|
16.2.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 75/8 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2022/C 75/05)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM STANDARDÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET
»Montsant«
PDO-ES-A1550-AM04
Meddelelsesdato: 16. november 2021
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
1. Tilladelse til fremstilling af Rød Mistela ved anvendelse af ikke-røde sorter
BESKRIVELSE
Kravet om, at Rød Mistela kun må fremstilles af røde druesorter, er blevet fjernet.
Denne ændring berører punkt 2.1.2 i produktspecifikationen, men ikke enhedsdokumentet.
Det er en standardændring, da den ikke anses for at falde ind under en af de typer ændringer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.
BEGRUNDELSE
Beskrivelsen af hvid mistela i produktspecifikationen angiver ikke, hvilke sorter der skal anvendes til fremstilling af denne vin. For Rød Mistela gælder omvendt, at de sorter, der skal anvendes, er begrænset til røde sorter. Imidlertid anvendes både røde og hvide sorter traditionelt til fremstilling af disse to hedvine.
2. Fjernelse af maksimumsgrænsen for det virkelige og totale alkoholindhold i hedvin
BESKRIVELSE
Maksimumsgrænsen for det totale og virkelige alkoholindhold i hedvin udgår.
Denne ændring berører punkt 2.1.2 og 2.2 i produktspecifikationen, men ikke enhedsdokumentet.
Det er en standardændring, da den ikke anses for at falde ind under en af de typer ændringer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.
BEGRUNDELSE
Det totale alkoholindhold beregnes under hensyntagen til vinens sukkerindhold. Ifølge produktspecifikationen kan sukkerindholdet i hedvin være højt. Sukkerindholdet må ikke være under 45 g/l i søde vine, og det skal være på 100 g/l i Mistela-vine og 50 g/l i Garnacha-vine (betegnelsen for traditionelle hedvine fremstillet af overmodne druer). Det totale alkoholindhold i hedvin overstiger derfor ofte 20 % vol.
Hvad angår det maksimale virkelige alkoholindhold, anses det ikke for nødvendigt at have et lavere alkoholindhold end det, der er fastsat i lovgivningen (20 % vol. i stedet for 22 % vol.).
3. Tilføjelse af Cariñena som synonym for sorten Mazuela
BESKRIVELSE
Der er blevet tilføjet et nyt synonym, »Cariñena«, til den godkendte røde sort Mazuela.
Denne ændring berører punkt 6 i produktspecifikationen og punkt 7 i enhedsdokumentet.
Det er en standardændring, da den ikke anses for at falde ind under en af de typer ændringer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.
BEGRUNDELSE
Det er et officielt anerkendt synonym, der er almindeligt udbredt i området.
4. Tilføjelse af oplysninger i beskrivelsen af naturlig sød vin
BESKRIVELSE
Det præciseres nu, at mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstilling af naturligt søde vine, skal være af følgende sorter: Garnacha Blanca, Macabeo, Monastrell, Moscatel, , Garnacha tinta og Garnacha Peluda.
Denne ændring berører punkt 2.1.2 i produktspecifikationen, men ikke enhedsdokumentet.
Det er en standardændring, da den ikke anses for at falde ind under en af de typer ændringer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.
BEGRUNDELSE
Ifølge EU-lovgivningen skal mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstilling af disse hedvine, være af de specifikke sorter, der er anført i tillæg 3 til bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/934. Det var nødvendigt at angive disse sorter, fordi ikke alle godkendte sorter for den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) er medtaget i dette tillæg.
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse(r)
Montsant
2. type geografisk betegnelse
BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
|
3. |
Hedvin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
1. Hvidvin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Krystalklar med toner fra citrongul til strågul og farver, der kan være intense og gyldne. Elegante og sarte aromaer af moden frugt, honning og tørrede frugter (tørrede abrikoser/ferskner). Silkeagtig med en udtalt sødme og smag. Meget lang eftersmag.
|
— |
Maksimalt svovldioxidindhold: 200 mg/l, hvis sukkerindholdet er mindre end 5 g/l, og 250 mg/l, hvis det er lig med eller højere end 5 g/l. |
|
— |
Med hensyn til grænser, der ikke er angivet, skal gældende lovgivning overholdes. |
GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
—
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):
11,5
Minimalt totalt syreindhold:
3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):
13,33
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):
—
2. Rosévin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Kraftig, intens og klar farve. Frugt- og/eller blomsteragtige aromaer med nuancer af moden kirsebær og jordbær og strejf af skovfrugter. Elegant, sød og karakterfuld.
|
— |
Maksimalt svovldioxidindhold: 200 mg/l, hvis sukkerindholdet er mindre end 5 g/l, og 250 mg/l, hvis det er lig med eller højere end 5 g/l. |
|
— |
Med hensyn til grænser, der ikke er angivet, skal gældende lovgivning overholdes. |
GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
—
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):
12
Minimalt totalt syreindhold:
3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):
13,33
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):
—
3. Rødvin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Rødvinene er afhængigt af deres alder kendetegnet ved forskellige farver og nuancer. Disse varierer fra mere rødlige toner (kirsebær) til orange (terrakotta, ravgul), efterhånden som vinene ældes. De aromaer, der er knyttet til de oprindelige sorter, er kendetegnet ved meget modne frugt, herunder tørrede druer, og balsamiske og krydrede aromaer. De er fyldige og runde med længere eftersmag og modne tanniner. Fløjlsagtig smag.
|
— |
Det maksimale indhold af flygtige syrer må stige med 1 meq/l for hvert procenttrin alkohol over 11 % vol. og lagringsår, dog højst 20 meq/l. |
|
— |
Maksimalt svovldioxidindhold: 150 mg/l, hvis sukkerindholdet er mindre end 5 g/l, og 200 mg/l, hvis det er lig med eller højere end 5 g/l. |
|
— |
Med hensyn til grænser, der ikke er angivet, skal gældende lovgivning overholdes. |
GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
—
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):
12,5
Minimalt totalt syreindhold:
3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):
13,33
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):
—
4. Hedvin
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Rancio-vin: fremstilles ved oxidativ lagring i træfade og/eller ved anvendelse af sol y serena-metoden (hvor vinen står under åben himmel og er underlagt de skiftende nat- og dagtemperaturer), hvilket fremskynder oxideringen. Klar og skinnende. Kompleks næse, noter af krydderier og nødder samt ristede nuancer. Tør og fyldig.
Hvid og rød Mistela: fra dyb honningfarvet til orangefarvet. Søde aromaer af honning med et strejf af citrusfrugter. En overvejende sød eftersmag, der holder på disse frugtagtige aromaer.
Garnacha: tilsat vinalkohol. Orange farve, der udvikler sig en smule. Kompleks med noter af citrusfrugter. Minimalt virkeligt alkoholindhold: 15,5 % vol.
Vimblanc: fremstillet af overmodne Pansal-druer.
Naturlig sød vin: most med et højt sukkerindhold på over 272 g/l, delvis gæret. Krystalklar. En bred vifte af toner. Kompleks og afbalanceret.
|
— |
Maksimalt svovldioxidindhold: 150 mg/l, hvis sukkerindholdet er mindre end 5 g/l, og 200 mg/l, hvis det er lig med eller højere end 5 g/l. |
|
— |
Med hensyn til grænser, der ikke er angivet, skal gældende lovgivning overholdes. |
GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
—
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):
15
Minimalt totalt syreindhold:
i meq/l
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):
—
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):
—
5. Vinfremstillingsmetoder
5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
1. Dyrkningspraksis
Hvis oprindelsesbetegnelsens forvaltningsorgan mener, at kunstvanding kan påvirke kvaliteten negativt, eller at det kan være i strid med reglerne, kan det forbyde denne praksis på en bestemt parcel.
Der skal udvises den største forsigtighed, når druerne høstes. De vine, der er omfattet af denne BOB, må kun fremstilles af druer, der er modne nok til fremstilling af vine med et naturligt alkoholindhold på mindst 10 % vol. og, for hedvines vedkommende, på mindst 12 % vol.
2. Relevant begrænsning for vinfremstillingen
Der bør anvendes et passende tryk til at udtrække mosten eller vinen og adskille den fra presseresterne, så det sikres, at der højst fremstilles 74 liter vin af hver 100 kg høstede druer.
5.2. Maksimalt udbytte
|
1. |
Hvide sorter 12 000 kg druer pr. hektar |
|
2. |
88,8 hektoliter pr. hektar |
|
3. |
Røde sorter 10 000 kg druer pr. hektar |
|
4. |
74 hektoliter pr. hektar |
6. Afgrænset geografisk område
Produktionsområdet for de vine, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montsant«, består af vindyrkningsparceller beliggende i nedenstående kommuner/geografiske områder. Disse parceller er af den kvalitet, der kræves for at fremstille vine med de særlige kendetegn for vine, der er beskyttet under denne BOB.
Følgende kommuner i deres helhed:
La Bisbal de Falset
Cabacés
Capçanes
Cornudella de Montsant
La Figuera
Els Guiamets
Marçà
Margalef
El Masroig
Pradell de la Teixeta
La Torre de Fontaubella
Ulldemolins
Samt dele af følgende kommuner:
Falset:
Polygon 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 23, 26, 27, 28, 29, 30 og 31.
Polygon 2: parcel 1-37, 41-70, 72-91, den sydlige del af parcel 93 (1,631 ha), parcel 94, 95, en del af parcel 102 (2,5052 ha), og parcel 125, 127, 132-135, 137-145, 148 og 151-153.
Polygon 3: den sydlige del af parcel 47 (2,1549 ha), parcel 48 og 49, den sydlige del af parcel 50 (1,419 ha), den sydlige del af parcel 52 (1,7365 ha), den sydlige del af parcel 53 (1,2894 ha) og parcel 64.
Polygon 19: den sydlige del af parcel 28 (1,0809 ha), den sydlige del af parcel 29 (12,2046 ha) og parcel 30-36, 38-46 og 48-58.
Polygon 20: parcel 1-17, 23-26, den sydlige del af parcel 27 (2,45 ha), den sydlige del af parcel 28 (1,4096 ha), parcel 29, 30, 32, 33 og 59-64, den sydlige del af parcel 65 (0,5789 ha), og parcel 66, 68, 72, 73, 74, 79 og 80.
Polygon 22: parcel 1-24 og 41.
Polygon 24: parcel 1-8, 10, 31-35, 37, 49-52, 54, 55 og 57-60.
El Molar:
Polygon 1, 2, 3 og 11-16.
Polygon 4: parcel 1-7, den vestlige del af parcel 8 (0,5515 ha), og parcel 15-17, 34, 35, 41, 43, 48, 56, 58, 47, 61, 64, 66, 67 og 69-71.
Polygon 8: parcel 3-18, 20-28, 199, 200 og 202.
Polygon 9: parcel 1, 27-32, 35-37 og 47-55.
Polygon 10: parcel 1-7, 9-12, 29-34, 45-47, 66-71 og 73.
Garcia:
Polygon 3: parcel 66.
Polygon 6: parcel 101, 105 og 111-113.
Polygon 7, 8, 9, 10 og 11.
Polygon 12: parcel 1-13, 17-38, 45, 133 og 134.
Polygon 13: parcel 70-102, 104, 111, 220-226, 228-234, 314 og 315.
Polygon 15: parcel 3.
Polygon 22: parcel 65.
Polygon 23: parcel 26-43, 60-68, 70, 72-78, 80, 81, 83, 84, 86, 87 og 88.
Mora la Nova:
Polygon 4: parcel 69, 70, 113 og 120.
Polygon 5.
Polygon 6: parcel 3-15, 20-27, 30-54, 56, 57, 58, 59 og 61-73.
Polygon 7: parcel 8, 9, 10, 14, 16, 24, 30-46, 48, 49, 50, 56 og 59-66.
Polygon 8: parcel 76-89, 91-97, 99, 100, 101, 102, 105 og 106.
Polygon 9: parcel 38-48, 50, 51, 52, 53, 55, 56, 57, 58, 73 og 74.
Polygon 10: parcel 8.
Polygon 13: parcel 99.
Tivissa:
Polygon 2, 4, 6-12 og 21-23.
Polygon 17: parcel 238-251, 253 og 254.
Polygon 24: parcel 29.
7. Primær(e) druesort(er)
CABERNET SAUVIGNON
GARNACHA BLANCA
GARNACHA TINTA
MAZUELA –– CARIÑENA
MAZUELA — SAMSÓ
8. Tilknytning til det geografiske område
8.1. Hvidvin
Hvidvinene fremstilles næsten udelukkende af områdets to traditionelle sorter, nemlig Garnacha Blanca og Macabeo. Mens Macabeo giver finere vine, er Garnacha Blanca, der har mere krop og struktur, velegnet til fremstilling af crianza-vine og til gæring i egetræsfade til trods for dens naturlige tendens til at oxidere. Resten af de hvide sorter (Chardonnay, Pansal, Moscatel de Grano Menudo, Parellada og Picapoll Blanco) tilføjer nuancer til den endelige blanding.
8.2. Rødvin og rosévin
Både sorten Mazuela (Samsó) og Garnacha Tinta findes i hele BOB-området. De giver fyldige vine, der er velegnede til lagring, navnlig hvis vinstokkens udbytte begrænses, og der benyttes egnede vinfremstillingsprocesser. Sorten Ull de Llebre er mest udbredt i den sydlige del, hvor det er varmere. De øvrige røde druesorter (Cabernet Sauvignon, Garnacha Peluda, Merlot, Monastrell, Picapoll Tinto, Syrah), som findes i meget mindre mængder, tilpasser sig godt til de forskellige vindyrkningsarealer i BOB-området, hvilket giver kvalitetsprodukter, der er afbalancerede, aromatiske og fyldige, og som sikrer de særlige karakteristika i de forskellige blandinger.
8.3. Hedvin
Der er en lang tradition for fremstilling af hedvin i hele den nordlige del af provinsen Tarragona, og »Montsant« (BOB) er ingen undtagelse. Tidligere, hvor vin blev fremstillet hjemme til eget forbrug, var det almindeligt at have et fad rancio-vin og et fad sød vin. I dag er produktionen af traditionelle hedvine langt mere systematisk, men det betyder ikke, at den har mistet sin lille plads i den samlede produktion.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)
Retlig ramme:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Emballering i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Vinene skal aftappes i registrerede tappeanlæg. Formålet er at garantere deres oprindelse og iboende kvalitet ved at undgå bulktransport uden for produktionsområdet. Hvis vinene ikke transporteres under bestemte forhold, der er fastlagt på grundlag af en individuel vurdering under hensyntagen til de individuelle omstændighederne, kan de blive udsat for uhensigtsmæssige miljøforhold, der kan påvirke deres organoleptiske egenskaber.
Retlig ramme:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
De bogstaver, der anvendes til at angive »Montsant«, skal være mellem 3 og 6 mm høje, og de bogstaver, der anvendes til at angive »Denominación de Origen« (»Oprindelsesbetegnelse«), skal være halvt så høje.
Link til produktspecifikationen
http://incavi.gencat.cat/web/.content/03-denominacions-origen/documents/plecs/montsant/fitxers-binaris/DOP-Montsant-Pliego-Maig-20-1.pdf