Rådets konklusioner om håndtering af den eksterne dimension af en terrortrussel og voldelig ekstremistisk trussel i konstant forandring

(2022/C 248/04)

Indledning

I overensstemmelse med det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 25. marts, erkender Rådet, at terrorisme og voldelig ekstremisme i alle former og uanset oprindelse fortsat udgør en stor udfordring i et strategisk miljø, som allerede er berørt af flere geopolitiske forandringer og voksende ustabilitet. Det bekræfter dermed på ny sin urokkelige vilje til at beskytte EU’s borgere mod disse trusler og sætte EU i stand til at blive en stærkere og mere kompetent sikkerhedsgarant og bekræfter samtidig dets grundlæggende værdier og principper i overensstemmelse med folkeretten, navnlig den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret. Med henblik herpå anerkender Rådet behovet for øget multilateralt engagement og styrket samarbejde med strategiske internationale partnere, hvor det tjener EU’s interesser.

I denne forbindelse minder Rådet om, at det på det kraftigste fordømmer Den Russiske Føderations uprovokerede, uberettigede og ulovlige militære aggression mod Ukraine, som er en grov overtrædelse af folkeretten og FN-pagtens principper og underminerer europæisk og global sikkerhed og stabilitet. Det udtrykker alvorlig bekymring over de mulige langsigtede konsekvenser, som denne aggression kan have på terrortruslen både inden for EU og globalt.

Rådet understreger den vedvarende relevans af den vurdering og de tilsagn, der stammer fra dets konklusioner af 15. juni 2020 om EU’s foranstaltninger udadtil vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme. Sammen med tidligere konklusioner af 9. februar 2015 og 19. juni 2017 og i overensstemmelse med EU’s terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005, den europæiske dagsorden om sikkerhed og EU’s globale strategi fra 2016 samt strategien for EU’s sikkerhedsunion af 24. juli 2020 og EU’s dagsorden for bekæmpelse af terrorisme af 9. december 2020 udgør de en robust og sammenhængende politisk ramme for et ambitiøst europæisk engagement på den globale scene.

De nye konklusioner, som Rådet vedtog i dag, har derfor til formål at sikre, at de politiske retningslinjer, der ligger til grund for vores fælles indsats, fortsat er tilpasset de faktiske sikkerhedsrisici, som EU udsættes for. Med henblik herpå fokuserer de på den seneste tids betydelige udvikling i selve truslens karakter, men også i den globale kontekst, hvor EU opererer med henblik på at forebygge og bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme.

En international terrortrussel i konstant forandring

Rådet understreger, at Da’esh, al-Qaeda og deres tilknyttede organisationer fortsat udgør den mest fremtrædende terrortrussel verden over. Da’esh har trods tabet af den territoriale kontrol over dele af Irak og Syrien samt de fortsatte og betydelige angreb på sin ledelse bevidst genoptaget et undergrundsoprør og forsøger samtidig at destabilisere begge lande yderligere, befri sine tilbageholdte krigere, fastholde sin indflydelse og holde på lokale støtter, bevare sine finansieringskilder og i sidste ende genoprette en kapacitet til at fremmane en trussel. På denne baggrund opfordrer Rådet EU og dets medlemsstater til at fokusere på at styrke deres samlede tilgang, fastholde et urokkeligt tilsagn om at bekæmpe terrorisme i Irak og Syrien sammen med den globale koalition mod Da’esh og andre vigtige partnere og samtidig beslutsomt sætte ind over for den trussel, som udvidelsen af begge terrororganisationers globale netværk udgør. Rådet gentager også behovet for en politisk løsning på konflikten i Syrien i overensstemmelse med UNSCR 2254.

Rådet noterer sig, at flere regioner i Afrika oplever, at terrortruslen og den voldelige ekstremistiske trussel breder sig i særligt bekymrende grad, herunder i Sahel med risiko for afsmittende virkninger på Vestafrika og Guineabugten. På denne baggrund bekræfter det sin støtte til afrikanskledede initiativer, der har til formål at sætte forebyggelse og beskyttelse af civilbefolkninger i centrum for deres terrorbekæmpelsesindsats, som anført på det 6. topmøde mellem EU og AU, der blev afholdt i Bruxelles den 17.-18. februar 2022. Både Da’esh og al-Qaeda har formået at udnytte sikkerhedsmæssige, økonomiske, sociale og forvaltningsmæssige tomrum til at fremme territorial ekspansion af deres lokale tilknyttede organisationer. Rådet noterer sig med stor bekymring ændringen af de demokratiske principper og retsstatsprincippet i et stigende antal lande og den stigende militarisering og hastige vækst i antallet af voldelige aktører i sårbare regioner. Ud fra dette synspunkt er det overbevist om, at indsættelsen af angiveligt private militære virksomheder, såsom den russisksponsorerede Wagnergruppe, der under påskud af at bekæmpe terrorisme driver rovdrift på lokale naturressourcer, groft overtræder menneskerettighederne og forværrer de etniske spændinger, uvægerligt tjener Da’eshs, al-Qaedas og deres tilknyttede gruppers og organisationers interesser på lang sigt.

Talibans magtovertagelse i Afghanistan giver anledning til betydelig bekymring for EU i kampen mod terrorisme, med potentielle regionale afsmittende virkninger og genoplivningen af Da’esh i Khorasanprovinsen, som nu udgør den mest umiddelbare terrortrussel i landet. Rådet gentager også sin dybe bekymring over Talibans forbindelser med både al-Qaedas kerne og dens regionale forgrening (al-Qaeda på det Indiske Subkontinent – AQIS) og vurderer, at disse grupper sandsynligvis vil drage fordel af den aktuelle situation på lang sigt med henblik på at opnå og sikre finansiering, bl.a. ved at engagere sig i forskellige former for ulovlig handel, og tiltrække nye rekrutter, hvilket kan føre til en fornyet kapacitet til at udgøre en direkte trussel mod europæiske interesser. Det minder om det utvetydige krav om, at Taliban skal bryde samtlige direkte og indirekte bånd til international terrorisme, og vil fortsat overvåge situationen nøje i overensstemmelse med sine konklusioner, der blev vedtaget den 15. september 2021, og i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2593. Rådet noterer sig de foranstaltninger, der anbefales i EU’s handlingsplan for terrorbekæmpelse vedrørende Afghanistan, og er rede til at mobilisere alle de relevante værktøjer, det har til rådighed, for at sikre, at Afghanistan ikke igen bliver et tilholdssted for terrororganisationer.

Rådet fremhæver behovet for at imødegå den kritiske udfordring, som Da’eshs og al-Qaedas kapacitet udgør med hensyn til at tiltrække et hidtil uset antal støtter rundtom i verden. På trods af militære nederlag, som begge organisationer har lidt i den seneste tid, udgør den fortsatte tilstedeværelse af mange hovedsageligt lokale, men også udenlandske terrorkrigere i mange regioner, navnlig i Irak og Syrien, stadig en stor sikkerhedsrisiko. Rådet noterer sig, at disse grupper ikke kan besejres endegyldigt, medmindre dette spørgsmål håndteres hensigtsmæssigt, og understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater videreudvikler en samlet tilgang, der har til formål at forebygge rekruttering af terrorkrigere blandt sårbare befolkningsgrupper, herunder unge, ved at imødekomme humanitære, sociale og udviklingsmæssige behov. Det understreger også nødvendigheden af at forebygge, at terrorkrigere og deres familier skifter opholdssted uden at blive opdaget, fremme ansvarlighed, fastlægge skræddersyede strategier for afradikalisering, rehabilitering og reintegration, sikre passende overvågning under og efter tilbageholdelsen af personer, der er dømt for terrorisme, hvor det er nødvendigt, samt tilbyde øget støtte til de lande, der primært er berørt af fænomenet »hjemvendte fremmedkrigere«.

Rådet anerkender den stigende trussel fra voldelig ekstremisme og terrorisme på højrefløjen, som udgør en alvorlig global udfordring for EU og dets medlemsstater. Tværnationale forbindelser mellem voldelige højreekstremistiske grupper og personer er gået fra blot at omfatte kommunikation på internettet til nu også at omfatte koordinering, finansiering, rekruttering og fælles operationelle taktikker. Rådet noterer sig endvidere et stigende antal voldelige aktioner forbundet med voldelig ekstremisme og terrorisme på venstrefløjen, som også kræver fortsat nøje overvågning. Det opfordrer derfor til, at der etableres en fælles forståelse af truslen, og at der sker en styrkelse af det internationale engagement i kampen mod politisk motiveret voldelig ekstremisme og terrorisme, herunder hvad angår modfortællinger, udveksling af oplysninger, kapacitetsopbygning og udbredelse af bedste praksis, bl.a. ved at dyrke kritisk tænkning, digitale færdigheder og offentlig sikkerhed på internettet samt ved at fremme interkulturel dialog og tolerance gennem uddannelse på alle niveauer.

10.

Rådet udtrykker bekymring over den voksende trussel fra hjemmedyrket terrorisme og angreb begået af soloaktører. Det noterer sig, at globale terrororganisationer bevidst har forfulgt en strategi med fokus på at inspirere enkeltpersoner, som i de fleste tilfælde ikke har nogen forudgående forbindelse til international terrorisme, og som primært tyr til rudimentære modi operandi og således gør deres handlinger vanskeligere at forebygge. Denne strategi er blevet forstærket under covid-19-pandemien, som har øget sårbare personers isolering og deres eksponering mod ofte hurtige radikaliseringsfænomener, navnlig på internettet. Rådet understreger derfor behovet for fortsat at gøre en indsats for at udveksle analyser, opdage og forebygge radikalisering både online og offline.

11.

Rådet noterer sig med bekymring udbredelsen af voldelige ekstremistiske ideologier, som kan danne grobund for terrorisme. Det understreger behovet for at forebygge udbredelse og finansiering af alle typer voldelig ekstremistisk propaganda, herunder voldelig ekstremistisk islamistisk ideologi, som er uforenelig med de grundlæggende rettigheder og friheder, der udgør kernen i EU’s værdier og principper. Med henblik herpå opfordrer Rådet navnlig til, at der tages fat på udfordringen med uigennemsigtig finansiering, som stammer fra udenlandske aktører, der fremmer uønsket indflydelse på civile og religiøse organisationer inden for EU og på globalt plan. Det opfordrer også til, at der findes effektive metoder til at tackle den trussel, som udgøres af organisationer, enkeltpersoner og enheder, hvis aktiviteter sigter direkte mod at radikalisere, indoktrinere og inspirere personer til at udføre voldelige og terrorrelaterede handlinger.

Misbrug af nye teknologier til terrorformål

12.

Rådet anerkender, at nye teknologier først og fremmest udgør en enorm mulighed for EU’s økonomi og samfund, og at de ligeledes kan lette EU’s indsats inden for terrorbekæmpelse og forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme. Det understreger samtidig også behovet for at tage hensyn til legitime sikkerhedsbekymringer, der stammer fra terroraktørers potentielle misbrug af nogle af disse værktøjer, som f.eks. tre-d-printning, ubemandede luftfartssystemer (UAS) osv. Med henblik herpå opfordrer Rådet EU til at bevare en omfattende tilgang med flere interessenter, som inkluderer et stærkt engagement med partnerlande, multilaterale fora, den private sektor, den akademiske verden og meningsfuld deltagelse af civilsamfundet, herunder kvinderettighedsorganisationer og organisationer ledet af kvinder og unge.

13.

Rådet understreger den afgørende betydning af at bevare ytringsfriheden og andre grundlæggende rettigheder, som spiller en central rolle i demokratiske samfund. Det anerkender, at en betydelig del af kampen mod radikalisering, som fører til terrorisme, skal kæmpes online i en tid, hvor internationale terrororganisationer i væsentlig grad gør brug af digitale værktøjer til at sprede deres propaganda, rekruttere og udvide deres tilstedeværelse på internettet. Selv om vedtagelsen af forordningen om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online og vedtagelsen af forordningen om digitale tjenester har placeret EU i frontlinjen af denne kamp, udgør den tekniske udvikling fortsat en sårbarhed, som terrorgrupper har vist enhver hensigt om udnytte til at bevare deres tilstedeværelse på internettet. Dette omfatter ondsindede cyberaktiviteter i form af misbrug af mindre platforme, som ofte er baseret på blockchainteknologi og det decentrale internet, som gør det endnu vanskeligere at opdage og, hvis det er nødvendigt, fjerne ulovligt indhold. På denne baggrund opfordrer Rådet den højteknologiske industri og navnlig onlineplatformene, uanset deres størrelse, til at påtage sig et større ansvar for at forebygge og bekæmpe udbredelsen af terrorrelateret og voldeligt ekstremistisk indhold online, bl.a. som følge af den algoritmiske forstærkning heraf.

14.

Rådet bekræfter på ny den afgørende betydning af at afskære kilder til terrorfinansiering, bl.a. ulovlig handel med f.eks. kulturgenstande, i overensstemmelse med EU’s og Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF’s) standarder. Det noterer sig også med bekymring den risiko, der er forbundet med terroristers øgede brug af nye og anonyme former for betalinger, som omfatter elektroniske penge, kryptoaktiver og blockchainteknologier, mobile penge og forudbetalte kort. Det opfordrer derfor EU og dets medlemsstater til at støtte partnerlandene i at øge overholdelsen EU’s og FATF’s krav og øge deres bestræbelser på at afhjælpe transaktioners anonymitet ved at spore, opdage, sanktionere og effektivt afvikle ulovlige pengeoverførselsvirksomheder. Det opfordrer med henblik herpå til mere aktivt samarbejde mellem den finansielle teknologiindustri og finansielle efterretningsenheder, retshåndhævelsestjenester og retlige efterretningstjenester. Rådet anerkender den væsentlige rolle, som nonprofitorganisationer spiller, og understreger behovet for at medtage dem som centrale partnere i kampen mod voldelig ekstremisme. Det gentager også vigtigheden af ikke at afbryde eller afskrække fra civilsamfundsaktiviteter og af at sikre, at foranstaltninger til bekæmpelse af terrorfinansiering ikke misbruges til at ramme eller kriminalisere legitime humanitære aktører eller menneskerettighedsforkæmpere. I mellemtiden opfordrer Rådet medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud med nonprofitorganisationer via en risikobaseret tilgang samt målrettede og forholdsmæssige foranstaltninger for at forhindre eventuelt misbrug, som begås af og til fordel for terrorister.

Et behov for, at EU bekræfter sine grundlæggende værdier og principper

15.

Rådet beklager tendensen til en stigende politisering i kampen mod terrorisme. Dels har terrororganisationer i stadig stigende grad forsøgt at udnytte svage forvaltningssystemer, navnlig i de mest sårbare lande, for at påtvinge deres dominans, tiltrække lokalbefolkningens støtte og fremstille sig selv som mere legitime og effektive alternativer til regeringerne. Tilsvarende undergraves det internationale samfunds evne til at gøre fælles front mod terrorisme fortsat af hovedsagelig autoritære regimers slet skjulte forsøg på at bruge terrorbekæmpelse som påskud for at nå deres egne politiske mål, hvilket bidrager til at øge polariseringen i multilaterale fora om dette spørgsmål. På denne baggrund understreger Rådet behovet for, at man kraftigt modarbejder ethvert forsøg på politisering i kampen mod terrorisme, herunder i internationale fora. EU og dets medlemsstater vil bestræbe sig på at bevare og fremme en tilgang baseret på objektive kendsgerninger og truslens udvikling, samtidig med at der tages hensyn til, at omfattende forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme kræver, at sunde, inklusive og demokratiske forvaltningsmodeller baseret på respekt for menneskerettighederne fremmes.

16.

På baggrund af denne voksende systemiske rivalisering på den globale scene bekræfter Rådet på ny sin faste overbevisning om, at demokrati, gennemsigtighed, ansvarlighed, modtagelighed over for ligestillingsspørgsmål og overholdelse af folkeretten, herunder respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, og den humanitære folkeret er det eneste holdbare svar på terrorisme og voldelig ekstremisme. Rådet noterer sig med stor bekymring, at diktaturer og militære og autoritære regimer er på fremmarch i flere af de lande, der er mest berørt af terrorisme, og at sådanne forvaltningsmodeller bevisligt forværrer denne trussel. EU og dets medlemsstater bør derfor sikre, at fremme og respekt for disse grundlæggende principper fortsat er hjørnestenen i deres engagement i såvel bilaterale som multilaterale sammenhænge, samtidig med at forbindelsen mellem tilslutning til disse værdier og principper og den bistand, de yder eller er rede til at yde for at forebygge og bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme i hele verden, styrkes.

17.

Bekæmpelse af straffrihed for handlinger begået af terrorister og sikring af anerkendelse og passende bistand, støtte og erstatning til ofrene er helt afgørende for at sikre, at det lykkes at imødegå terrortrusler på lang sigt. Rådet opfordrer derfor til, at EU’s kapacitetsopbygningsaktiviteter fortsættes med henblik på at styrke partnernes kapacitet til på passende vis at efterforske og retsforfølge terrorsager med behørig respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet. I erkendelse af den centrale rolle, som ofre og deres familier kan spille, herunder i bekæmpelsen af terrorpropaganda, understreger det også behovet for at fremme international solidaritet og sikre, at de behandles med værdighed og respekt.

18.

Rådet bekræfter på ny sin overbevisning om, at terrorisme og voldelig ekstremisme ikke er en uundgåelighed. Hvis det skal bekæmpes, kræver det en konsekvent, omfattende global indsats, som ikke kun afhænger af en militær indsats, men også omfatter en civilt ledet respons, der inddrager hele samfundet, og hvis formål det er at tackle de grundlæggende årsager til truslen, herunder socioøkonomiske uligheder, manglende god regeringsførelse samt virkningerne af den organiserede kriminalitet og klimaændringerne. Beskyttelse af kulturarven kan også spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme fred, demokrati, bæredygtig udvikling og forebyggelse af terrorisme, fordi det fremmer tolerance, dialog og gensidig forståelse. Rådet anerkender, at denne globale indsats bør have en stærk kønsorienteret dimension for at kunne imødegå kønsstereotypers og kønsbaseret volds betydning for terrorisme og voldelig ekstremisme og samtidig sikre, at kvinders aktive og meningsfulde deltagelse i forebyggelses- og terrorbekæmpelsesindsatsen fremmes. Denne samlede tilgang bør bl.a. omfatte humanitær bistand i de mest kritiske sammenhænge, stabiliseringsbistand i lande, der er på vej ud af en krise, udviklingssamarbejde og øgede investeringer i forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme gennem styrkede partnerskaber med lokale aktører. Selv om Rådet fortsat er fast besluttet på at gøre dette, minder det også om vigtigheden af lokalt ejerskab og om, at det primære ansvar for denne kamp i første omgang ligger hos regeringerne i de lande, der står over for disse trusler.

19.

Rådet anerkender det kritiske arbejde, som internationale og ikkestatslige humanitære aktører udfører med henblik på at yde livsvigtig bistand til befolkningsgrupper i nød, der er ramt af konflikter og ustabilitet, og noterer sig, at denne humanitære bistand i sidste ende bidrager til at forhindre, at truslen blusser op igen i områder, der er blevet befriet for terrororganisationernes kontrol. Ud fra dette synspunkt bekræfter Rådet på ny sin overbevisning om, at terrorbekæmpelsespolitik og humanitær indsats baseret på principperne om medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed gensidigt kan styrke hinanden. I tråd med de tilsagn, der blev givet i forbindelse med det europæiske humanitære forum, der blev afholdt den 21.-23. marts 2022, gentager Rådet, at det er fast besluttet på at sikre det humanitære rum og vedtage konkrete foranstaltninger, der sigter på at forebygge enhver tænkelig negativ indvirkning, som terrorbekæmpende tiltag måtte have på principielle humanitære aktiviteter, uden at underminere integriteten af EU’s terrorbekæmpelsesstruktur. Disse foranstaltninger bør bl.a. omfatte konkrete løsninger, der kan lette nonprofitorganisationers finansielle adgang, løse vanskeligheder, der opstår som følge af en alt for eftergivende adfærd fra den private banksektors side, og yderligere vejlede humanitære organisationer med hensyn til deres rettigheder og ansvar i henhold til EU’s forskellige sanktionsordninger til terrorbekæmpelse.

20.

Rådet noterer sig, at EU’s internationale engagement mod terrorisme og voldelig ekstremisme undergraves af stadig mere aggressive informationsmanipulationskampagner, herunder desinformation, falske nyheder og udbredelsen af konspirationsteorier, og anerkender, at vellykkede tiltag på dette område kræver støtte fra en strategisk kommunikation og styrkelse af samfundets modstandsdygtighed. Der er derfor behov for en koordineret indsats, så vi bedre kan skitsere og redegøre for EU’s vigtigste strategiske mål, formidle positive narrativer og samarbejde med målgrupper i tredjelande samt bekæmpe desinformation.

Udvidelse af EU’s rolle på den globale terrorbekæmpelsesscene

21.

Med udgangspunkt i det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar understreger Rådet behovet for, at EU og dets medlemsstater styrker deres internationale engagement mod terrorisme og voldelig ekstremisme ved at gøre fuld brug af de instrumenter, de råder over, for at bidrage til en passende kollektiv reaktion på terrorisme og voldelig ekstremisme og sikre, at den matcher deres prioriteter og værdier på grundlag af fuld respekt for menneskerettighederne og folkeretten. Selv om truslernes art nødvendigvis indebærer en global dimension af dette engagement, bør de prioriteter, som EU og dets medlemsstater forfølger, primært tage udgangspunkt i de faktiske sikkerhedsrisici, som de udsættes for. De bør derfor bestræbe sig på at være særligt opmærksomme på deres nærmeste naboskabsområde, herunder Sahel, Nordafrika, Levanten og det østlige Middelhavsområde. Samarbejdet med Vestbalkan bør styrkes yderligere, bl.a. gennem den fortsatte gennemførelse af den fælles handlingsplan mellem EU og Vestbalkan om terrorbekæmpelse. EU bør også fastholde sit fokus på specifikke områder, hvor tilstedeværelsen af internationale terrororganisationer og voldelige ekstremistiske organisationer kan komme til at udgøre en direkte trussel mod den europæiske sikkerhed, herunder Centralasien og den indopacifiske region.

22.

Et stærkt og principbaseret bilateralt og multilateralt engagement er et centralt element i EU’s globale terrorbekæmpelsespolitik. Inden for denne ramme understreger Rådet behovet for at søge og opretholde et intensivt samarbejde med strategiske bilaterale partnere i erkendelse af den centrale betydning af EU’s politiske dialoger om terrorbekæmpelse og sikkerhed. Det anerkender den ledende rolle, som FN spiller på dette område, og glæder sig over den indsats, som EU har gjort for at styrke sit strategiske partnerskab med relevante FN-organer. I overensstemmelse med de aftalte vejledende principper, der også gentages i det strategiske kompas, understreger Rådet endvidere behovet for at uddybe det gensidigt forstærkende og fordelagtige strategiske partnerskab med NATO i forbindelse med gennemførelsen af de fælles erklæringer fra Warszawa (2016) og Bruxelles (2018), bl.a. på områderne modstandsdygtighed over for terrorisme og voldelig ekstremisme og kapacitetsopbygning i partnerlande. Det støtter desuden et mere vedvarende EU-engagement i forhold til internationale organisationer, der er involveret i bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme, bl.a. OSCE, Europarådet, INTERPOL og multiinteressentfora såsom EU’s internetforum og Christchurch Call.

23.

Rådet anerkender behovet for, at EU og dets medlemsstater styrker deres koordinering og udvikler en strategisk tilgang, der tager sigte på at styrke deres kollektive evne til at påvirke disse organisationers strategiske retningslinjer. Det ser med tilfredshed på EU’s vellykkede kandidatur til medformandskabet for Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse (GCTF), hvor EU kan være med til at udforme dagsordenen for international terrorbekæmpelsespolitik og -praksis og fremme EU’s værdier på terrorbekæmpelsesområdet. Rådet noterer sig, at dette bør føre til større støtte til og strategisk engagement over for denne organisation og de institutioner, den har inspireret (Den Globale Fond for Samfundsgruppeinddragelse og -modstandsdygtighed, Hedayahcentret og Det Internationale Institut for Strafferetspleje og Retsstatsprincippet). EU bør også fortsat være stærkt engageret i den globale koalition mod Da’esh, dens arbejdsgrupper og den nyoprettede Africa Focus Group samt Sahelkoalitionen med henblik på at gennemføre en koordineret, samlet tilgang til bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme. Dette internationale engagement bør også være drevet af behovet for at fremme synergier mellem forskellige internationale, regionale og nationale initiativer, der har til formål at bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme, og undgå dobbeltarbejde.

24.

Rådet ser med tilfredshed på det værdifulde bidrag fra netværket af terrorbekæmpelses- og sikkerhedseksperter, der er udsendt til udvalgte EU-delegationer, og bemærker, at dette netværk har gjort det muligt for EU at øge sin globale rækkevidde, forbedre sin evne til at udvikle mere præcise vurderinger af lokale situationer og fastholde bilateralt og multilateralt engagement. Selv om dette netværk er blevet udvidet endnu mere i den seneste tid, understreger Rådet betydningen af at sikre, at dets kapacitet styrkes, og dets størrelse øges yderligere, så det kan reagere på geopolitiske udviklinger og strategiske behov. Rådet ser med tilfredshed på EU-Udenrigstjenestens seneste bestræbelser og overvejelser i denne henseende, også hvad angår netværkets geografiske udstrækning, mandat og koordinering med medlemsstaternes tiltag.

25.

Rådet minder også om det værdifulde bidrag, som de civile FSFP-missioner inden for deres respektive mandater har ydet inden for rammerne af EU’s integrerede tilgang, hvilket understreges af den civile FSFP-aftale, med hensyn til at styrke sikkerhedssektoren og retsvæsenet i værtslandene og opbygge deres kapacitet til at forebygge og bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme effektivt og i overensstemmelse med retsstatsprincippet.

En mere strategisk anvendelse af EU’s sanktionsordninger til terrorbekæmpelse

26.

Rådet minder om, at terrorbekæmpelsessanktioner er et effektivt redskab til at støtte og gennemføre EU’s eksterne politik for bekæmpelse af terrorisme. Det bifalder derfor den øgede anvendelse af disse instrumenter med henblik på kollektivt at støtte en beslutsom og ambitiøs EU-indsats gennem nye listeopførelser, når det er relevant og muligt, som afspejler trusselsudviklingen og reagerer på fremkomsten af nye terroraktører.

EU’s restriktive foranstaltningers overholdelse af folkeretten, navnlig den humanitære folkeret, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retfærdig procedure og retsstatsprincippet, er grundlaget for troværdigheden og effektiviteten af EU’s sanktionspolitik. I den forbindelse minder Rådet om, at restriktive foranstaltninger er målrettede, omhyggeligt afstemte og står i et rimeligt forhold til de mål, de søger at nå. Det anerkender, at sanktionerne skal spille en præventiv rolle, og forpligter sig til i forbindelse med regelmæssige revisioner fuldt ud at tage hensyn til de skiftende omstændigheder og den reelle trussel, som listeopførte enheder og personer udgør, og ajourføre listerne i overensstemmelse hermed. I denne henseende glæder Rådet sig fortsat over alle foranstaltninger, der er truffet med henblik herpå, herunder det omfattende bidrag fra FN-ombudsmandens kontor, der siden oprettelsen har sikret mere retfærdighed og gennemsigtighed i FN-sanktionsordningen for Da’esh og al-Qaeda.

Rådet understreger de fælles fordele, der følger af koordinering med andre internationale aktører, herunder FN’s Sikkerhedsråd og tredjelande, med hensyn til sanktionslisteopførelser. Det tilskynder endvidere til yderligere dialog og øgede bestræbelser med henblik på at sikre en god forståelse af EU’s specifikke retlige og proceduremæssige krav og forhindre politisk instrumentalisering af terrorbekæmpelsessanktioner.

Gennemførelse og opfølgning af konklusionerne

27.

Rådet udtrykker stærk støtte til øgede synergier mellem de interne og eksterne dimensioner af EU’s foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme. Det opfordrer også alle EU’s institutioner og medlemsstater til at gøre en fælles indsats for at bidrage til at gennemføre prioriteterne og nå de mål, der er fastsat ovenfor. Disse politiske retningslinjer bør især tages i betragtning ved fastlæggelsen af det fremtidige finansielle engagement med partnerlande og internationale organisationer. Med henblik herpå og i overensstemmelse med det mål, der er fastsat i det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, ser Rådet med tilfredshed på iværksættelsen af en gennemgang, som skal afsluttes senest i begyndelsen af 2023, af de EU-redskaber og -programmer, der bidrager til at opbygge partnernes kapacitet til bekæmpelse af terrorisme, for at øge deres effektivitet.

28.

Rådet finder det nødvendigt regelmæssigt at gennemgå disse konklusioner for at sikre, at de politiske og strategiske overvejelser, der ligger til grund for EU’s optræden udadtil med hensyn til terrorisme og voldelig ekstremisme, vedbliver med at være tilpasset den reelle trussel.