Ordfører:

Tatjana BABRAUSKIENÉ

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 8.3.2023
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	30.5.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.6.2023
Plenarforsamling nr.	579
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	181/0/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over tilsagnet i meddelelsen om udnyttelse af talent i Europas regioner (1) om støtte til udformningen og gennemførelsen af målrettede regionale og territoriale strategier baseret på regionernes specifikke situation og aktiver og om en ambitiøs gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og en langsigtet vision for EU's landdistrikter, der skal ledsages af målrettet anvendelse af eksisterende EU-midler, som er indrettet efter de demografiske tendenser i EU. Meddelelsen bør også sætte et arbejdsmarked af høj kvalitet i centrum for de politiske foranstaltninger, hvilket omfatter inklusive arbejdsmarkedspolitikker, støtte til arbejdstagerne, attraktive erhvervsbetingelser, fair mobilitet, social samhørighed, væsentlige tjenesteydelser og adgang til uddannelse og kompetenceudvikling af høj kvalitet med henblik på at fremme den europæiske konkurrenceevne.

1.2.

EØSU påpeger, at det grundlæggende aspekt af den europæiske integration — den fri bevægelighed — skal sikres for alle i EU, samtidig med at der skal fokuseres på en langsigtet og helhedsorienteret tilgang til regional udvikling og integration på arbejdsmarkedet. Den fri bevægelighed for personer på det europæiske arbejdsmarked skal også beskyttes. Det skal fortsat være et valg og en mulighed og ikke skyldes, at mennesker, som mangler fremtidsudsigter eller muligheder i deres egen region, føler sig presset dertil af socioøkonomiske årsager.

1.3.

EØSU fremhæver, at der for at tage bedre hånd om manglerne på arbejdskraft og kvalifikationer er behov for langsigtede løsninger, der kan understøtte den regionale udvikling. Det kan være bedre infrastruktur, bæredygtige ressourcer, bedre jobkvalitet, effektiv støtte til dem, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er) og de arbejdsløse, målrettet støtte til fair integration af tredjelandsstatsborgere på arbejdsmarkedet, adgang til offentlige kvalitetstjenester, herunder til inklusiv offentlig uddannelse og livslang læring af høj kvalitet, adgang til inklusiv opkvalificering og omskoling af høj kvalitet for alle arbejdstagere og inddragelse af fagforeninger og arbejdsgivere i udarbejdelsen af kvalifikationsprognoser, idet de kan pege på kvalifikationsbehovene i regionerne og sørge for kompetenceudvikling.

1.4.

EØSU glæder sig over anvendelsen af en række EU-finansieringsværktøjer under samhørighedspolitikken (EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling) i programmeringsperioden 2021-2027 med henblik på at mindske de regionale forskelle og gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU efterlyser større komplementaritet og koordinering mellem EU's genopretnings-, resiliens- og samhørighedsfonde, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling, med henblik på at sikre, at midlerne anvendes til at stimulere jobskabelse, skabe beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet og sikre udvikling af den materielle infrastruktur ved at mindske de socioøkonomiske forskelle og lukke udviklingskløften mellem EU's regioner. Grænseoverskridende samarbejde med støtte fra Interregprogrammerne bidrager til at gøre grænseregionerne mere attraktive, og disse programmer bør tilføres yderligere midler.

1.5.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme samhørighedspolitikker og afsætte EU-midler til at støtte omstillingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at ingen arbejdstager eller region lades i stikken. Det er helt afgørende, at der for virksomheder er attraktive betingelser, og samtidig skal det anerkendes, at der er behov for, at virksomheder investerer i innovation og konkurrenceevne og tilpasser sig skiftende behov. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage disse punkter i betragtning forbindelse med midtvejsgennemgangen af FFR.

1.6.

For at sikre en retfærdig fordeling af midler fra Samhørighedsfonden til effektiv regional udvikling af høj kvalitet opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hul på drøftelserne om de næste processer til støtte for FFR med henblik på at sikre evaluering af behovene og midlerne på EU-plan og effektiv regional udvikling og aktiv jobskabelse.

1.7.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de europæiske arbejdsmarkeds- og samhørighedspolitikker er baseret på bæredygtige investeringer i kvalitetsjob, adgang til uddannelse og væsentlige tjenesteydelser, social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger med respekt for arbejdsmarkedsparternes autonomi og i overensstemmelse med de nationale arbejdsmarkedsordninger.

1.8.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere menneskerettighederne og effektivt bekæmpe korruption og dermed værne om retsstatsprincippet — som spiller en central rolle med hensyn til at gøre regionerne attraktive for arbejdsmarkedets aktører — og til at sikre en bedre overvågning af, at EU-midler anvendes med den tilsigtede virkning, især på decentralt niveau, gennem Kommissionens revisioner.

1.9.

EØSU opfordrer til effektiv social dialog og reel inddragelse af civilsamfundsorganisationer i alle spørgsmål vedrørende denne strategi for at opnå en regional udvikling af høj kvalitet, der imødekommer behovene hos dem, der bor i og ønsker at bo i de berørte regioner, og virksomhedernes behov, navnlig med hensyn til en effektiv tildeling af midler fra ESF+ til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed.

1.10.

EØSU understreger behovet for at sikre demokratisk styring af de regionale udviklingspolitikker og et tæt samarbejde mellem regionale myndigheder, arbejdsmarkedsorganisationer, arbejdsformidlinger og uddannelsesudbydere i regionerne. Den sociale dialog skal anvendes effektivt til at tiltrække virksomheder til ugunstigt stillede regioner og sikre kvalitetsjob, gode lønninger, jobsikkerhed gennem standardbeskæftigelse og adgang til social beskyttelse, muligheder for livslang læring, gode arbejdsvilkår på sikre og sunde arbejdspladser, en rimelig arbejdstid med en god balance mellem arbejdsliv og privatliv samt fagforeningsrepræsentation og forhandlingsrettigheder.

1.11.

EØSU opfordrer Kommissionen til at anvende det europæiske semester og EU's sociale resultattavle som redskaber til at udarbejde målrettede henstillinger til medlemsstaterne med henblik på at bekæmpe regionale uligheder.

1.12.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres politikker for tilpasning til klimaændringer og katastroferisikoreduktion inden for rammerne af den europæiske klimalov og EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som støttes af industriplanen for den grønne pagt (2), yder effektiv støtte til regionerne (3), og til at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i regelmæssige socioøkonomiske konsekvensanalyser for at foregribe ændringer og skabe alternative jobmuligheder i de regioner og sektorer, der vil blive berørt af disse ændringer.

1.13.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at sikre en effektiv gennemførelse af EU-direktivet om passende mindstelønninger og Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (2019) (4) og til at forbedre arbejdsvilkår og lønninger ved at øge overenskomstdækningen og sikre lige adgang til social beskyttelse uanset beskæftigelsesstatus, hvilket spiller en central rolle i bestræbelserne på at tiltrække arbejdstagere på alle kvalifikationsniveauer til regioner med attraktive job og lønninger.

1.14.

EØSU understreger behovet for, at regeringer, lokale og regionale myndigheder, sociale tjenester, virksomheder og fagforeninger arbejder sammen inden for rammerne af den sociale dialog om at sikre effektive løsninger for arbejdstagere på deres forældre- og omsorgsbehov ved at garantere inklusive børnepasnings- og langtidsplejetjenester af høj kvalitet (5).

1.15.

EØSU understreger den vigtige rolle, som den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde under Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed kan spille med hensyn til at fremme omdannelsen af sort arbejde til anstændige job i den formelle økonomi. Dette vil også bidrage til den regionale udvikling ved at styrke skattegrundlaget og forbedre arbejdstagernes adgang til social beskyttelse.

1.16.

EØSU påpeger, at effektiv social beskyttelse og koordinering af de sociale sikringsordninger er afgørende for at sikre ligebehandling af mobile arbejdstagere. EØSU opfordrer Kommissionen til at forbedre sine redskaber med henblik på en bedre støtte til beskæftigelsesegnetheden i regionerne.

1.17.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker for færdigheder og livslang læring med henblik på regional udvikling kombineret med investeringer og supplerende politiske foranstaltninger, der skal forbedre kvaliteten af og adgangen til uddannelse for alle, ruste borgerne til livet og arbejdsmarkedet og gøre regionerne mere attraktive for lærende, arbejdstagere og virksomheder. Alle i Europa bør have adgang til karrierevejledning og vejledning i livslang læring, så de kan få pålidelige oplysninger om regionale job- og læringsmuligheder.

1.18.

EØSU understreger behovet for at sikre lige adgang til offentlige kvalitetstjenester (såsom langtidspleje, økonomisk overkommelige boliger, kulturelle tjenester, transport, energiforsyning og adgang til internettet) og uddannelse og infrastruktur af høj kvalitet såsom førskoleundervisning og børnepasning samt almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring med henblik på regional udvikling og samtidig gennemføre effektive politikker for menneskerettigheder og ikkeforskelsbehandling. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at sikre bæredygtige offentlige investeringer i offentlig kvalitetsuddannelse.

1.19.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at tage hånd om manglen på lærere (6) og gøre lærerfaget attraktivt med rimelige lønninger, anstændige arbejdsvilkår, grund-, efter- og videreuddannelse for lærere af høj kvalitet samt karriereudvikling med henblik på at forbedre uddannelsernes kvalitet i regionerne. Den sociale dialog er afgørende for udformningen og gennemførelsen af uddannelsesreformer i tilknytning til den grønne og den digitale omstilling af uddannelsesinstitutioner og -systemer og for forbedringen af de færdigheder og kompetencer, som lærere og undervisere skal tilegne sig under grund- og videreuddannelsen, herunder med henblik på den grønne og digitale omstilling.

2.   Baggrund

2.1.

Den 17. januar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om Udnyttelse af talent i Europas regioner (7) med målrettede foranstaltninger, der skal fremme og fastholde talenter i underudviklede regioner og gøre disse regioner mere attraktive. Dette er det første vigtige initiativ i 2023 som følge af det europæiske år for færdigheder (8). Kommissionens nye politik fokuserer hovedsagelig på regioner, der oplever et hurtigt fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder med en lav andel af universitetsuddannede, samt på regioner, der oplever, at mange unge rejser væk.

2.2.

Efter et fald på 3,5 mio. personer mellem 2015 og 2020 forventes EU's befolkning i den erhvervsaktive alder at falde yderligere med 35 millioner personer frem til 2050. 137 mio. mennesker, ca. 30 % af EU's befolkning, bor i EU's landdistrikter. Alligevel svarede 22 % af respondenterne i den seneste Eurobarometerundersøgelse, at deres jobmuligheder i landdistrikterne var blevet forværret i løbet af de seneste ti år (9). Andelen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), er betydeligt højere i de berørte regioner (19 % sammenlignet med EU-gennemsnittet på 13 %). For mange unge afslutter ikke en ungdomsuddannelse og har dårlige beskæftigelsesudsigter. I andre regioner kan manglende karrieremuligheder afholde unge fra at tage en videregående uddannelse og få nogle til at søge jobmuligheder andre steder. Konsekvensen er en arbejdsløshed (15-34-årige) på 14,6 %, hvilket er betydeligt højere end i EU som helhed (11,1 %).

2.3.

Ifølge den 8. samhørighedsrapport (2022) (10) er den væsentligste årsag til migration og hjerneflugt fra visse regioner i EU manglen på offentlige og sociale tjenester, navnlig inden for pleje, sundhed og uddannelse, mangel på jobmuligheder og territoriale udfordringer med hensyn til forbindelser og materiel infrastruktur på bl.a. transportområdet. Det er Kommissionens politiske mål at fremme udviklingen i disse regioner ved at skabe kvalitetsjob og ved at forbedre de offentlige tjenester og navnlig uddannelsessystemerne. Desuden fokuserer Kommissionen på at udvikle bedre digital konnektivitet i underudviklede regioner, navnlig landdistrikter og fjerntliggende områder. Med dette for øje identificerer Kommissionen i meddelelsen specifikke områder i EU's handlingsplan for landdistrikterne og beskriver en mekanisme med otte søjler, der skal fremme talenter i underudviklede regioner, kaldet »Talent Booster-mekanismen«.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over tilsagnet i meddelelsen om en effektiv gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Meddelelsen sætter imidlertid ikke i tilstrækkelig grad et arbejdsmarked af høj kvalitet, og navnlig støtte til arbejdstagerne, i centrum for de identificerede politiske foranstaltninger. Sikring af kvalitetsjob til alle arbejdstagere og regioner kræver en mere helhedsorienteret indsats, der omfatter retfærdige arbejdsmarkedspolitikker, fair mobilitet, social samhørighed, væsentlige tjenester og adgang til uddannelse og færdigheder af høj kvalitet. Den regionale udvikling bør ganske vist være en prioritet, men den fri bevægelighed for personer på det europæiske arbejdsmarked skal også beskyttes. Den regionale udvikling bør realiseres under behørig hensyntagen til de demografiske, økonomiske og sociale perspektiver og årsagerne til affolkningen af visse regioner. Sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter og bæredygtighed bør stå i centrum for udformningen af effektive regionale strategier, der kan stoppe udviklingen mod demografisk tab og gøre regionerne attraktive for borgerne.

3.2.

EØSU påpeger, at det grundlæggende aspekt af den europæiske integration — den fri bevægelighed — skal sikres for alle i EU. Arbejdskraftmobilitet kan imidlertid ikke være en hurtig løsning på manglen på arbejdskraft uden overvejelser om de underliggende problemstillinger som behovet for bedre jobkvalitet og adgang til uddannelse. De fleste medlemsstater oplever nemlig den samme mangel på bestemte kvalifikationer. Hvis arbejdskraftmobilitet reduceres til et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel, risikerer man at forværre ulighederne og forskellene på arbejdsmarkedet i EU og dets regioner. Det er derfor nødvendigt at sikre, at EU's og de nationale politikker fokuserer på en mere langsigtet og helhedsorienteret tilgang til regional udvikling og integration på arbejdsmarkedet. Hvis manglen på arbejdskraft i arbejdskraftintensive industrier afhjælpes ved at lade udenlandske arbejdstagere og marginaliserede grupper overtage de usikre job uden at gøre sektorerne mere attraktive, risikerer man ligeledes blot at cementere de sociale uligheder, og samfund og økonomier får ikke mulighed for at udvikle sig i en inklusiv retning.

3.3.

Klimapolitikker vil få stor betydning for arbejdstagere og industrier og kræve uddannelse, omskoling og opkvalificering i massivt omfang. Denne omstilling bør udnyttes som en mulighed for at skabe kvalitetsjob med gode arbejdsvilkår i alle sektorer og regioner. Klimastrategierne skal tage højde for regionale og lokale forskelle og ikke kun de globale data og støtte de hårdest ramte regioner. Det bør også sikres, at arbejdstagere kan finde alternative kvalitetsjob i den region, hvor de arbejder i dag, for ikke at bringe lokalsamfundenes støtte til den nødvendige omstilling i fare.

3.4.

Regionerne bør udveksle erfaringer om, hvordan landdistrikterne kan udvikles som steder, hvor man kan lære, arbejde og bo med en god livskvalitet og gode tjenester ved at støtte den økonomiske diversificering af landdistrikter og områder med udviklingsefterslæb. Strategier for intelligent specialisering som et redskab til at skabe forskelligartede og kvalificerede job har stadig alt for ofte fokus på traditionelle sektorer. Der findes dog gode eksempler på industrielle omstillinger, der er et resultat af en social dialog, som det er værd at se nærmere på.

3.5.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme samhørighedspolitikker og afsætte EU-midler til at støtte omstillingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at ingen arbejdstager eller region lades i stikken. Det er helt afgørende, at der for virksomheder er attraktive betingelser, og samtidig skal det anerkendes, at der er behov for, at virksomheder investerer i innovation og konkurrenceevne og tilpasser sig skiftende behov. Arbejdstagerne skal have mulighed for at bo i alle Europas regioner, og alle regioner skal kunne skabe velstand gennem arbejde og være attraktive for virksomheder og arbejdstagere.

3.6.

For at kunne håndtere omstillingerne og sikre en retfærdig og inklusiv genopretning er det afgørende, at de europæiske arbejdsmarkeds- og samhørighedspolitikker er baseret på langsigtede og stabile investeringer i kvalitetsjob, adgang til uddannelse og væsentlige tjenester, social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger. Det europæiske semester og EU's sociale resultattavle er vigtige redskaber til levering af målrettede henstillinger til medlemsstaterne med henblik på at bekæmpe regionale uligheder og sikre, at der er kvalitetsjob og -tjenester i alle regioner.

3.6.1.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de europæiske arbejdsmarkeds- og samhørighedspolitikker er baseret på bæredygtige investeringer i kvalitetsjob, adgang til uddannelse og væsentlige tjenesteydelser, social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger med respekt for arbejdsmarkedsparternes autonomi og de nationale arbejdsmarkedsordninger.

3.7.

Ud over jobmuligheder af høj kvalitet til attraktive lønninger, arbejdsvilkår, uddannelse af høj kvalitet og karriereudvikling afhænger den regionale tiltrækningskraft af en anstændig levestandard, herunder f.eks. adgang til økonomisk overkommelige boliger, uddannelse af høj kvalitet og offentlige tjenester samt god infrastruktur. Den nationale lovgivnings og arbejdsmarkedsordningernes rolle skal anerkendes, men divergerende sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, lav overenskomstdækning, mangel på investeringer og lille tillid til institutioner kan alligevel nemt blive drivkræfter for strukturelle skel mellem regioner, hvilket hæmmer den positive udvikling af et europæisk arbejdsmarked med en god balance.

3.8.

EØSU glæder sig over, at et formål med meddelelsen er at udvikle et tæt samarbejde mellem regionale myndigheder, arbejdsmarkedsorganisationer, arbejdsformidlinger og uddannelsesudbydere. Den sociale dialog skal bruges effektivt til at tiltrække virksomheder til ugunstigt stillede regioner og sikre kvalitetsjob, gode lønninger, jobsikkerhed gennem standardbeskæftigelse og adgang til social beskyttelse, muligheder for livslang læring, gode arbejdsvilkår på sikre og sunde arbejdspladser, en rimelig arbejdstid med en god balance mellem arbejdsliv og privatliv samt fagforeningsrepræsentation og forhandlingsrettigheder.

3.9.

EØSU mener, at formålet med meddelelsen bør være bredere end blot at tiltrække højt kvalificerede arbejdstagere (»talent«) til ugunstigt stillede regioner med henblik på økonomisk udvikling. Generelt er der mangel på arbejdskraft i mange regioner i EU, men 26,4 % af den inaktive europæiske arbejdsstyrke i ugunstigt stillede regioner som følge af manglende muligheder for kvalitetsbeskæftigelse eller mistillid til statslige institutioner, af familiemæssige årsager, eller fordi de arbejder i den grå økonomi osv. Virksomhederne har brug for gode betingelser, arbejdstagere og infrastruktur for at kunne skabe innovation og være konkurrencedygtige. De er nødt til at omskole og opkvalificere deres arbejdstagere og gøre en indsats for at tiltrække kvalificerede arbejdstagere til gode job. Meddelelsens fokus og de foranstaltninger, der følger heraf, bør flyttes til, hvordan den retfærdige omstilling til en grøn og en digital økonomi kan støtte opkvalificeringen af alle arbejdstagere.

3.10.

Udvalget bifalder, at der i programmeringsperioden 2021-2027 anvendes adskillige EU-finansieringsværktøjer under samhørighedspolitikken (EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling) med henblik på at mindske de regionale forskelle og gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. Beskæftigelsesegnetheden og den økonomiske udvikling i landdistrikter og ikkeurbaniserede områder kan styrkes ved hjælp af målrettede foranstaltninger. Med henblik herpå skal der sikres større komplementaritet og koordinering mellem EU's genopretnings-, resiliens- og samhørighedsfonde, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling, for at stimulere jobskabelse, beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet og udvikling af den materielle infrastruktur. Samhørighedsmidlerne bør anvendes mere effektivt til at mindske de socioøkonomiske skel og lukke udviklingskløften mellem EU's regioner. For at fremme anstændige job bør statsstøtte og anvendelse af midler fra EU-budgettet være underlagt streng social konditionalitet med krav om, at modtagerne overholder gældende arbejdsmarkedslovgivning og kollektive overenskomster.

3.11.

Indsatsen for at bekæmpe korruption og værne om retsstatsprincippet spiller en central rolle med hensyn til at gøre regionerne attraktive for arbejdsmarkedets aktører. Det er vigtigt, at den effektive anvendelse af EU-midler, især på decentralt niveau, overvåges bedre af Kommissionen og EU's revisionsinstitutioner (f.eks. Den Europæiske Revisionsret og OLAF). For at sikre en retfærdig fordeling af midler fra Samhørighedsfonden til effektiv regional udvikling af høj kvalitet mener EØSU, at det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne tager hul på drøftelserne om de næste processer til støtte for FFR med henblik på at sikre evaluering af behovene og midlerne på EU-plan.

3.12.

Demokratisk styring i forvaltningen og rimelig fordeling af EU-midler kan opnås ved effektivt at inddrage arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter i beslutninger om anvendelsen af EU-midler til regional udvikling. Sociale dialoger og borgerdialoger skal anvendes effektivt til at opnå regional udvikling af høj kvalitet, der imødekommer behovene hos dem, der bor og ønsker at bo i de berørte regioner, og hos virksomhederne.

3.13.

Den grønne og den digitale omstilling har store konsekvenser for industrierne i regionerne. Et konkurrencebetonet erhvervsklima, der er gearet til bæredygtig vækst, kan bidrage til at tiltrække mennesker til regionerne og gøre EU konkurrencedygtigt og attraktivt på verdensplan. Der er et presserende behov for, at regionerne fastlægger effektive strategier i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og interessenter under hensyntagen til behovene og mulighederne for økonomisk udvikling for at gøre regionerne attraktive for mennesker og virksomheder. Der skal sikres en balance mellem EU-politikker og de regionale politikker under hensyntagen til nærhedsprincippet.

3.13.1.

De nyligt bebudede initiativer om en industriplan for den grønne pagt og en forordning om nettonulindustrien, hvor udvikling af færdigheder er en af de fire søjler i industriplanen, bør gennemføres med en stærk regional dimension for øje, især når det gælder etableringen af de planlagte akademier for den CO2-neutrale industri.

3.14.

ESF+ er med kravet om, at mindst 12 % af midlerne skal bruges i medlemsstater, hvor antallet af NEET'er ligger over EU-gennemsnittet, det vigtigste politiske redskab til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og sikre gennemførelsen af den europæiske ungdomsgaranti. Medlemsstaterne er imidlertid nødt til at intensivere indsatsen for at gøre alle regioner, herunder de ugunstigt stillede, attraktive for unge studerende og arbejdstagere. Arbejdsmarkedets parter og andre interessenter bør på en meningsfuld måde inddrages i udformningen og gennemførelsen af tiltag og i vurderingen af anvendelsen af midlerne fra ESF+ for at sikre, at disse midler yder en effektiv støtte til skabelsen af kvalitetsjob, betalte lærlingeuddannelser og praktikophold af høj kvalitet for unge arbejdsløse. Der bør tages højde for, hvilke erhverv der mangler arbejdskraft, for at gøre job og uddannelse attraktive, og arbejdsmarkedets parter skal have mulighed for og støtte til at gennemføre bestemte politikker og specifikke foranstaltninger, der skal gøre de pågældende erhverv attraktive.

3.15.

Regioner gøres tiltrækkende for arbejdstagere på alle kvalifikationsniveauer med attraktive job og lønninger. I den forbindelse spiller en effektiv gennemførelse af EU-direktivet om passende mindstelønninger og forbedring af arbejdsvilkår og lønninger gennem overenskomstdækning en central rolle. Regeringer, lokale og regionale myndigheder, sociale tjenester, virksomheder og fagforeninger bør arbejde sammen inden for rammerne af den sociale dialog om at sikre effektive løsninger for arbejdstagere på deres forældre- og omsorgsbehov ved at garantere inklusive børnepasnings- og langtidsplejetjenester af høj kvalitet.

3.16.

Den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde under Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed kan fremme omdannelsen af sort arbejde til anstændige job i den formelle økonomi og dermed også bidrage til den regionale udvikling ved at styrke skattegrundlaget og forbedre arbejdstagernes adgang til social beskyttelse. Der skal sikres lige adgang til social beskyttelse uanset beskæftigelsesstatus på grundlag af Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (2019) (11).

3.17.

Effektiv social beskyttelse og koordinering af de sociale sikringsordninger er afgørende for at sikre ligebehandling af mobile arbejdstagere. Digitale værktøjer som det europæiske socialsikringspas kan gøre identifikation og kontrol på tværs af grænserne nemmere og hjælpe arbejdstagerne med at spore, overføre og gøre krav på deres samlede socialsikringsrettigheder. For at tiltrække arbejdstagere til job i ugunstigt stillede regioner skal uretfærdig behandling såsom dobbeltbeskatning og fritagelse for socialsikringsbidrag for mobile arbejdstagere afskaffes, så det sikres, at arbejdstagere, der har benyttet deres ret til fri bevægelighed, ikke straffes af værtsmedlemsstaten eller ved tilbagevenden til deres hjemland.

3.18.

Politikker for færdigheder spiller en vigtig rolle i den regionale udvikling, men de skal kombineres med investeringer og supplerende politiske foranstaltninger for at gøre regionerne mere attraktive for arbejdstagere og virksomheder. Arbejdsmarkedet har brug for arbejdstagere på alle kvalifikationsniveauer, og regional udvikling bør tiltrække alle arbejdstagere, herunder lav- og mellemkvalificerede arbejdstagere, ikke kun »talenter« og højtkvalificerede arbejdstagere.

3.19.

EØSU glæder sig over, at meddelelsen har til formål at sikre lige adgang til offentlige kvalitetstjenester (såsom langtidspleje, boliger til overkommelige priser og kulturelle tjenester, transport, energiforsyning og adgang til internettet) og uddannelse og uddannelsesinfrastruktur af høj kvalitet såsom førskoleundervisning og børnepasning, almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Uddannelse bør ikke kun gavne og være attraktiv for højt kvalificerede arbejdstagere, men for arbejdstagere på alle kvalifikationsniveauer.

3.20.

Europassportalen skal forbedres, så den giver klare oplysninger til enkeltpersoner om job- og læringsmuligheder, adgang til vejledningstjenester og anerkendelsesprocedurer. På dette område kan Eures bidrage yderligere til rimelig arbejdskraftmobilitet, bl.a. ved at fremme rimelig rekrutteringspraksis, direkte ansættelse og kvalitetsjob samt bekæmpe urimelig mobilitetspraksis på tværs af grænserne. Private arbejdsformidlinger bør kunne dokumentere seriøse resultater, inden de deltager i Eures. Som led i sit mandat til at sikre retfærdig og effektiv arbejdskraftmobilitet skal Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ikke blot støtte arbejdstagere, der ønsker at benytte retten til fri bevægelighed, men også personer, der agter at vende tilbage til deres hjemland.

3.21.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen efterlyser fremme af uddannelse og livslang læring af kvalitet i forbindelse med regional udvikling. Det er yderst vigtigt, at der er lige adgang til voksenuddannelse for alle arbejdstagere i både den offentlige og private sektor og til voksne, som ikke er aktive på arbejdsmarkedet, og i den forbindelse overveje at gennemføre Rådets resolution om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse 2021-2030 (12), Rådets henstilling om individuelle læringskonti (13) og Rådets henstilling om mikroeksamensbeviser (14) for at nå målet om 60 % deltagelse i voksenuddannelse (15). Det er også vigtigt, at der er reel støtte til, at arbejdstagerne kan deltage i uddannelse på arbejdet og få betalt fri til uddannelse ved at sikre, at de forskellige finansieringssystemer forvaltes i fællesskab med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Folk bør kunne erhverve iværksætterfærdigheder og modtage økonomisk støtte til at etablere deres egen virksomhed.

3.22.

Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring skal ud fra et helhedsperspektiv forbedres i disse regioner og gøres attraktive for lærende og forældre, og i den forbindelse spiller nøglekompetencer som især demokratisk medborgerskab og grundlæggende og tværfaglige færdigheder, navnlig videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM), en vigtig rolle ved siden af arbejdsmarkedsrelevante færdigheder. For at motivere de unge i ugunstigt stillede regioner til at opnå kvalifikationer fra videregående uddannelse bør der være adgang til kvalitetsjob. Regionerne er også nødt til at forbedre uddannelsernes kvalitet for at opbygge demokratisk medborgerskab og fælles europæiske værdier. Kvalificerede og vidende borgere har stor betydning for Europa, hvilket gælder lige fra formel uddannelse til læring, der er opnået på ikkeformel eller uformel vis. Borgerne skal være i stand til at formidle, hvad de har lært og til at bruge denne læring i deres karriere og til videreuddannelse. Valideringen af ikkeformel og uformel læring bør forbedres.

3.23.

Kommissionen foreslår, at der anvendes EU-midler til at forbedre den digitale konnektivitet i landdistrikterne og fjerntliggende områder for at fremme fjernundervisning og mindske kvalifikationskløften. EØSU gentager (16), at det er bydende nødvendigt, at der sikres højhastighedsinternetforbindelser i ugunstigt stillede regioner ved at anvende mindst 10 % af NextGenerationEU-midlerne specifikt til digital udvikling i landdistrikterne. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutioner, studerende og lærere har digitale værktøjer, da værktøjer til virtuelt samarbejde vil bidrage til at lette adgangen til læring i fjerntliggende områder og for omsorgspersoner i familien og personer med handicap. Kvalitetsuddannelse og bekæmpelse af tidligt skolefrafald kan imidlertid kun opnås gennem personlige relationer mellem elever, lærere og forældre for bedre at støtte elevernes individuelle behov. Derfor skal job i skolerne være attraktive for højt kvalificerede lærere og undervisere.

3.24.

For at forbedre uddannelsernes kvalitet i disse regioner er lærernes rolle af afgørende betydning. Der bør være effektiv støtte til lærere i alle uddannelsessektorer og til undervisere for at forbedre uddannelseskvaliteten og dermed sikre udvikling af færdigheder inden for den grønne og den digitale omstilling af uddannelse. Den sociale dialog er afgørende for udformningen og gennemførelsen af reformer i tilknytning til den grønne og den digitale omstilling i skoler og for fastlæggelsen af de nødvendige færdigheder og kompetencer for lærere og undervisere, der skal erhverves under grunduddannelsen og ved løbende faglige udvikling.

---

(1)  COM(2023) 32 final.

(2)  En industriplan for den grønne pagt (europa.eu) COM(2023) 62 final.

(3)  Europe's changing climate hazards — an index-based interactive EEA report — Det Europæiske Miljøagentur (europa.eu).

(4)  Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige, 2019/C 387/01 (EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1).

(5)  Rådets henstilling af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet (2022(C 476/01) (EUT C 476 af 15.12.2022, s. 1) og Rådets henstilling af 22. maj 2022 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger (EUT C 189 af 5.6.2019, s. 4).

(6)  Education and Training Monitor 2022 (europa.eu).

(7)  COM(2023) 32 final.

(8)  Kommissionen kickstarter arbejdet med det europæiske år for færdigheder — Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion — Kommissionen (europa.eu).

(9)  Rural vision.

(10)  Inforegio — Eighth Report on Economic, Social and Territorial Cohesion (europa.eu).

(11)  Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige 2019/C 387/01 (EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1).

(12)  Rådets resolution om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse 2021-2030 2021/C 504/02 (EUT C 504 af 14.12.2021, s. 9).

(13)  Rådets henstilling om individuelle læringskonti for at fremme uddannelse af voksne i den erhvervsaktive alder.

(14)  Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed 2022/C 243/02 (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 10).

(15)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2021) 102 final).

(16)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om energiomstillingen og den digitale omstilling i landdistrikter (initiativudtalelse) (EUT C 486 af 21.12.2022, s. 59).