Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2022/C 87/06)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.
ENHEDSDOKUMENT
»Lenticchia di Onano«
EU-nr.: PGI-IT-02651 — 15. december 2020
BOB ( ) BGB (X)
1. Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]
»Lenticchia di Onano«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Italien
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype [jf. bilag XI]
Klasse 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
Den beskyttede geografiske betegnelse »Lenticchia di Onano« henviser til frø af arten Lens esculenta M., der tilhører den forædlede sort »Lenticchia di Onano«, en lokal økotype, og Eston, og dyrkes i det område, der er defineret i punkt 4. Produktet har følgende kendetegn, når det overgår til forbrug:
Form: fladtrykt linseform
Størrelse: diameter på 3-8 mm
Farve: lysebrun eller grønlig med varierende intensitet og marmoreringsgrad (1-95 %) på overfladen
Bælg: glat og tynd
Gennemsnitsvægt af 100 frø: mindst 4,50 g
Det er ikke nødvendigt at udbløde frøene inden tilberedningen, og selv efter tilberedning forbliver frøene intakte med en fløjlsagtig, fin og cremet masse.
Totalt sukkerindhold: under 1,5 %
Jern: mindst 6,5 mg/100 g
»Lenticchia di Onano«-linsens farve eller udseende må ikke forringes i en sådan grad, at det går ud over dens kendetegn. Den maksimale samlede tolerance er 2,0 % linser, som er revnede, plettede, beskadigede af snudebiller eller misfarvede. Desuden er manglende opfyldelse af størrelseskriterierne tilladt for højst 2,0 % af det tørrede produkt.
3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
»Lenticchia di Onano« skal dyrkes i det område, der er defineret i punkt 4.
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til
Følgende typer emballage er tilladt:
|
— |
poser: 250 g-5 kg |
|
— |
sække pakket i kontrolleret atmosfære (nitrogen): 250 g-5 kg |
|
— |
sække: op til 25 kg |
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til
Ud over det grafiske EU-symbol, BGB-logoet og de angivelser og oplysninger, der kræves i henhold til lovgivningen, skal emballagen være forsynet med en etiket med følgende supplerende angivelser med tydelig og læsbar skrift:
|
— |
»Lenticchia di Onano« efterfulgt af akronymet I.G.P. [BGB] (Indicazione Geografica Protetta [beskyttet geografisk betegnelse]) |
|
— |
Navn, firmanavn og adresse på produktions- og emballeringsvirksomheden |
Der må ikke anføres andre oplysninger end de udtrykkeligt tilladte. Det er dog tilladt at anvende mærkenavne, hvis de ikke er anprisende og ikke risikerer at vildlede forbrugeren, navnet på den bedrift, hvorfra produktet kommer, og andre sandfærdige og dokumenterbare angivelser, der er tilladt i henhold til EU-retten, national eller regional ret, og som ikke strider mod formålet med og indholdet af denne varespecifikation.
Betegnelsen »Lenticchia di Onano« må ikke oversættes.
Dette er logoet for den beskyttede geografiske betegnelse:
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Produktionsområdet for den beskyttede geografiske betegnelse »Lenticchia di Onano« omfatter hele det administrative område i følgende kommuner i provinsen Viterbo: Acquapendente, Gradoli, Grotte di Castro, Latera, Onano og San Lorenzo Nuovo.
5. Tilknytning til det geografiske område
Ansøgningen om anerkendelse af »Lenticchia di Onano« er baseret på produktets omdømme.
»Lenticchia di Onano« er kendetegnet ved et stærkt omdømme både nationalt og internationalt, også takket være den betydelige kommercielle anerkendelse, som produktet har høstet.
I produktionsområdet, jf. punkt 4, er »Lenticchia di Onano« altid blevet betragtet som et symbol på det lokale landbrug og den gastronomiske kultur, hvor den ældgamle tradition, der går tilbage til etruskerne, de gunstige jordbunds- og klimaforhold i området og den livlige iværksætteraktivitet har øget produktets ry og omdømme.
Jordbunden, hvor »Lenticchia di Onano« dyrkes, er af vulkansk oprindelse (det vulkanske kompleks Vulsini) og er generelt løs uden mange klipper og sten, tilstrækkelig dyb og rig på grundstoffer. Disse egenskaber forbedrer produktets organoleptiske kendetegn og gør det muligt at opnå frø med en regelmæssig form og uden de morfologiske uregelmæssigheder, der er typiske for kompakt jord.
Disse jorde er naturligt rige på mikronæringsstoffer, især jern, og dette har en række gavnlige virkninger på afgrøden, herunder et lavt samlet sukkerindhold, en fyldig smag og en god holdbarhed.
Onano-linsens omdømme på markedet er vokset siden slutningen af det 19. århundrede, hvilket bekræftes af de talrige priser, den har vundet i Italien og i udlandet.
Mellem slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede begyndte linsen at blive identificeret ved sit oprindelsessted Onano. Disse linsers omdømme nåede deres højdepunkt i denne periode. I 1874 blev lenticchie dionane, der var sponsoreret af landbrugskomitéen i Viterbo, udvalgt af landbrugsdirektoratet under det nyoprettede italienske kongeriges ministerium for landbrug, industri og handel til at deltage i Verdensudstillingen i Paris.
Linserne blev dyrket på grund af deres høje jernindhold og spist af lokalbefolkningen for at kompensere for manglen på kød. Der er dokumentation for, at der siden middelalderen og helt op til moderne tid er blevet dyrket linser i Viterbo-området.
I samlingen af bekendtgørelser, vedtægter og kommunale bestemmelser fra 1561, der blev udstedt at Onanos bystyre og befolkning, ses disse linsers betydning af de store bøder, der blev pålagt personer, som stjal eller beskadigede planter og produkter. De blev ikke produceret til linseavlernes eget forbrug, og i begyndelsen af det 17. århundrede måtte de lokale administratorer faktisk sætte en stopper for udenlandske købmænds opkøb af alle linser på det ugentlige marked i Onano. Dette gjorde de ved at indføre en maksimumsgrænse for salg og eksport af linser, som blev fastsat til 18 kg pr. person (brev fra hertug Sforza til Onanos bystyre, 1616).
I mange kilder henvises til »Lenticchia di Onano«-linsens historie mellem slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede, hvor produktet begyndte at blive betegnet ved navnet på dets oprindelsessted, nemlig Onano. I 1874 blev lenticchie dionane, der var sponsoreret af landbrugskomitéen i Viterbo, udvalgt af landbrugsdirektoratet under det nyoprettede italienske kongeriges ministerium for landbrug, industri og handel til at deltage i Verdensudstillingen i Paris. Mellem 1910 og 1911 var »Lenticchia di Onano« med i talrige internationale udstillinger og kunne nydes i London, Paris og Buenos Aires, hvor den vandt førstepræmier, diplomer og guldmedaljer for sin kvalitet.
I 1934 blev »Lenticchia di Onano« igen udvalgt blandt de typiske produkter fra Alta Tuscia og vist på den nationale landbrugsudstilling.
Som Domenico Orzi, leder af landbrugsskolen i Viterbo, skrev i Tuscia Agricola: »Vores skole kunne fremvise nogle fantastiske eksemplarer af »Lenticchia di Onano« inden for frugt- og grøntsager. Disse produkter er typiske for provinsen Viterbo og er blevet meget vigtige, sådan som det fremgår af deres gennemsnitlige årsproduktion, der for linser er på 600 tons.«
Yderligere dokumentation for anerkendelse findes i Listino dei prezzi all’ingrosso praticati sulla piazza di Viterbo [engrosprisliste for markedet i Viterbo], hvor der fra 1936 fandtes en særskilt angivelse, således at der kunne sondres mellem lenticchia comune [almindelige linse] og »Lenticchia di Onano« [linse fra Onano], der havde sin egen notering og sit eget marked, endog på engrosniveau, som var adskilt fra det generiske produkt.
Mellem 1950’erne og 1960’erne fortsatte »Lenticchia di Onano« med at blive efterspurgt og fortæret i fortrinsvis provinserne Viterbo og Rom, selv om der ikke var mangel på efterspørgsel fra andre regioner og fra udlandet.
Den omstændighed, at »Lenticchia di Onano« indgik i aftalen fra 1964 mellem Italien og Frankrig om beskyttelse af betegnelser og oprindelser for en række landbrugsfødevarer og rent faktisk var den eneste angivelse under linser, viser, at der fandtes et udenlandsk marked (konventionen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, herkomstangivelser og betegnelser for visse produkter (med protokol og bilag), undertegnet den 28. april 1964 i Rom, registreret for Frankrig den 27. januar 1970 i De Forenede Nationers traktatserie, bind 712, nr. 10233, New York 1972, s. 356).
Selv om fødevaresmag og markedsefterspørgsel har haft en stærk indvirkning på produktionen af linser på nationalt plan, har »Lenticchia di Onano« fortsat bevaret sin markedsandel på grund af sin historie og sit stærke omdømme. Dette blev også anerkendt af det italienske nationale statistiske institut (ISTAT) i dets landbrugsstatistiske årbog, hvor produktet stadig var opført i tabellen over »produkter/markeder og kvaliteter« i 1970 (ISTAT, Annuario di statistica agraria [Landbrugsstatistisk Årbog], bind XVIII, Rom 1972, s. 242).
I dag sondrer statistiske tabeller og løbende priser ikke længere mellem priserne på almindelige linser og andre linser, der er knyttet til bestemte oprindelsessteder. Under alle omstændigheder anerkendes produktet i reklamer for produkter, der er omfattet af »kvalitetsordninger«, som er knyttet til specialiteterne i Lazio-området, og som distribueres via de største italienske detailhandleres markedsføringskanaler, og hvor oprindelsen af »Lenticchia di Onano« altid angives for at holde disse linser adskilt fra almindelige linser. Prisen pr. kg er også forskellig for de to typer linser: 7,20-11,00 EUR/kg for »Lenticchia di Onano« mod 2,30 til 4,50 EUR/kg for generiske linser.
»Lenticchia di Onano« er basisingrediensen i mange traditionelle opskrifter i området og værdsættes af kokke og gastronomer på grund af dens karakteristiske smag og den omstændighed, at den er hurtig at tilberede, samtidig med at den forbliver hel. Onano-linsen er blevet betragtet som et nicheprodukt i vin- og fødevaremagasiner siden 1931, fordi den er »yderst anerkendt og eksporteres i vidt omfang« (Touring Club Italiano, Guida Gastronomica d’Italia (Gastronomisk Guide til Italien, 1931), og den omtales stadig i de mest populære guider, der har sat sig som mål at udforske de forskellige smage i området (f.eks. Tuscia a tavola [Tuscias Køkken] af Italo Arieti, 1996, eller Guide ai sapori e ai piaceri [Guide til Kulinarisk Nydelse og Fritidsaktiviteter] med fokus på Rom og Lazio eller Tuscia, af La Repubblica og L’Espresso, 2021). »Lenticchia di Onano« er omtalt i Il Golosario. Guida alle cose buone d’Italia [Smagsleksikon. Guide til Italiens Nydelser] af Paolo Massobrio (enkeltudgave, 2021) samt i Slow Food Revolution (Slow Food Editore, 2005) af Carlo Petrini og i Almanacco Slow Food. Prodotti e ricette per un anno [Slow Food Almanac. Produkter og opskrifter for et år] af Carlo Bogliotti (Slow Food Editore, 2021).
Onano-linsen kan også nydes på restauranterne i Rom, hvor den traditionelt er forbundet med nytårsfestlighederne som et godt varsel og for at skabe velstand.
»Lenticchia di Onano« er et af de typiske produkter i Lazios regionale køkken og er også kendt i udlandet, hvor kokke, der er berømte for det italiensk køkken, gør reklame for den. I 2008 foreslog det amerikanske tidsskrift Women’s Wear Daily (WWD), der er kendt som den globale modebibel, sine læsere at spise »Lenticchia di Onano« blandt de »sæsonbetonede specialiteter« for at holde varmen om vinteren (https://wwd.com/fashion-news/fashion-features/in-season-winter-treats-1868335 – tilgået den 26. juni 2021).
Lasagne med Onano-linser nævnes desuden i bogen Making Artisan Pasta (Quarry Books, 2012) af Aliza Green, den berømte kok og kulinariske ekspert fra Philadelphia.
Den italiensk-australske kok Guy Grossi tog »Lenticchia di Onano« med i sin kogebog Love Italy (Penguin Random House, 2013), fordi han ønskede at fremhæve den indsats, der gøres af de linseavlere, som holder produktionen af disse linser med rødder i oldtiden i live.
Også fra Australien fremhæver kokken Stefano »Steve« Manfredi »Lenticchia di Onano« som et af Lazios mest værdsatte produkter og betegner den som »velanset« (Stefano Manfredi’s Italian Food, Fairfax books, Crows Nest, 2013).
Gino D’Acampo, en napolitansk kok, der er meget populær i Det Forenede Kongerige på grund af sine tv-shows, har viet et afsnit i sin kogebog til historien om Onano-linser: Gino’s Italian Coastal Escape. A Taste of Italy from the Aeolian Islands to Elba, (Hodder&Stoughton, 2017).
Det bør også nævnes, at der holdes en årlig festival for »Lenticchia di Onano«, som har fundet sted hvert år siden 1964, undtagen under ekstraordinære omstændigheder. Festivalen afholdes af kommunen Onano i forbindelse med fejringen af Saint Tryphon i ugen frem til Jomfru Marias Himmelfart.
Det omdømme, som navnet »Lenticchia of Onano« nyder, bekræftes på internettet af mere end 5 000 forekomster på Google.
»Lenticchia di Onano« er opført på Lazio-regionens liste over traditionelle landbrugsfødevarer.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)
Varespecifikationens fulde tekst er tilgængelig på webstedet: http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335
eller
ved at gå direkte til hjemmesiden for ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug (www.politicheagricole.it), klikke på »Qualità« (øverst til højre på skærmen), dernæst på »Prodotti DOP IGP STG« (til venstre på skærmen) og til sidst på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE«.