24.3.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 131/2


Meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 14, i protokol 1 til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og SADC-ØPA-landene vedrørende definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde — Kumulation mellem Den Europæiske Union og ACS-ØPA-landene samt EU’s oversøiske lande og territorier i henhold til artikel 4, stk. 3 og 7, i protokol 1 til EU-SADC-ØPA’en

(2022/C 131/02)

Artikel 4, stk. 3 og 7, i protokol 1 til den økonomiske partnerskabsaftale (»ØPA«) mellem Den Europæiske Union (»Unionen«) og Southern African Development Community (»SADC«)-ØPA-landene (1) indeholder bestemmelser om diagonal kumulation i Unionen.

Kumulationen gør det muligt for eksportører i Unionen at indarbejde — i de produkter, som de eksporterer til SADC-ØPA-landene — materialer med oprindelse i andre ØPA-lande i Afrika, Caribien og Stillehavet (»ACS«) eller i de oversøiske lande og territorier (»OLT«) eller bearbejdning eller forarbejdning udført i de lande eller territorier, som om de havde oprindelse eller var udført i Unionen, når de indgår i et produkt, der er fremstillet i Unionen og eksporteret til et SADC-ØPA-land inden for rammerne af ØPA’en, på de øvrige betingelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, 5, 8, 16 og 18.

EU har allerede anvendt diagonal kumulation siden den 1. oktober 2018 med visse ACS-ØPA-lande og OLT’er (jf. meddelelse 2018/C 407/07 (2)).

Endvidere har Unionen indgået en ordning om administrativt samarbejde med Ghana. Europa-Kommissionen har givet SADC-ØPA-landene detaljerede oplysninger om en sådan ordning. Unionen har derfor opfyldt de administrative krav i artikel 4, stk. 10, i protokol 1 og kan starte med at anvende diagonal kumulation i henhold til artikel 4, stk. 3 og 7, i protokol 1 til EU-SADC-ØPA’en med Ghana fra den 1. april 2022.

Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU er diagonal kumulation med landets OLT’er desuden ikke længere mulig fra den 31. januar 2020.

I lyset af ovenstående kan diagonal kumulation som fastsat i artikel 4, stk. 3 og 7, i protokol 1 anvendes i Unionen med følgende lande og territorier:

Caribien: Antigua og Barbuda, Commonwealth of the Bahamas, Barbados, Belize, Commonwealth of Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Republikken Guyana, Jamaica, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Republikken Surinam og Republikken Trinidad og Tobago

Den centralafrikanske region: Republikken Cameroun

Den øst- og sydafrikanske region: Republikken Madagaskar, Republikken Mauritius, Republikken Seychellerne og Republikken Zimbabwe

Stillehavsområdet: Den Uafhængige Stat Papua Ny Guinea og Republikken Fiji

Den vestafrikanske region: Republikken Elfenbenskysten, Ghana (3)

OLT’er: Grønland, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Fransk Polynesien, De Franske Besiddelser i Det Sydlige Indiske Ocean og Antarktis, Territoriet Wallis og Futuna, Saint Barthelemy, Saint Pierre og Miquelon, Aruba, Bonaire, Curaçao, Saba, Sint Eustatius, Sint-Maarten.

Nærværende meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 4, stk. 14, i protokol 1 til EU-SADC-ØPA’en.

Denne meddelelse erstatter meddelelse 2018/C 407/07 af 12. november 2018.


(1)  EUT L 250 af 16.9.2016, s. 1924.

(2)  EUT C 407 af 12.11.2018, s. 8.

(3)  Fra den 1. april 2022.