EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 18.4.2023
COM(2023) 207 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Opbygning af cybersikkerhedskompetencer skal styrke EU's konkurrenceevne, vækst og modstandsdygtighed ("EU's akademi for cybersikkerhedskompetencer")
Opbygning af cybersikkerhedskompetencer skal styrke EU's konkurrenceevne, vækst og modstandsdygtighed ("EU's akademi for cybersikkerhedskompetencer")
1.Der er akut behov for at reducere risici ved at afhjælpe manglen på cybersikkerhedskompetencer
Cybersikkerhed er ikke kun vigtig for borgernes, virksomhedernes og medlemsstaternes sikkerhed. Cybersikkerhed er også afgørende for at sikre EU's politiske stabilitet, stabiliteten i demokratierne og velstanden i vores samfund og virksomheder. Trusselsbilledet vedrørende cybersikkerhed har udviklet sig betydeligt i de seneste år, og der ses en bekymrende tendens til, at et stigende antal cyberangreb er rettet mod kritisk militær og civil infrastruktur i EU. Trusselsaktørerne bliver stadig dygtigere, og nye hybride trusler dukker op såsom brugen af bots og teknikker baseret på kunstig intelligens 1 . Navnlig forvolder trusselsaktørerne betydelig skade for forskellige enheder, både hvad angår økonomi og omdømme, ved rutinemæssig anvendelse af ransomware 2 .
Et stort antal cybersikkerhedshændelser har også været rettet mod offentlige forvaltninger og regeringer i medlemsstaterne samt EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer 3 . Finanssektoren 4 og sundhedssektoren 5 , der begge er essentielle for samfundet og økonomien, har også konsekvent været udsat for angreb 6 . De geopolitiske spændinger i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine har øget cybersikkerhedstruslen 7 og kan destabilisere vores samfund. EU's sikkerhed kan ikke garanteres uden EU's mest værdifulde aktiv — befolkningerne. EU har akut behov for fagfolk med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at forebygge, afsløre og afværge og forsvare EU mod cyberangreb, herunder kritisk infrastruktur, og sikre EU's modstandsdygtighed.
De manglende kompetencer inden for cybersikkerhed hæmmer desuden Europas konkurrenceevne og vækst, som i høj grad afhænger af udviklingen og udbredelsen af strategiske digitale teknologier (f.eks. kunstig intelligens, 5G og cloudløsninger). Der er behov for en kvalificeret arbejdsstyrke inden for cybersikkerhed, for at EU fortsat kan være i stand til at levere centrale avancerede teknologier i en global sammenhæng.
For at forberede sig og imødegå et trusselsbillede i konstant udvikling og for at styrke EU's konkurrenceevne har der i de seneste år været fokus på EU's cybersikkerhedspolitik, og det har ført til vedtagelsen af en række initiativer såsom EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti 8 , det reviderede direktiv om net- og informationssikkerhed (NIS2-direktivet) 9 , EU's sektorspecifikke lovgivning om cybersikkerhed 10 , EU's politik for cyberforsvar 11 , forordningen om cyberrobusthed 12 og forordningen om cybersolidaritet, som Kommissionen fremsætter forslag til sammen med denne meddelelse. Men uden de nødvendige kvalificerede personer til at gennemføre retsakterne vil målsætningerne ikke kunne opfyldes. Befolkningens grundlæggende viden om cybersikkerhed hører under initiativer vedrørende opbygning af generelle færdigheder, der er nødvendige for at deltage i samfundet 13 , men samtidig er det afgørende at have en kompetent arbejdsstyrke i både den offentlige og den private sektor på nationalt plan og EU-plan, herunder i standardiseringsorganisationer, for at kunne opfylde de lovgivningsmæssige og politiske krav vedrørende cybersikkerhed.
EU's sikkerhed og konkurrenceevne afhænger derfor af, at der er en kvalificeret arbejdsstyrke inden for cybersikkerhed. Der er imidlertid i EU en meget betydelig mangel på kvalificerede fagfolk inden for cybersikkerhed, hvilket indebærer risiko for cybersikkerhedshændelser for EU, medlemsstaterne, virksomhederne og borgerne i EU. I 2022 blev manglen på kvalificerede fagfolk inden for cybersikkerhed i EU anslået til mellem 260 000 14 og 500 000 15 , samtidig med at EU's behov for en kvalificeret arbejdsstyrke inden for cybersikkerhed blev anslået til 883 000 kvalificerede fagfolk 16 , og der er dermed et misforhold mellem de kompetencer, der er til rådighed, og dem, der er behov for på arbejdsmarkedet. Der er desuden den fejlagtige opfattelse af cybersikkerhedsområdet, at det er stærkt teknisk, og derfor søger kun få kvinder inden for området. Kvinder tegner sig således kun for 20 % af de færdiguddannede inden for cybersikkerhed 17 og 19 % af specialisterne inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) 18 . For at afhjælpe dette er der i EU's politiske program for det digitale årti 2030 19 fastsat et mål om at øge antallet af IKT-fagfolk med 20 mio. frem til 2030, samtidig med at der sikres konvergens mellem kønnene. Desuden kræver gennemførelsen af nye EU-politikker en tilstrækkeligt kvalificeret og tilstrækkeligt stor arbejdsstyrke. For eksempel fremhævede over 42 % af IT-lederne i sektoren for finansielle tjenesteydelser manglen på kompetencer og ekspertise inden for cybersikkerhed som en central udfordring for deres virksomhed, når det drejer sig om beskyttelse mod og håndtering af cybersikkerhedshændelser 20 , på et tidspunkt hvor de skal gennemføre sektorspecifik lovgivning om cybersikkerhed såsom forordningen om digital operationel modstandsdygtighed (DORA).
Arbejdsgiverne tøver med at investere i menneskelig kapital og søger i stedet efter allerede uddannede og erfarne medarbejdere, hvilket bidrager yderligere til at begrænse arbejdskraftudbuddet 21 . Arbejdskraftmanglen berører alle typer virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som udgør 99 % af alle virksomheder i EU 22 . Også de offentlige forvaltninger oplever store udfordringer, og de er i stort omfang udsat for og påvirkes mest af cybersikkerhedshændelser 23 .
Det haster derfor med at få afhjulpet EU's kompetencemangel inden for cybersikkerhed, da EU's sikkerhed og konkurrenceevne står på spil.
2.Manglen på synergi og en koordineret indsats for at afhjælpe kompetencemanglen inden for cybersikkerhed
Der er igangsat en lang række initiativer på europæisk og nationalt plan, der gennemføres af offentlige og private enheder for at afhjælpe manglen på arbejdskraft på cybersikkerhedsområdet. Det er imidlertid en fragmenteret indsats, der ikke når op på en kritisk masse, så initiativerne kan gøre en reel forskel.
For det første er der i øjeblikket en begrænset fælles viden om sammensætningen af EU's arbejdsstyrke inden for cybersikkerhed og de tilhørende kompetencer, selvom enslydende jobprofiler inden for cybersikkerhedsområdet bør omfatte det samme sæt af kompetencer. De relevante aktørers manglende anvendelse af en fælles europæisk referenceramme for fagfolk inden for cybersikkerhed betyder, at der mangler et værktøj til kommunikation mellem arbejdsgivere, undervisere og politiske beslutningstagere, og at det ikke er muligt at foretage målinger og vurdere manglen på arbejdskraft inden for cybersikkerhed. Det forhindrer endvidere udformning af læseplaner for uddannelse og udarbejdelse af karriereforløb, der opfylder de politiske behov og arbejdsmarkedskravene for dem, der ønsker at arbejde inden for erhvervet. Opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken afhænger i høj grad af uddannelse og certificering inden for cybersikkerhed, der normalt udbydes af private udbydere. Det er dog vanskeligt for arbejdsstyrken at få et overblik over kvaliteten i de udbudte uddannelser i cybersikkerhed og den tilhørende certificering.
Det er nødvendigt at fastlægge uddannelses- og karriereforløb for at styrke arbejdsmarkedets udbudsside, men samtidig er efterspørgselssiden i øjeblikket undervurderet med hensyn til uddannelse af arbejdsstyrken og tilpasning til udviklingen. Branchen og de offentlige arbejdsgivere mangler fælles fora og muligheder for at samle idéer til, hvordan arbejdsstyrken bedst kan uddannes, og hvordan man bedre kan foretage en kompetencevurdering, navnlig i forbindelse med rekruttering. De mest efterspurgte faglige færdigheder vedrører cybersikkerhed helt konkret 24 , herunder softwareudvikling eller cloud computing 25 , men samtidig bliver de tværfaglige færdigheder helt uberettiget overset. Kritisk tænkning og analyse, problemløsning og selvforvaltning er kompetencer, der i højere grad efterspørges af arbejdsgiverne 26 , og som i tiltagende grad vil blive vigtige frem til 2025 27 .
Der findes allerede mange offentlige og private initiativer til investering i cybersikkerhedskompetencer, og EU finansierer i vid udstrækning projekter under forskellige instrumenter 28 . Den fortsatte kompetencemangel i EU rejser imidlertid spørgsmål om synlighed og virkning, og det tyder på, at kompetencerne ikke systematisk modsvarer markedets behov, og der er akut behov for en kortlægning på EU-plan. De mange finansieringskilder medfører dobbeltarbejde, og muligheder for at skalere indsatsen og opnå en reel virkning går tabt. Desuden kan aktører, der har behov for investeringer, ikke altid finde frem til de kilder, der bedst dækker deres behov.
Interessenterne har forsøgt at løse det komplekse problem med mangel på cybersikkerhedskompetencer. EU's agentur for Cybersikkerhed (ENISA) har udviklet instrumenter vedrørende rolleprofiler eller videregående uddannelse 29 , Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed (ECCC) 30 beskæftiger sig med cybersikkerhedskompetencer i en særlig arbejdsgruppe, Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) arbejder med cybersikkerhedskompetencer i den civile og militære arbejdsstyrke inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik 31 , private organisationer arbejder på at løse problemet 32 og cybersikkerhedscertificeringsindustrien er i gang med at udvikle en køreplan og uddannelse for at afhjælpe kompetencemanglen 33 . Medlemsstaterne søger også at løse problemet gennem en række initiativer, der spænder fra regulering 34 til etablering af cybersikkerhedsakademier 35 eller cyberinstitutter 36 , ekspertisecentre for cyberkriminalitet 37 eller gennem offentlig-private partnerskaber 38 . Der er dog manglende koordinering og udnyttelse af synergier mellem de forskellige interessenters arbejde, og det lykkes ikke til fulde at påvirke arbejdsmarkedet, og derfor ses en voksende mangel på arbejdskraft inden for cybersikkerhed i EU. Der er et reelt stigende behov for øget udnyttelse af synergierne på tværs af de enheder, der arbejder med cybersikkerhed, da de nødvendige kompetencer inden for opretholdelse af cybersikkerheden, bekæmpelse af cyberkriminalitet og opbygning af cyberforsvarsløsninger ofte er de samme.
Endelig har EU i dag begrænsede muligheder for at vurdere situationen på og udviklingen af arbejdsmarkedet for cybersikkerhed og arbejdsstyrkens kompetencer. Medlemsstaterne og EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer er enten afhængige af data indsamlet af private enheder eller af et bredere sæt data indsamlet på EU-plan, navnlig af Eurostat 39 og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) 40 om IKT-fagfolk. Med andre ord har EU et delvist og fragmenteret overblik over behovene, og det forhindrer EU i at formulere en samlet og konsolideret vision for situationen på arbejdsmarkedet for cybersikkerhed.
3.En koordineret tilgang på EU-plan: akademiet for cybersikkerhedskompetencer
3.1.Mål
For at afhjælpe manglen på cybersikkerhedskompetencer på arbejdsmarkedet foreslår Kommissionen at oprette Akademiet for cybersikkerhedskompetencer som beskrevet af Europa-Kommissionens formand i hensigtserklæringen om Unionens tilstand 2022 41 , 42 og i forbindelse med det europæiske år for færdigheder.
Akademiet for cybersikkerhedskompetencer (kaldet "akademiet") har som mål at skabe synergi og fungere som et fælles kontaktpunkt vedrørende udbud af uddannelse i cybersikkerhed samt finansieringsmuligheder og specifikke foranstaltninger til støtte for udviklingen af cybersikkerhedskompetencer. Det skal udbygge interessenternes initiativer for dermed at nå en kritisk masse, der kan have en effekt på arbejdsmarkedet, herunder vedrørende cyberforsvar. Aktiviteterne skal afstemmes efter fælles mål og centrale resultatindikatorer med henblik på at opnå større virkning.
Akademiets fokus vil være at uddanne fagfolk inden for cybersikkerhed. Akademiets aktiviteter skal indgå i EU's politik for cybersikkerhed og for uddannelse og livslang læring. Det supplerer de to rådshenstillinger vedrørende digital uddannelse og digitale færdigheder, som Kommissionen har foreslået samtidig med denne meddelelse 43 .
Akademiet inddeles i fire søjler: 1) fremme af videngenerering gennem uddannelse ved at arbejde på en fælles ramme for rolleprofiler inden for cybersikkerhed og tilknyttede færdigheder, forbedre det europæiske uddannelsestilbud for at opfylde behovene, opbygge karriereforløb og skabe synlighed og overblik over cybersikkerhedskurser og -certificeringer for at forbedre arbejdsmarkedets udbudsside, 2) sikring af en bedre formidling og synlighed vedrørende tilgængelige finansieringsmuligheder for kompetencerelaterede aktiviteter med henblik på at maksimere deres virkning, 3) opfordring til interessenterne om at igangsætte tiltag og 4) fastlæggelse af indikatorer til overvågning af udviklingen på markedet og sikring af kapacitet til at vurdere effektiviteten af foranstaltningerne.
Realiseringen af akademiet støttes med 10 mio. EUR fra programmet for et digitalt Europa 44 .
3.2.Akademiets ledelse
Akademiet kan tage form af et europæisk konsortium for digital infrastruktur (EDIC) 45 og stille en infrastruktur til rådighed, der fungerer som et fælles kontaktpunkt til fremme af samarbejdet mellem den akademiske verden, uddannelsesudbydere og industrien, hvor udbuds- og efterspørgselssiden af EU's cybersikkerhedsøkosystem kan mødes og uddannes. Gennem instrumentet kan medlemsstaterne arbejde sammen om at afhjælpe manglen på kompetencer inden for cybersikkerhed og indgå i tæt samarbejde med Kommissionen, ENISA og Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed (ECCC) i overensstemmelse med deres mandater og kompetencer og inddrage alle relevante interessenter, og samtidig kan europæiske, nationale og private investeringer koordineres med et fælles mål for øje. Med henblik herpå opfordres interesserede medlemsstater til senest den 30. maj 2023 at indgive en forhåndsmeddelelse til Kommissionen om deres fremtidige ansøgning vedrørende et sådant EDIC. Den frivillige forhåndsmeddelelse vil gøre det muligt for Kommissionen at fremsætte tidlige bemærkninger om et udkast til en ansøgning vedrørende et EDIC og dermed give mulighed for hurtigere videreudvikling og formel indgivelse heraf. Gennem hele processen og i det omfang, medlemsstaterne anmoder om det, vil Kommissionen, der fungerer som projektkoordinator for flere lande, bistå i udarbejdelsen af EDIC-ansøgningen. Efter Kommissionens positive vurdering af ansøgningen og godkendelse i udvalget for programmet for det digitale årti vil Kommissionen derefter udstede en afgørelse om oprettelse af et EDIC og efterfølgende bidrage til at koordinere etableringen af det pågældende EDIC 46 .
I mellemtiden, og mens EDIC formelt oprettes, etablerer Kommissionen et virtuelt fælles kontaktpunkt ved at styrke Kommissionens platform Digital Skills and Jobs Platform 47 med støtte fra projektet European Cybersecurity Community Support (ECCO). 48
ENISA bidrager til realiseringen af akademiet i overensstemmelse med agenturets målsætninger 49 , navnlig med hensyn til bistand inden for uddannelse i cybersikkerhed og under hensyntagen til rapporteringsforpligtelserne i henhold til NIS 2-direktivet 50 . ECCC støtter i overensstemmelse med sin strategiske dagsorden realiseringen af akademiet for cybersikkerhedskompetencer. ECCC vil navnlig gennemføre det strategiske mål 3 (cybersikkerhed) i programmet for et digitalt Europa. ECCC støttes af Kommissionen og medlemsstaterne gennem de nationale koordinationscentre (NCC). Samarbejdsgruppen, der er nedsat i henhold til NIS2-direktivet 51 , bliver hørt, hvor det er relevant. Endelig vil det være nødvendigt at samarbejde med industrien og den akademiske verden for at nå akademiets mål om at afhjælpe manglen på cybersikkerhedskompetencer.
4.Vidensopbygning og uddannelse: etablering af en fælles EU-tilgang til uddannelse i cybersikkerhed
Under søjlen for vidensopbygning og uddannelse under akademiet for cybersikkerhedskompetencer vil der blive udviklet en struktureret tilgang med det klare mål at øge antallet af personer med cybersikkerhedskompetencer i EU, at målrette uddannelserne bedre mod markedsbehovene og at skabe synlighed vedrørende karriereforløb.
4.1.At tale samme sprog: en fælles tilgang til rolleprofiler inden for cybersikkerhed og de tilknyttede færdigheder
ENISA har allerede indledt arbejdet med at definere rolleprofiler for fagpersoner inden for cybersikkerhed som en del af European Cyber Skills Competence Framework (ECSF) 52 . Akademiet skal benytte profilerne som grundlag for at definere og vurdere relevante færdigheder, overvåge udviklingen vedrørende kompetencemanglen og afdække nye behov. For hver cybersikkerhedsrolle defineret under ECSF integreres et sæt gældende færdigheder under European e-Competence Framework 53 som et element i profilbeskrivelsen 54 .
ENISA vil derfor gennemgå ECSF og identificere nye kvalifikationsbehov og mangler i arbejdsstyrken inden for cybersikkerhed, herunder ved hjælp af avancerede værktøjer (f.eks. kunstig intelligens, big data 55 og datamining). Til den opgave arbejder ENISA under ledelse af EDIC, når det er oprettet, ECCC sammen med de nationale koordinationscentre, Kommissionen, ECCO-projektet og markedsaktørerne 56 . For så vidt angår arbejdsstyrken inden for cyberforsvar vil ENISA tage behørigt hensyn til ESDC's arbejde. På området for bekæmpelse af cyberkriminalitet vil ENISA ligeledes tage hensyn til de aktiviteter, der udføres af EU's Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Europol, og foretage en analyse af de operationelle uddannelsesbehov 57 vedrørende cyberangreb.
ECSF vil regelmæssigt blive suppleret og revideret under akademiet i en toårig cyklus. Desuden vil Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bidrage til at definere konkrete profiler og de tilhørende færdigheder for forskellige sektorer efter behov med støtte fra EU-agenturer og -organer såsom ESDC 58 , Europol og Cepol 59 .
Der sikres også sammenhæng mellem ECSF og relevante instrumenter under EU's beskæftigelsespolitik 60 . Navnlig vil jobprofilerne under ECSF og de tilhørende færdigheder blive integreret i ESCO-klassifikationen. Dermed forbedres klassificeringen af og sammenhængen mellem roller og færdigheder inden for cybersikkerhed, og det bliver lettere for enkeltpersoner at opkvalificere og omskole sig, og færdighedsbaseret jobmatchning og mobilitet på tværs af grænserne understøttes.
4.2.Udvikling af samarbejde om udformning af læreplaner for uddannelse i cybersikkerhed
Når det europæiske konsortium for digital infrastruktur (EDIC) er oprettet, skal akademiet modtage støtte fra medlemsstaterne med henblik på at blive referencepunktet i Europa for udformning og levering af cybersikkerhedskurser inden for de mest efterspurgte færdigheder, og tilbyde uddannelses- og oplæringsmuligheder på arbejdspladsen for nystartede virksomheder og SMV'er og for offentlige forvaltninger i innovative virksomheder inden for cybersikkerhed og kompetencecentre for cybersikkerhed. EDIC bør samarbejde med alle relevante interessenter, herunder industrien, om at udforme uddannelserne og videreføre projekter såsom CyberSecPro 61 , der finansieres af programmet for et digitalt Europa, og som samler 17 videregående uddannelsesinstitutioner og 13 sikkerhedsvirksomheder fra 16 medlemsstater med henblik på at fastlægge bedste praksis for alle uddannelsesprogrammer om cybersikkerhed.
Akademiet samarbejder med alle relevante interessenter om at tiltrække de unge generationer til en karriere inden for cybersikkerhed. I overensstemmelse med forslaget til Rådets henstilling om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder inden for uddannelse bør medlemsstaterne indføre og styrke foranstaltninger til at rekruttere og uddanne specialiserede lærere og undervisere og gøre det lettere at opnå færdigheder inden for cybersikkerhed, herunder gennem lærings- og praktikforløb. Integration af cybersikkerhed i uddannelsesprogrammer, samtidig med at tilgængeligheden sikres, udvikling af læringsforløb og praktiktilbud, fremme af innovative tilgange, herunder f.eks. seriøse spil og fælles simuleringsplatforme, tilrettelæggelse af temauger om jobroller inden for cybersikkerhed og beskrivelse af de ikke-tekniske rolleprofiler bør fremmes. Deltagelse i sådanne læringsmuligheder inden for cybersikkerhed for grupper, der er svære at nå, såsom unge med handicap, der bor i fjerntliggende områder eller landdistrikter, og andre minoritetsgrupper, bør også støttes.
Kommissionen vil fortsat yde støtte til udvikling af mikroeksamensbeviser og erhvervsuddannelsesprogrammer. Navnlig vil fælles bachelor- og masteruddannelser, fælles kurser eller moduler, der kan føre til mikroeksamensbeviser og blandede intensive programmer 62 om alle emner, herunder cybersikkerhed, fortsat blive finansieret under Erasmus+. Den videre udbredelse af initiativet Europauniversiteter 63 og af erhvervsekspertisecentre 64 vil også blive støttet for at tilskynde til øget samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og relevante erhvervsuddannelsesinstitutioner i hele Europa. EU's finansieringsprogrammer, herunder Erasmus+ og programmet for et digitalt Europa, støtter målet om et tættere samarbejde, og det samme gælder EU-midler til udvikling af individuelle læringskonti 65 .
For at lette samarbejdet på nationalt plan mellem den akademiske verden og udbydere af uddannelse i cybersikkerhedsfærdigheder og arbejdsgivere i den private og den offentlige sektor og fremme synergi mellem den offentlige og den private sektor opfordres de nationale koordinationscentre til at undersøge muligheden for at oprette cyberinstitutter i medlemsstaterne. Cyberinstitutterne skal have som mål at fungere som ekspertisecentre på nationalt plan for cybersikkerhedsområdet, og akademiet bidrager til deres netværkssamarbejde og den yderligere koordinering af deres aktiviteter.
ENISA vil også forbedre sit tilbud om uddannelse i cybersikkerhed ved at tilpasse kursuskataloget 66 til ECSF-profilerne og udarbejde uddannelsesmoduler for hver profil, hvilket kan forbedre uddannelsestilbuddene i medlemsstaterne. Endvidere vil ENISA udvide sit "train the trainer"-program 67 , der er målrettet de faglige behov hos EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer, medlemsstaternes offentlige myndigheder og kritiske operatører inden for den offentlige og private sektor inden for NIS2-direktivets anvendelsesområde.
Derudover vil andre EU-agenturer og -organer udvide deres tilbud om uddannelse i cybersikkerhed. I forbindelse med gennemførelsen af EU's politik for cyberforsvar vil ESDC eksempelvis udvikle en ny serie af cybersikkerhedskurser og tilpasse nogle af de nuværende kurser til ECSF. Kurserne fører til certificering af læringsresultaterne 68 . ESDC vil i samarbejde med Kommissionen undersøge muligheden for at integrere certifikater i EU's eID-tegnebog. ESDC vil yderligere undersøge mulighederne for at vurdere de færdighedsmekanismer, som certifikaterne udstedes på grundlag af. Inden for bekæmpelse af cyberkriminalitet ønskes på samme måde et tæt samarbejde med CEPOL Cybercrime Academy 69 for at fremme synergier og komplementaritet i udformningen og gennemførelsen af uddannelsesprogrammerne.
4.3.Synergi og synlighed vedrørende uddannelse i cybersikkerhed og certificering heraf på tværs af medlemsstaterne
Akademiet skal løse opgaven med at sikre synlighed og synergi i forbindelse med uddannelse og certificering. Det vil fremme cyberkompetencer inden for både civilsamfundet og forsvar, retshåndhævelse og diplomati, da de forskellige sektorer ofte har brug for den samme ekspertise baseret på de samme læseplaner og læringsresultater.
Akademiet vil fungere som et fælles kontaktpunkt for dem, der er interesseret i en karriere inden for cybersikkerhed. På kort sigt kan det gøres ved at styrke Kommissionens platform for digitale færdigheder og job med støtte fra ECCO-projektet. En særlig sektion om karrierer inden for cybersikkerhed kan skabe sammenhæng med eksisterende værktøjer, lige fra videregående uddannelsesprogrammer til andre uddannelsestilbud, herunder kurser med tilhørende mikroeksamensbevis og erhvervsuddannelsesprogrammer, og jobmuligheder. Det opnås ved at henvise til eller integrere igangværende arbejde og initiativer i platformen, f.eks. initiativerne under ENISA, hvor der i samarbejde med den akademiske verden er foretaget en kortlægning af uddannelsesinstitutioner, der udbyder cybersikkerhedsprogrammer. Indsatsen styrkes yderligere med støtte fra de nationale koordinationscentre. Derudover udvikler og samler ENISA to pools af eksisterende uddannelser fra den offentlige og den private sektor og af cybersikkerhedscertificeringer med støtte fra de nationale koordinationscentre, Kommissionen og ECCO-projektet og i samarbejde med enheder, der tilbyder certificering, og baseret på andre relevante initiativer 70 . De bliver også integreret i det centrale kontaktpunkt for platformen for digitale færdigheder og job. Arbejdet vil også være til gavn for de nationale koordinationscentre, hvis opgave navnlig er at fremme og udbrede uddannelsesprogrammer om cybersikkerhed 71 .
Det er også nødvendigt at give fagfolkene sikkerhed for, at de kurser, de gennemfører, er af den krævede kvalitet. I den forbindelse vil ENISA udvikle et pilotprojekt for at afprøve etableringen af en europæisk attesteringsordning for cybersikkerhedsfærdigheder.
Desuden er det afgørende at udpege færdigheder og uddannelser og koble dem til en jobprofil, men det er også vigtigt at sikre, at cybersikkerhedstjenesterne får adgang til den nødvendige kompetence, ekspertise og erfaring Det gælder navnlig udbydere af forvaltede sikkerhedstjenester på områder som hændelseshåndtering, penetrationstest, sikkerhedsrevisioner og konsulentbistand. I NIS2-direktivet og forslaget til forordning om cybersolidaritet er der fastsat specifikke opgaver for sådanne udbydere af forvaltede sikkerhedstjenester. Kommissionen foreslår derfor også en målrettet ændring af forordningen om cybersikkerhed 72 for at muliggøre certificeringsordninger for forvaltede sikkerhedstjenester på EU-plan. Sådanne certificeringsordninger bør bl.a. have som mål at sikre, at tjenesterne leveres af personale med et meget højt niveau af teknisk viden og kompetence på de relevante områder.
Kvalitetssikring og mekanismer til anerkendelse af mikroeksamensbeviser 73 øger gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af læringsresultater. I overensstemmelse med Rådets henstilling om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser 74 opfordres medlemsstaterne til at medtage mikroeksamensbeviser inden for cybersikkerhed i de nationale kvalifikationsrammer. Det vil gøre det muligt for dem at knytte mikroeksamensbeviser vedrørende cybersikkerhed sammen med den europæiske referenceramme for kvalifikationer 75 . Infrastrukturen European Digital Credentials for Learning giver mulighed for at udstede digitalt underskrevne personlige kvalifikations- og mikroeksamensbeviser inden for cybersikkerhed. De indeholder detaljerede data, herunder om læringsresultater inden for cybersikkerhed, og de kan lagres i den fremtidige digitale EU-dækkende eID-tegnebog 76 .
|
Tiltag under akademiet Medlemsstaterne og industrien ·Sikre støtte til udvikling og anerkendelse af mikroeksamensbeviser for undervisning inden for cybersikkerhed i overensstemmelse med Rådets henstilling om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser. ·Medtage cybersikkerhedskvalifikationer, herunder mikroeksamensbeviser, i de nationale referencerammer for kvalifikationer. ·Skabe muligheder for læring på arbejdspladsen gennem læringsforløb for personer, der deltager i initiativer til udvikling af cybersikkerhedsfærdigheder. Kommissionen ·På kort sigt etablere et fælles kontaktpunkt for cybersikkerhedsprogrammer, eksisterende kurser og cybersikkerhedscertificeringer via platformen for digitale færdigheder og job inden udgangen af 2023. ·Foreslå en ændring af forordningen om cybersikkerhed for at gøre det muligt at certificere forvaltede sikkerhedsudbydere den 18. april 2023. EU-organer og -agenturer ·Etablere ECSF som en fælles tilgang vedrørende rolleprofiler inden for cybersikkerhed og dertil knyttede færdigheder inden udgangen af 2023. ·ENISA skal igangsætte udviklingen af et pilotprojekt om oprettelse af en europæisk attesteringsordning for cybersikkerhedskompetencer i andet kvartal 2023. ·ENISA skal gennemgå kursuskataloget og tilbyde "train the trainer"-programmet til kritiske offentlige og private operatører inden udgangen af 2023. ·Afslutte tilpasningen af ESDC's læseplaner til ECSF inden midten af 2023. |
5.Inddragelse af interessenter: forpligtelse til at afhjælpe manglen på cybersikkerhedskompetencer
Under akademiet udvikles en koordineret tilgang til inddragelse af interessenter for at afhjælpe manglen på cybersikkerhedskompetencer. Målet er at maksimere synligheden og virkningen af de forskellige interessenters tilsagn om at mindske manglen på cybersikkerhedskompetencer.
Kommissionen opfordrer interessenterne til at give konkrete tilsagn om at opkvalificere og omskole arbejdstagere gennem målrettede foranstaltninger, der så vidt muligt afhjælper den konstaterede mangel på cybersikkerhedskompetencer. Sådanne tilsagn fra interessenterne på cybersikkerhedsområdet bør indberettes via platformen for digitale færdigheder og job i lighed med andre digitale tilsagn, der allerede er dokumenteret via platformen. Kommissionen opfordrer endvidere interessenterne til at give et tilsagn vedrørende cybersikkerhed via platformen og tilslutte sig Digital Large Scale Partnership under pagten for færdigheder 77 . Forpligtelserne på området for cybersikkerhed under Digital Large Scale Partnership bør dokumenteres via platformen for digitale færdigheder og job. På samme måde bør forpligtelser indgået inden for rammerne af platformen for digitale færdigheder og job indberettes under Digital Large Scale Partnership under pagten for færdigheder.
Kommissionen opfordrer endvidere medlemsstaterne til at videreføre indsatsen for at gennemføre erklæringen Women in Digital 78 for at tilskynde kvinder til at spille en aktiv og fremtrædende rolle i sektoren for digital teknologi og sikre kønsmæssig konvergens i jobs inden for cybersikkerhed. Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at udvikle synergier med programmerne under Den Europæiske Socialfond+ (ESF+) for yderligere at støtte målsætningen om ligestilling mellem kønnene i deltagelsen på arbejdsmarkedet 79 , f.eks. ved at etablere mentorprogrammer for piger og kvinder. Det kan fremme etableringen af rollemodeller for at tiltrække piger til jobtyper inden for cybersikkerhed og samtidig bidrage til at nedbryde kønsstereotyper. Samtidig tilskyndes kvinder til at deltage i opkvalificering og omskoling, hvilket bidrager til udviklingen af et fællesskab, som støtter kvinders deltagelse og forfremmelse på jobmarkedet for cybersikkerhed.
Medlemsstaterne bør som led i de nationale cybersikkerhedsstrategier vedtage specifikke foranstaltninger til at afhjælpe manglen på cybersikkerhedskvalifikationer 80 , identificere og forbedre formidlingsindsatsen for at afhjælpe kvalifikationsmanglen og derigennem sikre korrekt gennemførelse af forpligtelserne i henhold til NIS2-direktivet.
Nogle medlemsstater udnytter synergier mellem initiativer vedrørende civilsamfund, forsvar og retshåndhævelse. Det kan f.eks. være ved at øge arbejdsstyrken ved at gøre brug af værnepligtige eller reserver med speciale i cybersikkerhed, dvs. militæruddannede borgere i cybersikkerhedsjobs i de væbnede styrker 81 og gøre det muligt for befolkningen, og navnlig unge, at øge deres færdigheder inden for cybersikkerhed og cyberforsvar. Det samme gælder inden for bekæmpelse af cyberkriminalitet, da der er mange ligheder mellem den generelle cybersikkerhedsindsats og retshåndhævelsesaktiviteter som reaktion på cybersikkerhedshændelser. Kommissionen tilskynder til drøftelser blandt medlemsstaterne om sådanne initiativer og opfordrer dem til at vurdere, hvordan en kvalificeret arbejdsstyrke bedst kan tjene både forsvaret og civilsamfundet, når det gælder cybersikkerhed.
Kommissionen vil i gennemgangen af behovene i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer overveje forslag til, hvordan både nuværende og fremtidige identificerede mangler kan afhjælpes. Navnlig vil Kommissionen tilskynde personalet til at udnytte det kommende EU-USA cybersikkerhedsstipendium, der er etableret inden for rammerne af dialogen mellem EU og USA.
|
Tiltag under akademiet Erhvervet ·Foreslå specifikke cybersikkerhedsforpligtelser via platformen for digitale færdigheder og job pr. 18. april 2023. Medlemsstater · Medtage specifikke foranstaltninger til at afhjælpe manglen på færdigheder inden for cybersikkerhed i de nationale cybersikkerhedsstrategier. Medlemsstaterne og industrien ·Gennemføre erklæringen Women in Digital og sikre kønsmæssig konvergens i jobs inden for cybersikkerhed senest i 2030. |
6.Finansiering: skabe synergier for at maksimere virkningen af udgifterne til udvikling af cybersikkerhedsfærdigheder
Under akademiet vil effekten af investeringer i cybersikkerhedsfærdigheder blive maksimeret ved at skabe et fælles kontaktpunkt, fremme en bedre fordeling af midlerne efter markedets behov og mainstreame anvendelsen af finansiering, fremme synergier mellem forskellige instrumenter og samtidig undgå dobbeltarbejde 82 .
6.1. Tilpasning af midlerne til behovene
Under akademiet vil ECCC med støtte fra Kommissionen, ECCO-projektet og de nationale koordinationscentre indsamle information om, hvordan EU-midlerne anvendes til finansiering af cybersikkerhedsfærdigheder, og derudover vurdere, hvordan EU-midlerne afhjælper manglen på cybersikkerhedskompetencer. Under hensyntagen til den indsamlede information vil ECCC søge at sikre en bedre kanalisering af EU-midlerne i forhold til de identificerede behov. ECCC vil finansiere foranstaltninger, der afhjælper de mest presserende mangler i arbejdsstyrken inden for cybersikkerhed, herunder vedrørende gennemførelse af de cybersikkerhedspolitiske behov.
6.2. Synliggørelse af tilgængelige midler og partnerskabsinitiativer vedrørende cybersikkerhedsfærdigheder
På kort sigt vil platformen for digitale færdigheder og job blive det centrale kontaktpunkt for interessenter, hvor alle oplysninger om finansieringsmuligheder for cybersikkerhedsfærdigheder vil være tilgængelige.
EU investerer i mennesker og deres færdigheder og anvender navnlig partnerskaber med industrien til at mobilisere tiltag vedrørende opkvalificering og omskoling gennem flere instrumenter, der er udpeget under den europæiske dagsorden for færdigheder 83 , især pagten for færdigheder 84 og handlingsplanen for digital uddannelse 85 . Programmet for et digitalt Europa finansierer udvikling af cybersikkerhedsfærdigheder, navnlig gennem tværnationale projektinitiativer, og supplerer den støtte, som Horisont Europa yder til forskning og innovative teknologiske løsninger inden for cybersikkerhed. Den Europæiske Forsvarsfond 86 finansierer forskning og teknologisk udvikling med henblik på at gennemføre effektive cyberoperationer, herunder uddannelse og øvelser 87 . Erasmus+ støtter fortsat sådanne initiativer, herunder gennem blandede intensive programmer og samarbejdsprojekter.
Medlemsstaterne opfordres til at mobilisere deres direkte forvaltede EU-midler til støtte for cybersikkerhedskvalifikationer og jobs inden for området. Samhørighedspolitikkens fonde, såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og ESF+, giver store muligheder for at skabe synergi i denne sammenhæng 88 . Foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten 89 og InvestEU 90 giver mulighed for yderligere vigtig komplementaritet med hensyn til at opfylde akademiets mål.
|
Tiltag under akademiet Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed og ENISA ·Kortlægge eksisterende EU-finansiering til cybersikkerhedsfærdigheder i forhold til markedsbehovene, vurdere effektiviteten og fastlægge finansieringsprioriteter inden udgangen af 2024. Kommissionen ·Etablere et fælles kontaktpunkt for finansieringsmuligheder inden for cybersikkerhedsfærdigheder via platformen for digitale færdigheder og job inden udgangen af 2023. |
7.Måling af fremskridt: indbygget ansvarlighed
Under akademiet udvikles en metode til at måle fremskridtene med hensyn til at afhjælpe manglen på cybersikkerhedskompetencer.
7.1.Definition af cybersikkerhedsindikatorer til overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet for cybersikkerhed
Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) opsummerer indikatorer for Europas digitale resultater og følger udviklingen i EU's medlemsstater. Under akademiet for cybersikkerhedskompetencer udvikler ENISA i samarbejde med Kommissionen og NIS-samarbejdsgruppen 91 indikatorer, herunder for kønsfordeling, for at følge udviklingen i EU's medlemsstater med hensyn til at øge antallet af cybersikkerhedseksperter, og hører i den sammenhæng de relevante markedsaktører og de nationale koordinationscentre. ENISA benytter DESI-metoden 92 og sikrer, at indikatorerne er i overensstemmelse med Europas digitale mål for IKT-fagfolk og for opnåelse af kønsmæssig konvergens inden for IKT. Kommissionen sikrer derefter integration af indikatorerne i DESI, så det bliver muligt år for år at gøre status over situationen vedrørende cybersikkerhedsfærdigheder og jobmarkedet.
7.2.Dataindsamling og rapportering
ENISA indsamler data om indikatorerne med støtte fra ECCO-projektet og de nationale koordinationscentre. Baseret på de indsamlede data udarbejder ENISA en årlig rapport, der kan indgå i statusrapporten om det digitale årti 93 , som sammen med DESI desuden indgår i de landespecifikke analyser og anbefalinger, der udarbejdes under det europæiske semester 94 . Desuden bidrager indikatorerne for cybersikkerhedsfærdigheder til ENISAs toårsrapport om cybersikkerhedssituationen i EU, der er fastsat i NIS2-direktivet, og som dækker cybersikkerhedskapaciteten, cyberbevidstheden og cyberhygiejnen i hele EU.
7.3.Udarbejdelse af centrale resultatindikatorer (KPI'er) for cybersikkerhed
Med henblik på at afhjælpe manglen på cybersikkerhedskompetencer i Europa vil ENISA i tæt samarbejde med Kommissionen og de nationale koordinationscentre foreslå KPI'er til Kommissionen på grundlag af metodologien fra politikprogrammet for det digitale årti 2030 samt industriens erfaringer. ENISA tager behørigt højde for de KPI'er, som medlemsstaterne anvender til at vurdere de nationale cybersikkerhedsstrategier 95 .
|
Tiltag under akademiet ENISA ·Udarbejde indikatorer og KPI'er for cybersikkerhedsfærdigheder inden udgangen af 2023. ·Indsamle data om indikatorer og rapportere herom med første dataindsamling senest i 2025. Kommissionen ·Bidrage til integration af indikatorer for cybersikkerhed i DESI og i rapporten om det digitale årti. |
8.Konklusion
Denne meddelelse danner grundlag for en modernisering af EU's tilgang til at øge færdighederne inden for cybersikkerhed for fagfolk i EU. Målet er at reducere manglen på cybersikkerhedskompetencer og sikre EU den nødvendige arbejdsstyrke, så EU kan håndtere et trusselsbillede i konstant forandring, gennemføre EU-politikker, der har til formål at beskytte EU mod cyberangreb, og styrke forretningsmulighederne og konkurrenceevnen. En kvalificeret arbejdsstyrke inden for cybersikkerhed vil være til gavn for civilsamfund, forsvar, diplomati og retshåndhævelse og fremme synergier herimellem.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og alle interessenter til at bidrage til at opfylde målsætningerne for akademiet for cybersikkerhedskompetencer.
LinkedIn 2023 Most In-Demand Skills: Learn the Skills Companies Need Most