Offentliggørelse af en godkendt standardændring af en varespecifikation for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i sektoren for landbrugsprodukter og fødevarer som omhandlet i artikel 6b, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014

(2022/C 407/06)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 6b, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1).

Meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse med oprindelse i en medlemsstat

(Forordning (EU) nr. 1151/2012)

»Χαλλούμι / Halloumi / Hellim«

EU-nr.: PDO-CY-01243-AM01 — 1.8.2022

BOB (X) BGB ( )

1. Produktets betegnelse

»Χαλλούμι / Halloumi / Hellim«

2. Medlemsstat, som det geografiske område tilhører

Cypern

3. Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen

Landbrugsministeriet — Ministeriet for Landbrug, Udvikling af Landdistrikter og Miljø

4. Beskrivelse af den eller de godkendte ændringer

I overensstemmelse med enhedsdokumentet og varespecifikationen og med de videnskabelige data, der underbygger dem, påvirker de godkendte ændringer hverken produktets fysiske, kemiske og/eller organoleptiske egenskaber eller dets tilknytning til det geografiske område. Dette fremgår også af, at produktets egenskaber, som er beskrevet i enhedsdokumentet og i varespecifikationen, og som i det væsentlige kan tilskrives gede- og fåremælkens egenskaber, er forbundet med og knyttet til mælketypen, dvs. gede- og fåremælk, og ikke til mælk af bestemte racer. Desuden er nogle af de egenskaber ved gede- og fåremælk, der som beskrevet i enhedsdokumentet og i varespecifikationen påvirker egenskaberne ved Χαλλούμι (Halloumi)/Hellim, et resultat af indtagelse af den lokale flora, enten frisk eller tørret. Der er imidlertid ingen oplysninger i varespecifikationen eller enhedsdokumentet eller videnskabelige data, der knytter egenskaberne ved Χαλλούμι (Halloumi)/Hellim til en bestemt type foder og/eller til en procentdel af et givet foder og/eller til en bestemt racekombination (får og geder) med en bestemt type og procentdel af foder. Derfor komplicerer enhver udelukkelse af racer og procentgrænser for foder ud over dem, der er fastsat i lovgivningen (forordning (EU) nr. 664/2014), anvendelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Χαλλούμι (Halloumi)/Hellim i praksis, og en sådan udelukkelse har ingen som helst positiv indvirkning på produktets kvalitet og/eller på styrkelsen af forbindelsen med det afgrænsede område.

Det er desuden vigtigt at bemærke, at de godkendte ændringer også forenkler proceduren for kontrol af overholdelsen af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse Χαλλούμι (Halloumi)/Hellim, da de giver mulighed for bedre sporing.

I enhedsdokumentet, punkt 3.3 »Foder og råvarer«, andet afsnit under overskriften »Råvarer«, som henviser til racer af produktionsdyr, hvis mælk anvendes til fremstilling af Χαλλούμι (Halloumi)/Hellim, foretages følgende ændringer:

»Fåre- og gedemælken kommer fra lokale og andre racer, herunder krydsninger heraf, der opdrættes i det afgrænsede geografiske område.«

I punkt 3.3 »Foder og råvarer« i enhedsdokumentet foretages desuden følgende ændringer i andet afsnit under overskriften »Foder«:

»Fåre- og gedemælken kommer fra lokale og andre racer, herunder krydsninger heraf, som går på græs hele året, forudsat at vejrforholdene tillader det. Al grovfoder i fårenes og gedernes foderration er fremstillet lokalt (grøntfoder, hø, ensilage, halm og vilde planter). Som fodertilskud anvendes korn, herunder byg og majs, proteinfoder såsom afskallet, delvist afslebet sojaskrå, produkter og biprodukter af forskellige råmaterialer såsom hvedeklid, uorganiske stoffer, vitaminer og mikronæringsstoffer.«

Den øgede efterspørgsel efter mælk har fået landbrugerne til at søge nye, mere produktive racer med mælk af bedre kvalitet. Dette komplicerer i realiteten proceduren for kontrol og sporing af den mælk, der er bestemt til fremstilling af Χαλλούμι (Halloumi)/Hellim. Hvad angår fodertilskud, er fastsættelsen af en bestemt procentdel for byg og klid desuden en hindrende faktor, der i høj grad vanskeliggør kontrolproceduren, fordi der er en tendens til at inkludere andre kornsorter og proteinfoder.

For at forenkle og lette kontrollen og sikre fuld overensstemmelse med varespecifikationen vil de godkendte ændringer derfor blive anvendt.

Varebeskrivelse

I hele teksten anvendes betegnelsen »Halloumi«, der repræsenterer de ovenfor anførte betegnelser, dvs.:

»Χαλλούμι« (Halloumi)/»Hellim«

Der findes to typer Halloumi — en fersk og en modnet.

Fersk Halloumi fremstilles af ostemasse, dvs. mælk, der er koaguleret vha. osteløbe. Osten opvarmes og formes i sin karakteristiske form. Den er halvfast og elastisk, foldet til et rektangel eller en halvcirkel og hvid til lys gul i farven. Den har en tæt konsistens samt en karakteristisk duft og smag og er let at skære. Den dufter stærkt af mælk/valle, har en skarp, salt smag og en duft af mynte og hø. Ostens maksimale vandindhold er 46 %, fedtindholdet er minimum 43 % (i tørvægt), og saltindholdet er maksimalt 3 %.

Modnet Halloumi fremstilles af ostemasse, dvs. mælk, der er koaguleret vha. osteløbe. Osten opvarmes og formes i sin karakteristiske form, hvorefter den modnes i saltet valle i mindst 40 døgn. Den er halvfast til fast, mindre elastisk, foldet til et rektangel eller en halvcirkel og hvid til gullig i farven. Den har en tæt konsistens samt en karakteristisk duft og smag og er let at skære. Osten dufter stærkt af mælk/valle, har en skarp, salt smag og en duft af mynte og hø. Den er let bitter og meget salt. Det maksimale vandindhold er 37 %, fedtindholdet er minimum 40 % (i tørvægt), saltindholdet er maksimalt 6 % og syreindholdet er 1,2 % (udtrykt som mælkesyre i tørvægt).

Halloumioste vejer 150-350 g.

ENHEDSDOKUMENT

»Χαλλούμι / Halloumi / Hellim«

EU-nr.: PDO-CY-01243-AM01 — 1.8.2022

BOB (X) BGB ( )

1. Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]

»Χαλλούμι / Halloumi / Hellim«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Cypern

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.3. Oste

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

I hele teksten anvendes betegnelsen »Halloumi«, der repræsenterer de ovenfor anførte betegnelser, dvs.:

»Χαλλούμι« (Halloumi)/»Hellim«

Der findes to typer Halloumi — en fersk og en modnet.

Halloumioste vejer 150-350 g.

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Medmindre andet er fastsat i forordning (EU) nr. 664/2014, gælder der følgende regler for den mælk, der anvendes til at fremstille Halloumi:

Fåre- og gedemælken kommer fra lokale og andre racer, herunder krydsninger heraf, som går på græs hele året, forudsat at vejrforholdene tillader det. Al grovfoder i fårenes og gedernes foderration er fremstillet lokalt (grøntfoder, hø, ensilage, halm og vilde planter). Som fodertilskud anvendes korn, herunder byg og majs, proteinfoder såsom afskallet, delvist afslebet sojaskrå, produkter og biprodukter af forskellige råmaterialer såsom hvedeklid, uorganiske stoffer, vitaminer og mikronæringsstoffer.

Komælken kommer fra sortbrogede køer, der lever i stalde og fodres med grøntfoder, hø, ensilage og halm, der hovedsagelig produceres lokalt af oprindeligt hjemmehørende grøntfoderplanter, samt fodertilskud. Køernes foderration består af lokalt fremstillet grøntfoder (35-40 %) (grøntfoderplanter, hø, ensilage og halm). De resterende 60-65 % af foderrationen udgøres af fodertilskud, der hovedsagelig består af byg, majs, soja og klid. Hvad angår fodertilskuddet, fremstilles 20 % af byg- og klidtilskuddet lokalt, mens soja og majs importeres.

Mælk (frisk fåre- eller gedemælk eller en blanding heraf med eller uden tilsat komælk), osteløbe (dog ikke fra svin), friske eller tørrede cypriotiske mynteblade (Mentha viridis) og salt. Mængden af fåre- eller gedemælk eller en blanding heraf skal altid være større end mængden af komælk. Når der tilsættes komælk til fåre- eller gedemælken eller blandingen heraf, må mængden af komælk med andre ord ikke overstige mængden af fåre- eller gedemælk eller blandingen heraf. Den mælk, der anvendes til Halloumi, er cypriotisk sødmælk. Mælken skal være pasteuriseret eller varmet op til mindst 65 °C. Mælken må ikke være kondenseret eller indeholde følgende: mælkepulver, kondenseret mælk, kaseinater, farvestoffer, konserveringsmidler eller andre tilsætningsstoffer. Den må heller ikke indeholde antibiotika, pesticider eller andre skadelige stoffer.

Fåre- og gedemælken kommer fra lokale og andre racer, herunder krydsninger heraf, der opdrættes i det afgrænsede geografiske område.

Komælken kommer fra sortbrogede køer, som gradvist blev indført til Cypern fra begyndelsen af det 20. århundrede. De er nu godt tilpasset de lokale forhold.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Den fåre-, gede- og komælk, der anvendes til fremstillingen af Halloumiost, produceres inden for det afgrænsede geografiske område. Selve Halloumiosten produceres og emballeres ligeledes i det afgrænsede geografiske område.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Halloumiost skal emballeres i det afgrænsede geografiske område af følgende årsager: a) For at undgå yderligere modning skal osten emballeres umiddelbart efter, at den er blevet produceret. b) Halloumi-produktionsprocessen må ikke afbrydes, dvs. at produktion og emballering skal følge hinanden (kontinuerlig produktion). c) For at sikre sporbarhed skal produktet emballeres og mærkes af producenten. d) For at forhindre, at ost, som er produceret uden for cypriotisk territorium, markedsføres som en Halloumi med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Kun således kan produktets kvalitet og oprindelse garanteres og den nødvendige kontrol udføres.

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Med hensyn til sammensætningen af den mælk, som anvendes til fremstilling af »Halloumi«, når der anvendes en blanding af mælk, skal de forskellige typer af mælk fremgå af etiketten, i aftagende rækkefølge i procent.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

De administrative grænser for distrikterne Nicosia, Limassol, Larnaca, Famagusta, Paphos og Kyrenia.

5. Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

Naturlige faktorer: Cypern har middelhavsklima kendetegnet ved varme, tørre somre og milde, våde vintre. Øens terræn spiller ligeledes en meget vigtig rolle: I bjergene falder der en relativt stor mængde regnvand, som påvirker de lavtliggende områders hydrologi og miljø, ligesom talrige vandløb får tilført vand fra kilder flere måneder efter regnens ophør. I forhold til sin størrelse har Cypern en af de rigeste floraer i middelhavsområdet, takket være øens geologiske struktur, klima, geografiske beliggenhed, det omkringliggende hav og jordbundsforholdene (Tsintidis et al., 2002). Der findes 1 908 forskellige plantearter, hvoraf 140 er endemiske, dvs. at de kun findes på Cypern (Cyperns skovstyrelse, 2004). Endelig omfatter de lokale malkeracer fedthalefåret, som er godt tilpasset områdets tørre klima og høje temperaturer, samt de lokale Machaira- og Pissourigeder. Chiosfåret og Damaskusgeden (indført i henholdsvis 1950'erne og 1930'erne) er ligeledes lokale racer, da deres morfologi og produktionsegenskaber adskiller sig fra den oprindelige bestand som følge af et mangeårigt avlsprogram.

Menneskelige faktorer: Historiske kilder viser, at fremstilling af Halloumi har været kendt på Cypern siden oldtiden. Halloumi omtales som »calumi« i et kodeks bestående af fem manuskripter om Cyperns historie, der opbevares i Correr-museets bibliotek i Venedig. Omtalen er dateret 1554 og er dermed den ældste nedfældede kilde om Halloumi, som er fundet til dato. Der findes også senere skriftlige omtaler af Halloumi, af blandt andre Archimandrite Kyprianos i 1788.

Halloumis betydning for lokalbefolkningen ses tydeligt i kunsten (poesi, litteratur) og dens placering på diverse landbrugsudstillinger (Lyssi, 1939). Hvilke produkter, der kan deltage i konkurrencen, fremgår af listen over kategorier og pengepræmier samt adgangsbetingelserne for at deltage i landbrugsudstillingen i Lyssi, som blev udgivet på både græsk og tyrkisk. Den tyrkiske betegnelse for »Halloumi« er »Hellim«. Tyrkisk-cypriotiske Halloumi-producenter anvender begge betegnelser for det traditionelle produkt eller blot »Hellim«. Der er omfattende dokumentation for, at de to betegnelser »Halloumi« og »Hellim« henviser til det samme traditionelle cypriotiske produkt, som begge betegnelser bruges om (hvilket fremgår af Halkin Sesi-avisen fra 1959 og 1962 og af eksportemballage, hvorpå begge betegnelser optræder).

Den tætte forbindelse mellem produktet og øens indbyggere afspejles også i den kendsgerning, at »Halloumas«, »Hallouma«, »Halloumakis« og »Halloumis« er almindelige cypriotiske efternavne.

Halloumi har fra gammel tid været en vigtig del af den cypriotiske kost (Bevan, 1919, Pitcairn, 1934, Zigouris, 1952) og har dækket de cypriotiske familiers behov året rundt. Halloumi blev betragtet som »den berømte cypriotiske ost, fremstillet på speciel vis« og var en af de almindeligste former for tilbehør til brød i enhver cypriotisk husholdning og vigtig for enhver landbofamilie (Xioutas, 2001). Ud over at blive fortæret lokalt er Halloumi fra gammel tid blevet eksporteret til adskillige lande (Archimandrite Kyprianos, 1788), herunder Egypten, Syrien, Grækenland, Tyrkiet, Palæstina, Frankrig, Sudan, Det Forenede Kongerige, Amerika, Australien og Kina (Dawe, 1928).

Fremstillingsmetoden er unik, særlig de stadier, hvor produktet opvarmes til en høj temperatur i et bestemt tidsrum, samt foldningen af osten og tilsætningen af cypriotisk mynte. Opvarmningen af ostemassen er meget vigtig, da det ifølge en relevant undersøgelse forbedrer produktets organoleptiske egenskaber. Opvarmning til høje temperaturer fremkalder et højt niveau af visse grundlæggende kemiske forbindelser, som er med til at bestemme Halloumiostens smag. Der er bl.a. a tale om laktoner, såsom delta-dodecalacton (kendetegnet ved en frugtagtig smag) og delta-decalacton (kendetegnet ved en flødesmag), mens andre er methylethylketoner, som har en mælkelignende smag (P. Papademas, 2000).

Den typiske foldning af ostemassen, som er en del af den traditionelle fremstillingsmetode, adskiller Halloumi fra alle andre oste. Man begyndte at folde ostene, fordi det oprindelig gjorde det lettere at klemme dem ned i de beholdere, som de blev opbevaret i vallen. Myntebladene placeres desuden mellem ostemassens lag (i løbet af foldningen), således at de bliver liggende og giver det endelige produkt dets karakteristiske aroma. Brugen af mynte (Mentha viridis) under foldningen giver det endelige produkt dets karakteristiske aroma takket være tilstedeværelsen af terpener af typen pulegon (»mynteterpen«) og carvon (Papademas og Robinson, 1998). Det er de lokale producenter, som besidder viden om denne traditionelle fremstillingsmetode.

Produktets egenart

Produktets specielle karakteristika omfatter:

a)	den egenskab, at den ikke smuldrer eller smelter ved høje temperaturer (den kan ikke blot spises, som den er, men også steges, grilles m.m.)

b)	særlige organoleptiske egenskaber som skyldes varmebehandlingen af ostemassen i vallen ved en temperatur på over 90 °C i mindst 30 minutter, hvilket er en unik del af fremstillingsprocessen

c)	foldningen, som giver produktet sin specielle form

ostens organoleptiske egenskaber (en karakteristisk smag og duft — den dufter stærkt af mælk/valle og har en skarp, salt smag og duft af mynte), som hovedsagelig skyldes fåre- og gedemælken, der påvirkes af dyrenes foder, mynten, som tilsættes under fremstillingsprocessen, og de flygtige forbindelser, der opstår under varmebehandlingen af ostemassen i vallen, og

e)	dens traditionelle karakter, som skyldes den kendsgerning, at osten er blevet fremstillet på Cypern siden oldtiden efter traditionelle metoder, som er blevet nedarvet gennem generationer, og den viden om processen, som de lokale producenter besidder i dag.

Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets bestemte egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Sammenhængen mellem Halloumi og det geografiske område skyldes øens middelhavsklima. Den lokale vegetation, som malkekvæget indtager, omfatter både frisk og halvtørt græs samt tørret foder, hvilket følger de karakteristiske faser i det lokale mikroklima. Nogle af disse planter er endemiske. Den cypriotiske vegetation, som dyrene fortærer i frisk eller tørret tilstand, har en afgørende effekt på mælkens kvalitet og følgelig på ostens specielle karakteristika (Papademas, 2000). Tilstedeværelsen af bakterien Lactobacillus cypricasei (mælkesyrebakterie i cypriotisk ost), som kun er blevet konstateret i cypriotisk Halloumi, er et bevis på sammenhængen mellem øens mikroflora og selve produktet (Lawson et al., 2001). Tilsætning af cypriotisk mynte fremmer ydermere produktets karakteristiske smag. Andre faktorer, som har indflydelse på produktets organoleptiske egenskaber, specielt dets duft og smag, er den mælk, der bruges, idet fåre- og gedemælk indeholder fedtsyrer med lav molekylevægt, samt de flygtige forbindelser, der opstår under fremstillingsprocessen.

Med hensyn til sammenhængen mellem menneskelige faktorer og produktet, bliver Halloumi betragtet som et traditionelt, cypriotisk produkt, da osten som beskrevet i punkt 5.1 har spillet en vigtig rolle for indbyggernes liv og kost siden oldtiden, og fordi viden om fremstillingsprocessen er blevet nedarvet gennem generationer. Takket være de traditionelle produktionsmetoder, som er blevet videreført frem til i dag, har osten fået både sin karakteristiske foldede form og den særlige egenskab, at den ikke smelter ved høje temperaturer.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

http://www.moa.gov.cy/moa/da/da.nsf/All/82B33F7D83ABF5A8C225879C00346BA5?OpenDocument.

(1) EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17.