28.6.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 245/10


Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1019 og i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1010 om restriktive foranstaltninger over for Iran

(2022/C 245/05)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der i øjeblikket er opført i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1019 (2) og i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1010 (4) om restriktive foranstaltninger over for Iran.

Efter at have gennemgået listen over de personer og enheder, der i øjeblikket er opført i ovennævnte bilag, har Rådet for Den Europæiske Union besluttet, at de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse 2010/413/FUSP og forordning (EU) nr. 267/2012, fortsat bør finde anvendelse på de pågældende personer og enheder.

De berørte personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag X til forordning (EU) nr. 267/2012, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med vitale behov eller specifikke betalinger (jf. forordningens artikel 26).

De berørte personer og enheder kan til Rådet indgive en anmodning inden den 31. december 2022 med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu


(1)  EUT L 195 af 27.7.2010, s. 39.

(2)  EUT L 170 af 28.6.2022, s. 85.

(3)  EUT L 88 af 24.3.2012, s. 1.

(4)  EUT L 170 af 28.6.2022, s. 17.