Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om »sport og fysisk aktivitet — en lovende løftestang for adfærdsændring til gavn for bæredygtig udvikling«

(2022/C 170/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM NOTERER SIG FØLGENDE:

Der er en stigende erkendelse af, at udøvelsen og betydningen af sport og fysisk aktivitet er vigtig for at opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (1).

Det internationale og videnskabelige samfund er blevet bevidst om og har integreret de mulige fordele ved og positive eksterne virkninger af sport og fysisk aktivitet samt af at tilrettelægge sportsbegivenheder på forskellige områder (2): (3) forbedring af den enkeltes fysiske og mentale sundhed og trivsel, økonomiske fordele, uddannelse, empowerment af kvinder og unge, tilblivelse af mere retfærdige, fredelige, bæredygtige, inklusive og åbne samfund, inklusion af personer med handicap og personer med færre muligheder samt læring om tolerance.

Klimaændringer og andre miljøtrusler kan have en negativ indvirkning på sportsudøvelse og interessenter inden for sport (4) — navnlig ved at påvirke sportsudøveres sundhed. Passende sportsudøvelse kræver et sundt miljø at træne i, men de nuværende klima- og miljøforhold er ved at blive mindre befordrende for forskellige former for sportsudøvelse og fysisk aktivitet.

Konsekvenserne af klimaændringer — såsom stigende temperaturer, længere tørkeperioder og flere oversvømmelser — begrænser i stadig større grad de rum og den tid, der er til rådighed for sportsudøvelse, og udgør således en kilde til store forstyrrelser i det globale sportsøkosystems funktion og organisation – navnlig udendørs vintersport og visse sejladsaktiviteter (5).

Ligesom andre menneskelige aktiviteter kan visse aspekter af sport og tilrettelæggelsen af sportsbegivenheder bidrage til at forringe miljøet og ændre klimaet ved direkte eller indirekte at generere drivhusgasemissioner og ved at bidrage til at skade de forskellige naturlige miljøer, hvor der udøves sport, navnlig hav-, skov- og bjergmiljøer.

Visse aspekter af sport kan være kilder til drivhusgasemissioner og kan også påvirke miljøet negativt: sportsturisme, ikkebæredygtig produktion og forbrug af sportsudstyr eller afledte varer og tjenesteydelser, udbredelsen af mikroplast, sportsanlæg med et stort ressourceforbrug (navnlig energi og vand), det stigende antal sportsbegivenheder på alle niveauer (herunder træning, store delegationer og opbygning af særlig midlertidig infrastruktur) samt gratis sportsudøvelse i naturlige miljøer.

De Olympiske og Paralympiske Leges tilbagevenden til Europa, tilsagnet fra organisationskomitéen for Paris 2024 om miljø- og kulstofneutralitet samt tilsagnene fra arrangørerne af EM i fodbold 2024 i Tyskland kan motivere alle interessenter til at forpligte sig til på bæredygtig vis at opbygge materiel og immateriel kulturarv for at fremme verdensmål 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 12, 13 og 17 på alle niveauer og i alle territorier.

SOM TAGER FØLGENDE PUNKTER I BETRAGTNING:

Som en vigtig udbyder leverandør af uformel og ikkeformel læring er sport et godt middel til at vise eksempler på eksemplarisk adfærd og som sådan formidle socialt ansvar, der gør det muligt at inddrage alle, navnlig unge (6), som forandringsaktører. Den varetager også en kommunikationsfunktion, der skal bevidstgøre borgerne om betydningen af at bevare økosystemer, udnytte naturressourcerne på en harmonisk og bæredygtig måde og modvirke klimaændringerne.

Integration af verdensmålene for bæredygtig udvikling i sport kan gøre det attraktivt for folk at deltage i og fortsætte med at udøve sport, navnlig unge, da mange af dem kan vise særlig interesse for og engagement i disse spørgsmål (7).

10.

Topsportsudøveres popularitet, deres voksende bevidsthed om klimakrisen og deres engagement og fortalervirksomhed kan være meget effektivt med hensyn til at fremme integrationen af verdensmålene for bæredygtig udvikling inden for sport.

11.

Den Europæiske Union og dens medlemsstater kan foregå med et godt eksempel ved at være vært eller medvært for store bæredygtige sportsbegivenheder (8), der tager hensyn til kravene om økologisk, socialt, økonomisk og samfundsmæssigt ansvar, herunder cirkularitet, brug af plast eller vand, CO2-fodaftryk, god regeringsførelse, menneskerettigheder, pålidelighed og fair play.

12.

Der bør ved tilrettelæggelsen af sportsbegivenheder lægges særlig vægt på den øgede bevidsthed i befolkningen om de økonomiske og miljømæssige virkninger, direkte eller indirekte konsekvenser, samt beskyttelsen af menneskerettighederne. Dette kan have en positiv indvirkning på offentlighedens accept af værtsarrangementer.

13.

Covid-19-pandemien har ført til øget interesse for sportsaktiviteter i hjemmet, individuelle og gratis udendørsaktiviteter og aktiv mobilitet. Denne tendens afspejler et voksende behov for natur (9), uorganiserede idrætsaktiviteter og tilgængelige byområder (10).

14.

Fysisk aktivitet og sport, navnlig den, der finder sted udendørs eller i naturlige miljøer (f.eks. skove, bjerge, have, floder og søer), kan bidrage til at forbedre borgernes miljøbevidsthed og -forståelse og øge bevidstheden om behovet for at beskytte miljøet og afbøde klimaændringerne.

15.

Sportsprogrammet under Erasmus+ støtter udveksling af viden og bedste praksis, navnlig med hensyn til verdensmålene for bæredygtig udvikling 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12, 13 og 17. Sådanne eksempler på god praksis kan tages i betragtning ved tilrettelæggelsen af sportsaktiviteter og -begivenheder.

16.

Sport kan bidrage til økonomisk vækst og kan tilføre den økonomiske sektor en merværdi,

FREMHÆVER FØLGENDE:

17.

Det er vigtigt at minimere den negative indvirkning af alle former for idrætsaktiviteter på biodiversiteten, miljøet og dynamikken i den igangværende klimaændringsproces. Det er vigtigt, at alle interessenter, offentlige og private enheder og borgere, er opmærksomme på deres individuelle og kollektive ansvar samt på konsekvenserne af deres handlinger, når de dyrker eller organiserer sport.

18.

Det er relevant at sikre, at sportssektoren yder sit bidrag til Den Europæiske Unions klima- og miljømål som fastsat i den europæiske grønne pagt. Med henblik herpå er der behov for forskellige former for støtte for at sætte sportssektoren i stand til at overgå til en mere ansvarlig praksis.

19.

For at opbygge et inklusivt og sundt samfund er det afgørende at give alle mennesker mulighed for regelmæssigt at udøve sport og fysisk aktivitet i et sundt og sikkert miljø, uanset alder, køn, mental og fysisk tilstand, socioøkonomisk baggrund eller geografisk oprindelse.

20.

Det er vigtigt at tage hensyn til god forvaltningspraksis inden for sport, integritet, lige adgang til sport, respekt for menneskerettighederne, pålidelighed, retfærdighed og bæredygtighed. Dette bør ske på alle niveauer, f.eks. i klubber, ligaer, nationale og internationale forbund, ikkestatslige organisationer, økonomiske aktører, blandt arrangører af større sportsbegivenheder, i virksomheder eller medier,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

21.

at tilpasse offentlige politikker og strategier, der dækker sport, til verdensmålene for bæredygtig udvikling og de tilknyttede mål, og koordinere dem hermed;

22.

at give borgerne adgang til sikre, inklusive og bæredygtige former for sportsudøvelse og -begivenheder i overensstemmelse med deres behov, f.eks. gennem miljøvenlige lokale sportsanlæg, der er tilgængelige via aktiv mobilitetsinfrastruktur;

23.

at undersøge, hvordan de relevante nationale myndigheder kan udstyres med værktøjer til at observere klimaændringernes indvirkning på sporten med henblik på at udvikle strategier til at foregribe, tilpasse og støtte de sportsøkosystemer, der vil blive hårdest ramt af klimaændringerne på lang sigt, f.eks. ved at tilstræbe overgang til mere modstandsdygtige og ansvarlige udøvelsesformer og ved at indgå i dialog med sportsbevægelsen for at forbedre den tidsmæssige planlægning;

24.

at sikre, at arrangører af store sportsbegivenheder foretager miljøkonsekvensvurderinger og vurderinger af CO2-effekten, og tilskynde dem til at måle, hvordan deres begivenheder bidrager til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12 og 13;

25.

at samarbejde med arrangører af større sportsbegivenheder om at etablere modvirkningsmekanismer mod skadelige miljøvirkninger af deres begivenheder, som er passende i forhold til den forvoldte skade og med det formål at opnå kulstofneutralitet;

26.

at tilskynde idrætsorganisationer og uddannelsesinstitutioner til, hvor dette er relevant, i deres uddannelsesprogrammer for undervisere, sportspersonale, idrætsudøvere og administratorer af sportsanlæg at tage spørgsmål og tiltag, der vedrører grøn omstilling og bæredygtig udvikling, med i betragtning;

27.

at fastholde øgede investeringer i innovation og forskning for at støtte og bidrage til omstillingen til grønnere og mere bæredygtige fysiske aktiviteter og former for sportsudøvelse;

28.

at bestræbe sig på at medtage miljøkriterier og forpligtelser i forhold til verdensmålene for bæredygtig udvikling i vurderingsprocessen for offentlig finansiering og støtte i forbindelse med tilrettelæggelse af sportsbegivenheder på alle niveauer, sportsaktiviteter samt opførelse, renovering, vedligeholdelse og anvendelse af sportsanlæg; at fremme medtagelsen af sådanne kriterier i evalueringen af disse aktiviteter;

29.

at styrke integration og vægtning af kriterierne for virksomhedernes sociale ansvar (VSA) (11) ved indgåelse af kontrakter med økonomiske partnere om tilrettelæggelse af store sportsbegivenheder, opførelse, renovering og vedligeholdelse af sportsanlæg eller fremstilling af udstyr til sport;

30.

hvor dette er relevant, at fremme anvendelsen af EU-midler, herunder samhørighedsfondene (EFRU, ESF+), genopretnings- og resiliensfaciliteten, Erasmus + eller Life-programmet, til at udvikle initiativer, der fremmer grøn og bæredygtig fysisk aktivitet og sportsudøvelse, og initiativer, der sigter på at fremme tilpasningen til verdensmålene for bæredygtig udvikling;

31.

at prioritere eller tilskynde til udvikling af intelligente og grønne byer med miljøansvarlig infrastruktur og passende byplanlægning i overensstemmelse med ånden i det nye europæiske Bauhaus-initiativ, så der skabes et mere menneskecentreret levemiljø, hvor borgerne har adgang til bæredygtige sportsanlæg og kan vælge en sundere, mere aktiv og miljøvenlig livsstil;

32.

at gøre brug af diplomatiske netværk for at fremme en fælles europæisk tilgang til at forbedre hensynet til og integrationen af verdensmålene for bæredygtig udvikling inden for sporten i Den Europæiske Union og i deres udenrigspolitik og udviklingsbistandsprogrammer;

33.

at overveje på frivillig basis at udpege ambassadører for grøn sport, hvis rolle skal være at fremme yderligere integration af verdensmålene for bæredygtig udvikling inden for sporten;

34.

at tilskynde til partnerskaber mellem sportssektoren, formel uddannelse, ikkeformel og uformel læring, socialpædagogiske aktiviteter, ungdomsorganisationer og den private sektor med henblik på at udvikle tværgående, koordinerede og komplementære metoder til at øge bevidstheden om og fremme ekspertisen inden for miljø- og klimaændringsspørgsmål;

35.

at fremme energieffektivitet og cirkulær økonomi i forbindelse med opførelse, renovering, vedligeholdelse og anvendelse af alle sportsanlæg,

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL:

36.

at sikre, at det arbejde, der udføres af ekspertgruppen om grøn sport, fokuserer på at opstille fælles standarder på EU-plan og fastsætte kriterier og mål for tilrettelæggelsen af grøn og bæredygtig fysisk aktivitet og sportsudøvelse; at fremme disse kriterier og mål, når medlemsstaterne udvikler nationale sportspolitikker;

37.

inden for rammerne af ekspertgruppen om grøn sport at fortsætte indsamlingen af relevant dokumentation og eksempler på god praksis med hensyn til, hvordan sporten kan reducere sin indvirkning på miljøet og bidrage til at modvirke klimaændringer;

38.

at inddrage spørgsmålene om bæredygtig udvikling i drøftelserne om de vigtigste elementer i en europæisk sportsmodel.

39.

at fremme anvendelse af EU-midler til at lette opførelse og renovering af sportsanlæg for at reducere drivhusgasemissioner, CO2-fodaftryk og energiforbrug samt klimaændringernes negative indvirkning på sportsudøvelse;

40.

at tage større hensyn til sport i de offentlige politikker, der udvikles på EU-plan, og navnlig i miljøpolitikker og -initiativer;

41.

at fortsætte med at vurdere den miljøvenlige udformning af projekter og indarbejdelsen af grøn praksis i forbindelse med evaluering og tildeling af tilskud fra Erasmus+ på sportsområdet som skitseret i programguiden for Erasmus+;

42.

at sikre og fremme muligheden for at udvikle projekter om grøn sport og grønne færdigheder i sportsprogrammet under Erasmus+;

43.

at tilskynde til udveksling af viden og bedste praksis mellem medlemsstaterne inden for grøn sport som fastsat i EU-arbejdsplanen for sport 2021-2024;

44.

at tilskynde til udveksling af bedste praksis mellem aktører, der er opsatte på at ændre adfærd inden for sport, i lyset af de miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer, som vi står over for på alle niveauer, dvs. gennem SHARE-initiativet eller HealthyLifestyle4All-initiativet;

OPFORDRER SPORTSBEVÆGELSEN OG RELEVANTE INTERESSENTER TIL:

45.

at tilpasse tilrettelæggelsen af fysisk aktivitet, sportsudøvelse og sportsbegivenheder til verdensmålene for bæredygtig udvikling, den europæiske grønne pagt, Parisaftalen om klimaændringer, Kazanhandlingsplanen, det internationale charter om idræt, idrætsundervisning og fysisk aktivitet samt rammen for sportens indsats for klimaet (Sport for Climate Action Framework);

46.

under udarbejdelsen af strategier og programmer at tage særligt hensyn til spørgsmålene om reduktion af ressourceforbruget (navnlig vand og energi), afskaffelse af madspild, genanvendelse af affald og genbrug af sportsudstyr, bevarelse af biodiversitet og luftkvalitet, reduktion af CO2-fodaftrykket og mere generelt til, hvordan sport kan tilrettelægges for at opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling;

47.

at undersøge muligheden for at udpege en særlig person eller struktur, der er ansvarlig for gennemførelsen af miljøstrategier og -programmer;

48.

at finde metoder til at fremme uddannelse i bæredygtig udvikling og opbygning af en følelse af miljøansvar og samfundssind blandt sportsklubber, idrætsforbund og andre interessenter på sportsområdet;

49.

at integrere indhold om miljøspørgsmål i uddannelsesprogrammerne for frivillige og professionelle sportsfolk, hvor det er relevant;

50.

at inspirere og tilskynde sportsudøvere, der har mediernes bevågenhed og nyder stor popularitet og troværdighed, til at fremme etisk, grøn og bæredygtig sportsudøvelse;

51.

at lægge særlig vægt på miljømæssige, sociale og demokratiske spørgsmål, gennemsigtighed samt beskyttelse af menneskerettighederne (12) i forbindelse med tildeling af store sportsbegivenheder og tildeling af finansiering eller sponsorater til arrangørerne af disse begivenheder;

52.

at udvikle eller anvende passende værktøjer til at måle de sociale og miljømæssige konsekvenser af sportsaktiviteter, navnlig tilrettelæggelsen af store sportsbegivenheder, og at tage hensyn til disse aktiviteters sociale og miljømæssige følger i vurderingsprocessen;

53.

at fremme bæredygtige og korte forsyningskæder og, hvor det er muligt, give prioritet til den lokale økonomi i forbindelse med tilrettelæggelsen af sportsbegivenheder, opførelse, renovering og vedligeholdelse af sportsanlæg eller fremstilling af sportsudstyr;

54.

at fremme og tilskynde til integration af spørgsmål om etisk, demokratisk, social og miljømæssig ansvarlighed i audiovisuelle sportsudsendelser og transmissioner af sportsbegivenheder, samtidig med at mediefriheden respekteres fuldt ud;

55.

at gøre partnere, leverandører, sponsorer og fans opmærksomme på miljøkrav, som de bør tage behørigt hensyn til.

(1) De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution A/RES/70/1 af 25. september 2015»Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«, punkt 37.

(2) Verdenssundhedsorganisationens globale handlingsplan for fysisk aktivitet 2018-2030.

(3) Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport (1. januar 2021 til 30. juni 2024) (2020/C 419/01).

(4) WWF France, 2021.

(5) WWF France, 2021.

(6) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/c2c8d076-0a04-11ec-b5d3-01aa75ed71a1/language-en

(7) https://eeb.org/wp-content/uploads/2021/04/IPSOS-Multi-Country-Report-complete.FINAL_.pdf

(8) EU's ekspertgruppe om sportens økonomiske dimension definerer en »stor sportsbegivenhed« som en begivenhed, der tilrettelægges af et eller flere værtslande, regioner eller byer, hvori forskellige internationale delegationer deltager med det formål at udøve en eller flere sportsgrene. Sådanne begivenheder er ofte karakteriseret ved store og logistiske udfordringer. Store sportsbegivenheder har en høj international medieprofil, tiltrækker flere tusinde mennesker, herunder tilhængere, journalister, tekniske teams og officials, og afholdes ofte over flere på hinanden følgende dage.

(9) https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/abb396/pdf

(10) https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0249268

(11) https://www.unido.org/our-focus/advancing-economic-competitiveness/competitive-trade-capacities-and-corporate-responsibility/corporate-social-responsibility-market-integration/what-csr

(12) https://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf