Rådets konklusioner om civilbeskyttelsesarbejde i lyset af klimaændringerne

(2022/C 322/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

I. INDLEDNING

SOM MINDER OM, at verdensmålene for bæredygtig udvikling, der er fastsat i FN’s 2030-dagsorden, Parisaftalen om klimaændringer og Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, har til formål at reducere risiciene for klimakatastrofer,

SOM HENVISER TIL artikel 196 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne om håndtering af katastrofer, og artikel 222 i TEUF, i henhold til hvilken Unionen og dens medlemsstater handler på et solidarisk grundlag, hvis en medlemsstat er offer for en katastrofe,

SOM TAGER HENSYN TIL den prioritet, som Unionen udtrykkeligt har givet til den grønne omstilling og beskyttelsen af biodiversiteten i henhold til den grønne pagt, målet om klimaneutralitet som omhandlet i forordning (EU) 2021/1119 samt projektet, der støttes af genopretningspakken, om et grønnere, mere modstandsdygtigt Europa, der er bedre rustet til at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer, herunder i sine foranstaltninger udadtil,

SOM UNDERSTREGER, at EU-civilbeskyttelsesmekanismen, der blev oprettet i 2001 og styrket navnlig i 2013, 2019 og 2021, spiller en stadig større rolle i Europas indsats over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, at den nylige ændring af EU-civilbeskyttelsesmekanismen fastsætter mål for katastrofemodstandsdygtighed baseret på nuværende og fremadskuende scenarier, og at EU-civilbeskyttelsesmekanismen bidrager til at opfylde Unionens overordnede finansieringsmål for klima og biodiversitet,

SOM MINDER OM Rådets konklusioner af 4. juni 2009 om bevidstgørelse om civilbeskyttelse, af 30. november 2009 om en fællesskabsramme for katastrofeforebyggelse i EU og af 3. oktober 2011 om frivilligt arbejdes rolle i social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvori det understreges, at frivilligt arbejde er til gavn for frivillige, lokale fællesskaber og samfundet som helhed, oprettelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps i 2018, civilsamfundets og borgernes betydning for at øge sikkerheden og modstandsdygtigheden og Unionens forpligtelser i forbindelse med det europæiske ungdomsår 2022,

SOM MINDER OM Rådets konklusioner af 3. juni 2021 om opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer og af 23. november 2021 om styrkelse af beredskabet, reaktionskapaciteten og modstandsdygtigheden over for fremtidige kriser,

SOM NOTERER SIG, at virkningerne af klimaændringerne er tydelige, og at ekstreme hændelser i forbindelse med klimaændringer bliver hyppigere, mere intense og mere vedvarende og derfor øger risikoen for menneskelige, materielle og naturlige tab, og understreger behovet for, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger på dette område,

SOM ANERKENDER de videnskabelige vurderinger af klimaændringer, deres konsekvenser og potentielle fremtidige risici samt de tilpasnings- og modvirkningsmuligheder, som FN’s Mellemstatslige Panel om Klimaændringer har fremlagt,

SOM ANERKENDER de europæiske befolkningers og territoriers sårbarhed i deres mangfoldighed, navnlig med hensyn til Middelhavsbækkenet, bjerg- og skovområder, oversvømmelsesområder, have, kyster og øområder, de arktiske områder og regionerne i den yderste periferi og byområder,

10.

SOM NOTERER SIG den betydelige rolle, som Unionens makroregionale strategier spiller som et af de udenrigspolitiske instrumenter til at tackle virkningerne af klimaændringer og styrke modstandsdygtigheden,

II. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

BEKRÆFTER princippet om solidaritet i forbindelse med håndteringen af de udfordringer, som klimaændringerne udgør i Unionen og på verdensplan,

MINDER OM medlemsstaternes primære ansvar for beskyttelsen af deres borgere, miljøet og ejendom, herunder kulturarven,

UNDERSTREGER betydningen af offentlig og frivillig deltagelse, der, hvilket allerede blev fremhævet i ovennævnte konklusioner af 3. oktober 2011, bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab, demokrati og social samhørighed og dermed til at gennemføre Unionens grundlæggende værdier og principper samt modstandsdygtighed inden for civilbeskyttelse,

MENER, at medlemsstaterne og EU-institutionerne som følge af klimaændringerne skal være parate til at håndtere omfattende, tværsektorielle, grænseoverskridende katastrofer med kaskadevirkninger, som kan indtræffe samtidigt og mere hyppigt i og uden for Unionen, og hvis konsekvenser i høj grad kan påvirke menneskers liv og aktiviteter samt biodiversiteten,

BEMÆRKER, at Unionen må udvikle en mere sammenhængende og proaktiv systemisk tilgang til at øge modstandsdygtigheden over for konsekvenserne af klimaændringer i alle faser af katastrofehåndteringsforløbet, som omfatter forebyggelse, beredskab, indsats og genopretning,

UNDERSTREGER betydningen af at dele og samle viden, knowhow og innovation samt erfaringer fra medlemsstaterne og Kommissionen,

ANERKENDER, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne og EU-institutionerne træffer i forbindelse med tilpasning til virkningerne af klimaændringer med hensyn til EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, bør sigte mod at supplere Unionens indsats inden for katastroferisikostyring,

UNDERSTREGER betydningen af at have tilstrækkelig kapacitet i medlemsstaterne, der kan indsættes internationalt, en EU-civilbeskyttelsespulje og en strategisk europæisk kapacitetsreserve (rescEU), der er klar til at reagere hurtigt og effektivt på katastrofer relateret til klimaændringer, når omfanget af en nødsituation overgår et lands muligheder for at reagere alene,

NOTERER SIG, at EU-civilbeskyttelsesmekanismen spiller en vigtig rolle i katastrofehåndtering, styrker EU-partnerskaber og bidrager til en europæisk civilbeskyttelseskultur,

10.

OPFORDRER medlemsstaterne til:

a)	at tage højde for de risici, der er forbundet med klimaændringer, i katastrofehåndteringsforløbet, f.eks. ved at udnytte de værktøjer, som Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur har etableret i fællesskab, såsom den europæiske klimatilpasningsplatform

at fremme arbejdet med og forskning i, hvordan klimaændringernes virkninger kan revideres og indarbejdes i deres katastroferisikostyringssystemer, og integrere dette arbejde og denne forskning i medlemsstaternes nationale risikovurdering, i udviklingen af vurderinger af risikostyringskapacitet og i forbedringen af planlægningen af katastroferisikostyring, jf. artikel 6 i afgørelse 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

at støtte og samle forskning og innovation med henblik på at forbedre de nationale civilbeskyttelseskapaciteter i forbindelse med klimaændringer, navnlig gennem EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse (i det følgende benævnt »vidensnetværket«), og i denne sammenhæng gennem ekspertisecentre, universiteter, forskere og temafællesskaber eller andre ekspertiseenheder

d)	at tilskynde til investeringer i forskning og innovation inden for civilbeskyttelse i forbindelse med klimaændringer og mobilisere relevant EU-finansiering

e)	at udvikle passende forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, herunder sikring af tilstrækkelig disponibel kapacitet til håndtering af risici som følge af klimaændringer såsom skovbrande og oversvømmelser, som begge udgør en stigende risiko for EU-borgerne

i denne forbindelse at fortsætte udviklingen af kapaciteter for EU-civilbeskyttelsespuljen og rescEU, der bl.a. er baseret på nuværende og fremadskuende scenarier, jf. artikel 10 i afgørelse 1313/2013/EU, under hensyntagen til identificerede og kommende risici og samlede kapaciteter og mangler på EU-plan, navnlig på områderne bekæmpelse af skovbrande fra luften, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser, medicinsk katastrofeberedskab samt transport, logistik og husly

g)	at gøre civilbeskyttelsesoperationer grønnere og mere bæredygtige i alle faser af katastrofehåndteringsforløbet og fremme forskning, innovation og vidensdeling

h)	at tage hensyn til miljø- og klimaændringernes virkninger i den bistand, der ydes gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen, navnlig ved at samle ressourcerne, hvor det er relevant

at støtte beredskabet og modstandsdygtigheden hos den befolkning, der er udsat for risici i forbindelse med klimaændringer, gennem specifik information, uddannelse og øvelser, der kan involvere det nationale og subnationale niveau og endda en grænseoverskridende dimension, idet der lægges særlig vægt på personer med specifikke sårbarheder

j)	at styrke frivillige organisationer som en integreret del af civilbeskyttelsen

k)	i denne forbindelse at overveje at integrere spontane initiativer i indsatsforanstaltninger, hvor det er relevant, og i samråd med lokale myndigheder

l)	at fremhæve betydningen af borgernes bidrag til deres egen sikkerhed og modstandsdygtighed og tilskynde til ethvert initiativ, som har til formål at værdsætte, anerkende og fremme borgernes aktive deltagelse i frivillige tiltag og ordninger for katastrofeberedskab, eventuelt gennem en retlig ramme

m)	at tage hensyn til den særlige rolle, som unge spiller i denne henseende

at fremhæve borgere, der aktivt deltager som aktører i deres egen sikkerhed og modstandsdygtighed eller som medlemmer af nationale eller lokale civile strukturer, der bidrager til civilbeskyttelse, gennem følgende tre dimensioner:

i)	varsling: præcisering af de forskellige institutioners rolle og ansvar i forbindelse med udstedelse af målrettede varslinger til berørte personer, også ved hjælp af moderne informations- og kommunikationsteknologi

ii)	fremskaffelse af oplysninger: bevidstgørelse af offentligheden om de pågældende risici, særlig i de områder, der er hårdest ramt af klimaændringernes virkninger, ved at formidle offentlig information og tilrettelægge uddannelsesaktiviteter, herunder på frivilligt grundlag

iii)	mobilisering: fremme af borgernetværk, foreninger og frivillige, der er involveret i risikoforebyggelsesinitiativer, katastrofeberedskab og førstehjælpsundervisning

o)	at tage hensyn til betydningen af langvarige nødsituationer og de stigende risici, som de kan udgøre for civilbeskyttelsessystemerne på både nationalt og europæisk plan

p)	at tage hensyn til klimaændringernes indvirkning på internationale civilbeskyttelsestiltag ved at styrke samarbejdet og støtte katastrofe- og krisestyring,

11.

OPFORDRER Kommissionen til:

a)	at fortsætte den regelmæssige ajourføring af den »tværsektorielle oversigt over de risici for naturskabte og menneskeskabte katastrofer, som Unionen måtte stå over for«, ved at tage hensyn til klimaændringernes virkninger på grundlag af medlemsstaternes nationale risikovurderingsrapporter

b)	at sikre, at der systematisk tages hensyn til klimaændringernes virkninger i hele katastrofehåndteringsforløbet

c)	at sikre, at EU-civilbeskyttelsesmekanismen tager hensyn til katastrofers forskelligartede karakter på en måde, der både er reaktiv og justerbar og om muligt proaktiv

d)	at styrke tilgængeligheden af eksperter inden for miljø- og klimaændringer med henblik på indsættelse under EU-civilbeskyttelsesmekanismen

e)	at fremme EU-civilbeskyttelsesmekanismens komplementaritet med andre EU-krisestyringsmekanismer

at støtte forskning og innovation inden for civilbeskyttelse, navnlig ved at udarbejde en fortegnelse over tilgængelig viden og berige vidensnetværket, videnscentret for katastroferisikostyring og de ekspertisecentre, der vil kunne oprettes inden for disse rammer, samt de centre, der drives af internationale organisationer

at styrke og tilpasse Unionens instrumenter, værktøjer og platforme til støtte for katastrofe- og krisestyring og afgørelser desangående under det fælles varslings- og informationssystem, Det Europæiske Tørkeobservatorium, det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem, det europæiske informationssystem for skovbrande samt Galileo- og Copernicusprogrammet og EU's statslige satellitkommunikationsprogrammer

h)	at forbedre foregribelses- og beredskabskapaciteten hos Katastrofeberedskabskoordinationscentret, navnlig ved at undersøge, hvordan anvendelsen af teknologiske innovationer, herunder kunstig intelligens og tilgængelige datakilder, til at opdage og foregribe ekstreme klimarisici kan forbedres

i)	at fremme grønnere og mere bæredygtige europæiske civilbeskyttelsesoperationer ved at støtte forskning og innovation, udarbejde en oversigt over den aktuelle situation og udfærdige retningslinjer for god praksis på dette område

yderligere at fremme civilsamfundets engagement i forebyggelsen af og den operationelle indsats mod klimaændringer ved at støtte borgernes bidrag til deres egen sikkerhed og modstandsdygtighed og ved at fremme frivillige katastrofeberedskabsinitiativer i samarbejde med de nationale eller subnationale myndigheder, herunder gennem europæiske hæderspriser

k)	at udvikle uddannelsesprogrammer og -øvelser med henblik på håndtering af miljø- og klimarelaterede katastrofer, herunder inden for rammerne af EU's uddannelsesprogram, og tilskynde til at sikre tilgængelig ekspertise med henblik på indsættelse inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen

l)	at undersøge spørgsmålet om klimaændringer i forbindelse med internationale civilbeskyttelsestiltag, herunder ved at fremme udveksling af erfaringer og god praksis med partnere, f.eks. på Vestbalkan og inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik,

12.

OPFORDRER Kommissionen til at aflægge rapport til Rådet om de opnåede fremskridt inden for rammerne af dens treårige rapportering om EU-civilbeskyttelsesmekanismen og opfordrer medlemsstaterne til at bistå Kommissionen med denne opgave.