EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.6.2023
COM(2023) 292 final
2023/0175(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastsættelse af de finansielle bidrag, parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som anden tranche for 2023
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.6.2023
COM(2023) 292 final
2023/0175(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastsættelse af de finansielle bidrag, parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som anden tranche for 2023
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Forslaget vedrører et udkast til Rådets afgørelse om anden tranche af de finansielle bidrag til 11. Europæiske Udviklingsfond (11. EUF), som Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF) parter skal betale i 2023.
Den 11. EUF og andre EUF'er, der stadig er åbne (dvs. 9. og 10. EUF), forvaltes i henhold til følgende regler:
(a)Den gældende partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (AVS-EU-partnerskabsaftalen), som senest ændret 1
(b)Den interne aftale mellem repræsentanterne for regeringerne i Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse 2 (den interne aftale om 11. EUF)
(c)Rådets forordning (EU) 2018/1877 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond 3 (finansforordningen for 11. EUF)
(d)ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 1/2022 4 af 21. juni 2022 om ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 5 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen med henblik på yderligere at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen indtil den 30. juni 2023 eller indtil den nye aftales ikrafttræden eller den midlertidige anvendelse mellem Unionen og ACS-staterne af den nye partnerskabsaftale, afhængigt af hvilket tidspunkt der kommer først
(e)Rådets afgørelse (EU) 2020/2233 om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond 6
(f)Rådets afgørelse (EU) 2022/1223 7 om tildeling af midler, der er frigjort fra projekter under 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond, til finansiering af foranstaltninger til håndtering af fødevaresikkerhedskrisen og det økonomiske chok i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS) i forlængelse af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
De dokumenter, der er omhandlet i litra a) til f), indeholder flerårige forpligtelser for parterne til at støtte EUF økonomisk. Finansforordningen for 11. EUF fastsætter, at parterne regelmæssigt skal indbetale bidrag til EUF på grundlag af på forhånd fastsatte finansielle forpligtelser. De regelmæssige bidrag udløses af tekniske rådsafgørelser, der afspejler opfyldelsen af de på forhånd fastsatte finansielle forpligtelser.
Nogle af overskrifterne i begrundelsen er derfor ikke relevante for regelmæssige indkaldelser af bidrag som denne.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
I henhold til artikel 19, stk. 3, i finansforordningen for 11. EUF skal Rådet træffe afgørelse om dette forslag senest 21 kalenderdage efter Europa-Kommissionens forelæggelse af forslaget på vegne af Den Europæiske Union.
2023/0175 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastsættelse af de finansielle bidrag, parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som anden tranche for 2023
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for regeringerne i Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse 8 , særlig artikel 7, stk. 2, sammenholdt med artikel 14, stk. 3,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2018/1877 9 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2015/323 10 , særlig artikel 19, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2018/1877 sende Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger for de instrumenter, den forvalter.
(2)Europa-Kommissionen skal i henhold til artikel 19, stk. 3, i Rådets forordning (EU) 2018/1877 senest den 15. juni 2023 forelægge et forslag, som angiver beløbet for den anden tranche af bidraget for 2023.
(3)I henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1877 skal der ved indkaldelse af bidrag først anvendes de beløb, der er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde (EUF'er). Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1877 for EIB og Kommissionen.
(4)I henhold til artikel 152 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen) skal Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Det Forenede Kongerige) forblive part i EUF indtil ophøret af 11. EUF og alle tidligere uafsluttede EUF'er. I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 153 skal Det Forenede Kongeriges andel af frigjorte midler fra projekter under 11. EUF, hvor disse midler er blevet frigjort efter den 31. december 2020, eller tidligere EUF'er dog ikke genanvendes.
(5)Ved Rådets afgørelse (EU) 2022/2242 11 fastsættes parternes årlige bidrag til EUF for 2023 til 1 800 000 000 12 EUR for Europa-Kommissionen og til 300 000 000 EUR for Den Europæiske Investeringsbank.
(6)For at sikre en hurtig anvendelse af foranstaltningerne i denne afgørelse bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Det bidrag, som parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som anden tranche for 2023, fastsættes til 750 000 000 EUR. Det fordeles med 650 000 000 EUR til Kommissionen og 100 000 000 EUR til EIB.
Artikel 2
Parterne i Den Europæiske Udviklingsfond indbetaler hver især bidragene til Den Europæiske Udviklingsfond til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank som anden tranche for 2023 i overensstemmelse med bilaget.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.6.2023
COM(2023) 292 final
BILAG
til
forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om fastsættelse af de finansielle bidrag, parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som anden tranche for 2023
BILAG
|
Anden tranche af EUF-bidragene for 2023 (EUR) |
||||||
|
MEDLEMSSTATERNE OG DET FORENEDE KONGERIGE |
Nøgle for 11. EUF i % |
Anden tranche 2023 (EUR) |
I alt |
|||
|
Kommissionen |
EIB |
|||||
|
11. EUF |
11. EUF |
|||||
|
BELGIEN |
3,24927 |
21 120 255 |
3 249 270 |
24 369 525 |
||
|
BULGARIEN |
0,21853 |
1 420 445 |
218 530 |
1 638 975 |
||
|
TJEKKIET |
0,79745 |
5 183 425 |
797 450 |
5 980 875 |
||
|
DANMARK |
1,98045 |
12 872 925 |
1 980 450 |
14 853 375 |
||
|
TYSKLAND |
20,57980 |
133 768 700 |
20 579 800 |
154 348 500 |
||
|
ESTLAND |
0,08635 |
561 275 |
86 350 |
647 625 |
||
|
IRLAND |
0,94006 |
6 110 390 |
940 060 |
7 050 450 |
||
|
GRÆKENLAND |
1,50735 |
9 797 775 |
1 507 350 |
11 305 125 |
||
|
SPANIEN |
7,93248 |
51 561 120 |
7 932 480 |
59 493 600 |
||
|
FRANKRIG |
17,81269 |
115 782 485 |
17 812 690 |
133 595 175 |
||
|
KROATIEN |
0,22518 |
1 463 670 |
225 180 |
1 688 850 |
||
|
ITALIEN |
12,53009 |
81 445 585 |
12 530 090 |
93 975 675 |
||
|
CYPERN |
0,11162 |
725 530 |
111 620 |
837 150 |
||
|
LETLAND |
0,11612 |
754 780 |
116 120 |
870 900 |
||
|
LITAUEN |
0,18077 |
1 175 005 |
180 770 |
1 355 775 |
||
|
LUXEMBOURG |
0,25509 |
1 658 085 |
255 090 |
1 913 175 |
||
|
UNGARN |
0,61456 |
3 994 640 |
614 560 |
4 609 200 |
||
|
ΜΑLTA |
0,03801 |
247 065 |
38 010 |
285 075 |
||
|
NEDERLANDENE |
4,77678 |
31 049 070 |
4 776 780 |
35 825 850 |
||
|
ØSTRIG |
2,39757 |
15 584 205 |
2 397 570 |
17 981 775 |
||
|
POLEN |
2,00734 |
13 047 710 |
2 007 340 |
15 055 050 |
||
|
PORTUGAL |
1,19679 |
7 779 135 |
1 196 790 |
8 975 925 |
||
|
RUMÆNIEN |
0,71815 |
4 667 975 |
718 150 |
5 386 125 |
||
|
SLOVENIEN |
0,22452 |
1 459 380 |
224 520 |
1 683 900 |
||
|
SLOVAKIET |
0,37616 |
2 445 040 |
376 160 |
2 821 200 |
||
|
FINLAND |
1,50909 |
9 809 085 |
1 509 090 |
11 318 175 |
||
|
SVERIGE |
2,93911 |
19 104 215 |
2 939 110 |
22 043 325 |
||
|
DET FORENEDE KONGERIGE* |
14,67862 |
95 411 030* |
14 678 620 |
110 089 650* |
||
|
EU-27 OG DET FORENEDE KONGERIGE I ALT |
100,00 |
650 000 000 |
100 000 000 |
750 000 000 |
||
* I overensstemmelse med artikel 153 i udtrædelsesaftalen anmodede Det Forenede Kongerige i marts 2023 formelt Kommissionen om tilbagebetaling i 2023 af deres udestående del af reserverne i 10. og 11. EUF ved at udligne Det Forenede Kongeriges udestående bidrag til EUF for 2023 (anden og tredje tranche, dvs. et samlet beløb på 154,12 mio. EUR). Der vil blive taget hensyn til denne udligning i de pågældende betalingsinstrukser.