Konklusioner om vaccination som et af de mest effektive redskaber til at forebygge sygdomme og forbedre folkesundheden

(2022/C 484/05)

Indledning

Vaccination anses for at være et af de mest effektive redskaber inden for folkesundheden til at forebygge smitsomme sygdomme og afbøde deres mest skadelige virkninger. Vaccination er ikke kun vigtig for børn, men også når man ser på hele livsforløbet. Udviklingen af vacciner udgør et skift i medicinhistorien og har haft en betydelig indvirkning på folkesundheden. Vaccination har forebygget mange sygdomme og har dermed mindsket byrden for sundhedssystemerne og forebygget skønsmæssigt 3,5-5 millioner dødsfald om året (1). Hvad angår kopper, er denne sygdom endda blevet udryddet takket være vaccination.

I dag er vaccination imidlertid blevet et offer for sin egen succes. Nogle mennesker oplever ikke længere konsekvenserne af smitsomme sygdomme, som ikke længere forekommer på grund af vaccinationsordninger, og mange mennesker kan derfor sågar sætte spørgsmålstegn ved vigtigheden af vaccination. I mange regioner i EU ligger vaccinationsdækningen et godt stykke under de anbefalede niveauer. Smitsomme sygdomme under disse omstændigheder kan nemt vende tilbage. Et eksempel herpå er mæslingeepidemien, der er brudt ud i de seneste år i en række europæiske lande.

Folks vilje til at tage imod sikre, effektive, anbefalede og tilgængelige vacciner er blevet udfordret i de seneste årtier. Vaccineskepsis er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en af ti største trusler mod den globale sundhed. Det er også et problem, der varierer alt efter kontekst, land og vaccinetype, og det er derfor særlig udfordrende. Der findes ingen universalløsning, og der er behov for en bæredygtig indsats for at forbedre dialogen med borgerne, forstå deres bekymringer og udvikle skræddersyede vaccinationsstrategier sammen med målrettede kommunikationskampagner.

Covid-19-pandemien har yderligere fremhævet størrelsen og omfanget af dette spørgsmål. Skepsissen med hensyn til covid-19-vaccinen var i høj grad påvirket af forskellige faktorer, hvor der især herskede en bekymring over, hvor sikker og effektiv vaccinen blev opfattet. Selv om covid-19-vaccinationskampagnerne i nogle EU-medlemsstater ikke førte til ret høje vaccinationsrater, var resultaterne i nogle dele af Den Europæiske Union imponerende.

På den positive side har pandemien også fremmet udviklingen af en række vigtige løsninger og værktøjer, som vi allerede kan gøre brug af i dag. Der er sket en betydelig udvikling, f.eks. inden for digitalisering, med indsamling og udveksling af data på EU-plan samt indførelse af EU's digitale covidcertifikat som en vigtig milepæl i fastsættelsen af en global standard som led i de folkesundhedsmæssige foranstaltninger for at dæmme op for pandemiens spredning. EU-strategien for covid-19-vacciner (2) efterfulgt af lanceringen af Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) er også et stort skridt fremad med hensyn til at sikre udbudsprocedurer for og udvikling, indkøb og distribution af medicinske modforanstaltninger på EU-plan såsom vacciner og behandlinger. Et andet lige så vigtigt resultat er oprettelsen af den europæiske sundhedsunion, som skal styrke de vigtigste agenturers kriseberedskab og kriseindsats.

Vi er nødt til at lære af covid-19-pandemien, hvordan vi sikrer et passende beredskab over for fremtidige folkesundhedskriser. I den forbindelse kan strømmene af fordrevne personer til EU udgøre en folkesundhedsmæssig udfordring, først og fremmest for de fordrevne grupper selv, men også for medlemsstaterne, som skal medtage alle disse personer i deres vaccinationsstrategier i overensstemmelse med national lovgivning. Derudover bør vi fokusere på klimaændringernes indvirkning på folkesundheden, som kan være vidtrækkende og potentielt sæt medføre ændringer i rækkevidden af smitsomme sygdomme, navnlig vektorbårne sygdomme såsom hantavirus, centraleuropæisk hjernebetændelse, borreliose og malaria.

Med dette in mente bør medlemsstaterne intensivere deres fælles indsats på grundlag af Rådets henstilling fra 2018 om et styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination (3), og erfaringerne fra de seneste år med covid-19-pandemien.

Selv om vaccinationstjenester, -programmer og -politikker hører under medlemsstaternes ansvarsområde, kan medlemsstaterne i betragtning af smitsomme sygdommes grænseoverskridende karakter og de fælles udfordringer, som de nationale vaccinationsprogrammer står over for, navnlig i lyset af covid-19-pandemien, migration eller udbruddet af abekopper drage fordel af en endnu mere koordineret EU-tilgang til forebyggelse og begrænsning af spredningen af epidemier og sygdomme, der kan forebygges ved vaccination.

Bekæmpelse af vaccineskepsis: risikoen for mis- og desinformation og behovet for at øge befolkningens tillid til vaccination

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1.

MINDER OM, at i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed.

2.

ERKENDER, at selv om vaccinationsprogrammer hører under medlemsstaternes ansvarsområde, kan en bedre koordineret EU-tilgang generelt set have en merværdi i betragtning af den grænseoverskridende karakter af sygdomme, der kan forebygges ved vaccination.

3.

BEMÆRKER, at der er forskellige grundlæggende årsager til vaccineskepsis. Der er behov for forskellige løsninger i forskellige situationer såsom rutinemæssig vaccination med velkendte vacciner eller vaccination under sundhedskriser såsom covid-19-pandemien, hvor nyudviklede vacciner anvendes.

4.

ANERKENDER, at covid-19-pandemien klart har vist de trusler og udfordringer, som mis- og desinformation udgør for vores samfund. »Infodemier«, dvs. for mange oplysninger, herunder falske eller vildledende oplysninger, i digitale og fysiske miljøer under et sygdomsudbrud (4), var en af de afgørende faktorer, som øgede risiciene for menneskers sundhed, sundhedssystemerne og en effektiv krisehåndtering.

5.

MINDER OM den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant om iværksættelse af handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation (5), der blev vedtaget den 5. december 2018, Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af desinformation på internettet (6), der blev vedtaget den 26. april 2018, Kommissionens meddelelse om vejledning om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation (7), der blev vedtaget den 26. maj 2021, Kommissionens meddelelse om et styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination (8), der blev vedtaget den 26. april 2018, og den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant om bekæmpelse af desinformation om covid-19 – sådan får vi styr på fakta (9), der blev vedtaget den 10. juni 2020.

6.

MINDER OM Rådets konklusioner om styrkelse af modstandsdygtigheden og imødegåelse af hybride trusler, herunder desinformation i forbindelse med covid-19-pandemien (10), Rådets henstilling om et styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination (11), som lægger særlig vægt på spørgsmålet om vaccinationsskepsis og desinformation, der flytter offentlighedens fokus væk fra fordelene ved vaccination og hen imod øget mistillid og frygt for bivirkninger, og NOTERER SIG Europa-Kommissionens køreplan (12) for gennemførelse af de tiltag, der opfordres til i henstillingen, sammen med aktiviteterne i den fælles aktion om vaccination (13), med anbefalinger og konkrete værktøjer til stærkere reaktioner på vaccinationsudfordringer, herunder fremme af accept af vacciner.

7.

MINDER OM rapporten til Kommissionen om tilliden til vaccinationer i EU + Det Forenede Kongerige", der blev offentliggjort den 11. december 2020 (14).

8.

MINDER OM rapporten om bekæmpelse af misinformation om vaccination online i EU, der blev offentliggjort af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme den 29. juni 2021 (15), og som undersøger evidensgrundlaget for, hvordan man bekæmper misinformation om vacciner online i EU, og FREMHÆVER den europæiske vaccinationsinformationsportal (16), som hostes hos ECDC, hvor der findes nøjagtig og ajourført dokumentation om vaccination og en oversigt over EU-mekanismerne til sikring af vacciners sikkerhed og effektivitet.

9.

MINDER OM Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (17) og HILSER også ECDC’s overordnede rolle og bidrag VELKOMMEN, herunder med hensyn til at lette bekæmpelsen af mis- og desinformation om vaccination og øge tilliden til vacciner såsom i form af e-læringskurser om håndtering af onlinemisinformation om vaccination (18).

10.

SER MED TILFREDSHED PÅ EU4Health-programmet, som på ambitiøs vis fremmer kriseforebyggelse på EU-plan og på tværs af sektorer med særlig vægt på at forbedre vaccinationsdækningen i medlemsstaterne, navnlig ved at stille midler til rådighed til oplysningskampagner og kommunikationsaktiviteter rettet mod både den brede offentlighed og specifikke grupper med henblik på at forebygge og håndtere vaccineskepsis, misinformation og desinformation.

11.

SER MED TILFREDSHED på tiltagene under Horisont 2020 til at tackle misinformation om vacciner og udviklingen af værktøjer til at forbedre vaccinationsraten og tiltagene under Horisont Europa, der har til formål at tilvejebringe dokumentation for bedre at kunne bekæmpe mis- og desinformation.

12.

SER MED TILFREDSHED PÅ immuniseringsdagsordenen 2030 (19), der blev offentliggjort af WHO den 1. april 2020, og som har til formål at imødegå vaccineskepsis ved at udvikle robuste, innovative strategier til at afbøde misinformation om vacciner og mindske udbredelsen og de negative virkninger heraf.

13.

UNDERSTREGER behovet for løbende analyse og offentlig formidling af individuelle risici og fordele ved vaccinationer i forskellige risikogrupper og blandt dem med utilstrækkelige informationskilder, f.eks. på grund af sociale, kulturelle eller sproglige udfordringer.

14.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL: — at anvende tværfaglig ekspertise (herunder folkesundhedseksperter, eksperter i digital sundhed, kommunikationsspecialister, eksperter i sociale medier og adfærdseksperter) til at øge bestræbelserne på at bekæmpe mis- og desinformation om vacciner og anvende en stærkere, evidensbaseret og mere strategisk tilgang til vaccinekommunikation med harmoniserede budskaber mellem de involverede parter.

15.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL: — uden overlapning med eksisterende initiativer og med mindst mulig administrativ byrde for medlemsstaterne at oprette et ekspertforum om vaccineskepsis for at skabe en platform, hvor eksperter fra alle relevante områder kan samles med henblik på at drøfte, udveksle bedste praksis, følge op på de aktiviteter under den fælles aktion om vaccination, der går ud over selve projektet, og navnlig lette og fremskynde kommunikationen med EU-agenturer for at give vejledning til, hvordan vaccinationsdækningen kan øges i hele Den Europæiske Union; — hvor det er relevant, at styrke koordineringen mellem EU's politikker om vaccination og bekæmpelse af desinformation for at støtte en mere effektiv holistisk tilgang, herunder ved at udsende en meddelelse fra Kommissionen om bekæmpelse af vaccineskepsis; — sammen med ECDC og efter anmodning at give medlemsstaterne ikkebindende skræddersyede anbefalinger til og retningslinjer for, hvordan vaccineskepsis kan tackles under hensyntagen til særlige nationale forhold; — efter anmodning fra medlemsstaterne at rådgive de ansvarlige for nationale vaccinationsprogrammer i medlemsstaterne om anvendelsen af alle relevante EU-programmer og -instrumenter til målrettede vaccinationskampagner og om, hvordan disse kampagner kan evalueres.

16.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL: — at udvikle uddannelsesmuligheder (kommunikation om og uddannelse i sociale medier) for at gøre sundhedsprofessionelle og sundhedskommunikationseksperter mere velbevandrede i effektive teknikker og værktøjer til bekæmpelse af mis- og desinformation om vacciner, herunder online, til udvikling af kommunikationsstrategier eller sikring af effektiv kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og borgere om fordelene ved vaccination (fælles beslutningstagning) med inddragelse af koalitionen for vaccination og sammenslutninger af sundhedsprofessionelle og studerende på nationalt plan; — at fremme oplysningsaktiviteter om fordelene ved vaccination, herunder gennem partnerskaber med uddannelsessektoren, arbejdsmarkedets parter og foranstaltninger rettet mod medierne, samtidig med at der lægges særlig vægt på de sociale medieplatformes ansvar og rolle; — at støtte nationale politikker, der skal sikre lige, tilgængelige og attraktive vaccinationstjenester til alle berettigede personer, så det sikres, at vaccination ikke bliver en forspildt mulighed.

Styrkelse af EU-samarbejdet som forberedelse til kommende udfordringer med udgangspunkt i bedste praksis og indhøstede erfaringer

17.

NOTERER SIG, at covid-19-pandemien har påvirket vaccinationspolitikkerne på europæisk og nationalt plan på en betydelig og hidtil uset måde. Selv om tilslutningen til covid-19-vacciner i nogle medlemsstater har været høj, har den i mange medlemsstater ikke været tilstrækkelig. Den har også fremskyndet udviklingen af nye værktøjer og løsninger, som EU kan tage udgangspunkt i for at tilskynde til samarbejde om vaccinationsstrategier og vaccinationsprogrammer.

18.

UNDERSTREGER fordelene ved styrket EU-samarbejde med hensyn til at bekæmpe mistillid til vacciner og tilskynde til vaccinationstilslutning og anerkender, at betydeligt forskellige tilgange, selv om de er baseret på de samme videnskabelige data, i nogle tilfælde kan have en negativ indvirkning på offentlighedens tillid til vaccination.

19.

MINDER OM Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU’s digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien, som har været meget vellykket for EU.

20.

MINDER OM EU’s vaccinestrategi for at fremskynde udviklingen, fremstillingen og ibrugtagningen af vacciner mod covid-19, som Kommissionen fremlagde den 17. juni 2020, og som gjorde det muligt for medlemsstaterne i fællesskab at indkøbe og sikre rettidig adgang til covid-19-vacciner.

21.

GLÆDER SIG OVER oprettelsen af Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA), som bør arbejde på at forbedre beredskabet og indsatsen med hensyn til alvorlige grænseoverskridende trusler inden for medicinske modforanstaltninger og i den forbindelse arbejde tæt sammen med medlemsstaterne. Der bør lægges vægt på at tackle udfordringer i forbindelse med udbuddet af medicinske modforanstaltninger.

22.

NOTERER SIG den øgede internationale mobilitet og migration og at samarbejdet på vaccinationsområdet derfor altid bør have en global dimension.

23.

MINDER OM Kommissionens meddelelse om modtagelse af dem, der flygter fra krigen i Ukraine: Europa rustes til at opfylde behovene, der blev vedtaget den 23. marts 2022, som fremhæver, at det er nødvendigt at øge vaccinationsdækningen blandt fordrevne ukrainere med særlig fokus på børnevaccinationsprogrammer.

24.

MINDER OM ECDC’s retningslinjer om operationelle folkesundhedsmæssige overvejelser med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine, som blev offentliggjort den 8. marts 2022.

25.

PÅPEGER, at andre globale problemer og kriser også forventes at påvirke forekomsten af smitsomme sygdomme i EU, navnlig klimaændringer, som sandsynligvis vil øge smitten med centraleuropæiske hjernebetændelse og andre vektorbårne sygdomme såsom vestnilfeber eller denguefeber.

26.

ANERKENDER arbejdet i det europæiske netværk for regulering af lægemidler med vacciner, som sikrer lægemidlers kvalitet, effektivitet og sikkerhed i Den Europæiske Union. Arbejdet i reguleringsnetværket indebærer videnskabeligt netværkssamarbejde, benchmarking og et stærkt samarbejde mellem de nationale kompetente myndigheder, hvilket bidrager til en indgående videnskabelig viden om vacciner og øger pålideligheden i den europæiske befolkning.

27.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL: — at fremme vaccinationskampagner for voksne for at yde beskyttelse mod overførbare smitsomme sygdomme, der kan være forbundet med alvorlige konsekvenser, såsom mæslinger, difteri, stivkrampe eller poliomyelitis; — at bevare vaccinationskampagner for børn og beskytte børn, der endnu ikke er beskyttet af vaccination, mod overførbare smitsomme sygdomme, dvs. gennemføre kampagner for catch-up-vaccination; — at støtte digitaliseringen af sundhedssystemet og undersøge muligheden for at udvikle kapaciteten hos medicinske faciliteter til at lagre elektroniske oplysninger om borgernes vaccinationsstatus; — at opbygge og bevare en tilstrækkelig arbejdsstyrke i sundhedssektoren, som kan reagere hurtigt og effektivt på sundhedstrusler og forbedre vaccinationsdækningen blandt sundhedsprofessionelle som en god sundhedspraksis for den brede offentlighed; — at fremme sundhedsuddannelse og sundhedskompetencer i hele livsforløbet.

28.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL: — at sikre beskyttelsen af sundhedsdata og undersøge merværdien af og mulighederne for at overkomme de juridiske og tekniske hindringer for interoperabilitet mellem nationale og regionale vaccinationsinformationssystemer, hvor sådanne findes, gennem de muligheder, der ligger i de eksisterende eller fremtidige grænseoverskridende mekanismer til udveksling af sundhedsdata, og at undersøge merværdien af en digital version af vaccinationscertifikater under hensyntagen til erfaringerne med europæiske digitale infrastrukturer og andre eksisterende værktøjer såsom det internationale vaccinationscertifikat eller profylakse. — at rette særlig fokus på forskning og innovation og undersøge mulighederne for at støtte udviklingen af nye vacciner mod nye og kendte smitsomme trusler med særlig vægt på vektorbårne sygdomme. — at opfordre ECDC til at ajourføre sin folkesundhedsvejledning om screening for og vaccination mod smitsomme sygdomme hos nyankomne migranter inden for EU/EØS under hensyntagen til eksisterende nationale folkesundhedsretningslinjer.

29.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL: — på grundlag af god praksis og erfaringer fra værktøjet »Bazaar«, der er udviklet til behovet i styringsrådet for indkøb af covid-19-vacciner, at udvikle en virtuel database for på frivillig basis at lette udvekslingen af oplysninger om eventuelt overskud af og mangel på vigtige vacciner og dermed muliggøre videresalg eller donation mellem medlemsstaterne. — at gøre brug af mulighederne for fælles indkøb af vacciner, hvor det er relevant, under hensyntagen til de alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, der er anerkendt på EU-plan, og medlemsstaternes faktiske behov. — at støtte det europæiske netværk for regulering af lægemidler gennem en velfinansieret og fleksibel mekanisme for at konsolidere dets arbejde og sikre bæredygtigheden af netværkets bidrag på lang sigt.

---

(1)  https://www.who.int/health-topics/vaccines-and-immunization#tab=tab_

(2)  COM(2020) 245 final.

(3)  COM(2018) 244 final.

(4)  https://www.who.int/health-topics/infodemic#tab=tab_1

(5)  JOIN(2018) 36 final.

(6)  COM(2018) 236 final.

(7)  COM(2021) 262 final.

(8)  COM(2018) 245 final.

(9)  JOIN(2020) 8 final.

(10)  ST 14064/20.

(11)  COM(2018) 244 final.

(12)  https://health.ec.europa.eu/system/files/2022-07/2019-2022_roadmap_en.pdf

(13)  https://eu-jav.com/

(14)  https://health.ec.europa.eu/system/files/2022-11/2020_confidence_rep_en.pdf

(15)  https://www.ecdc.europa.eu/en/news-events/ecdc-launches-report-countering-online-vaccine-misinformation-eueea

(16)  https://vaccination-info.eu/en

(17)  2020/0320(COD)

(18)  https://www.ecdc.europa.eu/en/news-events/e-learning-how-address-online-vaccination-misinformation.

(19)  https://www.who.int/publications/m/item/immunization-agenda-2030-a-global-strategy-to-leave-no-one-behind