EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.12.2023
COM(2023) 786 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Effektiv retsbeskyttelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse
Årsberetning for 2023 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder
Effektiv retsbeskyttelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse
Årsberetning for 2023 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder
Indholdsfortegnelse
1.Indledning
2.EU-lovgivning om effektiv retsbeskyttelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse
3.Medlemsstaternes foranstaltninger til at sikre en effektiv retsbeskyttelse
4.Effektiv retsbeskyttelse ved domstolene
5.EU-midler til effektiv retsbeskyttelse
6.Konklusion
1.Indledning
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") samler de grundlæggende rettigheder, som gælder alle i Den Europæiske Union (EU). Det understreger den indbyrdes sammenhæng mellem de grundlæggende rettigheder og de grundlæggende værdier menneskelig værdighed, frihed, lighed og solidaritet samt princippet om demokrati og retsstatsprincippet. Som bindende primær ret sikrer chartret beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i hele EU.
|
Hvornår finder chartret anvendelse?
Siden 2009 har chartret haft samme juridiske status som traktaterne — den EU-ret, som EU-lovgivningen bygger på. EU-institutionerne skal overholde chartret i forbindelse med alle deres aktiviteter, og medlemsstaterne skal overholde chartret ved deres gennemførelse af EU-retten.
Medlemsstaterne gennemfører EU-retten, herunder når de:
-giver EU-lovgivning virkning ved at vedtage nationale gennemførelsesforanstaltninger
-vedtager love på et område, hvor EU-retten pålægger konkrete forpligtelser, eller giver mulighed for at fravige den
-— gennemfører EU's finansieringsprogrammer i overensstemmelse med EU's finansieringsregler.
|
Som fastsat i strategien fra 2020 til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU ("strategien for chartret") fremlægger Kommissionen tematiske årsberetninger om anvendelsen af chartret med fokus på områder af strategisk relevans. Dette års beretning om chartret omhandler effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse som en forudsætning for udøvelsen af de grundlæggende rettigheder på en måde, der ikke lader nogen i stikken.
|
Fremskridt med gennemførelsen af strategien for chartret i 2022-2023:
-I december 2022 vedtog Kommissionen sin årsberetning for 2022 om anvendelsen af chartret, der omhandler civilsamfundsorganisationers og menneskerettighedsforkæmperes rolle i opretholdelsen af de grundlæggende rettigheder.
-I 2023 afholdt Kommissionen en række seminarer med interessenter om, hvordan EU og medlemsstaterne kan udvikle deres rolle med hensyn til at beskytte, støtte og styrke civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere. På et arrangement på højt plan arrangeret af det spanske rådsformandskab i november 2023 var de opfølgende foranstaltninger genstand for drøftelser.
-Indtil videre har 25 medlemsstater udpeget et kontaktpunkt for chartret for at fremme samarbejdet og en effektiv anvendelse af chartret i deres medlemsstat.
-Kommissionen lancerede også uddannelseskurser for EU-ansatte om anvendelse af chartret i konsekvensanalyser. Der tilbydes fortsat uddannelse af retsvæsenets aktører i anvendelsen af chartret inden for rammerne af strategien for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU 2021-2024. Den europæiske uddannelsesplatform for den europæiske e-justiceportal indeholder e-læringsmateriale og uddannelse i grundlæggende rettigheder rettet mod juridiske erhverv og retsvæsenets aktører.
-I forbindelse med den "horisontale grundforudsætning" om effektiv anvendelse af chartret har Kommissionen vurderet alle de finansielle programmer, som medlemsstaterne har forelagt, for at kontrollere, at der er indført effektive ordninger til at sikre, at chartret overholdes i forbindelse med gennemførelsen af de relevante EU-fonde. Kommissionen har indtil videre vurderet, at alle medlemsstater opfylder den horisontale grundforudsætning med tre undtagelser. Der kan ikke foretages tilbagebetaling af de relevante udgifter, før betingelserne i den horisontale grundforudsætning om gennemførelse af disse programmer er opfyldt. Kommissionen overvåger også situationen nøje.
-Kommissionen har fortsat arbejdet med at opretholde de grundlæggende rettigheder gennem traktatbrudsprocedurer.
-Den har også øget bevidstheden om grundlæggende rettigheder og givet oplysninger gennem #RightHereRightNow-kampagnen, afsnittet "Dine rettigheder i EU" på den europæiske e-justiceportal og Kommissionens websted.
-EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder har fortsat med at ajourføre sin Charterpedia-database, som indeholder materiale om grundlæggende rettigheder fra hele EU. Derudover har Agenturet for Grundlæggende Rettigheder offentliggjort "Charter case studies — Trainer's manual" (casestudier relateret til chartret — vejledning til undervisere), der indeholder vejledning om tilrettelæggelsen af uddannelsesworkshopper om chartret på ti EU-sprog.
|
Beretningen om chartret for 2023 fokuserer på effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, da disse rettigheder er afgørende for at sikre fuld anvendelse af chartret og af den EU-ret, der fremmer og beskytter rettighederne som omhandlet i chartret. Enkeltpersoner vil uden en effektiv retsbeskyttelse ikke effektivt kunne gøre deres rettigheder gældende, herunder deres grundlæggende rettigheder.
Gennem effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse opretholdes der desuden en kultur med grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet som understreget i Kommissionens årlige rapporter om retsstatssituationen. De nationale retsinstanser og Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har ansvaret for at sikre, at EU-retten anvendes fuldt ud i alle medlemsstater, og at retsbeskyttelsen af borgernes rettigheder opretholdes i henhold til denne ret. I henhold til artikel 19, stk. 1, i TEU tilvejebringer medlemsstaterne den tilstrækkelige adgang til klage og domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.
Beretningen om chartret udgør derfor et supplement til Kommissionens årlige rapporter om retsstatssituationen, hvor retssøjlen omhandler retsvæsenets uafhængighed, kvalitet og effektivitet i de nationale retssystemer ved at fokusere på adgang til klage og domstolsprøvelse for alle gennem retslige og udenretslige retsmidler. Det giver et billede af adgangen til klage og domstolsprøvelse med udgangspunkt i de grundlæggende rettigheder, dvs. alles evne til at søge og opnå en retfærdig løsning på retsproblemer gennem en række juridiske og retlige tjenester på en måde, der er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Beretningen supplerer endvidere andre relevante politiske initiativer såsom EU's resultattavle for retsområdet, EU's ligestillingsstrategier og handlingsplanen for europæisk demokrati.
Denne beretning har til formål at give et overblik over de relevante retlige EU-rammer ved at beskrive den seneste udvikling (2020-2023). Den præsenterer både bedrifter og udfordringer i medlemsstaterne ved at give et øjebliksbillede af elementerne som forelagt af interessenterne. Listen med eksempler på nationale foranstaltninger er ikke udtømmende og er kun medtaget til illustrative formål.
Hvilke oplysninger bygger denne beretning på?
Beretningen bygger på Kommissionens og Agenturet for Grundlæggende Rettigheders kvalitative vurdering af tilbagemeldingerne fra høringer og andre kilder, herunder:
-målrettede høringer med: i) medlemsstater og kontaktpunkter for chartret, ii) internationale organisationer og iii) det europæiske netværk af nationale menneskerettighedsinstitutioner (ENNHRI) og det europæiske netværk af ligestillingsorganer (Equinet) samt deres medlemmer
-en onlinehøring gennem Agenturet for Grundlæggende Rettigheders civilsamfundsnetværk, platformen for grundlæggende rettigheder, for at indsamle respondenternes erfaringer med foranstaltninger til effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse samt et høringsbidrag fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder
-bidrag til andre rapporter fra Kommissionen, herunder rapporterne om retsstatssituationen og resultattavlen for retsområdet.
2.EU-lovgivning om effektiv retsbeskyttelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse
Efter Lissabontraktatens ikrafttræden i december 2009 har EU udviklet en omfattende retlig ramme omfattende retslige og udenretslige retsmidler, som enkeltpersoner kan gøre brug af, når de mener, at deres rettigheder i henhold til EU-retten er blevet krænket. Samtidig går flere EU-instrumenter videre og fastsætter minimumsstandarder for effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse. Den effektive retsbeskyttelse i henhold til EU-retten er et eksempel på, hvordan EU gavner borgernes dagligdag på en lang række områder ved at sætte folk i stand til at udøve deres grundlæggende rettigheder i henhold til chartret. Dette kapitel omhandler det brede anvendelsesområde for EU-retten med hensyn til effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse. I praksis finder disse EU-regler ofte anvendelse sammen med nationale regler. Dette fremhæver komplementariteten mellem EU's og medlemsstaternes foranstaltninger. Kapitel 3 omhandler dette.
2.Lettere adgang til klage og domstolsprøvelse gennem digitaliseringsbestræbelser
Adgangen til klage og domstolsprøvelse kan lettes ved at øge digitaliseringen i forbindelse med retssager og gøre retsvæsenet mere tilgængeligt. Muligheden for at indgive indlæg og kommunikere elektronisk med domstolene og for at deltage i mundtlige høringer via videokonference kan forbedre adgangen til effektive retsmidler inden for en rimelig frist som omhandlet i chartrets artikel 47. Forslaget til forordning om digitalisering af retligt samarbejde
udgør et retsgrundlag for anvendelsen af fjernkommunikationsteknologi i forbindelse med høringer på det civil- og handelsretlige område med grænseoverskridende virkninger og retlige samarbejdsprocedurer i straffesager.
Digitaliseringen af retsvæsenet skal gennemføres omhyggeligt og skal sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder, herunder retten til en retfærdig rettergang, til effektive retsmidler og til beskyttelse af personoplysninger og retten til et forsvar i straffesager
. De traditionelle kommunikationskanaler og personlig deltagelse bør tillige opretholdes for at sikre adgang til retslige tjenester og retssager for personer uden tilstrækkelige digitale færdigheder eller adgang til digitale værktøjer samt for personer, der muligvis har svært ved at få adgang til digitale retsmiljøer
. Applikationer med kunstig intelligens kan ligeledes understøtte den retslige beslutningstagning. Det er dog vigtigt at sikre, at applikationerne fungerer korrekt, og at afbøde den potentielle forudindtagethed, som anvendelsen heraf kan medføre, herunder baseret på køn, "race"
eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering
.
3.Rettigheder i straffesager
Inden for EU's strafferetspleje fastsætter seks direktiver minimumsstandarder for garantier for mistænkte og tiltalte. De gælder for personer, der er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling, og letter deres retsbeskyttelse. Disse standarder omfatter f.eks. retten til tolkning og oversættelse af vigtige dokumenter for dem, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i straffesagen, retten til straks at blive informeret om deres rettigheder samt tiltalen og anklagerne i henhold til national ret og til at få adgang til sagsakterne, retten til adgang til advokatbistand og retten til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen, retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv samt retten til retshjælp. Disse direktiver suppleres af tre henstillinger om garantier for sårbare personer, retten til retshjælp for mistænkte eller tiltalte og proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte, der er varetægtsfængslet.
Direktiverne, navnlig direktiv 2016/343, indeholder grundlæggende principper for strafferetsplejen såsom uskyldsformodningen. I henhold til EU-reglerne er for tidlige offentlige henvisninger til den mistænktes eller tiltaltes skyld fra myndighedernes side ikke tilladt, og bevisbyrden for at fastslå skyldsspørgsmålet bør påhvile anklagemyndigheden, samtidig med at retten til ikke at udtale sig og til ikke at inkriminere sig selv samt retten til at være til stede under retssagen er fastsat heri. For at dække udgifterne til juridisk bistand har mistænkte og tiltalte, som ikke råder over tilstrækkelige midler, desuden ret til retshjælp.
EU har også indført specifikke garantier i sager, hvor den mistænkte eller tiltalte er et barn. Medlemsstaterne skal sikre, at der tages hensyn til barnets tarv i enhver afgørelse, der berører dem, under hele retssagen i overensstemmelse med chartrets artikel 24, stk. 2. Medlemsstaterne skal fastsætte og anvende strengere standarder end dem, der gælder for voksne, for så vidt angår centrale proceduremæssige rettigheder såsom retten til adgang til advokatbistand. Medlemsstaterne skal også indføre målrettede, børneorienterede garantier og rettigheder under hensyntagen til børns behov og sårbarheder og deres evne til at forstå og deltage effektivt i retssagen. Det enkelte barns situation bør vurderes individuelt. Barnet har ret til at blive ledsaget af en indehaver af forældreansvar, og afhøringen bør optages, hvor det er relevant. I tilfælde af frihedsberøvelse bør børn være genstand for særlig behandling
. Kommissionens vurdering af de nationale gennemførelsesforanstaltninger afslørede store forskelle, navnlig på grund af iboende forskelle mellem de nationale retssystemer og forskellige standarder for børnevenlig retspleje.
4.Instrumenter til retligt samarbejde i straffesager
Der findes flere instrumenter til regulering af det retlige samarbejde i straffesager. Disse har til formål at fremme en effektiv retspleje i grænseoverskridende sager og sikre en effektiv retsbeskyttelse af de berørte personer. Med den europæiske arrestordre skal langvarig frihedsberøvelse af den pågældende person forhindres, idet medlemsstaterne er forpligtede til hurtigt at behandle afgørelser om den europæiske arrestordre. Kommissionen har for nylig foreslået fælles regler, i henhold til hvilke straffesager kan overføres fra en medlemsstat til en anden. Disse regler omfatter bestemmelser om retten til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelsen om accept af overførslen.Med forordningen om elektronisk bevismateriale skal de retshåndhævende og retslige myndigheder hurtigere kunne indhente elektronisk bevismateriale. I overensstemmelse med chartrets artikel 47 får enhver person, hvis oplysninger der er blevet anmodet om, adgang til effektive retsmidler.
5.Ofres rettigheder
EU har fastsat omfattende standarder for grundlæggende rettigheder for at støtte og beskytte ofre for lovovertrædelser i direktivet om ofres rettigheder
, i henhold til hvilket medlemsstaterne skal sikre, at ofre for lovovertrædelser af enhver art anerkendes og behandles på en respektfuld, professionel og ikkediskriminerende måde. Adgangen til klage og domstolsprøvelse lettes ved at forpligte medlemsstaterne til at give oplysninger om retssagen og støtte og beskytte ofrene i overensstemmelse med deres individuelle behov. Ofre har f.eks. ret til at blive hørt under straffesagen og til at fremlægge bevismateriale, ret til retshjælp, når de deltager i straffesager som parter, og ret til en afgørelse om erstatning fra gerningsmanden. For yderligere at styrke ofrenes rettigheder vedtog Kommissionen et forslag om ændring af direktivet om ofres rettigheder
med henblik på at give ofre bedre information, støtte og beskyttelse gennem f.eks. adgang til e-justice og sætte dem i stand til at deltage mere effektivt i straffesager.
Specifik EU-lovgivning indeholder målrettede regler, der beskytter rettighederne for ofre for visse former for lovovertrædelser. I henhold til direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel skal medlemsstaterne sikre, at ofre for menneskehandel beskyttes på passende vis, herunder gennem vidnebeskyttelsesprogrammer, og har adgang til juridisk rådgivning og repræsentation. Desuden har børneofre ret til at udpege en repræsentant og til børnevenlige foranstaltninger under afhøringer og straffesager. Efter en evaluering af direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel foreslog Kommissionen en modernisering af rammen for bekæmpelse af menneskehandel og en afhjælpning af mangler i forbindelse med identifikation og henvisning med henblik på bistand og støtte til ofre. Kommissionens fokus er endvidere fortsat rettet mod gennemførelsen af EU's direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2021-2025), navnlig med hensyn til beskyttelse af ofre i straffesager og adgang til erstatning.
Børn, der er ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, er beskyttet i henhold til direktivet om seksuelt misbrug af børn, som tilskynder enhver med viden om eller en mistanke om seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af børn til at anmelde det. I maj 2022 foreslog Kommissionen særlige regler om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn online, herunder foranstaltninger til at indberette og fjerne indhold, der viser misbrug, og til at hjælpe ofre med at fjerne det materiale, der viser et misbrug af dem.
Desuden har forslaget til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
til formål at styrke adgangen til klage og domstolsprøvelse for ofre for kønsbaseret vold og vold i hjemmet ved at imødekomme deres specifikke behov. Herved foreslås endvidere kriminalisering af visse former for vold, der i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder, herunder voldtægt baseret på manglende samtykke, kvindelig kønslemlæstelse og visse former for kønsbestemt cybervold.
6.Andre sårbare situationer
Personer, der indberetter ulovlige eller umoralske aktiviteter, som de får kendskab til på deres arbejdsplads ("whistleblowere"), befinder sig i en sårbar situation over for deres arbejdsgivere. Enhver form for repressalier er forbudt ifølge direktivet om beskyttelse af whistleblowere
, som indeholder krav om sanktioner herfor og giver whistleblowere adgang til solide retlige foranstaltninger, herunder genindsættelse eller erstatning for den lidte skade og foreløbige forholdsregler for at standse trusler eller repressalier.
Journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre, der er involveret i den offentlige debat om et spørgsmål af offentlig interesse, befinder sig i en lignende sårbar situation, når de står over for strategiske retssager mod offentligt engagement, også benævnt "SLAPP". Med et forslag fra 2022 gøres det muligt for dommere hurtigt at afvise sådanne åbenbart grundløse retssager, og der indføres flere retssikkerhedsgarantier og retsmidler, herunder fuld tilkendelse af sagsomkostninger, skadeserstatning og sanktioner. Kommissionen har også offentliggjort henstillinger til medlemsstaterne om foranstaltninger til beskyttelse af journalister og mediefolk.
Et nyligt forslag har til formål at forbedre beskyttelsen af voksne i grænseoverskridende situationer og bidrage til at beskytte deres grundlæggende rettigheder, når voksne på grund af deres personlige evners begrænsning eller utilstrækkelighed ikke er i stand til at beskytte deres egne interesser. Med forslaget skal det sikres, at foranstaltninger vedrørende de voksnes beskyttelse eller rets- og handleevne hurtigt anerkendes, og at ønsker, der er udtrykt på forhånd gennem "repræsentationsbeføjelser", respekteres.
Et forslag fra 2022 om anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne har til formål at styrke beskyttelsen af børns grundlæggende rettigheder i grænseoverskridende situationer såsom deres rettigheder som følge af forældreskab i en anden medlemsstat. Dette indbefatter deres ret til forældrerepræsentation i sundheds- og skolegangsrelaterede spørgsmål. Forældrene til et barn i en medlemsstat vil således fortsat være barnets forældre i andre medlemsstater. Dette er ikke altid tilfældet i dag.
7.Ofre for forskelsbehandling
I årtier har den effektive retsbeskyttelse af ofre for forskelsbehandling været central for EU-retten, hvor flere ligestillingsdirektiver
giver ret til adgang til klage og domstolsprøvelse i forbindelse med forskelsbehandling og foreningers ret til at intervenere i retten på vegne af eller til støtte for ofre. I henhold til direktivet om løngennemsigtighed
får arbejdstagere mulighed for at gøre deres ret til lige løn til kvinder og mænd gældende for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Foreninger, arbejdstagerrepræsentanter og organer såsom ligestillingsorganer eller fagforeninger kan repræsentere ofre i administrative eller retlige procedurer. Disse kan hjælpe ofrene med at søge erstatning
, yde støtte til strategiske retssager
eller søge erstatning i fællesskab
, idet forskelsbehandling navnlig også er forbudt i henhold til EU-ret, når der ikke er noget identificerbart individuelt offer
.
I henhold til ligestillingsdirektiverne skal medlemsstaterne fastsætte effektive, passende og afskrækkende sanktioner i tilfælde af forskelsbehandling
Nye lovgivningsmæssige forslag har til formål at styrke ligestillingsorganernes rolle, navnlig deres uafhængighed, ressourcer og beføjelser for en mere effektiv bekæmpelse af forskelsbehandling. Ligestillingsorganer er afgørende for at hjælpe ofre for forskelsbehandling og sikre gennemførelsen af EU-lovgivningen om ikkeforskelsbehandling. Ligestillingsorganer vil få mandat til at modtage klager over forskelsbehandling, undersøge, rådgive ofre, tilbyde alternativ tvistbilæggelse, afgive udtalelser eller afgørelser og intervenere i retssager som eksperter på vegne af eller til støtte for et eller flere ofre eller i eget navn.
EU er også part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som fastsætter en forpligtelse til at sikre effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse for personer med handicap på lige fod med andre, og har vedtaget den europæiske lov om tilgængelighed.
Den europæiske lov om tilgængelighed suppleres af direktivet om webtilgængelighed, i henhold til hvilket offentlige organers, herunder retslige organers, websteder og mobilapplikationer skal være tilgængelige for personer med handicap og ældre.
Hadefuld tale og hadforbrydelser krænker ofrenes grundlæggende ret til værdighed og lighed. For at bidrage til en effektiv retsbeskyttelse af ofre for hadefuld tale og hadforbrydelser forpligter Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad medlemsstaterne til at kriminalisere offentlig tilskyndelse til vold og had på grund af race, hudfarve, religion, herkomst, national eller etnisk oprindelse og til at tage behørigt hensyn til racistiske motiver i forbindelse med domfældelsen af de ansvarlige. De nationale myndigheder skal efterforske, retsforfølge og prøve sager om påstået hadmotiveret kriminalitet eller tale. Desuden foreslog Kommissionen i 2021 at tilføje hadefuld tale og hadforbrydelser til de "EU-forbrydelser", der er fastsat i artikel 83, stk. 1, i TEUF. Efter Rådets vedtagelse af afgørelsen vil Kommissionen have mulighed for at foreslå lovgivning for på EU-plan at sikre en solid strafferetlig reaktion på hadefuld tale og hadforbrydelser af andre årsager end racisme og fremmedhad.
8.Miljøbeskyttelse
Den ændrede Århusforordning her medført en betydelig styrkelse af adgangen til klage og domstolsprøvelse på miljøbeskyttelsesområdet. I henhold til forordningen får miljøorganisationer og andre medlemmer af offentligheden mulighed for at anmode EU-institutionerne om at sikre, at deres afgørelser er i overensstemmelse med EU's miljølovgivning. Miljøorganisationer har allerede benyttet sig af denne mulighed ved at anmode om en revision med hensyn til pesticider, fiskeri, taksonomi, nationale klima- og energiplaner, vedvarende energi og landbrugsplaner under den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen har også offentliggjort retningslinjer om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og e-justice-faktablade om de gældende regler i de enkelte medlemsstater og kortlagt, hvordan retsbeskyttelsen sikres i de enkelte medlemsstaters lovgivning til gennemførelse af Århuskonventionen.
Desuden indeholder et forslag til et direktiv om miljøkriminalitet bestemmelser om bistand og støtte til personer, der indberetter miljøkriminalitet. Med forslagene til et direktiv om industrielle emissioner, et direktiv om luftkvalitet og et direktiv om affald gives der adgang til kompensation for sundhedsproblemer som følge af overtrædelser af de relevante bestemmelser. Forslagene til et direktiv om henholdsvis luftkvalitet, affald, jordbundsovervågning en forordning om naturgenopretning og et direktiv om grønne anprisninger vil ligeledes styrke retten til effektive retsmidler ved at indføre retten til retsmidler, når de relevante bestemmelser i EU-retten overtrædes.
9.Forbrugerrettigheder og alternative tvistbilæggelsesmekanismer
Med en kollektiv søgsmålsmekanisme får udpegede forbrugerorganisationer og offentlige organer adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål ved nationale domstole, herunder grænseoverskridende søgsmål vedrørende flere medlemsstater, på vegne af grupper af forbrugere. Disse kollektive søgsmål kan have til formål at sætte en stopper for ulovlig praksis og kræve erstatning, f.eks. kompensation, udskiftning eller reparation. Et onlineværktøj letter desuden samarbejdet mellem medlemsstater, dommere og repræsentanter for forbrugernes interesser om håndhævelsen af EU's forbrugerrettigheder. I henhold til direktivet om urimelige kontraktvilkår
skal forbrugerne endvidere have adgang til effektive retsmidler i forbindelse med erhvervsdrivendes anvendelse af urimelige kontraktvilkår.
Med det nylige forslag om ændring af direktivet om alternativ tvistbilæggelse gøres udenretslig tvistbilæggelse for forbrugere endvidere hurtigere og lettere. Dette forbedrer adgangen til personlig støtte til forbrugere, navnlig sårbare forbrugere. Kontaktpunkterne i medlemsstaterne kan lette kommunikationen mellem forbrugere og erhvervsdrivende, hjælpe i forbindelse med den alternative tvistbilæggelse og give oplysninger om forbrugerrettigheder og klageadgang.
Desuden giver SOLVIT – et EU-netværk til problemløsning for virksomheder og forbrugere – en alternativ tilgang til tvistbilæggelse, uden at det er nødvendigt at rådføre sig med en advokat eller indbringe sagen for domstolene
. På transportområdet har initiativet "Bedre beskyttelse af passagerer og deres rettigheder" til formål at sikre passagererne bedre information om deres rettigheder, et mere effektivt system til behandling af klager, bedre håndhævelse af passagerrettigheder samt udvidelse af passagerrettigheder til at omfatte multimodale rejser (når en passager benytter forskellige transportformer under samme rejse).
10.Regulering af onlineindhold og databeskyttelse
Den fortsatte udvikling på digitaliseringsområdet understreger betydningen af at sikre en effektiv retsbeskyttelse i forbindelse med onlineaktiviteter. Med hensyn til moderationen af onlineindhold sikrer forordningen om digitale tjenester klagemuligheder for modtagere af onlineformidlingstjenester. Med forordningen om digitale tjenester indføres der en mekanisme til anmeldelse og fjernelse, der gør det muligt for brugerne at anmelde og anmode om fjernelse af ulovligt indhold. I henhold til forordningen skal onlineplatforme oprette et internt system til behandling af klager, således at brugerne kan indgive klager elektronisk og gratis, samt indføre en udenretslig tvistbilæggelsesmekanisme. Forordningen omhandler endvidere en ret til at klage over tjenesteydere i den medlemsstat, hvor tjenestemodtageren befinder sig eller er etableret. Brugerne kan bemyndige et organ, en organisation eller en sammenslutning til at udøve denne ret på deres vegne. Brugerne kan søge erstatning fra udbydere af formidlingstjenester for enhver skade eller ethvert tab, som de har lidt som følge af disse udbyderes tilsidesættelse af deres forpligtelser i henhold til forordningen om digitale tjenester. Direktivet om elektronisk handel indeholder retssikkerhedsgarantier for udenretslig tvistbilæggelse og retsmidler i forbindelse med informationssamfundstjenester.
I henhold til forordningen om terrorrelateret onlineindhold skal hostingtjenesteyderne underrette indholdsleverandører, hvis deres indhold fjernes, eller adgangen blokeres som følge af et påbud om fjernelse fra en national kompetent myndighed. Hostingtjenesteyderne skal indføre effektive klagemekanismer for brugere, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvis adgang er blevet blokeret i EU.
I henhold til den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) har registrerede ret til at klage over en dataansvarlig eller databehandler til den nationale tilsynsmyndighed eller en kompetent domstol, hvis de mener, at deres personoplysninger er blevet behandlet i strid med GDPR-reglerne. Registrerede har også mulighed for at bemyndige et nonprofitorgan, en organisation eller en sammenslutning til at klage på deres vegne, og de har ret til at modtage erstatning for materiel eller immateriel skade forårsaget af en overtrædelse. GDPR giver de nationale tilsynsmyndigheder solide beføjelser til at undersøge overtrædelser og træffe afhjælpende foranstaltninger, herunder ved at pålægge administrative bøder.
Uden at det berører disse tilsynsmyndigheders beføjelser og på grundlag af de rettigheder, der er sikret i henhold til GDPR, giver forslaget om et europæisk sundhedsdataområde ret til at klage til digitale sundhedsmyndigheder, som er offentlige organer, der oprettes af medlemsstaterne.
11.Asyl og migration
EU-lovgivningen om asyl og migration indeholder en række garantier til sikring af retlig beskyttelse af personer, der ankommer til EU og søger om asyl eller opholdstilladelse. Direktiver og forordninger giver inden for rammerne af det fælles europæiske asylsystem asylansøgere mulighed for at anfægte afgørelser truffet af administrative myndigheder.
I henhold til direktivet om asylprocedurer har asylansøgere, der indgiver en klage over afslaget på deres ansøgning, generelt ret til at forblive på medlemsstatens område, indtil resultatet af klagen foreligger, eller indtil en retsinstans har truffet afgørelse i sagen. Medlemsstaterne skal sikre ansøgernes ret til effektive retsmidler i forbindelse med enhver afgørelse, der træffes om deres ansøgning om international beskyttelse, samt i forbindelse med afslag på at genoptage behandlingen af en ansøgning, der er blevet afbrudt, og i forbindelse med afgørelser om fratagelse af international beskyttelse. Desuden kan ansøgere, der er blevet tilkendt subsidiær beskyttelse, påklage den afgørelse, der anså deres ansøgning om opnåelse af flygtningestatus for grundløs. Endelig skal der sikres retssikkerhedsgarantier for appellanterne svarende til dem, der gælder i forbindelse med undersøgelser i første instans, herunder gratis juridisk bistand og repræsentation fra personer, der er kompetente hertil i henhold til national ret. Dublin III-forordningen giver også ansøgere, som der er truffet en afgørelse om overførsel for, mulighed for at klage eller indbringe sagen for en domstol med henblik på fornyet prøvelse, idet der sikres flere retssikkerhedsgarantier, herunder retten til at forblive på den medlemsstats område, hvor ansøgeren befinder sig, suspension af overførslen, indtil klagen eller prøvelsessagen er afsluttet, og adgang til gratis juridisk og sproglig bistand under hele klage- eller prøvelsesprocessen.
Alle direktiver om lovlig migration kræver, at medlemsstaterne, samtidig med at de bibeholder en betydelig skønsmargen, sikrer, at afgørelser om afslag på en ansøgning, inddragelse af en tilladelse eller afslag på forlængelse af en tilladelse kan anfægtes eller appelleres ad rettens vej. Desuden giver direktivet om tilbagesendelse tredjelandsstatsborgere, der ikke har ret til ophold i en medlemsstat, mulighed for at anmode om fornyet prøvelse af afgørelser om tilbagesendelse ved en kompetent retslig eller administrativ myndighed eller et organ bestående af upartiske og uafhængige medlemmer. Inden for rammerne af den integrerede europæiske grænseforvaltning har Kommissionen endvidere anbefalet, at "medlemsstaterne bør udvikle og opretholde en operationel national overvågningsmekanisme for grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltning og tilbagesendelser", som bør "føre tilsyn med eller bidrage til eksisterende klagemekanismer (såsom mekanismer til indberetning af hændelser eller klagemekanismer)".
I forbindelse med beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere giver direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere tredjelandsstatsborgere, der ikke har ret til at opholde sig i en medlemsstat, ret til at kræve udbetaling af ubetalt løn og indgive klager over arbejdsgivere i tilfælde af udnyttelse. Direktivet om sæsonarbejdere indeholder bestemmelser, der skal gøre det muligt for sæsonarbejdere fra lande uden for EU at indgive klager over deres arbejdsgivere. Et forslag om at udvide denne ret til at omfatte alle arbejdstagere fra lande uden for EU indgår i forslaget om revision af direktivet om en kombineret tilladelse. Kommissionen har også revideret direktivet om det blå kort for at forpligte medlemsstaterne til at sørge for effektive retsmidler i forbindelse med alle afslag på ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse, der udstedes til højt kvalificerede arbejdstagere.
3.Medlemsstaternes foranstaltninger til at sikre en effektiv retsbeskyttelse
Medlemsstaterne har pligt til at sikre, at de forskellige aktører i chartrets håndhævelseskæde anvender de grundlæggende rettigheder i praksis til gavn for alle. I overensstemmelse med artikel 19 i TEU er de ansvarlige for at yde effektiv retsbeskyttelse på deres område — enten gennem retssystemer eller udenretslige organer. Alle deltagende medlemsstater i høringerne i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport henviste til en række forskellige retslige og udenretslige klagemuligheder. Dette kapitel giver et overblik over den seneste udvikling som anført af flere medlemsstater.
3.1.Lettere adgang til klage og domstolsprøvelse gennem digitaliseringsbestræbelser
Flere medlemsstater betragter e-justice-løsninger som centrale for at forbedre adgangen til klage og domstolsprøvelse. De giver brugerne mulighed for hurtigere og lettere at udøve deres rettigheder. Digitale retstjenester er moderne og sikrer en højere grad af tilgængelighed og endda tilpasning af retstjenester samt deres fortsatte tilvejebringelse i krisesituationer.
Der gøres en indsats fra mange medlemsstaters side for at forbedre den digitale adgang til retsvæsenet. I Rumænien blev digitaliseringen af retssystemet eksempelvis fremskyndet under covid-19-pandemien. Slovakiet finansierer foranstaltninger til fremme af digitaliseringen af retsvæsenet under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som forbereder landet på at tilslutte sig eCodex-systemet .
Manglende digitale færdigheder, problemer med hensyn til interoperabiliteten mellem IT-systemer og digital sikkerhed nævnes som de største udfordringer i denne henseende. Sverige anfører også, at visse aspekter af digitaliseringen, herunder videoafhøringer, muligvis ikke er hensigtsmæssige i alle tilfælde.
Høringerne viser også de forskellige funktioner, der oprettes inden for rammerne af e-justice-initiativerne
. I Tyskland er det obligatorisk for advokater, myndigheder og offentlige enheder at fremsende dokumenter via et onlineværktøj. Det er frivilligt for alle andre at anvende elektroniske retshandler
. I Frankrig hjælper en mobilapplikation offentligheden med at søge efter domstole, advokater og notarer
. Nogle respondenter i undersøgelsen foretaget via platformen for grundlæggende rettigheder kommenterede imidlertid kompleksiteten og den delvise manglende tilgængelighed af digitale værktøjer, f.eks. på grund af øgede omkostninger for advokater og klienter, systemfejl eller begrænsningen af tilgængeligheden til autoriserede advokater
.
3.2.Proceduremæssige rettigheder
Som anført i kapitel 2 er tilgængeligheden af tilstrækkelige oplysninger om retslige og udenretslige retsmidler og om, hvordan disse kan benyttes, afgørende for at lette alles adgang til klage og domstolsprøvelse. Med hensyn til at informere offentligheden om retssystemet og de tilgængelige retsmidler henviser alle medlemsstater til oplysninger på et særligt officielt websted for retsvæsenet eller et relevant ministerium. I Luxembourg stilles der eksempelvis oplysninger om retshjælp, retsafgifter, proceduremæssige rettigheder og offentliggjorte retsafgørelser til rådighed online sammen med kontaktformularer eller e-mailadresser til brug ved forespørgsler fra offentligheden.
Svarene på undersøgelsen foretaget via platformen for grundlæggende rettigheder viser, at der for det meste gives oplysninger til parterne i straffesager (59 ud af 115 respondenter) og administrative sager (45), men i markant mindre grad til parter i civile sager (36) eller personer, der forsøger at få adgang til udenretslige retsmidler (31).
Adgang til tolkning og oversættelse er også afgørende for at undgå hindringer for adgangen til klage og domstolsprøvelse for personer med utilstrækkeligt kendskab til det pågældende lands officielle sprog. Flere medlemsstater, der deltog i høringerne, stiller gratis tolkning og oversættelse til rådighed for mistænkte og tiltalte i straffesager.
Omfanget af denne ret varierer imidlertid fra medlemsstat til medlemsstat. Tolkning og oversættelse af relevante retslige dokumenter er ud over inden for rammerne af straffesager i visse medlemsstater også tilgængelig i civile sager eller for civile parter i straffesager. Nogle medlemsstater udvider adgangen til tolkning og oversættelse til at omfatte ofre for forbrydelser og administrative sager. I den forbindelse henviser nogle specifikt til indvandringssager eller uledsagede mindreårige og deres værger. I Kroatien har ombudsmanden anbefalet, at der stilles tolkning og oversættelse til rådighed på flere sprog i sager vedrørende arbejdstageres rettigheder eller international beskyttelse.
I civile sager stiller medlemsstaterne almindeligvis krav om, at ikke-indfødte talere selv dækker udgifter til tolkning og oversættelse. Afhængigt af den økonomiske situation kan det være muligt at få dækket disse omkostninger via retshjælp, afhængigt af de betingelser, der er fastsat i national ret. Der er generelt adgang til retshjælp til dækning af udgifter til tolkning og oversættelse for dem, der ingen midler har. Ved hjælp af et system til forvaltning af retshjælpssager kan der i Finland foretages en foreløbig beregning med hensyn til retten til retshjælp og ansøgninger om retshjælp.
I undersøgelsen foretaget via platformen for grundlæggende rettigheder bekræftede 82 ud af 115 respondenter, at tolke- og oversættelsestjenester er de mest udbredte foranstaltninger til fjernelse af hindringer for adgangen til retslige og udenretslige retsmidler i deres medlemsstater, efterfulgt af retshjælp (79/115).
3.3.Ofres rettigheder
I de høringer, der blev gennemført som led i denne rapport, henviste de fleste medlemsstater til, at der var blevet truffet nye foranstaltninger til beskyttelse af ofre for forbrydelser. I Rumænien yder de specialiserede støtteafdelinger for ofre for forbrydelser f.eks. støtte til ofre gennem et landsdækkende netværk bestående af 47 kontorer. To af Sloveniens største domstole i første instans råder over specialiserede støtteafdelinger for ofre, der sætter dommere og ofre sammen (som oftest ofre for kønsbaseret vold eller vold i hjemmet) for at undgå unødvendig kontakt med den påståede gerningsmand og træffe afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger.
Østrig yder gratis psykologstøtte til ofre under straffesager og civile retssager. I Tyskland kræves det i henhold til strafferetsplejeloven, at domstolene yder psykologbistand. Ofre for alvorlige voldelige eller seksuelle forbrydelser kan også anmode om, at der udpeges en psykologisk omsorgsperson, der yder gratis bistand i deres sag. I Sverige kan der også udpeges en gratis advokat for at beskytte ofrenes interesser og rejse erstatningskrav i straffesager. I Grækenland stilles der udelukkende psykologbistand til rådighed for ofre for menneskehandel. I Kroatien har ombudsmanden anbefalet målrettede kurser om ofres rettigheder og oprettelse af særlige støtteafdelinger for ofre og vidner ved alle domstole.
Desuden var næsten en tredjedel af respondenterne i undersøgelsen foretaget via platformen for grundlæggende rettigheder (31/115) enige om, at sårbare parter har adgang til hasteprocedurer. I Cypern og Tyskland kan sager, der involverer seksuel vold eller børn, f.eks. behandles som en prioritet. I Belgien indeholder retsplejeloven bestemmelser om en fremskyndet foranstaltning i sager vedrørende grænseoverskridende forældreansvar og beskyttelse af børn (f.eks. i internationale sager om bortførelse af børn).
Med hensyn til behandling af kønsbaseret vold og vold i hjemmet har nogle medlemsstater for nylig gjort det muligt for de retshåndhævende myndigheder at dele ofrenes kontaktoplysninger med et støttecenter, som kontakter offeret på eget initiativ for at tilbyde støtte efter anmeldelsen af forbrydelsen. Der er også gjort en vis indsats for at sikre, at der står målrettet støtte til rådighed. Finland har f.eks. oprettet et netværk bestående af 24 støttecentre for ofre for seksuel vold i hele landet. I Sverige har ofre for seksuel vold og seksuelt misbrug adgang til særlige plejeenheder. I Kroatien har kontoret for ligestilling mellem mænd og kvinder udarbejdet retningslinjer for retshåndhævende og retlige aktører om behandling af seksuelle forbrydelser.
Som bemærket i strategien for chartret og beretningen om chartret fra 2022 er civilsamfundsorganisationer også centrale partnere i chartrets håndhævelseskæde. I de høringer, der blev gennemført i forbindelse med strategien for chartret, bekræftede 80 % af de adspurgte civilsamfundsorganisationer, at folk henvender sig til dem for at få oplysninger om deres rettigheder. Et overvældende flertal (85 %) af civilsamfundsorganisationerne har endvidere gennemført oplysningsaktiviteter om grundlæggende rettigheder
. I de høringer, der blev gennemført som led i denne rapport, henviste flere medlemsstater til civilsamfundsorganisationernes centrale bidrag til at yde juridisk og anden bistand til dem, der har behov for det. I Tyskland har myndighederne f.eks. indgået samarbejdsaftaler med rådgivningscentre, der drives af civilsamfundsorganisationer, og som yder støtte i sager om menneskehandel i næsten alle delstater.
|
Afholdelse af regelmæssige, målrettede kurser for retsvæsenets aktører
I de fleste medlemsstater er der adgang til juridisk uddannelse i, hvordan man kommunikerer med forskellige grupper af ofre eller personer med forskellig kulturel, religiøs, racemæssig, etnisk eller sproglig baggrund, samt i beskyttelsesforanstaltninger, navnlig i tilfælde af vold mod kvinder og vold i hjemmet, eller kønssensitiv praksis i retssager. I Ungarn ledes uddannelsen i at imødekomme sårbare gruppers behov f.eks. af psykologer inden for rammerne af det årlige uddannelsesprogram for domstole. I Spanien kræver ny lovgivning, at advokatsammenslutninger tilbyder uddannelse i børns rettigheder i lyset af konventionen om barnets rettigheder og vold mod børn. I Sverige modtager anklagere, der behandler sager, der involverer børn, målrettet uddannelse og repræsenterer barnet under retssagen. Desuden henviste nogle medlemsstater til bestræbelserne på at forbedre den effektive retsbeskyttelse af ofre ved at tilbyde målrettet uddannelse til andre relevante fagfolk. Der blev dog kun givet få oplysninger om, hvornår der tilbydes relevant uddannelse (ved påbegyndelsen af en stilling eller som løbende jobtræning), og om, hvorvidt uddannelsen er obligatorisk. Uddannelsen tilbydes muligvis også kun ved de største domstole eller omfatter måske kun én sårbar gruppe eller én type kriminalitet.
|
3.4.Børnevenlig retspleje
Høringerne viser, at medlemsstaterne i stigende grad træffer særlige foranstaltninger for at sikre retsbeskyttelse på en måde, der er specifikt tilpasset børn. Nylige initiativer inden for børnevenlig retspleje har fokuseret på oprettelsen af særlige retslokaler for børn, adgang til retshjælp og forelæggelse for børn samt specialuddannelse af retsvæsenets aktører for at sikre, at børn, der er mistænkte, tiltalte, ofre og vidner, kan deltage effektivt i sagen på en måde, der svarer til deres modenhed. I de fleste medlemsstater skal domstolene informere et barn om sagen og forklare konsekvenserne heraf på en måde, der er tilpasset barnet.
Nogle medlemsstater har også oprettet specialiserede domstole eller anklagere med ansvar for sager, der involverer børn. I 2021 ændrede Cypern lovgivningen for at prioritere udenretslige procedurer for unge lovovertrædere og oprettede specialiserede børnedomstole. I Tyskland sikrer ungdomsdomstole og -anklagere, at sager, der involverer unge, behandles af aktører inden for retsvæsenet, der råder over en passende uddannelse.
Der er i de seneste år også taget initiativer til at forbedre børns muligheder for at anmelde en forbrydelse. I Spanien er der indført foranstaltninger til tidlig opdagelse for at identificere vold mod børn, herunder en styrket forpligtelse for dem, der er i kontakt med børn, til at anmelde mistanke om misbrug. På skolerne skal der desuden udpeges en velfærds- og beskyttelseskoordinator.
På samme måde har mange medlemsstater styrket børns kapacitet til at anmelde forbrydelser og deltage i retssager med bistand fra en retlig repræsentant udpeget af en domstol. Særligt vigtigt er det med bistand fra en neutral tredjepart, når den mistænkte eller tiltalte er barnets forælder. I Østrig udpeges der en ombudsmand for børn for at give børn mulighed for at deltage uden at belaste dem og for at mindske loyalitetskonflikter. Tilsvarende kan der i Nederlandene udpeges en værge i henhold til civillovbogen til at varetage barnets tarv eller på barnets anmodning.
Flere medlemsstater henviser til adgangen til særlige retslokaler for børn. I Slovakiet er der ved at blive oprettet familielokaler for at lette samtaler med børn eller andre sårbare personer. I Frankrig kan afhøringer af børneofre foretages af efterforskere i civil beklædning i et lokale udstyret med legetøj, mikrofoner og kameraer. Fra et kontrolrum overvåger og fortolker en børnepsykiater barnets adfærd.
Medlemsstaterne tager også i stigende grad hensyn til børns behov, når de tilrettelægger støttetjenester for ofre. I Spanien skal ofre, der er børn, i straffesager, der involverer vold mod et barn eller en ung, henvises til et støttekontor for ofre. Rumænien har i partnerskab med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder iværksat et projekt, der skal sikre adgang til strafferetspleje for børneofre. På samme måde har Polen i samarbejde med UNICEF udviklet juridiske opkaldstjenester til støtte for børn, herunder for flygtningebørn fra Ukraine.
Ud over disse positive eksempler henviste nogle af høringsdeltagerne imidlertid også til manglen på børnevenlig information og alderssvarende indkvartering for at lette børns deltagelse i retssager, specialiserede domstole eller aktører inden for retsvæsenet og beskyttelse af uledsagede udenlandske mindreårige. De foreslåede forbedringer omfatter bedre overvågning af gennemførelsen af børnevenlige love, styrkelse af børns ret til at indgive klager og udarbejdelse af protokoller for retsvæsenets aktører, der behandler sager, som involverer børn.
Migrantbørn står over for særlige udfordringer med hensyn til adgangen til klagemekanismer. FN's Komité for Barnets Rettigheder fremhævede, at asylsøgende børn, flygtninge- og migrantbørn, herunder papirløse børn og børn, der er adskilt fra deres familie, har brug for gratis retshjælp, tolkning og anden bistand for at sikre, at der tages behørigt hensyn til deres synspunkter i afgørelser vedrørende dem. Der er også behov for uddannelse og adgang til advokater, navnlig for børn, der bor i lejre og modtagelsescentre, for at sikre adgang til alderssvarende, børnevenlige retsmekanismer og retsmidler til anfægtelse af alle afgørelser vedrørende deres migrationsstatus.
3.5.Rettigheder for ofre for forskelsbehandling
Nationale menneskerettighedsinstitutioner, ligestillingsorganer og ombudsmænd fremmer grundlæggende rettigheder
og udgør ofte det første kontaktsted for ofre for forskelsbehandling. De yder vejledning og gratis juridisk bistand til enkeltpersoner, der angiveligt har været udsat for forskelsbehandling, overvåger anvendelsen af lovgivningen om ligestilling og ikkeforskelsbehandling og af chartret og gennemfører oplysningskampagner. De kan også undersøge sager om forskelsbehandling og gennemføre uddannelsesaktiviteter. I en tredjedel af medlemsstaterne har ligestillingsorganerne beføjelse til at træffe bindende afgørelser i sager om forskelsbehandling. De fleste nationale menneskerettighedsinstitutioner og ligestillingsorganer har desuden søgsmålskompetence til at støtte eller repræsentere ofre ved domstolene. Nogle nationale menneskerettighedsinstitutioner har også mandat til at indlede strategiske retssager ved domstole og intervenere ved forfatningsdomstole for at anfægte retsakters forfatningsmæssighed.
I 2022 og 2023 identificerede ENNHRI hindringer for adgangen til klage og domstolsprøvelse for sårbare grupper i EU, herunder for personer med lav indkomst, børn, kvinder, ofre for vold i hjemmet, menneskehandel og udnyttelse af arbejdskraft, migranter og ansøgere om international beskyttelse samt etniske mindretal. Et stort problem er den manglende anmeldelse: Ofrene er ofte tilbageholdende med at indbringe sager for retten på grund af sagsomkostningerne, sagernes kompleksitet og tidspres
.
Nogle medlemsstater henviste til, at der for nylig er truffet foranstaltninger for at forbedre adgangen til retsmidler. I Bulgarien er der eksempelvis blevet oprettet regionale kontorer for beskyttelse mod forskelsbehandling, som hjælper offentligheden med at blive bedre informeret om beskyttelse og retshjælp.
Visse medlemsstater har indført kollektive retsmidler til bekæmpelse af forskelsbehandling. I Frankrig kan repræsentative fagforeninger og antidiskriminationsforeninger f.eks. anlægge gruppesøgsmål mod diskriminerende praksis. I Ungarn kan civilsamfundsorganisationer og interesserepræsentationsorganisationer anmode om en undersøgelse af potentielle overtrædelser af princippet om ligebehandling.
|
Bestræbelser på at sikre effektiv retsbeskyttelse af personer med handicap
Adgang til klage og domstolsprøvelse dækker også over personer med handicaps adgang til retssager. Omkring halvdelen af respondenterne i undersøgelsen foretaget via platformen for grundlæggende rettigheder rapporterede, at der i deres medlemsstat er truffet foranstaltninger til at lette adgangen til retslige og udenretslige retsmidler for personer med handicap. Respondenterne anførte imidlertid også, at der er behov for yderligere forbedringer.
Et centralt element i denne henseende er bygningernes fysiske tilgængelighed. I Slovenien besøgte byplanlægningsinstituttet alle retsbygninger for at foretage en tilgængelighedsanalyse, som danner grundlag for fremtidige investeringer og kan bruges til rådgivning af personer med handicap, der skal have adgang til domstolene.
I flere medlemsstater er retsbygningerne imidlertid ikke fuldt tilgængelige. I Tyskland har nogle delstater vedtaget bestemmelser om barrierefri adgang for løbende at forbedre adgangen, herunder ved hjælp af elevatorer, tilgængelige toiletter, multisensoriske interkomsystemer, højkontrastgangarealer eller trinafmærkning, taktil skiltning og teleslyngesystemer. Belgien oplyser, at selv om et betydeligt antal offentlige bygninger er blevet tilpasset lovgivningen om tilgængelighed, er det ikke alle retsbygninger, der overholder reglerne. I mange tilfælde skyldes dette, at byggearbejderne skal tilpasses reglerne om bevarelse gældende for de opførte bygninger. I Polen omfatter et projekt om sikring af adgang til klage og domstolsprøvelse for personer med handicap tilpasninger og byggearbejder i 35 retsbygninger. I Ungarn finansieres tilgængelighedsarbejder udført i retsbygninger med støtte fra EU. I 2022 bemærkede FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap imidlertid med bekymring, at der fortsat var hindringer for adgang til klage og domstolsprøvelse for personer med handicap af forskellige årsager, herunder manglende adgang til bygninger.
Medlemsstaterne har også indført løsninger for at sikre, at synshæmmede, hørehæmmede og personer med ringe læse- og skrivefærdigher eller ordblinde i offentligheden modtager juridisk information på lige fod med andre. I Irland giver retten for ydelse af kompensation til ofre for kriminelle handlinger (Criminal Injuries Compensation Tribunal) efter anmodning f.eks. adgang til gratis tolkning til irsk tegnsprog. I Bulgarien anvender de fleste domstole en talegenereringssoftware til at oversætte retsdokumenter til naturlig tale. Den øverste domstol i Spanien har for nylig krævet tilpasning af to domme til et letlæseligt format, således at de kan forstås af de personer med intellektuelle handicap, der er involveret i sagen.
|
3.6.Forbrugerrettigheder og alternativ tvistbilæggelse
I forbrugerlovgivningen henviser medlemsstaterne til tilgængeligheden af en blanding af civile, strafferetlige og administrative retsmidler fra domstole og forbrugerbeskyttelsestjenester samt til forbrugerorganisationernes og civilsamfundsorganisationernes afgørende rolle. I Tyskland kan forbrugerorganisationer f.eks. indgive en standardsag mod en erhvervsdrivende, således at der kan blive truffet afgørelse om de centrale faktiske eller retlige spørgsmål, når disse er forudsætninger for krav fra flere forbrugere. I Frankrig er gruppesøgsmål åbne for ofre for samme skade. I Letland er der oprettet en økonomisk domstol, der skal behandle komplekse handelstvister, økonomisk og finansiel kriminalitet og korruptionssager.
I nogle medlemsstater har nylige lovgivningsreformer resulteret i indførelsen af alternative tvistbilæggelsesmekanismer eller en forbedring af de eksisterende. Alternative tvistbilæggelsesmetoder fremmes gennem særlige incitamenter, herunder ved at give oplysninger om alternativ tvistbilæggelse på statslige websteder eller i mediekampagner, yde delvis eller fuld retshjælp til dækning af omkostningerne ved alternativ tvistbilæggelse og ved hjælp af teknologi til at lette indgivelse og bilæggelse af tvister. I Luxembourg søger tjenesten for genoprettende retfærdighed i straffesager at indlede en dialog mellem offeret og gerningsmanden om alle materielle og følelsesmæssige følger af lovovertrædelsen. I Sverige har dommere proceduremæssige skønsbeføjelser i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse, men det er obligatorisk at søge en mindelig tvistbilæggelse, medmindre det anses for uhensigtsmæssigt i sagen. Fra marts 2023 er de første to og en halv times mægling i Nederlandene gratis for procesdeltagere, der ikke er berettiget til retshjælp. Mæglingen er derimod gratis for personer, der er berettiget til retshjælp.
|
Vurdering af den nationale lovgivnings indvirkning på en effektiv retsbeskyttelse
I strategien for chartret opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at gøre brug af konsekvensanalyser for at sikre, at initiativer til gennemførelse af EU-retten er i overensstemmelse med chartret. Der findes nogle eksempler på vurderinger af lovgivningsforslags indvirkning på de grundlæggende rettigheder med hensyn til effektiv retsbeskyttelse. I de fleste tilfælde er behovet for at tage hensyn til grundlæggende rettigheder blevet understreget af andre aktører end medlemsstaternes regeringer.
I Finland bemærkede parlamentets forfatningsudvalg, at eftersom lovforslaget om ændring af udlændingeloven gennemførte EU-retten, var der behov for en nærmere definition af flere elementer i lovforslaget for at kunne sikre respekten for de grundlæggende rettigheder. Udvalget henledte også opmærksomheden på behovet for at sikre lovforslagets forenelighed med EU-retten med henblik på at anvende grænseproceduren på mindreårige
. I Litauen blev der foreslået ændringer af den nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv (EU) 2016/680, da lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad sikrede retten til effektive retsmidler som fastsat i chartrets artikel 47. Det nationale parlament fandt, at de eksisterende retsmidler var for komplicerede, hvilket gjorde retten til retsmidler umulig at håndhæve i praksis og skabte ulige proceduremæssige rettigheder
.
|
4.Effektiv retsbeskyttelse ved domstolene
EU-Domstolen og de nationale domstole anvender og fortolker EU-retten og spiller derfor en central rolle med hensyn til at sikre en effektiv retsbeskyttelse. Gennem mekanismen for præjudiciel afgørelse og traktatbrudsproceduren har EU-Domstolen endvidere præciseret den relevante EU-ret ved ofte at fortolke de rettigheder, der er fastsat i afledt EU-ret, i lyset af chartrets artikel 47 og 48.
Som det fremgår af chartrets artikel 47, går en effektiv retsbeskyttelse imidlertid ud over den individuelle ret til domstolsprøvelse. I overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i TEU skal medlemsstaterne sikre de nationale retsinstanser tilstrækkelige garantier for, at de kan yde en effektiv retsbeskyttelse uden at kræve nye retsmidler. Dette kapitel fremhæver gennem en oversigt over sager om effektiv retsbeskyttelse den afgørende rolle, som EU-Domstolen og de nationale domstole spiller med hensyn til at sikre effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i henhold til EU-retten.
4.1.EU-Domstolens retspraksis vedrørende effektive retsmidler
Retten til effektiv retsbeskyttelse har ofte været i fokus i anmodninger om præjudicielle afgørelser vedrørende forskellige områder af EU-retten, herunder kravet om, at medlemsstaterne fuldt ud skal overholde EU-retten og EU-Domstolens retspraksis med hensyn til retten til en retfærdig rettergang ved en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov. Det er afgørende med velfungerende og fuldt uafhængige retssystemer for at sikre, at retsvæsenet fungerer til gavn for enkeltpersoner og virksomheder, da de bør være i stand til at håndhæve alle de rettigheder, som EU-retten giver dem, gennem effektiv retsbeskyttelse.
EU-Domstolen har konsekvent fastslået, at som følge af manglen på præcise EU-regler er det op til hver enkelt medlemsstat at fastsætte processuelle regler for at beskytte de rettigheder, som EU-retten giver, i overensstemmelse med princippet om procesautonomi. I den forbindelse skal de dog sikre, at disse regler ikke er mindre gunstige end de regler, der gælder for tilsvarende situationer i henhold til national ret (ækvivalensprincippet), og at de ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder i henhold til EU-retten (effektivitetsprincippet)
. Ved vurderingen af, om medlemsstaterne har indført effektive retsmidler i forbindelse med de rettigheder, der følger af EU-retten, har EU-Domstolen almindeligvis henvist til disse rettigheders væsentligste indhold og formål i forhold til chartrets artikel 47.
Inden for rammerne af de præjudicielle afgørelser er der opstået spørgsmål om fortolkningen af retten til en effektiv retsbeskyttelse på forskellige områder af EU-retten.
En væsentlig del af EU-Domstolens retspraksis vedrørende retten til effektiv retsbeskyttelse vedrører fortolkningen af direktiverne om proceduremæssige rettigheder i straffesager og præciseringen af de garantier, der er fastsat i direktiverne. De præjudicielle afgørelser vedrører f.eks. fortolkningen af:
-retten til en retfærdig rettergang i straffesager, herunder forbuddet mod offentlige henvisninger om skyld
, retten til at være til stede under retssagen i forbindelse med retsmøder via videokonferenceteknologi og undtagelser fra retten til at være til stede under retssagen
-proceduremæssige rettigheder for personer, der er berørt af en konfiskationssag om tinglige rettigheder
-børns ret til effektiv advokatbistand i straffesager
-retten til oversættelse af væsentlige dokumenter for en mistænkt eller tiltalt, som ikke forstår processproget i straffesager, herunder den tidsramme, inden for hvilken en sådan ret finder anvendelse
, hvilke dokumenter der anses for at være væsentlige for at sikre et effektivt forsvar, hvor retten til oversættelse gælder
hvornår krænkelser af denne ret kan gøres gældende
-retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for den samme forbrydelse (ne bis in idem-princippet)
-retsmidlers effektivitet ved en tilsidesættelse af den mistænktes eller tiltaltes rettigheder, herunder muligheden for, at en domstol af egen drift kan gøre krænkelser af retten til forsvar gældende
-retten til adgang til advokatbistand og undtagelserne fra denne ret
og
-retten til information i straffesager
, herunder det tidspunkt, hvor der bør gives oplysninger om tiltalen, således at den mistænkte eller tiltalte effektivt kan forberede sit forsvar.
EU-Domstolen har endvidere behandlet effektiv retsbeskyttelse inden for rammerne af det europæiske retlige samarbejde. I den forbindelse er den europæiske efterforskningskendelse og den europæiske arrestordre de vigtigste eksempler. For at sikre at der er adgang til effektive retsmidler, er det vigtigt at sørge for, at medlemsstaterne har retsmidler svarende til dem, der står til rådighed i lignende nationale sager.
EU-Domstolen har også bekræftet, at rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre indeholder omfattende garantier for effektiv retsbeskyttelse. Disse vedrører eksempelvis de retsmidler, der er til rådighed i den udstedende medlemsstat, og adgang til sagsakterne efter overgivelsen. Endvidere præciserede EU-Domstolen i en række sager om retsstatsprincippet kriterierne for at afslå eller suspendere fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre i situationer, hvor den eftersøgtes ret til en retfærdig rettergang hævdes at være i fare i tilfælde af systemiske eller generelle mangler forbundet med retsvæsenets uafhængighed i den udstedende medlemsstat.
Derudover er der blevet rejst spørgsmål om fortolkningen af retten til effektiv retsbeskyttelse på området bekæmpelse af forskelsbehandling. Med sanktionerne skal der sikres en reel og effektiv retsbeskyttelse
og sikres en reelt afskrækkende virkning for at forhindre yderligere forskelsbehandling. Dette indebærer, at der pålægges sanktioner, selv om der ikke findes et identificerbart offer
. En sanktion af ren symbolsk karakter kan ikke anses som tilstrækkelig
.
I forbindelse med offentlige udbud har EU-Domstolen fastslået, at i tilfælde, hvor en offentlig udbudsprocedure er blevet iværksat uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, kan medlemsstaterne ikke kræve, at en part angiver proceduren eller afgørelsen i deres klage eller foreløbige foranstaltninger i henhold til direktiv 89/665/EF. Medlemsstaterne kan dog kræve, at tilbudsgivere, der har deltaget i en offentlig udbudsprocedure, ikke kan anfægte en dom afsagt af den øverste forvaltningsdomstol ved at appellere til den øverste domstol vedrørende overholdelsen af EU-retten. Desuden er den ordregivende myndighed i forbindelse med en national procedure vedrørende en eventuel urigtig erklæring fra en valgt tilbudsgiver forpligtet til at afveje den ansøgende tilbudsgivers ret til effektive retsmidler i forhold til den konkurrerende tilbudsgivers ret til beskyttelse af fortrolige forretningsoplysninger og forretningshemmeligheder. Der skal være adgang til klage og domstolsprøvelse af en ordregivende myndigheds beslutning om ikke at indlede en procedure med henblik på at kontrollere, om tilbuddene har været unormalt lave.
Direktivet om urimelige kontraktvilkår
har genereret en omfattende retspraksis til beskyttelse mod urimelige kontraktvilkår, hvilket også indebærer et krav om effektiv retsbeskyttelse
: f.eks. de nationale retters forpligtelse til ex officio at vurdere rimeligheden af de kontraktvilkår, der ligger til grund for tvister på forbrugerområdet
, eksistensen af og begyndelsestidspunktet for forældelsesfrister for forbrugeres krav på grundlag af urimelige kontraktvilkår
, domstolenes forpligtelse til at vurdere rimeligheden af et bestemt kontraktvilkår på en begrundet måde for at udelukke en efterfølgende undersøgelse af det samme vilkår på grundlag af princippet om retskraft
og fordelingen af omkostningerne
.
På samme måde spiller effektiv retsbeskyttelse en afgørende rolle inden for migration og asyl, og EU-Domstolen har fastslået, at medlemsstaterne skal overholde visse garantier i forbindelse med afgørelser om tilbagesendelse, indrejseforbud, udsendelse og frihedsberøvelse såsom retten til at blive hørt og retten til aktindsigt.
4.2.National retspraksis vedrørende effektive retsmidler
De nationale retsinstanser har foruden EU-Domstolen ansvaret for at sikre retsbeskyttelse i EU i henhold til artikel 19 i TEU.
Således anvender medlemsstaterne chartret i sager vedrørende gennemførelsen af EU-retten. Chartret er oftest blevet nævnt i sager, hvor der er truffet afgørelse af de øverste forvaltningsdomstole, navnlig vedrørende beskatning, konfiskation af ejendom, forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet, energi og konkurrence, adgang til oplysninger, datalagring, asyl samt den europæiske arrestordre og gensidig anerkendelse af frihedsstraffe. I det følgende fremhæves nogle relevante nylige sager, hvor de nationale domstole har henvist til chartret — ofte i kombination med forfatningsmæssige eller internationale bestemmelser.
I mangel af nationale bestemmelser, der udtrykkeligt gennemfører chartrets retssikkerhedsgarantier, har krav på grundlæggende rettigheder i sager, der vedrører EU-retten, været baseret direkte på chartret. I denne forbindelse har EU-Domstolen tillagt chartrets artikel 47 direkte virkning, hvilket giver borgerne mulighed for at påberåbe sig denne ret direkte ved den nationale domstol.
I to sager konkluderede Østrigs forfatningsdomstol f.eks., at asylansøgeres ret til effektive retsmidler og navnlig deres ret til at blive hørt i henhold til chartrets artikel 47, stk. 2, var blevet tilsidesat. I et andet eksempel vedrørende momssager fastslog Østrigs øverste forvaltningsdomstol, at i mangel af nationale bestemmelser til gennemførelse af retten til effektiv retsbeskyttelse, herunder retten til retshjælp, kunne sagsøgeren påberåbe sig en tilsidesættelse af sine grundlæggende rettigheder på grundlag af chartrets artikel 47.
Chartret er også blevet anvendt i sager, hvor de nationale domstole har prøvet lovligheden af national lovgivning. Under henvisning til chartrets artikel 7 og 47 fastslog Belgiens forfatningsdomstol, at flere bestemmelser i den nationale lov om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme var i strid med advokaters tavshedspligt, som den anså for at være beskyttet af væsentlige dele af retten til privatlivets fred og retten til en retfærdig rettergang. Denne lov, som gennemfører direktiv (EU) 2015/849, blev delvist annulleret.
Estlands øverste domstol efterprøvede ligeledes lovligheden af den nationale udlændingelov, ifølge hvilken afgørelser om førtidigt ophør af visumfri ophold ikke kunne anfægtes ved domstolene. Tredjelandsstatsborgeres ret til indrejse og ophold i Estland uden visum følger af forordning (EU) 2018/1806, og sikring af retten til domstolsprøvelse var derfor et spørgsmål om beskyttelse af en subjektiv ret i henhold til EU-retten. Artikel 32, stk. 3, i EU-visumkodeksen sammenholdt med chartrets artikel 47 pålagde Estland at indføre en procedure til prøvelse af afgørelser om afslag på visum. Med henvisning til ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet fandt retten, at der skulle anvendes samme fortolkning på visumfri ophold.
5.EU-midler til effektiv retsbeskyttelse
Midler til opbygning af interessenternes kapacitet udgør en væsentlig del af EU's og dets internationale partneres bestræbelser på at støtte en effektiv retsbeskyttelse. Kommissionen bidrager til at styrke retsbeskyttelsen gennem programmet for retlige anliggender og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier.
5.1.Programmet for retlige anliggender
Gennem programmet for retlige anliggender
støtter Kommissionen et europæisk retsområde baseret på effektive og uafhængige retssystemer
. Der ydes finansiering til at tackle grænseoverskridende udfordringer såsom manglende tillid mellem retssystemerne med hensyn til gensidig anerkendelse og retligt samarbejde, huller i den digitale kommunikation, procedurer og overførsel af juridiske oplysninger og mangel på ressourcer til uddannelse i EU-ret. Et af programmets tre indsatsområder har til formål at fremme effektiv og ikkediskriminerende adgang til klage og domstolsprøvelse og klageadgang for alle
, herunder ved hjælp af elektroniske midler, med prioriterede områder såsom rettigheder for alle ofre for lovovertrædelser og mistænktes og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager
.
|
Eksempler på projekter inden for rammerne af programmet for retlige anliggender:
|
Der ydes driftstilskud til europæiske netværk, der arbejder inden for områderne adgang til klage og domstolsprøvelse og retligt samarbejde i civil- og strafferetlige sager, samt til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere. Programmet finansierer også den europæiske e-justiceportal
, som indeholder oplysninger om nationale retssystemer på 23 sprog for at lette adgangen til klage og domstolsprøvelse i hele EU. Programmet for retlige anliggender anvendes også til at finansiere EU's samarbejdsaktiviteter med Europarådet, herunder aktiviteter vedrørende børnevenlig retspleje.
5.2.Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier
Gennem programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier
fremmer Kommissionen gennemførelsen af de rettigheder og værdier, der er nedfældet i traktaterne, chartret og internationale konventioner, ved at finansiere aktiviteter til støtte for rettighedsbaserede, demokratiske, lige og inklusive europæiske samfund baseret på retsstatsprincippet.
Indsatsområdet EU-værdier
Programmet for 2021-2027 er organiseret omkring fire indsatsområder, nemlig 1) EU-værdier, 2) ligestilling, rettigheder og ligestilling mellem kønnene, 3) borgerengagement og -deltagelse samt 4) bekæmpelse af kønsbaseret vold og vold mod børn.
For at fremme de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, omfatter arbejdsprogrammet for 2023-2024 en række aktiviteter til opbygning af civilsamfundsorganisationernes kapacitet til at sikre overholdelse af chartret. Der kan blive brugt midler fra indsatsområdet EU-værdier til at støtte aktiviteter vedrørende grundlæggende rettigheder, herunder til at opretholde retsstatsprincippet og styrke retsvæsenets uafhængighed, beskytte de grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder, opbygge kapacitet til beskyttelse af whistleblowere, styrke civilsamfundets råderum og bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser.
Som bemærket i strategien for chartret omfatter effektiv retsbeskyttelse strategiske retssager, hvilket kan bidrage til en mere sammenhængende gennemførelse og anvendelse af EU-retten og til håndhævelse af rettigheder. Indsatsområdet EU-værdier omfatter også finansiering til opbygning af kapacitet til strategiske retssager for at sikre beskyttelsen af rettigheder ifølge chartret
, f.eks. ved at forbedre fagfolks, retsvæsenets aktørers, uafhængige menneskerettighedsorganers og civilsamfundets viden og retsevne.
Projekter, der finansieres inden for rammerne af indsatsområdet EU-værdier, kan også have til formål at fremme kapacitetsopbygning og bevidstgørelse om chartret gennem uddannelse og underviseruddannelse (f.eks. til eksperter, advokater og juridiske rådgivere, kommunikatorer, rådgivere på det politiske og fortalerområdet) samt praktisk vejledning og læringsværktøjer
.
Under indsatsområdet Daphne ydes der finansiel støtte til projekter om forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold, herunder i forbindelse med migration, samt vold mod børn
.
Kommissionen yder endvidere som led i samarbejdet med internationale organisationer finansiel støtte fra programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier til OSCE/ODIHR med hensyn til deres videndeling og eksemplariske arbejde vedrørende hadforbrydelser
.
5.3.Støtte under andre EU-finansieringsprogrammer
Der er også midler til rådighed til fremme af effektiv retsbeskyttelse under andre finansieringsprogrammer. Projekter, der finansieres under programmet for et digitalt Europa
, omfatter projekter om e-justice med fokus på vedligeholdelse og udvikling af IT-systemer, digitalisering af forkyndelse af dokumenter og bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område samt digitalisering af det retlige samarbejde i civil-, handels- og strafferetlige sager
. Tilsvarende har projekter om effektiv retsbeskyttelse, alternativ tvistbilæggelse og børnevenlig retspleje modtaget støtte fra Erasmus+-programmet som en del af den finansiering, der er afsat til at give offentligheden den nødvendige viden i et digitalt samfund. Desuden finansierer Fonden for Intern Sikkerhed foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet og beskyttelse af ofre.
Styrkelse af retsbeskyttelsen med midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten
Flere medlemsstater har anvendt midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til at øge effektiviteten af deres retssystemer, reformere civil- og strafferetten og fremme digitaliseringen af retsvæsenet.
Blandt de milepæle og mål fra semestercyklussen for 2022-2023, der er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis, er: initiativer til fremme af tilgængeligheden, effektiviteten og forudsigeligheden af retssystemet i Bulgarien, retsvæsenets styrkede effektivitet i Kroatien, støtte til digitaliseringen af retssystemet i Tjekkiet og Malta, reformering af straffe- og civilretten i Italien, styrkelse af retssystemets integritet og uafhængighed i Slovakiet og styrkelse af retsstatsprincippet og retssystemets effektivitet i Spanien.
Ud over genopretnings- og resiliensfaciliteten er medlemsstaternes reformer blevet støttet af instrumentet for teknisk støtte med henblik på at øge retssystemernes effektivitet. De finansierede projekter skulle forbedre adgangen til domstolene, støtte retssystemernes uafhængighed og øge retssystemernes effektivitet ved at nedbringe sagsbehandlingstiden og omstrukturere fordelingen af sager ved domstolene. Flere projekter har fokuseret på at styrke børnevenlig retspleje gennem Barnahus-modellen, forbedre integrationen af børn med handicap i Slovakiet, kvaliteten af uddannelsessystemet i Rumænien og styrke ungdomsretsplejen i Slovenien. Andre projekter fokuserer på moderniseringen af retsvæsenet.
Inden for rammerne af sine instrumenter til finansiering af eksterne foranstaltninger finansierer EU projekter, der skal bringe den retlige praksis i tredjelande i overensstemmelse med bedste praksis fra EU- og internationale menneskerettighedsstandarder og fremme retsvæsenets tekniske kapacitet
. Desuden er fremme af et rettighedsbaseret og kønsorienteret retsvæsen samt adgang til klage og domstolsprøvelse og juridisk bistand blandt prioriteterne i EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2020-2024. Handlingsplanen gennemføres gennem multilateralt, globalt, regionalt og bilateralt samarbejde og globalt samarbejde med partnerlande og internationale og regionale organisationer. I den forbindelse fremmer EU også dialogen om retsopgør med Den Afrikanske Union og gennemfører et biregionalt samarbejdsprogram om borgernes sikkerhed og retfærdighed i Latinamerika.
Sikring af effektive retsmidler og iværksættelse af foranstaltninger til fremme af adgangen til klage og domstolsprøvelse er ligeledes et vigtigt aspekt af overvågningen af EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande. Kommissionen opfordrer dem til at indføre effektive mekanismer til sikring af retsbeskyttelse gennem EU-finansierede programmer.
Der ydes endvidere støtte til partnerlandenes retssystemer og fremme af retsstatsprincippet under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Der er afsat midler til støtte for missioner inden for rammerne af den civile FSFP-aftale
. Derudover kommer der støtte via mandatet for nogle af EU's særlige repræsentanter
, som finansieres over FUSP-budgettet. Visse civile FSFP-missioner støtter bl.a. også myndighederne i at styrke retssystemerne og fremme adgangen til klage og domstolsprøvelse
.
Hvad angår finansiering til støtte for andre internationale organisationers effektive retsbeskyttelse, styrker tilskud fra EØS og Norge partnerskaber til imødegåelse af udfordringer, som de europæiske retssystemer står over for.
6.Konklusion
Effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse er en væsentlig del af den demokratiske kontrol og er medvirkende til at opretholde EU's grundlæggende værdier. Effektive retslige og udenretslige retsmidler sætter enkeltpersoner i stand til at håndhæve deres rettigheder i henhold til EU-retten, herunder de grundlæggende rettigheder, og forhindrer, at disse rettigheder forbliver illusoriske. Selv om det er vigtigt for enkeltpersoner at få adgang til klage og domstolsprøvelse, bidrager deres sager også i væsentlig grad til fortolkningen af EU-retten og national ret. Vellykkede retssager kan potentielt forme det retlige landskab og sikre, at domstole og lovgivere fortolker lovgivningen på en måde, der er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.
Der er i denne rapport blevet fremhævet mange retslige og udenretslige retsmidler, der er til rådighed i EU-retten, og de seneste bestræbelser på at styrke en effektiv retsbeskyttelse gennem vedtagelsen af flere lovgivningsforslag. En sådan EU-ret bidrager til at sikre en effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse for alle og fremhæver behovet for at fortsætte EU's og medlemsstaternes fælles bestræbelser på området. I den forbindelse opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet til at sikre, at der i disse forslag opretholdes høje standarder for effektiv retsbeskyttelse.
Kommissionen viderefører desuden opbygningen af kapaciteten hos retsvæsenets aktører, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter med hensyn til anvendelsen af chartret i deres daglige arbejde gennem finansiering, opretholder regelmæssige dialoger med eksperter og interessenter og overvåger fortsat tilgængeligheden af effektiv retsbeskyttelse i henhold til cyklussen for rapportering om retsstatssituationen.
Som Rådet også har bemærket, spiller medlemsstaterne en central rolle med hensyn til at beskytte de grundlæggende rettigheder i forbindelse med effektiv retsbeskyttelse og adgang til klage og domstolsprøvelse. De skal tilvejebringe den nødvendige adgang til klage og domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten. De nationale foranstaltninger og retspraksis, der fremhæves i denne rapport, viser den afgørende betydning af nationale dommere og kompetente myndigheder i denne henseende. De nationale myndigheder sikrer, at der findes retlige beskyttelsesforanstaltninger på nationalt plan. Der forekommer dog stadig udfordringer. Selv om den stikprøve, der blev anvendt i høringerne, ikke er omfattende nok til at drage endelige konklusioner, henviser interessenterne til forskellige resterende hindringer. Disse går ud over de udfordringer med hensyn til effektiv retsbeskyttelse, der er beskrevet i rapporten om retsstatssituationen 2023. Disse hindringer, herunder utilstrækkelig information, navnlig om udenretslige retsmidler, praktiske vanskeligheder med at anvende e-justice-løsninger, utilstrækkelige ordninger til overvågning af børns rettigheder i retssager og forskellige grader af manglende adgang til klage og domstolsprøvelse for sårbare grupper, herunder af økonomiske årsager, kan forhindre interesserede parter i at gøre brug af retsmidler.
Selv om EU-Domstolens og de nationale domstoles stigende antal henvisninger til chartret i retspraksis viser en betydelig interesse i at skabe en effektiv retsbeskyttelse på baggrund af grundlæggende rettigheder, ville flere sager kunne indbringes for domstolene, idet chartret anvendes for at styrke retsbeskyttelsen af en berørt person. Dette understreger behovet for at sikre, at retsvæsenets aktører modtager regelmæssig uddannelse i grundlæggende rettigheder og effektiv retsbeskyttelse, og for at gøre det muligt for civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere at indbringe strategiske retssager på nationalt og EU-plan.
Kommissionen glæder sig over det aktive engagement og bidrag fra interessenter og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. Den tilskynder retsvæsenets aktører, nationale myndigheder (herunder kontaktpunkter for chartret), civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere og andre interessenter til at anvende denne rapport som led i deres bestræbelser på at forbedre retsbeskyttelsens effektivitet med udgangspunkt i de grundlæggende rettigheder i deres medlemsstater. Kommissionen opfordrer desuden Europa-Parlamentet og Rådet til at iværksætte særlige drøftelser om rapporten og står til rådighed for at støtte disse udvekslinger.