Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om 30 år med det indre marked: Hvordan kan det indre markeds funktion forbedres yderligere?

(sonderende udtalelse)

(2023/C 228/04)

Ordfører:	Felipe MEDINA MARTÍN
Medordfører:	Angelo PAGLIARA

Høringsanmodning	Formandskabet for Det Europæiske Råd, 14.11.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Sonderende udtalelse
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	4.4.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	27.4.2023
Plenarforsamling nr.	578
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	137/1/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at det indre marked har været og stadig er en af de største politiske og økonomiske succeser i den europæiske integrationsproces. Både borgere og virksomheder har nydt godt af det, og det bør betragtes som en løbende forbedringsproces, der altid tilpasser sig til nye behov, når de opstår. Der er gennem de seneste 30 år skabt mange fordele, men der er stadig behov for en kritisk gennemgang og nye forbedringer, ikke kun med hensyn til det, der stadig skal opnås, men også hvad angår nye udfordringer såsom covid-19-pandemien, energikrisen og Ruslands invasion af Ukraine. EØSU vil gerne bidrage til denne forbedringsproces og foreslår følgende foranstaltninger for at styrke den.

1.2.

EØSU håber, at »programmet for det indre marked 2021-2027«, der skal forbedre det indre markeds funktion samt konkurrenceevnen og bæredygtigheden blandt virksomheder, vil blive ledsaget af passende værktøjer til kontrol og beskyttelse hvad angår arbejdets kvalitet, lige vilkår for alle virksomheder, borgerrettigheder og forbrugerbeskyttelse. Samtidig opfordrer EØSU til, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe alle former for social og skattemæssig dumping for at sikre fair konkurrence og et velfungerende indre marked uden forvridninger.

1.3.

De aktuelle geopolitiske udfordringer vil påvirke det indre markeds funktion, forsyningssystemerne og den europæiske økonomis modstandsdygtighed. EØSU glæder sig over bestræbelserne på at mindske den kritiske afhængighed af tredjelande og opfordrer Kommissionen til at vedtage alle de nødvendige foranstaltninger til at ajourføre den europæiske industripolitik ved at bevare og styrke det indre marked og dets fordele for forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne.

1.4.

Den seneste krise har vist, at hovedprioriteten for EU's indre marked bør være at forbedre levestandarderne og arbejdsvilkårene ved at fremme vækst og fair konkurrence og skabe et erhvervsvenligt og socialt ansvarligt miljø. EØSU betragter den frie bevægelighed for personer og arbejdstagere som en af grundpillerne for det indre marked og opfordrer derfor til, at der sættes fart i anerkendelsen af kvalifikationer og eksamensbeviser på tværs af medlemsstaterne. Det er nødvendigt at rette særlig opmærksomhed mod afskedigede arbejdstagere.

1.5.

EØSU mener, at de europæiske virksomheder oplever problemer på grund af mangler på det indre marked, som i alvorlig grad påvirker konkurrenceevnen og bæredygtigheden. På trods af en enorm indsats med hensyn til gennemførelsen af reglerne om det indre marked skabes de fleste reguleringsmæssige byrder fortsat på nationalt plan. I den forbindelse bør EU-institutionerne for at sikre deres højere standarder tilstræbe en fuldstændig harmonisering, og medlemsstaterne bør være opmærksomme på deres tilføjelsers mulige konsekvenser for markedets korrekte funktion og integritet og bør om muligt undgå foranstaltninger, som kan forårsage betydelig forvridning og fragmentering. EØSU anbefaler, at EU-institutionerne handler hurtigere og mere proaktivt for at udarbejde lovgivning i tide og dermed fremme harmoniseringen. Det er vigtigt i videst muligt omfang at begrænse nationale initiativer, der kan bringe det indre marked og de fælles regler i fare. I den forbindelse fremhæver EØSU, at TRIS-mekanismen (»Technical Regulation Information System«) bør styrkes for at skabe de rette betingelser for et reelt indre marked og ikke 27 forskellige markeder.

1.6.

EØSU mener, at der bør gives et fast tilsagn om at forbedre lovgivningens kvalitet i EU og medlemsstaterne. Udvalget er af den opfattelse, at der bør gennemføres en revision i EU-lovgivningens indledende faser — en obligatorisk konsekvensanalyse forud for ethvert lovgivningsinitiativ og en offentlig høring — for at gøre initiativet mere gennemsigtigt og forbedre dets mål. På samme måde bør dagsordenen for bedre regulering og Refitprogrammet have fokus på at sikre større åbenhed og integration af markederne for varer og tjenesteydelser for dermed at skabe de størst mulige fordele for borgerne og den europæiske økonomi, analysere om der findes overflødig lovgivning og primært fokusere på de områder, hvor der er behov for harmonisering samt styrke den eksisterende lovgivning om social sikring.

1.7.

EØSU mener, at der bør lægges større vægt på gennemførelse, forenkling og håndhævelse, navnlig i medlemsstaterne. EØSU opfordrer dem til at gennemføre og håndhæve de fælles regler strengt og undgå yderligere nationale bestemmelser, når disse ikke er nødvendige (1).

1.8.

EØSU opfordrer kraftigt Kommissionen til at evaluere hver enkelt lov med hensyn til, hvordan den bidrager til virksomhedernes konkurrenceevne og borgernes velfærd, og kortlægge de hindringer, der systematisk skal elimineres og fjernes.

1.9.

EØSU mener, at der er tilstrækkeligt med retlige instrumenter til rådighed for Den Europæiske Union til at forsvare det indre marked, og at de stemmer overens med behovene: TRIS-proceduren, gensidig anerkendelse af lovgivning, SOLVIT, den 28. ordning, klageproceduren, CEN-CENELEC-standarderne osv. Det er vigtige instrumenter til at beskytte det indre marked, men deres potentiale bliver ikke altid udnyttet, og de skal være mere effektive og brugbare.

1.10.

EØSU mener, at man blandt alle de nye udfordringer for det indre marked bør prioritere at fremme EU's åbne strategiske autonomi med hensyn til forsyning og handel i energisektoren, i sektoren for kritiske råstoffer og mere generelt inden for innovationslederskab, digitalisering og avanceret forskning. EØSU anbefaler at styrke samarbejdet og aftalerne med ligesindede lande.

1.11.

Inden for varer og tjenesteydelser anerkender EØSU den positive virkning af fælles indkøb i forskellige sektorer såsom gas og detailhandel. Sådanne former for europæiske alliancer har mange konkurrencefremmende virkninger og åbenlyse fordele for forbrugerne og bør derfor klart støttes af EU-institutionerne.

1.12.

EØSU er overbevist om, at udfordringerne for det indre marked som følge af den digitale omstilling skal tackles gennem social dialog og indtagelse af en førende position for EU, blandt andet inden for anvendelsen af fælles lovgivning til at beskytte de mest sårbare og sikre, at den efterstræbte effektivitet ikke underminerer den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed og den politiske stabilitet.

1.13.

Det indre marked er ikke perfekt, men skal løbende tilpasses til de skiftende omstændigheder, så det forbliver velfungerende selv i krisetider og aktivt fremmer frihedsrettighederne (pandemien har vist, at den frie bevægelighed ikke kan tages for givet). Dette jubilæum bør derfor være en anledning til at sætte denne politik tilbage på den europæiske dagsorden og foreslå forbedringer for den nære fremtid.

1.14.

EØSU er bekymret for, at lempelsen af statsstøttereglerne som reaktion på loven om inflationsreduktion (IRA) kan skabe yderligere asymmetrier mellem medlemsstaterne og dermed bringe det indre markeds modstandsdygtighed i fare. Udvalget mener, at oprettelse af en europæisk suverænitetsfond vil være den bedste metode til at skabe ny fremdrift i den europæiske industripolitik og investeringerne i grønne teknologier.

1.15.

EØSU fremhæver det indre markeds vigtige bidrag til at forhindre protektionisme og skabe lige vilkår inden for EU. I den forbindelse mener EØSU, at der bør gøres grundige overvejelser om kriterierne for tildeling af statsstøtte samt deres virkning, nytteværdi og modstandsdygtighed. Visse økonomiske sektorer har aldrig haft adgang til denne form for støtte, og støtten er desuden ulige fordelt på tværs af medlemsstaterne, hvilket skaber forskelle i konkurrenceevnen inden for EU.

2.   Indledning

2.1.

2023 markerer 30-året for en af EU's største politiske, økonomiske og sociale succeser i den europæiske integrationsproces, nemlig det indre marked. Dette jubilæum bør dog være en anledning til grundlæggende at tilpasse filosofien bag det indre marked og bringe den i overensstemmelse med tidens udfordringer. Processen blev iværksat i 1986 med den europæiske fælles akt, som satte skub i vedtagelsen af fælles regler — i stedet for nationale regler — på mange forskellige områder gennem vedtagelsen af hundredvis af strategiske lovgivningsmæssige foranstaltninger og anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse.

2.2.

Der er i dag ingen, der kan afvise, at det indre marked har både positive og negative virkninger. Det er en grundlæggende bestanddel af den europæiske model, der har gjort det muligt for varer, personer, tjenesteydelser og kapital at bevæge sig frit inden for den Europæiske Union, og som i de fleste tilfælde gjort livet lettere for virksomhederne, institutionerne og borgerne.

2.3.

Det indre marked har skabt ikke bare økonomiske og sociale, men også politiske fremskridt, da det har sat skub i integrationsprocessen. Den frie bevægelighed for personer, som det indre marked indførte, har haft betydning for flere generationer af europæere, som gennem programmer som Erasmus har haft mulighed for at opleve den europæiske ånd fra en tidlig alder og etablere bånd og en fælles forståelse med mennesker som dem selv fra andre medlemsstater og dele den fælles europæiske levevis.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Pandemien har vist, at EU har brug for en ny økonomisk model og erhvervsmodel. De seneste kriser, de aktuelle geopolitiske spændinger, udfordringerne ved den dobbelte grønne og digitale omstilling og den nylige vedtagelse af den amerikanske lov om inflationsreduktion (IRA) viser alt i alt, at det er på tide at opdatere og sætte fornyet gang i det indre marked, idet man altid bør huske på, at det indre marked er et værktøj for europæerne og ikke et mål i sig selv.

3.2.

Det indre marked har udviklet sig i takt med den europæiske integrationsproces. Det havde oprindeligt fokus på at udrydde ikketoldmæssige hindringer og foranstaltninger med tilsvarende virkning på handelen med varer inden for Fællesskabet og på at harmonisere lovgivningen (det indre marked), men efterfølgende politiske behov og ambitioner har udvidet anvendelsesområdet til nye områder såsom tjenesteydelser og den digitale økonomi.

3.3.

Disse fremskridt er kun opnået takket være en enorm indsats fra alle interessenter, myndigheder og økonomiske og sociale aktører. I de seneste år har det indre marked imidlertid ikke længere syntes at være en politisk prioritet, og åbningen og integrationen af markederne for varer og tjenesteydelser er rykket længere ned på dagsordenen. I den henseende er den første svaghed, der bør nævnes, medlemsstaternes manglende engagement i de senere år. Rådet har ved mange lejligheder lovet at forbedre og styrke det indre marked, men konklusionerne omsættes sjældent til nationale politikker. EØSU opfordrer derfor Rådet og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger i den forbindelse.

3.4.

EØSU bemærker, at det indre marked skal bidrage til at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne på de globale markeder. Det er udformet til at være en proces i løbende udvikling. Dette er både en svaghed og en risiko, men det giver det også en ny rolle: modstandsdygtighed. Denne nye rolle føjes til de oprindelige roller, som fortsat skal være dynamiske og ikke må tages for givet.

3.5.

EØSU opfordrer Kommissionen og Rådet til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at hjælpe de europæiske industripolitikker og virksomheder med at opfylde målene for den grønne og den digitale omstilling ved hjælp af eksisterende EU-redskaber og ved om nødvendigt at følge forslaget om at oprette en europæisk suverænitetsfond. Udvalget minder imidlertid medlemsstaterne og Kommissionen om, at der allerede findes adskillige finansieringsprogrammer og -redskaber, der bør udnyttes fuldt ud, før der tilføjes nye instrumenter. EØSU opfordrer Kommissionen til at inddrage udvalget i drøftelserne om statsstøttereglerne.

3.6.

EØSU er enig (2) i, at EU har brug for en robust og ambitiøs digital politik, der kan udnytte mulighederne ved den digitale innovation til at gøre EU mere konkurrencedygtigt. EØSU fremhæver, at et ægte indre marked og enkel, grænseoverskridende lovgivning vil sætte mange sektorer i stand til at imødekomme forbrugernes behov og konkurrere i et globalt, konkurrencepræget og mere digitalt miljø.

3.7.

Digitaliseringen af det indre marked kan skabe yderligere vækst og velfærd for de europæiske borgere og virksomheder. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at øge investeringerne og fjerne den eksisterende digitale kløft mellem de europæiske regioner. Det er afgørende, at medlemsstaterne øger deres investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse for at udvikle det digitale indre marked og gøre det mere effektivt. Målet må være at sikre kvalificerede arbejdstagere, innovative virksomheder og kvalitetsjob ved at bekæmpe usikre arbejdsvilkår.

3.8.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fokusere på risiciene forbundet med produktion, cirkulation og lagring af personoplysninger og følsomme data som følge af digitaliseringsprocessen samt anvendelsen af og kontrollen med dem. Samtidig opfordrer EØSU Kommissionen til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at forebygge denne risiko og tage hensyn til konklusionerne af de igangværende forhandlinger om en konvention fra Europarådet om kunstig intelligens, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet (3) som grundlag for den lovgivningsmæssige ramme. Målet skal være at beskytte personoplysninger, arbejdstagere og forbrugere, men gøre det muligt at benytte data på fortrolig vis for at udnytte fordelene ved nye teknologier.

3.9.

Det er afgørende at sætte skub i initiativer til digitalisering og sektorspecifikke tværeuropæiske dataområder, der muliggør en bedre analyse og anvendelse af data til gavn for det europæiske samfund og de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Dataområderne kan puste liv i og fremme nye skalerbare industrielle innovatorer og opstartsvirksomheder. Et velfungerende indre marked for data er også vigtigt, da det er uløseligt forbundet med den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer samt med energi- og transportsystemerne.

4.   Det indre marked for varer og tjenesteydelser

4.1.

EØSU mener, at man fortsat bør analysere manglerne på det indre marked og træffe foranstaltninger for at udrydde dem, navnlig ved at overvinde den unødvendige reguleringsmæssige og administrative byrde for at fremme de europæiske virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed og samtidig bevare og styrke den eksisterende lovgivning om social beskyttelse.

4.2.

EØSU fremhæver de problemer, som medlemsstaterne skaber, når de foregriber vedtagelsen af fælles foranstaltninger på europæisk plan, og hvordan de påvirker og styrer de fælles løsninger, der findes i EU-lovgivningen. I nogle tilfælde skyldes det, at Kommissionen ikke har foreslået foranstaltninger, men andre gange er det fordi medlemsstaterne er forud for et forslag på EU-plan (f.eks. oprindelsesmærkning af kødprodukter, mærkning af fødevarer på forsiden af emballagen, Irlands forslag om sundhedsadvarsler på alkoholholdige drikkevarer osv.), hvilket hindrer harmoniseringsprocessen og den frie bevægelighed for varer. Af den grund opfordrer EØSU kraftigt Kommissionen til at foregribe lovgivningen, når det er nødvendigt, for at undgå spredning af nationale love, der fragmenterer det indre marked.

4.3.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1535/2015 (4) fastlægger informationsproceduren med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester til medlemsstaterne. Denne retsakt indeholder bestemmelser, der gør det muligt at forpligte en medlemsstat til at udsætte vedtagelsen af et lovgivningsforslag med 12-18 måneder, hvis den nationale regel kan gå ud over et EU-initiativ, der er undervejs, eller som er ved at blive fornyet. Kommissionens beføjelse bliver dog ikke håndhævet i praksis, og i sidst ende er det medlemsstaterne, der styrer EU-lovgivningen.

4.4.

Et andet værktøj, der har til formål at afværge eller modvirke handlinger, der er i strid med det indre marked, er SOLVIT. Det er en procedure, som anvendes i tilfælde, hvor myndighederne i en anden medlemsstat ikke anvender EU-lovgivningen korrekt og hindrer borgernes og virksomhedernes fulde udnyttelse af deres rettigheder på det indre marked. Det er et system for mægling mellem nationale myndigheder, som i praksis afhænger mere af myndighedernes vilje end af deres retlige styrke til at afhjælpe en situation. EØSU mener derfor, at det har begrænset effektivitet og bør forbedres.

4.5.

Et andet tilgængeligt værktøj er klageproceduren ved Kommissionen, som EØSU finder effektiv, da den er fleksibel og gennemsigtig. Der er dog behov for stærk politisk opbakning til den, og dens effektivitet bør forbedres.

4.6.

I 2018 blev der vedtaget en strategi for åbning og udvikling af forskellige europæiske sektorer. Der er dog fortsat problemer og forskelsbehandling, og ikke alle medlemsstater underretter Kommissionen i henhold til tjenesteydelsesdirektivets artikel 15, stk. 7.

4.7.

EØSU påpeger, at visse sektorer, såsom sektorerne for finansielle tjenesteydelser og detail- og engroshandel, er yderst fragmenterede, men at de har været i stand til at forene sig og blive stærkere på europæisk plan. Detail- og engrossektoren har taget tanken bag det indre marked og dets ubestridelige fordele til sig, og tjener de europæiske forbrugere bedre hver dag takket være indkøbsalliancer og det indre marked. Der er fortsat store udfordringer med hensyn til harmonisering og effektiv gennemførelse af den frie etableringsret hvad angår detail- og engrossektoren, hvor strategien »En europæisk detailsektor, der er tilpasset det 21. århundrede« endnu ikke er fuldt ud gennemført. Derudover er der behov for støtte til indkøbsalliancer i detailhandelen i form af en konkurrencefremmende indsats på EU-plan, der kan forbedre forbrugernes velfærd.

5.   Det indre marked for arbejdstagere

5.1.

EØSU påpeger, at en af udfordringerne for det indre marked er ændringerne i arbejdsformer og den deraf følgende ændring af forholdet mellem parterne og de tilknyttede risici med hensyn til fleksibilitet (i arbejdstider, arbejdssted og tjenester), navnlig hvad angår platformsarbejdere og mere generelt arbejdstagere inden for digitale erhverv og intelligente arbejdsmetoder.

5.2.

De seneste kriser har vist, at hovedprioriteten for EU's indre marked bør være at forbedre levestandarderne og arbejdsvilkårene og samtidig fremme vækst og fair konkurrence og skabe et erhvervsvenligt og socialt ansvarligt miljø. På trods af fremskridtene er 21,7 % af den europæiske befolkning stadig i risiko for fattigdom eller social udstødelse (Eurostat, 2021).

5.3.

EØSU betragter den frie bevægelighed for personer og arbejdstagere som en af grundpillerne for det indre marked og opfordrer derfor til, at der sættes fart i anerkendelsen af kvalifikationer og eksamensbeviser på tværs af medlemsstaterne. Der bør lægges særlig vægt på at sikre retfærdig behandling af udstationerede arbejdstagere med hensyn til løn og arbejdsvilkår.

5.4.

Som pandemikrisen har vist, har den frie bevægelighed for ansatte i sundhedsvæsenet haft betydning for EU's konvergens og selvforsvar, men mange erhverv er stadig ikke omfattet af denne proces (f.eks. inden for det juridiske område og undervisning). EØSU (5) efterlyser en strukturel ændring af støtteforanstaltningerne for beskæftigelse og kvalifikationer og investeringer i de færdigheder, som fremtidens arbejdstagere får brug for, gennem forbedret uddannelse og erhvervsuddannelse og individuel læring, hvilket vil være til gavn for virksomhederne. Der bør lægges særlig vægt på grønne job.

5.5.

Digital infrastruktur er afgørende for en vellykket udnyttelse af fordelene ved det indre marked i alle europæiske områder og regioner, særligt dem, der halter efter gennemsnittet. Forskelle i infrastrukturen øger ulighederne og påvirker menneskers og virksomheders muligheder. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at styrke investeringerne for at fjerne den digitale kløft i EU. Der bør rettes særlig opmærksomhed på virksomheder, navnlig SMV'er.

6.   Vejen frem: Kommende udfordringer for det indre marked

6.1.

EU's institutioner skal styrke det indre marked yderligere for at udnytte dets fulde potentiale til at skabe vækst, beskæftigelse og et bedre samfund i fremtiden.

6.2.

EU-institutionerne bør ved hjælp af højere standarder sigte mod en fuld harmonisering af EU-retten, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, for at forhindre en unødvendig fragmentering af det indre marked, f.eks. på skatteområdet. EØSU påpeger, at udfordringerne for det indre marked omfatter et fortsat arbejde i retning af harmonisering på skatteområdet mellem medlemsstaterne, hvor man undgår dumping, samt på mellemlang sigt lønkonvergens, hvor man ligeledes undgår social dumping og/eller illoyal konkurrence, navnlig i forbindelse med tiltrækning af investeringer, placering af virksomheder og ansættelse af arbejdstagere.

6.3.

Det er helt afgørende at sikre håndhævelse for at gøre gennemførelse og forenkling til en prioritet og en rettesnor for det indre marked. EU-institutionerne skal sørge for, at Kommissionens rolle som traktaternes vogter beskyttes i et yderst politiseret europæisk miljø. Hvis de nationale lovgivere — ved brug af deres skønsmargin — beslutter at tilføje krav på nationalt plan, bør dette ske på en gennemsigtig måde, og de bør give meddelelse herom til Kommissionen og andre nationale myndigheder med en redegørelse for årsagen hertil i overensstemmelse med deres forpligtelse i medfør af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Derudover må sanktionerne ikke være forskellige inden for EU.

6.4.

Lovgivning af høj kvalitet er lig med bedre lovgivning. Den forberedende proces bør omfatte et konkurrenceevnetjek i forbindelse med politikudformningen, bedre udformning af konsekvensanalyser og en mere detaljeret analyse af, hvordan lovgivningen påvirker den samlede bureaukratiske byrde for virksomhederne, navnlig SMV'erne.

6.5.

Unødvendige nationale hindringer skal fjernes: Kommissionen og medlemsstaterne bør undersøge, hvorvidt nationale tekniske regler fortsat er hensigtsmæssige, fremtidssikrede og forholdsmæssige, for at forbedre den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser.

6.6.

Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre lige vilkår for alle aktører på grundlag af en solid retlig ramme, der garanterer, at alle produkter og tjenesteydelser, der sælges på EU-markedet, er sikre og lever op til EU-kravene. Det vil bidrage til at opretholde forbrugernes tillid og sikkerhed i overensstemmelse med den nye lovgivning om produkters og tjenesteydelsers sikkerhed, som også omfatter digitale produkter og tjenesteydelser.

6.7.

EU-institutionerne er nødt til at tackle protektionisme og forskelsbehandling i medlemsstaterne effektivt for at sikre, at forbrugernes interesser tilgodeses i lige høj grad i EU's og medlemsstaternes politiske afgørelser.

6.8.

Der er behov for forbedringer af de tilgængelige redskaber for at give virksomheder og forbrugere adgang til information vedrørende anmeldelser (fælles kontaktpunkt for anmeldelse) og gøre processerne mere nyttige og fleksible, f.eks. ved at styrke klagenetværket for grænseoverskridende forbrugere. EØSU opfordrer til, at der oprettes netværk af lettilgængelige ordninger for tvistbilæggelse, da forbrugerne vil få større tillid til det indre marked, hvis de får lettere ved at klage over virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater.

6.9.

Et indre marked for offentlige udbud: På dette område findes der nationale begrænsninger og restriktioner for virksomheder etableret i en anden medlemsstat, hvilket kan fordreje det indre markeds normale funktion. Det kræver en stærk indsats fra EU-institutionerne for at færdiggøre den lovgivningsramme, der bidrager til borgernes sociale fremskridt (6).

6.10.

Kommissionen, medlemsstaterne og andre interessenter bør samarbejde om at sikre bæredygtige samfund. Klimakrisen er både en trussel og en mulighed: Der er brug for en hurtig tilpasning af det indre marked, så det afspejler de ændrede prioriteter under den grønne pagt. Brugen af CO2-neutrale teknologier skal fremmes, og uddannelsen af arbejdsstyrken skal tilpasses hurtigt. Grønne investeringer kan åbne op for en lang periode med vækst på EU's indre marked og samtidig yde et vigtigt bidrag til kampen mod klimaforandringerne.

---

(1)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 28.

(2)  EUT C 152 af 6.4.2022, s. 1.

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2022/2349 af 21. november 2022 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger på vegne af Den Europæiske Union om en europarådskonvention om kunstig intelligens, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet (EUT L 311 af 2.12.2022, s. 138).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

(5)  EUT C 152 af 6.4.2022, s. 1.

(6)  EUT C 341 af 24.8.2021, s. 20.