EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1830

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion V — Revisionsretten

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion V — Revisionsretten,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0081/2023),

der henviser til, at Revisionsretten er Unionens eksterne revisor, der gennem uafhængigt, professionelt og virkningsfuldt revisionsarbejde har til opgave at vurdere sparsommeligheden, effektiviteten, produktiviteten, lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens indsats med henblik på at forbedre ansvarligheden, gennemsigtigheden og den finansielle forvaltning og dermed øge borgernes tillid og reagere effektivt på nuværende og fremtidige udfordringer, som Unionen står over for;

der henviser til — uden at dette i øvrigt berører artikel 287 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) — at Revisionsretten siden afslutningen af regnskabsåret 1987 hvert år har fået sit forvaltningsregnskab revideret af en uafhængig ekstern revisor, og at den eksterne revisors beretninger siden beretningen for regnskabsåret 1992 er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende;

der henviser til, at forvaltningsansvaret over for budgetmyndigheden sikres via Revisionsrettens generalsekretærs årlige aktivitetsrapport, der i overensstemmelse med finansforordningens artikel 74, stk. 9, har til formål at give oplysninger om forvaltningen af ressourcer, herunder systemerne, og om produktiviteten og effektiviteten af Revisionsrettens interne kontrolsystemer;

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

E.	der henviser til, at Revisionsretten ved at fungere på en gennemsigtig og uafhængig måde bidrager til demokratisk kontrol, offentlig debat og den forsvarlige økonomiske forvaltning i Unionen;

der henviser til, at Revisionsretten har indtaget den holdning, at den bedste løsning til at vurdere Unionens forvaltning, ansvarlighed og gennemsigtighed samt kvaliteten og pålideligheden af de oplysninger og data, der rapporteres om gennemførelsen af Unionens politikker, ville være, hvis Revisionsretten fik mandat til at revidere alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller i henhold til traktaterne, og alle mellemstatslige strukturer, der er af central betydning for Unionens funktionsmåde; der henviser til, at Revisionsretten derfor vil hilse ethvert initiativ velkommen, der vil give Revisionsretten et bredere mandat;

bemærker, at Revisionsrettens budget falder ind under udgiftsområde 7 i den flerårige finansielle ramme (FFR), »Europæisk offentlig forvaltning«, som i 2021 beløb sig til i alt 10,7 mia. EUR (svarende til 5,9 % af Unionens udgifter); bemærker, at Revisionsrettens budget udgør ca. 1,5 % af EU's samlede administrationsudgifter, hvilket er under 0,1 % af Unionens samlede udgifter;

noterer sig, at Revisionsretten nævner, at dens arbejde, der er udført igennem mange år, viser, at FFR-udgiftsområde 7 generelt vedrører udgifter med lav risiko;

er klar over, at Revisionsrettens årsregnskab er revideret af en uafhængig ekstern revisor med henblik på at anvende de samme principper om gennemsigtighed og ansvarlighed, som Revisionsretten selv anvender for de enheder, den reviderer; bemærker med tilfredshed, at den eksterne revisor ikke rapporterede nogen specifikke forhold på grundlag af sin revision af Revisionsretten;

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

noterer sig, at Revisionsrettens endelige budget for 2021 var på 153 721 727 EUR, hvilket er en lille stigning på 0,97 % sammenlignet med budgettet på 152 237 000 EUR i 2020, hovedsagelig som følge af løntilpasninger;

bemærker den høje budgetgennemførelse på 96,65 % sammenlignet med 95,70 % i 2020, og at betalingerne udgjorde 94,45 % af de samlede forpligtelser sammenlignet med 94,12 % i 2020; understreger, at den gennemsnitlige betalingstid i 2021 var 10,7 dage, og at andelen af elektroniske fakturaer var 19 % sammenlignet med 11 % i 2020;

bemærker, at de bevillinger, der blev fremført til 2021, beløb sig til 8 242 668 EUR, hvilket udgjorde 5,55 % af de samlede forpligtelser sammenlignet med 8 565 175 EUR og 5,88 % i 2020; bemærker, at de automatiske fremførsler af bevillinger fra 2020 til 2021 gav anledning til en udnyttelsesgrad på 91,70 % i 2021 sammenlignet med 92,24 % i 2020;

bemærker, at covid-19-pandemien i 2021 havde en indvirkning på Revisionsrettens aktiviteter, således at der skete en reduktion i anvendelsen af bevillinger for visse budgetposter, mens sundhedskrisen krævede yderligere udgifter for andre budgetposter; bemærker, at Revisionsretten derfor i løbet af 2021 foretog 30 budgetoverførsler svarende til i alt 4 397 588 EUR med det formål at omfordele midler til finansiering af specifikke behov;

bemærker, at de ekstra udgifter i 2021 sammenlignet med 2020 vedrørte indretning af lokaler (+ 294,55 %), sikkerhed (+ 167,55 %), IT (+ 12,34 %) og teknisk materiel og tekniske anlæg (+ 31,85 %), mens besparelserne skyldtes en reduktion i udgifterne vedrørende tjenesterejser (– 48,83 %), publikationer (– 41,29 %), fælles tolke- og konferencetjenester (– 61,54 %) og de juridiske tjenester (– 75 %); understreger, at udnyttelsesgraden for bevillingerne til personaletjenesterejser i 2021 var på 25,03 % af de endelige bevillinger sammenlignet med 23,94 % i 2020 som følge af covid-19-pandemien, der forhindrede revisorerne i at rejse; minder Revisionsretten om at gøre sit yderste for at sikre, at bevillingerne til tjenesterejser anvendes under streng overholdelse af principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

minder om Revisionsrettens strategi for perioden 2021-2025 og understreger, at Revisionsretten har intensiveret sin indsats for at gøre bedst mulig brug af moderne teknologi og nye revisionsteknikker med henblik på at levere flere og bedre oplysninger til ansvarlighedsprocessen; glæder sig over Revisionsrettens evne til at udføre revisionsarbejde på stedet på trods af rejserestriktionerne og de folkesundhedsmæssige foranstaltninger, der havde stor indvirkning på deres revisioner på stedet, og den øgede brug af fjernrevision, der gav mulighed for meningsfuld interaktion med interessenter og rettidig levering af resultater; påpeger Parlamentets interesse i en effektiv og rettidig overvågning af gennemførelsen af Revisionsrettens strategi for perioden 2021-2025 med henblik på at sikre overensstemmelse med de højeste standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed og udføre effektiv offentlig revision i Unionen; mener, at en sådan overvågning kræver udformning af resultatindikatorer og fastlæggelse af delmål og målbare resultater i forbindelse med udarbejdelsen af de handlingsplaner, der er omfattet af strategien, og udarbejdelse af periodisk rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af strategien, herunder midtvejs- og peerevaluering;

10.

bemærker, at der i 2021 blev udført i alt 1 156 dages revisionsarbejde på stedet sammenlignet med 1 817 i 2020 og 6 109 i 2019; bemærker, at omfanget af de vigtigste resultater er forblevet uændret eller i nogle tilfælde forbedret i forhold til tidligere år, idet Revisionsretten f.eks. fremsatte 256 anbefalinger i 2021 sammenlignet med 189 i 2020, den fremlagde syv årsberetninger i 2021, hvilket er samme antal, som i 2020 og fremlagde 27 særberetninger sammenlignet med 26 i 2020, mens udtalelserne faldt til to i 2021 fra 11 i 2020 og analyserne faldt til fem i 2021 fra seks i 2020;

11.

glæder sig over den interne refleksionsproces, der er iværksat for at indkredse forbedringer med henblik på at nå målet om højst 13 måneder for forberedelse og udarbejdelse af særberetninger ved bedre at definere eller reducere revisionens omfang, ved at intensivere overvågningen af revisionsfremskridt, ved at afkorte varigheden af interne revisionsprocedurer, uden at det påvirker kvalitetsniveauet, og ved at afkorte eller afskaffe underretnings- og rundsendelsesperioder, hvor det er muligt;

12.

bemærker, at Revisionsretten i juli 2021 vedtog sin udviklingsplan for perioden 2021-2025 med henblik på at gøre bedre brug af teknologi og data inden for revision med fokus på øget anvendelse af data og fastsætter mål for de næste fem år med henblik på at anvende teknologi til støtte for Revisionsrettens revisionsmål; glæder sig over oprettelsen af DATA-teamet (Data And Technology for Audit), som består af eksperter, dataanalytikere og IT-revisorer, der har til formål at støtte revisionsholdene og er ansvarligt for at fremme digitaliseringen af Revisionsrettens revisionsarbejde; støtter den betydelige indsats, som Revisionsretten har gjort for at forbedre sin IT-kapacitet til at foretage avancerede dataanalyser;

13.

påskønner Revisionsrettens tilgang med hensyn til at basere sin strategi på grundlag af dens analyse af tendenser, dens risikovurdering og de institutionelle interessenters og reviderede enheders prioriteter; mener, at dialogen mellem Revisionsretten og Parlamentet med henblik på at indkredse emner af interesse og prioriteter bør strømlines og koordineres for at sikre konsekvens og tilstrækkelig dækning af de aftalte vigtige spørgsmål, samtidig med at dobbeltarbejde eller overlapning undgås; er klar over, at Revisionsretten fastlægger sit arbejdsprogram helt uafhængigt, selv om den anvender input fra Parlamentet via Parlamentets Udvalgsformandskonference; mener, at Revisionsrettens arbejdsprogram bør udformes med henblik på at tilvejebringe en mere effektiv analyse, navnlig i forbindelse med visse prioriteter, der er identificeret, med henblik på at give den større fleksibilitet med hensyn til den store arbejdsbyrde for genopretnings- og resiliensfaciliteten i fremtiden; minder om, at Revisionsrettens ressourcer ikke bør anvendes til at mangedoble særberetningerne, men til at fokusere mere på udarbejdelsen af særberetninger i forbindelse med den nuværende situation i Europa og udfordringer såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, Next Generation EU (NGEU), kampen mod covid-19-pandemien og toldforvaltning;

14.

anerkender, at Revisionsretten har foretaget en behovsanalyse og har anmodet om en stigning i antallet af revisionsstillinger for 2023, samtidig med at den besætter de yderligere 20 stillinger, som den fik i stillingsfortegnelsen for 2022, med henblik på at fokusere på (NGEU); anerkender, at NGEU vil føre til en yderligere arbejdsbyrde for Revisionsretten, og at Revisionsretten har givet udtryk for, at den navnlig har til hensigt at fokusere på genopretnings- og resiliensfaciliteten; beklager dybt, at de budgetkontrolbestemmelser, som Rådet har fastsat i genopretnings- og resiliensfaciliteten, ikke giver Revisionsretten tilstrækkelige revisionsbeføjelser for så vidt angår medlemsstaternes udgifter;

15.

mener, at Revisionsrettens arbejde bør tilvejebringe en mere effektiv analyse af de øvrige EU-institutioner, da de er en relevant del af dechargeproceduren; er af den opfattelse, at revision af udgiftsområdet »Europæisk offentlig forvaltning«, selv om det betragtes som en udgift med lav risiko og indtil videre ikke har resulteret i en fejl, der ligger over væsentlighedstærsklen, ville give dechargemyndigheden mere relevante oplysninger, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt, hvis den blev udført med en anden tilgang, som ikke nødvendigvis ville indebære en særskilt vurdering hvert år for hver institution;

16.

anerkender, at ændringerne i forbindelse med den næste FFR, genopretnings- og resiliensfaciliteten og NGEU omfatter finansiering og anvendelse af EU-budgettet, herunder nye former for egne indtægter, med et meningsfuldt skift fra overholdelsesbaserede støtteberettigelsesregler til performancebaserede aspekter for mange politikområder; forstår, at Revisionsretten vil engagere sig i en løbende udvikling af sin revisionstilgang og -metode for at give stærk revisionssikkerhed, også i dette ændrede scenarie;

17.

opfordrer Revisionsretten til at øge sit bidrag til bekæmpelse af svig i forbindelse med Unionens budget, ikke kun ved at identificere og indberette de svagheder, der gør programmer finansieret af Unionen sårbare over for svig, men også ved at tage hensyn til den aktuelle debat blandt de aktører, som er en del af Unionens struktur for bekæmpelse af svig, og ved at intensivere revisionsarbejdet i samarbejde med de organer, der er ansvarlige for afsløring af svig, regelmæssigt vurdere disse organers aktiviteter og levere feedback, der er relevant, til dechargemyndighedens analyse;

18.

roser Revisionsrettens strategi om at forpligte sig til at formulere anbefalinger om omkostningseffektivitet for at bidrage til afbureaukratisering; påpeger, at Revisionsrettens anbefalinger om at øge procedurernes effektivitet, anvende bedste praksis, forbedre koordineringen, etablere standardprocesser, forebygge overregulering, og især forenkle og digitalisere, tjener dette mål;

19.

fremhæver, at Revisionsretten i 2021 anbefalede at udvikle analyse- og koordineringskapacitet på EU-plan for bedre at koordinere risikovurderinger og udvikle og vedligeholde risikodatabaser på EU-plan til brug for medlemsstaterne; fremhæver Revisionsrettens vigtige godkendelse af den indsats, der er gjort for at stræbe efter effektive dataminingkapaciteter med henblik på at foretage dataanalyser på EU-plan og indkredse EU-relevante risici; tilslutter sig Revisionsrettens støtte til medlemsstaterne med henblik på at øge de offentlige forvaltningers produktivitet og effektivitet ved at identificere lovgivningsmæssige og administrative hindringer og forbedre rammerne for udveksling af oplysninger mellem EU og medlemsstaterne; opfordrer Revisionsretten til at fastsætte de krav, der er nødvendige for en nem og interoperabel indsamling, behandling og lagring af de data, der er nødvendige for at revidere medlemsstaternes anvendelse af offentlige udgifter;

20.

opfordrer Revisionsretten til at fortsætte sine bestræbelser på at behandle øremærkning af grønne investeringer i genopretnings- og resiliensfaciliteten og til at vurdere genopretnings- og resiliensfaciliteten med hensyn til dets tilpasning og bidrag til målene om klimaindsats i den europæiske grønne pagt og noterer sig, at denne indsats for nylig omfattede udarbejdelse af særberetninger og udtalelser om princippet om ikke at gøre væsentlig skade og om anvendelsen af EU-klassificeringssystemet; opfordrer Revisionsretten til at medtage specifikke opgaver med henblik på at vurdere digitaliseringsmålenes bidrag og virkninger i genopretnings- og resiliensfaciliteten til EU's digitale strategi og digitale omstilling; er bekymret over, at Kommissionen ikke før den 21. februar 2023 fastlagde en klar metode til kvantificering af den finansielle effekt af den manglende tilfredsstillende opfyldelse af et eller flere delmål, der ligger til grund for betalinger;

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

21.

bemærker, at Revisionsretten ved udgangen af 2021 havde 853 faste og midlertidige stillinger (som i tidligere år), hvoraf 527 var i revisionsafdelinger, herunder 104 stillinger i medlemmernes kabinetter, og at den desuden havde 92 kontraktansatte og 25 udstationerede nationale eksperter sammenlignet med henholdsvis 83 og 15 i 2020;

22.

bemærker, at Revisionsrettens samlede fuldtidsækvivalenter i 2021 var på 955, hvoraf 749 (svarende til 79 %) blev anvendt til at udføre revisionsopgaver;

23.

noterer sig, at der i 2021 blev iværksat betydelige foranstaltninger for at tilvejebringe ressourcer til revision af NGEU, navnlig en intern indkaldelse af interessetilkendegivelser, der blev iværksat i september 2021, og en indkaldelse af interessetilkendegivelser for udstationerede nationale eksperter, der blev offentliggjort i oktober 2021, at udvælgelsen til reservelisten med henblik på ansættelse af yderligere 20 midlertidigt ansatte blev afsluttet, og at processen med i praksis at ansætte yderligere 20 midlertidigt ansatte forventes at være helt afsluttet i første kvartal af 2023;

24.

bemærker, at Revisionsrettens beskæftigelsesgrad pr. 31. december 2021 var på 97,3 % (23 af de 853 faste og midlertidige stillinger i Revisionsretten var ledige og åbne for ansættelse) sammenlignet med 97,2 % ved udgangen af 2020; glæder sig over de fortsatte bestræbelser på at opretholde den intensive rekrutteringsindsats, som i 2021 resulterede i 80 nye ansatte, herunder 16 tjenestemænd, 21 midlertidigt ansatte, 30 kontraktansatte og 13 udstationerede nationale eksperter;

25.

bemærker, at man har arbejdet godt hen imod og haft succes med at opnå kønsbalance på tværs af personalet med en andel af kvinder på 50,76 % blandt tjenestemænd og 60,82 % blandt midlertidigt ansatte, og at kontraktansatte (47,83 % kvinder) og udstationerede nationale eksperter (48 % kvinder) ligger tæt på disse niveauer; glæder sig over den positive situation med hensyn til kønsfordelingen i lederstillinger, hvor kvinder beklæder 13 ud af 28 stillinger som kabinetschef og 4 ud af 10 stillinger som direktør, men bemærker samtidig, at der med hensyn til ledende administratorer stadig ikke er opnået en balance, da 18 ud af 50 stillinger er beklædt af kvinder;

26.

beklager den manglende kønsbalance med hensyn til Revisionsrettens kollegium; påpeger, at ligestilling mellem kønnene er forankret som en af Unionens grundlæggende værdier i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union; understreger, at ligestilling mellem kønnene ikke kun bør spille en rolle i alle Unionens politikker, men også i dens institutioners interne organisation; finder det uacceptabelt, at kun 16 ud af 116 medlemmer i Revisionsrettens historie har været kvinder; anerkender imidlertid, at det nuværende kollegium er tættere på at opnå en ligelig kønsfordeling, da 10 ud af 27 medlemmer er kvinder;

27.

forstår, at det er en udfordring at opnå en kønsbalance, fordi udnævnelsen udelukkende er medlemsstaternes ansvar, og bemærker med beklagelse, at 13 medlemsstater aldrig har sendt en kvinde til Revisionsretten; opfordrer imidlertid Revisionsretten til at analysere sin samlede sammensætning med henblik på at underrette Rådet og de berørte medlemsstater, således at der tages hensyn til kønsbalancen i afgørelserne om indstilling; gentager sin opfordring til at opnå kønsbalance og opfordrer de nationale myndigheder til at udpege kandidater af forskellige køn med henblik på at komme tættere på et niveau, som ligger tæt på kønsbalance, blandt Revisionsrettens medlemmer;

28.

beklager, at Rådet gentagne gange har udnævnt medlemmer til Revisionsretten, som Parlamentet havde forkastet; understreger, at Parlamentets vurdering af kandidaternes egnethed til Revisionsretten bør betragtes som bindende;

29.

glæder sig over vedtagelsen i 2021 af en ny strategi for mangfoldighed og inklusion og af en politik og handlingsplan for mangfoldighed og inklusion, begge for perioden 2021-2025; bemærker, at den nye politik indeholder et resultatvurderingskriterium for ledere med hensyn til deres evne til at skabe inklusiv ledelse og fremme mangfoldighed og inklusion samt balance mellem arbejdsliv og privatliv; roser den første udpegelse i 2021 af et medlem af Revisionsretten som ambassadør for medarbejdere med handicap og afholdelsen under hans sponsorering af handicapugen for at fremme en inklusiv kultur;

30.

glæder sig over det omfattende sæt resultatindikatorer og mål, der er vedtaget med henblik på at overvåge Revisionsrettens mangfoldigheds- og inklusionsinitiativer og undersøgelserne om lige muligheder og personalets engagement; bemærker, at sidstnævnte tydede på, at størstedelen af personalet har en positiv opfattelse med hensyn til indflydelse, støtte og tillid;

31.

glæder sig over Revisionsrettens undertegnelse den 14. oktober 2021 af Diversity Charter Lëtzebuerg, en national tilsagnstekst, der fremlægges for enhver organisation i Luxembourg, der ønsker at forpligte sig til at fremme og forvalte mangfoldighed gennem konkrete tiltag;

32.

bemærker, at der stadig ikke er opnået geografisk balance blandt Revisionsrettens personale, hvilket afspejler Revisionsrettens vanskeligheder med at tiltrække folk til at arbejde (og bo) i Luxembourg, bl.a. på grund af de høje leveomkostninger; påskønner, at Revisionsretten er begyndt at fremme indkaldelser af interessetilkendegivelser i digitale aviser og jobsider i medlemsstater, der er underrepræsenteret i Revisionsretten, og via kontakt med Revisionsrettens relevante kabinetter for de berørte medlemsstater; noterer sig også Revisionsrettens proaktive tilgang til at rejse spørgsmålet om ikkekonkurrencedygtige lønninger med henblik på at finde løsninger; opfordrer Revisionsretten til at række ud til de nationale myndigheder via medlemsstaternes faste repræsentationer ved Unionen, anvende de sociale medier mere intensivt til at offentliggøre sine ansættelsesprocedurer og deltage i karrieremesser og lignende arrangementer i underrepræsenterede medlemsstater for at promovere Revisionsretten som arbejdsgiver; støtter Revisionsrettens deltagelse i netværksinitiativet »Relation with European Academia Network« som et redskab til at tiltrække talenter til EU-institutionerne i Luxembourg gennem fælles projekter rettet mod universiteter;

33.

bemærker, at der blev indberettet syv tilfælde af udbrændthed til Revisionsrettens læge i 2021, hvilket Revisionsretten mener er et meget højt antal og anser for at være et resultat af de ekstraordinære arbejds- og levevilkår, som covid-19-pandemien medførte; bemærker, at Revisionsretten har gennemført en undersøgelse med henblik på at forstå, hvordan covid-19-pandemien har påvirket personalet, og har iværksat en oplysningskampagne med henblik på at fremme en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv; påskønner blandt de mange initiativer den udvidede psykologiske bistand til de ansatte;

34.

glæder sig over Revisionsrettens trivselsprogram »Back at the office«, der omfatter psykisk, fysisk og social støtte og er skræddersyet til de særlige forhold, der gør sig gældende for hybridarbejde, med henblik på at forebygge udbrændthed og øge modstandsdygtigheden; glæder sig over Revisionsrettens godkendelse af retten til at være offline med indførelsen af det tidsrum, hvor man skal være online, uden for hvilket personalet ikke forventes at arbejde eller være tilgængeligt, medmindre der er tale om en nødsituation, eller hvis en sådan kontakt er aftalt, inden den finder sted;

35.

bemærker, at Revisionsrettens personalepolitik omfatter en mekanisme til bekæmpelse af chikane bestående af et støttenetværk, der koordinerer fortrolige rådgivere, lægen, linjeledere, mæglingstjenesten og afdelingen for menneskelige ressourcer; gentager sin opfordring til Revisionsretten om at arbejde videre med at forbedre rapporteringsværktøjet for klager over chikane og den interne etiske ramme; er klar over, at Revisionsretten vedtog sin seneste politik til bekæmpelse af chikane i 2017; opfordrer Revisionsretten til at ajourføre denne politik, af hvilken revisionen blev iværksat i 2021, med henblik på at fokusere mere på forebyggelse, bevidstgørelse og koordinering af de forskellige personer, der er involveret i at yde støtte, og til at fastlægge en klarere rapporteringsprocedure og kommunikationsstrategi;

36.

noterer sig afgørelsen om hybridarbejde, der blev vedtaget i november 2021, og at arbejdsvilkårene omfatter arbejdsintervaller og flekstid; bemærker, at telearbejde er underlagt en begrænsning på 10 arbejdsdage pr. måned;

37.

minder om erfaringerne fra de uregelmæssigheder, der blev begået af Karel Pinxten, da han var medlem af Revisionsretten, mod hvem der ikke kunne træffes foranstaltninger til fuldstændig at afhjælpe den økonomiske og omdømmemæssige skade, som Revisionsretten og Unionen som helhed har lidt, fordi der ikke findes noget retsgrundlag for at inddrive hans løn for dage med fravær under tjenesterejser uden for udførelsen af dennes hverv og for andet ubegrundet fravær; understreger, at de interne reglers uklarhed var til fordel for hans uhensigtsmæssige adfærd, som anført af Domstolen i dens dom af 30. september 2021 (1), og at denne adfærd også blev muliggjort af manglerne i den indførte kontrol; anerkender de foranstaltninger, som Revisionsretten har truffet på dette område ved at samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), ophæve immunitet og afslutte proceduren i henhold til artikel 286, stk. 6, i TEUF med et positivt resultat; understreger, at Revisionsretten bør gøre alt, hvad der står i dens magt, for at forhindre, at lignende sager opstår i fremtiden, og er derfor fast besluttet på at støtte og samarbejde med Revisionsretten, når den foretager de nødvendige tilpasninger af sine interne regler; bemærker, at Revisionsretten bør fungere som vogteren af Unionens finanser, og at den bør anvende de højeste etiske standarder, navnlig med hensyn til de personer, der beklæder et højt embede i EU-institutionerne;

38.

bemærker, at oprettelsen af et tilstedeværelsesregister indtil 2020 kun omfattede de få fysiske møder i Revisionsrettens kollegium til trods for Parlamentets krav; bemærker, at medlemmernes deltagelse i andre møder i henhold til Revisionsrettens afgørelse nr. 21-2021 også skal registreres i tilstedeværelsesregistret, og gentager den anmodning, der er fremsat hvert år siden dechargeproceduren i 2017, om, at tilstedeværelseslisten udvides til at omfatte arbejdsdage, tjenesterejser, perioder med ferie og begrundet fravær for at udgøre et korrekt billede af medlemmernes arbejde og anvendes som et redskab til proaktivt at forebygge potentielle tilfælde af fravær; påpeger, at Revisionsrettens medlemmer har en forpligtelse til at vie deres fulde indsats til varetagelsen af deres mandat; anerkender, at medlemmernes tilstedeværelsesregister for 2021 blev stillet til rådighed for medlemmerne af Parlamentets Budgetkontroludvalg i januar 2022; gentager sin anmodning om at modtage årlige opdateringer af tilstedeværelsesregistret, således at det kan tages i betragtning under dechargeproceduren;

39.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsrettens ændrede adfærdskodeks for dens nuværende og tidligere medlemmer, der blev offentliggjort den 2. maj 2022, som følge af Parlamentets henstilling indeholder en ny artikel 10, stk. 1, hvori det hedder, at »Revisionsrettens medlemmer vier deres fulde indsats til varetagelsen af deres mandat. De har bopæl ved Revisionsrettens sæde«; mener, at denne reviderede bestemmelse er i overensstemmelse med Parlamentets fortolkning, princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og de etiske standarder, som forventes af Revisionsretten; bemærker, at alle Revisionsrettens medlemmer i øjeblikket har deres primære bopæl i Luxembourg;

40.

bemærker, at bosættelsespenge til et medlem af Revisionsretten tildeles på betingelse af, at medlemmet af Revisionsretten fremlægger bevis for, at en ændring af bopælen var nødvendig for at tiltræde tjenesten for at overholde princippet i artikel 20 i personalevedtægten; forstår, at forvaltningen af alle finansielle rettigheder for Revisionsrettens ansatte og medlemmer, herunder bosættelsespenge, er blevet uddelegeret til Kommissionens lønkontor (PMO), som anmoder om og kontrollerer gyldigheden af de nødvendige bilag; bemærker, at PMO på Revisionsrettens anmodning i 2021 også foretog efterfølgende kontrol af bosættelsespenge og indberettede resultaterne til Revisionsretten, hvoraf det fremgik, at der ikke var forekommet uregelmæssigheder i 2021;

41.

noterer sig det sæt regler og anvendelsesvilkår, som Revisionsretten for nylig har vedtaget med henblik på at regulere den private brug af bilparken; forstår, at Revisionsrettens medlemmer nu er forpligtet til at dække de faktiske udgifter til brug af en bil, der ikke er forbundet med en tjenesterejse, og til at dække andre rejser i forbindelse med udførelsen af opgaver, når de ikke er omfattet af det standardantal kilometer, der er afsat til denne type anvendelse; er bekymret over, at det nye system, der blev indført med denne afgørelse, er forvirrende og ikke viser sin påståede administrative effektivitet; gentager den holdning, som det har givet udtryk for i tidligere dechargebeslutninger om, at brugen af bilparken bør begrænses til udøvelsen af medlemmernes opgaver; bemærker, at der findes forskellige regler for brugen af tjenestebiler i EU-institutionerne uden nogen klar begrundelse; opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles regler for brugen af tjenestebiler for alle EU-institutioner;

42.

fastholder, at tjenesterejser er afgørende for at opfylde Revisionsrettens rolle og give dens medlemmer mulighed for at fungere som ambassadører for Revisionsretten i deres respektive hjemlande; glæder sig over, at Revisionsretten offentliggør oplysninger om sine medlemmers tjenesterejser på sit websted, men insisterer på, at det er i strid med de standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed, som Revisionsretten forventes at efterleve, ikke at opbevare oplysninger om tidligere års tjenesterejser på sit websted i mere end et meget begrænset tidsrum; gentager ligeledes sin opfordring til gennemsigtighed med hensyn til formål og omkostninger i forbindelse med Revisionsrettens tjenesterejser og anmoder Revisionsretten om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de tilfælde, hvor der er konstateret uregelmæssigheder ved forudgående og efterfølgende kontrol; forkaster Revisionsrettens vurdering og afgørelse om ikke at tilslutte sig Unionens åbenhedsregister og opfordrer Revisionsretten til igen at overveje spørgsmålet, idet det gentager sin stærke opfordring til Revisionsretten om at tilslutte sig Unionens åbenhedsregister, hvilket ikke vil udgøre nogen hindring for Revisionsrettens fulde uafhængighed;

43.

glæder sig over beslutningen om at offentliggøre medlemmernes tjenesterejser ud over det løbende år, men minder om betydningen af også at offentliggøre medlemmernes dagsorden i sin helhed, herunder offentlige og professionelle forpligtelser;

44.

opfordrer Revisionsretten til at sikre, at de nuværende regler kan forhindre ethvert misbrug af tjenesterejseordrer, der kan sætte spørgsmålstegn ved medlemmernes integritet, uafhængighed og objektivitet; anmoder navnlig om, at opgaverne og ansvarsområderne for et medlem, der er på tjenesterejse, præciseres klart for at undgå enhver form for potentiel forseelse;

45.

henleder Revisionsrettens opmærksomhed på anbefalingen fra 2021 fra Revisionsrettens interne revisionstjeneste om at sikre, at PMO udfører en effektiv kontrol af udgifterne til tjenesterejser, navnlig ved at anvende Revisionsrettens tjenesterejsevejledning korrekt, og om at lette gennemførelsen af de nye beslutninger om forvaltning og anvendelse af bilparken, reglerne om repræsentationsudgifter, reglerne om faglig videreuddannelse og adfærdskodeksen for Revisionsrettens nuværende og tidligere medlemmer, navnlig ved at give yderligere vejledning til alle involverede aktører;

46.

bemærker, at Revisionsretten i 2021 ansatte 55 praktikanter, og at alle modtog en månedlig godtgørelse med undtagelse af én, der ikke var støtteberettiget, fordi den pågældende praktikant deltog inden for rammerne af et universitetsprogram; opfordrer Revisionsretten til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle dens praktikanter modtager en anstændig løn;

Etiske rammer og gennemsigtighed

47.

glæder sig over den igangværende reformproces, hvorved Revisionsretten følger anbefalingerne i tidligere dechargebeslutninger med fokus på visse aspekter af økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og etisk adfærd;

48.

mener, at Revisionsrettens rolle og betydning som Unionens uafhængige eksterne revisor og vogter af dens finanser pålægger dechargemyndigheden et sæt meget strenge vurderingskriterier og pålægger Revisionsretten en forpligtelse til at leve op til de højest mulige standarder; understreger i denne forbindelse, som det er også er gjort i tidligere dechargebeslutninger, at overordnede revisionsorganer som Revisionsretten er omfattet af høje standarder, og at de derfor skal gå foran med et godt eksempel og skabe tillid og troværdighed, og at ledelsen skal slå tonen an med sine handlinger for at opnå dette; glæder sig i denne forbindelse over, at dens medlemmer har valgt den nuværende formand for Revisionsretten, som giver yderligere garantier ved at have bemærkelsesværdig erfaring i EU-institutionerne og i spørgsmål vedrørende revision af forvaltningen af Unionens finansielle midler;

49.

bemærker med hensyn til Revisionsrettens Etikudvalg og proceduren for dets udnævnelse, at det i Revisionsrettens interne procedurer er fastsat, at det er Revisionsrettens formand, der har kompetence til at foreslå kandidater til medlemmer af Revisionsrettens kollegium; bemærker, at kollegiets beslutning om at udnævne medlemmer til Etikudvalget træffes med flertal; fremhæver endvidere, at Revisionsrettens medlemmer i henhold til artikel 285 i TEUF er fuldstændig uafhængige, og at Etikudvalget derfor også skal være fuldstændig uafhængigt; gentager sin opfordring til Revisionsretten om at genoverveje reglerne for udnævnelse og sammensætning af Etikudvalget; anmoder endnu en gang Revisionsrettens Etikudvalg om at aflægge rapport om de vigtigste resultater af den interne revisionsrapport om etik, som der allerede blev anmodet om i forbindelse med decharge for 2020 og 2019;

50.

gentager, at selv om den ændrede adfærdskodeks for Revisionsrettens nuværende og tidligere medlemmer udtrykkeligt fastsætter forpligtelsen til at indgive en årlig interesseerklæring, bør Revisionsretten styrke det nuværende system for at sikre, at dens medlemmer overholder de højeste standarder for etisk adfærd og de etiske værdier og principper, der skal overholdes, såsom integritet, uafhængighed, objektivitet, faglig adfærd, værdighed, engagement og loyalitet;

51.

bemærker, at støttestrukturen for etisk rådgivning består af et Etikudvalg, etiske rådgivere, en gennemsigtighedsportal og et uddannelsesteam, der har til opgave at udvikle et uddannelsesprogram, der består af et kursus i etik, konferencer og workshopper, og som er fokuseret på at øge bevidstheden og på at tilbyde specifik uddannelse til de fortrolige rådgivere om emner vedrørende chikane; bemærker, at 131 deltagere deltog i kurser om etik, som er obligatoriske for nytilkomne, samt kurser om lige muligheder og bekæmpelse af chikane, og at disse kurser suppleres af særlige kurser for ledere, etiske rådgivere og fortrolige rådgivere;

52.

er klar over, at Revisionsretten i 2021 indledte processen med at ajourføre sine etiske rammer for personalet; anerkender, at evalueringen af Revisionsrettens etiske ramme blev foretaget af en ekstern konsulent, hvis anbefalinger, der blev fremsat i 2022, var baseret på en personaleundersøgelse, en workshop med medarbejdere, samtaler med ledere og en dokumentgennemgang; forstår, at den første foranstaltning efter analysen er at ajourføre Revisionsrettens etiske retningslinjer, som skal følges op af en ajourføring af reglerne om whistleblowing;

53.

glæder sig over ajourføringen af adfærdskodeksen for nuværende og tidligere medlemmer af Revisionsretten, som følger op på Parlamentets bemærkninger i den tidligere dechargebeslutning; understreger, at adfærdskodeksen, i overensstemmelse med Parlamentets henstillinger, indfører en forpligtelse for medlemmerne til at bo på det sted, hvor Revisionsretten har sæde, regulerer kontraktforholdet mellem Revisionsrettens medlemmer og personale og begrænser medlemmernes muligheder for at deltage i politik; glæder sig navnlig over, at den nye artikel 12, stk. 2, udtrykkeligt forbyder medlemmerne at varetage honorære ulønnede hverv i politiske organisationer og dermed garanterer medlemmernes fulde uafhængighed;

54.

bemærker med hensyn til politikken til bekæmpelse af svig, at den interne revisionstjeneste i 2021 konkluderede, at der ikke findes noget dokument, der konsoliderer Revisionsrettens politik for bekæmpelse af svig, og at der ikke findes nogen strategi for bekæmpelse af svig, som dækker hele Revisionsretten;

55.

påpeger, at den interne revisionstjeneste med hensyn til de interne kontroller, der anvendes til at forebygge og afsløre intern svig, har vurderet, at der er behov for en mere struktureret tilgang med hensyn til deres dokumentation, deres forbindelse til risikovurderingerne og de ressourcer, der er afsat til risikostyring af svig og dens effektivitet; opfordrer Revisionsretten til at reagere på den interne revisionstjenestes anbefaling og til at give et klarere budskab om Revisionsrettens rolle i bekæmpelsen af svig;

56.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (2) fortsat opererer i Rusland;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

57.

bemærker, at det samlede IT-budget i 2021, herunder overførsler, beløb sig til 9 141 000 EUR (sammenlignet med et IT-budget på 10 093 000 EUR i 2020 og 8 085 000 EUR i 2019; påpeger, at forhøjelserne i både 2020 og 2021 var berettigede, henholdsvis for udskiftningen af Revisionsrettens IT-lagring hvert femte år og for de investeringer, der blev foretaget for at tilpasse Revisionsretten til hybridarbejde;

58.

er enig i, at den digitale omstilling er en tværgående proces i hele organisationen, som har materialiseret sig i flere initiativer i 2021, herunder udviklingen af teknologier, der giver en hybrid brugeroplevelse, en opgradering af Revisionsrettens datalagringssystem, migrationen af backupcentret (Disaster Recovery Centre) og styrkelsen af IT-systemernes sikkerhed;

59.

anerkender Revisionsrettens bestræbelser, også i 2021, på at tilpasse sig ændrede arbejdsvilkår, fremme en digital omstilling af revision og en opgradering af teknologi og praksis i hele organisationen for fortsat at yde en effektiv offentlig revision i EU; er klar over, at yderligere fremskridt i denne retning kræver tilgængelige data, der stilles til rådighed i det nødvendige format af Kommissionen eller medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at arbejde hen imod mere interoperabilitet;

60.

forstår, at hele revisionscyklussen også i 2021 i betragtning af de begrænsninger, som covid-19-pandemien har medført, i vid udstrækning blev udført digitalt og omfattede forberedelse af revisioner, indsamling af dokumentation og kontradiktoriske procedurer, og at tjenesterejser til medlemsstaterne blev erstattet af videoopkald, der omfattede fjerntolkning, hvor det var nødvendigt;

61.

påskønner de vigtige milepæle, der har markeret Revisionsrettens digitale scene i 2021, såsom indførelsen af en robotstyret procesautomatisering, der er indført for at reducere repetitivt arbejde af lav værdi for revisionsholdene, automatisering af revisionen af forvaltningsorganerne som led i den regelmæssige revisionsproces og gennemførelsen af et helt nyt cloudbaseret oversættelsesstyringssystem;

62.

glæder sig over den afsluttede gennemførelse af cybersikkerhedsplanen for perioden 2018-2021 og vedtagelsen af en ny cybersikkerhedsplan for de næste tre år (2022-2024), som forudser en gradvis overgang til en nultillidsarkitektur i overensstemmelse med bestemmelserne i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer; bemærker, at der ikke blev konstateret noget relevant vellykket cyberangreb på Revisionsretten i 2021, og værdsætter betydningen af Revisionsrettens samarbejde med IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer (CERT-EU); opfordrer Revisionsretten til at opretholde et højt opmærksomhedsniveau over for cybertrusler og informationssikkerhed, navnlig fordi antallet af alvorlige cyberangreb er steget betydeligt i de seneste år, hvilket gør alle EU-institutionerne til attraktive mål for potentielle angribere; opfordrer Revisionsretten til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur;

63.

bemærker, at Revisionsretten i 2021 var medvært for det indledende arrangement for EU's europæiske måned for cybersikkerhed, og at Revisionsrettens ansvarlige for mangfoldighed og inklusion koordinerede et af de vigtigste møder i forbindelse med det indledende arrangement om kvinder inden for cybersikkerhed, hvor en forskelligartet gruppe af kvinder med forskellig baggrund udvekslede synspunkter om kvinders motivation til at gå ind på området cybersikkerhed og teknologi;

64.

bemærker, at der i 2021 blev vedtaget en forhøjelse af budgetposterne til investeringer i udstyr og tjenesteydelser, hovedsagelig i forbindelse med hybridarbejde og digitalisering, og at der også blev anvendt yderligere bevillinger til at styrke Revisionsrettens cyberforsvarskapacitet, investere i et nyt oversættelsesstyringssystem og et nyt interessentforvaltningssystem og gennemføre løsningen med EU's elektroniske signatur;

65.

glæder sig over beslutningen om at indføre gratis open source-software som nøglekomponenter i Revisionsretten, som f.eks. Linux som operativsystem for flere IT-infrastrukturservere, open source-softwareprogrammet Belenios for et system med hemmelige afstemninger og open source-softwareprogrammet Nagios, der anvendes af Revisionsrettens team for IT-drift; bemærker, at Revisionsretten anvender open source-softwaren NextCloud til udveksling af dokumentation med reviderede enheder inden for rammerne af ECAFiles-systemet, der fungerer under de højeste standarder for sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger;

66.

glæder sig over gennemførelsen af databehandlingsaftaler, når data behandles af tredjeparter, og Revisionsretten som dataansvarlig skal sikre overholdelse af artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3) og bevare fuld kontrol med behandlingsaktiviteterne; noterer sig, at Revisionsrettens databeskyttelsesrådgiver systematisk høres om spørgsmål vedrørende databehandling og tekniske og organisatoriske foranstaltninger;

Bygninger og sikkerhed

67.

glæder sig over Revisionsrettens tilgang med at høre personale og repræsentanter, inden der træffes afgørelse om initiativer i forbindelse med renovering af bygninger; opfordrer Revisionsretten til i sådanne initiativer at tage hensyn til behovene hos personer med handicap samt fysisk og digital tilgængelighed;

68.

bemærker, at arbejdet med renoveringen af K2-bygningen skrider frem i henhold til den planlagte dagsorden, at 4. og 5. etage blev leveret i slutningen af december 2021 og er fuldt funktionsdygtige, og at arbejdet på 2. og 3. etage samt udskiftningen af varme-, klima- og ventilationsanlæg er fremskredent; bemærker, at Revisionsrettens Administrationsudvalg efter tilfældene med nedfaldende rudeelementer fra K1-facaden i 2019 og overførslen af et passende budget besluttede at installere beskyttelsesfilm på de faste rudeelementer, hvilket er 90 % færdiggjort;

Miljø og bæredygtighed

69.

glæder sig over offentliggørelsen i 2021 af Revisionsrettens første bæredygtighedsrapport, der er udarbejdet i overensstemmelse med Global Reporting Initiatives standarder, og som følger fastlæggelsen af bæredygtighed som et tværgående spørgsmål i Revisionsrettens strategi for perioden 2021-2025;

70.

opfordrer Revisionsretten til at vedtage en struktureret mobilitetsplan, der omfatter samkørsel, cykelparkeringspladser og opladere til elektriske batterier, og til at undersøge muligheden for at beregne et kulstofbudget til dækning af udgifterne til tjenesterejser, således at transportmidlerne vælges på grundlag af såvel virkning som omkostninger; roser Revisionsretten for installationen af ladestandere til elektriske biler og hybridbiler i dens bygninger;

71.

understreger, at det samlede energiforbrug faldt med 24 % mellem 2014 og 2021, men at det steg med 0,8 % mellem 2020 og 2021 på grund af overforbrug som følge af anvendelsen i en længere periode af ventilationssystemer i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien; opfordrer Revisionsretten til at sikre, at der installeres solpaneler på taget af på dens bygninger;

72.

er klar over, at den årlige vurdering af Revisionsrettens drivhusgasemissioner fra 2021, som overvåger dens bestræbelser på at mindske sit CO2-fodaftryk, anfører at de samlede emissioner var på 7 578 ton kuldioxidækvivalent sammenlignet med 10 699 ton kuldioxidækvivalent i 2014 (referenceværdien) og bemærker, at dette er en reduktion af drivhusgasemissioner på 3 121 ton kuldioxidækvivalent i denne periode;

73.

påpeger, at affaldsproduktionen blev reduceret med 62 % fra 2019 til 2021 og med 18,7 % fra 2020 til 2021, at genanvendelsesprocenten i 2021 nåede op på 59 % og sorteringsraten 82 %, og at systemet til opsamling af regnvand med en samlet lagringskapacitet på 95 m3, der hovedsagelig anvendes til vedligeholdelse af de grønne områder, bidrog til at reducere det samlede vandforbrug;

74.

bemærker, at Revisionsretten er medleder af projektgruppen »Preparing for future risks and climate crisis: time for audit to take a long-term view?« samt medlem af »Inspiring More Sustainability Luxembourg«, et netværk af virksomheder og organisationer, der er etableret i Luxembourg, og som er engageret i virksomhedernes sociale ansvar;

75.

påskønner de fremskridt, der er gjort med hensyn til at reducere papirforbruget, og opfordrer Revisionsretten til at bygge videre på de erfaringer, der er gjort under covid-19-pandemien, for at reducere papirforbruget;

Interinstitutionelt samarbejde

76.

mener, at Revisionsrettens opgave kræver en intensivering af koordineringen med Parlamentet og med Rådet, et konstruktivt forhold til Kommissionen i dens rolle som den vigtigste reviderede enhed og tættere drøftelser med medlemsstaterne, både med regeringerne, navnlig i betragtning af deres afgørende rolle i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, og med de nationale parlamenter og de øvrige overordnede revisionsorganer;

77.

noterer sig undertegnelsen af en ny trepartsaftale mellem Revisionsretten, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i november 2021; glæder sig over, at denne aftale giver mulighed for større adgang til og forbedret strømlining af reviderede EIB-dokumenter, men beklager stadig, at aftalen ikke giver den omfattende løsning, som Parlamentet har opfordret til; er klar over, at Revisionsretten ikke har mandat til at revidere transaktioner, der udelukkende anvender EIB's egne midler; gentager, at Revisionsretten forventes at have fuld adgang til alle oplysninger vedrørende EIB's transaktioner, der udelukkende er beregnet til gennemførelse af EU's politikker; er enigt med Revisionsretten i muligheden for, at fremtidige EU-retsakter, der tildeler EIB mandat til at gennemføre Unionens politikker, kan integrere et omfattende og klart mandat, der i overensstemmelse med traktaterne giver Revisionsretten beføjelse til at revidere performanceaspekter af alle de aktiviteter, der udføres på grundlag af sådanne retsakter, og til at have fuld adgang til alle dokumenter, som den anser for nødvendige til dette formål; opfordrer Kommissionen til indhente Revisionsrettens udtalelse, inden den fremsætter forslag til sådanne retsakter;

78.

noterer sig undertegnelsen af et aftalememorandum mellem Revisionsretten og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) med hensyn til Revisionsrettens revisorer, der varetager kortsigtede opgaver til støtte for arbejdet i ESM's revisionsråd som fageksperter;

79.

glæder sig over undertegnelsen af en samarbejdsordning med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), som giver en struktureret ramme for samarbejde og gør det muligt for Revisionsretten at sende sager direkte til EPPO; påskønner den intense dialog med OLAF, som i 2021 resulterede i en hurtig indledning af undersøgelser i seks sager efter Revisionsrettens fremsendelse af relevante oplysninger; understreger betydningen af et stærkere samarbejde mellem Revisionsretten, OLAF og Den Europæiske Ombudsmand for at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med undersøgelser og understreger, at det er nødvendigt at drøfte områder af fælles interesse;

80.

bemærker, at Revisionsretten er et aktivt medlem af Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI) og et af de 30 stiftende medlemmer af Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (EUROSAI), som er den europæiske regionale gren af INTOSAI; bemærker, at Revisionsretten samarbejder med andre overordnede revisionsorganer og internationale revisionsorganisationer både bilateralt med de overordnede revisionsorganer i de 27 medlemsstater og multilateralt inden for rammerne af Kontaktkomitéen af overordnede revisionsorganer i Den Europæiske Union, og at Revisionsretten også støtter de overordnede revisionsorganer i EU's kandidatlande og potentielle kandidatlande; glæder sig over, at Revisionsretten er et af de 25 medlemmer af Global Audit Leadership Forum, hvis formål er at styrke de overordnede revisionsorganers revisionsaktiviteter, behandle globale og strategiske spørgsmål og bidrage til INTOSAI-fællesskabet;

81.

bemærker, at Revisionsretten fremmer interinstitutionelt samarbejde, og at den anvender serviceleveranceaftaler med henblik på at optimere anvendelsen af ressourcer og foretage besparelser, samtidig med at den drager fordel af partnernes specifikke ekspertise; bemærker, at der blandt serviceleveranceaftaler er én med PMO, der dækker forvaltningen af pensioner, tjenesterejser, finansielle rettigheder og lønninger, én vedrørende levering af personaletjenester og andre vedrørende tolkning, oversættelse og publikation; bemærker, at serviceleveranceaftalernes anvendelsesområde kan udvides via ændringer, og at dette var tilfældet i 2021 for levering af tjenester i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af personale efter vedtagelsen af Revisionsrettens afgørelse nr. 41/2021 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUCI) (4);

82.

glæder sig over, at Revisionsretten er medlem af Bridge Forum Dialogue, et luxembourgsk forum, der har til formål at stimulere debatten om spørgsmål vedrørende Europa og bringe overnationale institutioner og agenturer, nationale institutioner, civilsamfundet og den akademiske verden sammen;

Kommunikation

83.

konstaterer, at i 2021 beløb det budget, der var afsat til kommunikations- og PR-aktiviteter, sig til 205 000 EUR, da 70 000 EUR af det oprindelige budget på 275 000 EUR blev overført til andre budgetposter i løbet af året; bemærker udnyttelsesgraden på 73,9 % (151 562 EUR);

84.

glæder sig over, at Kontaktkomitéen af Overordnede Revisionsorganer i Den Europæiske Union i juli 2021 offentliggjorde revisionskompendiet om reaktionen på covid-19, som indeholder oplysninger om indvirkningen af og reaktionen på pandemien på nationalt og overnationalt plan, og over lanceringen af et nyt afsnit om covid-19 på Kontaktkomitéens websted for at lette en mere rettidig og kontinuerlig information om relevant revisionsarbejde udført af overordnede revisionsorganer i Unionen;

85.

påskønner offentliggørelsen i 2021 af kommunikationsplanen vedrørende mangfoldighed og inklusion, som indeholder oplysninger om Revisionsrettens kommunikationsmål, målgruppe, interessenter, budskaber, kanaler og overvågning;

86.

opfordrer Revisionsretten til at samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på at anvende de to open source-platforme for sociale medier, EU Voice og EU Video, der blev lanceret som et offentligt pilotprojekt for at fremme brugen af gratis og open source sociale netværk; opfordrer endvidere Revisionsretten til at anvende decentrale sociale netværk som alternativer til meget store onlineplatforme såsom Mastodon-platformen;

87.

gentager sin opfordring til Revisionsretten om at øge sine kommunikationsbestræbelser med henblik på at styrke forbindelsen til borgerne ved at støtte større gennemsigtighed i dens operationer, ved at intensivere brugen af digitale teknologier og ved at følge en kommunikationsstrategi, der giver mulighed for korrekt opfattelse og forståelse af Revisionsrettens rolle og af den måde, hvorpå den passer ind i Unionens vision, og forbedrer Revisionsrettens synlighed i de forskellige medlemsstater.

(1) Domstolens dom (plenum) af 30. september 2021, Den Europæiske Revisionsret mod Karel Pinxten, C-130/19, ECLI:EU:C:2021:782.

(2) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(4) EUT L 256 af 19.7.2021, s. 106.