BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

1.1.Politisk baggrund

Energipriserne er steget betydeligt i 2021 og 2022. Dette skyldes reduktion i gasforsyningen, især efter begyndelsen på Ruslands krig mod Ukraine og anvendelsen af energi som våben samt indenlandsk mangel på vandkraft og atomkraft. Prisstigningerne skyldtes også øget energiefterspørgsel, da der kom mere gang i den globale økonomi efter covid-19-pandemien. Disse prisstigninger kunne hurtigt føles af husholdningerne, industrien og erhvervslivet i hele EU, og regeringerne tog omgående skridt til at afbøde dem. På europæisk plan tilvejebragte EU hurtigt en værktøjskasse for energipriser 1 med foranstaltninger til håndtering af de høje priser, især for de mest sårbare forbrugere (herunder indkomststøtte, skattelettelser, gasbesparelser og lagringsforanstaltninger) samt REPowerEU-planen 2 med yderligere foranstaltninger og finansiering til at fremme energieffektivitet og vedvarende energi med henblik på at mindske afhængigheden af russiske fossile brændstoffer. Dette blev efterfulgt af oprettelsen af en midlertidig statsstøtteordning 3 for at tillade visse foranstaltninger med henblik på at afbøde virkningerne af de høje priser, en solid ordning for gaslagring 4 , effektive foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen på gas 5 og elektricitet 6 , hurtigere tilladelsesprocesser for vedvarende energi og elnet 7 , og prisbegrænsende ordninger for at undgå ekstraordinære overskud som følge af uforudsete omstændigheder på gas- og elmarkederne 8 .

Disse kortsigtede foranstaltninger hjalp medlemsstaterne med at håndtere de pludselige fald i forbindelse med energikrisen. Krisen viste dog også, hvor udsatte forbrugere og industrier er og vores manglende modstandsdygtighed over for energiprisstigninger. Indvirkningen af elproduktion baseret på fossile brændstoffer i forbindelse med fastsættelse af elpriser blev anset for at være uforholdsmæssig stor af virksomheder og borgere, mens medlemsstaternes evne til at afbøde kortsigtede priser med langfristede kontrakter syntes utilstrækkelig. Af denne grund bebudede Europa-Kommissionens formand i talen om Unionens tilstand i 2022 9 behovet for en grundlæggende reform af elmarkedets udformning.

Samtidig med at EU's indre marked for energi leverer betydelige gevinster og vækst i hele EU, har den seneste energikrise fremhævet, at energimarkedets udformnings kortsigtede fokus kan fjerne opmærksomheden fra bredere langsigtede mål. De kortsigtede priser blev afspejlet i forbrugernes regninger, hvilket førte til prischok, hvor mange forbrugeres energiomkostninger blev tre- eller firedoblet, selv om omkostningerne for vind- og solenergi faldt. Den pludselig eksponering for svingende og stigende priser udløste visse leverandørkonkurser. Mange industrivirksomheder i energiintensive sektorer måtte lukke. Derfor omfatter forslaget en række foranstaltninger, der har til formål at skabe en buffer mellem de kortfristede markeder og de elomkostninger, der betales af forbrugerne, især ved at tilskynde til langfristede kontrakter for at forbedre de kortfristede markeders funktion med henblik på bedre at integrere vedvarende energi og styrke fleksibilitetens rolle samt at styrke og beskytte forbrugerne.

Det sidste prisudsving har også fremhævet den manglende fleksibilitet i elnettet med priser, der for tit fastsættes af gasfyret produktion og med en general mangel på fleksibel kulstoffattig forsyning, fleksibelt elforbrug og energilagring. Da der kommer mere og mere vind- og solenergi ind i systemet, er det nødvendigt med kulstoffattige fleksible teknologier til at afbalancere variabel forsyning med variabel efterspørgsel. Samtidig med dette forslag fremsætter Kommissionen henstillinger om fremme af innovation, teknologier og kapacitet inden for lagring.

Mere bredt fremhævede elprisernes følsomhed over for priserne på fossile brændstoffer behovet for at fremme udbredelsen af vedvarende energi sammen med elsystemets fleksibilitet med hensyn til at erstatte fossile brændstoffer. Med REPowerEU sættes der skub i vedvarende energi og med det skub i økonomisk vækst og skabelse af nye arbejdspladser af høj kvalitet. Det bygger på den europæiske grønne pagts drivkraft til at forbedre den europæiske konkurrenceevne gennem innovation og omstillingen til en klimaneutral økonomi og er nøje tilpasset Kommissionens industriplan for den grønne pagt. For at fremme de nødvendige investeringer i forbindelse med de seneste prisudsving, ukoordinerede lovgivningsmæssige indgreb og net- og lovgivningsmæssige adgangsbarrierer er det nødvendigt med en grundlæggende reform. Endelig anmodede borgerne i rapporten om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid EU's institutioner om at træffe foranstaltninger for at "styrke den europæiske energisikkerhed og gøre EU uafhængig på energiområdet" og at "mindske EU's afhængighed af udenlandske aktører inden for økonomisk strategiske sektorer", herunder energi 10

1.2.Formål med forslaget

Forslaget omhandler forbrugernes, industriens og investorernes bekymringer over eksponering for svingende kortsigtede priser, der er drevet af høje priser på fossile brændstoffer. Det vil optimere elmarkedets udformning ved at supplere de kortfristede markeder med en større rolle for de langsigtede instrumenter og gøre det muligt for forbrugerne at nyde godt af mere langsigtede fastpriskontrakter og lette investering i rene teknologier. I sidste ende vil det betyde, at mindre produktion af fossile brændstoffer er nødvendig og vil føre til lavere priser for forbrugerne i fremtidige krisesituationer vedrørende fossile brændstoffer på grund af lave operationelle omkostninger ved vedvarende og kulstoffattig energi.

Forslaget indeholder foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne mod sådanne udsving, giver dem større aftalevalg og mere direkte adgang til vedvarende og kulstoffattig energi. For at forbedre investeringsbetingelserne for virksomheder, især dem, der følger vejen frem mod dekarbonisering, foreslås der foranstaltninger til at imødegå kortsigtede prisstigninger gennem elkøbsaftaler og flere tilsynsforpligtelser for energileverandører. Der foreslås også foranstaltninger for at forbedre den måde, hvorpå variabel vedvarende energi og kulstoffattig energi er integreret i det kortfristede marked. Dette omfatter foranstaltninger, der fremmer anvendelsen af fleksibelt elforbrug og lagring, blandt andre former for fleksibilitet hvad angår ikkefossile brændstoffer. I forslaget forbedres og præciseres også adgang til langsigtede kontrakter for udviklere (både statsstøttede differencekontrakter og private elkøbsaftaler) for at tilvejebringe sikre stabile indtægter for udviklere af vedvarende og kulstoffattig energi og nedbringe risiko- og kapitalomkostningerne, samtidig med at der undgås ekstraordinære overskud i perioder med høje priser.

Samtidig med at det nuværende markeds udformning over flere årtier har skabt et effektivt og i stigende grad integreret marked, har energikrisen fremhævet en række mangler i forbindelse med: i) utilstrækkelige værktøjer til at beskytte forbrugere, herunder virksomheder, mod høje kortsigtede priser ii) uforholdsmæssig stor indvirkning af priserne på fossile brændstoffer på elpriserne og billige vedvarende og kulstoffattige energikilders manglende evne til at være bedre afspejlet i elomkostningerne iii) indvirkningen af ekstreme prisudsving og lovgivningsmæssige indgreb i forbindelse med investeringer iv) manglende fleksibilitet hvad angår ikkefossile brændstoffer (som f.eks. lagring eller fleksibelt elforbrug), der ville kunne mindske afhængigheden af gasfyret produktion v) det begrænsede valg af typer af leverandørkontrakter vi) problemer med at få direkte adgang til vedvarende energi gennem energideling og vii) behovet for solid overvågning af energimarkedet for bedre at beskytte mod markedsmisbrug.

For at beskytte forbrugerne mod prisudsving sikres der med forslaget ret til fastpriskontrakter og dynamiske priskontrakter samt retten til at have flere kontrakter og bedre og klarere aftaleoplysninger. Forbrugerne vil blive tilbudt en række forskellige kontrakter, der bedst passer til omstændighederne. På den måde kan forbrugerne, herunder små virksomheder, fastlåse sikre og langsigtede priser for at afbøde indvirkningen af pludselige prischok, og/eller de kan vælge at have dynamiske priskontrakter med leverandører, hvis de ønsker at udnytte prisvariabiliteten til at anvende elektricitet, når det er billigere (f.eks. til opladning af elbiler eller brug af varmepumper). En sådan kombination af både dynamiske og faste priser gør det muligt at opretholde markedsincitamenter for forbrugerne for at tilpasse deres efterspørgsel efter elektricitet, samtidig med at der gives en større sikkerhed, også for dem, der ønsker at investere i vedvarende energikilder (f.eks. solcelleanlæg på taget), og omkostningernes stabilitet. Ud over den gældende beskyttelsesramme for energifattige og sårbare forbrugere vil forslaget også sikre adgang til regulerede detailpriser for husholdninger og SMV'er i tilfælde af en krise og stabilisere forsyningsindustrien ved at kræve, at leverandører gør en større indsats for at beskytte mod højere prisstigninger ved i højere grad at gøre brug af forwardkontrakter med producenter (der fastlåser fremtidige priser) og ved at kræve, at medlemsstaterne sikrer leveringspligtige leverandører. Forslaget vil styrke forbrugerne ved at skabe retten til at dele vedvarende energi direkte uden behovet for at skabe energifællesskaber. Større energideling (f.eks. deling af overskydende solcelleenergi med en nabo) kan forbedre anvendelsen af billige vedvarende energikilder og give større adgang til direkte anvendelse af vedvarende energi for de forbrugere, der ellers ikke ville have haft sådan adgang.

For at øge stabiliteten og forudsigeligheden af energiomkostningerne og dermed bidrage til EU-økonomiens konkurrenceevne i forbindelse med de overdrevne svingende priser har forslaget til formål at øge markedsadgangen til mere stabile langfristede kontrakter og markeder. Elkøbsaftaler — langfristede private kontrakter mellem en producent (typisk vedvarende eller kulstoffattig energi) og en forbruger — kan beskytte mod svingende priser, men de er i øjeblikket kun mest tilgængelige for store energiforbrugere i meget få medlemsstater. En hindring for dette markeds vækst er den kreditrisiko, at en forbruger ikke altid vil kunne købe elektricitet i hele perioden. For at håndtere dette skal medlemsstaterne sikre, at virksomheder, der står over for adgangsbarrierer på markedet for elkøbsaftaler, og som ikke er i finansielle vanskeligheder, har adgang til instrumenter til nedbringelse af de finansielle risici, der er forbundet med aftagerens misligholdelse af sine forpligtelser inden for rammerne af elkøbsaftaler, herunder garantiordninger til markedspriser. For yderligere at fremme væksten på markedet for sådanne aftaler vil udviklere af projekter vedrørende vedvarende og kulstoffattig energi, der deltager i et offentligt støtteudbud, få lov til at reservere en del af produktionen til salg gennem en elkøbsaftale. Endvidere bør medlemsstater bestræbe sig på at anvende kriterier i nogen af disse udbudsevalueringer for at give de forbrugere, der står over for adgangsbarrierer, incitamenter til at få adgang til markedet for elkøbsaftaler. Endelig kan leverandørernes forpligtelse om at sørge for passende afdækning også fremme efterspørgsel efter elkøbsaftaler (hvilket er en måde at fastlåse fremtidige priser på).

Visse former for offentlig transport sikrer energiproducenten en minimumspris, der er fastsat af regeringen, men giver ikke desto mindre producenten mulighed for at indtjene hele markedsprisen, selv hvis markedsprisen er meget høj. Med de seneste høje priser har megen (billig) offentlig støttet energi fået disse høje markedspriser. For at bremse dette og stabilisere priserne skal investeringsstøtten struktureres som tovejsdifferencekontrakter, hvori der fastsættes en minimumspris, men også en maksimumspris, således at alle indtægter over loftet betales tilbage. Forslaget vil finde anvendelse på nye investeringer i elektricitetsproduktion, hvilket omfatter investeringer i nye elproduktionsanlæg, investeringer med sigte på at opgradere eksisterende elproduktionsanlæg, investeringer med sigte på at udvide eksisterende elproduktionsanlæg eller forlænge deres levetid. Desuden kræves det i henhold til forslaget, at sådanne midler kanaliseres for at støtte alle elforbrugere proportionelt med deres forbrug med henblik på at afbøde indvirkningerne af høje priser.

Et andet middel til at beskytte sig mod prisudsving er at anvende langfristede kontrakter, der fastlåser fremtidige priser ("forwardkontrakter"). Dette marked udviser lav likviditet i mange medlemsstater, men kan blive styrket i hele EU, således at flere leverandører eller forbrugere kan beskytte sig mod alt for svingende priser i længere perioder. Forslaget vil skabe regionale referencepriser via et knudepunkt for at øge prisgennemsigtigheden og forpligte systemoperatører til at stille transmissionsrettigheder til rådighed i mere end et år, således at de, hvis en forwardkontrakt er indgået mellem parter på tværs af regioner eller grænser, kan sikre transmission af elektricitet.

Endelig for at sikre, at markederne opfører sig konkurrencedygtigt, og at priserne fastsættes på en gennemsigtig måde, vil reguleringsmyndighedernes evne til at overvåge energimarkedets integritet og gennemsigtighed blive styrket.

Det tredje mål er at fremme investeringer i vedvarende energi for at sikre, at udbredelsen tredobles i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt. Dette vil blive nået ved delvist at forbedre markeder for langfristede kontrakter. Elkøbsaftaler og differencekontrakter giver ikke kun forbrugerne stabile priser, men giver også leverandører af vedvarende energi pålidelige indtægter. Dette mindsker deres finansielle risici og reducerer deres kapitalomkostninger betydeligt. Dette skaber en god cirkel, hvor stabile indtægter mindsker omkostninger og fremmer efterspørgslen efter vedvarende energi.

Vedvarende energi er også en bedre investering, når dens evne til at producere elektricitet ikke indskrænkes på grund af tekniske begrænsninger i systemet. Jo mere fleksibelt systemet er (elektricitet, der hurtigt kan tændes eller slukkes, lagring, der kan føre strøm til og fra systemet, eller lydhøre forbrugere, der kan øge eller mindske deres efterspørgsel efter strøm) desto mere er priserne stabile, og desto mere vedvarende energi kan systemet integrere. Derfor kræver forslaget, at medlemsstaterne vurderer deres behov for fleksibilitet i energisystemet og fastsætter mål for at opfylde disse behov. Medlemsstaterne kan udforme eller ændre kapacitetsmekanismer for at fremme kulstoffattige fleksibilitetsløsninger. Desuden åbner forslaget op for, at medlemsstaterne kan indføre nye støtteordninger specifikt for fleksibilitet hvad angår ikkefossile brændstoffer, som f.eks. fleksibelt elforbrug og lagring.

Systemoperatører bør også spille en større rolle med hensyn til integration af vedvarende energi i elnettet, delvist ved at øge gennemsigtigheden med hensyn til tilgængeligheden af nettilslutningskapacitet. For det første vil disse klare oplysninger øge evnen for udviklerne af vedvarende energi til at udvikle vedvarende energi på områder, hvor elnettet er mindre overbelastet. For det andet kan vedvarende energi handles og afbalanceres mere effektivt i systemet, hvis handel mellem markedsdeltagerne kan finde sted tættere på "realtid". Det giver mulighed for at levere elektricitet, der er produceret minutter før forbruget i stedet for timer før forbruget, tilbud fra vind- og solenergiproducenter er mere korrekte, der kan forbruges mere vind- og solenergi, og systemets "ikke-balancerede omkostninger" mindskes. Derfor vil handelsfristerne blive bragt tættere på realtid.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Det foreslåede initiativ hænger tæt sammen med og supplerer de lovgivningsforslag, der er fremsat i forbindelse med den europæiske grønne pagt, og fremmer dekarboniseringsmålene som fastsat i REPowerEU-planen, især med hensyn til forslaget om at revidere direktivet om vedvarende energi ("RED II"), der er EU's vigtigste instrument til fremme af vedvarende energi. Det foreslåede initiativ er supplerende, idet det tager sigte på at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. Forslaget har til formål at sikre mere stabile langsigtede indtægtskilder for at frigøre yderligere investeringer i vedvarende og kulstoffattig energi, samtidig med at kortfristede markeders funktion forbedres, hvilket er vigtigt for integrationen af vedvarende energikilder i elektricitetssystemet. Desuden søger forslaget at give mulighed for energideling for at give forbrugerne mulighed for at deltage i markedet og bidrage til at sætte skub i energiomstillingen.

Ved at mindske energiforbruget gennem prissignaler kan energieffektivitetsforanstaltninger og frivillige bestræbelser ofte være den billigste, mest sikre og reneste måde at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer på, at støtte forsyningssikkerheden og at reducere vores energiomkostninger. Forslaget vil lette forbrugernes aktive deltagelse i markedet og udviklingen af deres fleksible elforbrug. Det vil også muliggøre fleksibilitet hvad angår ikkefossile brændstoffer, som f.eks. fleksibelt elforbrug og lagring for at konkurrence på lige vilkår, således at naturgassens rolle med at give fleksibilitet på de kortfristede markeder mindskes gradvist. Derfor er forslaget i overensstemmelse med den foreslåede forøgelse af 2030-mål for energieffektivitet til 13 %, som fastsat i de foreslåede ændringer af direktivet om vedvarende energi, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og direktivet om energieffektivitet 11 , som ledsager REPowerEU-planen 12 .

Der er også en vigtig sammenhæng mellem forslaget og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, der er EU's vigtigste instrument til at bidrage til at nå bygnings- og renovationsmålene i den europæiske grønne pagt. Forslaget hænger tæt sammen med især bestemmelserne om fordelingsmåling og fleksibelt elforbrug ud over Kommissionens forslag som del af pakken under den europæiske grønne pagt og udtrykt i henhold til EU's meddelelse om strategi for solenergi, om den gradvise obligatoriske integration af solcelleenergi for at gøre offentlige bygninger, erhvervsbygninger og beboelsesejendomme klimaneutrale.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslagets formål om at beskytte og styrke forbrugerne, forbedre EU-industriens konkurrenceevne og fremme investering i vedvarende og kulstoffattig energi er fuldt ud i overensstemmelse med rammerne for den europæiske grønne pagt og hænger sammen med og supplerer de nuværende initiativer, herunder lovgivningsforslaget om en "forordning om nettonulindustrien", der vedtages sideløbende. Det svarer til de spørgsmål, der blev identificeret i Kommissionens meddelelse om fastsættelse af en "industriplan for den grønne pagt til den klimaneutrale tidsalder", der blev offentliggjort den 1. februar 2023 13 , , nemlig at mange virksomheders konkurrenceevne er blevet alvorligt svækket af høje energipriser, og at langfristede prisaftaler kan spille en vigtig rolle med hensyn til at give alle strømforbrugere mulighed for at drage fordel af mere forudsigelige og lavere omkostninger ved bæredygtig energi. Sidst men ikke mindst supplerer lovgivningsforslaget den igangværende revision af relevant regulering af de finansielle markeder som f.eks. markedsmisbrugsforordningen 14 . Forslaget bygger også på Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet, hvorved medlemsstaterne opfordres til at mobilisere offentlig og privat finansiel støtte til investeringer i vedvarende energikilder, til at håndtere mobilitets- og transportudfordringer og til at fremme omkostningsbesparende muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi 15 .

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som udgør retsgrundlaget for at foreslå foranstaltninger, bl.a. til at sikre energimarkedets funktion, fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder 16 . EU har delt kompetence på energiområdet i henhold til artikel 4, stk. 2, nr. i), i TEUF.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Behov for tiltag på EU-plan

Den hidtil usete karakter af energipriskrisen har sat fokus på EU's elektricitetsmarkeder. På trods af de stigende andele af billige vedvarende energikilder i hele EU er der en stadig indvirkning af elektricitet, der er produceret af fossile brændstoffer, på generelle energiomkostninger. Husholdninger og virksomheder i hele EU har oplevet rekordhøje energipriser under krisen.

Dette er et problem, der er udbredt i hele EU, og som kun kan løses med tiltag på EU-plan. Den øgede integration af EU's elektricitetsmarkeder kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, også i forbindelse med markedsovervågning og -tilsyn. Nationale politiske indgreb i elektricitetssektoren har en direkte indvirkning på nabomedlemsstaterne på grund af energiafhængigheden, samkøringslinjer og den igangværende integration af elektricitetsmarkedet. For at bevare elektricitetssystemets funktion og grænseoverskridende handel og investeringer og for at fremskynde energiomstillingen på en koordineret måde frem mod et mere integreret og mere energieffektivt energisystem baseret på vedvarende energi er det nødvendigt med en fælles tilgang.

Med de foreslåede ændringer blev der fastlagt en balance mellem forpligtelser og fleksibilitet, og det er op til medlemsstaterne, hvordan de vil nå de vigtigste mål og sikre, at de lavere omkostninger ved elektricitet fra vedvarende energikilder vil blive afspejlet i forbrugernes regninger, og fremme udbredelsen af vedvarende energi.

Endvidere kan formålet med de foreslåede foranstaltninger kun nås ved en indsats på EU-plan, ikke på det enkelte medlemsstatsplan, da det foreslåede tiltag kræver ændring af den gældende EU-dækkende ramme for elmarkedets udformning som fastsat i elektricitetsforordningen (EU) 2019/943 og elektricitetsdirektivet (EU) 2019/944 samt den gældende REMIT-forordning.

•EU-merværdi

EU's indsats for at afhjælpe manglerne ved den nuværende udformning af elmarkedet skaber merværdi, fordi det er mere effektivt end enkelte medlemsstaters tiltag, og dermed undgås der en fragmenteret tilgang. De foreslåede foranstaltninger med henblik på at afhjælpe de identificerede mangler ville være mere ambitiøse og omkostningseffektive, hvis de drives af en fælles retlig og politisk ramme. Endvidere ville en indsats på medlemsstatsniveau kun være mulig inden for begrænsningerne af den gældende EU-dækkende ramme for elmarkedets udformning som fastsat i elektricitetsforordningen og elektricitetsdirektivet samt REMIT-forordningen og ikke kunne opnå de nødvendige ændringer til denne ramme. Derfor kan målene for dette initiativ ikke opfyldes af medlemsstaterne alene, og det er i sådan et tilfælde, at en indsats på EU-plan skaber merværdi.

•Proportionalitetsprincippet

De foreslåede ændringer til elektricitetsforordningen, elektricitetsdirektivet, REMIT-forordningen og ACER-forordningen anses for at være forholdsmæssige.

De foreslåede foranstaltninger om at give incitament til anvendelse af langfristede kontrakter som f.eks. elkøbsaftaler og tovejsdifferencekontrakter kan føre til øgede administrative omkostninger og øget byrde for foretagender og nationale myndigheder. De påtænkte økonomiske indvirkninger er dog nødvendige og forholdsmæssige for at nå målet om at give incitament til anvendelse af sådanne langfristede kontrakter og sikre, at de europæiske husholdningers og virksomheders energiomkostninger såvel som indtægterne fra ikkefossile brændstofteknologier med lave variable omkostninger bliver mere uafhængige af prisudsving på kortfristede markeder og dermed mere stabil over længere perioder.

De påtænkte foranstaltninger til forbedring af likviditet og integration af markederne kan desuden medføre kortsigtede indvirkninger på virksomhederne, eftersom disse skulle tilpasses de nye handelsordninger. Disse betragtes dog som nødvendige med henblik på at nå de påtænkte mål om at sikre bedre integration af vedvarende og kulstoffattig energi og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer for fleksibilitet og i sidste ende opnå kulstofneutralitet i Unionen med lavere omkostninger for forbrugerne. De står også i rimeligt forhold til disse mål, eftersom indvirkningerne på virksomhederne forekommer minimale i forhold til den gældende ramme, og den økonomiske gevinst ved reformen i høj grad vil opveje enhver kort- eller langsigtet administrativ omorganisering.

Dette står også i rimeligt forhold til målene om ikke at påtænke foranstaltninger, der ændrer gældende bestemmelser i elektricitetsforordningen og elektricitetsdirektivet, hvor eventuelle konstaterede problemer med hensyn til gældende bestemmelser kan løses på deres anvendelses- eller gennemførelsesmåde. Et sådant tilfælde vedrører foranstaltningerne om ressourcetilstrækkelighed i elektricitetsforordningens kapitel IV, især medlemsstaternes proces med at indføre kapacitetsmekanismer, der kan forenkles uden at ændre de relevante bestemmelser.

De påtænkte foranstaltninger om at styrke forbrugernes indflydelse, rettigheder og beskyttelse vil udvide omfanget af de forpligtelser, som leverandører og netværksoperatører har. Den supplerende byrde er dog nødvendig og rimelig for at nå målet om at sikre, at forbrugerne har adgang til bedre oplysninger og en række forskellige tilbud, afkobling af deres elomkostninger fra kortfristede bevægelser på energimarkedet og en rebalancering af risikoen mellem leverandører og forbrugere.

De påtænkte foranstaltninger for at forbedre REMIT-rammen kan øge markedsdeltagernes rapporteringsforpligtelse på grund af en bredere anvendelse af REMIT. Disse foranstaltninger er nødvendige for at nå målet om øget gennemsigtighed og overvågningskapacitet og sikre mere effektive undersøgelser og effektiv håndhævelse af grænseoverskridende sager i EU, således at forbrugerne og markedsdeltagerne har tillid til energimarkedernes integritet, at priserne afspejler et rimeligt og konkurrencepræget samspil mellem udbud og efterspørgsel, og at der ikke kan opnås fortjenester på grundlag af markedsmisbrug. De står også i rimeligt forhold til dette mål, da gevinsten med hensyn til kvaliteten af markedsovervågning og -tilsyn vil opveje alle kort- eller langsigtede administrative omkostninger.

Endelig anses den generelle pakke af foreslåede foranstaltninger for at være rimelig i forhold til det overordnede krav om at opnå klimaneutralitet med de lavest mulige omkostninger for forbrugerne, samtidig med at forsyningssikkerheden sikres.

•Valg af retsakt

Forslaget vil ændre elektricitetsforordningen, elektricitetsdirektivet, REMIT-forordningen, ACER-forordningen og direktivet om vedvarende energi. Eftersom forslaget har til formål at tilføje en begrænset række nye bestemmelser og ændre en begrænset række gældende bestemmelser i disse instrumenter, er en ændringsretsakt hensigtsmæssig. Af samme grund forekommer det også hensigtsmæssigt at anvende instrumentet for en ændring af en forordning for at indføre ændringer både til gældende forordninger og direktiver.

3.HØRINGER AF INTERESSENTER OG ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

•Høringer af interessenter

Under udarbejdelsen af nærværende initiativ har Kommissionen gennemført en offentlig høring fra den 23. januar 2023 til den 13. februar 2023. Denne høring var åben for alle:

Kommissionen modtog 1369 svar på høringen, Mere end 700 af disse er kommet fra borgere, ca. 450 fra virksomheder og erhvervssammenslutninger, ca. 40 fra nationale eller lokale administrationer eller fra nationale regulerende myndigheder og ca. 70 fra netværksoperatører. Ca. 20 energifællesskaber, 15 fagforeninger og 20 forbrugerorganisationer deltog også. Der blev også modtaget svar fra et betydeligt antal NGO'er, tænketanke og videnskabelige og andre akademiske organisationer. En oversigt over interessenternes holdninger er tilgængelig i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager nærværende lovgivningsforslag.

Kommissionen organiserede desuden en målrettet onlinehøring af interessenter den 15. februar 2023 med deltagelse af ca. 70 markedsaktører, NGO'er, netværksoperatører, ACER-regulerende myndigheder og nationale regulerende myndigheder, tænketanke og akademikere. I høringen fremhævedes generelt, at interessenterne mente, at:

–Kortfristede markeder og prismekanismer, der er baseret på marginalpriser, bør bevares, da de fungerer godt og giver de rigtige prissignaler Kortfristede (day-ahead og intraday) markeder er veludviklede, og de er resultatet af mange års gennemførelse af EU's energilovgivning.

–Kortfristede markeder skal suppleres med instrumenter, der giver incitament til langfristede prissignaler som dem, der er angivet i Kommissionens høring, især elkøbsaftaler, differencekontrakter og styrkede forwardmarkeder. Der bør etableres den rette balance mellem værktøjerne. Ikke desto mindre bør der ikke være obligatoriske ordninger, og valgfrihed med hensyn til relevante kontrakter bør bevares.

–Fordelene ved fleksibilitet hvad angår ikkefossile brændstoffer, som f.eks. fleksibelt elforbrug og lagring blev anerkendt, især i forbindelse med en øget andel af vedvarende energikilder. Markedsdeltagelsen bør lettes.

–De fremtidige elmarkeder skal tilpasses en høj andel af vedvarende energi. Endvidere bør det lokale aspekt og udvikling af elnettet fremhæves tydeligere. Disse udfordringer kan håndteres med de løsninger, der er præsenteret i den offentlige høring.

–Forbrugerbeskyttelse er afgørende, ligesom prisoverkommelig energi, men det er ligeledes vigtigt at bevare signalerne for fleksibelt elforbrug. Nye løsninger som f.eks. energifællesskaber, egetforbrug og energideling bør være mulige og skal fremmes.

•Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

På grund af initiativets hastende karakter er der blevet udarbejdet et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene i stedet for en konsekvensanalyse. I arbejdsdokument, der ligger til grund for dette forslag, fastlægges redegørelse og begrundelse for Kommissionens forslag om en struktureret indsats over for de høje energipriser, som husholdningerne og virksomhederne står over for, og for at sikre sikker, ren og billig energi til husholdningerne og virksomhederne i fremtiden, og der fremlægges den tilgængelig væsentlige dokumentation for de foreslåede foranstaltninger.

I arbejdsdokument konkluderes det, at pakken af foreslåede reformer forventes at forbedre det europæiske elmarkedts struktur og funktion betydeligt. Dette er en anden byggesten for at gøre det muligt at gennemføre den grønne pagts mål, og endvidere gøres der heri status over de mangler, der blev påvist af energikrisen, og der søges efter løsninger til at afhjælpe dem.

Dokumentet viser, at reformen vil bidrage til at beskytte og styrke forbrugerne, der i øjeblikket står over for høje og prisudsving, ved at skabe en buffer mellem dem og de kortfristede markeder. Dette forslag vil afkoble de høje priser på fossile brændstofteknologier, der findes på elmarkedet, fra forbrugernes og virksomhedernes energiomkostninger. Mere langfristede kontraktmuligheder i form af elkøbsaftaler, differencekontrakter og forwardmarkeder vil sikre, at den del af elomkostningerne, som er udsat for kortfristede markeder, kan reduceres betydeligt. Desuden vil leverandørernes forpligtelse om at sørge for passende risikoafdækning og en forpligtelse om også at tilbyde fastprisaftaler øge mulighederne betydeligt for at mindske eksponeringen for prisudsving for elomkostningerne. Forbrugerne vil også have bedre oplysninger om tilbud, før de indgår en kontrakt, og medlemsstaterne vil have en forpligtelse til at sikre, at der findes forsyningspligtige leverandører. Desuden kan de give adgang til regulerede detailpriser under en krise. Retten til delt energi er en ny mulighed, der vil styrke forbrugerne og støtte den decentraliserede udrulning af vedvarende energi, da det giver forbrugerne mere kontrol over deres energiomkostninger.

I arbejdsdokumentet forklares det, hvordan reformen også vil styrke EU-industriens konkurrenceevne på en måde, der fuldt ud supplerer forordningen om nettonulindustrien. Medlemsstaterne skal sikre, at der eksister rigtige betingelser for udvikling af markederne for elkøbsaftaler, og at industrien dermed får adgang til billig og ren elektricitet på lang sigt. Forbedringerne ved forwardmarkederne vil give større adgang til grænseoverskridende vedvarende energi for industrien og leverandører op til tre år i forvejen, hvilket er en væsentlig forbedring sammenlignet med i dag. Generelt vil offentlige støtteordninger for vedvarende energi øge energiuafhængigheden i medlemsstaterne og udbredelsen af vedvarende energi i systemet, samtidig med at lokale arbejdspladser og færdigheder støttes.

I dokumentet påvises det, at denne reform vil fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og udnytte det fulde potentiale af stærk produktionskapacitet og fleksibilitetsløsninger, således at medlemsstaterne kan integrere stadig højere niveauer af vedvarende energi. Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne vurderer deres behov for fleksibilitet i energisystemet og giver mulighed for indførelsen af nye støtteordninger til fleksibelt elforbrug og lagring. Med forslaget indføres også ekstra muligheder for, at vedvarende energikilder kan handles tættere på realtid på grænseoverskridende og nationalt plan. På den måde kan markedet bedre støtte integrationen af vedvarende energikilder og planen for fleksibilitetsløsninger, der kan bidrage til forsyningssikkerheden.

Endelig beskriver arbejdsdokumentet, hvordan forslaget svarer på anmodningen fra Det Europæiske Råd om at vurdere måder til at optimere elmarkedets udformning og funktion i forbindelse med energikrisen. Det har til formål at beskytte forbrugerne ved at skabe en buffer mellem dem og de kortfristede elmarkeder gennem langfristede kontrakter og at få de kortfristede markeder til at arbejde på en mere effektiv måde for vedvarende energi og fleksibilitetsløsninger med bedre reguleringsmæssigt tilsyn. Dette forslag sikrer, at markedsreglerne fortsat er egnede til formålet om at fremme en omkostningseffektiv dekarbonisering af elsektoren og øge modstandsdygtigheden over for svingende energipriser.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Udarbejdelsen af nærværende lovgivningsforslag og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene er baseret på en stor mængde materiale, som der henvises til i arbejdsdokument, og på svarene på den offentlige høring.

•Grundlæggende rettigheder

Nærværende forslag kan have indvirkning på en række grundlæggende rettigheder fastsat ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig: friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16) og ejendomsretten (artikel 17). Som forklaret oven for, dog i det omfang som de foreslåede foranstaltninger begrænser udøvelsen af disse rettigheder, betragtes disse indvirkninger som nødvendige og rimelige for at nå målene i forslaget og udgør derfor lovlige begrænsninger af sådanne rettigheder som tilladt i henhold til chartret.

På den anden side styrker forslaget beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, som f.eks. retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), forbuddet mod forskelsbehandling (artikel 21), adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (artikel 36), integration af et højt miljøbeskyttelsesniveau (artikel 37) og adgang til effektive retsmidler (artikel 47), især gennem en række bestemmelser, der vedrører forbrugerindflydelse, -rettigheder og -beskyttelse.

•Målrettet regulering og forenkling

De foreslåede ændringer til elektricitetsdirektivet, elektricitetsforordningen, REMIT-forordningen og ACER-forordningen har fokus på, hvad der betragtes som vigtigt for at afhjælpe manglerne ved det nuværende elmarkeds udformning i forbindelse med energikrisen og at bidrage på en omkostningseffektiv måde til Unionens klimaambition. De udgør ikke en fuld revision af disse instrumenter.

Forslaget kan øge administrative krav til nationale administrationer og foretagender, om end på en forholdsmæssig måde som forklaret ovenfor. For eksempel kan de foreslåede foranstaltninger om at give incitament til anvendelse af langfristede kontrakter som f.eks. elkøbsaftaler og tovejsdifferencekontrakter føre til øgede administrative omkostninger og en øget byrde for foretagender og nationale myndigheder. Virksomhederne og forbrugerne vil dog nyde godt af de påtænkte økonomiske indvirkninger.

De påtænkte foranstaltninger til forbedring af likviditet og integration af markederne kan desuden medføre kortsigtede indvirkninger på virksomhederne, eftersom disse skulle tilpasses de nye handelsordninger. Disse betragtes dog som minimale i forhold til den gældende ramme, da den økonomiske gevinst ved reformen i høj grad vil opveje enhver kort- eller langsigtet administrativ omorganisering.

De påtænkte foranstaltninger om at styrke forbrugernes indflydelse, rettigheder og beskyttelse vil udvide omfanget af de forpligtelser, som leverandører og netværksoperatører har med det formål at forbedre valg, øge beskyttelse og lette aktiv markedsdeltagelse for forbrugere, navnlig husholdninger. Den supplerende byrde er dog minimal, fordi disse rammer udrulles i hele Europa, og derfor er strømlining af reglerne nødvendig.

De påtænkte foranstaltninger for at forbedre REMIT-rammen kan øge rapporteringsforpligtelsen for visse markedsdeltagere, om end på en forholdsmæssig måde. Disse betragtes dog som minimale i forhold til den gældende ramme, da gevinsten med hensyn til kvaliteten af markedsovervågning og -tilsyn vil opveje alle kort- eller langsigtede administrative omkostninger.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den budgetmæssige virkning på forslaget om forbedring af udformningen af EU's elmarked vedrører ressourcerne for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og GD for Energi, som er beskrevet i den finansieringsoversigt, der ledsager forslaget. For at ACER 4 kan gennemføre de nye opgaver, er det nødvendigt både med supplerende fuldtidsækvivalenter (FTE) for ACER fra 2025 og frem og tilsvarende finansielle ressourcer. Arbejdsbyrden for GD for Energi vil stige med 3 FTE.

Den budgetmæssige virkning på forslaget om at ændre REMIT vedrører ressourcerne for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og GD for Energi, som er beskrevet i den finansieringsoversigt, der ledsager forslaget. For at ACER kan gennemføre de nye opgaver kræver især de øgede undersøgelsesbeføjelser en indførelse af 25 supplerende fuldtidsækvivalenter (FTE) for ACER fra 2025 og frem og tilsvarende finansielle ressourcer, dog vil størstedelen af det supplerende personale blive finansieret med gebyrer. Med henblik herpå skal Kommissionens afgørelse (EU) 2020/2152 af 17. december 2020 om de gebyrer, der skal betales til ACER for opgaver under REMIT tilpasses. Arbejdsbyrden for GD for Energi vil stige med 2 FTE.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil føre tilsyn med medlemsstaternes og andre aktørers gennemførelse og overholdelse ved hjælp af de bestemmelser, der ender med at blive vedtaget, og evt. træffe håndhævelsesforanstaltninger, hvis og når det er påkrævet. I forbindelse med overvågning og gennemførelse vil Kommissionen navnlig blive bistået af ACER, især i forbindelse med REMIT-forordningen. Kommissionen vil også kontakte ACER og de nationale regulerende myndigheder i forbindelse med elektricitetsforordningen og elektricitetsdirektivet.

Desuden vil Kommissionen for at lette gennemførelsen være til rådighed med hensyn til bilaterale møder og telefonsamtaler med medlemsstaterne i tilfælde af særlige spørgsmål.

•Redegørelse for forslagenes bestemmelser

Ændringerne vedrørende elektricitetsforordningen giver præciseringer af forordningens anvendelsesområde og genstand og fremhæver betydningen af forvredne markedssignaler for at give øget fleksibilitet samt de langsigtede investeringers rolle med hensyn til at afbøde svingende priser for kortfristede markedspriser på forbrugernes elomkostninger, herunder energiintensive industrier, SMV'er og husholdninger. Der præciseres visse vigtige principper for handel på day-ahead- og intraday-markederne. Der tilvejebringes nye regler vedrørende TSO'ers udbud af fleksibelt elforbrug i form af et spidsbelastningsudjævningsprodukt og regler, der giver transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører tilladelse til at anvende data fra særlige målerenheder. Der fastsættes nye regler vedrørende forwardelektricitetsmarkeder for at forbedre deres likviditet. Der tilvejebringes nye regler med sigte på at præcisere og fremme langfristede kontrakters rolle og anvendelse i form af elkøbsaftaler og tovejsdifferencekontrakter. Der tilvejebringes nye regler vedrørende vurderingen af fleksibilitetsbehov i medlemsstaterne, mulighed for disse med hensyn til at indføre fleksibilitetsstøtteordninger og udformningsprincipper for sådanne fleksibilitetsstøtteordninger. Der indføres også nye gennemsigtighedskrav for transmissionssystemoperatører for så vidt angår den tilgængelige kapacitet for nye tilslutninger i elnettet.

Ændringerne vedrørende elektricitetsdirektivet indeholder nye regler om beskyttelse og styrkelse af forbrugerne. Med ændringen vedrørende frit valg af leverandør indføres nye krav for at sikre, at kunder kan have mere end en leverandør i ens eget område ved at muliggøre flere målere (nogle gange kaldet bimålere) til en enkel tilslutning.

Med ændringerne vedrørende styrkelse og beskyttelse af forbrugerne sikres det, at kunderne tilbydes en række forskellige kontrakter, der bedst passer til omstændighederne, ved at sikre, at alle kunder har mindst et tidsbegrænset fastpristilbud. Endvidere skal kunderne have adgang til klare oplysninger forud for aftaleindgåelsen i forbindelse med disse tilbud.

Der etableres også en ny rettighed for husholdninger og små og mellemstore virksomheder med hensyn til at deltage i energideling, dvs. aktive kunders egetforbrug af vedvarende energi, som er produceret eller lagret eksternt enten fra faciliteter, som de ejer, leaser eller lejer fuldt ud eller delvist, eller som er blevet overført til dem af en anden aktiv kunde.

Der indføres også nye beskyttelsesregler for kunderne for at sikre fortsat levering af elektricitet, herunder krav til medlemsstaterne om at udpege forsyningspligtige leverandører, der påtager sig ansvaret for kunder, hvis leverandører svigter, og beskyttelse af sårbare kunder mod afbrydelser. Leverandører skal også indføre risikostyring for at begrænse risikoen for at svigte ved at gennemføre passende risikoafdækningsstrategier. Disse vil blive overvåget af nationale regulerende myndigheder.

Med ændringerne til elektricitetsdirektivet indføres nye gennemsigtighedskrav for distributionssystemoperatører for så vidt angår den tilgængelige kapacitet for nye tilslutninger i elnettet. De regulerende myndigheders rolle præciseres for den fælles tildelingsplatform, der er oprettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1719.

Ændringerne vedrørende REMIT-forordningen tilpasser REMIT's anvendelsesområde til nuværende og skiftende markedsforhold ved bl.a. at udvide omfanget af indberetning af data til nye balancemarkeder for elektricitet og sammenkoblede markeder samt algoritmisk handel. Der sikres stærkere, mere etableret og regelmæssigt samarbejde mellem energi- og finanstilsynsmyndigheder, herunder ACER og ESMA vedrørende derivater af engrosenergiprodukter. Processen for indsamling af interne oplysninger og markedsgennemsigtighed vil også blive forbedret ved at styrke ACER's tilsyn og reguleringen af definitionen på interne oplysninger. Med ændringerne til REMIT-forordningen øges tilsynet med indberettende parter, som f.eks. registrerede indberetningsmekanismer og personer, der som led i deres erhverv organiserer transaktioner. Ændringer forbedrer mulighederne for datadeling mellem ACER, relevante nationale myndigheder og Kommissionen. Med ændringerne til REMIT indføres en stærkere rolle for ACER i undersøgelser af betydelige grænseoverskridende sager for at bekæmpe overtrædelser af REMIT. Der fastsættes også en ramme for harmonisering af bøder, der er fastsat af regulerende myndigheder på nationalt plan.

Ændringerne vedrørende ACER-forordningen har til formål at præcisere ACER's rolle for så vidt angår en fælles tildelingsplatform, der er oprettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1719 og for så vidt angår de nye regler, der er indført i elektricitetsforordningen vedrørende forwardmarkeder og fleksibilitetsstøtteordninger. Deri præciseres også ACER's rolle og kompetence i overensstemmelse med ændringen af REMIT-forordningen. Ændringen af RED II har til formål at præcisere anvendelsesområdet for reglerne vedrørende de typer ordninger for direkte prisstøtte for vedvarende energikilder, som medlemsstaterne kan indføre.

2023/0076 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011 og (EU) 2019/942 med henblik på at forbedre Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarkedet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Åben og fair konkurrence på de indre markeder for elektricitet og gas og sikring af lige konkurrencevilkår for markedsdeltagerne kræver integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 fastlægges en omfattende ramme ("REMIT") til at nå dette mål. For at styrke offentlighedens tillid til velfungerende energimarkeder og beskytte Unionen mod forsøg på markedsmanipulation bør forordning (EU) nr. 1227/2011 ændres for yderligere at styrke utilstrækkelige kapaciteter, hvad angår gennemsigtighed og overvågning, og for at sikre mere effektive undersøgelser af potentielle sager om grænseoverskridende markedsmisbrug og dermed afhjælpe de mangler, der er blevet konstateret i den nuværende ramme.

(2)Finansielle instrumenter, herunder energiderivater, som handles på energimarkederne, er af stigende betydning. Grundet den stadig tættere indbyrdes forbindelse mellem de finansielle markeder og engrosenergimarkederne bør forordning (EU) nr. 1227/2011 bringes i bedre overensstemmelse med lovgivningen vedrørende finansielle markeder, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 17 , herunder hvad angår definitionerne af henholdsvis markedsmanipulation og intern viden. Mere specifikt bør definitionen af markedsmanipulation i forordning (EU) nr. 1227/2011 justeres en smule, således at den afspejler artikel 12 i forordning (EU) nr. 596/2014. Med henblik herpå bør definitionen af markedsmanipulation i forordning (EU) nr. 1227/2011 justeres, så den omfatter indgåelse i enhver transaktion og afgivelse af enhver handelsordre, samt anden adfærd vedrørende engrosenergiprodukter: i) som giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller prisen på engrosenergiprodukter, ii) hvorved en person eller flere personer i fællesskab sikrer eller antages at sikre prisen på et eller flere engrosenergiprodukter på et kunstigt niveau, eller iii) i forbindelse med hvilken der benyttes fingerede planer eller alle andre former for bedrag eller påfund, som giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller prisen på engrosenergiprodukter.

(3)Definitionen af intern viden bør også tilpasses, så den afspejler forordning (EU) nr. 596/2014. Navnlig når intern viden vedrører en proces, som foregår trinvis, kan såvel de enkelte trin i processen som den samlede proces anses for at udgøre intern viden. Et mellemliggende skridt i en langstrakt proces kan i sig selv udgøre en række forhold eller en hændelse, der opstår, eller som med rimelighed kan forventes at ville opstå eller forekomme, på baggrund af en samlet vurdering af de forhold, der eksisterede på det pågældende tidspunkt. Imidlertid bør dette begreb ikke fortolkes således, at størrelsen af effekten af denne række forhold eller denne hændelse på de pågældende finansielle instrumenters kurser nødvendigvis skal tages i betragtning. Et mellemliggende skridt bør anses for at udgøre intern viden, hvis det i sig selv opfylder de kriterier for intern viden, der er fastsat i denne forordning.

(4) Denne forordning berører ikke forordning (EU) nr. 596/2014, (EU) nr. 600/2014 eller (EU) nr. 648/2012 eller direktiv 2014/65/EU eller anvendelsen af europæisk konkurrencelovgivning på de forhold, som er omfattet af denne forordning

(5)Udveksling af oplysninger mellem nationale regulerende myndigheder og de nationale kompetente finansmyndigheder er et vigtigt aspekt, når det drejer sig om samarbejde og om afsløring af potentielle overtrædelser på både engrosenergimarkederne og de finansielle markeder. På baggrund af udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014 på nationalt plan bør de nationale regulerende myndigheder udveksle relevante oplysninger, som de modtager, med de nationale finansmyndigheder og konkurrencemyndigheder.

(6)Hvis oplysningerne ikke eller ikke længere er følsomme ud fra en forretningsmæssig eller sikkerhedsmæssig betragtning, bør Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder ("agenturet" eller "ACER") kunne stille dem til rådighed for markedsdeltagerne og den brede offentlighed med henblik på at bidrage til at forbedre kendskabet til markedet. Dette bør omfatte muligheden for, at ACER kan offentliggøre oplysninger om organiserede markedspladser, platforme for intern viden (IIP'er) og registrerede indberetningsmekanismer i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning med henblik på at øge engrosenergimarkedernes gennemsigtighed og under forudsætning af, at det ikke skaber konkurrenceforvridning på disse energimarkeder.

(7)Organiserede markedspladser, som udfører aktiviteter vedrørende handel med engrosenergiprodukter, som er finansielle instrumenter i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv 2014/65/EU, skal være behørigt godkendt i henhold til kravene i nævnte direktiv.

(8)Brugen af handelsteknologi har udviklet sig markant i det seneste årti og anvendes i stigende grad på engrosenergimarkedet. Mange markedsdeltagere benytter algoritmiske handelsteknikker og højfrekvenshandelsteknikker med minimal eller ingen menneskelig indblanding. Der bør i forordning (EU) nr. 1227/2011 tages højde for de risici, der følger af denne praksis.

(9)Overholdelse af indberetningskravene i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011 og kvaliteten af de data, som agenturet modtager, er yderst vigtige for at sikre effektiv overvågning og afsløring af potentielle overtrædelser med henblik på at nå målet for forordning (EU) nr. 1227/2011. Uensartethed i kvaliteten, formateringen og pålideligheden af samt udgifterne til handelsdata har en negativ indvirkning på gennemsigtigheden, forbrugerbeskyttelsen og markedseffektiviteten. Det er afgørende, at de oplysninger, som agenturet modtager, er nøjagtige og fuldstændige, for at agenturet kan udføre sine opgaver og funktioner effektivt.

(10)For at forbedre agenturets markedsovervågning og gøre dataindsamlingen mere fuldstændig er det nødvendigt at forbedre den nuværende indberetningsordning. De data, der indsamles, bør udvides, så de lukker huller i dataindsamlingen og omfatter sammenkoblede markeder, nye balancemarkeder, kontrakter for balancemarkeder og produkter, som potentielt skal leveres i Unionen. Organiserede markedspladser bør også skulle fremlægge det fuldstændige datasæt fra ordrebogen for agenturet. Udbydere af ordrebøger bør også udpeges som personer, der som led i deres erhverv planlægger transaktioner, og som er omfattet af forpligtelsen til at overvåge og indberette formodede overtrædelser.

(11)Platforme for intern viden (IIP'er) bør spille en væsentlig rolle, når det drejer sig om effektiv og rettidig offentliggørelse af intern viden. Det bør være obligatorisk at offentliggøre intern viden på særlige IIP'er for at gøre oplysningerne let tilgængelige og øge gennemsigtigheden. For at sikre tilliden til IIP'erne bør de være godkendte og registrerede.

(12)For at strømline indberetningen af data til agenturet og gøre den mere effektiv bør oplysninger forelægges ved hjælp af registrerede indberetningsmekanismer, og driften af de registrerede indberetningsmekanismer bør godkendes af agenturet. De registrerede indberetningsmekanismer bør til enhver tid leve op til betingelserne for godkendelse og overholde databeskyttelseslovgivningen. Agenturet bør også oprette et register over alle registrerede indberetningsmekanismer i Unionen.

(13)For at lette overvågningen og afsløre potentiel handel på grundlag af intern viden samt sikre kvaliteten af de indsamlede oplysninger, er det nødvendigt at tilpasse indsamlingen af intern viden til de nuværende processer for indberetning af handelsdata.

(14)Personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner, har pligt til at indberette mistænkelige transaktioner, som udgør en overtrædelse af bestemmelserne om insiderhandel og markedsmanipulation. For at øge muligheden for håndhævelse i forbindelse med sådanne overtrædelser, bør personer, der som led i deres erhverv planlægger transaktioner, også have pligt til at indberette mistænkelige ordrer og potentiel manglende opfyldelse af forpligtelsen til at offentliggøre intern viden. Udbydere af direkte elektronisk adgang og udbydere af fælles ordrebøger bør betragtes som personer, der som led i deres erhverv planlægger transaktioner.

(15)Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger giver mulighed for, at tredjelande kan deltage i Unionens fælles day-ahead- og intraday-kobling i elektricitetssektoren. Da markedskoblingsfunktionen anvender en særlig algoritme til at matche købs- eller salgstilbud optimalt, kan dette resultere i, at handelsordrer afgives i et tredjeland, som deltager i Unionens fælles day-ahead- og intraday-kobling, men at handelen resulterer i en kontrakt om elektricitetsforsyning med levering i Unionen. Afgivelsen af sådanne handelsordrer i tredjelande, der deltager i Unionens fælles day-ahead- og intraday-kobling, som kan medføre levering i Unionen, bør være omfattet af definitionen af et engrosenergiprodukt i henhold til denne forordning.

(16)For at opnå en nøjagtig, objektiv og pålidelig vurdering af prisen på LNG-leverancer til Unionen bør agenturet indsamle alle de LNG-markedsdata, som er nødvendige for at foretage en daglig vurdering af LNG-prisen. Denne prisvurdering bør baseres på alle transaktioner vedrørende LNG-leverancer til Unionen. ACER bør tillægges beføjelser til at indsamle disse markedsdata fra alle markedsdeltagere, der er involveret i LNG-leverancer til Unionen. Alle disse markedsdeltagere bør være forpligtet til at indberette alle deres LNG-markedsdata til ACER så tæt på realtid som teknologisk muligt enten efter en transaktion eller ved afgivelse af et købs- eller salgstilbud med henblik på at indgå i en transaktion. ACER's prisvurdering bør omfatte det mest fuldstændige datasæt, herunder transaktionspriser, og fra den 31. marts 2023 købs- og salgspriser for LNG-leverancer til Unionen. Den daglige offentliggørelse af denne objektive prisvurdering og af det spænd, der er fastsat i forhold til referenceprisen på markedet i form af et LNG-benchmark, baner vej for markedsdeltagernes frivillige accept af denne som referencepris i deres kontrakter og transaktioner. Når LNG-prisvurderingen og LNG-benchmarket er etableret, kan de også blive en reference for derivatkontrakter til risikoafdækning af prisen på LNG eller forskellen mellem LNG-prisen og andre gaspriser.

(17)Delegationen af opgaver og ansvar kan være et effektivt instrument til at mindske dobbeltarbejde, fremme samarbejde og mindske den byrde, der pålægges markedsdeltagerne. Der er derfor behov for et tydeligt retsgrundlag for denne delegation. De nationale regulerende myndigheder bør være i stand til at uddelegere opgaver og ansvar til andre nationale regulerende myndigheder. Det bør være muligt at indføre særlige betingelser og begrænse anvendelsesområdet for delegationen til, hvad der er nødvendigt for et effektivt tilsyn med grænseoverskridende markedsdeltagere eller koncerner. Delegationer bør være underlagt princippet om at tildele kompetence til den myndighed, som bedst er i stand til at træffe foranstaltninger om det pågældende spørgsmål.

(18)Der er behov for en ensartet og stærkere ramme for at forhindre markedsmanipulation og andre overtrædelser af forordning (EU) nr. 1227/2011 i medlemsstaterne. Sanktionerne for overtrædelse af nævnte forordning bør stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, være effektive og have afskrækkende virkning samt afspejle overtrædelsernes grovhed under hensyntagen til princippet ne bis in idem. Administrative sanktioner, tvangsbøder og tilsynsforanstaltninger er supplerende dele af en effektiv håndhævelsesordning. Et harmoniseret tilsyn med engrosenergimarkedet kræver en konsekvent tilgang blandt de nationale regulerende myndigheder.

(19)Hidtil har tilsyn og regelhåndhævelse i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1227/2011, været medlemsstaternes ansvar. Markedsmisbrugende adfærd er i stigende grad grænseoverskridende og påvirker ofte adskillige medlemsstater. Håndhævelsesforanstaltninger mod grænseoverskridende markedsmisbrug kan medføre udfordringer med hensyn til jurisdiktion, når det drejer sig om at udpege den nationale regulerende myndighed, som bedst er i stand til at gennemføre den pågældende undersøgelse.

(20)Sager om markedsmisbrug, som omfatter adskillige grænseoverskridende elementer og markedsdeltagere, der er etableret uden for Unionen, udgør desuden en særlig stor udfordring, for så vidt angår håndhævelse. Det nuværende tilsynssystem er ikke egnet til det ønskede niveau af markedsintegration. Der skal rettes op på manglen på en mekanisme til at sikre, at der træffes de bedst mulige tilsynsafgørelser i grænseoverskridende sager, hvor en fælles indsats, som involverer de nationale regulerende myndigheder og agenturet, i øjeblikket kræver komplicerede ordninger, og hvor der er et kludetæppe af tilsynsordninger. Det er derfor nødvendigt at etablere en effektiv ordning for tilsyn og undersøgelse for denne type sager om markedsmisbrug, og da denne ordning skal kunne omfatte hele Unionen, kan dette behov ikke dækkes alene af medlemsstater, der handler på egen hånd.

(21)Undersøgelsen af overtrædelser af denne forordning, som har en grænseoverskridende dimension, bør gennemføres ved hjælp af en ensartet proces på EU-plan. De grænseoverskridende sagers komplekse karakter og behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til sådanne sager kræver, at agenturet involveres, særlig på det mere integrerede energimarked. Siden forordning (EU) nr. 1227/2011 trådte i kraft, har agenturet opnået en betydelig erfaring med overvågning og indsamling af relevante data om engrosenergimarkederne i Unionen med henblik på at sikre deres integritet og gennemsigtighed. På grundlag af denne erfaring bør agenturet tillægges beføjelser til at gennemføre undersøgelser for at bekæmpe overtrædelser af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1227/2011. Agenturet bør gennemføre sådanne undersøgelser i samarbejde med de nationale regulerende myndigheder med henblik på at støtte og supplere deres håndhævelsesaktiviteter. I forbindelse med undersøgelser foretaget af agenturet bør de nationale regulerende myndigheder tilsvarende, hvis det er nødvendigt, samarbejde indbyrdes om at bistå agenturet.

(22)Agenturet bør tillægges beføjelser til at gennemføre undersøgelser ved at udføre kontrol på stedet og fremsende anmodninger om oplysninger til personer, som undersøges, navnlig i tilfælde hvor de formodede overtrædelser af forordning (EU) nr. 1227/2011 har en tydelig grænseoverskridende dimension. Når agenturet gennemføre kontrolundersøgelser på stedet og fremsender anmodninger om oplysninger til personer, som undersøges, bør agenturet tæt og aktivt samarbejde med de relevante nationale regulerende myndigheder, som igen bør yde agenturet assistance fuldt ud, herunder hvis en person afviser at underkaste sig undersøgelsen eller udlevere de oplysninger, der anmodes om. Det er vigtigt, at de proceduremæssige garantier og grundlæggende rettigheder for de personer, som er genstand for agenturets undersøgelser, respekteres fuldt ud. Fortroligheden af de oplysninger, som de personer, der er genstand for undersøgelsen, fremsender, bør beskyttes og udveksles i overensstemmelse med Unionens gældende databeskyttelsesregler.

(23)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011

I forordning (EU) 1227/2011 foretages følgende ændringer:

1] Artikel 1 ændres således:

a] Stk. 2 affattes således:

2. Denne forordning finder anvendelse på handel med engrosenergiprodukter. Denne forordning berører ikke direktiv 2014/65/EU, forordning (EU) nr. 600/2014 eller forordning (EU) nr. 648/2012, for så vidt angår aktiviteter, der involverer finansielle instrumenter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv 2014/65/EU, eller anvendelsen af europæisk konkurrencelovgivning på de forhold, som er omfattet af denne forordning

b] I artikel 1, stk. 3, tilføjes følgende som andet afsnit:

"Navnlig udveksler agenturet, de nationale regulerende myndigheder, ESMA og medlemsstaternes kompetente finansmyndigheder regelmæssigt, mindst hvert kvartal, relevante oplysninger og data vedrørende potentielle overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014, som involverer engrosenergiprodukter, der er omfattet af nærværende forordning.

2] Artikel 2 ændres således:

a] Nr. 1) ændres således:

I andet afsnit tilføjes følgende som litra e):

"e) viden, som formidles af en kunde eller af andre personer, der handler på kundens vegne, og som vedrører kundens endnu ikke udførte handelsordrer vedrørende engrosenergiprodukter, som er præcis, og som direkte eller indirekte vedrører et eller flere engrosenergiprodukter"

b] Tredje afsnit affattes således:

"Oplysninger skal betragtes som specifik viden, hvis de angiver en række forhold, der foreligger eller med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge, eller en begivenhed, der er indtrådt eller med rimelighed kan forventes at indtræde, og hvis de er tilstrækkelig præcise til, at der kan drages en konklusion med hensyn til de pågældende forholds eller den pågældende begivenheds indvirkning på priserne på engrosenergiprodukter. Oplysninger kan betragtes som specifik viden, hvis de vedrører en langvarig proces, som har til formål at frembringe, eller som resulterer i bestemte forhold eller en bestemt hændelse, herunder fremtidige forhold eller fremtidige hændelser, også hvis de vedrører mellemliggende skridt i den proces, der er forbundet med at frembringe eller resultere i disse fremtidige forhold eller denne fremtidige hændelse.

Et mellemliggende skridt i en langvarig proces skal betragtes som intern viden, hvis det i sig selv opfylder de kriterier for intern viden, der er omhandlet i denne artikel.

Med henblik på stk. 1 defineres viden, der, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke prisen på disse engrosenergiprodukter, som viden en fornuftig investor antages at ville benytte som en del af grundlaget for dennes investeringsbeslutninger.

c] Nr. 2), litra a), affattes således:

2) "markedsmanipulation":

a) indgåelse i enhver transaktion eller afgivelse af enhver handelsordre eller enhver anden adfærd vedrørende engrosenergiprodukter:

i) som giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller prisen på engrosenergiprodukter,

ii) hvorved en person eller flere personer i fællesskab sikrer eller antages at sikre, at prisen på et eller flere engrosenergiprodukter ligger på et kunstigt niveau, medmindre den, der har indgået i transaktionen eller har afgivet handelsordren, godtgør, at begrundelsen for at indgå i en sådan transaktion eller at afgive en sådan handelsordre er legitim, og at denne transaktion eller handelsordre er i overensstemmelse med accepteret markedspraksis på det pågældende engrosenergimarked, eller

iii) i forbindelse med hvilken der benyttes fingerede planer eller alle andre former for bedrag eller påfund, der sender eller sandsynligvis vil sende urigtige eller vildledende signaler vedrørende udbuddet af, efterspørgslen efter eller prisen på engrosenergiprodukter,

eller

d] I nr. 2) tilføjes følgende litra c) samt ordet "eller" i slutningen af litra b):

"c) videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller indberetning af urigtigt eller vildledende input vedrørende et benchmark, hvor den person, der stod for videregivelsen eller indberettede inputtet, var eller burde have været klar over, at det var urigtigt eller vildledende, eller udførte enhver anden tilsvarende aktivitet, som manipulerer beregningen af et benchmark."

e] I slutningen af nr. 2) tilføjes følgende afsnit:

"Markedsmanipulation kan betegne adfærden hos en juridisk person, men også, i overensstemmelse med EU-retten eller national ret, hos fysiske personer, som deltager i beslutningen om at gennemføre aktiviteter for den pågældende juridiske persons regning."

f] Nr. 4), litra a), affattes således:

"4) "engrosenergiprodukter": følgende kontrakter og derivater, uanset hvor og hvordan de handles:

a) kontrakter om leveringer af elektricitet eller naturgas, når levering sker i Unionen, eller kontrakter om leveringer af elektricitet eller naturgas, som kan resultere i levering i Unionen"

g] Nr. 7) affattes således:

"7) "markedsdeltager": enhver person, herunder transmissionssystemoperatører, og personer, der som led i deres erhverv planlægger eller udfører transaktioner, når de handler for egen regning, som indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, på et eller flere engrosenergimarkeder"

h] Følgende indsættes som stk. 8a):

"8a) "person, der som led i sit erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner": en person, der som led i sit erhverv er involveret i modtagelsen og afgivelsen af handelsordrer eller i udførelsen af transaktioner med engrosenergiprodukter"

i] Følgende tilføjes som stk. 10a):

"10a) "agenturet" eller "ACER": Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder"

j] Følgende numre indsættes:

"16) "registreret indberetningsmekanisme": en person, der er registreret i henhold til denne forordning til på vegne af markedsdeltagere at udøve virksomhed, der består i at levere indberetningsoplysninger om transaktioner, herunder handelsordrer og grundlæggende data, til agenturet

17) "platform for intern viden" eller "IIP": en person, der er registreret i henhold til denne forordning til på vegne af markedsdeltagere at udøve virksomhed, der består i at drive en platform til offentliggørelse af intern viden og til indberetning af offentliggjort intern viden til agenturet

18) "algoritmisk handel": handel med engrosenergiprodukter, hvor en computeralgoritme automatisk bestemmer de forskellige parametre i forbindelse med en handelsordre, f.eks. om ordren skal afgives, tidspunkt, pris og mængde, og hvordan ordren skal håndteres efter afgivelsen, med begrænset eller ingen menneskelig medvirken overhovedet, og ikke omfattende systemer, der udelukkende anvendes til at sende ordrer til en eller flere organiserede markedspladser eller til at behandle ordrer uden bestemmelse af handelsparametre eller til at bekræfte ordrer eller behandle udførte transaktioner efter handel

19) "direkte elektronisk adgang": en ordning, hvorved et medlem eller en deltager eller kunde på en organiseret markedsplads giver en person tilladelse til at anvende sin handelskode, så den pågældende kan sende ordrer vedrørende et engrosenergiprodukt direkte til den organiserede markedsplads ad elektronisk vej, herunder ordninger, der indebærer, at en person anvender medlemmets, deltagerens eller kundens infrastruktur eller en opkobling stillet til rådighed af medlemmet, deltageren eller kunden til afgivelse af handelsordrer (direkte markedsadgang), og ordninger, hvorved en sådan infrastruktur ikke anvendes af en person (sponsoreret adgang)

20) "organiseret markedsplads": en energibørs, en energimægler, en energikapacitetsplatform eller enhver anden person, der som led i sit erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner, herunder udbydere af fælles ordrebøger, uden at dette omfatter ren bilateral handel, hvor to fysiske personer handler for egen regning

21) "LNG-handel": købs- og salgstilbud eller transaktioner i forbindelse med køb eller salg af LNG, a) som specificerer levering inden for Unionen, b) som resulterer i levering inden for Unionen, eller c) hvor en af modparterne konverterer LNG til gasform i en terminal i Unionen

22) "LNG-markedsdata": optegnelser over købs- og salgstilbud eller transaktioner i forbindelse med LNG-handel, herunder de data, der er omhandlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014

23) "LNG-markedsdeltager": enhver fysisk eller juridisk person, uanset den pågældendes hjemsted eller bopæl, som deltager i LNG-handel

24) "LNG-prisvurdering": fastsættelse af en daglig referencepris for LNG-handel i overensstemmelse med en metode, der fastsættes af ACER

25) "LNG-benchmark": fastsættelse af et spænd mellem den daglige LNG-prisvurdering og afviklingsprisen for TTF Gas Futures front month-kontrakten, som ICE Endex Markets B.V. fastsætter dagligt."

3] I artikel 3, stk. 1, tilføjes følgende som andet afsnit:

"Udnyttelse af intern viden ved at annullere eller ændre en handelsordre vedrørende et engrosenergiprodukt, som oplysningerne vedrører, og hvor handelsordren blev afgivet, før den pågældende var i besiddelse af denne interne viden, betragtes også som insiderhandel."

4] Artikel 4 ændres således:

a] I stk. 1 tilføjes følgende som andet afsnit:

"Markedsdeltagerne offentliggør intern viden ved hjælp af IIP'er. IIP'erne sikrer, at den interne viden offentliggøres på en måde, som muliggør hurtig adgang, herunder adgang gennem en tydelig applikationsprogrammeringsgrænseflade, til og en fuldstændig, korrekt og rettidig vurdering af denne viden i offentligheden."

b] Stk. 4 affattes således:

Offentliggørelsen af intern viden, herunder i aggregeret form, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 714/2009 eller (EF) nr. 715/2009, eller retningslinjer og netregler vedtaget i medfør af disse forordninger udgør, fuldstændig og effektiv offentliggørelse, men ikke nødvendigvis rettidig offentliggørelse i henhold til denne artikels stk. 1.

5] Følgende indsættes som artikel 4a:

"Artikel 4a

Godkendelse af og tilsyn med IIP'er

1.IIP'er lader sig registrere hos agenturet. En IIP må kun sættes i drift, efter at agenturet har vurderet, om IIP'en overholder kravene i denne artikel, og har godkendt driften. Registret over IIP'er skal være offentligt tilgængeligt og indeholde oplysninger om de tjenester, som IIP'en er registreret til at yde. Agenturet kontrollerer regelmæssigt, om IIP'erne overholder denne forordning. Hvis agenturet har trukket en registrering tilbage i overensstemmelse med stk. 5, offentliggøres denne tilbagetrækning i registret i en periode på fem år fra datoen for tilbagetrækningen.

2.En IIP skal have etableret passende politikker og ordninger til at offentliggøre den interne viden, der kræves offentliggjort i henhold til artikel 4, stk. 1, så tæt på realtid som teknologisk muligt og på rimelige handelsmæssige vilkår. Oplysninger skal gøres tilgængelige gratis og til ethvert formål. IIP'en skal på effektiv og konsekvent vis formidle oplysningerne således, at der sikres hurtig adgang til intern viden på en ikkediskriminerende måde og i et format, der letter konsolideringen af intern viden med tilsvarende data fra andre kilder.

3.Den interne viden, der offentliggøres af en IIP i overensstemmelse med stk. 2, skal, afhængig af typen af intern viden, som minimum omfatte følgende oplysninger:

(a)meddelelses-ID og status for hændelsen

(b)datoen for offentliggørelse af, tidspunkt for og start og slut på hændelsen

(c)markedsdeltagerens navn og identifikation af markedsdeltageren

(d)det berørte budområde eller den berørte balanceringszone

(e)og, hvis det er relevant:

(a)manglens type og hændelsens type

(b)måleenheden

(c)den utilgængelige, tilgængelige og installerede eller tekniske kapacitet

(d)årsagen til manglen

(e)brændselstypen

(f)det berørte aktiv eller den berørte enhed og dets/dens identifikationskode.

4.En IIP skal have og vedligeholde effektive administrative ordninger, der er udformet med henblik på at forebygge interessekonflikter med dens kunder. Navnlig skal en IIP, der også er en markedsoperatør eller markedsdeltager, behandle al indsamlet intern viden på en ikkediskriminerende måde og have og vedligeholde passende ordninger til adskillelse af forskellige forretningsfunktioner.

En IIP skal have etableret forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der er udformet med henblik på at garantere sikkerheden af midlerne til overførsel af intern viden, minimere risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang og forhindre lækage af intern viden før offentliggørelsen heraf. IIP'en skal til enhver tid råde over passende ressourcer og backupfaciliteter med henblik på at udbyde og opretholde sine tjenester.

IIP'en skal have etableret systemer, som hurtigt og effektivt kan kontrollere, om indberetninger af intern viden er fuldstændige, identificere udeladelser og åbenbare fejl og anmode om fornyet fremsendelse af enhver således fejlbehæftet indberetning.

5.Agenturet kan trække registreringen af en IIP tilbage, hvis IIP'en:

(a)ikke gør brug af sin godkendelse i en periode på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald på godkendelsen eller ikke har leveret tjenesteydelser i de forudgående seks måneder

(b)har opnået registreringen ved hjælp af urigtige erklæringer eller andre uretmæssige midler

(c)ikke længere opfylder de betingelser, i henhold til hvilke den blev registreret

(d)har gjort sig skyldig i alvorlige og systematiske overtrædelser af denne forordning.

Når registreringen er blevet trukket tilbage, skal den berørte IIP sikre en velordnet afløsning, herunder overførsel af data til andre IIP'er og omdirigering af indberetningsstrømmene til andre IIP'er.

Agenturet underretter uden unødig forsinkelse den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor IIP'en er etableret, om en afgørelse om at trække registreringen af IIP'en tilbage.

6.Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter:

(a)de måder, hvorpå en IIP kan opfylde pligten vedrørende intern viden omhandlet i stk. 2

(b)indholdet af den interne viden, der offentliggøres i henhold til stk. 2, på en måde, der muliggør offentliggørelse af de i henhold til denne artikel påkrævede oplysninger

(c)de konkrete organisatoriske krav til gennemførelsen af stk. 4.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2."

6] Følgende indsættes som artikel 5a:

"Artikel 5a

Algoritmisk handel

1.En markedsdeltager, der benytter sig af algoritmisk handel, skal have effektive systemer og risikokontrolforanstaltninger, som er passende for den virksomhed, som markedsdeltageren driver, med henblik på at sikre, at dens handelssystemer er modstandsdygtige og har tilstrækkelig kapacitet, er underlagt passende handelstærskler og -begrænsninger og forhindrer, at der afgives fejlagtige handelsordrer, eller at systemerne på anden måde fungerer dårligt, så det skaber eller bidrager til forstyrrelser på markedet. Markedsdeltageren skal også have effektive systemer og risikokontrolforanstaltninger, som sikrer, at handelssystemerne er i overensstemmelse med denne forordning og reglerne for den organiserede markedsplads, som markedsdeltageren er tilknyttet. Markedsdeltageren skal have effektive ordninger for forretningskontinuitet med henblik på at kunne håndtere enhver brist i dets handelssystemer, og skal desuden sørge for, at markedsdeltagerens systemer er grundigt afprøvet og underlagt behørig overvågning med henblik på at sikre, at de opfylder kravene fastsat i dette stykke.

2.En markedsdeltager, der benytter sig af algoritmisk handel i en medlemsstat, skal give meddelelse herom til de nationale regulerende myndigheder i sin medlemsstat og til agenturet.

Den nationale regulerende myndighed i markedsdeltagerens medlemsstat kan kræve, at markedsdeltageren regelmæssigt på ad hoc-basis forelægger en beskrivelse af sine strategier for algoritmisk handel, oplysninger om de handelsparametre eller -begrænsninger, der gælder for systemet, de vigtigste af de foranstaltninger, markedsdeltageren har indført til efterlevelses- og risikokontrol med henblik på at sikre, at kravene i stk. 1 er opfyldt, samt oplysninger om afprøvningen af markedsdeltagerens systemer.

Markedsdeltageren skal opbevare lister over de punkter, der er omhandlet i dette stykke, og sikre, at disse lister er så fyldestgørende, at markedsdeltagerens nationale regulerende myndighed på grundlag heraf kan kontrollere, om kravene i henhold til denne forordning er opfyldt.

3.En markedsdeltager, som tilbyder direkte elektronisk adgang til en organiseret markedsplads, skal give meddelelse herom til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor markedsdeltageren er hjemmehørende, og til agenturet.

Den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor markedsdeltageren er hjemmehørende, kan kræve, at markedsdeltageren regelmæssigt eller på ad hoc-basis forelægger en beskrivelse af de systemer og kontrolforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, og dokumentation for, at disse er anvendt.

Markedsdeltageren skal opbevare lister over de i dette stykke omhandlede forhold og sikre, at disse lister er så fyldestgørende, at dens nationale regulerende myndighed på grundlag heraf kan kontrollere, om kravene i henhold til denne forordning er opfyldt.

4.Denne artikel berører ikke forpligtelserne i henhold til direktiv 2014/65/EU."

7] Artikel 7, stk. 1, affattes således:

"1. ACER overvåger handelsaktiviteten inden for engrosenergiprodukter for at afsløre og forhindre handel på grundlag af intern viden og markedsmanipulation eller forsøg herpå. Det indsamler data til vurdering og overvågning af engrosenergimarkeder, jf. artikel 8."

] Følgende nye artikler 7a-7d tilføjes:

"Artikel 7a

ACER's opgaver og beføjelser til at foretage prisvurderinger og fastsætte benchmarks

1. ACER udarbejder og offentliggør hurtigst muligt en daglig LNG-prisvurdering, der starter senest den 13. januar 2023. Med henblik på LNG-prisvurderingen indsamler og behandler ACER systematisk LNG-markedsdata om transaktioner. Prisvurderingen tager, hvor det er relevant, hensyn til regionale forskelle og markedsvilkår.

2. Senest den 31. marts 2023 udarbejder og offentliggør ACER et dagligt LNG-benchmark, der fastsættes som spændet mellem den daglige LNG-prisvurdering og afviklingsprisen for TTF Gas Futures front month-kontrakten, som ICE Endex Markets B.V. fastsætter dagligt. Med henblik på LNG-benchmarket indsamler og behandler ACER systematisk alle LNG-markedsdata.

3. Uanset artikel 3, stk. 4, litra b), i denne forordning finder de forpligtelser og forbud, der i denne forordning pålægges markedsdeltagerne, anvendelse på LNG-markedsdeltagere. De beføjelser, der er tillagt ACER i henhold til denne forordning og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014, finder også anvendelse på LNG-markedsdeltagere, herunder bestemmelserne om fortrolighed.

Artikel 7b

Offentliggørelse af LNG-prisvurderinger og -benchmark

1. LNG-prisvurderingen offentliggøres dagligt og senest kl. 18.00 CET for så vidt angår vurderingen af den egentlige købs- eller salgspris. Senest den 31. marts 2023 offentliggør ACER ud over LNG-prisvurderingen også dagligt LNG-benchmarket senest kl. 19.00 CET eller så hurtigt som teknisk muligt.

2. Med henblik på denne artikel kan ACER gøre brug af en tredjeparts tjenester.

Artikel 7c

Levering af LNG-markedsdata til ACER

1. LNG-markedsdeltagerne indberetter dagligt i overensstemmelse med specifikationerne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 LNG-markedsdata til ACER i et standardiseret format, gennem en transmissionsprotokol af høj kvalitet og så tæt på realtid som teknologisk muligt inden offentliggørelsen af den daglige LNG-prisvurdering (kl. 18.00 CET).

2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer det tidspunkt, hvor LNG-markedsdata skal indgives inden den daglige offentliggørelse af LNG-prisvurderingen, jf. stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29.

3. Hvor det er relevant og efter høring af Kommissionen, udsteder ACER retningslinjer om:

a) de oplysninger, der skal indberettes, ud over de nuværende oplysninger om indberetningspligtige transaktioner og fundamentale data i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014, herunder bud og tilbud, og

b) den procedure, det standardformat og det elektroniske format, der anvendes ved indsendelsen af data med henblik på levering af de krævede LNG-markedsdata, samt de tekniske og organisatoriske krav til indsendelsen af disse data.

4. LNG-markedsdeltagerne indsender de påkrævede LNG-markedsdata til ACER gratis og via de indberetningskanaler, der er oprettet af ACER, og anvender så vidt muligt allerede eksisterende og tilgængelige procedurer.

Artikel 7d

Driftskontinuitet

ACER gennemgår, ajourfører og offentliggør regelmæssigt sin metode til LNG-referenceprisvurdering og LNG-benchmarks samt den metode, der anvendes til indberetningen af LNG-markedsdata og offentliggørelsen af sine LNG-prisvurderinger og LNG-benchmarks, under hensyntagen til synspunkterne fra de enheder, der indberetter LNG-markedsdata."

8] I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a] Følgende indsættes som stk. 1a:

"1a. Med henblik på indberetning af registreringer af transaktioner, herunder handelsordrer, der er indgået, afsluttet eller gennemført på organiserede markedspladser, skal disse markedspladser stille data vedrørende ordrebogen til rådighed for agenturet eller på agenturets anmodning give agenturet adgang til ordrebogen, således at det er i stand til at overvåge handelen."

b] Stk. 2, andet afsnit, affattes således:

"Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2. De tager hensyn til eksisterende transaktionsindberetningssystemer til overvågning af handelsaktiviteter med henblik på at afsløre markedsmisbrug."

c] Stk. 3, første afsnit, affattes således:

3. Personer, der er nævnt i stk. 4, litra a)-d), og som har indberettet transaktioner i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 eller forordning (EU) nr. 648/2012, er ikke underlagt en dobbelt indberetningspligt i forbindelse med disse transaktioner.

d] I stk. 4 foretages følgende ændringer:

i) Litra d) affattes således:

d) en organiseret markedsplads, et handelssystem ("trade matching"-system) eller anden person, der som led i sit erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner

ii) Følgende tilføjes som andet afsnit:

"Oplysningerne skal fremsendes gennem registrerede indberetningsmekanismer."

e] Stk. 5 affattes således:

"5. Markedsdeltagerne giver ACER og de nationale regulerende myndigheder oplysninger om kapaciteten og anvendelsen af faciliteter til produktion, oplagring, forbrug eller transmission af elektricitet eller naturgas eller om kapaciteten og anvendelsen af LNG-faciliteter, herunder planlagte eller utilsigtede driftsstop for disse faciliteter, samt offentliggjort intern viden, jf. artikel 4, med henblik på at overvåge handelen på engrosenergimarkederne. De indberetningspligter, der er pålagt markedsdeltagere, begrænses ved at indsamle de krævede oplysninger eller dele heraf fra eksisterende kilder, hvor det er muligt."

9] Artikel 9, stk. 1, affattes således:

"1. Markedsdeltagere, der indgår transaktioner, som skal indberettes til ACER i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, skal lade sig registrere hos den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor de er etableret eller bosiddende. Markedsdeltagere, der er bosiddende eller etableret i et tredjeland, skal angive et kontor i en medlemsstat, hvor de er aktive, og lade sig registrere hos den nationale regulerende myndighed i den pågældende medlemsstat."

10] Følgende indsættes som artikel 9a:

"Artikel 9a

Godkendelse af og tilsyn med de registrerede indberetningsmekanismer

1.Driften af en registreret indberetningsmekanisme kræver forudgående godkendelse fra agenturet i overensstemmelse med denne artikel.

Agenturet godkender en part som en registreret indberetningsmekanisme, såfremt:

(a)den registrerede indberetningsmekanisme er en juridisk person, der er etableret i Unionen, og

(b)den registrerede indberetningsmekanisme opfylder kravene i denne artikel.

Godkendelsen til at fungere som registreret indberetningsmekanisme har virkning og er gyldig i hele Unionens område, og den giver den registrerede indberetningsmekanisme tilladelse til at levere de tjenesteydelser, som den er godkendt til at udbyde, i hele Unionen.

En godkendt registreret indberetningsmekanisme skal til enhver tid opfylde de betingelser for godkendelse, der er omhandlet i denne artikel. En godkendt registreret indberetningsmekanisme skal omgående underrette ACER om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for godkendelse.

Agenturet opretter også et register over alle registrerede indberetningsmekanismer i Unionen. Registret skal være offentligt tilgængeligt og indeholde oplysninger om de tjenester, som den registrerede indberetningsmekanisme er godkendt til, og det skal ajourføres regelmæssigt. Hvis agenturet har trukket en godkendelse af en registreret indberetningsmekanisme tilbage i overensstemmelse med stk. 4, offentliggøres denne tilbagetrækning i registret i en periode på fem år fra datoen for tilbagetrækningen.

2.Agenturet kontrollerer regelmæssigt, om de registrerede indberetningsmekanismer overholder denne forordning. Med henblik herpå aflægger de registrerede indberetningsmekanismer årligt rapport til agenturet om deres aktiviteter.

3.En registreret indberetningsmekanisme skal have indført passende politikker og ordninger til at indberette de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 8, så hurtigt som muligt og senest inden for den frist, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 5.

En registreret indberetningsmekanisme skal have og vedligeholde effektive administrative ordninger, der er udformet med henblik på at forebygge interessekonflikter med dens kunder. Navnlig skal en registreret indberetningsmekanisme, der også er en organiseret markedsplads eller markedsdeltager, behandle alle indsamlede oplysninger på en ikkediskriminerende måde og have og vedligeholde passende ordninger til adskillelse af forskellige forretningsfunktioner.

En registreret indberetningsmekanisme skal have etableret forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der er udformet med henblik på at garantere sikkerheden og autentificering af midlerne til overførsel af information, minimere risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang og forhindre lækage af oplysninger, således at datafortroligheden opretholdes til enhver tid. En registreret indberetningsmekanisme skal sørge for at råde over passende ressourcer og backupfaciliteter med henblik på at udbyde og opretholde sine tjenester i overensstemmelse med de frister, der fastsættes i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 8, stk. 2 og 6.

En registreret indberetningsmekanisme skal have etableret systemer, som effektivt kan kontrollere, om transaktionsindberetningerne er fuldstændige, identificere udeladelser og åbenbare fejl forårsaget af markedsdeltageren, og, hvor en sådan fejl eller udeladelse forekommer, meddele markedsdeltageren nærmere oplysninger om fejlen eller udeladelsen og anmode om fornyet fremsendelse af enhver således fejlbehæftet indberetning.

En registreret indberetningsmekanisme skal have etableret systemer, som gør det muligt for den registrerede indberetningsmekanisme at konstatere fejl eller udeladelser forårsaget af den registrerede indberetningsmekanisme selv, og som sætter den registrerede indberetningsmekanisme i stand til at korrigere og fremsende, eller i givet fald foretage fornyet fremsendelse af, korrekte og fuldstændige transaktionsindberetninger til agenturet.

4.Agenturet kan trække godkendelsen af en registreret indberetningsmekanisme tilbage, hvis den registrerede indberetningsmekanisme:

(a)ikke gør brug af sin godkendelse i en periode på 18 måneder, udtrykkeligt giver afkald på godkendelsen eller ikke har leveret tjenesteydelser i de forudgående 18 måneder

(b)har opnået godkendelsen ved hjælp af urigtige erklæringer eller andre uretmæssige midler

(c)ikke længere opfylder de betingelser, i henhold til hvilke den blev godkendt

(d)har gjort sig skyldig i alvorlige og systematiske overtrædelser af denne forordning.

En registreret indberetningsmekanisme, hvis godkendelse er blevet trukket tilbage, sørger for en velordnet afløsning, herunder overførsel af data til andre registrerede indberetningsmekanismer og omdirigering af indberetningsstrømmene til andre registrerede indberetningsmekanismer.

Agenturet underretter, hvis det er relevant, uden unødig forsinkelse den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den registrerede indberetningsmekanisme er etableret, om en afgørelse om at trække godkendelsen af den registrerede indberetningsmekanisme tilbage.

5.Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter:

(a)de måder, hvorpå en registreret indberetningsmekanisme kan opfylde underretningspligten omhandlet i stk. 1, og

(b)de konkrete organisatoriske krav til gennemførelsen af stk. 2 og 3.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2."

11] I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a] Stk. 1 affattes således:

"1. ACER etablerer mekanismer til udveksling af oplysninger, det modtager i henhold til artikel 7, stk. 1, og artikel 8, med Kommissionen, de nationale regulerende myndigheder, de kompetente myndigheder for finansielle markeder, de nationale konkurrencemyndigheder, ESMA og andre relevante myndigheder på EU-plan. Inden etableringen af sådanne mekanismer skal ACER høre disse myndigheder."

b] Følgende indsættes som stk. 1a:

"1a. De nationale regulerende myndigheder etablerer mekanismer til udveksling af oplysninger, de modtager i henhold til artikel 7, stk. 2, og artikel 8, med de kompetente myndigheder for finansielle markeder, de nationale konkurrencemyndigheder, de nationale skattemyndigheder og Eurofisc og andre relevante myndigheder på nationalt plan. Den nationale regulerende myndighed skal rådføre sig med agenturet og med disse parter, inden den etablerer sådanne mekanismer."

c] Følgende indsættes som stk. 2a:

"2a. De nationale regulerende myndigheder giver kun myndigheder, som har oprettet systemer, der sætter de nationale regulerende myndigheder i stand til at opfylde kravene i artikel 12, stk. 1, adgang til mekanismerne i stk. 1a i nærværende artikel."

13] I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a] Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"Kommissionen, nationale regulerende myndigheder, medlemsstaternes kompetente finansmyndigheder, nationale skattemyndigheder og Eurofisc, nationale konkurrencemyndigheder, ESMA og andre relevante myndigheder sikrer fortrolig behandling, integritet og beskyttelse af de oplysninger, som de modtager i henhold til artikel 4, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 5, eller artikel 10, og træffer foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug af sådanne oplysninger, herunder i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning."

b] Stk. 2 affattes således

"2. Med forbehold af artikel 17 kan ACER beslutte at offentliggøre dele af de oplysninger, det er i besiddelse af, forudsat at forretningsmæssigt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner eller individuelle markedspladser ikke offentliggøres eller kan udledes deraf. ACER må ikke forhindres i at offentliggøre oplysninger om organiserede markedspladser, IIP'er eller registrerede indberetningsmekanismer i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning."

14] I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a] Stk. 1 affattes således:

"1. De nationale regulerende myndigheder sørger for, at de forbud, der er fastsat i artikel 3 og 5, og de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, 8, 9 og 15, anvendes.

De nationale regulerende myndigheder har kompetence til at undersøge alle handlinger, der gennemføres på deres nationale engrosenergimarkeder, og håndhæve denne forordning, uanset hvor den markedsdeltager, der er registreret i henhold til artikel 9, stk. 1, og som gennemfører disse handlinger, er hjemmehørende eller etableret.

Hver medlemsstat sikrer, at dens nationale regulerende myndigheder tillægges alle de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser for, at de kan udføre denne opgave. Disse beføjelser udøves på en forholdsmæssig måde.

Disse beføjelser kan udøves:

(a)direkte

(b)i samarbejde med andre myndigheder eller

(c)ved begæring til de kompetente retslige myndigheder.

Hvor det er relevant, kan de nationale regulerende myndigheder udøve deres undersøgelsesbeføjelser i samarbejde med organiserede markeder, handelssystemer ("trade matching"-systemer) eller andre personer, jf. artikel 8, stk. 4, litra d), der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner."

b] Følgende indsættes som stk. 3-9:

"3. For at bekæmpe overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, støtte og supplere de nationale regulerende myndigheders håndhævelsesaktiviteter og bidrage til en ensartet anvendelse af denne forordning i hele Unionen kan agenturet gennemføre undersøgelser ved at udøve de beføjelser, det er tillagt ved og i overensstemmelse med artikel 13a og 13b.

4. Agenturet kan udøve sine beføjelser for at sikre, at de forbud, der er fastsat i artikel 3 og 5, og de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, anvendes i følgende tilfælde, hvor:

(a)der gennemføres eller er blevet gennemført handlinger vedrørende engrosenergiprodukter med henblik på levering i mindst tre medlemsstater, eller

(b)der gennemføres eller er blevet gennemført handlinger vedrørende engrosenergiprodukter med henblik på levering i mindst to medlemsstater, og mindst en af de fysiske eller juridiske personer, der gennemfører eller har gennemført disse handlinger, er bosiddende eller etableret i et tredjeland, men er registreret i henhold til artikel 9, stk. 1, eller

(c)den kompetente nationale regulerende myndighed ikke straks træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme anmodningen fra agenturet, jf. artikel 16, stk. 4, litra b), jf. dog undtagelserne i artikel 16, stk. 5, eller

(d)de relevante oplysninger som defineret i denne forordnings artikel 2, stk. 1, sandsynligvis i væsentlig grad vil påvirke priserne på engrosenergiprodukter, der skal leveres i mindst tre medlemsstater.

5. Agenturet kan udøve sine beføjelser for at sikre, at forpligtelserne i artikel 15 opfyldes, når de pågældende personer som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner med engrosenergiprodukter til levering i mindst tre medlemsstater.

6. Ved udøvelsen af sine beføjelser tager agenturet hensyn til de undersøgelser, som en national regulerende myndighed gennemfører eller har gennemført i forbindelse med de samme sag i henhold til denne forordning, samt undersøgelsens grænseoverskridende virkninger.

7. Når agenturet har afsluttet de foranstaltninger, det har truffet for at udøve sine beføjelser i henhold til stk. 4, udarbejder det en rapport. Rapporten offentliggøres under hensyntagen til fortrolighedskravene. Hvis agenturet konkluderer, at der er sket en overtrædelse af denne forordning, underretter det de nationale regulerende myndigheder i den eller de berørte medlemsstater herom og kræver, at overtrædelsen behandles i overensstemmelse med artikel 18. Agenturet kan anbefale en vis opfølgning til de relevante nationale regulerende myndigheder og om nødvendigt underrette Kommissionen."

15] Følgende indsættes som artikel 13a-13d:

"Artikel 13a

Agenturets kontrolundersøgelser på stedet

1.Agenturet forbereder og gennemfører kontrolundersøgelser på stedet i tæt samarbejde med den berørte medlemsstats relevante myndigheder.

2.Agenturet kan med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontrolundersøgelser på stedet i ethvert lokale tilhørende de personer, der er genstand for undersøgelsen. Agenturet kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolundersøgelsen korrekt og effektivt, foretage kontrolundersøgelsen på stedet uden forudgående varsel.

3.Embedsmænd fra agenturet og andre personer, der er bemyndiget af agenturet til at foretage en kontrolundersøgelse på stedet, tillades adgang til alle lokaler tilhørende de personer, der er genstand for en afgørelse om undersøgelse truffet af agenturet i henhold til stk. 6, og tillægges alle de beføjelser, der er omhandlet i denne artikel. De har også beføjelse til at forsegle alle lokaler, ejendom og bøger eller registre i det for kontrolundersøgelsen nødvendige tidsrum og omfang.

4.Agenturet underretter i tilstrækkelig tid før kontrolundersøgelsen den nationale regulerende myndighed og andre berørte myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolundersøgelsen skal gennemføres. Kontrolundersøgelser i henhold til denne artikel gennemføres, under forudsætning af at den relevante myndighed har bekræftet, at den ikke modsætter sig kontrolundersøgelserne.

5.Agenturets embedsmænd og andre personer, der af agenturet er bemyndiget til at foretage en kontrolundersøgelse på stedet, udøver deres beføjelser efter forelæggelse af en skriftlig bemyndigelse med angivelse af kontrolundersøgelsens genstand og formål.

6.De personer, der er omhandlet i denne artikel, skal lade sig underkaste kontrolundersøgelser på stedet, der er påbudt ved en afgørelse, som vedtages af agenturet. Afgørelsen angiver kontrolundersøgelsens genstand og formål, fastsætter tidspunktet for dens påbegyndelse, angiver de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) 2019/942, og oplyser om retten til at få prøvet afgørelsen ved Domstolen. Agenturet hører den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolundersøgelsen skal gennemføres, inden den vedtager en sådan afgørelse.

7.Embedsmænd fra og de personer, der er bemyndiget eller udpeget af den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolundersøgelsen skal gennemføres, skal efter anmodning fra agenturet aktivt bistå embedsmændene fra agenturet og andre personer, der er bemyndiget af agenturet. De tillægges i den forbindelse de beføjelser, der er fastsat i nærværende artikel. Embedsmænd fra den nationale regulerende myndighed kan efter anmodning også deltage i kontrolundersøgelsen på stedet.

8.Hvis agenturets embedsmænd eller de personer, der er bemyndiget eller udpeget af agenturet, fastslår, at en person modsætter sig en kontrolundersøgelse, der er påbudt i henhold til nærværende artikel, yder den nationale regulerende myndighed i den pågældende medlemsstat den bistand, der er nødvendig for, at agenturet eller andre relevante nationale regulerende myndigheder kan gennemføre deres kontrolundersøgelse på stedet, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.

9.Kræves der i henhold til gældende national ret tilladelse fra en national retslig myndighed til den i stk. 1 anførte kontrolundersøgelse på stedet eller den i stk. 7 og 8 anførte bistand, ansøger agenturet om en sådan tilladelse. Agenturet kan også ansøge om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.

10.Når agenturet ansøger om en tilladelse som omhandlet i stk. 9, kontrollerer den nationale retslige myndighed:

(a)at agenturets afgørelse er autentisk, og

(b)at eventuelle foranstaltninger, der skal træffes, er forholdsmæssige og ikke vilkårlige eller uforholdsmæssige i forhold til kontrolundersøgelsens genstand.

For så vidt angår første afsnit, litra b), kan den nationale retslige myndighed anmode agenturet om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til agenturets mistanke om, at en overtrædelse som omhandlet i artikel 13, stk. 3, har fundet sted, samt grovheden af den formodede overtrædelse og den måde, hvorpå den person, der er genstand for undersøgelsen, er indblandet. Uanset artikel 28 i forordning (EU) 2019/942 kan agenturets afgørelse kun efterprøves af Domstolen.

Artikel 13b

Anmodning om oplysninger

1.Enhver person skal på agenturets anmodning give det de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde agenturets forpligtelser i henhold til denne forordning. I sin anmodning skal agenturet:

(a)henvise til denne artikel som retsgrundlag for anmodningen

(b)angive formålet med anmodningen

(c)angive, hvilke oplysninger der kræves, og i hvilket dataformat

(d)fastsætte en frist, der står i et rimeligt forhold til anmodningen, for tilvejebringelsen af oplysningerne

(e)underrette den pågældende person om, at svaret på anmodningen om oplysninger ikke må være ukorrekt eller vildledende.

2.Med henblik på anmodninger om oplysninger som omhandlet i stk. 1 har agenturet beføjelse til at udstede afgørelser. I sådanne afgørelser skal agenturet ud over kravene i stk. 1 angive retten til at klage over afgørelsen til agenturets klagenævn og til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen i overensstemmelse med artikel 28 og 29 i forordning (EU) 2019/942.

3.De i stk. 1 omhandlede personer eller deres repræsentanter skal tilvejebringe de ønskede oplysninger. De pågældende personer har det fulde ansvar for, at de meddelte oplysninger er fuldstændige og korrekte og ikke er vildledende.

4.Hvis agenturets embedsmænd eller de personer, der er bemyndiget eller udpeget af agenturet, fastslår, at en person nægter at tilvejebringe de oplysninger, der anmodes om, yder den nationale regulerende myndighed i den pågældende medlemsstat den bistand, der er nødvendig for at sikre, at forpligtelsen i stk. 3 opfyldes, herunder ved at pålægge sanktioner i henhold til gældende national ret, til agenturet eller andre relevante nationale regulerende myndigheder.

5.Hvis agenturets embedsmænd eller de personer, der er bemyndiget eller udpeget af agenturet, finder, at en person nægter at tilvejebringe de oplysninger, der anmodes om, kan agenturet drage konklusioner på grundlag af de foreliggende oplysninger.

6.Agenturet sender straks en kopi af anmodningen i henhold til stk. 1 eller afgørelsen i henhold til stk. 2 til de nationale regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater.

Artikel 13c

Proceduremæssige garantier

1.Agenturet foretager kontrolundersøgelser på stedet og anmoder om oplysninger under fuld overholdelse af markedsdeltagernes proceduremæssige garantier, herunder:

(a)retten til ikke at fremsætte selvinkriminerende udtalelser

(b)retten til at blive bistået af en person efter eget valg

(c)retten til at anvende et hvilket som helst af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrolundersøgelsen på stedet finder sted

(d)retten til at fremsætte bemærkninger til forhold, der vedrører dem

(e)retten til at modtage en kopi af referatet af interviewet og enten godkende det eller tilføje bemærkninger.

2.Agenturet fremskaffer såvel diskulperende som belastende dokumentation om markedsdeltageren og foretager kontrolundersøgelser på stedet og anmoder om oplysninger objektivt og upartisk i overensstemmelse med princippet om uskyldsformodning.

3.Agenturet foretager kontrolundersøgelser på stedet og anmoder om oplysninger under fuld overholdelse af gældende fortrolighedsregler og Unionens databeskyttelsesregler.

Artikel 13d

Gensidig bistand

1.For at sikre, at de relevante krav i denne forordning overholdes, bistår de nationale regulerende myndigheder og agenturet hinanden."

15] I artikel 15 foretages følgende ændringer:

"Artikel 15

Forpligtelser for personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner

Enhver person, der som led i sit erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner med engrosenergiprodukter, underretter straks agenturet og den nationale regulerende myndighed, hvis vedkommende har en begrundet mistanke om, at en handelsordre eller transaktion, herunder enhver annullering eller ændring heraf, er i strid med artikel 3, 4 eller 5.

Personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner med engrosenergiprodukter, etablerer og opretholder effektive ordninger og procedurer til at:

a) identificere overtrædelser af artikel 3, 4 eller 5

b) sikre, at deres ansatte, der udfører overvågningsaktiviteter med henblik på denne artikel, beskyttes mod enhver interessekonflikt og handler uafhængigt."

16] I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a] Stk. 1, fjerde afsnit, affattes således:

"De nationale regulerende myndigheder, de kompetente finansielle myndigheder, den nationale konkurrencemyndighed og den nationale skattemyndighed i en medlemsstat kan oprette passende former for samarbejde med henblik på at sikre en effektiv efterforskning og håndhævelse og på at bidrage til en sammenhængende og konsekvent tilgang til efterforskning, retsforfølgning og håndhævelse af denne forordning og den relevante finansielle lovgivning og konkurrencelovgivning."

b] I stk. 2 tilføjes følgende som tredje afsnit:

"Senest 30 dage før vedtagelsen af en endelig afgørelse om overtrædelse af denne forordning underretter de nationale regulerende myndigheder agenturet og giver det et resumé af sagen og den påtænkte afgørelse. Agenturet fører en offentlig liste over sådanne afgørelser i henhold til denne forordning med angivelse af datoen for afgørelsen, navnene på de sanktionerede personer, hvilken artikel i nærværende forordning, der er blevet overtrådt, og den anvendte sanktion. Med henblik på listens offentliggørelse fremsender de nationale regulerende myndigheder disse oplysninger til agenturet senest syv dage efter udstedelsen af afgørelsen."

c] I stk. 3 tilføjes følgende som litra e):

"e) agenturet og de nationale regulerende myndigheder underretter de kompetente nationale skattemyndigheder og Eurofisc, hvis de har begrundet mistanke om, at der på engrosenergimarkedet er ved at blive eller er blevet gennemført handlinger, som må formodes at udgøre skattesvig."

16] Følgende indsættes som artikel 16a og 16b:

"Artikel 16a

Delegering af opgaver og ansvarsområder

1.De nationale regulerende myndigheder kan, med samtykke fra den myndighed, der får overdraget ansvar, delegere opgaver og ansvarsområder til andre nationale regulerende myndigheder, med forbehold af betingelserne i denne artikel. Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke ordninger vedrørende delegation af ansvarsområder, som skal overholdes, inden deres nationale regulerende myndigheder indgår sådanne delegeringsaftaler, og de kan begrænse omfanget af delegeringen til hvad, der er nødvendigt for et effektivt tilsyn med markedsdeltagere eller koncerner.

2.De nationale regulerende myndigheder underretter agenturet om de delegationsaftaler, de agter at indgå. De lader aftalerne få virkning tidligst én måned efter at have underrettet agenturet.

3.Agenturet kan afgive udtalelse om den påtænkte delegationsaftale, senest én måned efter at agenturet er blevet underrettet.

4.Agenturet offentliggør på passende måde enhver delegationsaftale, der indgås af de nationale regulerende myndigheder, for at sikre, at alle berørte parter underrettes behørigt.

Artikel 16b

Retningslinjer og henstillinger

1.Med henblik på at fastlægge en konsekvent og effektiv tilsynspraksis i Unionen og sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten udsteder agenturet retningslinjer og henstillinger rettet til alle nationale regulerende myndigheder eller alle markedsdeltagere og udsteder henstillinger til en eller flere nationale regulerende myndigheder eller til en eller flere markedsdeltagere om anvendelsen af artikel 4a, 8 og 9a.

2.Agenturet gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, offentlige høringer om retningslinjer og henstillinger og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele ved at udstede de pågældende retningslinjer og henstillinger. Disse høringer og analyser skal stå i et rimeligt forhold til omfanget, arten og virkningen af retningslinjerne eller henstillingerne.

3.De nationale regulerende myndigheder og markedsdeltagerne bestræber sig bedst muligt på at efterleve disse retningslinjer og henstillinger.

4.Senest to måneder efter udarbejdelsen af en retningslinje eller henstilling bekræfter hver enkelt af de nationale regulerende myndigheder, om den efterlever eller agter at efterleve denne retningslinje eller henstilling. Hvis en national regulerende myndighed ikke overholder eller ikke agter at overholde kravene, underretter den agenturet herom med angivelse af årsagerne hertil.

5.Agenturet offentliggør oplysninger om, at en national regulerende myndighed ikke efterlever eller ikke agter at efterleve denne retningslinje eller henstilling. Agenturet kan også beslutte at offentliggøre den nationale regulerende myndigheds begrundelse for ikke at efterleve retningslinjen eller henstillingen. Den nationale tilsynsmyndighed skal meddeles forudgående om en sådan offentliggørelse.

6.Hvis det kræves i henhold til retningslinjen eller henstillingen, rapporterer alle markedsdeltagere på en klar og detaljeret måde, om de efterlever retningslinjen eller henstillingen.

7.Agenturet medtager de retningslinjer og henstillinger, det har udstedt, i den rapport, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra k), i forordning (EU) 2019/942."

18] Artikel 17, stk. 3, affattes således:

"3. Fortrolige oplysninger, som de i stk. 2 omhandlede personer modtager i forbindelse med deres hverv, må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at individuelle markedsdeltagere ikke kan identificeres, med forbehold af tilfælde, som er omfattet af straffelovgivningen, andre bestemmelser i denne forordning eller anden relevant EU-lovgivning."

19] Artikel 18 affattes således:

"1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, afskrækkende og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og skal afspejle art, varighed og grovhed af overtrædelsen, skadevirkningerne for forbrugerne og den potentielle fortjeneste ved at handle på grundlag af intern viden og markedsmanipulation.

Uden at det berører nogen strafferetlige sanktioner eller de nationale regulerende myndigheders tilsynsbeføjelser i henhold til artikel 13, fastsætter medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret bestemmelser om, at de nationale regulerende myndigheder har beføjelse til at pålægge passende administrative sanktioner og træffe andre passende administrative foranstaltninger vedrørende overtrædelser af denne forordning som omhandlet i artikel 13, stk. 1.

Medlemsstaterne giver Kommissionen og agenturet udførlig meddelelse om disse bestemmelser og meddeler straks alle efterfølgende ændringer, der vedrører dem.

2. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret og princippet ne bis in idem, at de nationale regulerende myndigheder har beføjelse til som minimum at pålægge følgende administrative sanktioner og træffe følgende administrative foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning:

(a)vedtagelse af en afgørelse, hvorved den pågældende person pålægges at bringe overtrædelsen til ophør

(b)udlevering af et beløb svarende til den fortjeneste, der er opnået, eller det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, for så vidt at dette kan beregnes

(c)udstedelse af offentlige advarsler eller meddelelser

(d)vedtagelse af en afgørelse om pålæggelse af tvangsbøder

(e)vedtagelse af en afgørelse om pålæggelse af administrative bøder

for så vidt angår juridiske personer, maksimale administrative bøder på mindst:

i. for overtrædelser af artikel 3 og 5, 15 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår

ii. for overtrædelser af artikel 4 og 15, 2 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår

iii. for overtrædelser af artikel 8 og 9, 1 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår.

for så vidt angår fysiske personer, maksimale administrative bøder på mindst:

i. for overtrædelser af artikel 3 og 5, 5 000 000 EUR

ii. for overtrædelser af artikel 4 og 15, 1 000 000 EUR

iii. for overtrædelser af artikel 8 og 9, 500 000 EUR

Uanset litra e) må bøden ikke overstige 20 % af den pågældende juridiske persons årsomsætning i det foregående regnskabsår. For fysiske personer må bøden ikke overstige 20 % af årsindkomsten i det foregående kalenderår. Hvis personen direkte eller indirekte har haft en fortjeneste på grund af overtrædelsen, skal bøden mindst svare til den pågældende økonomiske fortjeneste.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den nationale regulerende myndighed kan meddele offentligheden foranstaltninger eller sanktioner, der er blevet pålagt for overtrædelse af denne forordning, medmindre en sådan offentliggørelse vil medføre uforholdsmæssigt stor skade for de involverede parter."

Artikel 2

Ændringer af forordning (EU) 2019/942

I forordning (EU) 2019/942 foretages følgende ændringer:

1] I artikel 6 udgår stk. 8.

2] Artikel 12, litra c), affattes således:

c) gennemføre og koordinere undersøgelser i henhold til artikel 13, 13a, 13b og 16 i forordning (EU) nr. 1227/2011.

3] Artikel 32, stk. 1, affattes således:

"1. Der betales gebyrer til ACER for indsamling, behandling, bearbejdning og analyse af oplysninger, som markedsdeltagere eller enheder, der handler på deres vegne, indberetter i henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 1227/2011, og for offentliggørelse af intern viden i henhold til artikel 4 og 4a i forordning (EU) nr. 1227/2011. Gebyrerne betales af registrerede indberetningsmekanismer og platforme for intern viden. Indtægterne fra disse gebyrer kan også dække ACER's omkostninger i forbindelse med udøvelsen af tilsyns- og undersøgelsesbeføjelserne i henhold til artikel 13, 13a, 13b og 16 i forordning (EU) nr. 1227/2011.".

Artikel 3

Ændringer af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 foretages følgende ændringer:

1] Følgende tilføjes som artikel 7a:

"Artikel 7a

Kvaliteten af LNG-markedsdata

1.LNG-markedsdata skal omfatte:

(a)kontraktens parter, herunder indikator for køb/salg

(b)den indberettende part

(c)transaktionsprisen

(d)kontraktmængderne

(e)kontraktens værdi

(f)ankomstvinduet for LNG-ladningen

(g)leveringsbetingelser

(h)leveringssteder

(i)tidsstempeloplysninger for alle følgende:

i) dato og klokkeslæt for afgivelse af buddet eller tilbuddet

ii) dato og klokkeslæt for transaktionen

iii) dato og klokkeslæt for indberetning af buddet, tilbuddet eller transaktionen

iv) ACER's modtagelse af LNG-markedsdata.

2.LNG-markedsdeltagerne forsyner ACER med LNG-markedsdata i følgende enheder og valutaer:

(a)transaktions-, bud- og tilbudspriser pr. enhed skal indberettes i den valuta, der er angivet i kontrakten, og i EUR/MWh og skal omfatte de anvendte omregningskurser og vekselkurser, hvis dette er relevant

(b)kontraktmængderne skal indberettes i de enheder, der er angivet i kontrakterne, og i MWh

(c)ankomstvinduer skal indberettes i form af leveringsdatoer udtrykt i UTC-format

(d)leveringsstedet angives med en gyldig identifikator, der er opført af ACER som omhandlet i den liste over LNG-faciliteter, der er omfattet af rapportering i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014); tidsstempeloplysningerne skal indberettes i UTC-format (erstattes med krydshenvisninger, hvor det er relevant)

(e)hvis det er relevant, indberettes prisformlen i den langsigtede kontrakt, som prisen udledes af, i sin helhed.

3.ACER udsteder retningslinjer for, efter hvilke kriterier en enkelt indberetter tegner sig for en betydelig del af de LNG-markedsdata, der er indberettet inden for en bestemt referenceperiode, og hvordan denne situation skal håndteres i dets daglige LNG-prisvurdering og LNG-benchmarks.".

Artikel 4
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANCIERINGSOVERSIGT "AGENTURER"

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT (AGENTURER)

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011 og (EU) 2019/942 med henblik på at forbedre Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarkedet.

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Politikområde: Energi

Aktivitet: Den europæiske grønne pagt

1.3.Forslaget vedrører

X en ny foranstaltning

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 18

X en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

Se begrundelsen for forslaget

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Se afsnittet "Begrundelse for forslaget/initiativet"

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

De yderligere ressourcer vil give ACER og GD for Energi mulighed for at varetage de opgaver, der er nødvendige for, at de kan opfylde deres mandat i henhold til EU-lovgivningen, jf. kravene i dette forslag.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Se begrundelsen med hensyn til overvågning af fremskridt og resultater af initiativet.

a) Effektivitet og aktualitet: Indikatorerne bør gøre det muligt at overvåge resultaterne ved regelmæssigt at give oplysninger om fremskridt og resultater i hele programmeringsperioden.

b) Produktivitet: Procedurerne for indsamling og behandling af data bør optimeres, så unødvendige eller overlappende anmodninger om oplysninger undgås.

c) Indikatorernes relevans og behovet for at begrænse den dermed forbundne administrative byrde.

d) Klarhed: Indikatorerne bør formidles præcist og på en forståelig måde med understøttende metadata og i et format, der fremmer korrekt fortolkning og meningsfuld kommunikation.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

ACER

Specifikt mål nr. 1: Godkendelses- og tilsynsynsbeføjelser over de registrerede indberetningsmekanismer og platforme for offentliggørelse af intern viden

ACER vil med dette forslag få ansvaret for at godkende og føre tilsyn med platforme for intern viden og registrerede indberetningsmekanismer, hvilket går videre end den nuværende registrering af disse enheder.

Tilsynsopgaverne vil bestå i godkendelse af platforme for intern viden og registrerede indberetningsmekanismer samt det daglige tilsyn og vil dermed blive tilpasset ESMA's tilsynsbeføjelser over transaktionsregistre, godkendte indberetningsmekanismer og andre dataindberetningstjenester. ACER vil også få direkte undersøgelsesbeføjelser med hensyn til platforme for intern viden og registrerede indberetningsmekanismer og få yderligere beføjelser til at udstede retningslinjer og fremsætte henstillinger for at præcisere omfanget af dataindsamlingen nærmere.

Platforme for intern viden og registrerede indberetningsmekanismer er forholdsvis nye strukturer, og antallet af registreringer forventes at blive højt. I betragtning af det store antal registrerede indberetningsmekanismer (104 pr. 1. januar 2023) og platforme for intern viden (19 pr. 1. januar 2023) og efter de nye relevante retsregler vil ACER skulle øge sin tilsynsindsats i forbindelse med ovennævnte nye tilsynsaktiviteter. Agenturet vil derfor skulle ansætte yderligere specialiseret personale til at føre tilsyn med disse enheder. Disse behov opgjort i menneskelige ressourcer anslås til 5 årsværk (herunder 1 IT-ekspert til at stå for driften af de respektive IT-systemer og disses cybersikkerhed).

Specifikt mål nr. 2: Centralisering af indsamlingen af indberetninger af mistænkelige transaktioner og ordrer på EU-plan i ACER og overvågning af personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner, i ACER

Den nuværende artikel 15 i REMIT førte til en decentralisering af viden om situationer, hvor der potentielt kan forekomme markedsmisbrug i hele EU, fordi de nationale regulerende myndigheder ikke er forpligtet til at dele indberetninger af mistænkelige transaktioner og ordre, som de modtager i henhold til artikel 15, med andre nationale regulerende myndigheder eller med ACER (selv om nogle af dem gør det). Samtidig har det ikke givet overvågningsholdet fra ACER mulighed for at drage fordel af den viden, der findes i disse indberetninger af mistænkelige transaktioner og ordrer til udviklingen af en EU-omspændende overvågningsstrategi.

Med de foreslåede ændringer af REMIT overdrages indsamlingen af alle indberetninger af mistænkelige transaktioner fra alle personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner i hele Europa, til ACER (ACER bliver knudepunkt).

Til beregningen af, hvor mange menneskelige ressourcer der er brug for til at løse opgaven, har ACER foretaget et skøn over antallet af indberetninger af mistænkelige transaktioner og ordrer, som det kunne forvente at modtage fra 2024-2026, med udgangspunkt i antallet af indberetninger af mistænkelige transaktioner og ordrer, det havde kendskab til for 2022 (hovedsagelig indberetninger af mistænkelige transaktioner og ordrer, der indgår i sager, som indberettes til Agenturet), korrigeret med det nye anvendelsesområde for artikel 15 (som nu også omfatter mistanke om overtrædelse af artikel 4 samt alle indberetninger af mistænkelige transaktioner og ordrer). ACER anslog, at antallet af indberetninger af mistænkelige transaktioner og ordrer ville stige med 75 % af den årlige stigning, der var konstateret i løbet af de forgangne seks år. Antallet af indberetninger af mistænkelige transaktioner og ordrer, som ACER skal modtage, blev derefter anslået til 236 i 2024, 248 i 2025 og 260 i 2026.

ACER regner med at få behov for yderligere 2 årsværk for at kunne varetage de delopgaver, der er forbundet med denne aktivitet.

Hvad angår personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner, vil ACER have ansvaret for at kontrollere, om disse personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner i hele EU (dvs. udbyder produkter til tre eller flere leveringsområder i forskellige medlemsstater), har effektive ordninger og procedurer til at konstatere, om REMIT's artikel 3, 4 og 5 overtrædes.

Til beregningen af, hvor mange menneskelige ressourcer der er brug for til at løse opgaven, har ACER foretaget et skøn over antallet af personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner, og som ACER vil skulle overvåge fra 2025 til 2027. ACER er afveget fra listen over nuværende personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner, og har identificeret dem, der opfylder kriterierne i den nye artikel 15 (dvs. personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner i mindst tre medlemsstater). ACER forventer derfor at skulle overvåge 34 personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner (dvs. under 30 % af det samlede antal personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner).

For at varetage de delopgaver, der er knyttet til denne aktivitet (revision og koordinering af personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner), anslås det, at der vil blive brug for 1 ekstra årsværk.

Specifikt mål nr. 3: ACER's supplerende beføjelse til at undersøge og skride ind over for overtrædelser af REMIT

REMIT ændres, således at ACER under særlige omstændigheder (mindst tre produkter, der er leveret i forskellige medlemsstater, er berørt, eller to eller flere produkter, der er leveret i forskellige medlemsstater, er berørt, og den juridiske eller fysiske person, som udfører handlingerne, er registreret eller etableret i en tredje medlemsstat eller uden for EU) kan sikre, at forbuddene i artikel 3 og 5 samt forpligtelserne i artikel 4 gøres gældende.

Disse beføjelser vil medføre en række nye opgaver for agenturet, herunder alle de proceduremæssige opgaver i forbindelse med indledning af undersøgelser, indsamling af oplysninger (behandling af anmodninger om oplysninger, mundtlige høringer og tilrettelæggelse af inspektioner osv.), analyser af oplysninger og foreløbige konklusioner om overtrædelser (rapporter).

I slutningen af 2022 var der 13 sager, som ville opfylde dette kriterium (ca. 3,7 % af det samlede antal sager), hvoraf 9 blev anmeldt i 2022. Den årlige stigning i antallet af nye sager, der vil komme under ACER's jurisdiktion i perioden 2024-2026, blev anslået til 13. Det er 6 % pr. år, hvilket svarer til 75 % af den årlige stigning, der blev konstateret mellem 2017 og 2022 for samme type sager. Ud fra disse antagelser må antallet af sager, der hører under ACER's jurisdiktion, antages at være 19 i 2024, 21 i 2025 og 24 i 2026. Samtidig vil ACER også have skønsbeføjelse til at undersøge de mest betydningsfulde sager blandt dem, der opfylder ovennævnte kriterier.

På grundlag af erfaringerne med lignende opgaver, som GD COMP varetager, anslås ACER at få behov for yderligere 11 årsværk til at varetage de delopgaver, der er forbundet med denne aktivitet.

I betragtning af de mulige vanskeligheder, der er forbundet med at rekruttere kvalificeret personale vil de i alt yderligere 19 årsværk blive indkørt fra 2025 til 2027.

Generalomkostninger

De yderligere årsværk, der er anført ovenfor, omfatter ikke generalomkostninger. Med et generalomkostningsforhold på ca. 30 % er det ensbetydende med yderligere 6 årsværk, som bør bestå af 3 AST og 3 AST/SC til at erstatte vikarer. De ekstra årsværk er bl.a. til at kunne ansætte ekstra personale og er derfor nødvendige fra 2025 og frem.

ENER

I øjeblikket arbejder mindre en 0,5 årsværk på REMIT i GD for Energi. Da REMIT har fået en større rolle på grund af den aktuelle energikrise, er ENER's arbejdsmængde steget, hvorfor der er brug for ca. 2 årsværk.

Se begrundelsen for forslaget

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Erfaringer fra tidligere lovgivningsforslag har vist, at ACER's personalebehov let undervurderes. For ikke at gentage episoden med den tredje pakke om det indre marked fra 2009, hvor en undervurdering af personalebehovet resulterede i strukturel underbemanding (først fuldstændigt løst med EU's budget for 2022), vurderes personalebehovet i dette forslag for flere år frem.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Dette initiativ indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2023 som led i den europæiske grønne pagt.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Der er brug for årsværk til varetagelsen af de nye opgaver, og de eksisterende opgaver vil ikke blive mindre inden for en overskuelig fremtid. Med forslaget udvides ACER's beføjelser i forbindelse gennemførelsen af LNG-benchmarket også permanent (5 årsværk i henhold til den finansieringsoversigt, der ledsager Kommissionens forslag COM (2022) 549 af 18.10.2022).

Så vidt det er juridisk muligt, vil yderligere årsværk blive finansieret af den gældende gebyrordning for ACER's opgaver i henhold til REMIT. Med forslaget udvides ACER's beføjelse til at øge gebyret derfor til de nyligt indførte platforme for intern viden, og det præciseres, at også ACER's omkostninger til udøvelsen af de øgede undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser kan finansieres via gebyrer. Det forhold, at gældende artikel 32, stk. 1, litra a), udgår, reducerer ikke ACER's indtægter, da der hidtil ikke har været gjort brug af denne bestemmelse, eftersom de administrative omkostninger, der er forbundet med at indføre og gennemføre en afgiftsordning, ville være uforholdsmæssigt store i forhold til det lave antal sager.

Det anslås, at ca. 75 % af de ekstra årsværk vil blive dækket af gebyrer, forudsat at afgørelsen om gebyrer 19 revideres.

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

 Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

 Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

X Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 20

X Direkte forvaltning ved Kommissionen via

 forvaltningsorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

 internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

X de organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71

 offentligretlige organer

 privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

 organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er anført i den relevante basisretsakt.

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

I henhold til finansforordningen skal ACER inden for rammerne af sit programmeringsdokument forelægge et årligt arbejdsprogram med nærmere oplysninger om ressourcer, både finansielle og menneskelige, for hver af de gennemførte aktiviteter.

ACER rapporterer månedligt til GD for Energi om budgetgennemførelsen, herunder forpligtelser og betalinger pr. budgetafsnit, og om andelen af ledige stillinger opdelt på personalekategori.

GD for Energi er desuden direkte repræsenteret i ACER's ledelsesorganer. GD for Energi vil i årets løb via sine repræsentanter i bestyrelsen blive underrettet om anvendelsen af budgettet og stillingsfortegnelsen på hvert bestyrelsesmøde.

Endelig skal ACER, ligeledes ifølge de finansielle regler, årligt aflægge rapport om sine aktiviteter og anvendelsen af ressourcer gennem bestyrelsen og dennes årlige aktivitetsrapport.

De opgaver, der udføres direkte af GD for Energi, vil følge den årlige planlægnings- og overvågningscyklus, som gennemføres i Kommissionen og forvaltningsorganerne, herunder rapportering af resultaterne via den årlige aktivitetsrapport, der udarbejdes af GD for Energi.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Selv om ACER vil skulle udvikle ny ekspertise, er det ikke desto mindre mest omkostningseffektivt at tildele de nye opgaver, som dette forslag medfører, til et eksisterende agentur, som allerede arbejder med lignende opgaver.

GD for Energi har fastlagt en kontrolstrategi med henblik på forvaltningen af sine forbindelser med ACER, som er en del af Kommissionens interne kontrolramme for 2017. ACER reviderede og vedtog sin egen interne kontrolramme i december 2018.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Den største risiko er forkerte skøn med hensyn til den arbejdsbyrde, der følger af dette forslag, som medfører nye opgaver. Det er en risiko, der må accepteres, da erfaringen har vist, at det er vigtigt at indregne ekstra ressourcer i det oprindelige forslag, fordi det i modsat fald er meget vanskeligt at rette op på situationen efterfølgende.

Eftersom forslaget indebærer flere nye opgaver, begrænses denne risiko, da den arbejdsbyrde, der er forbundet med nogle af de kommende opgaver, kan være undervurderet, mens andre kan være overvurderet, hvilket betyder, at der senere kan foretages omfordelinger.

De yderligere opgaver, som ACER tildeles ud over sit eksisterende mandat, forventes ikke at medføre yderligere specifik kontrol hos ACER, og derfor vil forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler forblive uændret.

På samme måde vil de opgaver, som GD for Energi pålægges, ikke resultere i yderligere kontrol eller en ændring af kontrolomkostningerne.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

ACER følger de decentraliserede EU-agenturers principper for bekæmpelse af svig i overensstemmelse med Kommissionens tilgang.

ACER vedtog i marts 2019 en ny strategi for bekæmpelse af svig, som ophæver afgørelse 13/2014 truffet af ACER's bestyrelse. Den nye strategi, der strækker sig over en treårig periode, bygger på følgende elementer: en årlig risikovurdering, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, interne bestemmelser om whistleblowing, politikken og proceduren for forvaltning af følsomme funktioner samt forholdsregler vedrørende etik og integritet.

GD for Energi vedtog også en revideret strategi for bekæmpelse af svig i 2020. GD for Energis reviderede strategi for bekæmpelse af svig bygger på Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig og en specifik risikovurdering, der foretages internt, for at identificere de områder, der er mest sårbare over for svig, den kontrol, der allerede er indført, og de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre kapaciteten i GD for Energi med hensyn til at forebygge, afsløre og rette op på svig.

ACER-forordningen såvel som de kontraktbestemmelser, der gælder for offentlige udbud, sikrer, at revision og kontrol på stedet kan foretages af Kommissionens tjenestegrene, bl.a. OLAF, under anvendelse af de standardbestemmelser, som OLAF anbefaler.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer

OB/IOB 21

fra EFTA-lande 22

fra kandidat-lande og potentielle kandidat-lande 23

fra andre tredje-lande

andre formålsbestemte indtægter

02 10 06 og ITER-budgetpost

OB/IOB

JA/NEJ

Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidat-lande og potentielle kandidat-lande

fra andre tredje-lande

andre formålsbestemte indtægter

[XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Det indre marked, innovation og det digitale område

ACER			År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I ALT
Afsnit 1 24 :	Forpligtelser	(1)		0,684	0,946	1,288		2,918
	Betalinger	(2)		0,684	0,946	1,288		2,918
Afsnit 2:	Forpligtelser	(1a)
	Betalinger	(2a)
Afsnit 3 25 :	Forpligtelser	(3a)
	Betalinger	(3b)
Bevillinger I ALT til ACER	Forpligtelser	=1+1a+3		0,684	0,946	1,288		2,918
	Betalinger	=2+2a +3b		0,684	0,946	1,288		2,918

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

"Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

		År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I ALT
GD: ENER
□ Menneskelige ressourcer			0,342	0,342	0,342		1,026
□ Andre administrationsudgifter
I ALT GD for Energi	Bevillinger		0,342	0,342	0,342		1,026

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7 26
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,342

1,026

i mio. EUR (tre decimaler)

		År 2024 27	År 2025	År 2026	År 2027	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser		1,026	1,288	1,630		3,944
	Betalinger		1,026	1,288	1,630		3,944

3.2.2.Anslåede virkninger for ACER's bevillinger

 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater



År
n

År
n+1

År
n+2

År
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 28

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 29 ...

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

Beløbene afspejler, hvor det er relevant, summen af Unionens bidrag til agenturet og agenturets øvrige indtægter (gebyrer og afgifter).

3.2.3.Anslåede virkninger for ACER's menneskelige ressourcer

3.2.3.1.Sammenfatning

 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler) Beløbene afspejler, hvor det er relevant, summen af Unionens bidrag til agenturet og agenturets øvrige indtægter (gebyrer og afgifter).

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)	0,855	1,710	2,565	5,130
Midlertidigt ansatte (AST)	0,513	0,513	0,513	1,539
Midlertidigt ansatte (AST/SC)	0,513	0,513	0,513	1,539
Kontraktansatte	0,091	0,273	0,364	0,728
Udstationerede nationale eksperter

I ALT

1,972

3,009

3,955

8,936

Personalebehov (i årsværk):

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)	0	5	10	15	15
Midlertidigt ansatte (AST)	0	3	3	3	3
Midlertidigt ansatte (AST/SC)		3	3	3	3
Kontraktansatte	0	1	3	4	4
Udstationerede nationale eksperter

I ALT

Forventet ansættelsesdato for årsværk er den 1. januar i det pågældende år.

Hvoraf følgende finansieres via EU-bidraget (årsværk) 30 :

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)	0	2	3	5	5
Midlertidigt ansatte (AST)		1	1	1	1
Midlertidigt ansatte (AST/SC)		1	1	1	1
Kontraktansatte			1	1	1
Udstationerede nationale eksperter

I ALT

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele enheder (eller højst med en decimal)

		År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
·Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 og 20 01 02 02 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)			2	2	2
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)

□ Eksternt personale (i årsværk) 31
20 02 01 (KA, UNE og V under den samlede bevillingsramme)
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
Budgetpost(er) (angiv nærmere) 32	- i hovedsædet 33
	- i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE og V — indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE og V — direkte forskning)
Andre budgetposter (angiv nærmere)
I ALT			2	2	2

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

 Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

X Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Initiativet er udløst af den aktuelle krise, og der var derfor ikke taget højde for det, da de nuværende udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme blev beregnet. Da dette specifikke initiativ er nyt, vil det kræve omprogrammering både for så vidt angår budgetposten for bidraget til ACER og budgetposten til understøtning af yderligere arbejde i GD for Energi. I det omfang budgetvirkningerne for ACER ikke kan dækkes af gebyrer som beskrevet i denne finansieringsoversigt, vil de blive opvejet af en kompenserende reduktion af de programmerede udgifter på ITER-budgetposten.

 Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 34 .

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

	År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I alt
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

 Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

 for egne indtægter

 for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 35
		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
Artikel …

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Det angives, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalget — Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte" (COM(2021) 660 final).

(2) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — REPowerEU-planen (COM(2022) 230).

(3) Meddelelse fra Kommissionen — Midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands angreb på Ukraine C 131 I/01, C/2022/1890.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 af 29. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2017/1938 og (EF) nr. 715/2009 for så vidt angår gasoplagring (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 17).

(5) Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas (EUT L 206 af 8.8.2022, s. 1).

(6) Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (EUT L 261 af 7.10.2022, s. 1).

(7) Rådets forordning (EU) 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi (EUT L 335 af 29.12.2022, s. 36).

(8) Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (EUT L 261 af 7.10.2022, s. 1).

(9) SPEECH/22/5493.

(10) Rapport om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid Rapport — Forslag 3 og 17.

(11) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (COM(2022) 222 final).

(12) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: REPowerEU-planen (COM(2022) 230 final).

(13) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder COM(2023) 62 final .

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).

(15) Rådets henstilling af 16. juni 2022 (2022/C 243/04).

(16) Artikel 194, stk. 1, i TEUF.

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).

(18) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(19) Kommissionens afgørelse (EU) 2020/2152 af 17. december 2020 om de gebyrer, der skal betales til Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for indsamling, behandling, bearbejdning og analyse af oplysninger indberettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011.

(20) Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(21) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(22) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(23) Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(24) Udgifterne under afsnit 1 svarer til personale, der skal finansieres via EU-bidraget. De resterende to tredjedele af det nødvendige personale bør finansieres via gebyrer og afgifter.

(25) Udgifterne under afsnit 3 på 4,2 mio. EUR i perioden 2025-2027 bør finansieres via gebyrer og afgifter.

(26) Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

(27) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(28) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(29) Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".

(30) Hvert år vil ACER i henhold til artikel 3, stk. 1, i Kommissionens afgørelse (EU) 2020/2152 udpege de omkostninger, herunder personaleomkostninger, der kan finansieres af gebyrer, og fremlægge resultatet i sit udkast til programmeringsdokument. I henhold til artikel 20 i forordning (EU) 2019/942 afgiver Kommissionen en udtalelse om ACER's udkast til programmeringsdokument, herunder agenturets forslag til, hvilke omkostninger der bør kunne komme i betragtning til finansiering via gebyrer og muligheden for derved at mindske byrden for EU-budgettet.

(31) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede lokale eksperter, V: vikarer og JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(32) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(33) Primært for EU's samhørighedsfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFAF).

(34) Jf. artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2093/2020 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.

(35) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.