Ordfører:	Andrés BARCELÓ DELGADO
Medordfører:	Monika SITÁROVÁ

Anmodning fra det spanske rådsformandskab	Brev af 8. december 2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Sonderende udtalelse
Præsidiets henvisning	13.12.2022
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer
Vedtaget i sektionen	22.6.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	12.7.2023
Plenarforsamling nr.	580
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	185/3/7

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er overbevist om, at dekarboniseringen af EU's industri skal kombineres med øget digitalisering.

1.2.

Innovation er afgørende, hvis industrien skal dekarboniseres fuldt ud, da mange teknologier stadig er under udvikling.

1.3.

EU kan ikke opnå dekarbonisering uden et stærkt engagement fra arbejdstagernes side og social dialog. Omskolings- og opkvalificeringsprogrammer skal være en topprioritet med henblik på at nå målene. Den sociale dialog og inddragelse af arbejdstagerrepræsentanter skal spille en rolle i omskolings- og opkvalificeringsprogrammerne, som vil være en forudsætning for, at nye teknologier og arbejdsmetoder kan lykkes.

1.4.

EU skal både kortlægge de teknologier, der kræver særlig støtte til udvikling af fremstillingsaktiviteter, og foreslå yderligere foranstaltninger.

1.5.

Der skal udvikles teknikker til CO2- fangst, -lagring og -udnyttelse for at reducere emissioner, der »vanskeligt lader sig nedbringe« i industrier såsom cementindustrien og raffinaderier. Selve kulstoffet kan anvendes som råmateriale til e-brændstoffer.

1.6.

Den amerikanske lov om reduktion af inflationen (IRA) er en meget stor udfordring for EU og dens industri. Kommissionens forslag om en nettonulindustri kunne være et effektivt svar på truslen om massiv flytning af industrielle aktiviteter fra EU til tredjelande. EU's forslag må ikke overse de arbejdsmarkeds- og samfundsmæssige følger af den amerikanske lov om reduktion af inflationen.

1.7.

Industrivirksomheder har brug for offentlig støtte under dekarboniseringsprocessen (f.eks. forhøjelse af de minimis-tærsklen, revision af skattepolitikker), men de skal også overholde principperne for det indre marked.

1.8.

EØSU bemærker, at de nuværende eksempler på digitale tvillinger i industrien, som påpeget i udtalelsen CCMI/206, er befordrende med hensyn til at forbedre industriens resultater.

1.9.

EØSU opfordrer indtrængende de europæiske myndigheder og medlemsstaterne til at fremskynde godkendelsesprocesserne for vedvarende energi og industrielle aktiviteter. Både den nuværende langvarige procedure for opnåelse af tilladelser og overdrevent bureaukrati hæmmer nye investeringer.

1.10.

EØSU bifalder initiativet til Den Europæiske Brintbank og håber, at det vil bidrage til udbredelse af brintteknologien, navnlig i industrier, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne.

1.11.

Den nuværende infrastruktur skal vedligeholdes ordentligt for at udvikle nye industriprocesser. Der skal udvikles specifikke infrastrukturprogrammer, der kan ledsage den industrielle dekarbonisering.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Det kommende spanske formandskab for Rådet har anmodet EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse om dekarbonisering af den europæiske industri og digitaliseringens og innovationens rolle i denne proces.

2.2.

EØSU har tidligere udarbejdet en initiativudtalelse om dekarboniseringsteknologier med fokus på industrier omfattet af EU's emissionshandelsordning (1).

2.3.

Det europæiske samfund har truffet den nødvendige og radikale beslutning at opnå fuld dekarbonisering senest i 2050. Industrien vil blive hårdest ramt af dette, og visse industrielle aktiviteter vil have meget vanskeligt ved at tilpasse sig.

2.4.

Nogle industrier har foretaget meget store investeringer i de seneste år og vil være tvunget til at foretage endnu mere radikale ændringer for at nå målet om nettonul. Det europæiske samfund skal derfor støtte dem, efterhånden som de bevæger sig fra fossile brændstoffer til en klimaneutral produktion.

2.5.

Visse industrielle aktiviteter, der vanskeligt lader sig tilpasse, skal anvende teknologier til CO2-fangst og -lagring (CCS). I fremtiden kan CO2-emissioner anvendes til at producere varer med en høj merværdi.

2.6.

Omfanget af EU's afhængighed af tredjelande med hensyn til levering af visse rene teknologier gør det yderst vanskeligt for EU at nå sit mål om 40 % vedvarende energi senest i 2030. EU er i vid udstrækning afhængig af import for så vidt angår renere teknologi, og EU's anvendelse af cleantech skal fremskyndes drastisk for at nå Fit for 55-målene. EU er nødt til at kortlægge de teknologier, der kræver særlig støtte til udvikling af fremstillingsaktiviteter, og foreslå yderligere foranstaltninger.

2.7.

Den europæiske industri er under konstant pres fra den internationale konkurrence, hvilket kræver en hurtig reaktion og løbende udvikling og tilpasning af erhvervsaktiviteterne, så det også fremover vil være økonomisk interessant at producere i EU. Dette er allerede en vigtig faktor i moderne produktion, men med nye digitale teknologier kan fremstillingsvirksomheder levere store effektivitetsforbedringer og udnytte helt nye muligheder for at udvikle produkter, tjenesteydelser og forretningsmodeller.

2.8.

Den digitale omstilling, der er planlagt i EU's grønne pagt, er en forudsætning for at nå dekarboniseringsmålet.

2.9.

Intet lader sig gennemføre uden mennesker. Den europæiske arbejdsstyrke er højt kvalificeret med hensyn til den nuværende teknologi, men den bør efteruddannes for at kunne udnytte de nye teknologier, der vil blive udviklet og indført i den nærmeste fremtid.

2.10.

I henhold til det almindeligt anerkendte princip om ikke at lade nogen i stikken, skal der lægges særlig vægt på de lokalsamfund, hvor der findes industriel produktion. Dette er nødvendigt i betragtning af de forandringer, der vil ske i de kommende år, og den indvirkning, som disse forandringer på kort sigt vil have for beskæftigelsen i de pågældende områder.

3.   Nye rammevilkår i EU og andre steder

3.1.

I mellemtiden står Den Europæiske Union over for de nye udfordringer, der er forbundet med gennemførelsen af USA's nye lov om reduktion af inflationen (2), som kan være et incitament til at flytte en stor del af den europæiske industrielle værdikæde til USA, navnlig den del, der vedrører vedvarende og kulstoffattige teknologier. Loven om reduktion af inflationen består af en blanding af tilskud, skatteincitamenter og lånegarantier ledsaget af forskellige sociale og økonomiske forpligtelser. Virksomheders skattenedsættelse udgør størstedelen af lovgivningen og beløber sig til ca. 216 mia. USD.

3.2.

Der er også skattenedsættelse for produktion i forbindelse med vind- og solprojekter. Virksomheder, der ønsker adgang til disse produktionskreditter, skal opfylde kravene til indenlandsk indhold: Jern, stål og fremstillede produkter til kraftværker skal produceres på hjemmemarkedet. Alle jern- og stålfremstillingsprocesser skal foregå i USA, og fremstillede produkter anses for at være fremstillet på hjemmemarkedet, hvis en minimumsprocentdel af de samlede produktionsomkostninger for produkter stammer fra amerikansk baserede minedrifts-, produktions- eller fremstillingsprocesser. Denne tærskel er på 40 % og vil stige til 55 % i 2026.

3.3.

Kommissionen har foreslået ny lovgivning for at imødegå udfordringen fra den amerikanske og kinesiske konkurrence til EU. EØSU er i færd med at udarbejde en udtalelse om dette emne.

3.4.

EØSU erkender, at forslaget går i den rigtige retning, men det er næppe tilstrækkeligt til at opfylde det ambitiøse mål, og der er behov for forbedringer af lovgivningsprocessen.

3.5.

Forskellen mellem gaspriserne i Europa og USA er enorm, selv med det seneste fald i de europæiske priser. Nogle leverandører anvender tilgangen med »offeromkostninger« i forbindelse med naturgasforsyning og -priser, og EU er nu, idet Unionen næsten er fri for sin afhængighed af russisk gas, blevet integreret i en endnu dyrere ramme for gas- og elpriser. Dette undergraver både EU-industriens konkurrenceevne og udbredelsen af elektrificering.

3.6.

Dekarboniseringsprocessen vil øge efterspørgslen efter elektricitet. EØSU efterlyser klimaneutral teknologi, der prioriterer en kulstoffri energiforsyning og energisikkerhed til en overkommelig pris.

3.7.

Europæiske virksomheder skal købe CO2-certifikater inden for rammerne af ETS. Priserne på CO2-certifikater er på over 80 EUR, og pristillægget på elspotpriserne som følge af de stigende omkostninger ved CO2-certifikater er på ca. 40 EUR. Med nogle få undtagelser har EU's andre vigtige handelspartnere ikke denne form for CO2-pris, og det vil derfor i fremtiden være vanskeligt for EU's industri at konkurrere på de internationale markeder, selv med CBAM-skjoldet for det indre marked.

3.8.

Forsyningen med dekarboniseret energi til en overkommelig pris er afgørende for udviklingen af nye industrielle aktiviteter i Europa. Virkningen af forordningen om nettonulindustrien på energipriserne vil være begrænset på kort sigt, og dens langsigtede virkninger er fortsat usikre. Ambitionen om at gøre EU mindre afhængig af importeret energi og mindre udsat for volatilitet på det globale marked vil ikke blive til virkelighed fra den ene dag til den anden. Industrien har dog brug for øjeblikkelige løsninger for at klare energipriserne, som stadig er højere i Europa end i mange andre dele af verden. EU's industriplan for den grønne pagt vil kun blive en succes, hvis EU også reformerer sin energipolitik, navnlig med et revideret direktiv om elektricitetsmarkedets udformning, som hurtigt sikrer en forsyning med kulstoffattig elektricitet til en overkommelig pris svarende til det stigende behov for elektrificering.

3.9.

EU synes at være fanget mellem to tilgange: Man bestræber sig på at tilnærme sig USA og bevare et stærkt industrielt fodaftryk i Europa, samtidig med at man overholder WTO-reglerne, som undertiden er i fuldstændig modstrid med den amerikanske tilgang.

3.10.

At holde gang i EU's indre marked er en anden udfordring, som Unionen står over for. Som Kommissionen har påpeget, har fleksibiliteten med hensyn til statsstøtte været koncentreret i to medlemsstater, der tegner sig for mere end 70 % af de samlede godkendelser, som Kommissionen har tilvejebragt i henhold til overgangsundtagelsen (i forbindelse med covid-19 og Ruslands krig mod Ukraine).

3.11.

Med henblik på at sikre det indre marked, som er hjørnestenen i Den Europæiske Union bør EU-institutionerne og medlemsstaterne undgå at give virksomhederne for stor statsstøtte. For at gøre det muligt for SMV'er at blive digitaliseret og fremme innovation kan de minimis-tærsklen imidlertid hæves, da den næppe hæmmer konkurrencen. Erfaringerne med det digitale innovationsknudepunkt (3) skal udbredes i hele EU.

4.   Innovationens rolle

4.1.

Innovation er afgørende for at sætte EU i stand til at opfylde målet om nettonul, og mere kommercielt tilgængelige teknologier skal bringes i omsætning. Innovationens rolle i virksomhederne er det vigtigste redskab til udbredelse af nye og grønne teknologier, der både er teknisk og økonomisk levedygtige.

4.2.

På den anden side skal indsatsen for at fremme et retfærdigt marked for »reelle og pålidelige grønne varer«, hvor offentlige udbud er den vigtigste drivkraft, bidrage til at øge anvendelsen af nye grønne teknologier.

4.3.

EU mangler råstoffer, men den foreslåede forordning om kritiske råstoffer vil fremme indenlandsk producerede genanvendte råstoffer til industrien. Den største konkurrencefordel for EU's industri er dens teknologiske kapacitet og højt kvalificerede arbejdsstyrke, som gør det muligt for den at være førende på det globale marked.

4.4.

Denne konkurrencefordel udfordres nu af tredjelande, da det eneste redskab til at bevare lederskabet er at værne om innovationen, finde den rette balance mellem beskyttelse af miljøet, mennesker og innovation og fremskynde lovgivningsmæssige godkendelser, ikke kun på særlige områder som i Kommissionens forslag, men også andre steder. Der er åbenlyse eksempler på uberettigede forsinkelser i forbindelse med godkendelse af udvikling af nye industrianlæg.

4.5.

SMV'er er rygraden i den europæiske produktion, og for at fremme dekarboniseringen skal der lægges særlig vægt på dem med specifikke programmer til fremme af en effektiv innovation og digitalisering.

4.6.

Da dekarboniseringen vil kræve enorme investeringer, foreslår EØSU, at EU-institutionerne anvender både Fonden for Retfærdig Omstilling og NextGeneration EU-midlerne til at yde en passende støtte til dekarboniseringsprocessen.

4.7.

Den nuværende infrastruktur er utilstrækkelig til de nødvendige ændringer i industrien og samfundet, og EØSU opfordrer på det kraftigste de offentlige myndigheder til at iværksætte et program til vedligeholdelse og forbedring af den infrastruktur, der er nødvendig for en gnidningsløs ibrugtagning af de nye teknologier.

4.8.

Brint synes at være det bedste valg til at dekarbonisere industrier, hvis emissioner »vanskeligt lader sig nedbringe«, og som ikke er egnet til fuld elektrificering. EU's nylige initiativ Den Europæiske Brintbank vil bidrage til en korrekt anvendelse af denne teknologi med hensyn til mængde og pris. Nogle regionale erfaringer med innovation inden for brint er meget nyttige, da de samler store virksomheder, forskningscentre, universiteter og SMV'er.

5.   Digitaliseringens rolle

5.1.

Digitalisering og innovation bidrager væsentligt til dekarboniseringen af den europæiske industri. Hvor den digitale teknologi og den fysiske produktion af varer konvergerer kan industrien betragtes som en central aktør i den digitale omstilling og for den industrielle dekarbonisering, da den fremmer moderniseringen af industrielle processer, produkter og forretningsmodeller med en positiv indvirkning på produktiviteten.

5.2.

Teknologier såsom sensorer, maskine-til-maskine-kommunikation, dataanalyse og robotteknologi skaber muligheder for fremstillingsvirksomheder. Gennem optimering og automatisering af produktionen kan nye teknologier gøre det muligt for europæiske virksomheder at konkurrere med lande med traditionelt lavere produktionsomkostninger.

5.3.

Mange sektorer er allerede blevet stærkt automatiseret og påvirkes yderligere af digitale teknologier, f.eks. intelligent robotteknologi til samling, processtyringscomputere i den kemiske sektor og 3D-printning til fremstilling af komponenter og reservedele. Den anden bølge af digital omstilling drevet af kunstig intelligens, tingenes industrielle internet og big data vil sandsynligvis være mere indgribende og kan skabe uligheder mellem virksomheder og mellem EU's regioner.

5.4.

Ved hjælp af sensorteknologi kan produktionen overvåges og optimeres, f.eks. ved løbende at overvåge anvendelsen af produktionsudstyr, energiinput, behovet for råstoffer og reservedele, produktkvalitet og emissioner. En analyse af de indsamlede data kan give virksomheden indsigt i, hvilke processer der fungerer optimalt, og hvilke der kan forbedres, samt klimaaftrykket.

5.5.

Digitaliseringen har et stort potentiale til at mindske industriens klimapåvirkning, men digitalisering og håndtering af data skal tage højde for klimaperspektivet.

6.   Omskoling og opkvalificering

6.1.

Den grønne og den digitale omstilling skal ses som en mulighed for at skabe og fremme arbejdspladser af høj kvalitet og samtidig tiltrække en mangfoldig arbejdsstyrke til industrien og navnlig søge kvindelige talenter, fremme åbenhed over for kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande og gøre en intensiv indsats for at gøre industrien attraktiv for unge.

6.2.

Kommissionen har fremlagt et bredt katalog over initiativer, der er udviklet under den europæiske dagsorden for færdigheder, herunder den europæiske pagt for færdigheder og det europæiske år for færdigheder 2023. Der vil blive oprettet eller udbygget partnerskaber for færdigheder. Der vil blive oprettet »akademier for nettonulindustrien« for at støtte opkvalificerings- og omskolingsprogrammer i strategiske industrier med henblik på den grønne omstilling. Statsstøtte og vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse bør også tilvejebringe yderligere finansielle ressourcer til støtte for mål vedrørende færdigheder, og EU-budgettet og NextGenerationEU yder allerede 64,8 mia. EUR til støtte for EU's dagsorden for færdigheder. Nogle af de nuværende projekter under Erasmus +, såsom ESSA (4), er meget lovende.

6.3.

Den sociale dialog er afgørende for en korrekt anvendelse af de nye teknologier og for at lette samfundets og arbejdstagernes accept af fremtidige ændringer i arbejdsprocesserne.

6.4.

For at udnytte de digitale teknologier fuldt ud i produktionen er det imidlertid vigtigt ikke kun at fokusere på teknologi, men snarere at tænke på virksomheden og organisationen som helhed. Der er behov for en digital strategi og handlingsplaner for at gøre digitaliseringen lettere at håndtere.

6.5.

Udfordringen består i at sikre, at den digitale omstilling fører til flere sociale fremskridt og ikke lader nogen i stikken. Arbejdstagerne skal være i stand til at foregribe konsekvenserne af nye teknologiske landvindinger og påvirke arbejdsgivernes beslutninger gennem en forbedret ret til medbestemmelse. Konsekvenserne af digitale teknologier skal drøftes og føre til forhandlede løsninger på alle niveauer: virksomheds-, sektor-, nationalt og europæisk niveau.

6.6.

EU's arbejdsstyrke skal efteruddannes og opkvalificeres ordentligt, så den får de nye færdigheder, der er nødvendige for at kunne opfylde de nye jobkrav. De nuværende færdigheder skal vurderes inden for rammerne af den sociale dialog for at fastslå, om de er værdifulde for den fremtidige udvikling.

6.7.

Opretholdelse af en levende og effektiv social dialog vil helt sikkert bidrage til en bedre udbredelse og accept af nye teknologier og minimere de sociale omkostninger.

---

(1)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om teknologier til fjernelse af CO2 og deres rolle i dekarboniseringen af den europæiske industri (initiativudtalelse) (EUT C 486 af 21.12.2022, s. 53).

(2)  Loven om reduktion af inflationen fra 2022.

(3)  https://european-digital-innovation-hubs.ec.europa.eu/.

(4)  https://www.estep.eu/essa/.