EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.5.2023
COM(2023) 265 final
2023/0161(NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om ændring af Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 12532/21 INIT; ST 12532/21 ADD 1) af 3. november 2021 om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan
{SWD(2023) 142 final}
2023/0161 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om ændring af Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 12532/21 INIT; ST 12532/21 ADD 1) af 3. november 2021 om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Efter Estlands indgivelse af den nationale genopretnings- og resiliensplan den 18. juni 2021 forelagde Kommissionen sit forslag til positiv vurdering for Rådet. Rådet godkendte den positive vurdering ved Rådets gennemførelsesafgørelse af 3. november 2021 2 .
(2)I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 bør det maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte til hver medlemsstat ajourføres senest den 30. juni 2022 i overensstemmelse med den deri fastsatte metode. Den 30. juni 2022 forelagde Kommissionen resultaterne af denne ajourføring for Europa-Parlamentet og Rådet.
(3)Den 9. marts 2023 indgav Estland en ændret national genopretnings- og resiliensplan, herunder et kapitel om REPowerEU i overensstemmelse med artikel 21c i forordning (EU) 2021/241, til Kommissionen.
(4)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan tager også hensyn til det ajourførte maksimale finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 og indeholder en begrundet anmodning til Kommissionen om at ændre Rådets gennemførelsesafgørelse af 3. november 2021 i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241, idet genopretnings- og resiliensplanen anses for delvist ikke længere at kunne nås på grund af objektive omstændigheder. De ændringer af genopretnings- og resiliensplanen, som Estland har forelagt, vedrører 22 foranstaltninger.
(5)Den 12. juli 2022 rettede Rådet henstillinger til Estland i forbindelse med det europæiske semester. Rådet henstillede navnlig til Estland at udvide sine offentlige investeringer i den grønne og digitale omstilling og i energisikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten, REPowerEU og andre EU-midler. Rådet anbefalede også at styrke den sociale beskyttelse, herunder ved at udvide arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning, navnlig til personer med korte arbejdsperioder og i atypiske former for arbejde. Den anbefalede også at forbedre langtidsplejens prisoverkommelighed og kvalitet, navnlig ved at sikre bæredygtig finansiering heraf og integrere sundheds- og socialydelser. Desuden henstillede Rådet, at Estland skulle reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og diversificere importen af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, herunder gennem yderligere strømlining af godkendelsesprocedurerne, sikring af tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet og styrkelse af det indenlandske elnet. Rådet henstillede til Estland at øge energieffektiviteten, herunder i bygninger, for at reducere energiforbruget. Derudover opfordrede Rådet Estland til at intensivere bestræbelserne på at forbedre transportsystemets bæredygtighed, herunder gennem elektrificering af jernbanenettet og ved at øge incitamenterne til at tilskynde til bæredygtig og mindre forurenende transport, herunder fornyelse af vejkøretøjsbestanden. Efter at have vurderet fremskridtene med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger for 2019, 2020 og 2021 på tidspunktet for forelæggelsen af den ændrede nationale genopretnings- og resiliensplan finder Kommissionen, at der er gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingen om at styrke den sociale beskyttelse. Der er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til henstillingen om at mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer.
(6)Indgivelsen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan sker efter en høringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer med deltagelse af lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter. Sammendraget af høringerne blev forelagt sammen med den ændrede nationale genopretnings- og resiliensplan. I medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 har Kommissionen vurderet den ændrede genopretnings- og resiliensplans relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen.
Ajourføringer baseret på artikel 18, stk. 2, i forordning 2021/241
(7)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan, som Estland har forelagt, fjerner tre foranstaltninger for at tage hensyn til det ajourførte maksimale finansielle bidrag. Estland har forklaret, at eftersom det maksimale finansielle bidrag til Estland faldt fra 969 299 213 EUR 3 til 863 271 631 EUR 4 , er det ikke længere muligt at finansiere alle foranstaltningerne i den oprindelige estiske genopretnings- og resiliensplan. Estland har forklaret, at visse foranstaltninger bør ophæves på grund af faldet i tildelingen og under hensyntagen til omkostningsstigninger og forstyrrelser i forsyningskæden, der påvirker gennemførelsen af disse foranstaltninger.
(8)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan indeholder ikke længere visse foranstaltninger under komponent 5 (bæredygtig transport) og komponent 6 (sundhedspleje og social beskyttelse). Dette vedrører foranstaltning 5.2 (investering: anlæg af en strækning af den vestgående jernbane Tallinn-Rohuküla), foranstaltning 5.3 (Investering: Anlæg af den multimodale jernbaneterminal i Tallinn Rail Baltica) og foranstaltning 6.5 (Investering: Kapacitetsopbygning til medicinske helikoptere til flere formål). Foranstaltning 5.2 består i anlægning af en strækning af den vestgående Tallinn-Rohuküla-jernbane. Foranstaltning 5.3 består af opførelsen af den multimodale fælles Rail Baltica-terminal i Tallinn, en del af et nyt jernbanetransportinfrastrukturprojekt, der er en del af Nordsø-Østersø-korridoren i det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Foranstaltning 6.5 består af indkøb af to multifunktionelle lægehelikoptere, herunder tilhørende udstyr og udstyr til vedligeholdelse samt grunduddannelse af det personale, der er nødvendigt for at betjene helikopterne, samt opførelse af landingssteder på akutlægecentrene. Beskrivelsen af disse foranstaltninger og deres tilknyttede milepæle og mål bør derfor fjernes fra Rådets gennemførelsesafgørelse af 3. november 2021.
Ændringer baseret på artikel 21 i forordning 2021/241
(9)De ændringer af genopretnings- og resiliensplanen, som Estland har indgivet på grund af objektive omstændigheder, vedrører 19 foranstaltninger.
(10)Estland har forklaret, at to foranstaltninger ikke længere kan gennemføres på grund af konsekvenserne af den russiske aggression mod Ukraine. På grund af sidstnævnte blev det besluttet at tilføje en bunker (kælderetage) til det hospital, der var planlagt opført under foranstaltning 6.2 (Investering: etablering af Medical Campus Northern Estonia). En sådan tilføjelse til opførelsen vil yderligere øge omkostningerne ud over dem, der følger af den høje inflation og forstyrrelser i forsyningskæderne, og forsinke anlægsarbejdet efter 2026. Dette indebærer også fjernelse af Medical Campus Northern Estonia. Dette vedrører henholdsvis milepæle og mål med løbenumrene 99-105 under foranstaltning 6.2 (Investering: etablering af Medical Campus Northern Estonia). Desuden har Estland forklaret, at navnet på milepælen med løbenummer 94 i foranstaltning 6.1 (reform: En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland) under komponent 6 (Sundhedspleje og social beskyttelse) skulle ændres, fordi det med fjernelsen af Medical Campus Northern Estonia ikke længere var nødvendigt at ændre den relevante lovgivning for at medtage den på listen over hospitaler. Desuden har Estland også forklaret, at ikke alle elementer i milepælen med løbenummer 96 i samme foranstaltning 6.1 (reform: En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland) under komponent 6 (Sundhedspleje og social beskyttelse) kan opnås inden for den vejledende tidsplan. Forsinkelsen skyldes nødvendigheden af at prioritere lovgivningsarbejdet og udstede retningslinjer til sygeplejersker, der ydede støtte til flygtninge fra Ukraine, og vedrører kun etableringen af en ny godtgørelsesordning for sygeplejersker. Ændringerne af godtgørelsesordningen for læger og farmaceuter berøres ikke af denne forsinkelse. Derfor er milepælen med løbenummer 96 blevet opdelt i to milepæle, og etableringen af godtgørelsesordningen for sygeplejersker er udskudt til andet kvartal 2024. På dette grundlag har Estland anmodet om at ændre to milepæle i foranstaltning 6.1 og fjerne ovennævnte milepæle og mål fra foranstaltning 6.2, og Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.
(11)Estland har forklaret, at tre foranstaltninger ikke længere kan gennemføres til de omkostninger, der blev anslået i den oprindelige genopretnings- og resiliensplan, fordi høj inflation og forstyrrelser i forsyningskæden har øget de estimerede omkostninger ved foranstaltningerne betydeligt. Inflationen var høj i hele 2022 og toppede i august 2022, hvor det harmoniserede forbrugerprisindeks steg med 25,2 % i forhold til august 2021. Den høje inflation skyldes primært energipriserne, som især er steget på grund af Ruslands aggression mod Ukraine. Andre priser er dog også steget hurtigt. F.eks. accelererede væksten i byggepriserne betydeligt i 2021, primært på grund af forstyrrelser i forsyningen af byggematerialer, og prisvæksten accelererede yderligere i de første kvartaler af 2022 på grund af mangel på byggematerialer og arbejdskraft i forbindelse med den russiske aggression mod Ukraine. Ifølge Estland har dette gjort det umuligt at foretage visse store investeringer, der var inkluderet i den oprindelige genopretnings- og resiliensplan, til de priser, der blev anslået i 2020. Det drejer sig om milepæle og mål med løbenummer 74 og 75 under foranstaltning 4.5 (investering: program til styrkelse af elnettet for at øge kapaciteten til produktion af vedvarende energi og tilpasning til klimaændringerne (f.eks. beskyttelse mod storme)), milepæle og mål med løbenummer 76 og 77 under foranstaltning 4.6 (Investering: Program til fremme af energiproduktionen i industriområder) og milepæle og mål med løbenummer 78 og 79 under foranstaltning 4.7 (Investering: Pilotprogram for energilagring) under komponent 4 (Energi og energieffektivitet). På dette grundlag har Estland i stedet for at sænke niveauet for de tilsvarende mål i forhold til den oprindelige plan bibeholdt disse foranstaltninger i planen ved at kompensere for deres øgede anslåede omkostninger med ressourcer, der frigøres ved at fjerne andre foranstaltninger i henhold til artikel 21 i forordning 2021/241. Beskrivelsen af disse foranstaltninger og de tilhørende milepæle og mål forbliver uændret.
(12)Estland har forklaret, at én foranstaltning ikke længere kan gennemføres inden for tidsfristen eller med de anslåede omkostninger i den oprindelige genopretnings- og resiliensplan, fordi den høje inflation og forstyrrelser i forsyningskæden har forårsaget forsinkelser i anlægsarbejdet og øget omkostningerne ved foranstaltningen betydeligt. Dette vedrører mål med løbenummer 91 i foranstaltning 5.4 (Investering: Anlæg af sporvognslinjen Tallinn Old Port) under komponent 5 (Bæredygtig transport). På dette grundlag har Estland anmodet om at forlænge tidsplanen for gennemførelsen og anvende de ressourcer, der frigøres ved ophævelsen af andre foranstaltninger i henhold til artikel 21 i forordning 2021/241, til at dække prisstigningerne for denne foranstaltning, og Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.
(13)Estland har forklaret, at to foranstaltninger ikke længere kan gennemføres på grund af en betydelig stigning i lønomkostninger og mangel på arbejdskraft i IT-sektoren. Det drejer sig om målet med løbenummer 6 under foranstaltning 1.2 (Investering: udvikling af e-anlæg) og mål med løbenummer 8 og 9 i foranstaltning 1.3 (Investering: Udvikling af digitale fragttjenester) under komponent 1 (Digital omstilling i virksomheder). På dette grundlag har Estland anmodet om at sænke de tilsvarende mål for disse to foranstaltninger i forhold til den oprindelige genopretnings- og resiliensplan, og Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.
(14)Estland har forklaret, at fire foranstaltninger ikke længere kan gennemføres, fordi forstyrrelser i forsyningskæden, uventede problemer og forsinkelser i udbud og procedurer har ført til en forsinkelse i gennemførelsen af foranstaltningerne. Det drejer sig om målet med løbenummer 61 under foranstaltning 3.8 (Investering: Etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet) under komponent 3 (Den digitale stat). På dette grundlag har Estland anmodet om at forlænge tidsplanen for gennemførelsen af dette mål. Med hensyn til én investering har Estland ud over ovennævnte årsager forklaret, at milepælen med løbenummer 42 i foranstaltning 2.7 (Investering: Skabe muligheder for udbredelse af grøn brintteknologi baseret på vedvarende energi) under komponent 2 (Fremskyndelse af den grønne omstilling i virksomhederne) ikke længere kan gennemføres inden for tidsfristen, fordi Estland er nødt til at ændre sin indkaldelse af forslag på grundlag af det endelige indhold af ændringen af den generelle gruppefritagelsesforordning, som blev godkendt, efter at Estland havde udformet den oprindelige indkaldelse af forslag. På dette grundlag har Estland anmodet om at få forlænget gennemførelsesfristerne for denne milepæl. For en af reformerne og en af investeringerne er den administrative arbejdsgang ud over de ovennævnte årsager blevet forstyrret på grund af behovet for hurtigt at integrere de mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine. Det drejer sig målet med løbenummer 14 under foranstaltning 1.4 (reform: Kvalifikationsreform med henblik på den digitale omstilling af virksomheder) under komponent 1 (Digital omstilling af virksomheder) og mål med løbenummer 26 i foranstaltning 2.2 (investeringer: Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling) under komponent 2 (Fremskyndelse af den grønne omstilling i virksomhederne). På dette grundlag har Estland anmodet om, at tidsplanen for gennemførelsen af disse to mål forlænges, og at navnet på IT-platformen til registrering af uddannelsesaktiviteterne i forbindelse med foranstaltning 1.4 ændres. Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.
(15)Estland har endvidere anmodet om at anvende de resterende midler, der er frigjort ved fjernelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2021/241, til at øge ambitionsniveauet for to foranstaltninger og medtage fem nye foranstaltninger i den ændrede genopretnings- og resiliensplan. I ét tilfælde tager det øgede ambitionsniveau form af øgede mål. Det drejer sig om mål med løbenummer 35 og 36 under foranstaltning 2.5 (investering: Indførelse af ressourceeffektive grønne teknologier) under komponent 2 (Fremskyndelse af den grønne omstilling i virksomhederne). På dette grundlag har Estland anmodet om at øge ovennævnte mål. I et andet tilfælde tager det øgede ambitionsniveau form af et yderligere mål. Det drejer sig målet med løbenummer 69a under foranstaltning 4.3 (investering: Støtte til renovering af små beboelsesejendomme) under komponent 4 (Energi og energieffektivitet). På dette grundlag har Estland anmodet om, at målet for disse foranstaltninger tilføjes planen. Medtagelsen af fem nye foranstaltninger vedrører delmål og mål med løbenumrene 43a, 43b og 43c under foranstaltning 2.8 (investering: Støtte til investeringer i forsyningssikkerhed) under komponent 2 (Fremskyndelse af den grønne omstilling i virksomhederne), milepæle med løbenumrene 80a, 80b og 80c under foranstaltning 4.8 (investering: Fremme af udviklingen af havvindmølleparker) under komponent 4 (Energi og energieffektivitet), milepæle og mål med løbenummer 84a og 85a i foranstaltning 5.2.a (investering: Multifunktionelt arbejdsfartøj) og milepæle og mål med løbenummer 86a og 87a under foranstaltning 5.3.a (investering: Opførelse af Rail Baltica-viadukterne) under komponent 5 (Bæredygtig transport) og milepæle og mål med løbenumrene 99a og 100a under foranstaltning 6.2.a (opførelse af TERVIKUM) under komponent 6 (Sundhedspleje og social beskyttelse). På dette grundlag har Estland anmodet om, at milepælene og målene for disse fem foranstaltninger tilføjes til planen, og Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed.
(16)Det er Kommissionens opfattelse, at den begrundelse, som Estland har fremført, berettiger ajourføringen i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 og ændringen i henhold til denne forordnings artikel 21, stk. 2.
Rettelse af skrivefejl
(17)Der er konstateret en skrivefejl i teksten til Rådets gennemførelsesafgørelse af 3. november 2021, som påvirker to mål i én foranstaltning. Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres for at rette denne skrivefejl, der ikke afspejler indholdet af den genopretnings- og resiliensplan, der blev forelagt Kommissionen den 18. juni 2021, som aftalt mellem Kommissionen og Estland. Denne skrivefejl vedrører målene med løbenummer 39 og 40 i foranstaltning 2.6 (investering: Grøn fond) under komponent 2 (Fremskyndelse af den grønne omstilling i virksomhederne). Disse korrektioner påvirker ikke gennemførelsen af den pågældende foranstaltning.
Kapitlet om REPowerEU baseret på artikel 21c i forordning 2021/241
(18)Kapitlet om REPowerEU omfatter en udvidet reform og to nye investeringer. Reform 8.1 har til formål at lette udbredelsen af vedvarende energikilder. Med udgangspunkt i reform 4.4 vil reformen navnlig identificere egnede områder til udbredelse af vindenergi, strømline godkendelsesrammen for projekter vedrørende vedvarende energi med fokus på vindenergi og opbygge kapacitet hos godkendelsesmyndighederne. Investering 8.2 har til formål at øge eldistributionsnettets kapacitet for at øge adgangen til nettet for anlæg til produktion af vedvarende energi. Investering 8.3 har to formål. For det første har den til formål at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige, organisatoriske og finansielle betingelser for at øge produktionen og anvendelsen af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan. For det andet har investering 8.3 til formål at øge den installerede produktionskapacitet for bæredygtig biomethan. REPowerEU-foranstaltningernes bidrag til anvendelsen af vedvarende energikilder bør bidrage til at afhjælpe mangler i energiforsyningen og dermed mindske risikoen for høje energipriser. Dette bør være til gavn for alle forbrugere, herunder de mest sårbare. Estland har også rapporteret, at landet anvender midler fra sit nationale budget til at finansiere målrettede foranstaltninger til bekæmpelse af energifattigdom.
(19)Kommissionen har vurderet den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i forhold til de vurderingskriterier, der er fastsat i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241.
Afbalanceret reaktion som bidrager til de seks søjler
(20)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.1 i bilag V til samme forordning udgør den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i høj grad (A-rating) en omfattende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.
(21)Kommissionen mener, at ændringen af planen sammen med kapitlet om REPowerEU kun påvirker vurderingen af genopretnings- og resiliensplanens bidrag til den første søjle i den grønne omstilling. For så vidt angår de øvrige søjler har arten og omfanget af de foreslåede ændringer af genopretnings- og resiliensplanen ikke en indvirkning på den tidligere vurdering af planen, der i vid udstrækning udgør en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation, og på dens passende bidrag til alle seks søjler, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241. Ændringen vil fortsat styrke landets sundhedsmæssige og økonomiske, sociale og institutionelle modstandsdygtighed som beskrevet i femte søjle. Navnlig vil erstatningen af Estlands Northern Medical Campus med TERVIKUM bidrage til at forbedre sundhedssystemets modstandsdygtighed og tilgængelighed i Estland. For så vidt angår komponenten bæredygtig transport vil de nye foranstaltninger såsom opførelsen af Rail Baltica-viadukter og et multifunktionelt arbejdsfartøj fortsat bidrage til overgangen til mere bæredygtig transport under den grønne søjle og forbedre transportforbindelserne under den fjerde søjle om social og territorial samhørighed i lighed med, hvad de tidligere foranstaltninger om opførelsen af den multimodale fælles Rail Baltica-terminal og opførelsen af en strækning af den vestgående Tallinn-Rohuküla-jernbane ville have bidraget til.
(22)Med hensyn til den første søjle omfatter Estlands ændrede genopretnings- og resiliensplan sammen med kapitlet om REPowerEU yderligere foranstaltninger til håndtering af grønne udfordringer, navnlig under komponent 2 (Grøn omstilling i virksomhederne), komponent 4 (Energieffektivitet), komponent 5 (Bæredygtig transport) og komponent 8 (REPowerEU-kapitlet).
(23)Udfordringer i forbindelse med den grønne omstilling håndteres under en ny investering 2.8 i komponent 2, der har til formål at støtte industrielle virksomheders omstilling fra fossil energi til alternative energikilder. De støtteberettigede alternative energikilder er vind, sol, bæredygtig biogas og geotermisk energi, elektrificering og tilslutning til effektive fjernvarmesystemer. Brændstofskiftet vil have en positiv virkning i forbindelse med modvirkning af klimaændringer, energisikkerhed og prisoverkommelighed.
(24)Der gøres en stor indsats med foranstaltningen, der har til formål at fremme udviklingen af havvindmølleparker under komponent 4, som bidrager til at udvikle vedvarende energikilder og dermed øger andelen af vedvarende energi i Estlands energimiks. Opførelsen af nye anlæg til produktion af vedvarende energi vil bidrage til omstillingen til klimaneutral energiproduktion og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
(25)De nyligt tilføjede bæredygtige transportforanstaltninger under komponent 5 bidrager til at udvikle grønnere transportformer og til at øge andelen af klimavenlige transportformer, hovedsagelig ved hjælp af jernbanetransport og søtransport. Anlæggelsen af fem Rail Baltica-viadukter vil bidrage til udviklingen af en ny elektrificeret jernbaneforbindelse, mens et nyt multifunktionelt lavemissionsfartøj bl.a. vil bidrage til beskyttelse af biodiversiteten. Disse investeringer vil hjælpe Estland med at fremme et skift til mere klimavenlige transportformer og bidrage til en langsigtet emissionsreduktion i transportsektoren.
(26)Foranstaltningerne i kapitlet REPowerEU bidrager til at nå Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i EU senest i 2050, da de har til formål at tilskynde til udbredelse af vedvarende energi. Nærmere bestemt agter Estland under komponent 8 at træffe foranstaltninger, der vil lette udbredelsen af vedvarende energikilder, øge adgangen til produktion af vedvarende energi til eldistributionsnettet og øge produktionen og udbredelsen af bæredygtig biomethan. Fire ud af de fem nye foranstaltninger i den ændrede plan og alle tre foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet forventes at bidrage væsentligt til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til at tackle de dermed forbundne udfordringer.
Håndtering af alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger
(27)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), og afsnit 2.2 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet REPowerEU, at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer (A-rating), der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger rettet til Estland, herunder finanspolitiske aspekter heraf, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen officielt har vedtaget inden for rammerne af det europæiske semester. Den ændrede genopretnings- og resiliensplan tager navnlig hensyn til den energirelaterede landespecifikke henstilling fra 2022.
(28)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan indeholder et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der bidrager til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Estland som led i det europæiske semester i 2022. Navnlig på energiområdet anbefalede Rådet at mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og diversificere importen af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder, herunder gennem yderligere strømlining af godkendelsesprocedurerne, sikring af tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet og styrkelse af det indenlandske elnet. De nye investeringer og reformer har til formål at øge energisikkerheden, lette udbredelsen af offshorevindenergi, øge kapaciteten i distributionsnettet, strømline godkendelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi og stimulere produktionen og anvendelsen af bæredygtig biomethan. Som følge heraf bør foranstaltningerne bidrage til at mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi som anbefalet til Estland i de landespecifikke henstillinger fra 2022. Den ændrede genopretnings- og resiliensplan har også øget ambitionen om at nå højere mål for så vidt angår investeringer i renovering af små beboelsesejendomme og anvendelse af ressourceeffektive grønne teknologier i overensstemmelse med den landespecifikke henstilling fra 2022. Estland har også taget udfordringerne op med hensyn til at diversificere importen af fossile brændstoffer og sikre tilstrækkelig kapacitet til sammenkoblinger uden ressourcer fra genopretnings- og resiliensplanen. Med hensyn til diversificeringen af importen af fossile brændstoffer har Estlands indsats gjort det muligt for landet at ophøre med at købe russisk gas ved f.eks. at samarbejde med Finland om at etablere en flydende lager- og genforgasningsenhed. Med hensyn til sammenkoblingskapacitet fortsætter Estland sine bestræbelser på at synkronisere sit elnet med EU's elnet. Transportsystemets bæredygtighed vil blive forbedret gennem investeringer i Rail Baltica-viadukter og et multifunktionelt fartøj i overensstemmelse med den landespecifikke henstilling om lavemissionstransport fra 2022 . Opførelsen af TERVIKUM (et nyt sundhedscenter i byen Viljandi) vil fremme leveringen af sundheds- og socialydelser på en integreret måde. Dette vil bidrage til at imødekomme de landespecifikke henstillinger om forbedring af leveringen af sundheds- og socialydelser på en integreret måde.
(29)Genopretnings- og resiliensplanen danner grundlag for yderligere reformer i social- og sundhedssektoren med henblik på at afhjælpe manglen på sundhedspersonale, forbedre kvaliteten af og adgangen til langtidspleje for alle personer med plejebehov, udvide dækningen af arbejdsløshedsunderstøttelse og mindske den kønsbestemte lønforskel, navnlig ved at øge løngennemsigtigheden. De foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen for at imødegå dekarboniseringen af økonomien, vedrører hovedsagelig investeringer. Med hensyn til reformer forventes de konkrete foranstaltninger til udfasning af olieskifer først at blive fastlagt i den nationale udviklingsplan for energisektoren ved udgangen af 2025.
(30)Henstillingerne vedrørende sikring af, at væksten i nationalt finansierede løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral politisk kurs, under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer, der flygter fra Ukraine, anses for at falde uden for anvendelsesområdet for Estlands genopretnings- og resiliensplan, selv om Estland forventes at fortsætte med at anvende den ikketilbagebetalingspligtige støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade
(31)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.4 i bilag V til samme forordning forventes den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, at sikre, at ingen foranstaltning (A-rating) til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 5 (princippet om ikke at gøre væsentlig skade).
(32)I den ændrede plan vurderes overholdelsen af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" efter den metode, der er fastsat i Kommissionens tekniske vejledning om anvendelsen af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (2021/C58/01). Vurderingen foretages systematisk for hver ændret reform og investering efter totrinstilgangen. I vurderingen konkluderes det, at der for alle ændrede foranstaltninger enten ikke er risiko for væsentlig skade eller, hvis der konstateres en risiko, foretages en mere detaljeret vurdering, der viser, at der ikke er tale om væsentlig skade. Estland har rapporteret om den detaljerede vurdering af de nye foranstaltninger, herunder foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU. Ingen af foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet krævede en undtagelse fra "princippet om ikke at gøre væsentlig skade". Hvor det er nødvendigt, er kravene i vurderingen af "ikke at gøre væsentlig skade" nedfældet i udformningen af en foranstaltning og specificeret i en milepæl eller et mål for denne foranstaltning. På grundlag af de forelagte oplysninger kan det konkluderes, at ingen foranstaltning i væsentlig grad skader miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852.
Bidrag til REPowerEU-målene
(33)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra da), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.12 i bilag V til samme forordning forventes kapitlet om REPowerEU i vid udstrækning (rating A) effektivt at bidrage til energisikkerhed, diversificering af Unionens energiforsyning, en øget udbredelse af vedvarende energi og energieffektivitet, en øget energilagringskapacitet eller den nødvendige mindskelse af afhængigheden af fossile brændstoffer inden 2030.
(34)Gennemførelsen af foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet forventes navnlig at bidrage til at støtte målene i artikel 21c, stk. 3, litra b) og e), i forordning (EU) 2021/241. Reformen af tilladelser til projekter for vedvarende energi og en foranstaltning vedrørende bæredygtig biomethan bidrager til mål 21 (c) (3) (b) i nævnte forordning, dvs. diversificering af Unionens energiforsyning ved at øge andelen og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og øge produktionen og udbredelsen af bæredygtig biomethan. Investeringen i elnettet er rettet mod mål 21 (c) (3) (e) i nævnte forordning, dvs. den nødvendige reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer inden 2030 ved at forbedre den interne transmission og fjerne flaskehalse i distributionsleddet og fremskynde integrationen af vedvarende energikilder.
(35)REPowerEU-foranstaltningerne er i overensstemmelse med Estlands politiske ramme, der har til formål at mindske drivhusgasemissionerne og øge andelen af vedvarende energikilder. Foranstaltningerne styrker også foranstaltningerne i den oprindelige genopretnings- og resiliensplan vedrørende energilagring, styrkelse af elnettet og fremme af vedvarende energi i industriområder, da dette i sidste ende vil resultere i stigende andele af vedvarende energi.
(36)REPowerEU-foranstaltningerne har derfor et meget stærkt fokus på udbredelsen af vedvarende energikilder og deres integration i elnettet, hvilket vil gøre det muligt for Estland at øge andelen af indenlandske energikilder i sit energimiks. Dette vil mindske behovet for at importere brændstofkilder og dermed øge landets energisikkerhed.
Foranstaltninger med en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande
(37)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra db), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.13 i bilag V til samme forordning forventes foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU i høj grad (A-rating) at have en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande. I henhold til den ændrede forordning (EU) 2021/241 har alle tre foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet og dermed 100 % af de anslåede omkostninger en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande. Foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet vil bidrage direkte til produktionen af vedvarende energikilder og integrationen heraf i nettet. Som følge heraf vil de bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og reducere energiefterspørgslen, og de anses derfor for at have en positiv grænseoverskridende virkning som fastsat i Kommissionens vejledning i forbindelse med REPowerEU.
Bidrag til den grønne omstilling, herunder biodiversitet
(38)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra e), og kriterium 2.5 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, foranstaltninger, der i vid udstrækning (A-rating) bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for klimamål omfatter et beløb, der svarer til 59,4 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling og 77,6 % af de samlede anslåede omkostninger til foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag VI til nævnte forordning. I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2021/241 er den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i overensstemmelse med oplysningerne i den nationale energi- og klimaplan 2021-2030.
(39)Ud over foranstaltningerne i den grønne omstilling i virksomheder, energi- og energieffektivitet og bæredygtige transportkomponenter, der indgår i Estlands oprindelige genopretnings- og resiliensplan, udvider den ændrede genopretnings- og resiliensplan foranstaltninger vedrørende energieffektivitet, energilagring og styrkelse af elnettet. Med de nye foranstaltninger lægger Estland vægt på at fjerne hindringer for anvendelse af vindenergi og tilskynder virksomhederne til at udbrede vedvarende energikilder. Tilføjelsen af en investering i et multifunktionelt forureningsbekæmpelsesfartøj prioriterer også biodiversitet, hvilket ikke udtrykkeligt var omfattet af den oprindelige plan.
(40)Med hensyn til bidraget fra foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet i Estlands genopretnings- og resiliensplan til at nå klimamålene for 2030 og målet om EU's klimaneutralitet senest i 2050 har de til formål på den ene side at tilskynde til udbredelse af vedvarende energi mere generelt og på den anden side at udvikle produktionen af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan af lokale ressourcer mere specifikt. Nærmere bestemt har Estland under komponent 8 planlagt foranstaltninger, der vil lette udbredelsen af vedvarende energikilder, øge adgangen til produktion af vedvarende energi til eldistributionsnettet og øge produktionen og udbredelsen af bæredygtig biomethan i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001.
(41)Disse foranstaltninger vil få en varig virkning ved at fremskynde udfasningen af fossile brændstoffer i retning af et holdbart system for vedvarende energi i Estland. De vil i betydelig grad reducere drivhusgasintensiteten af den energi, der anvendes i Estland og dermed bidrage til at nå klimamålene for 2030 og målet om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050.
(42)I betragtning af det reducerede maksimale finansielle bidrag i Estlands genopretnings- og resiliensplan og medtagelsen af nye foranstaltninger, der tilskynder til grøn omstilling, er planens klimabidrag steget fra 41,5 % til 59,4 %.
Bidrag til den digitale omstilling
(43)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra f), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.6 i bilag V til samme forordning indeholder den ændrede genopretnings- og resiliensplan foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 24,1 % af den ændrede genopretnings- og resiliensplans samlede tildeling, beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag VII til nævnte forordning.
(44)Den positive vurdering af bidraget til den digitale omstilling i Rådets gennemførelsesafgørelse af 3. november 2021 gælder fortsat. Den ændrede genopretnings- og resiliensplan indebærer små ændringer af fire foranstaltninger vedrørende den digitale omstilling og omfatter ikke nye foranstaltninger, der bidrager til den digitale omstilling.
(45)I betragtning af det reducerede maksimale finansielle bidrag i Estlands genopretnings- og resiliensplan er planens digitale bidrag, eksklusive REPowerEU-kapitlet i overensstemmelse med artikel 21c, stk. 5, steget fra 21,5 % til 24,1 %.
Overvågning og gennemførelse
(46)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.8 i bilag V til samme forordning er de ordninger, der er foreslået i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, tilstrækkelige (A-rating) til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.
(47)Arten og omfanget af de foreslåede ændringer af Estlands genopretnings- og resiliensplan har ingen indvirkning på den tidligere vurdering af den effektive overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. De milepæle og mål, der ledsager de ændrede foranstaltninger, herunder milepælene og målene i kapitlet om REPowerEU, er klare og realistiske, og de foreslåede indikatorer for disse milepæle og mål er relevante, acceptable og robuste.
Omkostninger
(48)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra i), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.9 i bilag V til samme forordning er begrundelsen i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, for planens anslåede samlede omkostninger i moderat grad (B-rating) rimelig og plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og i overensstemmelse med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.
(49)Ifølge de fremlagte oplysninger viser vurderingen af omkostningsoverslagene for de nye investeringer og REPowerEU-foranstaltningerne, at de fleste omkostninger er rimelige og plausible, selv om dokumentationen viser varierende grader af detaljer og dybde i beregningerne. I nogle tilfælde var oplysningerne om metoden og antagelserne, der blev anvendt til at foretage omkostningsoverslagene, begrænsede, til dels fordi foranstaltningerne var nye eller mindre klare, hvilket forhindrede en A-rating i henhold til dette vurderingskriterium. Desuden var ændringerne i omkostningsoverslagene for de ændrede foranstaltninger berettigede og forholdsmæssige, og derfor blev rimeligheden og troværdigheden af disse omkostningsoverslag ikke ændret i forhold til den oprindelige genopretnings- og resiliensplan. Endelig er de anslåede samlede omkostninger ved den ændrede genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, og de står mål med de forventede nationale økonomiske og sociale virkninger.
Sammenhæng i genopretnings- og resiliensplanen
(50)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra k), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.11 i bilag V til samme forordning indeholder den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i moderat grad (B-rating) foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag.
(51)Ændringerne af genopretnings- og resiliensplanen giver sammenhæng inden for hver komponent og tematiske indbyrdes forbindelser og synergier mellem de forskellige komponenter, navnlig dem, der vedrører den grønne omstilling og det nyligt tilføjede kapitel om REPowerEU. Foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet har forbedret sammenhængen yderligere ved at styrke foranstaltningerne i den oprindelige genopretnings- og resiliensplan vedrørende energilagring, styrke elnettet og fremme vedvarende energi i industriområder. REPowerEU-foranstaltningerne består navnlig af en reform og investeringer, der har til formål at øge produktionen og integrationen af vedvarende energikilder. Foranstaltningen til støtte for energieffektive renoveringer i private boliger er også blevet udvidet betydeligt i forhold til den oprindelige genopretnings- og resiliensplan. De nye investeringer til fremme af udviklingen af havvindmøller er tæt forbundet med eksisterende foranstaltninger til at øge andelen af vedvarende energi og bør føre til fjernelse af højderestriktionerne for vindmøller i Rigabugten og tre øer og dermed frigøre Estlands havvindpotentiale. Den nye investering i sundhedsinfrastruktur sikrer, at der stadig sikres bedre adgang til sundhedspleje som forudset i den oprindelige genopretnings- og resiliensplan. Samtidig er nogle af begrænsningerne i forbindelse med sammenhængen i den oprindelige plan ikke blevet afhjulpet. Den ændrede plan er generelt fortsat stærkere med hensyn til investeringer end med hensyn til reformer, og planens sociale dimension er ikke blevet styrket. Konkrete foranstaltninger til udfasning af olieskifer indgår ikke i genopretnings- og resiliensplanen og forventes først at blive fastsat i den nationale udviklingsplan for energisektoren ved udgangen af 2025, og der er ikke tilføjet bredere reformer såsom grøn beskatning.
Andre vurderingskriterier
(52)Kommissionen finder, at de ændringer, som Estland har foreslået, ikke påvirker den positive vurdering af genopretnings- og resiliensplanen indeholdt i Rådets gennemførelsesafgørelse af 3. november 2021, for så vidt angår genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet og sammenhæng i forhold til de vurderingskriterier, der er fastsat i artikel 19, stk. 3, litra c), g) og j).
Høringsproces
(53)Under udarbejdelsen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, modtog Estland støtte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (projekttitel "Støtte til REPowerEU"). I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, som gav input til udformningen af foranstaltninger under REPowerEU, blev interessenterne inddraget inklusivt.
(54)I forbindelse med gennemførelsen af den ændrede plan, herunder kapitlet om REPowerEU, høres interessenterne om vedtagelsen af de relevante gennemførelsesretsakter for hver foranstaltning, og de holdes regelmæssigt opdateret om fremskridtene med gennemførelsen af planen i forbindelse med Estlands årlige arrangement om gennemførelsen af Estlands genopretnings- og resiliensplan. For at sikre, at de relevante aktører tager ejerskab til foranstaltningerne, er det afgørende at inddrage alle berørte lokale myndigheder og interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, under hele gennemførelsen af de investeringer og reformer, der er indeholdt i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU.
Positiv vurdering
(55)Efter Kommissionens positive vurdering af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, med konstateringen af, at planen på tilfredsstillende vis opfylder de vurderingskriterier, der er fastsat i forordning (EU) 2021/241, i overensstemmelse med samme forordnings artikel 20, stk. 2, og bilag V hertil, bør man fastsætte de reformer og investeringsprojekter, der er nødvendige for gennemførelsen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.
Finansiel modydelse
(56)De anslåede samlede omkostninger til den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet vedrørende Estland, beløber sig til 953 330 000 EUR. Da de anslåede samlede omkostninger ved den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, er højere end det ajourførte maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Estland, bør det finansielle bidrag, der beregnes i overensstemmelse med artikel 11, og som er tildelt Estlands ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, svare til det samlede finansielle bidrag, der er til rådighed for Estlands ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet REPowerEU. Dette beløb svarer til 953 184 800 EUR.
(57)I henhold til artikel 21a, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 indgav Estland den 28. februar 2023 en anmodning om tildeling af de indtægter, der er omhandlet i artikel 21a, stk. 1, i nævnte forordning, fordelt mellem medlemsstaterne på grundlag af indikatorerne i metoden i bilag IVa til forordning (EU) 2021/241. De anslåede samlede omkostninger til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21c, stk. 3, litra b)-f), i REPowerEU-kapitlet, beløber sig til 90 040 000 EUR. Da dette beløb er højere end den tildelingsandel, der er til rådighed for Estland, bør den supplerende ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte, der er til rådighed for Estland, være lig med tildelingsandelen. Dette beløb svarer til 83 297 553 EUR.
(58)Desuden indgav Estland den 28. februar 2023 i overensstemmelse med artikel 4a i forordning (EU) 2021/1755 en begrundet anmodning om at overføre alle sine foreløbige tildelinger fra midlerne fra brexittilpasningsreserven til faciliteten, som beløber sig til 6 615 616 EUR. Dette beløb bør stilles til rådighed til støtte for reformer og investeringer under kapitlet om REPowerEU som supplerende ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.
(59)Det samlede finansielle bidrag til Estland er på 953 184 800 EUR.
REPowerEU-forfinansiering
(60)Estland har anmodet om følgende finansiering til gennemførelsen af kapitlet om REPowerEU: overførsel af 6 615 616 EUR fra den foreløbige tildeling fra midlerne fra brexittilpasningsreserven og 83 297 553 EUR fra indtægterne fra emissionshandelssystemet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.
(61)For disse beløb anmodede Estland den 9. marts 2023 i henhold til artikel 21d i forordning (EU) 2021/241 om en forfinansiering på 20 % af den finansiering, der anmodes om. Med forbehold af disponible midler bør denne forfinansiering stilles til rådighed for Estland med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med en aftale, der skal indgås mellem Kommissionen og Estland i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241 ("finansieringsaftalen").
(62)Rådets gennemførelsesafgørelse af 3. november 2021 om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan bør derfor ændres. Af klarhedshensyn bør bilaget til denne gennemførelsesafgørelse udskiftes fuldstændigt —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I gennemførelsesafgørelse (EU) af 3. november 2021 om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
Vurderingen af Estlands ændrede genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de relevante milepæle og mål, de relevante indikatorer vedrørende opnåelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data er fastlagt i bilaget til denne afgørelse."
2) Artikel 2, stk. 1 og 2, affattes således:
"1. Unionen stiller et finansielt bidrag til rådighed for Estland i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte, som beløber sig til 953 184 800 EUR 6 . Dette bidrag omfatter:
1. et beløb på 759 545 893 EUR, som stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022
2.et beløb på 103 725 738 EUR, som stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse fra den 1. januar 2023 indtil den 31. december 2023
3.et beløb på 83 297 553 7 EUR i overensstemmelse med artikel 21a, stk. 6, i forordning (EU) 2021/241 udelukkende til foranstaltninger som omhandlet i nævnte forordnings artikel 21c, med undtagelse af foranstaltninger omhandlet i artikel 21c, stk. 3, litra a)
4.et beløb på 6 615 616 EUR, der overføres fra brexittilpasningsreserven til faciliteten.
2. Kommissionen stiller Unionens finansielle bidrag til rådighed for Estland i trancher i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse. Et beløb på 126 008 898 EUR stilles til rådighed som forfinansiering i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EU) 2021/241.
Et beløb på 17 982 634 EUR stilles til rådighed som forfinansiering i overensstemmelse med artikel 21d i forordning (EU) 2021/241. Nævnte forfinansiering kan udbetales af Kommissionen i op til to betalinger.
Forfinansieringen og trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Raternes størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed."
3) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse:
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Republikken Estland.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formanden
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.5.2023
COM(2023) 265 final
BILAG
til
forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om ændring af Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 12532/21 INIT; ST 12532/21 ADD 1) af 3. november 2021 om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan
{SWD(2023) 142 final}
BILAG
AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER SOM LED I GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN
1.Beskrivelse af reformer og investeringer
A. ELEMENT 1: Digital omstilling af virksomheder
Formålet med denne komponent i Estlands genopretnings- og resiliensplan er at fremme den digitale omstilling af estiske virksomheder og deres konkurrenceevne, navnlig på eksportmarkederne. Den yder finansiel støtte til virksomheder i alle sektorer med fokus på SMV'er og mikrovirksomheder på forskellige stadier af deres digitale omstilling samt specifikke bidrag til vedtagelsen og udbredelsen af digitale løsninger i bygge- og vejgodstransportsektoren. Desuden skal komponenten behandle det centrale spørgsmål om digitale færdigheder gennem bevidstgørelse af SMV-ledere og støtte til opkvalificering og omskoling af specialister i informations- og kommunikationsteknologi (IKT).
Foranstaltninger, der har til formål at støtte identificeringen af eksportmuligheder og fremme af estiske virksomheder i udlandet, gennemføres i synergi med Enterprise Estlands aktiviteter.
Komponenten støtter håndteringen af de landespecifikke henstillinger om investeringer i den digitale omstilling (landespecifik henstilling 3 i 2020) og om mangel på kvalificeret arbejdskraft (landespecifik henstilling 2 i 2019).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
1.1. Investeringer: Digital omstilling i virksomheder
Formålet med foranstaltningen er at fremme den digitale omstilling af virksomheder med særligt fokus på SMV'er og mikrovirksomheder.
Foranstaltningen består i at yde finansiel støtte til SMV'er og mikrovirksomheder i Estland fra alle sektorer til aktiviteter og investeringer, der er relevante for deres digitale omstilling. Denne finansielle støtte, som suppleres med virksomhedernes egne indtægter, skal dække et eller flere af følgende aspekter:
-indførelse af digitale teknologier
-udvikling af industrielle dataskyer
-industriel forskning, udvikling, afprøvning og pilotprojekter
-gennemførlighedsundersøgelser, rådgivning og støttetjenester
-personaleuddannelse.
Finansieringen tildeles gennem åbne indkaldelser af forslag.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01), omfatter kriterierne for støtteberettigelse i forbindelse med indkaldelser af forslag følgende liste over aktiviteter: aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 1 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 2 III) aktiviteter i forbindelse med deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 3 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 4 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet kræver desuden, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
1.2.Investeringer: Udvikling af e-byggeri
Formålet med foranstaltningen er at bidrage til at fremskynde den digitale omstilling af byggesektoren med henblik på at øge dens produktivitet, reducere dens miljøaftryk og forbedre bygningernes kvalitet. Denne investering forventes også at fremme en bredere og mere effektiv udveksling af data mellem interessenterne.
Foranstaltningen består af tre forskellige indsatsområder:
(I)udvikling af softwaregrænseflader mellem den nationale e-byggeplatform (som er under udvikling under Økonomi- og Kommunikationsministeriets afdeling for byggeri og boliger) og eksisterende offentlige og private informationssystemer, der anvendes i sektoren, med henblik på bl.a. at automatisere kontrollen af, om bygninger opfylder forskellige lovkrav, samt udstedelse af certifikater og tilladelser dette omfatter uddannelse af brugere af e-byggeplatformen (herunder udvikling af undervisningsmateriale)
(II)støtte til indførelse af internationale standarder og bedste praksis i forbindelse med digitalisering af byggeri og bygningsvedligeholdelse, herunder gennem indførelse af et klassificeringssystem for byggedata, oprettelse af en database over byggematerialer og byggevarer, indførelse af BIM (Building Information Modelling) inden for ejendomsvedligeholdelse
(III)støtte til projekter (udvalgt gennem åbne indkaldelser af forslag), der har til formål at indføre digitale byggeværktøjer og udvikle (også prototyping) innovative private og offentlige tjenester, der er forbundet med den nationale e-byggeplatform.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
1.3.Investeringer: Udvikling af digitale fragtbreve
Formålet med foranstaltningen er at støtte digitaliseringen af udvekslingen af oplysninger inden for vejgodstransport gennem indførelse af digitale fragtbreve i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation (eFTI) og dermed bidrage til et velfungerende indre marked.
Foranstaltningen består i at støtte:
(I)tjenesteudbydere i forbindelse med oprettelsen af eFTI-platforme for at muliggøre indførelse af digitale fragtbreve (eCMR — elektronisk fragtbrev)
(II)transport- og logistikvirksomheder i grænsefladen mellem deres systemer og processer og eFTI-platformene, så de kan bruge digitale fragtbreve (eCMR).
De tilsvarende projekter udvælges gennem to særskilte indkaldelser af forslag.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
1.4.Reform: Reform af færdigheder med henblik på den digitale omstilling af virksomheder
Formålet med reformen er at bidrage til at styrke virksomhedernes kapacitet på ledelsesniveau til at styre og fremme den digitale omstilling samt til at sikre, at der er tilstrækkeligt med IKT-fagfolk med ajourførte færdigheder og viden til rådighed, således at estiske virksomheder fuldt ud kan udnytte de muligheder, som den digitale omstilling giver. Den har også til formål at tilbyde nye karrieremuligheder for både beskæftigede og arbejdsløse gennem opkvalificering og omskoling inden for IKT samt gennem en bedre anerkendelse af færdigheder, der er erhvervet uden for formel læring. Foranstaltningen har også til formål at bidrage til at øge kvinders deltagelse i IKT-uddannelse og IKT-erhverv.
Foranstaltningen består af følgende fire indsatsområder:
(I)uddannelse af ledere i virksomheder (navnlig SMV'er) med henblik på at øge deres IKT-færdigheder og -viden og øge deres bevidsthed om de potentielle fordele ved anvendelsen af ikt
(II)en revision af indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsen af IKT-eksperter under hensyntagen til den seneste teknologiske udvikling, den stigende betydning af cybersikkerhed og virksomhedernes behov
(III)et pilotprojekt for ændring af kvalifikationsrammen for IKT-specialister
(IV)opkvalificering og omskoling af IKT-specialister, herunder inden for cybersikkerhed.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
1.5.Reform: Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder
Formålet med foranstaltningen er at øge de estiske virksomheders eksportkapacitet og konkurrenceevne, herunder navnlig i IKT-sektoren. Foranstaltningen forventes at være særlig relevant for SMV'er. Den skal også udnytte de muligheder, som digitale værktøjer giver.
Foranstaltningen består af tre delforanstaltninger:
(I)udvikling af eksportstrategier rettet mod bestemte lande eller regioner
(II)etablering af erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder
(III)fremme af estiske produkter og tjenesteydelser (navnlig fra IKT-sektoren) gennem fysiske, virtuelle eller hybride missioner og arrangementer.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
1.5.1.Underreform: Landestrategier og regionale strategier
Denne delreform består i udvikling af en række omfattende eksportstrategier rettet mod de vigtigste mållande og -regioner, dvs. dem, der repræsenterer et stort vækstpotentiale for estiske virksomheder. De skal indeholde specifikke kapitler om eksportmuligheder for IKT-sektoren og mere generelt digitale løsninger, der er udviklet inden for forskellige anvendelsesområder (såsom forvaltning, uddannelse eller transport).
Disse strategier har til formål at yde rådgivning til virksomheder, der kommer ind på eller allerede opererer på de pågældende markeder.
De lande og regioner, der skal omfattes af strategierne, identificeres ved hjælp af en analyse, der skal gennemføres som led i gennemførelsen af denne delforanstaltning.
Gennemførelsen af denne foranstaltning gennemføres i synergi med bl.a. Enterprise Estlands aktiviteter.
1.5.2.Underreform: Innovative erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder
Denne underreform består i at oprette erhvervscentre i syv andre lande (i og/eller uden for Unionen), der betragtes som vigtige eksportmarkeder. Disse erhvervscentre skal indeholde egnet udstyr til fysiske, virtuelle og hybride møder, receptioner og præsentationer, som vil blive tilrettelagt af estiske virksomheder i alle sektorer rettet mod det pågældende marked. Dette udstyr kan også anvendes uden for arrangementer til introduktion til enhver potentiel kunde i en klynge eller en bestemt virksomhed i Estland. Erhvervscentrene skal bidrage til at fremme estiske virksomheder, støtte dem lokalt i deres eksportaktiviteter og hjælpe med at tiltrække udenlandske investorer. Erhvervscentrenes aktiviteter gennemføres i synergi med Enterprise Estlands aktiviteter blandt andre partnere.
Virksomhedscentrenes beliggenhed fastlægges efter en analyse, der skal foretages som led i gennemførelsen af denne delforanstaltning.
1.5.3.Underreform: Globale e-eksporteffektgrupper og virtuelle faser
Denne underreform består i at oprette grupper af repræsentanter for både offentlige myndigheder og andre interessenter, herunder navnlig private virksomheder, og støtte disse gruppers promovering af estiske produkter og tjenesteydelser (navnlig fra IKT-sektoren) gennem missioner og deltagelse i fysiske, virtuelle eller hybride arrangementer.
Gennemførelsen af denne delreform omfatter også en styrkelse af promoveringen af estiske produkter og tjenesteydelser ved større arrangementer med brug af digitale værktøjer. De såkaldte "virtuelle faser" skal skabe flere muligheder for deltagelse for estiske interessenter og fremvise estiske digitale løsninger. Disse "virtuelle faser" består af tekniske løsninger, der kombinerer fysiske og digitale elementer for at gøre det muligt for enten et eksportrelateret arrangement i Estland at nå ud til et globalt publikum eller estiske eksportører at deltage i globale arrangementer i udlandet.
Gennemførelsen af denne foranstaltning gennemføres i synergi med bl.a. Enterprise Estlands aktiviteter.
A.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
|
Løbenummer |
Relaterede Foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Måleenhed |
Referencescenarie |
Mål |
Kvartalet |
År |
||||||
|
1 |
1.1 digital omstilling i virksomheder |
Milepæl |
Indkaldelse af forslag med tildelingskriterier og tildelingsbetingelser |
Offentliggørelse af meddelelsen om indkaldelse af forslag |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
Økonomi- og kommunikationsministeriet offentliggør en indkaldelse af forslag til støtte for den digitale omstilling af virksomheder sammen med tildelingskriterierne. Evalueringskriterierne og betingelserne for tildeling af støtte fastlægges på grundlag af en analyse af estiske virksomheders behov og foranstaltningens forventede virkning. Kriterierne for støtteberettigelse skal også sikre, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. |
|||
|
2 |
1.1 digital omstilling i virksomheder |
Mål |
Tildeling af tilskud |
Antal virksomheder, der modtager tilskud |
0 |
110 |
KVARTAL AF 4 |
2023 |
Antal virksomheder, der modtager tilskud fra Økonomi- og Kommunikationsministeriet til støtte for deres digitale omstilling i overensstemmelse med indkaldelsen af forslag. |
|
|
3 |
1.1 digital omstilling i virksomheder |
Mål |
Tildeling af tilskud |
Antal virksomheder, der modtager tilskud |
110 |
230 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Antal virksomheder, der modtager tilskud fra Økonomi- og Kommunikationsministeriet til støtte for deres digitale omstilling i overensstemmelse med indkaldelsen af forslag. |
|
|
4 |
1.2 udvikling af e-byggeri |
Milepæl |
Vedtagelse af internationale standarder og bedste praksis for anvendelse af digitale teknologier inden for bygge- og anlægsvirksomhed |
Vedtagelse af internationale standarder og bedste praksis |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Arbejdet med at vedtage internationale standarder og bedste praksis for anvendelse af digitale teknologier i forbindelse med opførelse og forvaltning af bygninger ledes og koordineres af økonomi- og kommunikationsministeriet med indførelse af et klassifikationssystem for byggedata, oprettelse af en offentligt tilgængelig database for byggematerialer og byggevarer og indførelse af modeller for bygningsinformation inden for ejendomsvedligeholdelse. |
|||
|
5 |
1.2 udvikling af e-byggeri |
Milepæl |
Tilgængeligheden af offentlige tjenester på e-byggeplatformen |
Ibrugtagning af grænseflader mellem e-konstruktionsplatformen og de tilhørende offentlige tjenester |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
De offentlige tjenester, der er omhandlet i udviklingsplanen for e-byggeri, skal udvikles, fungere og offentliggøres på e-byggeplatformen. Der skal også stilles undervisningsmateriale til rådighed for brugerne. Dette omfatter tjenesteydelser i forbindelse med bebyggede omgivelser — såsom byggetilladelser og byggetilladelser, bygningsregistre (logbog) og renoveringspas. |
|||
|
6 |
1.2 udvikling af e-byggeri |
Mål |
Afslutning af udviklings- og prototypeprojekter |
Antal afsluttede projekter |
0 |
102 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Antal afsluttede projekter til udvikling og/eller gennemførelse af digitale byggeværktøjer og prototyper af innovative digitale løsninger, der trækker på e-byggeplatformen. |
|
|
7 |
1.3 udvikling af digitale fragtbreve |
Mål |
udvikling af eFTI-platforme (elektroniske godstransportoplysninger) |
Antal iværksatte projekter |
0 |
5 |
KVARTAL AF 2 |
2023 |
Antal projekter, der udvikler en eFTI-platform, og som har modtaget en positiv tilskudsafgørelse. |
|
|
8 |
1.3 udvikling af digitale fragtbreve |
Mål |
udvikling af grænseflader til ECMR (elektronisk fragtbrev) |
Antal iværksatte projekter |
0 |
200 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Antal projekter, der gør det muligt for transport- og logistikoperatører at blive tilsluttet eFTI-platforme og anvende eCMR, som har modtaget en positiv tilskudsafgørelse. |
|
|
9 |
1.3 udvikling af digitale fragtbreve |
Mål |
Samlet antal afsluttede projekter |
Antal afsluttede projekter |
0 |
205 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Antal afsluttede eFTI- og eCMR-projekter, der bidrager til indførelsen af digitale fragtbreve. |
|
|
10 |
1.3 udvikling af digitale fragtbreve |
Milepæl |
Efterfølgende evaluering af udviklingen og udbredelsen af digitale fragtbreve |
Økonomi- og kommunikationsministeriets vedtagelse af den efterfølgende evalueringsrapport |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Et eksternt organ analyserer støtteforanstaltningens indvirkning på vejgodstransportsektoren og forelægger en evalueringsrapport, som vedtages af økonomi- og kommunikationsministeriet. |
|||
|
11 |
Reform af færdigheder i 1.4 med henblik på den digitale omstilling af virksomheder |
Milepæl |
Ikrafttræden af afledt ret, der fastsætter betingelserne for støtte til udvikling af digitale færdigheder |
Den afledte rets ikrafttræden |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
Den afledte ret, der er nødvendig for ansøgning og tildeling af støtte, træder i kraft. Støttebetingelserne fastsættes ved et ministerielt dekret, som koordineres med finansministeriet og det statslige fælles servicecenter. Den ministerielle bekendtgørelse består af følgende elementer: -foranstaltningens formål -beskrivelse af de støttede aktiviteter -støttemodtagere og målgrupper -betingelser for gennemførelse -støtteberettigede omkostninger og anvendte forenklinger -betalingsbetingelser betingelser for rapportering og overvågning. |
|||
|
12 |
Reform af færdigheder i 1.4 med henblik på den digitale omstilling af virksomheder |
Mål |
Tilmelding til uddannelsesaktiviteter |
Antal deltagere |
0 |
500 |
KVARTAL AF 4 |
2023 |
Antal personer, der er tilmeldt uddannelsesaktiviteter, der støttes under denne foranstaltning, og som består i bevidstgørelse af SMV-ledere og opkvalificering og omskoling af IKT-specialister. Mindst 35 % af de deltagere, der er tilmeldt disse uddannelsesaktiviteter, skal være kvinder. |
|
|
13 |
Reform af færdigheder i 1.4 med henblik på den digitale omstilling af virksomheder |
Mål |
Afslutning af uddannelsesaktiviteter |
Antal deltagere |
0 |
2000 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Antal personer, der har afsluttet deres uddannelseskursus gennem de uddannelsesaktiviteter, der støttes under denne foranstaltning, herunder bevidstgørelse af SMV-ledere og opkvalificering og omskoling af IKT-specialister. Mindst 35 % af de deltagere, der har gennemført disse uddannelsesaktiviteter, skal være kvinder. |
|
|
14 |
Reform af færdigheder i 1.4 med henblik på den digitale omstilling af virksomheder |
Mål |
Antal nye opkvalificerings- og omskolingsmoduler |
Antal læseplaner, der er registreret i Estlands informationssystem for voksenuddannelse |
0 |
5 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Antal opkvalificerings- og omskolingsmoduler, der er udviklet med detaljeret uddannelsesindhold, -struktur og -undervisningsmateriale med henblik på at tilbyde uddannelse vedrørende digitale færdigheder. Nye læseplaner, der udarbejdes for disse moduler, skal registreres i Estlands informationssystem for voksenuddannelse. |
|
|
15 |
Reform af færdigheder i 1.4 med henblik på den digitale omstilling af virksomheder |
Mål |
Revision af kvalifikationsstandarder for IKT-specialister. |
Antal kvalifikationsstandarder, der er analyseret og tilpasset efter behov |
0 |
5 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Antal etablerede kvalifikationsstandarder for IKT-specialister fra det nationale register over kvalifikationsstandarder, som er blevet analyseret og tilpasset efter behov. |
|
|
16 |
1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder 1.5.1 landestrategier og regionale strategier |
Milepæl |
Forberedelse af udviklingen af strategier |
Afslutning af forberedende opgaver |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
De forberedende opgaver, der er nødvendige for at udarbejde eksportstrategier, skal fuldføres. Disse opgaver omfatter: -en analyse af, hvilke eksterne markeder der er vigtige for udviklingen af strategier -en analyse af virksomhedernes interesser en kortlægning af de eksporterende virksomheders behov for at øge deres konkurrenceevne på eksportmarkederne, prioritering af behovene. |
|||
|
17 |
1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder 1.5.1 landestrategier og regionale strategier |
Milepæl |
Indkøb af undersøgelser |
Underskrivelse af kontrakter |
KVARTAL AF 2 |
2024 |
Tilbud om udarbejdelse af strategier og produktpakker med henblik på at opnå detaljerede markedsoplysninger om udenlandske markeder gennemføres af Udenrigsministeriet. De tilsvarende kontrakter underskrives. |
|||
|
18 |
1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder 1.5.1 landestrategier og regionale strategier |
Mål |
Antal landes og regionale eksportstrategier |
Antal offentliggjorte strategier |
0 |
13 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Antal nationale og/eller regionale eksportstrategier, der skal udvikles. Disse strategier skal indeholde omfattende analyser og yde proaktiv intelligent rådgivning til virksomheder, der kommer ind på og opererer på udenlandske markeder. |
|
|
19 |
1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder 1.5.2 innovative erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder |
Milepæl |
Forberedende analyse med henblik på at definere erhvervscentrenes indhold og beliggenhed |
Udarbejdelse af en forberedende analyse |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
Udenrigsministeriet udarbejder en forberedende analyse, der gør det muligt at definere erhvervscentrenes indhold og beliggenhed. Analysen skal vise, hvor der kan oprettes erhvervscentre for at øge efterspørgslen efter produkter og tjenesteydelser fremstillet i Estland på eksportmarkederne. |
|||
|
20 |
1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder 1.5.2 Innovative erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder |
Mål |
Antal åbnede erhvervscentre |
Antal erhvervscentre |
0 |
7 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Antal erhvervscentre, der er åbnet af udenrigsministeriet for at støtte virksomheder i at komme ind på og drive virksomhed på vigtige eksportmarkeder og for at hjælpe dem med at fremme produkter og tjenesteydelser fremstillet i Estland på en måde, der tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for det lokale erhvervsmiljø og den lokale kultur. |
|
|
21 |
1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder 1.5.3 globale e-eksporteffektgrupper og virtuelle faser |
Milepæl |
Oprettelse af virkningsgrupper og udvælgelse af destinationer for globale digitale missioner |
Afgørelser om sammensætningen af konsekvensgrupperne og destinationerne for de globale digitale missioner |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
På grundlag af en analyse udvælger udenrigsministeriet globale digitale missionsdestinationer og -grupper for at øge merværdien af Estlands eksport af digitale tjenester, øge eksportkapaciteten i estiske virksomheder, herunder navnlig IKT-virksomheder, og tiltrække yderligere udenlandske investeringer til innovation. |
|||
|
22 |
1.5 støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder 1.5.3 globale e-eksporteffektgrupper og virtuelle faser |
Mål |
Antal tjenesterejser gennemført af de globale virkningsgrupper og antal større begivenheder, hvor Estland var repræsenteret i "virtuelle faser" |
Samlet antal gennemførte tjenesterejser og arrangementer |
0 |
29 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Mindst 14 missioner skal gennemføres af de globale virkningsgrupper, der er nedsat af udenrigsministeriet for at øge merværdien af Estlands eksport af digitale tjenester, øge eksportkapaciteten i estiske virksomheder, herunder navnlig IKT-virksomheder, og tiltrække yderligere udenlandske investeringer til innovation. Estland repræsenteres gennem "virtuelle faser" i mindst 15 arrangementer. |
|
B.KOMPONENT 2: Fremskyndelse af den grønne omstilling i virksomheder
Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
Formålet med komponenten i Estlands genopretnings- og resiliensplan er at fremskynde den grønne omstilling i erhvervslivet i Estland og udnytte de forretningsmuligheder, den giver. Komponenten består af to reformer og seks investeringer og har til formål at støtte udviklingen af grønne teknologier, øge den grønne FoU- og innovationskapacitet og ressourceeffektivitet, indføre nye forretningsmodeller og forbedre færdigheder og ekspertise på områder med relation til den grønne omstilling. Foranstaltningerne under denne komponent tager sigte på en omfattende tilgang til den grønne omstilling, der afhjælper de vigtigste markedssvigt og letter det teknologiske og adfærdsmæssige gennembrud for at øge erhvervssektorens konkurrenceevne. Foranstaltningerne støtter også den videre udvikling af kapitalmarkedet og erhvervsklimaet.
Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om støtte til små og mellemstore virksomheders innovationskapacitet og fokusering på investeringer i den grønne omstilling, sikring af tilstrækkelig adgang til finansiering (landespecifik henstilling 3 i 2020), mangel på kvalificeret arbejdskraft (landespecifik henstilling 2 i 2019) og mindskelse af afhængigheden af fossile brændstoffer (landespecifik henstilling 4 i 2022).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
2.1. Reform: Grøn omstilling af virksomheder
Formålet med reformen er at forbedre den grønne omstilling i erhvervslivet, som forventes at have økonomiske, miljømæssige og sociale fordele ved at gøre eksisterende virksomheder mere effektive og miljøvenlige (ressourceeffektivitet, nye grønne omstillingscertifikater og markedsføringstilladelser for produkter) og ved at støtte fremkomsten af nye virksomheder inden for grøn teknologi (udvikling og udbredelse af grønne teknologier, nye muligheder for udnyttelse af bioressourcer).
Reformen skal bestå i oprettelse af en bredt funderet taskforce for grøn omstilling for at fremme samarbejdet mellem interessenter inden for grøn teknologi og vedtagelse af den lovgivning, der er nødvendig for gennemførelsen af de fem supplerende investeringer: 1. Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling 2. Programmer for udvikling af grøn teknologi 3 modernisering af virksomhedsmodellerne i fremstillingsvirksomheder 4. Udbredelse af ressourceeffektive grønne teknologier og 5. Grøn fond.
Reformen er forbundet med komponent 1, da digitalisering og automatisering bidrager til udviklingen af grønne teknologier og grøn omstilling i erhvervslivet.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.
2.2. Investeringer: Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling
Formålet med investeringen er at sikre, at der er ekspertise af høj kvalitet til rådighed til at gennemføre den grønne omstilling i virksomheder. Investeringen består i indførelse af ajourførte opkvalificerings- og omskolingsprogrammer for voksne og modernisering af studieprogrammer inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse samt udvikling og afprøvning af mere fleksible uddannelsesprogrammer, der tilbyder mikroeksamensbeviser, under hensyntagen til den grønne økonomis fremtidige behov.
Grønne færdigheder defineres som færdigheder, der er nødvendige for job, der bidrager til reduktion af drivhusgasemissioner, forbedring af energi- og ressourceeffektiviteten og omfatter en bredere indførelse af principper for den cirkulære økonomi. I samarbejde med interessenter ajourføres faglige standarder og færdighedsprofiler, og der udvikles, hvor det er relevant, nye profiler med angivelse af de forventede læringsresultater og udvælgelse af specifikke områder med størst indvirkning på den grønne omstilling. Der skal tilbydes omskolingsmuligheder til personer, der arbejder i sektorer, der allerede er berørt af den grønne omstilling (energi, transport, affaldshåndtering, nye industrier og sektorer med potentiale for jobskabelse, der stammer fra eller er knyttet til den grønne omstilling) og dem, der ønsker at ændre deres karriere.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
2.3. Investeringer: Programmer for udvikling af grønne teknologier
Investeringen har til formål at bidrage til virksomhedernes grønne omstilling ved at fremme udviklingen og udbredelsen af innovative grønne teknologier. Investeringen forventes at øge antallet af forskningsintensive virksomheder inden for grøn teknologi på markedet og støtte opstartsøkosystemet. Investeringen består af støtte til nystartede virksomheder og udviklingsklynger med fokus på integrerede grønne teknologiløsninger gennem forskellige udviklingstjenester (herunder acceleratorer, væksthuse, virksomhedsudvikling, prototypeudvikling, pilotprojekter) og forbedring af samarbejdet mellem forskellige typer organisationer og aktører, der allerede er aktive på markedet (den akademiske verden, virksomheder og andre interessenter).
Investeringerne skal fokusere på energi- og ressourceeffektivitet, fremme af den cirkulære økonomi, nye forretningsmodeller, digitalisering og automatisering. De projekter, der støttes under investeringen, skal bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne og øge ressourceproduktiviteten i Estland.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
2.4. Investeringer: Modernisering af forretningsmodeller i fremstillingsvirksomheder
Formålet med investeringen er at støtte ændringen af forretningsmodeller inden for fremstilling for at sikre, at estiske produkter er i overensstemmelse med miljø- og klimamålene, herunder principperne for den cirkulære økonomi, og øge fremstillingsvirksomhedernes konkurrenceevne. Foranstaltningen skal støtte projekter, der moderniserer produktionsvirksomheders forretningsmodeller i forbindelse med klima- og miljømål. Projekterne udvælges på grundlag af en indkaldelse af forslag.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01), omfatter kriterierne for støtteberettigelse i forbindelse med indkaldelsen af forslag følgende liste over aktiviteter: aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 5 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 6 III) aktiviteter i forbindelse med deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 7 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 8 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet kræver desuden, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
2.5. Investeringer: Udbredelse af ressourceeffektive grønne teknologier
Formålet med investeringen er at forbedre virksomhedernes ressourceeffektivitet, herunder energieffektivitet, med særligt fokus på udnyttelse af underudnyttede bioressourcer såsom restprodukter og biprodukter. Investeringen har til formål at støtte innovation inden for produktionsteknologi og produktudvikling i virksomheder og bidrager til løsninger inden for den cirkulære økonomi.
Foranstaltningen skal støtte to typer investeringer:
-fremme af ressourceeffektive grønne teknologier til industrianlæg
-udnyttelse af bioressourcerne.
Projekterne udvælges på grundlag af en indkaldelse af forslag. Hovedkriterierne for udvælgelse af projekter, der skal modtage tilskud, skal alt efter relevans omfatte effektivitet med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner, ressourceeffektivitet, omkostningseffektivitet, reduktion af restprodukter og affaldsproduktion, merværdi for bioressourcerne og innovationsevnen af de løsninger, der skal udvikles.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01), omfatter kriterierne for støtteberettigelse i forbindelse med indkaldelsen af forslag følgende liste over aktiviteter: aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 9 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 10 III) aktiviteter i forbindelse med deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 11 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 12 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet kræver desuden, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
2.6. Investeringer: Den Grønne Fond
Formålet med investeringen er at tilvejebringe kapital til udvikling af nye grønne teknologier på strategiske områder såsom energi, landbrug, fødevareindustri, transport og logistik, materialer og kemiske industrier. Den Grønne Fond yder finansiering til virksomheder og sektorer, hvis produkter, tjenesteydelser eller processer er kendetegnet ved forskningsintensive grønne teknologier, og hvis aktiviteter bidrager til at løse miljøproblemer, udvikle nye produkter, tjenester eller teknologier, der reducerer eller opfanger drivhusgasemissioner, eller som er drevet af krav til miljøvenligt design. Der skal foretages investeringer i bæredygtige projekter under hensyntagen til EU's klassificeringsforordning.
Foranstaltningen gennemføres som et finansielt instrument som led i et bredere investeringsprogram for grøn teknologi, der stiller egenkapitalinvesteringer til rådighed for virksomheder i form af direkte egenkapitalinvesteringer og gennem venturekapitalfonde, der forvaltes af den offentlige fondsforvalter SmartCap.
Foranstaltningen skal være i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01). Den retlige aftale, der er undertegnet mellem Estland og SmartCap, og den efterfølgende investeringspolitik for Den Grønne Fond skal:
I.kræve anvendelse af Kommissionens tekniske vejledning om bæredygtighedskontrol for InvestEU-fonden og
II.kræve, at virksomheder, der i det foregående regnskabsår tegnede sig for mere end 50 % af deres indtægter fra følgende aktiviteter og/eller aktiver, vedtager og offentliggør planer for grøn omstilling: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 13 downstream-anvendelse II) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS) til opnåelse af forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 14 III) aktiviteter og aktiver i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 15 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 16 og iv) aktiviteter og aktiver, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet og
III.kræve, at SmartCap verificerer støttemodtagerens overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning for alle transaktioner, herunder dem, der er undtaget fra bæredygtighedskontrol.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
2.7. Investeringer: Skabelse af muligheder for udbredelse af grønne brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi
Formålet med investeringen er at støtte udrulning og pilotforsøg af integrerede brintværdikæder fra energiproduktion og -forsyningsløsninger til endeligt forbrug i forskellige anvendelsesområder.
De projekter, der skal støttes, udvælges efter en indkaldelse af forslag. Indkaldelsen af forslag er åben for projekter fra alle økonomiske sektorer. Den elektricitet, der anvendes til produktion af brint, skal fremstilles af vedvarende energi, og forbruget af grøn brint skal finde sted i Estland.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01), omfatter kriterierne for støtteberettigelse i forbindelse med indkaldelsen af forslag følgende liste over aktiviteter: aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 17 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 18 III) aktiviteter i forbindelse med deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 19 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 20 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet kræver desuden, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
2.8. Investeringer: Investeringsstøtte til forsyningssikkerhed
Formålet med investeringen er at støtte virksomhedernes overgang fra fossile energikilder til alternative energikilder. Følgende alternative energiforsyningskilder kan komme i betragtning:
·vedvarende energikilder som defineret i direktiv (EU) 2018/2011 om vedvarende energi (RED II)
·lagringsapplikationer bag måleren
·elektrificering og
·tilslutning til effektive fjernvarmesystemer i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU (direktivet om energieffektivitet).
Destøttede aktiviteter omfatter indkøb, installation og tilhørende bygge- og anlægsarbejder af udstyr, der er nødvendigt for overgangen til alternative energiforsyningskilder som anført ovenfor.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01), skal kriterierne for støtteberettigelse i forbindelse med indkaldelsen af forslag sikre, at kun de alternative energiforsyningskilder, der er anført ovenfor, støttes. Vedvarende energikilder, der støttes, skal være i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2011 og navnlig for så vidt angår bioenergi, bæredygtighed og drivhusgasemissionsbesparelser som fastsat i -31, og reglerne om fødevarer og foderbaseret bioenergi i artikel 26 i sidstnævnte direktiv skal overholdes. Geotermiske aktiviteter omfatter ikke efterforskning eller udvinding af hverken olie eller gas eller udstyr, der anvendes til sådanne formål. Det skal sikres, at metanudslip minimeres og forbliver et godt stykke under tærsklen på 20 000 ton CO2-ækvivalenter/år. Støtteberettigelseskriteriernei indkaldelsen af forslag omfatter ikke aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS), der fører til forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks. Hvis aktiviteten resulterer i forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere, men stadig lavere end de relevante benchmarks, bør det forklares, hvorfor dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling til aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelssystemets anvendelsesområde, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
B.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Måleenhed |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
||
|
Referencescenarie |
Mål |
Kvartalet |
År |
|||||||
|
23 |
2.1 grøn omstilling af virksomheder |
Milepæl |
Oprettelse af en taskforce for grøn omstilling til gennemførelse og overvågning af den grønne omstilling |
Nedsættelse af en taskforce og arbejdsgrupper |
KVARTAL AF 4 |
2021 |
Miljøministeriet skal reformere den eksisterende arbejdsgruppe om grøn teknologi (nedsat i 2020) til taskforcen for grøn omstilling i genopretnings- og resiliensplanen for at koordinere foranstaltningerne vedrørende virksomheders grønne omstilling og forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem den offentlige sektor, interessenter og interessegrupper. De nødvendige arbejdsgrupper nedsættes med henblik på specifikke foranstaltninger. |
|||
|
24 |
2.1 grøn omstilling af virksomheder |
Milepæl |
Vedtagelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi i taskforcen for grøn omstilling |
Handlingsplan for den cirkulære økonomi vedtaget |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Taskforcen for grøn omstilling skal gennemgå de eksisterende aktiviteter inden for den cirkulære økonomi og de forskellige handlingsplaner i en fælles handlingsplan for den cirkulære økonomi, der skal lede Estlands omstilling til cirkulær økonomi. |
|||
|
25 |
2.2 grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling |
Milepæl |
Ikrafttræden af afledt ret, der fastsætter betingelserne for støtte til udvikling af grønne færdigheder |
Den afledte rets ikrafttræden |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
Den afledte ret, der er nødvendig for ansøgning og tildeling af støtte, træder i kraft. Den skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at alle foranstaltninger, der støttes under denne foranstaltning, fokuserer på områder, der bidrager til reduktion af drivhusgasemissioner eller tilpasning til klimaændringer. |
|||
|
26 |
2.2 grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling |
Mål |
Antal opkvalificerings- og omskolingsmoduler |
Antal moduler |
0 |
5 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Antal udviklede opkvalificerings- og omskolingsmoduler, herunder detaljeret uddannelsesindhold, -struktur og -undervisningsmateriale med henblik på at tilbyde uddannelse vedrørende grønne færdigheder. |
|
|
27 |
2.2 grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling |
Mål |
Personer, der deltager i opkvalificerings- og omskolingsprogrammer |
Antal deltagere |
0 |
2830 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Antal personer, der har gennemført et af de uddannelseskurser, der støttes gennem denne foranstaltning. |
|
|
28 |
Program for udvikling af grønne teknologier 2.3 |
Milepæl |
Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal planlægge og oprette udviklingsprogrammet |
Ansættelse af en projektleder og nedsættelse af en arbejdsgruppe |
KVARTAL AF 4 |
2021 |
Der skal ansættes en projektleder, og der skal oprettes en bredt funderet gruppe af interessenter for at koordinere investeringsplanlægning og -gennemførelse. Projektlederens rolle fastlægges med henblik på at indsamle oplysninger fra markedsdeltagerne og udforme de nødvendige støtteforanstaltninger og indkøb. Arbejdsgruppen består af parter, der er involveret i udviklingen af iværksætterkultur, og forpligter sig til at mødes mindst tre gange om året for at gøre status over udviklingen i investeringsrelaterede aktiviteter og komme med anbefalinger til yderligere tiltag. Arbejdsgruppen udarbejder bestemmelser vedrørende udvælgelsen af aktioner, der skal støttes under udviklingsprogrammet, på en sådan måde, at det sikres, at hver enkelt aktion bidrager direkte til enten at reducere drivhusgasemissionerne eller støtte tilpasningen til klimaændringer. |
|||
|
29 |
Program for udvikling af grønne teknologier 2.3 |
Milepæl |
Oprettelse af programmet for udvikling af grøn teknologi |
Indgåede kontrakter for alle udviklingsklynger og støtteforanstaltninger, der er udformet og åbnet |
KVARTAL AF 2 |
2024 |
Procedurerne for offentlige indkøb for mindst 5 udviklingsklynger skal afsluttes, og kontrakterne skal tildeles de vindende parter. Støtteforanstaltningerne udformes, og de første runder åbnes for mindst 10 nystartede virksomheder. Udvælgelsesprocesserne skal sikre, at hver støttede aktion bidrager direkte til enten at reducere drivhusgasemissionerne eller støtte tilpasningen til klimaændringer. |
|||
|
30 |
Program for udvikling af grønne teknologier 2.3 |
Mål |
Antal klynger, der har modtaget støtte gennem programmet for udvikling af grøn teknologi |
Antal klynger |
0 |
5 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Antal klynger, der støttes af udviklingsprogrammet. |
|
|
31 |
Program for udvikling af grønne teknologier 2.3 |
Mål |
Antal nystartede virksomheder, der har modtaget støtte gennem programmet for udvikling af grøn teknologi, og som har modtaget private investeringer |
Antal nystartede virksomheder |
0 |
10 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Antal nystartede virksomheder, der støttes af udviklingsprogrammet, og som har modtaget midler fra private investorer under eller efter udviklingsprogrammet. |
|
|
32 |
2.4 Modernisering af forretningsmodeller i fremstillingsvirksomheder |
Milepæl |
Ikrafttrædelsen af det ministerielle dekret om vilkårene og betingelserne for tilskudsberettigelse |
Det ministerielle dekrets ikrafttræden |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
Betingelserne for tildeling af støtte fastsættes ved dekret fra den ansvarlige minister. De fastsatte krav skal omfatte kriterier for støtteberettigelse for at sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og overholdelse af relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning. Kriterierne for udvælgelse/støtteberettigelse skal præcisere, at de støttede aktiviteter og/eller virksomheder bidrager til en klimaneutral økonomi, modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer, herunder mål for den cirkulære økonomi såsom intern gennemførelse af principperne for den cirkulære økonomi, overførsel af transport og lagring af virksomheder til nye fonde. |
|||
|
33 |
2.4 Modernisering af forretningsmodeller i fremstillingsvirksomheder |
Mål |
Antal støttede projekter |
Antal projekter |
0 |
70 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Projekter, der har modtaget udbetaling af tilskud i overensstemmelse med de betingelser for støtteberettigelse, der er fastsat i indkaldelsen af forslag, med henblik på at indføre forretningsmodeller, der støtter omstillingen til en klimaneutral økonomi, modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer, herunder målene for den cirkulære økonomi. |
|
|
34 |
2.5 udbredelse af ressourceeffektive grønne teknologier |
Milepæl |
Offentliggørelse af indkaldelse af forslag til tilskud |
Offentliggørelse af meddelelsen om indkaldelse af forslag til tilskud |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
Indkaldelser af forslag til støtte for ressourceeffektive grønne teknologier og udnyttelse af bioressourcer offentliggøres og åbnes for ansøgninger, herunder kriterier for støtteberettigelse, for at sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og overholdelse af relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning. Kriterierne for udvælgelse/støtteberettigelse skal angive, at de støttede aktiviteter og/eller virksomheder bidrager til en klimaneutral økonomi, modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer. |
|||
|
35 |
2.5 udbredelse af ressourceeffektive grønne teknologier |
Mål |
Antal projekter, der er tildelt tilskud efter indkaldelsen af forslag |
Antal projekter |
0 |
36 |
KVARTAL AF 4 |
2023 |
Tildeling af tilskud til 36 projekter, der er udvalgt under den konkurrenceprægede indkaldelse af forslag, til grønne teknologier til industrianlæg og til udnyttelse af bioressourcer i overensstemmelse med kommissoriet. |
|
|
36 |
2.5 udbredelse af ressourceeffektive grønne teknologier |
Mål |
Antal afsluttede projekter |
Antal projekter |
0 |
36 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Antal afsluttede projekter til forbedring af ressourceeffektiviteten gennem forbedring af grønne teknologier og bioressourcer på grundlag af indkaldelser af forslag og fastlagte støtteberettigelseskriterier. |
|
|
37 |
2.6 grøn fond |
Milepæl |
Underskrivelse af en kontraktlig aftale mellem Økonomi- og Kommunikationsministeriet og SmartCap |
Underskrivelse af en kontraktlig aftale |
KVARTAL AF 4 |
2021 |
Der undertegnes en kontraktlig aftale mellem Økonomi- og Kommunikationsministeriet og SmartCap om forvaltning af Den Grønne Fond, som skal indeholde: -Investeringsmål om at investere i virksomheder og aktiviteter, der bidrager til en klimaneutral økonomi og til forbedring af modstandsdygtigheden over for klimaændringer, herunder oplysningsforanstaltninger Støtteberettigelseskriterier for overholdelse af den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01) for støttede støttemodtagere ved hjælp af bæredygtighedskontrol, en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. |
|||
|
38 |
2.6 grøn fond |
Milepæl |
Vedtagelse af dokumentet om investeringspolitik ved SmartCap |
Dokument om investeringspolitik vedtaget af SmartCap |
KVARTAL AF 4 |
2021 |
SmartCap vedtager investeringspolitikken for Den Grønne Fond i overensstemmelse med den kontraktlige aftale, der er indgået mellem ministeriet for økonomi og kommunikation og SmartCap, herunder investeringsmålene og støtteberettigelseskriterierne for at sikre, at de støttede støttemodtagere under denne foranstaltning overholder den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af bæredygtighedskontrol, kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning og kravet om, at støttemodtagere, der i det foregående regnskabsår tegnede sig for mere end 50 % af deres indtægter fra aktiviteter eller aktiver på udelukkelseslisten, skal vedtage og offentliggøre planer for grøn omstilling. |
|||
|
39 |
2.6 grøn fond |
Mål |
Omfanget af investeringer i venturekapitalfonde eller egenkapitalinvesteringer i virksomheder |
Mængde investeret kapital (i EUR) |
0 |
55 000 000 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Den Grønne Fond skal investere mindst 55 mio. EUR (ekskl. driftsudgifter) i venturekapitalfonde eller virksomheder i overensstemmelse med investeringspolitikken. |
|
|
40 |
2.6 grøn fond |
Mål |
Omfanget af investeringer i venturekapitalfonde eller egenkapitalinvesteringer i virksomheder |
Mængde investeret kapital (i EUR) |
55 000 000 |
90 000 000 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Den Grønne Fond skal investere mindst 90 mio. EUR (ekskl. driftsudgifter) i venturekapitalfonde eller virksomheder i overensstemmelse med investeringspolitikken. |
|
|
41 |
2.7 skabe muligheder for udbredelse af grønne brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi |
Milepæl |
Ikrafttræden af det ministerielle dekret om vilkårene og betingelserne for tildeling af støtte |
Det ministerielle dekrets ikrafttræden |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Udvikling af projektudvælgelseskriterier og ikrafttræden af det ministerielle dekret om betingelserne for at yde støtte til projekter vedrørende integrerede teknologier for grøn brint. Mandatet for denne støtte skal omfatte støtteberettigelseskriterier, der sikrer, at målene for de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. |
|||
|
42 |
2.7 skabe muligheder for udbredelse af grønne brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi |
Milepæl |
Teknologier og udstyr til produktion af grøn brint |
Indkøb, installation og start af drift af teknologier og udstyr |
KVARTAL AF 3 |
2025 |
Det nødvendige udstyr til produktion af grøn brint indkøbes, installeres og sættes i drift af projektiværksættere, der udvælges i indkaldelsen af forslag. |
|||
|
43 |
2.7 skabe muligheder for udbredelse af grønne brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi |
Mål |
Tilskud til grønne brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi, og som repræsenterer mindst 49.49 mio. EUR |
EUR |
0 |
49 490 000 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Der skal ydes tilskud til investeringer i teknologier for grøn brint baseret på vedvarende energikilder i overensstemmelse med investeringspolitikken, der repræsenterer mindst 49.49 mio. EUR. |
|
|
43a |
2.8 investeringsstøtte til forsyningssikkerhed |
Milepæl |
Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag til tilskud |
Offentliggørelse af meddelelsen om indkaldelse af forslag til tilskud |
KVARTAL AF 4 |
2023 |
Der skal offentliggøres en indkaldelse af forslag til støtte for investeringsprojekter i virksomheders omstilling fra fossile energikilder til alternative energiforsyningskilder, som skal være åben for ansøgninger, herunder kriterier for støtteberettigelse, for at sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af krav vedrørende støttede støtteberettigede alternative energikilder og støttede aktiviteter som fastsat i beskrivelsen af foranstaltningen og overholdelse af relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning. |
|||
|
43b |
2.8 investeringsstøtte til forsyningssikkerhed |
Mål |
Antal projekter, der er blevet tildelt efter indkaldelsen af forslag |
Projekter, der er tildelt støtte |
0 |
70 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Mindst 70 projekter tildelte støtte til investeringer i virksomheders omstilling fra fossile energikilder til alternative energikilder. Projekterne skal være i overensstemmelse med de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i indkaldelsen af forslag. |
|
|
43c |
2.8 investeringsstøtte til forsyningssikkerhed |
Mål |
Antal afsluttede projekter |
Afsluttede projekter |
0 |
70 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Mindst 70 projekter, der støtter investeringer i virksomheders omstilling fra fossile energikilder til alternative energiforsyningskilder, skal afsluttes. Projekterne skal være i overensstemmelse med de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i indkaldelsen af forslag. |
|
C.KOMPONENT 3: Digital stat
Med udgangspunkt i den vellykkede udbredelse af digitale teknologier til levering af offentlige tjenester i Estland i de seneste år har denne komponent i Estlands genopretnings- og resiliensplan til formål at opgradere de digitale offentlige tjenester yderligere, navnlig med hensyn til brugercentrering og modstandsdygtighed (herunder i lyset af de voksende cybersikkerhedstrusler). Komponenten omfatter foranstaltninger, der gør det muligt at udnytte de muligheder, som de seneste teknologier giver, navnlig kunstig intelligens, men også væsentlige ændringer af både front-end-tjenester og back-end-tjenester. De skal være til gavn for både borgere og virksomheder. Der er planlagt specifikke foranstaltninger for at styrke landets kapacitet til at bekæmpe hvidvaskning af penge. Støtten til udrulningen af net med meget høj kapacitet i landdistrikterne forventes også at sikre bredere adgang til onlinetjenester og mere generelt bidrage til landets videre digitale omstilling.
Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om investeringer i den digitale omstilling (landespecifik henstilling 3 i 2020) og om rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge (landespecifik henstilling 1 i 2019 og landespecifikke henstillinger 4 i 2020).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
C.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
3.1.Reform: Oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for datastyring og åbne data
Formålet med foranstaltningen er at fremme en bedre forvaltning af de data, der indsamles og opbevares af de estiske offentlige myndigheder. Den har til formål at forbedre kvaliteten af dataene, øge brugen af dem i forbindelse med beslutningstagning samt gøre dem tilgængelige som åbne data, således at de også kan genanvendes af andre interessenter.
Foranstaltningen består af:
-oprettelse af et ekspertisecenter i det estiske statistiske kontor (Estlands statslige organ med ansvar for udarbejdelse af officielle statistikker), der skal koordinere og støtte udviklingen af datastyring i andre offentlige myndigheder
-udvikling af datastyrings- og datadelingsværktøjer/informationssystemer
-gennemførelse af projekter, der har til formål at forbedre kvaliteten af de data, som de offentlige myndigheder ligger inde med, og øge tilgængeligheden af åbne data.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
3.2.Reform: Udvikling af arrangementstjenester og proaktive digitale offentlige tjenester for enkeltpersoner
Formålet med foranstaltningen er at forbedre effektiviteten af leveringen af offentlige tjenester og mindske den administrative byrde for borgerne.
Foranstaltningen består i at omstrukturere en række offentlige tjenester (og de underliggende IT-systemer) for at muliggøre en automatisk og proaktiv levering på grundlag af de livs- eller forretningsmæssige begivenheder, som borgerne oplever (f.eks. ægteskab, fødsel af et barn eller oprettelse af en virksomhed). Det skal navnlig muliggøre en bedre integration af IT-systemer på tværs af forskellige offentlige myndigheder og bidrage til gennemførelsen af engangsprincippet.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
3.3.Reform: Udvikling af arrangementstjenester og digital portal for iværksættere
Formålet med foranstaltningen er at forbedre effektiviteten og kvaliteten af leveringen af offentlige tjenester og mindske den administrative byrde for iværksættere.
Foranstaltningen består i at oprette en digital portal til levering af offentlige tjenester til iværksættere og omstrukturere en række tjenester (og de underliggende IT-systemer) for at forbinde dem med portalen, støtte tjenesternes brugervenlighed, gennemføre engangsprincippet og, hvor det er muligt, muliggøre proaktiv levering af oplysninger baseret på begivenheder, som virksomhederne oplever.
Den tager hensyn til de løsninger, der er udviklet i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EU) 2018/1724 om oprettelse af en fælles digital portal til levering af oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
3.4.Investeringer: #Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem)
Formålet med foranstaltningen er at forbedre de offentlige tjenesters brugervenlighed og tilgængelighed i Estland.
Foranstaltningen består i at udvikle en tale- og tekstbaseret virtuel AI-assistent for adgang til offentlige onlinetjenester. Arbejdet skal bygge på pilotprojekter, der allerede blev gennemført i 2020 og 2021.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
3.5.Investeringer: Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur
Formålet med foranstaltningen er at øge modstandsdygtigheden, sikkerheden og pålideligheden af de estiske offentlige myndigheders IT-systemer og -tjenester gennem deres migration til en privat sky og gennem omfattende sikkerhedstest.
Foranstaltningen består af følgende elementer:
-oprettelse af et nyt offentligt organ med ansvar for den centrale forvaltning af offentlige institutioners grundlæggende IT-tjenester og -infrastrukturer
-Etablering af ny sikkerhedstestkapacitet i den estiske myndighed for informationssystemer (RIA)
-indkøb af private cloudinfrastrukturressourcer
-migreringen af de eksisterende informationssystemer til den private cloud
-omfattende afprøvning af sikkerheden i nye cloudbaserede informationssystemer, der anvendes af offentlige myndigheder, og i eksisterende informationssystemer
-udvikling af dataambassadens kapacitet (dvs. IT-værtskapacitet etableret i udlandet for at sikre kontinuitet i tilgængeligheden af kritiske databaser i tilfælde af katastrofer) på grundlag af det pilotprojekt, der blev gennemført mellem 2017 og 2020 i Luxembourg
-udvidelse af den private cloud til dataambassaden, således at systemer, der migreres til skyen, også kan hostes og drives fra dataambassaden
-migration af kritiske systemer til dataambassadens infrastruktur.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
3.6.Reform: Om den strategiske analyse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Estland
Formålet med reformen er at styrke den finansielle efterretningsenheds kapacitet til at identificere hvidvaskningsordninger og -kanaler på et tidligt tidspunkt.
Foranstaltningen består i at oprette et center for strategisk analyse inden for den finansielle efterretningsenhed. Centret for strategisk analyse forventes at muliggøre en mere operationel og mere effektiv forebyggelse og opdagelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Teamet i centret for strategisk analyse har navnlig ansvaret for at udvikle specifikationer for et nyt IT-værktøj, der trækker på data fra forskellige kilder. Centret for strategisk analyse kan også identificere nødvendige lovgivningsmæssige ændringer.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
3.7.Investeringer: Informationssystem til strategisk realtidsanalyse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme
På grundlag af den analyse, der er foretaget som led i gennemførelsen af reformen 3.6, har investeringen til formål at forsyne den finansielle efterretningsenhed med et nyt særligt IT-system, der gør det muligt at udnytte de data, der er tilgængelige fra forskellige myndigheder, og identificere mulige hvidvaskordninger og -kanaler i realtid. Foranstaltningen består i at udvikle det nye it-system.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
3.8.Investeringer: Etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet
Formålet med investeringen er at forbedre adgangen til bredbåndsnet med meget høj kapacitet, som tilbyder en forbindelse på mindst 100 Mbps, for husholdninger og samfundsøkonomisk vigtige institutioner såsom hospitaler, skoler, offentlige tjenester og virksomheder.
Foranstaltningen består i at yde finansiel støtte til etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet i tilfælde af markedssvigt (i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 52 i Kommissionens forordning (EF) nr. 651/2014). De støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier, der anvendes til at tildele midlerne, skal sikre en passende regional balance.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
C.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Måleenhed |
Referencescenarie |
Mål |
Kvartalet |
År |
||||||
|
44 |
3.1 oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for datastyring og åbne data |
Milepæl |
Oprettelse af en datastyringsgruppe i det statistiske kontor, Økonomi- og Kommunikationsministeriet og Statens Informationssystemmyndighed |
Etablering af den nødvendige organisationsstruktur til koordinering af dataforvaltningen |
KVARTAL AF 4 |
2021 |
Oprettelse af et dataforvaltningsteam i Estlands Statistik gennem ansættelse af eksperter, der har til opgave at koordinere datastyringsrammen og støtte andre offentlige myndigheder. Desuden oprettes der stillinger i Økonomi- og Kommunikationsministeriet og i Statens Informationssystemstyrelse med henblik på gennemførelse af udviklingsprojekter. Ved udgangen af 2021 skal der ansættes mindst fem personer i de tre enheder. |
|||
|
45 |
3.1 oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for datastyring og åbne data |
Mål |
Afslutning af projekter til forbedring af datakvaliteten |
Antal projekter |
0 |
430 |
KVARTAL AF 2 |
2025 |
Antal afsluttede projekter, der bidrager til at sikre en bedre genanvendelse af data fra offentlige institutioner med ajourførte og nøjagtige beskrivelser af databaser og datasæt. |
|
|
46 |
3.1 oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for datastyring og åbne data |
Mål |
Offentliggørelse af datasæt på den nationale portal for åbne data |
Antal offentliggjorte datasæt |
707 |
2600 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Antallet af datasæt, der offentliggøres på den nationale portal for åbne data og dermed er tilgængelige fra EU's portal for åbne data, øges fra 707 den 13. august 2021 til 2600. |
|
|
47 |
3.2 udvikling af arrangementstjenester og proaktive digitale offentlige tjenester for enkeltpersoner |
Mål |
Lancering af tjenester i forbindelse med personlige arrangementer og/eller proaktive tjenester |
Antal tjenester, der er operationelle |
0 |
2 |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Antal tjenester i forbindelse med borgerarrangementer og/eller proaktive tjenester, der lanceres online. De tilsvarende IT-løsninger, der gør det muligt at levere tjenesterne, skal som minimum være operationelle i de grundlæggende dele af en given tjeneste og skal videreudvikles under gennemførelsen af foranstaltningen. Udvælgelsen af de berørte tjenester baseres på udviklingsplanen for et personligt liv og proaktive tjenester. |
|
|
48 |
3.2 udvikling af arrangementstjenester og proaktive digitale offentlige tjenester for enkeltpersoner |
Mål |
Lancering af tjenester i forbindelse med personlige arrangementer og/eller proaktive tjenester |
Antal tjenester, der er operationelle |
2 |
10 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Antal tjenester i forbindelse med borgerarrangementer og/eller proaktive tjenester, der lanceres online. De tilsvarende IT-løsninger, der gør det muligt at levere tjenesterne, skal som minimum være operationelle i de grundlæggende dele af en given tjeneste og skal videreudvikles under gennemførelsen af foranstaltningen. Udvælgelsen af de berørte tjenester baseres på udviklingsplanen for et personligt liv og proaktive tjenester. |
|
|
49 |
3.3 udvikling af arrangementstjenester og digital portal for iværksættere |
Mål |
Udrulning af IT-udviklinger, der bidrager til gennemførelsen af forretningshændelsestjenester og -gateway |
Antal projekter, der med succes har udrullet nye udviklinger online |
0 |
1 |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Antal IT-udviklingsprojekter, der bidrager til gennemførelsen af tjenester og gateway til virksomhedshændelser, som med succes har udrullet nye udviklinger online. Disse udviklingsprojekter skal enten være direkte forbundet med udviklingen af den digitale portal for iværksættere eller med udviklingen af tjenester til virksomhedshændelser, som desuden omfatter udvikling af forskellige relaterede systemer til interaktion med den digitale portal. Som et resultat af hvert udviklingsprojekt skal der som minimum fuldføres en minimalt funktionel IT-løsning (dvs. at IT-løsningen som minimum skal være operationel i de grundlæggende dele for slutbrugerne (iværksættere) og skal kunne give feedback om yderligere udviklingsbehov i eller efter reformgennemførelsesperioden). |
|
|
50 |
3.3 udvikling af arrangementstjenester og digital portal for iværksættere |
Mål |
Udrulning af IT-udviklinger, der bidrager til gennemførelsen af forretningshændelsestjenester og -gateway |
Antal projekter, der med succes har udrullet nye udviklinger online |
1 |
10 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Antal IT-udviklingsprojekter, der bidrager til gennemførelsen af tjenester og gateway til virksomhedshændelser, som med succes har udrullet nye udviklinger online. Disse udviklingsprojekter skal enten være direkte forbundet med udviklingen af den digitale portal for iværksættere eller med udviklingen af tjenester til virksomhedshændelser, som desuden omfatter udvikling af forskellige relaterede systemer til interaktion med den digitale portal. Som et resultat af hvert udviklingsprojekt skal der som minimum fuldføres en minimalt funktionel IT-løsning (dvs. at IT-løsningen som minimum skal være operationel i de grundlæggende dele for slutbrugerne (iværksættere) og skal kunne give feedback om yderligere udviklingsbehov i eller efter reformgennemførelsesperioden). |
|
|
51 |
3.4 #Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem) |
Mål |
Adgang til digitale offentlige tjenester gennem den virtuelle assistentplatform |
Antal offentlige digitale tjenester, der er tilgængelige via den virtuelle assistent |
0 |
1 |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
Antal digitale offentlige tjenester, der er tilgængelige via den virtuelle assistents platform. |
|
|
52 |
3.4 #Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem) |
Mål |
Indførelse af den virtuelle assistent Bürokratt i digitale offentlige tjenester |
Antal servicemiljøer |
0 |
18 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Antal servicemiljøer, hvor den virtuelle assistent skal være operationel. Et "servicemiljø" henviser til offentlige myndigheders websted. |
|
|
53 |
3.4 #Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem) |
Mål |
Adgang til digitale offentlige tjenester gennem den virtuelle assistentplatform |
Antal offentlige digitale tjenester, der er tilgængelige via den virtuelle assistent |
1 |
20 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Antal digitale offentlige tjenester, der er tilgængelige via den virtuelle assistents platform. |
|
|
54 |
3.5 omstrukturering af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur |
Milepæl |
Udvikling af centralt leverede/delte IT-basetjenester |
Åbning af fælles serverhosting og computerarbejdsstationer for offentlige myndigheder |
KVARTAL AF 3 |
2022 |
Grundlæggende IT-tjenester, der leveres/deles centralt, skal åbne for abonnement for nye brugere (ministerier og andre myndigheder). |
|||
|
55 |
3.5 omstrukturering af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur |
Mål |
Offentlige myndigheders udrulning af national privat cloudinfrastruktur |
Antal informationssystemer, der er migreret til den nationale private cloud |
0 |
10 |
KVARTAL AF 4 |
2023 |
Antal informationssystemer, for hvilke overgangen til den private cloudinfrastruktur skal fuldføres. |
|
|
56 |
3.5 omstrukturering af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur |
Milepæl |
Udvidelse af cloudinfrastrukturen til dataambassaden |
Afslutning af udvidelsen af den nationale private cloud til infrastrukturen på Estlands dataambassade |
KVARTAL AF 4 |
2023 |
Det skal være muligt at hoste og drive informationssystemer, der migreres til den private sky fra dataambassaden. Nyt hardware og nye licenser skal erhverves og etableres til dette formål. |
|||
|
57 |
3.5 omstrukturering af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur |
Mål |
Migration af kritiske systemer til dataambassadens nationale cloudinfrastruktur |
Antal kritiske systemer |
0 |
10 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Antal kritiske systemer migreret til infrastrukturen og platformen for National Cloud Data Embassy. Kritiske systemer er systemer, der er afgørende for statens bæredygtighed. |
|
|
58 |
3.5 omstrukturering af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur |
Mål |
Central sikkerhedstest af offentlige myndigheders informationssystemer |
Antal udførte prøvninger |
0 |
16 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Antal omfattende sikkerhedstest udført af informationssystemmyndigheden — prøvningsresultaterne sammenfattes i rapporter. |
|
|
59 |
3.6 om udarbejdelse af en strategisk analyse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Estland |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringen af loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og af andre lovgivningsmæssige, administrative og kontraktmæssige ændringer, der er nødvendige for centret for strategisk analyse |
Bestemmelse i loven, der angiver datoen for den ændrede retsakts ikrafttræden og andre lovgivningsmæssige, administrative og kontraktlige retsakters ikrafttræden |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Følgende trin skal gennemføres for at gøre det muligt for centret for strategisk analyse at få adgang til og behandle data, der er relevante for opdagelse og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme: (1)en ændring af loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme offentliggøres i Riigi Teataja og træder i kraft (2)ændringer af vedtægterne for de relevante nationale datasæt træder i kraft ændringer af vilkårene og betingelserne for den finansielle efterretningsenheds dataudvekslingskontrakter underskrives af de kontraherende parter. |
|||
|
60 |
3.7 informationssystem til strategisk realtidsanalyse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme |
Milepæl |
Udvikling af det nye IKT-analysesystem i realtid for centret for strategisk analyse og levering til den finansielle efterretningsenhed |
Levering af det nye IKT-system til den finansielle efterretningsenhed |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Udviklingen af IKT-systemet, der gør det muligt at foretage realtidsanalyser med henblik på at afsløre og forebygge hvidvaskning af penge, skal afsluttes. Systemet skal være operationelt og anvendes af den finansielle efterretningsenhed. |
|||
|
61 |
3.8 etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet |
Mål |
Udrulning af bredbåndsnet med meget høj kapacitet til nye anlæg |
Antal anlægsområder |
0 |
4000 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Antal nye områder (boliger, virksomheder, forretningssteder), der er omfattet af VHCN (og som dermed har mulighed for at få en forbindelse på mindst 100 Mbps) takket være foranstaltningen. |
|
|
62 |
3.8 etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet |
Mål |
Udrulning af bredbåndsnet med meget høj kapacitet til nye anlæg |
Antal anlægsområder |
4000 |
8097 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Antal yderligere lokaliteter (boliger, virksomheder, forretningssteder), der er omfattet af VHCN (og som dermed har mulighed for at få en forbindelse på mindst 100 Mbps) takket være foranstaltningen. |
|
D.KOMPONENT 4: Energi og energieffektivitet
Denne komponent i Estlands genopretnings- og resiliensplan tager fat på udfordringen med dekarbonisering af energisektoren. Formålet med komponenten er at mindske afhængigheden af olieskifer, tilskynde til udbredelse af vedvarende energi og forbedre bygningers energieffektivitet.
Komponenten støtter gennemførelsen af den landespecifikke henstilling om at målrette investeringer mod energiinfrastruktur og ressource- og energieffektivitet og dermed bidrage til den gradvise dekarbonisering af økonomien (landespecifik henstilling 3 i 2019 og 2020). Opgraderede og nye foranstaltninger støtter gennemførelsen af den landespecifikke henstilling om reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer ved at lette udbredelsen af vedvarende energikilder og øge energieffektiviteten (landespecifik henstilling 4 i 2022).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
D.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
4.1.Reform: Fremme af energieffektivitet
Formålet med reformen er at mindske de administrative hindringer for energieffektive renoveringer ved at rådgive boligforeninger, private husholdninger og lokale myndigheder om lovgivning, tekniske aspekter og finansiering af renoveringer. Reformen støtter også anvendelsen af innovative løsninger såsom renovering ved hjælp af præfabrikerede elementer med henblik på at øge renoveringskapaciteten og reducere bygningsmassens CO2-fodaftryk (sparsommelighed på materialerne og sikring af kvalitet). Reformen har til formål at øge renoveringsprocenten i områder med lavere ejendomsværdi.
Foranstaltningen består i oprettelse af et regionalt rådgivningsnetværk og uddannelse af tekniske konsulenter med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger og tilskynde til renoveringer. Adgang til oplysninger vedrørende energieffektive renoveringer skal sikres yderligere ved at oprette et særligt websted og digitale værktøjer, der letter forståelsen af renoveringsresultater, omkostninger og fordele. Komponenten er knyttet til en foranstaltning vedrørende digitalisering af byggedata under komponent 1 i Estlands genopretnings- og resiliensplan.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
4.2.Investeringer: Støtte til renovering af lejlighedskomplekser
Formålet med foranstaltningen er at fremme gennemgribende renoveringer af lejlighedskomplekser med henblik på at øge energieffektiviteten, reducere energiforbruget og forbedre levevilkårene for deres beboere. Målet er også at øge renoveringsprocenten i områder med lavere ejendomsværdi.
Der skal ydes støtte til lejlighedskomplekser til renoveringer, der opnår en forbedring af mindst én energieffektivitetsklasse, eller i tilfælde af fuldstændige renoveringer mindst energieffektivitetsklasse C. renoveringerne skal mindst svare til en mellemdyb renovering, der repræsenterer et gennemsnitligt primærenergibesparelsesniveau på mindst 30 %. Der anvendes differentierede regionale støttesatser: 30 % i Tallinn og Tartu, 40 % i områderne omkring Tallinn og Tartu baseret på ejendomsprisen og 50 % i alle andre områder. Uden for Tallinn og Tartu kan boligforeningerne udføre delvist genopbygningsarbejde for at forhindre en forringelse af bygningens tekniske tilstand, i hvilket tilfælde støttesatsen er lavere. Desuden planlægger Estland som led i sine langsigtede nationale strategier at finansiere supplerende renoveringsforanstaltninger fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og REACT-EU.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
4.3.Investeringer: Støtte til renovering af små beboelsesejendomme
Formålet med foranstaltningen er at fremme gennemgribende renoveringer af private boliger med henblik på at øge energieffektiviteten, reducere energiforbruget og forbedre levevilkårene for deres beboere. Målet er også at øge renoveringsprocenten i områder med lavere ejendomsværdi.
Der skal ydes støtte til private ejere til renoveringer, der sikrer en forbedring af energieffektiviteten, eller i tilfælde af fuldstændige renoveringer som minimum energimærkeklasse C. Der anvendes differentierede regionale støttesatser: 30 % i Tallinn og Tartu, 40 % i områderne omkring Tallinn og Tartu baseret på ejendomsprisen og 50 % i alle andre områder. I forbindelse med denne foranstaltning defineres bolig (bolig) som "en eller flere boliger i en enkelt bygning eller i en separat bygning, der er beregnet til en enkelt husstand, og som skal bo hele året" (i henhold til Eurostat).
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
4.4.Reform: Fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien
Formålet med denne foranstaltning er at bidrage til at dekarbonisere energiproduktionen og -forbruget i Estland ved at ajourføre mål og tiltag i den estiske energipolitik (herunder dem, der vedrører udfasning af olieskifer) og ved at fjerne administrative hindringer for anlæg til vedvarende energi.
Den nationale udviklingsplan for energisektoren skal ajourføres og omfatte mål for produktion af vedvarende energi, energieffektivitet og forsyningssikkerhed. Planen vil også omfatte foranstaltninger til at mindske afhængigheden af olieskifer i den estiske energisektor og mål for udfasning af olieskifer i energisektoren.
Reformen skal også bestå i vedtagelse af den nødvendige lovgivning og udarbejdelse af vejledende materiale til fremskyndelse af installationen af kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og foranstaltninger til lempelse af de forsvarsrelaterede højderestriktioner for vindmølleparker.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
4.5.Investeringer: Program til styrkelse af elnettet for at øge produktionskapaciteten for vedvarende energi og tilpasse sig klimaændringerne (f.eks. beskyttelse mod storme)
Formålet med denne foranstaltning er at bidrage til at dekarbonisere den estiske elproduktion ved at øge kapaciteten i transmissionsnettet, hvilket vil gøre det muligt at forbinde yderligere produktion af vedvarende energi.
I henhold til denne foranstaltning skal transmissionssystemoperatørens investeringer i transmissionsnettet
medfinansieres med det formål at tilføje mindst 310 MW yderligere netkapacitet.
Gennemførelsen af foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
4.6.Investeringer: Program til fremme af energiproduktionen i industriområder
Foranstaltningen har til formål at gøre elektricitetssystemet mere effektivt ved at tilskynde til produktion af elektricitet tæt på forbrug. Foranstaltningen skal tilskynde til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder i eller i nærheden af industriområder gennem samfinansiering af den nødvendige nettilslutning. Under denne foranstaltning skal investeringer, der foretages af virksomheder med henblik på at forbinde kapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder til nettet, støttes gennem tilskud. For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01), skal kriterierne for støtteberettigelse i forbindelse med indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder 21 downstream-anvendelse II) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 22 III) aktiviteter i forbindelse med deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 23 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 24 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet kræver desuden, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
4.7.Investeringer: Pilotprogram for energilagring
Som supplement til ovennævnte foranstaltninger, udfasning af olieskifer og øget produktion af vedvarende energi skal projekter vedrørende lagring af vedvarende energi støttes.
Formålet med foranstaltningen er at gennemføre et pilotprogram for lagring af vedvarende energi i Estland. Den viden, der erhverves i dette pilotprogram, forventes at danne grundlag for fremtidige investeringer i lagerfaciliteter uden tilskud. Under denne foranstaltning ydes der tilskud til virksomheder, der investerer i anlæg til lagring af vedvarende energi.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
4.8.Investeringer: Fremme af udviklingen af havvindmølleparker
Formålet med denne foranstaltning er at bestille og sætte et radarsystem og passive radarsensorer i drift, som skal gøre det muligt for havvindmøller, uanset deres højde, at operere på Rigabugten og de estiske øer Hiiumaa, Saaremaa og Vormsi.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
D.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Måleenhed |
Referencescenarie |
Mål |
Kvartalet |
År |
||||||
|
63 |
4.1 fremme af energieffektivitet |
Milepæl |
Indgåelse af samarbejdsaftalen, der fastsætter betingelserne for samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne KredEx/Enterprise Estonia og amtsudviklingscentre |
Indgåelse af samarbejdsaftalen mellem SA KredEx/enterpise Estonia og amtsudviklingscentre |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Indgåelse af en samarbejdsaftale mellem SA KredEx/enterpise Estonia med amtsudviklingscentre, hvorved SA KredEx/enterpise Estonia i hvert distrikt i Estland skal stille mindst én uddannet specialist i amtets udviklingscenter til rådighed, som skal rådgive om renovering. |
|||
|
64 |
4.1 fremme af energieffektivitet |
Milepæl |
Digitale værktøjer til at lette adgangen til oplysninger om renovering, herunder visualisering af resultaterne af renoveringen og skøn over renoveringsomkostningerne, er blevet operationelle |
Operationelt brugervenligt renoveringswebsted og prisfastsættelsesmodeller |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
SA KredEx/Enterprise Estonia ajourfører boligens hjemmeside for at sikre hurtige, ajourførte og operationelle oplysninger for dem, der er interesseret i renovering, og for ansøgere. Digitale onlineværktøjer skal stilles til rådighed, så parter, der er interesserede i renovering, kan visualisere det mulige resultat og beregne de potentielle omkostninger med og uden støtteordninger, når parametrene for deres bygning tilføjes. |
|||
|
65 |
4.2 støtte til renovering af lejlighedskomplekser |
Milepæl |
Offentliggørelse af indkaldelser af ansøgninger om tilskud til renovering af beboelsesejendomme |
Offentliggørelse af indkaldelser af ansøgninger om tilskud til renovering af boliger |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
SA KredEx/Enterprise Estonia offentliggør indkaldelser af ansøgninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten i beboelsesejendomme. Støtten differentieres mellem regioner på grundlag af værdien af den faste ejendom med en højere støttesats i regioner med lav gennemsnitlig ejendomsværdi. Der ydes støtte til renoveringsprojekter, der opnår en forbedring af mindst én energieffektivitetsklasse eller, i tilfælde af fuldstændige renoveringer, mindst energieffektivitetsklasse C. renoveringerne skal mindst svare til mellemstore renoveringer, der repræsenterer et gennemsnitligt niveau af primærenergibesparelser på mindst 30 % som fastsat i Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2019/786. Resultaterne attesteres af forudgående og efterfølgende energiattester. |
|||
|
66 |
4.2 støtte til renovering af lejlighedskomplekser |
Mål |
Boliger med forbedret energimæssig ydeevne |
Antal boliger |
0 |
2600 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Mindst 2 600 boliger skal renoveres og opnå en forbedring af mindst én energieffektivitetsklasse eller, hvis der er tale om fuldstændige renoveringer, mindst energieffektivitetsklasse C. renoveringerne skal mindst svare til mellemstore renoveringer, der repræsenterer et gennemsnitligt primærenergibesparelsesniveau på mindst 30 % som fastsat i Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2019/786. Resultaterne attesteres af forudgående og efterfølgende energiattester. |
|
|
67 |
4.2 støtte til renovering af lejlighedskomplekser |
Mål |
Anslået årlig reduktion af drivhusgasemissioner |
IKKE RELEVANT |
ton CO2-ækvivalenter/år |
0 |
2200 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Der er sparet årlige emissioner på mindst 2 200 ton CO2-ækvivalenter. Målet måles som reduktionen af drivhusgasemissionerne som summen af alle de renoveringsprojekter, der er afsluttet senest i 2024. Energieffektivitetsklassen for hver renoveret bygning måles senest i 2025 og deres årlige drivhusgasemissioner anslået på dette grundlag. Referencescenariet skal henvise til bygningens anslåede drivhusgasemissioner forud for renoveringen. Det skal vurderes, om aktiviteterne i forbindelse med støtteforanstaltningen er blevet gennemført, og om boligforeningerne har fremlagt alle de nødvendige dokumenter (f.eks. energiattest, revision). Beregningen af resultatet af drivhusgasemissionsbesparelserne baseres på modellen SA Kredex/Enterprise Estonia for energiforbrug og andre relevante data. De opnåede resultater leveres ved afslutningen af støtteaktiviteterne. |
|
68 |
4.3 støtte til renovering af små beboelsesejendomme |
Milepæl |
Offentliggjorte indkaldelser af forslag til renoveringstilskud |
Offentliggørelse af indkaldelser |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
SA KredEx/Enterprise Estonia offentliggør indkaldelser af ansøgninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten i private beboelsesejendomme. Støtten differentieres mellem regioner på grundlag af værdien af den faste ejendom med en højere støttesats i regioner med lav gennemsnitlig ejendomsværdi. Der ydes støtte til renoveringsprojekter, der opnår en forbedring af energieffektiviteten, eller i tilfælde af fuldstændige renoveringer mindst energieffektivitetsklasse C. Resultaterne attesteres ved forudgående og efterfølgende beregninger af KredEx "energimæssige ydeevne. |
|||
|
69 |
4.3 støtte til renovering af små beboelsesejendomme |
Mål |
Boliger med forbedret energimæssig ydeevne |
Antal boliger |
0 |
80 |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Mindst 80 boliger skal renoveres og opnå en forbedring af energieffektiviteten eller, hvis der er tale om fuldstændige renoveringer, mindst energieffektivitetsklasse C. Resultaterne skal certificeres ved forudgående og efterfølgende beregninger af KredEx "energimæssige ydeevne. |
|
|
69a |
4.3 støtte til renovering af små beboelsesejendomme |
Mål |
Boliger med forbedret energimæssig ydeevne |
Antal boliger |
80 |
900 |
KVARTAL AF 1 |
2026 |
Mindst 900 boliger skal renoveres og opnå en forbedring af energieffektiviteten eller, hvis der er tale om fuldstændige renoveringer, mindst energieffektivitetsklasse C. Resultaterne skal certificeres ved forudgående og efterfølgende beregninger af KredEx "energimæssige ydeevne. |
|
|
70 |
4.4 fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien |
Milepæl |
Regeringens beslutning om de investeringer, der er nødvendige for at lempe de forsvarsrelaterede højderestriktioner for vindmølleparker |
Vedtagelse af regeringens afgørelse |
KVARTAL AF 2 |
2021 |
Regeringen træffer afgørelse om at foretage de nødvendige investeringer for at lempe de forsvarsrelaterede højderestriktioner for vindmølleparker. |
|||
|
71 |
4.4 fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien |
Milepæl |
Vedtagelse af regeringens beslutning om indledning af forberedelsesprocessen for den nationale udviklingsplan for energisektoren, udpegelse af de ansvarlige og frister |
Vedtagelse af regeringens afgørelse |
KVARTAL AF 4 |
2021 |
Regeringens beslutning om at indlede udarbejdelsen af den nationale udviklingsplan for energisektoren skal godkendes med angivelse af den eller de ansvarlige enheder og fastsættelse af de relevante frister. Udviklingsplanen skal bl.a. omhandle målene om øget produktion af vedvarende energi, energieffektivitet og opretholdelse og forbedring af forsyningssikkerheden samt ophør af anvendelsen af olieskifer til elproduktion i 2035 og udfasning af skiferolieproduktionen senest i 2040. |
|||
|
72 |
4.4 fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien |
Milepæl |
Ikrafttræden af den relevante primære og/eller afledte ret og offentliggørelse af vejledende materiale for at mindske hindringerne for installation af anlæg til produktion af vedvarende energi og energilagringsanlæg |
Bestemmelse i loven om ikrafttrædelse af den relevante primære ret og/eller ikrafttræden af afledt ret og offentliggørelse af vejledende materiale |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Vejledende materiale, der er nødvendigt for at lette og tilskynde til installation af anlæg til produktion af vedvarende energi og energilagringsanlæg, skal offentliggøres, og relevant primær og/eller afledt lovgivning skal træde i kraft for at fjerne hindringerne for installation af anlæg til vedvarende energi såsom strømlining af tilladelsesprocedurer og andre relevante identificerede hindringer. |
|||
|
73 |
4.4 fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien |
Milepæl |
Regeringens vedtagelse af den nationale udviklingsplan for energisektoren |
Dokument vedtaget af regeringen |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Den nationale udviklingsplan for energisektoren skal godkendes af regeringen. Planen skal omfatte foranstaltninger vedrørende udfasning af anvendelsen af olieskifer til elproduktion i 2035 og skiferolieproduktionen senest i 2040. Den skal også omfatte mål for elproduktionskapacitet, der skal erstattes med vedvarende energi. |
|||
|
74 |
4.5-programmet til styrkelse af elnettet med henblik på at øge produktionskapaciteten for vedvarende energi og tilpasse sig klimaændringerne (f.eks. beskyttelse mod storme) |
Milepæl |
Undertegnelse af en kontrakt om samfinansiering af netinvestering med transmissionssystemoperatøren |
Underskrivelse af en kontrakt med transmissionssystemoperatøren |
KVARTAL AF 1 |
2022 |
Der indgås en samfinansieringsaftale om investeringer i elnet mellem Økonomi- og Kommunikationsministeriet og Elering AS. Kontrakten skal indeholde oplysninger om de forventede resultater og frister. |
|||
|
75 |
4.5-programmet til styrkelse af elnettet for at øge produktionskapaciteten for vedvarende energi og tilpasse sig klimaændringer (f.eks. forbedret modstandsdygtighed over for storme) |
Mål |
Yderligere netkapacitet skabt via investeringer i transmissionsnettet |
Yderligere netkapacitet (MW) |
0 |
310 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Forøgelse af kapaciteten i det estiske eltransmissionsnet med mindst 310 MW. |
|
|
76 |
4.6-programmet til fremme af energiproduktionen i industriområder |
Milepæl |
Offentliggørelse af en indkaldelse af forslag til projekter, der fremmer energiproduktionen i industrianlæg |
Indkaldelse af forslag offentliggjort |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Miljøinvesteringscentret offentliggør en åben indkaldelse for at støtte nettilslutningsomkostningerne for virksomheder, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder i industrianlæg. Indkaldelsen baseres på projektudvælgelseskriterier og tildelingsbetingelser, der sikrer, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. |
|||
|
77 |
4.6-programmet til fremme af energiproduktionen i industriområder |
Mål |
Yderligere tilslutningskapacitet til elproduktion fra vedvarende energikilder i eller i nærheden af industrianlæg, der er tilsluttet nettet |
Etableret tilslutningskapacitet (MW) |
0 |
28 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Yderligere tilslutningskapacitet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder i eller i nærheden af industrianlæg, der er opført for mindst 28 MW. |
|
|
78 |
Pilotprogram for energilagring 4.7 |
Milepæl |
Offentliggørelse af en indkaldelse af forslag til et pilotprogram for energilagring |
Indkaldelse af forslag offentliggjort |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Miljøinvesteringscentret offentliggør en åben indkaldelse af forslag for at støtte energilagringsprojekter. Indkaldelsen baseres på projektudvælgelseskriterier og tildelingsbetingelser, der sikrer, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) gennem anvendelse af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. Kriterierne for udvælgelse/støtteberettigelse skal angive, at de støttede aktiviteter og/eller virksomheder bidrager til klimaneutral økonomi, modstandsdygtighed over for klimaændringer og tilpasning til klimaændringer, herunder målene for den cirkulære økonomi. |
|||
|
79 |
Pilotprogram for energilagring 4.7 |
Mål |
Yderligere varmelagringskapacitet som følge af investeringsstøtte |
Installeret kapacitet (m³) |
0 |
35 000 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Investeringsstøtteordningen skal resultere i installation af varmelagring på mindst 35 000 m³ i fjernvarmesystemer. |
|
|
80 |
Pilotprogram for energilagring 4.7 |
Mål |
Yderligere kapacitet til oplagring af elektricitet som følge af investeringsstøtte |
Installeret kapacitet (MW) |
0 |
4 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Investeringsstøtteordningen skal resultere i, at der installeres mindst 4 MW ellagerkapacitet. |
|
|
80a |
4.8 fremme af udviklingen af havvindmølleparker |
Milepæl |
Kontrahenter til radar- og passive radarsystemer/sensorer, der er udvalgt, og kontrakter underskrevet |
Indgåede kontrakter |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Kontrakter om detailprojektering, luftovervågningsradar, passivt radarsystem/sensorer, anlægsarbejder og radarkonstruktioner. Kontrahenterne udvælges på grundlag af et udbud. |
|||
|
80b |
4.8 fremme af udviklingen af havvindmølleparker |
Milepæl |
Radarsystemer og passive radarsensorer bliver operationelle |
Dato for idriftsættelse |
KVARTAL AF 1 |
2026 |
Radaren og det passive radarsystem/de passive radarsensorer skal være operationelle. |
|||
|
80c |
4.8 fremme af udviklingen af havvindmølleparker |
Milepæl |
Ophævelse af højderestriktionen for havvindmøller i Rigabugten og de estiske øer Hiiumaa, Saaremaa, Vormsi |
Meddelelse |
KVARTAL AF 1 |
2026 |
En meddelelse udstedt af forsvarsministeriet og offentliggjort på dets websted, hvoraf det fremgår, at højderestriktionerne for havvindmøller er blevet ophævet i Rigabugten og de estiske øer Hiiumaa, Saaremaa og Vormsi. |
|||
E.KOMPONENT 5: Bæredygtig transport
Komponenten i Estlands genopretnings- og resiliensplan har til formål at tackle udfordringen med dekarbonisering af transportsektoren. Komponentens mål er at reducere emissionerne og tilskynde til udbredelsen af bæredygtige transportformer.
Reformen af og investeringerne i komponenten støtter udviklingen af det grænseoverskridende Rail Baltics projekt, der forbinder de tre baltiske hovedstæder og lande med Polen og resten af Unionen. Foranstaltningerne i komponenten har til formål at forbinde Rail Baltic med andre nationale jernbaner og andre TEN-T-knudepunkter (Tallinn lufthavn og den gamle havn) og lette adgangen til dens lokale stop til fods eller med cykel.
Komponentenstøtter gennemførelsen af den landespecifikke henstilling om at fokusere investeringer i ressourceeffektivitet og bæredygtig transport, der bidrager til dekarbonisering af økonomien (landespecifik henstilling 3 i 2019 og 2020). De nye foranstaltninger svarer også til den landespecifikke henstilling om atintensivere bestræbelserne på at forbedre transportsystemets bæredygtighed, herunder gennem elektrificering af jernbanenettet og ved at øge incitamenterne til at fremme bæredygtig og mindre forurenende transport (landespecifik henstilling 4 i 2022).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
E.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
5.1.Reform: Udrulle sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur
Formålet med reformen er at reducere CO2-emissionerne i transportsektoren og tilskynde til udbredelsen af bæredygtige transportformer.
Foranstaltningen består i vedtagelse og gennemførelse af den nye plan for udvikling af transport og mobilitet og den tilhørende gennemførelsesplan. Planen fokuserer på at reducere transportsystemernes miljøaftryk, og den skal omfatte foranstaltninger til udvikling af sammenkoblede og fælles mobilitet i byområder på bekostning af personbiler og fremme af en omfattende ramme for let mobilitet (til fods eller på cykel) i områder uden for større byområder. Planen skal omfatte jernbaneinvesteringer, der skal være rettet mod at øge hastigheden og sikkerheden i forbindelse med rejser og tilføje forbindelser til både passager- og godstransport. De centrale foranstaltninger under denne plan, der skal gennemføres inden for genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsplan, omfatter bygning og udvidelse af elektrificerede jernbaner fra Tallinn til Tartu og harmonisering af det offentlige transportsystem i Tallinns hovedstad (billetsystemer og prisfastsættelse).
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
5.2.[udgår]
5.2.a Investeringer: Multifunktionelt arbejdsfartøj
Formålet med investeringen er at garantere sikkerheden og forholdene på de vandveje, der er nødvendige for søtransportens drift, gøre det muligt at gennemføre forureningsbekæmpelsesoperationer og øge forskningskapaciteten med henblik på miljøundersøgelser. Med henblik herpå skal der bygges et lavemissionsfartøj med forskningskapacitet, kapacitet til at installere bøjer og kapacitet til forureningsbekæmpelse.
Fartøjet skal enten være elektrisk eller køre på brændstoffer (brint- eller brintbaserede syntetiske brændstoffer eller bæredygtig biomethan), der opfylder følgende krav om "ikke at gøre væsentlig skade" i overensstemmelse med DNSH's tekniske vejledning (2021/C58/01):
a.Brint- og brintbaserede syntetiske brændstoffer produceres ved hjælp af vedvarende energikilder, der er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II) og tilhørende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, og de opnår et krav om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % for brint [hvilket resulterer i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på mindre end 3 t CO2e/tH2] og 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 g CO2e/MJ i analogi med tilgangen i artikel 25, stk. 2, i og bilag V til direktiv (EU) 2018/2001
b.For biomethan er de i overensstemmelse med bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i artikel 29-31 og reglerne om fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer i artikel 26 i direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II) og tilknyttede gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
5.3.[udgår]
5.3.a Investeringer: Anlæg af viadukterne Rail Baltic
Formålet med foranstaltningen er at øge andelen af bæredygtig mobilitet i Estland ved at bidrage til Rail Baltics projekt, som forbinder de tre baltiske lande.
Investeringen består i opførelsen af fem viadukter i Kangru-krydset nær Tallinn: Kangru viadu-kanal, Raudalu viadu-kanal, Raku viadu-kanal, Männiku let trafikviadu- og Männiku-lystrafiktunnel.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
5.4.Investeringer: Anlæggelse af Tallinn Old Port sporvognslinje
Formålet med foranstaltningen er at øge andelen af bæredygtig mobilitet i Tallinn-regionen. Med henblik herpå har foranstaltningen til formål at forbinde Rail Baltic med søforbindelser med de nordiske lande gennem Tallinn Old Havn.
Der ydes støtte til Tallinn bytrafikmyndighed, der er ansvarlig for offentlig transport i Tallinn, med henblik på at anlægge en ny sporvognslinje på ca. 2 km, som skal forbinde Tallinn lufthavn, Rail Baltic hub, bymidten, den gamle havn og den regionale togstation.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
5.5 Investeringer: Kommunernes investeringer i cykel- og gangbaner
Formålet med foranstaltningen er at mindske afhængigheden af biler og øge den bæredygtige mobilitet i områder uden for de tre store bycentre (Tallinn, Tartu, Pärnu), hvor kommunernes finansielle kapacitet er en hindring for udviklingen af sikre og klimavenlige cykel- og fodgængerkorridorer.
Der ydes støtte til kommuner til anlæg af 24 km cykel- og gangbaneinfrastruktur for at sikre sikker og bæredygtig adgang til offentlige tjenester, herunder offentlig transport, og arbejdspladser. Der vil også blive lagt vægt på Rail Baltics lokale stoppesteder og forbindelse til det eksisterende cykel- og fodgængernetværk.
Foranstaltningen supplerer en lignende foranstaltning, der forventes finansieret af EFRU, og som bidrager til at øge mobiliteten ved cykel i de tre store bycentre Tallinn, Tartu og Pärnu.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
E.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
|
Løbenummer |
Relaterede Foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Måleenhed |
Referencescenarie |
Mål |
Kvartalet |
År |
||||||
|
81 |
5.1 udbredelse af sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur |
Milepæl |
Regeringens vedtagelse af planen for udvikling af transport og mobilitet 2021-2035 |
Vedtagelse af udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035 |
KVARTAL AF 1 |
2022 |
Planen for udvikling af transport og mobilitet 2021-2035 godkendes af regeringen. Den skal omfatte oprettelsen af det fælles transportsystem i Tallinn-hovedstadsregionen, foranstaltninger til fremme af udbredelsen af lokal biomethan, foranstaltninger til udvikling af bæredygtig og aktiv mobilitet i større byer i overensstemmelse med logikken i integrerede transportkorridorer, planlægning af multimodal infrastruktur, forøgelse af jernbaneforbindelser, hastighed og sikkerhed, gøre søtransportsektoren mere konkurrencedygtig og grønnere og forbinde den multimodalt, udvikle hurtigere og sikrere vejtransport. Planen skal indeholde et mål om at reducere CO2-emissionerne med 700 000 ton (eller 30 %) i forhold til 2018-niveauet og nå en andel af vedvarende energi i transportsektorens energiforbrug på 24 % senest i 2035. |
|||
|
82 |
5.1 udbredelse af sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur |
Milepæl |
Vedtagelse af gennemførelsesplanen for grøn bæredygtig offentlig transport under udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035 |
Vedtagelse af gennemførelsesplanen |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Gennemførelsesplanen skal godkendes af styringsudvalget for udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035. Den skal omfatte oprettelsen af det fælles transportsystem i Tallinn-hovedstadsregionen, foranstaltninger til fremme af udbredelsen af lokal biomethan, foranstaltninger til udvikling af bæredygtig og aktiv mobilitet i større byer i overensstemmelse med logikken i integrerede transportkorridorer, planlægning af multimodal infrastruktur, forøgelse af jernbaneforbindelser, hastighed og sikkerhed, forbedring af søtransportsektorens konkurrenceevne, grønnere og multimodale forbindelser, udvikling af hurtigere og sikrere vejtransport. Gennemførelsesplanen skal indeholde en forpligtelse for den ansvarlige minister til at aflægge årlig rapport til regeringen. |
|||
|
83 |
5.1 udbredelse af sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur |
Milepæl |
Gennemførelse af udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035 |
Gennemførelse af en række nøgleforanstaltninger i udviklingsplanen for transport og mobilitet for 2021-2035 afsluttet |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Gennemførelsen af centrale foranstaltninger i udviklingsplanen for transport og mobilitet skal afsluttes, herunder anlæggelse og udvidelse af elektrificerede jernbanelinjer fra Tallinn til Tartu og harmonisering af det offentlige transportsystem i Tallinns hovedstad (herunder fælles billetsystemer og prissætningssystemer). |
|||
|
84a |
5.2.a multifunktionelt arbejdsfartøj |
Milepæl |
Kontrakt indgået om bygning af fartøjet |
Underskrevet kontrakt |
KVARTAL AF 1 |
2024 |
Kontrakten om bygning af det multifunktionelle arbejdsfartøj underskrives af kontrahenten og den nationale flåde (Riigilaevastik). Kontrakten skal indeholde en specifikation af det brændstof, der skal anvendes af fartøjet, i overensstemmelse med kravene om "ikke at gøre væsentlig skade" i beskrivelsen af investeringen. |
|||
|
85a |
5.2.a multifunktionelt arbejdsfartøj |
Milepæl |
Leveret fartøj |
Leveret og accepteret fartøj |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Det multifunktionelle arbejdsfartøj leveres i overensstemmelse med beskrivelsen, kriterierne og betingelserne i beskrivelsen af investeringen, og det skal accepteres af den nationale flåde (Riigilaevastik). |
|||
|
86a |
5.3.a anlæggelse af "Rail Baltic viaducts" |
Milepæl |
Bygge- og anlægskontrakter vedrørende opførelsen af Rail Baltic viaducts |
Underskrevne bygge- og anlægskontrakter |
KVARTAL AF 3 |
2023 |
Entreprisekontrakter for følgende Rail Baltic viaducts: Kangru viadu-kanal, Raudalu viadu-kanal, Raku viadu-kanal, Männiku let trafikviadu- og Männiku-lystrafiktunnel. |
|||
|
87a |
5.3.aOpførelse af Rail Baltic viaducts |
Mål |
Viadukter afsluttet |
Antal viadukter |
0 |
5 |
KVARTAL AF 1 |
2026 |
Opførelsen af følgende Rail Baltic viaducts er afsluttet og accepteret af den ordregivende myndighed: Kangru viadu-kanal, Raudalu viadu-kanal, Raku viadu-kanal, Männiku let trafikviadu- og Männiku-lystrafiktunnel. |
|
|
89 |
5.4 anlæg af Tallinn Old Port sporvognslinje |
Milepæl |
Færdiggørelse af projekteringen af sporvejsbyggeriet |
Godkendelse af projektets udformning |
KVARTAL AF 4 |
2021 |
Tallinn Byplanlægnings- og Forsyningsnævn vedtager udformningen af sporvejsanlægsprojektet. |
|||
|
90 |
5.4 anlæg af Tallinn Old Port sporvognslinje |
Milepæl |
Tildeling af bygge- og anlægskontrakt |
Kontrakt indgået om anlæggelse af sporvognslinjen |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
Bygge- og anlægskontrakt indgået mellem Tallinn Urban Planning and Utilities Board og entreprenøren om anlæggelse af sporvognslinjen mellem Gonsiori street og Põhja Puiestee |
|||
|
91 |
5.4 anlæg af Tallinn Old Port sporvognslinje |
Mål |
Ny sporvognslinje i drift |
Målere af sporvognslinje |
0 |
2500 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Sporvognsstrækningen med en længde på 2500 meter skal færdiggøres og tages i brug i overensstemmelse med tilladelsen fra Tallinn by. |
|
|
92 |
5.5 kommunernes investeringer i cykel- og fortove |
Milepæl |
Indkaldelse af forslag om tilskud |
Offentliggørelse af meddelelsen om indkaldelse af forslag til tilskud |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Der offentliggøres en åben indkaldelse af forslag til kommunernes investeringer i cykel- og gangbaner. |
|||
|
93 |
5.5 kommunernes investeringer i cykel- og fortove |
Mål |
Cykel- og gangbaneinfrastruktur færdiggjort |
Km cykel- og fortove |
0 |
24 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Der skal bygges mindst 24 km cykel- og gangstier som følge af støtteordningen. Der skal generelt være tale om nye metoder. I begrundede tilfælde er det tilladt at genopbygge eksisterende cykel- og gangbaner, f.eks. hvis bredden af den eksisterende gangbro ikke opfylder standarderne, hvilket gør det umuligt for fodgængere og cyklister at bevæge sig samtidig på en sikker og ikke-interferensfri måde. |
|
F.KOMPONENT 6: Sundhedspleje og social beskyttelse
Denne komponent i Estlands genopretnings- og resiliensplan har til formål at tackle de udfordringer, der er forbundet med sundhedssystemets modstandsdygtighed og adgang til sundhedssystemet, tilstrækkeligheden af det sociale sikkerhedsnet, tilgængeligheden af sociale tjenester og ungdomsarbejdsløsheden. Målene for de foranstaltninger, der indgår i komponenten, er at: afhjælpe manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren, styrke den primære sundhedspleje og hospitalsplejen, forlænge varigheden af arbejdsløshedsforsikringsydelserne i perioder med høj arbejdsløshed, forbedre adgangen til sociale ydelser, tackle ungdomsarbejdsløsheden og mindske den kønsbestemte lønforskel.
Komponenten støtter håndteringen af den landespecifikke henstilling om forbedring af sundhedssystemets tilgængelighed og modstandsdygtighed, herunder ved at afhjælpe manglen på sundhedspersonale, styrke den primære sundhedspleje og sikre forsyningen af kritiske lægemidler (landespecifik henstilling 1 i 2020), om forbedring af det sociale sikkerhedsnet, øget adgang til sociale tjenesteydelser på en integreret måde (landespecifik henstilling 2 i 2019, landespecifikke henstillinger 2 i 2020 og landespecifikke henstillinger 3 i 2022) og om mindskelse af lønforskellen mellem kønnene, herunder ved at forbedre løngennemsigtigheden (landespecifik henstilling 2 i 2019).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
F.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
6.1.Reform: En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland
Formålet med reformen er at forbedre det estiske sundhedssystems modstandsdygtighed, herunder til håndtering af kriser, og dermed sikre, at folk har adgang til integreret sundhedspleje af høj kvalitet i hele Estland. Reformen består af følgende elementer:
(I)Der vedtages en køreplan for udvikling af hospitalsnettet senest den 31. december 2024, som skitserer det konsoliderede hospitalsnetværk med henblik på at forbedre effektiviteten og infrastrukturen og definerer hospitalernes specialisering for at reducere det høje antal uopfyldte behov for lægebehandling.
(II)Manglen på sundhedspersonale skal afhjælpes ved hjælp af tre foranstaltninger:
a.Der vedtages en strategisk ramme senest den 31. december 2022, som beskriver leveringen af sundhedsydelser inden for de forskellige sundhedssektorer, navnlig specialiseret pleje, fordelingen af fysiske og menneskelige ressourcer og finansieringsmekanismen til sikring af levering af sundhedsydelser af god kvalitet i hele landet. Senest i 2023 skal adgangen til sygeplejerskeuddannelsen øges med 5 % i forhold til 2020.
b.Godtgørelsesordningen for læger og farmaceuter ændres for at tilskynde sundhedspersonalet til at arbejde i fjerntliggende områder.
c.Godtgørelsesordningen for sygeplejersker oprettes for at tilskynde dem til at arbejde i fjerntliggende områder.
d.Aftalen mellem Socialministeriet og Tartu Universitet ændres for at fastsætte krav om gradvis forøgelse af adgangen til visse erhverv med mangel på arbejdskraft, navnlig alment praktiserende læger, psykiatere og interne sygdomme. Ændringen træder i kraft den 30. juni 2026.
6.2.[udgår]
6.2.a Investeringer: Opførelse af TERVIKUM
Investeringen har til formål at bidrage til at forbedre adgangen til sundhedspleje samt levering af sundheds- og socialydelser på en integreret måde.
Investeringen består i at opføre et nyt sundhedscenter i byen Viljandi. Investeringen består af to dele, nemlig et alment hospital og et center for primær sundhedspleje.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
6.3.Reform: Styrkelse af den primære sundhedspleje
Formålet med reformen er at sikre adgang til almindelig lægebehandling, forbedre kontinuiteten i behandlingen og gøre udbuddet af primær sundhedspleje mere fleksibel og menneskecentreret. Reformen består af tre delforanstaltninger. For det første blev brugen af e-konsultation i den primære sundhedspleje udvidet den 30. september 2020 for at forbedre adgangen til speciallægehjælp, således at patienterne kunne rådgives af en speciallæge uden at skulle konsultere dem ansigt til ansigt. For det andet trådte lovgivningen i kraft den 31. marts 2021, der forbedrer adgangen til sundhedspleje ved at øge støtten til alment praktiserende læger og ved at ændre finansieringsmodellen for almindelig lægebehandling med henblik på at gøre det mere attraktivt at arbejde i primære sundhedscentre i fjerntliggende områder. For det tredje skal loven om sundhedsvæsnets organisation ændres for så vidt angår forvaltningen af listen over patienter, idet kontinuiteten i den primære sundhedspleje sikres, og sygeplejerskernes ret til at ordinere lægemidler udvides til patienter.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.
6.4.Reform: Fornyelse af e-sundhedsforvaltningen
Formålet med reformen er at ajourføre forvaltningsrammen for e-sundhed med henblik på bedre at imødekomme sundhedssystemets behov og sikre udviklingen af digitale løsninger til støtte for et bæredygtigt sundhedssystem i Estland. Reformen består i at vedtage en revideret national styringsmodel for informations- og kommunikationsteknologi i det nuværende sundhedssystem for at skabe en fremadskuende ny forvaltningsmodel for e-sundhed og fremme en fælles forståelse blandt partnerne af rolle- og ansvarsfordelingen inden for e-sundhed.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2023.
6.5.[udgår]
6.6.Investeringer: Arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden
Formålet med investeringen er at hjælpe unge med ringe erhvervserfaring med at komme i beskæftigelse. Lovgivningen om den fornyede ordning "Min første job" (M1T) skal bestå af to komponenter: et løntilskud, der udbetales til arbejdsgiveren, og godtgørelse af en ung persons uddannelsesomkostninger. Løntilskud og uddannelsestillæg (op til 2 500 EUR) udbetales til en arbejdsgiver, der beskæftiger en ung mellem 16 og 29 år og er registreret som arbejdsløs med ingen eller kun kortvarig arbejdserfaring. M1T-foranstaltningen integreres med andre tjenester, navnlig med opfølgende støtte til unge og arbejdsgivere efter ansættelsesforholdets start. Formålet er navnlig at forhindre, at ansættelsesforholdet ophører for tidligt, og i samarbejde med arbejdsgiveren og den unge at identificere den unges uddannelsesbehov. Der skal fremlægges en styrket handlingsplan for ungdomsgarantien senest den 30. juni 2022, som skal støtte gennemførelsen af investeringen med yderligere foranstaltninger til støtte for unge arbejdsløse. Den skal navnlig omfatte foranstaltninger til forbedring af unges færdigheder, fastlægge foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, herunder opsøgende arbejde og forebyggelse af NEET-situationen, og definere centrale parter og deres rolle med hensyn til at forebygge og håndtere ungdomsarbejdsløshed.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
6.7.Reform: Forlængelse af arbejdsløshedsforsikringsydelsernes varighed
Formålet med reformen er at tackle den mangeårige udfordring med at forbedre det sociale sikkerhedsnets tilstrækkelighed. Reformen består i etablering af en mekanisme til at aktivere forlængelsen af perioden med arbejdsløshedsunderstøttelse med 60 dage, navnlig når den registrerede arbejdsløshedsprocent overstiger den ikke-accelererende inflation/lønprocent for arbejdsløshed (NAIRU/NAWRU) med en betydelig margen. Forlængelsesmekanismen og margenen, som ikke må overstige 2 %, aftales i dialog med arbejdsmarkedets parter. Foranstaltningen har til formål at hjælpe folk med at slå bro over en længere periode med arbejdsløshed under vanskelige arbejdsmarkedsforhold.
Reformen gennemføres senest den 30. juni 2023.
6.8.Reform: Langtidspleje
Formålet med reformen er at forbedre udbuddet af langtidspleje. Reformen består af følgende elementer:
(I)Ændringer af lov om social velfærd skal fastlægge definitionen af langtidspleje og kræve, at de lokale myndigheder tager hensyn til princippet om, at en person så længe som muligt skal kunne bo i sit hjem i sit sædvanlige opholdssted med tilstrækkelige kvalitetsydelser til rådighed. Ændringerne træder i kraft den 30. juni 2022.
(II)En handlingsplan for integreret levering af social- og sundhedsydelser skal indeholde bestemmelser om etablering af en integreret plejemodel i hele Estland, fastlæggelse af de involverede aktørers roller og ansvarsområder og fastlæggelse af finansieringen af systemet. Handlingsplanen vedtages senest den 31. december 2022.
(III)I et dekret fra ministeren for social beskyttelse fastlægges de lokale myndigheders udformning og karakteristika af plejeydelser til personer med lavere plejebehov samt betingelserne for deres gennemførelse. Den skal navnlig omfatte tilstrækkelige investeringer og udvikling af tjenester fra de lokale myndigheders side for at sikre ældre med lavere plejebehov og personer med handicap en uafhængig tilværelse for at støtte en uafhængig tilværelse. Dekret udstedt af ministeren for social beskyttelse senest den 31. december 2024.
(IV)Lovgivningsmæssige ændringer, der har til formål at forbedre støttesystemet for børn med større plejebehov, skal sikre modernisering og integration af tjenester for børn med større plejebehov. Navnlig skal tjenester inden for sundhed, uddannelse, social beskyttelse og beskæftigelse integreres med henblik på at yde omfattende støtte til familier under omsorgsbyrden. Det nuværende støttesystem forenkles, og vurderingerne af plejebehov konsolideres, således at forældrene har et sikkert kontaktpunkt for indledende rådgivning og støtte. De lovgivningsmæssige ændringer træder i kraft senest den 31. marts 2025.
6.9.Reform: Mindskelse af kønsbestemte lønforskelle
Formålet med reformen er at mindske den kønsbestemte lønforskel. Reformen består af vedtagelsen af velfærdsudviklingsplanen for 2023-2030 og dens gennemførelse og indførelsen af et digitalt redskab til kønsbestemte lønforskelle.
Velfærdsudviklingsplanen vedtages senest den 31. marts 2024 og fastsætter de strategiske mål om at mindske sociale uligheder og fattigdom, sikre ligestilling mellem kønnene og større social inklusion og fremme ligebehandling af personer, der tilhører minoritetsgrupper. Udviklingsplanen skal skitsere foranstaltninger til at mindske den kønsbestemte lønforskel, navnlig ved at øge løngennemsigtigheden, mindske forekomsten og den negative indvirkning af kønsstereotyper på kvinders og mænds liv og beslutninger, herunder vedrørende uddannelses- og karrierevalg og påtage sig omsorgsbyrden, og støtte en mere effektiv gennemførelse af ligestillingsloven.
Der skal senest den 31. marts 2024 indføres et digitalt redskab til kønsbestemte lønforskelle, som skal give arbejdsgiverne et enkelt og let redskab til at modtage og analysere data og oplysninger om den kønsbestemte lønforskel og de mulige årsager hertil i deres organisationer og derved støtte dem i at træffe informerede beslutninger og træffe effektive foranstaltninger til at gennemføre princippet om ligeløn og mindske den kønsbestemte lønforskel.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2024.
F.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Måleenhed |
Referencescenarie |
Mål |
Kvartalet |
År |
||||||
|
94 |
6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Milepæl |
Ikrafttræden af regeringens bekendtgørelse om køreplanen for udvikling af hospitalsnettet |
Regeringsbekendtgørelsens ikrafttræden |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Ikrafttræden af regeringsbekendtgørelsen, der fastsætter: - listen over regionale, centrale og lokale hospitaler samt revalideringshospitaler for at sikre lige adgang til sundhedsydelser - de krav, mål og skridt, der skal tages for at konsolidere hospitalsnetværket - de nødvendige investeringer til opførelse, renovering og nyprofilering af de hospitaler, der er opført på listen over hospitaler. |
|||
|
95 |
6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Milepæl |
Godkendelse af strategirammen for afhjælpning af mangel på sundhedspersonale |
Sundheds- og arbejdsministerens godkendelse af strategirammen for afhjælpning af manglen på sundhedspersonale |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Den strategiske ramme for afhjælpning af manglen på sundhedspersonale skal skitsere: -foranstaltninger vedrørende tilrettelæggelsen af sundhedstjenesteydelser inden for de forskellige sundhedssektorer, navnlig specialiseret pleje -tildeling af fysiske og menneskelige ressourcer til at sikre levering af sundhedsydelser i hele området finansierings-, styrings- og informationsudvekslingsmekanismer, der sikrer resultater i hele landet. |
|||
|
96 |
6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Milepæl |
Ikrafttræden af sundheds- og arbejdsministerens dekreter om ændring af godtgørelsesordningen for læger og farmaceuter |
Ikrafttræden af sundheds- og arbejdsministerens dekreter |
KVARTAL AF 1 |
2023 |
Ikrafttræden af sundheds- og arbejdsministerens dekreter, som skal forbedre godtgørelsesordningen for læger og farmaceuter for at tilskynde sundhedspersonalet til at arbejde i fjerntliggende områder. |
|||
|
96a |
6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Milepæl |
Ikrafttræden af sundheds- og arbejdsministerens dekret og ændring af loven om sundhedsorganisationer om indførelse af godtgørelsesordningen for sygeplejersker |
Ikrafttræden af sundheds- og arbejdsministerens dekret og ændring af loven om sundhedsorganisationer |
KVARTAL AF 2 |
2024 |
Ikrafttrædelsen af sundheds- og arbejdsministerens dekret og ændringen af loven om sundhedsorganisationer, som skal indføre godtgørelsesordningen for sygeplejersker for at tilskynde dem til at arbejde i fjerntliggende områder. Denne godtgørelsesordning omfatter sygeplejersker inden for almen og avanceret praksis, inden for primær sundhedspleje og hospitaler. |
|||
|
97 |
6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Mål |
Adgang til sygeplejerskeuddannelsen |
Procentvis stigning i antallet af personer, der får adgang til sygeplejersker |
0 |
5 |
KVARTAL AF 4 |
2023 |
Antalletaf personer, der får adgang til sygeplejerskeuddannelsen, er steget med 5 % i forhold til 2020. |
|
|
98 |
6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Milepæl |
Ikrafttræden af ministeriel bekendtgørelse om ændring af aftalen mellem socialministeriet og universitetet i Tartu om manglen på læger inden for visse specialer |
Ikrafttræden af ministeriel bekendtgørelse og aftale mellem socialministeriet og universitetet i Tartu |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Ikrafttræden af ministeriel bekendtgørelse om ændring af aftalen mellem socialministeriet og universitetet i Tartu, som fastsætter betingelserne for en gradvis forøgelse af adgangen til visse erhverv med mangel på arbejdskraft, navnlig alment praktiserende læger, psykiatere og interne sygdomme. |
|||
|
99a |
6.2.a Opførelse af TERVIKUM |
Milepæl |
Underskrivelse af kontrakten om opførelsen af TERVIKUM |
Underskrivelse af kontrakten |
KVARTAL AF 2 |
2023 |
Riigi Kinnisvara AS (repræsentant for Viljandi Haigla) og kontrahenten skal underskrive en kontrakt om opførelsen af TERVIKUM, herunder installationen af de tekniske bygningsinstallationer, navnlig det tekniske udstyr til opvarmning, køling, ventilation, varmt vand, belysning og elproduktion, måle-, overvågnings- og kontrolsystemer samt indvendigt udstyr. |
|||
|
100a |
6.2.a opførelse af TERVIKUM |
Milepæl |
TERVIKUM konstrueret |
TERVIKUM konstrueret og udstyret |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Opførelsen af TERVIKUM, der består af et alment hospital og et center for primær sundhedspleje, skal færdiggøres, og bygningen skal forsynes med det nødvendige udstyr til at gøre TERVIKUM operationelt. |
|||
|
106 |
6.3 styrkelse af den primære sundhedspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af regeringens dekret om ændring af den estiske sygekasses liste over sundhedsydelser i forbindelse med adgang til specialiseret lægebehandling |
Ikrafttræden af lovændringer af regeringens dekret |
KVARTAL AF 3 |
2020 |
Ikrafttræden af lovgivningsmæssige ændringer, som skal forbedre adgangen til specialbehandling ved at udvide brugen af e-konsultation i den primære sundhedspleje, således at patienterne kan rådgives af en specialist uden at skulle konsultere dem ansigt til ansigt. |
|||
|
107 |
6.3 styrkelse af den primære sundhedspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af regeringens dekret om ændring af den estiske sygesikringsfonds liste over udgifter og ydelser til alment praktiserende læger |
Ikrafttræden af lovændringerne til regeringens dekret |
KVARTAL AF 1 |
2021 |
Lovgivningsmæssige ændringer træder i kraft med henblik på finansiering af faste omkostninger og tjenester for alment praktiserende læger med henblik på at øge tildelingen af ressourcer til primær medicinsk praksis uden for storbyområder, navnlig i fjerntliggende områder, og øge patienternes adgang til diagnose- og screeningtjenester. |
|||
|
108 |
6.3 styrkelse af den primære sundhedspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af loven om sundhedsorganisationer |
Bestemmelse i loven om lovens ikrafttræden |
KVARTAL AF 1 |
2023 |
Ikrafttrædelsen af ændringerne af loven om sundhedsorganisationer, som skal ændre forvaltningen af patientlisten, sikre kontinuitet i den primære sundhedspleje og udvide sygeplejerskers ret til at ordinere lægemidler til patienter. |
|||
|
109 |
6.4 fornyelse af e-sundhedsforvaltningen |
Milepæl |
Godkendelse af rammen for e-sundhedsforvaltning og køreplanen for gennemførelsen heraf |
Godkendelse af forslaget om en ramme for e-sundhedsforvaltning og køreplan for gennemførelse i styringsudvalget for "Eesti Tervise IKT juhtimise raamistik" |
KVARTAL AF 2 |
2023 |
Godkendelse af forslaget om en forvaltningsramme og en køreplan for gennemførelsen, som skal ajourføre forvaltningsrammen for e-sundhed og koordineringen af udviklingen af e-sundhedstjenester. |
|||
|
113 |
6.6 tilvejebringelse af arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden |
Milepæl |
Ikrafttræden af sundheds- og arbejdsministerens dekret om styrkelse af ordningen "My First Job" |
Ikrafttræden af sundheds- og arbejdsministerens dekret |
KVARTAL AF 1 |
2022 |
Ikrafttrædelsen af sundheds- og arbejdsministerens dekret, som fastlægger ordningens karakteristika og betingelserne for dens gennemførelse, herunder finansiering og målgruppe. Formålet med ordningen er at gøre det muligt for unge uden erhvervserfaring eller med ringe erhvervserfaring at opnå erhvervserfaring og forbedre deres færdigheder til at deltage på arbejdsmarkedet. |
|||
|
114 |
6.6 tilvejebringelse af arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden |
Milepæl |
Ungdomsgarantien Handlingsplan |
Regeringens vedtagelse af den styrkede handlingsplan for ungdomsgarantien |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
Regeringen vedtager en ændret handlingsplan for ungdomsgarantien til støtte for ungdomsbeskæftigelsen. Denne handlingsplan skal — herunder foranstaltninger til forbedring af unges færdigheder — fastlægge foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, herunder opsøgende arbejde og forebyggelse af NEET-situationen. — definere de vigtigste parter og deres rolle i forbindelse med forebyggelse og håndtering af ungdomsarbejdsløshed. |
|||
|
115 |
6.6 tilvejebringelse af arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden |
Mål |
Antal unge, der deltager i ordningen "Mit første job" |
Antal deltagere |
0 |
3178 |
KVARTAL AF 4 |
2025 |
Mindst 3 178 unge i alderen 16-29 år har deltaget i ordningen "My First Job" (samlet antal deltagere). |
|
|
116 |
6.7 forlængelse af arbejdsløshedsforsikringsydelsernes varighed |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringerne til Lov om arbejdsløshedstjenester og -ydelser og Lov om arbejdsløshedsforsikring |
De lovgivningsmæssige ændringers ikrafttræden |
KVARTAL AF 2 |
2023 |
Ikrafttrædelsen af ændringerne af loven, som skal indføre en permanent mekanisme til at forlænge varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelsen med 60 dage, navnlig når den registrerede arbejdsløshedsprocent langt overstiger den ikke-accelererende inflation/lønprocent for arbejdsløshed. Forlængelsesmekanismen og margenen, som ikke må overstige 2 %, aftales i dialog med arbejdsmarkedets parter. |
|||
|
117 |
6.8 langtidspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af lov om social velfærd |
Ikrafttræden af lovgivningsmæssige ændringer |
KVARTAL AF 2 |
2022 |
Ikrafttræden af lovændringer af lov om social velfærd, som fastlægger begrebet langtidspleje og kræver, at de lokale myndigheder tager hensyn til princippet om, at en person så længe som muligt skal kunne bo i sit hjem i sit sædvanlige opholdssted med ydelser af tilstrækkelig høj kvalitet. |
|||
|
118 |
6.8 langtidspleje |
Milepæl |
Handlingsplan for en integreret plejemodel |
Vedtagelse af handlingsplanen |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Socialministeriet vedtager en handlingsplan, der indeholder bestemmelser om etablering af en integreret plejemodel i hele Estland og om roller og ansvarsområder for de aktører, der er involveret i systemets fremtidige finansieringsmodel. |
|||
|
119 |
6.8 langtidspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af dekretet fra ministeren for social beskyttelse |
Ikrafttræden af dekretet fra ministeren for social beskyttelse |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
I dekretet fra ministeren for social beskyttelse fastlægges udformningen af og kendetegnene ved de lokale myndigheders ydelser til personer med lavere plejebehov samt betingelserne for deres gennemførelse. Den skal navnlig omfatte lokale myndigheders investeringer og udvikling af tjenester med henblik på at sikre en uafhængig tilværelse for ældre med lavere plejebehov og personer med handicap for at støtte en uafhængig tilværelse. |
|||
|
120 |
6.8 langtidspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af de lovgivningsmæssige ændringer af støttesystemet for børn med store plejebehov |
De lovgivningsmæssige ændringers ikrafttræden |
KVARTAL AF 1 |
2025 |
Ikrafttræden af lovgivningsmæssige ændringer, der skal sikre modernisering og integration af tjenester for børn med større omsorgsbehov. Det gælder især følgende forhold: — tjenester inden for sundhed, uddannelse, social beskyttelse og beskæftigelse skal integreres med henblik på at yde omfattende støtte til familier under omsorgsbyrden, og — det nuværende støttesystem forenkles, og vurderingen af plejebehov konsolideres, således at forældrene har et sikkert kontaktpunkt for indledende rådgivning og støtte. |
|||
|
121 |
6.9 mindskelse af den kønsbestemte lønforskel |
Milepæl |
Regeringens vedtagelse af velfærdsudviklingsplanen 2023-2030 |
Vedtagelse af velfærdsudviklingsplanen |
KVARTAL AF 1 |
2024 |
Planen skal skitsere de foranstaltninger, der skal mindske den kønsbestemte lønforskel. |
|||
|
122 |
6.9 mindskelse af den kønsbestemte lønforskel |
Milepæl |
Digitalt redskab til kønsbestemte lønforskelle |
Udvikling af en prototype for et redskab til kønsbestemte lønforskelle |
KVARTAL AF 4 |
2022 |
Der skal udvikles en prototype for et redskab til kønsbestemte lønforskelle for arbejdsgivere med det formål at give dem data og oplysninger om den kønsbestemte lønforskel og de mulige årsager hertil i deres organisationer og derved støtte beslutningstagning på et velinformeret grundlag og træffe effektive foranstaltninger for at gennemføre princippet om ligeløn og mindske den kønsbestemte lønforskel. |
|||
|
123 |
6.9 mindskelse af den kønsbestemte lønforskel |
Milepæl |
Digitalt redskab til kønsbestemte lønforskelle |
Udrulning af et digitalt redskab til kønsbestemte lønforskelle |
KVARTAL AF 1 |
2024 |
Det digitale redskab for kønsbestemte lønforskelle skal være tilgængeligt for arbejdsgivere med det formål at give dem data og oplysninger om den kønsbestemte lønforskel og de mulige årsager hertil i deres organisationer og derved støtte beslutningstagning på et informeret grundlag og træffe effektive foranstaltninger for at gennemføre princippet om ligeløn og mindske den kønsbestemte lønforskel. |
|||
G.REVISION OG KONTROL
G.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
Formålet med reformen er at fastlægge den retlige ramme for gennemførelsen og overvågningen af genopretnings- og resiliensplanen. Den fastlægger, hvilken rolle de relevante offentlige enheder spiller i gennemførelsen af planen, og hvordan disse organer skal udføre deres opgaver.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2021.
G.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Måleenhed |
Referencescenarie |
Mål |
Kvartalet |
År |
||||||
|
124 |
Overvågning og gennemførelse af planen |
Milepæl |
Ikrafttræden af regeringens forordning om den retlige ramme for gennemførelse og overvågning af Estlands genopretnings- og resiliensplan. |
Ikrafttræden af statslig regulering |
KVARTAL AF 4 |
2021 |
Ikrafttrædelsen af forordningen om den retlige ramme for gennemførelse og overvågning af Estlands genopretnings- og resiliensplan, inden den første betalingsanmodning fremsættes. Forordningen skal som minimum definere de myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af Estlands genopretnings- og resiliensplan, og deres opgaver, herunder de opgaver, der påhviler finansministeriet, sektorministerierne og det statslige fælles servicecenter. |
|||
H.KOMPONENT 8: REPowerEU
REPowerEU-kapitlet omhandler udfordringen med at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Formålet med komponenten er at lette udbredelsen af vedvarende energikilder. at lette dekarboniseringen af udvalgte økonomiske sektorer at øge eldistributionsnettets kapacitet at fremme udbredelsen af bæredygtig biomethan og fremskynde integrationen af vedvarende energikilder.
REPowerEU-kapitlet støtter håndteringen af den landespecifikke henstilling om at reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, herunder gennem yderligere strømlining af tilladelsesprocedurerne og styrkelse af det indenlandske elnet (landespecifik henstilling 4 i 2022).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
Gennemførelsen af foranstaltningen til fremme af udbredelsen af vedvarende energikilder, foranstaltningen til at øge adgangen for vedvarende energi til eldistributionsnettet og den foranstaltning, der øger produktionen og udbredelsen af bæredygtig biomethan, forventes alle at bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. En forøgelse af andelen af vedvarende energikilder har en grænseoverskridende dimension eller en flerlandedimension, navnlig i Østersøområdet og Finland, fordi den bidrager til at sikre energiforsyningen i Unionen som helhed. Mindre afhængighed af importerede fossile brændstoffer vil også skabe europæisk merværdi, da det vil frigøre forsyningen til andre medlemsstater i den nuværende situation med begrænsninger i naturgasforsyningen, og indtil det lykkes andre medlemsstater at mindske deres afhængighed af fossile brændstoffer.
H.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
8.1 Reform: Fremme af udbredelsen af vedvarende energikilder
Formålet med denne reform er at lette udbredelsen af vedvarende energikilder, navnlig vindenergi. Reformen består af:
·Ikrafttrædelsen af de lovgivningsmæssige ændringer for at strømline planlægnings-, godkendelses- og miljøkonsekvensvurderingsprocesserne for vindenergiprojekter.
·Regeringen fastlægger prioriterede områder for vindenergi på grundlag af en teknisk rapport, der identificerer prioriterede udviklingsområder med et samlet skønnet potentiale til at producere 1 000 MW.
·De lokale myndigheder skal modtage støtte til forbedring af de administrative procedurer, herunder tilladelser, i forbindelse med vindenergianlæg.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
8.2. Investeringer: Program med henblik på at øge adgangen til eldistributionsnettet for produktion af vedvarende energi
Formålet med denne investering er at øge eldistributionsnettets kapacitet. Eldistributionsnettets manglende kapacitet begrænser i øjeblikket udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder. Investeringerne skal omfatte arbejder i elnettet med henblik på at øge nettets kapacitet med 160 MW.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
8.3. Investeringer: Øget produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og biomethan
Formålet med denne foranstaltning er at fremme udbredelsen af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi (RED II) og at fremskynde integrationen af vedvarende energikilder. Investeringen skal bestå af delinvesteringer.
Den første delinvestering består i at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige, organisatoriske og finansielle betingelser for at øge produktionen og anvendelsen af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan. Den første delinvestering består af to elementer:
1.Estland bestiller en uafhængig undersøgelse, der identificerer de nødvendige lovgivningsmæssige, organisatoriske og finansielle interventioner, der skal iværksættes og gennemføres for at øge produktionen og anvendelsen af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan. Undersøgelsen skal indeholde en vurdering af de historiske og nuværende forbrugsmængder af naturgas, biogas og biomethan og en køreplan for den fremtidige efterspørgsel med henblik på at vise potentialet i bæredygtig produktion af biogas og bæredygtig biomethan som erstatning for naturgas over tid. Den endelige rapport om undersøgelsen offentliggøres på Miljøministeriets hjemmeside.
2.Regeringen godkender en handlingsplan for produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan. Handlingsplanen skal indeholde en liste over de lovgivningsmæssige ændringer og interventioner, der er nødvendige for at øge produktionen og udbredelsen af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan.
Delinvestering 2 består af opførelse af produktionsanlæg. Støtten fra foranstaltningen skal øge produktionskapaciteten for bæredygtig biomethan med mindst 4 000 000 m³. Indkaldelsen af ansøgninger om tilskud til støtte for udbredelsen af biomethan skal omfatte udvælgelseskriteriet om, at trafikken med lastbiler, der transporterer bioaffald, skal minimeres.
Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
H.2. Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Måleenhed |
Referencescenarie |
Mål |
Kvartalet |
År |
||||||
|
125 |
8.1 fremme af udbredelsen af vedvarende energikilder |
Milepæl |
Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag til støtte for lokale myndigheder |
Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag |
KVARTAL AF 3 |
2023 |
Der offentliggøres en indkaldelse af forslag for at hjælpe lokale myndigheder med at ansætte eksperter eller indkøbe tjenester, der har til formål at forbedre de administrative procedurer, herunder tilladelser, i forbindelse med vindenergianlæg. |
|||
|
126 |
8.1 fremme af udbredelsen af vedvarende energikilder |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringerne af de relevante love om strømlining af godkendelses-, planlægnings- og miljøkonsekvensvurderingsprocesserne |
Ændringernes ikrafttræden |
KVARTAL AF 2 |
2024 |
Lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at strømline godkendelses-, planlægnings- og miljøkonsekvensvurderingsprocesserne for vindenergiprojekter træder i kraft. Disse omfatter ændring af følgende love i det omfang, det er nødvendigt: byggeloven, vandloven, planlægningsloven, loven om vurdering af virkningerne på miljøet og miljøledelsessystemet, miljøafgiftsloven og skovloven. |
|||
|
127 |
8.1 fremme af udbredelsen af vedvarende energikilder |
Milepæl |
Regeringsbeslutning om fastsættelse af prioriterede udviklingsområder for vindenergi |
Regeringsbeslutning vedtaget |
KVARTAL AF 3 |
2024 |
Regeringen vedtager en afgørelse om fastsættelse af prioriterede områder for vindenergi. Regeringen træffer afgørelsen på grundlag af en teknisk rapport, hvori der er udpeget prioriterede udviklingsområder med et samlet skønnet potentiale til at producere 1 000 MW. |
|||
|
128 |
8.1 fremme af udbredelsen af vedvarende energikilder |
Mål |
Støtte til lokale myndigheder |
Antal støttede lokale myndigheder |
0 |
20 |
KVARTAL AF 1 |
2025 |
20 lokale myndigheder skal have modtaget støtte på grundlag af indkaldelsen af forslag til ansættelse af eksperter eller indkøbstjenester eller ved brug af centralt indkøbte tjenester, der har til formål at forbedre de administrative procedurer, herunder tilladelser, i forbindelse med vindenergianlæg. |
|
|
129 |
8.2-programmet med henblik på at øge adgangen for produktion af vedvarende energi til eldistributionsnettet |
Milepæl |
Undertegnelse af samfinansieringsaftalen for eldistributionsnetværker |
Underskrevet aftale |
KVARTAL AF 1 |
2024 |
Undertegnelse af samfinansieringsaftalen for eldistributionsnetværker mellem økonomi- og kommunikationsministeriet og Elering AS med henblik på at øge eldistributionsnettets kapacitet med 160 MW. |
|||
|
130 |
8.2-programmet med henblik på at øge adgangen for produktion af vedvarende energi til eldistributionsnettet |
Mål |
Byggeriet færdiggjort og yderligere 160 MW disponibel kapacitet |
|
MW af den ekstra kapacitet, der er til rådighed |
0 |
160 |
KVARTAL AF 1 |
2026 |
Eldistributionsnetarbejdet skal afsluttes og føre til en forøgelse af eldistributionsnettets kapacitet med 160 MW. |
|
131 |
8.3 øget produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og biomethan |
Milepæl |
Indkaldelse af ansøgninger om tilskud til støtte for udbredelsen af biomethan |
Indkaldelse af ansøgninger offentliggjort |
KVARTAL AF 2 |
2024 |
Offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger om tilskud til støtte for udbredelsen af bæredygtig biomethan i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi (RED II). Indkaldelsen skal blandt udvælgelseskriterierne indeholde de krav, der er fastsat i beskrivelsen af investeringen. |
|||
|
132 |
8.3 øget produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og biomethan |
Milepæl |
Uafhængig undersøgelse af de nødvendige lovgivningsmæssige, organisatoriske og finansielle interventioner |
Offentliggørelse af den endelige undersøgelsesrapport |
KVARTAL AF 4 |
2024 |
Den endelige rapport om den uafhængige undersøgelse, der identificerer de nødvendige lovgivningsmæssige, organisatoriske og finansielle foranstaltninger, der skal iværksættes og gennemføres for at øge produktionen og anvendelsen af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan, offentliggøres på miljøministeriets websted. Rapporten skal indeholde et skøn over potentialet for bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan som erstatning for naturgas over tid på grundlag af en analyse af historiske forbrugsmængder og fremtidig efterspørgsel. |
|||
|
133 |
8.3 øget produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og biomethan |
Milepæl |
Udarbejdelse af en handlingsplan for produktion og anvendelse af biogas og biomethan |
Godkendt plan |
KVARTAL AF 2 |
2025 |
Regeringen godkender handlingsplanen for produktion og anvendelse af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan. Handlingsplanen skal indeholde en liste over de lovgivningsmæssige ændringer og interventioner, der er nødvendige for at øge produktionen og udbredelsen af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan. |
|||
|
134 |
8.3 øget produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og biomethan |
Mål |
Installation af ny kapacitet til produktion af biomethan |
Forøgelse af den installerede produktionskapacitet for bæredygtig biomethan i kubikmeter |
0 |
4 000 000 |
KVARTAL AF 2 |
2026 |
Den installerede kapacitet til produktion af bæredygtig biomethan skal øges med mindst 4 000 000 m³ under støtteordningen. |
|
2.Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger
De anslåede samlede omkostninger til den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet REPowerEU for Estland, beløber sig til 953 330 000 EUR.
De anslåede samlede omkostninger til REPowerEU-kapitlet beløber sig til 90 040 000 EUR. Navnlig anslås de samlede omkostninger til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21c, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2023/435, til 0 EUR, mens omkostningerne til de øvrige foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet beløber sig til 90 040 000 EUR.
AFSNIT 2: FINANSIEL STØTTE
1.Finansielt bidrag
De i artikel 2, stk. 2, omhandlede rater tilrettelægges på følgende måde:
Første foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
|
23 |
2.1. Grøn omstilling af virksomheder |
Milepæl |
Oprettelse af en taskforce for grøn omstilling til gennemførelse og overvågning af den grønne omstilling |
|
28 |
2.3. Programmer for udvikling af grøn teknologi |
Milepæl |
Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal planlægge og oprette udviklingsprogrammet |
|
37 |
2.6. Den Grønne Fond |
Milepæl |
Underskrivelse af en kontraktlig aftale mellem Økonomi- og Kommunikationsministeriet og SmartCap |
|
38 |
2.6. Den Grønne Fond |
Milepæl |
Vedtagelse af dokumentet om investeringspolitik ved SmartCap |
|
44 |
3.1. Oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for datastyring og åbne data |
Milepæl |
Oprettelse af en datastyringsgruppe i det statistiske kontor, Økonomi- og Kommunikationsministeriet og Statens Informationssystemmyndighed |
|
70 |
4.4. Fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien |
Milepæl |
Regeringens beslutning om de investeringer, der er nødvendige for at lempe de forsvarsrelaterede højderestriktioner for vindmølleparker |
|
71 |
4.4. Fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien |
Milepæl |
Vedtagelse af regeringens beslutning om indledning af forberedelsesprocessen for den nationale udviklingsplan for energisektoren, udpegelse af de ansvarlige og frister |
|
74 |
4.5. Program til styrkelse af elnettet for at øge produktionskapaciteten for vedvarende energi og tilpasse sig klimaændringerne (f.eks. beskyttelse mod storme) |
Milepæl |
Undertegnelse af en kontrakt om samfinansiering af netinvestering med transmissionssystemoperatøren |
|
81 |
5.1. Udrulle sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur |
Milepæl |
Regeringens vedtagelse af planen for udvikling af transport og mobilitet 2021-2035 |
|
89 |
5.4. Anlæggelse af Tallinn Old Port sporvognslinje |
Milepæl |
Færdiggørelse af projekteringen af sporvejsbyggeriet |
|
106 |
6.3. Styrkelse af den primære sundhedspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af regeringens dekret om ændring af den estiske sygekasses liste over sundhedsydelser i forbindelse med adgang til specialiseret lægebehandling |
|
107 |
6.3. Styrkelse af den primære sundhedspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af regeringens dekret om ændring af den estiske sygesikringsfonds liste over udgifter og ydelser til alment praktiserende læger |
|
113 |
6.6. Arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden |
Milepæl |
Ikrafttræden af sundheds- og arbejdsministerens dekret om styrkelse af ordningen "My First Job" |
|
124 |
Revision og kontrol |
Milepæl |
Ikrafttræden af regeringens forordning om den retlige ramme for gennemførelse og overvågning af Estlands genopretnings- og resiliensplan. |
|
Afdragsbeløb |
HØJST 142 977 720 EUR |
Anden foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
|
1 |
1.1. Digital omstilling i virksomheder |
Milepæl |
Indkaldelse af forslag med tildelingskriterier og tildelingsbetingelser |
|
11 |
1.4. Reform af færdigheder med henblik på den digitale omstilling af virksomheder |
Milepæl |
Ikrafttræden af afledt ret, der fastsætter betingelserne for støtte til udvikling af digitale færdigheder |
|
16 |
1.5.1. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — landestrategier og regionale strategier |
Milepæl |
Forberedelse af udviklingen af strategier |
|
19 |
1.5.2. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — Innovative erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder |
Milepæl |
Forberedende analyse med henblik på at definere erhvervscentrenes indhold og beliggenhed |
|
21 |
1.5.3. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — Global e-eksporteffektgrupper og virtuelle faser |
Milepæl |
Oprettelse af virkningsgrupper og udvælgelse af destinationer for globale digitale missioner |
|
25 |
2.2. Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling |
Milepæl |
Ikrafttræden af afledt ret, der fastsætter betingelserne for støtte til udvikling af grønne færdigheder |
|
32 |
2.4. Modernisering af forretningsmodeller i fremstillingsvirksomheder |
Milepæl |
Ikrafttrædelsen af det ministerielle dekret om vilkårene og betingelserne for tilskudsberettigelse |
|
34 |
2.5. Udbredelse af ressourceeffektive grønne teknologier |
Milepæl |
Offentliggørelse af indkaldelse af forslag til tilskud |
|
51 |
3.4. #Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem) |
Mål |
Adgang til digitale offentlige tjenester gennem den virtuelle assistentplatform |
|
54 |
3.5. Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur |
Milepæl |
Udvikling af centralt leverede/delte IT-basetjenester |
|
65 |
4.2. Støtte til renovering af lejlighedskomplekser |
Milepæl |
Offentliggørelse af indkaldelser af ansøgninger om tilskud til renovering af beboelsesejendomme |
|
68 |
4.3. Støtte til renovering af små beboelsesejendomme |
Milepæl |
Offentliggjorte indkaldelser af forslag til renoveringstilskud |
|
90 |
5.4. Anlæggelse af Tallinn Old Port sporvognslinje |
Milepæl |
Tildeling af bygge- og anlægskontrakt |
|
114 |
6.6. Arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden |
Milepæl |
Handlingsplan for ungdomsgarantien |
|
117 |
6.8. Langtidspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af lov om social velfærd |
|
Afdragsbeløb |
HØJST 142 977 720 EUR |
Tredje foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
|
7 |
1.3. Udvikling af digitale fragtbreve |
Mål |
udvikling af eFTI-platforme (elektroniske godstransportoplysninger) |
|
24 |
2.1. Grøn omstilling af virksomheder |
Milepæl |
Vedtagelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi i taskforcen for grøn omstilling |
|
41 |
2.7. Skabelse af muligheder for udbredelse af grønne brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi |
Milepæl |
Ikrafttræden af det ministerielle dekret om vilkårene og betingelserne for tildeling af støtte |
|
47 |
3.2. Udvikling af arrangementstjenester og proaktive digitale offentlige tjenester for enkeltpersoner |
Mål |
Lancering af tjenester i forbindelse med personlige arrangementer og/eller proaktive tjenester |
|
49 |
3.3. Udvikling af arrangementstjenester og digital portal for iværksættere |
Mål |
Udrulning af IT-udviklinger, der bidrager til gennemførelsen af forretningshændelsestjenester og -gateway |
|
63 |
4.1. Fremme af energieffektivitet |
Milepæl |
Indgåelse af samarbejdsaftalen om betingelserne for samarbejde mellem SA Kredex/Enterprise Estonia og amtsudviklingscentre |
|
76 |
4.6. Program til fremme af energiproduktionen i industriområder |
Milepæl |
Offentliggørelse af en indkaldelse af forslag til projekter, der fremmer energiproduktionen i industrianlæg |
|
78 |
4.7. Pilotprogram for energilagring |
Milepæl |
Offentliggørelse af en indkaldelse af forslag til et pilotprogram for energilagring |
|
82 |
5.1. Udrulle sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur |
Milepæl |
Vedtagelse af gennemførelsesplanen for grøn bæredygtig offentlig transport under udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035 |
|
92 |
5.5. Kommunernes investeringer i cykel- og gangbaner |
Milepæl |
Indkaldelse af forslag om tilskud |
|
95 |
6.1. En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Milepæl |
Godkendelse af strategirammen for afhjælpning af mangel på sundhedspersonale |
|
96 |
6.1. En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Milepæl |
Ikrafttræden afsundheds- og arbejdsministerens dekret om ændring af godtgørelsesordningen for læger og farmaceuter |
|
99a |
6.2.a opførelse af TERVIKUM |
Milepæl |
Underskrivelse af kontrakten om opførelsen af TERVIKUM |
|
108 |
6.3. Styrkelse af den primære sundhedspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af loven om sundhedsorganisationer |
|
109 |
6.4. Fornyelse af e-sundhedsforvaltningen |
Milepæl |
Godkendelse af rammen for e-sundhedsforvaltning og køreplanen for gennemførelsen heraf |
|
116 |
6.7. Forlængelse af arbejdsløshedsforsikringsydelsernes varighed |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringerne af lov om arbejdsløshedsunderstøttelse og arbejdsløshedsydelser og lov om arbejdsløshedsforsikring |
|
118 |
6.8. Langtidspleje |
Milepæl |
Handlingsplan for en integreret plejemodel |
|
122 |
6.9. Mindskelse af kønsbestemte lønforskelle |
Milepæl |
Digitalt redskab til kønsbestemte lønforskelle |
|
Afdragsbeløb |
HØJST 142 977 720 EUR |
Fjerde foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
|
2 |
1.1. Digital omstilling i virksomheder |
Mål |
Tildeling af tilskud |
|
12 |
1.4. Reform af færdigheder med henblik på den digitale omstilling af virksomheder |
Mål |
Tilmelding til uddannelsesaktiviteter |
|
17 |
1.5.1. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — landestrategier og regionale strategier |
Milepæl |
Indkøb af undersøgelser |
|
29 |
2.3. Programmer for udvikling af grøn teknologi |
Milepæl |
Oprettelse af programmet for udvikling af grøn teknologi |
|
35 |
2.5. Indførelse af ressourceeffektive grønne teknologier |
Mål |
Antal projekter, der er tildelt tilskud efter indkaldelsen af forslag |
|
43a |
2.8 investeringsstøtte til forsyningssikkerhed |
Milepæl |
Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag til tilskud |
|
55 |
3.5. Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur |
Mål |
Offentlige myndigheders udrulning af national privat cloudinfrastruktur |
|
56 |
3.5. Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur |
Milepæl |
Udvidelse af cloudinfrastrukturen til dataambassaden |
|
84a |
5.2.a multifunktionelt arbejdsfartøj |
Milepæl |
Kontrakt indgået om bygning af fartøjet |
|
86a |
5.3.a anlæggelse af "Rail Baltic viaducts" |
Milepæl |
Bygge- og anlægskontrakter vedrørende opførelsen af Rail Baltic viaducts |
|
96a |
6.1 en omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Milepæl |
Ikrafttræden af sundheds- og arbejdsministerens dekret og ændring af loven om sundhedsorganisationer om indførelse af godtgørelsesordningen for sygeplejersker |
|
97 |
6.1. En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Mål |
Adgang til sygeplejerskeuddannelsen |
|
121 |
6.9. Mindskelse af kønsbestemte lønforskelle |
Milepæl |
Regeringens vedtagelse af velfærdsudviklingsplanen 2023-2030 |
|
123 |
6.9. Mindskelse af kønsbestemte lønforskelle |
Milepæl |
Digitalt redskab til kønsbestemte lønforskelle |
|
125 |
8.1 fremme af udbredelsen af vedvarende energikilder |
Milepæl |
Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag til støtte for lokale myndigheder |
|
126 |
8.1 fremme af udbredelsen af vedvarende energikilder |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringerne af de relevante love om strømlining af godkendelses-, planlægnings- og miljøkonsekvensvurderingsprocesserne |
|
129 |
8.2-programmet med henblik på at øge adgangen for produktion af vedvarende energi til eldistributionsnettet |
Milepæl |
Undertegnelse af samfinansieringsaftalen for eldistributionsnet |
|
131 |
8.3 øget produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og biomethan |
Milepæl |
Indkaldelse af ansøgninger om tilskud til støtte for udbredelsen af biomethan |
|
Afdragsbeløb |
HØJST 142 977 720 EUR |
Femte foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
|
4 |
1.2. Udvikling af e-byggeri |
Milepæl |
Vedtagelse af internationale standarder og bedste praksis for anvendelse af digitale teknologier inden for bygge- og anlægsvirksomhed |
|
8 |
1.3. Udvikling af digitale fragtbreve |
Mål |
udvikling af grænseflader til ECMR (elektronisk fragtbrev) |
|
14 |
1.4. Reform af færdigheder med henblik på den digitale omstilling af virksomheder |
Mål |
Antal nye opkvalificerings- og omskolingsmoduler |
|
15 |
1.4. Reform af færdigheder med henblik på den digitale omstilling af virksomheder |
Mål |
Revision af kvalifikationsstandarder for IKT-specialister. |
|
26 |
2.2. Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling |
Mål |
Antal opkvalificerings- og omskolingsmoduler |
|
39 |
2.6. Den Grønne Fond |
Mål |
Omfanget af investeringer i venturekapitalfonde eller egenkapitalinvesteringer i virksomheder |
|
43b |
2.8 investeringsstøtte til forsyningssikkerhed |
Mål |
Antal projekter, der er blevet tildelt efter indkaldelsen af forslag |
|
57 |
3.5. Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur |
Mål |
Migration af kritiske systemer til dataambassadens nationale cloudinfrastruktur |
|
58 |
3.5. Omlægning af grundlæggende digitale tjenester og sikker omstilling til cloudinfrastruktur |
Mål |
Central sikkerhedstest af offentlige myndigheders informationssystemer |
|
59 |
3.6. Om den strategiske analyse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Estland |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringen af loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og af andre lovgivningsmæssige, administrative og kontraktmæssige ændringer, der er nødvendige for centret for strategisk analyse |
|
61 |
3.8. Etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet |
Mål |
Udrulning af bredbåndsnet med meget høj kapacitet til nye anlæg |
|
64 |
4.1. Fremme af energieffektivitet |
Milepæl |
Digitale værktøjer til at lette adgangen til oplysninger om renovering, herunder visualisering af resultaterne af renoveringen og skøn over renoveringsomkostningerne, er blevet operationelle |
|
66 |
4.2. Støtte til renovering af lejlighedskomplekser |
Mål |
Boliger med forbedret energimæssig ydeevne |
|
69 |
4.3. Støtte til renovering af små beboelsesejendomme |
Mål |
Boliger med forbedret energimæssig ydeevne |
|
72 |
4.4. Fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien |
Milepæl |
Ikrafttræden af den relevante primære og/eller afledte ret og offentliggørelse af vejledende materiale for at mindske hindringerne for installation af anlæg til produktion af vedvarende energi og energilagringsanlæg |
|
80a |
4.8 fremme af udviklingen af havvindmølleparker |
Milepæl |
Kontrahenter til radar- og passive radarsystemer/sensorer, der er udvalgt, og kontrakter underskrevet |
|
94 |
6.1. En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Milepæl |
Ikrafttræden af regeringens bekendtgørelse om køreplanen for udvikling af hospitalsnettet |
|
119 |
6.8. Langtidspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af dekretet fra ministeren for social beskyttelse |
|
120 |
6.8. Langtidspleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af de lovgivningsmæssige ændringer af støttesystemet for børn med store plejebehov |
|
127 |
8.1 fremme af udbredelsen af vedvarende energikilder |
Milepæl |
Regeringsbeslutning om fastsættelse af prioriterede udviklingsområder for vindenergi |
|
128 |
8.1 fremme af udbredelsen af vedvarende energikilder |
Mål |
Støtte til lokale myndigheder |
|
132 |
8.3 øget produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og biomethan |
Milepæl |
Uafhængig undersøgelse af de nødvendige lovgivningsmæssige, organisatoriske og finansielle interventioner |
|
Afdragsbeløb |
HØJST 142 977 720 EUR |
Sjette foranstaltning (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
|
3 |
1.1. Digital omstilling i virksomheder |
Mål |
Tildeling af tilskud |
|
5 |
1.2. Udvikling af e-byggeri |
Milepæl |
Tilgængeligheden af offentlige tjenester på e-byggeplatformen |
|
6 |
1.2. Udvikling af e-byggeri |
Mål |
Afslutning af udviklings- og prototypeprojekter |
|
9 |
1.3. Udvikling af digitale fragtbreve |
Mål |
Samlet antal afsluttede projekter |
|
33 |
2.4. Modernisering af forretningsmodeller i fremstillingsvirksomheder |
Mål |
Antal støttede projekter |
|
42 |
2.7 skabe muligheder for udbredelse af grønne brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi |
Milepæl |
Teknologier og udstyr til produktion af grøn brint |
|
45 |
3.1. Oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for datastyring og åbne data |
Mål |
Afslutning af projekter til forbedring af datakvaliteten |
|
46 |
3.1. Oprettelse og udvikling af et ekspertisecenter for datastyring og åbne data |
Mål |
Offentliggørelse af datasæt på den nationale portal for åbne data |
|
48 |
3.2. Udvikling af arrangementstjenester og proaktive digitale offentlige tjenester for enkeltpersoner |
Mål |
Lancering af personlige arrangementer og proaktive tjenester |
|
50 |
3.3. Udvikling af arrangementstjenester og digital portal for iværksættere |
Mål |
Udrulning af IT-udviklinger, der bidrager til gennemførelsen af forretningshændelsestjenester og -gateway |
|
52 |
3.4. #Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem) |
Mål |
Indførelse af den virtuelle assistent Bürokratt i digitale offentlige tjenester |
|
53 |
3.4. #Bürokratt-programmet (national virtuel assistentplatform og økosystem) |
Mål |
Adgang til digitale offentlige tjenester gennem den virtuelle assistentplatform |
|
62 |
3.8. Etablering af bredbåndsnet med meget høj kapacitet |
Mål |
Udrulning af bredbåndsnet med meget høj kapacitet til nye anlæg |
|
73 |
4.4. Fremme af den grønne omstilling i energiøkonomien |
Milepæl |
Regeringens vedtagelse af den nationale udviklingsplan for energisektoren |
|
91 |
5.4 anlæg af Tallinn Old Port sporvognslinje |
Mål |
Ny sporvognslinje i drift |
|
93 |
5.5. Kommunernes investeringer i cykel- og gangbaner |
Mål |
Cykel- og gangbaneinfrastruktur færdiggjort |
|
100a |
6.2.a opførelse af TERVIKUM |
Milepæl |
TERVIKUM konstrueret |
|
115 |
6.6. Arbejdsmarkedsforanstaltninger til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden |
Mål |
Antal unge, der deltager i ordningen "Mit første job" |
|
133 |
8.3 øget produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og biomethan |
Milepæl |
Udarbejdelse af en handlingsplan for produktion og anvendelse af biogas og biomethan |
|
Afdragsbeløb |
HØJST 142 977 720 EUR |
Syvende støtte (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/delmål |
Navn |
|
10 |
1.3. Udvikling af digitale fragtbreve |
Milepæl |
Efterfølgende evaluering af udviklingen og udbredelsen af digitale fragtbreve |
|
13 |
1.4. Reform af færdigheder med henblik på den digitale omstilling af virksomheder |
Mål |
Afslutning af uddannelsesaktiviteter |
|
18 |
1.5.1. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — landestrategier og regionale strategier |
Mål |
Antal landes og regionale eksportstrategier |
|
20 |
1.5.2. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — Innovative erhvervscentre på vigtige eksportmarkeder |
Mål |
Antal åbnede erhvervscentre |
|
22 |
1.5.3. Støtte til virksomheders konkurrenceevne på udenlandske markeder — Global e-eksporteffektgrupper og virtuelle faser |
Mål |
Antal tjenesterejser gennemført af de globale virkningsgrupper og antal større begivenheder, hvor Estland var repræsenteret i "virtuelle faser" |
|
27 |
2.2. Grønne færdigheder til støtte for virksomhedernes grønne omstilling |
Mål |
Personer, der deltager i opkvalificerings- og omskolingsprogrammer |
|
30 |
2.3. Programmer for udvikling af grøn teknologi |
Mål |
Antal klynger, der har modtaget støtte gennem programmet for udvikling af grøn teknologi |
|
31 |
2.3. Programmer for udvikling af grøn teknologi |
Mål |
Antal nystartede virksomheder, der har modtaget støtte gennem programmet for udvikling af grøn teknologi, og som har modtaget private investeringer |
|
36 |
2.5. Udbredelse af ressourceeffektive grønne teknologier |
Mål |
Antal afsluttede projekter |
|
40 |
2.6. Den Grønne Fond |
Mål |
Omfanget af investeringer i venturekapitalfonde eller egenkapitalinvesteringer i virksomheder |
|
43 |
2.7. Skabelse af muligheder for udbredelse af grønne brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi |
Mål |
Tilskud til grønne brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi, og som repræsenterer mindst 49.49 mio. EUR |
|
43c |
2.8 investeringsstøtte til forsyningssikkerhed |
Mål |
Antal afsluttede projekter |
|
60 |
3.7. Informationssystem til strategisk realtidsanalyse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme |
Milepæl |
Udvikling af det nye IKT-analysesystem i realtid for centret for strategisk analyse og levering til den finansielle efterretningsenhed |
|
67 |
4.2. Støtte til renovering af lejlighedskomplekser |
Mål |
Anslået årlig reduktion af drivhusgasemissioner |
|
69a |
4.3 støtte til renovering af små beboelsesejendomme |
Mål |
Boliger med forbedret energimæssig ydeevne |
|
75 |
4.5. Program til styrkelse af elnettet for at øge produktionskapaciteten for vedvarende energi og tilpasse sig klimaændringerne (f.eks. beskyttelse mod storme) |
Mål |
Yderligere netkapacitet skabt via investeringer i transmissionsnettet |
|
77 |
4.6. Program til fremme af energiproduktionen i industriområder |
Mål |
Yderligere tilslutningskapacitet til elproduktion fra vedvarende energikilder i eller i nærheden af industrianlæg, der er tilsluttet nettet |
|
79 |
4.7. Pilotprogram for energilagring |
Mål |
Yderligere varmelagringskapacitet som følge af investeringsstøtte |
|
80 |
4.7. Pilotprogram for energilagring |
Mål |
Yderligere kapacitet til oplagring af elektricitet som følge af investeringsstøtte |
|
80b |
4.8 fremme af udviklingen af havvindmølleparker |
Milepæl |
Radarsystemer og passive radarsensorer bliver operationelle |
|
80c |
4.8 fremme af udviklingen af havvindmølleparker |
Milepæl |
Ophævelse af højderestriktionen for havvindmøller i Rigabugten og de estiske øer Hiiumaa, Saaremaa, Vormsi |
|
83 |
5.1. Udrulle sikker, grøn, konkurrencedygtig, behovsbaseret og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur |
Milepæl |
Gennemførelse af udviklingsplanen for transport og mobilitet 2021-2035 |
|
85a |
5.2.a multifunktionelt arbejdsfartøj |
Milepæl |
Leveret fartøj |
|
87a |
5.3.a anlæggelse af "Rail Baltic viaducts" |
Mål |
Viadukter afsluttet |
|
98 |
6.1. En omfattende ændring i tilrettelæggelsen af sundhedsplejen i Estland |
Milepæl |
Ikrafttræden af ministeriel bekendtgørelse om ændring af aftalen mellem socialministeriet og universitetet i Tartu om manglen på læger inden for visse specialer |
|
130 |
8.2-programmet med henblik på at øge adgangen for produktion af vedvarende energi til eldistributionsnettet |
Mål |
Byggeriet færdiggjort og yderligere 160 MW disponibel kapacitet |
|
134 |
8.3 øget produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og biomethan |
Mål |
Installation af ny kapacitet til produktion af biomethan |
|
Afdragsbeløb |
HØJST 95 318 480 EUR |
AFSNIT 3: YDERLIGERE ORDNINGER
1.Ordninger for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen
Overvågningen og gennemførelsen af Estlands genopretnings- og resiliensplan finder sted i overensstemmelse med følgende ordninger:
Finansministeriet skal som det ledende ministerium og det statslige fælles servicecenter sikre den overordnede koordinering, overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. Det statslige fælles servicecenter varetager forvaltningsmyndighedens funktioner. Finansministeriets afdeling for statsbudget udfører i samarbejde med statens fælles servicecenter overvågnings- og evalueringsopgaverne.
Sektorministerierne og -organerne varetager de opgaver, de har fået tildelt i forbindelse med planens gennemførelse. Deres tjenestegrene skal også støtte overvågningen af fremskridtene med de projekter, der hører under deres kompetence, og opretholde et tæt samarbejde med det statslige fælles servicecenter og finansministeriet. Med henblik herpå anvendes det eksisterende operationelle system for strukturfondene (SFOS) til at registrere alle data vedrørende planens gennemførelse og overvågning.
Finansministeriets afdeling for finanskontrol, revisionsmyndigheden, foretager regelmæssige revisioner af de indførte forvaltnings- og kontrolsystemer. Den udarbejder også en oversigt over de revisioner, der er foretaget i forbindelse med betalingsanmodninger. Revisionsmyndigheden er også vært for koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig.
Alle nationale og eksterne kilder opføres på budgettet i sektorspecifikke programmer, der muliggør en gennemsigtig overvågning af sektorfinansieringen og gør det muligt at identificere risici og forebygge dobbeltfinansiering.
2.Ordninger med henblik på at give Kommissionen fuld adgang til de underliggende data
Det statslige fælles servicecenter har som forvaltningsmyndighed ansvaret for at indgive betalingsanmodninger til Europa-Kommissionen og for at udarbejde den forvaltningserklæring, hvorved det attesterer, at midlerne er blevet anvendt til det tilsigtede formål, at oplysningerne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at kontrolsystemet giver den nødvendige sikkerhed. Desuden skal overvågning og evaluering også varetages af finansministeriet i samarbejde med det statslige fælles servicecenter.
Data vedrørende gennemførelsen og overvågningen af planen lagres i det eksisterende integrerede informationssystem, strukturfondenes operativsystem (SFOS). SFOS er tilpasset kravene i forordning (EU) 2021/241 om dataindsamling, statusrapporter og betalingsanmodninger, herunder indsamling af indikatorer og andre oplysninger, der er nødvendige for at påvise og rapportere om opfyldelsen af delmål og mål. SFOS skal anvendes af alle aktører, der er involveret i gennemførelsen af planen. Oplysningerne i SFOS ajourføres løbende om planens fremskridt og resultater, herunder konstaterede mangler og alle korrigerende foranstaltninger, der er truffet.
I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal Estland, når de relevante aftalte milepæle og mål i afsnit 2.1 i dette bilag er afsluttet, forelægge Kommissionen en behørigt begrundet anmodning om betaling af det finansielle bidrag. Estland sikrer, at Kommissionen efter anmodning har fuld adgang til de underliggende relevante data, der understøtter den behørige begrundelse for betalingsanmodningen, både med henblik på vurderingen af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og med henblik på revision og kontrol.