EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.2.2023
COM(2023) 96 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 af 12. januar 2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer
1.Indledning
Hovedformålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer 1 er at fastsætte fælles regler og kvalitetsstandarder for EU-statistikker, der regelmæssigt udarbejdes på disse tre områder.
I henhold til artikel 12 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en første rapport om gennemførelsen af forordningen senest den 28. februar 2018 og derefter hvert femte år. Rapporten skal bl.a. indeholde:
1)en vurdering af kvaliteten af data om betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer
2)en vurdering af, hvor stor gavn Unionen, medlemsstaterne samt leverandørerne og brugerne af de statistiske oplysninger har af de udarbejdede statistikker set i forhold til, hvad det koster at udarbejde dem
3)en kortlægning af mulige forbedringer og eventuelle nødvendige ændringer på baggrund af resultaterne af vurderingen.
I denne rapport undersøges de vigtigste aspekter af medlemsstaternes gennemførelse af forordning (EF) nr. 184/2005 og de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at sikre europæiske statistikker af høj kvalitet om betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer.
2.Gennemførelsesforanstaltninger
Siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 184/2005 har Kommissionen vedtaget følgende retsakter:
1)Kommissionens forordning (EF) nr. 601/2006 2
2)Kommissionens forordning (EF) nr. 602/2006 3
3)Kommissionens forordning (EF) nr. 1055/2008 4
4)Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2009 5
5)Kommissionens forordning (EU) nr. 555/2012 6
6)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/505 7 .
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1013 8 om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 tilpassede nævnte forordning til artikel 290 og 291 i TEUF ved at erstatte de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ved nævnte forordning, med beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Ovennævnte retsakter fastsætter det krævede format og den krævede procedure for medlemsstaternes indberetning af data til Eurostat, ajourføringen af datakravene samt tidsplanen og kvalitetskriterierne for de nationale kvalitetsrapporter. Desuden udgør den 6. udgave af Den Internationale Valutafonds (IMF's) manual vedrørende betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet (BPM6), der blev offentliggjort i 2009, en begrebsmæssig ramme for IMF-medlemslandenes udarbejdelse af betalingsbalancestatistikker og statistikker over kapitalbalancen over for udlandet. Den fastlægger ensartede definitioner og klassifikationer for at skabe et fælles grundlag for indsamling og udarbejdelse af data om den eksterne udvikling og for at lette sammenligneligheden af data på tværs af landene. På europæisk plan er de krav, som betalingsbalancestatistikken skal opfylde, fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2012 om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005.
3.Vigtigste berørte datasæt
Betalingsbalancestatistikker giver omfattende oplysninger om transaktioner mellem den indberettende økonomi og resten af verden. Forordning (EF) nr. 184/2005 vedrører indsamling af følgende fem datasæt:
-månedlige betalingsbalancestatistikker
-kvartalsstatistikker over betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet
-årlige statistikker over international handel med tjenesteydelser
-udenlandske direkte investeringstransaktioner (herunder indkomst)
-udenlandske direkte investeringspositioner.
For hvert af disse datasæt indsamler Eurostat data fra medlemsstaterne og anvender dem til at udarbejde EU-aggregater, der offentliggøres sammen med de enkelte medlemsstaters data i Eurostats onlinereferencedatabase.
Månedlige betalingsbalancedata og de første kvartalsvise betalingsbalanceindikatorer, der er baseret på månedlige skøn, foreligger syv uger efter udløbet af referenceperioden. De første skøn over den kvartalsvise betalingsbalance/kapitalbalance over for udlandet offentliggøres 14 uger efter udløbet af referenceperioden. Den kvartalsvise betalingsbalance indeholder et meget bredere sæt oplysninger end de månedlige forhåndsskøn og præsenteres mere detaljeret. På den finansielle side styrker den samtidige og konsekvente udarbejdelse af betalingsbalancens finansielle konto, investeringsindkomsten og kapitalbalancen over for udlandet kvaliteten af de kvartalsvise skøn og giver mulighed for en mere fuldstændig analyse af grænseoverskridende forbindelser. Den kvartalsvise betalingsbalance/kapitalbalance over for udlandet omfatter også en geografisk fordeling af de vigtigste økonomiske partnere, navnlig de vigtigste udviklede økonomier og vækstøkonomier.
Ud over de kvartalsvise offentliggørelser offentliggøres statistikkerne over international handel med tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer (UDI) en gang om året. De årlige UDI-data indeholder flere oplysninger end de kvartalsvise UDI-data, fordi virksomhedernes årsregnskaber er tilgængelige. Takket være flere oplysninger og en mere fuldstændig kvalitetskontrol af UDI-beholdningerne er det muligt at beregne de forskellige komponenter i deres variationer og UDI-indkomst. En vigtig forbedring er, at Eurostat foretog en dataindsamling for medlemsstaterne om indgående direkte investeringer i henhold til den bagvedliggende investeringsøkonomi. Formålet med denne frivillige dataindsamling er at vise den udenlandske direkte investerings "sande" oprindelse — den bagvedliggende investor. De årlige data om international handel med tjenesteydelser opdeles efter en omfattende liste over tjenesteydelser og en geografisk opdeling på Geo 5-niveau. Dataene indberettes af medlemsstaterne ni måneder efter udløbet af referenceperioden og offentliggøres ca. 2,5-3 måneder senere. Årlige UDI-statistikker omfatter data om strømme og beholdninger efter instrumenttype, partnerland og økonomisk aktivitet. Desuden anmodes der om særskilte UDI-statistikker for stedlige enheder med særligt formål. Dataene indberettes af medlemsstaterne ni måneder efter udløbet af referenceperioden og offentliggøres ca. tre måneder senere.
4.Kvaliteten af de udarbejdede statistikker
I henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 184/2005 skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen en rapport om kvaliteten af de indsendte data. Endvidere skal kvaliteten af de data, der indberettes til Eurostat, i henhold til artikel 4, stk. 4, vurderes på grundlag af kvalitetsrapporter med bistand fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESS-udvalget). Følgende analyse henviser til resultaterne af de seneste tilgængelige kvalitetsrapporter (dvs. rapporterne fra 2022, som henviser til data indsendt af medlemsstaterne i 2021).
4.1.Metodemæssig soliditet og statistiske procedurer
Den metodemæssige soliditet samt statistiske procedurer, begreber, definitioner og praksis, der anvendes til at udarbejde betalingsbalancen, international handel med tjenester, udenlandske direkte investeringer og statistik over kapitalbalancen over for udlandet, er i vid udstrækning i overensstemmelse med de principper og retningslinjer, der er skitseret i BPM6, under hensyntagen til de særlige forhold, der er aftalt på EU-plan for udarbejdelse af aggregater for euroområdet og EU.
4.2.Rettidighed og punktlighed
Den rettidige indsendelse af de månedlige og kvartalsvise betalingsbalancer, den kvartalsvise kapitalbalance over for udlandet, den årlige statistik over international handel med tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer blev dårligere i forhold til den foregående kvalitetsrapport for 2021 med henvisning til 2020-data, hvor yderligere fire medlemsstater indsendte datasæt efter fristens udløb.
4.3.Relevans
Da forordning (EF) nr. 184/2005 havde til formål at imødekomme databrugernes behov, er det vigtigt at analysere, hvordan disse data anvendes, og at fastslå fordelene ved betalingsbalancestatistikken for brugerne.
Betalingsbalancestatistikker anvendes i vid udstrækning til politikudformning af de relevante nationale og internationale institutioner. Europa-Kommissionen og Rådet, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Eurosystemet, IMF, Den Internationale Betalingsbank (BIS), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), G7 og G20 gør alle brug af disse statistikker.
Betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet anvendes til pengepolitiske formål. I kombination med andre indikatorer anvendes statistikker over udveksling af varer og tjenesteydelser til at vurdere inflationspresset i økonomierne som følge af den udenlandske efterspørgsel samt til at kvantificere nettoeksportens bidrag til bruttonationalproduktet. Betalingsbalancedata og data for kapitalbalancen over for udlandet anvendes også til at vurdere holdbarheden af den eksterne balance i de nationale økonomier, der har deres egen valuta eller en valutaunion (f.eks. euroområdet), som de nationale økonomier tilhører, og det mulige pres på valutakursen. Desuden anvendes betalingsbalancedata og data om kapitalbalancen over for udlandet i vid udstrækning i forbindelse med proceduren for makroøkonomiske ubalancer (PMU).
Betalingsbalancestatistikken indgår også i de konvergensrapporter, som Kommissionen og ECB har udarbejdet og offentliggjort om de enkelte medlemsstater, der endnu ikke deltager i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).
I artikel 143 og 144 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde henvises der udtrykkeligt til betalingsbalancen, idet Kommissionen forpligtes til regelmæssigt at holde Rådet underrettet om udviklingen i betalingsbalancesituationen i de medlemsstater, der ikke deltager i ØMU'en.
Udviklingen i de løbende poster i de enkelte medlemsstater analyseres i forhold til deres konkurrenceevne, mens statistikker over direkte investeringer og porteføljeinvesteringer anvendes til at analysere medlemsstaternes tiltrækningskraft over for internationale investorer.
Betalingsbalancestatistikker bør være i overensstemmelse med andre vigtige statistikker, der indsamles på relaterede statistiske områder med relevans for EU, såsom:
-bruttonationalproduktet (som omfatter grænseoverskridende transaktioner i form af varer og tjenester), herunder flashestimater af hvilke månedlige betalingsbalanceindikatorer, der er brug for
-bruttonationalindkomst (inkl. grænseoverskridende transaktioner i varer og tjenesteydelser samt indkomst)
-konti for resten af verden i EU og i euroområdets kvartalsvise sektorkonti, herunder finansielle konti.
Ud over de vigtigste aggregater er følgende specifikke poster særlig relevante for nogle brugere:
-Detaljerede oplysninger om international handel med tjenesteydelser, der offentliggøres årligt af Eurostat, er vigtige for handelsforhandlingerne og fastlæggelsen af toldpolitikker.
-Den geografiske opdeling af betalingsbalancestatistikken bidrager til at overvåge samspillet mellem EU og lande uden for EU.
-Sammensætningen af de finansielle strømme og beholdninger (med hensyn til direkte investeringer, porteføljeinvesteringer og andre investeringer) er værdifuld for vurderingen af den finansielle stabilitet.
-Detaljerede oplysninger om strømme af udenlandske direkte investeringer er vigtige for at måle graden af åbenhed på visse markeder eller for at vurdere den samlede rentabilitet af den direkte investeringskapital, der investeres ved hjælp af indkomst- og positionsstatistikker.
Medlemmerne af arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer anerkender, at gennemførelsen af forordning (EF) nr. 184/2005 har udløst en række ændringer, der har forbedret kvaliteten af betalingsbalancestatistikken ud fra flere synsvinkler. Ved vurderingen af fordelene ved denne forordning for nationale dataindsamlere og -brugere blev medlemmerne af arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer anmodet om at give point fra 1 til 5 (en score på 1 er de færreste fordele, og en score på 5 er de fleste) med følgende resultater:
-Den gennemsnitlige score for tilgængeligheden af mere detaljerede data om betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer for databrugere er 3,8.
-Den gennemsnitlige score for tilgængeligheden af mere rettidige og punktlige data om betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer for databrugere er 3,9.
-Den gennemsnitlige score for øget overensstemmelse mellem betalingsbalancedata og nationalregnskabsdata er 4,4.
Arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer bemærkede endvidere, at de metodemæssige ændringer og nye standarder i BPM6 samt den øgede opmærksomhed på data om kapitalbalancen over for udlandet, der blev indført på EU-plan i 2014 ved Kommissionens forordning (EU) nr. 555/2012, skabte klarhed og vigtige supplerende oplysninger til brugere af statistiske data, der er involveret i makroøkonomisk politik og økonomisk forskning. En anden anerkendt fordel er, at forordningen har forbedret sammenligneligheden og ensartetheden af data på tværs af medlemsstaterne.
Ved analysen af dataenes fuldstændighed konstaterede arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer en lille forbedring i forhold til den foregående kvalitetsrapport, navnlig hvad angår den kvartalsvise betalingsbalance og udenlandske direkte investeringer. Hvad angår den månedlige og kvartalsvise betalingsbalance og den kvartalsvise kapitalbalance over for udlandet, opfyldte alle 27 medlemsstater kravene 100 % for referencemånederne i 2021. Fuldstændigheden af data vedrørende international handel med tjenesteydelser var i gennemsnit 99 %. EU-gennemsnittet for fuldstændighed blev anslået til 98 % for både strømme af udenlandske direkte investeringer og beholdninger af udenlandske direkte investeringer.
4.4.Tilgængelighed
Data er også tilgængelige på nationale websteder og ledsages af de relevante metadataoplysninger med visse begrænsninger som følge af de nationale formidlingspolitikker, der anvendes på nationale data og data, der sendes til Eurostat. Eurostat offentliggør disse månedlige og kvartalsvise betalingsbalancedata, kvartalsvise internationale investeringspositioner og -revalueringer, årlige statistikker over international handel med tjenesteydelser og data om udenlandske direkte investeringer i sin offentlige database.
Tilgængeligheden af data for slutbrugerne blev forbedret, idet 23 medlemsstater anså 100 % af de vigtigste poster for kvartalsvise betalingsbalancer og 24 medlemsstater for kvartalsvise internationale investeringspositioner for at kunne offentliggøres. Nogle medlemsstater markerer deres nationale data som "ikkeoffentliggjorte" eller "fortrolige". Denne omstændighed begrænser værdien af de statistiske oplysninger, der kan leveres til brugerne.
Betalingsbalancen, kapitalbalancen over for udlandet, den internationale handel med tjenester og data om udenlandske direkte investeringer tjener generelt en bred vifte af brugere. De anvendes i vid udstrækning i EU's politiske beslutningsproces, i makroøkonomiske analyser foretaget af virksomheder og akademiske brugere samt af den brede offentlighed.
4.5.Nøjagtighed og pålidelighed
På vare-, tjeneste- og sekundærindkomstkontiene blev der registreret forholdsvis små revisioner for både den månedlige og den kvartalsvise betalingsbalance. Kontoen for primær indkomst var mere påvirket af revisioner, navnlig på grund af direkte investeringsindkomst. En af årsagerne er, at oplysningerne om direkte investeringer og deres indkomstkomponenter er mere fuldstændige på årsbasis, når virksomhedernes årsregnskaber bliver tilgængelige. Gennemsnitsværdierne af revisioner var generelt højere for finansielle poster end for de løbende poster, mens omfanget af revisioner af de vigtigste poster på kapitalbalancen over for udlandet var langt mindre signifikant end på betalingsbalancen.
4.6.Sammenhæng og sammenlignelighed
4.6.1.Intern sammenhæng
Den overordnede sammenhæng med integritetsreglerne er tilfredsstillende. Der er næsten ingen uoverensstemmelser mellem kvartalsvise og årlige data om international handel med tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer. Medlemsstaterne har gjort en betydelig indsats for at reducere omfanget af fejl og udeladelser, som det fremgår af de løbende poster og kapitalbalancen over for udlandet. I nogle tilfælde er omfanget dog stadig betydeligt 9 .
4.6.2.Ekstern sammenhæng
Den generelle EU-situation med hensyn til sammenhængen mellem betalingsbalancestatistikken og statistikken over den internationale varehandel er fortsat god, og forskellene skyldes normalt metodemæssige forskelle som følge af de to forskellige registreringsstandarder (BPM6 og IMTS 2010). Der kan konstateres fuld eller meget god overensstemmelse mellem betalingsbalancens løbende poster og nationalregnskaberne i en række medlemsstater, mens der for visse andre medlemsstaters vedkommende er forskelle, som i nogle tilfælde er betydelige. Eurostat og medlemsstaterne har identificeret flere årsager til uoverensstemmelser såsom forskellige dataindsamlingspraksisser, forskellige datakilder, årgangs- og revisionseffekter samt forskellige fortolkninger af statistiske manualer og vejledninger. En fælles indsats fra medlemsstaterne, ECB og Eurostat kan bidrage til at minimere uoverensstemmelser i fremtidige dataindsamlingsrunder 10 .
4.6.3.Asymmetrier
Asymmetrier inden for EU er fortsat et problem. Den relative asymmetri i handelen med tjenesteydelser viste en medianværdi på 10 % for medlemsstaternes samlede tjenesteydelser. Medianen er højest for finansielle tjenesteydelser med 24 %, efterfulgt af en medianværdi på 22 % for telekommunikations-, computer- og informationstjenester. Hvad angår komponenter i de løbende poster har disse været forholdsvis stabile over tid, og de er endda steget en smule for direkte investeringsstrømme. Vedvarende bilaterale asymmetrier og asymmetrier i aggregaterne inden for EU — forskelle i de statistikker, der indberettes af medlemsstaterne, og dem, der indberettes af partnermedlemsstater — har ført til spørgsmål om databrugernes fortolkning af statistikkerne. Bilaterale asymmetrier, asymmetrier inden for EU samt asymmetrier uden for EU har negative konsekvenser for sammenligneligheden på tværs af lande og økonomiske områder og for den overordnede datakvalitet. En mindskelse af disse asymmetrier vil være et vigtigt skridt i retning af at øge tilliden til officielle statistikker.
4.7.Udarbejdelse og formidling af betalingsbalancestatistikker under covid-19-nedlukningen
Covid-19-pandemiens indvirkning på officielle statistikker har været særlig relevant for centralbanker og nationale statistikkontorer. Statistikindsamlerne blev konfronteret med manglende kildedata, hvilket blev et problem på grund af pandemien, og de blev nødt til at gribe til metodemæssige ændringer for at tackle de dermed forbundne udfordringer. Det blev vanskeligere at udarbejde betalingsbalancestatistikker/statistikker over kapitalbalancen over for udlandet på grund af covid-19's indvirkning på respondenterne. Dataene blev derfor mindre sammenlignelige på tværs af tidsrammer og/eller mindre repræsentative. De manglende værdier blev tilskrevet yderligere datakilder, justeringer af stikprøvemetoden eller statistiske teknikker. Udfordringerne for de statistiske myndigheder og brugerne omfattede nøjagtigheden af EU-aggregaterne, forsinkelser i tilgængeligheden af kilder til officielle statistikker og større usikkerhed og datarevisioner 11 . Nøjagtigheden og pålideligheden blev mest påvirket i begyndelsen af pandemien, da afbødende foranstaltninger endnu ikke var fuldt etablerede.
5.Omkostninger og byrde ved udarbejdelse af betalingsbalancestatistikker
De nationale myndigheder, angav, at de til udarbejdelse af statistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer anvender data fra primærstatistikker, f.eks. tolddata, data fra undersøgelsen af samhandel med varer inden for Unionen, data fra virksomhedsregistre, skatteforvaltning, data vedrørende fast ejendom eller turiststatistikker. For medlemsstaterne er det vanskeligt at adskille de specifikke omkostninger til indsamling og udarbejdelse af de data, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 184/2005, fra de samlede omkostninger til data, der indsamles til andre formål.
Medlemmerne af arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer anslår det direkte forbrug af arbejdskraft, der kræves til udarbejdelse og formidling af betalingsbalancestatistikker i EU, til ca. 557 fuldtidsækvivalenter (baseret på oplysninger fra 19 medlemsstater). Ved opdelingen af svaret på delkomponenter af betalingsbalancen er det datasæt, der kræver mest input, den kvartalsvise betalingsbalance, som optager 60,2 % af ressourcerne, efterfulgt af månedlige betalingsbalancestatistikker (19,7 %), international handel med tjenester (11,9 %) og udenlandske direkte investeringer (8,1 %).
Feedback fra medlemsstaterne viser, at hvis der ikke blev indsendt data til Eurostat på grund af forordning (EF) nr. 184/2005, ville de mulige besparelser udgøre 13,2 % af fuldtidsækvivalenterne. Betalingsbalancedata er også nødvendige til nationale formål, og de blev allerede indsamlet af medlemsstaterne, før forordningen trådte i kraft. Derfor er der kun brug for begrænsede ekstra ressourcer til at opfylde kravene i forordningen. Det bør også erindres, at der er en betydelig overlapning mellem kravene i forordning (EF) nr. 184/2005 og anmodningerne om data fra andre nationale og internationale organisationer, navnlig ECB og IMF. De data, som medlemsstaterne udarbejder specifikt med henblik på forordning (EF) nr. 184/2005, kan ikke skelnes fra andre data, der er produceret for at opfylde andre datakrav.
For så vidt angår "andre omkostninger" blev medlemsstaterne anmodet om at vurdere konsekvenserne af ad hoc-undersøgelser.
Med hensyn til den byrde, som indsamlingen af data om betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer lægger på respondenterne, anførte nogle få medlemsstater, at de anslog respondenternes omkostninger ved at besvare undersøgelser til mellem 1,4 mio. EUR (IT-undersøgelser) og 22,8 mio. EUR (fuld dækning af alle betalingsbalancedelkomponenter). Medlemsstaterne anførte også, at undersøgelser medførte en større arbejdsbyrde for små og mellemstore virksomheder, som kunne være underlagt forskellige indberetningsforpligtelser.
Siden den sidste rapport om gennemførelsen, der blev offentliggjort den 26. januar 2018, har Eurostat støttet medlemsstaterne med hensyn til gennemførelsen af begreber og metoder for makroøkonomiske statistikker, herunder betalingsbalancestatistik, med 1,7 mio. EUR.
6.Mulige forbedringer og ændringer
Generelt understregede medlemsstaterne betydningen af internationalt samarbejde. Eurostats rolle værdsættes med hensyn til at stille arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer til rådighed som et forum for struktureret udveksling af synspunkter og udveksling af erfaringer og god praksis om spørgsmål vedrørende forordning (EF) nr. 184/2005. Samlet set tilskynder den modtagne feedback Eurostat til at samarbejde yderligere med sine partner-IO'er om at harmonisere dataindberetningskrav og -begreber og -metoder på de forskellige statistiske områder. Nogle medlemsstater understreger behovet for vejledning om fortolkning af statistiske manualer og retningslinjer, hvilket bekræfter betydningen af Eurostats metodologiske rådgivning om fortolkningen af ESA 2010 og BPM6 i samarbejde med ECB.
Desuden foretrak medlemsstaterne, at internationale retningslinjer giver respondenterne mulighed for at anvende deres virksomhedsregnskabsdata som kildedata. I den forbindelse har Eurostat udarbejdet retningslinjer for udarbejdelse af statistiske skøn i henhold til regnskabsstandarder i IFRS 16, hvorved det sikres, at skønnene følger betingelserne i ESA 2010 og BPM6. Medlemsstaterne opfordrer til en forenkling af de statistiske begreber, hvilket vil reducere omkostningerne og den administrative byrde. Under BPM6-opdateringsprocessen informerer Eurostat regelmæssigt medlemsstaterne om alle relevante ændringer og opfordrer dem til at deltage i de globale høringer.
Desuden går medlemsstaterne ind for at fremme og udveksle data om de enheder, der udvikler nye virksomheder i flere lande. Arbejdet med kryptoaktiver, fintech, onlinemæglere eller onlinebestillingstjenester for indkvartering vil til gengæld lukke eventuelle datamangler.
Flere medlemsstater understregede betydningen af en bredere anvendelse og udveksling af mikro- og makrodata på nationalt og internationalt plan. En fremtidig retsakt, der giver medlemsstaterne mulighed for at udveksle data med tredjelande, anses for at være gavnlig i denne henseende. For eksempel er de data, der er nødvendige for at indsamle udenlandske direkte investeringer, i øjeblikket omfattet af de nationale rammer for indsamling af statistiske data på forskellige måder afhængigt af den nationale tilgang. Udenlandske direkte investeringer anses for at berettige til et storstilet dataudvekslingssystem og et centraliseret rapporteringssystem for multinationale virksomheder. Det bør vurderes, om den integrerede rapporteringsramme for banksektoren vil skabe en standardiseret løsning for rapporteringsordningen på tværs af landene i euroområdet.
Nogle medlemsstater mener, at det vil være værd at undersøge muligheden for at gøre større brug af administrative data på europæisk plan. Eurostat har f.eks. med arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer drøftet muligheden for, at servicesektoren kan anvende data fra momsinformationsudvekslingssystemet til at justere de samlede tjenester inden for EU og anvende data fra mini-one-stop-shop/one-stop-shop vedrørende moms på kategorier af servicesektorer til betalingsbalanceformål.
Med hensyn til de eksisterende datakrav går medlemsstaterne ind for at bevare de nuværende forpligtelser og undgå en ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 på kort og mellemlang sigt. Den nuværende indsamling af månedlige data blev anset for at være besværlig, og det blev foreslået at begrænse dens detaljeringsgrad. Da indførelsen af en mere detaljeret opdeling ville medføre meget højere omkostninger, blev det også foreslået, at dette blev undladt på nuværende tidspunkt. En mere detaljeret opdeling kunne også indebære flere data, der er markeret som fortrolige af mindre medlemsstater.
Nogle medlemsstater gav udtryk for, at de foretrak en eventuel fælles indberetning af data for at spare omkostninger. Eurostat modtager derfor data fra medlemsstaterne og videresender dataene til partner-IO'er.
7.Konklusioner
Forordning (EF) nr. 184/2005 har bidraget til en yderligere harmonisering af betalingsbalancen, den internationale investeringsposition, den internationale handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer i hele EU, til at øge dataenes aktualitet og til at give brugerne mere detaljerede data.
Medlemsstaterne understregede, at den månedlige dataindsamling anses for at være besværlig, og at nye variabler vil medføre højere omkostninger til indsamlere af statistisk materiale og rapporteringsenhederne. Der blev udtrykt bekymring for, at kvaliteten af den månedlige betalingsbalance ikke ville blive bedre. Medlemsstaternes foretrukne tilgang ville være ikke at ændre forordning (EF) nr. 184/2005 på kort og mellemlang sigt.
Generelt er resultaterne forholdsvis ensartede på tværs af medlemsstaterne med hensyn til betydningen af samarbejde mellem medlemsstaterne, Eurostat og internationale partnerorganisationer. Eurostat tilbyder navnlig med arbejdsgruppen vedrørende betalingsbalancer et forum til sammen med medlemsstaterne at fremme evidensbaseret politikudformning og makroøkonomisk udvikling gennem tilvejebringelse af solide data om betalingsbalance, international handel med tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer.
Quality report on balance of payments (BOP), international investment position (IIP), international trade in services (ITS) and foreign direct investment statistics (FDI) — 2022 edition .
Eurostat og ECB offentliggjorde en metodologisk note til medlemsstaterne om, hvordan man håndterer udfordringerne: "Guidance on the compilation of balance of payments statistics in the context of the COVID-19 crisis" Eurostat, Directorate C Unit C5 — Integrated global accounts and Balance of Payments — European Central Bank, Directorate General Statistics Division — External statistics and sector accounts 1 July 2020.