27.9.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 341/15


P9_TA(2023)0091

Styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. marts 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (COM(2021)0093 — C9-0089/2021 — 2021/0050(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2023/C 341/06)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0093),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0089/2021),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse af 9. juni 2021  (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. december 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 58,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggende og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0056/2022),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)   EUT C 341 af 24.8.2021, s. 84.


P9_TC1-COD(2021)0050

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. marts 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/… om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2023/970.)


BILAG TIL DEN LOGVIGNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen noterer sig det kompromis, som de to lovgivere er nået frem til om en gennemførelsesperiode på tre år for ikrafttrædelsen af de nye regler om løngennemsigtighed. Kommissionen vil gerne påpege, at denne afvigelse fra den normale gennemførelsesperiode på to år ikke bør skabe præcedens. Den har kun til formål at sikre, at arbejdsgiverne vil have indført ikkediskriminerende lønstrukturer, så det sikres, at de nye regler anvendes fuldt ud på tidspunktet for gennemførelsen.