EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 18.4.2023
COM(2023) 205 final
2023/0099(NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
{SWD(2023) 205 final}
EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 18.4.2023
COM(2023) 205 final
2023/0099(NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
{SWD(2023) 205 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
Uddannelse er afgørende for personlig udvikling, social samhørighed, konkurrenceevne og innovation. Det er også en af hjørnestenene i opbygningen af et mere retfærdigt, modstandsdygtigt og bæredygtigt Europa. Dette afspejles i Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) 1 , som omfatter den grønne og den digitale omstilling blandt sine strategiske prioriteter.
Digital uddannelse er i dag kernen i disse bestræbelser. Covid-19-pandemien fremhævede behovet for at forbedre uddannelsessystemernes digitale parathed med hensyn til modstandsdygtighed, inklusion, tilgængelighed og sikkerhed af høj kvalitet. Europa-Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 2 fastsætter to strategiske prioriteter for at opnå dette: fremme udviklingen af et højtydende digitalt uddannelsesøkosystem og fremme digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale omstilling.
Medlemsstaterne hilste handlingsplanen i Rådets konklusioner om digital uddannelse i Europas vidensamfund 3 velkommen. De anerkendte behovet for et tættere samarbejde og opfordrede Kommissionen til at iværksætte en strategisk refleksionsproces vedrørende de faktorer, der fremmer en vellykket digital uddannelse. Efter kommissionsformand Ursula von der Leyens opfordring i 2021 om "ledernes opmærksomhed" og en struktureret dialog på højeste niveau om digital uddannelse og digitale færdigheder gennemførte Kommissionen i 2022 en struktureret dialog om digital uddannelse og digitale færdigheder med alle medlemsstaterne.
Medlemsstaterne har i deres genopretnings- og resiliensplaner afsat 130 mia. EUR til foranstaltninger til støtte for den digitale omstilling — 26 % af den samlede tildeling af planer. Heraf er 16,5 mia. EUR øremærket til at forbedre konnektiviteten og næsten 23 mia. EUR til digital uddannelse og udvikling af digitale færdigheder 4 . Gennemførelsen er nu af allerstørste betydning.
For at afspejle behovet for et højtydende økosystem for digital uddannelse (herunder infrastruktur, konnektivitet, organisation, kapacitet) bygger det foreliggende forslag på de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse, der er identificeret i handlingsplanen og Rådets konklusioner, samt på resultaterne af den strukturerede dialog. Det indeholder anbefalinger til medlemsstaterne om, hvordan man kan opnå tilgængelig og inklusiv digital uddannelse af høj kvalitet for alle. Forslaget fokuserer på formel uddannelse og de investeringer, den kapacitetsopbygning og det samarbejde, der kræves for at drage fordel af de digitale teknologiers potentiale til at styrke undervisning, læring og vurdering og forbedre læringsresultaterne for alle lærende. I den forbindelse understreger det betydningen af en meningsfuld integration af digitale teknologier i skoler og universiteter i forbindelse med pædagogiske og organisatoriske metoder i undervisningen i alle fag.
Vellykket digital uddannelse handler om at skabe flere og bedre muligheder for læring og undervisning for alle i den digitale tidsalder. Digitale løsninger har gjort EU's uddannelsessystemer mere tilgængelige i de seneste år. I en verden, der udvikler sig hurtigt og er mere usikker, er det imidlertid nødvendigt fortsat at forbedre uddannelsens effektivitet og produktivitet og støtte diversificeringen af undervisning og læring, herunder gennem eksisterende og nye digitale løsninger. Selv om vores samfund ændrer sig, er uddannelse fortsat en grundlæggende menneskeret, og universel adgang til den skal sikres og udvides til den digitale verden.
Brugercentrerede digitale værktøjer kan levere innovative løsninger til uddannelse og støtte lærere ved at mindske deres administrative byrde. Desuden hjælper de lærere med at tilpasse deres arbejde og uddannelsessystemerne til disruptive teknologier såsom generativ kunstig intelligens og andre fremspirende teknologier, der hurtigt kommer ind i de lærendes miljøer med de potentielle muligheder og risici, som dette indebærer. Generative AI-værktøjer skaber nye muligheder for læring og kan hjælpe eleverne med at forbedre deres læringstempo og effektivitet, samtidig med at de rejser nye spørgsmål, herunder f.eks. om vurdering eller forfatterskab. Vellykket digital uddannelse er derfor en forudsætning for, at de lærende kan tilegne sig de færdigheder, de har brug for til at trives i verden i dag.
Dette forslag er en del af de initiativer, som Kommissionen og medlemsstaterne har taget for at sikre menneskecentreret digital omstilling. Det er i overensstemmelse med målene i handlingsplanen for digital uddannelse, politikprogrammet for det digitale årti 5 , den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti 6 og den europæiske strategi for et bedre internet for børn 7 . Handlingsplanen for digital uddannelse, politikprogrammet for det digitale årti, den europæiske dagsorden for færdigheder 8 , handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder 9 og EU's ligestillingsstrategier fastsætter ambitiøse mål på EU-plan for at tilskynde til handling med hensyn til digital omstilling og sikring af bæredygtig vækst og innovation i EU. Forslaget tager også hensyn til det igangværende arbejde med den digitale omstilling under genopretnings- og resiliensfaciliteten og er i overensstemmelse med resultaterne af rapporten fra konferencen om Europas fremtid.
Forslaget er baseret på den første strategiske prioritet (fremme af et højtydende digitalt uddannelsesøkosystem) i handlingsplanen for digital uddannelse og supplerer forslaget til Rådets henstilling om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder inden for uddannelse.
•Centrale udfordringer, der skal tages op i forslaget til Rådets henstilling
Erfaringerne siden covid-19-krisen og den strukturerede dialog har afsløret rigdommen af investeringer og politikker, som medlemsstaterne har gennemført for at støtte digital uddannelse og digitale færdigheder. Selv om de fleste medlemsstater har strategier vedrørende den digitale omstilling af uddannelse og udbuddet af digitale færdigheder, er disse imidlertid ikke altid specifikke, detaljerede eller omfattende nok. En analyse af politikkerne i hele Unionen afslører en mangel på strategisk overblik, der forbinder de forskellige sektor- og territoriale niveauer af den politiske tilgang. Der er flere fælles udfordringer, som medlemsstaterne står over for i forbindelse med udviklingen af højtydende digitale uddannelses- og erhvervsuddannelsesøkosystemer:
–mangel på en systemisk tilgang til politikker og udfordringer på tværs af hele forvaltningen og udfordringer med effektiv koordinering på tværs af og mellem forvaltningsniveauer
–manglende strategisk fokus på investeringer i digital uddannelsesinfrastruktur, -udstyr og -indhold, herunder på socioøkonomiske og territoriale forskelle
–utilstrækkelig digital uddannelse af lærere og personale i at indføre og gøre bedst mulig brug af teknologi til undervisning og læring
–utilstrækkelig overvågning og evaluering af digitale uddannelsespolitikker og deres indvirkning.
Forvaltning af digitale uddannelsespolitikker
–På trods af fremskridt og fremragende eksempler på innovation har bestræbelserne endnu ikke ført til systemisk digital omstilling inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Der er navnlig to centrale udfordringer.
–For det første kræver indførelsen af digitale teknologier i uddannelsessystemerne en tilgang, der omfatter hele forvaltningen, og som sikrer samarbejde og koordinering mellem forskellige ministerier. For eksempel kræver en effektiv digitalisering af en skole en tæt tilpasning mellem de myndigheder, der er ansvarlige for infrastruktur for at sikre konnektivitet, finansiering for at skaffe midler til investeringer og uddannelse for at tilpasse læseplanerne og støtte lærerne. Desuden er koordinering på tværs af forskellige myndighedsniveauer af afgørende betydning i medlemsstater med høj grad af regionalt eller lokalt selvstyre. Den strukturerede dialog viste, at disse koordineringsbestræbelser er komplekse og udfordrende, hvilket resulterer i, at mange medlemsstater har flere sektorstrategier, der gennemføres uafhængigt af hinanden. Dette risikerer enten silostrukturer eller overlapninger og dermed manglende muligheder for synergier og større virkning. Manglen på en sådan tilgang på tværs af ministerier og myndigheder er blevet udpeget som den største udfordring for udviklingen og gennemførelsen af politikken for digital uddannelse og digitale færdigheder.
–For det andet afhænger udviklingen af meningsfulde digitale løsninger og deres vidtstrakte udbredelse i høj grad af mange relevante interessenters inddragelse og ejerskab. Dette indebærer, at der er behov for en tæt dialog mellem politiske beslutningstagere, fagfolk, udbydere af digitale løsninger, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, forældre og lærende. Den strukturerede dialog viste, at selv om mange lande har formelle platforme for høring af interessenter, er tættere samarbejde stadig i de tidlige faser, navnlig når det drejer sig om interaktion mellem uddannelsesinstitutioner, lærere og industrien, herunder teknologileverandører og arbejdsgivere. Medlemsstaterne har udvist stigende interesse for at indgå i offentlig-private partnerskaber, herunder med sektoren for uddannelsesteknologi (EdTech), for yderligere at udvide og styrke økosystemet for digital uddannelse, samtidig med at der tages hensyn til vigtige spørgsmål såsom beskyttelse af privatlivets fred.
Investeringer i digital uddannelsesinfrastruktur
Skolernes konnektivitet er fortsat uensartet mellem og inden for EU-landene, og højhastighedsinternetforbindelser i skolerne er stadig sjældne 10 , navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder, hvor konnektiviteten halter bagefter 11 . Ifølge de seneste data var kun 11 % af EU's elever på primærtrinnet, 17 % på første trin af sekundæruddannelse og 18 % på andet trin af sekundæruddannelse i skoler med en internethastighed på over 100 Mbps, hvilket er langt fra 2025-målet om højhastighedsbredbåndsforbindelser (mindst 1 Gbps) for alle skoler 12 . Med hensyn til skoleudstyr varierede andelen af elever, der gik i en skole, hvor mere end 90 % af det digitale udstyr var operationelt, fra 61 % på primærtrinnet til 73 % på andet trin af sekundæruddannelse 13 . Utilstrækkelig levering af digitalt udstyr (navnlig tablets og bærbare computere) blev af lærerne anset for at være den største hindring for brugen af digitale teknologier til undervisning og læring 14 . Videregående uddannelsesinstitutioner har tendens til at være bedre forbundne og udstyrede, men integrationen og udbredelsen af effektiv digital uddannelsespraksis er fortsat langsom.
Selv om covid-19-pandemien i betydelig grad fremskyndede anvendelsen af teknologi inden for undervisning og læring, fremhævede og forværrede den også ulighederne på uddannelsesområdet. De lærendes socioøkonomiske baggrund er fortsat den stærkeste afgørende faktor for uddannelsesresultater. Dette afspejles også i udbuddet af digital uddannelse: dårligt stillede lærende som f.eks. lærende med lav uddannelse, med lav indkomst, romaer eller migranter har mindre adgang til computere i hjemmet 15 og begynder at bruge digitalt udstyr senere i livet sammenlignet med deres mere gunstigt stillede jævnaldrende 16 . Manglen på tilgængelige og kompenserende digitale teknologier skaber store hindringer for personer med handicap, hvilket hindrer dem i at studere selvstændigt og uafhængigt i formelle uddannelsesmiljøer.
Den strukturerede dialog om digital uddannelse og digitale færdigheder og nationale genopretnings- og resiliensplaner bekræfter den betydning, som medlemsstaterne tillægger at gøre effektiv og retfærdig digital infrastruktur tilgængelig for uddannelsesinstitutioner. Konnektivitet, digitalt udstyr, platforme og indhold prioriteres i medlemsstaternes reformer og investeringer på dette område.
En kommende særberetning fra Den Europæiske Revisionsret vil give yderligere dokumentation for effektiviteten af EU's støtte til digitalisering af skoler 17 .
Andre bekymringer vedrører vedligeholdelse af udstyr og anordninger og udfordringen med at matche den hurtige teknologiske udvikling, når det gælder undervisnings- og læringsindhold, -tilgange og -værktøjer. Lande med en række digitale værktøjer og platforme udtrykker stigende bekymring over interoperabilitet på tværs af systemer og tjenester. Medlemsstaterne søger også metoder til at øge tilgængeligheden af og adgangen til digitalt uddannelsesindhold af høj kvalitet på deres egne sprog. Desuden er uddannelsesinstitutioner på alle niveauer bekymrede over opfyldelsen af databeskyttelsesforpligtelserne, beskyttelsen af de lærendes privatliv og forebyggelsen af cybersikkerhedstrusler.
Digital uddannelse af lærere og personale
Lærere er vigtige partnere, som en vellykket indførelse af digitale teknologier på uddannelsesområdet afhænger af, og de skal inddrages og høres tæt i integrationen heraf. Talrige undersøgelser tyder på, at lærere er mere tilbøjelige til at bruge digitale teknologier i deres undervisning, hvis deres skoler tilskynder til relevant planlægning og samarbejde, når de anvender teknologi inden for uddannelse 18 . Lærere har en enestående mulighed for at uddanne de kommende generationer til de højeste standarder. De har brug for målrettet støtte til at integrere digitalisering i deres pædagogik i tryghed og på den bedst mulige måde, så den kan tjene deres elever og fremme inklusiv og tilgængelig læring. Nogle skoler har IKT-koordinatorer, der støtter lærerne i alle IKT-administrative opgaver og giver dem mulighed for at fokusere på deres kerneopgaver. En systemisk og langsigtet tilgang til integration af teknologi i skoleaktiviteter er imidlertid i øjeblikket undtagelsen snarere end normen. Før covid-19-pandemien gik kun omkring en tredjedel af eleverne på skoler, der havde skriftlige erklæringer om brugen af digitale teknologier til pædagogiske formål 19 . For mange uddannelsesinstitutioner betyder utilstrækkelig kapacitet, at udviklingen og gennemførelsen af en institutionel digital uddannelsesstrategi, der tager hensyn til underviseres og lærendes behov, fortsat er en udfordring. I nogle medlemsstater findes der initiativer til at øge uddannelsesinstitutionernes lederes kapacitet til at lede den digitale omstilling, men de er ikke udbredte.
En af de vigtigste faktorer, der påvirkede kvaliteten af læringserfaringerne under covid-19-nedlukningerne, var undervisernes digitale kompetencer 20 . I gennemsnit rapporterede mindre end halvdelen af lærerne (49,1 %) imidlertid i EU, at IKT indgik i deres formelle uddannelse 21 , og kun 39 % af lærerne følte sig godt forberedt på at bruge digitale teknologier til undervisning 22 . Selv om lærere og undervisere skal udstyres med de nødvendige digitale pædagogiske færdigheder 23 , er det vigtigt, at både myndighederne og interessenterne har en tillidsbaseret tilgang, der styrker lærerne og støtter dem i at gøre bedst mulig brug af teknologi til undervisning og læring.
Den høje grad af autonomi for videregående uddannelsesinstitutioner, der typisk tilbyder grunduddannelsesprogrammer for lærere, har ført til forsinkelser i indførelsen af digitale pædagogiske færdigheder i læseplanerne for læreruddannelsen i flere lande. Desuden betyder det forhold, at lærerpopulationen bliver ældre i de fleste EU-lande, at udfordringerne i forbindelse med digital pædagogik ikke kan løses alene gennem grunduddannelse. Den strukturerede dialog viste, at mange medlemsstater for nylig har udvidet deres tilbud om løbende faglig udvikling for lærere og undervisere i forbindelse med digital pædagogik. Flere medlemsstater peger imidlertid på vanskeligheder med at få lærere til at deltage, og arbejdsmarkedets parter fremhæver, at lærerne ofte mangler afsat tid til løbende faglig udvikling. Selv om deltagelse i løbende faglig udvikling overvåges i de fleste medlemsstater, er der mindre fokus på at vurdere dens indvirkning på lærernes færdigheder. Dette kan føre til et muligt misforhold mellem uddannelsestilbuddet og undervisernes behov.
Overvågning og evaluering af politikker og virkninger
Selv om de fleste medlemsstater har strategier til at hjælpe uddannelsesinstitutioner med at bruge digitale teknologier, er disse ikke altid specifikke, detaljerede eller omfattende nok. Desuden er der kun få, der regelmæssigt overvåger eller evaluerer deres gennemførelse eller gennemfører revisioner for at afspejle ny udvikling inden for teknologi og relaterede læringsbehov 24 . Ydermere er rammer, der overvåger status for understøttende faktorer for digital uddannelse, kun veludviklede i et lille antal medlemsstater. I mange tilfælde anvendes der en fragmenteret eller ad hoc-tilgang til overvågning. Et særligt problem, som påvirker den samlede vurdering af investeringernes virkning, er manglen på oplysninger om brugen af udstyr og manglen på systemer til at overvåge og holde styr på uddannelsesinstitutionernes digitale infrastruktur.
På EU-plan er tilgængeligheden af data og dokumentation fortsat en stor udfordring. Omfattende internationale undersøgelser offentliggøres kun med meget lange mellemrum, hvilket gør det vanskeligt at holde trit med det digitale uddannelsesområde, som er i hastig udvikling, og de omfatter ikke alle de data, der er nødvendige for at udforme politikker og støtteinstrumenter.
•Formålet med forslaget til Rådets henstilling
Dette forslag har til formål at fremme de nødvendige strukturreformer og investeringer i medlemsstaterne for at gennemføre en trinvis ændring i den digitale omstilling af uddannelse og muliggøre levering af færdigheder på grundlag af:
–en sammenhængende strategi, der specifikt omhandler digital uddannelse og digitale færdigheder, samt forbedring af den politiske feedback gennem bedre overvågning og evaluering af digitale uddannelsespolitikker og hurtigere integration af disse resultater med henblik på lydhøre politiske tilpasninger
–en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder til digital uddannelse og styrket samarbejde og koordinering med og mellem interessenter, herunder med den private sektor
–opbygning og styrkelse af partnerskaber med lærere, samtidig med at der sikres adgang til digital uddannelse for alle lærere, undervisere og personale og støtte til digital kapacitetsopbygning for alle uddannelsesinstitutioner
–rimelige og virkningsorienterede investeringer i tilgængelig, inklusiv og sikker digital uddannelse af høj kvalitet.
•International dimension
Forslaget er baseret på og supplerer arbejdet på internationalt plan. Det bidrager til FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) 25 , navnlig mål 4 om kvalitetsuddannelse.
Initiativet er i overensstemmelse med det igangværende arbejde i FN's generalsekretærs køreplan for digitalt samarbejde og er i overensstemmelse med opfordringen til handling vedrørende digital læring fra det globale topmøde om omstilling af uddannelse.
Forslaget bidrager også til målene i EU's Global Gateway-strategi om at opbygge bæredygtige og pålidelige forbindelser, der fungerer for mennesker og planeten.
Initiativet anerkender betydningen af at arbejde på tværs af grænserne, navnlig med EU's udvidelses- og naboskabspartnerlande, herunder partnerne på Vestbalkan, for at sikre, at ingen lades i stikken, og at alle har ret til inklusiv uddannelse af høj kvalitet.
•Værktøjer til støtte for gennemførelsen
Kommissionen har til hensigt at nedsætte en gruppe på højt plan om digital uddannelse og digitale færdigheder, der skal arbejde videre med en formel ramme for uformel koordinering mellem de nationale koordinatorer inden for rammerne af den strukturerede dialog. Dette vil samle ekspertise fra uddannelsesverdenen og den digitale verden og kan anvendes til at udvikle retningslinjer eller andre værktøjer for at lette den videre udvikling af digital uddannelse.
Forslaget vil også blive støttet af:
–arbejdsgruppen om digital uddannelse: læring, undervisning og vurdering
–EU-instrumenter såsom instrumentet for teknisk støtte og EU-finansiering såsom Erasmus+, Den Europæiske Socialfond Plus, Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, programmet for et digitalt Europa, Horisont Europa og NDICI — et globalt Europa
–eksisterende EU-værktøjer, -platforme og -fællesskaber (det europæiske digitale uddannelsescentrum, det europæiske SALTO-center for digitale ressourcer, Den Europæiske Skoleuddannelsesplatform, herunder eTwinning, SELFIE, SELFIEforTEACHERS, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE), platformen for bedre internet for børn (BIK), Elev- og lærerhjørnet)
–indsamling af komparativ dokumentation om vigtigste støttefaktorer i hele EU
–forbedret dokumentation og analyse gennem læringslaboratoriet for kvalitetsinvesteringer i uddannelse
–rapportering og overvågning inden for strategirammen for det europæiske uddannelsesområde.
•Komplementaritet med andre initiativer
Forslaget supplerer og bidrager til gennemførelsen af andre af Kommissionens initiativer under:
–meddelelsen om det europæiske uddannelsesområde 26
–handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 27
–den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed 28
–politikprogrammet for det digitale årti 29
–akademiet for cyberfærdigheder.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Forslaget er i overensstemmelse med artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
Det respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne og deres kulturelle og sproglige mangfoldighed, samtidig med at det afspejler EU's supplerende og støttende rolle og den frivillige karakter af det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet. Inden for rammerne af det europæiske uddannelsesområde vil initiativet støtte medlemsstaternes bestræbelser på at udvikle og gennemføre politikker og mekanismer, alt efter hvad der er relevant for deres nationale systemer og strukturer.
Initiativet indeholder ikke forslag om udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Den europæiske merværdi ligger i EU's evne til at mobilisere politisk engagement og støtte uddannelsessystemerne gennem politiske retningslinjer, fælles værktøjer og instrumenter.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU.
Hverken forslagets indhold eller form går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål. Medlemsstaternes forpligtelser er af frivillig art, og hver medlemsstat kan frit beslutte, hvordan forslaget skal gennemføres.
•Valg af retsakt
For at bidrage til opfyldelsen af de mål, der er omhandlet i artikel 165 og 166 i TEUF, fastsættes det i traktaten, at Rådet skal vedtage henstillinger på grundlag af et forslag fra Kommissionen.
En henstilling fra Rådet er et passende instrument på uddannelsesområdet, hvor EU har et støttende ansvar, og er et instrument, der ofte er blevet anvendt i forbindelse med EU's indsats på disse områder.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
En vurdering af de muligheder og udfordringer, som den digitale omstilling medfører for uddannelse, blev foretaget i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager meddelelsen om handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 30 .
Kommissionen vil indlede en omfattende evaluering af handlingsplanen i 2024 for at vurdere dens omfang og virkning.
Dette forslag kombinerer disse resultater med resultaterne af den strukturerede dialog med medlemsstaterne, hvor man drøftede, om de eksisterende nationale rammer og love er parate til at imødekomme behovene i forbindelse med digital uddannelse og digitale færdigheder.
•Høringer af interessenter
Forslaget er baseret på resultaterne af den offentlige høring om handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 31 og input indsamlet under en omfattende høringsproces 32 .
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Forslaget er baseret på:
–resultaterne af den strukturerede dialog med medlemsstaterne om digital uddannelse og digitale færdigheder
–erfaringerne fra gennemførelsen af strategirammen for det europæiske uddannelsesområde, uddannelsesovervågningen og input fra arbejdsgruppen om digital uddannelse: læring, undervisning og vurdering (DELTA)
–en bred vifte af rapporter og undersøgelser om konsekvenserne af covid-19-krisen, lighed inden for uddannelse, inkluderende systemer osv.
–rapporter om indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI)
–OECD's rapport "Enabling factors for effective and equitable digital education: state of play and promising policies".
•Konsekvensanalyse
I betragtning af aktiviteternes komplementære tilgang til medlemsstaternes initiativer, de foreslåede aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de forventede virkninger blev der ikke foretaget en konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af forslaget tog udgangspunkt i tidligere undersøgelser, høringer af medlemsstaterne og den offentlige høring 33 .
•Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 8, den akademiske frihed, der er nedfældet i artikel 13, retten til uddannelse, der er fastsat i artikel 14, og retten til ikkeforskelsbehandling, jf. artikel 21, og retten til integration af personer med handicap i artikel 26.
Foranstaltningerne vil blive gennemført i henhold til EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen).
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette initiativ vil ikke kræve yderligere ressourcer fra EU-budgettet, og dets gennemførelse vil blive støttet af eksisterende EU-finansieringsinstrumenter.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
For at støtte gennemførelsen foreslår Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle peerlæringsaktiviteter og identificere god praksis samt at levere forskning, vejledningsmateriale og andre evidensbaserede resultater.
Kommissionen vil også bidrage til at opbygge komparativ dokumentation for de vigtigste støttefaktorer for digital uddannelse i hele EU ved at gennemføre en undersøgelse om digital uddannelse i Europa i medlemsstaterne.
Kommissionen agter at aflægge rapport om anvendelsen af Rådets henstilling inden for strategirammen for det europæiske uddannelsesområde.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
•Redegørelse for forslaget til Rådets henstilling og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
Forslaget til Rådets henstilling anerkender den rolle, som digital uddannelse spiller med hensyn til at støtte uddannelsessystemernes modstandsdygtighed, tilgængelighed, kvalitet og inklusion og med hensyn til at sætte de lærende i stand til at trives i nutidens digitale verden.
Med udgangspunkt i resultaterne af den strukturerede dialog med medlemsstaterne skitserer forslaget de vigtigste støttefaktorer for universel adgang til inkluderende og tilgængelig digital uddannelse af høj kvalitet. Dette omfatter afhjælpning af den digitale kløft mellem grupper og territorier, som er blevet endnu tydeligere i lyset af covid-19-krisen.
Det indeholder forslag til retningslinjer og tiltag, som medlemsstaterne kan forfølge med henblik på at gennemføre en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder samt flere interessenter til udvikling, gennemførelse og overvågning af digitale uddannelsespolitikker ledsaget af målrettede og virkningsfulde investeringer. Desuden fremmer den en "bottom-up"-kultur for innovation og digitalisering, der ledes af uddannelsespersonale.
Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder interessenternes synspunkter og eksempler på dokumentation, politikker og praksis, der ligger til grund for forslaget.
2023/0099 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Det Europæiske Råds konklusioner af 9. februar 2023 understregede behovet for en mere dristig og mere ambitiøs indsats for yderligere at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for den grønne og den digitale omstilling gennem uddannelse, opkvalificering og omskoling med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med mangel på arbejdskraft og omstillingen af job, herunder i forbindelse med demografiske udfordringer.
(2)Uddannelse er afgørende for personlig udvikling, social samhørighed, konkurrenceevne og innovation og er en afgørende byggesten for et mere retfærdigt, modstandsdygtigt og bæredygtigt Europa. I den forbindelse opfordrede meddelelsen om det europæiske uddannelsesområde 34 til, at uddannelsespolitikker og -investeringer rettes mod inkluderende grøn og digital omstilling med henblik på et bæredygtigt og ressourceeffektivt samfund og en bæredygtig og ressourceeffektiv økonomi.
(3)Covid-19-pandemien fremhævede behovet for at forbedre uddannelsessystemernes digitale parathed med hensyn til modstandsdygtighed, inklusion, tilgængelighed og sikkerhed af høj kvalitet. Den hastige teknologiske udvikling kræver en menneskecentreret digital omstilling og uddannelsessystemer, der er egnede til den digitale tidsalder. For at tackle disse udfordringer vedtog Kommissionen handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 35 . Handlingsplanen har til formål at afhjælpe den digitale kløft og uligheder på uddannelsesområdet og fremhæver teknologiens potentiale til at fremme mere tilgængelig, fleksibel, individualiseret og elevcentreret undervisning og læring.
(4)Handlingsplanens første strategiske prioritet — fremme af udviklingen af et højtydende digitalt uddannelsesøkosystem — understreger behovet for at styrke den digitale kapacitet og modstandsdygtighed i uddannelsessystemerne på en sammenhængende og bæredygtig måde. Med henblik herpå er katalysatorer såsom relevant infrastruktur, konnektivitet og digital kapacitet blevet identificeret i handlingsplanen og yderligere suppleret i Rådets konklusioner om digital uddannelse i Europas vidensamfund 36 .
(5)For at imødekomme behovet for at opnå tilgængelig og inkluderende digital uddannelse af høj kvalitet bør denne henstilling omhandle følgende vigtigstestøttefaktorer: i) en strategisk tilgang til digital uddannelse og digitale færdigheder, ii) koordinering på tværs af ministerier og myndigheder og inddragelse af flere interessenter, iii) kapacitetsopbygning for uddannelsesinstitutioner og lærere og iv) virkningsfokuserede investeringer.
(6)En effektiv gennemførelse af disse befordrende faktorer kræver en indsats på topniveau, der rækker ud over uddannelsesministerierne alene. I sin tale i 2021 om Den Europæiske Unions tilstand opfordrede Kommissionens formand lederne til at fokusere på digital uddannelse og digitale færdigheder. Dette førte til indledningen af en struktureret dialog med medlemsstaterne om digital uddannelse og digitale færdigheder 37 . Resultaterne af den strukturerede dialog fremhævede en række fælles udfordringer, som medlemsstaterne står over for i forbindelse med den digitale omstilling af deres uddannelsessystemer, hvilket viser behovet for at udveksle bedste praksis på EU-plan.
(7)I den forbindelse fremmer Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet for at støtte videreudviklingen af uddannelsessystemerne i medlemsstaterne. Disse har til formål at sikre alle borgeres personlige, sociale og faglige tilfredsstillelse og samtidig fremme demokratiske værdier, lighed, social samhørighed, aktivt medborgerskab og interkulturel dialog samt bæredygtig social og økonomisk udvikling, den grønne og den digitale omstilling og beskæftigelsesegnethed.
(8)For at afspejle behovet for en tilgang på tværs af myndigheder til den digitale omstilling af uddannelse udpegede medlemsstaterne i 2022 deres repræsentanter til gruppen på højt plan af nationale koordinatorer til den strukturerede dialog om digital uddannelse og digitale færdigheder. Deres mandat er at repræsentere de relevante afdelinger i deres lande med ansvar for forskellige aspekter af digital uddannelse og digitale færdigheder (herunder uddannelse, arbejdskraft, det digitale område, industri og finans). Denne tilgang viste sig at være nyttig og nødvendig for effektivt at samle ekspertise fra de forskellige sektorer, og den bør videreføres.
(9)I sin tale i 2022 om Den Europæiske Unions tilstand 38 erklærede Kommissionens formand 2023 for det europæiske år for færdigheder 39 . Dette indebærer også en øget løbende indsats for at forbedre de færdigheder, der er nødvendige for den digitale omstilling, som nu mere end nogensinde afhænger af inddragelsen af og et koordineret bidrag fra interessenter fra alle sektorer i samfundet, økonomien og inden for uddannelse.
(10)Det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder 40 fastslår, at "alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet." Alle europæiske borgere bør have adgang til digital uddannelse, som sætter dem i stand til at udvikle den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige for aktiv deltagelse i nutidens stadig mere digitale samfund. Menneskers ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet som fastsat og beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør til enhver tid sikres. Alle europæiske borgere skal drage fordel af passende, tilgængelige og sikre læringsmiljøer, herunder digitale.
(11)EU's ligestillingsstrategier 41 , som Kommissionen har vedtaget, understreger den vigtige rolle, som inkluderende uddannelse af høj kvalitet spiller som en katalysator for at gøre fremskridt hen imod en Union med lige muligheder for alle uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
(12)Covid-19-krisen har yderligere forværret de socioøkonomiske uligheder på uddannelsesområdet og forværret den digitale kløft. I Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti 42 opfordres medlemsstaterne til at sikre effektiv og gratis adgang til uddannelse og skolebaserede aktiviteter for børn i nød, navnlig børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Desuden opfordrer EU-strategien for børns rettigheder 43 og strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 til, at der opbygges inkluderende og tilgængelig kvalitetsuddannelse.
(13)I den europæiske dagsorden for færdigheder 44 fastsættes de foranstaltninger, som skal hjælpe enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle flere og bedre færdigheder og bruge dem ved at styrke bæredygtig konkurrenceevne og ved at opbygge modstandsdygtighed til at reagere på kriser baseret på erfaringerne fra covid-19-pandemien.
(14)Politikprogrammet for det digitale årti 2030 45 og den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti 46 indeholder en plan for at opnå en inkluderende menneskecentreret digital omstilling af EU's samfund og økonomi senest i 2030. Dette omfatter en ramme for forvaltning og rapportering sammen med medlemsstaterne som led i politikprogrammet for det digitale årti med henblik på at nå de relevante mål på EU-plan for det digitale årti, herunder opnåelse af universel konnektivitet (gigabitbredbånd til alle og 5G overalt, herunder i landdistrikter). Disse initiativer har til formål at afhjælpe de eksisterende digitale kløfter med hensyn til konnektivitet og færdigheder ved at fremme tiltag og indføre nødvendige afbødende foranstaltninger.
(15)Disse initiativer fremhæver, at vellykket digital uddannelse handler om at skabe flere og bedre muligheder for læring og undervisning for alle i den digitale tidsalder. Digitale løsninger har gjort uddannelsessystemerne i Unionen mere tilgængelige i de seneste år. I en verden i hastig udvikling er det imidlertid afgørende løbende at forbedre uddannelsens effektivitet og virkning og støtte nye undervisnings- og læringstilgange, herunder gennem eksisterende og nye digitale løsninger.
(16)Rådets konklusioner om digital uddannelse i Europas vidensamfund 47 fremhæver, at den omfattende udbredelse af digitale teknologier og adgang til internettet skaber nye muligheder for inkluderende uddannelse af høj kvalitet i Europa. Digital uddannelse kan som en integreret del af inkluderende uddannelse af høj kvalitet supplere personlig undervisning og bidrage til at forbedre adgangen til uddannelsesindhold og pædagogik, større social inklusion samt til en mere effektiv erhvervelse af kompetencer, hvilket fremmer gode uddannelsesmæssige resultater for alle.
(17)Samtidig vinder nye og fremspirende teknologier såsom kunstig intelligens hurtigt indpas i læringsmiljøer, hvilket medfører potentielle muligheder såvel som risici, f.eks. i forbindelse med cybersikkerhed. Det er derfor afgørende at støtte uddannelsesinstitutioner og lærere i at udvikle en bedre forståelse af sådanne værktøjer og af, hvordan de kan anvende dem på en betryggende og sikker måde til gavn for undervisning og læring. Strategien for kunstig intelligens 48 , den europæiske datastrategi 49 , forslaget til en forordning om kunstig intelligens 50 , retsakten om digitale tjenester 51 og de etiske retningslinjer for brugen af kunstig intelligens og data i undervisning og læring for undervisere 52 samt den foreslåede europæiske ramme for digital identitet 53 er relevante for uddannelsessektoren og dens anvendelse af digitale teknologier i praksis. Samtidig øger handlingsplanen for digital uddannelse opmærksomheden omkring cybersikkerhed hos privatpersoner, navnlig børn og unge, og blandt virksomheder, navnlig SMV'er. Uddannelse og bevidstgørelse vil ikke kun beskytte mod cybertrusler, men vil også bidrage til at udvikle og diversificere arbejdsstyrken inden for cybersikkerhed og supplere indsatsen fra akademiet for cybersikkerhedskompetencer.
(18)I et livslangt perspektiv er anvendelse af digitale teknologier til at forbedre adgangen til og kvaliteten af undervisning og læring af afgørende betydning for alle sektorer og uddannelsesniveauer fra en tidlig alder til voksenuddannelse, herunder ældre borgere.
(19)I Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed 54 foreslås der en moderniseret EU-politikvision for erhvervsrettet uddannelse, herunder digitalisering og anvendelse af blandet læring. I Osnabrückerklæringen om erhvervsrettet uddannelse som katalysator for genopretning og retfærdig omstilling til digitale og grønne økonomier 55 fastslås det, at digital læring kan spille en vigtig og komplementær rolle.
(20)Initiativet Europauniversitet 56 , der støtter tværnationale alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner, fremmer skabelse og deling af digitalt indhold for studerende, personale, forskere og borgere. Onlinelæring og blandet læring støtter de europæiske universiteters mål om at øge mobiliteten for deres studerende og personale, tilbyde mere fleksible læringsforløb og øge de tværfaglige tilgange til at forbinde studerende og personale med den offentlige og private sektor.
(21)Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne 57 har til formål at give lavtuddannede voksne fleksible muligheder for at forbedre deres grundlæggende og yderligere færdigheder, herunder digitale kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedet og aktiv deltagelse i samfundet. Dette gennemføres i praksis ved at tilbyde uddannelse i de rette læringsmiljøer, hvor kvalificerede lærere og undervisere benytter alderstilpassede undervisningsmetoder og udnytter potentialet ved digital læring.
(22)Rådets konklusioner om fremtidens europæiske lærere og undervisere 58 anerkender, at lærere, undervisere og skoleledere er en uundværlig drivkraft bag uddannelse. De skal inddrages i udformningen af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og skal selv være ansvarlige for gennemførelsen af disse politikker i praksis. De har imidlertid også brug for støtte til en samlet tilgang til grunduddannelse, introduktion og løbende faglig udvikling.
(23)I Rådets henstilling om tilgange med blandet læring for inkluderende uddannelse af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet 59 anbefales det at integrere tilgange med blandet læring i grunduddannelsen af lærere og programmer for løbende faglig udvikling. Det anbefales også at støtte undervisningspersonalet i at anvende digitale værktøjer og materialer, herunder viden om, hvordan man kan operere sikkert og etisk i digitale miljøer.
(24)Rådets henstilling om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling 60 fremhæver betydningen af undervisernes digitale kompetencer og digitale infrastruktur, værktøjer og ressourcer til at styrke undervisning og læring med henblik på bæredygtighed.
(25)Det er derfor afgørende, at lærere behandles som centrale partnere i en vellykket digital omstilling på uddannelsesområdet. Som centrale partnere i denne proces skal de inddrages tæt og høres i forbindelse med indførelsen af digitale teknologier samt udstyres med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for, at de kan anvendes effektivt.
(26)Denne henstilling respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet fuldt ud. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvorledes de gennemfører denne henstilling i overensstemmelse med nationale forhold —
VEDTAGET AT HENSTILLE TIL MEDLEMSSTATERNE AT:
1.Gennem en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder og sammen med centrale interessenter nå til enighed om en national strategi for digital uddannelse og digitale færdigheder, der udvikles eller ajourføres i overensstemmelse med principperne i denne henstilling, og overvåge dens effektivitet og virkning. Som led i gennemførelsen af deres nationale strategi bør medlemsstaterne navnlig:
1.1.På en integreret måde fastsætte nationale mål for den digitale omstilling af uddannelsessystemerne og udviklingen af digitale færdigheder og sikre, at de revideres og ajourføres regelmæssigt.
1.2.Tilpasse de nationale målsætninger, der er omhandlet i punkt 1.1, til de strategiske prioriteter i handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 og målene på EU-plan i politikprogrammet for det digitale årti.
1.3.Fastsætte ambitiøse nationale mål for de vigtigste katalysatorer i overensstemmelse med denne henstilling og de nationale målsætninger for den digitale omstilling af uddannelsessystemerne.
1.4.Overvåge fremskridtene med hensyn til at nå de nationale mål, der er omhandlet i punkt 1.3, og regelmæssigt offentliggøre rapporter, herunder indhøstede erfaringer og anbefalinger til forbedringer.
1.5.Foretage regelmæssige evalueringer af virkningen af politikker og praksis for digital uddannelse, herunder på læringsresultater, tilgængelighed og inklusion, ligestilling og trivsel, med en tilgang baseret på livslang læring, og udvikle forskning i disse emner.
2.Øge effektiviteten og modstandsdygtigheden af den digitale uddannelsespolitik ved at fremme synergier og koordinering på alle forvaltningsniveauer og sikre en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder og med deltagelse af flere interessenter. Medlemsstaterne bør navnlig:
2.1.Tilrettelægge regelmæssige dialoger mellem de forskellige dele af den offentlige forvaltning, der er involveret i levering af digital uddannelse på passende niveauer i overensstemmelse med strukturen i de nationale uddannelsessystemer, for at sikre tilpasning, drage fordel af synergier og forhindre dobbeltudgifter.
2.2.Sikre strukturel inddragelse af interessenter og arbejdsmarkedets parter i udformningen, udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af politikker for digital uddannelse, herunder aktiv deltagelse af personer uden formelle repræsentative organer såsom forældre og lærende, herunder personer fra forskellige socioøkonomiske, aldersmæssige, sektorielle og territoriale sammenhænge.
2.3.Etablere bæredygtigt samarbejde og udveksling med den private sektor og teknologileverandører, herunder udbydere af uddannelsesteknologi, små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder om at udvikle løsninger, der afspejler Unionens værdier og principper, herunder digital suverænitet, interoperabilitet, sikkerhed, databeskyttelse og gennemsigtighed samt bæredygtig anvendelse af sjældne ressourcer og energi til digitale formål, ved at:
2.3.1.støtte forskning, udvikling og afprøvning af digitale uddannelsesværktøjer og -teknologier, herunder dem, der er baseret på nye teknologier, herunder eXtended Reality, virtual reality, udvidet virkelighed, kunstig intelligens, robotteknologi og metaverse
2.3.2.fremme offentlig-private partnerskaber med henblik på udvikling og udbredelse af digitale uddannelsesløsninger, hvor det er relevant
2.3.3.skabe incitamenter til forskning i kvaliteten, inklusionen, tilgængeligheden og virkningen af digitale uddannelsesløsninger, herunder løsninger baseret på fremspirende teknologier.
2.4.Engagere sig i peerlæring, udveksling af praksis og koordinering, herunder på tværs af forskellige politikområder, på europæisk og internationalt plan for at finde fælles løsninger på tværnationale udfordringer.
3.Sikre digital uddannelse for alt undervisnings- og støttepersonale og fremme kapacitetsopbygning i uddannelsesinstitutioner. Medlemsstaterne bør navnlig:
3.1.Sikre, at alle lærere og alt undervisningspersonale støttes i at integrere digitale teknologier i deres pædagogik, navnlig i forbindelse med at anvende digitale teknologier til undervisning, læring og vurdering. Denne støtte bør navnlig antage følgende former:
3.1.1.inddragelse af lærere i institutionelle beslutninger om, hvordan digitalt udstyr integreres i undervisning og læring, og om udvælgelse og udvikling af digitalt undervisningsindhold
3.1.2.indførelse af obligatorisk digital pædagogik i alle grunduddannelsesprogrammer for lærerstuderende og støtte til udbydere af disse programmer med de nødvendige ressourcer og faciliteter til dette formål, samarbejde på EU-plan om udvikling af læseplaner samt levering og vurdering af digital pædagogik for lærere
3.1.3.sikre, at alle lærere og alt undervisningspersonale får regelmæssige muligheder og tid til at udvikle og opgradere deres digitale færdigheder i forbindelse med løbende faglig udvikling
3.1.4.anerkende og tilskynde til fleksible, tilgængelige og innovative formater for digital opkvalificering såsom onlinekurser, korte kurser, der fører til mikroeksamensbeviser, national og international personaleudveksling, peerlæring og digital opkvalificering gennem samarbejdsprojekter, netværk og praksis- og forskningsfællesskaber
3.1.5.gøre brug af mulighederne for at udvikle digital pædagogik gennem Erasmus+-lærerakademierne
3.1.6.afspejle behovet for digital trivsel i undervisnings- og læringsprocessen og udformningen af understøttende digitale undervisnings- og læringstilgange og -miljøer.
3.2.Tilskynde uddannelsesinstitutionerne til at fremme den digitale omstilling af uddannelse ved at:
3.2.1.fremme kapacitetsopbygning og anvendelse af rammer og selvevalueringsværktøjer såsom SELFIE (selvrefleksionsværktøj, der skal hjælpe skoler med at integrere digitale teknologier i undervisning, læring og vurdering på grundlag af DigCompOrg-rammen for skoleledere), SELFIEforTEACHERS (baseret på DigCompEdu-rammen) og HEInnovate (selvevalueringsværktøj for videregående uddannelsesinstitutioner) med henblik på at identificere institutionelle behov og mål for digital omstilling og opkvalificering
3.2.2.medtage kriterier for de faktorer, der muliggør digital uddannelse, i interne og eksterne kvalitetssikringsprocesser for uddannelsesinstitutioner
3.2.3.hjælpe ledere af uddannelsesinstitutioner med at gennemføre den digitale omstilling, herunder ved at tilbyde løbende faglig udvikling
3.2.4.fremme evidensbaseret udbredelse af god praksis ved at give anerkendelse til institutioner, der har indført den tidligt, og som har forbedret undervisning og læring gennem innovation og digitale teknologier, og støtte udveksling
3.2.5.tilskynde til en løbende dialog mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet om udviklings- og uddannelsesbehov og -muligheder, udveksle erfaringer og give feedback om produkter og teknologier, der anvendes i undervisning og læring
3.2.6.sikre, at alle skoler har adgang til IKT og digitale pædagogiske administratorer for at hjælpe lærere og lærende med at udvælge, effektivt udrulle, forvalte og vedligeholde digitale anordninger og værktøjer til undervisning, læring og vurdering
3.2.7.træffe omfattende foranstaltninger til håndtering af cybersikkerhed i alle uddannelsesinstitutioner, tilskynde alt personale til at tage kurser i cybersikkerhed, øge bevidstheden om cybersikkerhed blandt studerende og sikre robuste sikkerhedspolitikker og adgangskontrol, samtidig med at der gøres fuld brug af moderne teknologiske løsninger såsom kryptografi og autentifikation.
4.Fremme rimelige og virkningsorienterede investeringer i modstandsdygtig og inklusiv digital uddannelse af høj kvalitet. Medlemsstaterne bør navnlig:
4.1.Øge effektiviteten og virkningen af udgifterne til konnektivitet, udstyr, infrastruktur, digitale værktøjer og indhold ved at:
4.1.1.koordinere indkøbsprocesser for at drage fordel af stordriftsfordele, hvor det er muligt, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet i forhold til uddannelsesinstitutionernes specifikke behov, idet der også tages hensyn til behovet for bæredygtighed og tilgængelighed for personer med handicap, samarbejde på EU-plan om standarder og specifikationer, der kan anvendes i forbindelse med f.eks. udbud inden for digital uddannelse
4.1.2.overveje alternative tilgange til investeringer, herunder offentlig-private partnerskaber, donationsordninger, renovering af brugt udstyr samt oversættelse og genanvendelse, hvor det er relevant, af digitalt uddannelsesindhold fra andre medlemsstater
4.1.3.tilbyde skræddersyet støtte, ekspertise og knowhow, f.eks. i form af offentlig-private partnerskaber, rådgivende organer eller styrings-/clearingcentre, for at gøre det muligt for uddannelsesinstitutioner at vælge passende digitale uddannelsesløsninger, der er skræddersyet til deres undervisnings- og læringsbehov, og håndtere digital sikkerhed, tilgængelighed, databeskyttelse og digital trivsel på en strategisk måde
4.1.4.sikre, at investeringer i nyt digitalt udstyr, ny infrastruktur, nye værktøjer og nyt indhold ledsages af tilsvarende uddannelse.
4.2.For at sikre lige adgang for alle lærende sikre tilstrækkelige investeringer i:
4.2.1.højhastighedsinternetkonnektivitet med henblik på at opnå 100 % gigabit eller højere internetkonnektivitet i alle uddannelsesinstitutioner og lukke territoriale og socioøkonomiske uligheder ved at anvende en række forskellige teknologier og alternativer, fiber, 5G og satellit, i overensstemmelse med målene på EU-plan for politikprogrammet for det digitale årti
4.2.2.opgradering af digitalt klasseværelsesudstyr og sikring af, at alle lærere og alt undervisningspersonale har adgang til en personlig enhed (desktop, bærbar computer eller tablet) for at udvide deres pædagogiske praksis
4.2.3.sikring af, at alle lærende har adgang til en personlig enhed i skolen, der opfylder deres specifikke behov, og at alle enheder serviceres og vedligeholdes regelmæssigt
4.2.4.digitalisering af undervisnings- og læringsmaterialer og udvikling af moderne, tilgængeligt digitalt uddannelsesindhold af høj kvalitet i overensstemmelse med læseplaner og god pædagogisk praksis
4.2.5.indførelse og integration af relevante centraliserede tjenester, herunder gennem cloud-løsninger, som f.eks. virtuelle lærings- og administrationsstyringssystemer (herunder sikre kommunikations- og samarbejdsværktøjer, registre over uddannelsesindhold, forvaltning af klasseværelser og digitale vurderinger) i alle uddannelsesinstitutioner, samtidig med at deres interoperabilitet, privatlivets fred og datasikkerhed sikres
4.2.6.sikring af inkluderende uddannelse ved at sikre tilgængeligheden af digitalt uddannelsesindhold og digitale teknologier for lærende og lærere med handicap og ved at stille specialiseret udstyr og løsninger til rådighed for lærende med særlige uddannelsesmæssige behov under hensyntagen til den eksisterende EU-lovgivning om tilgængelighed, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 61 og (EU) 2019/882 62 .
OG BIFALDER, AT KOMMISSIONEN AGTER AT:
1.Støtte gennemførelsen af denne henstilling gennem: gruppen på højt plan vedrørende digital uddannelse og digitale færdigheder, der skal nedsættes ved Kommissionens afgørelse.
Støtte en effektiv videreførelse og funktion af den gruppe på højt plan, der er nedsat med henblik på den strukturerede dialog med medlemsstaterne, med henblik på at udstikke retningslinjer for centrale strategiske emner, der behandles i denne henstilling. Gruppen kan nedsætte tekniske undergrupper, navnlig vedrørende vurdering og certificering af digitale færdigheder, udvikling af læseplaner og kvalitetskrav til digitale uddannelsesværktøjer og indhold. Dette arbejde bør sikre sammenhæng og komplementaritet med det arbejde, der udføres af gruppen på højt plan vedrørende uddannelse 63 og rådet for det digitale årti 64 .
2. Fremme udveksling af bedste praksis, peerlæring og samarbejde med interessenter om digital uddannelse. Kommissionen har navnlig til hensigt at:
2.1.Muliggøre udveksling af bedste praksis, netværk og peerlæring mellem medlemsstater, politiske beslutningstagere, fagfolk og interessenter fra den private og offentlige sektor gennem eksisterende værktøjer, platforme og fællesskaber (arbejdsgruppen om digital uddannelse: læring, undervisning og vurdering (DELTA), det europæiske SALTO-center for digitale ressourcer, Den Europæiske Skoleuddannelsesplatform, herunder eTwinning, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE), platformen for bedre internet for børn, projekter under instrumentet for teknisk støtte), herunder ved at fremme det digitale uddannelsescentrum som et centralt kontaktpunkt for digital uddannelse i Unionen.
2.2.Fremme samarbejdet med interessenter, herunder software- og hardwareudbydere, om digital infrastruktur og digitale værktøjer og bæredygtig anvendelse heraf på uddannelsesområdet, samtidig med at Unionens værdier og principper om privatlivets fred, databeskyttelse og interoperabilitet fremmes.
2.3. Styrke det internationale samarbejde om de befordrende faktorer for digital uddannelse og digitale færdigheder.
3. Støtte digital uddannelse af lærere, undervisnings- og støttepersonale på uddannelsesinstitutioner. Kommissionen har navnlig til hensigt at:
3.1.Gennem Erasmus+ støtte mobilitet med henblik på at opkvalificere lærere, undervisnings- og støttepersonale på uddannelsesinstitutioner i brugen af digitale teknologier inden for undervisning, læring og administration, herunder med hensyn til de hurtigt skiftende muligheder i nye teknologier.
3.2.Fremme værktøjer som DigCompEdu og SELFIEforTEACHERS og støtte samarbejdet om udvikling og afholdelse af kurser i digital pædagogik i forbindelse med grunduddannelse af lærere og løbende faglig udvikling.
3.3.Fremme udrulningen af de etiske retningslinjer for anvendelsen af kunstig intelligens og data i undervisning og læring for at hjælpe lærere på primær- og sekundærtrinnet med effektivt at integrere kunstig intelligens og data i skoleundervisningen og bygge videre på disse for at tage hensyn til konsekvenserne af misbrug af nye teknologier såsom generativ kunstig intelligens og imødegå risiciene.
4. Støtte virkningsfokuserede investeringer i digital uddannelsesinfrastruktur og digitale uddannelsestjenester gennem national finansiering og EU-finansiering og styrke dokumentationen for effektiviteten af digitale uddannelsespolitikker og -værktøjer. Kommissionen har navnlig til hensigt at:
4.1.Støtte medlemsstaternes investeringer i vigtig digital uddannelsesinfrastruktur (herunder konnektivitet, udstyr, værktøjer og digitalt indhold) gennem EU-finansiering og styrke forbindelserne mellem eksisterende EU-politikker og finansieringsinstrumenter og -programmer og nationale og regionale strategier for digital uddannelse og digitalisering af skoler.
4.2.I lyset af den hurtige teknologiske udvikling, i samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne støtte udviklingen af retningslinjer og kvalitetskrav for tilgængeligt, veludformet digitalt uddannelsesindhold af høj kvalitet og virtuelle læringsmiljøer og -værktøjer (såsom selvstændige læringsstyringssystemer og -applikationer) for at hjælpe uddannelsessystemerne med systematisk at evaluere deres kvalitet, sikkerhed, troværdighed, pålidelighed, anvendelighed og inklusivitet.
4.3.Støtte medlemsstaterne og teknologiudbyderne i at tackle interoperabilitetsudfordringer i forbindelse med digitale uddannelsesplatforme og -tjenester i forskellige uddannelsessektorer.
4.4.Øge forskningskoordineringen, fremme evidensbaseret opskalering af bedste praksis og via Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa og Erasmus+ støtte forskning, udvikling og udbredelse af digitale løsninger til undervisning, læring og vurdering samt afprøvning af deres indvirkning på forbedring af læringsresultater og lighed.
4.5.Støtte medlemsstaterne i udviklingen af effektive politikker for digital uddannelse ved at forbedre dokumentation, evaluering og analyse af disse politikker gennem læringslaboratoriet for kvalitetsinvesteringer i uddannelse samt yde målrettet vejledning og teknisk støtte gennem instrumentet for teknisk støtte.
4.6.Lette udvekslingen af nationale tilgange og bedste praksis vedrørende effektive indkøb af digitalt udstyr og digital infrastruktur til uddannelsesinstitutioner gennem bl.a. netværket af nationale rådgivningstjenester om digital uddannelse.
4.7.Støtte den digitale omstilling af medlemsstaternes uddannelsesbeviser, navnlig med den videre udrulning af infrastrukturen til det europæiske digitale bevis for læring.
5. Forbedre gennemsigtigheden og evaluere fremskridtene med gennemførelsen af digital uddannelse. Kommissionen har navnlig til hensigt at:
5.1.Bidrage til at opbygge sammenlignelige data om de vigtigste støttefaktorer for digital uddannelse i hele Unionen ved at gennemføre en undersøgelse om digital uddannelse i Europa hvert 3. år i medlemsstaterne, der bygger på og videreudvikler "europæisk undersøgelse af skoler: IKT inden for uddannelse" med henblik på at indsamle et første omfattende datasæt inden 2025.
5.2.Overvåge og rapportere om fremskridt med hensyn til de befordrende faktorer for digital uddannelse under hensyntagen til medlemsstaternes nationale strategier inden for rammerne af det europæiske uddannelsesområde, såsom uddannelsesovervågningsrapporten.
5.3.Støtte medlemsstaternes deltagelse i internationale undersøgelser, der giver sammenlignelige data om status for læreres parathed til digital uddannelse, navnlig OECD's internationale undersøgelse af undervisning og læring.
5.4.Gennemgå de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne henstilling, og aflægge rapport til Rådet senest 5 år efter dens vedtagelse.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Rådets vegne
Formand
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Kunstig intelligens for Europa (COM(2018) 237 final af 25.4.2018).
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur, Etiske retningslinjer for brugen af kunstig intelligens (AI) og data i undervisning og læring for undervisere, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022, https://data.europa.eu/doi/10.2766/153756.
https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/european-digital-identity_da.