EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.10.2023
COM(2023) 650 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Rapport om status over energiunionen 2023
(i henhold til forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen)
{SWD(2023) 646 final}
Indledning og hovedpunkter
Sidste år, netop som verden begyndte at komme på fode igen efter den økonomiske krise, der blev udløst af den globale pandemi, stod Den Europæiske Union (EU) over for en af sine største udfordringer siden sin oprettelse som følge af krigen, der raser på vores kontinent, og den værste globale energikrise i årtier. Ukraine kom under et uberettiget og uprovokeret militært angreb, og Rusland anvendte energiforsyninger som våben med det formål at afbryde forsyningen af fossile brændstoffer til Europa og dermed skade vores økonomi.
Der var behov for en indsats for at spare energi, diversificere vores energiforsyning og fremskynde omstillingen til ren energi og dermed blive mindre afhængig af import af russiske fossile brændstoffer så hurtigt som muligt. EU og dets 27 medlemsstater gjorde en stærk, beslutsom og fælles indsats. Kommissionen foreslog REPowerEU-planen, som i løbet af året blev ledsaget af en række lovgivningsmæssige nødforanstaltninger, der blev vedtaget hurtigt. Sammen med EU formåede vi at undgå afbrydelser i energiforsyningen, det lykkedes os at lette presset på energimarkederne, og vi øgede forsyningen af ren vedvarende energi. I maj 2023 producerede EU for første gang i historien mere elektricitet med vind- og solenergi end med fossile brændstoffer.
Kort sagt er det lykkedes EU at undgå den værste af energikrisen. Samtidig har vi brugt krisen til at styrke vores mål om at fremskynde omstillingen til ren energi, som har til formål at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Den europæiske grønne pagt, EU's "reaktion på historiens krav", er nu ikke blot en klimamæssig nødvendighed og Europas vækststrategi, men også en nødvendighed med hensyn til EU's energisikkerhed og -autonomi. Den europæiske grønne pagt er blevet et centralt element i vores overordnede økonomiske strategi og en vigtig katalysator for vækst og konkurrenceevne.
De værste konsekvenser af krisen kan nu ligge bag os, men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Energimarkederne er fortsat sårbare, subsidierne til fossile brændstoffer er steget under krisen, inflationen er stadig høj, vores kritiske infrastruktur skal beskyttes, herunder mod sabotage, og krisens virkninger viser risikoen forbundet med afhængighed af upålidelige kilder. På længere sigt er EU nødt til fortsat at sikre økonomisk overkommelig, pålidelig og tilgængelig energi til husholdningerne og styrke industriens og økonomiens industrielle og økonomiske konkurrenceevne for fortsat at være en central global aktør. Energikrisen og forstyrrelserne i forsyningskæden i de seneste to år viser, hvor vigtigt det er at opskalere produktionskapaciteten i EU's nettonulindustri og styrke dens konkurrenceevne. I forordningen om nettonulindustri foreslog Kommissionen vigtige reformer for at øge produktionskapaciteten i EU, som skal suppleres med foranstaltninger til bedre at beskytte vores industri mod markedsforvridninger forårsaget af tredjelande. En stærk europæisk cleantechindustri er afgørende for EU's fremtid.
Den årlige rapport om status over energiunionen er sammen med de ledsagende rapporter et vigtigt instrument til at gøre status over EU's fremskridt hen imod målsætningerne for energiunionen og omstillingen til ren energi i overensstemmelse med energi- og klimamålene. I dette års rapport ses tilbage på, hvordan EU reagerede på hidtil usete kriser og udfordringer i den nuværende Kommissions mandatperiode, og der ses på de resterende udfordringer.
Rapporten er inddelt i tre dele: Første del indeholder en beskrivelse af, hvordan de høje klima- og miljøambitioner i den europæiske grønne pagt dannede grundlag for EU's kriseresponsstrategi og en strategi for vækst og konkurrenceevne. I anden del analyseres status for gennemførelsen af energiunionens fem dimensioner på grundlag af Kommissionens vurdering af medlemsstaternes statusrapporter om deres nationale energi- og klimaplaner. Den sidste del peger i retning af fremtidige udfordringer for EU's energisystem og energipolitik.
Sammen med denne rapport offentliggøres en række ledsagende rapporter som beskrevet nedenfor. De giver en mere dybdegående vurdering af fremskridtene med energiunionens initiativer inden for dens fem dimensioner og omstillingen til ren energi.
-Vurdering af fremskridtene hen imod målsætningerne for energiunionen og klimaindsatsen
-Statusrapport om konkurrenceevnen 2023
-Rapport om bæredygtig bioenergi i henhold til forordning (EU) 2018/1999
-Rapport om renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger og om næsten energineutrale bygninger i henhold til forordning (EU) 2018/1999
-Rapport om gennemførelsen af elektricitetsdirektivet (direktiv (EU) 2019/944)
-Rapport om energisubsidier i EU 2023
-Statusrapport om klimaindsatsen
-Rapport om kvotemarkedets funktion i 2022
-Rapport om kvaliteten af benzin og diesel til brug for vejtransport
-Rapport om gennemførelse af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid
|
Status over energiunionen — vigtigste resultater i 2023
-EU diversificerede hurtigt sin energiimport væk fra Rusland, hvilket i sidste ende sikrede energiforsyningssikkerheden. EU's energiplatform bidrog til EU's diversificeringsmål gennem en mekanisme til efterspørgselsaggregering. I oktober 2023 var der blevet gennemført tre udbudsrunder med en aggregeret efterspørgsel på 44,75 mia. m³), hvor buddene beløb sig til 52 mia. m³.
-Den samlede import af russisk gas faldt til ca. 80 mia. m³ i 2022 og til ca. 40-45 mia. m³ i 2023 sammenlignet med 155 mia. m³ om året før krisen.
-For at kompensere for den reducerede import fra Rusland udvidede EU sin import af naturgas og LNG fra Norge og USA. Mens importen af russisk flydende naturgas (LNG) er steget, er den samlede andel af russisk gas (LNG og naturgas via rørledninger) af EU's samlede gasimport faldet fra 45 % til 50 % i årene før krisen til 15 % og andelen af russisk rørledningsgas til under 10 % siden januar 2023.
-EU har også udvidet den globale indsats for at tilskynde til øget reduktion af metan, både som led i klimaindsatsen og som støtte til energisikkerhed. Udforskning af de såkaldte "I indsamler/vi køber"-ordninger øger tilgængeligheden af gasforsyning i EU og på det globale marked.
-EU og dets energiintensive industri reducerede sin efterspørgsel efter energi i forhold til niveauet før covid-19-krisen, bl.a. ved at spare mere end 18 % af gassen i forhold til de foregående fem år. Samtidig fyldte EU sine gaslagerfaciliteter op til 95 % forud for vinteren 2022-2023 og forhindrede energiafbrydelser. EU nåede også sit mål om, at gaslagerfaciliteter skal fyldes op til 90 % den 18. august, mere end to måneder før fristen den 1. november 2023.
-EU fremskyndede installationen af kapacitet til vedvarende energi og producerede stigende mængder elektricitet fra vedvarende energikilder. I 2022 blev 39 % af , og i maj 2023 producerede EU for første gang mere elektricitet med vind- og solenergi end med fossile brændstoffer.2022 var et rekordår for installeret ny solcellekapacitet (41 GW), hvilket er 60 % mere end i 2021 (26 GW). Der blev opnået lignende resultater med onshore- og offshorevindkapacitet (45 % mere kapacitet end i 2021), også takket være fremskyndede tilladelsesprocesser.
-EU nåede til enighed om øgede mål for omstillingen til ren energi i overensstemmelse med REPowerEU og den europæiske grønne pagt. Medlovgiverne er blevet enige om målet om 42,5 % vedvarende energi i EU's energimiks senest i 2030 med en ambition om at nå op på 45 % og om målet om at reducere det endelige energiforbrug på EU-plan med 11,7 % senest i 2030 i forhold til fremskrivningerne i referencescenariet fra 2020.
-EU's eksisterende klima- og energilovgivning har allerede ført til, at EU's drivhusgasemissioner er faldet med 32,5 % i forhold til 1990, mens EU's økonomi er vokset med ca. 67 % i samme periode, således at væksten ikke længere hænger sammen med emissionerne.
-I marts 2023 foreslog Kommissionen en målrettet reform af udformningen af elektricitetsmarkedet og af forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. De foreslåede bestemmelser har til formål at gøre EU's industri ren og mere konkurrencedygtig og omfatter strukturelle foranstaltninger for at styrke og beskytte forbrugerne og mindske gassens dominerende indflydelse på elpriserne. Den foreslåede reform vil fremme konkurrencedygtige markeder og gennemsigtig prisfastsættelse med henblik på at gøre EU's energisystem egnet til en dekarboniseret økonomi.
-Sideløbende med disse tiltag blev der indført støtteforanstaltninger med det formål at kompensere husholdninger og virksomheder for høje energipriser. Det lykkedes at reducere energikrisens indvirkning på leveomkostningerne. Selv om antallet af personer, der er berørt af energifattigdom, steg med 10,7 millioner i hele EU, ville stigningen have været endnu større uden de politiske tiltag.
-Kommissionen har støttet medlemsstaternes optimering af brugen af vores gasinfrastruktur I de seneste måneder har EU gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til at diversificere sine energiforsyninger og styrke den eksisterende naturgasinfrastruktur gennem rørledninger, f.eks. Baltic Pipe, gasforbindelsen mellem Polen og Slovakiet, gasforbindelsen mellem Grækenland og Bulgarien, der muliggør tilbagegående strømme mellem Frankrig og Tyskland og LNG-terminaler, f.eks. i Tyskland, Italien og Finland.
-Den 16. marts 2022, kort efter den russiske invasion af Ukraine, synkroniserede EU Ukraine og Moldova med det kontinentale europæiske net, en historisk milepæl. Kommercielle elektricitetsbørser opstartede i sommeren 2022. De baltiske lande er blevet enige om at fremskynde synkroniseringen af deres net med det kontinentale europæiske net frem til februar 2025.
-I januar 2023 nåede medlemsstaterne til enighed om ikkebindende mål for 2050 for produktionen af vedvarende offshoreenergi med mellemliggende mål for 2030 og 2040 for hvert af EU's fem havområder. De nye 2030-mål er næsten dobbelt så høje som målet på 61 GW, der er fastsat i Kommissionens 2020-strategi. Der er således en overordnet ambition om at installere ca. 111 GW kapacitet til produktion af vedvarende offshoreenergi inden udgangen af dette årti, og den stiger til ca. 317 GW inden midten af århundredet i overensstemmelse med EU-strategien for vedvarende offshoreenergi.
-I maj 2023 fremsatte Kommissionen landespecifikke henstillinger under det europæiske semester om den grønne omstilling til alle medlemsstater med særligt fokus på vedvarende energi, energiinfrastruktur og energieffektivitet.
-Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er godt i gang. Ud af de 705 milepæle og mål, der indtil videre er opfyldt på tilfredsstillende vis, bidrager 261 til klimamålet. Siden den 1. marts 2022 er der gjort størst fremskridt på politikområderne energieffektivitet, bæredygtig mobilitet, vedvarende energi og net. De 27 nationale genopretnings- og resiliensplaners samlede anslåede klimabidrag beløber sig til 254 mia. EUR, hvilket svarer til 50 % af deres samlede tildeling.
-I februar 2023 vedtog EU den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten, som indeholder bestemmelser om yderligere finansiering (op til 166 mia. EUR) til investeringer og reformer, som vil opfylde REPowerEU-målene.
-Det skal bemærkes, at den første vurdering i 2023 af medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen af deres nationale energi- og klimaplaner, som blev forelagt i 2019, viser, at der stadig er behov for et betydeligt ambitionsniveau og en betydelig gennemførelsesindsats for at opfylde EU's øgede 2030-mål og holde kursen for at opnå klimaneutralitet senest i 2050.
|
1. DEN EUROPÆISKE GRØNNE PAGT SOM VÆKSTSTRATEGI OG KRISERESPONS: PÅ VEJEN MOD KLIMANEUTRALITET
1.1
Den europæiske grønne pagt og energiunionen: status og fremskridt i kølvandet på kriser
Helt tilbage fra starten af den europæiske integration har energi spillet en central rolle. I 1952 oprettede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EU's forgænger, et indre marked for kul og stål ved at samle den vigtigste energikilde på daværende tidspunkt. Et par år senere blev Euratom og Romtraktaten (1957) oprettet for at skabe et fælles marked for udvikling af fredelige anvendelser af kerneenergi. I 1990'erne blev vedvarende energi sat på den europæiske dagsorden med de første vejledende mål. Lissabontraktaten (2007) nedfældede energipolitikken i EU-traktaterne som et område med delt kompetence mellem medlemsstaterne og EU. Siden da er dens betydning steget støt, hvilket den nuværende Kommissions dagsorden også vidner om.
Figur 1: Tidslinje siden den nuværende Kommissions tiltrædelse
Kort efter sin tiltrædelse bebudede kommissionsformand Ursula von der Leyen den europæiske grønne pagt som en overordnet politisk prioritet. Kommissionen forpligtede sig til at tackle energi-, klima- og miljømæssige udfordringer og opnå klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen. I henhold til den europæiske klimalov skal EU's økonomi reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 55 % i forhold til niveauet i 1990 senest i 2030, og EU skal være klimaneutral inden 2050. Dette kræver en omstilling af EU til et samfund, der beskytter sin naturkapital, med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi baseret på ren energi. For at nå dette mål spiller omstillingen af energisystemet en afgørende rolle, da produktion og anvendelse af energi tegner sig for mere end 75 % af EU's drivhusgasemissioner. Energiunionen støtter omstillingen til ren energi, da den forener alle aspekter af energipolitikken i en sammenhængende, integreret tilgang. Energiunionen er baseret på fem dimensioner: 1) sikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3) energieffektivitet, (4) klimaindsats og dekarbonisering af økonomien og 5) forskning, innovation og konkurrenceevne. Alle dimensioner er afgørende for den europæiske grønne pagt og for EU's erklærede ambition om at være global leder ved håndteringen af udfordringen med klimaændringer og miljøforringelse ved at foregå med et troværdigt eksempel for energiomstillingen.
Kun fire måneder efter Kommissionens tiltrædelse markerede udbruddet af covid-19-pandemien et vendepunkt i det planlagte arbejde, og Kommissionen gik over til krisestyring. Omfattende nedlukninger forårsagede en alvorlig økonomisk krise. Kommissionen traf en strategisk beslutning om at fremskynde omstillingen af økonomien og samfundet og anvende den europæiske grønne pagt som en genopretnings- og vækststrategi.
Kommissionen udformede NextGenerationEU-genopretningsinstrumentet, hvorigennem den rejser midler gennem låntagning på kapitalmarkederne på vegne af EU som helhed i et hidtil uset omfang. Det gør det muligt for Kommissionen at tilbyde mere attraktive vilkår, som kommer modtagerne af Kommissionens finansieringsprogrammer til gode. Det betyder, at EU kan yde lån til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten i overensstemmelse med EU's kreditvurdering og skala som udsteder. Under dette instrument er EU blevet den største udsteder af grønne obligationer på verdensplan. Mindst 37 % af genopretnings- og resiliensfaciliteten er rettet mod reformer og investeringer i grønne teknologier og kapaciteter, herunder inden for bæredygtig mobilitet, energieffektivitet, vedvarende energi, tilpasning til klimaændringer, den cirkulære økonomi og biodiversitet. Dette har muliggjort massive investeringer i omstillingen til ren energi, samtidig med at konsekvenserne af den økonomiske krise blev lettet.
Samtidig med at Kommissionen fremmer genopretningen efter krisen og kanaliserer yderligere investeringer i retning af målene i den europæiske grønne pagt, har den iværksat en række lovgivningsmæssige foranstaltninger for at gøre fremskridt med omstillingen til ren energi og dens øgede klimamål for 2030. I juli og december 2021 foreslog Kommissionen "Fit for 55"-pakken, en række forslag til revision og ajourføring af EU's energi-, klima- og biodiversitetslovgivning. Den omfattede bl.a. forslag til direktivet om vedvarende energi, direktivet om energieffektivitet, energibeskatningsdirektivet, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, pakken om markeder for brint og dekarboniseret gas, forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren, en social klimafond og en række andre forslag, der har til formål at styrke princippet om, at forureneren betaler, og biodiversitetsaspekter og at forøge naturlige kulstofdræn. Forhandlingerne om disse vigtige sager har gjort betydelige fremskridt og er i vid udstrækning allerede afsluttet i 2023. Medlovgiverne godkendte et højere mål for vedvarende energi og et højere energieffektivitetsmål. Forhandlingerne om bygningers energimæssige ydeevne og lovgivningen om brintmarkedet og dekarboniseret gasmarked er i gang, og medlovgiverne sigter mod at nå frem til en aftale inden udgangen af 2023. Forhandlingerne om energibeskatningsdirektivet er også i gang og forventes afsluttet i 2024.
I februar 2022 begyndte Ruslands uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine. Sammen med forudgående russisk manipulation af brændstofforsyninger og -priser som et middel til at lægge pres på Europa bidrog dette til den alvorlige energipriskrise, der allerede var begyndt at udvikle sig i efteråret 2021. Energipriserne toppede i august 2022 med 294 EUR pr. MWh for gas og 474 EUR pr. MWh for elektricitet, hvilket øgede leveomkostningerne betydeligt, svækkede EU-virksomhedernes globale konkurrenceevne og begrænsede produktionen i energiintensive industrier. EU og dets medlemsstater stod igen sammen og blev enige om at udfase EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer senest i 2027. Medlemsstaterne gennemførte forskellige foranstaltninger for at afbøde virkningerne af høje energipriser, navnlig gennem direkte støtte til de endelige forbrugere. Desuden tilskyndede medlemsstaterne til energibesparelser og greb ind på både engros- og detailmarkederne for energi.
Kommissionen ledede EU's reaktion på energikrisen og vedtog i maj 2022 REPowerEU-planen, herunder en strategi for EU's eksterne engagement på energiområdet. Den havde som mål at spare energi og håndtere høje energipriser, diversificere energiforsyningen og fremskynde omstillingen til ren energi yderligere, idet det endelige mål var at bringe afhængigheden af import af russiske fossile brændstoffer til ophør senest i 2027.
REPowerEU-planen øgede også finansieringsmulighederne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som blev det vigtigste instrument til at kanalisere EU-midler til støtte for REPowerEU-målene. Efter vedtagelsen af REPowerEU-forordningen forventedes medlemsstaterne at indgive særlige nye kapitler som led i deres ajourførte genopretnings- og resiliensplaner, hvori de skitserer reformer og investeringer, der har til formål at øge modstandsdygtigheden, sikkerheden og bæredygtigheden i EU's energisystem. Indtil videre har medlemsstaterne inden for rammerne af de eksisterende planer øremærket 50 % af deres tildeling, dvs. i alt 252 mia. EUR, til foranstaltninger, der bidrager til klimamålet og dermed støtter REPowerEU-målene og energiuafhængigheden.
Ud over REPowerEU-planen og forordningen om gaslagring, som var den første lovgivning, der blev foreslået som reaktion på krisen i marts 2022, foreslog Kommissionen og vedtog Rådet på rekordtid flere nødlovgivningsinitiativer i henhold til artikel 122 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i løbet af 2022 for at afbøde energikrisens virkninger i industrien og husholdningerne. Disse omfattede forordningen om reduktion af gasefterspørgslen, forordningen om håndtering af høje energipriser, solidaritetsforordningen, markedskorrektionsmekanismen og forordningen om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi. Disse initiativer bidrog til at sikre gasforsyningssikkerheden ved at reducere efterspørgslen efter gas med 18 % og elektricitet (i spidsbelastningsperioder) og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. De havde også til formål at omdirigere energiproducenternes ekstraordinære fortjeneste til forbrugerne og industrien, reducere uforholdsmæssigt store prisstigninger og styrke solidariteten mellem medlemsstaterne, således at en medlemsstat træder til, når en anden medlemsstat risikerer at stå i en situation med gasforsyningsknaphed. Medlemsstaterne besluttede at samle deres efterspørgsel efter gas gennem EU's nyoprettede energiplatform og tage de første skridt i retning af fælles indkøb gennem AggregateEU, mekanismen til efterspørgselsaggregering. Forordningen om reduktion af gasefterspørgslen er i mellemtiden blevet forlænget. Andre foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 122 i TEUF har vist sig at være nyttige på lang sigt og indgår allerede eller vil i fremtiden kunne indgå i permanent lovgivning.
Samtidig støttede EU Ukraines energisystem ved at stille 4 969 elgeneratorer og 2 507 transformere til rådighed gennem EU's civilbeskyttelsesmekanisme, Energifællesskabets sekretariats oprettelse af en energistøttefond for Ukraine med nuværende donortilsagn på 218 mio. EUR, donation af 5 700 solpaneler og stabilisering af Ukraines og Moldovas elektricitetssystemer gennem synkronisering med det kontinentale europæiske net. EU støttede også Ukraine med over 54,8 mio. EUR i materiel bistand og bistand forbundet med nuklear sikkerhed. Sammen med Energifællesskabet støtter Kommissionen Ukraine, Moldova og Vestbalkan i deres fortsatte tilpasning til gældende EU-ret, hvilket er et vigtigt skridt i forberedelserne til fremtidig tiltrædelse af EU. Gennem internationale koordineringsmekanismer såsom G7+-koordinationsgruppen koordinerer EU reaktionen på Ruslands målrettede destruktionskampagne rettet mod Ukraines energiinfrastruktur med globale aktører.
Et andet afgørende skridt, der blev taget for at opretholde strategisk autonomi, var at forberede sig på fremtiden ved at sikre forsyningssikkerhed med hensyn til nettonulteknologi og kritiske råstoffer til den dobbelte omstilling. Den nuværende geopolitiske kontekst har også øget konkurrencen i nettonulindustrien, og globale marked for vigtige masseproducerede nettonulteknologier forventes at tredobles frem til 2030 med en årlig værdi på ca. 600 mia. EUR. Desuden har flere lande uden for EU iværksat initiativer for at fremme udviklingen af indenlandske værdikæder for ren energiteknologi. Kombinationen af den direkte og indirekte virkning af høje energipriser og den økonomiske og geopolitiske uro førte til stigende produktions- og installationsomkostninger for vindenergiprojekter og i mindre grad for solenergiprojekter. Når man ser på værdikæderne for ren energi, er EU stærkt afhængig af lande uden for EU for at få adgang til materialer og produkter, der er afgørende for udbredelsen af rene energiteknologier, og EU afhænger af Kina i mindst ét trin i værdikæderne. Hvis man specifikt ser på solenergisektoren, var næsten alle solgte paneler i EU i 2022 importerede, og ca. 90 % kom fra Kina. I løbet af de sidste fem år er der blevet brugt 18,5 mia. EUR, dvs. 91 % af alle udgifter til import af solcellepaneler, på kinesiske produkter.
Industriplanen for den grønne pagt, der blev vedtaget i februar 2023, skitserede planer, der skal sikre EU's industrielle lederskab inden for nettonulteknologi, og for overgangen fra at være nettoimportør til i højere grad at basere sig på et stærkt indenlandsk produktionsgrundlag gennem fremskyndet adgang til finansiering, forbedrede færdigheder og støtte til handel for at styrke vores konkurrenceevne inden for ren teknologi. De efterfølgende lovgivningsforslag, forordningen om nettonulindustri og retsakten om kritiske råstoffer, blev fremsat for at forenkle den lovgivningsmæssige ramme, som er afgørende for at tiltrække investeringer, mindske EU's afhængighed af kraftigt koncentreret import og styrke de cirkulære tilgange til forsyningen med strategiske råstoffer. Begge retsakter forhandles i øjeblikket af medlovgiverne med henblik på at nå til enighed senest i december 2023. I tilknytning hertil giver statusrapporten om rene energiteknologiers konkurrenceevne fra 2023, som ledsager denne rapport, indsigt i de vigtigste drivkræfter, muligheder og udfordringer for EU med hensyn til at styrke sin konkurrenceevne i nettonulindustrien og mere specifikt inden for strategiske nettonulteknologier. En yderligere indsats for at øge EU's konkurrenceevne i sektoren for ren teknologi omfatter en europæisk vindenergipakke, en nethandlingsplan, en række dialoger med industrien om omstillingen til ren energi og en revideret strategisk energiteknologiplan. Alle disse foranstaltninger har til formål at styrke EU's konkurrenceevne i sektoren for ren energi og vil blive suppleret af Mario Draghis særlige rapport om europæisk konkurrenceevne i fremtiden.
Samtidig øger EU sin indsats for at bevæge sig i retning af en cirkulær økonomi, hvor den globale materialeudvinding og -anvendelse kan reduceres med en tredjedel gennem bedre produktdesign, holdbarhed, genbrug og genanvendelse, hvilket alt sammen også vil mindske miljøpåvirkningen. Retsakten om kritiske råstoffer vil tilskynde til genanvendelse af kritiske råstoffer med det formål at dække 15 % af EU's efterspørgsel efter sekundære råstoffer. Dette vil styrke Europas forsyningssikkerhed for kritiske råstoffer uden at skabe afhængighed andre steder.
EU arbejder fortsat på at styrke energiforbrugerne og sikre, at de drager fordel af udbredelsen af billige vedvarende energikilder i hele EU's energisystem. I marts 2023 foreslog Kommissionen en målrettet reform af udformningen af elektricitetsmarkedet og af forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne med det formål at gøre EU's industri renere og mere konkurrencedygtig og omfatte strukturelle foranstaltninger for at styrke og beskytte forbrugerne og mindske gassens dominerende indflydelse på elpriserne. Den foreslåede reform vil fremme konkurrencedygtige markeder og gennemsigtig prisfastsættelse. EU's forbrugere og industri vil blive bedre beskyttet mod markedsmanipulation og -misbrug, da EU's Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) vil få en styrket rolle. Medlovgiverne sigter mod at afslutte forhandlingerne inden udgangen af 2023.
Overkommelige energipriser er en vigtig målsætning for energiunionen og spiller en afgørende rolle i den europæiske grønne pagt og kriseberedskabsforanstaltninger. For at sikre, at omstillingen til ren energi ikke lader nogen person, sektor eller region i stikken, er denne politiske ramme vigtigere end nogensinde.
Allerede inden energikrisen havde Kommissionen foreslået flere tiltag for at sikre, at alle er med i den grønne omstilling, og et vigtigt initiativ er mekanismen for retfærdig omstilling. Sammen med initiativet om kulregioner under omstilling yder Kommissionen fortsat støtte til de regioner, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet. Ved udgangen af oktober 2023 havde 27 medlemsstater forelagt 70 territoriale planer for retfærdig omstilling med detaljerede oplysninger om deres omstilling frem til 2030 i overensstemmelse med de nationale energi- og klimaplaner. Platformen for retfærdig omstilling yder skræddersyet, behovsbaseret bistand og kapacitetsopbygning til kul- og kulstofintensive regioner og støtter gennemførelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling.
Den Sociale Klimafond har til formål at forebygge de negative virkninger, der kan opstå som følge af EU's nye emissionshandelssystem, som udvider CO2-prissætningsinstrumentet til at omfatte emissioner fra bygninger, vejtransport og brændselsforbrænding i industrien, der ikke er omfattet af det eksisterende emissionshandelssystem. Den Sociale Klimafond, der blev vedtaget i april 2023, vil yde ca. 86,7 mia. EUR i støtte til medlemsstaterne i perioden 2026-2032 for at støtte sårbare husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere ved at hjælpe dem med at investere i bygningers energieffektivitet, dekarbonisere opvarmning og køling af bygninger og skifte til mere vedvarende energi og give bedre adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport. Medlemsstaterne vil også have mulighed for at bruge en del af midlerne på midlertidig direkte indkomststøtte.
I ajourføringen af direktivet om energieffektivitet er der også større fokus på at afhjælpe energifattigdom og styrke forbrugernes stilling. De nye bestemmelser indeholder den første EU-definition af "energifattigdom" nogensinde og pålægger medlemsstaterne at prioritere personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri, når de gennemfører energieffektivitetsforanstaltninger,
Under energikrisen var mange husholdninger ude af stand til at betale deres energiregninger. Resultattavlen for forbrugervilkår 2023 viser, at 16 % af de europæiske forbrugere oplevede vanskeligheder med at betale deres energiregninger i 2022, og 71 % af dem ændrede vaner for at spare energi. I 2022 påvirkede energifattigdom, målt ved manglende evne til at holde boligen tilstrækkelig varm, 9,3 % af EU's befolkning, dvs. ca. 40 millioner mennesker mod ca. 30 millioner i 2021. Modelleringsresultaterne viser, at energifattigdommen som følge af ændringer i energipriserne mellem august 2021 og januar 2023 (sammenlignet med de foregående 18 måneder) ville have været endnu større i hele EU uden de politiske tiltag. Blandt de nødlovgivningsinitiativer i 2022, der havde til formål at beskytte forbrugerne mod høje energipriser, foreslog Kommissionen også en solidaritetsforordning, som afbødede indvirkningen på prisen på gas ved at håndtere efterspørgslen, og markedskorrektionsmekanismen, som begrænsede priserne på EU's gasmarkeder.
I oktober 2022 foreslog Kommissionen at støtte foranstaltninger til at opnå overkommelige energipriser, som gav medlemsstaterne mulighed for at anvende ubrugte midler fra samhørighedspolitikken under deres tildeling for 2014-2020 til at yde direkte støtte til sårbare familier og små og mellemstore virksomheder. Medlemsstaterne indførte ordninger til beskyttelse af forbrugere og virksomheder baseret på tilpassede statsstøtteregler (midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser) og andre socialpolitiske foranstaltninger. I 2022 anslås det samlede udbetalte beløb til energisubsidier til 93 mia. EUR for husholdninger og til 53 mia. EUR for industrien. De samlede energisubsidier i 2022 anslås til 390 mia. EUR.
Kommissionen offentliggjorde også en henstilling om energifattigdom og spillede en rolle i centrale interessenter i energisektorensundertegnelse af en fælles erklæring om øget forbrugerbeskyttelse. Endelig nedsatte Kommissionen formelt en koordinationsgruppe vedrørende energifattigdom, hvor medlemsstaterne kan udveksle god praksis og løsninger, der hjælper de mest sårbare grupper i samfundet med at navigere i krisen.
Ifølge Det Internationale Energiagentur havde stigningen i forsyningen af vedvarende energi positive virkninger for forbrugerne, da engrospriserne på elektricitet ville have været 8 % højere på alle europæiske markeder uden den yderligere installerede kapacitet. Som følge af den yderligere installerede solcelle- og vindkapacitet forventes EU's forbrugere at spare ca. 100 mia. EUR fra 2021 til 2023. Samtidig øgede høje energipriser forbrugernes interesse for kollektive ordninger for egetforbrug.
Medlemsstaterne gjorde fremskridt med gennemførelsen af de lovgivningsmæssige bestemmelser for energifællesskaber, og Kommissionen foreslog en yderligere udvidelse af forbrugerindflydelsen.
Figur 2: Opdeling af foranstaltninger rettet mod prisoverkommelighed. Kilde: ACER – High-level Analysis of Energy Emergency Measures, 20 March 2023 [
link
]
EU's beslutsomme og fælles indsats og gunstige vilkår (f.eks. mild vinter, lavere energiefterspørgsel i Asien) bidrog til at mindske virkningerne af energikrisen. Efter at have nået et højdepunkt i august 2022 faldt naturgaspriserne til gennemsnitligt EUR 44 pr. MWh og elpriserne til gennemsnitligt 107 EUR pr. MWh fra januar til juni 2023. Som reaktion på Ruslands aggression indførte EU restriktive foranstaltninger over for Rusland, herunder et fuldstændigt forbud mod import af kul og et forbud mod import af olie ad søvejen. EU udfasede importen af russisk kul fuldstændigt, reducerede sin afhængighed af russisk olie med ca. 90 %, og importen af russisk gas faldt med 75 % mellem marts 2021 og marts 2023. Samlet set reducerede EU sin energiafhængighed af Rusland og undgik energiafbrydelser. EU er dog nødt til at være årvågen og fortsat reducere energiafhængigheden, da der stadig er risiko for afbrydelser i energiforsyningen og deraf følgende prisstigninger.
1.2 EU's energisystem forud for vinteren 2023-2024: Energisikkerhedssituationen i EU og dets medlemsstater
Forud for vinteren 2023-2024 er EU godt forberedt på at sikre energisikkerheden takket være tilgængeligheden af forskellige energikilder, fyldte gaslagerfaciliteter, reduceret energiefterspørgsel og stadig mere diversificerede energileverandører.
Der er dog stadig risici såsom et muligt fuldstændigt stop for rørledningsimport og angreb på kritisk infrastruktur. Hyppigere ekstreme vejrforhold kan også påvirke energisystemet og energisikkerheden. En afbalanceret tilgang og solidaritet mellem medlemsstaterne vil fortsat spille en central rolle i EU's kollektive modstandsdygtighed.
De foranstaltninger, der blev vedtaget i 2022, har lettet presset på energimarkederne og gaspriserne betydeligt. Gaspriserne er dog stadig højere end i perioden 2015-2019, hvor gaspriserne i gennemsnit lå på 15-20 EUR pr. MWh. Priserne er fortsat svingende og reagerer på enhver forstyrrelse på det globale marked, hvilket illustreres af den seneste stigning i gaspriserne som følge af krisen i Mellemøsten og den midlertidige lukning af et gasfelt i Israel samt den lækage, der er konstateret på en gasrørledning i Østersøområdet, der forbinder Finland med Estland. EU er nødt til at være årvågen, da den kumulative virkning af disse begivenheder kombineret med markedsusikkerhed kan påvirke de europæiske og globale energimarkeder.
Energiforsyning med reduceret import fra Rusland
I 2022 og 2023 var EU's energisystem mere udfordret end nogensinde, men det lykkedes EU at opretholde og endda øge energiforsyningssikkerheden. Den hurtige og vellykkede gennemførelse af REPowerEU-planen har bidraget til at reducere andelen af russisk gas i EU's import væsentligt og samtidig sikret tilstrækkelig gas i perioder med høj efterspørgsel og presset energipriserne ned fra historiske højder.
Figur 3: Sammensætning af naturgasimporten (rørledning og LNG) for perioden 2021-2023. Kilde: ENER's cheføkonomgruppe, baseret på data fra JRC, ENTSO-G og Refinitiv
For naturgas er forsyningssikkerheden blevet væsentligt forbedret i løbet af det seneste år, og EU er godt på vej til at opfylde REPowerEU-målet om at være uafhængig af russiske fossile brændstoffer senest i 2027. I 2022 faldt den samlede import af russisk gas (LNG og naturgas via rørledninger) til 80 mia. m³ (24 % af EU's import) sammenlignet med en årlig import før krisen på 155 mia. m³ (45 %). Selv om LNG-importen fra Rusland er steget siden 2021, udgør den en meget lille del af den samlede gasimport. Den samlede import falder yderligere i 2023 og forventes at ligge på ca. 40-45 mia. m³. I juni 2023 var blot 8 % af gasimporten naturgas importeret via russiske rørledninger sammenlignet med over 50 % før angrebskrigen. Takket være den betydelige diversificeringsindsats og reduktion af efterspørgslen har EU været i stand til at kompensere for alle de manglende russiske forsyninger. Den nye lagringspolitik sikrede ikke blot energisikkerheden for vinteren 2022-2023, men sikrer også en mere komfortabel situation den kommende vinter.
Figur 4: Andel af russisk rørledningsgas i EU's samlede import af naturgas. Kilde: ENER's cheføkonomgruppe, baseret på data fra JRC, ENTSO-G, Refinitiv
Forordningen om gaslagring, der blev vedtaget i juni 2022, bidrog til en historisk høj lagerfyldning på 95 % i november 2022, der oversteg målet om et fyldningsniveau på 80 %. EU nåede op på over 56 % af lagerfyldningsniveauet ved udgangen af fyringssæsonen 2022-2023, og målet for fyldning af gaslagre på 90 % blev nået den 18. august 2023, mere end to måneder før fristen i november.
Figur 5: Ny vind- og solenergikapacitet i 2022 — skøn for 2023. Kilde: ENER's cheføkonomgruppe, baseret på data fra Eurostat, WindEurope, Solar Power Europe
Importen af russisk olie til EU er faldet med 90 % siden marts 2022 uden væsentlige konsekvenser for EU's økonomi. Medlemsstaterne har beredskabsolielagre i overensstemmelse med EU-lovgivningen. EU's
sanktioner og G7-prisloftet for olie importeret fra Rusland påvirkede ikke EU's olieforsyningssikkerhed og havde den tilsigtede virkning, nemlig at begrænse russiske olieindtægter. I sin 11. sanktionspakke indførte EU værktøjer til at forhindre omgåelse for at forhindre import af olieprodukter produceret i andre lande fra russisk olie eller produkter af ukendt oprindelse. Kommissionen overvåger nøje oliemarkederne sammen med medlemsstaternes eksperter i oliekoordinationsgruppen, da yderligere nedskæringer fra OPEC's og Ruslands side kan øge knapheden på markedet. Selv om medlemsstaterne har store beredskabsolielagre, navnlig af dieselolie, må det erkendes, at de kumulative virkninger af de seneste begivenheder potentielt kan påvirke EU's forsyningssikkerhed og de globale energimarkeder.
I lyset af energikrisen øgede og fremskyndede EU installationen af vedvarende energiteknologier, hvilket styrkede EU's energiforsyning og i afgørende grad understøtter et ophør af importen af russiske fossile brændstoffer på lang sigt. På grundlag af REPowerEU vedtog EU forordningen om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi, som forenklede og fremskyndede tilladelsesprocedurerne for vedvarende energi ved at fokusere på bestemte teknologier og projekter, som har det største potentiale for hurtig udbredelse, f.eks. solcellepaneler på kunstige strukturer og varmepumper samt repowering. I 2022 blev der installeret 57 GW ny kapacitet for vedvarende energi, primært solpaneler og vindmøller. I begge sektorer er dette ca. 50 % mere end i 2021. Dette mere end opvejede den lave vandkraftproduktion i 2022 (12 % af den samlede elproduktion), selv om den steg til gennemsnitsniveauer i 2023 på grund af øget nedbør og højere vandstande i reservoir. I sektoren for varme fra vedvarende energikilder steg anvendelsen af varmepumper med 39 % i forhold til 2021. Markedet for solvarme steg med næsten 12 %. Elproduktionen fra faste biobrændstoffer var stabil og tegnede sig for ca. 3 % af den samlede elproduktion (2,9 % i 2020 og 3,1 % i 2021). For energi til produktion af elektricitet og varme betragtet under ét er den vigtigste vedvarende energikilde i EU fortsat bioenergi (ca. 60 %). Samlet set er andelen af vedvarende energi i energimikset steget betydeligt i løbet af 2022 og 2023, og EU nåede til enighed om at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi med et mål på 42,5 % i EU's energimiks senest i 2030 med en ambition om at nå op på 45 %.
Figur 6: Andelen af vedvarende energi i elforsyningen i 2022. Kilde: ENER's cheføkonomgruppe, baseret på data fra Fraunhofer, ENTSO-E
Energiomstillingen bidrager også til at bekæmpe luftforurening og reducere de dermed forbundne for tidlige dødsfald og virkninger for økosystemet. Ifølge den tredje rapport om perspektiverne for ren luft vil den fremskyndede udrulning af vind- og solenergi takket være REPowerEU give langsigtede fordele for ren luft.
Kerneenergi bidrager fortsat til elforsyningssikkerheden. I 2023 genererede den ca. 24 % af den samlede elproduktion i EU (23 % i 2022 og 26 % i 2021). EU's atomkraftværker er aldrende, og der dukker nye avancerede nukleare teknologier op såsom små modulære reaktorer, der kræver betydelige investeringer i denne sektor. På denne baggrund har Kommissionen vedtaget foranstaltninger til forbedring af investeringsklimaet for langsigtet drift og ny kapacitet. I denne situation skal medlemsstater med atomkraft som en del af deres energimiks træffe rettidige beslutninger om investeringer i langsigtet drift af eksisterende kernekraftværker og passende sikkerheds- og effektivitetsforbedringer.
Kommissionen og Euratoms Forsyningsagentur øgede også i tæt samarbejde med alle relevante interessenter i de berørte medlemsstater og ligesindede internationale partnere deres bestræbelser på at tilskynde til fortsat diversificering af forsyningen af nukleart brændsel og tjenester i forbindelse med det nukleare brændselskredsløb med det formål at bevæge sig hen imod mere pålidelige ikkerussiske leverandører. Målet er at afbøde risiciene i nogle medlemsstater forbundet med afhængigheden af russiske forsyninger af nukleart brændsel og tjenester i forbindelse med det nukleare brændselskredsløb og af reservedele og vedligeholdelse ved at sikre tilgængeligheden af brændsel og alternative nukleare forsyninger.
Energiefterspørgsel
Kommissionen foreslog flere foranstaltninger for at spare energi og reducere energiforbruget i overensstemmelse med princippet om "energieffektivitet først". I maj 2022 skitserede Kommissionen i sin meddelelse EU 'Save Energy' mulige foranstaltninger, som medlemsstaterne kunne anvende for at reducere energiforbruget og øge energieffektiviteten i bygninger og industrien og inden for transport. Dette blev suppleret af Energy Saving Sprint — et initiativ iværksat af Kommissionen, EU's borgmesterpagt og Det Europæiske Regionsudvalg for at hjælpe byerne med at træffe øjeblikkelige foranstaltninger i samme retning.
I 2022 nåede Rådet til enighed om et frivilligt mål for reduktion af gasefterspørgslen på 15 % (eller 45 mia. m³) inden foråret 2023, der blev overgået, idet efterspørgslen faldt med 18 % (eller 53 mia. m³), og alle sektorer reducerede deres gasefterspørgsel. På grundlag af disse erfaringer blev det frivillige mål forlænget til marts 2024 og anslås at spare omkring 60 mia. m³ gas. I oktober 2022 indførte Rådet ekstraordinære tidsbegrænsede foranstaltninger for at mindske efterspørgslen efter elektricitet og omfordele energisektorens usædvanligt høje indtægter til slutkunderne. Forordningen fastsætter et mål om at reducere den samlede efterspørgsel efter elektricitet med 10 % og med mindst 5 % i spidsbelastningsperioder. Selv om efterspørgslen blev reduceret i spidsbelastningsperioder, var det en udfordring for medlemsstaterne at reducere det samlede elforbrug med 10 %.
Figur 7: Reduktion af efterspørgslen efter naturgas (august 2022-august 2023 i forhold til et femårigt gennemsnit). Kilde: Eurostat
EU har taget store skridt til at styrke lovgivningen for at øge energieffektiviteten. Med ajourføringen af direktivet om energieffektivitet forventes EU at reducere det endelige energiforbrug på EU-plan med 11,7 % senest i 2030 i forhold til fremskrivningerne i referencescenariet for 2020. Desuden er der vedtaget nye regler for elektriske apparaters standbyforbrug, og det europæiske produktregister for energimærkning, der er et nyt værktøj, som den brede offentlighed og offentlige indkøbere kan bruge til at identificere effektive produkter, blev stillet til rådighed.
Diversificering af energikilder
Som følge af REPowerEU-planen og EU's bestræbelser på at udfase sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer har EU i betydelig grad diversificeret sin energiforsyning. I april 2022 oprettede Kommissionen med mandat fra Det Europæiske Råd en EU-energiplatform for at samle EU's efterspørgsel efter gas og koordinere frivillige fælles indkøb med henblik på at indgå gunstige kontrakter med ikkerussiske internationale leverandører. EU's energiplatform blev også åbnet for Georgien, Moldova, Ukraine og landene på Vestbalkan, og Ukraine, Moldova og Serbien har tilsluttet sig platformen.
Platformen for efterspørgselsaggregering — AggregateEU — blev lanceret den 25. april 2023 med indtil videre tre vellykkede udbudsrunder i maj og juni/juli og september/oktober 2023. Disse tre runder aggregerede en samlet efterspørgsel på 44,75 mia. m³, modtagne bud på 52 mia. m³ og i alt 34.78 mia. m³ helt eller delvist matchede mellem udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen fra EU-købere alene i de to første indkaldelser var dobbelt så høj som det obligatoriske mål på 13,5 mia. m³, der er fastsat i Rådets forordning (EU) 2022/2576. Omkring 170 virksomheder er tilmeldt EU's energiplatform, og de aggregerede mængder viser, at dette er et effektivt redskab til at udnytte EU's politiske og markedsmæssige vægt. I forbindelse med de interinstitutionelle forhandlinger om den foreslåede pakke om markederne for brint og dekarboniseret gas drøfter medlovgiverne mulighederne for at forlænge AggregateEU til indkøb af gas efter 2024 og udvide mekanismen til andre produkter såsom vedvarende brint og andre vedvarende gasser.
Kommissionen har støttet medlemsstaterne i at afhjælpe de flaskehalse i gasinfrastrukturen, der er identificeret inden for rammerne af REPowerEU-planen, og i gennemførelsen af projekter af fælles interesse på den femte EU-liste, der er udvalgt i overensstemmelse med den tidligere forordning om den transeuropæiske energiinfrastruktur. Mange projekter støttes finansielt gennem Connecting Europe-faciliteten (CEF) og de samhørighedspolitiske fonde. Alene under CEF blev der ydet tilskud på 1,64 mia. EUR til energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse i 2021 og 2022. De projekter af fælles interesse, der er afsluttet i de seneste måneder, har bragt alle medlemsstaters afhængighed af en enkelt energileverandør til ophør, og EU har gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til at diversificere sine energiforsyninger og optimere den eksisterende naturgasinfrastruktur gennem rørledninger, f.eks. Baltic Pipe, gasforbindelsen mellem Polen og Slovakiet, gasforbindelsen mellem Grækenland og Bulgarien, der muliggør tilbagegående strømme mellem Frankrig og Tyskland og LNG-terminaler, f.eks. i Tyskland, Grækenland, Italien og Finland. Af hensyn til medlemsstaternes og regionernes energisikkerhed vil EU fortsat støtte kritiske projekter, som ikke er økonomisk levedygtige uden finansiel eller lovgivningsmæssig støtte fra EU, f.eks. gennem CEF, genopretnings- og resiliensfaciliteten, tilladelse af fremskyndelse og undtagelser, hvor det er relevant.
Desuden har Kommissionen arbejdet på at styrke forbindelserne med internationale partnere og diversificere sin import af gas og LNG hen imod mere pålidelige ikkerussiske leverandører. EU udvidede sin import af naturgas og LNG fra Norge og USA for at kompensere for den reducerede import fra Rusland. Med 49,3 mia. m³ blev LNG-importen fra USA mere end fordoblet i 2022 (2021: 18,9 mia. m³) Importen af rørledningsgas fra Norge steg fra 79,26 mia. m³ i 2021 til 86,69 mia. m³ i 2022, hvilket øgede Norges andel af EU's samlede import via rørledninger fra 30 % til 40 %. Kommissionen har en regelmæssig dialog med Nigeria, som er den største LNG-producent i Afrika. I juli 2023 blev der undertegnet nye aftalememoranda om samarbejde om energiomstilling med Uruguay og Argentina. I juli 2022 vedtog EU og Aserbajdsjan et nyt aftalememorandum om et strategisk partnerskab på energiområdet, og EU øgede gasforsyningerne fra dette land med 40 %. Begge parter blev enige om at fordoble gasforsyningen til EU senest i 2027 via den sydlige gaskorridor og at styrke deres samarbejde om ren energi, energieffektivitet, eltransmission og metanemissioner.
I Middelhavsområdet fortsatte Kommissionen samarbejdet med Egypten, Israel og East Mediterranean Gas Forum om gennemførelsen af det trilaterale aftalememorandum, som bidrog til at øge LNG-forsyningerne fra Egypten til EU fra 1,1 mia. m³ i 2021 til 4,2 mia. m³ i 2022. Kommissionen vil fortsat overvåge situationen i Mellemøsten og dens potentielle indvirkning på de globale energimarkeder. Samtidig fortsatte EU sin dialog med både Algeriet og Egypten om bestræbelserne på at reducere metanemissioner, herunder gennem gennemførelsen af "I indsamler/vi køber"-tilgangen, hvorved virksomheder vil kunne indsamle og sælge den genvundne gas, som ellers ville blive udluftet eller afbrændt. EU fortsatte sin dialog med Algeriet for at videreudvikle sit strategiske partnerskab på energiområdet. Algeriet er EU's vigtigste leverandør af naturgas i Middelhavsområdet og kan potentielt blive leverandør af kulstoffattig og vedvarende energi i fremtiden. Den samlede energiimport fra Algeriet faldt en smule i 2022 til 40,35 mia. m³ (2021: 44,1 mia. m³) Rørledningsimporten til Spanien faldt, mens importen til Italien steg.
EU har til hensigt at øge forsyningen af vedvarende brint som led i et diversificeret og dekarboniseret energisystem, der er uafhængigt af import af russisk energi. Den foreslåede pakke om markeder for brint og dekarboniseret gas vil definere markedsstrukturen for brint og sikre lettere markedsadgang for vedvarende og kulstoffattige gasser. Den Europæiske Brintbank vil bidrage til at overvinde de indledende investeringsudfordringer for vedvarende brint ved at dække omkostningshullet mellem vedvarende brint og fossile brændstoffer. Aggregeringen af efterspørgslen efter brint kan gøre det muligt at matche fremtidige producenter og aftagere af brint, og det vil bidrage til at udnytte EU's politiske og markedsmæssige vægt over for internationale brintproducenter og dermed føre til mere overkommelige priser. EU søger partnerskaber med lande i Middelhavsområdet, Nordsøregionen, Golfstaterne, Saudi-Arabien og Ukraine med henblik på eventuel import af vedvarende brint. EU har allerede indgået et partnerskab med Egypten i 2022 på COP27 i Sharm el-Sheikh for at lette udbredelsen af investeringer i og handel med vedvarende brint.
2.
STATUS OVER MEDLEMSSTATERNES FREMSKRIDT HEN IMOD ENERGI- OG KLIMAAMBITIONEN FOR 2030
Senest den 15. marts 2023 skulle medlemsstaterne for første gang på en integreret måde rapportere om deres fremskridt med gennemførelsen af deres nationale energi- og klimaplaner for 2020 for perioden 2021-2030. Denne rapportering omfattede fremskridtene hen imod deres mål, målsætninger og bidrag inden for energiunionens fem dimensioner, herunder med hensyn til drivhusgasemissioner og -optag, samt gennemførelsen eller ændringen af medlemsstaternes politikker og foranstaltninger og finansieringen heraf.
Desuden skulle medlemsstaterne rapportere om fremskridtene hen imod deres tilpasningsmål, indvirkningen af deres politikker og foranstaltninger på luftkvaliteten og mængden af luftforurenende stoffer og om de skridt, der er taget for at etablere en energi- og klimadialog på flere niveauer. På grundlag af deres rapporter har Kommissionen vurderet medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen af deres første nationale energi- og klimaplaner. Denne vurdering er afgørende for at gøre status over, hvor EU står med hensyn til at opfylde sine klima- og energiambitioner for 2030. Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport, indeholder en fuldstændig vurdering. Desuden indeholder statusrapporten om klimaindsatsen en vurdering af de klimapolitiske fremskridt i henhold til forvaltningsforordningen og den europæiske klimalov, herunder for første gang de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne har gjort hen imod EU's mål om klimaneutralitet i 2050.
Den integrerede karakter af rapporteringen er en betydelig reduktion af den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne i forhold til de mange rapporterings- og vurderingsforpligtelser i henhold til energi- og klimalovgivningen, inden forvaltningsforordningen trådte i kraft. Denne integrerede rapportering har gjort det muligt at foretage en mere holistisk vurdering af fremskridtene hen imod energi- og klimamålene for 2030. Det forhold, at rapporteringen blev foretaget via en e-platform, bidrog væsentligt til at forenkle rapporteringsprocessen og øge sammenligneligheden af data og lette den efterfølgende gennemgang og vurdering.
Medlemsstaterne er i øjeblikket også i færd med at ajourføre deres nationale energi- og klimaplaner på grundlag af de fremskridt, der er gjort indtil nu. De skal nu afspejle nye bestemmelser og politikker ("Fit for 55"-pakken, en ændret geopolitisk situation siden de første nationale energi- og klimaplaner og EU's tiltag inden for rammerne af REPowerEU-planen) for at sikre, at de i fællesskab vil nå det øgede ambitionsniveau gennem politikker, der er baseret på troværdig og solid planlægning i medlemsstaterne.
2.1. Fremskridtene hen imod opfyldelsen af EU's og medlemsstaternes mål, målsætninger og bidrag fastsat for 2030
|
TEKSTBOKS — "Nu skal vi fokusere på at få vedtaget reglerne så hurtigt som muligt og komme i gang med gennemførelsen" (Ursula von der Leyen, talen om Unionens tilstand 2023)
ØEU's nettodrivhusgasemissioner faldt med ca. 3 % i 2022 og fortsatte således den generelle nedadgående tendens i de seneste 30 år. EU og dets medlemsstater er imidlertid nødt til at optrappe gennemførelsesindsatsen betydeligt for at holde sig på rette spor mod EU's mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 % i 2030 og EU's mål om klimaneutralitet i 2050.
ØAndelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug nåede op på 21,8 % i 2021. Med en gennemsnitlig årlig stigning på 0,67 procentpoint siden 2010 vil det kræve en meget hurtigere vækst i de kommende år at nå EU's nye 2030-mål på 42,5 % (og i endnu højere grad det ambitiøse mål på 45 %).
ØI 2021 var primærenergiforbruget i EU (1 311 Mtoe) fortsat lavere end i 2019. Denne tendens kan, hvis den fortsætter i de kommende år, tyde på, at der er sket strukturelle forbedringer i den toårige periode.
ØSelv om medlemsstaterne har gjort en stor indsats for at øge den grænseoverskridende kapacitet, er der behov for en yderligere indsats for at opfylde 2030-målene for sammenkobling, navnlig med hensyn til rettidig gennemførelse af planlagte grænseoverskridende projekter mellem medlemsstaterne.
|
Efter den kraftige stigning i drivhusgasemissionerne i 2021 efter det hidtil usete fald i 2020 som følge af covid-19-pandemien forventes EU's emissioner i 2022 på ny at følge den 30-årige nedadgående tendens, der blev opnået før pandemien. Ifølge foreløbige data faldt EU's samlede indenlandske drivhusgasemissioner (undtagen fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og international luftfart) med 2,4 % i 2022 i forhold til 2021, og EU's BNP voksede med 3,5 %. Dette svarer til en reduktion af drivhusgasemissionerne på 30,4 % i forhold til basisåret 1990 (eller 29 %, hvis den internationale luftfart medregnes). Det indberettede nettooptag af drivhusgasser fra LULUCF forventes også at stige en smule. Som følge heraf forventes nettodrivhusgasemissionerne for 2022 (dvs. inklusiv LULUCF) at ligge 32,5 % under 1990-niveauet (eller 31,1 %, når international luftfart medregnes).
De seneste fremskrivninger af drivhusgasemissioner, som medlemsstaterne har indsendt, viser imidlertid betydelige mangler i forhold til EU's kollektive klimamål, selv hvis man tager yderligere foranstaltninger i betragtning. For at holde sig på rette spor mod EU's reduktionsmål for 2030 og klimaneutralitet senest i 2050 er EU nødt til at øge forandringstempoet og sætte større fokus på områder, hvor emissionerne skal reduceres betydeligt (f.eks. bygninger, transport), hvor der har været alt for langsomme fremskridt i den senere tid (inden for landbrug), eller hvor reduktionerne endda har bevæget sig i den forkerte retning i de seneste år (LULUCF).
For at tage højde for klimaændringer og skabe grundlag for en effektiv og informeret klimatilpasning i forbindelse med den øgede hyppighed og intensitet af ekstreme vejrforhold betragtede medlemsstaterne hedebølger, tørke, kraftigere storme og øget nedbør som en fare for energiunionen. Eksempler på sårbarheder og risici, der nævnes på tværs af energiunionens dimensioner, omfatter sårbarhed i energisystemet (f.eks. vandkraft i forhold til vandknaphed og tørke, atomkraft i forhold til stigende temperaturer i kølevand som følge af hedebølger, reduktionen af tilgængeligheden og kvaliteten af biomasse, netafbrydelser).
For at håndtere disse risici fastsætter medlemsstaterne både overordnede nationale og sektorspecifikke tilpasningsmål i tilknyttede sektorer såsom landbrug, bygninger, skovbrug, energi, infrastruktur og transport. 20 medlemsstater anførte tilpasningsmål, hvoraf størstedelen var i fuld overensstemmelse med de identificerede risici (14 fuldt ud, 6 delvist). Overvågnings- og evalueringsrammerne for tilpasningsmål er enten af nyere dato eller under udarbejdelse i medlemsstaterne og fungerer inden for rammerne af de nationale tilpasningsstrategier eller -planer, og der tages sjældent hensyn til synergier med energiunionens dimensioner som afspejlet i de nationale energi- og klimaplaner. 12 medlemsstater rapporterede klare fremskridt med gennemførelsen af tilpasningsforanstaltninger for hvert tilpasningsmål.
I 2021 nåede EU op på en andel af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug på 21,8 %, hvilket er en lille reduktion i forhold til 2020 (22 %). Mens forbruget af vedvarende energi i absolutte tal steg med ca. 5 % i forhold til 2020, med 220 804 Mtoe sammenlignet med 209 595 Mtoe året før, steg det samlede energiforbrug hurtigere, i takt med at den økonomiske aktivitet tog fart efter ophævelsen af covid-restriktionerne. Desuden faldt andelen af vedvarende energi i flere medlemsstater på grund af forsinkelser i gennemførelsen af reglerne i direktivet om vedvarende energi om bæredygtighedskriterier for bioenergi.
Hvad angår fremskridt på vejen mod 2030 ligger andelen på 21,8 % i 2021 en smule under målet for andelen i den vejledende forløbskurs på 22,2 % for 2022baseret på det nuværende 2030-mål på 32 %. Baseret på det ajourførte mål på 42,5 % ville det imidlertid ligge mere end 2 procentpoint under niveauet i forløbskurven (milepælen ville være 24,05 %).
Den samlede andel af vedvarende energi er i gennemsnit steget med 0,67 procentpoint pr. år siden 2010. Det nye 2030-mål på 42,5 % (og i endnu højere grad det ambitiøse mål på 45 %) vil kræve en meget hurtigere vækst i de kommende år. Der har været særlig store fremskridt i elsektoren med en stigning i andelen af vedvarende energi fra 21,3 % i 2010 til 37,6 % i 2021. Fremskridtene inden for opvarmning og køling (fra 17 % til 22,9 %) og transport (fra 5,5 % til 9,1 %) var mere beskedne.
Andelen af vedvarende energi i 2021 varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket afspejler de forskellige udgangspositioner og nationale mål, der er fastsat for hver medlemsstat i det oprindelige direktiv om vedvarende energi, og de nationale bidrag, der er fastsat i de nationale energi- og klimaplaner. Sverige opnåede den højeste andel af vedvarende energi i 2021 (62,6 %) efterfulgt af Finland (43,1 %) og Letland (42,1 %). Med andele på højst 13 % havde Belgien, Irland, Luxembourg, Malta og Nederlandene de laveste andele af vedvarende energi. Flere medlemsstater oplevede betydelige fald i andelen, især Bulgarien med et fald på 6,3 procentpoint og Irland med et fald på 3,7 procentpoint (begge primært som følge af et fald inden for bioenergi). Andre, f.eks. Estland (med en stigning på næsten 8 procentpoint, delvis som følge af statistiske overførsler), oplevede store stigninger.
I betragtning af den nationale anvendelse og de statistiske overførsler, der på nuværende tidspunkt er givet meddelelse om, lå følgende medlemsstaters andel i 2021 under deres bindende 2020-mål for vedvarende energi i henhold til det oprindelige direktiv om vedvarende energi: Frankrig (3,7 procentpoint lavere end 2020-målet), Irland (3,5 procentpoint), Nederlandene (1 procentpoint) og Rumænien (0,6 procentpoint). Disse medlemsstater skal derfor inden for ét år træffe supplerende foranstaltninger for at afhjælpe denne underopfyldelse i løbet af ét år.
EU opfyldte de 2020-målværdier for energieffektivitet, der er fastsat i direktivet om energieffektivitet, både hvad angår primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug. Værdierne er dog betydeligt påvirket af covid-19-krisen og nedlukningsforanstaltningerne, som begrænsede den samlede aktivitet og dermed reducerede energiefterspørgslen.
I 2021 var primærenergiforbruget i EU 1 311 Mtoe, hvilket er ca. 6 % højere end i 2020. Dette skyldes sandsynligvis genopretningen efter covid-19-krisen, selv om primærenergiforbruget fortsat var lavere end i 2019. Dette afspejler endnu ikke EU's kollektive indsats for at reducere energiefterspørgslen efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Hvis den nedadgående tendens fortsætter i de kommende år, tyder det på, at der er sket strukturelle forbedringer.
Det absolutte niveau for det endelige energiforbrug i 2021 faldt i 18 medlemsstater i forhold til 2005, mens det steg i otte medlemsstater, herunder med mere end 20 % i Litauen, Malta og Polen. I 2021 oplevede alle medlemsstater stigninger i det samlede endelige energiforbrug i forhold til 2020. Hvad angår fremskridt på vejen mod 2030 er værdierne for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug generelt stadig ikke i overensstemmelse med 2030-målene.
Indberettede nye årlige energibesparelser i henhold til energispareforpligtelsen i artikel 7 i direktiv om energieffektivitet beløber sig til 10 384 ktoe pr. år. Den tilsvarende mængde nye årlige besparelser, der svarer til målet på 0,8 % pr. år, er 7 309 ktoe pr. år for de 25 medlemsstater, der indberettede. De indberettede besparelser er således 42,1 % højere end de krævede besparelser.
De få medlemsstater, der har indberettet data, har gjort visse fremskridt hen imod de 2030-mål for bygningsrenovering der er fastsat i de nationale langsigtede renoveringsstrategier. Antallet af nye og renoverede næsten energineutrale bygninger, som blev standarden for nye bygninger i medlemsstaterne ved udgangen af 2020, steg i gennemsnit med 80 % fra 2020 til 2021. Medlemsstaterne har også angivet en lang række milepæle og fremskridtsindikatorer, som er fastsat på nationalt plan, med fokus på forbedring af bygningsmassen og reduktion af dens energiforbrug. Indsatsen for at spore udviklingen i bygningsmassen skal øges. Forslaget om at ajourføre direktivet om bygningers energimæssige ydeevne indeholder nyttige bestemmelser i denne henseende såsom om planer for renovering af bygninger og om oprettelse af nationale databaser for bygningers energimæssige ydeevne med oplysninger, der videregives til EU's overvågningsorgan for bygningsmassen hvert år.
Generelt fastsatte de fleste medlemsstater nationale målsætninger og mål vedrørende energisikkerhed i de nationale energi- og klimaplaner for 2019. Disse målsætninger antager forskellige former og spænder bl.a. fra opførelse og anvendelse af energilagringsanlæg til opførelse af LNG-terminaler eller reduktion af afhængigheden af energiimport. Disse tilsagn styrker EU's energisikkerhed.
Kommissionen var ikke i stand til at vurdere EU's fremskridt hen imod diversificeringsmål og dermed energisikkerhed, da blot syv medlemsstater havde fastsat mål eller målsætninger på dette område. Næsten alle lande, der havde fastsat sådanne diversificeringsmål, havde dog gjort visse fremskridt.
Det samme gælder for reduktion af afhængigheden af energiimport fra tredjelande, da blot seks medlemsstater har fastsat kvantificerbare mål og målsætninger på dette område. Blandt de lande, der havde fastsat specifikke mål for importafhængighed, blev der ikke rapporteret om væsentlige fremskridt (f.eks. Grækenland), og i nogle lande var situationen endog blevet forværret (f.eks. Kroatien og Polen). Kun Bulgarien, Italien og Estland har gjort visse fremskridt. EU's afhængighed af import af fossile brændstoffer har stort set været stabil i de ni år, der går forud for rapporteringsperioden, da den kun steg med et procentpoint i 2021 i forhold til 2012. I denne indikator tages der ikke højde for konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine, da der kun er tilgængelige data frem til 2021. På grund af medlemsstaternes udfasning af importen af fossile brændstoffer fra Rusland har situationen sandsynligvis ændret sig betydeligt.
Fremskridtene inden 2021 hen imod målsætningen om at udvikle evnen til at håndtere begrænset eller afbrudt forsyning fra en energikilde syntes at være positive, da de fleste lande har gjort betydelige fremskridt med hensyn til deres gas- og elsystemers modstandsdygtighed.
Medlemsstaterne har gjort en stor indsats for at øge den grænseoverskridende kapacitet. Færdiggørelsen af forskellige projekter af fælles interesse bør yderligere forbedre sammenkoblingsniveauerne. Ikke desto mindre lå syv medlemsstater (IE, EL, ES, FR, IT, CY, RO) under sammenkoblingsmålet for 2030, og fire (IE, ES, IT, CY) lå også under sammenkoblingsmålet for 2020. Der er behov for en yderligere indsats for at opfylde 2030-målene, navnlig med hensyn til rettidig gennemførelse af planlagte grænseoverskridende projekter.
Ikke alle medlemsstater har fastsat nationale mål for fleksibilitet i energisystemet. For dem, der har gjort det, er de nationale mål forskellige med hensyn til tilpasningsevne og målbarhed. Sverige har fastsat seks nationale mål for fleksibilitetsløsninger for at identificere og fjerne hindringer og fremme fleksibilitet såsom fleksibelt elforbrug og lagring. Grækenland har indført klare rammer for deltagelse i og drift af fleksibelt elforbrug og gjort fremskridt med hensyn til at tiltrække fleksibelt elforbrug til energimarkederne.
Med hensyn til forskning, innovation og konkurrenceevne rapporterede 20 medlemsstater om foranstaltninger til gennemførelse af mål og politikker i den strategiske energiteknologiplan for EU. De fleste medlemsstater rapporterede om omfattende forskningsfinansieringsprogrammer, der støtter udviklingen af teknologier, der undersøges af arbejdsgrupperne vedrørende gennemførelse af planen. Med hensyn til offentlige udgifter til forskning og innovation (FoI) fremlagde 19 medlemsstater oplysninger om kvantificerbare nationale målsætninger, og fem medlemsstater indberettede i forhold til et mål. Ud af de 13 medlemsstater, der indberettede data for både 2020 og 2021, steg investeringerne i FoI i 12 medlemsstater (AT, CZ, DE, ES, FR, LT, MT, NL, AT, PT, FI, SE), og de faldt en smule i én medlemsstat (EL).
Det samlede beløb til energisubsidier i EU steg til 216 mia. EUR i 2021. Som en direkte følge af energikrisen nåede dette beløb op på 390 mia. EUR i 2022. Medlemsstaterne oprettede 230 midlertidige støtteinstrumenter som reaktion på energipriskrisen til en samlet anslået værdi af 195 mia. EUR. En betydelig del af de midlertidige instrumenter var rettet mod husholdninger, som modtog 93 mia. EUR i støtte. Støtten til vejtransportsektoren nåede op på 31 mia. EUR, mens tværsektorielle subsidier beløb sig til 75 mia. EUR. Mange af disse foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at beskytte husholdninger og kommercielle og industrielle forbrugere, forventes at blive udfaset i 2023, eller når energipriserne vender tilbage til et stabilt niveau.
Krisen førte til en midlertidig stigning i subsidierne til fossile brændstoffer (primært naturgas og brændstof til vejtransport) og nåede op på 123 mia. EUR i 2022. På trods af en årlig stigning i udbredelsen af vedvarende energi hvert år faldt subsidierne til vedvarende energi fra 88 mia. EUR i 2020 til 86 mia. EUR i 2021 og til 87 mia. EUR i 2022. Det skyldes hovedsagelig markedsbaserede støtteinstrumenter såsom feed-in-præmier og differencekontrakter. I tider med høje markedspriser blev der foretaget tilbagebetalinger fra producenter af vedvarende energi til regeringer.
En langsigtet tendens til et fald i subsidierne til fossile brændstoffer blev forstyrret af krisen. Omkring halvdelen af subsidierne til fossile brændstoffer (58 mia. EUR) vil blive bragt til ophør i 2024 eller bliver kortsigtede. For de resterende ca. 1 % (1,7 mia. EUR) er der en slutdato på mellemlang sigt (2025-2030). For de resterende 52 % (64 mia. EUR) af disse subsidier til fossile brændstoffer er der endnu ikke nogen slutdato, eller også er slutdatoen fastsat til efter 2030.
Medlemsstaterne anvender forskellige tilgange til bekæmpelse af energifattigdom, enten baseret på kvantitative mål eller mere kvalitative vurderinger. Mens nogle lande har gjort fremskridt, står andre over for udfordringer med hensyn til at udarbejde klare fremskridtsvurderinger. Energifattigdom er blevet klart anerkendt i EU-retten. Medlemsstaterne har således ansvaret for at vurdere antallet af husstande, der befinder sig i energifattigdom, på deres respektive områder og for at gennemføre en blanding af struktur- og socialpolitikker, hvis der er et betydeligt antal husstande, der lever i energifattigdom.
Andelen af husstande, der ikke kunne holde deres hjem tilstrækkeligt varmt, faldt i de fleste medlemsstater i 2021. Kun Spanien rapporterede om en kraftig stigning mellem 2019 og 2021. Alle medlemsstater er påvirket, om end der er en betydelig geografisk spredning, og tallene varierer fra 1,4 % i Finland til 22,5 % i Bulgarien. Det skal bemærkes, at disse indberettede tal endnu ikke afspejler stigningen i antallet af husstande, der ikke kunne holde deres hjem tilstrækkeligt varmt i 2022 som følge af stigningen i energipriserne (se afsnit 1.1). Samtidig indførte medlemsstaterne et betydeligt antal nødforanstaltninger sidste vinter, som har bidraget til at begrænse energikrisens indvirkning på de mest sårbare husholdninger.
2.2. Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af EU's og medlemsstaternes mål, målsætninger og bidrag fastsat for 2030
Der gøres grundlæggende fremskridt i opfyldelsen af 2030-ambitionerne, idet medlemsstaterne sikrer passende og troværdige politikker og foranstaltninger samt den nødvendige finansiering til at understøtte deres mål, målsætninger og bidrag som fastsat i deres nationale energi- og klimaplaner og den lovgivning, der er vedtaget på EU-plan. I 2023 dækker denne rapportering for første gang alle fem dimensioner af energiunionen på en integreret måde. Det samlede antal indberettede individuelle politikker og foranstaltninger steg fra 2 052 i 2021 til 3 039 i 2023. Der er i gennemsnit 113 individuelle politikker og foranstaltninger pr. medlemsstat. Dette er en stigning på 48 % i forhold til 2021. Desuden er der en stor stigning i antallet af nyligt gennemførte politikker og foranstaltninger, hvilket kan skyldes medlemsstaternes behov for at gennemføre nye politikker og foranstaltninger for at opfylde deres klima- og energimål for 2030.
Det er ikke muligt at foretage en strukturel sammenligning af den tilgængelige og nødvendige finansiering til at nå de mål, målsætninger og bidrag, som medlemsstaterne har fastsat i deres nationale energi- og klimaplaner. Dataene er ofte ufuldstændige eller inkonsekvente, og der er således ikke muligt at foretage en struktureret sammenligning. I den næste rapporteringscyklus vil det derfor være vigtigt at øge tilgængeligheden, ensartetheden og sammenligneligheden af de indberettede oplysninger.
På EU-plan blev den første indkaldelse af forslag under EU's finansieringsmekanisme for vedvarende energi offentliggjort i 2023. Indkaldelsen er baseret på Luxembourgs frivillige deltagelse som det bidragydende land, der indbetaler 40 mio. EUR i mekanismen, og Finland er værtslandet, hvor der vil blive opført solcelleprojekter og produceret vedvarende energi med en samlet kapacitet på op til 400 MW. I de næste 15 år vil Luxembourg og Finland dele de statistiske fordele ved den elektricitet, der produceres af de støttede projekter. Kommissionen er i gang med tilrettelæggelsen af den næste indkaldelse af forslag i 2024.
I 2023 blev Connecting Europe-facilitetens (CEF) vindue for vedvarende energi og grænseoverskridende projekter gennemført gennem to vellykkede indkaldelser. De ydede støtte til havvindmølleparken ELWIND udviklet af Estland og Letland, brintværdikædeprojektet CICERONE udviklet af Spanien, Italien, Nederlandene og Tyskland, havvindmølleparken SLOWP udviklet af Estland og Luxembourg og den grænseoverskridende onshorevindmøllepark ULP-RES. I 2021 og 2022 blev der ydet i alt 1,64 mia. EUR i CEF-tilskud til projekter vedrørende kritisk infrastruktur af fælles interesse.
Med hensyn til virkninger af og omkostninger ved politikker og foranstaltninger indberettede 18 medlemsstater kvantitative forventede drivhusgasbesparelser. Besparelserne beløber sig til 407 Mt CO2e i 2025, 703 Mt i 2030, 577 Mt i 2035 og 537 Mt i 2040. De rapporterede besparelser forekommer ufuldstændige, da faldet efter 2030 ikke er i overensstemmelse med forventningerne om at øge besparelserne over tid.
Medlemsstaterne rapporterede kun i begrænset og varierende omfang om de fremtidige virkninger af emissioner af luftforurenende stoffer forbundet med gennemførelsen af de politikker og foranstaltninger, der er fastsat i deres nationale energi- og klimaplaner. To medlemsstater rapporterer om virkninger af (næsten alle deres) politikker og foranstaltninger, men de fleste rapporterer kun om en (meget) mindre andel af deres politikker og foranstaltninger, og seks medlemsstater rapporterede ikke om indvirkning på luftkvalitet og emissioner til luft af nogen politikker og foranstaltninger. Størstedelen af de rapporterende medlemsstater indberettede reduktioner pr. forurenende stof (NOx, NH3, PM2.5, SO2, NMVOC) som følge af gennemførelsen af politikkerne og foranstaltningerne, og virkningerne var tydeligere for nogle forurenende stoffer (f.eks. SO2) end for andre (f.eks. NH3, PM2.5).
2.3. Regionalt samarbejde
Øget regionalt samarbejde kan styrke indvirkningen af og sammenhængen på tværs af energiunionens fem dimensioner. De fleste medlemsstater rapporterede om deres fremskridt med gennemførelsen af regionalt samarbejde, og de fleste rapporterede om visse fremskridt i mindst ét af deres regionale samarbejdsinitiativer eller -projekter. De pågældende regionale samarbejdsprojekter eller -initiativer spænder over de fem dimensioner, selv om der i de fleste er fokus på energisikkerhed, det indre energimarked og dekarbonisering, og i et mindre antal projekter eller initiativer er der fokus på energieffektivitet eller forskning, innovation og konkurrenceevne.
Det regionale samarbejde om vedvarende energi er ved at tage fart, navnlig i offshoresektoren. På grundlag af energisamarbejdet i Nordsøen (NSEC) og planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP) har landene omkring Nordsøen og Østersøen undertegnet adskillige erklæringer og aftalememoranda med henblik på at udvikle offshorepotentialet i de to havområder i fællesskab. Desuden har de europæiske energiministre været samlet mere end 20 gange i forskellige sammenhæng (f.eks.: på uformelle og ekstraordinære møder og i TTE-Rådet siden januar 2022.
Flere medlemsstater rapporterer om fremskridt i det regionale samarbejde gennem regionale fora såsom Det Pentalaterale Energiforum og NSEC, gennem strategier såsom EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav og gennem samarbejde i forbindelse med tekniske energiprojekter, der gennemføres via det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet, Interreg og Connecting Europe-faciliteten.
2.4. Dialog på flere niveauer
Dialog på flere niveauer er et grundlæggende redskab til at opnå opbakning i hele samfundet til behovet for energiomstilling og opfyldelse af klima- og energiambitionerne for 2030. De fleste medlemsstater rapporterede om aktiviteter i forbindelse med etableringen af nationale klima- og energidialoger på flere niveauer og henviste til oprettelsen af forskellige fora, platforme og udvalg. Disse involverede lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer, andre relevante interessenter og den brede offentlighed.
Disse dialogers modenhed, sofistikeringsgrad og strukturering varierer imidlertid betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Nogle medlemsstater henviser til strukturer eller metoder, der har eksisteret i flere år, selv før forvaltningsforordningen trådte i kraft, mens andre medlemsstater henviser til processer, der er indført siden 2022, eller som er ved at blive etableret.
En række medlemsstater satte deres proces i perspektiv, fremhævede regelmæssigheden og den permanente karakter af deres initiativer og kvalificerede og kvantificerede deres aktiviteter og resultaterne og virkningerne, mens andre medlemsstater blot opregnede deres høringer og arrangementer uden at forklare den overordnede tilgang, eller hvordan deres initiativer er indbyrdes forbundne. Der har været et stærkt fokus på inddragelsen af lokale myndigheder i flere medlemsstater, men det er ikke tydeligt fremhævet.
Mange medlemsstater begrænser omfanget af deres klima- og energidialoger på flere niveauer til udviklingen af nationale energi- og klimaplaner, hvorimod forvaltningsforordningen har til formål at sikre en mere omfattende ramme ved at pålægge medlemsstaterne at etablere en dialog på flere niveauer, der dækker de forskellige scenarier for energi- og klimapolitikken, herunder på lang sigt, og at gennemgå opnåede fremskridt.
3.
KONKLUSION, PERSPEKTIVER OG RESTERENDE UDFORDRINGER
Energikrisen, som påvirker EU, har vist betydningen af beredskab og modstandsdygtighed. Samtidig har koordineringen på EU-plan og EU's og medlemsstaternes fælles indsats vist sig at være effektiv, hvilket har gjort, at medlemsstaterne er blevet mere forenet, og at EU har fået større geopolitisk indflydelse og vægt. Fremover vil både modstandsdygtighed og afstemning af medlemsstaternes og EU's indsats fortsat være afgørende for at sikre energisikkerheden, styrke EU's energiuafhængighed og fuldføre omstillingen til ren energi. Den seneste udvikling har også understreget, at energisikkerhed er afgørende for EU's økonomiske sikkerhed, da de fleste økonomiske sektorer er afhængige af en stabil energiforsyning og forsyningskæder.
Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med både Parlamentet og Rådet med henblik på at nå frem til retfærdige, afbalancerede og ambitiøse aftaler om de udestående initiativer i den europæiske grønne pagt inden udløbet af den nuværende Kommissions mandatperiode. Dette vil gøre det muligt for EU at opbygge et solidt lovgivningsgrundlag og fokusere på gennemførelsen heraf for at tackle udfordringerne forbundet med at blive det første klimaneutrale kontinent. Samtidig skal medlemsstaterne senest den 30. juni 2024 efter Kommissionens vurdering af og anbefalinger om deres udkast færdiggøre deres ajourførte nationale energi- og klimaplaner. I disse planer redegøres der nærmere for, hvordan de enkelte medlemsstater vil udføre den afgørende opgave med at gennemføre den europæiske grønne pagt senest i 2030, og de vil således være omdrejningspunktet for EU's og medlemsstaternes strategi for gennemførelse af energiunionens mere avancerede mål og ambitioner.
Det er lykkedes EU at navigere gennem de seneste vanskeligheder, men der er stadig en række store udfordringer. Disse skal tackles på kort til mellemlang sigt for at styrke EU's modstandsdygtighed og suverænitet på energiområdet, bidrage til industriens konkurrenceevne, sikre vedvarende arbejdspladser og gøre klimaneutralitet til en realitet for kommende generationer. En række områder, der skal ses nærmere på, er nærmere beskrevet i det følgende.
1)En moderniseret energi- og klimaforvaltning og politisk arkitektur i EU efter 2030
Som følge af Fit for 55-forslagene og REPowerEU-planen er EU nu næsten fuldt ud udstyret med lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige værktøjer til at gennemføre omstillingen til ren energi gennem sikker, prismæssigt overkommelig og konkurrencedygtig energi. I lyset af den kommende revision af forvaltningsforordningen i 2024 kan det blive nødvendigt at tage EU's klima- og energiforvaltning og politiske arkitektur op til fornyet overvejelse. Siden Ruslands invasion af Ukraine har EU's koordinering og foranstaltninger på energiområdet været afgørende for at afbøde virkningerne af energikrisen. Den strategiske koordinering af energipolitikken på EU-plan er vigtig for at nå EU's energimål, herunder udfasning af importen af russiske fossile brændstoffer senest i 2027 og opbygning af strategisk energiautonomi. Revisionen af forvaltningsrammen for energi og klimaindsatsen skal afspejle de ændringer, der følger af "Fit for 55"-pakken, og styrke EU's muligheder for at opfylde sine mål. Dette vil være afgørende for at gå foran med et godt eksempel og overbevise internationale partnere om, at de også skal gennemføre omstillingen til ren energi, i første omgang med globale mål for energieffektivitet og vedvarende energi forud for COP28 ved årets udgang.
Tiden er desuden inde til at overveje drivhusgasmålet for 2040. Dette mål bør baseres på troværdige og målbare skridt hen imod det langsigtede mål om klimaneutralitet senest i 2050. Fastsættelse af et drivhusgasmål for 2040 vil skabe større forudsigelighed for investorer på lang sigt og samtidig give mulighed for en omkostningseffektiv energiomstilling og for at øge EU-industriens konkurrenceevne og cementere EU's position som global leder i omstillingen til ren energi. Hverken vejen mod klimaneutralitet, forsyningssikkerhed eller prisoverkommelighed kan tages for givet. Fremtidens klima- og energiforvaltning skal derfor sætte EU og medlemsstaterne i stand til at tackle de resterende udfordringer og sikre, at Unionen fortsat er en konkurrencedygtig global aktør.
2)Et kraftigt skub i EU's konkurrenceevne og industrielle lederskab
EU's konkurrenceevne er en vigtig garanti for EU's teknologiske suverænitet og energisystemets uafhængighed. Den nuværende Kommission mener, at det er af strategisk betydning at opretholde og styrke EU's konkurrenceevne. Dette kommer til udtryk ved Kommissionens formands anmodning til Mario Draghi om at udarbejde en særlig rapport om europæisk konkurrenceevne i fremtiden. Konkurrencedygtige europæiske virksomheder og et stærkt produktionsgrundlag for rene teknologier er afgørende for at nå EU's energimål. Inflationen er stadig høj. Dette påvirker omstillingen til ren energi og navnlig investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, som er kapitalintensive. Selv om naturgaspriserne har stabiliseret sig efter krisen, er de stadig dobbelt så høje som før krisen, og energipriserne er konsekvent højere i EU end i andre regioner i verden. Der skal sikres billig, sikker og stabil adgang til elektricitet i forbindelse med omstillingen til ren energi. Høje energipriser medfører en konkurrencemæssig ulempe, ikke kun for EU's fremstillingsindustri, men også for det globale kapløb for rene teknologier.
Med vedtagelsen af Inflation Reduction Act investerer USA offentlige midler for at stimulere miljømæssigt bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og bæredygtige investeringer, hovedsagelig gennem målrettede skattelettelser (med i alt 500 mia. USD, hvoraf 60 % er rettet mod energisektoren). Samtidig er Kina førende med hensyn til støtte til rene teknologier gennem en investeringsorienteret økonomi. Kina producerer enorme mængder subsidierede solcellepaneler og imødekommer den store efterspørgsel på EU-markedet.
Gennem forordningen om nettonulindustri som led i industriplanen for den grønne pagt sigter Kommissionen mod at styrke EU's konkurrenceevne og indenlandske produktionskapacitet inden for nettonulteknologier. For at fastholde konkurrenceevnen skal EU opbygge kapacitet til at udnytte alle relevante teknologier på den mest effektive måde, gennem tilvejebringelse af en passende retlig ramme. Kommissionen vil fremlægge en europæisk vindenergipakke for at tackle de specifikke udfordringer i vindenergisektoren. De vigtigste elementer i denne pakke vil omfatte foranstaltninger til yderligere fremskyndelse af tilladelser, forbedring af auktionssystemerne i hele EU, færdigheder, adgang til finansiering og stabile forsyningskæder. Desuden kan EU inden for rammerne af bilaterale handelsaftaler eller gennem industripartnerskaber inden for nettonulteknologi indgå partnerskaber med udvalgte lande uden for EU, som har passende industriel kapacitet og lavere produktionsomkostninger.
EU's lovgivningsmæssige og finansielle rammer har til formål at slå bro over kløften mellem forskning og innovation og markedsudbredelsen inden for nye rene teknologier eller rene teknologier i den første udviklingsfase. Kommissionen vil fortsat støtte forskning og innovation i tæt partnerskab med industrien for at fremskynde udviklingen af rene teknologier og styrke EU's produktionsgrundlag. Mere specifikt kan målrettede regler for grønne offentlige indkøb bidrage til en yderligere mobilisering af private investeringer til støtte for EU-baserede nystartede virksomheder og vækstvirksomheder. Erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder vil blive forbedret gennem en konkurrenceevnekontrol af alle nye retsakter og et lovgivningsforslag, der har til formål at mindske rapporteringsforpligtelserne på EU-plan med 25 %. Indledningen af dialoger om ren omstilling med industrien støtter også opbygningen af forretningsmodeller for dekarbonisering af industrien (f.eks. stål, batterier). Samtidig vil EU øge beskyttelsen af sin industri mod markedsforvridninger forårsaget af tredjelande. Iværksættelsen af en antisubsidieundersøgelse af elbiler fra Kina er et første skridt. Intelligente, innovative teknologier spiller allerede en afgørende rolle i forbindelse med analyse og optimering af energisystemer. I denne forbindelse og for forskning og innovation forventes kunstig intelligens at spille en større rolle. Kommissionen arbejder hen imod etablering af globale minimumsstandarder for sikker og etisk anvendelse af kunstig intelligens. Vores fremtidige cleantechindustri skal udformes i Europa.
3)Sikring af pålidelige forsyninger af kritiske råstoffer
Pålidelig adgang til visse råstoffer er et voksende problem i EU. En sådan adgang vil være afgørende for omstillingen til ren energi og EU-industriens konkurrenceevne. De fleste grønne teknologier kræver betydelige mængder metaller og mineraler såsom kobber, litium og kobolt. Ifølge Det Internationale Energiagentur kan forsyningen af visse råstoffer blive mere og mere begrænset, efterhånden som efterspørgslen stiger. EU's efterspørgsel efter kritiske råstoffer forventes at stige drastisk, og EU er stærkt afhængig af import fra nogle få, ofte næsten monopolistiske tredjelande (f.eks. får EU 98 % af sin forsyning af sjældne jordarter og 93 % af sit magnesium fra Kina). Den seneste krise har vist risiciene ved og konsekvenserne af at være alt for afhængig af ét andet land, og Kina har allerede indført eksportrestriktioner for gallium og germanium, som er afgørende for halvledere og solcellepaneler. Kommissionens forslag til en retsakt om kritiske råstoffer har til formål at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af disse råstoffer. Fremskridt hen imod den cirkulære anvendelse af materialer kan også forbedre EU's forsyningssikkerhed med hensyn til kritiske råstoffer. Der synes at være behov for yderligere foranstaltninger, der tager sigte på at diversificere adgangen til råstoffer. Desuden bebudede Kommissionen, at den ville oprette en ny gruppe for kritiske råstoffer for alle ligesindede lande, der er villige til at styrke de globale forsyningskæder, styrke Verdenshandelsorganisationen og skærpe håndhævelsen for at bekæmpe illoyal handelspraksis.
4)Sikring af de nødvendige investeringer i omstillingen til ren energi
For at nå de ambitiøse 2030-mål skal investeringerne i omstillingen til ren energi øges betydeligt, men de offentlige ressourcer forventes at være begrænsede. I sin strategiske fremsynsrapport 2023 anslog Kommissionen, at der er behov for yderligere 620 mia. EUR i årlige investeringer for at nå målene i den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Selv om europæiske finansielle institutter som Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling vil spille en central rolle, skal størstedelen af investeringerne komme fra den private sektor. EU skal skabe et attraktivt investeringsmiljø og mobilisere privat finansiering. Med henblik herpå arbejder EU på at indføre en solid ramme for bæredygtig finansiering for at kanalisere mere privat kapital i retning af den grønne og bæredygtige omstilling, herunder til vedvarende energi. En vigtig katalysator for de nødvendige investeringer er forudsigelighed i politikken på lang sigt. Forenklet og mindre bureaukratisk adgang til EU-støtte (navnlig til lån og lånegarantier) vil gøre det indre marked mere attraktivt for grønne investeringer og støtte mobiliseringen af private investeringer gennem EU-budgettet.
5)Sikring af overkommelige energipriser og en stærk beskyttelse af og indflydelse til forbrugerne
En ægte energiunion skal sikre overkommelige energipriser til gavn for alle, allerede på kort sigt. Forbrugerne og samfundet har spillet en vigtig rolle i håndteringen af virkningerne af energikrisen ved at reducere deres energiefterspørgsel, selv om dette forværrede mange menneskers økonomiske vanskeligheder. De kan dog være svækket af denne krise, og priserne på naturgas og elektricitet er i dag stadig dobbelt så høje som før krisen. Omstillingen til et mere elektrificeret, dekarboniseret og decentraliseret energisystem vil reelt bringe forbrugeren i førersædet med hensyn til dekarboniseringsforanstaltninger som følge af fremkomsten af innovative modeller for forbrugerindflydelse med fokus på kollektivt egetforbrug og energideling.
Disse ordninger sikrer, at forbrugerne kan drage fordel af moderate elpriser på vedvarende energi produceret uden for stedet. For at sikre en retfærdig omstilling er det vigtigt, at sådanne ordninger er tilgængelige for lavindkomsthusstande, og at forbrugerne er tilstrækkelig informeret og får et stærkt sæt af rettigheder og omfattes af retlig beskyttelse og støtteforanstaltninger både på nationalt plan og EU-plan. Yderligere indførelse af intelligente målere i husholdningerne vil være afgørende for at styrke forbrugernes indflydelse og fremme mere intelligente energiforbrugsmønstre og energibesparelser. I grænseregioner kan lokalt grænseoverskridende samarbejde i energisektoren bidrage til at løse det problem, at der bor færre mennesker i disse områder, ved at bidrage til den økonomiske revitalisering af disse områder. EU vil fortsat spille en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe den brede offentlighed med fortsat at være en drivkraft for omstillingen til grøn energi og sikre en retfærdig omstilling. Derudover er gennemførelsen af princippet om "energieffektivitet først" fortsat afgørende.
6)Forbedring af energimarkederne og energinettene og yderligere integrering af energisystemet
EU's fremtidige energisystem skal integreres og håndtere stadig mere decentralisering. Energinettene skal hurtigst muligt styrkes, og det vil være nødvendigt at tilpasse energimarkedet. Et rent, effektivt og integreret energisystem vil kræve betydelige investeringer i transmissions- og distributionsnet for at sikre sammenkoblinger og tilpasning til en decentraliseret produktion og efterspørgselsreaktion og for at muliggøre udbredelsen af en høj andel af billig vedvarende energi. I den kommende nethandlingsplan vil der blive foreslået vigtige skridt i denne retning. Kunstig intelligens vil spille en større rolle i forvaltningen og optimeringen af det fremtidige energisystem i EU. Et stadig mere digitaliseret energisystem indebærer en højere risiko for cyberangreb, hvilket kræver, at der træffes passende cybersikkerhedsforanstaltninger. Energimarkederne skal sende hensigtsmæssige investeringssignaler vedrørende vedvarende energi, energieffektivitetsforanstaltninger og nødvendig netudbygning. Markederne skal ikke blot rumme flere deltagere, der handler på lokalt plan, men også fremme udviklingen af store og komplekse hybride projekter for vedvarende energi, undertiden langt ude på havet. Som et første skridt vil det være vigtigt, at alle medlemsstater gennemfører pakken om ren energi.
Digitalisering, fleksibilitet og efterspørgselsreaktion vil spille en central rolle i et velfungerende, rent og decentraliseret energisystem. EU har vedtaget en omfattende lovgivningsmæssig ramme for at tackle disse udfordringer. Kommissionen har desuden fremlagt en strukturreform af elmarkedets udformning i lyset af energikrisen. Pakken vil mindske fossile brændstoffers indvirkning på energipriserne og tilskynde til indførelse af mere rene og fleksible løsninger. Ikke desto mindre er der fortsat betydelige hindringer for udbredelsen af hensigtsmæssige forretningsmodeller og tekniske løsninger såsom intelligente net. Yderligere integration af detailmarkederne kan gøre det nødvendigt at undersøge mulighederne for innovative værktøjer og incitamenter til at fremskynde en ren og retfærdig omstilling. Med henblik herpå vil EU samarbejde med alle markedsaktører for at fremme aktiv deltagelse og mobilisere de integrerede EU-energimarkeders fulde potentiale. Samtidig skal energisystemet tilpasse sig dramatiske klimarelaterede ændringer.
7)Afhjælpning af manglen på arbejdskraft og færdigheder i energisektoren
Manglen på arbejdskraft og færdigheder er en flaskehals for gennemførelsen af omstillingen til ren energi og for EU's konkurrenceevne. Ifølge skøn vil opfyldelsen af vores REPowerEU-mål kræve, at der skabes over 3,5 mio. arbejdspladser frem til 2030, hvilket er mere end en tredobling af den eksisterende arbejdsstyrke på ca. 1.5 mio. arbejdstagere. Der er tale om arbejdspladser i sektoren for ren energi, men også inden for fremstilling, byggeri, transport og tjenesteydelser i forbindelse med øget fremstilling og udbredelse af disse teknologier. En forudsætning herfor er, at der er færdigheder til rådighed, og at arbejdstagerne kan overgå til disse nye sektorer. Næsten 30 % af de virksomheder i EU, der fremstiller elektrisk udstyr, manglede arbejdskraft i 2022. Denne tendens forventes at blive forstærket og påvirker også kerneenergisektoren. I denne forbindelse skal opkvalificering og omskoling af arbejdstagere være en prioritet for EU, samtidig med at der sikres et kønsbalanceret, retfærdigt og inklusivt arbejdsmiljø. Adgangen til arbejdsmarkedet skal forbedres, navnlig for kvinder, unge og migranter, og der bør lægges vægt på at sikre gode arbejdsvilkår. Det er også afgørende for den sociale accept af omstillingen til ren energi, at omstillingen til ren energi omsættes til gode jobmuligheder for EU-borgerne i overensstemmelse med det politiske mål om, at ingen lades i stikken.
8)Undersøgelse af konsekvenserne af vandknaphed for energisystemer
Der skal være større opmærksomhed på sammenhængen mellem energisystemet og tilgængeligheden af ferskvand. Dette skyldes, at vand er kritisk for EU's energisystem, og at hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrforhold er stigende. Vand anvendes til næsten alle former for energiproduktion i EU, og vandmangel har allerede påvirket EU's energiproduktion, f.eks. vandkraftværker og konventionelle varmekraftværker, afkøling af atomreaktorer eller transport af brændstoffer ad vandveje. Det blev fremhævet på FN's vandkonference i 2023, at en integreret tilgang til vand-, energi-, fødevare- og økosystemkriser er vigtig.
9)Fastsættelse af en fast tidsramme for udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer
Subsidierne til fossile brændstoffer er steget under energikrisen på trods af den langsigtede tendens til et fald. Da over 50 % (64 mia. EUR) af subsidierne til fossile brændstoffer endnu ikke har en slutdato, vil det være vigtigt at fastsætte en tidsramme for udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer i overensstemmelse med dekarboniseringsmålene i den europæiske grønne pagt og REPowerEU.
Konklusion
EU handler i et stadig mere komplekst internationalt miljø, hvor forskellige internationale aktører påtager sig nye og ofte mere konfrontatoriske roller. De internationale energimarkeder er i gang med en gennemgribende omlægning, i takt med at verden tilpasser sig nedgangen i strømmene mellem Rusland og Europa, og de er fortsat sårbare. Det globale kapløb om ren teknologi er et eksempel. Disse nye geopolitiske realiteter for den internationale konkurrenceevne skal tages i betragtning ved udformningen af den fremtidige energipolitik, som vil udgøre grundlaget for økonomisk velstand og sikkerhed. EU vil fortsat fremme åben og fair handel på trods af praksis i visse lande uden for EU. Iværksættelsen af en antisubsidieundersøgelse af elbiler fra Kina er et eksempel på, hvordan EU kan træffe foranstaltninger for at forsvare sin økonomi retfærdigt mod risikoen for markedsforvridning.
Samtidig er det i EU's strategiske interesse at styrke internationale partnerskaber, herunder med kandidatlande, da dette vil øge EU's sikkerhed og indflydelse. EU's tilgang baseret på et partnerskab mellem ligestillede i det internationale samarbejde er fortsat afgørende, da flere og flere lande søger de mest fordelagtige partnerskaber.
Solidaritet mellem medlemsstaterne og alliancer med ligesindede lande såsom G7-medlemmerne vil være afgørende. EU og medlemsstaterne skal handle i fællesskab og på en koordineret måde, både nationalt og i internationale fora, for at øge deres indflydelse. Kommissionens formand udtrykte det således: "hvis vi holder sammen indadtil, kan ingen skille os udefra".
EU har gjort fremskridt inden for energiautonomi og -sikkerhed og er parat til en retfærdig og økonomisk overkommelig global omstilling til ren energi. Samtidig gør inflationsudviklingen og konsekvenserne af klimakrisen den fremtidige kontekst endnu mere kompleks. De endelige ajourføringer af medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner, der forventes i 2024, vil være en vigtig milepæl i imødegåelsen af de identificerede udfordringer og i reaktionen på de ændrede omstændigheder siden vedtagelsen af de første planer i 2019. Nu er EU nødt til at komme videre med den proces, der er sat i gang, foregribe og tackle fremtidige udfordringer og fremskynde gennemførelsen af den brede vifte af politiske initiativer, der er iværksat inden for rammerne af den europæiske grønne pagt. Der skal allerede nu tages hensyn til perspektivet efter 2030 i politikker og investeringer.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.10.2023
COM(2023) 650 final
Rapport om bæredygtigheden af bioenergi i Unionen
BILAG
til
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Rapport om status over energiunionen 2023
(i henhold til forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen)
{SWD(2023) 646 final}
Indledning
I henhold til artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999 ("forvaltningsforordningen") skal Kommissionen senest den 31. oktober hvert år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status over energiunionen, som hvert andet år, fra og med 2023, skal indeholde en rapport om Unionens bæredygtighedspolitik for bioenergi med de oplysninger, der er angivet i bilag X til nævnte forordning. Denne rapport opfylder denne rapporteringsforpligtelse og er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har fremlagt i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, jf. artikel 17 i forvaltningsforordningen.
Bioenergi produceret af råprodukter fra landbrug, skovbrug og organisk affald er fortsat den vigtigste kilde til vedvarende energi i EU og tegnede sig for ca. 59 % af forbruget af vedvarende energi i 2021. Inden for bioenergi udgør primære faste biobrændsler den største andel med 70,3 %. Flydende biobrændstoffer tegner sig for 12,9 %, biogas/biomethan for 10,1 % og den vedvarende andel af kommunalt affald for 6,6 %.
EU's bruttoforbrug af vedvarende energi pr. type (2021, % og Mtoe)
Nuværende og fremskreven tilgængelighed af og efterspørgsel efter bæredygtig biomasse
26 medlemsstater har indberettet data om biomasseforsyningen. I EU er træbiomasse det vigtigste indberettede råmateriale til produktion af fast biomasse (benævnt "skovbiomasse" i figuren nedenfor), og træbiomasse tegner sig for 66 % af den samlede mængde efterfulgt af biomasse fra organisk affald (26 %) og biomasse fra landbrug (8 %). Tyskland har en betydelig produktion af biomasse fra organisk affald (137 675 (i 1 000 m³)). Tyskland tegner sig også for den største andel af produktionen af skovbiomasse (66 658 (i 1 000 m³)) i EU efterfulgt af Sverige (65 102 (i 1 000 m³)). Spanien har den største produktion af biomasse fra landbrug (20 844 (i 1 000 m³)).
Primær forsyning af fast biomasse i 1 000 m³ til energiproduktion, indenlandsk produktion i 2021 grupperet efter råmaterialets oprindelse
Skovbiomasse var den største indberettede kategori i alle medlemsstaterne (262 858 (i 1 000 m³)). Tyskland indberettede 12 % af den samlede indberettede primære forsyning af fast biomasse fra skove efterfulgt af Spanien og Polen (begge indberettede 11 %) og Sverige og Frankrig (begge indberettede 10 %). Den næststørste indberettede kategori af forsyning af fast biomasse var kommunalt affald (171 023 (i 1 000 m³) — 24 % af den samlede mængde). Tyskland indberettede 74 % af det samlede vedvarende kommunale affald efterfulgt af Sverige (8 %), Belgien (6 %), Spanien og Nederlandene (begge indberettede 4 % af det samlede affald), Italien (2 %) og Østrig og Portugal (begge indberettede 1 % af den samlede mængde). Den tredjestørste indberettede kategori af primær forsyning af fast biomasse var biprodukter fra skovbrugsindustrien (144 821 (i 1 000 m³) — 20 % af den samlede mængde). Sverige indberettede 22 % af de samlede indberettede biprodukter fra skovbrugsindustrien efterfulgt af Finland (20 %), Østrig (11 %), Tyskland (10 %), Frankrig (6 %), Polen (5 %), Estland (4 %) og Letland (4 %).
Blandt de forskellige typer indenlandsk produktion af fast biomasse er den største vækst i perioden siden 2008 blevet observeret for anvendelse af træpiller (413 %) efterfulgt af animalsk affald (351,9 %), den vedvarende fraktion af industriaffald (58,6 %), brændetræ, træaffald og biprodukter (29,5 %) og sortlud (25 %). Andre vegetabilske materialer og restprodukter var den eneste type fast biomasse med et fald på 8,8 % i forhold til 2008. Samlet set er den primære forsyning af fast biomasse i EU steget fra 3 336 811 TJ i 2008 til 4 454 768 TJ i 2021, hvilket er en samlet stigning på 33,5 %.
Samlet produktion af fast biomasse i EU-27
I ovenstående figur "Samlet produktion af fast biomasse i EU-27" henvises til de kategorier, der anvendes i Eurostats energibalancer. Med henblik på de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter er der fastsat forskellige kategorier i bilag IX, del 1, litra m), til forvaltningsforordningen, som har en bredere anvendelse end energiformål. I 2021 var Tyskland EU's største producent af fast biomasse (767 891 TJ) efterfulgt af Frankrig (530 659 TJ), Sverige (460 620 TJ), Polen (377 690 TJ) og Finland (352 535 TJ). Østrig følger efter med 250 710 TJ, Estland med 104 208 TJ og Grækenland med 33 317 TJ. Ifølge de indberettede data kom den største andel af fast biomasse i Tyskland fra vedvarende kommunalt affald (125 984 (i 1 000 m³)). De øvrige medlemsstater indberetter primært skovbaseret fast biomasse, ofte uden at skelne mellem energi- og materialeanvendelse. Alle medlemsstaterne angav, at rundtømmer er den største kategori af skovbaseret fast biomasse (215 440 (i 1 000 m³)) efterfulgt af brændetræ (176 304 (i 1 000 m³)) og vedvarende kommunalt affald (171 023 (i 1 000 m³)).
Indenlandsk biogasproduktion indberettet i 2020 (venstre bjælke) og 2021 (højre bjælke) pr. medlemsstat. Fejlbjælkerne viser forskellen i forhold til de værdier, der er indberettet i Eurostats energibalancer. Kilde: Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter og [NRG_BAL_C]
Medlemsstaterne indberettede deres indenlandske biogasproduktion i 2020 og 2021 i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter. I 2020 var Tyskland ifølge de indberettede data den største producent af biogas med 52,8 % af den samlede producerede mængde (7 765 ktoe) efterfulgt af Italien, der tegnede sig for 13,7 % (2 018 ktoe), Frankrig 7,4 % (1 090 ktoe), Tjekkiet (4,1 %, 595 ktoe) og Danmark (3,4 %, 505 ktoe). I 2021 var Tyskland fortsat den største producent og tegnede sig for 50,4 % af den samlede produktion (7 518 ktoe) efterfulgt af Italien (13,9 %, 2 078 ktoe), Frankrig 9,4 % (1 404 ktoe) og Danmark (4,2 %, 625 ktoe), som overhalede Tjekkiet (4,0 %, 591 ktoe) i biogasproduktionen. Belgien, Finland, Ungarn og Sverige indberettede ingen biogasproduktion hverken i 2020 eller 2021, mens Estland, Rumænien og Slovenien først indberettede biogasproduktion i 2021. Tjekkiet, Grækenland, Polen og Letland indberettede et fald i biogasproduktionen på 18,5 % fra 2020 til 2021. Den samlede indenlandske biogasproduktion indberettet i EU i 2021 udgjorde 14 929 ktoe, hvilket er en stigning på 1,7 % i forhold til 14 687 ktoe i 2020.
21 medlemsstater rapporterede i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter om udviklingen i bioenergiforsyningen, og om dette har indvirkning på de overordnede og sektorspecifikke forløbskurver for vedvarende energi fra 2021 til 2030. Otte medlemsstater anførte, at der ikke var nogen væsentlige virkninger eller opdateringer, der skulle indberettes. Blandt de resterende 13 medlemsstater understregede Ungarn og Letland virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Sverige understregede, at priserne er steget på grund af energikrisen. Nogle medlemsstater (Estland og Slovakiet) anførte, at ændringer i lovgivningen påvirker anvendelsen af biomasse til energiproduktion. Andre (Italien og Slovenien) indberettede en forventet stigning i anvendelsen af biomasse til energiproduktion i årene frem til 2030.
Efterspørgsel efter biomasse pr. sektor
Fast biomasse anvendes i industri-, bolig- og energisektoren. I 2021 blev der forbrugt 21,1 Mtoe fast biomasse i industrisektoren, 45,1 Mtoe i boligsektoren og 33,0 Mtoe i energisektoren. Tyskland, Frankrig og Sverige er de største forbrugere af fast biomasse. Anvendelsen af fast biomasse i disse sektorer er steget med 13,4 % i forhold til 2012.
Endeligt forbrug af fast biomasse i industri-, bolig- og energisektoren i 2021 pr. EU-medlemsstat
Transportsektoren
I 2021 tegnede det endelige forbrug af biobrændstoffer i transportsektoren sig for i alt 16,5 Mtoe i EU, og det er steget med 39 % i forhold til 2013. I absolutte tal hænger denne stigning sammen med den øgede biodieselforsyning, men i relative tal forbliver biodiesels andel af det samlede forbrug af biobrændstoffer i transportsektoren ret stabil på ca. 80 % til og med 2021. Biodiesel anvendes i alle 27 medlemsstater. Bioethanol var den næstmest forbrugte brændstoftype og tegnede sig for 18 %, men anvendes i alle medlemsstater undtagen Cypern og Malta.
Det samlede forbrug af biomethan og andre flydende biobrændstoffer udgør mindre end 1 % af den samlede mængde biobrændstoffer, der forbruges i transportsektoren. Seks medlemsstater rapporterer om brugen af biogasser i transportsektoren i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter. Sverige tegner sig for 67,4 % af EU's samlede biogasforbrug inden for transport.
I 2020 udgjorde primærproduktionen af flydende biobrændstoffer 15,64 Mtoe, hvilket, hvis nettoimporten lægges til, udgør 17,82 Mtoe af den samlede energiforsyning. I 2021 steg primærproduktionen af flydende biobrændstoffer med 3 % eller til 15,96 Mtoe, eller hvis nettoimporten lægges til, med 7 % eller til 19,06 Mtoe. En tilsvarende stigning opnås, når der anvendes en række multiplikatorer for biobrændstoffer i henhold til bilag IX til direktivet om vedvarende energi: den samlede VEK-T-nævner med multiplikatorer var 242,33 Mtoe (2020) og 263,80 Mtoe (2021). Som følge af tilbagevenden til normal mobilitet i 2021 efter de pandemirelaterede sikkerhedsforanstaltninger i 2020 faldt den samlede andel af vedvarende energikilder i transportsektoren (VEK-T) fra 10,25 % til 9,09 % fra 2020 til 2021. Med andre ord var stigningen i produktionen af biobrændstoffer sammen med de andre vedvarende energikilder lavere end stigningen i det samlede brændstofforbrug til transport fra 2020 til 2021. Det største fald i VEK-T-andele er blevet registreret for Ungarn (– 5,41 %), selv om mængden af vedvarende energi i transportsektoren steg fra 4,4 Mtoe i 2020 til 5 Mtoe i 2021.
Generelt kan der i transportsektoren konstateres en stadig større omstilling til vedvarende energi. Anvendelsen af avancerede biobrændstoffer og andre biobrændstoffer produceret af råprodukter opført i bilag IX til direktivet om vedvarende energi samt andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder er steget betydeligt over tid. I 2021 tegnede disse biobrændstoffer sig for den største andel af vedvarende energi i transportsektoren (4,2 % (med multiplikatorer)). Avancerede biobrændstoffer og andre biobrændstoffer produceret af råprodukter opført i bilag IX til direktivet om vedvarende energi fremstilles hovedsagelig af affald og restprodukter og har derfor ikke den negative indvirkning på arealanvendelsen, som biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder er forbundet med. Med hensyn til vedvarende energi (uden multiplikatorer) tegnede biobrændstoffer produceret af fødevare- og foderafgrøder sig dog fortsat for den største andel af alle vedvarende energibærere (3,9 % af det samlede energiforbrug i transportsektoren).
Det største forbrug af biobrændstoffer produceret af fødevare- og foderafgrøder er indberettet for Frankrig og Tyskland (henholdsvis 2 562 ktoe og 2 122 ktoe i 2021), som kan relateres til landets størrelse og befolkning. I Spanien ses en faldende tendens. Biobrændstoffer produceret af fødevare- og foderafgrøder tegnede sig for 1 737 ktoe i 2018, men faldt til 693 ktoe i 2021. I Finland er der sket et stort fald i produktionen af biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder i perioden 2020-2021 (fra 303 ktoe til 65 ktoe). Hvad angår dataene vedrørende biobrændstoffer forbundet med en risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) var dataene for 14 medlemsstater ufuldstændige. Tyskland rapporterede, at 42 % af alle biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder blev produceret af råprodukter med høj ILUC-risiko. Spanien og Italien har ligeledes rapporteret, at over 50 % af alle biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder blev produceret af råprodukter med høj ILUC-risiko. I henhold til direktivet om vedvarende energi vil tællingen af biobrændstoffer med høj ILUC-risiko blive udfaset senest i 2030. Flere medlemsstater har allerede truffet foranstaltninger til at udfase sådanne brændstoffer.
Sektoren for opvarmning og køling
I 2021 blev biobrændstoffer og flydende biobrændsler anvendt til produktion af 17,3 Mtoe bruttovarme i EU. Fast biomasse tegner sig for 76,0 % af det samlede forbrug af biomassebrændsel til opvarmning i EU efterfulgt af vedvarende kommunalt affald, der tegner sig for 18,1 %, og biogasser, der tegner sig for 5,0 %. Sverige er den største forbruger af fast biomasse til opvarmning og bruger 20,8 % af det samlede EU-forbrug efterfulgt af Finland (15,8 %) og Danmark (13,1 %). Hvad angår biogas, anvendes denne hovedsagelig i varmesektoren i Tyskland og Italien.
Figur 27: Endeligt energiforbrug af biomassebrændsler anvendt til varmeproduktion i 2021 pr. medlemsstat
Elsektoren
I 2021 blev der anvendt 45,6 Mtoe biomassebrændsler og flydende biobrændsler til produktion af 14,6 Mtoe elektricitet (brutto), hvilket udgjorde 15 % af det samlede elmiks fra vedvarende energikilder (brutto) og 6 % af den samlede elproduktion (brutto). 74 % af bruttoproduktionen af elektricitet baseret på biomasse fandt sted i kraftvarmeværker. Fast biomasse er den mest anvendte type (54,8 %) efterfulgt af biogasser (31,1 %). Vedvarende kommunalt affald tegner sig for 11,6 %, mens flydende biobrændsler tegner sig for 2,6 %. Tyskland er den største forbruger af biomassebrændsler til elproduktion (27,7 % af det samlede forbrug af biomassebrændsler og 57,0 % af biogasforbruget). Hvad angår forbruget af fast biomasse til elproduktion er Finland og Sverige store forbrugere (med henholdsvis 13,7 % og 12,0 %). Belgien, Italien og Slovenien forbruger tilsammen kun 1,1 ktoe biodiesel til elproduktion. Forbruget af biomassebrændsler og flydende biobrændsler til elproduktion er steget støt fra 2012 og i 2021, hovedsagelig som følge af en stigning på 28,7 % i anvendelsen af fast biomasse i forhold til 2012.
Generelt kan der observeres en stigende tendens i forbruget af biomasse i alle tre sektorer.
Fremtidsudsigter
Medlemsstaterne fremlagde generelt begrænsede oplysninger om den forventede primære forsyning af biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse. Otte af de 21 medlemsstater, der har fremlagt oplysninger, anførte, at der ikke var nogen væsentlige virkninger eller opdateringer, der skulle indberettes. Fem medlemsstater er bekymret over, om den indenlandske forsyning af biomasse til forskellige sektorer kan imødekomme efterspørgslen på grund af de fysiske begrænsninger (begrænset potentiale, skovenes sundhedstilstand, begrænset infrastruktur med henblik på et større bioenergiindtag) og retlige begrænsninger for anvendelsen af biomasse. Fem medlemsstater rapporterer om stabilitet i biomasseefterspørgslen, Slovenien rapporterer om en stigning i forsyningen af træbiomasse, og Nederlandene indfører et loft for træbiomasse til opvarmning. Frankrig offentliggør ajourføringer af forløb, og Spanien fremhæver de positive generelle virkninger uden at give nærmere oplysninger. De fremlagte anslåede forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug senest i 2030 i el-, varme- køle- og transportsektoren samt efter vedvarende teknologi er ikke tilstrækkelig detaljerede til at give et omfattende indblik i efterspørgslen efter bioenergi opdelt på varme, elektricitet og transport samt i biomasseforsyningen opdelt på råprodukter og oprindelse (med skelnen mellem indenlandsk produktion og import).
Import af biomasse
24 medlemsstater indberettede import af fast biomasse i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter. Spanien, Rumænien og Luxembourg indberettede ikke nogen import af fast biomasse. Det skal bemærkes, at ingen medlemsstat indberettede import af biomasse og træstubbe fra landbrug. Importen af fast biomasse udgør 19 % af den samlede primære faste biomasse til energi/bioenergi. Det største indberettede importerede råmateriale er sortlud (677 404 (i 1 000 m³)). Skovbiomasse var den næststørste indberettede kategori, og træpiller var det mest importerede råmateriale i denne kategori (21 926 (i 1 000 m³)) efterfulgt af rundtømmer, flis, savsmuld og andre træpartikler.
Råprodukter i form af skovbiomasse anvendt til energiproduktion, indberettet som importeret i EU
Med hensyn til træpilleimport til EU er Nederlandene den største importør (næsten 30 % af EU's samlede import af træpiller) efterfulgt af Danmark (26 %). Importen af træflis tegnede sig for 8 % af den samlede forsyning af træflis til energiforbrug i 2021. Frankrig tegnede sig for en tredjedel (33,2 %) af den samlede import af træflis, Litauen fulgte efter med 22 %, Letland med næsten 10 % og Italien med næsten 9 %. Samlet set ses en stigning på 27 % i importen af træpiller siden 2019, mens importen af træflis faldt med 10 % fra 2019 til 2020. Ved hjælp af Eurostats handelsbalancer er det muligt at spore den geografiske oprindelse af træpiller (frem til 2021) og træflis (kun frem til 2020). I begge kategorier var Rusland den største eksportør til EU efterfulgt af USA og Belarus for træpiller, og Belarus (som sammen med Rusland tegner sig for 82 % af den samlede import af træflis), Norge (8 %), Brasilien (5 %), Uruguay (4 %) og Ukraine (2 %) for træflis. Efter Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine har interessenterne udtrykt bekymring over de potentielle konsekvenser, dette kan få for priserne på importen af træpiller og træflis.
Importen af træflis tegnede sig for 1 % af den samlede forsyning af træflis til energiforbrug i 2021. Kun fire medlemsstater indberettede import af biomasse fra organisk affald. Sverige er den største importør af organisk affald og vedvarende kommunalt affald. Nederlandene og Belgien var de eneste medlemsstater, der indberettede import af affaldsslam, henholdsvis 56 000 m³ og 4 000 m³.
I 2021 udgjorde EU's import af råprodukter til produktion af biobrændstoffer 8 194 ktoe. Bioethanol produceres primært af råprodukter med oprindelse i EU (ca. 78 %), mens kun ca. halvdelen biodieselproduktionen (43 %) er baseret på råprodukter med oprindelse i EU (jf. figur nedenfor). Hvad angår import af biobrændstoffer er råprodukterne til biobrændstoffer primært importeret fra Indonesien og Malaysia med 17 % af den samlede import af råprodukter til biobrændstoffer. De resterende 41 % af importen af råprodukter til biodiesel er fordelt på ni lande verden over.
Geografisk oprindelse af råprodukter til biodiesel (til venstre) og bioethanol (til højre) til EU i 2021
Foranstaltninger indberettet af medlemsstaterne til fremme af bioenergi og overholdelse af kriterierne for bæredygtighed og drivhusgasbesparelser fastsat i direktivet om vedvarende energi
Direktivet om vedvarende energi (RED II) fremmer bioenergi, der er bæredygtig og certificeret som bæredygtig. Direktivet, herunder de strengere bæredygtighedskriterier i artikel 29, skulle være gennemført senest i juni 2021. Kontrollen af gennemførelsen pågår i øjeblikket. De fleste medlemsstater har i det mindste delvist gennemført artikel 29 og ajourført deres eksisterende lovgivning for at medtage de strengere regler i det omarbejdede direktiv. Nogle medlemsstater har ud over primær og afledt ret indført retningslinjer eller vejledning i retsakter på miljø- eller naturbeskyttelsesområdet. Medlemsstaterne rapporterede ikke udtrykkeligt om foranstaltninger vedrørende bæredygtighedskriterierne i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter. Medlemsstaterne henviste imidlertid til foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af direktivet (og derfor også gennemførelsen af bæredygtighedskriterierne). Bæredygtigscertificering blev nævnt af to medlemsstater: Spanien rapporterede om en foranstaltning vedrørende vedvarende gas, der er certificeret på bæredygtig vis, og Italien rapporterede om to foranstaltninger, hvoraf den ene vedrørte oprettelsen af en national certificeringsordning for biobrændstoffers bæredygtighed og den anden vedrørte en ajourføring af certificeringsordningen.
Nogle få medlemsstater indberettede foranstaltninger vedrørende fremme af bæredygtigheden af skovbiomasse til energiproduktion, og kun Spanien indberettede to foranstaltninger vedrørende bæredygtig skovforvaltning og bevarelse og forbedring af skovreservater. Ingen medlemsstater meldte om udfordringer i forbindelse med tilgængeligheden af skovbiomasse.
Med hensyn til LULUCF-kriterierne fremlagde medlemsstaterne kun begrænsede oplysninger i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter. Det skal bemærkes, at alle EU's medlemsstater har undertegnet Parisaftalen og har forelagt nationalt bestemte bidrag (NDC) for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC)
. 13
ud af de 18 medlemsstater, der rapporterede i dette afsnit, anførte udtrykkeligt, at de har gennemført nationale eller regionale love for at sikre, at emissioner ikke overstiger optag.
For at mindske EU's afhængighed af importerede fossile brændstoffer har Kommissionen i REPowerEU-planen foreslået
at fremskynde produktionen af bæredygtigt produceret biomethan (primært baseret på organisk affald, restprodukter fra skove og landbrug for at undgå virkningerne af ændringer i arealanvendelsen). Der er foreslået et mål for en årlig EU-produktion af bæredygtig biomethan på 35 mia. m³ senest i 2030 for at reducere importen af naturgas fra Rusland og fremskynde EU's omstilling til ren energi. 21 af de 24 medlemsstater, der allerede havde rapporteret om foranstaltninger i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, rapporterede om foranstaltninger vedrørende fremme af biogas og biomethan
, og omkring en tredjedel af de rapporterende medlemsstater nævnte foranstaltninger til fremme af biomethan i transportsektoren, hovedsagelig som en blandingsforpligtelse. Andre medlemsstater indberettede mindst én foranstaltning til fremme eller regulering af indfødningen af vedvarende gas, nemlig biogas/biomethan, i naturgasnettet
. Sverige rapporterer hverken om anvendelsen af biomethan inden for transport eller biogasproduktion i 2020 og 2021, selv om Sverige er et af de mest modne markeder for biomethan i EU og bruger flest biogasser inden for transport. På samme måde indberettede Belgien, Finland og Ungarn ikke nogen biogasproduktion for 2020 eller 2021 i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter.
Nogle medlemsstater henviste til blandingsmandater og kvoter til fremme af avancerede biobrændstoffer i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter. I nogle medlemsstater (Danmark, Frankrig, Italien, Malta og Spanien) er disse foranstaltninger allerede trådt i kraft, mens der i andre, f.eks. Slovenien og Kroatien, snart vil blive indført foranstaltninger til at øge andelen af avancerede biobrændstoffer i transportsektoren. Spanien har rapporteret om forskellige foranstaltninger, der fremmer produktionen af avancerede biobrændstoffer til anvendelse ikke blot i vejtransportsektoren, men også i luft- og søtransportsektoren, men de lovgivningsmæssige rammer for disse foranstaltninger er stadig under udvikling.
I de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter blev medlemsstaterne anmodet om at rapportere om ændringerne i råvarepriser og arealanvendelse i deres land forbundet med deres øgede anvendelse af biomasse. Med hensyn til råvarepriser har medlemsstaterne anført, at selv om råvarepriserne kan være steget i de seneste år, er dette ikke forbundet med øget anvendelse af biomasse til energiproduktion. Spanien oplyste, at andelen af råprodukter anvendt til bioenergiformål er lille sammenlignet med den samlede mængde producerede råprodukter. Cypern og Estland oplyser, at landbrugsråstoffer ikke anvendes til energiproduktion i deres lande, og at der derfor ikke er nogen sammenhæng mellem anvendelsen af biomasse til energiproduktion og udsving i råvarepriserne.
Med hensyn til arealanvendelse har 14 medlemsstater indberettet de relevante data
, og fem af disse medlemsstater har også indberettet kvantitative data. Finland, Litauen og Slovakiet har ikke indberettet ændringer i arealanvendelsen. Danmark, Italien og Letland indberettede en stigning i arealerne i forbindelse med produktion af bioenergi. Danmark indberettede en stigning i majsdyrkning som kombineret råprodukt til biogas fra 2 390 ha i 2012 til de nuværende 17 433 ha i 2020/2021, selv om biogasproduktionen primært er baseret på affald og restprodukter. Italien indberettede ændringer i arealanvendelsen uden yderligere oplysninger. Letland indberettede en stigning på 3,0 % i 2021 i forhold til 2020 for korn, men bemærker, at ændringen er ubetydelig i forhold til de resterende dyrkede arealer. Polen indberettede en årlig stigning på 4 % eller anslået 797 kha jord til dyrkning af bioenergi i 2021. Luxembourg indberettede som den eneste medlemsstat et fald på 0,6 procentpoint i arealanvendelsen til energiafgrøder fra 2018 til 2022. Den dominerende energiafgrøde er majs til biogas (67 % i 2022). Østrig, Cypern, Ungarn, Malta, Spanien og Sverige oplyste, at der enten ikke blev anvendt eller ikke blev anvendt et betydeligt areal til bioenergi.
Den teknologiske udvikling og udbredelse af biobrændstoffer produceret af råprodukter opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001
Bilag IX til direktivet om vedvarende energi indeholder en liste over råprodukter, der kan anvendes til produktion af biogas til transport, avancerede biobrændstoffer og andre biobrændstoffer. Avancerede biobrændstoffer produceres af de råprodukter, der er opført i del A i bilag IX til direktivet om vedvarende energi. Del B indeholder en liste over råprodukter til produktion af biobrændstoffer og biogas til transport (i dette afsnit benævnt "bilag IX-biobrændstoffer"), hvis bidrag til opfyldelsen af minimumsandelene omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, begrænses og kan sættes til to gange deres energiindhold. De fleste medlemsstater har ikke fremlagt tal for anvendelse og produktion af bilag IX-biobrændstoffer, og de enheder og år, for hvilke der er fremlagt data, varierer fra medlemsstat til medlemsstat. I følgende analyse anvendes data, der er indberettet i SHARES.
Forbruget af biobrændstoffer i henhold til bilag IX fremgår af nedenstående figur for 2017-2021. Der ses en samlet stigning i anvendelsen af bilag IX-biobrændstoffer fra 2 317 ktoe i 2017 til 5 474 ktoe i 2021. Forbruget af biobrændstoffer produceret af brugt madolie (bilag IX, del B, litra a)) er det højeste af alle råprodukter i bilag IX. For så vidt angår råprodukter i bilag IX, del A, er forbruget af biobrændstoffer produceret af råprodukter opført i litra d) biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden, og litra g) spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter det højeste. I modsætning hertil anvendes biobrændstoffer fra følgende råprodukter i bilag IX, del A, slet ikke eller anvendes i mængder på under 1 ktoe i hele EU i alle de betragtede år: a) alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer, l) nøddeskaller, m) avner, n) kolber, som er renset for majskerner, q) andet lignocellulosisk materiale, undtagen sav- og finérkævler.
Udviklingen i efterspørgslen efter bilag IX-biobrændstoffer i EU-27 i perioden 2017-2021
Italien er den største forbruger af bilag IX-biobrændstoffer og sammen med Spanien den største forbruger af biobrændstoffer i bilag IX, del A. Italien er også den største forbruger af biobrændstoffer i bilag IX, del B, efterfulgt af Tyskland, Spanien, Nederlandene og Sverige. Andre medlemsstater (Rumænien og Letland) forbrugte ikke nogen IX-biobrændstoffer, og Østrig forbrugte kun en lille mængde (<1 ktoe).
Opdeling af forbruget af bilag IX-biobrændstoffer pr. råprodukt for hver medlemsstat i 2021
Ti medlemsstater rapporterede om den teknologiske udvikling og anvendelsen af bilag IX-biobrændstoffer, men med fragmenterede og inkonsekvente data. Ifølge de foreliggende oplysninger er der foretaget mindst 12 investeringer i produktion af hydrobehandlede vegetabilske olier (HVO) med en årlig kapacitet på mellem 24 og 1 300 kt pr. år i fem medlemsstater. Den største enkeltstående kapacitet er registreret i Sverige: Lysekil og Göteborg, hver med en produktionskapacitet på 1 300 kt HVO. Den næstmest repræsenterede teknologi er bioethanolproduktion med seks investeringer på 25-50 kt pr. år i seks medlemsstater. Biomethanolproduktion på fem anlæg (kapacitet 5,25-450 kt pr. år) er bebudet i tre medlemsstater. Andre investeringer er Fischer-Tropsch (Frankrig), biomethan, bioLPG, Naptha (alle i Nederlandene) eller ukendte/forskellige (Finland).
Tilgængelige videnskabelige forskningsresultater vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen
Kommissionen overvåger situationen med hensyn til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) og vil fortsat regelmæssigt ajourføre dataene på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation. Kommissionen har iværksat to undersøgelser i denne henseende, og der arbejdes i øjeblikket på vurderingen. Resultaterne af undersøgelsen vil blive anvendt til at støtte Kommissionen, hvis det er nødvendigt at ajourføre de kriterier, som anvendes til bestemmelse af råprodukter med høj ILUC-risiko og til certificering af brændstoffer med lav ILUC-risiko.
Yderligere vejledning om gennemførelsen af certificering for lav ILUC-risiko blev medtaget i kapitel V i gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 om certificeringsregler for frivillige ordninger. I artikel 24-27 forklares de specifikke krav til certificering for lav ILUC-risiko, og der er medtaget regler for bevis for additionalitet og detaljerede retningslinjer for opfyldelse af kravene til produktion på uudnyttede arealer, arealer, der er taget ud af drift, og for fastsættelse af yderligere biomasse med henblik på foranstaltninger til forøgelse af udbyttet. Disse tekniske regler har til formål at sikre en harmoniseret og robust tilgang på tværs af certificeringsorganerne. Kommissionen kan videreudvikle vejledningen på grundlag af resultaterne af pilottesten af metodologien, som for nylig blev afsluttet som led i ovennævnte undersøgelser bestilt af Kommissionen
.
Frivillige og nationale certificeringsordninger i henhold til direktivet om vedvarende energi
EU-landenes frivillige ordninger og nationale certificeringsordninger bidrager til at sikre, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler samt vedvarende brint og derivater heraf (vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller RFNBO) og genanvendt kulstofbrændsel produceres bæredygtigt ved at kontrollere, at de overholder EU's bæredygtighedskriterier samt de relevante metoder for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og for genanvendt kulstofbrændsel.
Ordningerne kontrollerer således, at:
·produktion af råprodukter, der anvendes til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, ikke finder sted på arealer med høj biodiversitet, og at arealer med stort kulstoflager ikke er blevet omlagt til en sådan råstofproduktion
·elektricitet, der anvendes til produktion af vedvarende brint, er fra vedvarende kilder
·produktion af vedvarende brændstoffer og gasser fører til tilstrækkelige drivhusgasemissionsbesparelser.
I flere ordninger tages der også hensyn til yderligere bæredygtighedsaspekter såsom beskyttelse af jord, vand og luft og sociale kriterier. I forbindelse med certificeringsprocessen verificerer en ekstern auditør hele produktionskæden lige fra råproduktets og energiens oprindelse til brændstofproducenten eller forhandleren.
Selv om ordningerne drives af private aktører, kan Kommissionen anerkende, at de overholder reglerne i direktivet om vedvarende energi. Anerkendelsesprocessen gennemføres i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4 og 6, i direktivet om vedvarende energi.
En ordning kan kun anerkendes af Kommissionen, hvis den opfylder følgende kriterier:
·Råmaterialeproducenterne opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for produktion af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som fastsat i direktivet om vedvarende energi og gennemførelseslovgivningen hertil.
·Oplysninger om bæredygtighedskarakteristika kan spores til råmaterialets oprindelse.
·Alle oplysninger er veldokumenterede.
·Virksomhederne auditeres, inden de begynder at deltage i ordningen, og der udføres regelmæssigt auditter med henblik på fornyet certificering.
·Auditørerne har både generelle og specifikke auditkompetencer, der opfylder kriterierne i ordningen.
Afgørelsen om anerkendelse af en frivillig ordning har normalt en lovbestemt gyldighedsperiode på fem år.
Kommissionen har indtil videre formelt anerkendt 15 frivillige og nationale certificeringsordninger
. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 er der indført nye og skærpede regler for certificering af bioenergi. Kommissionen har iværksat en formel proces for revurdering af alle de anerkendte ordninger for at sikre, at de stadig er egnede til at certificere de økonomiske aktørers overholdelse af bæredygtighedskriterierne i direktivet om vedvarende energi. Denne proces forventes afsluttet inden udgangen af 2023. Sideløbende hermed er der iværksat nye vurderingsprocesser for ordninger, som er villige til at certificere vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO), på grundlag af nyligt vedtagne metoder til vurdering af deres bæredygtighed.
Kommissionen planlægger at iværksætte en omfattende undersøgelse af resultaterne af certificeringsordningerne i henhold til direktivet om vedvarende energi inden udgangen af 2023. De første resultater af denne undersøgelse forventes at foreligge ved udgangen af 2024.
Ajourføring af EU-databasen omhandlet i artikel 28, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001
I henhold til artikel 28, stk. 2, i direktivet om vedvarende energi sikrer Kommissionen, at der oprettes en EU-database for at "gøre det muligt at spore flydende og gasformige transportbrændstoffer". Anvendelsesområdet omfatter biobrændstoffer, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel i transportsektoren. Det skal bemærkes, at faste biomassebrændsler er udelukket, og at EU-databasens anvendelsesområde i øjeblikket kun omfatter transportsektoren. Kommissionen er i færd med at sætte databasen i drift, hvilket vil sikre sporbarheden af brændstoffer fra vedvarende energikilder og styrke gennemsigtigheden. Gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 fastsætter specifikke regler for at sikre, at det kontrolleres på en effektiv og harmoniseret måde, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler overholder reglerne i direktivet om vedvarende energi, og at svig forebygges.
I henhold til direktivet om vedvarende energi skal medlemsstaterne pålægge økonomiske aktører at indlæse oplysninger i databasen, herunder om bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika for vedvarende transportbrændstoffer, der bringes i omsætning. EU-databasen dækker hele forsyningskæden fra det første indsamlingssted for råprodukter fra landbrug eller skovbrug eller indsamlingssted for affald og restprodukter frem til forbrugsstedet. For indsamlingssteder betyder dette, at oprindelsesstederne også skal dokumenteres i databasen, og at alle leverancer fra disse oprindelsessteder skal registreres i databasen. På samme måde skal alle afhængige lagre og afhængige indsamlingssteder, der er omfattet af gruppecertificering, registreres, således at det pågældende materiale kan spores tilbage på hvert sted, hvor det er blevet oplagret.
I 2022 gennemførte ca. 20 økonomiske aktører den første pilottest af databasen. Efter denne proces blev EU-databasen formelt lanceret den 16. januar 2023 med det formål at inddrage alle respektive økonomiske aktører, frivillige internationale og nationale verifikationsordninger og EU-medlemsstaterne. Medlemsstaternes nationale databaser kan også kobles til EU-databasen. Inddragelsen sker i etaper og omfatter registrering af alle relevante brugeroplysninger. Økonomiske aktører skal fremlægge oplysninger på det certificerede websted samt det gældende overensstemmelsescertifikat. Der kræves også en identifikator fra et nationalt handelsregister (NTR ID) for at sikre, at hver enkelt økonomiske aktør kan identificeres entydigt af tredjeparter. Kommissionen lancerede også en online Wiki-side i marts 2023 for at støtte denne proces. Denne side indeholder baggrundsoplysninger om EU-databasen, relevant undervisningsmateriale og ofte stillede spørgsmål.
Pr. 1. september 2023 er omkring 8 000 økonomiske aktører blevet registreret med støtte fra de frivillige ordninger ud af ca. 12 000 i alt. Medlemsstaterne har også indledt processen på deres side ved at identificere og registrere de institutionelle brugere af systemet. Den første lagerregistrering af råstoffer og brændstoffer forventes at ske, når mindst 80 % af de økonomiske aktører er blevet registreret. De registrerede lagre bør svare til balancetallet for nettomassen i den seneste massebalanceperiode. Derefter vil økonomiske aktører kunne registrere og forvalte transaktioner af indgående og udgående materiale i databasen. Transaktionerne skal registreres senest 72 timer efter den handlede dato/forsendelsen, og de ledsagende bæredygtighedscertifikater skal ajourføres inden udløbet af massebalanceperioden.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.10.2023
COM(2023) 650 final
Rapport om renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger og om næsten energineutrale bygninger
BILAG
til
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Rapport om status over energiunionen 2023
(i henhold til forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen)
{SWD(2023) 646 final}
1.Indledning og baggrund
Byggesektoren spiller en central rolle i den langsigtede strategi for reduktion af drivhusgasemissioner i Den Europæiske Union (EU) og for opfyldelsen af andre mål i den europæiske grønne pagt såsom nulforurening eller ressourceeffektivitet. De vigtigste veje til en dekarboniseret bygningsmasse i EU er fastlagt i henhold til direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) med fokus på at fastsætte omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne, fremme bygninger med høj energieffektivitet og udvikle langsigtede renoveringsstrategier med henblik på at mobilisere investeringer i energieffektivitet i byggesektoren.
Fra 2021 skal alle nye bygninger være næsten energineutrale bygninger. Den brede definition af næsten energineutrale bygninger findes i bygningsdirektivet, hvor der er fokus på energieffektivitet og vedvarende energi gennem rammen for omkostningsoptimering. Indikatorerne for næsten energineutrale bygninger varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket afspejler nationale, regionale eller lokale forhold. Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) har vurderet status for definitionerne af næsten energineutrale bygninger i medlemsstaterne og de seneste opdateringer vedrørende definitionen, dens gennemførelse samt de fælles træk og de vigtigste forskelle mellem de eksisterende definitioner af næsten energineutrale bygninger.
For at forbedre eksisterende bygningers energimæssige ydeevne skal medlemsstaterne i henhold til bygningsdirektivet opstille langsigtede renoveringsstrategier for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger. Strategierne skal omfatte køreplaner med vejledende milepæle for 2030, 2040 og 2050, målbare indikatorer, forventede energibesparelser og yderligere fordele ved energirenovering. Strategierne skal også omfatte en solid finansiel komponent. JRC har vurderet, om de langsigtede renoveringsstrategier var i overensstemmelse med kravene i bygningsdirektivet.
Medlemsstaterne skal inden for rammerne af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter
hvert andet år bl.a. ajourføre mål, milepæle og fremskridtsindikatorer i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger. Ajourføringer om næsten energineutrale bygninger indgår også i de oplysninger, der skal fremlægges i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport. Selv om alle medlemsstaterne har fremlagt data og oplysninger i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport
, forekommer fuldstændigheden af de indberettede data i gennemsnit at være begrænset for de fleste bygningsrelaterede emner og indikatorer.
Denne rapport, der tager udgangspunkt i vurderingen af data fra JRC's vurdering af de første integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter og andre tilgængelige kilder, opfylder den forpligtelse, der blev indført ved artikel 35 i forvaltningsforordning (EU) 2018/1999, til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet følgende elementer som led i rapporten om status over energiunionen:
–hvert andet år en samlet situationsrapport om renoveringen af den nationale masse af både private og offentlige beboelsesejendomme og erhvervsbygninger i overensstemmelse med de køreplaner, der er fastlagt i de langsigtede strategier for renovering, som hver medlemsstat opstiller i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU
–hvert fjerde år en samlet statusrapport om medlemsstaternes forøgelse af antallet af næsten energineutrale bygninger i henhold til artikel 9, stk. 5, i direktiv 2010/31/EU.
Endelig giver rapporten en opdatering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af arbejdsplanen for miljøvenligt design og energimærkning 2022-2024, som Kommissionen skal informere Europa-Parlamentet og Rådet om hvert år.
2.Vigtigste resultater vedrørende bygningsrelaterede elementer i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter
Rapporteringen om status for gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i 2023 var den første af sin art, og øvelsen havde til formål at følge gennemførelsen af og fremskridtene med de nationale langsigtede renoveringsstrategier fra 2020, herunder en række indikatorer og milepæle, som medlemsstaterne skal indberette (for det meste ikke obligatorisk), og som beskriver bygningsmassens tilstand og udvikling i EU. De vigtigste bygningsrelaterede indikatorer og data, som medlemsstaterne blev anmodet om at indberette, vedrører energiforbrug, drivhusgasemissioner, renoveringsandel og antal næsten energineutrale bygninger.
I gennemsnit forekommer fuldstændigheden af de indberettede data at være begrænset for de fleste bygningsrelaterede emner og indikatorer, bortset fra den eneste obligatoriske rapportering om bygningers bidrag til Unionens overordnede energieffektivitetsmål. Det er derfor vanskeligt at vurdere, navnlig på aggregeret niveau:
–medlemsstaternes fremskridt hen imod deres mål
–EU-bygningsmassens kurs hen imod kulstofneutralitet senest i 2050, herunder i lyset af det øgede delmål fastsat i "Fit for 55"-pakken.
Denne situation understreger behovet for at forbedre sporingen af gennemførelsen af og fremskridtene med de langsigtede renoveringsstrategier fra 2020, f.eks. som foreslået i forslaget til omarbejdning af bygningsdirektivet
.
Et yderligere element af kompleksitet er de mange forskellige definitioner af nogle indikatorer (f.eks. bygninger med den dårligste ydeevne, renoveringsandel) og/eller referenceår. Dette blev allerede konstateret i forbindelse med vurderingen af de langsigtede renoveringsstrategier fra 2020.
Der kan drages følgende foreløbige konklusioner på grundlag af de indberettede data i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport:
–Energiforbrug: Rapporteringsniveauet er generelt lavt, især for primærenergi. Generelt er energiforbruget i bygningsmassen steget mellem 2020 og 2021 i de fleste af de 13 medlemsstater, der har indberettet på dette område (med visse undtagelser i nogle lande, afhængigt af den specifikke sektor). Dette kan afspejle, at det var for tidligt til at måle de håndgribelige virkninger af gennemførelsen af langsigtede renoveringsstrategier i 2021.
–Drivhusgasemissioner: Tallene for emissioner fra bygninger er også relativt ufuldstændige og spredte. Drivhusgasemissionerne stiger i gennemsnit mellem 2020 og 2021 (for de 11 medlemsstater, der har indberettet visse data). Desuden har flere lande gjort visse fremskridt hen imod deres emissionsmål for 2030.
–Renovering: Dataene om antallet af bygninger, kvadratmeter eller renoveringsandel er meget ufuldstændige og spredt på tværs af medlemsstaterne på trods af renoveringens relevans for dekarboniseringen af bygningsmassen. Kun otte medlemsstater har indberettet tilstrækkelige renoveringsdata, og disse viste visse fremskridt hen imod de 2030-mål for bygningsrenovering, der er fastsat i de nationale langsigtede renoveringsstrategier. De rapporterede fremskridt synes ikke at være tilstrækkelige til at nå målene i nogle medlemsstater, men er tilfredsstillende i andre.
–Bidrag til globale energieffektivitetsmål: Dette er de eneste obligatoriske elementer i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport vedrørende bygninger og derfor det element, hvor rapporteringsniveauet er højest (næsten 100 % af de rapporterende medlemsstater). Her kan der anføres beskrivende og/eller kvantitative oplysninger, og i svarene giver medlemsstaterne udtryk for mange forskellige fortolkninger. Desuden indeholder svarene i nogle tilfælde ikke henvisninger til specifikke milepæle eller mål, og her er der plads til forbedringer.
–Milepæle og indikatorer: Den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte specifikke milepæle og mål for at ajourføre deres ambitioner i den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020. Mange medlemsstater benyttede sig af denne mulighed og fastsatte mål for forbedring af bygningsmassen, energiforbruget eller drivhusgasemissionerne. Det meste af målet er fastsat for 2030. Dette vil også skulle vurderes i forbindelse med udkastet til ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner i 2023.
Næsten energineutrale bygninger:
–I juni 2023 havde alle lande indført en definition af næsten energineutrale bygninger for nye bygninger til gennemførelse af bygningsdirektivet. De fleste medlemsstater har også en specifik definition af renovering af næsten energineutrale bygninger.
–På grundlag af de nationale definitioner blev næsten energineutrale bygningers ydeevne udtrykt i ikkevedvarende primærenergibehov (kWh/(m² år)) i medlemsstaterne og som et gennemsnit på EU-plan anslået. Det gennemsnitlige ikkevedvarende primærenergibehov for nye enfamiliehuse varierer fra helt ned til 15 kWh/(m² år) til 95 kWh/(m² år) med et gennemsnit på EU-plan på 52 kWh/(m² år).
–I de fleste tilfælde er kravene til næsten energineutrale bygninger for nye bygninger strengere end kravene vedrørende renovering af næsten energineutrale bygninger. I gennemsnit er det ikkevedvarende primærenergibehov for nye næsten energineutrale bygninger ca. 30 % lavere end for renoverede bygninger. En række medlemsstater har de samme krav til nye og renoverede næsten energineutrale bygninger.
–16 lande rapporterer om fremskridt i retning af næsten energineutrale bygninger med en generelt lav grad af fuldstændighed i deres opdeling. For tolv medlemsstater er det muligt at sammenligne data for 2021 og 2022, og i seks af disse lande blev det samlede antal næsten energineutrale bygninger mere end fordoblet i den betragtede periode
. Det samlede antal næsten energineutrale bygninger, der beregnes ved at aggregere dataene for de lande, der indberettede for begge år, steg med 12 % fra 2021 til 2022.
Ud over ovennævnte hovedresultater viste den første rapportering om status for gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, at der var behov for at forbedre sporingen af udviklingen i bygningsmassen i medlemsstaterne og strømline og harmonisere indikatorer og definitioner. I denne forbindelse fastsættes det i forslaget til revision af bygningsdirektivet
, at langsigtede renoveringsstrategier bør udmøntes i nationale planer for renovering af bygninger med en køreplan for opnåelse af en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050. Disse anses for at skabe bedre rammer for og yderligere harmonisere planlægningen og rapporteringen for at sikre sammenlignelighed og et højere aggregeringsniveau. Det reviderede bygningsdirektiv vil navnlig indeholde en fælles skabelon for bygningsrenoveringsplaner med en klarere definition af obligatoriske og valgfrie indikatorer. Dette vil gøre det lettere at fremlægge oplysninger. Overvågningsrammen styrkes desuden ved at indføre en vurdering fra Kommissionens side af bygningsrenoveringsplanerne og ved fremsættelse af henstillinger som led i processen med de nationale energi- og klimaplaner. Der vil stadig blive rapporteret om fremskridt med gennemførelsen af bygningsrenoveringsplanerne som led i den toårige integrerede nationale energi- og klimastatusrapport i henhold til forvaltningsforordningen, som skal styrkes yderligere og bringes i overensstemmelse med udviklingen af bygningsrenoveringsplanerne.
Formålet med den større modernisering og ajourføring af overvågningsorganet for bygningsmassen
i 2023 er at yde et yderligere bidrag i denne retning, f.eks. til harmonisering af indikatorer og sporing af udviklingen i bygningsmassen. Desuden indfører forslaget til revision af bygningsdirektivet bestemmelser, der pålægger medlemsstaterne at oprette nationale databaser for bygningers energimæssige ydeevne og videregive deres oplysninger årligt til overvågningsorganet for bygningsmassen.
3.Vurdering af de langsigtede renoveringsstrategier fra 2020
Nationale langsigtede renoveringsstrategier er centrale politik- og planlægningsinstrumenter, der har til formål at støtte omstillingen til en yderst effektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050. Med ikrafttrædelsen af det ændrede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) i 2018
blev bestemmelserne om langsigtede renoveringsstrategier, tidligere i artikel 4 i direktivet om energieffektivitet, overført til den nye artikel 2a i det ændrede bygningsdirektiv. Bestemmelserne blev også styrket med flere yderligere krav. Vurderingen af de indsendte langsigtede renoveringsstrategier fra 2020 viste en generel stigning i rapporteringens kvalitet, selv om der var plads til forbedringer.
Medlemsstaterne gav en rimelig detaljeret beskrivelse af deres bygningsmasse, og alle strategierne blev vurderet som værende i fuld overensstemmelse på dette specifikke punkt. De langsigtede renoveringsstrategier er blevet styrket i forhold til tidligere strategier (i henhold til direktivet om energieffektivitet) med fokus på behovet for og betydningen af en mere ensartet tilgang, som bør kombinere harmoniserede skabeloner og styrkede retningslinjer. Erfaringerne fra rapporterne om 2020-målene, hvor alle EU-lande undtagen to anvendte standardskabelonen og indberettede via e-platformen, viste, at det er muligt at finde win-win-løsninger, hvor medlemsstaternes indberetningsbyrde reduceres, samtidig med at sammenligneligheden og den strukturerede tilgang styrkes, hvilket bidrager til udformningen af mere effektive politiske tiltag. Langt de fleste af 2020-strategierne omfatter et godt overblik over politikker rettet mod alle offentlige bygninger og en langsigtet vision hen imod et 2050-mål om dekarbonisering af bygningsmassen med specifikke delmål for bygningsmassen. De fleste langsigtede renoveringsstrategier omfatter milepæle for 2030 og 2050, men ikke altid for 2040.
Som det fremgår af meddelelsen om en renoveringsbølge, er bekæmpelse af energifattigdom og bygninger med den dårligste ydeevne et af de områder, der fortjener særlig opmærksomhed. Medlemsstaterne synes at have anerkendt betydningen af at afbøde energifattigdom og støtte energifattige husholdninger. Generelt synes de foreslåede tiltag og foranstaltninger at være tilstrækkelige. Alle de langsigtede renoveringsstrategier fra 2020 på nær én omfatter specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af energifattigdom. Med hensyn til bygninger med den dårligste ydeevne er de blevet identificeret af de fleste lande ved brug af en blanding af forskellige tilgange (f.eks. energiklasse, alder, forbrug). I de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter 2023 nævnte 20 medlemsstater, at mindst én af deres politiske foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger enten bidrager til andre mål (f.eks. bygningsrenoveringsprogrammer) eller udelukkende er rettet mod bekæmpelse af energifattigdom (42 i alt). Et særligt afsnit om energifattigdom, rapportering om foranstaltninger, indikatorer og definitioner findes i Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager rapporten om status over energiunionen 2023 — Vurdering af fremskridtene hen imod målsætningerne for energiunionen og klimaindsatsen.
Alle de langsigtede renoveringsstrategier fra 2020 indeholder et specifikt afsnit om forventede energibesparelser og yderligere fordele, f.eks. i forbindelse med sundhed, indendørs luftkvalitet og positive økonomiske virkninger. Halvdelen af medlemsstaterne kvantificerede imidlertid ikke disse potentielle fordele.
Stærke langsigtede renoveringsstrategier forventes at fremskynde den omkostningseffektive renovering af eksisterende bygninger, hvor tempoet i øjeblikket er lavt, og sikre en stigning i gennemgribende renoveringer. Som en sidste bemærkning kan det dog bemærkes, at ambitionsniveauet i den langsigtede renoveringsstrategi ikke altid er i overensstemmelse med dekarboniseringsmålene for 2050
.
3.1.Energisparemål
De vejledende mål for energiforbruget i hele EU's bygningsmasse for 2030, 2040 og 2050 og energibesparelserne sammenlignet med et referenceår (indberettet af medlemsstaterne i køreplanerne for de langsigtede renoveringsstrategier) er angivet i tabel 1. Af konsekvenshensyn er alle måleenheder blevet konverteret til ktoe (kiloton olieækvivalent).
Tabel 1. Energiforbrug og energisparemål for bygninger indberettet i de langsigtede renoveringsstrategier fra 2020 (Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2022)
|
Medlemsstat
|
Reference
|
Anslået energiforbrug og energibesparemål
|
|
|
År
|
FEC/PEC (ktoe)
|
2030
|
2040
|
2050
|
|
|
|
|
Forbrug (ktoe)
|
Besparelser
(%)
|
Forbrug (ktoe)
|
Besparelser
(%)
|
Forbrug (ktoe)
|
Besparelser
(%)
|
|
AT
|
2017
|
9 235
|
9 235
|
0 %
|
9 235
|
0 %
|
9 235
|
0 %
|
|
BE — Br
|
2015
|
1 230
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
BE — Fl
|
2020
|
3 353
|
2 580
|
– 23 %
|
1 806
|
– 46 %
|
946
|
– 72 %
|
|
BE — Wa
|
2017
|
3 543
|
2 416
|
– 32 %
|
1 591
|
– 55 %
|
1 479
|
– 58 %
|
|
BG
|
2020
|
n/a
|
– 251
|
—
|
– 560
|
—
|
– 630
|
—
|
|
CY
|
2020
|
580
|
640
|
+10 %
|
650
|
+12 %
|
640
|
+10 %
|
|
CZ
|
2020
|
8 909
|
8 240
|
– 8 %
|
7 548
|
– 15 %
|
6 903
|
– 23 %
|
|
DE
|
2018
|
78 819
|
47 807
|
– 39 %
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
DK
|
2020
|
4 247
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
EE
|
2020
|
1 006
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
413
|
– 59 %
|
|
EL
|
2015
|
6 010
|
5 530
|
– 8 %
|
4 566
|
– 24 %
|
3 964
|
– 34 %
|
|
ES
|
2020
|
26 163
|
22 426
|
– 14 %
|
18 562
|
– 29 %
|
16 572
|
– 37 %
|
|
FI
|
2020
|
6 096
|
4 772
|
– 22 %
|
3 878
|
– 36 %
|
3 130
|
– 49 %
|
|
FR
|
2015
|
n/a
|
n/a
|
– 22 %
|
n/a
|
– 29 %
|
n/a
|
– 41 %
|
|
HR
|
2017
|
3 177
|
3 250
|
+2 %
|
2 940
|
– 7 %
|
2 513
|
– 21 %
|
|
HU
|
2018
|
5 828
|
4 681
|
– 20 %
|
559
|
– 40 %
|
373
|
– 60 %
|
|
IE
|
2018
|
4 215
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
IT
|
2020
|
47 700
|
42 000
|
– 12 %
|
n/a
|
—
|
24 000
|
– 50 %
|
|
LT
|
2020
|
3 510
|
2 989
|
– 15 %
|
2 226
|
– 37 %
|
1 390
|
– 60 %
|
|
LU
|
2020
|
902
|
673
|
– 34 %
|
553
|
– 39 %
|
453
|
– 50 %
|
|
LV
|
2018
|
1 910
|
1 480
|
– 23 %
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
MT
|
2018
|
n/a
|
n/a
|
– 18 %
|
n/a
|
– 20 %
|
n/a
|
– 25 %
|
|
NL
|
2020
|
13 925
|
12 062
|
– 13 %
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
PL
|
2018
|
27 000
|
26 000
|
– 4 %
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
PT
|
2018
|
n/a
|
n/a
|
– 11 %
|
n/a
|
– 27 %
|
n/a
|
– 34 %
|
|
RO
|
2017
|
9 520
|
8 690
|
– 9 %
|
6 200
|
– 35 %
|
3 380
|
– 65 %
|
|
SE
|
2020
|
4 346
|
4 043
|
– 7 %
|
3 914
|
– 10 %
|
3 848
|
– 11 %
|
|
SI
|
2020
|
1 531
|
1 268
|
– 17 %
|
1 186
|
– 22 %
|
1 190
|
– 22 %
|
|
SK
|
2016
|
4 067
|
3 431
|
– 16 %
|
2 889
|
– 29 %
|
2 433
|
– 40 %
|
Bemærkninger: FEC — endeligt energiforbrug, PEC — primærenergiforbrug, Belgien (Flandern): milepæle kun for beboelsesejendomme, Tyskland: milepæl for PEC, Danmark: der vil blive fastsat vejledende milepæle i forbindelse med klimahandlingsplanen, Grækenland: gennemsnitlige reduktionsværdier for 2040 og 2050, Finland: værdier for bruttovarmebehovet, Ungarn: 2030-milepæle for beboelsesejendomme (3 917 ktoe) og offentlige bygninger (764 ktoe), 2040- og 2050-milepæle, kun for offentlige bygninger, Irland: mål i den nationale energi- og klimaplan: PEC-besparelser inden for boligbyggeri: 2020: 8,44 TWh, 2030: 23,7 TWh, Italien: egen beregning for 2030-milepæle baseret på den årlige besparelsesprocent, Litauen: milepæle for PEC, Letland: 2030-milepæl fra den nationale energi- og klimaplan, Malta: milepæle kun for beboelsesejendomme, Portugal: milepæle for PEC, Sverige: milepæle for købt varme og elektricitet til lejlighedsejendomme, skoler og kontorer.
3.2.Mål for drivhusgasemissioner
De mål for drivhusgasemissioner for 2030, 2040 og 2050, som medlemsstaterne har indberettet i den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020, er sammenfattet i tabel 2. Af konsekvenshensyn er alle måleenheder blevet konverteret til MtCO2e (mio. ton CO2-ækvivalenter). De fleste lande fremlagde absolutte værdier for CO2- eller CO2e-emissioner i bygninger i 2030, 2040 og 2050, herunder en referenceemissionsværdi anvendt til at anslå de procentvise besparelser. Referenceåret varierer mellem 1990 og 2020, idet år 2020 anvendes af de fleste lande som reference. Nogle lande har ikke angivet alle milepæle for emissioner.
Tabel 2. Drivhusgasemissioner og sparemål for bygninger indberettet i de langsigtede renoveringsstrategier fra 2020 (Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2022)
|
Medlemsstat
|
Reference
|
Anslåede drivhusgasemissioner og sparemål
|
|
|
År
|
Værdi
Mt CO2e
|
2030
|
2040
|
2050
|
|
|
|
|
Emissioner
(Mt CO2e)
|
Besparelser
(%)
|
Emissioner
(Mt CO2e)
|
Besparelser
(%)
|
Emissioner
(Mt CO2e)
|
Besparelser
(%)
|
|
AT
|
2020
|
8,15
|
5,55
|
– 31 %
|
3,94
|
– 52 %
|
2,57
|
– 68 %
|
|
BE — Br
|
2020
|
4,20
|
2,80
|
– 33 %
|
1,80
|
– 57 %
|
0,90
|
– 79 %
|
|
BE — Fl
|
2018
|
12,20
|
9,40
|
– 23 %
|
5,90
|
– 52 %
|
2,30
|
– 81 %
|
|
BE — Wa
|
2018
|
7,60
|
3,90
|
– 49 %
|
1,90
|
– 75 %
|
1,00
|
– 87 %
|
|
BG
|
2020
|
n/a
|
– 1,31
|
—
|
– 2,89
|
—
|
– 3,27
|
—
|
|
CY
|
2020
|
n/a
|
n/a
|
– 24 %
|
—
|
n/a
|
n/a
|
—
|
|
CZ
|
n/a
|
44,57
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
26,74
|
42 %
|
|
DE
|
2020
|
118
|
70
|
– 41 %
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
DK
|
1990
|
n/a
|
n/a
|
– 70 %
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
EE
|
2020
|
4,43
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
0,48
|
– 89 %
|
|
EL
|
2015
|
n/a
|
n/a
|
– 50 %
|
n/a
|
– 70 %
|
n/a
|
– 100 %
|
|
ES
|
2020
|
28,42
|
18,56
|
– 35 %
|
6,58
|
– 77 %
|
0,21
|
– 99 %
|
|
FI
|
2020
|
7,81
|
2,87
|
– 63 %
|
1,47
|
– 81 %
|
0,65
|
– 92 %
|
|
FR
|
2018
|
82,00
|
45,00
|
– 55 %
|
25,00
|
70 %
|
5,00
|
– 94 %
|
|
HR
|
2020
|
2,17
|
2,01
|
– 7 %
|
1,74
|
– 20 %
|
1,26
|
– 42 %
|
|
HU
|
2018-2020
|
n/a
|
n/a
|
– 19 %
|
n/a
|
– 60 %
|
n/a
|
– 90 %
|
|
IE
|
2019
|
13,50
|
7,43
|
– 45 %
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
IT
|
2020
|
61,10
|
43,60
|
– 29 %
|
n/a
|
—
|
0,60
|
– 99 %
|
|
LT
|
2020
|
5,29
|
4,00
|
– 24 %
|
2,11
|
– 60 %
|
0,02
|
– 100 %
|
|
LU
|
n/a
|
n/a
|
n/a
|
– 62 %
|
n/a
|
– 96 %
|
n/a
|
—
|
|
LV
|
2017
|
2,77
|
2,55
|
– 8 %
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
MT
|
2018
|
0,71
|
0,44
|
– 38 %
|
0,27
|
– 61 %
|
0,17
|
– 76 %
|
|
NL
|
2020
|
23,10
|
15,30
|
– 34 %
|
8,40
|
– 64 %
|
1,50
|
– 94 %
|
|
PL
|
2019
|
52,00
|
35,00
|
– 33 %
|
n/a
|
—
|
n/a
|
—
|
|
PT
|
2018
|
n/a
|
n/a
|
– 15 %
|
n/a
|
– 47 %
|
n/a
|
– 77 %
|
|
RO
|
2020
|
9,84
|
7,50
|
– 24 %
|
4,90
|
– 50 %
|
1,90
|
– 81 %
|
|
SE
|
2018
|
0,89
|
0,01
|
– 99 %
|
0,00
|
– 100 %
|
0,00
|
– 100 %
|
|
SI
|
2020
|
2,68
|
1,45
|
– 46 %
|
0,94
|
– 65 %
|
0,76
|
– 72 %
|
|
SK
|
2016
|
8,54
|
5,50
|
– 36 %
|
3,40
|
– 60 %
|
1,80
|
– 79 %
|
Bemærkninger: Italien: 2050-milepælen vedrører erhvervsbygninger (beboelsesejendomme er kulstofneutrale), Luxembourg: milepæle kun for beboelsesejendomme, Letland: 2030-milepæl beregnet på grundlag af oplysningerne i strategien, Sverige: direkte drivhusgasemissioner er lave, fordi den vigtigste kilde til opvarmning er termisk energi og elektricitet, fuldstændig udfasning af fossile brændsler senest i 2045.
Generelt forekommer målene for reduktion af drivhusgasemissioner at være ambitiøse i hele EU. Grækenland, Italien, Litauen og Spanien sigter mod at opnå en fuldt ud dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050, og Sverige sigter mod dette mål senest i 2045. I regionen Flandern skal offentlige bygninger være nulemissionsbygninger senest i 2050. Finland, Frankrig, Ungarn og Nederlandene sigter også mod betydelige reduktioner af drivhusgasemissionerne (over 90 % inden 2050 i forhold til referenceårene).
3.3.Renoveringsmål
Tabel 3 opsummerer renoveringsmålene i bygningsmassen for 2030, 2040 og 2050 som fastsat af medlemsstaterne i den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020.
Tabel 3. Afsluttet og planlagt energirenovering af bygninger angivet i den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020 (Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2022)
|
MS
|
Afsluttet renovering
|
Planlagt renovering
|
|
|
2020
|
2030
|
2040
|
2050
|
|
AT
|
1,5 % pr. år
|
1,5 % pr. år
|
1,5 % pr. år
|
1,5 % pr. år
|
|
BE — Br
|
under 1 % pr. år
|
|
100 % energineutrale offentlige bygninger
|
80 % kumulativt for beboelsesejendomme
|
|
BE — Fl
|
3,5 % kumulativt for beboelsesejendomme (105 000)
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme
32 % kumulativt for beboelsesejendomme (973 500)
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme
64 % kumulativt for beboelsesejendomme
(1 923 500)
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme
96,5 % kumulativt for beboelsesejendomme
(2 873 500)
|
|
BE — Wa
|
|
12 % kumulativt for beboelsesejendomme (194 571 bygninger)
63 400 000 m2 kumulativt for erhvervsbygninger
|
51 % kumulativt for beboelsesejendomme (830 158 bygninger)
114 000 000 m2 kumulativt for erhvervsbygninger
|
99 % kumulativt for beboelsesejendomme (1 605 485 bygninger) (25 % gennemgribende renoveringer)
114 000 000 m2 kumulativt for erhvervsbygninger
|
|
BG
|
|
8 % (22 203 509 m2) kumulativt etageareal
|
26 % (71 774 177 m2) kumulativt etageareal
|
46 % (127 597 192 m2) kumulativt etageareal
|
|
CY
|
1 % kumulativt for bygninger
|
1 % pr. år
10 % kumulativt (43 000)
|
1 % pr. år
|
1 % pr. år
|
|
CZ
|
45 % kumulativt for bygninger med over 25 % overfladisk renovering
|
1,4 % pr. år for enfamiliehuse 0,79 % pr. år for flerfamiliehuse 2 % pr. år for offentlige bygninger
55 % kumulativt
|
1,4 % pr. år for enfamiliehuse 0,79 % pr. år for flerfamiliehuse 2 % pr. år for offentlige bygninger
60 % kumulativt
|
1,4 % pr. år for enfamiliehuse, 0,79 % pr. år for flerfamiliehuse 2 % pr. år for offentlige bygninger
70 % kumulativt
|
|
DE
|
|
1,3 % til 2 % pr. år for enfamiliehuse og 1,5 % til 2 % pr. år for flerfamiliehuse for perioden 2020-2030
|
|
|
|
DK
|
80 % renoveret (55-60 % overfladiske, 20-25 % mellemstore, 5 % gennemgribende)
|
|
|
|
|
EE
|
500 000 m2 kumulativt etageareal
|
22 % kumulativt
(11 880 000 m2)
|
64 % kumulativt
(34 560 000 m2)
|
100 % kumulativt (54 000 000 m2/141 000 for bygninger)
|
|
EL
|
|
23 % for beboelsesejendomme
9 % for erhvervsbygninger
|
36-42 % for beboelsesejendomme
14-16 % for erhvervsbygninger
|
45-49 % for beboelsesejendomme
19-20 % for erhvervsbygninger
|
|
ES
|
56 017 kumulativt for beboelsesejendomme
|
1 256 017 kumulativt for beboelsesejendomme (300 000 beboelsesejendomme pr. år)
|
4 756 017 kumulativt for beboelsesejendomme
|
7 156 017 kumulativt for beboelsesejendomme
|
|
FI
|
29 % kumulativt for bygninger
|
54 % kumulativt
|
98 % kumulativt
|
100 % kumulativt
|
|
FR
|
|
1,5-3 % pr. år i perioden 2020-2050
|
|
|
|
HR
|
0,7 % pr. år
5 % kumulativt for bygninger
|
2 % pr. år
|
3,5 % pr. år (4 % pr. år for bygninger med kulturel værdi)
60 % kumulativt for næsten energineutrale bygninger
|
4 % pr. år
100 % kumulativt for næsten energineutrale bygninger
|
|
HU
|
1 % pr. år
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme 5 % pr. år for offentlige bygninger
20 % kumulativt for næsten energineutrale bygninger
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme 5 % pr. år for offentlige bygninger
60 % kumulativt for næsten energineutrale bygninger
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme 5 % pr. år for offentlige bygninger
90 % kumulativt for næsten energineutrale bygninger
|
|
IE
|
|
500 000 beboelsesejendomme kumulativt
100 % for offentlige bygninger
33 % for erhvervsbygninger
|
1 000 000 beboelsesejendomme kumulativt
66 % for erhvervsbygninger
|
1 500 000 beboelsesejendomme kumulativt
100 % for erhvervsbygninger
|
|
IT
|
0,86 % pr. år
|
1,9 % for beboelsesejendomme 2,8 % for erhvervsbygninger
|
2,7 % pr. år for beboelsesejendomme 2,6 % pr. år for erhvervsbygninger
|
2,7 % pr. år for beboelsesejendomme 2,6 % pr. år for erhvervsbygninger
|
|
LT
|
8 % kumulativt for bygninger
(58 774 enheder)
|
17 % kumulativt
(99 281 enheder)
|
43 % kumulativt
(225 421 enheder)
|
74 % kumulativt
(436 008 enheder)
|
|
LU
|
10-14 % kumulativt for beboelsesejendomme
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme
(4 500 beboelsesejendomme pr. år)
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme
(4 500 beboelsesejendomme pr. år)
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme
(4 500 beboelsesejendomme pr. år)
|
|
LV
|
3 % pr. år
678 460 m2 kumulativt for offentlige bygninger
|
8 100 enheder af flerfamiliehuse (30 %) og 7 500 enheder af enfamiliehuse
500 000 m2 offentlige bygninger (2020-2030)
|
16 200 enheder af flerfamiliehuse (60 %) kumulativt
3 % pr. år for offentlige bygninger
|
Alle næsten energineutrale bygninger
|
|
MT
|
0,5 % pr. år (0,7 % pr. år 2025)
|
5-6 % pr. år for beboelsesejendomme (0,6 % gennemgribende renovering) fra 2025
|
5-6 % pr. år for beboelsesejendomme (0,6 % gennemgribende renovering)
|
5-6 % pr. år for beboelsesejendomme (0,6 % gennemgribende renovering)
|
|
NL
|
|
1 500 000 beboelsesejendomme
|
|
|
|
PL
|
|
3,6 % pr. år (236 000 pr. år) 2 360 000 kumulativt
|
4,1 % pr. år (507 000 pr. år) 5 070 000 kumulativt
|
3,7 % pr. år (751 000 pr. år) 7 510 000 kumulativt
|
|
PT
|
|
69 % kumulativt for bygninger (363 680 501 m2)
|
99 % kumulativt for bygninger (635 637 685 m2)
|
100 % kumulativt for bygninger (747 953 071 m2)
|
|
RO
|
0,5 % pr. år, 6 % kumulativt for etageareal (32 352 000 m2)
|
0,5-3,39 % pr. år i 2030
19 % kumulativt for etageareal
|
3,79 % pr. år
57 % kumulativt for etageareal
|
4,33 % pr. år
100 % kumulativt for etageareal
|
|
SE
|
2,5-5 % pr. år for perioden 2016-2019
10 % pr. år efter 2019
|
|
|
|
|
SI
|
1 795 000 m2 kumulativt for offentlige bygninger
|
29 733 000 m2 kumulativt
|
28 850 600 m2 kumulativt for enfamiliehuse 12 778 700 m2 kumulativt for flerfamiliehuse
|
32 549 000 m2 kumulativt for enfamiliehuse (74 %) 13 924 700 m2 kumulativt for flerfamiliehuse (91 %)
|
|
SK
|
|
100 % kumulativt for flerfamiliehuse
|
100 % kumulativt for enfamiliehuse
|
|
Bemærkninger: Østrig: årlig renoveringsandel på 1,5 % anvendt til at estimere målene for energi- og emissionsbesparelser, men i strategien henvises til et lovgivningsprogram for 2020-2024, som bl.a. gør det muligt at øge renoveringsandelen til 3 %, Belgien (Flandern): en årlig gennemgribende renoveringsandel på 1,1 % for beboelsesejendomme mellem 2025 og 2050, Cypern: en årlig renoveringsandel på 1 % lagt til grund for de realistiske scenarier, der anvendes til at anslå energi- og drivhusgasemissionsbesparelser, med henblik på fuld dekarbonisering af bygningsmassen senest i 2050 bør renoveringsandelen tredobles, Tjekkiet: årlig renoveringsandel og kumulativ renovering baseret på udviklingen af bygningsmassen i det optimale scenarie frem til 2050, Grækenland: kun milepæl for renovering af klimaskærm, milepæle for renovering af energisystemet angivet i den langsigtede renoveringsstrategi, Finland: gennemsnitlig milepæl for alle bygningstyper i energiklasse C eller derover, i 2050 vil blot 70 % af den finske bygningsmasse fortsat bestå, da tomme bygninger vil blive nedrevet, Irland: renovering til energiklasse B2 eller omkostningsoptimal ækvivalent eller kulstofækvivalent, Litauen: 2020-indikator omfatter alle nye og renoverede bygninger i energiklasse B eller derover, mål omfatter bygninger, der skal renoveres fra 2021 er derefter, Polen: gennemgribende energirenoveringer mellem 2021 og 2050 anslås til 4,7 mio., Sverige: hvert tiende år bør andelen af bygninger i energiklasse A-C være højere end i det foregående referenceår, og andelen af bygninger i energiklasse E-F bør være lavere end i det foregående referenceår, Slovenien: der anføres også milepæle for andelen af renoverede erhvervsbygninger efter bygningstype og renovering (delvis eller omfattende), Slovakiet: andelen af bygninger, der gennemgår gennemgribende og næsten energineutral renovering, vil stige fra 5 % (2020) til 50 % (2050), og andelen af lette renoveringer vil falde fra 50 % (2020) til 10 % (2050).
Som observeret er målene for renoveringsindikatorerne ikke harmoniseret i hele EU. En betydelig andel af lande/regioner (14) fremlagde absolutte værdier for antal renoverede bygninger/beboelsesejendomme eller renoveret etageareal (i kvadratmeter), mens tretten lande/regioner udtrykte renoveringsmålene i form af en årlige renoveringsandel. Tre lande fremlagde desuden kun den kumulative andel af renoverede bygninger.
De fleste lande/regioner (19) dækkede både beboelsesejendomme og erhvervsbygninger. Nogle lande/regioner fokuserede imidlertid kun på boligbyggeri (Malta, Flandern, Nederlandene, Tyskland, Spanien, Luxembourg og Slovakiet) eller på specifikke segmenter inden for erhvervsbyggeri såsom erhvervsbygninger (Irland) eller offentlige bygninger (Tjekkiet, Ungarn og Letland).
Den årlige planlagte renoveringsandel for de næste årtier varierer fra helt ned til 1 % og op til 6 %. Alligevel sigter de fleste lande mod at øge den gennemsnitlige årlige renoveringsandel fra 1,5 % til 3 %
.
Forskellige tilgange til fastsættelse af renoveringsmål gør det vanskeligt at sammenligne renoveringsambitionerne i hele EU og at anslå et samlet renoveringsmål. Hvis der udelukkende tages udgangspunkt i oplysningerne i tabel 3, varierer ambitionerne for renovering betydeligt i EU. Nogle lande sigter således mod at renovere hele bygningsmassen senest i 2050, mens andre lande planlægger at renovere mindre end halvdelen af deres bygningsmasse senest i 2050. Virkningen af energirenovering afhænger også i høj grad af renoveringsdybden, som i de fleste tilfælde ikke er klart defineret.
4.Fremskridt med de langsigtede strategier for bygningsrenovering ifølge de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter 2023
De integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter omfatter specifikke indberetningstabeller for medlemsstaternes milepæle og fremskridtsindikatorer i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger (tabel 2-5, bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2022/2299).
Dette afsnit er baseret på de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, integrationer og opdateringer indsendt inden den 12. september 2023. 26 medlemsstater havde indsendt en fuldstændig integreret national energi- og klimastatusrapport (dvs. en integreret national energi- og klimastatusrapport med alle datastrømme)
inden denne dato. Én medlemsstat (Rumænien) har dog endnu ikke indsendt datastrøm 2. Indsendelsesprocessen blev i nogle tilfælde fragmenteret og koordineret med medlemsstater, der frigav forskellige datastrømme, integrationer og specifikationer, når det var nødvendigt.
I overensstemmelse med indberetningsskabelonen i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport er data, der indsamles på dette område, grupperet i 11 indikatorer, som er inddelt i syv hovedemner. Tabel 4 nedenfor viser emnerne og indikatorerne med et overblik over rapporteringens fuldstændighed for hvert emne eller hver indikator.
Tabel 4. Fuldstændigheden af rapporteringen i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporterer om de langsigtede renoveringsstrategier (Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter 2023)
|
Emne
|
Indikator
|
Forpligtelse
|
Alle
|
Afsluttet
|
Indikator i %
|
Emne i %
|
|
Bygningsmasse
|
Antal bygninger
|
Mia
|
486
|
195
|
40,1 %
|
39,1 %
|
|
|
Etageareal
|
Mia
|
486
|
185
|
38,1 %
|
|
|
Energiforbrug
|
Primærenergiforbrug
|
Mia
|
486
|
102
|
21,0 %
|
23,6 %
|
|
|
Endeligt energiforbrug
|
Mia
|
486
|
127
|
26,1 %
|
|
|
Emissioner
|
Direkte drivhusgasemissioner
|
Mia
|
486
|
100
|
20,6 %
|
19,4 %
|
|
|
Samlede drivhusgasemissioner
|
Mia
|
486
|
89
|
18,3 %
|
|
|
Renovering
|
Renoveringer
|
Mia
|
3 564
|
115
|
3,2 %
|
3,2 %
|
|
Milepæle
|
Indikatorer for milepæle
|
Mia
|
216
|
136
|
63,0 %
|
63,0 %
|
|
Bidrag til EU's mål
|
Bidrag til Unionens mål
|
M
|
27
|
25
|
92,6 %
|
92,6 %
|
|
Næsten energineutrale bygninger
|
Antal næsten energineutrale bygninger
|
Mia
|
162
|
55
|
34,0 %
|
32,7 %
|
|
|
Etageareal i næsten energineutrale bygninger
|
Mia
|
162
|
51
|
31,5 %
|
|
Bemærkninger: Mia = obligatorisk, hvis tilgængelig M = obligatorisk
Selv om der er betydelige forskelle i delindikatorer (f.eks. for massen af beboelsesejendomme i forhold til massen af erhvervsbygninger, 2020-data er mere fuldstændige end 2021-data), forekommer fuldstændigheden af dataene i gennemsnit at være et problem i forbindelse med de fleste emner og indikatorer. Det eneste aspekt, som næsten alle medlemsstaterne indberettede oplysninger om, er bidraget til Unionens mål, der også er det eneste obligatoriske felt. For de resterende felter, der er markeret som "obligatorisk, hvis tilgængelig", er graden af fuldstændighed generelt lav (i nogle tilfælde under 3 %). Indikatorerne for milepæle har den største grad af fuldstændighed, idet næsten 63 % af felterne er udfyldt. Data om bygningsmassen indberettes med en grad af fuldstændighed på næsten 40 %, for næsten energineutrale bygninger er procentsatsen lidt over 30 %, mens de indberettede data for renovering generelt er begrænsede, idet blot 3,2 % af felterne er udfyldt.
4.1.Bygningsmasse
Beboelsesejendomme
Medlemsstaterne indberettede data om bygningsmassen med forskellig grad af fuldstændighed. Dataene for beboelsesejendomme er de mest fuldstændige, idet 20 og 17 medlemsstater indberettede data om antallet af bygninger for henholdsvis 2020 og 2021. Med hensyn til etageareal indberettede 21 medlemsstater oplysninger for 2020 og 12 medlemsstater oplysninger for 2021. Generelt indberettede kun to af de lande, der havde indsendt deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, ingen data om deres masse af beboelsesejendomme.
Tabel 5. Masse af beboelsesejendomme (Kilde: Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter 2023, JRC, 2023)
Bemærkninger: n.a. = foreligger ikke, i.v. = ikke valideret, dårligste ydeevne (%) og ændring 2020-2021 er beregnede værdier (ikke indberettet af medlemsstaterne i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter), EU-række (beregnet) angiver summen af de indberettede data eller gennemsnittet af de beregnede data i %
Antallet af bygninger ændrede sig ikke væsentligt i de betragtede år, hvor den største stigning blev registreret i Malta (4,8 %). I gennemsnit voksede bygningsmassen med 1 %, mens antallet af bygninger i den sektor, der klarer sig dårligst, faldt med næsten 1 %. I sidstnævnte segment var der imidlertid større variation fra +9,6 % (Sverige) til – 9,4 % (Finland). Data om etageareal supplerer antallet af bygninger for de fleste af de lande, der har indberettet oplysninger om beboelsesejendomme, undtagen for Østrig og Slovenien (kun etageareal indberettet) og for Spanien og Letland (kun antal bygninger med en vækst i 2020-2021 på henholdsvis 0,3 % og 0,4 %). Med hensyn til etageareal var der også en lille stigning i bygningsmassen i næsten alle medlemsstater (3 % i gennemsnit), undtagen i Bulgarien, hvor stigningen var på over 18 % på et år.
Felterne vedrørende bygninger med den dårligste ydeevne har generelt en lavere grad af fuldstændighed i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter. For så vidt angår beboelsesejendomme indberettede ni lande antal bygninger med den dårligste ydeevne for 2020, og kun seks lande for 2021 (tal for etageareal er lavere). Bygninger med den dårligste ydeevne udgør i gennemsnit 33-43 % af den indberettede bygningsmasse med hensyn til etageareal, og der er store forskelle mellem medlemsstaterne. Italien og Litauen har de højeste andele (74 % og 62 % i 2020), hvorimod andelen er marginal i Finland (6 %) og Sverige (5 %).
Medlemsstaterne anvender forskellige tilgange til at definere deres bygningsmasse med den dårligste ydeevne: energiklasse, alder, energiforbrug ifølge analysen af de seneste langsigtede strategier for bygningsrenovering. Med hensyn til energiklasse (valgt af syv lande plus Flandern og Vallonien i Belgien) varierede tærsklen for energimærket fra energimærke G (Tyskland) til energimærke C (Kroatien, kystområder). Det er vanskeligt at sammenligne de mærker, der anvendes på tværs af EU, da de metodologiske tilgange er meget forskellige fra land til land. Der ses også betydelige variationer i tilfælde, hvor den dårligste ydeevne var knyttet til en bygnings alder. I Estland og Rumænien blev tærsklen fastsat til år 2000, mens bygninger opført i perioden 1945-1975 i Sverige blev anset for at have den dårligste ydeevne. Seks lande definerede den dårligste ydeevne ud fra primærenergiforbruget eller det endelige energiforbrug i kWh/m². Der ikke blev indberettet oplysninger for 12 lande (herunder Bruxelles-regionen).
De mange forskellige andele for de mindst energieffektive segmenter i den nationale bygningsmasse afhænger af de forskellige definitioner. For det samlede antal beboelsesejendomme ligger andelen i gennemsnit på 28-43 % (forskellen afhænger af det pågældende år og de pågældende lande), men den spænder fra 5-6 % i Finland og Sverige til over 90 % i Cypern. Hvor det er muligt at sammenligne, har disse andele været næsten stabile i de sidste to år.
Erhvervsbygninger
Som observeret i tidligere rapporter og undersøgelser er tilgængeligheden af data om erhvervsbygninger generelt lavere end for beboelsesejendomme. Der var rent faktisk kun 18 lande, der indberettede visse oplysninger om massen af erhvervsbygninger i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter (14 medlemsstater indberettede antal bygninger, og 14 lande indberettede etageareal). Manglende værdier er hyppige, hvilket fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 6. Masse af erhvervsbygninger — etageareal (Kilde: Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter 2023, JRC, 2023)
Bemærkninger:
n.a. = foreligger ikke, dårligste ydeevne (%) og ændring 2020-2021 er beregnede værdier (ikke indberettet af medlemsstaterne i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter), EU-række (beregnet) angiver summen af de indberettede data eller gennemsnittet af de beregnede data i %
Offentlige bygninger
For så vidt angår offentlige bygninger var tilgængeligheden af data i medlemsstaterne lavere end for erhvervsbygninger, idet blot 12 lande indberettede oplysninger på dette område. For så vidt angår offentlige bygninger er andelen af bygninger med den dårligste ydeevne og ændringer i 2020-2021 på niveau med niveauet for erhvervsbygninger (for medlemsstater, som indberettede data for begge sektorer). Grækenland oplevede en stigning i andelen i den sektor, der klarede sig dårligst, både med hensyn til antal bygninger og etageareal, mens Kroatien indberettede et betydeligt fald.
Tabel 7. Den offentlige bygningsmasse — etageareal (Kilde: Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter 2023, JRC, 2023)
Bemærkninger:
n.a. = foreligger ikke, dårligste ydeevne (%) og ændring 2020-2021 er beregnede værdier (ikke indberettet af medlemsstaterne i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter), EU-række (beregnet) angiver summen af de indberettede data eller gennemsnittet af de beregnede data i %
4.2.Energiforbrug
Primærenergi og endelig energi
Indberetningen af energiforbrug i byggesektoren er generelt lav, og kun 12 lande indberettede oplysninger herom for primærenergi, og der mangler mange data i de pågældende tabeller. Kun to lande indberettede en fuldstændig sektoropdeling (beboelsesejendomme, erhvervsbygninger og offentlige bygninger), herunder andelen af bygninger med den dårligste ydeevne.
I alle medlemsstater, der har tilgængelige data for begge år, er den overordnede tendens en lille stigning i primærenergiforbruget fra 2020 til 2021. Medlemsstaterne befinder sig i meget forskellige situationer, og i Finland ses de største stigninger på henholdsvis 12 % og 19 % inden for henholdsvis bolig- og erhvervsbyggeri. Ser man på den samlede bygningsmasse, faldt primærenergiforbruget i beboelsesejendomme i Irland, Luxembourg og Tyskland. Ser man på bygninger med den dårligste ydeevne, faldt primærenergiforbruget i Sverige, Kroatien og Litauen samt i Rumænien (kun for offentlige bygninger) og Finland (kun for beboelsesejendomme). Det steg betydeligt (26 %) for erhvervsbygninger i Finland.
Dataene om endelig energi er relativt mere fuldstændige (næsten 60 % af medlemsstaterne indberettede som minimum data om det samlede endelige energiforbrug i beboelsesejendomme i 2020), men de mange manglende data begrænser muligheden for at drage generelle konklusioner på EU-plan. Med hensyn til endelig energi tyder udviklingen på kort sigt også på en generel stigning med visse undtagelser, f.eks. for beboelsesejendomme i Grækenland og Irland og i de fleste tilfælde for bygninger med den dårligste ydeevne (som kan forbindes med renoveringsaktiviteter).
Tabel 8. Endeligt energiforbrug i bygninger — Ændring 2020-2021 (Kilde: Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter 2023, JRC, 2023)
|
Medlemsstat
|
Ændring 2020-2021
|
|
|
Beboelsesejendomme
|
Erhvervsbygninger
|
Offentlige bygninger
|
|
|
I alt
|
Dårligst ydeevne
|
I alt
|
Dårligst ydeevne
|
I alt
|
Dårligst ydeevne
|
|
BE
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
BG
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
CZ
|
10 %
|
n.a.
|
– 1 %
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
DK
|
6 %
|
n.a.
|
15 %
|
n.a.
|
13 %
|
n.a.
|
|
DE
|
1 %
|
n.a.
|
4 %
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
EE
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
EL
|
– 1 %
|
n.a.
|
7 %
|
n.a.
|
2 %
|
n.a.
|
|
IE
|
– 4 %
|
n.a.
|
3 %
|
n.a.
|
– 1 %
|
n.a.
|
|
ES
|
1 %
|
n.a.
|
7 %
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
FR
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
HR
|
1 %
|
– 2 %
|
5 %
|
– 9 %
|
5 %
|
– 9 %
|
|
IT
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
CY
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
LV
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
LT
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
LU
|
– 3 %
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
HU
|
7 %
|
7 %
|
n.a.
|
n.a.
|
2 %
|
n.a.
|
|
MT
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
NL
|
2 %
|
n.a.
|
– 2 %
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
AT
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
PL
|
5 %
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
PT
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
RO
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
SI
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
SK
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
FI
|
10 %
|
2 %
|
19 %
|
27 %
|
n.a.
|
n.a.
|
|
SE
|
10 %
|
– 7 %
|
9 %
|
– 10 %
|
n.a.
|
n.a.
|
|
EU
|
3 %
|
0 %
|
7 %
|
2 %
|
4 %
|
– 9 %
|
4.2.1.Overvågning af fremskridt med hensyn til at reducere energiforbruget
Tabel 9 sammenfatter målene og milepælene for energiforbruget i bygninger som indberettet af 16 lande i deres langsigtede renoveringsstrategi fra 2020 og integrerede nationale energi- og klimastatusrapport 2023. Tabellen viser fremskridt med hensyn til at reducere det endelige energiforbrug, men for Tyskland, Litauen og Portugal repræsenterer værdierne primærenergiforbruget, da disse lande har udtrykt deres mål og milepæle i den langsigtede renoveringsstrategi i primærenergiforbrug (som vist i tabel 1). Fremskridtene hen imod de nationale mål er blevet overvåget af de fleste lande gennem det årlige endelige energiforbrug. Flere lande indberettede andre energirelaterede indikatorer, oftest det specifikke energiforbrug.
I tabellen angives fra venstre mod højre:
–de referenceår og -værdier, som landene anvender til at fastsætte 2030-målene
–det endelige energiforbrug (eller energibesparelser for Bulgariens vedkommende) indberettet af medlemsstaterne for 2020 (af 13 lande) og for 2021 (af 11 lande).
–2030-målene fastsat i den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020
–2030-målene angivet i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport.
Tabel 9. Sammenfatning af mål og milepæle for energiforbrug i bygninger angivet i de langsigtede renoveringsstrategier fra 2020 og i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporterer 2023 (Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2023)
|
Medlemsstat
|
Milepæle
|
Mål
|
|
|
Langsigtet renoveringsstrategi
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
2030
|
|
|
Reference
År
|
Værdi (ktoe)
|
2020
(ktoe)
|
2021
(ktoe)
|
Langsigtet renoveringsstrategi
(ktoe eller %)
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
(ktoe eller %)
|
|
Bulgarien
|
n.a.
|
n.a.
|
– 175
|
– 25
|
– 215
|
– 215
|
|
Kroatien
|
2017
|
3 173
|
2 959
|
3 013
|
3 251
|
n.a.
|
|
Cypern
|
2020
|
580
|
602
|
n.a.
|
640
|
640
|
|
Tjekkiet
|
2020
|
8 909
|
10 226
|
10 914
|
8 240
|
n.a.
|
|
Danmark
|
2018
|
4 248
|
4 862
|
5 264
|
n.a.
|
n.a.
|
|
Finland
|
2020
|
6 096
|
5 586
|
6 240
|
4 772
|
3 130 (2050-mål)
|
|
Frankrig
|
2020
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
– 40 %
|
– 40 %
|
|
Tyskland
|
2020
|
78 819
|
69 526
|
69 595
|
47 800
|
47 800
|
|
Grækenland
|
2015
|
6 014
|
5 790
|
5 894
|
5 530
|
5 530
|
|
Ungarn
|
2018
|
5 830
|
6 735
|
7 188
|
4 681
|
n.a.
|
|
Irland
|
2018
|
4 256
|
5 464
|
3 587
|
n.a.
|
n.a.
|
|
Litauen
|
2020
|
3 510
|
3 510
|
3 522
|
2 989
|
2 989
|
|
Luxembourg
|
2020
|
554
|
446
|
433
|
396
|
396
|
|
Nederlandene
|
2020
|
13 925
|
15 788
|
15 890
|
12 062
|
n.a.
|
|
Polen
|
2018
|
27 000
|
21 201
|
22 146
|
under 26 000
|
under 26 000
|
|
Portugal
|
2017
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
– 11 %
|
– 11 %
|
|
Slovenien
|
2020
|
1 531
|
1 699
|
n.a.
|
1 268
|
– 22 %
|
|
Spanien
|
2020
|
26 165
|
24 170
|
24 667
|
22 426
|
22 425
|
|
Sverige
|
2020
|
4 346
|
6 234
|
6 826
|
4 043
|
n.a.
|
Bemærkninger: Bulgarien: endelige energibesparelser, ingen referenceværdi angivet, Finland: bruttovarmebehov, mål i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport for 2050, Frankrig: mål i den langsigtede renoveringsstrategi/integrerede nationale energi- og klimastatusrapport dækker kun servicesektoren, Tyskland, Litauen og Portugal: primærenergiforbrug, Luxembourg: kun værdier for beboelsesejendomme, Polen: værdier i den integrerede den nationale energi- og klimastatusrapport dækker kun beboelsesejendomme og kan derfor ikke sammenlignes med målene i den langsigtede renoveringsstrategi, Slovenien: mål i den langsigtede renoveringsstrategi og den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport: vægtet gennemsnit af sektorspecifikke værdier, Sverige: referenceværdien i den langsigtede renoveringsstrategi og 2030-målet dækker energiforbruget i lejlighedsejendomme, skoler og kontorer og kan derfor ikke sammenlignes direkte med de værdier, der er indberettet i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport.
Det er bemærkelsesværdigt, at selv om referenceåret er 2020 for mere end halvdelen af målene i den langsigtede renoveringsstrategi, afviger disse værdier en smule fra dem, der blev indberettet i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport fra 2023 for 2020, sandsynligvis fordi der kun var tale om skøn i den langsigtede renoveringsstrategi. Samlet set indberettede tolv lande (Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Slovenien og Spanien) mål for endeligt energiforbrug eller primærenergiforbrug i deres nationale energi- og klimaplaner. Alle er i overensstemmelse med de mål, der er indberettet i deres langsigtede renoveringsstrategi fra 2020. En sammenligning af data fra den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport fra 2023 og den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020 viser, at der tilsyneladende ikke var nogen af disse lande, der reviderede deres ambitioner for reduktion af det endelige energiforbrug i perioden 2020-2023.
For at vurdere medlemsstaternes fremskridt hen imod deres vejledende mål viser figur 1 målværdien for 2030 fastsat i den langsigtede renoveringsstrategi, korrigeret med energiforbruget i 2021 og 2020 o i referenceåret i den langsigtede renoveringsstrategi. Jo lavere procentdel, jo længere er et land fra 2030-målet. Værdier på over 100 % angiver, at 2030-målet svarer til et højere energiforbrug end i det pågældende specifikke år (reference, 2020 eller 2021).
I Kroatien og Cypern lå energiforbruget i bygninger i 2020 og 2021 under 2030-målet. Begge lande har imidlertid fastsat mål for energiforbrug, der er højere end referenceværdierne i den langsigtede renoveringsstrategi (Kroatien +2 %, Cypern +10 %, jf. tabel 1).
I flere lande (Tjekkiet, Ungarn, Nederlandene og Slovenien) var energiforbruget i bygninger i 2020 højere end referenceværdien i den langsigtede renoveringsstrategi, hvilket tyder på en lille afvigelse fra målet. Denne tendens er endnu mere udtalt i 2021, hvor Finland og Litauen også registrerede et øget energiforbrug i forhold til referenceåret i den langsigtede renoveringsstrategi.
Omvendt viser Grækenland, Tyskland, Luxembourg og Spanien fremskridt med opfyldelsen af målet for energiforbrug i den langsigtede renoveringsstrategi i både 2020 og 2021 sammenlignet med referenceåret i den langsigtede renoveringsstrategi.
Figur 1. Illustration af de nationale fremskridt hen imod 2030-målene for energiforbrug i bygninger. Fremskridtsindikatorer er angivet som forholdet mellem målværdierne for 2030 og værdierne for hvert kommenteret år (Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2023)
4.3.Drivhusgasemissioner
Tallene for drivhusgasemissioner i bygninger i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter er meget ufuldstændige og spredte.
Kun ti medlemsstater indberettede data om de samlede drivhusgasemissioner. For ni medlemsstater er det muligt at sammenligne 2020 med 2021, og kun tre lande (Kroatien, Litauen og Finland) indberettede andelen af bygninger med den dårligste ydeevne. Syv medlemsstater angav mængden af direkte drivhusgasemissioner.
Ved ekstrapolering af medlemsstater, der indberettede for begge år, steg de samlede drivhusgasemissioner, men denne ændring skyldes stigningen i emissionerne fra Spanien og Grækenland. Emissionerne faldt i boligsektoren og den offentlige sektor. Denne ændring kan hovedsagelig tilskrives et betydeligt fald i Danmark og Irland (beboelsesejendomme) og Irland, Kroatien og Litauen (offentlige bygninger).
Dataene viser en generel reduktion af emissionerne fra bygninger med den dårligste ydeevne. Bygninger med den dårligste ydeevne spiller dog fortsat en central rolle med en betydelig indvirkning på drivhusgasemissionerne (større i gennemsnit end energiforbruget), da de tegner sig for 35-36 % for beboelsesejendomme, 40-42 % for erhvervsbygninger og 49-51 % for offentlige bygninger.
For beboelsesejendomme viser data fra de otte medlemsstater, der har indberettet data for 2020 og 2021, en generelt støt tendens i drivhusgasemissionerne mellem de to år (– 0,1 %).
4.3.1.Overvågning af fremskridt med hensyn til at reducere drivhusgasemissionerne
Tabel 10 sammenfatter målene og milepælene for drivhusgasemissioner i bygninger som indberettet af 14 lande i deres langsigtede renoveringsstrategi fra 2020 og integrerede nationale energi- og klimastatusrapport fra 2023. Fremskridtene hen imod de nationale mål overvåges i ton CO2-ækvivalenter, der enten kun omfatter direkte emissioner (fra brugen af fossile brændstoffer i bygninger) eller samlede emissioner (herunder indirekte emissioner fra el- og varmeforbrug i bygninger). Kun få lande indberettede både direkte og samlede emissioner (Spanien, Finland og Luxembourg).
I tabellen angives fra venstre mod højre:
–referenceår og -værdier, som landene anvender til at fastsætte 2030-målene
–type rapporterede emissioner (enten direkte eller samlede)
–drivhusgasemissioner (eller energibesparelser for Bulgariens vedkommende) indberettet af medlemsstaterne for 2020 (af 12 lande) og for 2021 (af 13 lande)
–2030-mål fastsat i den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020
–2030-mål angivet i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport 2023.
Tabel 10. Sammenfatning af mål og milepæle for drivhusgasemissioner (MtCO2-ækvivalenter) i bygninger angivet i den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020 og i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport 2023 (Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2023)
|
Medlemsstat
|
Milepæle
|
Mål
|
|
|
Langsigtet renoveringsstrategi
|
Emissionstype
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
2030
|
|
|
Reference
År
|
Værdi (MtCO2e)
|
|
2020
(MtCO2e)
|
2021
(MtCO2e)
|
Langsigtet renoveringsstrategi
(MtCO2e eller %)
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
(MtCO2e eller %)
|
|
Østrig
|
2020
|
8,15
|
Direkte
|
n.a.
|
n.a.
|
5,60
|
5,60
|
|
Bulgarien
|
2020
|
n.a.
|
I alt
|
n.a.
|
– 0,13
|
– 1,31
|
– 1,31
|
|
Danmark
|
1990
|
6,75
|
I alt
|
1,68
|
1,52
|
2,03
|
n.a.
|
|
Tyskland
|
2020
|
118,00
|
Direkte
|
122,40
|
117,00
|
70
|
n.a.
|
|
Grækenland
|
2015
|
6,09
|
I alt
|
n/a
|
5,44
|
3,05
|
n.a.
|
|
Spanien
|
2020
|
28,42
|
Direkte
|
25,18
|
26,71
|
18,56
|
23,9 (2025)
|
|
Finland
|
2020
|
7,81
|
I alt
|
6,94
|
7,81
|
2,87
|
0,65 (2050)
|
|
Kroatien
|
2020
|
2,17
|
Direkte/samlede
|
7,21
|
7,36
|
2,01
|
n.a.
|
|
Ungarn
|
2018-20
|
10,79
|
Direkte
|
11,90
|
12,80
|
8,69
|
– 18-20 %
|
|
Irland
|
2019
|
13,50
|
I alt
|
8,89
|
8,41
|
7,43
|
n.a.
|
|
Litauen
|
2020
|
5,29
|
I alt
|
5,29
|
5,30
|
4,00
|
4,00
|
|
Luxembourg
|
2020
|
1,04
|
Direkte
|
1,04
|
1,05
|
0,40
|
n.a.
|
|
Malta
|
2018
|
0,71
|
I alt
|
2,58
|
2,69
|
0,44
|
n.a.
|
|
Nederlandene
|
2020
|
23,10
|
Direkte
|
23,30
|
23,40
|
15,30
|
n.a.
|
|
Polen
|
2019
|
52,00
|
Direkte
|
n.a.
|
n.a.
|
35,00
|
35,00
|
|
Sverige
|
2018
|
0,89
|
Direkte
|
0,59
|
0,56
|
0,01
|
0,01
|
|
Slovenien
|
2020
|
2,68
|
Direkte
|
2,78
|
n.a.
|
1,45
|
– 45-57 %
|
Bemærkninger: Bulgarien: drivhusgasemissionsbesparelser, Danmark, Grækenland og Luxembourg: referenceværdier i den langsigtede renoveringsstrategi er hentet fra
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
, Spanien: mål angivet i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport for 2025 (også angivet i den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020), Finland: mål angivet i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport for 2050 (også angivet i den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020), Kroatien: direkte emissioner angivet i den langsigtede renoveringsstrategi, samlede emissioner angivet i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, sammenligning ikke mulig, Ungarn: en reduktion på 18 % i offentlige bygninger, en reduktion på 20 % i beboelsesejendomme (også angivet i den langsigtede renoveringsstrategi), referenceværdien i den langsigtede renoveringsstrategi er et gennemsnit hentet fra EEA-data om drivhusgasemissioner for 2018-2020, Malta: relevante forskelle mellem værdierne i den langsigtede renoveringsstrategi og i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, sammenligning kan være misvisende på grund af mulig inkonsekvens eller fejl i rapporteringen.
Ni lande indberettede emissionsmål i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, og de er alle i overensstemmelse med den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020, og der var således ikke nogen lande, der reviderede deres ambition for reduktion af drivhusgasemissioner i perioden 2020-2023.
Det kan konstateres, at flere lande har gjort fremskridt hen imod 2030-målet i 2020 (Danmark, Spanien, Finland, Irland, Rumænien og Sverige) og i 2021 (Tyskland, Danmark, Grækenland, Spanien, Finland, Irland og Sverige) sammenlignet med referenceåret i den langsigtede renoveringsstrategi. Omvendt synes udviklingen i Ungarn og Slovenien at være kørt lidt af sporet, hvorimod udviklingen i Litauen, Nederlandene og Luxembourg er stabil.
4.4.Bygningsrenovering
På trods af den centrale rolle, som renovering spiller i energi- og klimapolitikker, og det forhold, at nogle medlemsstater har fastsat milepæle for renovering, er dataene om renoveringsandelen i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport meget ufuldstændige, idet kun otte medlemsstater rapporterer på dette område. Dataene er også spredt på tværs af lande, år, renoveringsdybde (let/middel/gennemgribende), anvendelse af bygninger (beboelsesejendomme/erhvervsbygninger/offentlige bygninger) og måleenhed (bygningsenheder/etageareal). Dette gør det meget vanskeligt at få et fuldstændigt overblik, foretage sammenligninger og drage generelle konklusioner på EU-plan.
I de følgende tabeller er de data, der er tilgængelige i det datasæt, der er indsamlet for hver medlemsstat, der indsendte oplysninger om antallet af bygninger, der blev renoveret i 2020 og 2021.
Tabel 11. Renovering af bygningsmassen: antal renoverede bygninger i 2020 (Kilde: Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, JRC, 2023)
|
MS
|
Renoveringstype
|
Antal bygninger
|
|
|
|
Beboelsesejendomme
|
Erhvervsbygninger
|
Offentlige bygninger
|
|
|
|
I alt
|
Dårligst ydeevne
|
I alt
|
Dårligst ydeevne
|
I alt
|
Dårligst ydeevne
|
|
EE
|
I ALT
|
235
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
13
|
n.a.
|
|
IE
|
I ALT
|
16694
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
HR
|
I ALT
|
3 192
|
2 685
|
195
|
103
|
122
|
103
|
|
LT
|
LET
|
405
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
MIDDEL
|
752
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
25
|
n.a.
|
|
LU
|
LET
|
5060
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
MIDDEL
|
1603
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
GENNEMGRIBENDE
|
267
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
I ALT
|
6 930
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
Tabel 12. Renovering af bygningsmassen: antal renoverede bygninger i 2021 (Kilde: Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, JRC, 2023)
|
MS
|
Renoveringstype
|
Antal bygninger
|
|
|
|
Beboelsesejendomme
|
Erhvervsbygninger
|
Offentlige bygninger
|
|
|
|
I alt
|
Dårligst ydeevne
|
I alt
|
Dårligst ydeevne
|
I alt
|
Dårligst ydeevne
|
|
BG
|
I ALT
|
13
|
13
|
147
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
CZ
|
LET
|
4 901
|
n.a.
|
567
|
567
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
MIDDEL
|
3 446
|
n.a.
|
726
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
GENNEMGRIBENDE
|
3 094
|
n.a.
|
571
|
571
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
I ALT
|
11 441
|
n.a.
|
1 864
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
EE
|
I ALT
|
306
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
9
|
n.a.
|
|
IE
|
I ALT
|
14 331
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
HR
|
LET
|
3 101
|
2 594
|
92
|
n.a.
|
19
|
n.a.
|
|
|
MIDDEL
|
91
|
91
|
103
|
103
|
103
|
103
|
|
|
I ALT
|
3 192
|
2 685
|
195
|
103
|
122
|
103
|
|
LT
|
LET
|
405
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
MIDDEL
|
752
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
25
|
n.a.
|
|
LU
|
LET
|
2 979
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
MIDDEL
|
944
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
GENNEMGRIBENDE
|
157
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
5
|
n.a.
|
|
|
I ALT
|
4 080
|
85 263
|
0
|
0
|
5
|
n.a.
|
|
HU
|
GENNEMGRIBENDE
|
478
|
n.a.
|
110
|
n.a.
|
174
|
n.a.
|
Otte medlemsstater indberettede data om antal renoverede bygninger i 2021, men kun fem lande indberettede sammenlignelige data for 2020, i det mindste for beboelsesejendomme. Sammenligningen viste et fald i antallet af renoverede bygninger i Luxembourg og Irland og en stigning i Estland. Kroatien og Litauen har indberettet det samme antal renoverede bygninger for 2020 og 2021. To lande (Italien og Østrig) indberettede kun data for etageareal. Ifølge de indberettede data steg det renoverede areal for beboelsesejendomme i begge medlemsstater i 2021 i forhold til 2020, navnlig i Italien, hvor det næsten er fordoblet.
De eneste indberettede data om renoveringsandelen er fra Irland, Litauen, Luxembourg og Ungarn.
Irland indberettede en renoveringsandel på 0,83 % for beboelsesejendomme i 2021 (0,93 % i 2020).
Litauen rapporterede følgende andele for 2020: en let renoveringsandel på 0,8 % (beboelsesejendomme), en middel renoveringsandel på 0,52 % (beboelsesejendomme) og middel renoveringsandel på 0,21 % (offentlige bygninger). Desuden rapporterede Litauen en renoveringsandel på 0,16 % (en omregnet gennemgribende renoveringsandel for beboelsesejendomme og en omregnet gennemgribende renoveringsandel for offentlige bygninger på 0,08 %). Andelene var meget ens i 2021, idet den eneste ændring vedrørte den omregnede gennemgribende renoveringsandel på 0,37 % for beboelsesejendomme og på 0,05 % for offentlige bygninger.
Ungarn indberettede data for 2021, nemlig en renoveringsandel på 0,02 % for beboelsesejendomme og en renoveringsandel på 0,73 % for offentlige bygninger.
Luxembourg indberettede en lav renoveringsandel for beboelsesejendomme (0,011 % for gennemgribende, 0,064 % for middel og 0,18 % for lette renoveringer i 2021, hvilket er lidt lavere end i 2020). Der indberettes højere værdier for erhvervsbygninger (1,37 % middel) og offentlige bygninger (0,8 % gennemgribende) i 2021.
Yderligere oplysninger om renoveringer kan hentes i indikatorerne for milepæle. Italien indberettede f.eks. som fremskridt hen imod sine mål for 2020 og 2021 en virtuel (omregnet gennemgribende) renoveringsandel på 2,4 % (2020) og 3,1 % (2021).
4.4.1.Overvågning af fremskridt inden for bygningsrenovering
Dette afsnit giver et overblik over medlemsstaternes fremskridt hen imod 2030-målet for renovering af bygninger fastsat i de langsigtede renoveringsstrategier fra 2020 ved brug af de fremskridtsindikatorer, der er angivet i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport 2023. Nedenfor følger en sammenfatning af milepæle og mål, der udelukkende vedrører bygningsrenovering.
Tabel 13. Sammenfatning af milepæle og mål for bygningsrenovering angivet i den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020 og i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport fra 2023 (Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2023)
|
MS
|
Milepæle
|
Mål
|
|
|
Langsigtet renoveringsstrategi
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
2030
|
|
|
Ref. 2020
|
2020
|
2021
|
Langsigtet renoveringsstrategi
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
AT
|
1,5 % pr. år
|
3 414 000 m2
|
3 887 000 m2
|
1,5 % pr. år
|
n.a.
|
|
BG
|
n.a.
|
n.a.
|
61 672 m2
|
22 203 509 m2 (8 %)
|
22 203 509 m2
|
|
HR
|
0,7 % pr. år
5,0 % kumulativt
|
3 509 enheder
|
3 406 enheder
|
2,0 % pr. år
30 838 830 m2 (18 %)
|
n.a.
|
|
CZ
|
45 % kumulativt
(269 768 577 m2)
|
n.a.
|
12 245 115 m2
(13 305 enheder)
|
55 % kumulativt
(329 715 928 m2)
|
n.a.
|
|
EE
|
500 000 m2 kumulativt
|
401 470 m2
(248 enheder)
|
374 499 m2
(315 enheder)
|
11 880 000 m2
|
54 000 000 m2 senest i 2050
|
|
EL
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
23 % kumulativt for beboelsesejendomme, 9 % kumulativt for erhvervsbyggeri
|
12-15 % kumulativt
|
|
HU
|
1,0 % pr. år
|
n.a.
|
347 353 m2
(762 enheder)
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme.
5 % pr. år for offentlige bygninger
20 % kumulativt for næsten energineutrale bygninger
|
20 % kumulativt for næsten energineutrale bygninger
|
|
IE
|
n.a.
|
2 283 237 m2
(16 694 enheder)
|
2 032 831 m2
(14 331 enheder)
|
500 000 beboelsesejendomme kumulativt
100 % for offentlige bygninger
33 % for erhvervsbygninger
|
500 000 beboelsesejendomme kumulativt
100 % for offentlige bygninger
33 % for erhvervsbygninger
|
|
IT
|
0,86 % pr. år
|
8 559 693 m2
2,4 % pr. år for beboelsesejendomme
0,4 % pr. år for erhvervsbygninger
|
16 754 527 m2
3,1 % pr. år for beboelsesejendomme
0,3 % pr. år for erhvervsbygninger
|
1,9 % pr. år for beboelsesejendomme 2,8 % pr. år for erhvervsbygninger
|
1,9 % for beboelsesejendomme,
2,8 % for erhvervsbygninger
3 200 000 m2 kumulativt for offentlige bygninger
|
|
LV
|
3,0 % pr. år (678 460 m2) kumulativt for offentlige bygninger
|
96 739 m2 offentlige bygninger
|
63 769 m2 offentlige bygninger
|
8 100 enheder af flerfamiliehuse (30 %) og 7 500 enheder af enfamiliehuse
500 000 m2 offentlige bygninger
|
500 000 m2 offentlige bygninger
|
|
LT
|
29 471 000 m² kumulativt (58 774 enheder)
|
29 471 000 m² kumulativt (58 774 enheder)
|
30 204 000 m2 kumulativt
(59 551 enheder)
|
17 % kumulativt
(49 782 000 m², 99 281 enheder)
|
17 % kumulativt
(49 782 000 m², 99 281 enheder)
|
|
LU
|
10-14 % kumulativt for beboelsesejendomme
|
85 093 m2
(6 930 enheder)
|
85 263 m2
(4 080 enheder)
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme
(4 500 enheder pr. år)
|
3 % pr. år for beboelsesejendomme
|
|
MT
|
0,5 % pr. år (0,7 % pr. år 2025)
|
79 enheder gennemgribende renoveret.
329 enheder med pakken vedrørende energieffektivitet
|
65 enheder gennemgribende renoveret.
654 enheder med pakken vedrørende energieffektivitet
|
5-6 % pr. år for beboelsesejendomme
8 950 enheder gennemgribende renoveret.
42 600 enheder med pakken vedrørende energieffektivitet
|
400-450 enheder pr. år gennemgribende renoveret senest i 2024, 1 800 enheder pr. år med pakken vedrørende energieffektivitet senest i 2023
|
|
NL
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
1 500 000 beboelsesejendomme
|
1,5 mio. ejerboliger og 1 mio. lejeboliger.
15 % af erhvervsbygninger med dårligst ydeevne skal renoveres til energiklasse G-C senest i 2027, 15 % af erhvervsbygninger med dårligst ydeevne skal renoveres til energiklasse F-C senest i 2030
|
|
PL
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
3,6 % pr. år (236 000 pr. år)
2 360 000 kumulativt
|
2 400 000 kumulativt for enheder
(500 000 enheder gennemgribende renoveret)
|
|
PT
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
69 % kumulativt for bygninger (363 680 501 m2)
|
363 680 501 m2
|
|
SI
|
1 795 000 m2 kumulativt for offentlige bygninger
|
n.a.
|
n.a.
|
29 733 000 m2 kumulativt (23 333 000 m2 kumulativt for beboelsesejendomme
|
23 279 000 m2 kumulativt for beboelsesejendomme
|
Bemærkninger: Østrig, Bulgarien og Malta: værdier i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, kun for beboelsesejendomme, Tjekkiet: egen beregning af det renoverede etageareal senest i 2020 baseret på den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020, Irland: værdier i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, kun for beboelsesejendomme, Italien: absolutte værdier i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport (etageareal), kun for beboelsesejendomme. Renoveringsandelen beregnes som andelen af renoveret etageareal i et givet år i forhold til det samlede etageareal i eksisterende bygninger i 2020.
Hvis man sammenligner den langsigtede renoveringsstrategi fra 2020 med målene bygningsrenovering i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport fra 2023, er det tilsyneladende kun Nederlandene, der har revideret sin ambition ved at medtage yderligere mål såsom udfasning af erhvervsejendomme med den dårligste ydeevne (der er dog ikke angivet nogen fremskridtsindikatorer). Omvendt synes de græske mål ikke at være afstemt, idet målet i den langsigtede renoveringsstrategi kun vedrører opgraderinger af klimaskærmen, mens målet i den langsigtede renoveringsstrategi vedrører en bredere opgradering af energieffektiviteten.
For at give et bedre overblik over, hvordan landene gør fremskridt hen imod 2030-målet for bygningsrenovering, viser figur 2 værdierne i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport for 2020 og 2021, korrigeret med målet for 2030 i den langsigtede renoveringsstrategi. På grund af uoverensstemmelser i rapporteringen, jf. tabel 3, var en sådan analyse kun mulig for fem lande (der er medtaget to indikatorer for Malta i figuren nedenfor). Af hensyn til sammenligneligheden er referenceåret i diagrammet 2020, og de resultater, der er opnået tidligere år, er ikke medtaget.
Figur 2. Illustration af de nationale fremskridt hen imod 2030-målene for bygningsrenovering. Fremskridtsindikatorer er angivet som forholdet mellem værdierne for 2030 og værdierne for hvert kommenteret år (Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2023)
Tjekkiet, Estland og Litauen overvåger det renoverede etageareal på tværs af alle bygningskategorier, mens Letland fokuserer på renoveret etageareal i offentlige bygninger. Malta sporer antallet af bygninger, der gennemgår gennemgribende renovering, og bygninger renoveret med en energieffektivitetspakke som tidligere defineret i den langsigtede renoveringsstrategi.
Det kan observeres, at alle de lande, der har rapporteret herom, har gjort visse fremskridt hen imod 2030-målet (jo højere andel, jo tættere på at nå målet). Letland og Tjekkiet registrerede de største fremskridt. Letland fokuserer imidlertid kun på renovering af offentlige bygninger, hvor renoveringsandelen er mindst 3 % som krævet i artikel 5 i direktivet om energieffektivitet (artikel 6 i det reviderede direktiv om energieffektivitet 2023/1791). Tjekkiet har indberettet et mål for renoveret etageareal på 45 % senest i 2020 og på 55 % senest i 2030, men ca. 30 % udgør let renovering, og målet for gennemgribende renovering er kun 5 % senest i 2030. Omvendt registrerede Malta de mindste fremskridt. Malta har planlagt at foretage gennemgribende renovering af 8 950 bygninger i perioden 2021-2030 og energieffektivitetsrenovering af 42 600 bygninger i samme periode. Maltas mål synes at være meget ambitiøse, da kun ca. 1,5 % er nået i 2022, selv om den vejledende anslåede værdi var ca. 15 % senest i 2022 i den langsigtede renoveringsstrategi.
4.5.Indikatorer for milepæle
De integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter indeholder rimeligt fuldstændige oplysninger om en lang række forskellige specifikke milepæle og indikatorer fastsat af medlemsstaterne. Det er vanskeligt at sammenfatte alle oplysningerne. Tabel 14 indeholder en oversigt over de foreliggende oplysninger. I 11 tilfælde er mål og fremskridt alle klart angivet og kvantificeret, hvorimod manglende værdier for enten mål eller fremskridt i de resterende lande betyder, at rapporteringen kun er delvis fuldstændig. Langt de fleste medlemsstater angiver mål for 2030. I nogle tilfælde fastsætter de også mellemliggende mål eller fremadrettede mål (2040, 2050). Tre medlemsstater (Estland, Slovakiet og Finland) har kun angivet 2050-mål.
Tabel 14. Oversigt over indikatorer for milepæle og mål (Kilde: Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter 2023, JRC, 2023)
|
Medlemsstat
|
Antal indikatorer for milepæle
|
Kvantificering af mål
|
Kvantificering af fremskridt
|
Målår
|
|
BE
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
BG
|
3
|
Ja
|
Ja
|
2030
|
|
CZ
|
1
|
Ja
|
Ja
|
2030
|
|
DK
|
4
|
Ja
|
Ja
|
Flere (2030, 2040, 2050)
|
|
DE
|
1
|
Ja
|
Ja
|
2030
|
|
EE
|
1
|
Ja
|
Nej
|
2050
|
|
EL
|
2
|
Ja
|
Delvis
|
2030
|
|
IE
|
8
|
Delvis
|
Nej
|
2030
|
|
ES
|
8
|
Delvis
|
Ja
|
Flere (2030, 2025)
|
|
FR
|
1
|
Ja
|
Ja
|
2030
|
|
HR
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
IT
|
3
|
Ja
|
Delvis
|
2030
|
|
CY
|
3
|
Ja
|
Delvis
|
Flere (2030, 2040)
|
|
LV
|
1
|
Ja
|
Ja
|
2030
|
|
LT
|
13
|
Ja
|
Ja
|
2030
|
|
LU
|
3
|
Ja
|
Ja
|
Flere (2030, 2040)
|
|
HU
|
5
|
Ja
|
Ja
|
2030
|
|
MT
|
3
|
Ja
|
Ja
|
Flere (2030, 2024, 2023)
|
|
NL
|
6
|
Ja
|
Nej
|
Flere (2030, 2027, 2023)
|
|
AT
|
15
|
Ja
|
Nej
|
Flere (2030, 2040, 2050)
|
|
PL
|
6
|
Ja
|
Ja
|
Flere (2030, 2040)
|
|
PT
|
6
|
Ja
|
Ja
|
Flere (2030, 2040, 2050)
|
|
RO
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
SI
|
19
|
Ja
|
Ja
|
2030
|
|
SK
|
1
|
Ja
|
Nej
|
2050
|
|
FI
|
2
|
Ja
|
Delvis
|
2050
|
|
SE
|
66
|
Delvis
|
Ja
|
2030
|
Det er muligt at gruppere milepæle og mål i tre hovedkategorier:
–Forbedring af bygningsmassen: 36 % af de angivne milepæle vedrører forbedring af bygningsmassen. 16 medlemsstater angav mindst ét mål eller én milepæl inden for rammerne af denne målsætning med en række forskellige tilgange og indikatorer lige fra angivelse af en renoveringsandel (f.eks. Grækenland, Litauen, Luxembourg, Italien) til et mål for etageareal/antal bygninger, der skal renoveres (f.eks. Bulgarien, Nederlandene, Letland og Litauen), en specifik stigning i andelen af næsten energineutrale bygninger (f.eks. Ungarn og Slovenien), en stigning i andelen af bygninger i høje energiklasser (f.eks. Litauen og Sverige) og udfasning af bygninger med den dårligste ydeevne (f.eks. Nederlandene og Litauen). Ét land (Irland) har fastsat et specifikt mål for alment boligbyggeri, mens nogle lande har angivet specifikke renoveringsmål for statsejede bygninger eller regeringsbygninger (f.eks. Italien og Nederlandene). Medlemsstater, der angav en renoveringsandel: Grækenland angav en renoveringsandel på 12-15 % uden yderligere specifikationer, og Litauen angav en renoveringsandel på 17 %, der skal nås senest i 2030, med yderligere mål udtrykt i antal bygninger og etageareal, der skal renoveres. Italien har fastsat et mål for den gennemsnitlige virtuelle eller omregnede gennemgribende renoveringsandel på 1,9 % pr. år for beboelsesejendomme sammenlignet med den eksisterende masse af beboelsesejendommes samlede etageareal (m²) i 2020. Luxembourg angav en årlig renoveringsandel for klimaskærmen på 3 % af det samlede antal beboelsesenheder opført før 1991.
–Reduktion af energiforbruget: 18 medlemsstater angav mindst ét mål eller én milepæl vedrørende reduktion af energiforbruget.
–Reduktion af drivhusgasemissioner: Ti medlemsstater angav mindst ét mål eller én milepæl vedrørende reduktion af CO2- eller drivhusgasemissioner. Denne målsætning udgør 10 % af det samlede antal angivne mål og milepæle, og den er hovedsagelig knyttet til reduktionen af anvendelsen af ikkevedvarende energi. Nogle lande behandler aspekter af ressourceeffektivitet og cirkularitet i de tværsektorielle politikker og foranstaltninger, der indberettes i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, og mere sjældent politikker og foranstaltninger i byggesektoren, men de har tilsyneladende ikke indført et system af milepæle og indikatorer, der specifikt tager højde for fremskridt på dette område.
Andre angivne mål omfatter tekniske systemer (f.eks. Irland og Sverige), installation af solcellepaneler (f.eks. Malta), information, rådgivning, energisyn for SMV'er og borgere (f.eks. Ungarn).
4.6.Bidrag til Unionens mål
I medfør af forpligtelserne i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter skal medlemsstaterne beskrive, hvordan fremskridtene hen imod milepælene i den langsigtede renoveringsstrategi har bidraget til at nå Unionens energieffektivitetsmål i henhold til direktiv 2012/27/EU. Her kan der anføres beskrivende og/eller kvantitative oplysninger, og i svarene giver medlemsstaterne udtryk for mange forskellige fortolkninger, og da dette er et obligatorisk element, er indberetningen på dette område tæt på 100 i de indsendte integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter. I nogle tilfælde indeholdt svarene imidlertid ikke henvisninger til specifikke milepæle eller mål, og her er der plads til forbedringer og yderligere specifikationer.
I Kommissionens evaluering gav fem medlemsstater ikke tilstrækkelig gennemarbejdede og detaljerede oplysninger. Ni medlemsstater har indberettet væsentlige oplysninger, men ikke helt i overensstemmelse med anmodningen, da de i de fleste tilfælde angiver de deres fremskridt hen imod nationale milepæle og mål uden at nævne EU-mål. 11 medlemsstater besvarede anmodningen enten kvalitativt eller kvantitativt, selv om flere detaljer og henvisning til indikatorer i nogle tilfælde kan bidrage til at give et samlet billede af fremskridtets bidrag.
5.Næsten energineutrale bygninger
5.1.Næsten energineutrale bygningers ydeevne
I henhold til bygningsdirektivet skulle alle nye bygninger i medlemsstaterne være næsten energineutrale senest ved udgangen af 2020. I denne rapport vurderes fremskridtene med gennemførelsen af næsten energineutrale bygninger med hensyn til fastlagte definitioner og udbredelse i medlemsstaterne.
I juni 2023 havde alle lande indført en definition af næsten energineutrale bygninger for nye bygninger, og der er kun nogle få lande, som ikke har en specifik definition af renovering af næsten energineutrale bygninger. Lande uden en definition af renovering af næsten energineutrale bygninger anførte enten en definition af større renoveringsarbejder, krav til bygningskomponenter, der gennemgår renovering (f.eks. U-værdi), eller definitionen af næsten energineutrale bygninger for nye bygninger. Den mest almindelige tilgang er energibalancen over et år på bygningsniveau, herunder vedvarende energi produceret på stedet, i nærheden og uden for stedet, hvor primærenergibehovet for opvarmning, køling, ventilation, varmt brugsvand, indbygget belysning og hjælpeenergi anvendes som indikator.
Kravet om vedvarende energi kvantificeres i næsten 70 % af definitionerne af næsten energineutrale bygninger for nye bygninger (udtrykt i % eller som en absolut værdi i kWh/(m2 pr. år)) og i over 40 % for eksisterende bygninger, der gennemgår næsten energineutral renovering. Den mindste VE-andel for nye bygninger ligger på mellem 20 % og 60 %. Solvarme, solcellepaneler, biomasse og vindenergi er de vedvarende energiteknologier, der angives som hyppigere gennemført i medlemsstaterne.
Mange definitioner bygger på en sammenligning med nationale referencebygninger eller på en formel, der omfatter yderligere indikatorer, snarere end en fast energiindikator. Desuden har flere lande forskellige ydeevneværdier baseret på bygningstyper, geometri (opvarmet/nedkølet etageareal), klimazone og andre parametre. Det var derfor nødvendigt at lægge skøn og antagelser til grund for udledningen af sammenlignelige ydeevneværdier for næsten energineutrale bygninger
. Der fokuseres på den maksimalt tilladte ikkevedvarende primærenergibehov, som er omfattet af de fleste definitioner. Når medlemsstaterne henviser til samlet primærenergi, er andelen af ikkevedvarende energi beregnet under hensyntagen til kravene om vedvarende energi
.
På grundlag af de nationale definitioner blev næsten energineutrale bygningers ydeevne udtrykt i ikkevedvarende primærenergibehov (kWh/(m² pr. år)) i medlemsstaterne og som et gennemsnit på EU-plan anslået. Det gennemsnitlige ikkevedvarende primærenergibehov for nye enfamiliehuse varierer fra helt ned til 15 kWh/(m² pr. år) til 95 kWh/(m² pr. år) med et gennemsnit på EU-plan på 52 kWh/(m² pr. år) (figur 3). For nye kontorer ligger dem anslåede ydeevne på mellem 20 og 220 kWh/(m2 pr. år) med et EU-gennemsnit på 76 kWh/(m2 pr. år).
Figur 3. Næsten energineutrale bygningers energimæssige ydeevne i nye boliger (enfamiliehuse) udtrykt i ikkevedvarende primærenergibehov (kWh/(m² pr. år)) (Kilde: JRC-estimat på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2023)
Figur 4. Næsten energineutrale bygningers energimæssige ydeevne i nye erhvervsbygninger (kontorer) udtrykt i ikkevedvarende primærenergibehov (kWh/(m² pr. år)) (Kilde: JRC-estimat på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2023)
For eksisterende bygninger, der gennemgår næsten energineutral renovering, varierer det gennemsnitlige ikkevedvarende primærenergibehov mellem 35 kWh/(m2 pr. år) og 125 kWh/(m2 pr. år) med et gennemsnit på EU-plan på 70 kWh/(m2 pr. år) for enfamiliehuse, mens det for kontorer ligger på mellem 30 og 270 kWh/(m2 pr. år) med et EU-gennemsnit på 100 kWh/(m2 pr. år).
Figur 5. Næsten energineutrale bygningers energimæssige ydeevne i renoverede boliger (enfamiliehuse) udtrykt i ikkevedvarende primærenergibehov (kWh/(m² pr. år)) (Kilde: JRC-estimat på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2023)
Figur 6. Næsten energineutrale bygningers energimæssige ydeevne i renoverede erhvervsbygninger (kontorer) udtrykt i ikkevedvarende primærenergibehov (kWh/(m² pr. år)) (Kilde: JRC-estimat på grundlag af medlemsstaternes rapportering, 2023)
I de fleste tilfælde er kravene til næsten energineutrale bygninger for nye bygninger strengere end kravene vedrørende renovering af næsten energineutrale bygninger. I gennemsnit er det ikkevedvarende primærenergibehov for nye næsten energineutrale bygninger ca. 30 % lavere end for renoverede bygninger. Dette kan også forklares ved, at der er flere og strengere krav vedrørende vedvarende energi til nye bygninger sammenlignet med eksisterende bygninger.
Med hensyn til klimaskærmen er kravene til varmetransmission (U-værdi udtrykt i W/m2K) for både nye og eksisterende næsten energineutrale bygninger indeholdt i ca. 80-85 % af de nuværende definitioner af næsten energineutrale bygninger. Værdierne ligger mellem 0,09-0,49 W/m2K for tage og 0,13-1,57 W/m2K for vægge.
De mest almindelige teknologier inden for næsten energineutrale bygninger omfatter både passive løsninger (f.eks. solskygge, naturlig ventilation og belysning, natkøling) og aktive løsninger (f.eks. mekanisk ventilation med varmegenvinding, varmepumper i kombination med effektiv belysning, apparater og klimaskærm). Flere medlemsstater har også indført kølesystemer og belysningsspecifikationer.
5.2.Udbredelse af næsten energineutrale bygninger
I den foreliggende integrerede nationale energi- og klimastatusrapport fra 2023 rapporterer 15 lande om fremskridt i retning af næsten energineutrale bygninger med en generelt lav grad af fuldstændighed i deres opdeling.
Med hensyn til antal bygninger indberettede seksten lande oplysninger om næsten energineutrale bygninger, men kun for 12 lande er det muligt at sammenligne data for 2021 og 2022. I disse tilfælde — med Rumænien og renoverede næsten energineutrale bygninger i Ungarn som den eneste undtagelse — steg antallet af nye og renoverede næsten energineutrale bygninger betydeligt fra 2022 til 2021. I seks lande blev det samlede antal næsten energineutrale bygninger mere end fordoblet i den betragtede periode. Ved at aggregere de medlemsstater, der indberettede data for begge år, steg det samlede antal næsten energineutrale bygninger med 12 %.
Tabel 15. Nye og renoverede næsten energineutrale bygninger — Antal bygninger (Kilde: Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter 2023, indsamling af data om næsten energineutrale bygninger, JRC, 2023)
|
|
2022
|
2021
|
År (hvis andet end 2021, 2022)
|
|
|
|
I alt
|
Nye
|
Renov.
|
I alt
|
Nye
|
Renov.
|
I alt
|
Nye
|
Renov.
|
År
|
Kilde
|
|
AT
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
56 604
|
n.a.
|
2021-2022
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger
|
|
BE-WA
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
9 300 bygningsenheder
|
7 000 bygningsenheder***
|
Jan 2023 (nye beboelsesejendomme), jan 2022 (nye erhvervsbygninger), til dato (renov.) tabeller vedrørende næsten energineutrale bygninger
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger
|
|
BE-FL
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
413 000
|
3 000 000 ***
|
Siden 2006 (nye), siden 2015 (renov.)
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger
|
|
CZ
|
n.a.
|
n.a.
|
1 297
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
797 222
|
n.a.
|
Siden 2020
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger, integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
CY
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
19 227
|
16 798
|
2479
|
n.a.
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger
|
|
DK
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
69 381
|
17 307
|
n.a.
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger
|
|
EE
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
3 052
|
4 000
|
2020-2023 (nye), n.a. (renov.)
|
Langsigtet renoveringsstrategi fra 2020, bygningsregister
|
|
EL
|
18 614
|
1 281
|
17 333
|
12 721
|
493
|
12 228
|
|
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
HR
|
3 346
|
3 048
|
298
|
1 361
|
1 193
|
168
|
|
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
FR
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
DE
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
125 313
|
n.a.
|
|
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger
|
|
IE
|
20 305
|
19 898
|
407
|
9 133
|
8 773
|
360
|
n.a.
|
64 534***
|
27 281***
|
Senest første kvartal 2023 (nye) til dato (renov.)
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger, integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
IT
|
10 830
|
8 863
|
1 967
|
7 307
|
6 603
|
704
|
|
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
LT
|
186
|
183
|
3
|
81
|
79
|
2
|
|
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
LU
|
7 630
|
7 630
|
n.a.
|
3 680
|
3 680
|
n.a.
|
|
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
HU
|
12 212
|
11 436
|
1 083
|
7 258
|
6 491
|
1 284
|
|
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
MT
|
4 747
|
n.a.
|
n.a.
|
4 615
|
n.a.
|
n.a.
|
32 077
|
n.a.
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger, integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
NL
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
146 500 bygningsenheder
|
4 800***
|
Januar 2023 (nye), 2015-2020 (renov.)
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger
|
|
PT
|
553
|
535
|
18
|
11
|
11
|
0
|
|
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
RO
|
50 565
|
n.a.
|
n.a.
|
58 728
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
SI
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
165
|
156
|
9
|
|
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
|
SK
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
21 940
|
3 390
|
Status: april 2023
|
Indsamling af data om næsten energineutrale bygninger, Inforeg
|
|
FI
|
171 452*
|
n.a.
|
n.a.
|
163 843
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
50 053
|
28 000**
|
2.3.2023 (nye), n.a. (renov.)
|
Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter,
energiatodistusrekisteri.fi
|
|
SE
|
25 007
|
n.a.
|
n.a.
|
21 770
|
n.a.
|
n.a.
|
|
|
Integreret national energi- og klimastatusrapport
|
*Data, der indberettes for nogle lande i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, kan angive de samlede kumulative værdier og ikke kun henvise til opførte eller renoverede bygninger i medlemsstaten et givet år. Disse oplysninger er ikke angivet i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter.
** Skøn baseret på energicertificeringsindustrien
*** Kun beboelsesejendomme.
15 medlemsstater rapporterede om fremskridt i forbindelse med næsten energineutrale bygninger med hensyn til etageareal, jf. tabel 16. Målt i etageareal viser de indberettede data også en generel stigning i udbredelsen af næsten energineutrale bygninger i de seneste to år. Som i andre afsnit i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter er det imidlertid næsten umuligt at drage generelle konklusioner på grund af knapheden og spredningen af de tilgængelige data.
Tabel 16. Nye og renoverede næsten energineutrale bygninger — Etageareal (m2) (Kilde: Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, JRC, 2023)
|
MS
|
2022
|
2021
|
|
|
I alt
|
Nye
|
Renoverede
|
I alt
|
Nye
|
Renoverede
|
|
DE
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
32 622 000,0
|
n.a.
|
|
EL
|
3 153 786,0
|
552 438,0
|
2 601 348,4
|
2 358 141,0
|
236 198,0
|
2 121 942,0
|
|
IE
|
3 323 271,0
|
3 135 115,0
|
188 156,0
|
1 693 395,0
|
1 636 632,00
|
56 763,0
|
|
FR
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
52 821 414
|
n.a.
|
|
HR
|
1 782 998,5
|
1 608 124,7
|
174 873,7
|
781 875,2
|
671 734,5
|
110 140,8
|
|
IT
|
1 309 068,0
|
990 388,0
|
318 680,0
|
1 046 771,0
|
823 754,0
|
223 017,0
|
|
LT
|
334 650,0
|
331 831,0
|
2 818,0
|
773 593,0
|
201 378,0
|
2 623,0
|
|
LU
|
920046,0
|
920046,0
|
0
|
1919019,0
|
1919019,0
|
0
|
|
HU
|
4 422 995,0
|
3 937 395,0
|
562 101,0
|
3 143 370,0
|
2 778 994,0
|
487 395,0
|
|
MT
|
620 515,0
|
n.a.
|
n.a.
|
645 116,0
|
n.a.
|
n.a.
|
|
PT
|
129 983,0
|
118 306,0
|
11 677,0
|
1 700,0
|
1 700,0
|
0
|
|
RO
|
15 233 996,0
|
n.a.
|
n.a.
|
15 396 972,0
|
n.a.
|
n.a.
|
|
SI
|
n.a.
|
n.a.
|
n.a.
|
61 837,0
|
60 067,0
|
1 770,0
|
|
FI
|
49 694 834,0
|
n.a.
|
n.a.
|
46 798 291,0
|
n.a.
|
n.a.
|
|
SE
|
18 570 000,0
|
n.a.
|
n.a.
|
16 100 000,0
|
n.a.
|
n.a.
|
Bemærkninger: Data, der indberettes for nogle lande i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, kan angive de samlede kumulative værdier og ikke kun henvise til opførte eller renoverede bygninger i medlemsstaten et givet år. Disse oplysninger er ikke anført i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport. Værdier i fed font er beregnede værdier
Ifølge angivne oplysninger om næsten energineutrale bygninger i de udkast til nationale energi- og klimaplaner, der blev forelagt frem til juli 2023, rapporterede nogle lande om specifikke foranstaltninger for næsten energineutrale bygninger. Typen af instrument i forbindelse med disse foranstaltninger er i de fleste tilfælde lovgivningsmæssig/økonomisk (Cypern, Estland, Spanien, Finland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal) og dernæst information/uddannelse (Spanien, Kroatien, Portugal) og planlægning (Litauen).
I forslaget til omarbejdning af bygningsdirektivet indføres den nye definition af nulemissionsbygninger, som vil blive den nye standard for nye bygninger eller bygninger, der gennemgår gennemgribende renovering, og bidrage til opfyldelsen af 2050-visionen om en dekarboniseret bygningsmasse. Begrebet nulemissionsbygninger vil også omfatte aspekter vedrørende cirkularitet og ressourceeffektivitet, f.eks. gennem beregning af det globale opvarmningspotentiale i hele livscyklussen. Dette bliver en obligatorisk indikator, der skal beregnes og offentliggøres i energiattesterne for alle nye bygninger fra 2030.
6.Fremskridt med gennemførelsen af arbejdsplanen for miljøvenligt design og energimærkning 2022-2024
Med hensyn til udbredelsen af mere energieffektive og bæredygtige apparater og produkter er der gjort fremskridt med gennemførelsen af arbejdsplanen for miljøvenligt design og energimærkning 2022-2024
, der blev vedtaget den 30. marts 2022.
Der er udarbejdet nye regler for elektriske apparaters standbyforbrug, smartphones/tablets, for tørretumblere og for produkter til lokal rumopvarmning, og flere andre revisioner vil blive afsluttet eller iværksat inden udgangen af 2024. En adfærdskodeks for energiintelligente apparater er ved at blive færdiggjort med henblik på at mobilisere apparaters fleksibilitetspotentiale gennem interoperable løsninger.
Sideløbende hermed er der truffet nye foranstaltninger for at lette overholdelsen og markedsovervågningen, og der blev givet offentlig adgang til det europæiske produktregister for energimærkning (EPREL)
sammen med lanceringen af REPowerEU, og borgere og offentlige indkøbere fik således et banebrydende nyt værktøj til at finde effektive produkter blandt alle de produkter, der er tilgængelige i EU's indre marked. En ny webportal, der giver borgerne, erhvervslivet og myndighederne lettere adgang til målrettede oplysninger om disse politikker, er under udarbejdelse og forventes at blive lanceret i begyndelsen af 2024.
En oversigt over status og fremskridt for de enkelte elementer i arbejdsplanen findes i tabel 17.
Tabel 17. Oversigt over status og fremskridt for de enkelte elementer i arbejdsplanen for miljøvenligt design og energimærkning
|
Varegruppe
|
Type foranstaltninger
|
Relevant retsakt/lovgivning
|
Frist for evalueringer, revisioner og/eller reskalering
|
Status/næste skridt
|
|
|
ED
|
EL
|
VA
|
|
|
|
|
Opvarmning og køling
|
|
Anlæg til rum- og brugsvandsopvarmning
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 813/2013
Rådets Direktiv 92/42/EØF
|
26.9.2018
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
Offentliggørelse med henblik på feedback 2024-Q1
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 811/2013
|
16.9.2018
2.8.2025
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
Offentliggørelse med henblik på feedback 2024-Q1
|
|
Vandvarmere/varmtvandsbeholdere + solvarmekomponenter
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 814/2013
|
26.9.2018
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
Offentliggørelse med henblik på feedback 2024-Q1
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 812/2013
|
26.9.2018
2.8.2025
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
Offentliggørelse med henblik på feedback 2024-Q1
|
|
Produkter til lokal rumopvarmning
(mærkning i samme forordning)
Produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2015/1188
|
1.1.2018
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2015/1186
|
2.8.2023
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2015/1185
|
1.1.2024
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
Klimaanlæg (herunder luft-til-luft-varmepumper)
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 206/2012
|
30.3.2017
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
Offentliggørelse med henblik på feedback 2024-Q1
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 626/2011
|
26.7.2016
2.8.2023
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
Offentliggørelse med henblik på feedback 2024-Q1
|
|
Kedler til fast brændsel
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2015/1189
|
1.1.2022
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2015/1187
|
1.1.2022
|
Skal iværksættes:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
Luftvarmeprodukter/køleprodukter
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2016/2281
|
1.1.2022
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
Andre produktgrupper med energimærker, der skal nyskaleres
|
|
Ventilationsaggregater (mærkning kun for beboelsesejendomme)
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 1253/2014
|
1.1.2020
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 1254/2014
|
1.1.2020
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
Tørretumblere
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 932/2012
|
2.11.2017
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
Vedtaget — afventer indsigelsesfrist inden offentliggørelse i EUT
Link til åbenhedsregister
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 392/2012
|
29.5.2017
2.8.2023
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
— sendt til høring inden vedtagelse og offentliggørelse i EUT
Link til Reg.Com.
|
|
Støvsugere
|
X
|
*
|
|
Forordning (EU) 666/2013
|
2.8.2018
|
Planlagt:
link til oplysninger på portalen "Deltag i debatten"
*(Ny EL:
link til oplysninger på portalen "Deltag i debatten"
|
|
Husholdningsapparater til madlavning: ovne, emhætter, kogeplader (NB: ingen mærkning af kogeplader)
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 66/2014
|
20.2.2021
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 65/2014
|
2.8.2023
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
Andre prioriterede revisioner
|
|
Horisontal: Forbrug i standbytilstand/slukket tilstand
|
X
|
|
|
Forordning (EF) nr. 1275/2008
|
7.1.2016
|
Vedtaget og offentliggjort i
EUT
|
|
Vandpumper
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 547/2012
|
15.7.2016
|
Planlagt:
link til oplysninger på portalen "Deltag i debatten"
|
|
Industriventilatorer
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 327/2011
|
26.4.2015
|
ISC
|
|
Cirkulationspumper
|
X
|
|
|
Forordning (EC) 641/2009
|
1.1.2017
|
|
|
Eksterne strømforsyninger
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2019/1782
|
14.11.2022
|
Planlagt:
link til oplysninger på portalen "Deltag i debatten"
|
|
Computere
|
X
|
*
|
|
Forordning (EU) 617/2013
|
17.1.2017
|
Planlagt:
link til oplysninger på portalen "Deltag i debatten"
*(Ny EL:
link til oplysninger på portalen "Deltag i debatten"
|
|
Simple settopbokse
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 107/2009
|
25.2.2014
|
Ophævet
|
|
Dæk
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2020/740
|
1.6.2025
|
Skal iværksættes.
|
|
Andre revisioner
|
|
Servere og datalagringsprodukter
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2019/424
|
31.3.2022
|
Skal iværksættes
|
|
Horisontal: rammelovgivning om energimærkning
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2017/1369
|
2.8.2025
|
Skal iværksættes
|
|
Svejseapparater
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2019/1784
|
14.11.2024
|
Skal iværksættes
|
|
Effekttransformere
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 548/2014
|
1.7.2023
|
Skal iværksættes
|
|
Elmotorer og frekvensomformere
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2019/1781
|
14.11.2023
|
Skal iværksættes
|
|
Professionelt køleudstyr
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2015/1095
|
25.5.2020
|
Planlagt:
link til oplysninger på portalen "Deltag i debatten"
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2015/1094
|
25.5.2020
|
Planlagt:
link til oplysninger på portalen "Deltag i debatten"
|
|
Fjernsyn/elektroniske skærme
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2019/2021
|
25.12.2022
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2019/2013
|
25.12.2022
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
Lyskilder og (kun til miljøvenligt design) separate styreanordninger
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2019/2020
|
25.12.2024
|
Skal iværksættes
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2019/2015
|
25.12.2024
|
Skal iværksættes
|
|
Husholdningsopvaskemaskiner
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2019/2022
|
25.12.2025
|
Skal iværksættes
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2019/2017
|
25.12.2025
|
Skal iværksættes
|
|
Husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2019/2023
|
25.12.2025
|
Skal iværksættes
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2019/2014
|
25.12.2025
|
Skal iværksættes
|
|
Køle/fryseapparater (herunder husholdningskøleskabe og -frysere)
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2019/2019
|
25.12.2025
|
Skal iværksættes
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2019/2016
|
1.1.2021
25.12.2025
|
Skal iværksættes
|
|
Køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2019/2024
|
25.12.2023
|
Skal iværksættes
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2019/2018
|
25.12.2023
|
Skal iværksættes
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2015/1187
|
1.1.2022
2.8.2025
|
Skal iværksættes
|
|
Billedbehandlingsudstyr
|
|
|
X
|
COM (2013) 23
|
n.a.
|
Konsultationsforum Q4
|
|
Spillekonsoller
|
|
|
X
|
COM(2015) 178
|
n.a.
|
Konsultationsforum Q4
|
|
Nyligt regulerede produkter
|
|
Smartphones, andre mobiltelefoner end smartphones, trådløse telefoner og tablets
|
X
|
|
|
Forordning (EU) 2023/1670
|
n.a.
|
Vedtaget og offentliggjort i EUT
|
|
|
|
X
|
|
Forordning (EU) 2023/1669
|
n.a.
|
Vedtaget og offentliggjort i EUT
|
|
Solcellepaneler
|
X
|
|
|
|
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
|
|
X
|
|
|
|
Planlagt:
link til portalen "Deltag i debatten"
|
|
Lavtemperaturafgivere
|
|
X
|
|
|
n.a.
|
Skal iværksættes
|
|
Ladebokse til elbiler
|
X
|
X
|
|
|
n.a.
|
Skal iværksættes
|
|
Professionelle vaskerimaskiner
|
X
|
X
|
|
|
n.a.
|
Skal iværksættes
|
|
Professionelle opvaskemaskiner
|
X
|
X
|
|
|
n.a.
|
Skal iværksættes
|
|
Horisontale aktiviteter
|
|
Nøgleaktioner vedrørende EPREL (retsgrundlag:
forordning (EU) 2017/1369 om energimærkning
). Igangværende
|
|
Nøgleaktioner vedrørende markedsovervågning (retsgrundlag:
forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning
). Igangværende
|
|
Fremskridt med standarder (retsgrundlag: direktivet om miljøvenligt design, forordningen om energimærkning og
forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering
). Igangværende.
|
|
I alt: 33 specifikke produktgrupper, undtagen standby, herunder iværksatte nye produkter
|
31
|
17
|
2
|
54
|
38
|
|
TILLÆG A
Tabel A1. Sammenfatning af definitionerne i den langsigtede renoveringsstrategi for "bygninger med den dårligste ydeevne"
|
Indikatortype
|
Hyppighed
|
Lande/regioner, der anvendte denne indikator
|
Definitioner*
|
|
Energiklasse
|
9
|
BE (Flandern, Vallonien), BG, DE, FR, HR, LT, SE, SI
|
Bygninger med energiklasse: C eller derunder (HR — kyst), D eller derunder (HR — fastland, LT), E eller derunder (BG), F eller derunder (BE, FR, SE, SI), G (DE)
|
|
Alder
|
7
|
AT, EE, IT, RO, SE, SK, SI
|
Bygninger opført før: 1976 (IT), 1980 (AT, SI), 1983 (SK), 2000 (EE, RO), bygninger opført mellem: 1945-1975 (SE)
|
|
Energiforbrug
|
6
|
BG, DE, HU, LV, MT, RO
|
Bygninger med et årligt forbrug på mere end: 76 kWh/m² (MT — leveret energi), 200 kWh/m² (DE, LV), 262 kWh/m² (MT — primærenergi), 300 kWh/m² (HU, R0), 340 kWh/m² (BG)
|
|
Ingen definition
|
12
|
BE-BCR, CZ, DK, EL, ES, FI, IE, LU, NL, PL, PT
|
—
|
* I nogle lande er definitionen baseret på kombinationen af disse indikatorer.
Tabel A2. Definition af beboelsesejendomme med den dårligste ydeevne og andel af bygningsmassen som identificeret i de langsigtede renoveringsstrategier (lande uden definition er ikke medtaget i tabellen)
|
|
Definition
|
|
BE
|
Energiklasse F eller derunder
|
|
BG
|
Energiklasse E, F, G
|
|
DE
|
Energiklasse G eller H (> 200 kWh/m²)
|
|
EE
|
Opført før 2000
|
|
FR
|
Bygninger opført før 1974 (ELLER bygning med klasse F eller G)
|
|
HR
|
Bygninger i energiklasse D eller derunder for Kroatiens fastland og klasse C eller derunder for Kroatiens kyster (energiklasser defineret på grundlag af varmebehov)
|
|
IT
|
Bygninger opført før 1976
|
|
LV
|
Bygninger med et forbrug, der i de seneste tre kalenderår overstiger 200 kWh/m² pr. år eller 150 kWh/m² pr. år, hvor varmen udelukkende anvendes til boligopvarmning.
|
|
LT
|
Bygninger i energiklasse F og G eller derunder
|
|
LU
|
i) bygninger, som kan rehabiliteres på visse betingelser (bygninger under beskyttelse som historiske monumenter eller opregnede grupper af bygninger), ii) bygninger, som ikke er beskyttet som historiske monumenter eller opregnede grupper af bygninger, og som har det højeste gennemsnitlige energiforbrug, iii) ikke fuldt udnyttede bygninger og iv) alment boligbyggeri
|
|
HU
|
Bygninger, der forbruger over 300 kWh/m² pr. år
|
|
MT
|
Bygninger, der forbruger over 76 kWh/m² leveret energi pr. år (262 kWh/m² primærenergi)
|
|
AT
|
Steiermark: Alle bygninger opført før 1980 anses for at have den dårligste ydeevne (den første energiregulering blev indført i 1883)
|
|
PT
|
Strategien frem til 2030 er at tage fat på bygningerne før 1990 først. 65 % af beboelsesejendomme opført før 1990 vil blive genstand for "en vis renovering" for at forbedre komforten efter behov. Ifølge Portugals langsigtede renoveringsstrategi skal hele massen renoveres frem til 2050, da de nuværende energieffektive bygninger på det tidspunkt også vil skulle renoveres.
|
|
RO
|
Bygninger opført før 2000 med et endeligt energiforbrug på over 300 kWh/m² pr. år og et varmeenergiforbrug på over 200 kWh/m² pr. år og godt forbundet med transport- og kommunikationssystemer og centrale offentlige tjenester (sundhed, uddannelse, social beskyttelse) for at undgå investeringer i bygninger, der med større sandsynlighed vil blive forladt
|
|
SI
|
Bygninger i energiklasse F og G
|
|
SK
|
Bygninger opført før 1983
|
|
FI
|
Bygninger i energiklasse F og G
|
|
SE
|
Energiklasse F og G, sædvanligvis ældre almene boliger opført i perioden 1945-1975
|