EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.9.2023

COM(2023) 545 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten: den fremtidige indsats

Indhold

Forkortelser    

1.    Resumé    

2.    Status på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten    

2.1. Status på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne    

2.2. Øget gennemsigtighed i vurderingen af betalingsanmodninger    

2.3. Omgørelse af milepæle og mål under genopretnings- og resiliensfaciliteten    

2.4. Revision af genopretnings- og resiliensplaner    

2.5. Status over finansiering under genopretnings- og resiliensfaciliteten    

2.6. Kontrol og revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten    

2.7. Arbejde vedrørende gennemførelsen af og gennemsigtigheden i genopretnings- og resiliensplanerne    

3.    Facilitetens bidrag til genopretnings- og resiliensfacilitetens målsætninger    

3.1. Facilitetens bidrag til den grønne omstilling (søjle 1)    

3.2. Facilitetens bidrag til den digitale omstilling (søjle 2)    

3.3. Facilitetens bidrag til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (søjle 3)    

3.4. Facilitetens bidrag til social og territorial samhørighed (søjle 4)    

3.5. Facilitetens bidrag til sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens med henblik på bl.a. at øge kriseberedskabet og krisehåndteringskapaciteten (søjle 5)    

3.6. Facilitetens bidrag til politikker for den kommende generation, børn og unge, såsom uddannelse og færdigheder (søjle 6)    

3.7. Facilitetens bidrag til socialpolitik, herunder ligestilling mellem kønnene samt børn og unge    

3.8. Bidrag til projekter på tværs af grænser eller for flere lande    

3.9. Bidrag til gennemførelsen af landespecifikke henstillinger    

4.    REPowerEU    

4.1. Foranstaltninger medtaget i kapitlerne om REPowerEU    

4.2. Finansiering af REPowerEU    

5.    Konklusion    

Figurer:

Figur 1: Status på tidligere milepæle og mål, første kvartal 2020 til første kvartal 2023    12

Figur 2: Status på fremtidige milepæle og mål, andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024    12

Figur 3: Status på milepæle og mål for reformer og investeringer    12

Figur 4: Status på milepæle og mål pr. søjle under genopretnings- og resiliensfaciliteten    13

Figur 5: Type milepæle og mål berørt af forsinkelser    14

Figur 6: Status på opfyldelse af fælles indikatorer    16

Figur 7: Udvikling i besparelser i det årlige primærenergiforbrug i MWh pr. år    16

Figur 8: Udvikling i antallet af støttede virksomheder    17

Figur 9: Udviklingen i antallet af deltagere i uddannelse eller erhvervsuddannelse    17

Figur 10: Procedure for udsættelse af betalinger    19

Figur 11: Grafik over de største endelige modtagere pr. medlemsstat    32

Figur 12: Bidrag i form af modtagne beløb og tilknyttede foranstaltninger, som de 100 største endelige modtagere har modtaget støtte til under de seks politiske søjler    33

Figur 13: Andel af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten allokeret til de politiske søjler    37

Figur 14: Fordeling af udgifter til støtte for den grønne omstilling efter politikområde    38

Figur 15: Bidrag til klimamål som andel af tildelingen i genopretnings- og resiliensplanen    39

Figur 16: Antal foranstaltninger under søjle 1 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde    40

Figur 17: Fordeling af udgifter til støtte for den digitale omstilling efter politikområde    43

Figur 18: Bidrag til digitale mål som andel af tildelingen i genopretnings- og resiliensplanen    44

Figur 19: Antal foranstaltninger under søjle 2 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde    44

Figur 20: Fordeling af udgifter til støtte for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst efter politikområde    48

Figur 21: Antal foranstaltninger under søjle 3 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde    49

Figur 22: Fordeling af udgifter til støtte for social og territorial samhørighed efter politikområde    52

Figur 23: Antal foranstaltninger under søjle 4 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde    53

Figur 24: Fordeling af udgifter til støtte for sundhed og modstandsdygtighed efter politikområde    58

Figur 25: Antal foranstaltninger under søjle 5 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde    59

Figur 26: Fordeling af udgifter til støtte for politikker for næste generation efter politikområde    65

Figur 27: Antal foranstaltninger under søjle 6 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde    65

Figur 28: Andel af sociale udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten efter sociale hovedkategorier    69

Figur 29: Andel (i %) af foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene i vedtagne genopretnings- og resiliensplaner    70

Figur 30: Nuværende niveau for gennemførelse af de landespecifikke henstillinger for 2019-2020    78

Figur 31: Gennemførelse af de landespecifikke henstillinger for 2019-2022: årlig vurdering i hvert på hinanden følgende år i forhold til den hidtidige gennemførelse    78

Tabeller:

Tabel 1: Behandling af betalingsanmodninger    9

Tabel 2: Status over gennemførelsen af betalingsanmodninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten    10

Tabel 3: Antal og medianperiode for milepæle og mål med udskudt eller fremskyndet måldato indberettet for gennemførelsen af reformer og investeringer    14

Tabel 4: Oversigt over indgivelse af ændrede genopretnings- og resiliensplaner og kapitler om REPowerEU    21

Tabel 5: Retsgrundlag anvendt af medlemsstaterne ved ændring af genopretnings- og resiliensplaner    22

Tabel 6: Ændring i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte i henhold til artikel 18 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten    22

Tabel 7: Låneanmodninger fra medlemsstaterne frem til den 31. august 2023    23

Tabel 8: Flerlandeprojekter vedrørende foranstaltninger under søjlen for grøn omstilling    75

Tabel 9. Flerlandeprojekter vedrørende det digitale område    76

Tabel 10: Oversigt over indholdet af de vedtagne kapitler om REPowerEU    80

Tabel 11: Yderligere ikketilbagebetalingspligtig støtte pr. medlemsstat    84

Tabel 12: Overførsel af tildeling i henhold til brexittilpasningsreserven    85

Forkortelser

BAR	Brexittilpasningsreserven
CID	Rådets gennemførelsesafgørelse
Covid-19	Coronavirussygdom 2019
CSRs	Landespecifikke henstillinger
ECEC	Førskoleuddannelse og børnepasning
EFC	Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
EPLO	Europa-Parlamentets forbindelseskontorer
ETS	Emissionshandelssystemet
EUR	Euro (EUR)
MWh	Megawatt
NGEU	NextGenerationEU
FoI	Forskning og innovation
VE	Vedvarende energikilder
RRF	Genopretnings- og resiliensfaciliteten
RRP	Genopretnings- og resiliensplan
SMV'er	Små og mellemstore virksomheder
TSI	Instrumentet for teknisk støtte

1.Resumé 

To et halvt år efter oprettelsen er genopretnings- og resiliensfaciliteten fortsat helt central i den europæiske indsats for at gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Siden offentliggørelsen af den sidste årsberetning (marts 2022) har den økonomiske og geopolitiske kontekst ændret sig markant. Ruslands uprovokerede aggression mod Ukraine førte til en stigning i energipriserne i 2022, som afslørede sårbarheder på grund af afhængighed af russiske fossile brændstoffer, og inflationen nåede et niveau, der ikke var set i årtier, og forårsagede en "leveomkostningskrise" for mange husstande.

På den baggrund måtte genopretnings- og resiliensfaciliteten tilpasses for at imødegå de nye udfordringer og indarbejde de erfaringer, der er gjort i løbet af to år med gennemførelsen af dette innovative, resultatbaserede instrument. I dag, hvor vi snart er midtvejs i facilitetens korte levetid, gøres der i denne rapport status over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen og udviklingen af faciliteten, fra vedtagelsen af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 i februar 2021 gennem ændringen af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten i februar 2023, hvormed kapitlerne om REPowerEU tilføjes til genopretnings- og resiliensplanerne 2 , og til udbetalingen af de seneste betalinger frem til den 1. september 2023.

Rapporten viser, at der er gjort store fremskridt med hensyn til i) den fortsatte gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten, ii) øget gennemsigtighed i gennemførelsen og iii) beskyttelse af EU's finansielle interesser gennem intensiveret kontrol- og revisionsindsats.

Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er godt i gang under stramme begrænsninger på grund af facilitetens løbetid. Frem til den 1. september 2023 har Kommissionen modtaget 31 betalingsanmodninger fra 19 medlemsstater og udbetalt et samlet beløb på 153,4 mia. EUR. Rådet har vedtaget en positiv vurdering af alle medlemsstaternes oprindelige planer. Desuden er en positiv vurdering af fire reviderede planer med kapitler om REPowerEU allerede blevet vedtaget af Rådet, og 16 reviderede planer er i øjeblikket ved at blive vurderet af Kommissionen. Rapporten indeholder en række eksempler på konkrete reformer og investeringer, der finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som bidrager til de seks politiske søjler, der er defineret i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder den grønne omstilling og den digitale omstilling.

Samtidig bistår Kommissionen medlemsstaterne med at løse eventuelle udfordringer i gennemførelsen. Nogle medlemsstater har udfordringer med forvaltning af midlerne, til dels på grund af problemer med den administrative kapacitet eller investeringsflaskehalse. Nogle andre medlemsstater har vanskeligheder med at gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne som oprindeligt udformet på grund af ændrede økonomiske omstændigheder såsom høj inflation eller forsyningsflaskehalse. Kommissionen støtter alle medlemsstater i at fremskynde gennemførelsen og revisionen af planerne, herunder gennem instrumentet for teknisk støtte 3 .

I 2023 gjorde Kommissionen en betydelig indsats for at øge klarheden og gennemsigtigheden i forbindelse med gennemførelsen af faciliteten. Kommissionen offentliggjorde den 21. februar 2023 metoderne til i) vurdering af tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål og ii) beregning af udsættelse af udbetalinger på grund af manglende opfyldelse af en milepæl eller et mål. I dag fremlægger Kommissionen sammen med denne rapport sin ramme for håndtering af mulige situationer, hvor milepæle og mål, som Kommissionen oprindeligt vurderede som tilfredsstillende opfyldt af medlemsstaten, efterfølgende er blevet omgjort af den pågældende medlemsstat.

Desuden kræver ændringerne af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, at medlemsstaterne offentliggør oplysninger om de 100 endelige modtagere, der modtager de største støttebeløb fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kommissionen har hurtigt ydet den nødvendige vejledning og anmodet medlemsstaterne om at stille disse data til rådighed så hurtigt som muligt og ajourføre dem to gange om året, og Kommissionen har samlet de indkomne oplysninger på resultattavlen for genopretning og resiliens. Oplysningerne bruges også som datagrundlag for kortet over projekter, der finansieres via genopretnings- og resiliensfaciliteten, som blev offentliggjort første gang den 9. marts 2023, og som siden er blevet ajourført regelmæssigt. De nævnte elementer øger tilsammen i væsentlig grad ansvarligheden i Kommissionens afgørelser vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Under hensyntagen til henstillingerne fra Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Revisionsret har Kommissionen i 2023 gjort kontrolrammen mere robust for yderligere at sikre en korrekt anvendelse af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og en effektive beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Kommissionen har frem til den 1. september 2023 gennemført 14 risikobaserede efterfølgende revisioner af milepæle og mål for yderligere at sikre, at oplysningerne fra medlemsstaterne om tilfredsstillende opfyldelse er korrekte (7 i 2022 og 7 i 2023). Efter at have kontrolleret, at medlemsstaternes kontrolsystemer var tilstrækkelige til at beskytte Unionens finansielle interesser på tidspunktet for vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen, har Kommissionen også gennemført 27 revisioner af medlemsstaternes systemer (16 i 2022 og 11 indtil videre i 2023) og ved udgangen af 2023 vil Kommissionen have revideret alle medlemsstater mindst én gang. Fra 2023 og frem har der været særligt fokus på medlemsstaternes overholdelse af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte i henhold til artikel 22, stk. 2, litra a), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Revisionserklæringen vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, som følger af kontrolrammen, har været i fuld overensstemmelse med dem, der blev udstedt af andre GD'er fra 2022.

Snart indledes anden halvdel af genopretnings- og resiliensfacilitetens varighedsperiode som et instrument, der har vist sig at kunne tilskynde til strukturreformer og forstærke virkningen af de gennemførte investeringer, og som samtidig har en tilstrækkelig fleksibilitet til at sikre tilpasning til skiftende omstændigheder. Resultaterne skyldes facilitetens centrale resultatbaserede opbygning, hvor udbetalinger knyttes til den gradvise gennemførelse af reformer og investeringer gennem aftalte milepæle og mål. Resultaterne ville ikke have været mulige uden medlemsstaternes ejerskab og vilje til at levere resultater gennem genopretnings- og resiliensplanerne og input fra institutioner såsom Europa-Parlamentet og Den Europæiske Revisionsret og fra sociale og lokale interessenter.

Arbejdet er imidlertid langt fra afsluttet, og der ligger en udfordrende gennemførelsesperiode forude. Den igangværende revision af de nationale planer bygger på de enorme erfaringer, der er høstet indtil videre, og den skal bidrage til at fremskynde gennemførelsen af instrumentet. Øget gennemsigtighed i gennemførelsen, de supplerende REPowerEU-midler og et fokus på at frigøre medlemsstaternes administrative kapacitet baner vejen for en yderligere fremskyndelse af gennemførelsen i 2024 og årene derefter frem til udgangen af 2026.

2.Status på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Denne rapport indeholder en detaljeret redegørelse for status på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (afsnit 2), facilitetens bidrag til genopretnings- og resiliensfacilitetens mål (afsnit 3) og status på REPowerEU-kapitlerne (afsnit 4). I bilaget findes landeoversigter med overblik over de fremskridt, der er gjort under de enkelte genopretnings- og resiliensplaner.

Oplysningerne i denne rapport er baseret på indholdet af de vedtagne planer som vurderet af Kommissionen, på de data, som medlemsstaterne har indberettet frem til april 2023 som led i deres halvårlige rapporteringsforpligtelse, på data fra resultattavlen for genopretning og resiliens 4 pr. 1. september 2023 og på udviklingen i gennemførelsen af faciliteten frem til 1. september 2023 5 , medmindre andet er angivet.

2.1. Status på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne

Vedtagelse af genopretnings- og resiliensplanerne

Siden offentliggørelsen af den seneste årsrapport den 1. marts 2022 har Rådet vedtaget de fem resterende rådsafgørelser om gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne for Bulgarien og Sverige den 4. maj 2022, Polen den 17. juni 2022, Nederlandene den 4. oktober 2022 og Ungarn den 16. december 2022. Kommissionen har vurderet de enkelte planer hurtigt og på en konsekvent og gennemsigtig måde, i henhold til de 11 kriterier, der er fastsat i artikel 19, stk. 3, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Under vurderingsprocessen var Kommissionen i tæt kontakt med medlemsstaterne, så vurderingen blev så omfattende som mulig. Kommissionen støttede medlemsstaterne i at fremlægge ambitiøse planer med klare og realistiske milepæle og mål for at overvåge deres fremskridt under gennemførelsen. Da alle genopretnings- og resiliensplaner er godkendt og vedtaget, rettes opmærksomheden nu mod gennemførelsen af planerne og de løbende revisioner heraf.

Operationelle ordninger

Kommissionen har indtil videre undertegnet operationelle ordninger med 24 medlemsstater. I overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten præciserer disse bilaterale aftaler yderligere de nærmere bestemmelser for overvågning, samarbejde og andre aspekter vedrørende gennemførelsen. Derudover præciserer de operationelle ordninger også kontrolmekanismen for de enkelte milepæle og mål og fastsætter om nødvendigt yderligere overvågningstrin for at følge planens gennemførelse. For at fremme gennemsigtigheden gør Kommissionen de operationelle ordninger tilgængelige på sit websted 6 .

Indgåelse og undertegnelse af de operationelle ordninger er vigtige trin i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne. Det er ikke nødvendigt at have undertegnet en operationel ordning for at modtage forfinansiering, men det er en forudsætning for, at den pågældende medlemsstat kan indgive sin første betalingsanmodning. Afhængigt af medlemsstatens nationale rammer kan processen for indgåelse af de operationelle ordninger tage kortere eller længere tid. Den 1. september 2023 var kun tre medlemsstater stadig i gang med at færdiggøre deres operationelle ordninger eller klar til at undertegne dem (DE, NL, HU) 7 .

Betalingsanmodninger

Den 1. september 2023 havde Kommissionen modtaget 31 betalingsanmodninger fra 19 medlemsstater og udbetalt et samlet beløb på 153,4 mia. EUR. Dette omfatter de 56,6 mia. EUR i forfinansiering under genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev ydet til 21 medlemsstater frem til den 31. december 2021. 106,3 mia. EUR af det samlede beløb udbetalt til medlemsstaterne vedrører ikketilbagebetalingspligtig støtte, og 47,1 mia. EUR vedrører lån. Tabel 1 og tabel 2 giver et overblik over medlemsstaternes indgivelse af betalingsanmodninger og de tilsvarende udbetalinger fra Kommissionen efter positiv vurdering af milepæle og mål, der er omfattet af den respektive betalingsanmodning.

Tabel 1: Behandling af betalingsanmodninger 8

Bemærk: Data vises i kronologisk rækkefølge efter datoen for indgivelse af betalingsanmodningen og fratrukket forfinansiering.

Kilde: Europa-Kommissionen

Tabel 2: Status over gennemførelsen af betalingsanmodninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Bemærk: * Irland har ikke anmodet om forfinansiering. ▲ Som forudsætning for forfinansiering skulle Rådets gennemførelsesafgørelse vedtages senest den 31. december 2021.

Kilde: Europa-Kommissionen

Selv om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne stort set er på rette spor, står nogle medlemsstater over for udfordringer med hensyn til forvaltning af midler, til dels på grund af begrænset administrativ kapacitet eller flaskehalse med hensyn til gennemførelse af investeringerne inden for facilitetens korte tidsfrister. Revision af genopretnings- og resiliensplanerne og tilføjelse af kapitler om REPowerEU har også påvirket planen for udbetaling af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og der er i første halvdel af 2023 indgivet et lavere antal betalingsanmodninger, fordi medlemsstaterne har fokuseret indsatsen på at revidere planerne og indføje kapitlerne om REPowerEU. Yderligere oplysninger baseret på den halvårlige rapportering om fremskridt med gennemførelse af milepæle og mål gennemgås i detaljer i næste afsnit.

Kommissionen understreger, at første prioritet fortsat er en hurtig gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne, som det fremgår af de landespecifikke henstillinger for 2023, og Kommissionen er klar til at støtte medlemsstaterne, når de opfylder de aftalte reform- og investeringsforpligtelser. Den vellykkede revision af planerne i 2023 giver medlemsstaterne mulighed for at løse problemerne med den administrative kapacitet, øge kapaciteten til at anvende midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og dermed indhente udbetalingsplanen. Det indebærer, at der indføres yderligere reformer og investeringer i de reviderede genopretnings- og resiliensplaner med det mål at fjerne specifikke lovgivningsmæssige hindringer og investeringsflaskehalse, der er set i gennemførelsen hidtil. Det omfatter også foranstaltninger til at forbedre organiseringen, kapaciteten og procedurerne hos de nationale forvaltninger, der er direkte involveret i gennemførelsen af planerne. Foranstaltningerne kan baseres på teknisk støtte fra Kommissionen, der ydes via instrumentet for teknisk støtte (TSI). 23 medlemsstater har modtaget eller modtager i øjeblikket generel støtte til de horisontale aspekter af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder støtte til revision af planerne, og alle 27 medlemsstater benytter den tematiske støtte, der er knyttet til gennemførelsen af foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten 9 .

Fremskridt med gennemførelse af milepæle og mål

I overensstemmelse med artikel 27 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemsstaterne to gange om året som led i det europæiske semester aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 præciserer yderligere denne forpligtelse og fastsætter fristerne for den halvårlige rapportering til senest den 30. april og den 15. oktober. Medlemsstaterne rapporterer om fremskridtene med at nå de milepæle og mål, hvor tidsfristen er udløbet eller ligger inden for de næste tolv måneder. Data indberettes af medlemsstaterne selv og verificeres ikke af Kommissionen, og de giver en grundig status på gennemførelsen af alle planer og muliggør overvågning af fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne.

Medlemsstaterne rapporterer fortsat om gode fremskridt i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, og kun et mindre antal milepæle og mål rapporteres som uafsluttede eller forsinkede. Den halvårlige rapporteringsrunde viser, at langt størstedelen af de milepæle og mål, der skulle nås senest i april 2023, enten er opfyldt 10 eller indberettet som gennemført 11 (figur 1). Arbejdet med kommende milepæle og mål ser også ud til at følge planen, og for et betydeligt antal milepæle og mål følger arbejdet i henhold til indberetningerne tidsplanerne 12 eller er allerede gennemført (figur 2).

Der ses en øget balance mellem antallet af reformer og investeringer, der indberettes som opfyldt eller gennemført. Reformfremskridtene — navnlig vedtagelse af retsakter og relevante politiske forberedelser — var mere fremtrædende i tidligere rapporteringsrunder, da reformerne ofte havde mange aktiviteter i starten af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner for at opbygge rammerne for efterfølgende investeringsprojekter og opnå en større virkning. Desuden tager færdiggørelsen af investeringsrelaterede mål, f.eks. opførelsen af infrastruktur, nogen tid, og sådanne mål forekommer typisk i mindre grad i de første tidsplaner for betalingsanmodninger, selv om den faktiske gennemførelse af dem måske allerede er påbegyndt. Fremskridtene med hensyn til investeringer er imidlertid mere tydelige nu, hvor der er flere milepæle og mål vedrørende investeringer og ikke vedrørende reformer, som skal gennemføres inden for de næste 12 måneder (figur 3). Det er en forventet udvikling i genopretnings- og resiliensfaciliteten, efterhånden som gennemførelsen gradvist går fra reformfokuserede til mere investeringsfokuserede milepæle og mål.

Kilde: Europa-Kommissionen.

Figur 3: Status på milepæle og mål for reformer og investeringer

Kilde: Europa-Kommissionen.

Milepæle og mål synes at være gennemført i samme omfang på tværs af alle seks politiske søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten 13 ifølge de halvårlige rapporteringsdata. De største resultater er indberettet for foranstaltninger, der hører under søjle 3 om "intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", søjle 5 om "sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens" og søjle 4 om "social og territorial samhørighed" (figur 4). De tre søjler — sammen med søjle 1 om "grøn omstilling" — understøttes af det højeste antal foranstaltninger, så det er ikke overraskende, at der her ses de største resultater. 

Figur 4: Status på milepæle og mål pr. søjle under genopretnings- og resiliensfaciliteten 

Kilde: Europa-Kommissionen.

Det samlede antal milepæle og mål, der er indberettet som forsinkede, er generelt lavt, men på områderne 14  politikudarbejdelse, nye offentlige tjenester og processer samt infrastrukturopgraderinger er der tilsyneladende et højere antal forsinkelser i gennemførelsen (figur 5) i henhold til den halvårlige rapportering. Da de tre områder dækker et stort antal milepæle og mål i denne rapporteringsperiode, er forsinkelserne måske hverken betydelige eller uforholdsmæssige i forhold til de andre områder.

I medlemsstaternes begrundelse af forsinkelserne har de indberettet vanskeligheder med at overholde frister for underskrivelse af kontrakter og uventede forsinkelser i bygge- og anlægsarbejder. Generelt har medlemsstaterne ikke konsekvent givet detaljerede forklaringer på forsinkelserne og har generelt ikke anset dem for væsentlige.

Mens de vejledende frister for nogle milepæle og mål er blevet udskudt, er andre blevet fremrykket. Ifølge data fra den seneste halvårlige rapportering berører de forlængede frister for gennemførelse, som medlemsstaterne har indberettet, for det meste milepæle og mål, der oprindeligt skulle have været gennemført i 2022 (tabel 3), med en medianperiode på 181 dages forsinkelse i indberetningerne. Milepæle og mål, der oprindeligt var planlagt til gennemførelse i 2023, synes på nuværende tidspunkt at være underlagt færre forsinkelser. Det er også værd at bemærke, at fristen for gennemførelse for flere milepæle og mål er blevet fremrykket 15 .

Figur 5: Type milepæle og mål berørt af forsinkelser

Bemærk: Klassificeringen af milepæle og mål i ovenstående figur er udarbejdet af Europa-Kommissionen og indberettes ikke i samme form af medlemsstaterne i den halvårlige rapportering.

Kilde: Europa-Kommissionen.

Tabel 3: Antal og medianperiode for milepæle og mål med udskudt eller fremskyndet måldato indberettet for gennemførelsen af reformer og investeringer

Bemærk: Denne tabel er baseret på selvrapporterede data i forbindelse med den halvårlige rapportering, hvor medlemsstaterne rapporterer om fremskridtene vedrørende fremtidige milepæle og mål frem til andet kvartal 2024. Som følge heraf foreligger der ingen data om mulige forsinkelser for milepæle og mål, der skal gennemføres i 2025 og 2026. Milepæle og mål anses for at være gennemført fremskyndet, når de er gennemført i det kvartal, der går forud for det oprindeligt planlagte kvartal.

Kilde: Europa-Kommissionen.

Resultaterne af faciliteten på grundlag af de fælles indikatorer

De fælles indikatorer angiver status på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne som en del af opfyldelsen af fælles mål og genopretnings- og resiliensfacilitetens overordnede resultater. Inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten er opfyldelse af milepæle og mål de centrale målepunkter for gennemførelsen af de enkelte genopretnings- og resiliensplaner, og de fælles indikatorer udgør et sæt på 14 indikatorer, der er fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 16 af 28. september 2021 for at kunne fremlægge de overordnede resultater af faciliteten og gøre status på opfyldelse af målsætningerne 17 .

Medlemsstaterne rapporterer to gange årligt om status på de fælles indikatorer. I henhold til den delegerede forordning (EU) 2021/2106 aflægger medlemsstaterne rapport senest den 28. februar (for rapporteringsperioden juli til december det foregående år) og senest den 31. august (for rapporteringsperioden januar til juni samme år). Kommissionen offentliggør data for de fælles indikatorer på resultattavlen for genopretning og resiliens 18 efter at have foretaget nogle få datakontroller for at sikre dataenes sammenlignelighed 19 . I overensstemmelse med kravene i Kommissionens delegerede forordning præsenteres data i relative termer, når data er offentliggjort på medlemsstatsniveau.

I henhold til de data, som medlemsstaterne hidtil har indberettet, har genopretnings- og resiliensfaciliteten allerede skabt gode resultater målt på de fælles indikatorer og på tværs af de politiske søjler. Indtil nu er data fra tre rapporteringsrunder blevet gennemgået og offentliggjort på resultattavlen for genopretning og resiliens, og de viser en status for perioden fra februar 2020 til december 2022. Da de fælles indikatorer har til formål at give en status på de resultater, der er opnået lokalt, afspejles tidligere faser af gennemførelsen af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanerne ofte ikke i dataene. Figur 6 viser den nuværende status for de fælles indikatorer, og de afspejler vigtige resultater med hensyn til at opfylde målsætningerne for facilitetens og EU's nøgleprioriteter.

For eksempel er der allerede opnået omkring 22 mio. megawatt ("MWh") i besparelser på det årlige energiforbrug frem til december 2022 takket være støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (figur 7). Reduktion af vores energiforbrug og øget energieffektivitet er blandt EU's topprioriteter og en forudsætning for omstillingen til ren energi, og den fælles indikator (1) viser en opgørelse af reduktionen af det årlige primærenergiforbrug, der er opnået med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Til sammenligning svarer de hidtil opnåede energibesparelser nogenlunde til den installerede elkapacitet i Belgien. Eksempler herpå er reduktion af energiforbruget i bygninger, skoler, hospitaler og virksomheder.

Frem til december 2022 havde 1,43 millioner virksomheder modtaget støtte gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten enten i form af monetær støtte eller støtte i naturalier (figur 8). Covid-19-krisen har haft stor indvirkning på hele EU's økonomi, og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er") har især lidt under krisen. Med hensyn til den støtte, der ydes for at styrke EU's økonomier og hjælpe virksomheder, viser den fælles indikator (9) antallet af virksomheder, der støttes via foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Figur 6: Status på opfyldelse af fælles indikatorer 20

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

Figur 7: Udvikling i besparelser i det årlige primærenergiforbrug i MWh pr. år

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

Figur 8: Udvikling i antallet af støttede virksomheder

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

I andet halvår af 2022 er over 4 millioner mennesker blevet uddannet med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (figur 9). Covid-19-krisen havde også alvorlige konsekvenser for EU's uddannelsessystemer, og den fælles indikator (10) afspejler genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til uddannelse og udvikling af færdigheder, idet den angiver antallet af deltagere i uddannelse med støtte via foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Reformer og investeringer i uddannelse er afgørende for at sætte borgerne i stand til at håndtere de aktuelle udfordringer, navnlig den digitale og den grønne omstilling, og for at sikre, at borgerne kan udvikle de færdigheder, de har brug for. Der lægges særlig vægt på uddannelse i digitale færdigheder på grund af deres stadigt stigende betydning på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Figur 9: Udviklingen i antallet af deltagere i uddannelse eller erhvervsuddannelse

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

2.2. Øget gennemsigtighed i vurderingen af betalingsanmodninger

Midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten kan kun udbetales, hvis de relevante milepæle og mål, der er omfattet af betalingsanmodningen, er tilfredsstillende opfyldt i henhold til artikel 24 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kommissionens vurdering af milepæle og mål er et centralt element i genopretnings- og resiliensfaciliteten og kræver en detaljeret analyse for at fastslå, om medlemsstaterne har opfyldt deres forpligtelser tilfredsstillende.

I sin meddelelse om toårsdagen for genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev offentliggjort den 21. februar 2023 21 , øgede Kommissionen forudsigeligheden og gennemsigtigheden ved at fremlægge de gennemførelsesværktøjer, der anvendes ved vurdering af betalingsanmodninger. Meddelelsen og bilagene hertil indeholder en detaljeret beskrivelse af både den ramme, der anvendes til vurdering af milepæle og mål, og metoden til udsættelse af betalinger.

Ramme for vurdering af milepæle og mål i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Kommissionen offentliggjorde i februar 2023 sin ramme for vurdering af tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål for at give de nationale myndigheder, interessenterne og den brede offentlighed en bedre forståelse af, hvordan gennemførelsen af foranstaltninger, der støttes under genopretnings- og resiliensfaciliteten, bliver vurderet forud for en udbetaling.

Tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål vurderes på grundlag af Rådets gennemførelsesafgørelser, hvor genopretnings- og resiliensplanerne er godkendt. For at fastlægge de krav, som medlemsstaterne skal opfylde, tager Kommissionen udgangspunkt i beskrivelsen af de enkelte milepæle og mål i lyset af deres kontekst og formål. Derefter fastslår Kommissionen på grundlag af de relevante begrundelser fra medlemsstaterne, om specifikke milepæle eller mål er blevet opfyldt tilfredsstillende. I et begrænset antal tilfælde og i overensstemmelse med anvendelsen af de minimis-princippet kan der accepteres minimale afvigelser knyttet til beløb, formelle krav, tidsplan eller indhold. Den fulde metode og dermed den ramme, som Kommissionen baserer sig på ved vurderingen af betalingsanmodningen, fremgår af bilag I til meddelelsen af 21. februar 2023 22 .

Procedure for udsættelse af betalinger

I februar 2023 offentliggjorde Kommissionen ligeledes sin metode til at fastsætte det beløb, der skal udskydes, hvis en milepæl eller et mål ikke er opfyldt tilfredsstillende, under fuld overholdelse af principperne om ligebehandling og proportionalitet. Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten tager højde for særlige omstændigheder, hvor medlemsstaterne kan blive ramt af forsinkelser i gennemførelsen af foranstaltninger, og hvor det påvirker rettidig opfyldelse af udvalgte milepæle og mål. Disse situationer bør ikke forhindre, at der foretages betalinger for milepæle og mål, der er opfyldt tilfredsstillende 23 . Forordningen indeholder således en mekanisme, hvor medlemsstaterne får yderligere tid (op til seks måneder) til at gennemføre den relevante milepæl eller det relevante mål. I en sådan situation indeholder forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten bestemmelser, hvor Kommissionen gives mulighed for at udsætte betalinger helt eller delvist og dermed også sikre overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Udsættelse af betalinger giver medlemsstaterne mulighed for at indgive en betalingsanmodning, selv når alle milepæle og mål endnu ikke er opfyldt. Under udsættelsesproceduren (figur 10) har medlemsstaterne tid til at opfylde de relevante milepæle og mål, der anses for ikke at være opfyldt, senest seks måneder efter vedtagelsen af en afgørelse om udsættelse. Hvis medlemsstaten ikke er i stand til at opfylde de relevante milepæle eller mål inden for denne periode på seks måneder, vil den finansielle støtte eller støtte i form af lån endeligt blive reduceret permanent i overensstemmelse med artikel 24, stk. 6, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den fuldstændige metode til beregning af det beløb, der skal udsættes, findes i bilag II til meddelelsen af 21. februar 2023.

I 2023 noterede Kommissionen de første tilfælde af utilfredsstillende opfyldelse 24 . I hvert enkelt tilfælde redegjorde Kommissionen i et brev til den berørte medlemsstat for, hvorfor milepælene eller målene ikke blev anset for at være opfyldt, og det tilknyttede beløb blev udsat i overensstemmelse med procedurerne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det er den pågældende medlemsstats beføjelse at dele disse oplysninger med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC). Indtil videre har de berørte medlemsstater delt deres brev med EFC.

Figur 10: Procedure for udsættelse af betalinger

Kilde: Europa-Kommissionen

2.3. Omgørelse af milepæle og mål under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Artikel 24, stk. 3, andet punktum, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten har følgende ordlyd, "Tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål forudsætter, at foranstaltninger knyttet til milepæle og mål, der tidligere er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis, ikke er blevet omgjort af den pågældende medlemsstat".

I dag offentliggør Kommissionen sammen med denne rapport rammerne for anvendelsen af denne bestemmelse (jf. bilag II). Med rammen imødekommes en anbefaling fra Den Europæiske Revisionsret 25 , og der sikres juridisk klarhed og gennemsigtighed om den proces, der skal følges i tilfælde af en omgørelse, så fortsat gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og beskyttelse af EU's finansielle interesser sikres. Kommissionen kan revidere og ændre denne metode, efterhånden som den indhenter flere erfaringer med dens anvendelse. 

2.4. Revision af genopretnings- og resiliensplaner

I planen for REPowerEU anerkendes det, at genopretnings- og resiliensfaciliteten kan spille en vigtig rolle med hensyn til at opnå sikker, økonomisk overkommelig og ren energi, og den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft i februar 2023 som led i Kommissionens reaktion på den seneste energimæssige og geopolitiske udvikling. Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev således ændret for at støtte nye eller opskalerede reformer og investeringer, der har til formål at diversificere energiforsyningen (navnlig omlægning fra fossile brændstoffer), øge energibesparelserne, fremskynde omstillingen til ren energi og i sidste ende øge modstandsdygtigheden, sikkerheden og bæredygtigheden i Unionens energisystem. For at kunne anvende de supplerende midler opfordres medlemsstaterne i den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten til at revidere deres genopretnings- og resiliensplaner og tilføje nye eller "opskalerede" energirelaterede reformer og investeringer i et særligt kapitel om "REPowerEU". Med den ændrede forordning indføres også et sæt målsætninger for REPowerEU, som de yderligere foranstaltninger skal sikre opfyldelse af (jf. artikel 21, litra c), i den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten).

En hurtig gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne er fortsat første prioritet, og revision af genopretnings- og resiliensplanerne og indgivelse af kapitler om REPowerEU bør ikke forhindre medlemsstaterne i at overholde de tidsfrister, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelse. Medlemsstaterne bør fortsat bestræbe sig på at indgive betalingsanmodninger rettidigt og sikre fremskridt med reformer og investeringer, så midler kan udbetales rettidigt.

Siden ikrafttrædelsen af den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten i februar 2023 har 20 medlemsstater indgivet deres ændrede genopretnings- og resiliensplaner sammen med kapitler om REPowerEU, hvilket vil bidrage til medlemsstaternes omstilling til vedvarende energikilder, øge energieffektiviteten og mindske Europas afhængighed af russiske fossile brændstoffer.

Status for ændring af genopretnings- og resiliensplaner og indgivelse af kapitler om REPowerEU

Medlemsstaterne kan indgive en begrundet anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag om at ændre eller erstatte deres eksisterende genopretnings- og resiliensplaner med fire begrundelser for revision 26 . For det første bør medlemsstaterne foreslå nye eller "opskalerede" energirelaterede reformer og investeringer gennem et særligt kapitel om "REPowerEU". For det andet kan medlemsstaterne i henhold til artikel 18, stk. 2, foreslå at op- eller nedjustere deres foranstaltninger for at indregne det ajourførte maksimale finansielle bidrag, der blev offentliggjort den 30. juni 2022. For det tredje har medlemsstaterne, i henhold til artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, mulighed for at anmode om en ændring af deres plan, hvis en eller flere milepæle eller et eller flere mål i deres genopretnings- og resiliensplan ikke længere kan nås på grund af objektive omstændigheder. Endelig kunne medlemsstaterne frem til den 31. august 2023 anmode om støtte under lånekomponenten i genopretnings- og resiliensfaciliteten og til at revidere deres planer i overensstemmelse hermed og forelægge dem for Kommissionen til vurdering. Yderligere oplysninger om lånekomponenten findes i næste afsnit.

Den 1. september 2023 havde Kommissionen modtaget 25 ændrede genopretnings- og resiliensplaner og 20 kapitler om REPowerEU (tabel 4). Otte ændrede genopretnings- og resiliensplaner (Estland, Finland, Frankrig, Irland, Luxembourg, Malta, Slovakiet og Tyskland), hvoraf fire omfatter kapitler om REPowerEU (Estland, Frankrig, Malta og Slovakiet), blev vedtaget af Rådet. På tidspunktet for udarbejdelsen af denne årsrapport var Kommissionen i gang med at vurdere de ændringer, som 16 medlemsstater havde foreslået. Af tabel 5 fremgår det retsgrundlag, som medlemsstaterne lægger til grund for ændring af genopretnings- og resiliensplanerne i overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Tabel 4: Oversigt over indgivelse af ændrede genopretnings- og resiliensplaner og kapitler om REPowerEU 27

Kilde: Europa-Kommissionen

Tabel 5: Retsgrundlag anvendt af medlemsstaterne ved ændring af genopretnings- og resiliensplaner

Kilde: Europa-Kommissionen

Revideret ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten

I henhold til artikel 18, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kan medlemsstaterne ajourføre deres genopretnings- og resiliensplaner for at tage højde for det ajourførte maksimale finansielle bidrag offentliggjort den 30. juni 2022. Medlemsstater, der har nedsat det maksimale finansielle bidrag, kan revidere deres planer i overensstemmelse hermed. Medlemsstater, der har øget det maksimale finansielle bidrag, kan anvende disse yderligere midler til at finansiere investeringer og reformer, der indgår i deres reviderede planer eller kapitler om REPowerEU. Nedenstående tabel 6 viser en oversigt over medlemsstaternes ændringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte i henhold til artikel 18.

Tabel 6: Ændring i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte i henhold til artikel 18 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Kilde: Europa-Kommissionen

Lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Til finansiering af nye investeringer og reformer indeholdt i kapitlerne om REPowerEU kan medlemsstaterne udnytte de meget gunstige finansieringsbetingelser for lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som de skulle ansøge om senest den 31. august 2023. Nedenstående tabel 7 viser en oversigt over de anmodninger (herunder lånebeløb), som medlemsstaterne har indsendt inden for den lovbestemte frist. Oplysningerne blev videregivet til Europa-Parlamentet og Rådet den 1. september 2023.

Tabel 7: Låneanmodninger fra medlemsstaterne frem til den 31. august 2023

Bemærk: *Låneanmodninger indgivet senest den 31. august 2023 skal vurderes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og de reviderede planer skal godkendes af Rådet. Tabellen giver derfor kun et foreløbigt overblik over det mulige samlede lånebeløb, der er indgået forpligtelser for under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Kilde: Europa-Kommissionen

Under REPowerEU vil medlemsstaterne kunne modtage forfinansiering i to trancher mellem 2023 og 2024. Det vil være muligt efter indgivelse af et kapitel om REPowerEU, forudsat at de relevante gennemførelsesafgørelser vedtages af Rådet senest den 31. december 2023. For de foranstaltninger, der er angivet i kapitlerne om REPowerEU, kan medlemsstaterne anmode om forfinansiering på op til 20 % af de yderligere finansieringskilder under REPowerEU, der hidrører fra kvoterne under emissionshandelssystemet ("ETS") og overførslerne fra brexittilpasningsreserven, den øgede tildeling under genopretnings- og resiliensfaciliteten som ajourført senest i juni 2022 og under den resterende lånekomponent under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

2.5. Status over finansiering under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Status over finansiering under NextGenerationEU

Under NextGenerationEU kan Kommissionen rejse op til 806,9 mia. EUR fra midten af 2021 frem til 2026 i form af udstedelse af EU-obligationer. Det gør EU til en af de største udstedere af eurodenomineret gæld i denne periode. På trods af markedsvolatiliteten i det seneste år har Kommissionen været i stand til rettidigt at opfylde alle sine udbetalingsforpligtelser under NextGenerationEU og fortsætte med at forfølge sine mål om at rejse midler på markederne på en effektiv og virkningsfuld måde.

I juni 2022 offentliggjorde Kommissionen sin finansieringsplan for perioden juni til udgangen af december 2022. I overensstemmelse med denne finansieringsplan stillede Kommissionen yderligere 50 mia. EUR i langsigtet finansiering til rådighed for NextGenerationEU suppleret med udstedelse af kortfristede EU-gældsbeviser. De udstedte obligationer var en kombination af konventionelle og grønne obligationer under fuld overholdelse af rammen for grønne obligationer inden for rammerne af NextGenerationEU. Gennem disse transaktioner er det samlede udestående beløb for NextGenerationEU-obligationer nået op på 171 mia. EUR, hvoraf 36,5 mia. EUR blev tilvejebragt gennem udstedelse af grønne obligationer. Det samlede beløb for udestående EU-gældsbeviser ved udgangen af december var på 17 mia. EUR 28 . 

I december 2022 offentliggjorde Kommissionen sin finansieringsplan for perioden januar til udgangen af juni 2023, som omfattede langsigtede finansieringstransaktioner på op til 80 mia. EUR. Resultatet var en udstedelse på 78 mia. EUR i EU-obligationer med en gennemsnitlig løbetid på ca. 14 år. I første halvår af 2023 har Kommissionen også udstedt 3- og 6-måneders EU-gældsbeviser gennem auktioner, der afholdes hver anden måned, for at opfylde kortsigtede finansieringsbehov, således at der ved udgangen af juni 2023 var 17,9 mia. EUR i udestående EU-gældsbeviser. Der blev anvendt 12 auktioner til at udstede 24 EU-gældsbeviser hver med en gennemsnitlig størrelse på ca. 1 mia. EUR.

Som følge af disse vellykkede transaktioner har EU kunnet fortsætte den gnidningsløse finansiering af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner gennem rettidig udbetaling af provenuerne. Kommissionen foretog alle udbetalinger til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten ved forfald, i gennemsnit senest seks arbejdsdage efter godkendelse af udbetalingen. Der har ikke været nogen forsinkelser.

Rammen for grønne obligationer

I 2020 meddelte Kommissionen, at 30 % af obligationerne under NextGenerationEU (NGEU) ville blive udstedt som grønne obligationer. Det er et vidnesbyrd om Kommissionens fokus på bæredygtig finansiering, hvor Kommissionen bringer et nyt højvurderet og likvidt grønt aktiv på markedet, og dermed giver adgang til grønne investeringer for en bred vifte af investorer, og hvor Kommissionen samtidig styrker Den Europæiske Unions og euroens rolle på markederne for bæredygtig finansiering.

Provenuet fra grønne obligationer under NextGenerationEU anvendes til finansiering af andelen af klimarelevante udgifter i genopretnings- og resiliensfaciliteten. De enkelte medlemsstater skal afsætte mindst 37 % af den samlede værdi af deres nationale genopretnings- og resiliensplan til klimarelevante investeringer og reformer. Medlemsstaterne har overskredet dette mål, og de anslåede udgifter til klimainvesteringer beløber sig nu til ca. 40 %.

Kommissionen udstedte de første grønne obligationer under NextGenerationEU i oktober 2021. Med denne obligation med en løbetid på 15 år stillede Kommissionen 12 mia. EUR til rådighed, og dermed er det verdens hidtil største transaktion med grønne obligationer.

Udgifterne til grønne obligationer under NextGenerationEU vedrører indtil videre hovedsagelig energieffektivitet (47,6 % af de tildelte udgifter) og ren transport og infrastruktur (42 %). Tilpasning til klimaændringer er den tredjestørste udgiftskategori (med 5,6 % af udgifterne) ud af ni udgiftskategorier, som provenuet fra grønne obligationer under NextGenerationEU kan tildeles til.

2.6. Kontrol og revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et resultatbaseret instrument. Kommissionens betalinger til medlemsstaterne er baseret på tilfredsstillende opfyldelse af de foruddefinerede milepæle og mål, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanerne. For hver genopretnings- og resiliensplan fastsætter Rådets gennemførelsesafgørelse det dertil knyttede sæt milepæle og mål og det relevante beløb for hver tranche. Dermed er betalingernes lovlighed og formelle rigtighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten udelukkende baseret på tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål. Medlemsstaterne er modtagere af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som, når de er udbetalt, opføres på det nationale budget.

Kontrolrammen for genopretnings- og resiliensfaciliteten er skræddersyet til genopretnings- og resiliensfacilitetens særlige udformning som et EU-udgiftsprogram og bygger på to hovedsøjler: på den ene side transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, som er Kommissionens hovedansvar, og på den anden side beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, hvis ansvar primært ligger hos medlemsstaterne, men hvor Kommissionen også foretager specifik kontrol.

Kommissionen har yderligere styrket robustheden i kontrolrammen for genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder revisionsarbejdet. Revisionsresultaterne og bemærkningerne omfatter ikke kritiske eller høje risici, der kunne indgå i revisionserklæringen fra generaldirektøren for GD ECFIN i den årlige aktivitetsrapport 29 , som omfatter genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Kontrol af forpligtelsers og betalingers lovlighed og formelle rigtighed

Kommissionens kontrolindsats består af to faser: forudgående kontrol, inden betalingen foretages, og efterfølgende revision.

Når en medlemsstat indgiver en betalingsanmodning, vurderer Kommissionen i den forudgående kontrol, om hver milepæl og hvert mål, som medlemsstaten har angivet, er gennemført på tilfredsstillende vis. For at kontrollere, om milepælene og målene er nået på tilfredsstillende vis, vurderes den dokumentation, som medlemsstaten har fremlagt, af særlige landegrupper under hele Kommissionens område. Kommissionen kan anmode om yderligere oplysninger og kan beslutte at foretage kontrol for at opnå den nødvendige yderligere sikkerhed for, at milepælene og målene er nået, inden betalingen foretages. Hvis nogle af milepælene og målene ikke er tilfredsstillende opfyldt, kan betalingen udsættes delvist.

I 2022 vurderede Kommissionen 13 betalingsanmodninger, herunder 366 milepæle og mål, og konkluderede, at alle milepæle og mål var blevet opfyldt på tilfredsstillende vis. Som følge heraf var det ikke nødvendigt at udsætte eller nedsætte betalingerne i 2022.

Kommissionen udfører også efterfølgende revisioner af risici vedrørende milepæle og mål for at opnå yderligere sikkerhed for korrektheden i oplysningerne fra medlemsstaterne. I overensstemmelse med sin revisionsstrategi gennemførte Kommissionen for 2022 syv efterfølgende revisioner af milepæle og mål vedrørende de første betalingsanmodninger fra Frankrig, Italien, Kroatien, Portugal og Rumænien samt den anden betalingsanmodning fra Kroatien og Spanien. På grundlag af en risikovurdering omfattede revisionsarbejdet alle 15 milepæle og mål, der blev identificeret som af "høj risiko", og 12 milepæle og mål identificeret som af "mellemhøj risiko". I 2023 foretages der yderligere syv revisioner af betalingsanmodninger fra Danmark, Grækenland, Luxembourg, Slovakiet, Spanien, Tjekkiet og Østrig. På grundlag af de endelige revisionsrapporter, der er udsendt indtil videre, konkluderede Kommissionen, at de reviderede milepæle og mål er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis. Hvis Kommissionen efterfølgende havde fundet, at en milepæl eller et mål ikke var opfyldt på tilfredsstillende vis, ville den have iværksat finansielle korrektioner for at inddrive den uretmæssige del af den foretagne betaling.

Kontrol for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af Unionens finansielle interesser på den måde, der er fastsat i artikel 22 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Hver medlemsstat skal indføre og opretholde effektive kontrolsystemer og træffe passende foranstaltninger til at beskytte Unionens finansielle interesser. Hver medlemsstat har beskrevet det nationale kontrolsystem i den nationale genopretnings- og resiliensplan, og Kommissionen kan foretage vurdering af, om systemet er "tilstrækkeligt" (A) eller "utilstrækkeligt" (C). Hvis de foranstaltninger, som medlemsstaten har foreslået, vurderes som utilstrækkelige, kan planen ikke godkendes. Ved vurderingen af de fem genopretnings- og resiliensplaner, der blev godkendt i 2022, efter vedtagelsen af den foregående årsrapport, konkluderede Kommissionen, at de havde et passende kontrolsystem som i de øvrige 22 genopretnings- og resiliensplaner. Som det var tilfældet ved tidligere vurderinger, identificerede Kommissionen også enkelte mangler i de fem genopretnings- og resiliensplaner, der blev vurderet positivt i 2022, og krævede, at de berørte medlemsstater traf yderligere afhjælpende foranstaltninger ved at tilføje specifikke milepæle for revision og kontrol i deres respektive genopretnings- og resiliensplaner. De tilsvarende milepæle og mål er anført i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse og skal være opfyldt, før der kan foretages regelmæssige betalinger. Når Kommissionen har modtaget den tilsvarende betalingsanmodning, vurderer den, om disse specifikke milepæle for revision og kontrol er opfyldt på tilfredsstillende vis, og den analyserer de indsendte forvaltningserklæringer og revisionsresuméer.

Desuden foretager Kommissionen i overensstemmelse med sin revisionsstrategi systemrevisioner på grundlag af oplysninger, der er tilgængelige i Kommissionen, og på revisionsoversigter og forvaltningserklæringer, som medlemsstaterne indsender, sammen med deres betalingsanmodninger. I forbindelse med systemrevisionerne kontrollerer Kommissionen de procedurer, der er indført i medlemsstaterne for at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter samt dobbeltfinansiering. Det omfatter også risikobaseret kontrol af systemerne til indsamling og lagring af data vedrørende støttemodtagere, kontrahenter, underleverandører og reelle ejere. Kommissionen har beføjelse til at tilbagesøge midler eller iværksætte finansielle korrektioner, hvis der konstateres svig, korruption eller interessekonflikter, som medlemsstaterne ikke har korrigeret, eller hvis medlemsstaterne begår alvorlige overtrædelser af de forpligtelser, der er indeholdt i finansierings- og låneaftalerne.

Kommissionen foretog 16 systemrevisioner i 2022 30 og har foretaget yderligere 11 i 2023 til dato 31 , og Kommissionen har, hvor det har været relevant, fremsat henstillinger med strenge gennemførelsesfrister, og ved udgangen af 2023 vil Kommissionen have revideret alle medlemsstater mindst én gang. I forbindelse med disse revisioner kontrollerer Kommissionen også, at medlemsstaternes systemer generelt fastsætter og sikrer kontrol af overholdelsen af de nationale regler og EU-reglerne, herunder specifikke elementer i den offentlige udbudsprocedure og regler for statsstøtte. Som opfølgning på anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret har Kommissionen intensiveret revisionsarbejdet yderligere for f.eks. at medtage mere målrettede systemrevisioner, når og hvor der konstateres svagheder eller risici.

Desuden foretager Kommissionen også revisioner af det arbejde, der udføres af de nationale revisionsmyndigheder i medlemsstaterne. Formålet med denne konformitetskontrol er at vurdere pålideligheden af det arbejde, der udføres på nationalt plan, både med hensyn til revisioner af milepæle og mål og revisioner af de nationale kontrolsystemer for at sikre overholdelse af EU-regler og nationale regler og beskyttelse af EU's finansielle interesser.

2.7. Arbejde vedrørende gennemførelsen af og gennemsigtigheden i genopretnings- og resiliensplanerne

Interinstitutionel dialog og udvekslinger

Kommissionen har arbejdet tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet siden begyndelsen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kommissionen videregiver fortsat straks alle genopretnings- og resiliensplaner og ændrede planer, som medlemsstaterne har indsendt, samt alle foreløbige vurderinger af betalingsanmodninger til både Europa-Parlamentet og Rådet på lige vilkår. Det sikrer en gennemsigtig informationsstrøm med en høj grad af interaktion mellem institutionerne i hele gennemførelsesfasen.

Med Europa-Parlamentet fører Kommissionen en regelmæssig dialog for at drøfte horisontale emner vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten. Siden etableringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er Kommissionen blevet inviteret til og har deltaget i elleve dialoger på højt plan om genopretning og resiliens. Desuden samarbejder Kommissionen regelmæssigt med medlemmerne af Europa-Parlamentet i den stående arbejdsgruppe under de fælles ECON-BUDG-udvalg og har samlet set deltaget i 32 møder. Desuden opfordres Kommissionen regelmæssigt til at deltage i forskellige andre udvalg for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder REGI-, CONT- og ENVI-udvalgene. Kommissionen offentliggør alle præsentationer i forbindelse med den stående arbejdsgruppe på et særligt websted 32 .

Kommissionen har også nedsat en uformel ekspertgruppe, der skal varetage dialogen med medlemsstaterne om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og Kommissionen organiserer ofte udveksling af synspunkter og god praksis. Denne gruppe er et vigtigt forum, hvor eksperterne fra medlemsstaterne og Kommissionen kan drøfte tværgående aspekter af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det er meget forskellige emner, der drøftes i gruppens regi, fra finansielle spørgsmål til anliggender vedrørende forvaltning, revision og kontrol samt spørgsmål vedrørende specifikke politikområder. Eksempelvis var det 19. møde i marts 2023 afsat til at hjælpe medlemsstaterne med at indarbejde og integrere overvejelser om ligestilling i kapitlet om REPowerEU og i de reviderede genopretnings- og resiliensplaner. Spørgsmål vedrørende administrativ kapacitet blev også behandlet på det 20. møde i maj 2023 og vil blive drøftet yderligere på endnu et møde, der er berammet til efteråret 2023. Ekspertgruppen letter og fremmer udveksling af god praksis vedrørende mange elementer i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kommissionen offentliggør alle relevante dokumenter, såsom dagsordener, referater, rapporter, udtalelser, henstillinger osv. på et særligt websted 33 .

Til dato har Kommissionen afholdt 21 møder i den uformelle ekspertgruppe vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten. I december 2022 afholdt Kommissionen det første fysiske heldagsmøde med alle eksperter fra medlemsstaterne. På dette 16. møde i gruppen fremlagde medlemsstaterne god praksis inden for tre emner: 1) den koordinerende myndigheds rolle og forvaltningen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, 2) inddragelse af interessenter i udarbejdelsen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplaner og 3) kommunikation og synlighed i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten. Der forventes endnu et fysisk møde i ekspertgruppen i efteråret 2023.

Krav til kommunikation og synlighed

Som det er tilfældet med andre EU-midler, er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at modtagerne af EU-midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten anerkender midlernes oprindelse og sikrer synlighed vedrørende finansieringen. I den forbindelse fastsætter artikel 34, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, som operationaliseret ved artikel 10 i finansieringsaftalerne mellem Kommissionen og medlemsstaterne, en række krav vedrørende kommunikation og synlighed. Kravene omfatter udarbejdelse af en kommunikationsstrategi, hvor EU-logoet i relevante tilfælde indgår sammen med en passende erklæring vedrørende finansieringen, samt etablering og vedligeholdelse af en hjemmeside. Trods forpligtelserne vedrørende kommunikation og synlighed viser resultaterne af en Eurobarometerundersøgelse fra 2022 34 , at selv om EU-borgerne i høj grad ved, at der foreligger genopretnings- og resiliensplaner for deres land (med forskelle mellem medlemsstater), er der ikke en tilstrækkelig viden om, at genopretnings- og resiliensplanerne (helt eller delvist) finansieres af EU. Det påviser behovet for, at medlemsstaterne intensiverer deres indsats. Kommissionen er fortsat i dialog med medlemsstaterne for at sikre, at forpligtelserne overholdes. Overholdelse af kommunikationskravene indgår også systematisk i de efterfølgende revisioner af milepæle og mål, som Kommissionen gennemfører. Kommissionen yder vejledning til medlemsstaterne gennem bilaterale udvekslinger og gennem INFORM EU-netværket og samler formidlere fra medlemsstaterne og Kommissionen på tværs af EU-finansieringskilderne, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten. I den sammenhæng støtter Kommissionen også fortsat medlemsstaterne i gennemførelsen af de kommunikationsstrategier, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne. Otte medlemsstater deltager i øjeblikket i et projekt for flere lande støttet under TSI om opbygning af kapacitet til effektiv kommunikation om fordelene ved genopretnings- og resiliensplanerne.

Interaktivt kort over projekter, der støttes under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Den fremskyndede gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og den effektive opfyldelse af målsætningerne kræver en høj grad af gennemsigtighed med hensyn til facilitetens funktionsmåde og medlemsstaternes konkrete anvendelse af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Med henblik herpå offentliggør Kommissionen regelmæssigt oplysninger på det specifikke websted for genopretnings- og resiliensfaciliteten 35 (herunder om de individuelle genopretnings- og resiliensplaner på de særlige landesider 36 ), og Kommissionen har endvidere etableret resultattavlen for genopretning og resiliens 37 med oplysninger i realtid om udbetalinger og status på medlemsstaternes indsats samt yderligere data, indikatorer og tematiske analyser.

For yderligere at øge genopretnings- og resiliensfacilitetens synlighed og gennemsigtighed har Kommissionen udarbejdet et interaktivt kort over projekter i de enkelte medlemsstater 38 , der støttes under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kortet giver et overblik over udvalgte reformer og investeringer og angiver den geografiske placering samt oplysninger om status. Kortet indeholder også link til materialer på internettet med detaljerede oplysninger såsom nationale websteder for genopretnings- og resiliensfaciliteten og eventuelt websteder for de specifikke projekter, der finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kortet blev officielt lanceret den 31. marts 2023. Det bliver regelmæssigt opdateret og suppleret med yderligere oplysninger om gennemførelsen. Den første opdatering blev foretaget den 24. maj 2023, og dermed kom det samlede antal viste projekter op på over 430 på tværs af alle medlemsstater.

Kort over støttede projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Endelige modtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Med forordningen om REPowerEU styrkedes gennemsigtigheden med hensyn til anvendelsen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, idet der indførtes en ny forpligtelse for medlemsstaterne til at offentliggøre data om de endelige modtagere. I forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten forstås ved en endelig modtager den sidste enhed, der modtager midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som ikke er en kontrahent eller en underleverandør, f.eks. borgere, regionale eller lokale myndigheder eller SMV'er, og som sådan kan de være både juridiske og fysiske personer. I henhold til den nye artikel 25a i den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemsstaterne oprette en offentligt tilgængelig og let anvendelig portal, hvor de offentliggør data om de 100 endelige modtagere, der modtager det højeste finansieringsbeløb til gennemførelsen af foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og ajourføre disse data to gange om året 39 . Kommissionen får derefter til opgave at samle og publicere data på resultattavlen for genopretning og resiliens med link til medlemsstaternes nationale portaler.

Til det formål har Kommissionen ydet vejledning til medlemsstaterne for at lette publiceringen af data om de 100 største endelige modtagere og sikre sammenlignelighed, ensartethed og ligebehandling, herunder i forbindelse med det 20. og 21. møde i den uformelle ekspertgruppe om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Medlemsstaterne bør indberette alle foranstaltninger under genopretnings- og resiliensplanen, hvor der allerede er foretaget en udbetaling til en endelig modtager, uanset om medlemsstaten allerede har indgivet en betalingsanmodning og modtaget finansiering under faciliteten, eftersom medlemsstaterne modtager regelmæssige betalinger efterfølgende, når Kommissionen har vurderet, at de relevante milepæle og mål er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis. For at sikre ensartethed og sammenhæng i præsentationen af dataene på resultattavlen for genopretning og resiliens har Kommissionen også anmodet medlemsstaterne om at levere strukturerede data via Kommissionens IT-værktøj for genopretnings- og resiliensfaciliteten, FENIX, og anvende en særlig skabelon.

Til dato har 15 medlemsstater fremlagt data om de 100 endelige modtagere, der modtager det største finansieringsbeløb til gennemførelse af foranstaltningerne i deres genopretnings- og resiliensplaner, og disse data er også offentliggjort på resultattavlen for genopretning og resiliens 40 . I sin vejledning om genopretnings- og resiliensplaner i forbindelse med REPowerEU, der blev offentliggjort i februar 2023, foreslog Kommissionen, at den første dataindberetning skulle finde sted parallelt med den halvårlige rapportering i april 2023. Mange medlemsstater har fulgt denne vejledning og har allerede offentliggjort data om de 100 største endelige modtagere på deres nationale portaler. Af de 16 medlemsstater, der har indsendt data, har størstedelen (12 medlemsstater, nemlig Cypern, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig) offentliggjort dataene på deres nationale portaler og indsendt strukturerede data til Kommissionen, mens tre medlemsstater (Estland, Finland og Polen) har offentliggjort dataene på deres nationale portal. Da alle medlemsstater er forpligtede til at offentliggøre og ajourføre dataene to gange om året fra REPowerEU-forordningens ikrafttræden den 1. marts 2023, forventes det, at de resterende medlemsstater vil følge efter og offentliggøre data om de 100 største endelige modtagere under deres genopretnings- og resiliensplan i 2023.

Kommissionen opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har indsendt data om de 100 største endelige modtagere, til at gøre dette hurtigst muligt for at opfylde de retlige krav i forordningen og for at sikre den nødvendige gennemsigtighed for modtagerne af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Analyse af dataene om de største endelige modtagere i hver medlemsstat kan give værdifuld indsigt og erfaringer med henblik på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dataene sikrer øget gennemsigtighed med hensyn til finansieringsstrømmene og genopretnings- og resiliensfacilitetens indvirkning i praksis, og det supplerer de allerede tilgængelige data om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, f.eks. med hensyn til opfyldte milepæle og mål og udbetalinger pr. søjle.

Omfanget af betalingerne til de 100 største endelige modtagere varierer betydeligt mellem de medlemsstater, der har indleveret data. Det skyldes de forskellige medlemsstaters tildeling og genopretnings- og resiliensplanernes heterogene karakter. Det højeste beløb, som en opført endelig modtager er blevet tildelt, er på over 20 mia. EUR, mens det laveste beløb er 2 450 EUR. Gennemsnittet af alle modtagne beløb er på næsten 49 mio. EUR, og medianværdien er betydeligt lavere, nemlig ca. 3 mio. EUR. Inden for hver medlemsstat ses en lignende variation med hensyn til, hvordan finansieringen under genopretnings- og resiliensfaciliteten er fordelt på de 100 største endelige modtagere og henholdsvis højeste og laveste modtagne beløb (Figur 11).

Figur 11: Grafik over de største endelige modtagere pr. medlemsstat 41 42

Kilde: Europa-Kommissionens egen beregning baseret på data fra de endelige modtagere i medlemsstaterne

Størstedelen af de ti største endelige modtagere er offentlige enheder, og de foranstaltninger, som de har modtaget finansiering til under genopretnings- og resiliensfaciliteten, er relativt jævnt fordelt på tværs af genopretnings- og resiliensfacilitetens politiske søjler. Ifølge Kommissionens skøn er gennemsnitligt næsten to tredjedele af de ti største endelige modtagere offentlige enheder, og ca. 27 % er private enheder (de resterende endelige modtagere er af blandet karakter) 43 . Samlet set udgør andelen af midler tildelt til de ti største endelige modtagere i de enkelte medlemsstater (de 16 medlemsstater, hvor data foreligger) 12,7 % af alle midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten tildelt til de pågældende 16 medlemsstater. Ser man specifikt på private enheder blandt de ti største modtagere, udgør andelen af midler, de har modtaget, ca. 1,9 % af alle midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten tildelt til de pågældende 16 medlemsstater. Ud over disse modtagere er der mange flere investeringer og ordninger, der er rettet mod SMV'er mere specifikt på tværs af alle genopretnings- og resiliensplaner. En analyse af de tilknyttede foranstaltninger, som de endelige modtagere har modtaget støtte til, giver også en klar indikation af, hvilke politiske mål og brede sektorer, som finansieringen fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er gået til. De tilgængelige data 44 for de 100 største endelige modtagere viser, at de tilknyttede foranstaltninger er fordelt på de seks politiske søjler på en stort set afbalanceret måde (se figur 12), og det understøtter idéen om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten skal yde støtte til medlemsstaterne, der udgør en omfattende og afbalanceret indsats i den aktuelle økonomiske og sociale situation. De data, der hidtil har været tilgængelige, viser også, at de største endelige modtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten hovedsagelig har været involveret i gennemførelsen af foranstaltninger, der bidrager til den digitale omstilling, tæt efterfulgt af investeringer i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, i social og territorial samhørighed og grønne investeringer, og det bekræfter den store betydning, som medlemsstaterne har tillagt den økonomiske og sociale genopretning efter covid-19-krisen og forberedelsen af EU's økonomier, samfund og offentlige forvaltninger på den grønne og den digitale omstilling som supplement til midler uddelt under samhørighedspolitikken 45 .

Figur 12: Bidrag i form af modtagne beløb og tilknyttede foranstaltninger, som de 100 største endelige modtagere har modtaget støtte til under de seks politiske søjler 46

Kilde: Europa-Kommissionens egen beregning baseret på data fra de endelige modtagere i medlemsstaterne

De største betalinger vedrører infrastrukturprojekter, digitalisering og mobilitet, mens de endelige modtagere oftest har modtaget finansiel støtte til foranstaltninger inden for uddannelse og andre investeringer i menneskelig kapital. De største finansieringsbeløb, som de endelige modtagere har modtaget i de medlemsstater, hvor data foreligger, vedrører investeringer i territorial infrastruktur og territoriale tjenester, e-forvaltning og digitale offentlige tjenester samt bæredygtig mobilitet, og det repræsenterer politikområder, der typisk kræver omfattende og store investeringer. Når man ser på antallet af tilknyttede foranstaltninger i stedet for de modtagne beløb, ses det, at de 100 største endelige modtagere oftest har modtaget finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til gennemførelse af foranstaltninger inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, e-forvaltning og digitale offentlige tjenester og menneskelig kapital inden for digitalisering og energieffektivitet. Dette afspejler den vægt, som mange medlemsstater i planerne har lagt på uddannelsesforanstaltninger og opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, arbejdsløse og befolkningen generelt med henblik på den digitale omstilling samt på at fremme den grønne og den digitale omstilling.

I fremtiden vil Kommissionen fortsat gennemgå de tilgængelige data for at udlede viden af gennemførelsen af faciliteten. Data fra de 100 største modtagere vil også indgå i ovennævnte interaktive kort over projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Årlige arrangementer under genopretnings- og resiliensfaciliteten

De årlige arrangementer er centrale for kommunikation vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten på nationalt plan. Kravet om, at Kommissionen og medlemsstaterne skal gennemføre fælles kommunikationsaktiviteter om finansieringen under genopretnings- og resiliensfaciliteten, er nedfældet i artikel 34 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og artikel 10 i finansieringsaftalerne. Arrangementerne samler centrale institutioner, interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet) og modtagere af støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, bl.a. for at drøfte fremskridtene med gennemførelsen af de forskellige projekter, som medlemsstaterne har foreslået i de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Europa-Parlamentets forbindelseskontorer (EPLO'er) i medlemsstaterne, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU's) nationale repræsentanter og Regionsudvalget indbydes også til at deltage i arrangementerne.

Pr. den 1. september 2023 var der afholdt 22 årlige arrangementer i lige så mange medlemsstater. Der er et veletableret samarbejde om kommunikation om genopretnings- og resiliensfaciliteten mellem de ansvarlige for det europæiske semester i Kommissionens repræsentationer og de nationale forvaltninger. En fælles indsats for at tilrettelægge de årlige arrangementer med højtstående repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen øger genopretnings- og resiliensfacilitetens synlighed. Arrangementerne udgør en fremragende mulighed for at inddrage medierne og dermed nå ud til et bredere publikum ud over de almindelige interessenter, og det sikrer en langt større rækkevidde. De fleste arrangementer er også blevet livestreamet og optaget, og der er udarbejdet andet kommunikationsmateriale, der er tilgængeligt på de enkelte landesider på webstedet for genopretnings- og resiliensfaciliteten og resultattavlen for genopretning og resiliens. Der er planlagt flere arrangementer senere i 2023 og næste år, efterhånden som gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, herunder de nyligt vedtagne kapitler om REPowerEU, skrider frem.

Høring af interessenterne

Medlemsstaterne har anvendt forskellige tilgange til høring af interessenter i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af deres respektive genopretnings- og resiliensplaner. I henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensplanen skal medlemsstaterne som led i genopretnings- og resiliensplanerne fremlægge en sammenfatning af de gennemførte interessenthøringer, herunder med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer samt lokale og regionale myndigheder. I henhold til den reviderede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemsstaterne give et yderligere resumé af resultatet af den høringsproces, der er gennemført med interessenterne, herunder lokale og regionale myndigheder, om foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU. Resuméet bør også indeholde en beskrivelse af, hvordan der ved udformningen af foranstaltningerne vedrørende REPowerEU er taget hensyn til de modtagne tilbagemeldinger, og hvordan de fortsat vil blive taget i betragtning under gennemførelsen. Generelt har interessenterne givet forskelligartede tilbagemeldinger til Kommissionen om høringsprocesserne på nationalt plan, og høringerne beskrives varierende fra regelmæssige og detaljerede til mere begrænsede. Lokale og regionale myndigheder angiver ofte, at deres deltagelse i de mange politiske foranstaltninger i programmerne er ulige fordelt. Det skyldes dels det forskellige tempo i gennemførelsen af reformer og investeringer og kompleksiteten og mangfoldigheden af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanerne i nogle medlemsstater. I den forbindelse giver medtagelsen af kapitlet om REPowerEU mulighed for større inddragelse af alle relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer samt lokale og regionale myndigheder.

I gennemførelsesfasen har Kommissionen opfordret og opfordrer fortsat alle medlemsstater til at samarbejde aktivt og effektivt med arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og andre interessenter, navnlig repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, gennem regelmæssige udvekslinger. Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne giver mulighed for også at engagere sig i den bredere dagsorden vedrørende koordinering af politikken inden for økonomi, beskæftigelse, det sociale område og bæredygtighed og vil bidrage til i fællesskab at identificere udfordringer og definere løsninger. Effektiv inddragelse er afgørende, da interessenternes input og engagement bidrager til at sikre, at de planlagte reformer og investeringer er velvalgte, vellykkede og rettidige. Desuden fungerer de relevante involverede aktører som en horisontal platform for udveksling af synspunkter om gennemførelsen og sikring af et tæt samarbejde. I januar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om styrkelse af den sociale dialog i EU 47 samt et forslag til Rådets henstilling om den sociale dialogs rolle, som blev vedtaget af Rådet den 12. juni 2023. I henstillingerne opfordres medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter systematisk, meningsfuldt og rettidigt i udformningen og gennemførelsen af beskæftigelses- og socialpolitikker og, hvor det er relevant, økonomiske og andre offentlige politikker, herunder i forbindelse med det europæiske semester.

Kommunikation til pressen

Kommissionen har haft en omfattende kommunikation med pressen om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten siden genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet. Kommissionen har sikret inddragelse af landenes nationale korrespondenter og specialiserede journalister på området for at sikre bred dækning og bred forståelse hos den brede offentlighed af de vigtigste spørgsmål vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten og dens gennemførelse i praksis, og Kommissionen har udsendt mere end 200 pressemeddelelser og forskelligt pressemateriale og afholdt en række pressekonferencer og tekniske briefinger både i Bruxelles og i medlemsstaterne med støtte fra Kommissionens repræsentationer. Kommissionen har også givet omfattende og rettidige svar både skriftligt og mundtligt til nationale og internationale journalister og som følge af den vedvarende store interesse for instrumentet.

Yderligere kommunikationsaktiviteter vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten varetaget af Europa-Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne

Kommunikation om fordelene ved de nationale genopretnings- og resiliensplaner er også en central kommunikationsopgave for alle Kommissionens repræsentationer og for medlemsstaterne. Ud over de "årlige arrangementer" gennemføres en lang række andre formidlingsaktiviteter i tæt samarbejde med de ansvarlige for det europæiske semester og andre hold i repræsentationerne. I mange tilfælde er også interessenter, nationale og regionale myndigheder og andre eksterne partnere involveret i kommunikationsindsatsen. I forbindelse med offentlige drøftelser og mediearrangementer føres en omfattende debat om de nationale genopretnings- og resiliensplaners indvirkning på økonomien og borgernes livskvalitet.

3.Facilitetens bidrag til genopretnings- og resiliensfacilitetens målsætninger

I henhold til artikel 3 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten bør reformer og investeringer i genopretnings- og resiliensplanerne bidrage til de seks politiske søjler 48 , der definerer facilitetens anvendelsesområde, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte medlemsstaters specifikke situation og udfordringer. I henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal hver medlemsstat også afsætte mindst 37 % af sin genopretnings- og resiliensplans samlede tildeling til foranstaltninger, der bidrager til klimamål, og mindst 20 % af den samlede tildeling til digitale mål, baseret på det forudgående omkostningsoverslag for de nævnte foranstaltninger.

Kommissionen udviklede en metode til at rapportere om hver plans bidrag til facilitetens seks søjler, hvor hver (del)foranstaltning blev tagget under et primært og et sekundært politikområde (ifølge en liste over politikområder, som Kommissionen har opstillet), som er knyttet til en af de seks søjler, hvilket afspejler, at en reform eller investering kan knyttes til flere søjler. I det omfang det er muligt, er søjlerapporteringen i overensstemmelse med andre taggingøvelser (klimarelaterede, digitale og sociale udgifter). Andelen af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten allokeret til de enkelte politiske søjler fremgår af figur 13.

Figur 13: Andel af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten allokeret til de politiske søjler

Bemærk: Hver foranstaltning bidrager til to af de seks politiske søjler, og derfor udgør det samlede bidrag til alle søjler angivet i diagrammet 200 % af de midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er tildelt medlemsstaterne. De procentsatser, der er angivet for bidraget til søjlerne for grøn omstilling og digital omstilling, adskiller sig fra de procentsatser, der er angivet for bidraget til at nå de klimamæssige og digitale mål. Sidstnævnte procentsatser beregnes efter en anden metode (nærmere beskrevet i bilag VI og VII til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten). De blå (nederste) andele repræsenterer de foranstaltninger, der er blevet tagget og tildelt søjlen som primært politikområde, mens de røde (øverste) andele repræsenterer foranstaltninger, der er tagget som sekundært politikområde.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens

3.1. Facilitetens bidrag til den grønne omstilling (søjle 1)

Genopretnings- og resiliensfaciliteten vil bidrage til at nå EU's mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050. De foranstaltninger, der støttes under genopretnings- og resiliensfaciliteten, bidrager til at opfylde EU's klimaambitioner ved at fremme bæredygtig mobilitet, øge energieffektiviteten og fremme en større udbredelse af vedvarende energikilder. De sikrer også fremskridt inden for klimatilpasning og andre miljømålsætninger såsom reduktion af luftforurening, fremme af den cirkulære økonomi eller genopretning og beskyttelse af biodiversiteten. I alt 254 mia. EUR 49 — eller 50 % af medlemsstaternes samlede tildeling til dato — er blevet afsat til foranstaltninger, der bidrager til søjlen for grøn omstilling, som kan opdeles på 11 politikområder (se figur 14) 50 .

Figur 14: Fordeling af udgifter til støtte for den grønne omstilling efter politikområde

Bemærk: Dette diagram viser fordelingen af det anslåede bidrag til den politiske søjle i henhold til en liste over politikområder, som Europa-Kommissionen har opstillet. Procentdelen vedrører den samlede andel af planen under denne politiske søjle.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

De reformer og investeringer, der støtter klimamålsætningerne i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner, overstiger målet på 37 % af den samlede tildeling, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (figur 15). De samlede anslåede klimaudgifter i de vedtagne planer beløber sig til 204 mia. EUR, svarende til ca. 40 % af den samlede tildeling til planen som beregnet i henhold til metoden med klimatagging 51 . 

Figur 15: Bidrag til klimamål som andel af tildelingen i genopretnings- og resiliensplanen

Bemærk: Genopretnings- og resiliensplanerne skulle specificere og begrunde, i hvilket omfang hver foranstaltning bidrager fuldt ud til (100 %), delvist til (40 %) eller ikke har nogen indvirkning på (0 %) klimamålsætningerne. Bidragene til klimamålsætningerne er beregnet i henhold til henholdsvis bilag VI og VII til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ved at kombinere koefficienterne med omkostningsskønnene for hver foranstaltning kan det beregnes, i hvilket omfang planerne bidrager til klimamålene.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

Ud af de 705 milepæle og mål, der hidtil er opfyldt på tilfredsstillende vis 52 , bidrager 261 til søjle 1, herunder 246 milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den 1. marts 2022, dvs. siden den seneste årsrapport for genopretnings- og resiliensfaciliteten. Siden den 1. marts 2022 er der gjort størst fremskridt på politikområderne energieffektivitet (63 milepæle og mål opfyldt i 52 foranstaltninger siden 1. marts 2022), bæredygtig mobilitet (60 milepæle og mål opfyldt i 47 foranstaltninger) og vedvarende energi og net (40 milepæle og mål i 30 foranstaltninger), når der tages hensyn til primære og sekundære politikområder (figur 16). De fleste milepæle og mål er det første skridt i gennemførelsen af foranstaltninger, der bidrager til den grønne omstilling. Af nedenstående boks fremgår en række eksempler på foranstaltninger under søjlen for grøn omstilling, der er gennemført siden den 1. marts 2022.

Figur 16: Antal foranstaltninger under søjle 1 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde

Kilde: Europa-Kommissionen

Bæredygtig mobilitet

Foranstaltninger til støtte for bæredygtig mobilitet udgør ca. en tredjedel af de klimaudgifter, der finansieres under faciliteten, og det er dermed den mest støttede søjle for grøn omstilling (31 % af tildelingen eller 79,4 mia. EUR). Foranstaltningerne består bl.a. af investeringer i nul- eller lavemissionskøretøjer, investeringer i udvikling af offentlig bytransport og investeringer i infrastruktur til opladning. Investeringer i modernisering af jernbaneinfrastrukturen, herunder indkøb af moderne rullende jernbanemateriel, udgør med 42 mia. EUR størstedelen af finansieringen. Nogle genopretnings- og resiliensplaner omfatter også ambitiøse reformer, der har til formål at indføre beskatningsordninger eller ændre de lovgivningsmæssige rammer med henblik på at muliggøre udbredelsen af nulemissionsmobilitet. Reformerne omhandler de overordnede lovgivningsmæssige rammer og omfatter strategier til støtte for bæredygtig mobilitet i byerne og kollektiv transport. Planerne omfatter også reformer, der indfører konkurrence inden for havnetjenester og reformerer søfartssektoren og de indre vandveje.

Energieffektivitet

Energieffektivitet tegner sig for 29 % af de samlede udgifter under søjlen for grøn omstilling (samlede omkostninger på 72,8 mia. EUR). Medlemsstaterne har i deres planer medtaget store investeringer i energirenovering af private og offentlige bygninger og investeringer i opførelse af nye højenergieffektive bygninger. Størstedelen af investeringerne vedrører energieffektivitet i beboelsesejendomme (samlede omkostninger på 31 mia. EUR), som typisk sigter mod en reduktion af primærenergiforbruget på 30 % eller mere. Ud over bygninger vil investeringer i andre sektorer bidrage til dekarboniseringen af produktionsprocesserne i SMV'er, større virksomheder og fjernvarmesystemer, f.eks. ved at fremme integrationen af renere og mere effektive teknologier til fremstillingsprocesser og centraliseret varmeproduktion (7 mia. EUR). Med henblik herpå omfatter nogle genopretnings- og resiliensplaner også reformer med henblik på at fjerne hindringer for energieffektivitet såsom ændringer af den lovgivningsmæssige ramme eller harmonisering af støttemekanismer gennem kvikskranker.

Vedvarende energi og net

Samlet set tegner de samlede anslåede udgifter til ren energi — vedvarende energi og net — sig for 14 % af de samlede udgifter under søjlen for grøn omstilling (samlede omkostninger på 35,3 mia. EUR). Mange genopretnings- og resiliensplaner omfatter foranstaltninger målrettet mod ren energi såsom investeringer i produktion af vedvarende energi, både med allerede modne vedvarende teknologier og innovative løsninger. Omkring to tredjedele af de samlede investeringer på dette område vil blive brugt på vedvarende teknologier (24 mia. EUR), mens det resterende beløb vil blive afsat til investeringer i energinet og infrastruktur (11 mia. EUR). En øget andel af vedvarende energi kræver også en ambitiøs reformdagsorden. Med henblik herpå har reformerne i planerne som mål at skabe stabile lovgivningsmæssige rammer og passende synergier mellem offentlige og private investeringer, forenkle de administrative procedurer og vedtage nye eller forlænge eksisterende støtteordninger.

3.2. Facilitetens bidrag til den digitale omstilling (søjle 2)

Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder et væsentligt bidrag til den digitale omstilling i Unionen. Planerne omfatter en række foranstaltninger, herunder udrulning af næste generation af digitale infrastrukturer og avancerede teknologier, udvikling af digitale færdigheder i befolkningen og arbejdsstyrken og støtte til digitalisering af virksomheder og offentlige tjenester. I alt 144 mia. EUR skal bidrage til søjlen for digital omstilling fordelt på digitale politikområder som vist i figur 17 53 .

Figur 17: Fordeling af udgifter til støtte for den digitale omstilling efter politikområde

Bemærk: Dette diagram viser fordelingen af det anslåede bidrag til den politiske søjle i henhold til en liste over politikområder, som Europa-Kommissionen har opstillet. Procentdelen vedrører den samlede andel af planen under denne politiske søjle.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

De reformer og investeringer, der støtter målsætninger for det digitale område i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner, har oversteget målet på 20 % af den samlede tildeling, der er fastsat i genopretnings- og resiliensfaciliteten (figur 18). Til dato beløber de samlede anslåede udgifter i de vedtagne planer til det digitale område sig til 130 mia. EUR svarende til 26 % af den samlede tildeling under planerne beregnet på grundlag af metoden til tagging til det digitale område 54 .

Blandt de 705 milepæle og mål, der indtil videre er opfyldt på tilfredsstillende vis, bidrager 184 milepæle og mål til søjle 2, herunder 178 milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den 1. marts 2022. De største fremskridt er gjort på politikområderne e-forvaltning, digitale offentlige tjenester og lokale digitale økosystemer (85 milepæle og mål opfyldt i 72 foranstaltninger siden 1. marts 2022), menneskelig kapital inden for digitalisering (40 milepæle og mål i 30 foranstaltninger) og digitalisering af virksomheder (29 milepæle og mål i 20 foranstaltninger) (figur 19). I boksen nedenfor gives nogle eksempler på betalingsanmodninger, der er blevet positivt vurderet. De fokuserer på centrale områder, der er knyttet til digital politik, men andre områder såsom konnektivitet er også af betydning.

Figur 18: Bidrag til digitale mål som andel af tildelingen i genopretnings- og resiliensplanen

Bemærk: I genopretnings- og resiliensplanerne skulle det specificeres og begrundes, i hvilket omfang hver foranstaltning bidrager fuldt ud (100 %), delvist (40 %) eller slet ikke (0 %) til målsætninger på det digitale område. Bidragene til målsætningerne på det digitale område er beregnet i henhold til henholdsvis bilag VI og VII til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ved at kombinere koefficienterne med omkostningsskønnene for hver foranstaltning kan det beregnes, i hvilket omfang planerne bidrager til det målene for det digitale område.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

Figur 19: Antal foranstaltninger under søjle 2 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde

Kilde: Europa-Kommissionen

Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål under søjlen for digital omstilling Reformer ØRumænien har vedtaget en reform for at fremskynde den nationale udrulning af 5G-net i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne og sikre bredbåndsdækning til områder uden tilstrækkelig dækning (små landkommuner, isolerede områder, dårligt stillede beboede områder) for dermed at fjerne den digitale kløft mellem land og by, mindske den administrative byrde og strømline procedurer og gebyrer og skabe forudsætningerne for lige adgang til digitale tjenester og internettjenester. ØSlovakiet har godkendt et nationalt koncept for digitalisering af den offentlige forvaltning, hvori rammen for digitale reformer fastlægges i overensstemmelse med genopretnings- og resiliensplanen. I forbindelse med cybersikkerhedsreformen vil det nationale koncept navnlig fastlægge rammerne for standardisering af cybersikkerhedskrav, samtidig med at det præciseres, at der vil være behov for yderligere specifikke foranstaltninger for at fastsætte de tekniske og proceduremæssige standarder for cybersikkerhed. ØSlovenien har oprettet et digitaliseringsråd, der skal fungere som et centralt forum for den offentlige forvaltning med henblik på koordinering på operationelt plan af IT-investeringer, standarder og anden teknologisk udvikling, navnlig når systemernes kompatibilitet er afgørende for effektiv drift og vedligeholdelse. Investeringer ØØstrig har indført foranstaltninger til støtte for digitaliseringen af skoler og uddannelse for at sikre retfærdig og lige adgang til grundlæggende digitale færdigheder. Gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten finansieres en investering på 171,7 mio. EUR i indkøb af bærbare computere og tablets til elever på sekundærtrinnet. Investeringen ledsages af en reform, der har til formål at forbedre infrastrukturen i de forskellige skolebygninger for at sikre optimal anvendelse af det digitale udstyr, der stilles til rådighed for eleverne.

En skole i Innsbruck (Tyrol, Østrig) med computere indkøbt med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten Ophavsret: Europa-Kommissionens repræsentation i Østrig/APA-Fotoservice/Hetfleisch ØDanmark har udviklet og stillet nye digitale løsninger til rådighed for at sikre øget digitalisering i sundhedssystemet efter covid-19-pandemien. Løsningerne omfatter brug af digitale teknologier og videokonsultationer. ØSpanien har investeret i digitalisering af store kulturinstitutioner såsom det nationale Prado-museum, det nationale museum Centro de Arte Reina Sofía, det spanske nationalbibliotek samt andre bibliotekenheder under statslige forvaltninger eller private enheder, arkivsystemer, opgørelser og fortegnelser over historisk arv, herunder audiovisuel kulturarv. ØItalien har gennemført offentlige udbud for alle fem konnektivitetsprojekter under investeringen i "hurtige internetforbindelser". Formålet med de offentlige kontrakter er at få færdiggjort det nationale ultrahøjhastighedstelenet og 5G-telekommunikationsnettet i hele Italien. ØMalta har påbegyndt gennemførelsen af sikre digitale løsninger og værktøjer til støtte for retsvæsenets brugere ved at forenkle processerne, øge adgangen til retsvæsenet (med hensyn til dokumentation, men også fjernvidneudsagn) og styrke retssystemets effektivitet i overensstemmelse med strategien for digital retfærdighed. ØPortugal har lanceret Academia Portugal Digital, der er en onlineplatform, hvor brugerne kan foretage en vurdering af egne digitale færdigheder og modtage personligt målrettede digitale kurser.

E-forvaltning og digitale offentlige tjenester

Foranstaltninger til støtte for digitaliseringen af offentlige tjenester og e-forvaltning udgør mere end en tredjedel af udgifterne til det digitale område finansieret under faciliteten, og det er dermed det politikområde vedrørende digitalisering, der modtager mest støtte (37 % af søjlen for digital omstilling eller 53 mia. EUR). Disse foranstaltninger har til formål at modernisere og forbedre de offentlige forvaltningsprocesser for at gøre dem mere brugervenlige, borgerorienterede og interoperable og for at fremme enkeltpersoners og virksomheders adgang til og udbredelse af digitale offentlige tjenester. Mange genopretnings- og resiliensplaner omfatter reformer, der har til formål at indføre eller forbedre e-forvaltningsløsninger, såsom indførelse af e-ID, sikre interoperabilitet mellem digitale offentlige platforme samt forbedre dataindsamlingen og -forvaltningen. En række genopretnings- og resiliensplaner omfatter også investeringer, der har til formål at integrere avancerede teknologier (såsom offentlige clouds) i offentlige processer samt styrke den offentlige sektors cybersikkerhedskapacitet. Mange genopretnings- og resiliensplaner omfatter også foranstaltninger, der tager sigte på digitalisering af de nationale sundheds- og retssystemer. 

Digitaliseringen af offentlige tjenester vedrører flere politikområder og skaber synergier med de fem andre søjler, der støttes af faciliteten. Nogle investeringer til støtte for den grønne søjle afspejler f.eks. digitaliseringens centrale rolle med hensyn til at gøre EU's transportsystemer mere bæredygtige og modstandsdygtige, f.eks. gennem intelligente transportsystemer (ITS), værktøjer til forvaltning af mobilitet i byer, multimodal billettering og multimodale passagerinformationssystemer og udvidelse af det europæiske jernbanetransportstyringssystems dækning.

Digitalisering af virksomheder

Alle genopretnings- og resiliensplaner omfatter foranstaltninger til støtte for digitaliseringen af virksomheder til et samlet beløb på 27 mia. EUR eller 19 % af søjlen for digital omstilling. Foranstaltningerne på dette område omfatter vigtige reformer, hvoraf de vigtigste er dem, der har til formål at forenkle de administrative procedurer for virksomheder og skabe grundlaget for et digitalt erhvervsklima med tiltag inden for digital virksomhedsetablering og -registrering, tillid og cybersikkerhed. Disse foranstaltninger forventes at øge tilliden til indførelsen af digitale teknologier med en positiv indvirkning på både deres udbredelse og intensiteten af deres anvendelse. Reformer vedrørende digitalisering af fakturering forventes også at få en positiv indvirkning på digitaliseringen af virksomhederne og øge gennemsigtigheden. En række planer omfatter også investeringer til støtte for integrationen af avancerede digitale teknologier i virksomhedernes produktionsprocesser (f.eks. automatisering og kunstig intelligens).

Menneskelig kapital

Genopretnings- og resiliensplanerne omfatter også en lang række foranstaltninger til støtte for udviklingen af digitale færdigheder til en samlet anslået omkostning på 29 mia. EUR, hvilket svarer til 20 % af søjlen for digital omstilling. De fleste planer omfatter foranstaltninger til at øge niveauet af digitale færdigheder i befolkningen som helhed og i arbejdsstyrken. Nogle planer omfatter også foranstaltninger til fremme af avancerede digitale færdigheder og uddannelse af IKT-fagfolk med udvikling af uddannelsesmoduler inden for avancerede digitale teknologier til videregående uddannelse og erhvervsuddannelse. Covid-19-pandemien har understreget behovet for digitalisering af uddannelse, og en række genopretnings- og resiliensplaner omfatter relevante foranstaltninger.

3.3. Facilitetens bidrag til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (søjle 3)

De 27 genopretnings- og resiliensplaner bidrager til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst (søjle 3) med mere end 1 500 foranstaltninger til en værdi af ca. 214,6 mia. EUR. Foranstaltningerne dækker forskellige områder: reformer til støtte for erhvervsklimaet eller konkurrenceevnen, støtte til SMV'er, forskning og udvikling og innovation samt den kulturelle sektor (figur 20).

Figur 20: Fordeling af udgifter til støtte for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst efter politikområde

Bemærk: Dette diagram viser fordelingen af det anslåede bidrag til den politiske søjle i henhold til en liste over politikområder, som Europa-Kommissionen har opstillet. Procentdelen vedrører den samlede andel af planen under denne politiske søjle.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens

Indtil videre er 350 milepæle og mål, der bidrager til søjle 3, blevet opfyldt, og 321 milepæle og mål er opfyldt siden den 1. marts 2022. Der er navnlig gjort fremskridt på politikområderne lovgivningsmæssige ændringer for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (85 milepæle og mål opfyldt i 67 foranstaltninger siden 1. marts 2022), forskning, udvikling og innovation (49 milepæle og mål i 42 foranstaltninger) og erhvervsklima/iværksætterånd (52 milepæle og mål i 37 foranstaltninger) (figur 21).

Figur 21: Antal foranstaltninger under søjle 3 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde

Kilde: Europa-Kommissionen

Forskning, udvikling og innovation under søjle 3

25 genopretnings- og resiliensplaner omfatter foranstaltninger vedrørende politikområderne "forskning, udvikling og innovation" under søjle 3 til et samlet beløb på 38,1 mia. EUR. Investeringerne i forskning, udvikling og innovation under søjle 3 udgør typisk mellem 4 % og 18 % af en medlemsstats ikke-tilbagebetalingspligtige finansielle støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten med nogle få afvigende værdier under eller over dette interval og et gennemsnit på ca. 8 %.

Foranstaltninger vedrørende forskning og innovation under søjle 3 har mange forskellige målsætninger. Reformerne inden for forskning og innovation under søjle 3 har til formål at mindske fragmenteringen i de videnskabelige forskningssystemer, mindske den administrative byrde for at få adgang til offentlige midler til aktiviteter inden for forskning og innovation, støtte overførsel af viden og teknologi, fjerne hindringer for samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet og forbedre koordineringen mellem de forskellige forvaltningsniveauer for forskning og innovation og uddannelse. Et stort antal genopretnings- og resiliensplaner indeholder tematiske investeringer i forskning og innovation under søjle 3, som vil gøre det muligt at mobilisere kapacitet inden for forskning og innovation med henblik på at fremskynde den grønne og den digitale omstilling og øge modstandsdygtigheden i overensstemmelse med dagsordenerne på EU-plan (ca. 27 % og 23 % af de anslåede omkostninger til foranstaltninger inden for forskning og innovation er blevet tagget som bidragende til henholdsvis grønne og digitale mål).

Til dato er 53 milepæle og mål vedrørende politikområdet "forskning, udvikling og innovation" blevet opfyldt (ud af i alt 705 opfyldte milepæle og mål), herunder 49 opfyldt på tilfredsstillende vis siden den 1. marts 2022.

Det er vigtigt at understrege, at nogle foranstaltninger under søjle 1 og søjle 2 også bidrager til forskning og udvikling 55 . Investeringer i forskning, udvikling og innovation samlet set (dvs. inklusive de relevante foranstaltninger, der er øremærket under søjle 1, 2 og 3) bidrager til et anslået samlet beløb på 48 mia. EUR, hvilket i gennemsnit udgør ca. 10 % af en medlemsstats ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Støtte til virksomheder (herunder SMV'er, adgang til finansiering og finansielle instrumenter)

De fleste genopretnings- og resiliensplaner omfatter foranstaltninger, hvorunder der ydes direkte støtte til SMV'er for i alt 45 mia. EUR eller ca. 22 % af de samlede anslåede udgifter til søjle 3. Støtte til SMV'er ydes under i alt 159 foranstaltninger med 332 milepæle og mål.

SMV-foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanerne dækker en bred vifte af områder, lige fra forbedring af erhvervsklimaet og adgang til offentlige udbud til digitalisering af SMV'er og forbedring af deres miljømæssige bæredygtighed. En række foranstaltninger har også til formål at forbedre SMV'ernes vækst og modstandsdygtighed gennem forbedret adgang til finansiering, omskoling og opkvalificering af deres ansatte eller styrkelse af deres forsknings- og udviklingskapacitet.

Indtil videre er 51 af milepælene og målene vedrørende foranstaltningerne til støtte for SMV'er blevet opfyldt (ud af i alt 705 opfyldte milepæle og mål), heraf er 49 blevet opfyldt på tilfredsstillende vis siden den 1. marts 2022.

3.4. Facilitetens bidrag til social og territorial samhørighed (søjle 4)

Medlemsstaterne har medtaget et betydeligt antal foranstaltninger til støtte for social og territorial samhørighed, navnlig ved at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, med de særlige kapitler om lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. Mere præcist vil de 27 genopretnings- og resiliensplaner, som Rådet har vedtaget indtil videre, støtte søjle 4 med ca. 220,6 mia. EUR. Fordelingen af udgifterne inden for søjlen fremgår af figur 22.

Blandt de 705 milepæle og mål, der hidtil er nået, bidrager 253 til søjle 4, og heraf er 237 opfyldt siden den sidste årsrapport i marts 2022. De største fremskridt er gjort inden for politikområderne territorial infrastruktur og tjenester (106 milepæle og mål opfyldt i 84 foranstaltninger siden 1. marts 2022), social beskyttelse (58 milepæle og mål i 52 foranstaltninger) og voksenuddannelse (41 milepæle og mål i 27 foranstaltninger) (figur 23). Det skal bemærkes, at 149 af de opfyldte milepæle og mål under søjle 4 siden genopretnings- og resiliensfacilitetens oprettelse støtter sociale mål i bred forstand 56 , hvilket viser et stærkt engagement fra medlemsstaternes side i at levere resultater med hensyn til den sociale dimension fra de indledende faser af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne. Sådanne foranstaltninger vil også bidrage til at nå de overordnede Europa 2030-mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse.

Figur 22: Fordeling af udgifter til støtte for social og territorial samhørighed efter politikområde

Bemærk: Dette diagram viser fordelingen af det anslåede bidrag til den politiske søjle i henhold til en liste over politikområder, som Europa-Kommissionen har opstillet. Procentdelen vedrører den samlede andel af planen under denne politiske søjle. Metoden til indberetning af sociale udgifter som defineret i delegeret forordning (EU) 2021/2105 er fuldt ud tilpasset og integreret i metoden til indberetning af udgifter under de seks søjler. Under denne søjle anvendes de politikområder, der er markeret med en stjerne (*), i metoden til indberetning af sociale udgifter.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

Figur 23: Antal foranstaltninger under søjle 4 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde

Bemærk: Metoden til indberetning af sociale udgifter som defineret i delegeret forordning (EU) 2021/2105 er fuldt ud tilpasset og integreret i metoden til indberetning af udgifter under de seks søjler. Under denne søjle anvendes de politikområder, der er markeret med en stjerne (*), i metoden til indberetning af sociale udgifter.

Kilde: Europa-Kommissionen

Social beskyttelse, inklusion, socialt boligbyggeri og social infrastruktur

Alle genopretnings- og resiliensplaner omfatter reformer eller investeringer, der bidrager til at styrke medlemsstaternes sociale sikringssystemer. Mere end 300 foranstaltninger vedrører en bred vifte af udfordringer, navnlig dem der er fremhævet i de relevante landespecifikke henstillinger. Foranstaltningerne til støtte for social beskyttelse og socialt boligbyggeri tegner sig for ca. 28,8 mia. EUR. Foranstaltningerne fokuserer navnlig på de sociale sikringssystemers effektivitet, kvalitet og modstandsdygtighed. Størstedelen af investeringerne i social beskyttelse under genopretnings- og resiliensfaciliteten vedrører opgradering, udvidelse eller forbedring af netværket af sociale tjenester og faciliteter, der stilles til rådighed af offentlige og private sociale institutioner. De omfatter også specifikke foranstaltninger vedrørende f.eks. inklusion af personer med handicap, forbedring af de sociale ydelsers tilstrækkelighed og bæredygtighed og forbedring af levevilkårene for ældre med behov for pleje. En række medlemsstater foretager også vigtige investeringer for at øge udbuddet af socialt boligbyggeri og social infrastruktur til sårbare grupper, overvejende i form af lån. Nogle medlemsstater medtog også skridt i deres genopretnings- og resiliensplaner til en reform af mindsteindkomst- og pensionssystemerne for at øge deres tilstrækkelighed og bæredygtighed.

Til dato er 72 milepæle og mål vedrørende politikområderne social beskyttelse og socialt boligbyggeri blevet opfyldt (ud af i alt 705 milepæle og mål), herunder 67 siden den 1. marts 2022. 

Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål under søjlen for social og territorial samhørighed ("social beskyttelse" og "socialt boligbyggeri") Reformer: ØSlovakiet har samlet tilsynet med sociale ydelser for at sikre mindre fragmentering og større effektivitet i de sociale ydelser og forbedre kvaliteten af den pleje, der tilbydes i socialsektoren og i hjemmet. ØSpanien har vedtaget en reform af socialsikringssystemet for selvstændige, så ordningen gradvist omlægges til at være baseret på realindkomst, og dermed sikres selvstændige i fremtiden en mere passende pensionsindkomst. Investeringer: ØMed henblik på at oprettelse en ny social mentortjeneste, der har til formål at sikre tilstrækkelig menneskelig kapacitet til at udføre sociale tjenester, har Kroatien uddannet 220 mentorer inden for socialområdet, som kan yde mere individuel støtte. ØFrankrig har ydet støtte til renovering med henblik på energieffektivisering i socialt boligbyggeri i form af tilskud til over 20 000 sociale boliger.

Beskæftigelsesstøtte, modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner og voksenuddannelse for andre målgrupper end unge

De fleste medlemsstater har medtaget en bred vifte af reformer og investeringer i deres genopretnings- og resiliensplaner, der skal fremme jobskabelse og modernisering af arbejdsmarkederne. Samlet set tegner foranstaltninger til støtte for politikområderne "beskæftigelse af andre end unge" og "modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner" sig for ca. 11,2 mia. EUR. Foranstaltningerne er direkte rettet mod landespecifikke henstillinger vedrørende beskæftigelsesstøtte og forbedring af arbejdsmarkedet. Beskæftigelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik har en fremtrædende plads i næsten alle genopretnings- og resiliensplaner. Planerne omfatter investeringer og reformer, der har til formål at øge kvinders, unges og dårligt stillede gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed støtte jobskabelse og omstilling til nye sektorer og erhverv. Foranstaltningerne har også til formål at stimulere beskæftigelsen og forbedre arbejdsmarkedernes resultater, funktion og modstandsdygtighed.

Alle nationale genopretnings- og resiliensplaner omfatter foranstaltninger vedrørende færdigheder og voksenuddannelse, ofte i tilknytning til en aktiv arbejdsmarkedspolitik. De omfatter eksempelvis nationale strategier for færdigheder, reformer til forbedring af viden om og forvaltning af færdigheder, herunder anerkendelse og validering af færdigheder, samt målrettede investeringer i opkvalificering og omskoling af ansatte, arbejdsløse og befolkningen generelt. Reformer og investeringer vedrørende voksenuddannelse, herunder løbende erhvervsuddannelse, og anerkendelse og validering af færdigheder, der indgår i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, beløber sig til ca. 17,7 mia. EUR.

Indtil videre er 83 milepæle og mål vedrørende politikområderne "beskæftigelse af andre end unge", "modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner" og "voksenuddannelse" blevet opfyldt, herunder 73 siden genopretnings- og resiliensfacilitetens seneste årsrapport i marts 2022. Opfyldte milepæle og mål vedrører eksempelvis indførelsen af et kuponsystem for opkvalificerings- og omskolingsprogrammer, målrettede programmer for udvikling af færdigheder for arbejdsløse, ajourføringer af undervisningsplaner samt vedtagelse af nationale færdighedsstrategier og handlingsplaner.

Territorial infrastruktur og tjenester, udvikling af landdistrikter og fjerntliggende områder (herunder øer)

Et betydeligt antal reformer og investeringer har til formål at forbedre den territoriale infrastruktur og de udbudte lokale ydelser og dermed udligne forskelle mellem byområder, landdistrikter og udkantsområder. De styrker økonomien i lokalområderne, øger den regionale og nationale konkurrenceevne og har en direkte positiv indvirkning på livskvaliteten i hverdagen. Mange af reformerne og investeringerne vedrører fremme og forbedring af bæredygtig mobilitet og transport, navnlig modernisering af jernbaner og havne, og andre bæredygtige mobilitetsprojekter, f.eks. udvikling af offentlige transporttjenester og anlæg af cykelstier. Genopretnings- og resiliensplanerne omfatter også en række foranstaltninger til forbedring af udnyttelsen af naturressourcer og bevarelse af miljøet på lokalt plan. Det dækker reformer og investeringer med henblik på at forbedre affalds- og spildevandshåndtering, herunder på øer, udvide vandrensningssystemer og kunstvandingsnet, øge landbrugssektorens bæredygtighed og støtte oprettelsen af konsortier i funktionelle landdistrikter. Foranstaltningerne er også rettet mod andre typer territorial infrastruktur og tjenester såsom etablering af bredbåndsinfrastruktur og sociale tjenester og infrastruktur i fjerntliggende områder. Desuden bidrager reformerne og investeringerne til at forbedre den offentlige forvaltning på lokalt plan ved at styrke kommunernes kapacitet til at levere tjenester af god kvalitet.

Foranstaltningerne til støtte for territorial infrastruktur og tjenester tegner sig for ca. 151,2 mia. EUR, mens specifikke foranstaltninger til støtte for udviklingen af landdistrikter og fjerntliggende områder tegner sig for ca. 16,0 mia. EUR. Indtil videre er 124 milepæle og mål vedrørende disse to politikområder blevet opfyldt, herunder 121 siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten fra marts 2022.

3.5. Facilitetens bidrag til sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens med henblik på bl.a. at øge kriseberedskabet og krisehåndteringskapaciteten (søjle 5)

Medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner bidrager væsentligt til sundhed samt økonomisk, social og institutionel resiliens med det formål bl.a. at øge kriseberedskabet og kriseberedskabskapaciteten. Mere end 1 100 foranstaltninger og delforanstaltninger til en værdi af ca. 84,1 mia. EUR, der indgår i de 27 genopretnings- og resiliensplaner, bidrager til den politiske søjle for sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens. Foranstaltningerne dækker politikområder lige fra sundheds- og langtidspleje til retssystemernes effektivitet og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge. Fordelingen af udgifterne på de forskellige politikområder inden for søjlen fremgår af figur 24 57 . 

Blandt de 705 milepæle og mål, der indtil videre er opfyldt på tilfredsstillende vis, bidrager 296 til søjle 5, herunder 274 milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den 1. marts 2022. De største fremskridt er opnået inden for politikområderne effektivitet i den offentlige forvaltning og de nationale systemer (141 milepæle og mål opfyldt i 95 foranstaltninger siden 1. marts 2022), sundhedspleje (40 milepæle og mål i 35 foranstaltninger) og forebyggelse af svig (36 milepæle og mål i 22 foranstaltninger) (figur 25).

Figur 24: Fordeling af udgifter til støtte for sundhed og modstandsdygtighed efter politikområde

Bemærk: Dette diagram viser fordelingen af det anslåede bidrag til den politiske søjle i henhold til en liste over politikområder, som Europa-Kommissionen har opstillet. Procentdelen vedrører den samlede andel af planen under denne politiske søjle. Metoden til indberetning af sociale udgifter som defineret i delegeret forordning (EU) 2021/2105 er fuldt ud tilpasset og integreret i metoden til indberetning af udgifter under de seks søjler. Under denne søjle anvendes de politikområder, der er markeret med en stjerne (*), i metoden til indberetning af sociale udgifter.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

Sundheds- og langtidspleje

Der gennemføres en bred vifte af investerings- og reformprojekter på sundhedsområdet under genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder inden for primær sundhedspleje, ambulant behandling, digital sundhed kombineret med effektivitetsorienterede foranstaltninger til forbedring af forvaltningen, omkostningseffektivitet, adgang til og kvalitet i sundhedstjenester. De seneste sundhedsreformer har til formål at løse de udfordringer, som pandemien skabte, herunder forbedring af kapaciteten i de offentlige sundhedssystemer. Pandemien har også betydet et øget politisk fokus på forebyggelse. Reformer og investeringer, der specifikt er skræddersyet til mental sundhedspleje, og en omfattende revision af de nationale sundhedsstrategier er ved at blive gennemført af flere medlemsstater. Italien, Litauen og Portugal omorganiserer eksempelvis deres sundhedssystemer for at forbedre adgangen til sundhedspleje på lokalt plan, og Letland, Luxembourg, Malta, Nederlandene og Polen ønsker at styrke sundhedspersonalet. På tværs af de 27 nationale genopretnings- og resiliensplaner er mere end 43,0 mia. EUR (eller 8,7 % af den samlede ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte og lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten) øremærket til sundhedsrelaterede foranstaltninger. Omkring en tredjedel af beløbet er afsat til investeringer og reformer, der skal fremme digitaliseringen af sundhedssystemerne, hvilket bidrager til at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed.

Figur 25: Antal foranstaltninger under søjle 5 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde

Bemærk: Metoden til indberetning af sociale udgifter som defineret i delegeret forordning (EU) 2021/2105 er fuldt ud tilpasset og integreret i metoden til indberetning af udgifter under de seks søjler. Under denne søjle anvendes de politikområder, der er markeret med en stjerne (*), i metoden til indberetning af sociale udgifter.

Kilde: Europa-Kommissionen.

Flere medlemsstater finansierer reformer og investeringer i langtidspleje under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Adgang til økonomisk overkommelige langtidsplejeydelser af høj kvalitet er vigtig for at imødekomme plejebehovene hos den aldrende befolkning og hos personer med handicap. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er i overensstemmelse med den igangværende politiske udvikling inden for langtidspleje, navnlig den europæiske plejestrategi, den europæiske søjle for sociale rettigheder og Rådets henstilling om langtidspleje 58 . Reformerne skal skabe større incitamenter til hjemmepleje og pleje i nærmiljøet, herunder ved at afinstitutionalisere plejen. Samlet set er der afsat i alt 7,3 mia. EUR i 18 medlemsstater til i alt 52 (del)foranstaltninger (22 reformer og 30 investeringer).

Indtil videre er 50 milepæle og mål vedrørende politikområderne sundhedspleje og langtidspleje blevet opfyldt siden den 1. marts 2022. 

Eksempler på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål under søjlen for sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens ("sundhedspleje" og "langtidspleje") Reformer: ØBulgarien vedtog den nationale strategi for mental sundhed for borgerne i Republikken Bulgarien 2021-2030 og en handlingsplan for gennemførelsen af strategien. Tiltaget indgår i en reform, der har til formål at tilvejebringe det strategiske grundlag for fremtidige investeringer og reformer på sundhedsområdet ved at identificere relevante anbefalinger og tiltag. Reformen omfatter således vedtagelse af en række strategier og planer, der dækker relevante sundhedsområder. ØTjekkiet godkendte det nationale onkologiske program 2022-2030 i samråd med centrale aktører og interessenter og oprettede et nationalt råd for gennemførelse af programmet. Milepælen er knyttet til reformen, som skal øge modstandsdygtigheden i kræftforebyggelses- og -behandlingssystemet i Tjekkiet, og tiltaget afspejler de prioriteter, der er fastsat i den europæiske kræfthandlingsplan. ØDanmark har udsendt en rapport om Lægemiddelstyrelsens vurdering af lagre af kritiske lægemidler. Denne milepæl hører under en foranstaltning, der har til formål at opretholde og sikre beholdningen af kritiske lægemidler i den sekundære sundhedssektor i Danmark og undgå kritiske situationer med mangel på vigtige lægemidler. Danmark opfyldte endnu en milepæl med udarbejdelsen af en evaluering af telemedicinløsninger mod sundhedsangst forårsaget af covid-19-pandemien for yderligere at udvikle og øge brugen af telemedicin og patientinddragelse. Milepælen hører under en foranstaltning, der har til formål at udvikle nye digitale løsninger og fremme udbredt anvendelse af digitale teknologier, patientinddragelse og telemedicin. ØI Italien trådte lovgivningen i kraft om fastlæggelse af en ny organisationsmodel for det territoriale sundhedsbistandsnetværk. Milepælen hører under en reform vedrørende indførelse af en ny model for territorial sundhedsbistand og skaber en ny institutionel struktur for forebyggelse inden for sundhed, miljø og klima. ØPortugal har indført ny lovgivning om mental sundhed, som fastsætter de vejledende principper for organisering, forvaltning og evaluering af mentale sundhedstjenester. Milepælen er et af grundelementerne i en reform af området for mental sundhed, som har til formål at forbedre forvaltningen inden for mental sundhed i Portugal ved at skabe bedre rammebetingelser for afinstitutionalisering af patienter med mentale sygdomme, udvidelse af lokale og integrerede langtidsplejeordninger inden for mental sundhed, tilrettelæggelse af kriminaltekniske psykiatriske tjenester og gennemførelse af regionale sundhedsplaner for demens. Investeringsprojekter ØØstrig har vedtaget og offentliggjort finansieringsretningslinjer for oprettelse af nye primære sundhedsenheder og for projekter til forbedring af eksisterende primære sundhedsenheder. Tiltaget indgår i en investering, der har til formål at forbedre bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i sundhedsplejen ved at styrke folkesundheden og den primære sundhedspleje.

Institutionel resiliens

Gennemførelsen af foranstaltninger til styrkelse af den institutionelle resiliens er også i gang. Flere medlemsstater har vedtaget betydelige retsstatsreformer, f.eks. forbedring af kvaliteten i lovgivningsprocessen eller styrkelse af retsvæsenets uafhængighed. Der er også gjort betydelige fremskridt med hensyn til at styrke retssystemernes effektivitet med særlige foranstaltninger, der spænder fra organisatoriske ændringer af procedurerne til reform af domstolenes struktur. Medlemsstaternes indsats har også gjort det muligt at intensivere bekæmpelsen af korruption og forbedre tilsynet med bekæmpelse af hvidvaskning af penge, navnlig gennem vedtagelse af nationale politikdokumenter såsom handlingsplaner og strategier.

Der er allerede gennemført en lang række foranstaltninger, der har til formål at opnå moderne og smidige offentlige forvaltninger til gavn for EU's borgere og virksomheder. De spænder fra særlige investeringer afsat til overvågning af gennemførelsen, revisionen og kontrollen af genopretnings- og resiliensplanerne og til reformer, der har til formål at forenkle den offentlige forvaltning og fjerne administrative hindringer. Flere foranstaltninger er igangværende vedrørende digitalisering af den offentlige forvaltning, f.eks. i Luxembourg og Kroatien. Nogle medlemsstater har sat fokus på kapaciteten i den offentlige forvaltning, nærmere bestemt mere gennemsigtige rekrutteringssystemer og færre midlertidige ansættelser i den offentlige forvaltning.

Størstedelen af de kriseberedskabs- og indsatsforanstaltninger, der allerede er gennemført under genopretnings- og resiliensfaciliteten, er rettet mod tilpasning til klimaændringer, sundhedspleje og digital teknologi. Foranstaltninger er under gennemførelse vedrørende effektive, sikre og fælles digitale kritiske infrastrukturer, herunder et sikkert mobilkommunikationssystem for offentligt ansatte. Der er gjort en betydelig indsats med hensyn til skovforvaltning og forebyggelse af skovbrande og reduktion af virkningerne heraf. Inden for sundhedspleje er gennemførelsen af relevante foranstaltninger i gang, og udbredelsen af telemedicin er øget, og det har bidraget til at afbøde mangler i leveringen af sundhedstjenester forårsaget af covid-19-krisen.

Finanspolitisk modstandsdygtighed og beskatning

Flere medlemsstater har allerede gennemført vigtige foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten for at forbedre forvaltningen af de offentlige finanser, både på indtægts- og udgiftssiden. En lang række foranstaltninger har til formål at forbedre skatteopkrævningen og modvirke skatteunddragelse, herunder ved at fremme digitalisering af transaktioner, skatteopkrævning og udvælgelse til revision. Disse foranstaltninger forventes at øge de nationale indtægter, bekæmpe den sorte økonomi og reducere efterlevelsesomkostninger for skatteyderne. Nogle medlemsstater har også iværksat omfattende reformer af deres skattesystemer med henblik på at støtte den økonomiske vækst og sikre bedre retfærdighed. Med hensyn til offentlige udgifter har flere medlemsstater indført tiltag til at udarbejde udgiftsanalyser og integrere dem i den nationale budgetproces eller, hvor dette allerede er sket, forbedre udarbejdelsen og styrke forvaltningen. Nogle medlemsstater har også truffet foranstaltninger med henblik på at forbedre forvaltningen af statsejede virksomheder, forbedre budgetprognoseværktøjerne og forbedre regnskabsreglerne.

3.6. Facilitetens bidrag til politikker for den kommende generation, børn og unge, såsom uddannelse og færdigheder (søjle 6)

Foranstaltningerne under politikkerne for den kommende generation, børn og unge fokuserer primært på uddannelse, erhvervsuddannelse, førskoleundervisning og børnepasning samt foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen. De 27 genopretnings- og resiliensplaner, som Rådet har vedtaget indtil videre, støtter søjle 6 med ca. 54,9 mia. EUR. Omkring tre fjerdedele af de samlede udgifter til søjle 6 bidrager til almen uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. De resterende 25 % er næsten ligeligt fordelt mellem førskoleundervisning og børnepasning og støtte til ungdomsbeskæftigelsen. Fordelingen af udgifterne inden for søjlen fremgår af figur 26.

Ud af de 705 milepæle og mål, der indtil videre er opfyldt på tilfredsstillende vis, bidrager 64 til søjle 6, herunder 61 milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den 1. marts 2022. 56 milepæle og mål i 45 foranstaltninger inden for politikområdet almen uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse er blevet opfyldt siden den 1. marts 2022 (figur 27). Milepæle og mål under søjle 6 er forbundet med foranstaltninger, der fremmer kvalitet, forbedrer adgangen til og inklusion i uddannelsessystemerne, styrker aktive arbejdsmarkedspolitikker, støtter den digitale omstilling på uddannelsesområdet, tilbyder uddannelse og støtte til lærere, fremmer modernisering af erhvervsuddannelserne samt yder støtte til videregående uddannelse og samarbejde med den offentlige forvaltning og virksomhederne.

Figur 26: Fordeling af udgifter til støtte for politikker for næste generation efter politikområde

Bemærk: Dette diagram viser fordelingen af det anslåede bidrag til den politiske søjle i henhold til en liste over politikområder, som Europa-Kommissionen har opstillet. Procentdelen vedrører den samlede andel af planen under denne politiske søjle. Metoden til indberetning af sociale udgifter, som defineret i delegeret forordning (EU) 2021/2105, er fuldt ud tilpasset og integreret i metoden til indberetning af udgifter under de seks søjler. Under denne søjle anvendes de politikområder, der er markeret med en stjerne (*), i metoden til indberetning af sociale udgifter.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens.

Figur 27: Antal foranstaltninger under søjle 6 med milepæle og mål, der er opfyldt på tilfredsstillende vis siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten efter politikområde

Bemærk: Metoden til indberetning af sociale udgifter som defineret i delegeret forordning (EU) 2021/2105 er fuldt ud tilpasset og integreret i metoden til indberetning af udgifter under de seks søjler. Under denne søjle anvendes de politikområder, der er markeret med en stjerne (*), i metoden til indberetning af sociale udgifter.

Kilde: Europa-Kommissionen.

Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse: tilgængelighed, prisoverkommelighed, kvalitet og inklusion, herunder digitalisering og infrastruktur

Investeringer og reformer på i alt mere end 43,2 mia. EUR inden for almen skoleuddannelse skal sikre bedre kvalitet og inklusion. Nogle medlemsstater tilbyder individualiseret støtte til dårligt stillede skoler og elever, herunder mentorordninger, blandt andet for at fjerne ulighed i læring og forebygge skolefrafald. Andre foranstaltninger omfatter investeringer med det formål at øge antallet af undervisningstimer og muliggøre heldagsundervisning. Flere foranstaltninger vedrører områder såsom gennemførelse af reformer af læseplaner, reformer af lærerrekruttering, bedre specialundervisning, støtte til elever, der klarer sig dårligt, forbedring af den eksterne evaluering af skoler eller støtte til afskaffelse af kønsopdeling.

De fleste lande planlægger at investere i den digitale infrastruktur og konnektivitet i skolerne, ofte med fokus på dårligt stillede skoler og skoler i landdistrikterne. Disse investeringer omfatter omdannelse af klasseværelser til fleksible og forbundne læringsmiljøer og udstyring af elever og lærere med digitalt udstyr for at mindske den digitale kløft. Elevernes digitale kompetencer vil blive forbedret gennem tilpasning af skolernes læseplaner og udvikling af digitale ressourcer og digitalt indhold. Mange medlemsstater medtager uddannelse af lærere i digital undervisning i deres planer.

Nogle medlemsstater ønsker at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten til at støtte en omlægning af de videregående uddannelser via en bred vifte af foranstaltninger. Foranstaltningerne omfatter modernisering af studieprogrammer, udvidelse af studiepladser, lancering af nye studieforløb, revision af finansieringsmodeller inden for videregående uddannelse, udvikling af kvalitetssikrings- og styringsmekanismer, indførelse af systemer til opfølgning på kandidaters beskæftigelse og internationalisering af videregående uddannelser. Desuden vil en række medlemsstater afsætte finansiering til forbedret adgang til videregående uddannelse, herunder Belgien, Bulgarien, Finland, Frankrig, Irland, Kroatien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige.

Førskoleundervisning og børnepasningsordninger: tilgængelighed, prisoverkommelighed, kvalitet og inklusion, herunder digitalisering og infrastruktur

Investeringer og reformer for mere end 8 mia. EUR i inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet forventes at øge deltagelsen, navnlig blandt dårligt stillede grupper, og dermed mindske uligheden og bidrage til gennemførelse af den europæiske børnegaranti 59 . Over halvdelen af medlemsstaterne har medtaget foranstaltninger til at forbedre adgangen til førskoleundervisning og børnepasning ved at sikre bedre kapacitet, inklusion og kvalitet. Tilbud om økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet fremmer på den ene side lige muligheder for alle børn uanset deres socioøkonomiske baggrund og på den anden side forældrenes integration på arbejdsmarkedet, oftest mødrene, hvilket mindsker risikoen for fattigdom eller social udstødelse. Investeringer i ny infrastruktur og renovering ledsages ofte af reformer. Landene planlægger f.eks. at sænke alderen for obligatorisk førskoleundervisning, indføre en lovbestemt pladsgaranti, revidere finansieringsmodellen, sænke priserne på førskoleundervisning og børnepasning, forbedre tidlig diagnosticering og støtte til børn med handicap, revidere systemet til rekruttering af personale i førskoleundervisning og børnepasning og vedtage retlige rammer for at lette adgangen til uddannelse og videreuddannelse af personalet.

Beskæftigelsesstøtte og jobskabelse på ungeområdet, herunder incitamenter til ansættelse og jobskifte og støtte til selvstændig virksomhed

Foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelse omfatter tilskud til praktikophold, investeringer i tilpasning af offentlige arbejdsformidlinger til de unges behov, bedre tilbud om coaching af unge og individuel vejledning for at sikre beskæftigelse og selvstændighed samt ordninger, der skal fremme ansættelse af unge i den private sektor, og beløber sig til ca. 6,1 mia. EUR.

3.7. Facilitetens bidrag til socialpolitik, herunder ligestilling mellem kønnene samt børn og unge

Socialpolitik

Medlemsstaterne har medtaget et betydeligt antal foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanerne, der fremmer socialpolitikken, herunder vedrørende ligestilling mellem kønnene samt børn og unge, og som dermed støtter gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Af de 2 042 milepæle og mål, der styrker det socialpolitiske område, er 213 milepæle eller mål blevet opfyldt, herunder 199 opfyldt siden den 1. marts 2022 (se afsnit 3.4, 3.5 og 3.6, der indeholder en særlig analyse af foranstaltninger, der bidrager til beskæftigelse og færdigheder, uddannelse og førskoleundervisning og børnepasning, sundheds- og langtidspleje samt socialpolitik).

I alt ca. 139,8 mia. EUR er tildelt af medlemsstaterne og bidrager til sociale udgifter 60 , hvilket svarer til ca. 28 % af de samlede anslåede udgifter. Omkring en tredjedel af dette beløb er afsat til uddannelse og førskoleundervisning og børnepasning, en tredjedel til sundhed og langtidspleje, mens resten er fordelt på udgifter til beskæftigelse og færdigheder og socialpolitik (figur 28).

Figur 28: Andel af sociale udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten efter sociale hovedkategorier

Bemærk: Dette tal viser opdelingen af de anslåede sociale udgifter i alle godkendte genopretnings- og resiliensplaner. Sociale kategorier defineres og anvendes på grundlag af den metode, som Kommissionen har fastsat i samråd med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i delegeret forordning (EU) 2021/2105.

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens

Ligestilling mellem kønnene

Medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner bidrager til ligestilling mellem kønnene på flere måder. De 27 vedtagne planer indeholder 134 (del)foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene og mange reformer og investeringer, der udtrykkeligt har til formål at bidrage til lige muligheder generelt. Fordelingen af ligestillingsrelevante foranstaltninger pr. medlemsstat fremgår af figur 29 61 62 .

Figur 29: Andel (i %) af foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene i vedtagne genopretnings- og resiliensplaner 

Kilde: Resultattavle for genopretning og resiliens

Ud over foranstaltninger, der udtrykkeligt bidrager til lige muligheder, har medlemsstaterne også medtaget andre reformer og investeringer i deres planer, hvor hensyn til ligestilling er indarbejdet. I nogle tilfælde er der angivet eksplicitte delmål eller andre bestemmelser, der sikrer, at specifikke gruppers behov medtages under andre politikområder. Selv om foranstaltninger på områderne arbejdsmarked, boliger, energi, transport og digitalisering ikke umiddelbart betragtes som politikområder, der bidrager til ligestilling, kan en effektiv gennemførelse heraf samtidig betyde et væsentligt bidrag til fremme af lige muligheder. For eksempel er reformer og investeringer i infrastruktur, offentlig transport eller digital konnektivitet måske ikke udformet med henblik på lige muligheder, men de kan have en positiv indvirkning med hensyn til adgang til fjernuddannelse, væsentlige (sundheds)tjenester og forsyningstjenester, eller de kan betyde, at personer med begrænset mobilitet eller personer, der bor i fjerntliggende områder, får mulighed for at deltage i økonomiske aktiviteter og samfundslivet.

Medlemsstaterne gør fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene. Af de 134 (del)foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene i de 27 genopretnings- og resiliensplaner indeholder 25 (del)foranstaltninger milepæle eller mål, der er opfyldt, herunder 20 siden den 1. marts 2023. I boksen nedenfor gives der eksempler på foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene, hvor milepæle og mål er opfyldt.

Eksempler på relevante foranstaltninger med fokus på ligestilling mellem kønnene og med opfyldte milepæle og mål Reformer: ØKroatien har vedtaget en ny arbejdsmarkedslovgivning, der indeholder bestemmelser om mere fleksibilitet vedrørende arbejdstider og arbejdssteder samt bestemmelser, der mindsker lønforskellen mellem kønnene. Den yderligere fleksibilitet giver især forældre og omsorgsudbydere mulighed for at gøre mere brug af deltidsarbejde. ØSpanien har indført ny lovgivning for at sikre lige løn til mænd og kvinder i kraft af en forpligtelse til at tilbyde lige løn for lige arbejde, fremme løngennemsigtighed for at identificere og undgå forskelsbehandling og udvikle instrumenter til at overholde princippet om løngennemsigtighed. Investeringer: ØItalien har gennemført en investering til støtte for oprettelse af og vækst i virksomheder ledet af kvinder ved at oprette en ny fond og udvide to eksisterende fonde fra 2021. Den tilhørende milepæl var tilfredsstillende opfyldt ved første betalingsanmodning. De første 700 virksomheder forventes at være berettigede til støtte fra juli 2023, og ifølge nationale data var der pr. juni 2023 officielt udvalgt mere end 1 000 virksomheder. Italien har også indført et certificeringssystem for ligestilling mellem kønnene for at tilskynde til og belønne virksomhedspraksis, der fremmer ligestilling mellem kønnene.

Børn og unge

De 425 (del)foranstaltninger med fokus på børn og unge er fordelt på en række politikområder, primært inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. En særlig analyse af politikker for den næste generation, børn og unge, f.eks. på uddannelsesområdet, findes i afsnit 3.6. 

Af foranstaltningerne med fokus på unge og børn i de 27 genopretnings- og resiliensplaner indeholder 83 (del)foranstaltninger milepæle eller mål, der er opfyldt, herunder 79 (del)foranstaltninger med milepæle eller mål, der er opfyldt siden den 1. marts 2022. Et stort antal medlemsstater har indledt reformer og investeringer til støtte for børn og unge. I boksen nedenfor gives eksempler på foranstaltninger til støtte for børn og unge med opfyldte milepæle og mål.

Dårligt stillede grupper

Flere medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner omfatter også foranstaltninger til håndtering af økonomisk og social integration af personer med handicap samt beskyttelse og integration af andre dårligt stillede grupper såsom personer med migrantbaggrund eller romaer. Ud over en række foranstaltninger rettet mod unge med fokus på dårligt stillede grupper som beskrevet ovenfor indfører medlemsstaterne f.eks. incitamenter for arbejdsgivere til at ansætte personer med handicap og støtte deres integration på arbejdsmarkedet, eller medlemsstaterne gør en målrettet indsats for at fjerne hindringer i offentlige bygninger og lette deltagelse i uddannelse for personer med handicap samt deres inklusion i samfundet.

Siden den 1. marts 2022 har flere medlemsstater (f.eks. Kroatien, Italien, Portugal, Slovakiet, Spanien og Østrig) gennemført eller iværksat vigtige reformer og/eller investeringer, der fremmer inklusion af dårligt stillede grupper såsom personer med handicap, personer med migrantbaggrund eller etnisk minoritetsbaggrund. Disse foranstaltninger omhandler i nogle tilfælde specifikt romabefolkningen. Desuden gennemførte nogle medlemsstater reformer og investeringer for at forbedre og/eller digitalisere modtagelsessystemet for migranter og flygtninge. I boksen herunder gives eksempler på foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål til støtte for inklusion af dårligt stillede grupper.

Projekt, der blev afsluttet i Casa Vitinia i Rom i slutningen af 2022, og som omhandlede tilbud om renoverede hjem og uddannelsesmuligheder i digitale færdigheder til 12 personer med handicap Ophavsret: Italiens regering Investering: ØLetland har tilbudt uddannelsesmaterialer og givet socialt sårbare grupper mulighed for at deltage i fjernundervisning. En ramme for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning i uddannelsesinstitutioner blev godkendt i 2021. Investeringen under genopretnings- og resiliensplanen dækker indkøb af informations- og kommunikationsudstyr til almene uddannelsesinstitutioner til målrettet støtte for elever fra socialt udsatte grupper og lærere samt oprettelse af et "computerbibliotek" i uddannelsesinstitutionerne.

3.8. Bidrag til projekter på tværs af grænser eller for flere lande

Genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter medlemsstaternes deltagelse i grænseoverskridende projekter, og planlægningen af reformer og investeringer finder sted samtidig på en koordineret måde. De enkelte genopretnings- og resiliensplaner afspejler den specifikke situation i de enkelte medlemsstater, men nogle fælles udfordringer kræver koordinerede reformer og investeringer. Samarbejde mellem flere lande kan muliggøre støtte til store projekter, som en enkelt medlemsstat ikke kunne udvikle på egen hånd, for at samle ressourcerne, så det bliver muligt at øge virkningen og opnå stordriftsfordele og synergier.

Under udarbejdelsen af planerne opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at deltage i vigtige flerlandeprojekter, hvilket ville forbedre koordineringen af kritiske investeringer i strategiske sektorer og skabe håndgribelige fordele for det indre marked. Betydningen af flerlandeprojekter er øget med ændringen af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor der nu med et yderligere vurderingskriterium stilles krav om, at der sættes stærkt fokus på alle foranstaltninger, der indføres under kapitlet om REPowerEU for at bidrage til grænseoverskridende projekter eller flerlandeprojekter.

Den grønne omstilling

Mere end halvdelen af genopretnings- og resiliensplanerne omfatter foranstaltninger, der bidrager til flerlandeprojekter eller grænseoverskridende initiativer vedrørende foranstaltninger under søjlen for grøn omstilling (tabel 8): I alt er mere end 38 foranstaltninger relevante for grønne flerlandeprojekter eller grænseoverskridende projekter.

·De flerlandeprojekter, der er mest udbredt i genopretnings- og resiliensplanerne, er "vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse" (IPCEI) vedrørende brint (omfattet af ni foranstaltninger i seks medlemsstater). Flerlandeprojekter vedrørende den grønne omstilling omfatter også to elektriske samkøringslinjer (0,3 mia. EUR) og jernbaneforbindelsen mellem Verona og Brenner (0,9 mia. EUR).

·Flere grænseoverskridende projekter skal fremme jernbanernes interoperabilitet i EU og har en betydelig grænseoverskridende dimension. Nogle af projekterne vedrører indførelsen af European Rail Traffic Management System (ERTMS) (fem genopretnings- og resiliensplaner, otte projekter, 3,4 mia. EUR). ERTMS handler om interoperabilitet, digitalisering og sikkerhed i forbindelse med togtjenester og er afgørende for at flytte trafikken fra vej til jernbane med henblik på jernbanegodstransport på grænseoverskridende ruter. Der er betydelige investeringsbehov med hensyn til jernbanesignalering i hele EU, eftersom kun 11 % af TEN-T-korridorerne (Transeuropæiske transportnet) er tilstrækkeligt udstyret. Derudover skal genopretnings- og resiliensfaciliteten finansiere etableringen af TEN-T-jernbanekorridorer (f.eks. RailBaltica, Middelhavet (Spanien-Frankrig), Skandinavien-Middelhavet (den italienske del) Nordsøen-Middelhavet (Belgien-Luxembourg)) med et beløb på over 24,9 mia. EUR (indgår i 11 genopretnings- og resiliensplaner, 17 foranstaltninger og over 40 milepæle og mål). 

Siden den seneste årsrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten fra marts 2022 er fem milepæle og mål vedrørende grønne grænseoverskridende projekter og/eller flerlandeprojekter ud af i alt 10 blevet opfyldt på tilfredsstillende vis. Som følge af revisionen af genopretnings- og resiliensplanerne er én foranstaltning vedrørende TEN-T-korridorer desuden udgået på grundlag af artikel 18 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, mens en anden foranstaltning er tilføjet vedrørende jernbanesammenkobling på grundlag af artikel 21. Desuden har Kommissionen godkendt kapitler om REPowerEU, der indeholder foranstaltninger af grænseoverskridende karakter fra følgende medlemsstater: Estland, Frankrig, Malta og Slovakiet (læs mere i afsnit 4.2: REPowerEU).

Tabel 8: Flerlandeprojekter vedrørende foranstaltninger under søjlen for grøn omstilling

Kilde: De 27 EU-medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner

Den digitale omstilling

De fleste genopretnings- og resiliensplaner omfatter foranstaltninger, der bidrager til flerlandeprojekter eller grænseoverskridende initiativer vedrørende den digitale omstilling, idet den type projekter indgår i 21 ud af 27 planer: I alt bidrager mere end 50 (del)foranstaltninger til flerlandeprojekter eller grænseoverskridende projekter.

Genopretnings- og resiliensplanerne bidrager gennem digitale flerlandeprojekter til EU's prioriteter. 12 genopretnings- og resiliensplaner omfatter bidrag til flerlandeprojektet om mikroelektronik, som har til formål at styrke EU's konkurrenceevne inden for halvlederteknologier. Otte medlemsstater medtager i deres genopretnings- og resiliensplaner støtte til det europæiske netværk af digitale innovationsknudepunkter, hvilket vil bidrage til at fremme digitalisering i SMV'er. Flere genopretnings- og resiliensplaner omfatter også støtte til flerlandeprojekter, der omhandler udvikling og udbredelse af grænseoverskridende 5G-korridorer, cloudinfrastruktur og -tjenester og kapacitet inden for mikroelektronik, kvantekommunikationsinfrastruktur og højtydende databehandling med mere. Tabel 9 opsummerer udbredelsen af flerlandeprojekter vedrørende det digitale område i de 27 genopretnings- og resiliensplaner.

Siden genopretnings- og resiliensfaciliteten blev etableret, er 13 milepæle og mål vedrørende digitale grænseoverskridende og/eller flerlandeprojekter blevet opfyldt på tilfredsstillende vis. (Som følge af revisionen af genopretnings- og resiliensplanerne er visse foranstaltninger desuden udgået på grundlag af enten artikel 18 eller artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten).

Tabel 9. Flerlandeprojekter vedrørende det digitale område

Kilde: De 27 EU-medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner

3.9. Bidrag til gennemførelsen af landespecifikke henstillinger

Der er registreret fremskridt i gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, og der konstateres som minimum visse fremskridt med 68 % af de landespecifikke henstillinger for 2019-2020 (figur 30). Vurderingen af de landespecifikke henstillinger, der blev offentliggjort som led i forårspakken for det europæiske semester 2023, viser en støt stigning i gennemførelsen af både de landespecifikke henstillinger for 2019 af strukturel karakter og mere kriserelaterede landespecifikke henstillinger for 2020. Det påviser med tydelighed de incitamenter, som genopretnings- og resiliensfaciliteten har betydet siden 2021, og den resultatbaserede tilgang og fokus på reformer forventes fortsat at styrke gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger i de kommende år. Medlemsstaterne har siden 2019 gjort størst fremskridt inden for adgang til finansiering og finansielle tjenesteydelser efterfulgt af bekæmpelse af hvidvask af penge og erhvervsklimaet. Samtidig har fremskridtene været mindre synlige inden for det indre marked, konkurrence og statsstøtte, boliger, langtidspleje og pensionssystemer.

Der er også gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af de henstillinger, der blev vedtaget i 2022, og der konstateres som minimum visse fremskridt med næsten 52 % af de henstillinger, der blev rettet til medlemsstaterne i juli 2022 (figur 31). De fleste fremskridt er generelt opnået med hensyn til budgetrammer og finanspolitisk styring efterfulgt af transport, erhvervsklima og energieffektivitet. I modsætning hertil er der gjort mindre fremskridt med hensyn til at gennemføre henstillinger om skattepolitik.

4.REPowerEU

Siden forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet i februar 2021, har hidtil usete geopolitiske begivenheder forstyrret de europæiske og globale økonomier og energimarkeder. Medlemsstaterne har stået over for flere nye udfordringer som følge af høje energipriser, overbelastet administrativ kapacitet, afbrydelse af forsyningskæderne eller de socioøkonomiske konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine. Som reaktion på de seneste begivenheder har Kommissionen udarbejdet REPowerEU-planen med det formål at gøre EU uafhængigt af russiske fossile brændstoffer inden 2030. REPowerEU fokuserer på at diversificere gasimporten og foretage de dermed forbundne tilpasninger af energiinfrastrukturen og samtidig fremskynde udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder og muliggøre energibesparelser i hele økonomien.

REPowerEU-planen, der blev foreslået i maj 2022 som EU's reaktion på den globale energikrise, anerkendte genopretnings- og resiliensfacilitetens rolle sammen med andre EU-instrumenter, herunder midler fra samhørighedspolitikken 63 , med hensyn til at opnå sikker, økonomisk overkommelig og grøn energi. Inden for rammerne af REPowerEU vil genopretnings- og resiliensfaciliteten støtte medlemsstaterne i at foreslå yderligere reformer og investeringer for at opfylde målene for REPowerEU, herunder den hurtige udfasning af EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer, fremskyndelse af omstillingen til ren energi, reduktion af energiforbruget, støtte til omskoling af arbejdsstyrken, håndtering af energifattigdom og støtte til værdikæder inden for kritiske råstoffer og teknologier i forbindelse med den grønne omstilling. De nye eller udvidede foranstaltninger, der skal indgå i særlige kapitler om REPowerEU, kommer i tillæg til den allerede ambitiøse grønne dagsorden beskrevet i de eksisterende genopretnings- og resiliensplaner. Der tilbydes teknisk bistand fra Kommissionen via instrumentet for teknisk støtte (TSI). 17 medlemsstater har modtaget eller modtager i øjeblikket støtte i forbindelse med REPowerEU 64 . Nogle af foranstaltningerne vil også have en digital dimension (f.eks. digitalisering af energi).

Som gennemgået i afsnit 2.3 har Kommissionen modtaget 25 ændrede genopretnings- og resiliensplaner og 20 kapitler om REPowerEU. I det følgende afsnit gennemgås indholdet af kapitlerne om REPowerEU, som var blevet vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport.

4.1. Foranstaltninger medtaget i kapitlerne om REPowerEU

De vedtagne kapitler om REPowerEU er direkte målrettet mod målsætningerne i den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten. De vedtagne kapitler omfatter foranstaltninger, der direkte understøtter målsætningerne i forordningen om nettonulindustri og forordningen om kritiske råstoffer inden for rammerne af den grønne industriplan. De omfatter foranstaltninger til at forbedre godkendelsesprocesserne for vedvarende energi, forbedre den grønne opkvalificering af arbejdsstyrken og støtte værdikæderne inden for kritiske råstoffer og teknologier i forbindelse med den grønne omstilling. Tabel 10 indeholder en oversigt over kapitlerne om REPowerEU, som Kommissionen har vurderet positivt, og som Rådet har godkendt.

Tabel 10: Oversigt over indholdet af de vedtagne kapitler om REPowerEU

Kilde: Europa-Kommissionen.

REPowerEU-kapitlet: Estland 

Estlands kapitel om REPowerEU indeholder en udvidet reform og to nye investeringer inden for vedvarende energikilder og produktion og udbredelse af bæredygtig biomethan, og tiltagene beløber sig til anslåede omkostninger på 90 mio. EUR. Både investeringerne og reformen har en grænseoverskridende dimension, og 100 % af de anslåede omkostninger er taggede til klimaindsats. Følgende liste opsummerer reformen og investeringerne i kapitlet:

·Reform vedrørende udbredelsen af vedvarende energikilder. Som supplement til en eksisterende reform under Estlands genopretnings- og resiliensplan bidrager denne foranstaltning til at øge udbredelsen af vindenergiprojekter ved at mindske lovgivningsmæssige hindringer for vindenergiudviklere. Desuden styrker reformen de lokale myndigheders kapacitet inden for de administrative procedurer, der er nødvendige for vindenergiudvikling.

·Investeringer med henblik på at øge den vedvarende energiproduktions adgang til eldistributionsnettet. Denne investering vil forbedre distributionsnettenes kapacitet med yderligere 160 MW og dermed give producenter af vedvarende energi yderligere adgang til nettet.

·Investeringer i øget produktion og udbredelse af bæredygtig biogas og biomethan. Formålet med denne foranstaltning er at fremme udbredelsen af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi ("RED II") 65 og fremskynde integrationen af vedvarende energikilder. Investeringen består af delinvesteringer i at etablere de nødvendige lovgivningsmæssige, organisatoriske og finansielle betingelser for at øge anvendelsen af bæredygtig biogas og bæredygtig biomethan og derudover en delinvestering i opførelse af produktionsanlæg. 

Kapitler om REPowerEU: Frankrig

Frankrigs kapitel om REPowerEU omfatter tre nye reformer, tre nye investeringer og én udvidet investering, der beløber sig til anslåede omkostninger på 2,82 mia. EUR. 91,2 % af de anslåede omkostninger i kapitlet er afsat til grænseoverskridende investeringer, og 91,6 % af de anslåede omkostninger er tagget til klimaindsatsen. Følgende liste opsummerer reformerne og investeringerne i kapitlet:

·Som en del af Frankrigs kapitel om REPowerEU vil der blive gennemført en reform vedrørende fremskyndelse af produktionen af vedvarende energi for at forenkle tilladelsesprocedurerne og fremskynde planlægningen af projekter for vedvarende energi. Det gøres ved at fjerne flaskehalse, der i øjeblikket begrænser udbredelsen af vedvarende energi.

·Reform vedrørende "energibesparelser — nøjsomt energiforbrug": hvor målet er at opnå en reduktion på 10 % i energiforbruget på tværs af alle sektorer senest i 2024 sammenlignet med vinterperioden 2018-2019. Reformen består af forslag til foranstaltninger til fremme af energibesparelser i flere sektorer, herunder boliger, transport og industri.

·Reform vedrørende oprettelse af et generalsekretariat for miljøplanlægning: Generalsekretariatets primære målsætning vil være at lette koordineringen af nationale strategier vedrørende miljøomstilling. Det omfatter mobilisering af forskellige ministerier og interessenter samt evaluering af effektiviteten i de gennemførte foranstaltninger på de nævnte områder.

·Investeringer i dekarbonisering af industrien. Foranstaltningen har til formål at støtte investeringer i dekarbonisering af industriens varmeforbrug, energieffektivitet og procesændringer i industrien for at reducere forbruget af fossil energi og dermed mindske drivhusgasemissionerne.

·Investeringer i produktion og udbredelse af vedvarende og fossilfri brint gennem finansiering af fire vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedrørende brint. Målsætningen for denne foranstaltning er at styrke industrisektoren ved at inddrage miljømæssige, teknologiske og økonomiske aspekter og samtidig minimere emissionerne og forbedre energilagringskapaciteten i industrierne.

·Investering i energirenovering af offentlige bygninger og en udvidet foranstaltning vedrørende energirenovering af private boliger. Den primære målsætning er at yde finansiel bistand til energirenovering af offentlige og private bygninger, som skal resultere i en reduktion af energiforbruget i byggesektoren på kort sigt samt lavere afhængighed af fossile brændstoffer.

Kapitler om REPowerEU: Malta

Maltas kapitel om REPowerEU omfatter en reform og en investering, der i alt beløber sig til anslåede omkostninger på 70 mio. EUR. 100 % af de anslåede omkostninger i kapitlet er afsat til grænseoverskridende investeringer, og 100 % af de anslåede omkostninger er tagget til klimaindsatsen.

·Reform af de eksisterende tilladelsessystemer. Reformen har til formål at fremskynde tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi og indføre en forpligtelse til at installere tagmonterede solpaneler på nye bygninger. Den nye reform supplerer komponent 1 og 2 i Maltas genopretnings- og resiliensplan, som fokuserer på at forbedre energieffektiviteten i bygninger og transport og delvist på øget produktion af vedvarende energi.

·Investeringer i elnettet. Den primære målsætning er at styrke og udbygge eldistributionsnettet gennem investeringer i nettet, distributionstjenester og batterilagring.

Kapitler om REPowerEU: Slovakiet 

Slovakiets kapitel om REPowerEU omhandler seks nye reformer, seks nye investeringer og to udvidede investeringer, der beløber sig til anslåede omkostninger på 402,7 mio. EUR. 91,2 % af de anslåede omkostninger i kapitlet er afsat til grænseoverskridende investeringer, og 64,1 % af de anslåede omkostninger er tagget til klimaindsatsen. Følgende liste opsummerer reformer og investeringer under kapitlets 4 tematiske områder, som ledsages af en investering, der sikrer målrettet kommunikation og en koordineret gennemførelse:

·Vedvarende energi, net og tilladelsesprocedurer: Delforanstaltningerne på dette område fokuserer på at optimere procedurerne for udstedelse af miljøgodkendelser, forbedre anvendelsen af geotermisk energi og støtte udbredelsen af varmepumper. Desuden ydes støtte til evaluering af forløbene vedrørende bæredygtig anvendelse og forsyning af biomasse og udvikling og fremme af produktionen af biomethan. Der vil blive etableret særligt egnede områder for vindenergi sammen med en handlingsplan for den nationale brintstrategi og foranstaltninger til fremme af integrationen af vedvarende energikilder i elnettet. Investeringerne er rettet mod modernisering og digitalisering af eldistributionssystemerne, herunder etableringen af et energidatacenter.

·Energieffektivitet i bygninger: Herunder oprettelse af en fælles digital dataplatform til indsamling af oplysninger om alle offentlige og private bygningers energimæssige ydeevne og en reform for at forbedre energistyringen i statslige bygninger. Investeringerne skal resultere i energibesparelser i offentlige bygninger og i husstande, der er i risiko for energifattigdom, og de omfatter støtte til sårbare grupper til at fastlægge de rette foranstaltninger og behandle en ansøgning om tilskud.

·Bæredygtig transport: Dette område øger de eksisterende foranstaltninger i Slovakiets genopretnings- og resiliensplan vedrørende videreudvikling af nulemissionstransportinfrastrukturen og fremme af miljøvenlig passagertransport.

·Grønne færdigheder: Den underliggende reform og investering yder støtte til udvikling af en ajourført læseplan for erhvervsskoler og et nyt uddannelsesprogram for undervisningspersonale. Foranstaltningerne yder yderligere støtte til et godkendt uddannelsesprogram for voksenuddannelse med fokus på grønne færdigheder og levering af fysisk og teknisk udstyr.

4.2. Finansiering af REPowerEU

De oprindelige genopretnings- og resiliensplaner blev udelukkende finansieret af lån under NGEU, men kapitlerne om REPowerEU kan finansieres via en række forskellige kilder. Med ikrafttrædelsen af den ændrede forordning (EU) 2021/241 om genopretnings- og resiliensfaciliteten kan der under en ændret genopretnings- og resiliensplan med et kapitel om REPowerEU anmodes om yderligere finansiel støtte i form af midler fra emissionshandelssystemet ("ETS"), overførsler fra brexittilpasningsreserven og strukturfondene og/eller lån. Genberegningen af medlemsstaternes tildelinger i henhold til artikel 18 indebar desuden, at nogle medlemsstaters ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte blev øget, og det kan bidrage til finansieringen af kapitlerne om REPowerEU. Den supplerende finansielle støtte i forbindelse med REPowerEU-kapitlet vil blive udbetalt sammen med resten af genopretnings- og resiliensfacilitetens finansielle bidrag og, hvor det er relevant, lånestøtten i henhold til en fælles afdragsordning.

Samlet set vil kapitlerne om REPowerEU blive finansieret med 20 mia. EUR fra auktionering af ETS-kvoter og 2,1 mia. EUR fra overførsler fra brexittilpasningsreserven. Hertil kommer, som nævnt i afsnit 2.3, at yderligere ikketilbagebetalingspligtig støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i henhold til artikel 18 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og yderligere lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i henhold til artikel 14 også kan finansiere foranstaltninger i kapitlerne om REPowerEU.

Indtægter fra auktionering af ETS-kvoter

I overensstemmelse med artikel 21a i den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten stilles 20 mia. EUR til rådighed som yderligere ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Disse eksternt tildelte indtægter bidrager til at øge modstandsdygtigheden i Unionens energisystem ved at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og bidrage til at diversificere energiforsyningen på EU-plan. De må udelukkende anvendes til at finansiere foranstaltninger i kapitlerne om REPowerEU og med klar undtagelse af reformer og investeringer, der har til formål at forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for forsyningssikkerhed for gas og olie.

De yderligere 20 mia. EUR vil blive tilvejebragt ved auktionering af kvoter under emissionshandelssystemet (ETS) i henhold til følgende fordeling: 

·60 % (dvs. 12 mia. EUR) skal komme fra auktionering af kvoter under Innovationsfonden og

·40 % (dvs. 8 mia. EUR) skal komme fra det fremrykkede salg af medlemsstaternes ETS-kvoter.

Auktioneringen af ETS-kvoter begyndte mandag den 3. juli 2023. Pr. den 1. september 2023 var der rejst 931 mio. EUR ved at auktionere 5,88 mio. kvoter fra Innovationsfonden og 4,98 kvoter fra medlemsstaternes ETS-kvoter. Den gentagne succes med udstedelserne viser, at de finansielle markeder støtter målsætningerne for REPowerEU og er villige til at investere i projekter under REPowerEU. Tempoet og indtægterne fra auktioneringen er på rette spor, så en gnidningsløs gennemførelse og finansiering af kapitlerne om REPowerEU kan sikres.

Den supplerende ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af en ajourført fordelingsnøgle (tabel 11). Fordelingsnøglen tager højde for medlemsstaternes afhængighed af fossile brændstoffer og prisstigningen på investeringsgoder. Dermed bliver det muligt bedre at modvirke konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod Ukraine og at tildele flere midler til de mest berørte medlemsstater.

Tabel 11: Yderligere ikketilbagebetalingspligtig støtte pr. medlemsstat

Kilde: Europa-Kommissionen

Overførte midler fra samhørighedspolitikkens fonde og brexittilpasningsreserven

I henhold til mulighederne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og forordningen om fælles bestemmelser kan medlemsstaterne overføre op til 5 % af deres oprindelige tildeling under fondene under samhørighedspolitikken til genopretnings- og resiliensfaciliteten. Pr. den 1. september har Kommissionen ikke modtaget anmodninger om overførsel. Desuden kan medlemsstaterne i henhold til forordningen om REPowerEU anvende op til 7,5 % af deres oprindelige nationale tildeling under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og Samhørighedsfonden til at støtte målsætningerne for REPowerEU i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

Ud over denne mulighed kan medlemsstaterne frivilligt overføre hele eller en del af deres foreløbige tildeling under brexittilpasningsreserven til genopretnings- og resiliensfaciliteten til finansiering af de investeringer og reformer, der indgår i kapitlet om REPowerEU. Pr. den 1. marts 2023 havde alle medlemsstater underrettet Kommissionen om deres ønsker om at overføre midler fra brexittilpasningsreserven til genopretnings- og resiliensfaciliteten. Midlerne overføres til genopretnings- og resiliensfaciliteten og forpligtes, når Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af den reviderede genopretnings- og resiliensplan med et kapitel om REPowerEU er vedtaget. Tabel 12 viser de samlede beløb, der er overført fra brexittilpasningsreserven til genopretnings- og resiliensfaciliteten for hver medlemsstat.

Tabel 12: Overførsel af tildeling i henhold til brexittilpasningsreserven

Kilde: Europa-Kommissionen

5.Konklusion

Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet under covid-19-krisen, og den er blevet videreudviklet som følge af den ændrede geopolitiske kontekst, der har påvirket Unionens samfund og økonomi. Den globale ustabilitet, forstyrrelser i forsyningskæderne, energikrise og inflation lægger pres på de nationale myndigheder, og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne er blevet mere udfordrende i lyset af andre presserende opgaver. Samtidig bliver en vellykket og rettidig gennemførelse af planerne endnu mere afgørende inden for facilitetens begrænsede levetid.

Revisionen af planerne og tilføjelsen af kapitler om REPowerEU giver lejlighed til at inddrage de erfaringer, der er gjort i de første år og fremskynde gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. I planen for REPowerEU, der blev fremsat i maj 2022, blev det anerkendt, at genopretnings- og resiliensfaciliteten kan spille en vigtig rolle med hensyn til at opnå sikker, økonomisk overkommelig og ren energi. Med yderligere EU-finansiering og mulighed for at revidere genopretnings- og resiliensplanerne og medtage kapitler om REPowerEU støtter genopretnings- og resiliensfaciliteten medlemsstaterne i at gennemføre de kritiske reformer og investeringer, der er nødvendige for hurtigt at styrke modstandsdygtigheden i energisystemerne. Samtidig får medlemsstaterne mulighed for at fjerne flaskehalse og hindringer for gennemførelsen.

To et halvt år efter oprettelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten arbejder medlemsstaterne fortsat på at opfylde deres reform- og investeringsforpligtelser, efterhånden som gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten skrider frem. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte den hurtige gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne og indgivelse af betalingsanmodninger.

Nu hvor anden halvdel af facilitetens levetid indledes, vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og alle centrale partnere fastholde fokus på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne. Kommissionen tilskynder til og hjælper medlemsstaterne med at udnytte de muligheder optimalt, som genopretnings- og resiliensfaciliteten giver, for hurtigt at gennemføre de investeringer og reformer, der kan afhjælpe de vigtigste aktuelle udfordringer for at fremme Den Europæiske Unions modstandsdygtighed og sikre en fremtidssikret genopretning efter covid-19-pandemien.

(1)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(2)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1).

(3)

    https://commission.europa.eu/funding-tenders/find-funding/eu-funding-programmes/technical-support-instrument_en . 

(4)

    https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/index.html?lang=da . 

(5)

   Data i afsnit 3 i denne årsrapport afspejler de seneste genopretnings- og resiliensplaner for Estland og Frankrig, der blev vedtaget henholdsvis den 16. juni 2023 og den 14. juli 2023, men ikke de seneste planer for Malta og Slovakiet, der blev vedtaget den 14. juli 2023, da data for disse to medlemsstater endnu ikke var fuldt tilgængelige. 

(6)

    https://commission.europa.eu/business-economy-euro/economic-recovery/recovery-and-resilience-facility/country-pages_da .

(7)

   For Tysklands vedkommende blev de operationelle ordninger undertegnet af Kommissionen den 4. september. For Ungarns vedkommende forventes undertegnelsen i tredje kvartal 2023. For Nederlandenes vedkommende vil undertegnelsen først ske, når der er vedtaget en revision af planen.

(8)

   Skæringsdato: 1. september 2023.

(9)

    https://reform-support.ec.europa.eu/what-we-do/recovery-and-resilience-plans_en . 

(10)

   Milepæle og mål, der i forbindelse med en betalingsanmodning allerede af Kommissionen er vurderet som tilfredsstillende opfyldt, har status som "opfyldt".

(11)

   Status for tidligere milepæle og mål (dvs. som efter planen skulle nås i kvartalet før rapporteringsdatoen) kan enten være "gennemført" eller "ikke gennemført". 

(12)

   Status for fremtidige milepæle og mål (dvs. som efter planen skal nås i det kvartal, hvor rapporteringsdatoen ligger, samt de tre følgende kvartaler) kan være "gennemført", "følger tidsplanen" eller "forsinket".

(13)

   Diagrammet viser det anslåede antal milepæle og mål baseret på søjleinddelingen for resultattavlen for genopretning og resiliens. På grundlag af Kommissionens metode markeres de enkelte foranstaltninger som hørende under ét primært og ét sekundært politikområde ud fra en liste over politikområder, der hører under de seks søjler. Derfor hører de enkelte milepæle og mål til flere søjler.

(14)

   Klassificeringen af milepæle og mål i dette afsnit er udarbejdet af Europa-Kommissionen og anvendes ikke i samme form af medlemsstaterne i den halvårlige rapportering.

(15)

   For disse milepæle og mål er den indberettede frist for gennemførelse mindst et kvartal tidligere (91 dage) end oprindeligt planlagt i medlemsstatens gennemførelsesafgørelse. 

(16)

   Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 af 28. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår de fælles indikatorer og de detaljerede elementer vedrørende resultattavlen for genopretning og resiliens.

(17)

   Indikatorerne dækker elementer, der er fælles for de fleste genopretnings- og resiliensplaner, men de er ikke udformet til at omfatte alle aspekter af planerne i betragtning af deres betydelige heterogenitet og begrænsede antal.

(18)

   Se https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/index.html .

(19)

   Kommissionen har intet grundlag for at revidere eller kontrollere kvaliteten af de data, som medlemsstaterne indsender, eller ændre eller afvise specifik rapportering fra medlemsstaterne.

(20)

   Data i nedenstående figur svarer til de data, som medlemsstaterne indsendte i forbindelse med rapporteringsrunden i februar 2023, og dækker perioden fra februar 2020 til december 2022. Yderligere oplysninger findes i resultattavlen for genopretning og resiliens.

(21)

   Jf. COM(2023) 99 final .

(22)

   Jf. COM(2023) 99 final .

(23)

   Delvis udsættelse er ikke muligt ved manglende opfyldelse af milepæle eller mål vedrørende en medlemsstats kontrolsystem, hvor opfyldelse er nødvendigt for at beskytte Unionens finansielle interesser. Et sådant tilfælde fører altid til udsættelse af den fulde tranche og alle fremtidige trancher, indtil situationen med den manglende opfyldelse er udbedret.

(24)

   For den litauiske udbetalingsanmodning henvises til https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_23_1286 .

(25)

   Særberetning nr. 07/2023: Udformningen af Kommissionens kontrolsystem vedrørende genopretnings og resiliensfaciliteten. 

(26)

   Yderligere oplysninger om proceduren for ændring af eksisterende planer og de konkrete bestemmelser vedrørende udarbejdelse af kapitler om REPowerEU findes i Kommissionens meddelelse Vejledning om genopretnings- og resiliensplaner i forbindelse med REPowerEU ( 2023/C 80/01 ).

(27)

Skæringsdato: til og med den 1. september 2023.

(28)

   EU-obligationer er Kommissionens vigtigste finansieringsinstrument under den fælles finansieringstilgang. De har en løbetid på 3 år og derover. Kommissionen udsteder EU-obligationer med benchmarkløbetid (3, 5, 7, 10, 15, 20, 25, 30 år) til gennemførelse af finansieringsplanen. Kommissionen begyndte i september 2021 at udstede EU-gældsbeviser, der er værdipapirer med en kortere løbetid på under et år. Udstedelse af EU-gældsbeviser giver Kommissionen ekstra fleksibilitet som udsteder og understøtter likviditeten af dens værdipapirer. EU-gældsbeviser har en løbetid på mellem 3 og 6 måneder.

(29)

   Årlig aktivitetsrapport for 2022 — Økonomiske og finansielle anliggender, som findes på https://commission.europa.eu/publications/annual-activity-report-2022-economic-and-financial-affairs_en .

(30)

   Omfatter Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Tjekkiet.

(31)

   Omfatter Belgien, Frankrig, Italien, Kroatien, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig. 

(32)

    .

(33)

    .

(34)

    https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2653 . 

(35)

    https://commission.europa.eu/business-economy-euro/economic-recovery/recovery-and-resilience-facility_da .

(36)

    Landesiderne blev omarbejdet den 19. september 2023, så de nu afspejler den rolle, som genopretnings- og resiliensfaciliteten har for gennemførelsen af REPowerEU-planen, og så andre ændringer af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner nu afspejles.

(37)

    https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/index.html .

(38)

    https://commission.europa.eu/business-economy-euro/economic-recovery/recovery-and-resilience-facility_da#map .

(39)

   I forordningen præciseres det også, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal offentliggøre, nemlig modtagerens fulde navn, moms- eller skatteregistreringsnummer (eller en anden entydig identifikator) i tilfælde af en juridisk person, det modtagne beløb og de tilknyttede foranstaltninger, som modtageren har modtaget støtte til.

(40)

    https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/disbursements.html?table=finalRecipientByCountry . 

(41)

   Kassediagrammet viser median, to grænser og to haler for en kontinuert variabelfordeling. Nedre og øvre grænse svarer til første og tredje kvartil (25. og 75. percentil). Den øvre og nedre hale går fra grænsen til den højeste værdi, dog højst 1,5 gange interkvartilområdet (IQR). Desuden er markører for middelværdien medtaget for at angive skævheden i fordelingen.

(42)

   På grund af den større finansielle tildeling under genopretnings- og resiliensfaciliteten har de 100 endelige modtagere, der modtager de højeste beløb under Italiens genopretnings- og resiliensplan, modtaget beløb, der er betydeligt større end i de andre medlemsstater, hvor der foreligger data. Derfor og for at øge figurens læsbarhed vises de endelige modtagere under Italiens plan for sig.

(43)

   I henhold til artikel 25a i den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten er medlemsstaterne ikke forpligtet til at fremlægge data for endelige modtagere opdelt på offentlige eller private enheder. De angivne tal her er baseret på Kommissionens egne skøn.

(44)

   Det omfatter ikke data om endelige modtagere i Estland, Finland og Polen, hvor strukturerede data vedrørende de politiske søjler og relaterede politikområder ikke er blevet stillet til rådighed for Kommissionen.

(45)

   Samhørighedspolitikken dækker lignende typer investeringer og gennemføres i synergi med genopretnings- og resiliensfaciliteten. Siden pandemiens begyndelse er der under samhørighedspolitikken udbetalt 217,3 mia. EUR til bl.a. at støtte den grønne og den digitale omstilling og styrke medlemsstaternes modstandsdygtighed.

(46)

   Tallene er baseret på den søjletaggingmetode, der er udviklet til resultattavlen for genopretning og resiliens, hvor hver foranstaltning i genopretnings- og resiliensplanerne tildeles et primært og et sekundært politikområde for at afspejle, at foranstaltningerne kan bidrage til mere end ét politisk mål. De seks politiske søjler er: grøn omstilling, digital omstilling, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, social og territorial samhørighed sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens og politikker for den kommende generation. 

(47)

   Meddelelse om Styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union: udnyttelse af dens fulde potentiale til at sikre retfærdige omstillinger, 25. januar 2023 (COM(2023) 40 final) og forslag til Rådets henstilling om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union, 25. januar 2023 (COM(2023) 38 final).

(48)

   De seks søjler er: i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii) intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, beskæftigelse, produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation, og et velfungerende indre marked med stærke små og mellemstore virksomheder (SMV'er), iv) social og territorial samhørighed, v) sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens, med henblik på bl.a. at øge kriseberedskab og krisehåndteringskapacitet, og vi) politikker for den kommende generation, børn og unge, såsom uddannelse og færdigheder.

(49)

   I afsnit 3 er henvisninger til beløb i EUR, der er øremærket til foranstaltninger, der bidrager til genopretnings- og resiliensfacilitetens søjler, baseret på forhåndsskønnede udgifter.

(50)

   Figuren viser estimerede udgifter baseret på metoden til søjle-tagging, der anvendes i resultattavlen for genopretning og resiliens, og svarer til foranstaltninger, der er tildelt søjlen for grøn omstilling som primær eller sekundær søjle.

(51)

   I genopretnings- og resiliensplanerne skulle det præciseres og begrundes, i hvilket omfang hver foranstaltning bidrager fuldt ud til (100 %), delvist (40 %) eller slet ikke (0 %) til klimamålsætningerne, jf. bilag VI til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ved at kombinere koefficienterne med omkostningsskønnene for hver foranstaltning kan det beregnes, i hvilket omfang planerne bidrager til klimamålet. Bemærk, at bidraget til søjlen for grøn omstilling er højere end bidraget til klimamålsætningerne som defineret i bilag VI til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, da metoderne er forskellige. Forskellene opstår hovedsagelig, fordi alle omfattede foranstaltninger anses for at bidrage med 100 % af de anslåede omkostninger til søjlen, mens nogle kun bidrager med 40 % af de anslåede omkostninger til klimamålsætningerne som defineret i bilag VI til forordningen. Desuden omfatter søjlen for grøn omstilling også koefficienter for miljømålsætninger, der er bredere end klimamålsætningerne, jf. bilag VI til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(52)

   En milepæl og et mål kan bidrage til mere end én søjle.

(53)

   Figuren viser estimerede udgifter baseret på metoden til søjle-tagging anvendt i resultattavlen for genopretning og resiliens og svarer til de foranstaltninger, der er tildelt til søjlen "Digital omstilling" som primær eller sekundær søjle.

(54)

   I genopretnings- og resiliensplanerne skulle det præciseres og begrundes, i hvilket omfang de enkelte foranstaltninger bidrager fuldt ud (100 %), delvist (40 %) eller slet ikke (0 %) til digitale målsætninger, jf. bilag VII til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ved at kombinere koefficienterne med omkostningsskønnene for hver foranstaltning kan det beregnes, i hvilket omfang planerne bidrager til det digitale mål.

(55)

   Søjle 1 vedrørende grøn omstilling omfatter grønne foranstaltninger inden for forskning, udvikling og innovation, der er kategoriseret under politikområdet "forskning, udvikling og innovation i grønne aktiviteter", og søjle 2 om digital omstilling omfatter digitaliseringsspecifikke foranstaltninger inden for forskning, udvikling og innovation, der er kategoriseret under politikområdet "digitaliseringsrelaterede foranstaltninger inden for forskning, udvikling og innovation".

(56)

   Disse milepæle er knyttet til foranstaltninger, der bidrager til de sociale kategorier som defineret i delegeret forordning 2021/2105.

(57)

   Bemærk, at på nogle politikområder (f.eks. finanspolitik og finanspolitisk styring eller retsstatsreformer) er relevante foranstaltninger for det meste reformer uden udgifter.

(58)

   Rådets henstilling 2022/C 476/01 af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet.

(59)

   Rådets henstilling (EU) 2021/1004.

(60)

   I betragtning af de store sociale udgifter i kølvandet på covid-19-pandemien fik Kommissionen i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt om fastlæggelse af en metode til indberetning af sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge, under genopretnings- og resiliensfaciliteten (artikel 29, stk. 4, litra b)). Den metode, som Kommissionen har fastsat, inddeler alle udgifter, der finansieres af faciliteten, vedrørende reformer og investeringer i ni brede politikområder, som derefter aggregeres i fire sociale kategorier: 1) beskæftigelse og færdigheder, 2) uddannelse og børnepasning, 3) sundheds- og langtidspleje og 4) socialpolitikker. Se delegeret forordning 2021/2105 .

(61)

   Tallene er illustrative og beregnet til kvalitativ analyse, og de udgør ikke en sammenlignende vurdering af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner. Antallet og strukturen af foranstaltningerne i de enkelte nationale planer varierer meget, og det samme gælder tilgangen til at afspejle forpligtelserne til ligestilling mellem kønnene. En mere detaljeret analyse kan findes i de arbejdsdokumenter, som Kommissionen har vedtaget for hver godkendt plan, samt i den tematiske analyse af ligestilling på resultattavlen for genopretning og resiliens .

(62)

   I overensstemmelse med den metode til rapportering af sociale udgifter, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2105, har Kommissionen markeret foranstaltninger, der omfatter fokus på ligestilling mellem kønnene. Det skal bemærkes, at Kommissionen ikke kun anvendte denne metode på foranstaltninger af social karakter, men også på alle andre foranstaltninger i vedtagne genopretnings- og resiliensplaner med fokus på ligestilling mellem kønnene for at kunne afdække dette aspekt mere effektivt i alle planerne. Dette skulle ikke nødvendigvis være det primære fokus for de pågældende foranstaltninger. Foranstaltninger, der ikke er markeret som sådanne, kan også have en indvirkning på ligestillingen mellem kønnene. Følgende tal viser antallet og andelen af de samlede foranstaltninger med et sådant fokus og ikke de dermed forbundne omkostninger.

(63)

   Samhørighedspolitikkens programmer bidrager til at støtte overgangen til et mere sikkert og bæredygtigt energisystem. Desuden giver SAFE-initiativet (støtte til energi til overkommelige priser) medlemsstaterne mulighed for at anvende ubrugte samhørighedsmidler for perioden 2014-2020 til at støtte husstande og SMV'er, der står over for øgede energiomkostninger.

(64)

    https://reform-support.ec.europa.eu/what-we-do/green-transition/supporting-repowereu-affordable-secure-and-sustainable-energy-europe_en . 

(65)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.9.2023

COM(2023) 545 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten: den fremtidige indsats

1 BILAG 1 — Genopretnings- og resiliensplaner i EU's medlemsstater

Belgien

Belgien fremlagde sin gældende genopretnings- og resiliensplan den 30. april 2021. Kommissionens positive vurdering af 23. juni 2021 og Rådets godkendelse den 13. juli 2021 banede vejen for udbetaling af 5,9 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten i perioden 2021-2026. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev det maksimale finansielle bidrag til Belgien desuden ajourført den 30. juni 2022 til 4,5 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte.

På baggrund af den aktuelle geopolitiske og økonomiske udvikling forelagde Belgien den 20. juli 2023 en ændret genopretnings- og resiliensplan for Kommissionen for at tage højde for det reviderede maksimale finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 18 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at indarbejde objektive omstændigheder, der gør det umuligt at nå visse milepæle og mål i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og for at anmode om yderligere lån i overensstemmelse med artikel 14 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den reviderede genopretnings- og resiliensplan indeholder også et nyt kapitel om REPowerEU vedrørende yderligere reformer og investeringer inden for vedvarende energi, energieffektivitet og bæredygtig mobilitet. Kommissionens vurdering af den indsendte rapport fra Belgien er i gang på tidspunktet for udarbejdelsen af denne årsrapport.

Belgiens oprindelige (og stadig gældende) genopretnings- og resiliensplan har som formål at løse centrale udfordringer i forbindelse med mobilitet og offentlige arbejder, produktivitet, bæredygtighed og innovation samt digital og social inklusion. Den omfatter 35 reformer og 105 investeringer, der støttes med 5,9 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte svarende til 1,2 % af BNP. Der er blevet vedtaget supplerende genopretningsplaner på forskellige forvaltningsniveauer. Kommissionen udbetalte 770 mio. EUR i forfinansiering til Belgien den 3. august 2021, hvilket svarer til 13 % af den finansielle tildeling.

Gennemførelsen af Belgiens genopretnings- og resiliensplan er i gang, dog med tiltagende risiko for forsinkelser. Belgien har endnu ikke indgivet en betalingsanmodning. Der er behov for en effektiv forvaltning for at muliggøre en hurtig og stabil gennemførelse.

Følgende grafer viser andelen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er afsat til hver politisk søjle i den belgiske genopretnings- og resiliensplan.

Børsen i Bruxelles modtog støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til sin nyligt afsluttede renovering, hvilket vil medføre betydelige energibesparelser.

Ophavsret: Belgiens føderale regering 

Figur 1: Andel af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten allokeret til de politiske søjler — Belgien

Bemærk: Hver foranstaltning bidrager til to politikområder under de seks søjler. Den samlede tildeling til alle søjler, der vises her, beløber sig derfor til 200 % af de anslåede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen. Den nederste del repræsenterer beløbet under den primære søjle, den øverste del beløbet under den sekundære søjle.    
Kilde: Resultattavlen for genopretning og resiliens  https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/country_overview.html  

Figur 2: Ikketilbagebetalingspligtig støtte i alt udbetalt under genopretnings- og resiliensfaciliteten — Belgien

Bulgarien

Bulgarien fremlagde sin gældende genopretnings- og resiliensplan den 15. oktober 2021. Kommissionens positive vurdering af 7. april 2022 og Rådets godkendelse den 28. april 2022 banede vejen for udbetaling af 6,3 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten i perioden 2021-2026. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev det maksimale finansielle bidrag til Bulgarien desuden ajourført den 30. juni 2022 til et beløb på 5,7 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte. Planen var ikke blevet revideret på tidspunktet for udarbejdelsen af denne årsrapport.

Bulgariens oprindelige (og stadig gældende) genopretnings- og resiliensplan har til formål at løse de vigtigste udfordringer i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, erhvervsklimaet, herunder retsstatsprincippet, social inklusion, adgang til uddannelse af høj kvalitet og sundhedspleje. Den omfatter 47 reformer og 56 investeringer, der støttes med 6,3 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte svarende til 10,2 % af BNP 2019.

Gennemførelsen af Bulgariens genopretnings- og resiliensplan er i gang, dog med tiltagende risiko for forsinkelser. Bulgarien har indgivet én betalingsanmodning svarende til opfyldelse af 22 milepæle og mål i planen, og det har resulteret i en samlet udbetaling på 1,37 mia. EUR den 16. december 2022. De 22 tilknyttede milepæle omfatter vigtige indledende faser i reformer og investeringer vedrørende dekarbonisering af energisektoren, fremme af en omfattende udrulning af digital infrastruktur, reform af retssystemet, styrkelse af rammen for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, digitalisering af den offentlige sektor samt styrkelse af mindsteindkomstordningens tilstrækkelighed og dækning. Der er også medtaget foranstaltninger til at sikre, at revisions- og kontrolsystemet for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten lever op til standarden. Stor politisk ustabilitet har ført til forsinkelser i centrale lovgivningsreformer, herunder vedrørende offentlige udbud, bekæmpelse af korruption samt anklagemyndighedens ansvarlighed. Manglende politisk stabilitet og administrativ kapacitet har også resulteret i en opbremsning i arbejdet med at gennemføre flere vigtige energi- og transportinvesteringer, og der kan sættes spørgsmålstegn ved centrale dele af planen, nemlig dekarbonisering af energisektoren. Den nye regering har fastsat gennemførelsen af planen som en prioritet. Den anden betalingsanmodning er blevet forsinket og er nu planlagt til at blive indgivet i efteråret 2023. Der er imidlertid en betydelig risiko for, at flere milepæle og mål i forbindelse med centrale reformer ikke vil være nået på indgivelsestidspunktet. Arbejdet med tillægget til planen og kapitlet om REPowerEU er i gang, men det bør fremskyndes med et samtidigt fokus på gennemførelsen. På grund af den politiske situation er det stadig uklart, hvornår dette arbejde kan afsluttes.

Følgende grafer viser den aktuelle status for de milepæle og mål, som Bulgarien skal nå, og som efterfølgende skal vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis af Kommissionen. I boksen herunder gives eksempler på foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål.

Eksempler for Bulgarien på relevante foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål ØReform Bulgarien har iværksat en reform, der har til formål at sikre en bedre tilstrækkelighed og dækning i landets mindsteindkomstordning. Med vedtagelsen af relevante lovgivningsmæssige ændringer har Bulgarien i perioden 2022-2024 indført en gradvis forhøjelse af indkomstgrænserne for alle, der er dækket af minimumsindkomstordningen. Det er et vigtigt skridt i retning af at løse mangeårige sociale udfordringer i landet. ØInvesteringsprojekter Bulgarien påbegyndte opførelsen af en strækning på metrolinje 3 i Sofia med en samlet længde på tre km omfattende tre stationer. Det skal sikre ren, hurtig og effektiv offentlig transport til passagererne med intermodale forbindelser. Investeringen forventes at muliggøre transport af 7,6 mio. passagerer i gennemsnit om året fra 2026. Projektet skal forbedre den offentlige transport for byens indbyggere og forventes at føre til en reduktion af drivhusgasudledningen, luftforureningen og biltrafikken i byen. Kontrakterne om bygge- og anlægsarbejder er blevet underskrevet, og gennemførelsen er i gang.  Station ved det medicinske fakultet, metrolinje 3 Ophavsret: Bulgariens regering

Figur 3: Udbetaling pr. søjle — Bulgarien

Bemærk: De enkelte udbetalinger afspejler fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten på tværs af de seks politiske søjler. Denne graf viser, hvordan udbetalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten (ekskl. forfinansiering) er fordelt på søjlerne. Beløbene er beregnet ved at kæde de milepæle og mål, der er omfattet af en given udbetaling, sammen med den søjle-tagging (primær og sekundær), der er foretaget for de respektive foranstaltninger.

Kilde: Resultattavlen for genopretning og resiliens  https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/country_overview.html  

Tjekkiet

Tjekkiet fremlagde sin gældende genopretnings- og resiliensplan den 1. juni 2021. Kommissionens positive vurdering af 19. juli 2021 og Rådets godkendelse den 8. september 2021 banede vejen for udbetaling af 7 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten i perioden 2021-2026. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev det maksimale finansielle bidrag til Tjekkiet desuden ajourført den 30. juni 2022 til et beløb på 7,7 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte.

På baggrund af den aktuelle geopolitiske og økonomiske udvikling forelagde Tjekkiet den 30. juni 2023 en ændret genopretnings- og resiliensplan for Kommissionen for at tage højde for det reviderede maksimale finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 18 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at indarbejde objektive omstændigheder, der gør det umuligt at nå visse milepæle og mål i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og for at anmode om yderligere lån i overensstemmelse med artikel 14 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den reviderede genopretnings- og resiliensplan indeholder også et nyt kapitel om REPowerEU om yderligere reformer og investeringer inden for vedvarende energi, energieffektivitet og jernbaneinfrastruktur. Kommissionens vurdering af den indsendte rapport fra Tjekkiet er i gang på tidspunktet for udarbejdelsen af denne årsrapport.

Tjekkiets oprindelige (og stadig gældende) genopretnings- og resiliensplan har til formål at løse de vigtigste udfordringer i forbindelse med den digitale omstilling, den grønne omstilling, uddannelse og arbejdsmarkedet, offentlig forvaltning, forskning og innovation samt sundhedspleje. Den omfatter 37 reformer og 85 investeringer, der støttes med over 7 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte svarende til 3 % af BNP 2021 som hjælp til at løse landets presserende sociale og økonomiske udfordringer. Kommissionen udbetalte 915 mio. EUR i forfinansiering til Tjekkiet den 28. september 2021, hvilket svarer til 13 % af den finansielle tildeling.

Gennemførelsen af Tjekkiets genopretnings- og resiliensplan er i gang, dog med risiko for enkelte forsinkelser. Tjekkiet har indgivet én betalingsanmodning svarende til opfyldelse af 37 milepæle og mål i planen, og det har resulteret i en samlet udbetaling på 928 mio. EUR den 22. marts 2023. De tilhørende 37 milepæle og mål omfatter reformer af skolernes læseplaner for at fremme digitale færdigheder og kompetencer, e-sundhed, landets revisions- og kontrolsystem vedrørende gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og lovgivningen om registrering af reelle ejere samt investeringer til genopbygning af tre jernbanebroer, 45 sikre jernbaneoverskæringer samt digitale værktøjer til uddannelse. Der er behov for yderligere forbedringer af den administrative kapacitet og prioritering af de vigtigste reformer og investeringer for at sikre en rettidig gennemførelse af planen.

Følgende grafer viser den aktuelle status for de milepæle og mål, som Tjekkiet skal nå, og som efterfølgende skal vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis af Kommissionen. I boksen herunder gives eksempler på foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål.

Figur 6: Udbetaling pr. søjle — Tjekkiet

Bemærk: De enkelte udbetalinger afspejler fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten på tværs af de seks politiske søjler. Denne graf viser, hvordan udbetalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten (ekskl. forfinansiering) er fordelt på søjlerne. Beløbene er beregnet ved at kæde de milepæle og mål, der er omfattet af en given udbetaling, sammen med den søjle-tagging (primær og sekundær), der er foretaget for de respektive foranstaltninger.

Kilde: Resultattavlen for genopretning og resiliens  https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/country_overview.html  

Danmark

Danmark fremlagde sin gældende genopretnings- og resiliensplan den 30. april 2021. Kommissionens positive vurdering af 17. juni 2021 og Rådets godkendelse den 13. juli 2021 banede vejen for udbetaling af 1,55 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten i perioden 2021-2026. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev det maksimale finansielle bidrag til Danmark desuden ajourført den 30. juni 2022 til et beløb på 1,43 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte.

I forbindelse med den aktuelle geopolitiske og økonomiske udvikling anmodede Danmark den 31. maj 2023 om at tilføje et kapitel om REPowerEU til genopretnings- og resiliensplanen med yderligere reformer og investeringer vedrørende vedvarende energi, udvikling af grønne færdigheder, CO₂-opsamling og -lagring og yderligere udskiftning af olie- og gasfyr. Kommissionens vurdering af den indsendte rapport fra Danmark er i gang på tidspunktet for udarbejdelsen af denne årsrapport.

Danmarks genopretnings- og resiliensplan har til formål at løse de vigtigste udfordringer i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling og styrke modstandsdygtigheden i sundhedssektoren. Den omfatter ti reformer og 42 investeringer, der støttes med 1,43 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte svarende til 0,46 % af BNP.  Kommissionen udbetalte 202 mio. EUR i forfinansiering til Danmark den 2. september 2021, hvilket svarer til 13 % af den finansielle tildeling.

Gennemførelsen af Danmarks genopretnings- og resiliensplan er godt i gang. Danmark har indgivet én betalingsanmodning svarende til opfyldelse af 25 milepæle og mål i planen, og det har resulteret i en samlet udbetaling på 301 mio. EUR den 27. april 2023. De tilknyttede 23 milepæle og to mål omfatter reformer og investeringer i dekarbonisering af landbruget, digitalisering af sundhedspleje, grøn skattereform, emissionsafgifter på industrien, beskatning af køretøjer, bæredygtig mobilitet samt forskning, udvikling og innovation. Ud over den første betalingsanmodning er gennemførelsen af planen på rette spor, hvilket vil føre til indgivelse af den anden betaling, der er planlagt til udgangen af 2023.

Følgende grafer viser den aktuelle status for de milepæle og mål, som Danmark skal nå, og som efterfølgende skal vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis af Kommissionen. I boksen nedenfor gives eksempler på foranstaltninger med opfyldte milepæle og mål.

Figur 9: Udbetaling pr. søjle — Danmark

Bemærk: De enkelte udbetalinger afspejler fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten på tværs af de seks politiske søjler. Denne graf viser, hvordan udbetalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten (ekskl. forfinansiering) er fordelt på søjlerne. Beløbene er beregnet ved at kæde de milepæle og mål, der er omfattet af en given udbetaling, sammen med den søjle-tagging (primær og sekundær), der er foretaget for de respektive foranstaltninger.    
Kilde: Resultattavlen for genopretning og resiliens  https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/country_overview.html  

Tyskland

Tyskland fremlagde sin oprindelige genopretnings- og resiliensplan den 28. april 2021. Kommissionens positive vurdering af 22. juni 2021 og Rådets godkendelse den 13. juli 2021 banede vejen for udbetaling af 25,6 mia. i ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten i perioden 2021-2026. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten blev det maksimale finansielle bidrag til Tyskland desuden ajourført den 30. juni 2022 til et beløb på 28 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte.

I forbindelse med den aktuelle geopolitiske og økonomiske udvikling forelagde Tyskland den 9. december 2022 Kommissionen en ændret genopretnings- og resiliensplan for at indarbejde objektive omstændigheder, der gør det umuligt at nå visse milepæle og mål i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ajourføringen af Tysklands plan var af teknisk karakter. Den vedrørte to foranstaltninger i Tysklands plan, hvoraf den ene vedrørte digitaliseringen af jernbanesektoren (på grund af ekstraordinære forsinkelser i anlægsarbejderne er færdiggørelsesdatoen udskudt), og den anden vedrørte forskning i og udvikling af vacciner mod sars-CoV-2 (ændring af milepæle på grund af usikkerhed i forsknings- og udviklingsresultaterne). Den reviderede genopretnings- og resiliensplan blev godkendt af Rådet den 14. februar 2023 med en samlet tildeling på 26,4 mia. EUR. Der er ikke indgivet et kapitel om REPowerEU på tidspunktet for udarbejdelsen af denne årsrapport.

Tysklands gældende genopretnings- og resiliensplan har til formål at løse de vigtigste udfordringer i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling og forbedre landets uddannelsessystem, sundhedssektor og offentlige forvaltning. Den omfatter 15 reformer og 25 investeringer, der støttes med 26,4 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte svarende til 0,8 % af BNP. Kommissionen udbetalte 2,25 mia. EUR i forfinansiering til Tyskland den 26. august 2021, hvilket svarer til 9 % af den (oprindelige) finansielle tildeling.

Tysklands genopretnings- og resiliensplan skal bistå borgerne ved omlægning til rene elektriske køretøjer ved at yde finansiel støtte til køb af over 560 000 dekarboniserede køretøjer

Gennemførelsen af Tysklands genopretnings- og resiliensplan er i gang, dog med væsentlige forsinkelser. Begrænsede ressourcer til at gennemføre planen og utilstrækkelig prioritering har bevirket, at Tyskland er forsinket med gennemførelsesprocessen. Tyskland har netop underskrevet de operationelle ordninger og indsender snarligt den første betalingsanmodning. Denne anmodning vil omfatte 36 milepæle og mål for gennemførelsen på tværs af alle elementer i genopretnings- og resiliensplanen, og den kan muligt føre til en udbetaling på op til 4 mia. EUR.

Følgende grafer viser andelen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er afsat til de enkelte politiske søjler i Tysklands genopretnings- og resiliensplan.

Figur 12: Andel af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten allokeret til de politiske søjler — Tyskland

 Bemærk: Hver foranstaltning bidrager til to politikområder under de seks søjler. Den samlede tildeling til alle søjler, der vises her, beløber sig derfor til 200 % af de anslåede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen. Den nederste del repræsenterer beløbet under den primære søjle, den øverste del beløbet under den sekundære søjle.    
Kilde: Resultattavlen for genopretning og resiliens  https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/country_overview.html  

Figur 13: Samlede udbetalinger af ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten — Tyskland

Estland

Estland fremlagde sin oprindelige genopretnings- og resiliensplan den 18. juni 2021. Kommissionens positive vurdering af 5. oktober 2021 og Rådets godkendelse den 29. oktober 2021 banede vejen for udbetaling af 969,3 mio. EUR under genopretnings- og resiliensfaciliteten i perioden 2021-2026. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i genopretnings- og resiliensfaciliteten blev det maksimale finansielle bidrag til Estland desuden ajourført den 30. juni 2022 til et beløb på 863,5 mio. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte.

På baggrund af den aktuelle geopolitiske og økonomiske udvikling forelagde Estland den 9. marts 2023 en ændret genopretnings- og resiliensplan for Kommissionen for at tage højde for det reviderede maksimale finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 18 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og for at indarbejde objektive omstændigheder, der gør det umuligt at nå visse milepæle og mål i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den ændrede genopretnings- og resiliensplan omfattede også et nyt kapitel om REPowerEU med en yderligere reform af tilladelsessystemet for vedvarende energi og to nye investeringer for at styrke elnettet og øge produktionen og udbredelsen af bæredygtig biogas og biomethan. Den reviderede genopretnings- og resiliensplan blev godkendt af Kommissionen den 12. maj 2023 og af Rådet den 16. juni 2023.

Estlands gældende genopretnings- og resiliensplan har til formål at løse de vigtigste udfordringer i forbindelse med den grønne omstilling, herunder energieffektivitet og bæredygtig transport, den digitale omstilling i den offentlige og private sektor samt sundhed og social beskyttelse. Den omfatter 28 investeringer og 17 reformer, der støttes med 953 mio. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte svarende til 3,03 % af BNP. Der er indtil videre udbetalt 126,01 mio. EUR til Estland under genopretnings- og resiliensfaciliteten i forfinansiering den 17. december 2021, hvilket svarer til 13 % af den oprindelige finansielle tildeling.

Igangværende anlæggelse af sporvognslinje i Tallins gamle havn finansieret under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Ophavsret: Europa-Kommissionen

Gennemførelsen af Estlands genopretnings- og resiliensplan er i gang. På grund af høj inflation og forstyrrelser i forsyningskæderne som følge af krigen i Ukraine er nogle få investeringer blevet forsinket eller indstillet, hvilket førte til en revision af den oprindelige plan. Estland forelagde den 30. juni 2023 den første betalingsanmodning for den første og anden rate, svarende til 29 milepæle og et mål i planen. Kommissionens vurdering af betalingsanmodningen er i gang på tidspunktet for udarbejdelsen af denne årsrapport.

Følgende grafer viser andelen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er afsat til de enkelte politiske søjler i Estlands genopretnings- og resiliensplan.

Figur 14: Andel af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten allokeret til de politiske søjler — Estland

Bemærk: Hver foranstaltning bidrager til to politikområder under de seks søjler. Den samlede tildeling til alle søjler, der vises her, beløber sig derfor til 200 % af de anslåede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen. Den nederste del repræsenterer beløbet under den primære søjle, den øverste del beløbet under den sekundære søjle.

Kilde: Resultattavlen for genopretning og resiliens  https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/country_overview.html  

Figur 15: Samlede udbetalinger af ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten — Estland