1.Nye egne indtægter: status over udviklingen

I 2020 nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til enighed om en køreplan for indførelse af nye egne indtægter under hensyntagen til NextGenerationEU 1 . I henhold til denne aftale "bør udgifter i Unionens budget vedrørende tilbagebetalingen af EU-genopretningsinstrumentet ikke føre til en uretmæssig reduktion i programudgifter eller investeringsinstrumenter inden for FFR. Det er også ønskeligt at begrænse stigningerne i medlemsstaternes egne BNI-baserede indtægter". "Institutionerne vil derfor arbejde hen imod at indføre tilstrækkelige nye egne indtægter for at dække et beløb svarende til de forventede udgifter til tilbagebetalingen. I overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse vil dette ikke indebære, at bestemte egne indtægter øremærkes eller afsættes til at dække en bestemt type udgifter".

I december 2021 foreslog Kommissionen tre nye indtægtskilder til EU-budgettet 2 med bidrag fra emissionshandelssystemet, fra EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme og fra en andel af de største multinationale selskabers restoverskud, der omfordeles til EU i henhold til OECD/G20 — søjle 1-aftalen. Denne kurv af egne indtægter var i overensstemmelse med den foreslåede sektorspecifikke lovgivning om både det reviderede direktiv om emissionshandelssystemet og om CO2-grænsetilpasningsmekanismen, der var blevet foreslået tidligere samme år.

Kommissionen forpligtede sig til inden udgangen af 2023 at fremsætte yderligere forslag til nye egne indtægter. Der er kun sket begrænset fremgang i de lovgivningsmæssige drøftelser om det forslag, der blev fremsat i december 2021. Kommissionen foreslår i dag at tilpasse den første kurv af nye egne indtægter under hensyntagen til aftalen om Fit for 55 og udviklingen siden da og foreslår at tilføje nye egne indtægter baseret på statistisk opgjorte virksomhedsoverskud. Kommissionen er af den opfattelse, at medlemsstaterne med dette forslag har alle de nødvendige elementer for at gøre fremskridt i deres forhandlinger inden for rammerne af den aftalte køreplan. Kommissionen opfordrer Rådet til at fremskynde disse forhandlinger.

2.Fit for 55 og nye egne indtægter — en tilpasset pakke

I december 2022 nåede EU til enighed om en lang række forslag, der indgår i Fit for 55-pakken, med det formål at nå EU's klimamål for 2030 om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne og opnå klimaneutralitet senest i 2050. Med aftalen har EU for det første øget ambitionerne for det eksisterende emissionshandelssystem. For det andet blev anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet udvidet til at omfatte emissioner fra søfart, og gratis kvoter for luftfartssektoren udfases. For det tredje oprettede EU et nyt emissionshandelssystem for bygninger, vejtransport og andre sektorer. For det fjerde vil oprettelsen af Den Sociale Klimafond fra januar 2026 hjælpe medlemsstaterne med at håndtere virkningerne af det nye emissionshandelssystem på sårbare husstande, transportbrugere og mikrovirksomheder. Endelig vil en ny CO2-grænsetilpasningsmekanisme gå ind i sin overgangsfase fra oktober 2023. Når det endelige system træder i kraft i januar 2026, vil det styrke EU's klimaambitioner og forebygge CO2-lækage.

Kurven af nye egne indtægter skal tilpasses for at tage hensyn til Fit for 55-aftalen og de ændringer, som medlovgiverne er nået til enighed om. Navnlig vil Den Sociale Klimafond fra og med 2026 i første omgang blive finansieret med eksterne formålsbestemte indtægter og ikke, som foreslået af Kommissionen i dens forslag fra december 2021, med almindelige indtægter på Unionens budget. Kommissionen foreslår at udskyde indførelsen af egne indtægter fra det nye emissionshandelssystem, der indføres i 2027, til 2028. Egne indtægter baseret på det eksisterende emissionshandelssystem kan allerede indføres. Kommissionen foreslår endvidere, at andre aspekter af aftalen afspejles i den foreslåede lovgivning om egne indtægter, f.eks. muligheden for at annullere kvoter, hvis der findes nationale CO2-afgifter.

CO2-prisen er siden juli 2021 steget betydeligt. Da Kommissionen fremlagde Fit for 55-lovgivningsforslagene, blev det antaget, at CO2-prisen pr. ton CO2 ville være 55 EUR for perioden 2026-2030 (i 2020-priser) 3 . I 2022 steg CO2-prisen i det eksisterende emissionshandelssystem til 80 EUR. Medlemsstaternes årlige indtægter fra auktionering af kvoter er fordoblet fra ca. 15 mia. EUR i 2020 til et hidtil uset niveau på næsten 30 mia. EUR i 2022. Kommissionen foreslår en noget højere bidragssats for de egne indtægter baseret på emissionshandelssystemet: 30 % af alle indtægter fra EU's emissionshandel skal tilfalde EU-budgettet. Med en sådan bidragssats vil de beløb, som medlemsstaterne tilbageholder, stadig være højere end, hvad der forventedes, da Fit for 55-lovgivningen blev foreslået. De samlede indtægter fra egne indtægter baseret på emissionshandelssystemet vil nå op på ca. 19 mia. EUR om året fra og med 2028. I gennemsnit vil 46 mia. EUR om året tilfalde medlemsstaterne 4 . Kommissionen foreslår at opretholde solidaritetstilpasningsmekanismen. Denne mekanisme har til formål at sikre et rimeligt bidrag fra alle medlemsstater, og at det undgås, at nogle medlemsstater bidrager uforholdsmæssigt til EU-budgettet i forhold til størrelsen af deres økonomi.

Hvad angår egne indtægter baseret på CO2-grænsetilpasningsmekanismen er Kommissionen af den opfattelse, at den foreslåede bidragssats stadig er tilstrækkelig. CO2-grænsetilpasningsmekanismen forventes at generere omkring 1,5 mia. EUR til EU-budgettet fra 2028. Efter at der er opnået enighed om en ny forvaltningsmodel, der har øget centraliseringen af opgaver på EU-plan, foreslår Kommissionen derfor nogle tekniske tilpasninger af kontrolrammen.

3.En kurv suppleret med midlertidige egne indtægter baseret på statistisk opgjorte virksomhedsoverskud

Gennemførelsen af OECD/G20 — søjle 1-aftalen er fortsat en vigtig prioritet inden for selskabsbeskatning for EU og dets medlemsstater. I december 2021 foreslog Kommissionen egne indtægter baseret på en andel af de multinationale selskabers restoverskud, der omfordeles til EU-medlemsstaterne i henhold til OECD/G20 — søjle 1-aftalen. Denne aftale tager fat på de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, og den vil i væsentlig grad reformere det internationale selskabsskattesystem. Der er gjort betydelige fremskridt efter aftalen fra oktober 2021, og Kommissionen vil fortsat fremme denne indsats. Den multilaterale konvention er imidlertid stadig ikke blevet undertegnet og ratificeret, hvilket betyder, at den endnu ikke kan træde i kraft.

Som bebudet i Kommissionens arbejdsprogram 5 har Kommissionen til hensigt at fremlægge sit forslag: Business in Europe: Framework for Income Taxation (BEFIT) i tredje kvartal af 2023. Dette initiativ vil forbedre det indre markeds funktion ved at forenkle selskabsskattereglerne og overholdelsen af skattereglerne og skabe lige vilkår for virksomhederne. BEFIT har til formål at tage hånd om kompleksiteten og dobbeltbeskatningen og reducere de omkostninger til overholdelse af skattereglerne, som virksomheder, navnlig virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter, i øjeblikket står over for i det indre marked. Det vil bidrage til at gøre EU mere attraktivt for grænseoverskridende investeringer og støtte væksten. BEFIT vil være obligatorisk for store koncerner med samlede globale årlige indtægter på 750 mio. EUR eller derover. Drøftelserne i Rådet forventes at begynde i fjerde kvartal af 2023.

Indtil der eventuelt er fastlagt egne indtægter baseret på en til grund liggende skat, foreslår Kommissionen egne indtægter baseret på statistisk opgjorte virksomhedsoverskud. Disse egne indtægter er ikke en skat på virksomheder og øger heller ikke virksomhedernes overholdelsesomkostninger: Det vil være et nationalt bidrag beregnet på grundlag af nationalregnskabsstatistikker inden for rammerne af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS). Det vil bidrage til at skabe balance i kurven af egne indtægter og yderligere diversificere indtægtskilderne til EU-budgettet.

Det statistiske grundlag for beregningen af bidraget til egne indtægter fastsættes ved hjælp af en harmoniseret indikator, der udgør en tilnærmet værdi for virksomhedsoverskuddet: bruttooverskuddet af produktionen. Dette teoretiske overskudsgrundlag for virksomheder i EU vil blive beregnet ved hjælp af sektornationalregnskaber for finansielle og ikkefinansielle selskaber i overensstemmelse med det europæiske nationalregnskabssystem 2010, hvilket har den fordel, at regnskabsføringen er harmoniseret på tværs af medlemsstaterne. Det beregnes ved at multiplicere en bidragssats med bruttooverskuddet af produktionen i sektorerne finansielle og ikkefinansielle selskaber. De forventede indtægter vil i gennemsnit udgøre omkring 16 mia. EUR om året.

4.En tilpasset pakke for at fremskynde forhandlingerne

Med dette tilpassede forslag, der forventes at give gennemsnitlige årlige indtægter på op til 36 mia. EUR i perioden 2028-2030 6 , prioriterer Kommissionen en pakke af nye egne indtægter, som der umiddelbart kan forhandles om, og opfordrer Rådet til at fremskynde forhandlingerne. Med forslaget om midlertidige egne indtægter baseret på statistisk opgjorte virksomhedsoverskud har medlemsstaterne i Rådet nu alle elementer til at fortsætte forhandlingerne hen imod en hurtig aftale.