henblik på stk. 1 kan ESMA kræve, at ESG-vurderingsleverandører forelægger dokumentation, træffe tilsynsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 33 og beslutte at pålægge bøder i overensstemmelse med artikel 34, hvis ESMA finder, at gebyrer fra ESG-vurderingsleverandører ikke er fair, rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende og ikke er baseret på de faktiske udgifter.

KAPITEL 4

ESMA's tilsyn

Afdeling 1

Generelle principper

Artikel 26

Ikke-indblanding vedrørende vurderingernes indhold eller metoder

ESMA, Kommissionen eller en offentlig myndighed i en medlemsstat må ikke under udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning blande sig i ESG-vurderingers indhold eller vurderingsmetoder.

Artikel 27

ESMA

1.I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder og ajourfører ESMA retningslinjer om samarbejdet mellem ESMA og de kompetente myndigheder med henblik på denne forordning, herunder procedurerne og de nærmere betingelser vedrørende delegationen af opgaver.

2.I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder og ajourfører ESMA i samarbejde med EBA og EIOPA retningslinjer om anvendelsen af valideringsordningen omhandlet i nærværende forordnings artikel 10 senest den XX XXXX XXXX.

3.ESMA offentliggør en årlig rapport om anvendelsen af denne forordning, herunder om de tilsynsforanstaltninger, der er truffet, og de sanktioner, der er pålagt af ESMA i medfør af denne forordning, herunder bøder og tvangsbøder. Rapporten skal navnlig indeholde oplysninger om udviklingen på ESG-vurderingsmarkedet og en vurdering af anvendelsen af de tredjelandsordninger, der er omhandlet i artikel 9, 10 og 11.

ESMA forelægger den årlige rapport, der er omhandlet i første afsnit, for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

4.ESMA samarbejder med EBA og EIOPA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver og hører EBA og EIOPA, inden den udsteder og ajourfører retningslinjer og forelægger udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder.

Artikel 28

De kompetente myndigheder

1.Hver medlemsstat udpeger senest den XX XXXX XXX en kompetent myndighed i forbindelse med denne forordning.

2.Kompetente myndigheder skal have personale med tilstrækkelig kapacitet og ekspertise for at være i stand til at anvende denne forordning.

Artikel 29

Udøvelsen af de i artikel 30-32 omhandlede beføjelser

De beføjelser, som i medfør af artikel 30-32 er tillagt ESMA eller enhver embedsmand fra eller anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve offentliggørelse af oplysninger eller dokumenter, som er underlagt krav om fortrolighed.

Artikel 30

Anmodning om oplysninger

1.ESMA kan på simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at ESG-vurderingsleverandører, personer, som er involveret i ESG-vurderingsaktiviteter, vurderede enheder, tredjeparter, hvortil ESG-vurderingsleverandørerne har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter, og personer, der på anden vis har en tæt og væsentlig forbindelse til eller er forbundet med ESG-vurderingsleverandører eller ESG-vurderingsaktiviteter, forelægger alle de oplysninger, som ESMA har brug for til at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

2.Når ESMA sender en simpel anmodning om oplysninger i henhold til stk. 1, skal ESMA:

a)henvise til denne artikel som retsgrundlag for anmodningen

b)angive formålet med anmodningen

c)præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige

d)fastsætte en frist for tilvejebringelsen af oplysningerne

e)oplyse den person, som anmodes om oplysninger om, at der ikke er pligt til at forelægge oplysningerne, men at eventuelle svar på anmodningen om oplysninger ikke må være ukorrekte eller vildledende

f)angive den i artikel 34 foreskrevne bøde, som finder anvendelse, hvis svarene på de stillede spørgsmål er ukorrekte eller vildledende.

3.Når ESMA ved afgørelse kræver, at der forelægges oplysninger i henhold til stk. 1, skal ESMA

a)henvise til denne artikel som retsgrundlag for anmodningen

b)angive formålet med anmodningen

c)præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige

d)fastsætte en frist for tilvejebringelsen af oplysningerne

e)angive de i artikel 35 foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvis de ønskede oplysninger er ufuldstændige

f)angive den i artikel 34 foreskrevne bøde, som finder anvendelse, hvis svarene på de stillede spørgsmål er ukorrekte eller vildledende

g)oplyse om retten til at påklage afgørelsen for klagenævnet og retten til at få afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol i overensstemmelse med artikel 60 og 61 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4.De i stk. 1 omhandlede personer eller deres repræsentanter og, for så vidt angår juridiske personer og foreninger uden status som juridiske personer, de personer, der ifølge lov eller vedtægter har beføjelse til at repræsentere dem, skal give de oplysninger, der anmodes om. Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Klienterne bærer det fulde ansvar for, at oplysningerne fra advokaterne er fuldstændige, korrekte og ikke vildledende.

5.ESMA sender hurtigst muligt et eksemplar af den simple anmodning eller af sin afgørelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område de i stk. 1 omhandlede personer, som er berørt af anmodningen om oplysninger, er bosat eller etableret.

Artikel 31

Generelle undersøgelser

1.ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige undersøgelser af personer som omhandlet i artikel 30, stk. 1. Med henblik herpå har embedsmænd fra ESMA eller andre personer bemyndiget af ESMA beføjelser til at:

a)undersøge optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale, som har betydning for udførelsen af ESMA's opgaver, uanset det medium, hvorpå eller hvori de er lagret

b)lave eller erhverve bekræftede genparter eller udskrifter af sådanne optegnelser, data, procedurer og andet materiale

c)indkalde og anmode enhver person som omhandlet i artikel 30, stk. 1, eller dennes repræsentanter eller medlemmer af deres personale, om mundtlige eller skriftlige forklaringer på forhold eller dokumenter, der vedrører kontrolbesøgets genstand og formål, og registrere svarene

d)udspørge enhver anden fysisk eller juridisk person, der indvilliger heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand

e)anmode om registreringer af telefonsamtaler og datatrafik.

2.De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at udføre de i stk. 1 omhandlede undersøgelser, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, som angiver genstanden for undersøgelsen og dennes formål. I bemyndigelsen oplyses også om de i artikel 35, stk. 1, foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvor de påkrævede optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale eller svarene på de spørgsmål, som stilles til de i artikel 30, stk. 1, omhandlede personer, ikke gives eller er ufuldstændige, og om de i artikel 34 foreskrevne bøder, som finder anvendelse, hvis svarene på de spørgsmål, som stilles til de i artikel 30, stk. 1, omhandlede personer, er ukorrekte eller vildledende.

3.De personer, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, er forpligtet til at underkaste sig undersøgelser, som iværksættes på grundlag af en afgørelse truffet af ESMA. Afgørelsen skal angive undersøgelsens genstand og formål, de i artikel 3 foreskrevne tvangsbøder og de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, samt oplyse om retten til at få afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol.

4.ESMA underretter i god tid før undersøgelsen den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den skal finde sted, om undersøgelsen og de bemyndigede personers identitet. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed bistår på ESMA's anmodning de bemyndigede personer med at udføre deres opgaver. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i undersøgelser.

5.Kræves der i henhold til nationale regler tilladelse fra en judiciel myndighed for at kunne anmode om registreringer af telefonsamtaler og datatrafik, jf. stk. 1, litra e), ansøges der om en sådan tilladelse. Der kan også ansøges om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.

6.Anmodes der om en tilladelse som omhandlet i stk. 5, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsernes genstand. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted samt alvoren af den formodede overtrædelse og hvordan den person, som er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale domstol skal dog ikke prøve, om undersøgelsen er nødvendig som sådan, eller kræve at få forelagt oplysninger i ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun indklages for Den Europæiske Unions Domstol efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure.

Artikel 32

Kontrolbesøg på stedet

1.ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet på enhver forretningslokalitet tilhørende de i artikel 30, stk. 1, omhandlede juridiske personer. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolbesøget korrekt og effektivt, foretage kontrolbesøg på stedet uden forudgående varsel.

2.Embedsmænd fra ESMA, og andre personer bemyndiget af ESMA til at foretage kontrol på stedet, kan betræde forretningslokaler og fast ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for en afgørelse om undersøgelse vedtaget af ESMA, og har alle de beføjelser, der er beskrevet i artikel 31, stk. 1. De har også beføjelser til at forsegle alle forretningslokaliteter og bøger eller optegnelser i det for kontrolbesøget nødvendige tidsrum og omfang.

3.De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage et kontrolbesøg på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, som angiver genstanden for og formålet med kontrolbesøget samt de i artikel 31 foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvis de berørte personer ikke underkaster sig kontrolbesøget. ESMA underretter i god tid den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres.

4.De personer, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, skal underkaste sig det kontrolbesøg på stedet, som ESMA har påbudt ved afgørelse. Afgørelsen skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte tidspunktet for dens påbegyndelse og oplyse om de i artikel 31 foreskrevne tvangsbøder, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at få afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol. ESMA træffer disse afgørelser efter høring af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres.

5.Embedsmænd fra og de personer, der er bemyndiget eller udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, skal efter anmodning fra ESMA aktivt bistå embedsmændene fra og andre personer, der er bemyndiget af ESMA. De har i den forbindelse de beføjelser, der er fastsat i stk. 2. Embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i kontroller på stedet.

6.ESMA kan også kræve, at de kompetente myndigheder udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på stedet, som foreskrevet i denne artikel og i artikel 31, stk. 1, på ESMA's vegne. De kompetente myndigheder har i den forbindelse de samme beføjelser som ESMA, jf. nærværende artikel og artikel 31, stk. 1.

7.Fastslår embedsmænd fra og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, at en person modsætter sig en undersøgelse, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan gennemføre deres kontrol på stedet, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.

8.Kræver den i stk. 1 omhandlede kontrol på stedet eller den i stk. 7 omhandlede bistand i overensstemmelse med national lovgivning en dommerkendelse, skal der anmodes derom. Der kan også ansøges om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.

9.Anmodes der om en dommerkendelse som omhandlet i stk. 8, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsens formål. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted samt alvoren af den formodede overtrædelse og hvordan den person, som er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale domstol skal dog ikke prøve, om kontrollen er nødvendig som sådan, eller kræve at få forelagt oplysninger i ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun indklages for Den Europæiske Unions Domstol efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure.

Afdeling 2

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

Artikel 33

ESMA's tilsynsforanstaltninger

1.Hvis ESMA finder, at en ESG-vurderingsleverandør ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til denne forordning, træffer ESMA en eller flere af følgende tilsynsforanstaltninger:

a)inddragelse af ESG-vurderingsleverandørens godkendelse

b)midlertidigt forbud mod, at ESG-vurderingsleverandøren leverer ESG-vurderinger, indtil overtrædelsen er bragt til ophør

c)suspendering af anvendelsen af de ESG-vurderinger, ESG-vurderingsleverandøren har leveret, indtil overtrædelsen er bragt til ophør

d)krav om, at ESG-vurderingsleverandøren bringer overtrædelsen til ophør

e)bødepålæg i medfør af artikel 34

f)offentliggørelse af meddelelser.

2.Tilsynsforanstaltningerne omhandlet i stk. 1 skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

3.ESMA tager i forbindelse med tilsynsforanstaltningerne omhandlet i stk. 1 hensyn til overtrædelsens art og alvorlighed ud fra følgende kriterier:

a)overtrædelsens varighed og hyppighed

b)hvorvidt overtrædelsen har givet anledning til, fremmet eller på anden vis foranlediget økonomisk kriminalitet

c)hvorvidt overtrædelsen er begået forsætligt eller uagtsomt

d)graden af ansvar hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen

e)ESG-vurderingsleverandørens finansielle styrke som angivet ved dennes samlede årlige nettoomsætning

f)overtrædelsens indvirkning på detailinvestorers interesser

g)størrelsen af den opnåede fortjeneste og det undgåede tab for den ESG-vurderingsleverandør, der er ansvarlig for overtrædelsen, eller tabene for tredjeparter som følge af overtrædelsen, såfremt disse fortjenester og tab kan bestemmes

h)villigheden hos ESG-vurderingsleverandøren til at samarbejde med ESMA, uden at dette dog berører kravet om tilbagebetaling af den pågældende ESG-vurderingsleverandørs opnåede fortjeneste eller undgåede tab

i)tidligere overtrædelser begået af ESG-vurderingsleverandøren

j)foranstaltninger, som ESG-vurderingsleverandøren har truffet efter overtrædelsen for at hindre gentagelse.

4.ESMA underretter uden unødigt ophold den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, om enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1. ESMA offentliggør den pågældende foranstaltning på sit websted senest 10 arbejdsdage efter den dato, hvor den blev vedtaget.

Den i første afsnit omhandlede offentliggørelse skal indehold alt følgende:

a)en erklæring om, at ESG-vurderingsleverandøren har ret til at påklage afgørelsen

b)hvor det er relevant, en erklæring om, at der er indgivet en klage, med angivelse af, at klagen ikke har opsættende virkning

c)en erklæring om, at ESMA kan suspendere anvendelsen af den påklagede afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 34

Bøder

1.Hvis ESMA finder, at en ESG-vurderingsleverandør eller, hvor det er relevant, dennes retlige repræsentant forsætligt eller uagtsomt har overtrådt denne forordning, vedtager ESMA en afgørelse om pålæggelse af en bøde. Bøden kan højst udgøre 10 % af ESG-vurderingsleverandørens samlede årlige nettoomsætning beregnet på grundlag af de seneste tilgængelige regnskaber, der er godkendt af ESG-vurderingsleverandørens ledelsesorgan.

2.Hvis ESG-vurderingsleverandøren er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årlige nettoomsætning enten den samlede årlige nettoomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de relevante EU-regler på regnskabsområdet ifølge det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt.

3.Ved fastsættelsen af en bøde i henhold til stk. 1 tager ESMA hensyn til de i artikel 33, stk. 3, fastsatte kriterier.

4.Uanset stk. 3 gælder det, at hvis ESG-vurderingsleverandøren direkte eller indirekte har haft en fortjeneste på grund af overtrædelsen, skal bøden mindst svare til denne fortjeneste.

5.Udgør en handling eller undladelse fra en vurderingsleverandørs side mere end én overtrædelse af denne forordning, anvendes kun den største bøde i tilknytning til en af disse overtrædelser beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 35

Tvangsbøder

1.ESMA træffer afgørelse om pålæg af tvangsbøder med henblik på at tvinge:

a)en ESG-vurderingsleverandør til at bringe en overtrædelse til ophør i overensstemmelse med en afgørelse i henhold til artikel 33

b)personer, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1:

1)til at give fuldstændige oplysninger, der er blevet anmodet om ved afgørelse truffet i henhold til artikel 30

2)til at underkaste sig en undersøgelse og navnlig til at udlevere fuldstændige optegnelser, data, procedurer og ethvert andet ønsket materiale og til at supplere og korrigere andre oplysninger, som er udleveret i forbindelse med en undersøgelse, der er iværksat ved en afgørelse truffet i henhold til artikel 30

3)til at underkaste sig et kontrolbesøg på stedet, der er påbudt ved en afgørelse i henhold til artikel 32.

2.En tvangsbøde skal være effektiv og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed. ESMA pålægger tvangsbøderne dagligt indtil ESG-vurderingsleverandøren eller den pågældende person efterkommer den relevante afgørelse, jf. stk. 1.

3.Uanset stk. 2 skal beløbet for tvangsbøderne svare til 3 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår eller, for så vidt angår fysiske personer, 2 % af den gennemsnitlige daglige indtægt i det foregående kalenderår. Det beregnes fra den dato, der er angivet i afgørelsen om pålæg af tvangsbøden.

4.En tvangsbøde pålægges i maksimalt seks måneder efter meddelelsen af ESMA's afgørelse. ESMA tager efter nævnte periodes udløb foranstaltningen op til revision.

Artikel 36

Offentliggørelse, art, tvangsfuldbyrdelse og overførsel af bøder og tvangsbøder

1.ESMA offentliggør, hvilke bøder og tvangsbøder den har pålagt i henhold til artikel 34 og 35, medmindre en sådan offentliggørelse ville udgøre en alvorlig trussel mod Unionens finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssigt stor skade. En sådan offentliggørelse må ikke indeholde personoplysninger i den i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 54 anvendte betydning.

2.Bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 34 og 35, er af administrativ karakter.

3.Bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 34 og 35, kan tvangsfuldbyrdes.

Tvangsfuldbyrdelsen af bøderne og tvangsbøderne sker efter retsplejereglerne i den medlemsstat eller det tredjeland, på hvis område den finder sted.

4.Bøder og tvangsbøder tilgår Den Europæiske Unions almindelige budget.

Afdeling 3

Procedurer og prøvelse

Artikel 37

Procedureregler for tilsynsforanstaltninger og pålæg af bøder

1.Finder ESMA, at der er alvorlige tegn på en mulig overtrædelse af denne forordning, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsembedsmand hos ESMA til at undersøge sagen. Den udpegede embedsmand må ikke være eller have været direkte eller indirekte involveret i tilsynet med de ESG-vurderinger, som overtrædelsen vedrører, og vedkommende skal varetage sine funktioner uafhængigt af ESMA's tilsynsråd.

2.Den i stk. 1 omhandlede efterforskningsmedarbejder undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra de personer, der er genstand for undersøgelsen, og forelægger ESMA's tilsynsråd de fuldstændige sagsakter med sine resultater.

3.Efterforskningsembedsmanden skal have beføjelse til at anmode om oplysninger i henhold til artikel 30 og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet i henhold til artikel 31 og 32.

4.Under udførelsen af disse opgaver skal efterforskningsmedarbejderen have adgang til alle dokumenter og oplysninger, som ESMA har indsamlet i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter.

5.Retten til forsvar for de personer, der er genstand for undersøgelsen, skal respekteres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel.

6.Efterforskningsmedarbejderen underretter, når vedkommende forelægger sagsakterne med sine resultater for ESMA's tilsynsråd, de personer, der er genstand for undersøgelsen, herom.

7.ESMA's tilsynsråd vurderer på baggrund af sagsakterne med efterforskningsmedarbejderens resultater og, hvis de berørte personer anmoder herom, efter at have hørt de pågældende personer i overensstemmelse med artikel 38, hvorvidt en eller flere af de personer, der er genstand for undersøgelsen, har gjort sig skyldige i en eller flere af de pågældende overtrædelser, og træffer — hvis det kommer til den konklusion, at der er begået sådanne overtrædelser — en tilsynsforanstaltning som omhandlet i artikel 33 og pålægger en bøde i overensstemmelse med artikel 34.

8.Efterforskningsmedarbejderen må ikke deltage i ESMA's tilsynsråds drøftelser eller på nogen anden måde gribe ind i ESMA's tilsynsråds beslutningsproces.

9.Kommissionen supplerer denne forordning ved at vedtage yderligere procedureregler for udøvelsen af ESMA's beføjelse til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til forsvar, midlertidige bestemmelser og opkrævning af bøder eller tvangsbøder, og ved at vedtage nærmere regler for forældelsesfrister for pålæggelse og håndhævelse af sanktioner.

De i første afsnit omhandlede bestemmelser vedtages ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45.

10.ESMA henviser sager til de berørte nationale myndigheder med henblik på strafferetlig behandling, hvor den i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning finder, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffeloven. ESMA afholder sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis en allerede truffet afgørelse om frifindelse eller idømmelse af straf på grundlag af et eller flere identiske forhold eller forhold, som i alt væsentligt er de samme, allerede har antaget retskraft som følge af en straffesag i henhold til national ret.

Artikel 38

Høring af de personer, der er genstand for undersøgelser

1.Før ESMA træffer afgørelse i henhold til artikel 33, 34 og 35, giver den de personer, der er genstand for proceduren, mulighed for at blive hørt om ESMA's undersøgelsesresultater. ESMA lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, der er genstand for proceduren, har haft lejlighed til at udtale sig om.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis der er behov for en hasteforanstaltning, jf. artikel 33, for at imødegå en overhængende fare for, at det finansielle system lider væsentlig skade. I så fald kan ESMA træffe en midlertidig afgørelse og give de berørte personer mulighed for at blive hørt, hurtigst muligt efter at den har truffet sin afgørelse.

2.Retten til forsvar for de personer, der er genstand for proceduren, skal respekteres fuldt ud i forbindelse med undersøgelserne. De har ret til aktindsigt i ESMA's sagsakter, med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller ESMA's interne forberedende dokumenter.

Artikel 39

Prøvelse ved Domstolen

Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over afgørelser, hvorved ESMA har pålagt en bøde eller en tvangsbøde. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde.

Afdeling 4

Gebyrer og delegering

Artikel 40

Tilsynsgebyrer

1.ESMA pålægger ESG-vurderingsleverandørerne gebyrer i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der vedtages i henhold til stk. 2. Disse gebyrer skal fuldt ud dække ESMA's nødvendige udgifter til tilsyn med ESG-vurderingsleverandører samt refusion af alle omkostninger, som de kompetente myndigheder måtte afholde under udførelse af arbejde i medfør af denne forordning, navnlig som følge af en delegation af opgaver i overensstemmelse med artikel 41.

2.De enkelte gebyrer skal stå i et rimeligt forhold til den pågældende ESG-vurderingsleverandørs årlige nettoomsætning.

Senest den XX XXXX XXXX vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 for at supplere denne forordning ved at præcisere typen af gebyrer, og i hvilke tilfælde der skal betales gebyrer, gebyrernes størrelse, hvorledes de skal betales, samt, hvis det er relevant, hvorledes ESMA skal refundere de omkostninger, som de kompetente myndigheder afholder i medfør af denne forordning, navnlig som følge af en delegation af opgaver som omhandlet i artikel 41.

KAPITEL 5

Samarbejde mellem ESMA og nationale kompetente myndigheder

Artikel 41

ESMA's delegering af opgaver til kompetente myndigheder

1.Er det nødvendigt for at kunne udføre en tilsynsopgave korrekt, kan ESMA delegere specifikke tilsynsopgaver til den kompetente myndighed i en medlemsstat i overensstemmelse med retningslinjer udarbejdet af ESMA i medfør af artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Sådanne specifikke tilsynsopgaver kan navnlig omfatte beføjelse til at fremsætte anmodninger om oplysninger, jf. artikel 30, og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet, jf. artikel 31 og artikel 32.

2.ESMA hører inden delegering af en opgave i overensstemmelse med stk. 1 den relevante kompetente myndighed om følgende:

a)omfanget af den opgave, der skal delegeres

b)tidsplanen for udførelsen af opgaven

c)fremsendelse af de nødvendige oplysninger fra og til ESMA.

3.ESMA refunderer de omkostninger, som en kompetent myndighed pådrager sig som følge af udførelsen af delegerede opgaver, i overensstemmelse med den delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 45.

4.ESMA tager den i stk. 1 omhandlede delegation op til fornyet overvejelse med passende mellemrum. ESMA kan til enhver tid tilbagekalde en delegation.

5.En delegation af opgaver berører ikke det ansvar, som påhviler ESMA, eller ESMA's mulighed for at varetage og føre tilsyn med de delegerede aktiviteter. ESMA delegerer ikke tilsynsansvar, herunder afgørelser om godkendelse, endelige vurderinger og opfølgende afgørelser vedrørende overtrædelser.

Artikel 42

Udveksling af oplysninger

ESMA og de kompetente myndigheder meddeler uden unødigt ophold hinanden de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

Artikel 43

Anmodninger om underretning og suspension fra kompetente myndigheder

1.En kompetent myndighed i en medlemsstat, der konstaterer, at handlinger, der overtræder denne forordning, udføres eller er blevet udført på sin eller en anden medlemsstats område, underretter ESMA herom. En kompetent myndighed, der finder det hensigtsmæssigt af undersøgelsesmæssige hensyn, kan foreslå ESMA, at den undersøger behovet for at anvende de i artikel 30 omhandlede beføjelser over for en ESG-vurderingsleverandør, der er indblandet i sådanne handlinger.

2.ESMA træffer passende foranstaltninger. ESMA oplyser den underrettende kompetente myndighed om resultatet og så vidt muligt om vigtige forhold i sagens forløb.

3.En underrettende kompetent myndighed i en medlemsstat, der mener, at en ESG-vurderingsleverandør, der er opført i det i artikel 13 omhandlede register, og hvis ESG-vurderinger anvendes på den pågældende medlemsstats område, har overtrådt denne forordning på en sådan måde, at beskyttelsen af investorer eller det finansielle systems stabilitet i den pågældende medlemsstat påvirkes væsentligt, kan anmode ESMA om at suspendere den pågældende ESG-vurderingsleverandørs levering af ESG-vurderinger. Den underrettende kompetente myndighed begrunder anmodningen fuldt ud over for ESMA.

4.Anser ESMA ikke anmodningen omhandlet i stk. 3 for begrundet, oplyser ESMA skriftligt den underrettende kompetente myndighed herom og angiver årsagerne til dens holdning. Anser ESMA anmodningen for begrundet, træffer ESMA passende foranstaltninger med henblik på at løse problemet.

Artikel 44

Tavshedspligt

1.Tavshedspligten gælder for ESMA, for de kompetente myndigheder og for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for ESMA, for de kompetente myndigheder eller for enhver anden person, som ESMA har delegeret opgaver til, herunder revisorer og sagkyndige, med hvem ESMA har indgået kontrakt.

2.    Alle oplysninger, der udveksles i henhold til denne forordning mellem ESMA, de kompetente myndigheder, EBA, EIOPA og ESRB, betragtes som fortrolige, undtagen:

a)hvis ESMA eller den kompetente myndighed eller en anden berørt myndighed eller et andet berørt organ på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev meddelt, har erklæret, at disse oplysninger kan videregives

b)hvis en sådan en videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retsforfølgning

c)hvis de offentliggjorte oplysninger anvendes i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte deltagere på det finansielle marked ikke kan identificeres.

AFSNIT IV

DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel 45

Udøvelse og tilbagekaldelse af delegationen og indsigelser mod delegerede retsakter

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, 21, 22 og 40, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode [Publikationskontoret: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.Den i artikel 5, 21, 22 og 40 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, 33, 34 og 40 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

7.Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den i stk. 6 nævnte frist gjort indsigelser mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er angivet heri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.

8.Gør Europa-Parlamentet eller Rådet, inden for den i stk. 1 omhandlede frist, indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelser herfor, jf. artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 46

Ændring af bilagene

Kommissionen kan ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 vedtage foranstaltninger til ændring af bilagene for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, herunder udviklingen på internationalt plan, særlig i forbindelse med bæredygtig finansiering.

Artikel 47

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF 55 . Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 56 .

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

AFSNIT V

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 48

Overgangsbestemmelser

1.ESG-vurderingsleverandører, der leverede deres tjenester på datoen for denne forordnings ikrafttræden, skal underrette ESMA inden for tre måneder, hvis de fortsat ønsker at udbyde deres tjenester og ansøge om godkendelse i overensstemmelse med artikel 5. I så fald skal de ansøge om godkendelse senest seks måneder efter denne forordnings anvendelsesdato.

2.Uanset stk. skal ESG-vurderingsleverandører, der er kategoriseret som små og mellemstore virksomheder i henhold til artikel 3 i direktiv 2013/34/EU, ansøge om godkendelse senest 24 måneder efter denne forordnings anvendelsesdato.

3.ESG-vurderingsleverandører, der er kategoriseret som små og mellemstore virksomheder i henhold til artikel 3 i direktiv 2013/34/EU, og som kommer ind på markedet efter den [indsæt anvendelsesdatoen], skal underrette ESMA, inden de begynder at udbyde deres tjenester, og ansøge om godkendelse senest 12 måneder efter denne underretning.

Artikel 49

Gennemgang

1.Kommissionen evaluerer anvendelsen af denne forordning senest [fem år efter denne forordnings ikrafttræden].

2.Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de vigtigste resultater af evalueringen. I forbindelse med evalueringen tager Kommissionen hensyn til markedsudviklingen og den relevante dokumentation, den råder over.

3.Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, ledsages rapporten af et lovgivningsforslag om ændring af de relevante bestemmelser i denne forordning.

Artikel 50

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den [6 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne


Formand    Formand


FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til [Europa-Parlamentets og Rådets forordning] om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Politikområde: Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen

1.3.Forslaget vedrører 

 en ny foranstaltning

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 57  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål 

Initiativet har overordnet set til formål at gøre det lettere bedre at udnytte potentialet i EU's indre marked og bidrage til omstillingen til et fuldt ud bæredygtigt og inkluderende økonomisk og finansielt system i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling. Dette kan opnås ved at forbedre investorernes evne til at træffe velfunderede beslutninger om investeringers bæredygtighed samt ved at hjælpe virksomhederne med at forstå deres bæredygtighedspræstationer.

Eftersom ESG-vurderinger og underliggende data anvendes til investeringsbeslutninger og kapitalallokering, er formålet med initiativet — ved at regulere ESG-vurderingsleverandører — at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af ESG-vurderinger for at sætte investorer og vurderede virksomheder i stand til at træffe mere velfunderede beslutninger med hensyn til styring af ESG-risici og virkningerne af deres investeringer eller transaktioner. Samtidig er det afgørende at fremme tillid og tiltro til ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter ved at sikre, at markedet fungerer korrekt, og at ESG-vurderingsleverandørerne forebygger og håndterer interessekonflikter.

1.4.2.Specifikt/specifikke mål 

Der er to specifikke mål, som vedrører de to problemårsager:

- forbedret klarhed vedrørende ESG-vurderingskarakteristika (dvs. hvad de betyder, og hvilke mål de forfølger), metoderne og de datakilder eller estimater, der anvendes til at udarbejde ESG-vurderingerne

- øget klarhed om ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter og forebyggelse og afbødning af risikoen for interessekonflikter hos ESG-vurderingsleverandører.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Dette forslag forventes at skabe gennemsigtighed og klarhed vedrørende ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter. Dette bør være til gavn for brugerne af disse vurderinger, men også for vurderede virksomheder og andre interesserede parter. Det vil bidrage til målene i EU's grønne pagt og strategien for bæredygtig finansiering.

Forslaget vil få betydelige direkte og indirekte økonomiske virkninger for de relevante parter. For det første vil ESG-vurderingsleverandører være underlagt oplysningskrav og andre operationelle krav, hvilket indebærer omkostninger. For det andet vil brugere af ESG-vurderinger og vurderede enheder drage fordel af større gennemsigtighed med hensyn til ESG-vurderingskarakteristika og ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter. De offentlige myndigheder (ESMA) vil også blive påvirket, navnlig med indførelsen af tilsyn med ESG-vurderingsleverandører, selv om det ligger inden for deres eksisterende struktur.

1.4.4.Resultatindikatorer 

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Følgende resultatindikatorer er blevet udpeget:

Mål nr. 1:

-    antallet af ESG-vurderinger, der stilles til rådighed

-    antallet af ESG-vurderinger, der indebærer finansielle risici og/eller virkningsmål

-    oplysninger, som ESG-vurderingsleverandører stiller til rådighed for offentligheden online, navnlig udarbejdelse af eventuelle brochurer/informationsdokumenter

-    i hvilket omfang ESG-vurderinger/scorer, der måler de samme elementer, varierer mellem forskellige vurderingsleverandører, og navnlig om forskellene mindskes over tid

-    hvorvidt korrelationen mellem ESG-vurderinger og lignende mål er øget.

Mål nr. 2:

-    stigningen i brugernes og udstedernes anvendelse af ESG-vurderinger

-    beløb og markedsandel for ESG-investeringer baseret på ESG-vurderinger

-    antallet af skandaler i forbindelse med ESG-vurderinger.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Dette forslag er en integrerende del af Europa-Kommissionens fornyede strategi for bæredygtig finansiering, der blev vedtaget i juli 2021. ESG-vurderinger spiller navnlig en mulighedsskabende rolle for et velfungerende EU-marked for bæredygtig finansiering ved at tilvejebringe kritiske informationskilder for investeringsstrategier, risikostyring og oplysningsforpligtelser for investorer og finansielle institutioner. De anvendes også af virksomheder, der søger bedre at forstå bæredygtighedsrisici og -muligheder i forbindelse med deres egne eller deres partneres aktiviteter og til at sammenligne med deres ligestillede vedrørende disse emneområder.

Dette forslag har til formål at gøre det lettere at udnytte potentialet i EU's indre marked og kapitalmarkedsunionen og bidrage til omstillingen til et fuldt ud bæredygtigt og inkluderende økonomisk og finansielt system i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling.

Det nuværende ESG-vurderingsmarked lider under mangler og fungerer ikke ordentligt, og brugeres og vurderede enheders behov med hensyn til ESG-vurderinger opfyldes ikke, og tilliden til vurderinger undergraves. Dette problem har en række forskellige dimensioner, navnlig i) den manglende gennemsigtighed med hensyn til ESG-vurderingernes karakteristika, deres metoder og deres datakilder og ii) den manglende klarhed om, hvordan ESG-vurderingsleverandører arbejder. ESG-vurderinger tjener derfor ikke deres formål og sætter ikke i tilstrækkelig grad brugere, investorer og vurderede enheder i stand til at træffe velfunderede beslutninger med hensyn til ESG-relaterede risici, virkninger og muligheder.

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Der findes i øjeblikket ingen EU-lovramme for ESG-vurderingsleverandører. Medlemsstaterne regulerer ikke ESG-vurderingsleverandørernes aktiviteter eller betingelserne for leveringen af deres produkter eller tjenester.

Målet med dette initiativ, nemlig at skabe større klarhed om ESG-vurderingernes karakteristika, men også om ESG-vurderingsleverandørernes aktiviteter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig. Det er nødvendigt med en indsats på EU-plan, for at EU's kapitalmarkeder kan fungere godt, og at bidrage til omstillingen til et fuldt ud bæredygtigt og inkluderende økonomisk og finansielt system i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling.

Bæredygtige investeringer og ESG-vurderinger får øget fokus i jurisdiktioner rundt om i verden, og det er derfor vigtigt, at EU samarbejder med sine partnere på grundlag af en sammenhængende og samlet europæisk tilgang.

Selv om medlemsstaterne hver for sig kan træffe foranstaltninger til at styrke pålideligheden og sammenligneligheden af ESG-vurderinger, vil sådanne foranstaltninger sandsynligvis være meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket kan skabe forskellige niveauer af gennemsigtighed, hindringer for markedsdeltagere og udfordringer for dem, der opererer på tværs af grænserne (og det er især tilfældet for dette marked med brugere i en række medlemsstater), ud over at begrænse sammenligneligheden mellem vurderinger. Dette ville skabe problemer og forvirring for både vurderede virksomheder og brugere af vurderinger og kunne i sidste ende føre til en ulige beskyttelse af investorer i forskellige medlemsstater.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

På grundlag af erfaringerne med tilsynet med kreditvurderingsbureauer og det forhold, at ESG-vurderinger i øjeblikket ikke er så systemisk vigtige som kreditvurderinger, vil de derfor kræve en lavere grad af tilsynsintensitet end det, som ESMA i øjeblikket anvender over for kreditvurderingsbureauer. Sammenlignet med tilsynsomkostningerne i forbindelse med kreditvurderingsbureauerne er antallet af fuldtidsækvivalenter derfor blevet reduceret med mere end 50 % ud fra den antagelse, at ESG-vurderingsleverandører kræver en lavere tilsynsintensitet end den, som ESMA i øjeblikket anvender over for kreditvurderingsbureauer.

ESG-vurderingernes rolle i det finansielle økosystem og deres anvendelse til reguleringsformål vil dog sandsynligvis vokse i den nærmeste fremtid, og derfor vil intensiteten af tilsynsopgaverne sandsynligvis også vokse.

Sammenlignet med kreditvurderingsbureauerne (der er i øjeblikket 29 kreditvurderingsbureauer, der er registreret eller certificeret af ESMA), er der 59 ESG-vurderingsleverandører, der opererer i EU.

På grundlag af de eksisterende erfaringer med registrering af kreditvurderingsbureauer anslås det i øjeblikket, at det vil tage 0,5 årsværk seks måneder at registrere en enhed, uanset deres størrelse. Erfaringen viser også, at det er usandsynligt, at registreringen af en enhed kan gennemføres hurtigere end inden for seks måneder.

Erfaringerne fra reguleringen af nye markeder/nye udbydere (f.eks. kreditvurderingsbureauer eller benchmarkadministratorer) viser, at den største indsats i de(t) første år er at godkende/registrere eksisterende enheder, men at der fra det andet år ud over registrering/godkendelse er behov for personale til at føre tilsyn med enheder, der er godkendt/registreret i de foregående år.

Til sammenligning har ESMA 37 midlertidigt ansatte og 14 kontraktansatte (i alt 51) budgetteret under delaktiviteten vedrørende kreditvurderingsbureauer for 2023. Dette omfatter centrale medarbejdere og centraliserede tjenester. ESMA fik til opgave at føre direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauer i 2011. De erfaringer, der er indhøstet i løbet af de seneste 12 år, viser, at det direkte tilsyn med enheder kræver erfarent personale, der er fastansat, og i forbindelse med tilsynet med kreditvurderingsbureauer er antallet af midlertidigt ansatte meget højere end antallet af kontraktansatte.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Kommissionen er fast besluttet på at opnå en grøn omstilling af EU's økonomi som fastsat i meddelelsen om den europæiske grønne pagt fra december 2019 og strategien for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi.

Forslaget vedrørende ESG-vurderinger vil bidrage til denne dagsorden ved at forbedre gennemsigtigheden af aktiviteterne hos en vigtig type deltagere på det finansielle marked, som også vil bidrage til at kanalisere private investeringer over i bæredygtige projekter og aktiviteter.

Dette lovgivningsforslag er foreneligt med den flerårige finansielle ramme.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

ESMA vil få til opgave at meddele godkendelse og føre løbende tilsyn med sektoren, hvilket vil kræve yderligere ressourcer. Den samlede årlige omkostningsstigning anslås til ca. 3,7-3,8 mio. EUR. Disse omkostninger vil ikke blive afholdt over EU-budgettet, da forslaget vil indeholde en bestemmelse, der gør det muligt for ESMA at opkræve gebyrer for godkendelse af ESG-vurderingsleverandører og tilsynsgebyrer 58 for at dække alle tilsynsomkostninger. Dette svarer til andre områder, hvor ESMA er ansvarlig for tilsynet med visse enheder (f.eks. kreditvurderingsbureauer).

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

Begrænset varighed

   Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

   Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2022 til 2024

derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 59   

 Direkte forvaltning ved Kommissionen via

   gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

☑ de organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt.

Bemærkninger

Ikke relevant

 

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

I overensstemmelse med allerede eksisterende ordninger udarbejder ESA'erne regelmæssige rapporter om deres aktiviteter (herunder intern rapportering til øverste ledelse, rapportering til organer og udarbejdelse af årsberetning) og er underlagt revision ved Revisionsretten og Kommissionens interne revisionstjeneste om deres forbrug af ressourcer og resultater. Overvågning og rapportering af de tiltag, der er omfattet af forslaget, vil være i overensstemmelse med allerede eksisterende krav samt eventuelle nye krav som følge af dette forslag.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Forvaltningen vil blive varetaget indirekte gennem ESA'erne. Finansieringsmekanismen vil blive gennemført ved hjælp af godkendelses- og tilsynsgebyrer, som ESMA opkræver af ESG-vurderingsleverandører.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

For så vidt angår den retlige, økonomisk forsvarlige og effektive anvendelse af de bevillinger, der følger af forslaget, forventes det, at forslaget ikke medfører nye væsentlige risici, som ikke allerede er omfattet af eksisterende interne kontrolordninger. En ny udfordring kan imidlertid være forbundet med at sikre rettidig opkrævning af gebyrer fra ESG-vurderingsleverandørerne.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

Der er allerede indført forvaltnings- og kontrolsystemer i overensstemmelse med ESA-forordningerne. ESA'erne arbejder tæt sammen med Kommissionens interne revisionstjeneste for at sikre, at de relevante standarder overholdes inden for alle områder af det interne kontrolsystem. Disse ordninger vil også gælde i forhold til ESA'ernes rolle i henhold til det foreliggende forslag. Dertil kommer, at Europa-Parlamentet hvert regnskabsår, efter henstilling fra Rådet, meddeler decharge til hver ESA for gennemførelsen af dens budgetter.


2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), anvendelse på ESA'erne uden nogen begrænsninger. ESA'erne har en særskilt strategi til bekæmpelse af svig og en deraf følgende handlingsplan. ESA'ernes styrkede foranstaltninger til bekæmpelse af svig stemmer overens med regler og retningslinjer i henhold til finansforordningen (foranstaltninger mod svig som led i forsvarlig finansiel forvaltning), OLAF's politik for forebyggelse af svig, Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig (COM(2011) 376) samt den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer (juli 2012) og den tilhørende køreplan. Endvidere indeholder forordningerne om oprettelse af ESA'erne såvel som ESA'erne finansforordning bestemmelser om gennemførelse og kontrol af ESA'ernes budgetter og gældende finansielle regler, herunder dem, der vedrører bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens  
art

Bidrag

Nummer  

OB/IOB 60 .

fra EFTA-lande 61

fra kandidatlande 62

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

Ikke relevant

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens 
art

Bidrag

Nummer  

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

Ikke relevant

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer

[Budgetpost……………...………………………………………………………]

[Organ]: <…….>

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Afsnit 1:

Forpligtelser

(1)

Betalinger

(2)

Afsnit 2:

Forpligtelser

(1a)

Betalinger

(2a)

Afsnit 3:

Forpligtelser

(3a)

Betalinger

(3b)

Bevillinger I ALT 
for [organ] <…….>

Forpligtelser

=1+1a +3a

Betalinger

=2+2a

+3b





Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

"Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

GD: <…….>

• Menneskelige ressourcer

• Andre administrationsudgifter

I ALT GD <…….>

Bevillinger

Bevillinger I ALT 
under UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Bevillinger I ALT 
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 
i den flerårige finansielle ramme 

Forpligtelser

Betalinger

3.2.2.Anslåede virkninger for ESMA's bevillinger 

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

RESULTATER

Type 63

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1: Introduktion af enheder til tilsynsindberetningssystemet

- Resultat

Enheder, der har fået introduktion

40

0,035

10

0,005

9

0,005

59

0,045

Subtotal for specifikt mål nr. 1

40

0,035

10

0,005

9

0,005

59

0,045

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

40

0,035

10

0,005

9

0,005

59

0,045

3.2.3.Anslåede virkninger for ESMA's menneskelige ressourcer

3.2.3.1.Resumé

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

0,587

1,198

1,222

3,006

Midlertidigt ansatte (AST)

0,098

0,200

0,203

0,501

Kontraktansatte

0,918

1,873

1,720

4,512

Udstationerede nationale eksperter

I ALT 64

1,603

3,271

3,145

8,020

Personalebehov (i årsværk):

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

6

6

6

18

Midlertidigt ansatte (AST)

1

1

1

3

Kontraktansatte

12

12

10

34

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

19

19

17

 

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele enheder (eller højst med en decimal)

År 
n

År 
n+1

År n+2

År n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

·Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

20 01 02 01 og 20 01 02 02 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)

20 01 02 03 (i delegationerne)

01 01 01 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

Eksternt personale (i årsværk) 65

20 02 01 (KA, UNE og V under den samlede bevillingsramme)

20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)

Budgetpost(er) (angiv nærmere)  66

- i hovedsædet 67  

- i delegationerne

01 01 01 02 (KA, UNE og V — indirekte forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE og V — direkte forskning)

Andre budgetposter (angiv nærmere)

I ALT

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til årsværk er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

   Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

   Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Gør rede for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og de beløb, der er tale om.

Ikke relevant

   Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 68 .

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

Ikke relevant

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

   Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

   Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

Skøn over omkostninger, der dækkes af tilsynsgebyrer

1,911

3,833

3,685

9,430

Samfinansierede bevillinger I ALT (herunder arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger)

1,911

3,833

3,685

9,430

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter

   for andre indtægter

   Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 69

År 
n

År 
n+1

År 
n+2

År 
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

Artikel …

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det angives, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.



Bilag til finansieringsoversigten

Generelle antagelser

·Lovgivningen træder i kraft i andet halvår af 2024.

·Det direkte tilsyn og gebyrer vil begynde seks måneder senere, i 2025.

·Omkostningerne til yderligere personaleudgifter (afsnit I) er beregnet ved hjælp af de gennemsnitlige personaleudgifter, der var gældende fra januar 2023, på 171 000 EUR pr. midlertidigt ansat og 91 000 EUR pr. kontraktansat (dvs. standardomkostningerne eksklusive standardudgifter på 29 000 EUR til bygning og IT i forbindelse med yderligere årsværk).

Den nuværende justeringskoefficient for Paris (118,7) blev anvendt på disse standardomkostninger, som derefter blev indekseret til 2 % for årene efter 2023 (som det er almindelig praksis ved programmering af Unionens budget, under hensyntagen til at inflationen i nogle år kan være mindre, og i andre kan den være større).

·Omkostningerne til yderligere infrastruktur- og driftsudgifter (afsnit II) er beregnet ved hjælp af standardbevillingen på 29 000 EUR til bygnings- og IT-omkostninger i forbindelse med yderligere årsværk, indekseret med 2 % i årene efter 2023. Derudover er der medtaget en standardomkostning på 2 500 EUR pr. årsværk (også indekseret til 2 % for årene efter 2023) for andre administrative omkostninger, der ikke er omfattet af tildelingen til "habillage".

De forventede virkninger for Unionens budget blev anslået på følgende grundlag:

Afsnit I - Personaleudgifter

·Beregningerne er baseret på følgende data: Der er 59 enheder, der opererer i EU, hvoraf 30 er etableret i EU, og 29 er etableret uden for EU. For enheder uden for EU vil der være tre måder, hvorpå de kan levere tjenester i EU: a) ækvivalens, b) validering og c) anerkendelse. Intensiteten af tilsynsopgaverne vil variere afhængigt af udbydernes placering (EU og ikke-EU).

EU-baserede enheder: Vedrørende 30 ESG-vurderingsleverandører i EU (tre store, seks mellemstore, ni små og 12 mikrovirksomheder) i) i år n) vil det tage seks måneder at meddele godkendelse til 30 enheder, der er etableret i EU (kontraktansatte) + seks måneders tilsyn med de enheder, der allerede er godkendt (midlertidigt ansatte), ii) i år n) +1 tilsyn med 30 enheder, iii) i år n) +2, tilsyn med 30 enheder.

·Antagelser om EU-leverandører: Kommissionen anslår på grundlag af input fra ESMA, at det vil tage 1,7 årsværk at føre tilsyn med en stor ESG-vurderingsleverandør og 0,2 årsværk for at føre tilsyn med en lille ESG-vurderingsleverandør. Dette er baseret på den antagelse, at ESG-vurderinger ikke er så systemisk vigtige som kreditvurderinger og derfor vil kræve en lavere tilsynsintensitet end det, som ESMA i øjeblikket bruger på kreditvurderingsbureauer. Kommissionen har derfor anvendt en reduktion på 50 % på antallet af årsværk til kreditvurderingsbureauer.

·Antagelser om ikke-EU-baserede ESG-vurderingsleverandører:

Vi har lagt til grund, at ikke-EU-leverandører = 0,1 årsværk (halvdelen af den tid, der er afsat til en EU-baseret mikro-ESG-leverandører), i betragtning af 29 ikke-EU-baserede ESG-leverandører, og et fast gebyr på 3 000 EUR pr. ikke-EU-baseret ESG-leverandør (halvdelen af de gebyrer, der opkræves hos godkendte kreditvurderingsbureauer, dvs. 6 000 EUR).

·Det skal bemærkes, at balancen mellem personale under ESG-vurderingsmandatet (flere kontraktansatte i forhold til midlertidigt ansatte) adskiller sig fra tilgangen til kreditvurderingsbureauer. I begge tilfælde har ESMA mandat til at føre direkte tilsyn, men i forbindelse med kreditvurderingsbureauer har den betydeligt flere midlertidigt ansatte end kontraktansatte (37 midlertidigt ansatte og 14 kontraktansatte) til at sikre, at der er fastansat kvalificeret og erfarent personale.

·Vi mener, at det er sandsynligt, at der vil være meget arbejde, der kun skal laves én gang, i det første år (år 2025) i forbindelse med godkendelse. Det er vigtigt, at ESMA i den forbindelse fra begyndelsen får de 19 årsværk til at håndtere denne arbejdsmængde. For 2027 er det sandsynligt, at den indledende store arbejdsbyrde i forbindelse med registrering og godkendelse vil mindskes, og antallet af midlertidige kontraktansatte kan reduceres, således at det samlede antal årsværk kan reduceres til 17. I 2027 vil ESMA imidlertid være ansvarlig for tilsynet med alle enheder, der er registreret og godkendt i 2025 og 2026, og den foreslåede reduktion kan derfor ikke være for stor.

·Sammenlignet med antallet af årsværk til det direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauer er antallet af årsværk til det direkte tilsyn med ESG-vurderingsleverandører blevet reduceret med mere end 50 % (i alt 51 årsværk til kreditvurderingsbureauer mod 19 årsværk i 2025/2026 og 17 årsværk i 2027 til ESG-vurderingsleverandører). Dette anses for at være et minimum af personale, der kan garantere korrekt direkte tilsyn med markedet med 59 enheder.

Afsnit III -Aktionsudgifter

·Begrundelse for 35 000 EUR til introduktion af enheder til tilsynsindberetningssystemet. Denne omkostning er nødvendig for at oprette et modul i det system, som ESMA anvender til tilsynsindberetning, kaldet BWise. I betragtning af det nye mandat for direkte tilsyn er det nødvendigt at udvide indberetningssystemet for tilsyn. Ud over startomkostningerne vil der være et tilbagevendende årligt vedligeholdelsesgebyr på 5 000 EUR.

·Indberetningssystemet gør det muligt for ESMA at behandle tilsynsdokumentation modtaget fra enheder og hjælper med at reducere manuelt arbejde med at åbne og gemme vedhæftede e-mails manuelt. Den bidrager derfor til at reducere udgifterne til årsværk.

Anslåede udgifter, der skal dækkes af gebyrer for alle direkte tilsynsopgaver, der udføres af ESMA

EUR

ESMA

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Afsnit 1: Personaleudgifter 

Forpligtelser

(1)

1 603 618

3 271 382

3 145 675

8 020675

Betalinger

(2)

1 603 618

3 271 382

3 145 675

8 020 675

Afsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter

Forpligtelser

(1a)

273 105

557 134

534 849

1 365 088

Betalinger

(2a)

273 105

557 134

534 849

1 365 088

Afsnit 3: aktionsudgifter

Forpligtelser

(3a)

35 000

5 000

5 000

45 000

Betalinger

(3b)

35 000

5 000

5 000

45 000

Bevillinger I ALT

Forpligtelser

=1+1a +3a

1 911 724

3 833 516

3 685 523

9 430 763

Betalinger

=2+2a +3b

1 911 724

3 833 516

 

3 685 523

9 430 763

(1)    Meddelelse fra Kommissionen om strategien for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi  (COM (2021) 390 final) . 
(2)    Meddelelse fra Kommissionen, Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).
(3)    Disse byggesten er: 1) et klassificeringssystem eller "taksonomi" af bæredygtige aktiviteter, 2) en oplysningsramme for ikke-finansielle og finansielle virksomheder og 3) investeringsværktøjer, herunder benchmarks, standarder og mærker.
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering.
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
(7)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne obligationer (COM/2021/391 final).
(8)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks.
(9)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår redegørelsen i benchmarkerklæringen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer er afspejlet i hvert benchmark, der leveres og offentliggøres.
(10)    Se afsnit 2 om konsekvensanalysens problemdefinition.
(11)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2023) [XXX].
(12)     ESMA risk-based and data-driven approach when conducting supervision .
(13)    Små grupper af analysespecialister udvikler en datadrevet ESG-vurderingsmodel, som har en meget bred fast dækning fra dag ét.
(14)    Innovative, men ikke indtægtsskabende forretning, hvor det tager mere end syv år fra grundlæggelsen til fuldførelsen af dens ESG-vurderingsmodel.
(15)    Dette vil ske i tæt samarbejde med Platformen for Bæredygtig Finansiering, som vil overvåge tendenser med hensyn til kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer, jf. klassificeringsforordningens artikel 20.
(16)    EUT C […] af […], s. […]. .
(17)    Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (FN 2015).
(18)    COM(2016) 739 final.
(19)    CO EUR 17, CONCL. 5.
(20)    Meddelelse fra Kommissionen af 11. december 2019 om Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).
(21)    Strategien for ligestilling mellem kønnene, strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer, strategisk ramme for romaerne og strategien for rettigheder for personer med handicap.
(22)    Europa-Kommissionen, Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (COM(2018) 97 final).
(23)    Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen, Study on sustainability-related ratings, data and research, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2874/14850 .
(24)    Meddelelse fra Kommissionen om strategien for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi  (COM (2021) 390 final) .
(25)     IOSCO Report on ESG ratings and data products providers , findes på: https://www.iosco.org/library/pubdocs/pdf/IOSCOPD690.pdf .
(26)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XX/XXXX om oprettelse af et europæisk fælles adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L […] af […], s. […]).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(29)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(32)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(33)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(34)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 1).
(35)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 18).
(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 98).
(37)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(38)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(39)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (Torpers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37).
(40)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).
(41)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).
(42)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
(44)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).
(45)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
(46)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7).
(47)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af forordning (EU) 2017/1129 og direktiv (EU) 2019/1937 (EUT L 347 af 20.10.2020, s. 1).
(48)    COM(2020) 593 final.
(49)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).
(50)    Rådets forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).
(51)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(52)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).
(53)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).
(54)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(55)    Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45).
(56)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(57)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(58)    Gebyrernes relative størrelse afhænger af ESG-vurderingsleverandørernes størrelse. Det er typisk praksis i den finansielle sektor at lade tilsynsomkostninger blive afholdt af tilsynsbelagte enheder.
(59)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .
(60)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(61)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(62)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
(63)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(64)    Alle finansierede gebyrer (herunder arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger)
(65)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V:vikarer og JMD = juniormedarbejdere i delegationerne.
(66)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(67)    Primært for EU's samhørighedsfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFAF).
(68)    Jf. artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2093/2020 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.
(69)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

Strasbourg, den 13.6.2023

COM(2023) 314 final

BILAG

til

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter

{SEC(2023) 241 final} - {SWD(2023) 204 final} - {SWD(2023) 207 final}


BILAG I
Oplysninger, der skal angives i ansøgningen om godkendelse

Ansøgninger om godkendelse skal indeholde følgende oplysninger:

a)ansøgerens fulde navn, adressen på det vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen, ansøgerens websted og, hvis en sådan findes, identifikatoren for juridiske enheder (LEI)

b)navn og kontaktoplysninger for en kontaktperson

c)ansøgerens juridiske status

d)ansøgerens ejerskabsstruktur

e)identiteten af medlemmerne af ansøgerens øverste ledelse og deres kvalifikationer, erfaring og uddannelse

f)antallet af analytikere, ansatte og andre personer, der er direkte involveret i vurderingsaktiviteter, og deres erfaring og uddannelse, som de har fået, mens de har arbejdet for ansøgeren, og deres erfaring og uddannelse

g)en beskrivelse af de anvendte procedurer og metoder til udstedelse og kontrol af ESG-vurderinger, som er gennemført af ansøgeren

h)de politikker eller procedurer, som ansøgeren har gennemført med henblik på at identificere, håndtere og oplyse om eventuelle interessekonflikter, jf. forordningens artikel 14

i)hvor det er relevant, dokumenter og oplysninger vedrørende eksisterende eller planlagte outsourcingordninger vedrørende de aktiviteter, der er omfattet af denne forordning

j)hvis det er relevant, oplysninger om andre aktiviteter, som ansøgeren udfører, eller som ansøgeren agter at levere.



BILAG II
Organisatoriske krav

1.Registreringsoplysninger

ESG-vurderingsleverandører skal føre registre over alle følgende:

a)for hver ESG-vurdering i form af en udtalelse, identiteten af de vurderingsanalytikere, der har deltaget i udarbejdelsen af ESG-vurderingen, af de personer, der har godkendt ESG-vurderingen, oplysninger om, hvorvidt ESG-vurderingen blev foretaget efter opfordring eller uopfordret samt datoen for gennemførelsen af ESG-vurderingsaktiviteten

b)for hver ESG-vurdering i form af en score, identiteten af de personer, der er ansvarlige for udviklingen af den regelbaserede metode, og identiteten af de personer, der har godkendt vurderingsmetoden

c)regnskaberne i forbindelse med de gebyrer, der er modtaget fra en vurderet enhed eller en tilknyttet tredjepart eller anden bruger

d)regnskaberne for enhver bruger, der abonnerer på ESG-vurderinger

e)registre, der indeholder dokumentation vedrørende de gældende procedurer og metoder, som ESG-vurderingsleverandøren anvender ved udarbejdelsen af ESG-vurderinger

f)de interne registre og ekstern kommunikation samt dokumenter, herunder ikke-offentliggjorte informationer og arbejdspapirer, der udgør grundlaget for enhver ESG-vurderingsbeslutning

g)registre over de procedurer og foranstaltninger, der er gennemført af ESG-vurderingsleverandøren med henblik på overholdelse af denne forordning

h)den anvendte metodologi til fastlæggelse af en ESG-vurdering

i)ændringer i eller afvigelser fra standardprocedurer og -metoder

j)alle dokumenter vedrørende klager, herunder dokumenter indsendt af en klager.

2.Outsourcing

Hvis ESG-vurderingsleverandører outsourcer funktioner eller andre relevante tjenester eller aktiviteter i forbindelse med leveringen af en ESG-vurdering, skal ESG-vurderingsleverandøren sikre, at følgende betingelser er opfyldt:

a)tjenesteleverandøren har den evne, den kapacitet og de tilladelser, der efter loven er foreskrevet for at kunne varetage de outsourcede funktioner, tjenester eller aktiviteter på en pålidelig og professionel måde

b)ESG-vurderingsleverandøren træffer passende foranstaltninger, hvis det fremgår, at tjenesteleverandøren muligvis ikke udfører funktionerne effektivt og i henhold til gældende lov og reguleringsmæssige krav

c)ESG-vurderingsleverandøren bevarer den nødvendige ekspertise til effektivt at føre tilsyn med de outsourcede funktioner og styre de risici, der er forbundet med outsourcingen.

d)tjenesteleverandøren oplyser ESG-vurderingsleverandøren om enhver udvikling, som kan have væsentlig indflydelse på dennes muligheder for at udføre de outsourcede funktioner effektivt og i henhold til gældende lovgivning og fastsatte krav

e)ESG-vurderingsleverandøren er i stand til at bringe outsourcingaftalerne til ophør, hvis det er nødvendigt

f)ESG-vurderingsleverandøren tager rimelige skridt, inklusive beredskabsplaner, til at undgå unødige operationelle risici i forbindelse med tjenesteleverandørens deltagelse i processen for fastsættelse af ESG-vurderinger.



BILAG III
Oplysningskrav

1.Minimumskrav til offentliggørelse

I overensstemmelse med forordningens artikel 12 skal ESG-vurderingsleverandører som minimum offentliggøre følgende på deres websted og via det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP):

a)overordnet overblik over de anvendte vurderingsmetoder (og ændringer heraf), herunder om analysen er bagudrettet eller fremadskuende

b)overordnet overblik over dataprocesser (datakilder, herunder om de er offentlige eller ikke-offentlige, og hvis de stammer fra bæredygtighedserklæringer, der kræves i henhold til direktiv (EU) 2022/2464, estimering af inputdata i tilfælde af manglende tilgængelighed, dataopdateringshyppighed)

c)oplysninger om, hvorvidt og hvordan metoderne er baseret på videnskabelig dokumentation

d)oplysninger om formålet med vurderingerne, idet det tydeligt angives, om vurderingen omfatter risici, virkninger eller andre dimensioner

e)vurderingens omfang — dvs. om det er en aggregeret rating (der aggregerer E- og S- og G-faktorer) eller en vurdering af individuelle faktorer eller specifikke spørgsmål (f.eks. omstillingsrisici)

f)i tilfælde af en aggregeret ESG-vurdering, vægtning af de tre overordnede ESG-faktorkategorier (f.eks. 33 % miljø, 33 % social og 33 % ledelse) og redegørelse for vægtningsmetoden, herunder vægt pr. individuel E-, S- og G-faktor

g)inden for E-, S- eller G-faktorerne, specificering af de emner, der er omfattet af ESG-vurderingen/scoren, og om de svarer til emnerne fra de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er udviklet i henhold til artikel 29b i direktiv 2013/34/EU

h)oplysninger om, hvorvidt vurderingen er udtrykt i absolutte eller relative værdier

i)hvis det er relevant, henvisning til anvendelse af kunstig intelligens (AI) i dataindsamlings- eller vurderings-/scoringsprocessen

j)generelle oplysninger om de kriterier, der anvendes til at fastsætte gebyrer for kunder, med angivelse af de forskellige elementer, der tages i betragtning, såsom inddragelse af dataanalytikere, IT-udstyr og indkøb af data

k)eventuelle begrænsninger i datakilder, der anvendes til udarbejdelse af ESG-vurderinger.

2.Yderligere oplysninger til brugere af ESG-vurderinger og vurderede virksomheder, der er omfattet af direktiv 2013/34/EU

Ud over de elementer, der er omhandlet i forordningens artikel 13, stiller ESG-vurderingsleverandører følgende oplysninger til rådighed for europæiske regulerede finansielle virksomheder og virksomheder, der er omfattet af direktiv 2013/34/EU, og som er genstand for en sådan vurdering:

a)en mere detaljeret oversigt over de anvendte vurderingsmetoder (og ændringer heraf), herunder:

1)hvis det er relevant, videnskabelig dokumentation og antagelser, som vurderingerne er baseret på

2)om analysen er bagudrettet eller fremadskuende

3)hvilke parametre der er valgt som relevante

4)de relevante KPI'er pr. E-, S- og G-faktor og vægtningsmetode

5)eventuelle mangler ved metoderne

6)politikker for ændring af metoder

7)dato for seneste ændring

b)en mere detaljeret oversigt over dataprocesser, herunder:

1)en nærmere redegørelse for de anvendte datakilder — herunder om de er offentlige eller ikke-offentlige, med angivelse af, om de er afledt fra de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er udviklet i henhold til artikel 29b i direktiv 2013/34/EU/klassificeringsforordningen/forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering]

2)hvis det er relevant, anvendelse af skøn og branchegennemsnit og redegørelse for den underliggende metode

3)politikker for ajourføring af data og revision af historiske data, dato for seneste ajourføring af data

4)datakvalitetskontrol

5)eventuelle skridt, der er taget for at afhjælpe begrænsninger i datakilder, hvis det er relevant

c)hvis det er relevant, oplysninger om engagement i forhold til vurderede enheder

d)hvis det er relevant, en redegørelse for eventuelle AI-metoder, der er anvendt i dataindsamlings- eller vurderingsprocessen

e)i tilfælde af større nye oplysninger om en vurderet enhed, der har mulighed for at påvirke resultatet af en ESG-vurdering, skal ESG-vurderingsleverandører oplyse, hvordan de har taget hensyn til disse oplysninger, og om de har ændret den tilsvarende ESG-vurdering.