EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.3.2023

COM(2023) 177 final

2023/0089(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2009/102/EF og (EU) 2017/1132 for så vidt angår yderligere udvidelse og opgradering af anvendelsen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2023) 377 final} - {SWD(2023) 177 final} - {SWD(2023) 178 final} - {SWD(2023) 179 final}

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Virksomhederne er kernen i det indre marked. Takket være deres forretningsaktiviteter og investeringer, herunder på tværs af grænserne, spiller de en ledende rolle med hensyn til at bidrage til EU's økonomiske velstand, konkurrenceevnen og med hensyn til at gennemføre EU's dobbelte omstilling til en bæredygtig og digital økonomi. Med henblik herpå har virksomhederne behov for en forudsigelig retlig ramme, der fremmer vækst og er tilpasset de nye økonomiske og sociale udfordringer i en stadig mere digital verden. Mens virksomheder etableres i henhold til national ret, fastsætter EU's selskabsret en retlig ramme, der øger retssikkerheden i hele det indre marked og forudsigeligheden for dem. Denne selskabsretlige ramme, som omfatter selskabsregistrenes roller og ansvarsområder, skal holde sig ajour med nye udviklinger og udfordringer. Det er med dette mål for øje, at Kommissionen fremsætter dette forslag.

I overensstemmelse med EU's digitaliseringsmål, der navnlig er fastsat i Kommissionens meddelelse om Det digitale kompas 2030: den europæiske kurs i det digitale årti 1 har dette forslag til formål at håndtere den udvikling inden for digitalisering og teknologi, der i væsentlig grad har ændret, hvordan selskabsregistre fungerer, og hvordan selskabsregistre, selskaber og offentlige myndigheder interagerer med hinanden om selskabsretlige spørgsmål. Covid-19-pandemien har tydeligt vist, at digitale værktøjer spiller en central rolle med hensyn til at sikre kontinuiteten i virksomhedernes interaktioner med selskabsregistre og myndigheder. Dette forslag har også til formål at indføre selskabsretlige foranstaltninger for at fjerne de hindringer for grænseoverskridende ekspansion, som små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i øjeblikket står over for i det indre marked, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelser om Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020 2 og En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa 3 . 

Dette forslag vil medvirke til at skabe et mere integreret og digitaliseret indre marked og anslås at resultere i en reduktion af den administrative byrde for virksomhederne på ca. 437 mio. EUR om året. Det vil også så vidt muligt begrænse nye byrder ved at bygge på nationale selskabsregistre og deres sammenkobling gennem registersammenkoblingssystemet (BRIS) 4 , samtidig med at der tages hensyn til forskellige nationale systemer og retlige traditioner.

Forslaget har navnlig til formål at øge gennemsigtigheden for virksomheder i det indre marked ved hjælp af digitale værktøjer såsom BRIS, forbedre pålideligheden af selskabsoplysninger og skabe tillid mellem medlemsstaternes registre og myndigheder, herunder ved at skabe flere forbundne offentlige myndigheder. Det har også til formål at afskaffe og reducere formaliteterne i forbindelse med anvendelsen af selskabsoplysninger i grænseoverskridende situationer og gøre oprettelsen af datterselskaber og filialer i andre medlemsstater mindre tidskrævende og mere omkostningseffektiv, bl.a. ved at anvende engangsprincippet (hvorved selskaberne ikke vil blive bedt om at indsende de samme oplysninger til selskabsregistrene mere end én gang). På denne måde sigter den på at mindske den samlede administrative byrde for virksomheder og andre interessenter i grænseoverskridende situationer og gøre det lettere for SMV'er at udvide i hele EU.

For at gøre det indre markeds funktion mere gnidningsløs er det vigtigt at sikre, at adgangen til og anvendelsen af selskabsoplysninger på tværs af grænserne er let og uden administrative byrder, hvilket understøtter den økonomiske aktivitet og skaber et sikrere og mere gunstigt økonomisk miljø for virksomheder, forbrugere og andre interessenter (investorer, kreditorer, arbejdstagere). Sådanne betingelser er til gengæld afgørende for at lette virksomhedernes drift, navnlig SMV'ernes, og hjælpe dem med at finde måder, hvorpå de kan udforske og udvide til andre EU-markeder og dermed bidrage til økonomisk vækst.

Selv om der i en stadig mere digitaliseret verden er større krav om gennemsigtighed fra investorer, kreditorer, forbrugere og virksomhederne selv, bliver adgangen til selskabsoplysninger fra selskabsregistre i grænseoverskridende situationer stadig besværliggjort af hindringer. De selskabsoplysninger, som interessenterne har brug for, er endnu ikke tilstrækkeligt tilgængelige i de nationale selskabsregistre og/eller på tværs af grænserne gennem BRIS, og interessenterne støder på vanskeligheder, når de søger efter dem. EU's selskabsret indeholder allerede harmoniserede oplysningskrav om selskaber med begrænset ansvar, men nogle vigtige data (f.eks. om selskabers hovedkontor og hovedvirksomhed eller virksomhedskoncerner) er stadig ikke tilgængelige på EU-plan og kun sjældent i medlemsstaternes registre. Der findes heller ingen oplysninger på EU-plan om andre enheder, f.eks. interessentskaber, som spiller en vigtig rolle i mange medlemsstaters økonomier.

Kravet om gennemsigtighed betyder også, at selskabsoplysninger skal være pålidelige. Interessenter, myndigheder og offentligheden skal kunne stole på, at oplysningerne om virksomheder er korrekte, ajourførte og pålidelige, så de kan anvende dem til erhvervsmæssige formål, administrative procedurer eller retssager. EU's selskabsret omfatter kun delvise minimumsstandarder for forudgående kontrol. Alle medlemsstater foretager i et vist omfang forudgående kontrol af selskabsdokumenter og -oplysninger, men de nationale procedurer er forskellige. Dette fører ofte til utilstrækkelig tillid til de registrerede selskabsoplysninger fra andre medlemsstater.

Den direkte anvendelse af selskabsoplysninger besværliggøres også ofte eller er ikke mulig i grænseoverskridende situationer på grund af hyppige administrative hindringer. Disse skaber byrder for virksomhederne og kan endda have en afskrækkende virkning, navnlig for SMV'er. F.eks. kan selskaber, når de opretter et datterselskab eller en filial i en anden medlemsstat, endnu ikke påberåbe sig engangsprincippet og skal genindsende deres egne data, som findes i deres nationale selskabsregistre, til andre medlemsstaters registre. De har ofte brug for at få disse dokumenter legaliseret (apostille). Virksomheder står også ofte over for lignende vanskeligheder, når de ønsker at anvende deres oplysninger fra det nationale selskabsregister, f.eks. i forbindelse med kontakt med kompetente myndigheder eller retssager i en anden medlemsstat. Desuden varierer udskrifterne fra selskabsregistrene, som ofte anvendes af selskaber og juridiske aktører til at bekræfte oplysninger og identificere selskaber til mange forskellige formål, og de kan ikke anvendes i grænseoverskridende situationer uden besværlige og bekostelige formaliteter.

De overordnede mål med dette forslag er at øge gennemsigtigheden og tilliden til erhvervsklimaet, opnå mere digitaliserede og forbundne grænseoverskridende offentlige tjenester for virksomheder og lettere grænseoverskridende udvidelse for SMV'er, hvilket igen kan føre til et mere integreret og digitaliseret indre marked.

For at opnå dette vil forslaget:

·øge mængden af selskabsoplysninger, der er tilgængelig i selskabsregistre og/eller BRIS, og forbedre pålideligheden heraf

·muliggøre direkte anvendelse af selskabsoplysninger, der er tilgængelige i selskabsregistre, i forbindelse med oprettelse af grænseoverskridende filialer og datterselskaber og i forbindelse med andre grænseoverskridende aktiviteter og situationer.

Dette forslag indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2023 som en af nøgletiltagene under Kommissionens overordnede ambition om "Et Europa klar til den digitale tidsalder" 5 .

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foreslåede foranstaltninger vil bidrage direkte til de digitaliseringsmål, der er fastsat i meddelelsen om Det digitale kompas 2030 7 , navnlig med hensyn til at nærme sig målet om, at 100 % af de centrale offentlige tjenester skal være tilgængelige online for europæiske borgere og virksomheder senest i 2030 og skabe forbundne offentlige forvaltninger, herunder gennem anvendelse af engangsprincippet. Forslaget vil også være i overensstemmelse med tilgangen i meddelelsen Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union 8 , som understregede betydningen af digitale værktøjer for virksomhederne til at få adgang til oplysninger, interagere med myndigheder og have adgang til domstolsprøvelse.

De foreslåede foranstaltninger har til formål at lette SMV'ers udvidelse på tværs af grænserne, navnlig ved at afskaffe eller reducere de formaliteter, der kræves for at anvende selskabsoplysninger i grænseoverskridende situationer og ved oprettelse af datterselskaber og filialer i andre medlemsstater. De er også et direkte svar på meddelelserne om Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020 9 og En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa 10 . I SMV-strategien blev det navnlig nævnt, at Kommissionen vil iværksætte høringer og vurdere behovet for yderligere selskabsretlige foranstaltninger for at lette SMV'ers grænseoverskridende udvidelse og opskalering.

Overordnet set vil forslaget være relevant som reaktion på opfordringen fra Det Europæiske Råd i dets konklusioner af 24.-25. marts 2022 om fuldførelse af det indre marked, navnlig på det digitale område og for tjenesteydelser, og nøje overvågning og forebyggelse af flaskehalse samt fjernelse af de resterende uberettigede hindringer og administrative byrder og undgåelse af nye 11 .

Forslaget vil også, navnlig gennem foranstaltninger til at forbedre den forudgående kontrol af selskabsoplysninger og øge gennemsigtigheden, bidrage til bekæmpelsen af misbrug af selskabsretlige strukturer og til en effektiv indførelse af EU-sanktioner over for sådanne virksomheder.

Forslaget supplerer og hænger sammen med andre igangværende initiativer, der er relevante for digitalisering. Der er f.eks. en tæt forbindelse til eIDAS-forordningen 12 og forslaget fra 2021 om at ændre nævnte forordning for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet 13 . Digitaliseringsdirektivet fra 2019 omfattede allerede brugen af elektronisk identifikation og tillidstjenester gennem eIDAS-forordningen om elektronisk identifikation i selskabsretlige procedurer. Det nuværende forslag bygger endvidere på brugen af tillidstjenester (f.eks. for at sikre, at det foreslåede EU-selskabscertifikat og den digitale EU-fuldmagt er tilstrækkeligt certificeret til, at de kan anvendes pålideligt i grænseoverskridende situationer) og vil blive tilpasset de nye digitale midler, f.eks. den europæiske digitale ID-tegnebog, der blev indført som led i den igangværende revision af eIDAS-rammen.

Forslaget supplerer også andre EU-regler og -initiativer, der har til formål at øge gennemsigtigheden i virksomhederne. Dette omfatter direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge 14 , som fokuserer på oplysninger om reelt ejerskab, og forordningen om insolvensbehandling 15 , som omfatter oplysninger om insolvente enheder, der er tilgængelige i insolvensregistre. Forslaget har navnlig til formål at forbinde BRIS med systemet for sammenkobling af registre over reelt ejerskab (BORIS) 16 og systemet for sammenkobling af insolvensregistre (IRI) 17 uden at ændre eller omgå reglerne og begrænsningerne for adgangen til de oplysninger, der er tilgængelige i disse sammenkoblede registre. Dette forslag er relevant for de seneste skatteinitiativer, f.eks. forslaget om at forhindre misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål 18 , da større gennemsigtighed og mere pålidelige selskabsoplysninger vil lette skattemyndighedernes arbejde som led i disse andre initiativer.

Forslaget supplerer også andre EU-initiativer, der har til formål at lette grænseoverskridende oplysninger og procedurer, såsom forordningen om den fælles digitale portal (SDG-forordningen) 19 og forslaget om et fælles europæisk adgangspunkt 20 . Mens dette forslag fastsætter selskabsretlige procedurer og specifikke regler vedrørende selskabsoplysninger, der er tilgængelige i selskabsregistre og/eller gennem BRIS, og giver mulighed for direkte anvendelse heraf på tværs af grænserne, fastsætter SDG-forordningen generelle regler for onlinelevering af oplysninger, procedurer og bistandstjenester, der er relevante for det indre markeds funktion. Det udelukker udtrykkeligt procedurer vedrørende den første registrering af en erhvervsaktivitet i selskabsregistret og procedurer vedrørende stiftelse eller efterfølgende indberetninger fra selskaber som omhandlet i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fra sit anvendelsesområde, da sådanne procedurer kræver en omfattende tilgang, der har til formål at fremme digitale løsninger i hele et selskabs livscyklus 21 . For at sikre synergier med den fælles digitale portal vil medlemsstaterne imidlertid gøre de oplysninger om onlineprocedurer, der er fastsat i dette forslag, tilgængelige på webstederne ved hjælp af den fælles digitale portal 22 . Det fælles europæiske adgangspunkt, som primært fokuserer på enheds- og produktrelaterede oplysninger om finansielle markeder til investorer, og som har til formål at opfylde markedsbehovene, vil være rettet mod forskellige tilsigtede brugere, der får adgang til og anvender andre oplysninger på en anden måde end BRIS, som dette forslag er baseret på.

Dette forslag fokuserer på de behov, som direkte brugere såsom virksomheder, andre interessenter og offentlige myndigheder har for at få adgang til og anvende pålidelige og ajourførte officielle selskabsoplysninger i grænseoverskridende sammenhænge på grundlag af retlige forpligtelser fra selskabsregistre. Den omfatter derfor ikke videreanvendelse af selskabsoplysninger fra selskabsregistre til kommercielle og ikkekommercielle formål, som er reguleret af direktivet om åbne data 23 . Forslaget omfatter heller ikke forpligtelsen til at oprette selskabsregistre som statistiske selskabsregistre, som er reguleret ved forordningen om europæisk erhvervsstatistik 24 .

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Artikel 50 i TEUF sammenholdes med artikel 114, stk. 1, i TEUF, som giver mulighed for at vedtage foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion. Dette forslag har også til formål at afhjælpe fragmenteringen af de nationale lovgivningsmæssige tilgange til grænseoverskridende anvendelse og accept af selskabsoplysninger i selskabsregistre samt notar- eller forvaltningsakter i forbindelse med procedurer i henhold til det kodificerede direktiv om selskabsret. Ved at indføre ensartet kontrol af selskabsoplysninger, før de indføres i selskabsregistre, for at forbedre deres pålidelighed, ved at fjerne administrative hindringer for anvendelsen af sådanne oplysninger i grænseoverskridende situationer, herunder administrative eller retslige procedurer, og ved at indføre et harmoniseret EU-selskabscertifikat vil dette forslag bidrage til det indre markeds funktion som fastsat i artikel 114 i TEUF.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence) 

Det overordnede mål med dette lovgivningsforslag er at sikre et velfungerende indre marked i EU ved at lette grænseoverskridende adgang til og anvendelse af selskabsoplysninger i grænseoverskridende situationer. Der er en stor merværdi ved at handle på EU-plan, fordi de problemer, som dette forslag tackler, ikke er begrænset til en enkelt medlemsstats område, men er af grænseoverskridende karakter, navnlig på grund af forskelle i de nationale lovgivninger. Medlemsstaterne er ikke i stand til i tilstrækkelig grad at løse disse problemer alene.

For at øge omfanget af tilgængelige selskabsoplysninger på EU-plan gennem BRIS er der behov for en koordineret indsats for at sikre, at alle medlemsstater har dataene i deres selskabsregistre, og at dataene er tilgængelige i et sammenligneligt og flersproget format centralt på EU-plan gennem registersammenkoblingssystemet. Dette system findes allerede og er operationelt på EU-plan. På samme måde er der behov for en koordineret indsats for at sikre, at der foretages fælles kontrol af selskabsoplysninger, inden de indføres i nationale selskabsregistre, for at forbedre deres pålidelighed og gøre det lettere at anvende dem i grænseoverskridende situationer. For at muliggøre grænseoverskridende anvendelse af selskabsoplysninger, herunder anvendelsen af engangsprincippet, er det desuden nødvendigt at fjerne hindringer i grænseoverskridende situationer. På samme måde kan merværdien ved at kæde registersammenkoblingssystemerne på EU-plan sammen også kun opnås gennem en EU-indsats.

•Proportionalitetsprincippet

De foranstaltninger, der indføres med dette forslag, står i et rimeligt forhold til dets mål om at øge mængden og pålideligheden af de selskabsdata, der er tilgængelige i selskabsregistre og/eller gennem BRIS, og gøre det muligt at anvende dem direkte i grænseoverskridende situationer. De foreslåede bestemmelser er også målrettede, da de fokuserer på direkte brugeres (f.eks. virksomheders, tredjemands og offentlige myndigheders) behov for at anvende pålidelige og ajourførte officielle selskabsoplysninger fra selskabsregistre i grænseoverskridende sammenhænge (se afsnit 1.3 i konsekvensanalysen). Forslaget fokuserer på grænseoverskridende aspekter og indfører løsninger, som medlemsstaterne ikke kan opnå alene. Harmoniseringselementerne er begrænset til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt for at nå de krævede mål, samtidig med at de nationale retstraditioner respekteres, herunder selskabsretlige procedurer med medvirken af en notar, og medlemsstaterne får så vidt muligt fleksibilitet til at opfylde kravene i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og systemer. Desuden indfører forslaget ikke nye systemer, men bygger på anvendelsen af det eksisterende og operationelle registersammenkoblingssystem samt på eIDAS-forordningen 26 og forslaget fra 2021 om at ændre nævnte forordning for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet 27 .

Pakken af foretrukne foranstaltninger kan bedst opfylde målene, fordi den vil gøre de fleste oplysninger tilgængelige på tværs af grænserne og forbinde BRIS med to andre EU-systemer for registersammenkobling. Dette vil i høj grad øge gennemsigtigheden for EU-virksomheder på det indre marked. Det vil også medføre betydelige fordele i form af øget retssikkerhed, da det vil give mulighed for forudgående kontrol og også indføre yderligere fælles procedurekrav for at holde selskabsoplysninger ajour. Desuden vil det have den stærkeste positive virkning med hensyn til at muliggøre direkte anvendelse af selskabsoplysninger i grænseoverskridende situationer, da det ikke blot vil anvende engangsprincippet på oprettelse af grænseoverskridende datterselskaber og filialer, men også indføre EU-selskabscertifikatet og afskaffe formaliteter som apostillen (se afsnit 7.2 i konsekvensanalysen).

Pakken går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå de valgte foranstaltninger. Den multikriterieanalyse, der blev foretaget for alle løsningsmodellerne, og som tog hensyn til deres effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng og proportionalitet, viste, at alle løsningsmodeller havde en positiv nettofordel, og at de foretrukne foranstaltninger fik den højeste placering i analysen (se afsnit 6.5 i konsekvensanalysen og bilag 4 om metode).

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet vil det planlagte initiativ ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål, ved at fokusere på specifikke grænseoverskridende spørgsmål (dvs. brugernes behov for at få adgang til og anvende grænseoverskridende officielle selskabsoplysninger fra selskabsregistre). Dette kunne ikke opnås af medlemsstaterne alene.

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interessenter

Kommissionen indsamlede feedback om den indledende konsekvensanalyse i sommeren 2021, hvor forskellige interessenter (herunder offentlige myndigheder (virksomhedsregistre), erhvervssammenslutninger, virksomheder, borgere og retsvæsenets aktører) gav feedback. Den offentlige høring om opgradering af digital selskabsret fandt sted fra den 21. december 2021 til den 8. april 2022 28 . Kommissionen modtog 83 svar fra erhvervssammenslutninger, EU-borgere, offentlige myndigheder, virksomheder, retsvæsenets aktører og notarer, akademiske institutioner/forskningsinstitutioner, ikkestatslige organisationer samt fagforeninger. Den specifikke høring af SMV'er gennem et "SMV-panel" 29 fandt sted mellem den 2. maj og den 10. juni 2022. 158 interessenter svarede, og størstedelen af svarene blev indsendt af SMV'er med selskabsformen selskab med begrænset ansvar. Desuden blev der afholdt målrettede e-undersøgelser (med virksomhedsregistre, offentlige myndigheder, praktiserende jurister, erhvervs- og finansorganisationer og individuelle virksomheder) og to virtuelle workshopper med virksomheder og med selskabsregistre som led i en undersøgelse af eksterne kontrahenter 30 , som blev gennemført for Kommissionen i forbindelse med dette initiativ.

I forbindelse med disse høringsaktiviteter bekræftede et stort flertal af interessenterne, herunder SMV'er, at de stødte på vanskeligheder, når de søgte oplysninger om virksomheder. Dette omfattede, at oplysninger om selskaber i forskellige medlemsstater ikke var sammenlignelige, at det ikke var muligt at finde relevante selskabsoplysninger på EU-plan, men kun i de nationale selskabsregistre, samt sproglige vanskeligheder. Alle hørte interessentgrupper (virksomheder, myndigheder, erhvervsorganisationer, virksomhedsregistre, fagforeninger, retsvæsenets aktører, borgere) gav udtryk for deres støtte til at gøre mere harmoniserede selskabsoplysninger tilgængelige på EU-plan, mens erhvervssammenslutninger understregede, at virksomhederne ikke bør pålægges yderligere omkostninger. Et flertal af interessenterne (navnlig myndigheder, selskabsregistre og retsvæsenets aktører) mente også, at det ville være nyttigt at forbinde BRIS med EU's sammenkoblinger af registre over reelt ejerskab og insolvensregistre.

I høringsaktiviteterne fremhævede mange interessenter betydningen af pålidelige selskabsoplysninger. Betydningen af passende kontrol for at sikre pålideligheden af selskabsoplysninger i selskabsregistre blev navnlig understreget af retsvæsenets aktører, herunder notarer. Høringsaktiviteterne bekræftede også, at virksomheder, herunder SMV'er, møder vanskeligheder, når de anvender de oplysninger, der allerede findes i deres nationale selskabsregister, når de handler med kompetente myndigheder eller i retssager, eller når de opretter datterselskaber eller filialer i en anden medlemsstat, navnlig på grund af behovet for at levere en certificeret oversættelse af selskabsdokumenter og få selskabsdokumenter legaliseret (apostille). Interessenterne udtrykte generelt støtte til de planlagte foranstaltninger til fremme af grænseoverskridende anvendelse af selskabsoplysninger. Mange respondenter, navnlig SMV'er, mente f.eks., at det ville reducere de administrative omkostninger, hvis der ikke var behov for at genindsende oplysninger, når der oprettes datterselskaber/filialer i en anden medlemsstat, eller at have et fælles registerudskrift. Høringer med praktiserende advokater med speciale i selskabsret bekræftede også, at anvendelsen af engangsprincippet og afskaffelsen af formaliteterne ville reducere omkostningerne og den tid, der er nødvendig for procedurerne. De juridiske aktører, herunder notarer, støttede idéen om et fælles selskabsregisterudskrift.

Kommissionen afholdt også en række bilaterale møder med centrale interessenter inden for selskabsret, der repræsenterer virksomheder, jurister og ansatte, for at drøfte de spørgsmål, der er mest relevante for dem. Den arrangerede også en række interviews med retsvæsenets aktører, der arbejder inden for selskabsret, hvilket gav konkrete eksempler på administrative byrder, omkostninger og den tid, der er nødvendig til procedurer, samt praktiske behov for forbedringer.

I 2021-2022 blev der afholdt tre møder i gruppen af eksperter inden for selskabsret (Company Law Expert Group — CLEG) 31 , der samlede medlemsstaternes repræsentanter fra ministerier med ansvar for selskabsret, for at drøfte de vigtigste politiske spørgsmål i initiativet om opgradering af digital selskabsret 32 . Generelt var medlemsstaternes eksperter åbne og udtrykte støtte til de foranstaltninger, der er planlagt i henhold til dette forslag. Medlemsstaterne mente generelt, at det var vigtigt at forbedre gennemsigtigheden af selskabsoplysninger, og støttede udvidelsen af de selskabsoplysninger, der er tilgængelige i BRIS. Det blev anset for nyttigt at forbinde forskellige systemer for registersammenkobling med BRIS. Under drøftelserne rejste medlemsstaterne spørgsmål om den potentielle indvirkning på de nationale selskabsregistre og så nogle udfordringer her. De spurgte også om forholdet mellem de foreslåede foranstaltninger og eksisterende EU-regler og nationale regler. Generelt anerkendte medlemsstaterne også betydningen af pålidelige selskabsoplysninger og gav udtryk for deres holdning til, hvordan den forudgående kontrol af selskabsoplysninger bør ses i lyset af de nationale kontroller, der allerede er indført. Mange medlemsstater støttede foranstaltningerne til fremme af grænseoverskridende anvendelse af selskabsoplysninger (f.eks. indførelse af engangsprincippet for oprettelse af grænseoverskridende datterselskaber og filialer, fælles registerudskrifter og afskaffelse af legaliseringsformaliteter). Medlemsstaterne fremsatte også bemærkninger om disse spørgsmål, f.eks. om de oplysninger, der skal indgå i det fælles registerudskrift, eller om betydningen af, at selskabsdokumenter certificeres af registre.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen anvendte også resultaterne af en undersøgelse vedrørende eksterne kontrahenter 33 , der blev gennemført for at indsamle dokumentation til dette initiativ. Den omfattede en juridisk kortlægning af de nationale selskabsretlige systemer i alle medlemsstater, målrettede e-undersøgelser, herunder to virtuelle workshopper, og en kvalitativ og kvantitativ vurdering af virkningerne af potentielle foranstaltninger.

Den uformelle ekspertgruppe vedrørende selskabsret bestående af 17 akademikere og fagfolk inden for selskabsret fra 12 medlemsstater og lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning udarbejdede to rapporter om spørgsmål, der er relevante for dette initiativ, om gennemsigtighed i selskabsretlige data og om grænseoverskridende anvendelse af selskabsoplysninger 34 .

•    Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen af dette forslag blev gennemgået af Udvalget for Forskriftskontrol den 12. oktober 2022. Der blev modtaget en positiv udtalelse med forbehold den 14. oktober 35 , og anbefalingerne fra udvalget blev behørigt behandlet i den endelige udgave af konsekvensanalysen.

Konsekvensanalysen analyserede de politiske løsningsmodeller på fire hovedområder, der er relevante for dette initiativ. Tre løsningsmodeller blev vurderet med henblik på at gøre flere selskabsoplysninger tilgængelige i selskabsregistre og/eller BRIS, bestående af forskellige klynger af selskabsoplysninger og varierende med hensyn til, om data allerede er tilgængelige i selskabsregistre eller ej, samt med hensyn til anvendelsesområde, dvs. antallet af omfattede virksomheder. Den foretrukne løsning var at stille oplysninger til rådighed om interessentskaber, tredjelandsfilialer, grænseoverskridende koncernstrukturer og ejerskab, hovedsæde og den vigtigste økonomiske aktivitet i nationale registre/BRIS. Der blev vurderet to løsningsmodeller for at sammenkoble BRIS med andre registersammenkoblingssystemer på EU-plan og muliggøre bedre søgninger. Den foretrukne løsning var at forbinde BRIS med BORIS- og IRI-systemerne, anvende den europæiske unikke virksomhedsidentifikator og indføre nye søgefunktioner i BRIS. To muligheder blev vurderet for at sikre en passende kontrol af selskabsoplysninger, inden de indføres i selskabsregistret. Den foretrukne løsning var at indføre en forpligtelse til at kontrollere en harmoniseret liste over elementer og nogle fælles grundlæggende procedurekrav for at sikre pålidelige og ajourførte selskabsoplysninger. Desuden blev der vurderet tre løsningsmodeller til at muliggøre direkte grænseoverskridende anvendelse af selskabsoplysninger fra selskabsregistre i grænseoverskridende situationer. Den foretrukne løsning var at indføre engangsprincippet ved oprettelse af datterselskaber eller filialer i en anden medlemsstat, at tilvejebringe et harmoniseret selskabsregisterudskrift i EU, at sikre gensidig anerkendelse af visse selskabsoplysninger og at afskaffe formaliteter (apostille). Den generelt foretrukne løsningsmodel bestod af en pakke af de valgte foranstaltninger under hvert af de fire hovedspørgsmål. Disse blev betragtet som gensidigt forstærkende og er derfor alle nødvendige for bedst muligt at opfylde målene i dette forslag. Pakken vil f.eks. ikke blot gøre flere selskabsoplysninger tilgængelige og lettere tilgængelige i hele EU, men vil også sikre, at sådanne data er mere pålidelige. Dette vil igen være en forudsætning for at muliggøre direkte anvendelse af sådanne data i hele det indre marked.

Ved at gøre flere selskabsoplysninger offentligt tilgængelige i selskabsregistre og på EU-plan gennem BRIS og forbedre deres pålidelighed forventes pakken af foretrukne foranstaltninger at mindske den administrative byrde for virksomhederne generelt og dermed gøre det lettere at få adgang til finansiering og at etablere virksomheder. Desuden forventes en lettelse af den grænseoverskridende anvendelse af sådanne data i forbindelse med oprettelse af nye datterselskaber eller filialer i en anden medlemsstat eller i andre grænseoverskridende situationer, herunder administrative eller retslige procedurer, at medføre betydelige tilbagevendende omkostningsbesparelser. Som følge heraf bør den gøre det meget lettere at drive grænseoverskridende forretningsaktiviteter og lette adgangen til andre medlemsstaters markeder.

De tilbagevendende omkostningsbesparelser (reduktion af den administrative byrde) for selskaber, der opretter nye grænseoverskridende datterselskaber eller filialer, og for alle selskaber, der beskæftiger sig med grænseoverskridende forretningsaktiviteter, anslås at være ca. 437 mio. EUR om året. Samtidig vil pakken medføre engangsomkostninger for visse virksomheder, dvs. for virksomheder, der i øjeblikket ikke indgiver specifikke oplysninger til et register, og disse anslås at være ca. 311 mio. EUR. Disse vil blive begrænset af, at medlemsstaterne f.eks. ikke bør anvende ansøgningsgebyrerne særskilt for hver ny indberettet virksomhedsoplysning. De forventede tilbagevendende fordele for virksomhederne vil derfor langt opveje engangsomkostningerne, og initiativet vil i betydelig grad mindske den administrative byrde for virksomhederne i det indre marked.

Denne pakke er en fortsættelse af den udvikling i forbindelse med digitalisering, der hidtil har fundet sted inden for selskabsretten. Den øgede tilgængelighed og pålidelighed af selskabsoplysninger og bedre sammenkobling af selskabsregistre takket være engangsprincippet og også sammenkoblingen af andre systemer for sammenkobling på EU-plan med BRIS bør lette registrenes arbejde på grund af en lettere søgning efter selskabsoplysninger fra andre medlemsstater og mindre behov for at anmode om dokumenter fra virksomheder. På grund af behovet for, at selskabsregistre tilpasser IT-systemer, anslås engangsomkostningerne til pakken at beløbe sig til ca. 5,4 mio. EUR for alle selskabsregistre tilsammen. De løbende omkostninger, f.eks. til forudgående kontrol af selskabsoplysninger, anslås til ca. 4 mio. EUR om året for alle registre. Medlemsstaterne vil dog kunne bygge videre på de IT-investeringer, der allerede er foretaget for BRIS i de senere år, og tilpasningsomkostningerne til kontrol bør være begrænsede i betragtning af den forudgående kontrol, der allerede er indført i mange medlemsstater. Det er også sandsynligt, at der vil være et vist indtægtstab for registre, som opkræver gebyrer for registerudskrifter til grænseoverskridende brug, som anslås at være ca. 7,9 mio. EUR for alle registre.

Med hensyn til de øvrige myndigheder vil lettere adgang til flere sæt pålidelige selskabsoplysninger også lette deres arbejde, da de kan tilgå selskabsoplysninger direkte i virksomhedsregistre og BRIS og kræve færre dokumenter fra virksomhederne, hvilket vil medføre visse besparelser. Selv om myndighederne med ansvar for udstedelse af apostiller vil miste indtægter, der anslås til 9,5 mio. EUR om året, forventes afskaffelsen af apostillen at mindske den samlede administrative byrde i betragtning af den nuværende juridiske usikkerhed og de dermed forbundne menneskelige ressourcer og den tid, der er nødvendig for at udstede den.

Pakken forventes også at være til stor gavn for samfundet generelt, herunder for forbrugerne, på grund af dens forventede positive indvirkning på tilvejebringelsen af mere tilgængelige og pålidelige selskabsoplysninger i hele EU. Det vil derfor give forbrugerne mulighed for at træffe mere informerede valg, når de køber fra eller indgår kontrakter med virksomheder fra andre medlemsstater. Mere tilgængelige og pålidelige grænseoverskridende selskabsoplysninger vil også lette bekæmpelsen af misbrug og svig. Dette initiativ vil derfor bidrage til at skabe et mere retfærdigt indre marked.

•Målrettet regulering og forenkling

Takket være den øgede mulighed for at anvende digitale procedurer og værktøjer mellem selskabsregistre og selskaber og mellem selskabsregistre indbyrdes og en øget anvendelse af engangsprincippet vil dette forslag sandsynligvis have nogle små positive miljøvirkninger. Det anses derfor for at være i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade, med målet om klimaneutralitet, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i den europæiske klimalov 37 og 2030- og 2040-målene. Dette forslag vil også bidrage indirekte til verdensmål nummer 8 for bæredygtig udvikling om anstændigt arbejde og økonomisk vækst, da det vil forbedre erhvervsklimaet i det indre marked.

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Ændring af direktiv 2009/102/EF

Artikel 3 i direktiv 2009/102/EF erstattes. Den nye bestemmelse har til formål at sikre, at det enkelte medlems identitet altid offentliggøres i de nationale selskabsregistre og gøres tilgængelig via registersammenkoblingssystemet.

Ændringer af direktiv (EU) 2017/1132

I artikel 1 udvides genstanden for direktiv (EU) 2017/1132 til at omfatte de nye områder, hvortil dette forslag tilføjer foranstaltninger.

Artikel 7 udvides til at omfatte interessentskaber i overensstemmelse med artikel 10.

Artikel 10 erstattes af en ny bestemmelse, der indfører et krav om forebyggende administrativ eller retslig kontrol og en procedure for legalitetskontrol af stiftelsesoverenskomsten for både selskaber med begrænset ansvar og interessentskaber i forbindelse med rent onlinebaserede stiftelsesformer eller stiftelsesformer, der er en hybrid mellem online og offline eller kun foretages offline. Hvis et selskab ikke har en stiftelsesoverenskomst, finder legalitetskontrollen anvendelse på ethvert dokument, der indeholder de samme oplysninger som stiftelsesoverenskomsten.

Den ændrede artikel 13 omfatter, hvis det er specificeret i de relevante bestemmelser, interessentskaber, der falder ind under anvendelsesområdet for afdeling 1 og 1A i direktiv (EU) 2017/1132.

Artikel 13a indeholder definitioner vedrørende den nye artikel 14b om koncerner og den nye artikel 16d om fritagelse for legalisering.

Artikel 13b ændres for at bringe den i overensstemmelse med revisionen af eIDAS-forordningen for så vidt angår den europæiske digitale ID-tegnebog.

Artikel 13c ændres for at sikre, at de nationale regler om dokumenters eller oplysningers ægthed, nøjagtighed, pålidelighed, troværdighed og passende retlige form ikke er til hinder for anvendelsen af de nye bestemmelser om EU-selskabscertifikatet, den digitale EU-fuldmagt, dokumenter, der er undtaget fra legalisering/apostille, og oversættelsen af disse dokumenter.

Den ændrede artikel 13f om oplysningskrav omfatter oplysninger om regler vedrørende interessentskaber og oplysninger om regler og procedurer vedrørende indberetningsfrister og andre regler om ajourføring af registeroplysningerne.

Artikel 13g ændres for at medtage engangsprincippet om, at et selskab ikke behøver at genindsende oplysninger, der findes i dets egne registre, når det opretter et selskab i en anden medlemsstat. I stedet udveksler registrene disse oplysninger, hvorved registret i det land, hvor selskabet skal stiftes, henter oplysningerne fra selskabets register.

Artikel 13h ændres for at opnå overensstemmelse med den ændrede artikel 10.

Artikel 13j tilpasses de ændrede artikler 10 og 15.

Artikel 14 ændres for på listen over dokumenter og oplysninger, der skal offentliggøres i selskabsregistret, at medtage hovedkontoret og hovedvirksomheden, hvis disse ikke er i samme medlemsstat som det vedtægtsmæssige hjemsted. 

Den nye artikel 14a indfører en liste over dokumenter og oplysninger, som interessentskaber obligatorisk skal offentliggøre i selskabsregistret.

Den nye artikel 14b indfører et krav om offentliggørelse af koncernrelaterede oplysninger. Dette krav skal opfyldes af både det øverste moderselskab og datterselskabet. Hvis det øverste moderselskab er etableret uden for EU, skal det mellemliggende moderselskab i EU opfylde det relevante oplysningskrav. Hvis intet mellemliggende moderselskab er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, skal det datterselskab, der henhører under medlemsstatens lovgivning, offentliggøre de krævede oplysninger. Det øverste moderselskab i EU eller det mellemliggende moderselskab i EU eller datterselskabet skal offentliggøre oplysninger om koncernens datterselskaber i og uden for EU. Disse oplysninger skal også deles med datterselskabernes registre. Registersammenkoblingssystemet stiller et visuelt overblik over koncernen til rådighed.

Artikel 15 erstattes. Den nye bestemmelse indfører en frist for indberetning af ændringer af dokumenter og oplysninger i registret og dem, der skal gøres offentligt tilgængelige af registret. Den pålægger også medlemsstaterne at indføre procedurer til at holde oplysningerne i selskabsregistret ajour, herunder selskabernes status.

Artikel 16 ændres for at medtage interessentskaber og offentliggjorte oplysninger vedrørende interessentskaber i dens anvendelsesområde og de koncernoplysninger, der i overensstemmelse med artikel 14b skal indføres i selskabsregistret.

Artikel 16a ændres for at medtage oplysninger om interessentskaber og koncerner i anvendelsesområdet og for at sikre forenelighed med forslag xxx om den europæiske digitale ID-tegnebog.

Den nye artikel 16b indfører det harmoniserede EU-selskabscertifikat.

Den nye artikel 16c indeholder en standardmodel for den digitale EU-fuldmagt, der kan anvendes i grænseoverskridende procedurer i forbindelse med direktiv 2017/1132. Selv om fuldmagten bør udarbejdes og tilbagekaldes i overensstemmelse med national ret, indføres der med bestemmelsen en obligatorisk kontrol af, hvornår den udarbejdes. Fuldmagten bør registreres i selskabets selskabsregister, og tredjeparter med en legitim interesse bør have adgang til den.

I henhold til den nye artikel 16d skal medlemsstaterne sikre, at genparter og udskrifter af fremlagte dokumenter og bekræftede genparter heraf fra selskabsregistre samt notarialakter og administrative dokumenter og bekræftede genparter heraf samt bekræftede oversættelser er undtaget fra enhver form for legalisering eller lignende formaliteter, så længe de opfylder visse minimumskrav vedrørende dokumentets oprindelse.

Den nye artikel 16e indeholder bestemmelser om garantier i tilfælde af, at de myndigheder, hvortil genparter og udskrifter af fremlagte dokumenter og bekræftede genparter fra selskabsregistre forelægges, nærer tvivl om dokumenternes oprindelse og ægthed. I tvivlstilfælde indføres der en procedure for kontrol af dokumenternes oprindelse gennem registre.

Den nye artikel 16f kræver, at medlemsstaterne undtager genparter af dokumenter og oplysninger fra selskabsregistre fra oversættelse, som anvendes i grænseoverskridende situationer, hvis oplysningerne er tilgængelige via registersammenkoblingssystemet ved hjælp af forklarende beskrivelser som omhandlet i artikel 18, eller hvis de specifikke oplysninger er indeholdt i det EU-selskabscertifikat, der er omhandlet i artikel 16b. Bestemmelsen begrænser også de bekræftede oversættelser af stiftelsesoverenskomsten og vedtægterne eller andre dokumenter fra selskabsregistrene til det strengt nødvendige.

Artikel 17 udvides til at omfatte de oplysninger, der skal offentliggøres om interessentskaber.

Artikel 18 udvides til at omfatte oplysninger om interessentskaber og koncerner. Desuden præciseres det i den ændrede artikel 18, hvilke personoplysninger der skal stilles til rådighed via registersammenkoblingssystemet. Det præciseres også, at medlemsstaterne ikke bør lagre personoplysninger, der overføres via registersammenkoblingssystemet, til specifikke formål, medmindre andet er fastsat i EU-retten eller national ret.

Den nye artikel 19a indfører regler om gebyrer for oplysninger om interessentskaber, der er tilgængelige via registersammenkoblingssystemet, på samme måde som de eksisterende regler for oplysninger om selskaber med begrænset ansvar (dvs. den nuværende artikel 19).

Den ændrede artikel 21 finder også anvendelse på oplysninger, der skal offentliggøres om interessentskaber og koncerner.

Artikel 22 ændres for at sikre adgangsforbindelser mellem registersammenkoblingssystemet, sammenkoblingen af registre over reelt ejerskab 42 og sammenkoblingen af insolvensregistre 43 .

Den ændrede artikel 24 omfatter de relevante nye gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for at gennemføre de specifikke bestemmelser.

Artikel 26 ændres, så den finder anvendelse på interessentskaber.

I den ændrede artikel 28 præciseres det, at sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, og der opstilles en liste over de obligatoriske tilfælde, hvor der skal anvendes sanktioner.

Artikel 28a ændres for at præcisere de nærmere bestemmelser for anvendelsen af engangsprincippet for indberetning for filialer (for at bringe det i overensstemmelse med reglerne i artikel 13g (som ændret) om oprettelse af grænseoverskridende datterselskaber), når et selskab registrerer en filial i en anden medlemsstat.

Artikel 28b ændres i overensstemmelse med den ændrede artikel 15. 

Artikel 30 ændres ved at lade stk. 2, litra b), udgå, da dette nu er omfattet af artikel 16b om EU-selskabscertifikat.

I henhold til den ændrede artikel 36 skal oplysninger om tredjelandsfilialer gøres offentligt tilgængelige via registersammenkoblingssystemet, og det præciseres, hvilke oplysninger der skal gives gratis adgang til.

Artikel 40 ændres for at medtage et krav om, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Bilag IIB indeholder en liste over interessentskaber i de medlemsstater, der er omfattet af direktivet.

2023/0089 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2009/102/EF og (EU) 2017/1132 for så vidt angår yderligere udvidelse og opgradering af anvendelsen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50, stk. 1, artikel 50, stk. 2, og artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 44 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 45 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 46 fastsætter bl.a. regler om offentliggørelse af selskabsoplysninger i medlemsstaternes selskabsregistre og et registersammenkoblingssystem. Dette system har været operationelt siden juni 2017 og forbinder i øjeblikket alle medlemsstaternes registre. Som reaktion på den digitale udvikling blev direktiv (EU) 2017/1132 ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 47 for at fastsætte regler for ren onlineoprettelse af selskaber med begrænset ansvar, onlineregistrering af grænseoverskridende filialer og onlineindgivelse af dokumenter til selskabsregistre.

(2)I en stadig mere digitaliseret verden er digitale værktøjer afgørende for at sikre kontinuiteten i erhvervsaktiviteter og virksomhedernes interaktion med selskabsregistre og myndigheder. For at øge tilliden til og gennemsigtigheden i erhvervsklimaet og lette virksomhedernes aktiviteter i det indre marked, navnlig i forbindelse med mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"), som specificeret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF 48 , er det afgørende, at virksomheder, myndigheder og andre interessenter har adgang til pålidelige oplysninger om virksomheder, som kan anvendes uden byrdefulde formaliteter i en grænseoverskridende sammenhæng.

(3)Dette direktiv opfylder de digitaliseringsmål, der er fastsat i meddelelserne "Det digitale kompas 2030" 49 og "Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union" 50 , og behovet for at lette SMV'ers grænseoverskridende udvidelser, som blev understreget i meddelelserne "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020" 51 og "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" 52 .

(4)Adgangen til og anvendelsen af pålidelige selskabsoplysninger fra registrene besværliggøres stadig af hindringer i grænseoverskridende situationer. For det første er selskabsoplysninger, som brugerne, herunder virksomheder og myndigheder, søger efter, endnu ikke tilstrækkeligt tilgængelige i nationale registre og/eller på tværs af grænserne gennem registersammenkoblingssystemet. For det andet hindres anvendelsen af sådanne selskabsoplysninger i grænseoverskridende situationer, herunder administrative procedurer ved nationale myndigheder eller EU-institutioner og -organer, retslige procedurer eller oprettelse af grænseoverskridende datterselskaber eller filialer, stadig af tidskrævende og bekostelige procedurer og krav, herunder behovet for apostille eller oversættelse af virksomhedens dokumenter.

(5)Alle interessenter, herunder virksomhederne selv, myndighederne og den brede offentlighed, skal kunne have tillid til oplysninger om virksomheder i forretningsøjemed eller i administrative procedurer eller retssager. Det er derfor nødvendigt, at selskabsoplysninger, som indføres i selskabsregistre, og som er tilgængelige via registersammenkoblingssystemet, er nøjagtige, ajourførte og pålidelige.

(6)Indførelsen ved direktiv (EU) 2019/1151 af standarder for kontrol af identitet og rets- og handleevne for personer, der opretter et selskab, registrerer en filial eller indgiver dokumenter eller oplysninger online, var et vigtigt første skridt. Det er nu vigtigt at tage yderligere skridt til at forbedre pålideligheden af selskabsoplysningerne i registrene for at gøre det lettere at anvende dem i grænseoverskridende administrative procedurer og retssager.

(7)Selv om alle medlemsstater i et vist omfang foretager en forudgående kontrol af virksomhedsdokumenter og -oplysninger, inden de indføres i selskabsregistret, er der forskellige tilgange i medlemsstaterne med hensyn til kontrollens omfang, gældende procedurer eller den person eller det organ, der har ansvaret for at kontrollere oplysningerne. Dette resulterer i utilstrækkelig tillid til virksomhedsdokumenter eller -oplysninger på tværs af grænserne og i situationer, hvor virksomhedsdokumenter eller -oplysninger fra et selskabsregister i én medlemsstat undertiden ikke accepteres som bevis i en anden medlemsstat.

(8)Under hensyntagen til medlemsstaternes traditioner er det derfor vigtigt at sikre, at visse kontroller udføres i alle medlemsstater efter de samme standarder, som garanterer en høj grad af nøjagtighed og pålidelighed af oplysningerne. Med henblik herpå er det nødvendigt at udvide de nuværende standarder ved at gøre dem obligatoriske generelt, ikke kun for ren onlinestiftelse af selskaber, men også for alle andre former for stiftelse af selskaber. Hvis medlemsstaterne stadig tillader andre indberetningsmetoder ud over onlineindberetning, bør de samme standarder ligeledes gælde for at underlægge alle oplysninger, der indføres i registret, den samme standard.

(9)Der bør sikres en forebyggende administrativ eller retslig kontrol, der respekterer medlemsstaternes traditioner, eventuelt med inddragelse af notarer, i alle medlemsstater for at sikre pålideligheden af grænseoverskridende selskabsoplysninger. Der bør foretages en legalitetskontrol af selskabets stiftelsesoverenskomst, selskabets vedtægter, hvis de er indeholdt i et særskilt dokument, og af enhver ændring af sådanne dokumenter og vedtægter, da disse er de vigtigste dokumenter vedrørende selskabet.

(10)For yderligere at reducere omkostningerne og mindske de administrative byrder i forbindelse med stiftelsen af selskaber, herunder procedurernes varighed, og for at lette virksomhedernes udvidelse i det indre marked, navnlig SMV'er, bør anvendelsen af engangsprincippet udvides yderligere på det selskabsretlige område. Dette princip er allerede anerkendt i Unionen, herunder i meddelelsen om det digitale kompas 2030, som et middel til at gøre det muligt for offentlige forvaltninger at udveksle data og dokumentation på tværs af grænserne, og anvendes på forskellige områder, f.eks. det tekniske system til grænseoverskridende elektronisk engangsudveksling af dokumentation inden for rammerne af den fælles digitale portal 53 .

(11)Anvendelsen af engangsprincippet indebærer, at virksomheder ikke anmodes om at indsende de samme oplysninger til offentlige myndigheder mere end én gang. Selskaber bør f.eks. ikke være forpligtet til at genindsende de virksomhedsdokumenter eller -oplysninger, der allerede er indgivet til det register, hvor selskabet er registreret, når det opretter et datterselskab i en anden medlemsstat. I stedet bør oplysninger om virksomheden udveksles elektronisk mellem det register, hvor virksomheden er registreret, og registret i det land, hvor et datterselskab skal registreres, ved hjælp af registersammenkoblingssystemet. Selskabsregistret bør stille sådanne oplysninger til rådighed for enhver myndighed, ethvert organ og enhver person, der i henhold til national ret er bemyndiget til at behandle alle aspekter af stiftelsen af et selskab.

(12)For at øge gennemsigtigheden og tilliden med hensyn til virksomheder på det indre marked og lette virksomhedernes grænseoverskridende transaktioner og aktiviteter er det vigtigt at gøre flere selskabsoplysninger tilgængelige i hele Unionen og sikre, at de er sammenlignelige og lettere tilgængelige. Dette bør ske ved at bygge på de selskabsoplysninger, der allerede findes i de nationale registre, og ved at gøre dem tilgængelige på EU-plan gennem registersammenkoblingssystemet samt ved at give adgang til flere oplysninger både i de nationale registre og gennem registersammenkoblingssystemet.

(13)Oplysninger om hovedkontorets og hovedvirksomhedens beliggenhed er vigtige for at øge gennemsigtigheden og dermed styrke retssikkerheden med hensyn til EU-virksomheders forretningsforbindelser, herunder i forbindelse med investeringer i disse virksomheder. Disse oplysninger er også relevante i forskellige sammenhænge, f.eks. i tilfælde af insolvens eller omstrukturering, konkurrencelovgivning, skat eller social sikring eller for myndigheder i forbindelse med bekæmpelse af svig eller misbrug, da de kan bidrage til at identificere skuffeselskaber, som bruges til ulovlig aktivitet. Disse elementer kan give nyttige oplysninger om, hvordan virksomheder driver forretning, og i hvilket omfang virksomheder har en relation til Unionen.

(14)Artikel 54 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde henviser til hovedkontoret og hovedvirksomheden samt det vedtægtsmæssige hjemsted som afgørende forbindelser til Unionen, og det er almindeligt, at de befinder sig i samme medlemsstat. Etableringsfriheden indebærer imidlertid som præciseret af Den Europæiske Unions Domstol, at et selskab har ret til at have sit hovedkontor eller hovedvirksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende. I så fald bør interessenterne have adgang til disse oplysninger for at kunne træffe informerede beslutninger og beskytte deres interesser. For at lette adgangen til disse oplysninger og mindske de administrative byrder for selskaber og myndigheder bør oplysninger om den medlemsstat eller det tredjeland, hvor hovedkontoret eller hovedvirksomheden er beliggende, når det ikke er i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, derfor offentliggøres i de nationale selskabsregistre og gøres offentligt tilgængelige via registersammenkoblingssystemet.

(15)For at beskytte tredjeparters interesser og øge tilliden til forretningstransaktioner med forskellige selskabsformer i det indre marked er det vigtigt at øge gennemsigtigheden og give lettere adgang på tværs af grænserne til oplysninger om såkaldte "kommercielle interessentskaber". Disse spiller en vigtig rolle i medlemsstaternes økonomi og er registreret i alle nationale selskabsregistre, men der er forskelle mellem typerne af interessentskaber og de typer af oplysninger, der stilles til rådighed om dem forskellige steder i Unionen, hvilket resulterer i vanskeligheder med grænseoverskridende adgang til disse oplysninger. For at afhjælpe dette bør de samme grundlæggende oplysninger om "kommercielle interessentskaber" offentliggøres i alle medlemsstater. Oplysningskravene for interessentskaber bør afspejle de eksisterende oplysningskrav for selskaber med begrænset ansvar, men de bør tilpasses de særlige karakteristika ved interessentskaber. For eksempel bør oplysningskravene også omfatte oplysninger om interessenterne, herunder interessenter, der er bemyndiget til at repræsentere interessentskabet. Ligesom det er tilfældet med selskaber med begrænset ansvar, bør medlemsstaterne have mulighed for at kræve, at interessentskaber offentliggør dokumenter eller oplysninger ud over, hvad der kræves i henhold til dette direktiv. Hvis sådanne supplerende dokumenter eller oplysninger indeholder personoplysninger, skal medlemsstaterne behandle sådanne personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 54 .

(16)Oplysninger om "kommercielle interessentskaber" bør også være tilgængelige på EU-plan gennem registersammenkoblingssystemet på samme måde som for selskaber med begrænset ansvar, idet visse oplysninger stilles gratis til rådighed, og de bør kunne identificeres entydigt ved hjælp af den europæiske unikke identifikator ("EUID").

(17)Aktionærer, potentielle investorer, kreditorer, myndigheder, ansatte og civilsamfundsorganisationer har en legitim interesse i at få adgang til oplysninger om strukturen i den koncern, som et selskab tilhører. Oplysninger om koncerner er vigtige for at fremme gennemsigtigheden og øge tilliden til erhvervsklimaet samt bidrage til en effektiv afsløring af svig og misbrug, der kan påvirke de offentlige indtægter og det indre markeds troværdighed. Derfor bør oplysninger om koncernstrukturer offentliggøres i selskabsregistre og gennem registersammenkoblingssystemet for så vidt angår indenlandske såvel som grænseoverskridende koncerner.

(18)Øverste moderselskaber, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, bør offentliggøre grundlæggende oplysninger om alle deres datterselskaber til deres nationale registre, da de er bedst i stand til at indgive sådanne oplysninger. Hvis det øverste moderselskab er underlagt lovgivningen i et tredjeland, bør denne oplysningspligt opfyldes af det datterselskab, der er tættest på det øverste moderselskab i kontrolkæden, men som er etableret i Unionen og underlagt lovgivningen i en medlemsstat. Hvis et sådant datterselskab er et mellemliggende moderselskab, bør dette mellemliggende moderselskab give oplysninger om hele koncernen, dvs. det øverste moderselskab og alle dets datterselskaber. Hvis koncernen omfatter flere mellemliggende moderselskaber, der er etableret i Unionen, bør det være koncernen, der vælger, hvilket mellemliggende moderselskab der skal opfylde oplysningskravet. Hvis intet mellemliggende moderselskab er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, bør koncernen vælge et datterselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning, til at opfylde dette oplysningskrav.

(19)For at skabe øget gennemsigtighed om de datterselskaber, der tilhører en koncern, bør koncernoplysningerne og navnlig oplysningerne om det øverste moderselskab og eventuelle mellemliggende moderselskaber, der henhører under en medlemsstats lovgivning, også være tilgængelige i datterselskabernes registre, og oplysningerne bør med henblik herpå deles med datterselskabernes registre gennem systemet for registersammenkobling. Desuden kan de medlemsstater, hvor selskabsregistrene er baseret på en decentraliseret struktur, også beslutte at overføre de nødvendige oplysninger mellem nationale registre gennem registersammenkoblingssystemet.

(20)For at undgå unødvendige byrder bør forpligtelsen til at ajourføre koncernoplysningerne mindst én gang om året påhvile det øverste moderselskab eller, hvor det er relevant, det mellemliggende moderselskab eller det datterselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning. Hvis der ikke er sket ændringer inden for et år, bør moderselskabet eller datterselskabet bekræfte dette i sit register, som bør registrere og gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige. Desuden bør hvert datterselskab være ansvarligt for at ajourføre oplysningerne om sin tilknytning til koncernen i sit register. I denne forbindelse bør det øverste moderselskab eller, hvor det er relevant, det mellemliggende moderselskab eller det datterselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning, straks meddele eventuelle ændringer i koncernoplysningerne til de (andre) datterselskaber, således at datterselskaberne rettidigt kan opfylde forpligtelsen til at ajourføre koncernoplysningerne i deres register.

(21)Koncerner kan have komplekse strukturer. Derfor bør det være mulighed for at få et visuelt overblik over koncernstrukturen via registersammenkoblingssystemet for at få et samlet overblik over koncernen og fremme en bedre forståelse af koncernens driftsmetode. Dette vil kunne udarbejdes på grundlag af oplysninger om hvert datterselskabs placering i koncernstrukturen og indgives af det øverste moderselskab eller i givet fald det mellemliggende moderselskab eller det datterselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning.

(22)Ud over fælles standarder for kontrol af selskabsoplysninger, inden de indføres i registret, er det nødvendigt at sikre, at oplysningerne i registret holdes ajour. Den Finansielle Aktionsgruppes anbefaling 24 om gennemsigtighed og reelt ejerskab af juridiske personer, som revideret i marts 2022, indeholder krav om, at selskabsoplysninger i virksomhedsregistre skal være nøjagtige og ajourførte. Det er også i virksomhedernes interesse at sikre, at deres oplysninger opdateres i registret, fordi disse oplysninger, herunder EU-selskabscertifikatet, kan anvendes af tredjeparter. Derfor bør selskaber forpligtes til at offentliggøre ændringer i selskabsoplysninger uden unødigt ophold, og registrene bør registrere og rettidigt gøre sådanne ændringer tilgængelige. Selv om fristen for offentliggørelse af regnskabsdokumenter er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU 55 , bør registrene også gøre dem offentligt tilgængelige uden unødigt ophold. For yderligere at øge pålideligheden af selskabsoplysninger bør selskaberne desuden én gang pr. kalenderår bekræfte, at deres oplysninger i selskabsregistret er ajourførte, også når der ikke er sket ændringer. Selskaberne kan gøre dette sammen med indberetningen af andre ændringer eller ved indberetningen af regnskabsdokumenter.

(23)For at holde selskabsoplysningerne i registrene ajour er det også vigtigt at identificere selskaber, der ikke længere opfylder kravene om fortsat at være registreret i selskabsregistret. Medlemsstaterne bør have gennemsigtige procedurer til kontrol af sådanne selskabers status, hvis der er tvivl herom. Selskaber kan indstille deres aktiviteter midlertidigt af gyldige grunde, men det er vigtigt, at deres status i selskabsregistret ajourføres i overensstemmelse hermed. Nogle indikatorer kan f.eks. være, at et selskab ikke har en fungerende bestyrelse som krævet i national lovgivning, ikke har indgivet regnskabsdokumenter eller ikke har haft økonomisk aktivitet i nogle år. På samme måde kan det forhold, at et stort antal selskaber er registreret på samme adresse, tyde på, at nogle af disse selskaber kan være blevet oprettet med henblik på misbrug. Sådanne procedurer bør give selskaberne mulighed for at forklare deres situation og fremlægge de nødvendige data inden for rimelige frister og bør sikre, at selskabets status, f.eks. om det er lukket, likvideret, opløst, økonomisk aktivt eller inaktivt, ajourføres i overensstemmelse hermed. Procedurerne bør også omfatte en mulighed for som en sidste udvej at slette et selskab fra registret i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i national ret. Oplysninger om disse procedurer bør være offentligt tilgængelige i overensstemmelse med dette direktiv.

(24)På det indre marked bør selskaber kunne bevise, at deres selskab er lovligt registreret i en medlemsstat ved hjælp af enkle og pålidelige midler, som anerkendes på tværs af grænserne af andre medlemsstater. Der bør derfor indføres et harmoniseret EU-selskabscertifikat. Virksomheder kan ansøge om et sådant EU-selskabscertifikat med henblik på at anvende det til forskellige formål, herunder til administrative procedurer ved nationale myndigheder og i retssager i andre medlemsstater eller ved EU-institutioner og -organer. Et sådant EU-selskabscertifikat bør udstedes og certificeres af de nationale selskabsregistre, bør omfatte væsentlige selskabsoplysninger, der anvendes af selskaber i grænseoverskridende situationer, herunder selskabets navn, vedtægtsmæssige hjemsted og retlige repræsentanter, og bør være tilgængeligt på alle Unionens officielle sprog. Det elektroniske EU-selskabscertifikat bør autentificeres ved hjælp af tillidstjenester som omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014 56 . Dette EU-selskabscertifikat vil også være tilgængeligt for tredjeparter, herunder myndigheder, som har brug for pålidelige basisoplysninger om virksomheder. Medlemsstaterne bør have mulighed for at opkræve et gebyr for at få et EU-selskabscertifikat, men registrene bør være forpligtet til på anmodning at give hvert selskab, der er registreret i dette register, sit eget EU-selskabscertifikat vederlagsfrit mindst én gang om året. Registre og myndigheder i andre medlemsstater bør acceptere et EU-selskabscertifikat i overensstemmelse med dette direktiv.

(25)For yderligere at lette grænseoverskridende procedurer for virksomheder og forenkle og reducere formaliteter såsom apostille eller oversættelse bør der indføres en digital EU-fuldmagt. EU's digitale fuldmagt vil være en flersproget standardmodel baseret på en fælles europæisk skabelon, som virksomhederne kan vælge at anvende i grænseoverskridende situationer. Den bør have et obligatorisk minimumsindhold, men vil skulle udarbejdes i overensstemmelse med nationale retlige og formelle krav. Den digitale EU-standardfuldmagt bør kun eksistere i digital form og bør autentificeres ved hjælp af tillidstjenester som omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014. For at bidrage til større sikkerhed i forbindelse med transaktioner bør den digitale EU-fuldmagt desuden registreres i selskabets register, hvor tredjeparter, der kan påvise en legitim interesse, kan få adgang til den. Navnlig kan tredjeparter såsom advokater, notarer, kredit- og finansieringsinstitutter og kompetente myndigheder, som den digitale EU-fuldmagt forelægges for, således kontrollere eksistensen af disse beføjelser i selskabets register. Medlemsstaterne vil også kunne kræve, at den digitale EU-fuldmagt derudover registreres i et andet register i overensstemmelse med national ret. For at overvinde sprogbarrierer og lette anvendelsen heraf bør modellen for et EU-selskabscertifikat og en standardmodel for den digitale EU-fuldmagt være tilgængelig på e-justiceportalen på alle EU-sprog.

(26)Selskaber støder ofte på vanskeligheder og administrative hindringer med hensyn til at anvende selskabsoplysninger, som allerede er tilgængelige i deres nationale selskabsregister, i grænseoverskridende situationer, herunder over for kompetente myndigheder eller i forbindelse med retssager i en anden medlemsstat. De selskabsoplysninger, der er tilgængelige i en medlemsstats selskabsregister, accepteres ofte ikke i en anden medlemsstat uden besværlige formaliteter, der medfører omkostninger og forsinkelser. For at lette grænseoverskridende aktiviteter i det indre marked bør medlemsstaterne derfor sikre, at der ikke stilles krav om legalisering eller lignende formaliteter såsom apostille i forbindelse med bekræftede genparter af dokumenter og oplysninger vedrørende selskaber, der er indhentet fra registre. Den samme tilgang bør også anvendes for dokumenter og oplysninger, der udveksles gennem registersammenkoblingssystemet (f.eks. certifikater før idriftsættelse) samt for notarialakter og administrative dokumenter i forbindelse med procedurerne i dette direktiv, som anvendes i grænseoverskridende sammenhæng. Sådanne procedurer omfatter stiftelse af selskaber og registrering af filialer i en anden medlemsstat, grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger.

(27)For at forebygge svig eller forfalskning bør det samtidig være muligt for myndighederne i den medlemsstat, hvor selskabsdokumentet eller -oplysningerne fremlægges, hvis de nærer rimelig tvivl om dokumentets ægthed, at kontrollere dokumentet eller oplysningerne via det udstedende register eller registret i deres egen medlemsstat, som kan udveksle oplysninger om dokumentets ægthed gennem registersammenkoblingssystemet. En sådan udveksling af oplysninger bør bidrage til gensidig tillid og samarbejde mellem medlemsstaterne inden for det indre marked.

(28)Selskabernes stiftelsesdokumenter udfærdiges undertiden på to eller flere sprog, hvoraf det ene ofte er et officielt EU-sprog, der forstås bredt af det størst mulige antal grænseoverskridende brugere. Virksomheder offentliggør også ofte frivilligt en oversættelse af deres stiftelsesoverenskomst til et sådant sprog på deres websteder. Desuden er en stigende mængde selskabsoplysninger i stiftelsesoverenskomsten særskilt tilgængelige og let identificerbare ved hjælp af flersprogede beskrivelser gennem registersammenkoblingssystemet. Selskabsoplysninger skal også lagres i selskabsregistre i et maskinlæsbart og søgbart format eller som strukturerede data i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/1151, hvilket vil lette maskinoversættelsen af sådanne data. Denne udvikling gør det lettere at anvende sådanne selskabsoplysninger i grænseoverskridende situationer uden behov for officiel oversættelse. Derfor bør de retlige krav til bekræftede oversættelser af stiftelsesoverenskomsten og tilsvarende af andre dokumenter fra selskabsregistret begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt, og pålæggelsen heraf bør kun tillades i særlige tilfælde, f.eks. hvor der er krav om bekræftede oversættelser af de dokumenter, der skal offentliggøres, eller hvor der kræves bekræftet oversættelse i henhold til andre retsområder, f.eks. i forbindelse med retssager.

(29)For at øge gennemsigtigheden, lette adgangen til selskabsoplysninger og skabe flere forbundne offentlige forvaltninger på tværs af grænserne i det indre marked er det vigtigt at forbinde de allerede fungerende sammenkoblingssystemer på EU-plan, der indeholder vigtige oplysninger om selskaber. Derfor bør registersammenkoblingssystemet (BRIS) forbindes med EU-systemet til sammenkobling af registre over reelt ejerskab (BORIS), der blev oprettet ved direktiv (EU) 2015/849 57 som ændret ved direktiv (EU) 2018/843 58 , og som forbinder nationale centrale registre med oplysninger om de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder, truster og andre typer retlige aftaler, og med EU-systemet til sammenkobling af insolvensregistre (IRI), der er oprettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/848 59 . EUID bør anvendes til at forbinde oplysninger om en bestemt virksomhed på tværs af disse systemer. En sådan forbindelse mellem systemerne bør dog ikke berøre de regler og krav vedrørende adgang til oplysninger, der er fastsat i de relevante rammer for oprettelsen af disse registre og sammenkoblinger. Dette betyder f.eks., at en bruger af BRIS kun bør kunne få adgang til BORIS, hvis den pågældende bruger har ret til at få adgang til BORIS i henhold til dette systems respektive regler og krav.

(30)For at hjælpe virksomheder, og navnlig SMV'er, med lettere at kunne udvide deres forretningsaktiviteter på tværs af grænserne bør engangsprincippet videreudvikles i tilfælde, hvor selskaber registrerer filialer i en anden medlemsstat. Oplysninger om det selskab, der registrerer den grænseoverskridende filial, bør hentes elektronisk fra selskabets register via filialens register gennem registersammenkoblingssystemet. Denne udveksling af oplysninger vil ligesom enhver anden udveksling af oplysninger mellem registre gennem registersammenkoblingssystemet blive gennemført via sikker overførsel mellem nationale registre, hvilket sikrer, at oplysningerne er pålidelige, og bør ikke være underlagt krav om certificering eller legalisering eller lignende formaliteter.

(31)Selv om oplysninger om grænseoverskridende filialer af EU-selskaber med begrænset ansvar allerede er tilgængelige via registersammenkoblingssystemet, er oplysninger om filialer af selskaber uden for EU det ikke, selv om de allerede er offentliggjort i nationale registre i overensstemmelse med direktiv (EU) 2017/1132. For at lette interessenternes adgang til disse oplysninger på EU-plan bør oplysninger om sådanne tredjelandsfilialer gøres tilgængelige via registersammenkoblingssystemet, og nogle af disse oplysninger bør være gratis, som det allerede er tilfældet for grænseoverskridende filialer af EU-selskaber med begrænset ansvar.

(32)Dokumenter og oplysninger om selskabet, herunder oplysninger om juridiske repræsentanter, interessenter i interessentskaber og andre personer, der lovligt kan repræsentere et selskab, bør gøres offentligt tilgængelige i selskabsregistre for at sikre retssikkerheden i forholdet mellem selskaber og tredjeparter. Navnlig bør tredjeparter såsom kreditorer, investorer og forretningspartnere, men også myndigheder og domstole, have fuld retssikkerhed med hensyn til den person, der er udpeget til at handle på selskabets vegne, og som har beføjelse til at indgå kontrakter eller drive virksomhed på selskabets vegne. I et interessentskab er interessenterne ofte bemyndiget til at repræsentere interessentskabet over for tredjemand og i retssager. På samme måde er det med henblik på at beskytte tredjemand nødvendigt i tilfælde, hvor alle anparter i et anpartsselskab ejes af en enkelt selskabsdeltager, at identiteten af denne eneste selskabsdeltager, som kan være en fysisk eller juridisk person, gøres tilgængelig for offentligheden i selskabsregistret. Eftersom en enkelt selskabsdeltager f.eks. kan udøve de beføjelser, der er tillagt selskabets generalforsamling, eller indgå aftaler mellem sig selv og selskabet som repræsenteret ved denne, bør tredjemand kunne identificere den eneste selskabsdeltager for at kende identiteten på den person, der udøver kontrol over selskabet eller repræsenterer selskabet. Sådanne personer bør derfor kunne identificeres entydigt.

(33)For at forbedre det indre markeds funktion skal tredjeparter ikke blot have adgang til oplysninger om selskaber i deres egen medlemsstat, men også om selskaber i en anden medlemsstat. I lighed med en national situation skal tredjeparter have retssikkerhed med hensyn til de juridiske repræsentanter, interessenter i interessentskaber og andre personer, der lovligt kan repræsentere et selskab, og med hensyn til enkeltmandsselskaber i en anden medlemsstat. Sådanne oplysninger bør derfor stilles til rådighed på EU-plan gennem registersammenkoblingssystemet, som giver adgang til sådanne oplysninger på en flersproget og sammenlignelig måde, hvorved der sikres samme beskyttelsesniveau for tredjeparter i grænseoverskridende situationer. Af hensyn til retssikkerheden med hensyn til identiteten af de juridiske repræsentanter, interessenter i interessentskaber og andre personer, der lovligt kan repræsentere et selskab, samt enkeltmandsselskaber, er det nødvendigt, at sådanne personer kan identificeres entydigt. Behovet for at sikre visheden om disse personers nøjagtige identitet er særlig stort i grænseoverskridende situationer, hvor registersammenkoblingssystemet giver adgang til sådanne oplysninger om alle selskaber med begrænset ansvar og "kommercielle interessentskaber". Da de nationale systemer har forskellige tilgange til identifikation af sådanne personer, er det nødvendigt at harmonisere de kategorier af personoplysninger, der kan tilgås på EU-plan. Selv om sådanne personers for- og efternavn udgør personoplysninger, der tjener til at identificere dem, er fornavn og efternavn ikke nogen garanti for unik identifikation i alle tilfælde, og det er derfor nødvendigt at supplere med yderligere oplysninger. Det ville heller ikke være tilstrækkeligt kun at tilføje fødselsåret i denne henseende i betragtning af prævalensen af visse navne, både for- og efternavn og kombinationen heraf, i medlemsstaterne og den omstændighed, at populære navne ofte følger årlige cyklusser, således at mange personer med identiske navne fødes samme år. Det er derfor nødvendigt og rimeligt at kræve, at registre stiller den fulde fødselsdato for juridiske repræsentanter, interessenter i interessentskaber og andre personer, der lovligt kan repræsentere et selskab, samt enkeltmandsvirksomheder til rådighed.

(34)Medlemsstaterne bør behandle personoplysninger om retlige repræsentanter, interessenter i interessentskaber og andre personer, der lovligt kan repræsentere et selskab, og om enkeltmandsvirksomheder, herunder de personoplysninger, der skal gøres offentligt tilgængelige i registrene, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Kommissionen bør behandle personoplysninger i forbindelse med dette direktiv i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 60 . Medlemsstaterne og Kommissionen bør navnlig gennemføre passende databeskyttelsesgarantier for at sikre, at behandlingen af personoplysninger med henblik på dette direktiv begrænses til, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål.

(35)For at sikre, at alle EU-borgere kan nyde godt af fordelene ved at gøre flere selskabsoplysninger tilgængelige i selskabsregistre, er det afgørende, at sådanne oplysninger gives til personer med handicap i tilgængelige formater. I henhold til artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre kan få adgang til bl.a. den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden. I den forbindelse fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 61 generelle tilgængelighedskrav til offentlige organers websteder og mobilapplikationer med henblik på at gøre dem mere tilgængelige for brugere, navnlig personer med handicap, og fremme interoperabilitet. I direktiv (EU) 2016/2102 opfordres medlemsstaterne til at udvide dets anvendelsesområde til også at omfatte private enheder, der tilbyder faciliteter og tjenester, der er åbne eller stilles til rådighed for offentligheden. Desuden indeholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 62 tilgængelighedskrav for visse produkter og tjenesteydelser, herunder deres websteder og relaterede oplysninger. I betragtning af mangfoldigheden af organer med ansvar for forvaltning af selskabsregistre, lige fra domstole og administrative myndigheder til private enheder, og de forskellige aktiviteter, der udføres af selskabsregistre, bør det vurderes, om der er behov for specifikke foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap kan få adgang til selskabsoplysninger fra selskabsregistrene i alle medlemsstaterne på lige fod med andre brugere.

(36)Målene for dette direktiv, nemlig at øge mængden og pålideligheden af de selskabsoplysninger, der er tilgængelige i selskabsregistre eller gennem registersammenkoblingssystemet, og at muliggøre direkte anvendelse af de selskabsoplysninger, der er tilgængelige i selskabsregistre, i forbindelse med oprettelse af grænseoverskridende filialer og datterselskaber og i forbindelse med andre grænseoverskridende aktiviteter og situationer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(37)I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter 63 har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(38)Kommissionen bør foretage en evaluering af dette direktiv. Ifølge punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi og danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringen bør omfatte de praktiske erfaringer med EU-selskabscertifikatet, EU's digitale fuldmagt og de reducerede formaliteter for virksomheder i grænseoverskridende situationer. Desuden bør Kommissionen vurdere potentialet for tværsektoriel interoperabilitet mellem registersammenkoblingssystemet (BRIS) og andre systemer, der tilvejebringer mekanismer for samarbejde mellem kompetente myndigheder, f.eks. inden for beskatning eller social sikring eller det tekniske engangssystem, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 64 , med henblik på at skabe mere forbundne offentlige forvaltninger på tværs af grænserne i det indre marked 65 . Endelig bør Kommissionen også vurdere behovet for at indføre yderligere foranstaltninger for fuldt ud at imødekomme behovene hos personer med handicap, når de tilgår selskabsoplysninger fra selskabsregistrene.

(39)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den [XX XX 2022/2023] 66 .

(40)Direktiv 2009/102/EF og (EU) 2017/1132 bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2009/102/EF

Artikel 3 i direktiv 2009/102/EF affattes således:

"Artikel 3

Når selskabet bliver et enkeltmandsselskab derved, at alle anparterne forenes på én hånd, skal oplysning herom samt om den eneste selskabsdeltagers identitet henlægges i selskabets aktmappe eller indføres i det register, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 68/151/EØF, og gøres offentligt tilgængelig via det registersammenkoblingssystem, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, i direktiv (EU) 2017/1132.

Artikel 18 og artikel 19, stk. 1, i direktiv (EU) 2017/1132 finder tilsvarende anvendelse."

Artikel 2

Ændringer af direktiv (EU) 2017/1132

I direktiv (EU) 2017/1132 foretages følgende ændringer:

1)Overskriften til afsnit I affattes således:

"ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG BESTEMMELSER OM STIFTELSE AF SELSKABER OG DERES FUNKTION"

2)Artikel 1 ændres således:

a)Følgende led indsættes efter andet led:

"— fælles regelsæt om forebyggende kontrol med selskabsoplysninger".

b)Efter tredje led indsættes følgende led:

"— offentlighedskrav i forbindelse med interessentskaber."

3)I afsnit I, kapitel II, afdeling 2, affattes titlen således:

"Selskabets ugyldighed og gyldigheden af dets forpligtelser"

4)Artikel 7, stk. 1, affattes således:

"1. De i denne afdeling foreskrevne samordningsforanstaltninger finder anvendelse på medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende selskabsformer anført i bilag II, og, hvis det er angivet, vedrørende selskabsformer anført i bilag IIB."

5)Artikel 10 affattes således:

"Artikel 10

Forebyggende kontrol

1.Medlemsstaterne sikrer, at der ved stiftelsen af et selskab foretages en forebyggende administrativ eller retslig kontrol af stiftelsesoverenskomsten, vedtægterne og eventuelle ændringer af disse dokumenter. Medlemsstaterne kan fastsætte, at disse dokumenter skal udarbejdes og certificeres i behørig retlig form.

2.Medlemsstaterne sikrer, at deres lovgivning om stiftelse af de selskaber, der er anført i bilag II og IIB, fastsætter en procedure for legalitetskontrol af et selskabs stiftelsesoverenskomst og af dets vedtægter, hvis disse er indeholdt i et særskilt dokument. Medlemsstaterne sikrer, at der også foretages en sådan kontrol i tilfælde af ændring af disse dokumenter.

Ved legalitetskontrollen skal det som minimum fastslås, at:

a)de formelle krav til stiftelsesoverenskomsten og til vedtægterne, hvis de er indeholdt i et særskilt dokument, er opfyldt, og at den korrekte anvendelse af de modeller, der er omhandlet i artikel 13h, kontrolleres

b)det obligatoriske minimumsindhold er medtaget

c)der ikke er nogen åbenbare materielle retlige uregelmæssigheder, og

d)indskuddet, hvad enten der er tale om betaling i form af kontanter eller andre værdier end kontanter, er blevet indbetalt i overensstemmelse med national lovgivning.

Hvis den nationale lovgivning ikke kræver, at der udarbejdes stiftelsesdokumenter og vedtægter i forbindelse med stiftelsen af de selskaber, der er opført i bilag IIB, omfatter proceduren for legalitetskontrollen den formelle og materielle kontrol af de dokumenter, der i henhold til national ret kræves for stiftelsen af sådanne selskaber.

3.    Medlemsstaterne kan dispensere fra forpligtelsen til at foretage legalitetskontrol i henhold til denne artikels stk. 2, litra b) og c), hvis ansøgerne anvender de modeller, der er omhandlet i artikel 13h.

4.    Reglerne i artikel 13, stk. 4, litra b) og c), artikel 13, stk. 5 og 7, og artikel 13g, stk. 3, litra a), d), e) og f), finder tilsvarende anvendelse på andre former for stiftelse af de selskaber, der er opført i bilag II og IIB, når stiftelsen ikke udelukkende er onlinebaseret. 

Medlemsstaterne sikrer, at der fastsættes regler for kontrol af ansøgernes identitet i tilfælde af sådanne andre former for stiftelse af selskaber.

5.    Stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse på såvel rene onlineprocedurer som andre procedurer."

6)I afsnit I, kapitel III, affattes overskriften således:

"Onlineprocedurer og andre procedurer (oprettelse, registrering og indberetning), offentliggørelse og registre"

7)Artikel 13 affattes således:

"Artikel 13

Anvendelsesområde

De i denne afdeling og i afdeling 1A foreskrevne samordningsforanstaltninger finder anvendelse på medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende selskabsformer, der er opført på listen i bilag II, og, hvis det er angivet, vedrørende selskabsformer, der er opført på listen i bilag I, IIA og IIB."

8)I artikel 13a tilføjes følgende numre:

7) "koncern": et moderselskab og alle dets datterselskaber

   8) "datterselskab": et selskab, der kontrolleres af et moderselskab

   9) "øverste moderselskab": et moderselskab, som, enten direkte eller indirekte i overensstemmelse med kriterierne i artikel 22, stk. 1-5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU*, kontrollerer et eller flere datterselskaber og ikke kontrolleres af et andet selskab

   10) "mellemliggende moderselskab": et moderselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning, og som ikke kontrolleres af et andet selskab henhørende under en medlemsstats lovgivning

   11) "legalisering": den formalitet, hvorved ægtheden af en myndighedspersons underskrift, af den egenskab, hvori underskriveren af dokumentet har handlet, og i givet fald identiteten af det påførte segl eller stempel, bekræftes

   12) "tilsvarende formalitet": tilføjelse af det erklæring, der er omhandlet i apostillekonventionen.

________________________

*    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19)."

9)I artikel 13b foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1, litra b), affattes således:

"b) et elektronisk identifikationsmiddel udstedt i en anden medlemsstat i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 910/2014."

b)Stk. 2 affattes således:

"2.     Medlemsstaterne kan afvise at anerkende elektroniske identifikationsmidler, hvis sikringsniveauerne for disse elektroniske identifikationsmidler ikke overholder de i forordning (EU) nr. 910/2014 fastsatte betingelser."

10)I artikel 13c foretages følgende ændringer:

a)I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

"Dette berører ikke reglerne om forebyggende kontrol som omhandlet i artikel 10."

b)I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:

"Dette stykke finder anvendelse, uden at det berører artikel 16b, 16c, 16d og 16f."

11)I artikel 13f tilføjes følgende stykker:

"Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1, litra a), c) og d), omhandlede oplysninger også omfatter oplysninger om selskaber, der er opført i bilag IIB.

Medlemsstaterne sikrer, at kravene i nærværende artikels stk. 1 også omfatter de regler, der er omhandlet i artikel 15 om indberetningsfrister og ajourføring af oplysningerne i registrene."

12)Artikel 13g ændres således:

a)Følgende indsættes som stk. 2a:

"2a.    Når et selskab, der er opført i bilag II eller IIB, stifter et selskab i en anden medlemsstat, sikrer medlemsstaterne, at registret i den medlemsstat, hvor selskabet stiftes, via registersammenkoblingssystemet, jf. artikel 22, henter de dokumenter og oplysninger om det stiftende selskab, der er relevante for stiftelsesproceduren, og som er tilgængelige i registret i den medlemsstat, hvor selskabet er registreret, og selskabet må ikke anmodes om at fremlægge disse oplysninger eller dokumenter. Registret kan også hente EU-selskabscertifikatet efter artikel 16b.

   Hvis en myndighed eller en person eller et organ i henhold til national ret er bemyndiget til at behandle ethvert aspekt af et selskabs stiftelse, og de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, er nødvendige for udførelsen af sådanne opgaver, skal registret i den medlemsstat, hvor selskabet er under stiftelse, stille de dokumenter og oplysninger, der er hentet, til rådighed for pågældende myndighed, person eller organ.

Medlemsstaterne anvender dette stykke på alle andre former for stiftelse af selskaber end dem, der udelukkende er onlinebaserede."

b)Stk. 3 ændres således:

i) Litra d) affattes således:

"d) procedurerne for legalitetskontrol af selskabets formål".

ii) Litra e) affattes således:

"e) procedurerne for legalitetskontrol af selskabets navn"

c)I stk. 4, udgår litra a).

13)I artikel 13h, udgår stk. 2, første afsnit, andet punktum.

14)I artikel 13j foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1, første punktum, affattes således:

"Medlemsstaterne sikrer, at dokumenter og oplysninger, herunder enhver ændring heraf, kan indgives online til det register, hvor selskabet er registreret."

b)Stk. 4 affattes således:

"4.     Artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 13g, stk. 2, 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på onlineindberetning af dokumenter og oplysninger."

c)Følgende stykke tilføjes:

"6.    Artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 13g, stk. 2, 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på enhver anden form for indberetning af dokumenter og oplysninger end ren onlinebaseret indberetning, der foretages af selskaber opført i bilag II og IIB."

15)Artikel 14 ændres således:

a)Overskriften i artikel 14 affattes således:

"Artikel 14

Dokumenter og oplysninger, der skal offentliggøres af selskaber med begrænset ansvar"

b)Følgende litraer tilføjes:

"l) hovedkontoret, hvis det ikke er i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende

m) hovedvirksomheden, hvis den ikke er i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende."

16)Følgende artikler indsættes:

"Artikel 14a

Dokumenter og oplysninger, der skal offentliggøres af interessentskaber

Medlemsstaterne sikrer, at de selskabsformer, der er opført i bilag IIB, som minimum offentliggør følgende dokumenter og oplysninger:

a)interessentskabets navn

b)interessentskabets retlige form

c)interessentskabets vedtægtsmæssige hjemsted og den medlemsstat, hvor det er registreret

d)enhver ændring af interessentskabets vedtægtsmæssige hjemsted

e)interessentskabets registreringsnummer

f)interessenternes samlede indskud

g)stiftelsesoverenskomsten og vedtægterne, hvis disse foreligger i et særskilt dokument, hvis disse dokumenter kræves i henhold til national lovgivning

h)eventuelle ændringer af de instrumenter, der er omhandlet i litra g), herunder enhver forlængelse af interessentskabets varighed

i)efter hver ændring af stiftelsesoverenskomsten eller vedtægterne, den fuldstændige ordlyd af det ændrede dokument i den nugældende affattelse

j)oplysninger om de interessenter, der er bemyndiget til at repræsentere interessentskabet over for tredjemand og i retssager, og oplysninger om, hvorvidt de interessenter, der er bemyndiget til at repræsentere selskabet, kan gøre dette alene eller skal handle i fællesskab

k)hvis de adskiller sig fra litra j), oplysninger om komplementarerne og, hvis der er tale om et kommanditselskab, oplysninger om kommanditisterne

l)de regnskabsdokumenter for hvert regnskabsår, der skal offentliggøres i henhold til Rådets direktiv 86/635/EØF* og 91/674/EØF** og direktiv 2013/34/EU

m)opløsning af interessentskabet

n)enhver erklæring fra domstolene om, at interessentskabet er ugyldigt

o)oplysninger om likvidatorer og deres respektive beføjelser, medmindre disse beføjelser udtrykkeligt og udelukkende følger af lovgivningen eller af selskabets vedtægter

p)enhver afslutning af en likvidation og, i medlemsstater, hvor sletning fra registret har retsvirkninger, den kendsgerning, at der har fundet sletning sted

q)det sted, hvor interessentskabet har sit hovedkontor, hvis det ikke er i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende

r)hovedvirksomheden for interessentskabet, hvis det ikke er i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende.

Artikel 14b

Oplysninger om koncerner

1.    Medlemsstaterne sikrer, at det øverste moderselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning, i det register, hvor det er registreret, som minimum offentliggør følgende oplysninger om sin koncern:

a)hvert datterselskabs navn og retlige form

b)den medlemsstat eller det tredjeland, hvor hvert datterselskab er registreret, og dets registreringsnummer

c)EUID for hvert datterselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning

d)koncernens navn, hvis det er forskelligt fra navnet på det øverste moderselskab

e)hvert datterselskabs placering i koncernstrukturen fastlagt på grundlag af kontrol.

2.    Hvis det øverste moderselskab er underlagt lovgivningen i et tredjeland, offentliggør det mellemliggende moderselskab de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. Hvis der er mere end ét mellemliggende moderselskab, er det kun ét af dem, der offentliggør disse oplysninger. Det mellemliggende moderselskab skal også oplyse navnet på det øverste moderselskab og det tredjeland, hvor det øverste moderselskab er registreret.

Hvis intet mellemliggende moderselskab henhører under en medlemsstats lovgivning, offentliggør det datterselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning, de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. Hvis der er mere end ét datterselskab, skal kun et af dem offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. Datterselskabet skal også oplyse navnet på det øverste moderselskab og det tredjeland, hvor det øverste moderselskab er registreret.

3.    Medlemsstaterne kan fastsætte, at det øverste moderselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning, eller i givet fald det mellemliggende moderselskab eller datterselskabet som omhandlet i stk. 2, i registret, hvor det er registreret, oplyser om den andel af kapitalen, som besiddes af det øverste moderselskab og alle koncernens datterselskaber tilsammen.

4.    Registret for det øverste moderselskab, der henhører under lovgivningen i en medlemsstat, eller i givet fald for det mellemliggende moderselskab eller datterselskabet, der er omhandlet i stk. 2, gør de oplysninger, som er meddelt efter stk. 1-3, offentligt tilgængelige, herunder den dato, hvor disse oplysninger blev offentliggjort, eller hvor de blev ajourført eller bekræftet i overensstemmelse med stk. 6.

5.    Såfremt det øverste moderselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning, eller i givet fald det mellemliggende moderselskab, der er omhandlet i stk. 2, er registreret i en anden medlemsstat end et af datterselskaberne, sikrer medlemsstaterne, at registret for det øverste moderselskab eller i givet fald det mellemliggende moderselskab deler følgende oplysninger med registret for hvert datterselskab, der er registreret i en anden medlemsstat, gennem registersammenkoblingssystemet:

a)    navnet på det øverste moderselskab, dets EUID og, hvis det ikke er det øverste moderselskabs navn, koncernens navn eller

b)    hvis det øverste moderselskab er underlagt lovgivningen i et tredjeland, navnet på det mellemliggende moderselskab, jf. stk. 2, dets EUID, navnet på det øverste moderselskab og det tredjeland, hvor det er registreret, og, hvis forskelligt fra det øverste moderselskabs navn, koncernens navn.

Hvis der ikke er noget mellemliggende moderselskab, og det datterselskab, der er omhandlet i stk. 2, er registreret i en anden medlemsstat end andre datterselskaber, deler dette datterselskabs register navnet på datterselskabet, dets EUID, navnet på det øverste moderselskab og det tredjeland, hvor det er registreret, og, hvis det er forskelligt fra det øverste moderselskabs navn, koncernens navn i registret for hvert af de andre datterselskaber, der er registreret i en anden medlemsstat, gennem registersammenkoblingssystemet.

Medlemsstaterne kan også anvende dette stykke i situationer, hvor det øverste eller, hvor det er relevant, det mellemliggende moderselskab og datterselskaberne er registreret i samme medlemsstat.

Hvert datterselskabs register skal gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige.

6.    Det øverste moderselskab eller i givet fald det mellemliggende moderselskab eller datterselskabet som omhandlet i stk. 2 skal mindst én gang om året og under alle omstændigheder senest på datoen for offentliggørelsen af regnskabsdokumenterne og, hvis en sådan offentliggørelse ikke er påkrævet, inden udgangen af regnskabsåret ajourføre de oplysninger, der kræves i stk. 1-3, hvis det er relevant, eller bekræfte, at der ikke er sket ændringer i koncernstrukturen.

7.    Medlemsstaterne sikrer, at det øverste moderselskab, der henhører under en medlemsstats lovgivning, eller i givet fald det mellemliggende moderselskab eller datterselskabet som omhandlet i stk. 2, deler de i stk. 5 omhandlede oplysninger med alle datterselskaber, der henhører under en medlemsstats lovgivning, inden den i stk. 1 eller 2 omhandlede offentliggørelse.

8.    I tilfælde af ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, offentliggør hvert datterselskab i koncernen, der henhører under en medlemsstats lovgivning, herunder eventuelle mellemliggende moderselskaber, sådanne ændringer i registret, hvor det er registreret, inden for en frist på to uger fra den dato, hvor ændringerne blev foretaget.

9.    Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-3, 5, 6 og 8, hvor det er relevant, er offentligt tilgængelige vederlagsfrit gennem registersammenkoblingssystemet.

10.    Registersammenkoblingssystemet skal på portalen give et visuelt overblik over koncernens struktur på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 eller 2 og i stk. 3, 6 og 8, og som overføres af registrene via systemet i overensstemmelse med denne artikel.

11.    Denne artikel finder ikke anvendelse, når koncernen kun omfatter to selskaber, hvoraf datterselskabet er omfattet af direktiv 2009/102/EF.

* Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1).

** Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7)."

_____

17)Artikel 15 affattes således:

"Artikel 15

Ajourførte registre

1. Medlemsstaterne indfører procedurer, der sikrer, at de oplysninger om selskaber, der er opført i bilag II og IIB, og som opbevares i de i artikel 16 omhandlede registre, holdes ajour.

2. Disse procedurer skal som minimum omfatte følgende:

a)at selskaber, der er opført i bilag II og IIB, indgiver alle ændringer af dokumenter og oplysninger til registret inden for en frist på højst 15 arbejdsdage fra den dato, hvor ændringerne blev foretaget. Denne frist finder ikke anvendelse på ændringer i de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til artikel 14b, og de regnskabsdokumenter, der er nævnt i artikel 14, litra f), og artikel 14a, litra l)

b)at alle ændringer i de dokumenter og oplysninger vedrørende selskaber, der er opført i bilag II og IIB, indføres i registret og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, senest 5 arbejdsdage efter datoen for opfyldelsen af alle de formaliteter, der er nødvendige for indberetningen, herunder modtagelse af alle dokumenter og oplysninger, der er i overensstemmelse med national ret

c)at selskaber, der er opført i bilag II og IIB, én gang hvert kalenderår bekræfter, at oplysningerne om selskabet i registret er ajourførte, og at registrene offentliggør den dato, hvor selskabet fremlagde denne bekræftelse eller ajourførte oplysningerne

d)at registre for at kontrollere specifikke selskabsoplysninger kan konsultere andre relevante myndigheder eller registre inden for de proceduremæssige rammer, der er fastsat i national ret.

3. Medlemsstaterne indfører procedurer til i tvivlstilfælde at kontrollere, om selskaber, der er registreret i registrene som omhandlet i artikel 16, opfylder kravene for fortsat at være registreret. Reglerne for disse procedurer skal omfatte muligheden for, at selskabet kan rette de relevante oplysninger inden for en rimelig frist, sikre, at selskabernes status ajourføres i registret i overensstemmelse hermed, og, hvor det er berettiget, omfatte en mulighed for, at selskaber slettes fra registret i overensstemmelse med national ret."

18)Artikel 16, stk. 1, affattes således:

"1. I hver medlemsstat oprettes der en aktmappe i et centralt handels- eller selskabsregister (i det følgende benævnt "registret") for hvert af de selskaber, der er opført i bilag II og IIB, og som er registreret dér.

Medlemsstaterne sikrer, at selskaber, der er opført i bilag II og IIB, har et EUID, jf. punkt 9 i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1042*, som gør det muligt utvetydigt at identificere dem i kommunikationen mellem registre gennem det registersammenkoblingssystem, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 22 ("registersammenkoblingssystemet"). Denne unikke identifikator skal mindst indeholde elementer, der gør det muligt at identificere registermedlemsstaten, det oprindelige nationale register og selskabsnummeret i det pågældende register og eventuelt elementer, der forhindrer identifikationsfejl."

____________

* Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1042 af 18. juni 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår tekniske specifikationer og procedurer for registersammenkoblingssystemet og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2244 (EUT L 225 af 25.6.2021, s. 7).

19)I artikel 16 tilføjes følgende stykke:

"7. Denne artikels stk. 2, 3, 4, 5 og 6 finder anvendelse på alle de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 14a. Denne artikels stk. 2 finder anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14b."

20)I artikel 16a tilføjes følgende stykker:

"5. Medlemsstaterne sikrer, at elektroniske genparter og udskrifter af de dokumenter og oplysninger, der leveres af registret, er kompatible med den europæiske digitale ID-tegnebog, der er omhandlet i [Publikationskontoret: henvisning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet].

6. Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på genparter af alle eller dele af de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 14a og 14b."

21)Følgende artikler indsættes:

"Artikel 16b

EU-selskabscertifikat

1. Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 16 omhandlede registre udsteder EU-selskabscertifikatet om selskaber opført i bilag II og IIB. EU-selskabscertifikatet skal accepteres i alle medlemsstater som fyldgyldigt bevis for selskabets stiftelse og for de oplysninger, der er anført i henholdsvis stk. 2 og 3 i denne artikel, og som opbevares af det register, hvor selskabet er registreret på udstedelsestidspunktet.

2. EU-selskabscertifikatet for de selskaber med begrænset ansvar, der er opført i bilag II, skal indeholde følgende oplysninger, herunder den dato, hvor oplysningerne i EU-selskabscertifikatet sidst blev ajourført i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2:

a)selskabets navn

b)selskabets retlige form

c)selskabets registreringsnummer og den medlemsstat, hvor selskabet er registreret

d)selskabets EUID

e)selskabets hjemsted

f)selskabets postadresse eller kontaktadresse

g)selskabets elektroniske adresse

h) datoen for selskabets registrering

i)størrelsen af den tegnede kapital

j)selskabets status

k)oplysninger om personer, der enten som et organ eller som medlemmer af et sådant organ er bemyndiget af selskabet til at repræsentere det over for tredjemand og i retssager, og om disse personer kan gøre dette alene eller er forpligtet til at handle i fællesskab

l)selskabets formål

m)selskabets varighed

n)oplysninger om selskabets websted, hvis sådanne oplysninger er registreret i det nationale register.

3. EU-selskabscertifikatet for interessentskaber, der er opført i bilag IIB, skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b), c), d), e), f), g), h), j), k), l), m) og n), i denne artikel, herunder den dato, hvor oplysningerne i EU-selskabscertifikatet sidst blev ajourført i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2.

Følgende oplysninger skal desuden medtages:

a) interessenternes samlede indskud

b) oplysninger om komplementarerne og i tilfælde af kommanditselskaber oplysninger om kommanditisterne

c) oplysninger om de interessenter, der er bemyndiget til at repræsentere interessentskabet over for tredjemand og i retssager.

4. Medlemsstaterne sikrer, at EU-selskabscertifikatet kan indhentes fra det register, der er omhandlet i artikel 16, efter ansøgning til registret i papirform eller elektronisk form.

Medlemsstaterne sikrer, at den elektroniske udgave af EU-selskabscertifikatet også kan indhentes via registersammenkoblingssystemet.

5. Prisen for at opnå EU-selskabscertifikatet, det være sig i papirform eller elektronisk, må ikke overstige administrationsomkostningerne herved, herunder omkostningerne til udvikling og vedligeholdelse af registrene.

Medlemsstaterne sikrer, at hvert selskab, der er opført i bilag II og IIB, vederlagsfrit kan få udstedt sit EU-selskabscertifikat i elektronisk format mindst én gang om året.

6. Medlemsstaterne sikrer, at EU-selskabscertifikatet fra registret i elektronisk format autentificeres ved hjælp af de tillidstjenester, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014, for at sikre, at det er leveret af registret, og at dets indhold er en ægte genpart af de oplysninger, som registret er i besiddelse af, eller at det er i overensstemmelse med oplysningerne deri. Det skal også være kompatibelt med den europæiske digitale ID-tegnebog, der er omhandlet i [Publikationskontoret: henvisning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet].

7. Medlemsstaterne sikrer, at det EU-selskabscertifikat, som registret udsteder i papirformat, indeholder udstedelsesdatoen samt registrets segl eller stempel for at attestere, at dets indhold er en ægte genpart af de oplysninger, som registret er i besiddelse af, eller at det er i overensstemmelse med oplysningerne deri. EU-selskabscertifikatet skal også være forsynet med en teknisk funktion, der gør det muligt at foretage elektronisk kontrol af dokumentets oprindelse og ægthed, f.eks. en unik protokol eller et unikt identifikationsnummer. 

8. Kommissionen offentliggør modellen for EU-selskabscertifikatet på portalen på alle Unionens officielle sprog.

Artikel 16c

Digital EU-fuldmagt

1. Medlemsstaterne sikrer, at selskaber, der er opført i bilag II og IIB, med henblik på at gennemføre procedurer i en anden medlemsstat i forbindelse med dette direktiv kan anvende en standardmodel for den digitale EU-fuldmagt i overensstemmelse med denne artikel til at bemyndige en person til at repræsentere selskabet.

Den digitale EU-fuldmagt udarbejdes og tilbagekaldes i overensstemmelse med nationale retlige og formelle krav. De nationale krav til udarbejdelse af den digitale EU-fuldmagt skal mindst omfatte kontrol af identitet, rets- og handleevne og bemyndigelse til at repræsentere selskabet for den person, der udsteder fuldmagten.

Medlemsstaterne sikrer, at den digitale EU-fuldmagt autentificeres ved hjælp af tillidstjenester som omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014 og er kompatibel med den europæiske digitale ID-tegnebog, der er omhandlet i [Publikationskontoret: henvisning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet].

2. Den digitale EU-fuldmagt skal accepteres som bevis for den bemyndigede persons ret til at repræsentere selskabet som angivet i dokumentet.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede selskaber indgiver den digitale EU-fuldmagt og enhver ændring og tilbagekaldelse heraf til det register, hvor selskabet er registreret.

4. De kompetente myndigheder, de registre, der er omhandlet i artikel 16, og enhver anden tredjepart, der kan påvise en legitim interesse, skal have adgang til den digitale EU-fuldmagt i selskabets register.

5. Kommissionen offentliggør standardmodellen for EU's digitale fuldmagt på portalen på alle Unionens officielle sprog.

Artikel 16d

Fritagelse for legalisering og tilsvarende formalitet

1. Hvis der skal fremlægges genparter og udskrifter af dokumenter og oplysninger, der er fremlagt og bekræftet som ægte genparter af et register som omhandlet i artikel 16, herunder bekræftede oversættelser, i en anden medlemsstat, sikrer medlemsstaterne, at disse er fritaget for enhver form for legalisering og lignende formaliteter.

Dette stykke finder anvendelse på elektroniske genparter og udskrifter af dokumenter og oplysninger, herunder bekræftede oversættelser, hvis de er blevet bekræftet i overensstemmelse med artikel 16a, stk. 4, og på papirbaserede genparter og udskrifter af dokumenter og oplysninger, som indeholder udstedelsesdatoen samt registrets segl eller stempel og er forsynet med en teknisk funktion, der gør det muligt at foretage elektronisk kontrol af dokumentets oprindelse og ægthed, f.eks. en entydig protokol eller et unikt identifikationsnummer.

2. Medlemsstaterne sikrer, at EU-selskabscertifikatet, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 16b, den digitale EU-fuldmagt, der er omhandlet i artikel 16c, og attesterne forud for idriftsættelse, der er fremsendt i overensstemmelse med artikel 86n, 127a og 160n, er undtaget fra legalisering og enhver tilsvarende formalitet.

3. Når notarialakter, administrative dokumenter, bekræftede genparter heraf og oversættelser heraf, der er udstedt i en medlemsstat i forbindelse med procedurerne i dette direktiv, skal fremlægges i en anden medlemsstat, sikrer medlemsstaterne, at de er fritaget for alle former for legalisering og lignende formaliteter.

Dette stykke finder anvendelse på elektroniske notarialakter, administrative dokumenter, bekræftede genparter og oversættelser heraf, hvis de er blevet autentificeret ved hjælp af tillidstjenester som omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014, og på papirbaserede dokumenter, hvor de er forsynet med en teknisk funktion, der gør det muligt elektronisk at kontrollere dokumentets oprindelse og ægthed, f.eks. en entydig protokol eller et unikt identifikationsnummer.

Artikel 16e

Garantier i tilfælde af begrundet tvivl

1.    Er myndighederne i en anden medlemsstat blevet forelagt genparter og udskrifter af dokumenter og oplysninger, som et register i overensstemmelse med artikel 16d, stk. 1, har udleveret og bekræftet som ægte genparter, eller er de blevet forelagt et EU-selskabscertifikat, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 16b, og har de begrundet tvivl med hensyn til oprindelse og ægthed, herunder seglets eller stemplets identitet, eller grund til at antage, at dokumentet er forfalsket eller ulovligt ændret, kan de indgive en anmodning om oplysninger til kontaktpunktet:

a) i det register, der udleverede disse genparter og udskrifter af dokumenter og oplysninger, eller

b) i registret i den medlemsstat, hvor den myndighed, der blev forelagt genparterne og udskrifterne af dokumenterne og oplysningerne, er beliggende. Dette register kontrollerer ved hjælp af registersammenkoblingssystemet ægtheden af disse genparter og udskrifter af dokumenter og oplysninger med det register, der udleverede dem.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om det relevante kontaktpunkt i deres register, jf. artikel 16.

2.    Anmodninger om oplysninger som omhandlet i stk. 1 skal indeholde grundene til, at myndigheden betvivler dokumentets ægthed, herunder som minimum manglende mulighed for at autentificere udskriften ved hjælp af elektroniske kontrolmetoder. Alle anmodninger skal ledsages af en genpart eller udskrift af det pågældende dokument og de pågældende oplysninger, der fremsendes elektronisk.

Et register afviser uden undersøgelse anmodninger, der ikke opfylder kravene i dette stykke, og underretter den myndighed, der har indgivet anmodningen, om afvisningen.

3.    Kontaktpunkterne besvarer anmodninger om oplysninger i henhold til stk. 1 inden for en frist på højst 5 arbejdsdage.

4.    Hvis ægtheden af genparterne og udskrifterne af dokumenterne og oplysningerne ikke bekræftes, kan den anmodende myndighed beslutte ikke at acceptere dem.

Artikel 16f

Undtagelse for oversættelse

1. Medlemsstaterne sikrer, at der for genparter og udskrifter af dokumenter og oplysninger fra de i artikel 16 omhandlede registre, som anvendes i grænseoverskridende situationer, herunder i de situationer, der er omhandlet i artikel 13g, stk. 2a, og artikel 28a, stk. 5, ikke kræves en oversættelse:

a)hvis dokumentet eller oplysningerne er affattet på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor dokumentet eller oplysningerne fremlægges, eller på et af de officielle sprog, hvis denne medlemsstat har flere officielle sprog, eller på et andet sprog, som den pågældende medlemsstat udtrykkeligt accepterer

b)hvis oplysningerne er tilgængelige via registersammenkoblingssystemet og kan identificeres ved hjælp af forklarende beskrivelser, jf. artikel 18

c)hvis de specifikke oplysninger er indeholdt i det EU-selskabscertifikat, der er omhandlet i artikel 16b.

2. Uden at det berører stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at der, når stiftelsesdokumentet og vedtægterne, hvis disse er indeholdt i et særskilt dokument, og andre dokumenter, der stilles til rådighed af de i artikel 16 omhandlede registre, skal fremlægges i en anden medlemsstat, kun kræves en bekræftet oversættelse, hvis dette er begrundet i det formål, som dokumentet skal anvendes til, f.eks. opfyldelse af et krav om obligatorisk offentliggørelse eller fremlæggelse i retssager, og hvis det er strengt nødvendigt."

22)I artikel 17 tilføjes følgende stykke:

"4. Denne artikel finder også anvendelse på de oplysninger om interessentskaber, der er omhandlet i artikel 14a."

23)Artikel 18 affattes således:

"Artikel 18

Adgang til elektroniske genparter af dokumenter og oplysninger

1.     Elektroniske genparter af de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, 14a og 14b, gøres også offentligt tilgængelige via registersammenkoblingssystemet. Medlemsstaterne kan ligeledes stille de i artikel 14, 14a og 14b omhandlede dokumenter og oplysninger til rådighed for andre selskabsformer end dem, der er anført i bilag II og IIB.

Artikel 16a, stk. 3, 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på elektroniske kopier af dokumenter og oplysninger, der gøres offentligt tilgængelige via registersammenkoblingssystemet.

2.     Medlemsstaterne sikrer, at de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, 14a, 14b, artikel 19, stk. 2, og artikel 19a, stk. 2, er tilgængelige gennem registersammenkoblingssystemet i et standardmeddelelsesformat og er tilgængelige elektronisk. Medlemsstaterne sikrer ligeledes, at minimumssikkerhedsstandarder for dataoverførsel overholdes.

3.    Kommissionen stiller en søgetjeneste til rådighed på alle Unionens officielle sprog for selskaber, der er registreret i medlemsstaterne, med henblik på via portalen at stille følgende til rådighed:

a) de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, 14a, 14b, artikel 19, stk. 2 og artikel 19a, stk. 2, herunder for andre selskabsformer end dem, der er opført i bilag II og IIB, såfremt medlemsstaterne stiller sådanne dokumenter til rådighed

aa) de dokumenter og oplysninger, som er omhandlet i artikel 86g, 86n, 86p, 123, 127a, 130, 160g, 160n og 160p

b) de forklarende beskrivelser, der er tilgængelige på alle Unionens officielle sprog, og som indeholder en liste over disse oplysninger og typen af disse dokumenter.

4.    Medlemsstaterne sikrer, at fornavn, efternavn og fødselsdato for de personer, der er omhandlet i artikel 14, litra d), artikel 14a, litra j) og k), artikel 19, stk. 2, litra g), artikel 19a, stk. 2, litra g), artikel 30, stk. 1, litra e), og artikel 36, stk. 3, litra f), gøres offentligt tilgængelige gennem systemet til sammenkobling af selskabsregistre.

5.    Medlemsstaterne sikrer, at fornavn, efternavn og fødselsdato for de personer, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2009/102/EF, gøres offentligt tilgængelige gennem systemet til sammenkobling af selskabsregistre.

6.    Medlemsstaterne sikrer, at registre, myndigheder eller personer eller organer, der i henhold til national ret er bemyndiget til at behandle ethvert aspekt af procedurer, der er omfattet af dette direktiv, ikke lagrer personoplysninger, der er videregivet via registersammenkoblingssystemet med henblik på artikel 13g, 28a og 30a, medmindre andet er fastsat i EU-retten eller national ret."

24)Følgende artikel indsættes:

"Artikel 19a

Gebyrer for dokumenter og oplysninger vedrørende interessentskaber

1. De gebyrer, der opkræves for at indhente de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 14a, via registersammenkoblingssystemet, må ikke overstige de administrative omkostninger i forbindelse hermed, herunder omkostningerne til udvikling og vedligeholdelse af registre.

2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende oplysninger og dokumenter om selskaber, der er opført i bilag IIB, er gratis tilgængelige via registersammenkoblingssystemet:

a) selskabets navn og retlige form

b) interessentskabets vedtægtsmæssige hjemsted og den medlemsstat, hvor det er registreret

c) interessentskabets registreringsnummer og dets EUID

d) nærmere oplysninger om interessentskabets websted, hvis der er registreret sådanne oplysninger i det nationale register

e) interessentskabets status, f.eks. når det er lukket, slettet af registret, afviklet, opløst, økonomisk aktivt eller inaktivt som defineret i national ret

f) interessentskabets formål

g) nærmere oplysninger om de interessenter, der repræsenterer selskabet over for tredjemand og i retssager, og oplysninger om, hvorvidt de interessenter, der er bemyndiget til at repræsentere selskabet, kan gøre dette alene eller skal handle i fællesskab

h) oplysninger om filialer oprettet af interessentskabet i en anden medlemsstat, herunder navn, registreringsnummer, EUID og den medlemsstat, hvor filialen er registreret."

25)I artikel 21 tilføjes følgende stykke:

"5. Denne artikel finder anvendelse på artikel 14a og 14b."

26)I artikel 22 tilføjes følgende stykke:

"7. Der etableres forbindelser mellem registersammenkoblingssystemet, sammenkoblingen af registrene over reelt ejerskab i henhold til artikel 30, stk. 10, og artikel 31, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849* og sammenkoblingen af insolvensregistre i henhold til artikel 25, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848**.

Etablering af forbindelser i overensstemmelse med første afsnit må ikke ændre eller omgå de regler og krav vedrørende adgang til oplysninger, der er fastsat i de relevante rammer for oprettelse af disse registre og sammenkoblinger."

___

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

**    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (omarbejdet) (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19).

27)I artikel 24 tilføjes følgende stykke:

"2. Ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtager Kommissionen også følgende:

a) den detaljerede liste over data og de tekniske specifikationer, der definerer metoderne til indhentning af oplysninger mellem det stiftende selskabs register og registret for det selskab, der oprettes, jf. artikel 13g, stk. 2a, og mellem selskabets register og filialens register, jf. artikel 28a, stk. 5

b) den detaljerede liste over data, anvendelsen af forklarende beskrivelser og de tekniske specifikationer, der definerer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14a, 14b og artikel 19a, stk. 2, og som skal stilles til rådighed via registersammenkoblingssystemet

c) den detaljerede liste over data og de tekniske specifikationer med henblik på udveksling af oplysninger mellem registre, jf. artikel 14b, stk. 5

d) de tekniske detaljer og en detaljeret liste over data til at danne et visuelt overblik over koncernens struktur, jf. artikel 14b, stk. 10

e) de tekniske standarder og taksonomien for de dokumenter og oplysninger, der skal indgives i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, under hensyntagen til de tekniske standarder, der allerede anvendes i medlemsstaternes registre

f) de tekniske specifikationer, taksonomien og de flersprogede modeller for EU-selskabscertifikatet, jf. artikel 16b

g) de tekniske specifikationer, taksonomien og den flersprogede standardmodel for den digitale EU-fuldmagt, jf. artikel 16c

h) de tekniske specifikationer og den detaljerede liste over data, der definerer den gensidige tilgængelighed mellem sammenkoblinger, jf. artikel 22, stk. 7, som skal omfatte anvendelsen af den unikke identifikator for selskaber, der er tildelt i overensstemmelse med artikel 16

i) de tekniske specifikationer og den detaljerede liste over data, der definerer den kontrol, der er omhandlet i artikel 16e, stk. 1, litra b).

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter den i artikel 164, stk. 2, nævnte undersøgelsesprocedure."

28)I artikel 26 tilføjes følgende afsnit:

"Denne artikel finder også anvendelse på selskaber, der er opført i bilag IIB."

29)Artikel 28 affattes således:

"Artikel 28

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i det mindste i tilfælde af:

a) undladelse af at offentliggøre de dokumenter og oplysninger, der kræves i henhold til artikel 14, 14a og 14b

b) manglende indberetning af ændringer inden for den frist, der er fastsat i artikel 15, stk. 2

c) udeladelse af de obligatoriske oplysninger, der er omhandlet i artikel 26, i forretningspapirer eller på virksomhedens websted.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse sanktioner håndhæves."

30)Artikel 28a, stk. 4, litra c), affattes således:

"c) kontrollere lovligheden af de dokumenter og oplysninger, der er indgivet med henblik på registrering af filialen, undtagen de dokumenter og oplysninger, der er hentet fra selskabets register i overensstemmelse med stk. 5".

31)I artikel 28a, stk. 5, udgår første afsnit.

32)I artikel 28a indsættes følgende stykke:

"5a    Når et selskab, der er opført i bilag II eller IIB, registrerer en filial i en anden medlemsstat, sikrer medlemsstaterne, at det register, hvor filialen skal registreres, gennem registersammenkoblingssystemet henter de dokumenter og oplysninger om selskabet, der er relevante for registreringsproceduren, og som er tilgængelige i registret i den medlemsstat, hvor selskabet er registreret, og selskabet anmodes ikke om at fremlægge disse. Registret kan også hente EU-selskabscertifikatet efter artikel 16b. Medlemsstaterne anvender også dette stykke på alle andre former for registrering af filialer end den rent onlinebaserede.

Hvis en myndighed eller en person eller et organ i henhold til national ret er bemyndiget til at behandle alle aspekter af registreringen af en filial, og de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, er nødvendige for udførelsen af sådanne opgaver, skal registret i den medlemsstat, hvor filialen skal registreres, stille de dokumenter og oplysninger, der er hentet, til rådighed for den pågældende myndighed, person eller organ."

33)Artikel 28b, stk. 1, første punktum, affattes således:

"1.     Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 30 omhandlede dokumenter og oplysninger eller enhver ændring heraf kan indgives online i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra a) og b)."

34)Artikel 30, stk. 2, litra c), udgår.

35)I artikel 36 tilføjes følgende stykker:

"3.    De dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 37, gøres offentligt tilgængelige via registersammenkoblingssystemet. Artikel 18 og artikel 19, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

4.    Medlemsstaterne sikrer som minimum gratis adgang til følgende oplysninger og dokumenter gennem registersammenkoblingssystemet:

a)selskabets benævnelse samt filialens benævnelse, hvis denne ikke svarer til selskabets

b)selskabets retlige form

c)hvilken stats retsregler selskabet henhører under

d)det register, i hvilket selskabet er optaget, og registreringsnummeret i dette register, hvis det kræves i henhold til de pågældende retsregler

e)filialens adresse

f)oplysninger om de personer, der er bemyndiget til at repræsentere selskabet over for tredjemand og i retssager:

— i deres egenskab af lovbestemt selskabsorgan eller som medlemmer af et sådant organ

— som selskabets faste repræsentanter i forbindelse med filialens aktiviteter.

Det skal præciseres, hvor vidt disse personers beføjelser går, samt om disse personer kan forpligte selskabet hver for sig eller skal handle i forening med andre:

g)filialens unikke identifikator i overensstemmelse med stk. 5.

5.    Medlemsstaterne anvender artikel 29, stk. 4, på tilsvarende måde på filialer af selskaber fra tredjelande."

36)Artikel 40 affattes således:

"Artikel 40

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, hvis de oplysninger, der er omhandlet i artikel 29, 30, 31, 36, 37 og 38, ikke offentliggøres, og hvis de obligatoriske oplysninger, der er omhandlet i artikel 35 og 39, udelades fra breve og bestillingssedler.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse sanktioner håndhæves."

37)    Teksten i bilaget til nærværende direktiv indsættes som bilag IIB.

Artikel 3

Gennemførelse

1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [Publikationskontoret: den sidste dag i den 24. måned efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den [Publikationskontoret: den sidste dag i den 30. måned efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden].

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Rapportering og evaluering

1.Kommissionen skal senest den [Publikationskontoret: fem år efter udløbet af gennemførelsesperioden for dette direktiv] foretage en evaluering af dette direktiv og forelægge en rapport om resultaterne for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten, navnlig ved at fremlægge data vedrørende stk. 2.

2.Kommissionens rapport skal bl.a. indeholde en vurdering af følgende:

a)den praktiske erfaring med anvendelsen af EU-selskabscertifikatet

b)den praktiske erfaring med anvendelsen af den digitale EU-fuldmagt

c)den praktiske erfaring med at reducere formaliteterne for selskaber i grænseoverskridende situationer.

3.Kommissionen skal også vurdere:

a)potentialet for interoperabilitet på tværs af sektorer mellem systemet for sammenkobling af selskabsregistre og andre systemer, der tilvejebringer mekanismer for samarbejde mellem kompetente myndigheder

b)om der er behov for yderligere foranstaltninger for fuldt ud at imødekomme behovene hos personer med handicap, når tilgår selskabsoplysninger fra selskabsregistrene.

4.Rapporten ledsages i givet fald af et forslag til yderligere ændring af direktiv (EU) 2017/1132.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

Indholdsfortegnelse

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

☒ en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 67  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag 

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

☒ Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2025 til 2028

–— derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 68  

☒ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☒ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

02.040501				2025	2026	2027 72		Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)			I ALT
□ Aktionsbevillinger
02.040501	Forpligtelser	(1a)		2,000	2,000	2,000					6,000
	Betalinger	(2a)		2,000	2,000	2,000					6,000
Budgetpost	Forpligtelser	(1b)
	Betalinger	(2b)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 73
Budgetpost		(3)
Bevillinger I ALT  for 02.040501	Forpligtelser	=1a+1b+3
	Betalinger	=2a + 2b +3

Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelsen af Kommissionens sektion af Den Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillinger I ALT  under UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,385

0,385

0,385

1,155

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–X    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 78   i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme

I ALT

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–X    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).

–    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–    kræver en revision af FFR.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen 

Forslaget/initiativet:

–X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–☒    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte     

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    COM(2021) 118 final.

(2)    COM(2021) 350 final.

(3)    COM (2020) 103 final.

(4)     Søg efter et selskab i EU's selskabsregistre .

(5)    COM(2022) 548 final.

(6)    Direktiv (EU) 2019/1151 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132.

(7)    COM(2021) 118 final.

(8)    COM(2020) 710 final.

(9)    COM(2021) 350 final.

(10)    COM (2020) 103 final.

(11)     Det Europæiske Råds Konklusioner, 24.-25. marts 2022 — Consilium (europa.eu) .

(12)    Forordning (EU) nr. 910/2014.

(13)    COM(2021) 281 final.

(14)    Direktiv (EU) 2015/849 som ændret ved direktiv (EU) 2018/843.

(15)    Forordning (EU) 2015/848.

(16)     Den europæiske e-justiceportal — systemet for sammenkobling af registre over reelt ejerskab (BORIS) (europa.eu) .

(17)     Den europæiske e-justiceportal — konkurs- og insolvensregistre — søg efter insolvente debitorer i EU (europa.eu) .

(18)

   Forslag til Rådets direktiv om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål og om ændring af direktiv 2011/16/EU (COM/2021/565 final).

(19)        Forordning (EU) 2018/1724.

(20)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (COM/2021/723 final).

(21)    Se betragtning 23 og bilag II til forordning (EU) 2018/1724.

(22)    I overensstemmelse med den tilgang, der er indført i direktiv (EU) 2019/1151, betragtning 9 og artikel 13f. I betragtning 9 præciseres også sondringen mellem dette direktiv og SDG-forordningen.

(23)        Direktiv (EU) 2019/1024.

(24)        Forordning (EU) 2019/2152.

(25)        Forordning (EU) 2016/1191.

(26)    Forordning (EU) nr. 910/2014.

(27)    COM(2021) 281 final.

(28)     Opgradering af digital selskabsret (europa.eu) .

(29)    SMV-panelet er et redskab, der gør det muligt for Kommissionen at nå ud til SMV'er på en målrettet måde og organiseres i samarbejde med partnerne i Enterprise Europe Network.

(30)     Selskabsret og virksomhedsledelse (europa.eu) .

(31)     Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder (europa.eu).

(32)    Undergruppen under CLEG, der beskæftiger sig med BRIS, CLEG-BRIS, som samler medlemsstaternes repræsentanter fra selskabsregistre, deltog også i to af disse møder.

(33)     Selskabsret og virksomhedsledelse (europa.eu) .

(34)     Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder (europa.eu).

(35)    SWD(2023) 179.

(36)     Startup Nations Standard — for at gøre det muligt at indsende juridiske dokumenter fra andre EU-jurisdiktioner som bevis for inkorporering af en nystartet virksomhed (eller oprettelse af et datterselskab af en eksisterende nystartet virksomhed, der udvider på det indre marked).

(37)    Forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet.

(38)    Forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725, f.eks. sag C-398/15, Manni.

(39)    Der kan være yderligere bistand til rådighed gennem EU-instrumenter og bl.a. instrumentet for teknisk støtte, som støtter medlemsstaterne med skræddersyet teknisk ekspertise til at udforme, udvikle og gennemføre reformer, herunder vedrørende letheden ved at drive erhvervsvirksomhed, digitaliseringsdagsordenen og brugen af digitale værktøjer.

(40)    COM(2022) 720 final.

(41)    COM(2017) 134 final.

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (omarbejdet) (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19).

(44)    EUT C, s. .

(45)    EUT C, s. .

(46)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).

(47)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 80).

(48)    Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(49)    COM(2021) 118 final.

(50)    COM(2020) 710 final.

(51)    COM(2021) 350 final.

(52)    COM(2020) 103 final.

(53)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(54)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(55)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(56)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).

(57)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(58)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).

(59)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (omarbejdet) (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19).

(60)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(61)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(62)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).

(63)    EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(64)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(65)    Se også forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen ("forordningen om et interoperabelt Europa") (COM (2022) 720 final) og meddelelsen om en styrket interoperabilitetspolitik for den offentlige sektor — Forbindelser mellem offentlige tjenesteydelser, støtte til offentlige politikker og levering af offentlige fordele — Mod et "interoperabelt Europa" (COM (2022) 710 final).

(66)    EUT...

(67)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) eller b).

(68)    Nærmere oplysninger om budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(69)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(70)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(71)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(72)    Der vil også være behov for IT-udvikling i perioden fra 2028 for at færdiggøre den udviklingsmæssige vedligeholdelse efterfulgt af den driftsmæssige vedligeholdelse. 

(73)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(74)    Der vil også være behov for IT-udvikling i perioden fra 2028 for at færdiggøre den udviklingsmæssige vedligeholdelse efterfulgt af den driftsmæssige vedligeholdelse. 

(75)    Der vil også være behov for IT-udvikling i perioden fra 2028 for at færdiggøre den udviklingsmæssige vedligeholdelse efterfulgt af den driftsmæssige vedligeholdelse. 

(76)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(77)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(78)    Der vil også være behov for menneskelige ressourcer i perioden fra 2028 til at varetage forretnings- og projektstyring af systemet. 

(79)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(80)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(81)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.3.2023

COM(2023) 177 final

BILAG

til forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2009/102/EF og (EU) 2017/1132 for så vidt angår yderligere udvidelse og opgradering af anvendelsen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret

{SEC(2023) 377 final} - {SWD(2023) 177 final} - {SWD(2023) 178 final} - {SWD(2023) 179 final}

BILAG

BILAG IIB

SELSKABSFORMER, DER REFERERES TIL I ARTIKEL 7, 10, 13, 13f, 13g, 13j, 14a, 15, 16, 16b, 16c, 18, 19a, 26 og 28a

—				Belgien: société en nom collectif/ vennootschap onder firma, société en commandite/ commanditaire vennootschap
—				Bulgarien: cъбирателно дружество, kомандитно дружество
—				Tjekkiet: veřejná obchodní společnost, komanditní společnost
—				Danmark: interessentskab, kommanditselskab
—				Tyskland: offene Handelsgesellschaft, kommanditgesellschaft
—				Estland: täisühing, usaldusühing
—				Irland: comhpháirtíochtaí teoranta
—				Grækenland: oμόρρυθμη εταιρεία, ετερόρρυθμη εταιρεία
—				Spanien: sociedad colectiva, sociedad comanditaria simple
—				Frankrig: société en nom collectif, société en commandite simple
—				Kroatien: javno trgovačko društvo, komanditno društvo
—				Italien: società in nome collettivo, società in accomandita semplice
—		Cypern: oμόρρυθμος ευνεταιρισμός, ετερόρρυθμος ευνεταιρισμός
—				Letland: pilnsabiedrība, komanditsabiedrība
—				Litauen: tikroji ūkinė bendrija, komanditinė ūkinė bendrija
—				Luxembourg: société en nom collectif, société en commandite simple
—				Ungarn: közkereseti társaság, betéti társaság
—				Malta: soċjetà f’isem kollettiv/partnership en nom collectif, soċjetà in akkomandita/partnership en commandite
—				Nederlandene: vennootschap onder firma, commanditaire vennootschap
—				Østrig: offene gesellschaft, kommanditgesellschaft
—				Polen: spółka jawna, spółka komandytowa
—				Portugal: sociedade em nome coletivo, sociedade em comandita simples
—				Rumænien: societatea in nume colectiv, societatea in comandita simpla
—				Slovenien: družba z neomejeno odgovornostjo, komanditna družba
—				Slovakiet: verejná obchodná spoločnosť, komanditná spoločnosť
—				Finland: avoinyhtiö, kommandiittiyhtiö
—				Sverige: handelsbolag, enkelt bolag.