Bruxelles, den 18.8.2023

JOIN(2023) 30 final

FÆLLES RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Det Særlige Administrative Område Hongkong









Årsrapport for 2022


FÆLLES RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

DET SÆRLIGE ADMINISTRATIVE OMRÅDE HONGKONG

ÅRSRAPPORT FOR 2022

Sammenfatning

Siden Hongkong blev overdraget til Folkerepublikken Kina i 1997, har Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater nøje fulgt den politiske og økonomiske udvikling i Det Særlige Administrative Område Hongkong.

I overensstemmelse med det tilsagn, der blev givet til Europa-Parlamentet i 1997, udsender Kommissionen og den højtstående repræsentant en årlig rapport om udviklingen i Hongkong med særligt fokus på gennemførelsen af princippet om "ét land, to systemer" og på Hongkongs autonomi som fastsat i forfatningen.

Dette er den 25. rapport, som dækker 2022. Året var præget af: i) 25-årsdagen for overdragelsen af Hongkong til Kina med præsident Xi Jinpings besøg, ii) toårsdagen for indførelsen af den nationale sikkerhedslov i Hongkong og iii) indsættelsen af John Lee, den første regeringsleder, som er valgt efter gennemførelsen af gennemgribende ændringer i Hongkongs valgsystem. John Lee var den eneste kandidat. Parallelt hermed skete der i 2022 en fortsat udhuling af Hongkongs høje grad af autonomi og af de rettigheder og friheder, der skulle beskyttes indtil mindst 2047.

Året var også præget af den vidtrækkende gennemførelse af den nationale sikkerhedslov. Retssagerne mod prodemokratiske aktivister og politikere blev fortsat intensiveret. Mange mennesker ventede på en retssag, herunder 47 prodemokratiske aktivister, der deltog i et primærvalg, medlemmer af den nu opløste Hongkongalliance til støtte for patriotiske demokratiske bevægelser i Kina, mediemogulen Jimmy Lai og mange andre. Mange af dem har været varetægtsfængslet siden januar 2021, i nogle tilfælde i isolation. Loven om oprør fra kolonitiden blev gentagne gange anvendt i sager om national sikkerhed. I juli opfordrede De Forenede Nationers Menneskerettighedskomité i sin fjerde periodiske revision i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder i Hongkong til ophævelse af både den nationale sikkerhedslov og loven om oprør.

Selv om Hongkong stadig har internetfrihed, blokerede myndighederne i februar 2022 følsomt onlineindhold, såsom Hong Kong Watchs websted. Flere andre love truer internetfriheden, såsom loven om bekæmpelse af "doxing" og ophavsretsloven.

Den 28. november anmodede regeringslederen den nationale folkekongres' stående udvalg om at fortolke den nationale sikkerhedslov for første gang.

Denne udvikling rejser i stigende grad tvivl om retsstatssituationen i Hongkong — en hjørnesten i Hongkongs økonomiske succes.

EU har offentligt og privat udtrykt bekymring over udviklingen i Hongkong.

Den højtstående repræsentant udsendte følgende erklæring på EU's vegne vedrørende Hongkong:

8. maj — erklæring om valget af regeringsleder den 8. maj 1 .

Den højtstående repræsentant udsendte følgende tweet vedrørende Hongkong:

12. maj — tweet om anholdelserne af Denise Ho, Hui Po-keung, Margaret Ng og kardinal Joseph Zen 2 .

EU's talspersons erklæring om Hongkong omfattede følgende:

28. juli — erklæring om borgerlige og politiske rettigheder 3 .

EU's talspersons tweets om Hongkong omfattede følgende:

4. januar — tweet om lukningen af Citizen News 4

16. marts — tweet om Hong Kong Watch som den første udenlandske organisation, der modtager en advarsel fra det nationale sikkerhedspoliti 5  

1. juli — tweet på 25-årsdagen for oprettelsen af Det Særlige Administrative Område Hongkong 6 .

Efter udvælgelsen af regeringslederen udsendte udenrigsministrene fra G7 den 9. maj en fælles erklæring om Hongkong.

EU gav udtryk for sin bekymring over Hongkongs grundlæggende frihedsrettigheder og grad af autonomi over for den kinesiske ledelse på topmødet mellem EU og Kina den 1. april 2022 og på et møde mellem lederne den 1. december 2022.

I 2022 vedtog Europa-Parlamentet to beslutninger om Hongkong, jf. nedenfor.

Den 20. januar vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om krænkelser af de grundlæggende frihedsrettigheder i Hongkong. I beslutningen fordømmer Europa-Parlamentet på det kraftigste, at ytrings-, forenings- og pressefriheden er lige så strengt begrænset i Hongkong som i Kina, og gentager sin solidaritet med Hongkongs befolkning i deres kamp for frihed og demokrati.

Den 7. juli vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om anholdelsen af kardinal Zen og forvalterne af 612-fonden for humanitær nødhjælp i Hongkong. I beslutningen fordømmer Europa-Parlamentet anholdelsen af kardinal Joseph Zen, en af de stærkeste fortalere for byens prodemokratiske bevægelse, og af de fire andre forvaltere af 612-fonden for humanitær nødhjælp i Hongkong, som udgør et angreb på de frihedsrettigheder, der er garanteret i Hongkongs forfatning, herunder religions- og trosfrihed.

Hongkongs økonomi faldt tilbage i recession i 2022, selv om rejse- og sundhedsrestriktionerne gradvist blev lempet i anden halvdel af året. Hongkong var fortsat verdens tredjestørste investeringsmål og verdens femtestørste handelsøkonomi. Antallet af EU-virksomheder faldt med 0,9 % på årsbasis mellem juni 2021 og juni 2022 (til 1 600). Alligevel var EU-virksomheder blandt de mest modstandsdygtige siden pandemiens begyndelse (med et fald i antallet på kun 0,2 % fra juni 2019) og var fortsat det største ikkekinesiske erhvervsliv i Hongkong. EU var Hongkongs tredjestørste handelspartner inden for varer i de ti første måneder af 2022 efter det kinesiske fastland og Taiwan.

Hongkongs økonomi faldt med 3,3 % på årsbasis 7 i de første ni måneder af 2022. Den finansielle sektor og handels- og logistikindustrien oplevede i løbet af året øget modvind, mens industrier, der er udsat for turisters forbrug, fortsat leverede dårlige resultater.

Officielle data fra kontoret for statistik og optælling viser, at Hongkong har oplevet det største fald i befolkningstallet, siden registreringen begyndte i 1961. Omkring 116 600 personer i alderen 18-39 år har forladt Hongkong i de seneste to år. Som følge heraf faldt befolkningen med 121 500 — eller 1,6 % på årsbasis — mellem juni 2021 og juni 2022 (95 000 på grund af en nettoudstrømning af indbyggere og 26 500 som følge af flere dødsfald end fødsler) 8 .

Overblik over covid-19-situationen og udviklingen

I begyndelsen af året styrkede regeringen de foranstaltninger, der var indført for at dæmme op for covid-19-udbruddet. Disse foranstaltninger isolerede Hongkong fra resten af verden, da de omfattede en flysuspensionsmekanisme, et transitforbud, der omfattede mere end 100 lande og territorier, herunder Frankrig 9 , og tre ugers hotelkarantæne for indrejsende. Restriktionerne påvirkede både dagligdagen og økonomien med begrænsninger i det sociale liv, indførelse af en sundhedskodeks og indførelse af en digital sporingsapp. Højdepunktet for den femte bølge blev nået i marts, da Hongkong registrerede mere end 58 000 bekræftede tilfælde om dagen. Efter at pandemien gradvist var blevet bedre, og en ny regering tiltrådte den 1. juli, tog regeringen skridt til gradvist at vende tilbage til normalitet.

I.Politisk og social udvikling

Politisk udvikling 

Året markerede 25-året for overdragelsen af Hongkong fra Det Forenede Kongerige til Kina. I henhold til princippet om "ét land, to systemer" bør Hongkongs økonomiske system og levevis forblive uændret i 50 år som fastsat i den kinesisk-britiske fælleserklæring. Den 1. juli meddelte præsident Xi Jinping for første gang, at princippet om "ét land, to systemer" kunne forblive i kraft efter 2047 under Kinas omfattende jurisdiktion.

I den kinesisk-britiske erklæring var det meningen, at Hongkong skulle have en "høj grad af autonomi" som et Særligt Administrativt Område, og at Hongkongs befolkning skulle styre Hongkong.

En revision af valget i 2021 havde til formål at sikre, at "patrioterne administrerer Hongkong". Det første valg af regeringsleder siden omvæltningen fandt sted den 8. maj. Tidligere politibetjent og øverste departementschef (Chief Secretary for Administration), John Lee, var den eneste kandidat i kapløbet. Covid-19-restriktionerne forstyrrede valgplanen. Den 18. februar meddelte den daværende regeringsleder, Carrie Lam, at valget ville blive udsat med seks uger fra den 27. marts til den 8. maj, idet hun henviste til præsident Xi Jinpings instruks om at kontrollere covid-19-situationen og påberåbte sig nødbekendtgørelsen.

Efter nomineringsperioden begyndte den 3. april, erklærede regeringsleder Carrie Lam, at hun ikke ville søge genvalg. Den 6. april meddelte forbindelseskontoret for den centrale folkeregering i Hongkong på et møde med den politiske elite, at det støttede John Lee. Samme dag fratrådte John Lee sin stilling som øverste departementschef og erklærede, at han havde til hensigt at stille op til posten. Den 7. april accepterede statsrådet i den centrale folkeregering John Lees tilbagetræden i overensstemmelse med forfatningen. Den 9. april dannede John Lee et kampagneteam og organiserede et virtuelt mediearrangement for at erklære sit kandidatur.

På én dag modtog John Lee ca. 300 nomineringer, der dækkede alle fem sektorer af den moderniserede valgkomité med 1 463 medlemmer, hvilket oversteg den krævede tærskel på 188 og var tæt på hans erklærede mål på 500. Den 16. april sluttede nomineringsperioden: Han havde samlet 786 nomineringer. To dage senere bekræftede udvælgelseskomitéen John Lees kandidatur og erklærede ham som eneste kandidat.

Dette enmandsløb fulgte Macaos model, hvor der altid kun har været én kandidat til posten som regeringsleder.

Under valgkampagnen undlod John Lee og hans team at indgive kopier af tre støtteformularer inden for den af valgkommissionen fastsatte frist, hvilket var en lovovertrædelse med en maksimal fængselsstraf på seks måneder og en straf på 5 000 HKD (594,5 EUR). I august fastslog High Court, at overtrædelsen skyldtes uagtsomhed, og at der ikke forelå ond tro. John Lee blev ikke pålagt en bøde.

Den 8. maj opnåede John Lee 1 416 stemmer eller 99,2 % af de gyldige stemmer fra valgkomitéens medlemmer. Otte medlemmer stemte imod ham, mens yderligere fire afgav blanke stemmesedler. Den 30. maj modtog han et bevis for udnævnelsen som den sjette regeringsleder fra premierminister Li Keqiang, og den 1. juli blev han taget i ed af præsident Xi Jinping.

Regeringslederen omstrukturerede regeringen i overensstemmelse med sine politiske prioriteter. Han oprettede tre nye stillinger: Vicedepartementschef (Deputy Chief Secretary for Administration), vicefinansminister (Deputy Financial Secretary) og vicejustitsminister (Deputy Secretary for Justice). Han oprettede også et nyt kontor for kultur, sport og turisme, inddelte transport- og boligkontoret i et transport- og logistikkontor og et boligkontor og styrkede kontoret for indre anliggender, som blev til kontoret for indre anliggender og unge.

Kort efter dannelsen af den nye regering ledede højtstående embedsmænd, herunder regeringsleder John Lee og finansminister Paul Chan, delegationer i udlandet i overensstemmelse med Kinas "ét bælte, én vej"-strategi. De besøgte landene i Mellemøsten, navnlig Saudi-Arabien, og Sydøstasien. I november deltog Paul Chan i G20-mødet på Bali som medlem af den kinesiske delegation, mens regeringsleder John Lee ledede en delegation til at deltage i forummet for økonomisk samarbejde i Asien og Stillehavsområdet i Thailand for at fremme Hongkongs image, efterhånden som området blev genåbnet over for verden.

Den 19. oktober holdt John Lee sin første politiske tale til det lovgivende råd. Han afslørede en række foranstaltninger vedrørende Hongkongs genopretning, såsom talentordninger, der har til formål at tiltrække 35 000 fagfolk årligt i løbet af de næste tre år, oprettelse af et kontor til at tiltrække strategiske virksomheder og lancering af en saminvesteringsfond på 30 mia. HKD (3,7 mia. EUR) for at tiltrække investeringer fra strategiske virksomheder. Han bebudede også, at der ville blive oprettet særlige teams i Hongkongs 17 økonomi- og handelskontorer på fastlandet og i udlandet for at nå ud til virksomheder og fagfolk.

Regeringen gav afkald på den ekstra stempelafgift for udlændinge, der har opholdt sig i Hongkong i syv år, og som har fast bopæl i Hongkong. John Lee afslørede et ambitiøst mål om at reducere ventetiden for leje af offentlige boliger fra det nuværende niveau på ca. seks år til ca. 4,5 år om fire år.

Den 18. december fandt suppleringsvalget til det lovgivende råd sted for at besætte fire pladser i valgkomitéen, som tidligere medlemmer af det lovgivende råd, der var udnævnt til regeringen, havde forladt. Dette var det fjerde suppleringsvalg i henhold til princippet om "patrioter, der administrerer Hongkong", som blev indført ved revisionen af valgsystemet i 2021. Valggrundlaget bestod af 1 441 personer. Valgdeltagelsen var på 90,7 %. Intet medlem af den prodemokratiske lejr deltog i valget.

Hongkong faldt tre pladser i Economist Intelligence Units globale demokratiindeks til nr. 88 blandt 167 lande og territorier. Der var mindre plads til prodemokratiske politiske grupper. I december meddelte formanden for borgerpartiet, som engang var det næststørste parti i det lovgivende råd, at partiet skulle opløses.

Konsekvenserne af covid-19-pandemien

I begyndelsen af året styrkede regeringen foranstaltningerne til at dæmme op for den femte bølge af covid-19-udbruddet ved at gennemføre tre ugers karantæne på hoteller for indrejsende, en streng flysuspensionsmekanisme og et transitforbud, der omfattede mere end 100 lande og territorier, herunder Frankrig, hvorved Hongkong blev isoleret fra resten af verden. Der blev opført store isolationsfaciliteter med en samlet kapacitet på 40 000 senge, da myndighederne forpligtede sig til at gennemføre en "dynamisk nul-covid-politik" svarende til den, der gjaldt for det kinesiske fastland. Der blev indført lokale obligatoriske test og nedlukninger. I nogle tilfælde blev små børn, herunder spædbørn, adskilt fra deres forældre. Regeringen anvendte strenge foranstaltninger med hensyn til fysisk afstand, herunder onlineundervisning og restriktioner for restauranter, mens sportscentre, biografer og offentlige rum lukkede.

EU-kontoret skrev flere breve til regeringen og udtrykte bekymring over virkningen af disse politikker, da det blev anslået, at omkring 10 % af de EU-borgere, der var bosiddende i Hongkong, havde forladt landet på grund af de strenge politikker.

Centralregeringen gav vejledning i kampen mod pandemien og signalerede, at det var et spørgsmål om national sikkerhed. Den 16. februar citerede medierne Xi Jinping i hans egenskab af generalsekretær for Kinas kommunistiske parti for at sige, at Hongkongs ledere skulle gøre kontrol med pandemien til en topprioritet. Hongkongs regering oprettede fem taskforcer sammen med centralregeringen. Den lokale regering påberåbte sig nødbekendtgørelsen for at gøre det muligt for sundhedspersonale på det kinesiske fastland at behandle covid-19-patienter uden at ansøge om en lokal licens og tillod et kinesisk lægemiddel at omgå den lokale registreringsmekanisme.

Efter den 1. juli ophævede regeringen gradvist rejserestriktionerne og flysuspensionsmekanismen og reducerede varigheden af den obligatoriske hotelkarantæne. I oktober blev centraliseret hotelisolation for indrejsende erstattet af hjemmekarantæne. Indtil årets udgang var der fortsat foranstaltninger, herunder lægeovervågning og covid-19-test. Grænsen for offentlige forsamlinger steg til 12 fra fire.

Gennemførelse af nationale sikkerhedslove

De retshåndhævende myndigheder fortsatte med at foretage anholdelser af hensyn til den nationale sikkerhed. Ifølge kontoret for sikkerhed var 236 personer blevet anholdt i henhold til den nationale sikkerhedslov pr. 31. december 2022 10 . Myndighederne har indgivet anmeldelser mod 145 personer og fem virksomheder. Domsafsigelserne ligger på 100 %. Den maksimale straf i henhold til den nationale sikkerhedslov er livsvarigt fængsel.

Den ekstraterritoriale dimension af den nationale sikkerhedslov begyndte at blive gennemført. Fra februar blokerede internetudbydere den britiske rettighedsgruppe Hong Kong Watchs websted. Den følgende måned blev Hong Kong Watch den første gruppe uden for Hongkong, der modtog en advarsel fra det nationale sikkerhedspoliti. I oktober var webstedet for den amerikansk baserede rettighedsgruppe Hong Kong Democracy Council ikke længere tilgængeligt fra Hongkong.

Medlemmer af civilsamfundet i udlandet har modtaget advarsler fra myndighederne. I april modtog en tidligere lovgiver i eksil en afgørelse om ejendomsbegrænsning, som forbød ham og flere familiemedlemmer at få adgang til deres aktiver i byen. Der var en rapport fra en eksilaktivist, som blev advaret om, at hun kunne blive anholdt, når hun vendte tilbage til Hongkong, og hvis familie var blevet indkaldt af politiet til afhøring 11 .

De otte offentligt finansierede universiteter bebudede planer om at indføre nationale sikkerhedskurser. Skoler på sekundærtrinnet og grundskoler modtog retningslinjer for fjernelse af publikationer, der kunne være i strid med den nationale sikkerhedslov. En skole på sekundærtrinnet suspenderede 14 elever, som ikke deltog i en flaghøjtidelighed 12 . Udenlandske indfødte engelsklærere, der arbejder på offentlige skoler, skulle underskrive en loyalitetserklæring til forfatningen.

Loven om oprør fra kolonitiden, som indtil marts 2020 ikke havde været brugt, blev anvendt regelmæssigt i 2022. Omkring en femtedel af de anholdelser, som det nationale sikkerhedspoliti foretager, foretages i henhold til denne lov. Den 1. november blev en EU-borger anholdt i henhold til loven. På et senere tidspunkt hævdede myndighederne, at manden var kinesisk statsborger, og at han derfor ikke havde ret til konsulær bistand.

Persondatabekendtgørelsen fra 2021, kendt som loven om bekæmpelse af "doxing", blev anvendt i vid udstrækning. Kommissæren for personoplysninger afslørede, at hendes kontor, siden loven trådte i kraft i oktober 2021, havde udstedt mere end 770 "ophørsmeddelelser" til 14 sociale medieplatforme med krav om fjernelse af ca. 3 900 meddelelser 13 .

Indførelsen af den bebudede nationale sikkerhedslovgivning i henhold til forfatningens artikel 23 er blevet forsinket. Ud over de fire lovovertrædelser i henhold til den nationale sikkerhedslov forventes lovgivningen i artikel 23 at forbyde forræderi, oprør, tyveri af statshemmeligheder, udenlandske politiske organisationer eller organer, der udfører politiske aktiviteter, og politiske organisationer eller organer i Hongkong, der etablerer forbindelser med udenlandske politiske organisationer eller organer.

Retssager

Retssagerne i henhold til den nationale sikkerhedslov fortsatte.

Masseretssagen mod 47 lovgivere og aktivister, der deltog i et primærvalg i 2020, er den sag, som har haft det største antal tiltalte indtil videre. Den formelle retssag ved High Court, der er berammet til begyndelsen af 2023, kan vare i måneder. Anklageren anklagede de 47 lovgivere og aktivister for "sammensværgelse med henblik på undergravning" i henhold til den nationale sikkerhedslov. De står over for livsvarigt fængsel. Da retten nægtede de fleste af de tiltalte at blive løsladt mod kaution i marts 2021, har mange af dem været varetægtsfængslet siden januar 2021, i nogle tilfælde i isolation. Personer, der løslades mod kaution, skal overholde strenge betingelser, herunder et forbud mod at tale med medier eller diplomater. I henholdsvis januar og marts tilbagekaldte retten to tiltaltes kaution efter at have konkluderet, at deres opslag på de sociale medier kunne bringe den nationale sikkerhed i fare. Justitsministeren lovede at tage hånd om bekymringerne over forsinkelser i retsforfølgningen af sagen. I august pålagde justitsministeren et panel bestående af tre udpegede dommere i henhold til den nationale sikkerhedslov at behandle sagen i stedet for at give tilladelse til en nævningesag under påberåbelse af inddragelse af udenlandske elementer og dommenes og deres familiemedlemmers personlige sikkerhed.

To retssager mod Hongkongalliancen til støtte for patriotiske demokratiske bevægelser i Kina ("alliancen") blev indledt i 2022. Gruppen havde organiseret den årlige mindehøjtidelighed til minde om massakren på Tiananmen-pladsen. Alliancens tidligere næstformand Chow Hang-tung har været fængslet siden september 2021. I en af sagerne anklagede anklageren alliancen og dens centrale medlemmer (Chow Hang-tung, Lee Cheuk-yan og Albert Ho) for tilskyndelse til undergravning med en strafferamme på fængsel på livstid. Sagen verserer for High Court, og retsmødet er endnu ikke endeligt berammet. De tre tiltalte erklærede sig ikke skyldige. En af de tiltalte, Chow Hang-tung, der forsvarer sig selv, vandt en juridisk kamp om at ophæve indberetningsrestriktionerne 14 i august 2022.

I det andet tilfælde anklagede anklageren alliancen for ikke at efterkomme en anmodning om oplysninger fra det nationale sikkerhedspoliti i august 2021. Under retsmødet anklagede anklageren gruppen for at være en "udenlandsk agent", men nægtede at identificere det pågældende land eller den pågældende udenlandske enhed. Anklageren bortredigerede en stor del af oplysningerne, hvilket forhindrede alliancens tre tidligere stående udvalgsmedlemmer i at procedere og krydsforhøre vidner i retten. Dommeren forbød Chow Hang-tung at kalde den voldelige undertrykkelse i 1989 for "massakren på Tiananmen-pladsen". Strafferammen er seks måneders fængsel.

Den 14. december frifandt High Court Chow Hang-tung for anklagen om tilskyndelse til uautoriseret forsamling (mindehøjtideligheden for Tiananmen-pladsen i 2021) og ophævede den fængselsstraf på 15 måneder, som hun blev idømt i januar 2021.

I sagen om den nationale sikkerhedslov og loven om oprør, der involverede mediemogulen Jimmy Lai, erklærede seks tidligere Apple Daily-journalister sig skyldige, mens Jimmy Lai og de tre Apple Daily-forbundne selskaber erklærede sig ikke-skyldige. Anklageren anklagede dem for "sammensværgelse om at indgå hemmelige aftaler med et fremmed land eller med eksterne elementer for at bringe den nationale sikkerhed i fare" og "sammensværgelse om at trykke, offentliggøre, sælge, udbyde til salg, distribuere, vise og/eller reproducere publikationer om oprør". Strafferammen er fængsel på livstid.

Efter at Court of Final Appeal havde fastslået, at Jimmy Lai kunne ansætte en udenlandsk advokat til at forsvare ham i retten, anmodede regeringsleder John Lee Den Nationale Folkekongres' stående udvalg (NPCSC) om at fortolke den nationale sikkerhedslov for at se, om ansættelse af en udenlandsk advokat kunne være i strid med lovens "formål" og "lovgivningsmæssige hensigt". Den 30. december vedtog NPCSC en fortolkning af den nationale sikkerhedslovs artikel 14 og 47, hvori det hedder, at i sager vedrørende den nationale sikkerhed kan regeringslederen og udvalget til beskyttelse af den nationale sikkerhed beslutte, om en sagsøgt kan ansætte udenlandske advokater 15 . Dette var NPCSC's første fortolkning af den nationale sikkerhedslov. Uanset det konkrete tilfælde med Jimmy Lai giver denne fortolkning af den nationale sikkerhedslov regeringslederen og udvalget til beskyttelse af den nationale sikkerhed beføjelse til at træffe afgørelser i individuelle retssager, uden at der er mulighed for at anfægte afgørelsen ved en domstol. Dette kan potentielt underminere retsvæsenets uafhængighed og dermed påvirke tilliden til retsstatsprincippet. Retssagen mod Jimmy Lai blev udsat til den 25. september 2023, da regeringen er i færd med at ændre bekendtgørelsen om advokater (Legal Practitioners Ordinance) efter NPCSC's afgørelse.

I en særskilt sag fastslog distriktsdomstolen, at Jimmy Lai havde overtrådt lejebetingelserne for sit medieselskabs hovedsæde ved at skjule det konsulentfirma, der opererer samme sted 16 . Dommeren idømte Jimmy Lai fem år og ni måneders fængsel og en bøde på 2 mio. HKD (241 570 EUR) 17 .

Sagen om 612-fonden for humanitær nødhjælp ("fonden") vedrørte tidligere lovgiver Cyd Ho, sanger Denise Ho, akademiker Hui Po-keung, advokat Margaret Ng, 92-årige kardinal Joseph Zen og fondens sekretær Sze Ching-wee. De blev anholdt mellem den 10. og 12. maj. Da Hui blev anholdt, forlod han byen for at blive underviser på et universitet i EU.

Fonden, der blev oprettet i juni 2019, ydede finansiel støtte til dem, der blev såret eller arresteret under protesterne i 2019. Den indstillede sine aktiviteter i oktober 2021, efter at det nationale sikkerhedspoliti havde erklæret, at det var genstand for efterforskning. Vatikanstaten erklærede, at den "fulgte situationens udvikling med stor opmærksomhed" 18 . Retten fastslog, at fondens forvaltere ikke havde ansøgt om registrering eller fritagelse for registrering inden for den fastsatte frist, hvilket er en lovovertrædelse med en maksimal bødestraf på 10 000 HKD (1 269 EUR). De fem forvaltere fik hver en bøde på 4 000 HKD (490 EUR), mens sekretæren skulle betale 2 500 HKD (305 EUR). De fem forvaltere har appelleret sagen.

Aktiverne i Spark Alliance, en anden platform, der ydede finansiel støtte under protesterne i 2019, blev konfiskeret. High Court godkendte beslaglæggelsen af "udbytte fra strafbart forhold" til en værdi af 70 mio. HKD (8,89 mio. EUR). Politiet anklagede de anholdte for at anvende midlerne til andre formål end de påståede 19 .

Den første dom over mindreårige i henhold til den nationale sikkerhedslov blev også afsagt, hvilket FN's højkommissær for menneskerettigheder har udtrykt bekymring over 20 . I oktober idømte retten fire teenagere i alderen 16-19 år op til tre års frihedsberøvelse i en sikret institution. De fire erklærede sig skyldige i sammensværgelse for at tilskynde til undergravning. 

Den 30. marts indgav præsidenten for Det Forenede Kongeriges øverste domstol, Supreme Court, Lord Reed, og hans kollega Lord Hodge deres fratræden som ikkepermanente dommere ved Hongkongs øverste appeldomstol, Court of Final Appeal. Lord Reed anførte, at "dommerne ved Supreme Court ikke kan fortsætte med at sidde i Hongkong uden at give udtryk for deres tilslutning til en forvaltning, der har fraveget værdierne politisk frihed og ytringsfrihed, som Supreme Courts dommere er dybt engageret i". Ti oversøiske dommere fortsatte med at sidde i dommerkollegiet ved Court of Final Appeal. De har alle trukket sig fra deres officielle stillinger.

International indsats

Den 28. maj udsendte FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, en erklæring efter sit officielle besøg i Kina. Hun opfordrede regeringen til at "pleje og ikke kvæle" det enorme potentiale, civilsamfundet og akademikere i Hongkong har til at bidrage til fremme af menneskerettighederne i og uden for Det Særlige Administrative Område. Hun udtrykte bekymring over anholdelsen af advokater, aktivister, journalister og andre i henhold til den nationale sikkerhedslov 21 .

I juli opfordrede De Forenede Nationers Menneskerettighedskomité i sin fjerde periodiske revision i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder i Hongkong til at "ophæve den nuværende nationale sikkerhedslov og i mellemtiden undlade at anvende loven". Komitéen udtrykte bekymring over den manglende klarhed omkring begrebet "national sikkerhed" og muligheden for at overføre sager fra Hongkong til det kinesiske fastland (som ikke er part i konventionen) med henblik på efterforskning, retsforfølgning, retssager og fuldbyrdelse af sanktioner. Komitéen opfordrede også indtrængende myndighederne til at ophæve reglerne om oprør og afstå fra at anvende den nationale sikkerhedslov til at undertrykke kritiske og afvigende meningstilkendegivelser. Med hensyn til muligheden for at vedtage ny national sikkerhedslovgivning i henhold til artikel 23 i forfatningen opfordrede komitéen indtrængende Hongkong til at sikre, at lovgivningsprocessen bliver "inklusiv og gennemsigtig og fremmer fri, åben og meningsfuld deltagelse af civilsamfundet og offentligheden".

Rettigheder, frihedsrettigheder og lige muligheder

Den nationale sikkerhedslov havde en negativ indvirkning på vigtige dele af det juridiske samfund. Flere advokater, der var kendt for at forsvare menneskerettighederne, herunder den tidligere formand for advokatforeningen, Hong Kong Bar Association, rejste efter at være blevet indkaldt til møder med det nationale sikkerhedspoliti eller efter at være blevet udstillet i Beijingvenlige medier. I marts udnævnte regeringsleder Carrie Lam formanden for Bar Association til kommissionen for anbefaling af retsembedsmænd (Judicial Officers Recommendation Commission) i stedet for den mere fremtrædende kandidat, som Bar Association havde foreslået. Mindre fremtrædende kandidater blev valgt til styrelsesrådet for Law Society, Hongkongs tidligere organ for advokater (solicitors), der udsteder juridiske henstillinger til regeringen. En fremtrædende menneskerettighedsadvokat mistede sin plads i organet.

Forsamlingsfriheden er i stigende grad truet. Arrangører af møder skal indhente en tilladelse (letter of no objection) fra politiet, hvis der er over 50 personer til stede. For demonstrationer er denne tærskel fastsat til 30 personer. Siden 2020 er forsamlinger af mere end fire — til tider to — personer blevet forbudt på grund af covid-19. I marts blev nogle få personer, der deltog i en lille protest, som markerede den første måned af den russiske angrebskrig mod Ukraine, idømt bøder for at samles i grupper på over to personer. For tredje gang i træk kunne den årlige mindehøjtidelighed for årsdagen for massakren på Tiananmen-pladsen ikke finde sted. Politibetjente afspærrede parken og anholdt seks personer.

Den akademiske frihed er kommet under pres, da nogle medier har udstillet akademikere og kritiseret deres forskningsarbejde på grundlag af deres opfattede politiske holdninger og tvunget nogle af dem til at forlade deres stillinger. I ét tilfælde afviste regeringen en udenlandsk forskers visumansøgning, og hverken akademikeren eller skolen blev officielt informeret om årsagerne til dette afslag. Akademikere inden for statskundskab besluttede at udsætte følsom forskning. Flere universiteter lukkede deres politisk-videnskabelige afdelinger, og en række menneskerettighedskurser indgår ikke længere i læseplanerne. Antallet af studerende og forskere fra EU i Hongkong faldt.

Foreningsfriheden og retten til at danne fagforeninger oplevede flere begrænsninger. Siden september har fagforeningerne skullet underskrive et tilsagn om ikke at bringe den nationale sikkerhed i fare. Lovgivningsrådet godkendte oprettelsen af en særlig stilling som arbejdschef (Chief Labour Officer) i kontoret for arbejde for at styrke reguleringen af fagforeninger. Stillingens opgaver omfatter ændring af fagforeningsbekendtgørelsen for at forbyde personer, der er dømt for lovovertrædelser i forbindelse med national sikkerhed, at blive ansat som fagforeningsfunktionær og gennemføre uddannelsesplaner for fagforeninger om national sikkerhed 22 .

Hong Kong Labour Rights Monitor rapporterede, at mindst 62 fagforeninger var blevet opløst, og at 11 fagforeningsarrangører var blevet anholdt eller sigtet 23 .

Hongkongs journalistforbund (HKJA), den største journalistgruppe målt på antal medlemmer, modtog en skriftlig anmodning fra fagforeningsregistret under kontoret for arbejde om en redegørelse for dets aktiviteter. Som følge heraf ændrede forbundet sine interne regler for at lette dets opløsning.

Pressefriheden var under fortsat pres: Ifølge HKJA's årlige undersøgelse var scoren for pressefrihed, der repræsenterer mediearbejdernes synspunkter, på 26,2 i forhold til 32,1 i 2021, hvilket er det største fald, siden forbundet startede indekset 24 . Ifølge Journalister uden Grænsers rangering faldt Hongkongs pressefrihed til et rekordlavt niveau og faldt med 68 pladser til en 148. plads ud af 180 lokaliteter 25 .

HKJA's formand blev anklaget for at lægge hindringer i vejen for politiet og forårsage offentlig uro under en rapporteringsopgave. Hvis han kendes skyldig, kan han idømmes helt op til to års fængsel. I april arresterede det nationale sikkerhedspoliti en veteranjournalist i henhold til loven om oprør og anklagede denne for sammensværgelse med henblik på at offentliggøre materiale om oprør.

Flere uafhængige nyhedsmedier indstillede deres aktiviteter. I januar lukkede Citizen News af hensyn til deres personales sikkerhed. I juni indstillede det undersøgende nyhedsmedie Factwire driften. Mad Dog Daily, Dare Media HK og Polymer ophørte også med at operere sideløbende med Radio Free Asias kantonesiske programmer.

Klubben for udenlandske korrespondenter annullerede sin årlige uddeling af pressepriser på menneskerettighedsområdet med henvisning til "juridiske røde linjer". Fra og med 2023 vil Arizona State University afholde prisuddelingen.

Selvcensuren blev øget: En tv-kanal undskyldte efter at have modtaget klager over, at journalisten "tilskyndede til had". Journalisten havde spurgt regeringsembedsmænd om proceduren for behandling af klager over sundhedspersonale på fastlandet, som kom til Hongkong for at hjælpe med at bekæmpe pandemien 26 .

En dom afsagt af High Court gav politibetjente adgang til journalistisk materiale, der var lagret på en tiltalts smartphone i en sag indledt i henhold til den nationale sikkerhedslov. Dommeren fastslog, at behovet for at behandle forbrydelser i offentlighedens interesse tilsidesatte den journalistiske ret til fortrolighed 27 .

High Court stadfæstede dommen over en journalist, der anvendte oplysninger fra et offentligt register til en undersøgende historie om de sociale uroligheder i 2019. Court of Final Appeal berammede sagen til januar 2023.

Regeringen udvalgte de journalister, der skulle dække ceremonien den 1. juli, hvor den nye regeringsleder aflagde ed over for præsident Xi Jinping. Kontoret for informationstjenester afviste anmodninger fra mindst 13 journalister fra ni lokale og internationale medier.

Mediefolk var under pres, da regeringsembedsmænd skrev til lokale og udenlandske medieorganisationer for at fordømme rapporter, der syntes at være kritiske over for myndighederne 28 .

I februar fordømte koalitionen for mediefrihed, der består af USA, Det Forenede Kongerige og 19 andre lande, Hongkong og de kinesiske myndigheder for at have undergravet pressefriheden 29 .

Loven om oprør har haft yderligere indvirkning på ytringsfriheden, da internetbrugere er blevet arresteret i henhold til denne lov efter kommentarer på sociale medier og internetfora. I ét tilfælde blev fire personer, der administrerede et forum for sociale medier, hvor embedsmænd anonymt gav udtryk for deres mening, anholdt af politiet for at tilskynde til oprør. Politiet rejste tiltale mod mindst én person. Andre internetsider af lignende art forsvandt også 30 .

I juni blev to kvinder fængslet i henholdsvis seks og syv måneder for opslag på de sociale medier mod covid-19-vacciner og regler om bekæmpelse af epidemier 31 . I november fik en autistisk mand en fængselsstraf på 12 måneder for at tilskynde andre til at deltage i en ulovlig forsamling og udføre en handling med tilskyndelse til oprør 32 .

Fem medlemmer af bestyrelsen i fagforeningen General Union of Hong Kong Speech Therapists blev idømt 19 måneders fængsel i henhold til loven om oprør for "sammensværgelse om at trykke, udgive, distribuere eller vise publikationer om oprør" 33 . Ifølge dommen udgjorde de illustrerede bøger, som de tiltalte udgav, "i realiteten hjernevask af børn på fire år og derover" 34 . Human Rights Watch sagde, at Hongkongs regering "kan have berigtiget loven om oprør i sit retsarsenal for at straffe mindre taleforbrydelser" 35 .

To tidligere redaktører af de nedlagte nyhedsmedier Stand News og Stand News' moderselskab Best Pencil blev anklaget for oprør. Retten fastslog, at en retfærdig rettergang var mulig, selv om anklagerne undlod at udlevere alle de beviser, der var indsamlet under efterforskningen 36 .

LGBTIQ+

Court of Appeal afviste et forsøg fra en LGBTIQ+-aktivist om at få anerkendt ægteskaber mellem personer af samme køn, der er registreret i udlandet 37 . Retten udtalte, at det ville være "klart i strid med forfatningens forfatteres hensigt at anerkende dem". Sagen verserer for Court of Final Appeal 38 .

Retten gav også to transkønnede mænd tilladelse til at indgive appel til Court of Final Appeal vedrørende en lov, der først gjorde det muligt for en transseksuel at ændre køn på sit identitetsdokument, når vedkommende havde afsluttet en fuldstændig kønsskifteoperation 39 . Court of Appeal havde tidligere afsagt dom mod de to sagsøgere 40 .

En ung med kønsdysfori indgav en klage til ligestillingskommissionen i juli og hævdede, at forbuddet i skoler mod drenge med langt hår var diskriminerende og i strid med bekendtgørelsen om forskelsbehandling på grund af køn 41 . I september arrangerede ligestillingskommissionen en mægling mellem teenageren og skolen.

På grund af covid-19-rejser og sociale restriktioner besluttede arrangørerne af Gay Games at være medvært for arrangementet sammen med Mexico i 2023, da det blev udsat i 2022. Pride-paraden blev for tredje år i træk ikke afholdt.

   Udenlandske husarbejdere

Pandemirestriktioner ramte husarbejdere, og forskelsbehandlingen steg. Der blev rapporteret om tilfælde, hvor husarbejdere ikke fik lov til at forlade arbejdsgivernes hjem under pandemibølger 42 , og at husarbejderne ikke fik lov til at vende tilbage til deres arbejdsgivers hjem af frygt for at forurene dem 43 . Mere generelt rapporteres der fortsat om tilfælde af misbrug af husarbejdere.

I september øgede myndighederne husarbejdernes lønninger 44 , som havde været fastfrosset i to år. De gennemførte også foranstaltninger for at afskrække husarbejdere fra at skifte arbejdsgiver, så de ikke kunne "drage fordel" af manglen på arbejdskraft som følge af vanskelighederne med at komme ind i Hongkong på grund af pandemirestriktioner. Husarbejdere kunne ikke besøge deres familier i udlandet under restriktionerne og var underlagt særlige karantæneforanstaltninger, når de rejste ind i landet. Husarbejdere var ikke omfattet af de bonusordninger, som regeringen havde udformet for at støtte økonomien. 

Menneskehandel

I juli placerede USA Hongkong på tier 2-overvågningslisten for tredje år i træk. USA sagde, at Hongkong ikke opfyldte minimumsstandarderne for bekæmpelse af menneskehandel, selv om det gjorde en "betydelig indsats". USA opfordrede til, at der vedtages lovgivning, som fuldt ud kriminaliserer alle former for menneskehandel.

I december strammede regeringen politikken for fjernelse af nonrefoulementansøgere 45 . Kontoret for indvandring kan udvise ansøgere, der afventer domstolsafgørelser, når retten afviser deres anmodning om domstolsprøvelse. Det anslås, at 1 200 personer står over for øjeblikkelig udsendelse. Menneskerettighedsadvokater beklagede den manglende høring af ikkestatslige organisationer, civilsamfundsgrupper, akademikere, FN's Højkommissariat for Flygtninge, Hongkong, og advokaterhvervet.

II.Økonomisk udvikling

Hongkong er en meget åben økonomi (varehandelen udgør over 300 % af BNP). Det er den femtestørste handelsøkonomi i verden (2021) 46 og verdens tredjestørste destination for investeringsstrømme (2021). Det er den syvendestørste kilde til investeringer på verdensplan 47 .

Hongkong fortsatte med at udøve uafhængig myndighed i forbindelse med gennemførelsen af handelsaftaler, fastlægge en monetær politik selvstændigt fra det kinesiske fastland og deltage i mange internationale organisationer og multilaterale organer. Disse organisationer omfatter Den Finansielle Aktionsgruppe og Verdenshandelsorganisationen. Hongkong forblev også en særskilt retlig jurisdiktion i forhold til det kinesiske fastland, navnlig med hensyn til økonomisk politik. Det opretholdt en særskilt valuta uden kapitalrestriktioner samt særskilte reguleringsstrukturer til at føre tilsyn med virksomheder, der opererer i området. At bringe talenter og virksomheder tilbage til Hongkong og styrke den økonomiske integration med det kinesiske fastland var blandt regeringens vigtigste prioriteter.

På det finansielle område er Hongkong stadig et af de største kapitalmarkeder i verden og har fortsat forbindelse til det kinesiske finansmarked.  

Hongkong var fortsat verdens tredjestørste investeringsmål for udenlandske direkte investeringer i 2021 ifølge World Investment Report 2022 fra De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (juni) 48 . Udenlandske virksomheder reducerede imidlertid deres tilstedeværelse, og udenlandske og lokale talenter rejste, hovedsagelig på grund af covid-19-restriktioner. Som følge heraf var befolkningen faldet med 121 500 — eller 1,6 % på årsbasis — pr. juni 2022 (95 000 på grund af en nettoudstrømning af indbyggere og 26 500 på grund af flere dødsfald end fødsler) 49 .

Hongkongs økonomi gik i recession i 2022. Efter at være steget med 6,3 % i 2021 faldt økonomien med 3,3 % på årsbasis 50 i de første ni måneder af 2022. Den finansielle sektor og handels- og logistikindustrien — som havde klaret sig godt i 2021 — oplevede modvind i årets løb. Hertil kommer, at industrier, der er afhængige af turisme, fortsat underpræsterer på grund af manglen på turister. Hongkongs økonomi er endnu ikke vendt tilbage til 2018-niveauet (før pandemien og før protesterne i 2019).

Inflationen var fortsat moderat med en årlig stigning på 1,9 % i forbrugerprisindekset i årets første ti måneder 51 . 

Arbejdsmarkedet var stabilt. Arbejdsløsheden toppede med 5,4 % i april, inden den gradvist faldt til 3,8 % i oktober 2022 (tættere på de 3,9 %, der blev registreret i begyndelsen af året) 52 . Den var i gennemsnit 4,5 % i de første ti måneder af 2022, hvilket er en forbedring sammenlignet med 5,2 % i 2021, men over intervallet på 3 % før covid-19-krisen.

Handels- og logistiksektoren oplevede en nedgang. Denne sektor tegner sig for ca. 20 % af Hongkongs BNP og bidrog til det økonomiske opsving i 2021. BNP fra import- og eksportindustrien faldt med 6,9 % på årsbasis i første halvdel af 2022. Dette skete, samtidig med at værdien af Hongkongs udenrigshandel med varer faldt med 4,0 % på årsbasis til 7,97 bio. HKD (984 mia. EUR) 53 i de første ti måneder. Situationen forværredes i årets løb, og udenrigshandelen faldt med 11,1 % på årsbasis i forhold til perioden juli-oktober.

Den finansielle sektor (23 % af Hongkongs BNP), som har været den vigtigste drivkraft for vækst i de seneste år, aftog mærkbart i første halvdel af 2022 og steg kun med 0,8 % på årsbasis 54 .

Antallet af børsintroduktioner faldt til 69 i de første 11 måneder fra 83 i samme periode i 2021, og det beløb, der blev rejst af børsintroduktioner, faldt med 70,6 % til 87,8 mia. HKD (10,8 mia. EUR). I 2021 var byen verdens fjerdestørste knudepunkt for børsintroduktioner efter at have været nr. 2 i 2020 og nr. 1 i 2019.

Siden årets begyndelse har Hongkongs Hang Seng-indeks mistet 15,8 % af sin værdi (pr. 13. december), og markedskapitaliseringen på Hongkongs fondsbørs er faldet med 21,4 % til 33,3 bio. HKD (4,1 bio. EUR). Ved udgangen af september 2022 var Hongkong verdens syvendestørste og Asiens fjerdestørste aktiemarked (efter markedskapitalisering) samt det største offshore-Renmimbi-forretningsknudepunkt. Den gennemsnitlige daglige omsætning på markedet faldt med 27,7 % på årsbasis til 124 mia. HKD (15,3 mia. EUR) i de første 11 måneder 55 .

Faldet i markedskapitalisering og børsintroduktioner skyldtes en kombination af global og regional modvind, herunder: i) stigende inflation og stramning af pengepolitikken, ii) svækkelsen af den globale økonomi og de geopolitiske spændinger og iii) bekymringer over den kinesiske økonomi og den "dynamiske nul-covid-politik", navnlig da kinesiske virksomheder dominerer Hongkongs aktiekapitalisering.

Industrier, der er afhængige af turisternes forbrug (detailhandel, føde- og drikkevarer, transport, rejser, hotel- og restaurationsbranchen), klarede sig stadig dårligt, fordi lempelsen af rejserestriktionerne mod slutningen af året ikke førte til en betydelig stigning i turiststrømmene. I de første ti måneder af 2022 tog Hongkong kun imod 330 223 besøgende 56 , hvilket er mindre end 1 % af de 65 mio. besøgende i 2018 (hvoraf 78 % kom fra det kinesiske fastland og stod for anslået 40 % af byens detailsalg). I første halvdel af 2022 faldt BNP fra hotel- og restaurationsbranchen og engros- og detailsalget med henholdsvis 16,7 % og 7,1 % år til år. Deres bidrag til BNP udgjorde kun 46 % og 41 % af det niveau, der blev konstateret i første halvdel af 2018. I de første ti måneder af 2022 faldt detailsalget med 0,7 % år til år til 286,8 mia. HKD (35,4 mia. EUR). I de første ni måneder faldt restauranternes indtægter med 9,2 % år til år til 61,3 mia. HKD (7,6 mia. EUR). Begge lå ca. 30 % under det niveau, der blev registreret i 2018. Belægningsgraden for hotelværelser var på 65 % (mod 61 % i 2021 og 91 % i 2018) på grund af obligatorisk karantæne.

På samme måde stod luftfartsindustrien og de tilknyttede industrier over for et udfordrende miljø. Antallet af flyvninger i Hongkongs internationale lufthavn faldt med 5,3 % år til år i de første ti måneder til kun 30 % af det niveau, der blev konstateret i 2018. Antallet af passagerer steg til 3 mio. (fra 1 mio. i de første ti måneder af 2021), men det svarede kun til 5 % af de 61,8 mio. passagerer, der blev registreret i 2018. Luftfragtmængden faldt med 14 % år til år i perioden til 84 % af niveauet i 2018. Selv om flysuspensionsmekanismen blev ophævet senere i 2022, gjorde de gældende restriktioner for flybesætninger det vanskeligt at øge antallet af flyvninger.

Bygge- og anlægssektoren oplevede et fald i BNP på 5,3 % år til år i første halvår, mens ejendomsaktiviteten faldt med 6,8 % i samme periode. Ejendomspriserne og huslejen faldt i de første ni måneder, men Hongkong var fortsat en af de dyreste byer i verden 57 .

Hongkongs monetære myndighed (HKMA) intervenerede flere gange for at støtte Hongkong-dollaren på baggrund af stigende renter i USA og opskrivningen af den amerikanske dollar. Formålet var at sikre, at valutakursen ikke faldt til under 7,85 HKD i båndet 7,75-7,85 HKD for 1 USD under Det Særlige Administrative Områdes tilknyttede valutakurssystem. HKMA øgede Hongkongs basissats i løbet af 2022 fra 0,50 % i begyndelsen af året til 4,25 % (ved udgangen af november). HKMA gjorde også brug af Det Særlige Administrative Områdes valutareserveaktiver, som faldt fra 497 mia. USD i begyndelsen af året til 423 mia. USD ultimo november. 

Erhvervsklimaet

Covid-19-politikkerne var erhvervslivets største bekymring i løbet af året. Den politiske udvikling havde også en negativ indvirkning på erhvervsklimaet. Denne udvikling omfattede risici for informationsfriheden, gennemførelsen af den nationale sikkerhedslov, databeskyttelse og sanktioner.

Erhvervslivet slog til lyd for en køreplan for fuldstændig ophævelse af covid-19-restriktionerne. Restriktionerne, herunder obligatorisk testning og risikoen for karantæne ved en positiv test, var fortsat en hindring for at bringe talenter og turister tilbage. Den delvise genåbning undergravede Hongkongs konkurrenceevne som et sted for placering af regionale hovedkvarterer. Situationen blev forværret af restriktionerne på det kinesiske fastland (herunder karantænekrav for ankomster fra Hongkong), som påvirkede Hongkongs rolle som et forretningsknudepunkt. Trods lempelsen af karantæneforanstaltningerne i september var antallet af besøgende, der ankom i oktober, kun 2,5 % af niveauet før covid-19 (oktober 2019), hvilket hindrede en fuldstændig genopretning.

En årlig undersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Hongkong 58 viste, at antallet af udenlandske virksomheder (ekskl. kinesiske virksomheder på fastlandet) pr. 1. juni 2022 fortsatte med at falde med 5,2 % i forhold til juni 2019 (niveauet før covid-19) og med 1,5 % i forhold til juni 2021. Antallet af udenlandske regionale hovedkvarterer er faldet mere markant (med 12,5 % siden juni 2019 og 3,7 % siden juni 2021). Disse tal bekræftede anekdotiske tegn på, at virksomheder reducerer deres aktiviteter eller flytter til andre byer. Mens antallet af ikkekinesiske udenlandske virksomheder faldt i undersøgelsen, var antallet af virksomheder fra det kinesiske fastland i Hongkong steget med 17,5 % siden juni 2019.

I de seneste to år er den lokale arbejdsstyrke faldet med 140 000 (pr. oktober 2022) 59 som følge af en kombination af udvandring og udenlandske medarbejdere, der forlader byen.

I sin årlige politiske tale den 19. oktober 2022 foreslog regeringsleder John Lee politikker til støtte for og udvikling af økonomien. For at fortsætte udviklingen af Hongkong som et knudepunkt for innovation og teknologi (I&T) bebudede John Lee et mål om at tiltrække investeringer på 10 mia. HKD (1,2 mia. EUR) inden for I&T i løbet af fem år. Det Særlige Administrative Områdes I&T-infrastruktur vil blive udvidet, og der vil blive afsat 10 mia. HKD (1,2 mia. EUR) til støtte for Hongkong-universiteternes kommercialisering af forskning og udvikling. Der vil også blive tilskyndet til produktion af høj værdi. Hongkongs position som handels- og logistikknudepunkt vil blive støttet ved at fokusere på maritime tjenester og logistik med høj merværdi, intermodal transport og fremme af land- og grænseoverskridende strømme med fastlandet. Operationerne i lufthavnen, hvor der blev lanceret en tredje start- og landingsbane i løbet af året, vil blive strømlinet. Med hensyn til Hongkongs konkurrenceevne som finanscenter omfattede de bebudede foranstaltninger en forbedring af den sydgående del af Bond Connect-ordningen 60 , styrkelse af Hongkongs rolle som verdens største virksomhedsknudepunkt for kinesiske yuan og støtte til forsikrings- og formueforvaltningssektoren (herunder skattefritagelser for at tiltrække flere familiekontorer til Hongkong). Andre prioriteter omfatter udvikling af Hongkong som et center for intellektuel ejendomsret og handelsvoldgift.

Northern Metropolis, en udviklingszone, der omfatter beboelsesområder og et I&T-center, der ligger på grænsen til det kinesiske fastland, vil bidrage til at integrere Hongkong med byen Shenzhen og Greater Bay Area (GBA). Infrastrukturarbejdet for Northern Metropolis er påbegyndt. Det nye naboskabsområde vil omfatte det første "område med dobbelt adgang" mellem det kinesiske fastland og Hongkong. Det vil bidrage til at flytte byens økonomiske og administrative tyngdepunkt mod nord, mens den sydlige side af byen vil fokusere på turisme og fritidsaktiviteter. Miljøorganisationer har bemærket, at udviklingen kan påvirke naturreservater og parker til vedligeholdelse af vådområder, der er vigtige for at afbøde virkningerne af klimaændringerne.

Med hensyn til grøn finansiering udstedte Hongkong i løbet af året yderligere grønne obligationer under programmet for grønne statsobligationer, der blev lanceret i 2018. Målet er at fremme det lokale marked for grønne obligationer og samtidig fremme byens mål om kulstofneutralitet. Desuden lancerede børsen en frivillig kulstofhandelsplatform.

Den 31. oktober fremlagde Hongkong en strategi for virtuelle aktiver 61 , der i vid udstrækning opfattes som et skridt i retning af en gunstigere position med hensyn til virtuelle aktiver og kryptovalutaer. Der blev indført en licensordning for udbydere af virtuelle aktivtjenester, detailtransaktioner vil blive muliggjort, og virtuelle aktivbørser vil blive tilskyndet til at etablere tilstedeværelse i Hongkong.

Offentlig støtte og den finanspolitiske situation

Hongkong forventedes at få et budgetunderskud for regnskabsåret 2022-2023 (der sluttede i marts 2023) som følge af øgede udgifter og en svag økonomi. I budgettet for 2022-2023 blev der afsat mere end 170 mia. HKD (21 mia. EUR) til covid-19-foranstaltninger 62 såsom opførelse af isolationsfaciliteter, bestræbelser på at kontrollere pandemien og finansiel støtte til beboere og virksomheder. Budgettet blev annonceret i forventning om, at økonomien ville vokse med 2 % til 3,5 % i 2022 i stedet for den faktiske nedgang.

I september advarede finansministeren om, at det offentlige underskud kunne nå op på 100 mia. HKD (12,4 mia. EUR) for hele regnskabsåret. Dette vil være det tredje underskud i fire år efter underskud på 17 mia. HKD i 2019-2020 og 252 mia. HKD i 2020-2021 og et overskud på 255 mio. HKD i 2021-2022 63 . Dette er usædvanligt for en økonomi, der er vant til budgetoverskud (underskuddet i 2019-2020 var det første i 15 år).

Underskuddet blev i vid udstrækning finansieret ved at udnytte Hongkongs rigelige finanspolitiske reserver. De finanspolitiske reserver beløb sig til 681 mia. HKD (84,1 mia. EUR) i oktober, hvilket er et fald på 16,5 % år til år og 35,2 % fra 1 bio. HKD i oktober 2019. Reserverne svarer til ca. 12 måneders udgifter sammenlignet med 24 måneder før covid-19.

Handelspolitik

Regeringen meddelte i november, at der formelt ville blive indledt forhandlinger om en frihandelsaftale med Peru 64 . Den første forhandlingsrunde omfattede handel med varer, tjenesteydelser, investeringer, elektronisk handel og små og mellemstore virksomheder. I 2021 var Peru Hongkongs femtestørste handelspartner for varer i Latinamerika. Peru er også medlem af Stillehavsalliancen, som Hongkong også har undersøgt indledningen af drøftelser om frihandelsaftaler med.

I løbet af året fortsatte Hongkong med at søge tiltrædelse af det regionale omfattende økonomiske partnerskab med støtte fra sine medlemmer.

Hongkong har indtil videre undertegnet otte frihandelsaftaler. Det drejer sig om det kinesiske fastland (juni 2003), New Zealand (marts 2010), Den Europæiske Frihandelssammenslutnings medlemsstater (juni 2011), Chile (september 2012), Macao (oktober 2017), Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (november 2017, fuld ikrafttræden i februar 2021), Georgien (juni 2018) og Australien (marts 2019).

Økonomisk integration med det kinesiske fastland

I 2022 fortsatte pandemiens virkninger med at hæmme udviklingen af GBA. Ifølge udkast til en udviklingsplan for GBA 65 , som statsrådet offentliggjorde i 2019, var 2022 den første milepæl for en optimeret industriel struktur og koordineret udvikling med en rimelig arbejdsdeling, kulstoffattig produktion og en kulstoffattig livsstil.

Kinas nationale 14. femårsplan, der blev offentliggjort i marts 2021, gentog målene for GBA og Hongkongs rolle. Hongkong skal konsolidere sin rolle som et internationalt finanscenter og udvide den gensidige adgang mellem de finansielle markeder på det kinesiske fastland og i Hongkong. Femårsplanen gav desuden Hongkong mandat til at udvikle sig som et center for handel, I&T og transport, herunder infrastrukturforbindelser med GBA. Der skal også udvikles internationale rets- og tvistbilæggelsestjenester og handel med intellektuelle ejendomsrettigheder. Det Særlige Administrative Område skal gøre det lettere at bringe kapital og talent til GBA.

I juni 2022 bebudede Qianhai Shenzhen-Hong Kong Modern Service Industry Cooperation Zone (i Shenzhen) ni lempelsesforanstaltninger i Hongkong, der dækker områder som innovation og iværksætterånd blandt unge, teknologisk udvikling, finansielle tjenesteydelser, juridiske tjenesteydelser og lægetjenester.

Andre GBA-foranstaltninger i regeringslederens politiske tale omfatter: 1) styrkelse af støtten til Hongkongs virksomheder, der ekspanderer inden for GBA, 2) forbedring af integrationen af intermodal transport og Hongkongs lufthavnsforbindelser med GBA (herunder direkte overførselsfaciliteter), 3) fremme af konvergens mellem retspraksis og mægling og 4) anvendelse af flere af Hongkongs registrerede lægemidler og medicinsk udstyr i GBA (i henhold til de lempelsesforanstaltninger, der blev gennemført i 2021).

Hongkong søger også at give forsikringsselskaber mulighed for at tilbyde eftersalgsservice på forsikringsområdet i GBA-byer. Målet er at yde støttetjenester til GBA-indbyggere, der er indehavere af forsikringspolicer i Hongkong, og skabe gensidig adgang til forsikringsmarkederne.

III.Forbindelserne mellem Hongkong og det kinesiske fastland

Generalsekretæren for Kinas Kommunistiske Parti og Kinas præsident Xi Jinping besøgte Hongkong fra den 30. juni til den 1. juli i anledning af 25-årsdagen for overdragelsen. Det var hans første besøg i Hongkong siden 2017 og hans første besøg uden for det kinesiske fastland siden udbruddet af covid-19 i 2020. Xi Jinping afholdt den konstituerende ceremoni for Hongkongs seksårige regering, og regeringsleder John Lee aflagde ed.

Ved denne lejlighed holdt Xi Jinping en tale, hvori han hævdede, at princippet om "ét land, to systemer" ikke blot tjener Hongkongs grundlæggende interesser, men også hele landets interesser. Han opsummerede erfaringerne fra de sidste 25 år og understregede betydningen af en fuldstændig og troværdig gennemførelse af princippet om "ét land, to systemer". Dette omfatter opretholdelse af centralregeringens overordnede jurisdiktion, sikring af Hongkongs høje grad af autonomi, sikring af, at Hongkong administreres af patrioter, og opretholdelse af Hongkongs særlige status og fordele.

Xi Jinping fremsatte desuden "fire forslag" til den nye administration og det nye samfund: at forbedre regeringsførelsen, at fortsætte med at sætte kraftigt skub i væksten, at imødekomme borgernes bekymringer og at arbejde sammen om at sikre harmoni og stabilitet. Han mødtes med medlemmer af den lovgivende magt, retsvæsenet, den private sektor og ledere fra forskellige samfundssektorer og inspicerede folkets befrielseshærs garnison.

I ugerne efter Xi Jinpings besøg afholdt regeringen og Beijingvenlige organisationer seminarer for at studere talen fra den 1. juli. Uddannelseskontoret uddelte kopier af talen til skoler og børnehaver.

Forud for kommunistpartiets kongres fandt der en række personaleændringer sted i centrale regeringsorganer med ansvar for Hongkong, herunder i folkets befrielseshærs Hongkong-garnison.

Rejserne mellem Hongkong og det kinesiske fastland var fortsat begrænsede. Regeringsleder John Lee aflyste sit første besøg i Guangdong-provinsen. Et besøg af Hongkong-delegerede fra Den Nationale Folkekongres i Xinjiang i august måtte udskydes på grund af pandemien.

Valget af Hongkong-delegerede til Den Nationale Folkekongres' stedfortrædere fandt sted den 15. december. De procedurer for valg af delegerede, der blev vedtaget af Den Nationale Folkekongres i marts 2022, begrænsede valgkollegiet til de kinesiske medlemmer af valgkomitéen.

I oktober tilbagekaldte Kina seks embedsmænd fra sit konsulat i den britiske by Manchester, efter at de britiske retshåndhævende myndigheder anmodede om at ophæve deres diplomatiske immunitet i forbindelse med en hændelse, der involverede demonstranter fra Hongkong 66 .

Under regeringslederen John Lees første besøg i Beijing mellem den 21. december og den 24. december roste præsident Xi Jinping og premierminister Li Keqiang hans arbejde. John Lee mødtes også med Li Qiang, den næsthøjeste embedsmand i det kinesiske kommunistparti.

Det kinesiske fastland var Hongkongs største handelspartner inden for varer og tegnede sig for 49 % af Hongkongs samlede handel i de første ti måneder af 2022. Til gengæld var Hongkong et vigtigt handelsknudepunkt for det kinesiske fastland og rangerede som Kinas femtestørste handelspartner i de første ni måneder af 2022.

Den kinesiske provins Guangdong var fortsat en vigtig base for passiv forædling for Hongkong. Den tættere økonomiske partnerskabsaftale med det kinesiske fastland (2003) er Hongkongs vigtigste handelsaftale. Der blev ikke foretaget nogen større ændringer i henhold til aftalen i 2022. Værdien af varer, der blev reeksporteret gennem Hongkong fra og til det kinesiske fastland, tegnede sig for ca. 90 % af Hongkongs samlede reeksportværdi (2021).

Hongkong var fortsat Kinas centrale offshore-finanscenter og investeringsknudepunkt. Ved udgangen af 2021 var det kinesiske fastland Hongkongs største kilde til indgående udenlandske direkte investeringer, ekskl. offshorecentre, og den første destination for Hongkongs udgående udenlandske direkte investeringer, der tegnede sig for henholdsvis 28 % og 49 % af de samlede beholdninger 67 . Hongkong var til gengæld fortsat den førende destination for det kinesiske fastlands udenlandske direkte investeringer og en førende kilde til udenlandske direkte investeringer til fastlandet — som tegnede sig for mere end halvdelen af det samlede beløb i hver retning. Der var 1 395 virksomheder på fastlandet i Hongkong, som tegnede sig for 77 % af den samlede markedsværdi.

Hongkongs og det kinesiske fastlands kapitalmarkeder er forbundet via Stock Connect-ordningen, der forbinder Hongkongs børs med børsen i Shanghai og Shenzhen, og Bond Connect-ordningen for gensidig markedsadgang på obligationsmarkeder. Dette blev i september 2021 suppleret med lanceringen af en formueforvaltningsordning for GBA. Dette gør det muligt for berettigede borgere fra det kinesiske fastland, Hongkong og Macao at investere i formueforvaltningsprodukter, der distribueres af banker på de respektive markeder.  

Hongkong styrkede sin præferentielle gensidige adgang til kapitalmarkedet på det kinesiske fastland. Exchange-traded funds (ETF'er) indgik i Stock Connect-ordningen, hvilket gjorde det muligt for internationale investorer at købe kvalificerede ETF'er på fastlandet og for investorer på fastlandet at købe kvalificerede ETF'er i Hongkong. Der blev også bebudet en Swap Connect-ordning 68 . Den vil lette den gensidige adgang mellem Hongkongs og det kinesiske fastlands interbankrenteswapmarkeder og give investorer på fastlandets obligationsmarked et yderligere investerings- og risikostyringsværktøj. Den nordgående rute lanceres først, og den sydgående rute kan komme på et senere tidspunkt.

IV.Bilaterale forbindelser og samarbejde mellem EU og Hongkong

Besøg på højt plan fra repræsentanter for EU-institutionerne blev fortsat forhindret af covid-19-rejserestriktionerne. For tredje år i træk fandt den årlige strukturerede dialog mellem EU og Hongkong ikke sted. EU lægger vægt på dialog, både om spørgsmål, der giver anledning til bekymring, og om områder af fælles interesse.

EU var fortsat det største udenlandske erhvervssamfund i Hongkong og lå foran Japan, USA og Det Forenede Kongerige. I juni 2022 havde mindst 1 600 EU-virksomheder etableret sig i Hongkong. Mange af dem (857) brugte byen som deres regionale hovedkvarter. EU's virksomheder var til stede i mange sektorer, herunder finans- og erhvervstjenester, handel og logistik, detailhandel, føde- og drikkevarer samt bygge- og anlægssektoren. På grundlag af Hongkongs kontor for statistik og optællings årlige undersøgelse af udenlandske virksomheder 69 faldt antallet af EU-virksomheder kun en smule (-0,2 %) fra niveauet før covid-19 (juni 2019) til 1 600 virksomheder. Dette tyder på, at EU-virksomheder var mere modstandsdygtige over for den lokale udvikling end andre udenlandske erhvervsgrupper (det samlede antal udenlandske virksomheder faldt med 5,2 % i undersøgelsen). EU-virksomheder, der har skåret ned på eller flyttet visse aktiviteter og/eller medarbejdere, samtidig med at de er forblevet i Hongkong, afspejles imidlertid ikke i denne statistik.

I de første ni måneder af 2022 beløb den bilaterale handel med varer sig til 22,1 mia. EUR, hvilket er uændret (-0,03 %) sammenlignet med samme periode i 2021. EU's vareeksport til Hongkong beløb sig til 17,9 mia. EUR, mens importen fra Hongkong beløb sig til i alt 4,1 mia. EUR, hvilket resulterede i et overskud på 13,8 mia. EUR for EU 70 . EU var Hongkongs tredjestørste handelspartner for varer i de ti første måneder af 2022 efter det kinesiske fastland og Taiwan 71 . Hongkong var fortsat en vigtig platform for handelen mellem det kinesiske fastland og EU.

EU's bilaterale handel med tjenesteydelser med Hongkong steg med 25,1 % år til år i 2021 og nåede op på 34,1 mia. EUR 72 . EU's import fra Hongkong beløb sig til 12,3 mia. EUR, og EU's eksport til Hongkong beløb sig til i alt 21,8 mia. EUR (foreløbige data). Dette resulterede i et handelsoverskud på 9,5 mia. EUR for EU. Foreløbige data for første halvdel af 2022 viser en kraftig vækst i den bilaterale handel med tjenesteydelser med Hongkong (+21,4 % år til år til 19,3 mia. EUR) og et handelsoverskud for EU på 4,7 mia. EUR 73 .

Tovejsinvesteringerne var fortsat betydelige: Ifølge de seneste data beløb Hongkongs investeringsbeholdninger til EU sig til 162 mia. EUR, og EU's investeringer i Hongkong beløb sig til 128 mia. EUR 74 .

Europa-Kommissionen og Hongkongs myndigheder har løst en række spørgsmål vedrørende handel med fødevarer. Overgangen til en ny platform (TRACES NT) for eksport af animalske produkter fra EU blev gennemført.

De operationelle aktiviteter, der er planlagt i henhold til aftalen om toldsamarbejde og gensidig administrativ bistand mellem EU og Hongkong og handlingsplanen for toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, blev hæmmet af covid-19-restriktioner. Hongkong var fortsat det næststørste oprindelsessted målt i værdien af varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og som importeres til EU, selv om disse varer ikke blev produceret i byen. Der blev ikke afholdt møder i Hongkong med ledelsen af kontoret for told og punktafgifter i 2022.

Med hensyn til beskatning kontaktede Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (COCG) jurisdiktioner, der blev identificeret som relevante i forbindelse med fritagelse for udenlandsk indkomst (FSIE), herunder Hongkong. Som et resultat af dialogen og de fremlagte oplysninger forpligtede Hongkong sig til at reformere sit FSIE-regime inden udgangen af 2022, da det blev konstateret, at det ikke opfyldte kravene. Den 14. december 2022 blev der vedtaget et lovforslag om reform af Hongkongs skat med hensyn til FSIE-ordningen 75 . Arbejdet med at gennemføre retningslinjer er stadig i gang.

Det sjette årlige TAIEX-arrangement til bekæmpelse af menneskehandel fandt sted den 26.-27. januar 2022. Workshoppen bestod af to halvdagsmøder, der dækkede internationale tendenser under covid-19, bekæmpelse af menneskehandel, der involverer tvangsægteskaber inden for etniske mindretal, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, finansiel efterforskning af menneskehandel og hjælp til ofre for menneskehandel. Det var anden gang, arrangementet blev afholdt online. Deltagelsen fra Hongkongs side var god med ca. 70 deltagere fra flere regeringskontorer. Syv eksperter fra EU deltog i workshoppen.

Der blev lanceret en støttefacilitet for engagementet mellem EU og Hongkong for at samarbejde med Hongkong. Der blev afholdt offentlige arrangementer om skattereformer (FSIE) og bæredygtighed.

På grund af covid-19-restriktionerne kunne der ikke tilrettelægges offentlige diplomatiske aktiviteter såsom Europadagen i årets første halvdel. Efter lempelsen af restriktionerne blev de fysiske aktiviteter gradvist genoptaget.

EU-kontoret organiserede EU's filmfestival 2022, som omfattede en ukrainsk film. Andre arrangementer omfattede strandrensning, den internationale dag mod homofobi, bifobi og transfobi, en dokumentarfilmfestival, Speak Dating (et arrangement til fremme af EU-sprog), den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder og den internationale aidsdag. EU-kontoret afholdt ingen offentlige arrangementer om grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder på grund af det miljø, som den nationale sikkerhedslov har skabt.

Rådets konklusioner fra juli 2020 om Hongkong gav mandat til fortsat observation af retssager mod prodemokratiske aktivister. EU-kontoret og EU's medlemsstater i Hongkong gennemførte 71 observationer af retssager i 2022.

(1)

 Erklæring fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om valget af regeringsleder 8. maj, Rådet for Den Europæiske Union, 8. maj 2022, tilgængelig på: https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2022/05/08/hong-kong-declaration-by-the-high-representative-on-behalf-of-the-european-union-on-the-chief-executive-election-held-on-8-may/.

(2)

 Tweet fra den højtstående repræsentant om anholdelserne af kardinal Joseph Zen, Margaret Ng, Denise Ho og Hui Po-keung, 12. maj 2022, tilgængelig på: https://twitter.com/josepborrellf/status/1524463674278264834?s=21&t=waWDgBNVJ77GO5_t9QmZ-g.

(3)

 Erklæring fra talspersonen om civile og politiske rettigheder, EU-Udenrigstjenesten, 28. juli 2022, tilgængelig på: https://www.eeas.europa.eu/eeas/hong-kong-statement-spokesperson-civil-and-political-rights_en.

(4)

 Tweet fra talspersonen om lukningen af Citizen News, EU-Udenrigstjenesten, 4. januar 2022, tilgængelig på: https://twitter.com/nabilaeuspox/status/1478056509825327109?s=21.

(5)

Tweet om Hong Kong Watch som den første udenlandske organisation, der modtager en advarsel fra det nationale sikkerhedspoliti, EU-Udenrigstjenesten, 16. marts 2022, tilgængelig på: https://twitter.com/nabilaeuspox/status/1504029166622191616?s=21.

(6)

 Tweet om 25-året for oprettelsen af Det Særlige Administrative Område Hongkong, EU-Udenrigstjenesten, 1. juli 2022, tilgængelig på: https://twitter.com/NabilaEUspox/status/1542747257639952384.

(7)

  Pressemeddelelse: Advance estimates on Gross Domestic Product for third quarter of 2021 , 1. november 2021, Det Særlige Administrative Område Hongkongs kontor for statistik og optælling, tilgængelig på: https://www.censtatd.gov.hk/en/press_release_detail.html?id=4917.

(8)

  Pressemeddelelse: Mid-year population for 2022, 11. august 2022, Det Særlige Administrative Område Hongkongs kontor for statistik og optælling, tilgængelig på: https://www.censtatd.gov.hk/en/press_release_detail.html?id=5078.

(9)

 Frankrig var den eneste EU-medlemsstat, der var berørt af denne foranstaltning.

(10)

https://www.info.gov.hk/gia/general/202302/14/P2023021400644.htm.

(11)

https://www.rfa.org/cantonese/news/htm/hk-relative-11222022024155.html.

(12)

https://www.thestandard.com.hk/breaking-news/section/4/195744/School-suspends-14-students-for-%E2%80%98disrespectful-behavior%E2%80%99-during-national-anthem-and-flag-raising-ceremony.

(13)

https://hongkongfp.com/2022/06/14/hong-kong-watchdog-told-14-social-media-sites-to-remove-3900-doxxing-items-in-8-months/.

(14)

 Hongkongs Magistrate's Ordinance forbyder indberetning af sager om forvaring, men forbuddet kan ophæves af dommeren efter anmodning fra den tiltalte.

(15)

http://www.news.cn/2022-12/30/c_1129245755.htm.

(16)

 https://legalref.judiciary.hk/doc/judg/html/vetted/other/ch/2021/DCCC000349_2021_files/DCCC000349_2021ES.htm.

(17)

 https://legalref.judiciary.hk/doc/judg/html/vetted/other/ch/2021/DCCC000349A_2021_files/DCCC000349A_2021ES.htm.

(18)

https://www.vaticannews.va/en/pope/news/2022-05/cardinal-zen-arrested-in-hong-kong-holy-see-expresses-concern.html.

(19)

https://www.thestandard.com.hk/breaking-news/section/4/195125/HK$70m-confiscated-from-fundraising-platform-for-HK-protesters.

(20)

https://www.ohchr.org/en/press-briefing-notes/2022/10/alarm-sentencing-under-national-security-law.

(21)

https://www.ohchr.org/en/statements/2022/05/statement-un-high-commissioner-human-rights-michelle-bachelet-after-official.

(22)

https://www.legco.gov.hk/en/legco-business/committees/financial-proposals-results.html?2022&20220708.

(23)

https://hklabourrights.org/advocacy/hong-kong-trade-union-movement-under-the-national-security-law-two-years-into-the-authoritarian-rule/.

(24)

https://hongkongfp.com/2022/09/24/shrinking-news-industry-hong-kong-press-freedom-index-sinks-to-new-low-as-media-outlets-disappear/.

(25)

https://rsf.org/en/country/hong-kong.

(26)

https://www.rfa.org/english/news/china/hongkong-media-03182022083215.html.

(27)

 https://legalref.judiciary.hk/lrs/common/search/search_result_detail_frame.jsp?DIS=148078&QS=%2B%7C%28CACV356%2F2022%29&TP=JU.

(28)

https://www.brandhk.gov.hk/en/media-centre#clarifications.

(29)

https://hk.usconsulate.gov/n-2022020801/.

(30)

https://www.thestandard.com.hk/section-news/section/4/244475/Four-civil-servants-held-for-social-media-'sedition'.

(31)

https://www.scmp.com/news/hong-kong/law-and-crime/article/3183395/taiwanese-drinks-shop-owners-jailed-7-months-over.

(32)

 https://legalref.judiciary.hk/doc/judg/html/vetted/other/ch/2022/DCCC000354A_2022_files/DCCC000354A_2022ES.htm.

(33)

 https://legalref.judiciary.hk/lrs/common/search/search_result_detail_frame.jsp?DIS=147148&QS=%2B%7C%28DCCC854%2F2021%29&TP=RS.

(34)

 https://legalref.judiciary.hk/lrs/common/search/search_result_detail_frame.jsp?DIS=147148&QS=%2B%7C%28DCCC854%2F2021%29&TP=RS.

(35)

https://www.hrw.org/news/2022/09/07/hong-kong-childrens-book-authors-convicted-0.

(36)

https://hongkongfp.com/2022/12/22/hong-kong-court-rejects-bid-by-former-stand-news-editors-to-terminate-trial/.

(37)

 https://legalref.judiciary.hk/lrs/common/search/search_result_detail_frame.jsp?DIS=146704&QS=%2B%7C%28CACV557%2F2020%29&TP=JU.

(38)

 https://legalref.judiciary.hk/lrs/common/search/search_result_detail_frame.jsp?DIS=148605&QS=%2B%7C%28CACV557%2F2020%29&TP=JU.

(39)

 https://legalref.judiciary.hk/lrs/common/search/search_result_detail_frame.jsp?DIS=144139&QS=%2B%7C%28CACV183%2F2019%29&TP=JU.

(40)

https://legalref.judiciary.hk/lrs/common/ju/ju_frame.jsp?DIS=142010&currpage=T.

(41)

https://www.scmp.com/news/hong-kong/society/article/3185931/hong-kong-teen-challenging-school-policy-long-hair-boys.

(42)

https://theinitium.com/article/20220225-hongkong-domestic-workers-who-caught-the-covid19-virus/.

(43)

https://www.scmp.com/yp/discover/news/hong-kong/article/3177657/no-home-away-home-domestic-workers-terminated-after.

(44)

https://www.info.gov.hk/gia/general/202209/30/P2022093000326.htm?fontSize=1.

(45)

https://www.scmp.com/news/hong-kong/law-and-crime/article/3202303/new-get-tough-policy-refugee-appeals-against-deportation-orders-comes-force-hong-kong.

(46)

 World Trade Statistical Review 2022, World Trade Organization, https://www.wto.org/english/res_e/publications_e/wtsr_2022_e.htm.

(47)

 World Investment Report 2022, United Nations Conference on Trade and Development, https://unctad.org/publication/world-investment-report-2022.

(48)

 World Investment Report 2022 monitoring global and regional investment trends and national and international policy development, De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling, 9. juni 2022, tilgængelig på: https://unctad.org/webflyer/world-investment-report-2022.

(49)

  Pressemeddelelse: Mid-year population for 2022, 11. august 2022, Det Særlige Administrative Område Hongkongs kontor for statistik og optælling, tilgængelig på: https://www.censtatd.gov.hk/en/press_release_detail.html?id=5078.

(50)

  Advance estimates on Gross Domestic Product for third quarter of 2022 , november 2022, Det Særlige Administrative Område Hongkongs kontor for statistik og optælling.

(51)

Det Særlige Administrative Område Hongkongs kontor for statistik og optælling, https://www.censtatd.gov.hk/en/scode270.html#section3.

(52)

Det Særlige Administrative Område Hongkongs kontor for statistik og optælling, https://www.censtatd.gov.hk/en/scode200.html#section3. 

(53)

 Vekselkurs fra december 2022 på 1 EUR = 8,0965 HKD.

(54)

 Kædemål for bruttonationalproduktet (BNP) efter økonomisk aktivitet — i kædede (2019) dollars, Det Særlige Administrative Område Hongkongs kontor for statistik og optælling, https://www.censtatd.gov.hk/en/web_table.html?id=310-34501 .  

(55)

IMF report. Detailed Assessment of Observance on Principles for Financial market Infrastructures for the People’s Republic of China–Hong Kong Special Administrative Region, landerapport nr. 21/122, 15. juni 2021, tilgængelig på: https://www.imf.org/en/Publications/CR/Issues/2021/06/15/Peoples-Republic-of-ChinaHong-Kong-Special-Administrative-Region-Financial-Sector-460761 .

(56)

  Visitor arrivals to Hong Kong, Hong Kong Tourism Board, tilgængelig på: https://partnernet.hktb.com/en/research_statistics/latest_statistics/index.html .

(57)

Ifølge undersøgelsen Worldwide Cost of Living 2022 af The Economist, tilgængelig på: https://www.economist.com/graphic-detail/2022/11/30/the-worlds-most-and-least-expensive-cities .

(58)

 Report on 2022 Annual Survey of Companies in Hong Kong with Parent Companies Located outside Hong Kong, Det Særlige Administrative Område Hongkongs kontor for statistik og optælling, https://www.censtatd.gov.hk/en/EIndexbySubject.html?pcode=B1110004&scode=360 .  

(59)

Regeringslederens politiske tale for 2022, oktober 2022, tilgængelig på: https://www.policyaddress.gov.hk/2022/en/policy.html .

(60)

 "Bond Connect" (ligesom visse andre sammenkoblingsordninger) gør det muligt for investorer at handle på det kinesiske fastlands obligationsmarked via Hongkong (nordgående) og for investorer fra det kinesiske fastland at handle i Hongkong (sydgående).

(61)

Politikerklæring: Development of Virtual Assets in Hong Kong, Financial Services and The Treasury Bureau, regeringen for Det Særlige Administrative Område Hong Kong, tilgængelig på: https://www.info.gov.hk/gia/general/202210/31/P2022103000454.htm .

(62)

 Budget 2022-2023, tale ved finansministeren, Paul MP Chan,  https://www.budget.gov.hk/2022/eng/index.html .

(63)

 Monthly Financial Results, The Treasury, regeringen for Det Særlige Administrative Område Hong Kong, tilgængelig på 

https://www.try.gov.hk/internet/ehpubl_acco_monfinancial.html . 

(64)

 Pressemeddelelse fra regeringen for Det Særlige Administrative Område Hongkong, tilgængelig på: https://www.info.gov.hk/gia/general/202211/16/P2022111600587.htm?fontSize=1 . 

(65)

 Outline Development Plan for the Guangdong-Hong Kong-Macao Greater Bay Area (uofficiel oversættelse), tilgængelig på: https://www.bayarea.gov.hk/en/outline/plan.html .

(66)

  https://www.thestandard.com.hk/section-news/section/47096428/248254/UK-row-ends-as-China-recalls-diplomats .

(67)

Statistical report on External Direct Investment Statistics of Hong Kong (2021-udgaven), 9. december 2022: tilgængelig på: https://www.censtatd.gov.hk/en/EIndexbySubject.html?pcode=B1040003&scode=260 .

(68)

Fælles meddelelse fra People's Bank of China, Hong Kong Securities and Futures Commission og Hong Kong Monetary Authority, tilgængelig på: https://www.hkma.gov.hk/eng/news-and-media/press-releases/2022/07/20220704-3 .

(69)

 Report on 2022 Annual Survey of Companies in Hong Kong with Parent Companies Located outside Hong Kong, Det Særlige Administrative Område Hongkongs kontor for statistik og optælling, tilgængelig på: . https://www.censtatd.gov.hk/en/EIndexbySubject.html?pcode=B1110004&scode=360.

(70)

Eurostat: European Union trade in goods, http://epp.eurostat.ec.europa.eu/newxtweb/mainxtnet.do .

(71)

 Statistisk rapport om Hong Kong External Merchandise Trade (oktober 2022), 6. december 2022, tilgængelig på: https://www.censtatd.gov.hk/en/EIndexbySubject.html?pcode=B1020005&scode=230 .  

(72)

Eurostat: Den Europæiske Unions handel med tjenesteydelser — årlige data (foreløbige), https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/bop_its6_det/default/table?lang=en.

(73)

Eurostat: Den Europæiske Union og euroområdets betalingsbalance — kvartalsdata, https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/BOP_EU6_Q__custom_457552/default/table.

(74)

Eurostat: Statistik over Den Europæiske Unions udenlandske investeringer, https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/bop_fdi6_geo/default/table?lang=en .  

(75)

  https://www.info.gov.hk/gia/general/202212/14/P2022121400286.htm .