EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.11.2022

COM(2022) 686 final

2022/0414(NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af Ungarns genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2022) 686 final}

2022/0414 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af Ungarns genopretnings- og resiliensplan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Covid-19-udbruddet har haft ødelæggende konsekvenser for Ungarns økonomi. I 2019 udgjorde Ungarns bruttonationalprodukt pr. indbygger (BNP pr. indbygger) 48 % af gennemsnittet for EU. Ungarns reale BNP faldt med 4,5 % i 2020 og steg med 2,3 % samlet set i 2020 og 2021. Varige udfordringer, som påvirker de økonomiske resultater på mellemlang sigt, omfatter produktivitetsvækst, tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft, investeringer i menneskelig kapital og institutionel kvalitet.

(2)Den 9. juli 2019, den 20. juli 2020 og den 12. juli 2022 rettede Rådet henstillinger til Ungarn som led i det europæiske semester. Rådet henstillede navnlig, at Ungarn skulle fortsætte integrationen på arbejdsmarkedet af de mest sårbare grupper, forbedre tilstrækkeligheden af den sociale bistand og arbejdsløshedsunderstøttelsen, forbedre resultaterne på uddannelsesområdet og øge deltagelsen af dårligt stillede grupper i almen uddannelse af høj kvalitet. Rådet henstillede også, at Ungarn skulle øge sundhedssystemets modstandsdygtighed og forbedre adgangen til forebyggende og primære sundhedsydelser af høj kvalitet. Rådet henstillede endvidere, at Ungarn skulle styrke rammen for bekæmpelse af korruption, herunder ved at forbedre anklagemyndighedens indsats og adgangen til offentlige oplysninger, styrke retsvæsenets uafhængighed, sikre effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og interessenter i beslutningsprocessen og forbedre konkurrencen inden for offentlige udbud. Ungarn blev også opfordret til at fortsætte med at forenkle skattesystemet, men samtidig styrke dets modstandsdygtighed over for aggressiv skatteplanlægning, og Ungarn blev opfordret til at forbedre konkurrencen og den reguleringsmæssige forudsigelighed i servicesektoren og til systematisk at foretage konkurrencekontrol i forbindelse med forretningstransaktioner. Rådet henstillede også, at Ungarn skulle sikre, at kriseforanstaltninger er strengt forholdsmæssige, og at de ikke virker indgribende på forretningsaktiviteter. Rådet henstillede endvidere, at Ungarn skulle gennemføre foranstaltninger for at sikre likviditetsstøtte til små og mellemstore virksomheder i forbindelse med pandemien, fremskynde offentlige investeringsprojekter og fremme private investeringer for at fremme den økonomiske genopretning. Rådet henstillede også, at Ungarn skulle forbedre pensionssystemets holdbarhed på lang sigt og samtidig opretholde pensionernes tilstrækkelighed, navnlig ved at afhjælpe indkomstuligheden. Ungarn blev opfordret til at målrette investeringer mod den grønne og den digitale omstilling, navnlig ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, bæredygtig transport og digital infrastruktur til skoler, og til at fremme reformer og investeringer i bæredygtig vandforvaltning og affaldshåndtering og cirkulariteten i økonomien, digitalisering af virksomheder, grønne og digitale færdigheder samt forskning og innovation. Endelig blev det henstillet til Ungarn at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer generelt ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder, navnlig ved at strømline tilladelsesprocedurerne og opgradere elinfrastrukturen, diversificere importen af fossile brændstoffer, bl.a. ved at styrke sammenkoblingerne med deltagelse af andre lande; mindske afhængigheden af fossile brændstoffer i bygninger og inden for transport ved at øge indsatsen vedrørende energieffektivitetsforanstaltninger for alle, navnlig når det gælder boliger og bæredygtig transport, navnlig gennem elektrificering.

(3)De henstillinger, der blev rettet til Ungarn den 20. juli 2020, indeholdt mere specifikke politiske retningslinjer for at overvinde covid-19-pandemien. Efter at have vurderet fremskridtene med gennemførelsen af disse landespecifikke henstillinger på tidspunktet for indgivelsen af genopretnings- og resiliensplanen finder Kommissionen, at henstillingen om at træffe nødvendige foranstaltninger til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning er blevet gennemført fuldt ud. Der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til henstillingen om likviditetsstøtte til små og mellemstore virksomheder og tilskyndelse til private investeringer.

(4)Den 11. maj 2021 indgav Ungarn sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Denne indgivelse sker efter en høringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer, med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter. Den udgave, der blev indgivet i maj 2021, blev suppleret og ajourført af Ungarn i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241, og en konsolideret udgave blev forelagt Kommissionen den 3. november 2022. Det nationale ejerskab til genopretnings- og resiliensplanerne understøtter deres vellykkede gennemførelse og vedvarende virkning på nationalt plan og troværdigheden på europæisk plan. Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen.

(5)Genopretnings- og resiliensplanerne bør forfølge de overordnede mål for genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2021/241, og for EU-genopretningsinstrumentet, som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/2094 2 , til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen. De bør fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at bidrage til de seks søjler, der er nævnt i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241.

(6)Gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil udgøre en koordineret indsats, som indebærer investeringer og reformer i hele Unionen. Gennem en samordnet og samtidig gennemførelse af disse reformer og investeringer og via gennemførelsen af grænseoverskridende projekter vil sådanne reformer og investeringer gensidigt styrke hinanden og skabe positive afsmittende virkninger i hele Unionen. Derfor vil ca. en tredjedel af facilitetens indvirkning på medlemsstaternes vækst og jobskabelse stamme fra afsmittende virkninger fra andre medlemsstater.

Afbalanceret reaktion, som bidrager til de seks søjler

(7)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.1 i bilag V til samme forordning udgør genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) en omfattende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 3, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.

(8)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der bidrager til alle seks søjler, idet flere af planens komponenter vedrører flere søjler samtidig. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder en bred vifte af foranstaltninger med særligt fokus på den grønne og den digitale omstilling, på opbygning af økonomisk, social og institutionel modstandsdygtighed og på politikker for den kommende generation. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder også foranstaltninger til støtte for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt social og territorial samhørighed, i overensstemmelse med EU's industristrategi.

(9)Genopretnings- og resiliensplanen bidrager væsentligt til den grønne og digitale omstilling. Den grønne omstilling støttes navnlig gennem reformer og investeringer på området for bæredygtig transport, energi, vandforvaltning og den cirkulære økonomi. De vigtigste foranstaltninger omfatter investeringer i offentlig transport med nulemission, udvikling af energinet og produktion af vedvarende energi. Flere komponenter indeholder foranstaltninger, der har til formål at forbedre energieffektiviteten i offentlige bygninger og beboelsesejendomme. Den digitale omstilling støttes navnlig gennem foranstaltninger til fremme af digitaliseringen af uddannelse og den offentlige forvaltning, digitaliseringen af sundheds-, energi- og transportsektoren og udviklingen af digitale færdigheder.

(10)Et betydeligt antal reformer og investeringer i genopretnings- og resiliensplanen har til formål at forbedre sundhedsydelserne og den økonomiske, sociale og institutionelle modstandsdygtighed. Foranstaltninger i sundhedssektoren forventes at forbedre effektiviteten og adgangen til sundhedsydelser for alle. Foranstaltningerne omfatter også forbedring af boligforholdene for personer, der bor i de fattigste kvarterer. Centrale institutionelle reformer forventes at forbedre økonomiens modstandsdygtighed ved at styrke bekæmpelsen af korruption og retsvæsenets uafhængighed. De planlagte reformer har til formål at forenkle skattesystemet og styrke dets modstandsdygtighed over for aggressiv skatteplanlægning samt at styrke den rolle, som offentlige høringer og konsekvensanalyser spiller i lovgivningsprocessen, med henblik på at forbedre lovgivningens kvalitet og forudsigelighed. Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst forventes navnlig at blive opnået gennem forskellige foranstaltninger, der har til formål at øge konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud, herunder målrettede tiltag, der kan gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage, og at fremme forskning og innovation.

(11)Social og territorial samhørighed forventes at blive fremmet gennem en lang række foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen, navnlig reformer og investeringer, der støtter udviklingen af en kvalificeret og konkurrencedygtig arbejdsstyrke, herunder gennem udvikling af digitale færdigheder og erhvervskompetencer, samt reformer, der skal forbedre holdbarheden af de offentlige finanser. Desuden har flere foranstaltninger til formål at tackle de særlige udfordringer for de mest ugunstigt stillede kvarterer, og foranstaltninger på sundhedsområdet bidrager også til mere omfattende primære sundhedsydelser og adgang til hospitalsbehandling af høj kvalitet. Endelig er en betydelig del af genopretnings- og resiliensplanen afsat til politikker med fokus på den næste generation, navnlig ved at digitalisere uddannelsessystemet, forbedre adgangen til inkluderende uddannelse af høj kvalitet og øge tilgængeligheden af førskoleundervisning og børnepasning.

Håndtering af alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger

(12)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.2 i bilag V til samme forordning forventes genopretnings- og resiliensplanen at bidrage til på effektiv vis at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer (A-rating), der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som er rettet til Ungarn, herunder finansielle aspekter heraf, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester.

(13)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder en omfattende række af gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der bidrager til effektivt at imødegå alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, Rådet rettede til Ungarn som led i det europæiske semester i 2019, 2020 og 2022, navnlig med hensyn til den grønne og den digitale omstilling, uddannelse, arbejdsmarkedet, socialpolitik, sundhed, rammen for bekæmpelse af korruption, retsvæsenets uafhængighed, konkurrence inden for offentlige udbud, kvaliteten og gennemsigtigheden af beslutningstagningen, beskatning og aggressiv skatteplanlægning og pensionssystemet.

(14)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder en række relevante foranstaltninger til at imødegå de udfordringer, der vedrører den grønne omstilling. Med hensyn til energiproduktion og energieffektivitet indeholder planen reformer, der har til formål at forbedre tilladelsesprocedurerne i forbindelse med produktionen af vedvarende energi, forenkle nettilslutningen af små kraftværker på grundlag af vedvarende energi og fjerne hindringer for udviklingen af vindenergi. Ungarn har forpligtet sig til at øge den samlede kapacitet til produktion af vedvarende energi, der er godkendt til at blive tilsluttet nettet, til mindst 10 000 MW inden 2026. Genopretnings- og resiliensplanen omhandler også investeringer, der har til formål at øge udbredelsen af solenergiproduktion og at forbedre elnettet for at muliggøre en sikker integration af energi produceret fra vedvarende energikilder. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter endvidere en række investeringer i energieffektivitetsrenovering af offentlige bygninger, navnlig inden for uddannelse og sundhedsydelser, samt af beboelsesejendomme. Med hensyn til bæredygtig transport omfatter genopretnings- og resiliensplanen investeringer i udvikling af jernbanenettet i forstæderne, jernbanenettet i TEN-T-korridorerne, nulemissionsbustransport og den centrale trafikstyring på TEN-T-jernbaner. Ungarn vil desuden indføre et fælles nationalt takst-, billetterings- og passagerinformationssystem for busser og tog. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder også foranstaltninger, der har til formål at fremme reformer og investeringer i den cirkulære økonomi og bæredygtig affaldshåndtering samt bæredygtig vandforvaltning, bl.a. gennem fremme af naturbaseret vandbinding.

(15)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder endvidere en række relevante foranstaltninger til at imødegå de udfordringer, der vedrører den digitale omstilling. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der har til formål at stille at stille digitale notebooks og relevant uddannelse til rådighed for lærere og elever inden for offentlig uddannelse, informations- og kommunikationsteknisk (IKT-) udstyr til skoler på primær- og sekundærtrinnet, herunder erhvervsskoler, universiteter og voksenuddannelsesinstitutioner og at øge digitaliseringen af sundheds- og transportsektoren. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder desuden foranstaltninger, der har til formål at øge digitaliseringen af den offentlige forvaltning, navnlig gennem platforme til elektronisk indberetning af f.eks. skat, videreudvikling af det elektroniske udbudssystem og forbedring af anklagemyndighedens sagsforvaltningssystem.

(16)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder en række foranstaltninger vedrørende udfordringerne på uddannelsesområdet. Planen omfatter reformer, der skal gøre lærerfaget mere attraktivt gennem en ordning, der sikrer gradvis konvergens mellem lærernes lønninger og 80 % af gennemsnitslønnen for færdiguddannede fra videregående uddannelsesinstitutioner, og som skal mindske segregering i skolerne for at sikre lige adgang til skoleuddannelse af høj kvalitet, navnlig ved at give elever og lærere det udstyr, de skal bruge for at kunne deltage i moderne digital uddannelse, og ved at udvikle elevernes og lærernes digitale færdigheder. Genopretnings- og resiliensplanen omhandler også investeringer, der har til formål at tilbyde videreuddannelse til lærere og specifik lederuddannelse til skoleledere og viceskoleledere, støtte integrationen af studerende med særlige uddannelsesbehov i det almene uddannelsessystem og iværksætte en proces med integration af grundskoleklasser fra små skoler, der klarer sig dårligt, i større skoler for at forbedre uddannelsens effektivitet og kvalitet. Desuden tackles udfordringerne i forbindelse med forskning og innovation ved at oprette nationale laboratorier, der skal forbedre økosystemet for videnskab og innovation.

(17)Den landespecifikke henstilling om integration af de mest sårbare grupper på arbejdsmarkedet behandles gennem oprettelse af yderligere pladser i vuggestuer, fremme af beskæftigelsesmuligheder for dem, der bor i de dårligst stillede kvarterer, og investeringer i digitalt uddannelsesudstyr, digitalt læringsindhold, voksenuddannelseskurser og et moderniseret læringsmiljø på erhvervsuddannelsesinstitutioner og universiteter.

(18)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder forskellige foranstaltninger til at imødegå specifikke udfordringer på det socialpolitiske område ved at yde omfattende støtte til beboerne i de 300 dårligst stillede kvarterer. Disse foranstaltninger har til formål at fremme beskæftigelse og udvikling af færdigheder baseret på særlige lokale forhold, opnå bedre læringsresultater gennem lokalsamfundsorienteret pædagogik, bygge og renovere socialt boligbyggeri og etablere sociale solenergianlæg

(19)I genopretnings- og resiliensplanen fastsættes der en lang række reformer og investeringer, som har til formål at imødegå de mest kritiske udfordringer i forbindelse med sundhedsydelser. Dette omfatter navnlig investeringer i opgradering af hospitalsinfrastruktur og -udstyr, optimering af hospitalsnetværket og udvikling af primære og forebyggende sundhedsydelser ved at oprette fællesskaber af alment praktiserende læger, der leverer integrerede sundhedsydelser. Dette suppleres af investeringer i digitale sundhedsydelser, f.eks. digitaliseringsprogrammer og fjernovervågning af ældrepleje. En anden foranstaltning støtter afskaffelsen af uformelle betalinger i sundhedssystemet.

(20)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder en række foranstaltninger til styrkelse af rammen for bekæmpelse af korruption. Disse omfatter oprettelse af en integritetsmyndighed, der effektivt skal styrke forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, interessekonflikter og korruption samt andre ulovligheder og uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte i Ungarn med særligt fokus på offentlige udbud og sikring af gyldigheden af formueangivelser. I henhold til genopretnings- og resiliensplanen bør integritetsmyndigheden have omfattende beføjelser til at gribe ind i alle tilfælde, hvor de kompetente nationale myndigheder efter dens opfattelse ikke har taget de nødvendige skridt til at forebygge, opdage og korrigere svig, interessekonflikter, korruption og andre ulovligheder eller uregelmæssigheder, der påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Integritetsmyndighedens fulde uafhængighed bør sikres, herunder gennem proceduren for udvælgelse af dens personale og ledelse og proceduren for opstilling af dens budget. En anden foranstaltning består i at oprette en taskforce til bekæmpelse af korruption med betydelig inddragelse af uafhængige ikkestatslige organisationer, som løbende skal undersøge de eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og udarbejde forslag til forbedring af opdagelse, efterforskning, retsforfølgning og sanktionering af korruption og anden praksis såsom nepotisme, favorisering eller "svingdørssituationer" mellem den offentlige og den private sektor. I henhold til genopretnings- og resiliensplanen bør taskforcen ledes af formanden for integritetsmyndigheden, men den bør arbejde uafhængigt af denne myndighed. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder desuden foranstaltninger, der har til formål at støtte et styrket samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), indføre et udvidet personelt og materielt anvendelsesområde for formueangivelser og styrke tilsynet med og gennemsigtigheden af, hvordan kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse, der udfører aktiviteter af almen interesse, og juridiske personer, der er etableret eller helt eller delvis ejes af dem, gør brug af EU-støtte. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter også en række reformer, der har til formål at styrke de lovgivningsmæssige, institutionelle og praktiske ordninger for mere effektivt at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption, interessekonflikter og andre ulovligheder i forbindelse med anvendelsen af EU-støtte. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter også en reform, der har til formål at styrke rammen for bekæmpelse af korruption ved at give mulighed for domstolsprøvelse af anklagemyndighedens eller efterforskningsmyndighedens afgørelser om at afvise en kriminalitetsanmeldelse eller afslutte en straffesag. En foranstaltning omfatter også fuld gennemførelse af Ungarns nuværende nationale strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption samt udarbejdelse af en ny national strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption. Flere foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen bidrager til at øge gennemsigtigheden af og adgangen til offentlige data bl.a. med henblik på at styrke rammen for bekæmpelse af korruption ved at lette det uafhængige tilsyn. Sådanne foranstaltninger omfatter oprettelse og drift af et søgbart centralt register over anvendelsen af offentlige midler, fjernelse eller begrænsning af omkostningerne i forbindelse med anmodninger om offentlige oplysninger, afkortning af retslige procedurer i sager vedrørende adgang til offentlige oplysninger og regelmæssig kontrol af alle offentlige organer for at vurdere, om de opfylder deres respektive krav om adgang til data af offentlig interesse.

(21)Den landespecifikke henstilling om at styrke retsvæsenets uafhængighed er omfattet af flere reformer i genopretnings- og resiliensplanen, som forventes at styrke domstolenes og dommernes uafhængighed og upartiskhed, der er fastsat ved lov i overensstemmelse med artikel 19 i TEU og den relevante gældende EU-ret, og dermed højne standarden for retsbeskyttelse og forbedre investeringsklimaet i Ungarn. Planen indeholder foranstaltninger, der har til formål at styrke det nationale domstolsråds relative rolle og beføjelser i forhold til de beføjelser, der er tildelt formanden for det nationale kontor for retsvæsenet. Det nationale domstolsråds effektive kontrol med formanden for det nationale kontor for retsvæsenet forventes at mindske muligheden for vilkårlige afgørelser i domstolenes centrale forvaltning, herunder i forbindelse med udnævnelse af dommere, og dermed styrke retsvæsenets uafhængighed. I henhold til genopretnings- og resiliensplanen bør dette navnlig opnås ved at indføre et krav om en begrundet bindende udtalelse fra det nationale domstolsråd om individuelle afgørelser såsom egnetheden af kandidater til stillingerne som formand og næstformand for det nationale kontor for retsvæsenet, baseret på egnethedskriterier, annullering af udnævnelsesprocedurer for dommerstillinger og dommerstillinger, overførsel af dommere og fjernelse af dommere fra den dommerpulje, der behandler særlige sager, herunder administrative sager. Det nationale domstolsråd bør også afgive en begrundet bindende udtalelse om bestemmelser som f.eks. pointsystemet for dommerstillinger, betingelserne for tildeling af bonus, uddannelse af dommere, den nationale arbejdsbyrde og antallet af dommerstillinger. Endelig bør dommermedlemmer af det nationale domstolsråd have mulighed for at blive genvalgt for den næste embedsperiode, og det nationale domstolsråd bør have adgang til alle dokumenter, rets- og handleevne og autonomi i forbindelse med udbetaling af dets budget og ret til at indbringe sagen for den kompetente domstol og forfatningsdomstolen for at forsvare dets prærogativer. Der bør også indføres ufravigelige regler om udnævnelse af ad interim-retsformænd og et forbud mod, at dommere kan vende tilbage til en højere instans, efter at de har været forflyttet. En anden reform forventes at styrke højesterets (Kúrias) retlige uafhængighed, navnlig ved at ændre reglerne om valg af præsidenten for Kúria, som bør have mindst fem års erfaring som dommer og ikke bør kunne genvælges. Det nationale domstolsråd bør afgive en begrundet bindende udtalelse om kandidaternes kvalifikationer som præsident og vicepræsident for Kúria. Reformen bør også afskaffe muligheden for, at medlemmer af forfatningsdomstolen kan udnævnes til Kúria uden for den almindelige ansøgningsprocedure, forbedre ordningen for fordeling af sager og øge beføjelserne til Kúrias domstolsråd. Yderligere reformer forventes at fjerne hindringerne for anmodninger om præjudicielle afgørelser til EU-Domstolen og at eliminere de offentlige myndigheders mulighed for at indbringe endelige retsafgørelser for forfatningsdomstolen, som blev indført i 2019, for at sikre, at de kompetente uafhængige domstole træffer endelige afgørelser.

(22)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder også en række foranstaltninger til håndtering af udfordringer vedrørende konkurrence i forbindelse med offentlige udbud, herunder ved at styrke integriteten af offentlige udbudsprocedurer. En reform består af udvikling og løbende anvendelse af et overvågningsværktøj til vurdering af antallet af og årsagen til offentlige udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver. En anden reform har til formål at udvikle en ramme for resultatmåling med henblik på regelmæssigt at vurdere effektiviteten og omkostningseffektiviteten af offentlige udbud og årsagerne til den begrænsede konkurrence i de sektorer, der er hårdest ramt af den lave konkurrence. Der bør udarbejdes og gennemføres en handlingsplan baseret på god international praksis for at øge konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud. På grundlag af disse reformer indeholder genopretnings- og resiliensplanen en forpligtelse for Ungarn til at reducere andelen af offentlige udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver til under 15 % og fastholde den her, både for udbud, der finansieres helt eller delvist af EU-støtte, og for udbud, der udelukkende finansieres med nationale midler. Som supplement til disse reformer indeholder genopretnings- og resiliensplanen uddannelsesmuligheder og en støtteordning, der skal gøre det lettere for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder at deltage i offentlige udbudsprocedurer, og foranstaltninger til udvikling af det elektroniske udbudssystem for at lette det uafhængige tilsyn med og analysen af konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud.

(23)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder reformer, der har til formål at forbedre beslutningsprocessens kvalitet og gennemsigtighed gennem social dialog, engagement med andre interessenter samt regelmæssige konsekvensanalyser. De tilknyttede foranstaltninger har til formål at sikre, at udkast til retsakter, der udarbejdes af regeringen, systematisk underkastes offentlig høring i en tilstrækkelig lang periode, medmindre der gives en behørig begrundelse, og at konsekvensanalyser udarbejdes konsekvent og gøres offentligt tilgængelige for alle udkast til retsakter. Udtrykkelig inddragelse af arbejdsmarkedets parter og interessenter i beslutningstagningen er også en forudsætning for mange foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen. Interessenter forventes også inddraget i gennemførelsen af og tilsynet med selve genopretnings- og resiliensplanen gennem oprettelsen og driften af et overvågningsudvalg, hvoraf mindst halvdelen af medlemmerne bør komme fra civilsamfundsorganisationer, der er helt uafhængige af offentlige myndigheder.

(24)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter også foranstaltninger vedrørende erhvervsklimaet, navnlig vedrørende forbedring af skattesystemet. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter reformer, der har til formål at håndtere aggressiv skatteplanlægning mere effektivt, f.eks. øget indberetning af data om interne afregningspriser, indførelse af minimumskrav til substansen i selskabsskatten for skuffeselskaber og udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne om ikkefradragsret for udgående betalinger til jurisdiktioner med lav eller ingen skat. Med hensyn til skatteforenkling omfatter planen foranstaltninger, der kan bidrage til at reducere antallet af skatter, og foranstaltninger vedrørende den digitale omstilling af procedurerne for overholdelse af skattereglerne.

(25)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder en reformkøreplan, der skal forbedre det ungarske pensionssystems holdbarhed på mellemlang og lang sigt, og som samtidig kan gøre lavindkomstpensionisters pensioner mere tilstrækkelige. Genopretnings- og resiliensplanen forventes også at bidrage til de offentlige finansers holdbarhed ved at gennemføre udgiftsanalyser.

(26)Henstillingerne vedrørende den umiddelbare finanspolitiske reaktion på pandemien kan anses for at falde uden for rammerne for Ungarns genopretnings- og resiliensplan, selv om Ungarn generelt har reageret hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt på det umiddelbare behov for at understøtte økonomien ved hjælp af finanspolitiske foranstaltninger i 2020, 2021 og 2022 i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul.

Bidrag til vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk, social og institutionel resiliens

(27)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.3 i bilag V til samme forordning forventes genopretnings- og resiliensplanen at have stor indvirkning (A-rating) med hensyn til at styrke Ungarns vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøde covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen styrkes.

(28)Simuleringer foretaget af Kommissionens tjenestegrene viser, at genopretnings- og resiliensplanen sammen med de øvrige foranstaltninger under EU-genopretningsinstrumentet vil kunne øge Ungarns BNP med mellem 1,0 % og 1,4 % frem mod 2025, uden at de mulige positive virkninger af strukturreformer, som kan være væsentlige, medregnes. Genopretnings- og resiliensplanen forventes at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med et stort bidrag til investeringer, der støtter en vellykket grøn og digital omstilling, fremmer innovation, digitaliserer den offentlige forvaltning og offentlige tjenester og øger konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud. Foranstaltningerne forventes at føre til højere energieffektivitet i offentlige bygninger og en større andel af produktionen af vedvarende energi. De forventes også at øge de digitale færdigheder og forbedre sundhedsresultaterne.

(29)På mellemlang til lang sigt forventes genopretnings- og resiliensplanen at øge udbuddet af faglærte arbejdstagere gennem reformer og investeringer i offentlig uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Genopretnings- og resiliensplanen forventes at yde et særligt bidrag til digitale færdigheder gennem øget brug af digitale værktøjer og løsninger inden for uddannelse og sundhed. Reformer og investeringer i sundhedsydelser kan også bidrage positivt til udbuddet af arbejdskraft. Økonomiens innovative potentiale forventes at blive styrket af investeringer, der fremmer samarbejdet mellem forskellige forsknings- og udviklingsaktører på flere områder af strategisk betydning. Foranstaltninger, der har til formål at forbedre konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud, forbedre lovgivningens kvalitet og kvaliteten af de offentlige udgifter, kan også stimulere det potentielle output ved at forbedre investeringskvaliteten, navnlig i den offentlige sektor.

(30)Genopretnings- og resiliensplanen forventes at støtte den grønne omstilling og mindske afhængigheden af import af fossile brændstoffer. Reformer og investeringer i vedvarende energi og investeringer i elnettet, så det kan understøtte flere vedvarende energikilder, forventes markant at øge andelen af elproduktion med nulemission. Investeringer i offentlige bygningers og beboelsesejendommes energieffektivitet forventes desuden at reducere forbruget af fossil energi og drivhusgasemissionerne. Foranstaltninger vedrørende bæredygtig mobilitet, herunder forbedrede jernbanelinjer i forstæderne og elbusser, forventes at forbedre kvaliteten og effektiviteten af den offentlige transport samt reducere drivhusgasemissionerne og forbedre luftkvaliteten med positive virkninger for både sundhed og produktivitet.

(31)De foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen, der forventes at have en positiv indvirkning på den sociale samhørighed og bidrage til at mindske de sociale og økonomiske risici for sårbare grupper, omfatter udvikling af børnepasningsfaciliteter, fremme af digitale færdigheder i skolerne, forøgelse af deltagelsen af dårligt stillede elever og studerende med særlige uddannelsesbehov i almen uddannelse af høj kvalitet, mindskelse af risikoen for segregering i skolerne og en sundhedsreform, der har til formål at sikre en mere lige adgang til sundhedsydelser gennem investeringer og afskaffelse af uformelle betalinger i sundhedssystemet. Der er også planlagt en omfattende række af foranstaltninger, der skal støtte de dårligst stillede områder, baseret på specifikke behov.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

(32)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.4 i bilag V til samme forordning forventes genopretnings- og resiliensplanen at sikre, at ingen foranstaltning (A-rating) til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 3 (princippet om ikke at gøre væsentlig skade — DNSH-princippet).

(33)I overensstemmelse med den tekniske vejledning i Kommissionens meddelelse "Teknisk vejledning om anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten" 4 har Ungarn fremlagt en begrundelse for, at ingen foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, har Ungarn foreslået at gennemføre afbødende foranstaltninger for at undgå væsentlig skade, hvilket bør sikres gennem relevante milepæle og mål.

(34)Der er lagt særlig vægt på foranstaltninger, hvis indvirkning på miljømålene kræver nøje kontrol. For foranstaltninger, der omfatter opførelse og renovering af vandforsyningsinfrastrukturer, sikrer relevante milepæle eksempelvis, at der ikke sker væsentlig skade på miljøet, navnlig ved at gennemføre resultater og betingelser fra miljøkonsekvensvurderinger i overensstemmelse med EU's miljølovgivning og ved at sikre, at der udstedes relevante vandindvindingstilladelser, og at den gode økologiske tilstand for de overflade- og grundvandsforekomster, der påvirkes af disse investeringer, opnås.

Bidrag til den grønne omstilling, herunder biodiversitet

(35)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra e), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.5 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til afhjælpning af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for klimamål omfatter et beløb, der svarer til 48,1 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VI til nævnte forordning. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 17 stemmer genopretnings- og resiliensplanen overens med oplysningerne i den nationale energi- og klimaplan for 2021-2030.

(36)Reformer og investeringer i øget anvendelse af vedvarende energi, forbedringer af nettet og energieffektivitet forventes at hjælpe Ungarn med at nå landets dekarboniseringsmål for 2030 og at støtte omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Dette forventes navnlig at blive opnået ved at revidere de retlige og administrative rammer for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder. Fjernelsen af de eksisterende generelle restriktioner for vindmøller på land og etableringen af "go-to"-områder i regionerne med mest vind for yderligere at lette opførelsen af vindmøller forventes at gøre det muligt at opføre ny vindkraftkapacitet. Forbedringen af tilladelsesprocedurerne for kraftværker, der anvender vedvarende energikilder, forventes at fremme udbredelsen af vedvarende energi. Øget gennemsigtighed, forudsigelighed og tilgængelighed af nettilslutningsprocedurerne for vedvarende energi forventes også at bidrage til deres udvikling, så der opnås en produktionskapacitet for vedvarende energi på 10 000 MW, der er godkendt til at blive tilsluttet nettet inden 2026. I overensstemmelse med genopretnings- og resiliensplanen bør sådanne reformer suppleres med investeringer i udvikling af transmissions- og distributionsnet og intelligente net, herunder intelligente målere, og i installation af solpaneler og lagringsfaciliteter. Renovering af offentlige bygninger, især uddannelses- og sundhedsfaciliteter, og beboelsesejendomme, herunder med udskiftning af vinduer og modernisering af boligopvarmning, vil bidrage til at øge energieffektiviteten.

(37)En omfattende pakke af reformer og investeringer i bæredygtig transport har til formål at støtte offentlig personbefordring og godstransport med jernbane. Dette forventes at sætte skub i det overordnede mobilitetsøkosystem til gavn for økonomien og at bidrage til dekarboniseringen af transportsektoren.

(38)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter også reformer og investeringer i bæredygtig vandforvaltning, der har til formål at forbedre vandforsyningen i specifikke regioner, der er berørt af vandknaphed, navnlig via genopbygning af elementer af det eksisterende vandforvaltningssystem og etablering af nye vandforsyningsruter, at udvikle naturbaserede vandbindingsløsninger, at opgradere Ungarns vandforvaltningssystem på lokalt og nationalt plan og at fremme bæredygtige vandforvaltningspraksisser blandt landbrugere. Investeringer i vandforvaltning forventes at bidrage til at forbedre vandbindingen i de områder, der er berørt af vandknaphed, og til at beskytte grundvandsressourcerne. Relevante milepæle sikrer, at der gennemføres resultater og betingelser fra miljøkonsekvensvurderinger i overensstemmelse med EU's miljølovgivning, at der udstedes relevante vandindvindingstilladelser, og at den gode økologiske tilstand for de overflade- og grundvandsforekomster, der påvirkes af disse investeringer, opnås.

(39)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter reformer og investeringer i bæredygtig affaldshåndtering, som forventes at bidrage til den grønne omstilling ved at skabe et sundt og gunstigt retligt miljø, der fremmer omstillingen til den cirkulære økonomi, og ved at støtte anvendelsen af sekundære råstoffer. Disse foranstaltninger forventes at hjælpe Ungarn med at nå Unionens affaldshåndteringsmål for 2025 og 2030.

(40)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder ikke specifikke foranstaltninger, der fokuserer på biodiversitet, men den indeholder foranstaltninger, der bidrager til at modvirke klimaændringer, som også kan gavne bevarelsen af biodiversitet, da klimaændringer er en af de største trusler mod biodiversiteten. Ungarn har foretaget en systematisk vurdering af overholdelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade, som viser, at ingen af de foreslåede foranstaltninger vil skade biodiversiteten.

Bidrag til den digitale omstilling

(41)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra f), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.6 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 29,8 % af planens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VII til nævnte forordning.

(42)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter en række foranstaltninger, der har til formål at forbedre de digitale færdigheder inden for uddannelse på alle niveauer, give bred adgang til digital uddannelse for elever, studerende og lærere samt integrere digitale uddannelsesløsninger i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. I lyset af disse mål omfatter genopretnings- og resiliensplanen digital uddannelse af lærere og investeringer i IKT-udstyr til skoler, lærere og studerende med særligt fokus på de dårligst stillede studerende. Planen støtter også udviklingen af digitalt læringsindhold til erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

(43)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der tager sigte på digitalisering af specifikke sektorer, navnlig sundhed, transport og energi. Digitaliseringen af sundhedsydelser omfatter en lang række initiativer, herunder oprettelse af et fjerndiagnosticeringscenter, indførelse af et beredskabssystem baseret på kunstig intelligens, udvikling af mobile sundhedsapps og et fjernovervågningssystem til ældre patienter. Indførelsen af et centralt trafikstyringssystem for jernbanelinjer og et fælles nationalt passagerinformations- og takstsystem for busser og tog forventes at forbedre den offentlige transports sikkerhed, kvalitet og tiltrækningskraft. Udviklingen af intelligente elnet forventes at skabe bedre forbindelse mellem yderligere decentrale kapaciteter til produktion af vedvarende energi og det nuværende system, så nettene tilpasses de fremtidige krav, og så der opnås bedre regulering af energiproduktionen.

(44)Foranstaltninger til styrkelse af offentlige IKT-løsninger og -tjenester forventes også at bidrage til modernisering og forbedring af den offentlige forvaltning. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter bl.a. foranstaltninger vedrørende den digitale omstilling af procedurerne for overholdelse af skattereglerne, videreudviklingen af det elektroniske udbudssystem og anklagemyndighedens sagsforvaltningssystem.

Varig indvirkning

(45)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra g), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.7 i bilag V til samme forordning forventes genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) at få varig indvirkning på Ungarn.

(46)Genopretnings- og resiliensplanens varige virkning understøttes af en række foranstaltninger på tværs af forskellige sektorer. Reformer til støtte for den grønne omstilling omfatter en mere effektiv administrativ og retlig ramme, der fremmer udbredelsen af vedvarende energi, en ny politisk ramme for den cirkulære økonomi, bedre overvågning af vandressourcer og øget bevidsthed om bæredygtig vandforvaltning. Mere effektive offentlige tjenester takket være digitalisering, herunder på sundhedsområdet, forventes desuden at bidrage til planens varige virkning. Yderligere foranstaltninger med en varig virkning vedrører forbedring af arbejdsmarkedsintegrationen af de mest sårbare grupper og forbedring af uddannelsesresultaterne samt deltagelsen af dårligt stillede grupper og de mindst udviklede områder i uddannelse. Dette suppleres af investeringer i digitale færdigheder.

(47)Genopretnings- og resiliensplanen forventes at yde et væsentligt bidrag til at styrke Ungarns institutionelle resiliens. Dette forventes opnået ved at styrke rammen for bekæmpelse af korruption, styrke retsvæsenets uafhængighed og forbedre beslutningsprocessens kvalitet og gennemsigtighed. Erhvervsklimaet forventes at blive forbedret gennem foranstaltninger til forbedring af skattesystemet, forudsigelighed i reguleringen og øget konkurrence i forbindelse med offentlige udbud. Genopretnings- og resiliensplanen forventes også at bidrage til det ungarske pensionssystems holdbarhed og til en forsvarlig budgetforvaltning gennem udgiftsanalyser.

(48)Genopretnings- og resiliensplanens varige indvirkning kan også styrkes gennem synergier mellem planen og andre støtteprogrammer, bl.a. dem, der finansieres af midler under samhørighedspolitikken, navnlig hvis der tages grundigt fat om de dybt rodfæstede territoriale udfordringer og det tilstræbes at fremme en afbalanceret udvikling.

Overvågning og gennemførelse

(49)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.8 i bilag V til samme forordning er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, tilstrækkelige (A-rating) til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

(50)Den myndighed, der er ansvarlig for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen (herefter "den nationale myndighed"), under ministeriet med ansvar for gennemførelsen af EU-støtten, har ansvaret for den overordnede koordinering af genopretnings- og resiliensplanen og for overvågningen af fremskridtene hen imod opfyldelsen af milepælene og målene. Den er også ansvarlig for at koordinere rapporteringen om milepæle og mål, herunder de relaterede indikatorer, og leveringen af data, f.eks. om endelige modtagere. Den nationale myndighed er ansvarlig for udarbejdelse af betalingsanmodninger, forvaltningserklæringer og resuméer af revisioner. For at udføre disse opgaver har den nationale myndighed fået tildelt klare ansvarsområder og anvender en særlig struktur til gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. Fremskridtene hen imod en tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål vil blive overvåget ved hjælp af regelmæssigt ajourførte data i et overvågningsinformationssystem, der skal være på plads inden indgivelsen af den første betalingsanmodning, sammen med passende ordninger til at sikre, at dataene i overvågningsinformationssystemet er aktuelle, pålidelige og korrekte. Der bør desuden indføres særlige overvågningsordninger for de forskellige foranstaltninger, så gennemførelsesrisici og forsinkelser hurtigt kan konstateres, og der kan gribes ind efter behov, hvilket vil sikre, at gennemførelsen af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen forløber planmæssigt.

(51)Milepælene og målene i genopretnings- og resiliensplanen er velegnede til overvågning af dens gennemførelse. Milepælene og målene afspejler planens overordnede ambitionsniveau og forekommer realistiske. De er veludformede med relevante, acceptable og robuste indikatorer, som antageligt vil sikre korrekt overvågning under gennemførelsen, Milepælene og målene er også relevante for foranstaltninger, der allerede er gennemført, og som er støtteberettigede i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241. Det er nødvendigt med en tilfredsstillende opfyldelse af disse milepæle og mål over tid, hvis en betalingsanmodning skal kunne begrundes.

(52)Medlemsstaterne bør sikre, at finansiel støtte gennem faciliteten kommunikeres og anerkendes i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2021/241. Der kan anmodes om teknisk støtte gennem instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 5 , med henblik på at bistå medlemsstaterne i gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner.

Omkostninger

(53)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra i), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.9 i bilag V til samme forordning er begrundelsen i genopretnings- og resiliensplanen for planens anslåede samlede omkostninger i moderat grad (B-rating) rimelig og plausibel og i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, og den står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

(54)Ungarn har generelt fremlagt detaljerede oplysninger om individuelle omkostningsoverslag for investeringer og reformer med tilhørende omkostninger, der er medtaget i genopretnings- og resiliensplanen. Ifølge omkostningsvurderingen er de fleste af omkostningerne i genopretnings- og resiliensplanen rimelige og plausible. Den dokumentation, der ligger til grund for omkostningsoverslagene, giver en rimelig forklaring på de vigtigste omkostningsfaktorer for de foreslåede foranstaltninger, selv om omfanget og dybden af den fremlagte dokumentation varierer fra foranstaltning til foranstaltning. For størstedelens vedkommende blev tidligere projekter, faktiske udbudsdata eller andre sammenlignelige omkostningsdata for de vigtigste omkostningsfaktorer præsenteret som benchmark for omkostningsoverslagene. I nogle tilfælde er de detaljerede oplysninger om den metode og de antagelser, der anvendes til at udarbejde omkostningsoverslagene, begrænsede, hvilket hindrer en helt positiv vurdering af omkostningsoverslagene. Ungarn har også fremlagt detaljeret dokumentation for de fleste foranstaltninger for at underbygge begrundelsen og dokumentationen for omkostningsoverslagene. Ungarn har endvidere fremlagt tilstrækkelige oplysninger og garantier til at sikre, at omkostningerne i genopretnings- og resiliensplanen ikke dækkes af anden eksisterende eller planlagt EU-finansiering. Endelig er de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, og de står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

(55)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra j), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.10 i bilag V til samme forordning er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, og de yderligere foranstaltninger i denne afgørelse tilstrækkelige (A-rating) til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet i henhold til nævnte forordning, og ordningerne forventes effektivt at forhindre dobbeltfinansiering fra nævnte forordning og andre EU-programmer. Dette berører ikke anvendelsen af andre instrumenter og værktøjer til at fremme og håndhæve overholdelsen af EU-retten, herunder til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter og til at beskytte Unionens finanser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 6 .

(56)I overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, litra e), i forordning (EU) 2021/241 bør der fastsættes milepæle knyttet til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser for at sikre overholdelse af nævnte forordnings artikel 22, gennem etableringen af et passende kontrolsystem. Den tilfredsstillende opfyldelse af disse milepæle forventes at garantere tilstrækkeligheden af systemet til intern kontrol, jf. artikel 19, stk. 3, litra j), i forordning (EU) 2021/241. I betragtning af, at en robust og effektiv ramme for bekæmpelse af korruption, styrkede ordninger til effektivt at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption, interessekonflikter og andre ulovligheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte, et konkurrencedygtigt og gennemsigtigt system for offentlige udbud og retsvæsenets uafhængighed er forudsætninger for, at et effektivt internt kontrolsystem kan fungere, bør der fastsættes milepæle for de respektive reformer, og udgifter inden for rammerne af faciliteten bør gøres betinget af deres opfyldelse. Henset til at disse milepæle bør fastsættes for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og etableringen af et passende kontrolsystem, før Kommissionen giver tilladelse til betalinger inden for rammerne af faciliteten, bør Ungarn opfylde alle milepæle vedrørende kontrolsystemet 7 inden indgivelsen af den første betalingsanmodning, og der bør ikke foretages nogen betaling inden for rammerne af faciliteten, før de er opfyldt. Dette krav er i overensstemmelse med og berører ikke de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har foreslået i forbindelse med proceduren i artikel 6 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget 8 .

(57)Navnlig er en robust og effektiv ramme for bekæmpelse af korruption nødvendig for at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder, f.eks. svig, korruption eller interessekonflikter, og dermed for at sikre effektive revisions- og kontrolordninger til genopretnings- og resiliensplanen og beskyttelse af Unionens finansielle interesser. For at sikre overholdelse af artikel 22 bør der i den forbindelse gennemføres en række foranstaltninger som led i genopretnings- og resiliensplanen. Disse omfatter oprettelse af en integritetsmyndighed, der effektivt skal styrke forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, interessekonflikter og korruption samt andre ulovligheder og uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte med særligt fokus på offentlige udbud og sikring af gyldigheden af formueangivelser. Der bør også oprettes en effektiv taskforce til bekæmpelse af korruption med betydelig deltagelse af uafhængige ikkestatslige organisationer, som løbende skal undersøge de eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og udarbejde forslag til forbedring af opdagelse, efterforskning, retsforfølgning og sanktionering af korruption og anden praksis såsom nepotisme, favorisering eller "svingdørssituationer" mellem den offentlige og den private sektor. Der bør desuden indføres regler med henblik på at indføre et udvidet personelt og materielt anvendelsesområde for formueangivelser og styrke tilsynet med og gennemsigtigheden af, hvordan kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse, der udfører aktiviteter af almen interesse, og juridiske personer, der er etableret eller vedligeholdes af dem, gør brug af EU-støtte. Indførelse af en mulighed for effektiv domstolsprøvelse af afgørelser truffet af anklagemyndigheden eller efterforskningsmyndigheden om at afvise en kriminalitetsanmeldelse eller afslutte en straffesag bør også bidrage til at styrke rammen for bekæmpelse af korruption og indirekte til at styrke anklagemyndighedens indsats for at bekæmpe korruption. Øget gennemsigtighed og adgang til offentlige data, navnlig vedrørende anvendelsen af offentlige udgifter, bør også styrkes, da det kan bidrage til at styrke rammen for bekæmpelse af korruption ved at lette det uafhængige tilsyn. Der bør derfor fastsættes seks milepæle for at sikre, at disse foranstaltninger gennemføres effektivt inden indgivelsen af den første betalingsanmodning.

(58)Styrkelsen af ordninger til effektivt at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption, interessekonflikter og andre ulovligheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte generelt er vigtige forudsætninger for at sikre, at revisions- og kontrolordningerne til genopretnings- og resiliensplanen er effektive, og at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt under hele gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. I den forbindelse bør der gennemføres en række foranstaltninger som led i genopretnings- og resiliensplanen. For at styrke forebyggelsen af og kontrollen med interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte bør der oprettes et nyt direktorat for intern revision og integritet for at sikre regelmæssig og effektiv kontrol med erklæringer om interessekonflikter og undersøge indberettet mistanke om interessekonflikter. Styrkede lovbestemmelser bør sikre, at risikostyring, forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption, interessekonflikter og dobbeltfinansiering styrkes, at der indføres effektive regler, procedurer og kontrolmekanismer vedrørende erklæringer om interessekonflikter, og at personale i følsomme stillinger regelmæssigt roteres, og at der sikres et effektivt tilsyn med dem. Der bør også indføres passende retningslinjer for at sikre, at alle organer, der er involveret i gennemførelsen af og kontrollen med EU-støtte på ethvert niveau, er bekendt med deres opgaver, ansvar og forpligtelser med hensyn til at forebygge, opdage og korrigere interessekonflikter. Der bør desuden indføres en omfattende og effektiv strategi for bekæmpelse af korruption og svig i forbindelse med enhver form for EU-støtte, som bør suppleres med en detaljeret handlingsplan. Der bør også indføres passende procedurer for at sikre fuld og effektiv udnyttelse af datamining- og risikovurderingsværktøjet Arachne og for at sikre en effektiv opfølgning af de risici, der angives i dette system. For at styrke opdagelsen af svig bør der endelig indføres lovgivningsmæssige ordninger, der kan sikre, at OLAF effektivt kan foretage undersøgelser og kontroller på stedet. Der bør derfor fastsættes otte milepæle for at sikre, at disse foranstaltninger gennemføres effektivt inden indgivelsen af den første betalingsanmodning.

(59)Øget gennemsigtighed og konkurrence i forbindelse med offentlige udbud er en forudsætning for at forebygge uregelmæssigheder, herunder svig, korruption eller interessekonflikter, og dermed en forudsætning for, at et internt kontrolsystem kan fungere effektivt. I den forbindelse bør der gennemføres en række foranstaltninger som led i genopretnings- og resiliensplanen. Disse bør omfatte udvikling af et overvågningsværktøj til vurdering af andelen af offentlige udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver, udvikling og indførelse af en ramme for resultatmåling med henblik på regelmæssigt at vurdere effektiviteten og omkostningseffektiviteten af offentlige udbud og årsagerne til den begrænsede konkurrence i de sektorer, der er hårdest ramt af lav konkurrence. Der bør også indføres en støtteordning til fremme af mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige udbudsprocedurer og foranstaltninger til udvikling af det elektroniske udbudssystem for at lette det uafhængige tilsyn med og analysen af konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud, som forudsætninger for effektivt at opfylde forpligtelsen til at reducere andelen af offentlige udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver og lette det offentlige tilsyn med systemet for offentlige udbud. Der bør derfor fastsættes fem milepæle for at sikre, at disse foranstaltninger gennemføres effektivt inden indgivelsen af den første betalingsanmodning. Ud over disse milepæle bør efterfølgende mål også medtages i genopretnings- og resiliensplanen for at gøre det muligt at overvåge og håndhæve reduktionen af andelen af offentlige udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver i hele genopretnings- og resiliensplanens gennemførelsesperiode.

(60)Eftersom effektiv retsbeskyttelse er en forudsætning for, at et system til intern kontrol kan fungere, bør der fastsættes milepæle for reformer, der har til formål at styrke det nationale domstolsråds relative rolle og beføjelser i forhold til beføjelserne for formanden for det nationale kontor for retsvæsenet, styrke højesterets (Kúria) uafhængighed, fjerne hindringerne for anmodninger om præjudicielle afgørelser til EU-Domstolen og eliminere de offentlige myndigheders mulighed for at indbringe endelige retsafgørelser for forfatningsdomstolen. Disse reformer forventes at bidrage til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Dette krav berører ikke Ungarns forpligtelse til til enhver tid at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, navnlig artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol, som udgør en vigtig del heraf. Der bør derfor fastsættes fire milepæle for at sikre, at disse foranstaltninger gennemføres effektivt inden indgivelsen af den første betalingsanmodning.

(61)Det kontrolsystem og de ordninger, der foreslås i genopretnings- og resiliensplanen, er baseret på robuste processer og strukturer, som klart identificerer roller og ansvarsområder for de forskellige organer, der er involveret i gennemførelse, overvågning og kontrol af planen og for deres samspil. Disse sikrer en klar adskillelse af kontrol- og revisionsfunktioner og ansvarsområder. Den nationale myndighed er ansvarlig for den overordnede koordinering af genopretnings- og resiliensplanen, for at overvåge fremskridt med milepæle og mål, for at kontrollere gennemførelsesorganer, organer, der tildeler tilskud, og endelige modtagere og for at udarbejde og indgive betalingsanmodninger til Kommissionen samt de tilhørende forvaltningserklæringer på grundlag af verificerede data fra overvågningssystemet. Rollen som revisionsmyndighed for genopretnings- og resiliensplanen er tildelt generaldirektoratet for revision af europæiske midler (EUTAF), som bør have den nødvendige kapacitet og administrative erfaring til at udføre de relaterede revisionsopgaver i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. EUTAF er ansvarlig for at udføre systemrevisioner og substansrevision af de gennemførte milepæle og mål, der danner grundlag for de sammenfatninger af revisionerne, der indgives til Kommissionen med betalingsanmodningerne. For at sikre en effektiv revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen forventes EUTAF desuden at vedtage en effektiv revisionsstrategi, som er i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. Der bør stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for at sikre EUTAF's uafhængighed og dets evne til effektivt at udføre opgaverne rettidigt. De to relaterede milepæle bør være opfyldt inden indgivelsen af den første betalingsanmodning.

(62)Den administrative kapacitet hos de centrale tjenester, der har til opgave at gennemføre og koordinere genopretnings- og resiliensplanen, dvs. den nationale myndighed, forventes at være tilstrækkelig til, at de kan varetage deres planlagte roller og opgaver. Den nationale myndigheds arbejde bør støttes af gennemførelsesorganer, der har til opgave at udføre visse gennemførelsesopgaver på vegne af den nationale myndighed, efter at det er blevet kontrolleret, at de har de nødvendige ressourcer og den nødvendige ekspertise til at udføre disse opgaver effektivt og rettidigt. Gennemførelsesorganerne og den nationale myndighed bør foretage regelmæssig og systematisk kontrol af de endelige modtagere. Den nationale myndighed bør også føre regelmæssigt tilsyn med gennemførelsesorganernes arbejde. Det nyoprettede direktorat for intern revision og integritet bør desuden også foretage regelmæssig kontrol i forbindelse med interessekonflikter uafhængigt af de andre kontrolorganer. En milepæl vedrørende ikrafttrædelsen af et regeringsdekret, der fastsætter det retlige mandat for alle de organer, der er involveret i gennemførelsen, revisionen og kontrollen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, bør være opfyldt inden indgivelsen af den første betalingsanmodning.

(63)Der forventes at blive indført passende procedurer for at sikre indsamling, lagring og tilgængelighed af alle nødvendige data om endelige modtagere, kontrahenter, underleverandører og reelle ejere i det overvågningsinformationssystem, der er udviklet med henblik på genopretnings- og resiliensplanen. Der er indført detaljerede kontrolordninger med flere lag for at sikre, at dataene i dette overvågningsinformationssystem er pålidelige og korrekte. Der bør derfor fastsættes en milepæl, som sikrer, at de nødvendige funktioner i datalagringssystemet til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen gøres fuldt funktionsdygtige og operationelle, herunder som minimum de funktioner, som sikrer indsamling af data og overvågning af opnåelsen af milepæle og mål samt indsamling, lagring og sikring af adgang til de data, der kræves i henhold til artikel 22, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2021/241. Denne milepæl bør være opfyldt inden indgivelsen af den første betalingsanmodning.

Sammenhæng i genopretnings- og resiliensplanen

(64)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra k), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.11 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag.

(65)Genopretnings- og resiliensplanen repræsenterer en afbalanceret blanding af reformer og investeringer, der er konsekvente og gensidigt forstærkende. Der sikres sammenhæng inden for komponenterne med investeringer, der ledsager relevante reformer, og mellem de forskellige komponenter i genopretnings- og resiliensplanen. Foranstaltninger på tværs af flere komponenter har til formål at forbedre uddannelsesresultaterne med tiltag rettet mod elever, lærere og skoler og med fokus på dårligt stillede elever og digital uddannelse. For så vidt angår den grønne omstilling indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger vedrørende støtte til investeringer i energieffektivitet i både boliger og offentlige bygninger, navnlig til uddannelses- og sundhedsfaciliteter. Den digitale omstilling fremmes systematisk i hele planen gennem en kombination af reformer i form af digitaliseringsinitiativer og investeringer i IKT-udstyr og udvikling af færdigheder i sektorer som f.eks. uddannelse, sundhedsydelser, energi og transport og i den offentlige forvaltning. Gennemførelsen af mange investeringer i planen kræver effektive procedurer for offentlige indkøb, og planen omfatter et effektivt sæt foranstaltninger til at forbedre konkurrencen, effektiviteten og gennemsigtigheden i systemet for offentlige udbud. Nogle reformer forventes at have en tværgående indvirkning på lovgivningens kvalitet og effektivitet på alle områder, f.eks. reformer af lovgivningsprocessen, f.eks. de foranstaltninger, der har til formål at forbedre beslutningsprocessens kvalitet og gennemsigtighed. De foreslåede foranstaltninger inden for komponenterne er ikke i modstrid med eller undergraver hinandens effektivitet, og der er ikke konstateret uoverensstemmelser eller modsigelser mellem komponenterne. 

Ligestilling

(66)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder en række foranstaltninger til at håndtere udfordringerne på området for ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. Den øgede adgang til børnepasningsfaciliteter forventes at fremme lige deltagelse på arbejdsmarkedet og bidrage til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre. Støtten til undervisning af børn og elever med særlige behov forventes at styrke inklusiv uddannelse. Leveringen af bærbare computere til elever og lærere efter udviklingen af en strategi for behovsvurdering og forsyning af skoler med moderne displayværktøjer og andet IT-udstyr, hvor skoler med en stor andel af dårligt stillede studerende prioriteres, forventes at sikre mere lige adgang til uddannelse og bidrage til at mindske den sociale ulighed. Integrationen af grundskoleklasser fra små skoler, der klarer sig dårligt, i større skoler i nabokvartererne forventes at forbedre adgangen til uddannelse af høj kvalitet for børn, der klarer sig dårligt, og dårligt stillede børn. Foranstaltninger, der har til formål at tilskynde grundskoler til at øge deres andel af dårligt stillede studerende, forventes at mindske segregering på offentlige uddannelsesinstitutioner. Investeringer i transportsektoren, f.eks. lavgulvsbusser og renoverede togstationer, forventes at forbedre tilgængeligheden for personer med handicap. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder også integrerede interventioner til at fremme af social inklusion med fokus på beboerne i de dårligst stillede kvarterer, herunder romaer. Digitaliseringsforanstaltningerne i forbindelse med ældrepleje forventes at bidrage til gennemførelsen af den europæiske strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030.

Selvevaluering af sikkerheden

(67)Der er ikke blevet foretaget en selvevaluering af sikkerheden, idet Ungarn ikke fandt det relevant, jf. artikel 18, stk. 4, litra g), i forordning (EU) 2021/241.

Høringsproces

(68)Udkastet til genopretnings- og resiliensplan blev offentliggjort med henblik på bemærkninger i marts-april 2021. Ud over at have stillet oplysningerne til rådighed for offentligheden henvendte Ungarn sig direkte til 461 organisationer, f.eks. kommuner, ikkestatslige organisationer, videregående uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og videnskabelige organisationer, med opfordring til dem om at fremsætte deres synspunkter og forslag. Af disse indsendte 88 bidrag med over 1 260 forskellige forslag. Visse bemærkninger førte til ændringer af udkastet til genopretnings- og resiliensplan, f.eks. for bedre at fokusere anvendelsesområdet for foranstaltningen til støtte for bæredygtige varmesystemer til husholdninger. Nogle interessenter kritiserede imidlertid processen og hævdede, at det detaljerede indhold af genopretnings- og resiliensplanen ikke blev offentliggjort tidligt nok til, at de kunne fremsætte meningsfulde bemærkninger, og at deres bemærkninger ikke kunne tages i betragtning. Ud over den formelle høring blev der afholdt flere interessentkonferencer på regionalt og nationalt plan med forskelligt tematisk fokus i 2021. Ungarn offentliggjorde en ny udgave i august 2021, men har ikke siden offentliggjort en ændret udgave, og indledte ikke yderligere høringsprocesser vedrørende ændringerne af genopretnings- og resiliensplanen i 2022.

(69)For at sikre, at de relevante aktører tager ejerskab til foranstaltningerne, er det afgørende at inddrage alle berørte lokale myndigheder og interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, under hele gennemførelsen af de investeringer og reformer, der er indeholdt i planen. Med henblik herpå indeholder genopretnings- og resiliensplanen en foranstaltning vedrørende udvikling af en strategi til sikring af en effektiv inddragelse af interessenter i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder nedsættelse af et overvågningsudvalg med stærk deltagelse fra uafhængige civilsamfundsorganisationer, som nøje skal følge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen og fremsætte henstillinger til den nationale myndighed. En række foranstaltninger omfatter desuden specifikke forpligtelser til udtrykkeligt at sikre systematisk inddragelse af arbejdsmarkedets parter og interessenter i gennemførelsen.

Positiv vurdering

(70)Eftersom Kommissionens vurdering af Ungarns genopretnings- og resiliensplan er positiv, idet den finder, at planen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, bør denne afgørelse i henhold til samme forordnings artikel 20, stk. 2, fastsætte, hvilke reformer og investeringsprojekter der er nødvendige for gennemførelsen af planen, de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

Finansielt bidrag

(71)De anslåede samlede omkostninger i Ungarns genopretnings- og resiliensplan er 2 299 592 927 602 HUF, hvilket svarer til 5 824 260 891 EUR på grundlag af ECB's gennemsnitlige referencekurs for EUR/HUF for perioden fra den 1. april 2022 til den 30. september 2022. Eftersom genopretnings- og resiliensplanen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, og da de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen desuden beløber sig til mere end det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Ungarn, bør det finansielle bidrag, der tildeles til Ungarns genopretnings- og resiliensplan, være lig med hele det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Ungarn.

(72)I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal beregningen af det maksimale finansielle bidrag til Ungarn ajourføres senest den 30. juni 2022. Derfor bør der i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i nævnte forordning stilles et beløb til rådighed for Ungarn her og nu, som ikke overstiger det maksimale finansielle bidrag, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, litra a), med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022, og et beløb, der ikke overstiger det ajourførte maksimale finansielle bidrag beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 2, bør stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023.

(73)Den støtte, der skal ydes, finansieres af Kommissionens låntagning på Unionens vegne, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 9 . Støtten bør udbetales i trancher, når Ungarn på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(74)Denne afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager vedrørende tildeling af EU-midler inden for rammerne af andre EU-programmer end faciliteten eller sager om forvridning af det indre markeds virkemåde, som indledes i henhold til navnlig artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 108 at underrette Kommissionen om eventuel statsstøtte —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1
Godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen

Vurderingen af Ungarns genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de relevante milepæle og mål, de relevante indikatorer vedrørende opnåelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2
Finansielt bidrag

1.Unionen stiller et finansielt bidrag til rådighed Ungarn i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte, som beløber sig til 5 811 147 717 EUR 10 . Et beløb på 4 639 429 967 EUR stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Et yderligere beløb på 1 171 717 750 EUR stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023.

2.Kommissionen stiller Unionens finansielle bidrag til rådighed for Ungarn i trancher i overensstemmelse med bilaget. Trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Trancherne størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed.

3.Tilrådighedsstillelsen af trancherne i overensstemmelse med finansieringsaftalen er betinget af, at der er midler til rådighed, og at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Ungarn på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. For at være støtteberettiget skal Ungarn have opfyldt milepælene og målene senest den 31. august 2026, med forbehold af ikrafttrædelsen af de retlige forpligtelser i stk. 1.

Artikel 3
Adressat

Denne afgørelse er rettet til Ungarn.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2)    Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23).

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(4)    EUT C 58 af 18.2.2021, s. 1.

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(7)    Dette er tilfældet for milepæl 160, 166, 169, 171, 174, 175, 195, 197, 198, 200, 201, 213, 214, 215, 216, 217, 218, 219, 220, 221, 222, 223, 224, 225, 226, 227 og 228.

(8)    Som defineret i COM(2022) 485 final — bilag til begrundelsen til Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn.

(9)    EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.

(10)    Dette beløb svarer til den finansielle tildeling efter fradrag af Ungarns proportionelle andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, som beregnet efter metoden i nævnte forordnings artikel 11.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.11.2022

COM(2022) 686 final

BILAG

til

forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse

om godkendelse af vurderingen af Ungarns genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2022) 686 final}

BILAG

AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER INDEN FOR RAMMERNE AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN

1.Beskrivelse af reformer og investeringer

A. KOMPONENT 1: DEMOGRAFI OG OFFENTLIG UDDANNELSE

Denne komponent i Ungarns genopretnings- og resiliensplan tager fat på udfordringer i forbindelse med inklusiv adgang til skoleuddannelse af høj kvalitet, integration af sårbare grupper på arbejdsmarkedet og en bredere demografisk udvikling, som den ungarske økonomi, de offentlige finanser og samfundet står over for.

Hovedformålene med komponenten er:

·forbedre adgangen til skoleuddannelse af høj kvalitet ved at give elever og lærere det udstyr, der er nødvendigt for at deltage i moderne digital uddannelse, og udvikle deres digitale færdigheder

·øge deltagelsen af dårligt stillede elever og studerende med særlige uddannelsesbehov i det almindelige uddannelsessystem af høj kvalitet

·mindske risikoen for segregering i skolerne

·gøre lærerfaget mere attraktivt og styrke lærernes og skoleledernes færdigheder

·forbedre adgangen til førskoleundervisning og børnepasning for at mindske sociale uligheder og lette sårbare gruppers integration på arbejdsmarkedet og

·fremme af den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt og pensionssystemets tilstrækkelighed.

Komponenten omfatter foranstaltninger, der afspejler principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder om uddannelse og livslang læring, om ligestilling mellem kønnene og om børnepasning og støtte til børn. Komponenten støtter også den digitale omstilling ved at øge den digitale kapacitet inden for offentlig uddannelse og ved at forbedre elevernes og lærernes digitale færdigheder. Fokus på at mindske segregering i skolerne bidrager til social samhørighed. Komponenten bidrager også til den grønne omstilling, da den planlagte infrastrukturudvikling skal anvende høje standarder for energieffektivitet.

Komponenten er i overensstemmelse med Ungarns strategi for offentlig uddannelse, der er udarbejdet for perioden 2021-2030, Ungarns nationale energi- og klimaplan, den nationale energistrategi 2030 og den nationale strategi for bæredygtig udvikling.

Komponenten bidrager til at efterkomme de landespecifikke henstillinger om behovet for at fortsætte arbejdsmarkedsintegrationen af de mest sårbare grupper, navnlig gennem opkvalificering, forbedre uddannelsesresultaterne og øge deltagelsen af dårligt stillede grupper, navnlig romaer, i almen uddannelse af høj kvalitet (landespecifik henstilling 2 i 2019 og landespecifikke henstilling 3 i 2022), fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på energi- og ressourceeffektivitet (landespecifik henstilling 3 i 2019), sikre adgang til væsentlige tjenester og uddannelse af høj kvalitet for alle (landespecifik henstilling 2 i 2020) og målrette investeringer mod den grønne og digitale omstilling og den digitale infrastruktur for skoler (landespecifik henstilling 3 i 2019). Den bidrager også til at følge den landespecifikke henstilling om at forbedre pensionssystemets bæredygtighed på lang sigt, samtidig med at tilstrækkeligheden bevares, navnlig ved at tackle indkomstuligheder (landespecifik henstilling 1 i 2022).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

A.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

C1.R1: Udvikling af konkurrencedygtig offentlig uddannelse ved hjælp af teknologi fra det 21. århundrede

Formålet med reformen er at støtte den digitale omstilling af den offentlige uddannelse ved at øge lærernes og elevernes adgang til og brug af digitale enheder og værktøjer og derved lette den systematiske integration af digitale undervisnings- og læringsmetoder i uddannelsesprocessen. Reformen skal også sigte mod at bidrage til at forbedre uddannelsesresultaterne på en inklusiv måde, mindske skolefrafald og mere generelt sikre, at der er en konkurrencedygtig arbejdsstyrke til rådighed i fremtiden.

I henhold til denne foranstaltning skal der stilles moderne digitalt udstyr til rådighed for lærere, elever og skoler. Digitale notesbøger (standard og 2-i-1-typer) indkøbes og leveres til offentlige uddannelsesinstitutioner til brug for elever i klasse fem og ni, til brug for lærere og skoler til udvikling af deres IT-klasseværelser i de akademiske år 2021/2022, 2022/2023, 2023/2024 og 2024/2025. Ved afslutningen af fireårsprogrammet skal der i alt indkøbes og leveres mindst 579 000 digitale bærbare computere under denne foranstaltning, hvoraf mindst 55 000 skal stilles til rådighed for lærere, og mindst 10 000 skal stilles til rådighed for skoler til udvikling af deres IT-klasseværelser. Eleverne skal kunne opbevare notesbøgerne, indtil de afslutter deres skoleuddannelse, og derefter overdrage dem til de nye kohorter.

Ved distribution af digitale notesbøger gives der prioritet til dårligt stillede elever og lærere i skoler med en andel af dårligt stillede elever, der ligger over gennemsnittet. Der skal udvikles og offentliggøres en behovsprøvningsstrategi for tildeling af digitale bærbare computere til elever. Strategien skal bl.a. præcisere, at elever med en dårligt stillet baggrund og uden en digital bærbar computer skal have højeste prioritet med hensyn til at modtage en sådan anordning. Dårligt stillede elever er defineret i afsnit (1), afsnit 67/A, i loven om beskyttelse af børn (XXXI/1997).

Desuden skal mindst 3 100 skoler udstyres med interaktive visningsværktøjer og -anordninger til at udvikle elevernes kreativitet og problemløsningskapacitet samt algoritmiske kompetencer og programmeringskompetencer såsom robotter, droner og særlige computere. Skoler, der opererer i ugunstigt stillede regioner, og skoler med en høj andel af dårligt stillede elever skal prioriteres i forbindelse med udbredelsen af dem, der støtter informations- og kommunikationsteknologiudstyr (IKT). Lærere skal modtage målrettet undervisning i, hvordan de bruger det digitale udstyr, og de skal have adgang til en IT-helpdesk.

Gennemførelsen af reformen skal føre til, at mindst 45 % af lærerne anvender informations- og kommunikationsteknologi i mindst 40 % af deres klasser (sammenlignet med 33 % af lærerne i 2019).

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C1.I1: Forbedring af adgangen til uddannelse af høj kvalitet på folkeskoleniveau

Formålet med foranstaltningen er at forbedre de studerendes adgang til kvalitetsuddannelse på folkeskoleniveau og tackle de udfordringer, der er forbundet med manglen på lærere i små bebyggelser.

Foranstaltningen gennemføres trinvis. Som et første skridt skal der foretages en landsdækkende kortlægning af skolenetværket med henblik på at identificere og udvælge skoler, der skal gennemføre integrationen af lavere klasser på sekundærtrinnet i større skoler i naboboligerne. Kortlægningen skal baseres på dokumentation og en diagnose af behov og foretages med høring af interessenter (navnlig studerende og deres forældre, lærere, skolepersonale, lokalsamfund og lokale myndigheder). Dette skal føre til, at der udvælges mindst 5-10 statsfinansierede folkeskoler, der skal integreres i større værtsskoler som led i en pilotfase. Ved kortlægningen vurderes virkningen af integrationen af skoler på elevernes sammensætning, risikoen for adskillelse, antallet af lærere og personale, skolernes resultater, læringsresultater, gennemførelsesprocenter, andelen af elever med høj risiko for tidligt skolefrafald, skolernes beliggenhed, skoleprofiler og forventede fremtidige behov med hensyn til den demografiske udvikling. Med hensyn til værtsskolerne skal der blandt andre kriterier tages hensyn til bygningens fysiske egenskaber og dens infrastruktur. Værtsskolerne må ikke fungere som kostskoler for de nye elever.

På andet trin integreres grundskolens sekundærklasser i mindst fem offentligt vedligeholdte skoler i større værtsskoler i nabobebyggelser som led i en pilotfase. De udvalgte værtsskoler integrerer klasser på første sekundærtrin fra små skoler, hvor kvalitetsuddannelse ikke kan sikres effektivt. Antallet af lærere og personale i værtsskolerne skal være tilstrækkeligt til at rumme de nye elever, og lærerne og personalet skal modtage undervisning i inklusiv pædagogik. Der skal tages tilstrækkeligt hensyn til de pendler- og boligbehov, der er forbundet med foranstaltningen. Integrationsprocessen må ikke føre til øget adskillelse i værtsskolerne. Værtsskolerne må ikke fungere som kostskoler for de nye elever.

I den sidste fase skal resultaterne af de institutionelle pilotomstruktureringer og de tilhørende henstillinger og gennemførelsesretningslinjer indgå i en offentligt tilgængelig rapport. På grundlag af rapporten og kortlægningen skal yderligere sekundærklasser på første trin i mindst 30 skoler integreres effektivt i større værtsskoler i nabobebyggelser.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. september 2025.

C1.I2: Støtte til uddannelse af elever med særlige uddannelsesbehov

Formålet med denne investering er at forbedre kvaliteten af de specialiserede tjenester, der ydes til skoler, der integrerer elever med særlige undervisningsbehov, personer i langtidspleje og børn, der har behov for specialiserede pædagogiske ydelser. Gennemførelsen af denne investering forventes således at bidrage til at forbedre de studerendes læringsresultater, mindske risikoen for frafald og hjælpe de studerende med at trives i voksenlivet og klare sig på arbejdsmarkedet. 

Investeringen skal være rettet mod skoler med elever med særlige undervisningsbehov, personer i langtidspleje og børn, der har brug for specialiserede pædagogiske tjenester til sig selv eller til deres støttenetværk, herunder forældre, lærere og undervisningspersonale. Der udarbejdes og offentliggøres en kortlægning af behovet for udstyr, tjenester og speciallærere på grundlag af skolernes individuelle udviklingsplaner. På grundlag af denne kortlægning skal investeringen levere specialiserede uddannelsestjenester, herunder støtte til tidlig udvikling, diagnose fra ekspertudvalg, uddannelsesrådgivning og karrierevejledning, fysisk uddannelse, taleterapi, ledende uddannelse, børnehave-skolepsykologi og pleje af børn med særlige behov. Støtten skal, alt efter hvad der er relevant i forhold til de pågældende skolers situation, også omfatte: i) forbedrede tjenester for både lærere/personale og elever, navnlig øget mobilitetsstøtte, leje af udstyr, skoletransporttjenester, uddannelse, videndeling og programmer for social accept, og ii) indkøb af fysisk udstyr og IKT-tilgængelighedsudstyr, udviklingsværktøjer, særligt medicinsk og teknisk udstyr, almindelige og tilpassede elektriske køretøjer til levering af tjenesteydelser.

I henhold til denne foranstaltning skal mindst 50 % af de specialuddannelsesinstitutioner (skoler med særlige undervisningsbehov, personer i langtidspleje og børn, der har behov for specialiserede pædagogiske tjenester), der er i drift i skoleåret 2025/2026, have modtaget støtte til uddannelse af elever med særlige undervisningsbehov, personer i langtidspleje og børn, der har behov for specialiseret pædagogisk service. Som følge heraf skal mindst 45 000 elever nyde godt af en forbedret kvalitet af specialiserede tjenester. Desuden skal mindst 5 000 speciallærere modtage målrettet uddannelse i kompetenceudvikling og professionel anvendelse af diagnostiske procedurer og værktøjer, der er nødvendige for at arbejde med studerende med særlige undervisningsbehov, personer i langtidspleje og børn, der har behov for specialiserede pædagogiske tjenester.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. september 2026.

C1.R2: Mindskelse af risikoen for segregering i skolerne

Formålet med reformen er at støtte lige adgang til skoleuddannelse af høj kvalitet og mindske segregering i skolerne.

Foranstaltningen skal bestå i vedtagelse af lovgivning om reduktion af statsstøtten til skoler på primær- og sekundærtrinnet (lønklasse 1-8) med en lav andel af dårligt stillede elever. I henhold til den nye lovgivning nedsættes statsstøtten til skoler på primær- og sekundærtrinnet (både statslige skoler og ikke-statslige skoler, der modtager offentlig støtte), der fungerer i flerskolebebyggelser, med 10 %, hvis andelen af dårligt stillede elever i disse skoler er lavere end den gennemsnitlige andel af boligen, hvor skolen er beliggende, med mere end i) 20 procentpoint ved begyndelsen af skoleårene 2023/2024 og 2024/2025 og ii) 15 procentpoint ved begyndelsen af skoleåret 2025/2026 og de efterfølgende år. Lovbestemmelserne anvendes fra skoleåret 2023/2024, og nedsættelsen af statsstøtten gælder for et helt kalenderår.

Der skal offentliggøres en rapport, der viser, at den nye lovgivning om nedsættelse af statsstøtten til skoler på primær- og sekundærtrinnet med en lav andel af dårligt stillede elever er blevet anvendt. Rapporten skal indeholde de første gennemførelsesresultater i de pågældende skoler i skoleårene 2023/2024 og 2024/2025 og begyndelsen af skoleåret 2025/2026 samt virkningen med hensyn til fordelingen af dårligt stillede elever i de bebyggelser, hvor disse skoler er baseret (herunder de omkringliggende bebyggelser). Rapporten kan indeholde anbefalinger til forbedring af de retlige rammer og forbedring af deres effektivitet med hensyn til at mindske risikoen for segregering på primær- og sekundærtrinnet.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

C1.R3: Forbedring af lærerfagets tiltrækningskraft

Formålet med reformen er at gøre lærerfaget mere attraktivt og mindske manglen på lærere og dermed bidrage til skoleuddannelse af høj kvalitet for alle.

Foranstaltningen skal bestå i vedtagelse af lovgivning, hvorefter gennemsnitslønnen for lærere i det offentlige uddannelsessystem med en videregående uddannelse (med undtagelse af lærere inden for erhvervsuddannelse) gradvist skal nå op på mindst 80 % af gennemsnitslønnen for færdiguddannede fra videregående uddannelser i 2025 og skal opretholdes på mindst 80 % af gennemsnitslønnen for færdiguddannede med en videregående uddannelse indtil mindst den 31. december 2030.

Den nye lovgivning skal også indeholde bestemmelser om, at lønnen for lærere, der arbejder i skoler med en andel af dårligt stillede elever på mindst 10 % (og som definerer særlige pædagogiske metoder til inklusiv uddannelse i deres pædagogiske programmer) eller i dårligt stillede områder, er mindst 12,5 % højere end lønnen for andre lærere med samme kvalifikationer og erfaring fra den 1. januar 2023 og mindst indtil den 31. december 2030. Desuden skal lønstigningen i 2025 for lærere på begynderniveau være 10 procentpoint højere end den gennemsnitlige lønstigning for alle lærere i det offentlige uddannelsessystem i det pågældende år, mens deres årlige lønstigninger skal være mindst den samme som den gennemsnitlige årlige lønstigning for alle lærere i det offentlige uddannelsessystem mellem den 1. januar 2023 og den 31. december 2030.

Udkastet til lovgivning, der forankrer ovennævnte tilgang til at øge lærernes lønninger, skal være genstand for en meningsfuld social dialog med de største fagforeninger af lærerne.

Finansieringen af gennemførelsen af reformen ydes udelukkende via det nationale budget og EU-midler (ESF +). Genopretnings- og resiliensplanen omfatter ingen omkostninger forbundet med denne foranstaltning.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C1.I3: Uddannelse af lærere og forbedring af institutionernes lederes ledelseskvalifikationer

Foranstaltningen har to formål: at øge udbuddet af lærere inden for fag, som der er stor efterspørgsel efter, og at forbedre ledelsens ledelseskompetencer hos ledere og viceledere af offentlige uddannelsesinstitutioner.

I henhold til denne foranstaltning skal 5 000 lærere på folke- og gymnasieniveau modtage uddannelse med henblik på at opnå yderligere specialisering og certifikater til at undervise i studieområder i stor efterspørgsel (navnlig fysik, kemi, matematik og digital uddannelse). Kurserne tilrettelægges i form af to- og firesemesterkurser for videregående uddannelser. Derudover skal omkring 3 000 ledere og vicechefer for offentlige uddannelsesinstitutioner modtage specialuddannelse i ledelse af uddannelsesinstitutioner. Lærere og deres arbejdsgivere indgår en uddannelseskontrakt.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C1.I4: Oprettelse af nye vuggestuer

Formålet med investeringen er at øge tilgængeligheden af førskoleundervisning ved at skabe nye vuggestuer. Denne foranstaltning forventes at bidrage til en højere beskæftigelsesfrekvens blandt forældre, navnlig kvinder, og dermed bidrage til ligestilling mellem kønnene og social inklusion. Foranstaltningen understøttes af en nylig undersøgelse, der viser en efterspørgsel efter 12 000 vuggestuepladser ud over både de eksisterende og dem, der er under forberedelse.

I henhold til denne foranstaltning skal der oprettes mindst 3 593 nye vuggestuer i hele Ungarn i helt nye bygninger eller ved at udvide eksisterende bygninger. Investeringen skal også omfatte hjælpeudstyr og infrastruktur såsom udstyr i klasseværelset, møbler, legepladser og cykelparkering. Ved opførelse af nye bygninger skal der være et primærenergibehov på mindst 20 % under kravet om næsten energineutrale bygninger. Som følge af investeringen skal mindst 3 593 børn være indskrevet på de nye pladser.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025. 

C1.R4: Forbedre pensionssystemets holdbarhed

Formålet med reformen er at fremme den finanspolitiske holdbarhed i det ungarske pensionssystem på mellemlang og lang sigt og bidrage til at forlænge arbejdslivet og samtidig styrke tilstrækkeligheden af de pensioner, der udbetales til pensionister med lav indkomst. I det omfang det er nødvendigt, skal reformen indføre automatiske udligningsmekanismer i pensionssystemet og andre parameterændringer.

Reformen består af:

a.Offentliggørelse af en uafhængig international ekspertrapport om politiske muligheder for at tackle de langsigtede bæredygtighedsudfordringer i det ungarske pensionssystem. Rapporten skal indeholde en diagnose om pensionssystemet og dets finansielle bæredygtighed og indeholde konkrete politikforslag med henblik på at sikre pensionssystemets finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt gennem passende indtægtsforanstaltninger og automatiske udligningsmekanismer og ved at begrænse stigningen i de forventede pensionsudgifter i procent af BNP senest i 2070 i forhold til fremskrivningerne i den seneste rapport om befolkningsaldringen, samtidig med at tilstrækkeligheden bevares, navnlig ved at tackle indkomstuligheder. 

b.Regeringens udarbejdelse af et politisk forslag til ændring af pensionssystemet. Som led i udarbejdelsen skal politikforslaget høres af arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseparter og andre relevante interessenter, forelægges og drøftes i arbejdsgruppen om aldring i Udvalget for Økonomisk Politik og forelægges til offentlig høring.

c.Regeringens udarbejdelse af et lovforslag om ændring af pensionssystemet ledsaget af en detaljeret konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen skal vise, hvordan lovgivningsforslaget sikrer pensionssystemets finanspolitiske holdbarhed på lang sigt gennem passende foranstaltninger og mulige automatiske udligningsmekanismer og ved at begrænse stigningen i de forventede pensionsudgifter i procent af BNP senest i 2070 i forhold til fremskrivningerne i den seneste rapport om befolkningsaldringen. Konsekvensanalysen baseres på de fælles antagelser om makroøkonomiske og demografiske fremskrivninger i den seneste rapport om befolkningsaldringen.

d.Ikrafttrædelsen af lovgivningen om ændring af pensionssystemet på grundlag af regeringens lovforslag.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2025.

A.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer   (for milepæle)	Kvantitative indikatorer  (for mål)			Vejledende tidsplan for færdiggørelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
1	C1.R1 Udvikling af konkurrencedygtig offentlig uddannelse ved hjælp af teknologi fra det 21. århundrede	Mål	Antal digitale notesbøger leveret til elever eller lærere		Antal	0	120 000	Q2	2022	Der skal indkøbes og leveres mindst 120 000 digitale notesbøger (standard og 2-i-1-typer) på skoleuddannelsesinstitutioner til brug for elever i klasse ni (til læringsformål), til brug for lærere (til undervisningsformål), til skoler til udvikling af deres IT-klasseværelser og til skoleadministration centrum (Klebersberg Központ). De bærbare computere leveres i skoleåret 2021/2022. Eleverne skal kunne opbevare notesbøgerne, indtil de afslutter deres skoleuddannelse, og derefter overdrage dem til de nye kohorter. Andelen af elever, der modtager et personligt IKT-udstyr, skal være mindst 90 % blandt dårligt stillede elever. Andelen af lærere, der modtager personligt IKT-udstyr, skal være mindst 90 % blandt lærere, der ansøger om udstyr på skoler med en andel af dårligt stillede elever, der ligger over gennemsnittet, og blandt lærere, der ansøger om udstyr, og som ikke har modtaget nogen personlig IKT-enhed i de tre skoleår forud for skoleåret 2021/2022.
2	C1.R1 Udvikling af konkurrencedygtig offentlig uddannelse ved hjælp af teknologi fra det 21. århundrede	Milepæl	Udvikling af en strategi for behovsprøvning med henblik på tildeling af digitale bærbare computere til elever	Offentliggørelse af strategien				Q4	2022	Der skal udvikles og offentliggøres en behovsprøvningsstrategi for tildeling af digitale bærbare computere til elever. Strategien skal bl.a. præcisere, at elever med en dårligt stillet baggrund og uden en digital bærbar computer skal have højeste prioritet med hensyn til at modtage en sådan anordning.
3	C1.R1 Udvikling af konkurrencedygtig offentlig uddannelse ved hjælp af teknologi fra det 21. århundrede	Mål	Andel af lærere, der bruger informations- og kommunikationsteknologi i mindst 40 % af deres klasser		%	33	35	Q4	2023	Andelen af lærere i den offentlige uddannelse, der anvender informations- og kommunikationsteknologi i mindst 40 % af deres klasser, skal stige til mindst 35 % senest den 31. december 2023. Basisdataene er for 2019 (kilde: KIR-STAT).
4	C1.R1 Udvikling af konkurrencedygtig offentlig uddannelse ved hjælp af teknologi fra det 21. århundrede	Mål	Antal skoleuddannelsesinstitutioner udstyret med moderne visningsværktøjer og -værktøjer, der udvikler elevernes kreativitet og problemløsningsfærdigheder		Antal	0	3 100	Q4	2024	Mindst 3 100 skoleuddannelsesinstitutioner skal være udstyret med moderne skærmværktøjer (interaktivt panel) og anordninger, der forbedrer elevernes kreativitet og problemløsningsfærdigheder, såsom programmerbare robotter, programmerbare mikrokredsløb og droner. Det skal prioriteres at udstyre skoler med en høj andel af dårligt stillede elever.
5	C1.R1 Udvikling af konkurrencedygtig offentlig uddannelse ved hjælp af teknologi fra det 21. århundrede	Mål	Antal yderligere digitale notesbøger leveret til elever eller lærere		Antal	120 000	579 000	Q2	2025	Under hensyntagen til den strategi for behovsprøvning, der er omhandlet i milepæl 2, skal yderligere digitale notesbøger (standard- og 2-i-1-typer) købes og leveres på offentlige uddannelsesinstitutioner til brug for elever i klasse fem (seks i skoleåret 2022/2023) og ni til brug for lærere og for skoler til udvikling af deres IT-klasseværelser i skoleårene 2022/2023, 2023/2024 og 2024/2025 som led i det fireårige program. Ved udgangen af fireårsprogrammet (skoleåret 2024/2025) skal der i alt indkøbes og leveres mindst 579 000 digitale notesbøger, hvoraf mindst 55 000 skal stilles til rådighed for lærere, og mindst 10 000 skal stilles til rådighed for skoler til udvikling af deres IT-klasseværelser. Eleverne skal kunne opbevare notesbøgerne, indtil de afslutter deres skoleuddannelse, og derefter overdrage dem til de nye kohorter.
6	C1.R1 Udvikling af konkurrencedygtig offentlig uddannelse ved hjælp af teknologi fra det 21. århundrede	Mål	Andel af lærere, der bruger informations- og kommunikationsteknologi i mindst 40 % af deres klasser		%	35	45	Q2	2026	Andelen af lærere i den offentlige uddannelse, der anvender informations- og kommunikationsteknologi i mindst 40 % af deres klasser, skal stige til mindst 45 % senest den 30. juni 2026. Der offentliggøres en rapport med en vurdering af læreres og elevers brug af digitale løsninger i skolerne. Rapporten skal bl.a. anvende data udarbejdet af KIR-STAT om andelen af lærere inden for offentlig uddannelse, som anvender informations- og kommunikationsteknologier i deres klasser, og data fra OECD δIS-undersøgelsen.
7	C1.I1 Forbedring af adgangen til kvalitetsuddannelse på folkeskoleniveau	Milepæl	Kortlægning af skolenetværket med henblik på at udvælge skoler til integration af små folkeskoleniveauer i større skoler i nabobebyggelser	Offentliggørelse af kortlægningen				Q2	2023	Der foretages en landsdækkende kortlægning af skolenetværket med henblik på at identificere og udvælge skoler til integration af små folkeskoleniveauer i større skoler i nabobebyggelser. Kortlægningen baseres på dokumentation og diagnose af behov og foretages med høring af interessenter (navnlig studerende og deres forældre, lærere, skolepersonale, lokalsamfund og lokale myndigheder) med henblik på at udvælge mindst 5-10 offentligt vedligeholdte folkeskoler, der skal integreres i større værtsskoler, som led i en pilotfase. Kortlægningen skal vurdere virkningen af integrationen af skoler på elevernes sammensætning, risikoen for adskillelse, antallet af lærere og personale, skolernes resultater, læringsresultater, gennemførelsesprocenter, andelen af elever med høj risiko for tidligt skolefrafald), skolernes beliggenhed, skoleprofiler og forventede fremtidige behov med hensyn til demografisk udvikling. Med hensyn til værtsskolerne skal der blandt andre kriterier tages hensyn til bygningens fysiske egenskaber og dens infrastruktur. Kortlægningen offentliggøres.
8	C1.I1 Forbedring af adgangen til kvalitetsuddannelse på folkeskoleniveau	Mål	Gennemførelse af institutionelle pilotomstruktureringer med henblik på integration af små folkeskoleniveauer i større skoler i nabobosættelser		Antal	0	5	Q3	2023	Sekundærundervisning på første trin i mindst 5 offentligt vedligeholdte skoler skal integreres effektivt i større værtsskoler i nabobebyggelser som led i en pilotfase. Den udvalgte værtsskole integrerer sekundærklasser på første trin fra små skoler, hvor kvalitetsuddannelse ikke kan sikres effektivt. Antallet af lærere og personale i værtsskolerne skal være tilstrækkeligt til at rumme de nye elever, og lærerne og personalet skal modtage undervisning i inklusiv pædagogik. Der skal tages tilstrækkeligt hensyn til de pendler- og boligbehov, der er forbundet med foranstaltningen. Integrationsprocessen må ikke føre til øget adskillelse i værtsskolerne. Værtsskolerne må ikke fungere som kostskoler for de nye elever.
9	C1.I1 Forbedring af adgangen til kvalitetsuddannelse på folkeskoleniveau	Mål	Gennemførelse af yderligere institutionelle omstruktureringer med henblik på integration af små folkeskoleniveauer i større skoler i nabobosættelser		Antal	5	35	Q3	2025	Resultaterne af de institutionelle pilotomstruktureringer og de tilhørende henstillinger og gennemførelsesretningslinjer skal indgå i en offentligt tilgængelig rapport. På grundlag af rapporten og den kortlægning, der henvises til i milepæl 7, skal yderligere sekundærklasser på første trin på mindst 30 skoler integreres effektivt i større værtsskoler i nabobebyggelser. De udvalgte værtsskoler integrerer klasser på første sekundærtrin fra små skoler, hvor kvalitetsuddannelse ikke kan sikres effektivt. Antallet af lærere og personale i værtsskolerne skal være tilstrækkeligt til at rumme de nye elever, og lærerne og personalet skal modtage undervisning i inklusiv pædagogik. Der skal tages tilstrækkeligt hensyn til de pendler- og boligbehov, der er forbundet med foranstaltningen. Integrationsprocessen må ikke føre til øget adskillelse i værtsskolerne. Værtsskolerne må ikke fungere som kostskoler for de nye elever.
10	C1.I2 Støtte til uddannelse af elever med særlige undervisningsbehov	Milepæl	Kortlægning af behovene for uddannelse af elever med særlige uddannelsesbehov	Offentliggørelse af kortlægningen foretaget af ministeriet med ansvar for offentlig uddannelse		0		Q2	2023	Der udarbejdes og offentliggøres en kortlægning af behovet for udstyr, tjenester og speciallærere på grundlag af skolernes individuelle udviklingsplaner.
11	C1.I2 Støtte til uddannelse af elever med særlige undervisningsbehov	Mål	Andel af specialuddannelsesinstitutioner, der har modtaget støtte til uddannelse af elever med særlige undervisningsbehov		%	0	50	Q2	2026	Mindst 50 % af de specialuddannelsesinstitutioner, der er aktive i skoleåret 2025/2026, skal modtage støtte til uddannelse af elever med særlige undervisningsbehov. Støtten ydes til elever med særlige behov eller til deres støttenetværk, herunder forældre, lærere og undervisningspersonale, og skal alt efter situationen omfatte følgende: i) forbedrede tjenester for både lærere/personale og elever, navnlig øget mobilitetsstøtte, leje af udstyr, skoletransporttjenester, uddannelse, videndeling og programmer for social accept, ii) indkøb af fysisk udstyr og IKT-tilgængelighedsudstyr, udviklingsværktøjer, særligt medicinsk og teknisk udstyr, almindelige og tilpassede elektriske køretøjer til levering af tjenesteydelser.
12	C1.I2 Støtte til uddannelse af elever med særlige undervisningsbehov	Mål	Antal elever med særlige undervisningsbehov, der har nydt godt af forbedrede tjenester		Antal	0	45 000	Q3	2026	Mindst 45 000 elever med særlige undervisningsbehov skal nyde godt af de forbedrede tjenester, der er omhandlet i mål 11.
13	C1.I2 Støtte til uddannelse af elever med særlige undervisningsbehov	Mål	Antal speciallærere, der har gennemgået faglig videreuddannelse		Antal	0	5 000	Q3	2026	Mindst 5 000 speciallærere skal modtage særlig uddannelse (kompetenceudvikling, diagnosticeringsprocedurer og anvendelse af særlige værktøjer) og faglig udvikling, herunder navnlig uddannelse med henblik på erhvervelse af særlige pædagogiske færdigheder til støtte for elever med særlige undervisningsbehov.
14	C1.R2 Reduktion af risikoen for segregering i skoler	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om nedsættelse af statsstøtten til skoler på primær- og sekundærtrinnet med en lav andel af dårligt stillede elever	Bestemmelser i den lovgivning, der angiver ikrafttrædelsen				Q1	2023	Ikrafttræden af lovgivning om reduktion af statsstøtten til skoler på primær- og sekundærtrinnet (lønklasse 1-8) med en lav andel af dårligt stillede elever. Lovgivningen skal indeholde bestemmelser om, at statsstøtten til skoler på primær- og sekundærtrinnet (både statslige skoler og ikke-statslige skoler, der modtager offentlig støtte), der fungerer i flerskolebebyggelser (dvs. bebyggelser med mere end én skole eller mere end én skolebygning), reduceres med 10 %, hvis andelen af dårligt stillede elever i disse skoler er: I.mere end 20 procentpoint lavere end den gennemsnitlige andel i boligen (på LAU-niveau), hvor skolen er beliggende, som fastsat ved begyndelsen af skoleårene 2023/2024 og 2024/2025 II.mere end 15 procentpoint lavere end den gennemsnitlige andel (på LAU-niveau), hvor skolen er beliggende, som fastsat ved begyndelsen af skoleåret 2025/2026 og de efterfølgende skoleår. Lovbestemmelserne anvendes fra skoleåret 2023/2024. Det skal ved hvert skoleårs begyndelse og senest den 15. oktober afgøres, om bestemmelserne finder anvendelse på de enkelte skoler. Nedsættelsen på 10 % af statsstøtten finder anvendelse fra den 1. januar i det pågældende skoleår og for hele kalenderåret.
15	C1.R2 Reduktion af risikoen for segregering i skoler	Milepæl	Rapport om anvendelsen af den nye lovgivning om nedsættelse af statsstøtten til skoler på primær- og sekundærtrinnet med en lav andel af dårligt stillede elever	Offentliggørelse af rapporten fra ministeriet med ansvar for offentlig uddannelse				Q4	2025	Der skal offentliggøres en rapport, der viser, at den nye lovgivning om nedsættelse af statsstøtten til skoler på primær- og sekundærtrinnet (lønklasse 1-8) med en lav andel af dårligt stillede elever er blevet anvendt. Rapporten skal indeholde de første gennemførelsesresultater på de pågældende skoler i skoleårene 2023/2024 og 2024/2025 og begyndelsen af skoleåret 2025/2026 samt virkningen med hensyn til fordelingen af dårligt stillede elever i de bebyggelser, hvor disse skoler er baseret (herunder de omkringliggende bebyggelser). Rapporten kan indeholde anbefalinger til forbedring af de retlige rammer og forbedring af deres effektivitet med hensyn til at mindske risikoen for segregering på primær- og sekundærtrinnet.
16	C1.R3 Forbedring af lærerfagets tiltrækningskraft	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning med henblik på at øge lønningerne for lærere i det offentlige uddannelsessystem til mindst 80 % af gennemsnitslønnen for færdiguddannede fra videregående uddannelser	Bestemmelser i den lovgivning, der angiver ikrafttrædelsen				Q1	2023	Der træder en lov i kraft, som fastsætter, at gennemsnitslønnen for lærere i det offentlige uddannelsessystem (alle lærere i det offentlige uddannelsessystem med en videregående uddannelse som defineret i loven om offentlig uddannelse, bortset fra erhvervsuddannelse) skal nå op på mindst 80 % af gennemsnitslønnen for færdiguddannede fra videregående uddannelser senest den 1. januar 2025 og skal opretholdes på mindst 80 % af gennemsnitslønnen for færdiguddannede med en videregående uddannelse indtil mindst den 31. december 2030. Loven skal også indeholde bestemmelser om, at lønnen for lærere i nedenstående kategorier fra den 1. januar 2023 og mindst indtil den 31. december 2030 skal være mindst 12,5 % højere af lønnen for lærere med samme kvalifikationer og erfaring, som ikke er omfattet af disse kategorier: -lærere, der arbejder i dårligt stillede boligområder som defineret i regeringsdekret 105/2015 om klassificering af begunstigede lokale myndigheder og betingelserne for klassificering og regeringsbeslutning 1057/2021. (II.19.) om programmet for indhentning af bosættelser -lærere, der arbejder på skoler med en andel af dårligt stillede elever på mindst 10 %, og som definerer særlige pædagogiske metoder til inklusiv uddannelse i deres pædagogiske programmer (kilde: KIR). Loven skal også indeholde bestemmelser om, at de årlige lønstigninger for lærere på begynderniveau (gyakornok) fra den 1. januar 2023 og mindst indtil den 31. december 2030 skal være mindst lig med den gennemsnitlige årlige lønstigning for alle lærere i det offentlige uddannelsessystem. De årlige forhøjelser anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar i det pågældende år.   Under udarbejdelsen skal lovforslaget være genstand for en meningsfuld social dialog med de største fagforeninger af lærerne.
17	C1.R3 Forbedring af lærerfagets tiltrækningskraft	Mål	Gennemsnitsløn for lærere i det offentlige uddannelsessystem i 2023 i forhold til gennemsnitslønnen for færdiguddannede fra videregående uddannelser		%	59	64.7	Q2	2023	Gennemsnitslønnen for lærere i det offentlige uddannelsessystem (alle lærere med en videregående uddannelse i det offentlige uddannelsessystem som defineret i loven om offentlig uddannelse, undtagen erhvervsuddannelse) skal nå op på mindst 64,7 % af gennemsnitslønnen for færdiguddannede fra videregående uddannelser sammenlignet med 59 % i 2022. Stigningen i gennemsnitslønnen for lærere for 2023 fastsættes på grundlag af data for gennemsnitslønnen for færdiguddannede med en videregående uddannelse i 2022 (som offentliggjort af det ungarske statistiske kontor) og finansministeriets officielle prognoser for lønstigninger i den nationale økonomi for 2023. Den deraf følgende stigning i lærernes løn finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023.
18	C1.R3 Forbedring af lærerfagets tiltrækningskraft	Mål	Gennemsnitsløn for lærere i det offentlige uddannelsessystem i 2024 i forhold til gennemsnitslønnen for færdiguddannede fra videregående uddannelser		%	64.7	71.8	Q2	2024	Gennemsnitslønnen for lærere i det offentlige uddannelsessystem (alle lærere med en videregående uddannelse i det offentlige uddannelsessystem som defineret i loven om offentlig uddannelse, undtagen erhvervsuddannelse) skal nå op på mindst 71,8 % af gennemsnitslønnen for færdiguddannede fra videregående uddannelser sammenlignet med mindst 64,7 % i 2023. Stigningen i gennemsnitslønnen for lærere for 2024 fastsættes på grundlag af data for gennemsnitslønnen for færdiguddannede med en videregående uddannelse i 2023 (som offentliggjort af det ungarske statistiske kontor) og finansministeriets officielle prognoser for lønstigninger i den nationale økonomi for 2024. Den deraf følgende stigning i lærernes løn finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2024.
19	C1.R3 Forbedring af lærerfagets tiltrækningskraft	Mål	Gennemsnitsløn for lærere i det offentlige uddannelsessystem i 2025 i forhold til gennemsnitslønnen for færdiguddannede fra videregående uddannelser		%	71.8	80	Q2	2025	Gennemsnitslønnen for lærere i det offentlige uddannelsessystem (alle lærere med en videregående uddannelse i det offentlige uddannelsessystem som defineret i loven om offentlig uddannelse, undtagen erhvervsuddannelse) skal nå op på mindst 80 % af gennemsnitslønnen for færdiguddannede fra videregående uddannelser sammenlignet med mindst 71.8 % i 2024. Stigningen i gennemsnitslønnen for lærere for 2025 fastsættes på grundlag af data for gennemsnitslønnen for færdiguddannede med en videregående uddannelse i 2024 (som offentliggjort af det ungarske statistiske kontor) og finansministeriets officielle prognoser for lønstigninger i den nationale økonomi for 2025. Den deraf følgende stigning i lærernes løn finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2025.
20	C1.R3 Forbedring af lærerfagets tiltrækningskraft	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivning om lønstigninger for lærere på begynderniveau for 2025	Bestemmelser i den lovgivning, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2025	Lovgivningen træder i kraft og fastsætter, at lønstigningen for nyansatte lærere (gyakornok) for 2025 er 10 procentpoint højere end den gennemsnitlige lønstigning for alle lærere i det offentlige uddannelsessystem i 2025.
21	C1.R3 Forbedring af lærerfagets tiltrækningskraft	Milepæl	Anvendelse af lønstigninger for lærere, der arbejder i dårligt stillede områder, lærere, der arbejder i skoler med en andel af dårligt stillede elever på mindst 10 %, og begyndende lærere	Rapport om anvendelsen af lønstigninger				Q2	2026	Der skal udarbejdes en rapport, der dokumenterer anvendelsen i perioden 2023-2026 af de lønstigninger, der er omhandlet i milepæl 16 og 20, for lærere, der arbejder i dårligt stillede bebyggelser, lærere, der arbejder i skoler med en andel af dårligt stillede elever på mindst 10 %, og som definerer særlige pædagogiske metoder til inklusiv uddannelse i deres pædagogiske programmer og for lærere på begynderniveau.
22	C1.I3 Uddannelse af lærere og forbedring af institutionernes lederes ledelseskvalifikationer	Mål	Antal ledere og viceledere af offentlige uddannelsesinstitutioner, der har deltaget i løbende faglig udvikling		Antal	0	3 000	Q2	2026	Mindst 3 000 ledere og viceledere af offentlige uddannelsesinstitutioner skal deltage i løbende faglig udvikling for at forbedre deres digitale og ledelsesmæssige færdigheder.
23	C1.I3 Uddannelse af lærere og forbedring af institutionernes lederes ledelseskvalifikationer	Mål	Antal lærere fra offentlige uddannelsesinstitutioner, der har deltaget i løbende faglig udvikling		Antal	0	5 000	Q2	2026	På grundlag af den indledende høring af lærere, der gennemføres gennem de eksisterende koordineringsorganisationer for offentlig uddannelse (det nationale råd for offentlig uddannelse, strategisk rundbordsdialog om offentlig uddannelse), skal mindst 5 000 lærere på folke- og gymnasieniveau deltage i løbende faglig udvikling med henblik på at opnå yderligere specialisering og certifikat til at undervise i studieområder i stor efterspørgsel.
24	C1.I4 Oprettelse af nye vuggestuer	Mål	Antal børn indskrevet på nyoprettede vuggestuer		Antal	0	500	Q4	2024	Mindst 500 børn skal være indskrevet i nye vuggestuer, der oprettes med støtte fra genopretnings- og resiliensplanen.
25	C1.I4 Oprettelse af nye vuggestuer	Mål	Antal yderligere børn indskrevet på nyoprettede vuggestuer		Antal	500	3 593	Q4	2025	Mindst 3 593 børn skal være indskrevet i nye vuggestuer, der oprettes med støtte fra genopretnings- og resiliensplanen. Foranstaltningen skal øremærke mindst 70 % af sin tildeling til opførelse af nye bygninger og mindst 11 % til energieffektiv renovering af infrastruktur. Kriterierne for støtteberettigelse skal angive, at behovet for primærenergi i nye bygninger skal være mindst 20 % lavere end kravet om næsten energineutrale bygninger.
26	C1.R4 Forbedring af pensionssystemets bæredygtighed	Milepæl	Uafhængig international ekspertrapport om politiske muligheder for at tackle de langsigtede bæredygtighedsudfordringer i det ungarske pensionssystem	Offentliggørelse af rapporten				Q4	2023	En uafhængig international ekspertrapport om de politiske muligheder for at tackle langsigtede bæredygtighedsudfordringer skal udarbejdes af en uafhængig udbyder med bredt anerkendt ekspertise (baseret på fælles antagelser og fremskrivninger i den seneste fælles rapport fra Europa-Kommissionen og EPC om aldring). Rapporten skal: (1) dække pensionssystemets offentlige pensionssøjle, arbejdsmarkedet og i nødvendigt omfang beskæftigelses- og skattepolitikker, der er relevante for forlængelse af arbejdslivet. Den skal omfatte både nytilkomne og eksisterende bidragydere (2) stille en diagnose på pensionssystemet og dets finansielle bæredygtighed (3) fremsætte konkrete politiske forslag (med fokus på, men ikke begrænset til, forlængelse af arbejdslivet, herunder ved at knytte den lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid og ved at hæve den faktiske pensionsalder gennem incitamenter til at tilskynde til et længere arbejdsliv og straffe for tidlig pensionering, samtidig med at der tages højde for indkomstuligheder blandt pensionister (under hensyntagen til bedste praksis i EU's medlemsstater)) (4) sikre pensionssystemets holdbarhed på lang og mellemlang sigt gennem passende indtægtsforanstaltninger og automatiske udligningsmekanismer og ved at begrænse stigningen i de forventede pensionsudgifter i procent af BNP senest i 2070 i forhold til fremskrivningerne i rapporten om befolkningsaldringen fra 2021, samtidig med at tilstrækkeligheden bevares, navnlig ved at tackle indkomstuligheder (5) fremlægge en konsekvensanalyse (bæredygtighed, ulighed og tilstrækkelighedssynspunkt) af disse politikforslag. Beretningen offentliggøres.
27	C1.R4 Forbedring af pensionssystemets bæredygtighed	Milepæl	Udarbejdelse af et politisk forslag om ændring af pensionssystemet	Regeringens forslag til reform og høringer				Q2	2024	Regeringen udarbejder et politikforslag på grundlag af resultaterne af den rapport, der henvises til i milepæl 26, hvori de foreslåede reformmuligheder skitseres. Det politiske forslag skal være:  (1) — godkendes af regeringen ved en regeringsbeslutning (2) — høring af arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseparter og andre relevante interessenter, herunder, men ikke begrænset til, nationale økonomiske og sociale råd og ældreråd (3) — fremlagt og drøftet i EPC's arbejdsgruppe om aldring (4) — indgivet til offentlig høring.
28	C1.R4 Forbedring af pensionssystemets bæredygtighed	Milepæl	Ikrafttræden af lovgivningen om ændring af pensionssystemet	Bestemmelser i den lovgivning, der angiver ikrafttrædelsen				Q1	2025	Lovgivningen om ændring af pensionssystemet på grundlag af regeringens lovforslag træder i kraft. Lovgivningen skal: (a) fremme den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt (b) styrke tilstrækkeligheden af de pensioner, der udbetales til pensionister med lav indkomst (c) bidrage til at forlænge arbejdslivet og (d) i det omfang, det er nødvendigt, indføre automatiske udligningsmekanismer i pensionssystemet og andre parameterændringer. Regeringens lovforslag om en sådan retsakt skal tage hensyn til resultaterne af høringerne og ledsages af en detaljeret konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen skal vise, hvordan pensionssystemets langsigtede bæredygtighed — på grundlag af regeringens lovgivningsforslag — sikres gennem passende foranstaltninger og eventuelle automatiske udligningsmekanismer og ved at begrænse stigningen i de forventede pensionsudgifter i procent af BNP senest i 2070 i forhold til fremskrivningerne i den seneste rapport om befolkningsaldringen. Konsekvensanalysen baseres på de fælles antagelser om makroøkonomiske og demografiske fremskrivninger i den seneste rapport om befolkningsaldringen.

B. KOMPONENT 2: HØJT KVALIFICERET, KONKURRENCEDYGTIG ARBEJDSSTYRKE

Denne komponent i Ungarns genopretnings- og resiliensplan bidrager til moderniseringen af erhvervsuddannelsessystemerne og de videregående uddannelsessystemer. Den tackler udfordringerne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling ved at gennemføre energieffektivitetsrenovering og digitale udstyrsløsninger i bygninger på videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner. Komponenten tager også fat på udfordringer i forbindelse med kompetenceudvikling og forsknings- og innovationsniveauer ved at tilskynde til forskningsprojekter mellem erhvervslivet og den akademiske verden. Foranstaltningerne i denne komponent er vigtige for genopretningen af økonomien og for at styrke den fremtidige modstandsdygtighed over for kriser.

Det centrale mål med denne komponent er at styrke arbejdsstyrken og tilknyttede uddannelsesinstitutioner i lyset af nuværende og mulige nye kriser og at forbedre Ungarns socioøkonomiske miljø. Med henblik herpå sigter komponenten mod i) at skabe et konkurrencedygtigt videregående uddannelsessystem, II) bidrage til at øge tilgængeligheden af faglærte arbejdstagere og iii) støtte et økosystem for videnskab, innovation og uddannelse.

Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om fremme af investeringer og reformer inden for forskning og innovation samt grønne og digitale færdigheder (landespecifik henstilling 5 i 2022) at fokusere investeringerne på den grønne og den digitale omstilling og på skolernes digitale infrastruktur (landespecifik henstilling 2 i 2020) og målrette investeringstiltagene inden for den økonomiske politik mod forskning og innovation (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019)

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

B.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

C2.R1: Modernisering af de videregående uddannelser

Formålet med reformen er at modernisere de videregående uddannelser ved at medtage mere praksisorienterede elementer i uddannelseskravene. Den fokuserer på at etablere et uddannelses- og infrastruktursamarbejde med erhvervsuddannelses- og innovationsinstitutioner på visse områder og på at styrke systemet for opkvalificering og omskoling af videregående uddannelser i overensstemmelse med arbejdsmarkedets krav.

Som led i foranstaltningen skal flere forordninger revideres og ændres, herunder om forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder og regler for drift af prøvecentre i loven om erhvervsuddannelse, om fastlæggelse af eksaminationscentrenes udførelse af eksaminationsopgaver, om efter- og videreuddannelse af lærere og om digital uddannelse (e-læring, fjernundervisning, blandet type), der dækker voksenuddannelse og voksenuddannelse. Moderniseringen af studieområderne og revisionen af lovgivningen skal tage hensyn til arbejdsmarkedets behov i forbindelse med grønne og digitale færdigheder. Reformen skal føre til modernisering af 15 videregående uddannelsesområder såsom jura og offentlig forvaltning, økonomi, lægevidenskab og sundhedsvidenskab, landbrug, kunst og naturvidenskab. Reformen baseres på en rapport, der identificerer de regler, der skal revideres for de videregående uddannelsesområder. Denne rapport udarbejdes i fællesskab af det ungarske akkrediteringsudvalg, den ungarske rektorkonference og uddannelsesmyndigheden, i givet fald under inddragelse af de videregående uddannelsesinstitutioner. Den moderniserede uddannelsesstrukturs karakteristika skal formidles til interessenter og målgrupper som led i reformen.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

C2.I1: Institutionel innovation og styrkede aktiviteter inden for videregående uddannelse

Formålet med investeringen er at udvikle fjernundervisningsindhold, uddannelsesforvaltningssystemer og voksenuddannelseskurser på videregående uddannelsesinstitutioner, der udsteder mikroeksamensbeviser. Et mikroeksamensbevis er et bevis på de læringsresultater, som en lærende har opnået efter en kort læringserfaring, og som er blevet vurderet i forhold til gennemsigtige standarder. Beviset findes i et certificeret dokument, der viser indehaverens navn, de opnåede læringsresultater, bedømmelsesmetoden, det udstedende organ og evt. kvalifikationsrammeniveauet og den opnåede merit. Mikroeksamensbeviser ejes af den lærende, kan deles, kan overføres, kan kombineres til større eksamensbeviser eller kvalifikationer og giver meritpoint i det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS). De understøttes af kvalitetssikring i overensstemmelse med aftalte standarder.

Under denne foranstaltning skal der udvikles 19 mikroeksamensbeviser, som begynder at blive anvendt på videregående uddannelsesinstitutioner. De nyudviklede mikroeksamensbeviser skal tage hensyn til økonomiens behov. Mikroeksamensbeviser udvikles i overensstemmelse med definitionen og de europæiske standardelementer til beskrivelse af mikroeksamensbeviser som fastsat i Rådets henstilling af 25. maj 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed. Som følge af investeringen skal et stigende antal studerende/personer modtage mikroeksamensbeviser og deltage i programmer for udvikling af digitale færdigheder, der udbydes af videregående uddannelsesinstitutioner. Mindst 600 personer, der deltager i voksenuddannelsesaktiviteter på de pågældende videregående uddannelsesinstitutioner, skal erhverve kreditgivende mikroeksamensbeviser med ECTS-meritpoint. Derudover skal der udvikles mindst 1800 digitalt læringsindhold, herunder undervisningsmateriale, scripts, podcasts, skærmoptagelser, videoer, quizzer, referencematerialer, computerindhold, webbaseret indhold, digitale spil osv. Mindst 34 000 studerende og personale (herunder lærere) på de involverede videregående uddannelsesinstitutioner skal deltage i digitale færdigheder, kompetencer og videnudviklingsprogrammer under denne foranstaltning. Navnlig skal uddannelsen af lærere fokusere på færdigheder i brug af digitale værktøjer til undervisning og udvikling af digitalt læringsindhold.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C2.I2: Modernisering af infrastruktur og digitalisering på videregående uddannelsesinstitutioner

Formålet med investeringen er at gøre videregående uddannelsesinstitutioner mere attraktive og støtte den grønne og den digitale omstilling gennem moderniseret infrastruktur, digitalisering og kapacitetsudviklingsaktiviteter.

Investeringen består af:

i) energieffektivitetsrenovering af videregående uddannelsesinstitutioner, der i gennemsnit opnår mindst 30 % primærenergibesparelser.

ii) opførelse af nye bygninger til videregående uddannelsesinstitutioner, som skal have et primærenergibehov på mindst 20 % under kravet om næsten energineutrale bygninger.

III) indkøb og installation af digitalt udstyr på videregående uddannelsesinstitutioner, såsom interaktive whiteboards eller store berøringsskærme, bærbare computere, digitale notebooks, PC'er, multimediastudier, multimedier og/eller interaktive enheder til støtte for digitalt undervisnings-/lærings-/læringsstyringssystem, IKT-værktøjer, der er nødvendige for udvikling af e-læringsmateriale/struktureret indsamling, lagring, klassificering og tilgængelighed af indhold i overensstemmelse med EU's FAIR (Findbart, direktivet om tilgængelighed, interoperabilitet og genanvendelse), systemer, der anvendes til at udsende uddannelses-, kommunikations- og samarbejdssystemer til støtte for digital uddannelse, multimedielagringssystemer, onlinekatalog, der sikrer søgning i og tilgængelighed af digitalt indhold, licenser til uddannelsessoftware, system til forvaltning af fjernundervisning i et lukket system og tilhørende licenser til redigeringssystemer til læseplaner, systemer til cloud-baserede tjenester.

IV) kapacitetsudviklingsaktiviteter, herunder tilrettelæggelse af uddannelse, konferencer og kompetenceudviklingsaktiviteter at udstyre workshopper og laboratorier med henblik på læring udvikling af centrale faciliteter, kompetencelaboratorier, sprogkurser og kompetenceuddannelse baseret på universiteternes behov.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C2.I3: Udvikling af digitale læseplaner for erhvervsuddannelse

Formålet med investeringen er at bidrage til tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft ved at tilbyde digital uddannelse til alle studerende, der følger en erhvervsuddannelse.

Som følge af investeringen skal der udvikles mindst 75 digitale undervisningsmaterialer til erhvervsuddannelse vedrørende specifikke erhverv, og mindst 13 000 studerende (individuelle brugere) inden for erhvervsuddannelse eller voksenuddannelse i relevante erhverv skal have adgang til disse digitale undervisningsmaterialer. Det digitale undervisningsmateriale skal udvikles i sektorer, der ikke kontrolleres af ministeriet for kultur og innovation, i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, i regeringsdekret 12/2020. (II. 7.).

Investeringen gennemføres gennem en indkaldelse af projekter til udvikling af digitale læseplaner, som offentliggøres af det nationale kontor for erhvervsuddannelse og voksenuddannelse.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

C2.I4: Erhvervsuddannelsesinfrastruktur i det 21. århundrede

Formålet med investeringen er at fremme energieffektivitet, gennemføre generelle infrastrukturforbedringer og forbedre digitaliseringen af erhvervsuddannelsescentre. Den forbedrede opbygning og digitale infrastruktur på erhvervsskoler skal også skabe et bedre læringsmiljø for eleverne, hvilket forventes at gavne deres uddannelsesmæssige resultater.

Investeringen skal omfatte energieffektivitetsrenovering og indkøb af IKT-udstyr til mindst 16 udvalgte erhvervsuddannelsescentre. Den skal også omfatte andre infrastrukturforbedringer i disse centre, såsom indretning af workshopper, renovering af undervisningsområder og indkøb af undervisningsmaterialer, værktøjer og møbler. Udvælgelsen af centre baseres på objektive og gennemsigtige kriterier, herunder efterspørgslen på arbejdsmarkedet i det specifikke økonomiske område, status for erhvervsuddannelsescentrenes infrastruktur og aktiver, hvorvidt centrene er beliggende i ugunstigt stillede regioner, andelen af dårligt stillede studerende og sammenhængen med tidligere programmer. Energieffektivitetsrenoveringsprogrammet skal føre til, at der i gennemsnit opnås enten mindst 30 % primærenergibesparelser eller en reduktion på mindst 30 % af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

C2.I5: Udvikling af det centrale undersøgelsescenter

Formålet med investeringen er at oprette et centralt prøvecenter i Budapest for at skabe betingelserne for faglige eksamener af høj kvalitet inden for visse erhverv, for hvilke netværket af prøvecentre ikke sikrer en passende territorial dækning på regionalt plan.

Denne investering består i fuldførelse af det centrale prøvecenter, hvorigennem der afholdes prøver for mindst 30 erhverv og faglige kvalifikationer. Foranstaltningen omfatter renovering af centrets bygning, herunder forbedring af energieffektiviteten, andre bygningsrenoveringer samt ombygning og indretning af klasseværelser, undersøgelseslokaler, værksteder og servicelokaler.

Energieffektivitetsrenoveringen skal i gennemsnit føre til mindst 30 % primærenergibesparelser eller en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 30 %. Assessmentcentret udvikles som et særskilt prøvested i forhold til erhvervsuddannelsescentrene.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

C2.I6: Oprettelse af nationale forsknings- og udviklingslaboratorier

Formålet med investeringen er at oprette yderligere nationale forsknings- og udviklingslaboratorier for at styrke innovationsøkosystemet i landet. Disse nationale laboratorier er formaliserede forskningskonsortier, herunder universiteter, forskningsinstitutter og andre offentlige aktører (såsom det nationale kontor for fødevaresikkerhed og den ungarske meteorologiske tjeneste), som skal oprettes med det formål at gennemføre forskning og offentliggøre undersøgelser inden for relevante forskningsområder.

Foranstaltningen består i oprettelse af nationale laboratorier, som skal omfatte forskningstilskud, indkøb af udstyr og infrastrukturudvikling. De nationale laboratorier dækker relevante forskningsområder for den grønne/digitale omstilling og de socioøkonomiske udfordringer i Ungarn og organiseres inden for temaområderne sikkert samfund og miljø. sundhed, industri og digitalisering. Disse tematiske områder skal omfatte emner som vedvarende energi, datadrevet sundhed, lægemiddelforskning og -udvikling, vandsikkerhed, kunstig intelligens og autonome systemer. Laboratoriernes forskningsprojekter og dertil knyttede kontrakter (herunder ansættelseskontrakter for forskere og andet personale) skal være tidsbegrænsede og må ikke vare længere end til den 30. juni 2026.

Foranstaltningen omfatter offentliggørelse af en rapport om disse nationale laboratoriers resultater udarbejdet af det nationale agentur for forskning, udvikling og innovation. Rapporten skal indeholde oplysninger om i) laboratoriernes aktiviteter og resultater på det forskningsområde, hvor de var aktive, herunder den globale udfordring, som de behandlede på nationalt plan, ii) sammensætningen af konsortier (offentlige og private partnere) og iii) hvordan disse nationale laboratorier bidrog til at styrke det ungarske innovationsøkosystem.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

C. KOMPONENT 3: INDHENTNING AF BEBYGGELSER

Denne komponent i Ungarns genopretnings- og resiliensplan tager fat på de socioøkonomiske og territoriale udfordringer, der er blevet forstærket af covid-19-pandemien, navnlig i de fattigste bosættelser, og tackler problemer såsom manglende adgang til arbejdsmarkedet og offentlige tjenester, manglen på personale inden for primær sundhedspleje og mere generelt fattigdom.

Hovedformålet med denne komponent er at levere basale tjenester til indbyggerne i de 300 mest ugunstigt stillede bosættelser i Ungarn (som defineret i regeringsbeslutning 1404/2019 (VII.05.) og regeringsbeslutning 1057/2021. (II.19.)) gennem en integreret socialpolitisk indsats. Anvendelsesområdet for foranstaltningerne i denne komponent er en integreret del af det bredere fangstbetalingsprogram. Komponenten bidrager til boligdelen af princip 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder og til princip 20 om adgang til basale tjenester.

Med henblik herpå har komponenten til formål i) at opføre og renovere sociale huse for at forbedre adgangen til passende boligforhold, II) etablere sociale solkraftværker III) fremme beskæftigelse og kompetenceudvikling baseret på særlige lokale forhold og styrkelse af den lokale økonomiske kultur og iv) opnå bedre læringsresultater gennem samfundsorienteret pædagogik.

Komponenten skal bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger om forbedring af den sociale bistands tilstrækkelighed og sikring af adgang til basale tjenester, uddannelse af høj kvalitet og passende boliger for alle (landespecifikke henstillinger 2 i 2020 og 3 i 2022), om at sikre integration på arbejdsmarkedet af de mest sårbare grupper (landespecifikke henstillinger 2 i 2019 og 3 i 2022) og om at foretage investeringer med fokus på den grønne og den digitale omstilling (landespecifikke henstillinger 3 i 2020 og 6 i 2022).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

C.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

C3.R1: Etablering af rammebetingelser for en effektiv integreret støtte til de dårligst stillede boligområder

Formålet med foranstaltningen er at støtte en effektiv og gennemsigtig gennemførelse af opsamlingsprogrammet, som har til formål at udvikle de mest ugunstigt stillede bosættelser i Ungarn og tackle deres indbyggeres vigtigste socioøkonomiske udfordringer.

Foranstaltningen består af to aktioner, der har til formål at fastlægge rammebetingelserne for gennemførelse og overvågning af afslutningsprogrammet. For det første udvælges de ikke-statslige organisationer, der gennemfører programmets forskellige elementer, efter en gennemsigtig procedure baseret på kriterier vedrørende erhvervserfaring, kvalifikationer og kvalifikationer. Forretningsordenen offentliggøres på programmets særlige websted. For det andet nedsættes der et tematisk overvågningsudvalg for opsamlingsprogrammet, som skal gennemgå resultaterne og fremsætte anbefalinger med henblik på yderligere at øge programmets effektivitet. Overvågningsudvalgets gennemgang omfatter de relevante interventioner — fra nationale finansieringskilder og EU-finansieringskilder (herunder ESF ± og EFRU-elementer) — til støtte for programmets målsætninger i de 300 mest ugunstigt stillede bosættelser. Med henblik herpå skal overvågningsudvalgets sammensætning omfatte kompetente ministerier og myndigheder, repræsentanter for kommuner, civilsamfundsorganisationer, der arbejder med social inklusion og integration af romaer. Civilsamfundsorganisationerne udvælges på grundlag af erhvervserfaring, kapacitet og kvalifikationer. Overvågningsudvalget mødes regelmæssigt og mindst hvert kvartal. Dets dokumenter, herunder referaterne, offentliggøres på programmets særlige websted.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

C3.I1: Opførelse og renovering af socialt boligbyggeri, forbedring af boligforholdene

Formålet med investeringen er at forbedre livskvaliteten og boligforholdene for personer, der bor i de mest ugunstigt stillede kommuner, der er udvalgt under Catching up ettlements Programme, og at afhjælpe boligfattigdom i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Foranstaltningen består i køb og renovering af mindst 1 600 boliger samt opførelse af 400 nye huse og udlejning af dem som sociale huse. Opførelsen af nye huse skal finde sted så centralt som muligt i en kommune for at gøre brug af forældede huse og tomme grunde. Der må ikke stilles sociale boliger til rådighed i isolerede områder eller uden for en kommunes befolkede område. Nye og renoverede huse til sociale formål kan placeres uden for målkommunerne i et mindretal af tilfældene i ikke-segregerede områder med bedre adgang til beskæftigelse og tjenesteydelser, men i disse tilfælde skal den sociale boligmasse tildeles personer, der bor i de 300 udvalgte kommuner, som kan ansøge om lejeboliger gennem en åben indkaldelse af ansøgninger, og som på frivillig basis kan flytte i en bolig uden for deres bosættelse.

Som led i foranstaltningen udarbejdes og offentliggøres en interventionsplan. Denne plan skal indeholde retningslinjer for udvælgelsen af de boliger, der skal renoveres, og de nye sociale huse, der skal opføres. Planen skal tage hensyn til de undersøgelser, der gennemføres for at kortlægge behovene, og udvælgelsen af projekter skal forebygge yderligere risici for adskillelse og bekæmpe eksisterende risici for adskillelse.

Renoveringsarbejdet skal omfatte indgreb såsom renovering af mindst ét opvarmet rum og et badeværelse pr. bolig samt forberedelse af sikre elindsamlingssteder, bygningshegn, bekæmpelse af gnavere og anvendelse af insekticid. Disse efterrenoveringer og nyopførte boliger skal ejes af de organisationer, der gennemfører opsamlingsprogrammet i mindst 20 år, og forvaltes af et socialt boliginstitut i henhold til en kontrakt om offentlig tjeneste. Boligkontoret, der udvælges ved offentligt udbud, tildeler boligen til støtteberettigede lejere i form af en lejet ejendom gennem et offentligt udbudssystem. Nye bygninger skal opfylde kravene til næsten energineutrale bygninger.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C3.I2: Produktion og anvendelse af vedvarende energi i ugunstigt stillede kommuner

Formålet med investeringen er at bygge solcelleanlæg i eller i nærheden af de mest ugunstigt stillede kommuner, der er udvalgt under opsamlingsprogrammet. Produktionskapaciteten ejes af de organisationer, der gennemfører opsamlingsprogrammet i mindst 20 år. Nettoindtægterne fra de nye kraftværker skal anvendes til at finansiere forskellige sociale overførsler i naturalier til husstande, der lever i energifattigdom, navnlig familier med børn under tre år, såsom mindst ét opvarmet rum med elektrisk opvarmning. Familier udvælges gennem en åben udvælgelsesprocedure. Som følge af disse investeringer forventes lavindkomsternes levevilkår at blive bedre. Desuden skal den nye elektriske opvarmning erstatte opvarmningen af fossile brændstoffer, og foranstaltningen forventes således også at forbedre luftkvaliteten i de målrettede bebyggelser.

I tilfælde, hvor netkapaciteten ikke gør det muligt at foretage investeringen inden for målkommunernes administrative område, kan solcelleanlæg også opføres uden for målkommunerne, hvis det er teknisk begrundet, forudsat at de genererede indtægter anvendes til at støtte opvarmning af husholdninger i målkommunerne.

Investeringen skal resultere i installation af en produktionskapacitet for vedvarende energi på mindst 25 000 kWp for at dække mindst 5 000 sårbare familiers årlige elektricitetsbehov.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

C3.I3: Fremme af beskæftigelse og kompetenceudvikling baseret på særlige lokale forhold

Formålet med foranstaltningen er at fremme den lokale økonomiske udvikling og skabe lokale økonomiske strukturer med fokus på de mennesker, der bor i de 300 mest ugunstigt stillede kommuner. Dette bør bidrage til at mindske sårbarheden på arbejdsmarkedet for personer, der bor i disse bosættelser, øge deres integration på arbejdsmarkedet og forbedre jobmulighederne i de pågældende kommuner. Foranstaltningen skal gøre brug af en bred vifte af instrumenter til økonomiske udviklingsinterventioner baseret på handlingsplaner og økonomiske udviklingsstrategier baseret på lokale diagnoser. Iværksættelsen af økonomiske udviklingstiltag skal bygge på socialt arbejde i marken og netværket af lokale sociale hjælpepersoner.

Denne investering skal bestå i deltagelse af mindst 10 000 personer i arbejdsmarkedssocialiseringsprogrammer. Sådanne programmer skal omfatte uddannelse, personlig mentorordning, individualiserede tilbud og mindst seks måneders erhvervserfaring. Disse programmer skal mere specifikt støtte integrationen af personer i den erhvervsaktive alder, der bor i de ugunstigt stillede kommuner, på det åbne arbejdsmarked med uddannelsesaktiviteter og give dem intensive og omfattende mentorordninger for at komme ind på og forblive i arbejde. Som følge af foranstaltningen forventes programdeltagernes færdigheder og beskæftigelsesegnethed at blive bedre og dermed bidrage til beskæftigelsen af dårligt stillede grupper.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C3.I4: Samfundsorienteret pædagogik

Formålet med foranstaltningen er at forbedre læringsresultater og deltagelse i uddannelse i de mest ugunstigt stillede områder ved at yde målrettet støtte til eleverne og inddrage deres familier i skolelivet.

Denne foranstaltning skal sikre inklusiv pædagogisk udvikling i mindst 100 offentlige uddannelsesinstitutioner i de dårligst stillede kommuner, der er udvalgt under opsamlingsprogrammet. Støtten skal omfatte sociale diagnoser til offentlige uddannelsesinstitutioner, udvidede skoleprogrammer og stipendier til uddannelse på sekundærtrinnet, der fører til "matura" (gymnasial uddannelse). Foranstaltningen skal forhindre yderligere uddannelsesmæssig segregation og bekæmpe eksisterende uddannelsesmæssig segregation.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

D. KOMPONENT 4: VANDFORVALTNING

Denne komponent i Ungarns genopretnings- og resiliensplan har til formål at tackle de udfordringer, som Ungarn står over for med hensyn til vandforvaltning, navnlig i forbindelse med risikoen for tørke. Vandknaphed har en skadelig indvirkning på vandområdernes, økosystemernes og landbrugsarealernes tilstand.

Formålet med denne komponent er at bidrage til at indføre løsninger inden for vandforvaltning i landbruget gennem udvikling af nye vandnet og genopbygning af eksisterende systemer gennem etablering af et effektivt overvågningssystem på lokalt og nationalt plan og gennem etablering af nye bæredygtige vandforvaltningssamfund. Komponenten omfatter også foranstaltninger, der har til formål at forbedre vandforsyningssikkerheden i Natura 2000-lokaliteten Hanság og iværksætte overvejelser og gennemføre foranstaltninger med henblik på at fremskynde klimatilpasningsforanstaltninger inden for vandforvaltning, navnlig gennem anvendelse af naturbaserede løsninger.

Foranstaltningerne i denne komponent fokuserer hovedsagelig på at genoprette vandforsyningen og forbedre vandbindingen i de områder, der er berørt af vandknaphed, idet der gives prioritet til fastholdelse af nedbør og vand fra opstrøms vandløb, beskyttelse af grundvandsressourcerne og sikring af økologisk passende tilbageholdelse af vandressourcer. Forbedring af Ungarns vandforvaltningskontrolsystem ved at øge antallet af overvågningsstationer forventes at bidrage til en bedre forvaltning af vandindvindingen fra de relevante myndigheders side.

Komponenten bidrager til at følge de landespecifikke henstillinger om at målrette investeringsrelateret økonomisk politik mod bæredygtig vandforvaltning (landespecifik henstilling 3 i 2020 og landespecifikke henstillinger 5 i 2022).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

D.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

C4.R1: Bevidstgørelse

Formålet med reformen er at udvide anvendelsesområdet for eksisterende landbrugssammenslutninger, også kaldet "kunstvandingssamfund", til "bæredygtige vandforvaltningssamfund" med fokus på bæredygtig vandforvaltningspraksis og bæredygtige klimatilpasningsløsninger. Med henblik herpå ændres lov CXIII/2019 og regeringsdekret nr. 302/2020 for at udvide anvendelsesområdet for de eksisterende landbrugssammenslutninger. Der oprettes nye "bæredygtige vandforvaltningssamfund" for at fremme bæredygtige vandforvaltningsløsninger (bl.a. vandbinding) og udveksling af bedste praksis. Reformen skal også iværksætte informationskampagner i form af informationsmøder, der organiseres af indenrigsministeriet, således at nyetablerede "bæredygtige vandforvaltningssamfund" samt alle allerede eksisterende samfund øger deres bevidsthed om betydningen af bæredygtig vandforvaltning og opnår viden om effektive løsninger til dens gennemførelse.

Reformen skal omfatte mindst 50 000 hektar agerjord, der undergår ændringer i vandbesparende landbrugsmetoder 1 .

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2026.

C4.I1: Opførelse af primære vandudskiftningssystemer, udvikling af nye net og systemer

Formålet med investeringen er at renovere vandudskiftningssystemer, der genopretter vand til områder uden vandforbindelse, og at sikre, at der leveres vand til vandafhængige økosystemer, naturreservater og Natura 2000-lokaliteter. Det underliggende mål med interventionerne er at beskytte grundvandsressourcerne uden at skade overfladevandressourcerne. Under hensyntagen til bevaringsmålsætningerne for arealforvaltning skal de planlagte aktiviteter omfatte den nødvendige renovering af visse afsnit af flodbunden og rensningsbræmmer, renovering af anlæg til vandkontrol og -lagring og opførelse af nye anlæg.

For at minimere risikoen for ikkebæredygtig efterspørgsel efter vand, der leveres uden for de berørte områder, hvilket ville øge behovet for at indvinde grundvandsressourcer i perioder med navnlig små vandløb, skal der indføres særlige sikkerhedsforanstaltninger for at maksimere fastholdelsen af vandressourcer i jordbunden i de berørte områder, der skyldes nedbør eller modtages fra opstrøms vandløb.

Med henblik herpå medtager Ungarn ved udformningen af projekterne betydelige naturbaserede løsninger til vandbinding 2 , navnlig N01 (bassiner og damme), N07 (genetablering af oxbow-søer og lignende elementer) og N13 (genopretning af naturlig infiltration i grundvandet) 3 .

Investeringen består af to projekter:

I)Forbedring og genopretning af vandunderskuddet i Danube-Tisza Interfluve Homokhátság (Sand Ridge) — fase I.

Dette projekt vedrører den nordlige del af Homokhátság og genopbygningen og videreudviklingen af Tiszaalpár-vandforsyningssystemet baseret på Tisza-flodens vandressourcer. 

Vandtilførsel baseret på Tiszas vandressourcer skal omfatte genopbygning og videreudvikling af Tiszaalpár-vandtilførselssystemet. Udvidelsen af det nuværende system skal opnås gennem genopbygning af det tidligere opførte vandforsyningsanlæg, genopretning af Baloghalmi-kanalen og opførelse af Alpár-Nyárlőrincpuszta reservoir. Pumpestationerne på floden (Tiszaalpár hovedvandindtaget og Alpár-trykcentret) og vandkontrolstrukturerne skal bygges for at forsyne de kanalsektioner, der skal rekonstrueres, med vand. Den anden del af udviklingen er udskiftning og revitalisering af vandet til økologiske formål i Szikrai Holt-Tisza og Alpári Holt-Tisza-reservoirerne.

Formålet med projektet er at skabe betingelserne for en sikker vandforsyning, der opfylder økologiske behov, at øge vandressourcernes kvantitet og kvalitet og at øge effektiviteten af beskyttelsen mod vandskader. Samtidig med at de eksisterende vandressourcer bevares, er det operationelle mål at sikre en sikker omdirigering af periodisk forekommende oversvømmelser og indre farvande, at skabe muligheder for vandforsyning og at forbedre betingelserne for anvendelse af vandressourcerne. Som følge af projektet skal områdets vandbindings- og vandlagringskapacitet øges, og jordens vandbalance skal forbedres.

Gennemførelsen af projektet skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

II)Udvikling af vandforsyningen i Rábaköz-Tóköz.

Dette projekt skal bestå i genopbygning og udvidelse af en strækning af Vág-Sárdos-Megág-kanalen. Projektet skal også bestå i renovering af sluser i flodmundinger, opførelse af en weir, en kontrolstruktur og kulverter på forbindelsesgrøfterne. Genopbygningen af den kanal, der er forbundet med Keszeg-floden, skal bl.a. omfatte slambehandling af flodsenge. Mellem de to kanaler skal der bygges en ny kanal og en ny weir for at supplere den økologiske vandforsyning fra vandforsyningen Kis-Rába gennem Keszeg-ér til Vág-Sárdos-Megág-kanalen.

Gennemførelsen af projektet skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

For disse to projekter:

Alle dele af de projekter, der potentielt kan få væsentlig indvirkning på miljøet, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (VVM) i henhold til direktiv 2011/92/EU samt relevante vurderinger inden for rammerne af direktiv 2000/60/EF. De nødvendige afbødende foranstaltninger skal integreres i projekterne. Kravene til disse projekter som anført ovenfor kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at overholde de påkrævede afbødende foranstaltninger.

Investeringerne skal også være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet) og direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

Der foretages en klimarisikoanalyse.

Hvis der indvindes vand, udstedes en tilladelse af den relevante myndighed. Vandindvinding skal undgås, hvis de pågældende vandområder er eller forventes at være i mindre end god tilstand eller i en potentielt god tilstand.

Ungarn skal opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale for de overflade- og grundvandsforekomster, der er berørt af investeringerne, senest den 31. december 2025 (eller må, hvis der er opnået en god tilstand, ikke være blevet forringet).

C4.I2: Etablering af et overvågningssystem

Formålet med investeringen er at bidrage til en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne. Viden om vandgennemstrømningen i overfladevandløb og andre hydrologiske parametre og vandkvalitetsparametre i regionen er en grundlæggende forudsætning for en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne. Takket være investeringen forventes der foranstaltninger på grundlag af realtidsdata fra overvågningssystemerne i tilfælde af en kvalitativ og kvantitativ forringelse af vandområdernes tilstand. Brugen af intelligent overvågning, IT-værktøjer, sammenkobling af datasystemer og den dynamiske planlægnings- og kontrolfunktion forventes at give de nødvendige inputoplysninger, der er nødvendige for planlægningen.

Investeringen skal bestå i at udvikle et omfattende overvågningssystem for vandindvinding på lokalt og nationalt plan. Dette overvågningssystem skal anvendes til at vurdere indvindingerne fra både grundvand og overfladevand.

Denne investering skal omfatte opførelse af overfladehydrografiske stationer, installation af avanceret hydrografisk overvågningsudstyr og videreudvikling af underjordiske overvågningssystemer gennem opførelse af nye brønde til detektion af grundvandsstanden, som er bygget med en integreret tryksonde til fjerndetektionssystemer.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

C4.I3: Naturbeskyttelse

Investeringen gennemføres i Hanság-området i vandsystemet Rábaköz-Tóköz med henblik på at forbedre vandbalancen i Natura 2000-området og gøre dets økologiske vandforsyning mere sikker og forbedre opbevaringen af overflade- og grundvand. Formålet med investeringen er at beskytte og forbedre den økologiske tilstand for beskyttede levesteder og Natura 2000-levesteder i Hanság i målområdet på 4 950 ha ved at forbedre kapaciteten til lagring af grundvand og overfladevand.

Investeringens hovedaktiviteter skal fokusere på at opgradere det kanalsystem, der tidligere er udviklet for at sikre en afbalanceret vandforsyning. Under hensyntagen til bevaringsmålsætningerne for arealforvaltning skal de planlagte aktiviteter omfatte den nødvendige renovering af visse afsnit af flodbunden og rensningsbræmmer, renovering af anlæg til vandkontrol og -tilbageholdelse og opførelse af nye anlæg.

Investeringen skal bidrage til øget tilbageholdelse og en mere konservativ forvaltning af lokalt tilgængelige vandressourcer. Det forventes at sikre de økologiske betingelser, der er nødvendige for at beskytte vådområders økosystemer med levesteder og arter af fællesskabsbetydning.

Tilbageholdelse af vand, der modtages ved nedbør eller opstrøms naturlige vandløb, skal prioriteres. Udformningen af projektet skal omfatte omfattende naturbaserede løsninger til vandbinding 4 , genopretning af vådområder og tørvemoser, navnlig N02 (genopretning og forvaltning af vådområder) og N13 (genopretning af naturlig infiltration af grundvandet) 5 . Overordnet set skal udformningen prioritere anvendelsen af naturbaserede løsninger baseret på bedste praksis.

Alle projekter, der kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (VVM) i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU samt relevante vurderinger i forbindelse med direktiv 2000/60/EF. De nødvendige afbødende foranstaltninger skal integreres i projekterne. Kravene til disse projekter som anført ovenfor kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at overholde de påkrævede afbødende foranstaltninger.

Der foretages en klimarisikoanalyse.

Investeringerne skal også være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet) og direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

Hvis der indvindes vand, udstedes en tilladelse af den relevante myndighed. Vandindvinding skal undgås, hvis de pågældende vandområder er eller forventes at være i mindre end god tilstand eller i en potentielt god tilstand.

Ungarn skal opnå en god økologisk tilstand for de overflade- og grundvandsforekomster, der er berørt af investeringen, senest den 31. december 2025 (eller, hvis der er opnået en god tilstand, må den ikke være blevet forringet).

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C4.R2: Fremskyndelse af klimatilpasningsforanstaltninger inden for vandforvaltning

Formålet med denne reform er at inddrage forskellige interessenter i spørgsmålet om bæredygtig vandforvaltning. Med henblik på tilpasning til klimaændringerne skal reformen fokusere på at nå frem til en ny offentlig konsensus om arealanvendelse.

Som et første skridt oprettes der en taskforce, der skal vurdere den aktuelle nationale klimasituation med deltagelse af internationale eksperter. Taskforcens rapport skal indeholde anbefalinger og forelægges til offentlig høring og i internationale fora. På grundlag af disse henstillinger og udvekslinger udarbejdes og gennemføres en handlingsplan, herunder eventuelle nødvendige lovgivningsmæssige ændringer.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2025.

D.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

E. KOMPONENT 5: BÆREDYGTIG GRØN TRANSPORT

Denne komponent i Ungarns genopretnings- og resiliensplan imødekommer behovet for at styrke transportsektorens bidrag til reduktionen af drivhusgasemissioner og forurenende emissioner, fremskynde moderniseringen af transportnettet og det rullende materiel, gøre bæredygtige transportformer, navnlig offentlig transport, mere attraktive og forbedre den sociale og territoriale samhørighed.

Formålet med denne komponent er at fremme bæredygtig mobilitet, styrke den offentlige transport med lav CO2-udledning, reducere de negative eksterne virkninger af transport (navnlig trængsel, emissioner og ulykker) og tilvejebringe tilgængelige transportformer, hovedsagelig gennem en styrkelse af den offentlige transportinfrastruktur og køretøjer. Foranstaltningerne i denne komponent forventes at føre til en reduktion af emissioner som følge af transport ved at tilskynde til anvendelse af miljøvenlige transportformer i byer og forstæder og mere generelt ved at styrke alternativer til individuelle biler og vejgodstransport. Offentlig transport forventes at blive mere attraktiv, hvilket vil føre til, at flere brugere skifter fra privatbil til offentlig transport. En mere robust jernbaneinfrastruktur forventes også at lette trafikoverflytning af godstrafikken. Med henblik herpå skal denne komponent bestå af reformer og investeringer, der fremmer bæredygtig transport gennem modernisering af vigtige jernbanelinjer i Budapest og TEN-T-korridoren, indkøb af nulemissionsbusser til offentlig transport, modernisering af forvaltningssystemet for jernbanelinjer og indførelse af et ensartet pris- og informationssystem for offentlig transport.

Komponenten bidrager til at efterkomme de landespecifikke henstillinger om at fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på transportinfrastruktur under hensyntagen til regionale forskelle og på at fokusere investeringerne på den grønne omstilling, navnlig bæredygtig transport (landespecifik henstilling 3 i 2019 og 2020) og på at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer inden for transport ved at øge indsatsen for energieffektivitet, navnlig gennem elektrificering (landespecifik henstilling 6 i 2022).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i planen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

E.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

C5.I1: Kapacitetsopbygning af jernbanenet i forstæder

Formålet med investeringen er at øge den offentlige jernbanetransports tiltrækningskraft omkring og i Budapest gennem modernisering af 56 km jernbaner på følgende strækninger af tre hovedjernbanelinjer i forstæderne (HÉV):

·Szentendre — Pomáz — Budakalász — Batthyány tér (H5)

·Ráckeve — Tököl — Szigetszentmiklós — Pesterzsébet (H6)

·Csepel — Kvassay-broen (H7).

HÉV-systemet er et selvstændigt letbanesystem i forstadsområdet/bymiljøet, som skal opgraderes for at udnytte dets fulde potentiale. Investeringen skal bestå i opgradering af jernbanespor og skal også omfatte modernisering af stoppesteder og stationer langs disse strækninger, modernisering af omformere, installation af nye B + R-cykeloplagringsfaciliteter og etablering af nye intermodale knudepunkter.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C5.I2: Skift af overbelastning af jernbanenettet på TEN-T-korridoren

Formålet med investeringen er at kanalisere fjerngodstrafikken i retning af transportformer med lave CO2-emissioner og forbedre anvendelsen af langdistancegods- og passagertransport ved at fjerne flaskehalse og kapacitetsbegrænsninger i TEN-T-jernbanenettet.

Investeringen skal bestå i opgradering af væsentligt to elektrificerede jernbanestrækninger:

-Den 11 km lange strækning Almásfüzitő-Komárom er en kritisk smal strækning, der i øjeblikket er udsat for konstante langsomme signaler. Investeringen skal muliggøre en højere hastighed på dette afsnit (tilladt hastighed på 160 km/h). Den skal også omfatte opførelse eller opgradering af henholdsvis manglende eller forældede passagertransportfaciliteter, såsom overgange eller fodgængerovergange. Gennemførelsen af denne foranstaltning skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

-Investeringen skal genopbygge den 30,3 km lange jernbanestrækning Békéscsaba — Lőkösháza for at muliggøre en øget hastighed på denne strækning (godkendt hastighed på 160 km/h), herunder udvidelse af strækningen til to spor og en fuldstændig revision med udviklingen af ETCS L2-togkontrollen og moderniseringen af stationerne Kétegyháza og Lőkösháza. Gennemførelsen af denne foranstaltning skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

C5.I3: Udvikling af nulemissionsbustransport

Formålet med investeringen er at forny og dekarbonisere den offentlige transportflåde i Ungarn gennem levering af nulemissionsbusser.

Investeringen skal bestå i, at lokale myndigheder eller operatører af offentlige tjenester erstatter 300 busser, der anvender fossile brændstoffer, med nye elektriske busser, og at der opføres det samme antal ladestandere inden for rammerne af programmet for grønne busser. Den finansielle støtte ydes i form af et tilskud til kommuner eller serviceoperatører (som er støtteberettigede i alle byer med over 25 000 indbyggere) efter en indkaldelse af forslag. Busserne skal anvendes til offentlig personbefordring i henhold til kontrakter om offentlig tjeneste. Køretøjssikkerhedssystemerne i de købte busser skal opfylde EU-kravene.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

C5.I4: Indførelse af central trafikstyring på TEN-T-jernbaner

Formålet med investeringen er at forbedre jernbanenettets pålidelighed og sikkerhed ved at indføre et centraliseret forvaltningssystem, forbedre dets effektivitet og i sidste ende dets tiltrækningskraft.

Investeringen skal bestå i opførelse af et centralt trafikstyringssystem (KÖFI) for 272 km hovedjernbanelinjer i forstæder og på nationalt plan med computersupport og tidstro toginformation. Investeringen skal dække jernbanestrækningerne 70 og 140, som er en del af det samlede TEN-T-net, og jernbanestrækningerne 100a og 80, som er en del af TEN-T-hovednettet. Det skal forsyne kontrolpersonalet med realtidsovervågning af togkørselsoplysninger, hvilket forbedrer togtrafikkontrollen fra et enkelt center. Investeringen forventes at øge robustheden af de pågældende strækninger på den pågældende jernbanelinje, sikre trafikstrømmen, gøre brug af planreserverne, øge kapaciteten til at passere og sikre ensartede audiovisuelle passageroplysninger.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

C5.R1: Den nationale trafikmyndigheds indførelse af et fælles nationalt takst-, billetterings- og passagerinformationssystem for busser og tog

Formålet med denne reform er at lette anvendelsen af offentlig transport på en multimodal måde ved at muliggøre en lettere kombination af jernbane- og bustransporttjenester gennem indførelse af et fælles takst-, billetterings- og passagerinformationssystem i den nyoprettede nationale myndighed for offentlig transport på nationalt plan.

Reformen skal bestå i indførelse af et fælles nationalt system for takster, billetudstedelse og passagerinformation for de forskellige former for offentlig transport (lokale og interbymæssige busser og tog) ved hjælp af digitale midler. Infrastrukturen til levering af e-billetter er ikke en del af denne reform og finansieres ikke under genopretnings- og resiliensplanen.

Reformen skal indføre de relevante lovgivningsmæssige rammer. Der oprettes navnlig en national offentlig trafikmyndighed, og en ny forordning fastlægger de institutionelle rammer med hensyn til metoder og procedurer for det nye takstsystem, billetordningerne og tilgængeligheden af passageroplysninger.

Reformen skal også sætte den nødvendige infrastruktur i drift, navnlig en databaseserver, en platform for tidstro rejse- og takstoplysninger, en portal for åbne data om passagertransport og et tidstro passagerinformationssystem.

Reformen skal gøre det muligt for brugerne at købe billetter til hele landet, anmode om oplysninger om køreplaner og kontrollere den aktuelle trafiksituation via en enkelt platform. Det deraf følgende system skal behandle alle tog- og bustransportrejser som en enkelt enhed, give aggregerede oplysninger og udstede en enkelt billet for hele ruten. Realtidsoplysninger skal være offentligt tilgængelige og vises på tog- og busstationer.

Systemet skal være ikke-diskriminerende og baseret på dataudvekslingsformater, der er i overensstemmelse med EU's krav (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926), og skal være i overensstemmelse med den nationale offentlige trafikmyndigheds opgaver på alle niveauer og serviceområder i de regionale transportvirksomheder.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

E.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

F. KOMPONENT 6: Energi — grøn omstilling

Komponenten i Ungarns genopretnings- og resiliensplan tager fat på en række udfordringer i energisektoren: Formålet med komponenten er at bidrage til opfyldelsen af Ungarns klima- og energimål for 2030, også i betragtning af behovet for at øge medlemsstaternes ambition i forbindelse med EU's 2030-mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet. Den nationale energistrategi 2030 og den nationale energi- og klimaplan har til formål at styrke energisikkerheden og energisikkerheden ved at mindske afhængigheden af import, sikre økonomisk overkommelig energiforsyning til befolkningen og dekarbonisere energiproduktion, herunder en forøgelse af andelen af energiproduktion baseret på vedvarende energikilder.

I den forbindelse har komponenten til formål at skabe yderligere kapacitet baseret på vedvarende energikilder og i sidste ende reducere drivhusgasemissionerne. Ændringerne af den retlige ramme skal skabe gunstige lovgivningsmæssige rammer for at nå dette mål. Med henblik på at integrere energiproduktionskapaciteten fra vedvarende energikilder i elnettet på en sikker og fleksibel måde skal komponenten støtte investeringer i forbindelse med netudvikling og investeringer i anlæg til oplagring af elektricitet. Investeringen i intelligente målere forventes at bidrage til at optimere efterspørgslen efter elektricitet på lang sigt. Komponenten skal også resultere i skabelse af yderligere produktionskapacitet for vedvarende energi ved at støtte installationen af solcellepanelsystemer til boliger. For at imødegå udfordringerne i forbindelse med luftforurening og energieffektivitet skal den desuden yde støtte til husholdninger til installation af elektriske varmesystemer og udskiftning af vinduer ud over solpanelsystemer og lagringsenheder.

Foranstaltningerne under denne komponent forventes at bidrage til den grønne omstilling og til opfyldelsen af målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Udviklingen af intelligente net baseret på innovative tekniske løsninger er et vigtigt skridt i retning af digitalisering. Udnyttelse af data gennem digitale løsninger sikrer bedre prognoser for balancen mellem udbud og efterspørgsel og bedre regulering af energiproduktionen.

Komponenten bidrager til Ungarns strategiske autonomi og sikkerhed som led i de europæiske mål. Opskaleringen af produktionskapaciteten for vedvarende energi skal føre til øget energisuverænitet ved at øge andelen af indenlandske energikilder. Udviklingen af nettet skal også bidrage til at forbedre elnettets sikkerhed.

Investeringerne forventes også at bidrage til jobskabelse på lokalt plan, herunder i SMV-sektoren.

Komponenten bidrager til at efterkomme de landespecifikke henstillinger vedrørende behovet for at fokusere på den grønne og den digitale omstilling, navnlig ren og effektiv produktion og anvendelse af energi (landespecifik henstilling 3 i 2020) og at sætte kulstoffattig energi og energi- og ressourceeffektivitet i centrum for investeringsorienteret økonomisk politik (landespecifik henstilling 3 i 2019). Den bidrager også til at imødekomme den landespecifikke henstilling 6 i 2022 vedrørende behovet for at reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder, strømline godkendelsesprocedurerne og opgradere elinfrastrukturen samt "øge indsatsen for energieffektivitetsforanstaltninger.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).    

F.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

C6.R1: Ændring af ellovgivningen

Formålet med reformen er at forbedre de retlige rammer for det ungarske elmarked ved at ændre lov LXXXVI af 2007 om elektricitet og ved at ændre visse relaterede regeringsdekreter, herunder regeringsdekret 273/2007 (X.19), 389/2007 (XII.23) og 299/2017 (X.17).

I henhold til denne reform skal der indføres særskilt bogføring af den elektricitet, der leveres til nettet, og den elektricitet, der forbruges fra nettet. Ungarn forpligter sig til at kræve, at dette særskilte regnskabssystem gennemføres af producent-forbrugere, der skal modtage offentlig finansiel støtte til installation af deres solpanelsystemer fra den 1. januar 2023.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

C6.R2: Fremme af udviklingen af vindenergi på land

Formålet med foranstaltningen er at gøre det muligt at udvikle yderligere kapacitet til produktion af vindenergi på land i Ungarn ved at fjerne de eksisterende generelle restriktioner for opførelsen af vindmøller og ved at skabe "gå til områder", hvor der tilskyndes til investeringer i vindkraft.

Reformen skal efter offentlig høring ændre den gældende lovgivningsmæssige ramme med henblik på at fjerne unødvendige restriktioner for opførelsen af vindmøller i landet, navnlig med hensyn til tilbagegangen for vindmøller (afstand mellem vindenergianlæg og beboelsesområder eller andre berørte områder), vindmøllehøjde (eller den maksimale diameter af vindmøllernes rotorblade) og turbiners elkapacitet. Restriktionerne skal fjernes eller defineres på en sådan måde, at der er mulighed for en effektiv installation af vindenergianlæg, og i overensstemmelse med europæiske benchmarks og sammenlignelig bedste praksis. De ændrede bestemmelser kan omfatte minimumskrav vedrørende teknisk sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og miljøet, og de lokale myndigheder kan pålægge begrundede krav. De ændrede bestemmelser må ikke indføre andre hindringer såsom begrænsninger baseret på størrelse, kapacitet eller højde.

Reformen skal også efter offentlig høring indføre "særligt egnede områder" for vindmøller i overensstemmelse med tilgangen i Kommissionens forslag i COM (2022) 222 af 18. maj 2022.

"Go-to-områder" er specifikke steder, der er særligt velegnede til opførelse af vindmøller. Disse områder skal defineres efter objektive kriterier som f.eks. vindenergitæthed eller vindhastighed. Lovgivningen om oprettelse af disse områder skal også fastsætte specifikke forenklede tilladelsesprocedurer for opførelse af vindmøller i sådanne områder, hvilket resulterer i lettere procedurer og kortere frister.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

C6.R3: Forbedring af tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi

Formålet med foranstaltningen er at støtte udbredelsen af projekter vedrørende vedvarende energi ved at lette tilladelsesprocedurerne.

Reformen skal indføre en integreret procedure for miljøbeskyttelsestilladelsen og byggetilladelsen til sol- og vindmøller med en indbygget kapacitet på over 0,5 MW. Dette skal sikre en kortere effektiv godkendelsestid. Efter 75 dage medfører administrationens manglende svar, at der gives tilladelse. Reformen skal også oprette en kvikskranke, der fungerer som et fælles kontaktpunkt for investorer i forbindelse med håndtering og udstedelse af sådanne integrerede tilladelser.

Reformen skal også forenkle nettilslutningsprocedurerne for små solcelleanlæg (under 0,8 kW). For disse er kun registrering før anlæg nødvendig, uden at det er nødvendigt at indgive en ansøgning om godkendelse. Investoren er ikke forpligtet til at underskrive en specifik kontrakt med distributionssystemoperatøren (DSO) om anvendelse af det lille solcelleanlæg, og registreringen skal erstatte tilslutningskontrakten for det lille solcelleanlæg. Fristen for tilslutning af det lille kraftværk må ikke overstige to måneder, medmindre årsagen til forsinkelsen falder uden for den pågældende DSO's kompetence.

For at fremme udbredelsen af solenergi skal det nyligt indførte midlertidige ophør af muligheden for, at nybyggede solcelleanlæg til boliger (op til 50 kVA) kan levere strøm til nettet, fjernes hurtigst muligt og senest den 31. december 2024. Med henblik herpå reviderer den ungarske tilsynsmyndighed for energi og offentlig forsyning (MEKH) regelmæssigt og mindst hver sjette måned denne midlertidige begrænsning på regionalt plan i samarbejde med transmissionssystemoperatøren (TSO) og DSO'erne på grundlag af tekniske og objektive kriterier. Så snart resultatet af evalueringen viser, at nettet er i stand til at integrere den producerede elektricitet, ophæves begrænsningen på regionalt plan, hvis det er relevant.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

C6.R4: Forbedring af gennemsigtigheden, forudsigeligheden og tilgængeligheden af nettilslutningen

Formålet med foranstaltningen er at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden af den koordinerede nettilslutningsprocedure for vejrafhængige investeringer i vedvarende energi og i sidste ende øge tilgængeligheden af nettilslutninger.

Reformen skal ændre den relevante lovgivning om nettilslutningsprocedurer for at sikre en ikke-diskriminerende tilgang mellem elproduktionsteknologier. Tilslutningsanmodninger, der overskrider tilslutningsgrænserne, accepteres altid på betingelse af, at investorerne opfylder balanceringskapacitetskravene og betaler de direkte tilslutningsgebyrer. Lovgivningen skal fastsætte den maksimale balanceringskapacitet, der kan anmodes om. Dette maksimum skal være objektivt begrundet og forholdsmæssigt, må ikke overstige 30 % og nedsættes gradvist.

Reformen skal også øge gennemsigtigheden i proceduren for nettilslutning med flere tiltag for at øge bevidstheden og fremme markedsdeltagernes informerede beslutninger. Disse omfatter navnlig regelmæssig offentliggørelse af accepterede og afviste anmodninger, ajourførte prognoser for nettilslutningskapaciteten og forenklede eksempler for forskellige tilslutningstyper samt tilrettelæggelse af informationsdelingsfora for markedsdeltagere. For at gøre proceduren mere effektiv opretter TSO'en og DSO'erne også den nødvendige IT-infrastruktur til at kunne indsamle og anvende data fra installerede intelligente målere.

Reformen skal bidrage til Ungarns evne til at øge sol- og vindkraftværkskapaciteten, der er tilsluttet nettet på nationalt plan, betydeligt. En offentlig database skal overvåge fremskridtene hen imod tilsvarende mål.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C6.R5: Styrkelse af energieffektivitetskravene

Formålet med foranstaltningen er at forbedre energieffektiviteten i bygninger i Ungarn, hvilket forventes at bidrage til et lavere energiforbrug i bygninger og dermed mindske eksponeringen for russisk gas.

Reformen skal indføre minimumsstandarder for energieffektivitet (en reduktion af energiforbruget på mindst 30 %) for støtteordninger for renovering af bygninger, der finansieres med EU-midler.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

C6.I1: Udvikling af klassiske og intelligente net for transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører

Formålet med investeringen er at udvikle elnettet med henblik på at sikre integration af yderligere kapacitet, der skal skabes ved hjælp af vedvarende energikilder, og øge systemets fleksibilitet. I overensstemmelse med Ungarns energipolitiske strategi har Ungarn til hensigt at øge andelen af vedvarende energi i sit energimiks og tredoble sin indenlandske solkraftværkskapacitet senest i 2030. Dette kræver tilstrækkelig netadgang og nødvendig netkapacitet. Transmissions- og distributionsnettet skal udvikles for at kunne tage disse udfordringer op.

Investeringen skal således bidrage til at eliminere en del af den knappe netkapacitet og til en sikker integration af yderligere produktion som følge af den øgede produktionskapacitet for vedvarende energi. Investeringen skal navnlig omfatte udviklingselementer såsom opbygning og opgradering af høj-/mellem- og lavspændingsnet, nye fordelingsstationsinstallationer, udskiftninger og udvidelser af transformerstationer, konstruktioner og udskiftning af kontroller samt digitaliseringsudvikling.

Afslutningen af den investering, der består i den øgede evne til at integrere kraftværker, der anvender vedvarende energikilder, i nettet skal give mulighed for at integrere en yderligere kraftværkskapacitet på 2 925 MW senest den 30. juni 2026 gennem foranstaltninger under denne investering.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C6.I2: Støtte til brug af solcellepaneler til beboelse og modernisering af opvarmning

Formålet med foranstaltningen er at opskalere kapaciteten til produktion af vedvarende energi i boliger, øge energieffektiviteten, hvilket fører til lavere drivhusgasemissioner, samt reducere luftforureningen fra forældede opvarmningsløsninger (f.eks. partikler og svovldioxid). Denne foranstaltning skal være til gavn for husstande, der er udsat for en højere risiko for energifattigdom end gennemsnittet. Med henblik herpå fastsættes modtagerens indkomstniveau på grundlag af en af følgende to muligheder: enten personer med en indkomst, der ligger under den nationale gennemsnitsløn, eller husstande med en gennemsnitlig indkomst pr. indbygger, der ligger under det nationale gennemsnit, begge fastlagt på grundlag af statistikker fra Ungarns centrale statistiske kontor.

Foranstaltningen skal støtte to typer aktiviteter. Den første type aktivitet er installation af solpanelsystemer på tagkonstruktioner til eget forbrug. Den anden type aktivitet består i installation af solpanelsystemer på tagkonstruktioner til eget forbrug kombineret med udskiftning af vinduer, etablering af lagerkapacitet (højst 14 kWh) og installation af elektrisk opvarmning (varmepumper, om nødvendigt ledsaget af elektriske varmepaneler afhængigt af de tekniske forhold i den bygning, der modtager støtten). Foranstaltningen skal være til fordel for 34 920 husstande, hvoraf mindst 11 600 husstande skal foretage de investeringer, der falder ind under den anden type aktivitet.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C6.I3: Installation af energilageranlæg for transmissions- og distributionssystemoperatører

Formålet med investeringen er at støtte transmissionssystemoperatørens og distributionssystemoperatørernes installation af kortsigtede energilageranlæg, som skal anvendes af transmissionssystemoperatøren og disse distributionssystemoperatører udelukkende med det formål at sikre en sikker og pålidelig drift af transmissions- eller distributionssystemet og indirekte støtte yderligere integration af energiproduktion som følge af den øgede produktionskapacitet for vedvarende energi. Lagerfaciliteterne må ikke anvendes til balancering eller håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

Transmissionssystemoperatøren og distributionssystemoperatørerne modtager støtte til installation af deres energilageranlæg på grundlag af undtagelsen i artikel 54, stk. 2, og artikel 36, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/944, dvs. på grundlag af, at energilageranlæggene er fuldt integrerede netkomponenter og godkendes af den regulerende myndighed (den ungarske energitilsynsmyndighed, MEKH). MEKH overvåger og sikrer, at lagerfaciliteterne kun anvendes som integrerede netkomponenter, og kontrollerer regelmæssigt, at ejerskabet, udviklingen, forvaltningen og driften af disse lagerfaciliteter ikke forvrider markedet.

Den samlede kapacitet af det ellager, der er installeret som fuldt integreret netkomponent som følge af denne investering, skal være mindst 146 MWh.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

C6.I4: Installation af netenergilagerfaciliteter for markedsdeltagere

Formålet med denne investering er at give markedsdeltagere, der allerede er til stede eller ønsker at komme ind på balancemarkedet (f.eks. aggregatorer, elproducenter og store industrielle forbrugere), adgang til teknologier, der leverer en forureningsfri fleksibilitetstjeneste.

Denne foranstaltning skal støtte markedsdeltagerne i at installere netenergilagringsfaciliteter.

Modtagerne udvælges gennem en åben indkaldelse af forslag. I udvælgelsesprocessen bedømmes og udvælges projektforslag, der skal gennemføres med forskellige teknologier, på grundlag af en cost-benefit-analyse, hvorved der sikres en teknologineutral udvælgelsesproces med fokus på den samlede omkostningseffektivitet. Modtagerne skal indføre hele eller en del af den kapacitet, der stammer fra det subsidierede ellageranlæg, på balancemarkedet.

Den samlede kapacitet af den oplagring af elektricitet, der installeres som en del af balancemarkedet som følge af denne investering, skal være mindst 311 MWh.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

C6.I5: Udbredelse af intelligent måling

Formålet med foranstaltningen er at støtte køb og installation af intelligente målere.

Anvendelsen af intelligente målere forventes at spille en vigtig rolle som et end-to-end-værktøj til nøjagtig bestemmelse af forbrugerprofiler og optimering af efterspørgslen efter elektricitet, og deres dataindsamlings- og kommunikationsfunktioner skal også udnyttes på mange andre anvendelsesområder. Intelligente målere skal kunne fjernstyres, de skal være i stand til at tænde og slukke målerens nominelle effekt i tilfælde af direkte måling, de skal kunne levere kontrollerbarhed og have et kommunikationsmodul. Indførelsen af intelligente målere og de fleksible takster, der bygger på dem, forventes at danne grundlag for efterspørgselsreaktioner på lang sigt, hvilket forventes at bidrage til at opbygge fleksibilitet i elektricitetssystemet på lang sigt.

Den nationale lovgivning fastsætter, at visse typer forbrugere skal have installeret intelligente målere på deres forbrugssted. I henhold til regeringsdekret 273/2007 (X. 19.) om gennemførelse af visse bestemmelser i lov LXXXVI af 2007 om elektricitet skal der installeres en intelligent måler for lavspændingsbrugere i tilfælde af et årligt forbrug på 5 000 kWh eller derover. i tilfælde af nye tilslutninger med et effektforbrug på 3x32 A, men ikke over 3x80 A og for brugere, der allerede har et lille kraftværk af husstandsstørrelse, eller som skal installere et sådant system i fremtiden. Investeringen skal bidrage til udbredelsen af intelligente målere.

Modtagerne af investeringen er distributionssystemoperatørerne på grundlag af en indkaldelse af prioriterede projekter. Distributionssystemoperatørerne modtager tilskuddet i forhold til det antal fysiske anlæg, der er nødvendige for at installere intelligente målere i de geografiske områder, hvor de driver virksomhed.

Foranstaltningen skal resultere i et samlet antal på mindst 290 680 nyinstallerede intelligente målere.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

F.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

G. KOMPONENT 7: Overgang til cirkulær økonomi

Formålet med denne komponent i Ungarns genopretnings- og resiliensplan er at lette omstillingen til en cirkulær økonomi og bidrage til at nå de affaldshåndteringsmål for 2025 og 2030, der er fastsat i EU-lovgivningen. Dette kræver fastsættelse af de vigtigste lovgivningsmæssige og proceduremæssige krav til forberedelse af den ungarske økonomi til omstillingen til den cirkulære økonomi, herunder en velfungerende affaldshåndteringssektor. En af grundpillerne i denne proces er fornyelsen af affaldshåndteringssystemet for husholdninger. Ungarns cirkulære materialeforbrug er på 8,7 %, hvilket er under EU-gennemsnittet (12,8 %). Genanvendelsesprocenten (kommunalt affald) — 33 % — er betydeligt mindre end 2025-målet.

Foranstaltningerne under denne komponent bidrager til målene for den grønne omstilling og klimaneutralitet samt til et mere udviklet affaldshåndteringssystem i Ungarn. De støtter gennemførelsen af investeringer i kemisk genanvendelse af plastaffald, der ikke er egnet til mekanisk genanvendelse. De skal også støtte bæredygtig vækst gennem indførelse af innovative løsninger såsom kemisk genanvendelse. Målene for denne komponent er i overensstemmelse med målene i EU's ramme for affaldshåndtering.

Komponenten bidrager til at imødekomme de landespecifikke henstillinger om behovet for at målrette investeringsrelateret økonomisk politik mod bæredygtig affaldshåndtering (landespecifik henstilling 3 fra 2019 og 3 i 2020) og til at fremme reformer og investeringer i bæredygtig affaldshåndtering og økonomiens cirkularitet (landespecifik henstilling 5 i 2022), hvori den cirkulære økonomi blev udpeget som et område, der kan forbedres, navnlig inden for håndtering af kommunalt affald og i affaldsindsamlings- og -behandlingssystemet.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

G.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

C7.R1: National regulering af omstillingen til en cirkulær økonomi

Formålet med reformen er at tilvejebringe et robust strategisk og lovgivningsmæssig ramme for omstilling til den cirkulære økonomi.

For at fastlægge den strategiske ramme for investeringerne skal den nationale affaldshåndteringsplan for perioden 2021-2027 som krævet i direktiv 2008/98/EF om affald vedtages, og den nationale strategi og handlingsplan for den cirkulære økonomi, der er i overensstemmelse med OECD's anbefalinger fra det igangværende projekt vedrørende instrumentet for teknisk støtte, skal færdiggøres. Tilsammen udgør disse dokumenter rammen for overgangen til en cirkulær økonomi i Ungarn.

Et andet mål med reformen er at skabe sunde retlige rammer for effektivt at regulere overgangen til den cirkulære økonomi og fastlægge detaljerede regler for en ny affaldshåndteringsmodel. Ændringerne i den lovgivningsmæssige ramme skal bidrage til at skabe et gunstigt miljø for affaldshåndtering i Ungarn, navnlig ved at fjerne hindringer i affaldshåndteringssektoren, herunder dem, der vedrører konkurrence, oprette en kompetent affaldshåndteringsmyndighed, regulere pantsystemet for drikkeflasker og styrke lovgivningen om udvidet producentansvar. Ændringerne skal også omfatte en forordning, der mindsker plastprodukters miljøpåvirkning, og som går videre end kravene i direktiv (EU) 2019/904 om engangsplast.

Reformen skal være gennemført senest den 30. september 2023.

C7.I1: Styrkelse af et intelligent, innovativt og bæredygtigt marked for affaldshåndtering og sekundære råstoffer

Formålet med investeringen er at støtte kemisk genanvendelse for at lette overgangen til en cirkulær økonomi. Investeringen støtter reduktionen af andelen af affald, der bortskaffes ved deponering i overensstemmelse med den nationale affaldshåndteringsplan 2021-2027, og den skal også øge andelen af genanvendt affald. Investeringen forventes at forbedre genanvendelsen af affald betydeligt, bidrage til at fremme særskilt indsamling og udvikle infrastruktur for forbehandling og genanvendelse og bidrage til både indsamlings- og genanvendelsesmålene.

Inden for rammerne af investeringen oprettes der et anlæg til kemisk genanvendelse og brintproduktion, som skal være egnet til forarbejdning af 40 000 tons engangsgenanvendeligt og ikke egnet til mekanisk genanvendelse af plastaffald. Infrastrukturudviklingen skal omfatte alle relevante teknologiske trin i kemisk genanvendelse, herunder håndtering af affald, der egner sig til kemisk genbrug, omdannelse af affald til et råmateriale, der er egnet til anvendelse i de petrokemiske processer, og produktion af plast, der indeholder kemisk genanvendte polymerer. Resultatet af den kemiske genanvendelsesproces skal være sekundære råmaterialer og ikke brændsel, og denne proces udgør således ikke energiudnyttelse 6 . For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01), skal de, hvis foranstaltningen omfatter aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS), opnå forventede drivhusgasemissioner, der er lavere end de relevante benchmarks 7 . Grøn brint fra vedvarende energikilder (i overensstemmelse med gældende EU-ret) skal produceres som en del af investeringen og anvendes som led i den kemiske genanvendelsesproces. Formålet med teknologien er at opdele det udvalgte affald i sekundære råstoffer (omdannelse af mindst 50 % målt i vægt af det særskilt indsamlede ikkefarlige plastaffald til sekundære råmaterialer), der delvis skal anvendes som kemisk input i produktionsprocessen for plastprodukter.

Når genvindingsanlægget er i drift, skal det være egnet til kemisk genanvendelse af 40 000 tons plastaffald, der ikke egner sig til mekanisk genanvendelse.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

G.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

H. COMPONENT 8: SUNDHED

Komponenten i den ungarske genopretnings- og resiliensplan tager fat på en række udfordringer, som det ungarske sundhedssystem i øjeblikket står over, såsom ulige adgang til tjenester og den høje forekomst af uformelle betalinger. overdreven afhængighed af hospitaler i forbindelse med levering af tjenesteydelser en betydelig gæld på hospitalet som følge af finansieringsproblemer og regional mangel på arbejdskraft i sundhedssystemet.

Hovedformålet med komponenten er at udvikle et moderne og effektivt plejesystem, der er i stand til at imødegå det enogtyvende århundredes udfordringer, og som er tilgængeligt for alle, i overensstemmelse med princip 16 i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Med henblik herpå har komponenten til formål i) at udrydde gratuitetsbetalinger i sundhedssystemet, (II) styrke den rolle, som praktiserende læger spiller III) strømline behandlingen af patienter og opgradere dens infrastruktur IV) øge brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af sundhedsydelser og v) udvikle et sundhedsovervågningsprogram for ældre på afstand.

Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om støtte til forebyggende sundhedsforanstaltninger og styrkelse af den primære sundhedspleje (landespecifikke henstillinger 2 fra 2019 og 3 i 2022), om afhjælpning af manglen på sundhedspersonale og om sikring af en tilstrækkelig forsyning af kritiske lægemidler og kritisk medicinsk infrastruktur (landespecifik henstilling 1 i 2020) og om sikring af adgang til væsentlige tjenester for alle (landespecifik henstilling 2 i 2020). Komponenten forventes også at bidrage gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

H.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

C8.R1: Udryddelse af ratuitetsbetalinger i sundhedssektoren

Formålet med foranstaltningen er at udrydde praksis med uformelle atulitetsbetalinger inden for sundhedsydelser og samtidig skabe bedre økonomiske vilkår og arbejdsvilkår for læger.

Foranstaltningen skal bestå i vedtagelse af lovgivning om indførelse af en ny ansættelseskontrakt for læger, der har til formål at afskaffe gratuitetsydelser, og dermed en forhøjelse af lønnen for læger og personer med bopæl i landet, der er ansat i henhold til bestemmelserne i en sådan kontrakt. Sammen med den lovregulerede kriminalisering af gratuitetsbetalinger forventes foranstaltningen at udrydde sådanne betalinger i sundhedssektoren. Foranstaltningens effektivitet forventes at blive styrket af de parallelle lønstigninger i sundhedssektoren (som finansieres særskilt i forhold til genopretnings- og resiliensplanen).

Foranstaltningens virkninger evalueres ved hjælp af en uafhængig undersøgelse, hvis resultater offentliggøres. Undersøgelsen skal også vurdere, i hvilket omfang reformen har bidraget til at gøre lægeerhvervet mere attraktivt og fastholde læger i Ungarn.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

C8.I1: Udvikling af betingelserne for sundhedspleje i det 21. århundrede

Formålet med foranstaltningen er at styrke patientplejen og dens infrastruktur. Der lægges vægt på udviklingen af et netværk af udbydere af dagkirurgi, ambulant behandling og hospitalsbehandling med nye og moderniserede bygninger og moderne medicinsk udstyr, der bidrager til at øge effektiviteten af sundhedsplejen, også i lyset af den mulige fremtidige forekomst af sundhedskriser.

Foranstaltningen består af fire aktioner. For det første ikrafttrædelsen af lovgivning med henblik på at udvikle et enkelt og gennemsigtigt nyt nationalt sundhedsstyringssystem. For det andet oprettelsen af 22 hospitalsnetværk på amtsniveau med integrerede patientforløb ifølge en kortlægningsrapport fra indenrigsministeriet. De integrerede patientforløb skal definere, hvilken institution i netværket der er ansvarlig for hver type lægelig intervention inden for hvert netværk af sundhedsinstitutioner på landeniveau. For det tredje skal mindst 40 nye eller renoverede sundhedsinfrastrukturbygninger modtage nyt og moderne sundhedsudstyr, og nyopførte bygninger skal også opfylde høje energieffektivitetskrav. For det fjerde en stigning i antallet af arrangementer til indsamling af fuldblod på mobile indsamlingssteder i små bosættelser.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

C8.I2: Støtte til den digitale omstilling af sundhed

Formålet med investeringen er at øge brugen af informations- og kommunikationsteknologi for at øge sundhedssektorens effektivitet, lette adgangen til tjenester og forbedre kvaliteten af pleje og tjenesteydelser.

Foranstaltningen består af seks aktioner. For det første skal 65 hospitaler udstyres med opgraderede it-sikkerhedssystemer. For det andet vil nye databaser og sygdomsregistre blive tilgængelige digitalt i det elektroniske sundhedstjenesteområde (EESZT). EESZT er en eksisterende integrationsplatform, hvor alle patienters sundhedsdata med den rette tilladelse kan hentes via lokale hospitaler, alment praktiserende læger eller apotekssystemer. For det tredje øges den andel af sundhedsmyndighedernes procedurer, der kan indledes elektronisk, til 60 %. For det fjerde skal antallet af telemedicinske indgreb, der leveres ved hjælp af info-kommunikationsværktøjer, øges. For det femte vil der blive lanceret nye moduler på EESZT-portalen til støtte for udbudsstyring og digitaliserede behandlingsprocesser. For det sjette skal der udvikles en ny central mobilapplikation til sundhedspleje (myEESZT), som skal tages i brug for husholdninger og professionelle brugere.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.

C8.I3: Program for fjernovervågning af ældre

Formålet med investeringen er at levere sundhedsovervågningstjenester på afstand til ældre over 65 år. Investeringen forventes også at mindske afinstitutionaliseringen af langtidspleje.

Foranstaltningen består af to tiltag: For det første idriftsættelsen af ekspeditionstjenester, som skal tilrettelægge telemedicintjenester og akut lægehjælp for deltagerne blandt ældre over 65 år. Systemet skal gøre det muligt for deltagerne at anmode om hjælp fra 24-timers tjenesten med deres eget GSM-baserede personlige nødopkald. Lastfordelingspersonalet skal have ekspertise inden for ambulancekørsel eller akut lægehjælp. For det andet skal mindst 1 500 000 ældre over 65 år være udstyret med bærbart sensorisk udstyr. En særlig tjeneste skal sørge for en 24-timers overvågning af disse ældre, som skal kunne ringe til lastfordelingstjenesten i tilfælde af medicinske nødsituationer.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

C8.I4: Udvikling af den primære sundhedspleje

Formålet med foranstaltningen er at gøre primære sundhedsydelser tilgængelige for så mange borgere som muligt, navnlig ved at styrke alment praktiserende lægers rolle, øge tjenesterne tæt på hjemmet og lette byrden ved specialiseret pleje.

Foranstaltningen består af fire aktioner. For det første skal der vedtages en ny retlig ramme for oprettelse og drift af praxisfællesskaber for alment praktiserende læger. For det andet skal antallet af læger, der deltager i etablerede og operationelle praxissamfund, øges. For det tredje skal antallet af patienter, der er indskrevet i programmet for håndtering af kroniske sygdomme, og som yder pleje til kunder, der diagnosticeres med kroniske ikke-smitsomme sygdomme, øges. For det fjerde skal antallet af patienter, der er indskrevet i forebyggelses- og sundhedsfremmeprogrammer, øges.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

H.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

I. KOMPONENT 9: REGERINGSFØRELSE OG OFFENTLIG FORVALTNING 

Ungarn har længe haft en række horisontale udfordringer i forbindelse med de offentlige institutioners robusthed og funktion generelt, hvilket også har konsekvenser for de økonomiske og sociale processer i landet. Specifikke spørgsmål i denne henseende vedrører rammerne for bekæmpelse af korruption, konkurrence i forbindelse med offentlige indkøb, retsvæsenets uafhængighed samt forudsigeligheden, kvaliteten og gennemsigtigheden af beslutningstagningen. Ungarn rangerer lavt med hensyn til indikatorer for opfattelsen af korruption, og konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud er moderat. Ansvarligheden i forbindelse med afgørelser om at lukke undersøgelser giver fortsat anledning til bekymring, idet der ikke findes effektive retsmidler til at anfægte anklagemyndighedens beslutninger om ikke at retsforfølge i sager med mistanke om lovovertrædelser. Tilbagevendende udfordringer i forbindelse med anvendelsen af reglerne om gennemsigtighed og adgang til offentlig information svækker også rammerne for bekæmpelse af korruption yderligere. Med hensyn til retsvæsenets uafhængighed vedrører de bekymringer, der er beskrevet i rapporten om retsstatssituationen 2022, navnlig de udfordringer, som det uafhængige nationale domstolsråd står over for med hensyn til at afbalancere beføjelserne for formanden for det nationale kontor for retsvæsenet, reglerne om valg af præsidenten for højesteret, muligheden for skønsmæssige afgørelser med hensyn til udnævnelse og forfremmelse af dommere, tildeling af sager samt bonusser til dommere og domstolsadministratorer samt offentlige myndigheders mulighed for at anfægte endelige retsafgørelser ved forfatningsdomstolen. Kvaliteten, forudsigeligheden og gennemsigtigheden i beslutningstagningen og manglen på effektiv høring af arbejdsmarkedets parter og interessenter i beslutningsprocesserne udgør tilbagevendende udfordringer. Skattesystemets kompleksitet og risikoen for aggressiv skatteplanlægning er også blevet identificeret som problemer, der skal tackles; og det samme gælder behovet for at forbedre de offentlige finansers holdbarhed.

Denne komponent i Ungarns genopretnings- og resiliensplan har til formål at tackle disse udfordringer. Den omfatter foranstaltninger, der forventes at bidrage til at styrke rammerne for bekæmpelse af korruption, bl.a. ved at oprette en integritetsmyndighed og en taskforce til bekæmpelse af korruption, udvikle omfattende strategier til bekæmpelse af korruption og styrke de ungarske revisionsorganers kapacitet, navnlig med hensyn til udgifter fra EU-budgettet. Den omfatter også foranstaltninger til at styrke retsforfølgningsindsatsen. Der er også medtaget foranstaltninger til at øge konkurrencen inden for offentlige udbud og sikre gennemsigtighed i og offentligt tilsyn med offentlige udbud.

De foranstaltninger, der indgår i komponenten, vedrører også de langvarige spørgsmål vedrørende retsvæsenets uafhængighed, højnelse af standarden for retsbeskyttelse og forbedring af investeringsklimaet i Ungarn ved at styrke garantierne for domstolenes uafhængighed og upartiskhed, navnlig ved at give det nationale domstolsråd større beføjelser til at opveje beføjelserne for formanden for det nationale kontor for retsvæsenet, styrke højesterets uafhængighed, fjerne hindringer for præjudicielle forelæggelser for Den Europæiske Unions Domstol og fjerne muligheden for, at offentlige myndigheder kan indbringe endelige retsafgørelser for forfatningsdomstolen.

Foranstaltningerne i denne komponent forventes også at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af beslutningstagningen, herunder gennem en mere systematisk inddragelse af arbejdsmarkedets parter og interessenter, og lette adgangen til offentlige oplysninger samt sikre et effektivt tilsyn med, hvordan fonde til forvaltning af aktiver af offentlig interesse gør brug af EU-støtte. Komponenten omfatter også foranstaltninger til at imødegå risikoen for aggressiv skatteplanlægning og forenkle skattesystemet. Endelig omfatter komponenten foranstaltninger, der har til formål at forbedre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed.

I flere tilfælde bidrager denne komponent også til de offentlige institutioners digitale omstilling ved at støtte digitaliseringen af den offentlige forvaltning og de offentlige tjenester.

Komponenten bidrager til at efterkomme de landespecifikke henstillinger om behovet for at styrke rammerne for bekæmpelse af korruption, herunder ved at forbedre retsforfølgningsindsatsen og adgangen til offentlige oplysninger (landespecifik henstilling 4 af 2019, landespecifik henstilling 4 af 2022), "Forbedring af konkurrencen inden for offentlige indkøb" (landespecifik henstilling 4 af 2020, landespecifik henstilling 4 af 2022), "styrkelse af retsvæsenets uafhængighed" (landespecifik henstilling 4 af 2019, landespecifik henstilling 4 af 2022). "forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden i beslutningsprocessen gennem en effektiv social dialog, samarbejde med andre interessenter og regelmæssige konsekvensanalyser" (landespecifik henstilling 4 af 2019, landespecifik henstilling 4 af 2022), "Fortsæt forenkling af skattesystemet" (landespecifik henstilling 4 af 2019, landespecifik henstilling 4 af 2022), "Styrkelse af skattesystemet mod risikoen for aggressiv skatteplanlægning" (landespecifik henstilling 4 af 2019, landespecifik henstilling 5 af 2020) og "opnåelse af en forsigtig budgetstilling på mellemlang sigt" (landespecifik henstilling 1 af 2022).

En række af disse foranstaltninger er blevet foreslået af Ungarn og drøftet med Europa-Kommissionen i forbindelse med proceduren i henhold til forordningen om konditionalitet 8 . Indholdet af de tilknyttede delmål og mål er i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået i den forbindelse, og nogle af disse milepæle skal gennemføres inden indgivelsen af den første betalingsanmodning under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, litra e), i forordning (EU) 2021/241 er gennemførelsen af de milepæle i denne komponent, der vedrører det ungarske kontrolsystem, der har til formål at beskytte Unionens finansielle interesser, en forudsætning for enhver betaling i henhold til artikel 24 9 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at overholde nævnte forordnings artikel 22.

I overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 skal enhver reform, der gennemføres af Ungarn, gennemføres uden at svække dette resultat og have en negativ indvirkning på nedenstående elementer.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

I.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

C9.R1: Oprettelse af en integritetsmyndighed, der skal styrke forebyggelse, afsløring og korrektion af svig, interessekonflikter og korruption samt andre ulovligheder og uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte i Ungarn

Formålet med denne reform er at styrke forebyggelsen, afsløringen og korrektionen af svig, interessekonflikter og korruption samt andre ulovligheder og uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte i Ungarn, med særligt fokus på offentlige indkøb, gennem oprettelse af en integritetsmyndighed.

Integritetsmyndigheden har til opgave at gribe ind i alle tilfælde, hvor de kompetente nationale myndigheder efter dens opfattelse ikke har taget de nødvendige skridt til at forebygge, opdage og korrigere svig, interessekonflikter, korruption og andre ulovligheder eller uregelmæssigheder, der har påvirket eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.

Integritetsmyndigheden oprettes og påbegynder sine aktiviteter inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

Det skal sikres, at integritetsmyndigheden er fuldstændig uafhængig, herunder at integritetsmyndigheden og dens personale hverken må modtage eller søge instrukser fra andre personer eller institutioner. Der skal gælde stærke garantier for udvælgelsen af personale, ledelse og budget.

Integritetsmyndigheden har bl.a. beføjelse til at pålægge de ordregivende myndigheder at suspendere en udbudsprocedure (i højst to måneder). at anmode de administrative undersøgelsesorganer om at foretage undersøgelser på dens vegne at anbefale, at bestemte økonomiske aktører udelukkes fra EU-finansiering i en vis periode til at pålægge relevante nationale myndigheder eller organer at udføre deres tilsyns- eller kontrolfunktioner, navnlig for så vidt angår procedurer med henblik på kontrol af erklæringer om interessekonflikter og mistanker i forbindelse med forvaltningen af EU-midler, at anbefale ordregivende myndigheder at anvende en specifik udbudsprocedure at indlede procedurer ved de relevante nationale myndigheder eller organer med henblik på at fastslå, om der er mistanke om ulovligheder eller uregelmæssigheder fra den 31. marts 2023 enekompetence til at kontrollere formueangivelser fra højtstående politiske ledere, der ikke har mandat som medlemmer af nationalforsamlingen (premierminister, ministre, premierministerens politiske direktører, statssekretærer), beføjelse til direkte at kontrollere offentligt tilgængelige formueangivelser fra alle højrisikoembedsmænd, herunder formanden, medlemmer af parlamentet, ledere af centrale udøvende myndigheder, andre politiske embedsmænd, ansatte i kabinetter for politiske embedsmænd, regionale guvernører og borgmestre i store byer dommere, anklagere, medlemmer af retsvæsenets og anklagemyndighedens forvaltningsorganer, efterforskere af korruptionsbekæmpelse og øverste ledere i statsejede virksomheder og for så vidt angår erklæringer om ikkeoffentlige aktiver som minimum beføjelse til at anmode de kompetente organer om at foretage kontrol af disse erklæringer og opnå resultatet af denne kontrol at indlede verificeringsprocedurer for angivelse af aktiver på eget initiativ, ved klage og mistanke og have direkte og ubegrænset adgang til de relevante databaser og registre, det finder det nødvendigt at kontrollere rigtigheden af oplysningerne i formueangivelserne at anmode om domstolsprøvelse af alle afgørelser truffet af myndigheder vedrørende offentlige udbudsprocedurer, der omfatter enhver form for EU-støtte, og som kan gøres til genstand for domstolsprøvelse og at anfægte en berørt myndigheds passivitet ved domstolene. Integritetsmyndigheden skal have utvetydige og ubegrænsede beføjelser til fortsat at udøve sine beføjelser, selv i tilfælde, hvor de berørte projekter eller procedurer, der oprindeligt var planlagt for EU-støtte, efterfølgende blev trukket tilbage fra EU-støtte.

Integritetsmyndigheden skal have adgang til alle oplysninger, databaser og registre, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver i forbindelse med offentlige udbud, tilfælde af mistanke om korruption, herunder kontrol af formueangivelser, svig og interessekonflikter, der involverer EU-støtte. Det skal sikres, at myndigheder, der er berørt af en anmodning om oplysninger eller en instruks fra integritetsmyndigheden, handler inden for en rimelig frist.

Integritetsmyndigheden foretager en integritetsrisikovurdering for at evaluere status for integritetssituationen i det ungarske system for offentlige udbud, for at identificere integritetsrisici, systemiske risici for integriteten og de værktøjer, der er til rådighed til at imødegå disse, senest fire måneder efter oprettelsen.

Integritetsmyndigheden udarbejder sin første årlige integritetsrapport for 2022 senest i første kvartal af 2 2023 og derefter senest i fjerde kvartal 2 hvert år. Rapporterne offentliggøres. Regeringen gennemgår hver enkelt rapport fra integritetsmyndigheden og redegør skriftligt for, hvordan den vil behandle hvert af resultaterne i disse rapporter senest tre måneder efter deres offentliggørelse.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 4 2023.

C9.R2: Oprettelse af en taskforce til bekæmpelse af korruption, der skal overvåge og gennemgå de foranstaltninger, der træffes i Ungarn for at forebygge, opdage, retsforfølge og sanktionere korruption

Formålet med denne reform er at oprette en taskforce til bekæmpelse af korruption, der skal overvåge og gennemgå de foranstaltninger, der træffes i Ungarn for at forebygge, afsløre, retsforfølge og sanktionere korruption.

Taskforcen for korruptionsbekæmpelse undersøger de eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og udarbejder forslag vedrørende forbedring af afsløring, efterforskning, retsforfølgning og sanktionering af korrupte praksisser og anden praksis såsom nepotisme, favorisering eller "svingdøre" mellem den offentlige og den private sektor. Den fremsætter også forslag til foranstaltninger til forbedring af forebyggelsen og afsløringen af korruption og til forbedring af informationsstrømmen mellem statens administrative myndigheder og kontrolmyndigheder og kriminalefterforskningsmyndigheder.

Mindst halvdelen af medlemmerne af taskforcen for korruptionsbekæmpelse skal være uafhængige ikke-statslige organisationer, der er aktive inden for bekæmpelse af korruption, og som har dokumenteret ekspertise og tilstrækkeligt lange kontrollerbare aktiviteter, og som udvælges på grundlag af en åben, gennemsigtig, ikkediskriminerende udvælgelsesproces og objektive kriterier vedrørende kandidaternes ekspertise og kvalifikationer.

Formanden for integritetsmyndigheden som oprettet ved reform C9.R1 fungerer som formand for taskforcen for bekæmpelse af korruption, men de to enheder arbejder hver for sig og uafhængigt af hinanden.

Taskforcen for korruptionsbekæmpelse mødes mindst to gange om året og træffer sine afgørelser med simpelt flertal af de afgivne stemmer. Mødereferaterne gøres offentligt tilgængelige på webstedet for taskforcen for bekæmpelse af korruption sammen med skriftlige bidrag og bemærkninger fra dens medlemmer før eller efter møderne, som der anmodes om at vedlægge mødereferatet. Taskforcen for korruptionsbekæmpelse vedtager sin egen forretningsorden på forslag af formanden på sit første møde.

Taskforcen for korruptionsbekæmpelse offentliggør sin første rapport for 2022 senest i andet kvartal af 1 2023 og årlige rapporter senest i andet kvartal af 1 hvert år derefter. Ikke-statslige medlemmer af taskforcen for korruptionsbekæmpelse skal have mulighed for at udarbejde skyggerapporter, hvori deres holdninger fastlægges. Sådanne rapporter gøres også offentligt tilgængelige sammen med rapporten fra taskforcen for korruptionsbekæmpelse.

Regeringen gennemgår rapporterne fra taskforcen for korruptionsbekæmpelse senest to måneder efter deres udstedelse og fremsætter sine bemærkninger — herunder en detaljeret begrundelse for hvert forslag fra taskforcen for korruptionsbekæmpelse, som den har besluttet ikke at gennemføre — til taskforcen for bekæmpelse af korruption.

Taskforcen for korruptionsbekæmpelse afholder sit første møde inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 2 2023.

C9.R3: Indførelse af en særlig procedure i tilfælde af særlige forbrydelser i forbindelse med udøvelse af offentlig myndighed eller forvaltning af offentlig ejendom ("domstolsprøvelse")

For at forbedre retsforfølgningen og sikre, at der gøres en beslutsom indsats for at retsforfølge korruption og lignende strafbare handlinger, skal der ved denne reform indføres en specifik procedure, der sikrer en effektiv domstolsprøvelse af efterforskningsmyndighedernes eller anklagemyndighedens afgørelser om at afvise en anmeldelse af en forbrydelse eller bringe sagen til ophør. Proceduren skal kunne udløses af enhver, fysiske og juridiske personer, der skal have mulighed for at indgive en anmodning om revision af sådanne afgørelser og et genfremsat forslag til revision med henblik på at anmode om, at undersøgelsen eller proceduren fortsættes. Integritetsmyndigheden (se reform C9.R1) skal også have mulighed for at indgive et forslag til revision og et genfremsat forslag til revision. Efter gentagne anmodninger om revision kan fysiske og juridiske personer indgive en anmodning om retsforfølgning, forudsat at der er rimelig grund til at indbringe sagen for en domstol. Den person, der indgiver en genfremsat begæring om revision, fungerer som anklager. I sådanne tilfælde er det ikke muligt at foretage en foreløbig undersøgelse af grundlaget for anklageskriftet ved den domstol, der behandler sagen. Proceduren finder anvendelse fra den 1. januar 2023, herunder også for ikke-forældede strafbare handlinger, der er begået før denne dato.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen. Der foretages en omfattende gennemgang af reformen senest i fjerde kvartal 4 2023.

C9.R4: Styrkelse af reglerne for indberetning af aktiver

Formålet med denne reform er at styrke rammerne for bekæmpelse af korruption ved at indføre strengere regler for indberetning af aktiver, ved at udvide deres personlige og materielle anvendelsesområde, sikre hyppig offentliggørelse af sådanne erklæringer og sikre deres gennemsigtighed ved at gøre dem tilgængelige for offentligheden og ved at indføre effektive sanktioner for overtrædelse af relaterede regler og forpligtelser.

Reformen skal bestå af relaterede lovgivningsmæssige ændringer, der træder i kraft og begynder at finde anvendelse inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen. De sikrer navnlig, at personer med højtstående politiske funktioner og deres pårørende, der bor i samme husstand, samt medlemmer af nationalforsamlingen og deres pårørende, der bor i samme husstand, indgiver formueangivelser for første gang i henhold til de nye regler for indberetning af aktiver senest den 31. januar 2023 vedrørende staten den 31. december 2022 og er forpligtet til at angive deres aktiver (navnlig deres indtægter, fast ejendom, andre værdifulde ejendomme, opsparing i bankindskud og kontanter, aktiver i aktier, værdipapirer og private equity-fonde, livsforsikringspolicer, truster og reelt ejerskab af virksomheder).

Desuden skal der senest i andet kvartal af 1 2023 oprettes et nyt system, hvor formueangivelser skal indgives elektronisk, og hvor indberetninger af aktiver fra personer med højtstående politiske funktioner er gratis tilgængelige for offentligheden.

Endelig skal der indføres en sanktionsordning, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en tilstrækkelig afskrækkende virkning (herunder både strafferetlige og administrative sanktioner) for alvorlige overtrædelser i forbindelse med de forpligtelser, der påhviler personer, der er omfattet af reglerne om indberetning af aktiver, og som skal begynde at finde anvendelse fra fjerde kvartal af 3 2023.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 3 2023.

C9.R5: Sikring af gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler fra fonde til forvaltning af almennyttige aktiver

Formålet med denne reform er at sikre et effektivt tilsyn med, hvordan fonde til forvaltning af aktiver af offentlig interesse gør brug af EU-støtte.

Med henblik herpå træder særlige lovgivningsmæssige ændringer i kraft for at præcisere gældende retlige bestemmelser vedrørende adgang til offentlige oplysninger, regler for offentlige indkøb og opgaver og ansvarsområder for fonde, der forvalter aktiver af offentlig interesse, når de er involveret i gennemførelsen af EU-støtte i en hvilken som helst egenskab:

-udtrykkeligt udpege kapitalforvaltningsfonde af almen interesse, der udfører aktiviteter af almen interesse, og de juridiske personer, der oprettes eller vedligeholdes af dem, som "ordregivende myndigheder" i henhold til reglerne om offentlige indkøb

-sikre, at fonde til forvaltning af almennyttige aktiver, der udfører aktiviteter af almen interesse, og juridiske personer, der er etableret eller vedligeholdes af dem, samt deres personale, der er involveret i gennemførelsen af EU-støtte i enhver egenskab, er underlagt de samme krav som dem, der gælder for offentlige enheder, for så vidt angår adgang til offentlige oplysninger samt revision og kontrol

-og sikre, at reglerne vedrørende interessekonflikter anvendes fuldt ud for alle personer, der beklæder embeder eller er ansat af kapitalforvaltningsfonde af almen interesse, der udfører aktiviteter af almen interesse, og de juridiske personer, der er etableret eller vedligeholdes af dem.

Reformen skal gennemføres inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R6: Øget gennemsigtighed i de offentlige udgifter

Formålet med denne reform er at øge gennemsigtigheden i de offentlige udgifter ved at fjerne hindringerne for adgang til offentlige oplysninger ved at indføre en forpligtelse for alle offentlige organer til proaktivt at offentliggøre en lang række foruddefinerede oplysninger om anvendelsen af offentlige midler i et centralt register med offentlig adgang.

Alle offentlige organers forpligtelse til at offentliggøre sådanne data i det centrale register og omfanget af de oplysninger, der skal offentliggøres proaktivt, præciseres i en lovgivningsmæssig retsakt, som træder i kraft inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen. Den lovgivningsmæssige retsakt skal også fastsætte klare procedurer og regler for offentliggørelse af sådanne data, herunder fristen for og formen for offentliggørelsen.

Oplysninger om dokumentation for opfyldelse og fakturaer skal fortsat stilles til rådighed efter anmodning om aktindsigt. Det centrale register skal indeholde entydige identifikatorer for kontrakter i det elektroniske offentlige udbudssystem (EPS). Oplysninger, der angiver, om de offentlige midler (helt eller delvist) involverer EU-støtte over den nationale tærskel for offentlige udbud, skal også stilles til rådighed. For udbudsprocedurer, der indledes efter den 31. marts 2023, skal sådanne oplysninger også medtages for procedurer, der involverer EU-støtte, og som ikke overstiger de nationale tærskelværdier for offentlige udbud. Datasæt, der offentliggøres i det centrale register, skal være i et åbent, interoperabelt og maskinlæsbart format, som gør det muligt at sortere, søge i, udtrække, sammenligne og genbruge data. Der skal gives gratis adgang til dataene, og det er ikke nødvendigt at registrere dem.

Offentlige organer er forpligtet til at ajourføre dataene i det centrale register mindst hver anden måned. Regeringen fører tilsyn med overholdelsen og håndhævelsen af de forpligtelser, der følger af ovennævnte retsakt om offentlige organer, og sikrer, at offentlige organer overholder deres forpligtelse til at uploade alle relevante data fuldt ud og rettidigt.

Det centrale register skal være fuldt operationelt, og det fulde datasæt skal uploades i det senest i fjerde kvartal 1 2023.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2023.

C9.R7: Udvikling og gennemførelse af en national strategi og handlingsplan for korruptionsbekæmpelse

Formålet med reformen er at styrke rammerne for bekæmpelse af korruption ved at sikre gennemførelsen af den nuværende nationale strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption og ved at udvikle en ny national strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption, der tager sigte på at forbedre mekanismerne til effektivt at sikre forebyggelse, afsløring og korrektion af svig og korruption (herunder i det offentlige indkøbssystem) og styrke systemet for, hvordan risikoen for interessekonflikter håndteres.

Den nye nationale strategi og handlingsplan for korruptionsbekæmpelse udarbejdes med effektiv inddragelse af taskforcen for korruptionsbekæmpelse (se reform C9.R2) på grundlag af politisk rådgivning fra OECD efter omfattende høringer af nationale og internationale interessenter, herunder Kommissionen og Greco, og i dialog med interessenter, der indarbejder deres anbefalinger. Den skal lægge særlig vægt på at styrke de institutionelle og normative rammer for bekæmpelse af korruption på højt niveau ved at øge gennemsigtigheden i det arbejde, der udføres af offentlige organer (herunder på højt politisk plan). På grundlag af og i overensstemmelse med den strategi for bekæmpelse af svig og korruption, der er nævnt i reform C9.R20 (som forventes at være begrænset til EU-støtte), skal den nationale strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption sikre en sammenhængende gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af svig og korruption for så vidt angår finansiel støtte fra både medlemsstaterne og Unionen.

Handlingsplanen skal indeholde særlige foranstaltninger til at styrke bekæmpelsen af korruption at styrke den administrative kontrol i forbindelse med indberetninger af aktiver at udvikle effektive interne mekanismer til at fremme og øge bevidstheden om integritetsspørgsmål i regeringen at gennemgå det ungarske regeringskorps "anvendelse af kodeksen for faglig etik samt lokale myndigheders praksis med at identificere og fremme bedste praksis med hensyn til kontakt med lobbyister og forebyggelse af interessekonflikter; og at vedtage, offentliggøre og begynde at anvende en adfærdskodeks for personer med øverste ledelsesfunktioner (som defineret af Greco), herunder kontakt med lobbyister, restriktioner efter fratrædelse og ansættelse af pårørende samt forfremmelse til beskæftigelse.

Den nationale strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption (der dækker perioden mellem den 1. juli 2023 og den 31. december 2025) vedtages, og gennemførelsen af handlingsplanen påbegyndes senest i andet kvartal af 2 2023. Den nationale strategi og handlingsplan for korruptionsbekæmpelse skal revideres regelmæssigt under hensyntagen til indholdet af rapporterne og det arbejde, der er udført af taskforcen for korruptionsbekæmpelse (se reform C9.R2) og integritetsmyndigheden (se reform C9.R1).

Regeringen vedtager og offentliggør senest i fjerde kvartal 1 2026 en rapport med en vurdering af gennemførelsen af den nye nationale strategi til bekæmpelse af korruption og foranstaltningerne i handlingsplanen.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2026.

C9.R8: Opgradering af anklagemyndighedens samarbejdssystemer for at bekæmpe korruption

Formålet med denne reform er at øge effektiviteten i den offentlige forvaltning og derved bidrage til at styrke rammerne for bekæmpelse af korruption ved at indføre:

-senest i fjerde kvartal af 2 2024 et nyt IT-system til håndtering af følsomme dokumenter og dermed støtte og lette det administrative arbejde og udvekslingen af oplysninger for mindst syv organisatoriske enheder, der er involveret i retsforfølgningsundersøgelser og

-senest i andet kvartal af 4 2025 et nyt IT-system til forvaltning af sagsakter og dermed støtte og lette efterforskningsarbejdet i syv organisatoriske enheder, der er involveret i retsforfølgningsundersøgelser.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 4 2025.

C9.R9: Bevidstgørelse med henblik på udryddelse af udbetaling af tilskud i sundhedssektoren

Formålet med denne reform er at øge bevidstheden blandt borgerne om kriminaliseringen af atulitetsbetalinger i sundhedssektoren — herunder gennem trykt, tv- og onlinekampagnemateriale og informationsformidling — og dermed bidrage til at udrydde dem.

Denne foranstaltning er et supplement til de retlige ændringer med henblik på at kriminalisere ratuitetsudbetalinger i sundhedssektoren og til lovgivningen om indførelse af en ny ansættelseskontrakt for læger, der har til formål at udrydde gratuitetsydelser og dermed øge lønnen for læger og indbyggere, der er ansat i henhold til bestemmelserne i en sådan kontrakt.

Foranstaltningen består i at gennemføre en omfattende oplysnings- og bevidstgørelseskampagne for at nå ud til mindst fem millioner borgere. En foreløbig vurdering af kampagnens første resultater med angivelse af antallet af borgere, der er nået frem til, ændringen i borgernes opfattelse af acceptabiliteten af udbetalinger til sundhedspleje i forhold til situationen før lanceringen af oplysningskampagnen, indkredsning af indhøstede erfaringer og udarbejdelse af anbefalinger for resten af kampagnen offentliggøres senest i andet kvartal af 3 2023.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 4 2024.

C9.R10: Reduktion af andelen af offentlige udbudsprocedurer med ét enkelt bud

Formålet med reformen er at forbedre konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud og øge gennemsigtigheden, effektiviteten og robustheden af relaterede processer ved at reducere andelen af udbudsprocedurer med ét enkelt bud, der finansieres med EU-midler eller det nationale budget.

Denne reform omfatter en omfattende række foranstaltninger, der har til formål at øge konkurrencen i forbindelse med offentlige indkøb.

Andelen af udbudsprocedurer for offentlige udbud — både over og under EU's tærskelværdier for offentlige udbud — med enkelte bud skal reduceres og derefter holdes under 15 % i) for offentlige udbud, der finansieres helt eller delvist med EU-støtte og ii) for offentlige udbud, der finansieres med nationale midler, i overensstemmelse med den tidsplan, der er angivet i nedenstående mål. Beregningen af andelen af enkelte bud foretages i overensstemmelse med metoden i resultattavlen for det indre marked. Endelige revisionsrapporter med revisionserklæringer uden forbehold fra EUTAF skal også bekræfte, at andelen af enkeltbud ligger under de tilsvarende mål.

Der oprettes et overvågnings- og rapporteringsværktøj ("rapporteringsværktøj med ét bud"), som sættes i drift inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen, for at gøre det muligt at overvåge og rapportere om fremskridt hen imod målene for denne foranstaltning. Dette værktøjs overensstemmelse med metodologien i resultattavlen for det indre marked, at dataene i værktøjet er nøjagtige og fuldstændige, herunder for så vidt angår basislinjerne, bekræftes af en endelig revisionsrapport med en revisionserklæring uden forbehold fra EUTAF. Senest i fjerde kvartal 4 2022 skal værktøjet også omfatte data om geografiske betegnelser. Den første skriftlige rapport baseret på oplysninger fra rapporteringsværktøjet med ét bud, herunder absolutte tal og andele, geografiske betegnelser og identifikation af tjenesteydelser og produkter, udarbejdes af det ministerium, der er ansvarligt for offentlige indkøb, og gøres offentligt tilgængelig på EPS-webstedet senest i første kvartal af 1 2023 og derefter årligt.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2023.

C9.R11: Udvikling af det elektroniske system vedrørende offentlige udbud (EPS) med henblik på at øge gennemsigtigheden

Formålet med denne reform er at øge gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige udbud og lette det uafhængige tilsyn med og analysen af konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud ved at gøre alle udbudsdata offentligt tilgængelige gratis i massedownload og maskinlæsbart format gennem udvikling af det elektroniske offentlige udbudssystem (EPS).

De eksterne strømforsyninger opgraderes inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen for at gøre det muligt regelmæssigt at ajourføre alle bekendtgørelser om indgåede kontrakter i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i en struktureret form, hvilket skal gøre det muligt at søge efter, masseeksportere og behandle alle data vedrørende bekendtgørelser om indgåede kontrakter ved hjælp af maskiner. I denne database skal alle økonomiske aktører, herunder individuelle medlemmer af konsortier, kunne identificeres med en entydig identifikator. Den regelmæssigt opdaterede database skal være tilgængelig og kunne downloades af enhver fra EPS-hjemmesiden uden registrering.

Inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen skal oplysninger vedrørende underleverandører også gøres tilgængelige i EPS'en i et struktureret format. Senest i første kvartal af 1 2023 skal databasen også indeholde alle bekendtgørelser om indgåede kontrakter fra den 1. januar 2014 med alle nødvendige oplysninger, herunder om underleverandører.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2023.

C9.R12: Ramme for resultatmåling i forbindelse med offentlige indkøb

Formålet med denne reform er at etablere en omfattende ramme for resultatmåling med henblik på løbende at overvåge og vurdere effektiviteten og omkostningseffektiviteten af offentlige udbud i Ungarn.

Rammen for resultatmåling udvikles med fuld og effektiv inddragelse af uafhængige ikke-statslige organisationer, der er aktive inden for offentlige indkøb, og eksperter i offentlige indkøb. De uafhængige ikke-statslige organisationer udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesprocedure baseret på objektive kriterier vedrørende ekspertise og fortjeneste.

Rammen for resultatmåling skal idriftsættes inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen. Den skal navnlig muliggøre en årlig analyse af omfanget af mislykkede procedurer for offentlige indkøb og årsagerne hertil den andel af kontrakter, der annulleres fuldstændigt under kontraktens gennemførelse andelen af forsinkelser i kontraktfærdiggørelsen andelen af tilfælde af omkostningsoverskridelser (herunder deres andel og omfang) andelen af tildelte indkøbskontrakter, hvor der udtrykkeligt tages hensyn til hele livscyklussen eller livscyklusomkostningerne andelen af mikrovirksomheders og små virksomheders vellykkede deltagelse i offentlige udbud værdien og andelen af offentlige udbudsprocedurer med enkelttilbud, der finansieres med nationale midler og med EU-støtte separat og/eller begge dele.

Analysen på grundlag af ovenstående gennemføres med fuld og effektiv inddragelse af udvalgte uafhængige ikke-statslige organisationer og uafhængige eksperter i offentlige indkøb, og resultaterne heraf gøres offentligt tilgængelige senest i første kvartal af 1 2023 for første gang for 2022 og derefter hvert år.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2023.

C9.R13: Handlingsplan for øget konkurrence i forbindelse med offentlige indkøb

Formålet med denne reform er at øge konkurrencen inden for offentlige indkøb gennem vedtagelse og gennemførelse af en omfattende handlingsplan.

Foranstaltningerne i handlingsplanen skal være baseret på en vurdering af god praksis for at fremme konkurrencen inden for offentlige indkøb de første resultater af rammen for resultatmåling (se reform C9.R12) og forslag udarbejdet på grundlag heraf for at fremme konkurrencen i forbindelse med offentlige indkøb integritetsmyndighedens tilgængelige resultater, afgørelser og henstillinger (se reform C9.R1), der er relevante for konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud.

Handlingsplanen skal indeholde specifikke og målbare mål, der skal nås hvert år fastlægge foranstaltninger, der er relevante for at nå de relaterede mål fastsætte præcise frister for gennemførelsen af foranstaltningerne og fastsætte relevante indikatorer for hver foranstaltning for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem identificere den relevante myndighed eller institution, der er ansvarlig for gennemførelsen af hver foranstaltning etablere en overvågningsmekanisme til vurdering af fremskridtene hen imod opfyldelsen af handlingsplanens mål indeholde en særlig bestemmelse om årligt at revidere handlingsplanen og om nødvendigt revidere den og sikre, at en årlig status for gennemførelsen af foranstaltningerne i handlingsplanen eller revisionerne heraf straks gøres offentligt tilgængelig.

Handlingsplanen vedtages senest i andet kvartal af 1 2023. Efter den første årlige gennemgang vedtager og offentliggør regeringen senest i fjerde kvartal 1 2024 den reviderede handlingsplan, herunder en status for gennemførelsen af hver af foranstaltningerne heri.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2024.

C9.R14: Uddannelsesordning og støtteordning for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder for at lette deres deltagelse i offentlige udbudsprocedurer

Formålet med denne reform er at gøre det lettere for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (med fokus på mikrovirksomheder og små virksomheder) at deltage i offentlige udbudsprocedurer.

Med henblik herpå udvikler og gennemfører Ungarn en uddannelsesordning, der gratis giver de vigtigste teoretiske og praktiske oplysninger til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder om, hvordan de med succes kan deltage i offentlige udbudsprocedurer. Uddannelsen skal være baseret på nyudviklet uddannelse og e-læringsmateriale. Nyudviklet undervisningsmateriale skal som minimum dække spørgsmål vedrørende offentlige udbudsprocedurer og forberedelsesfasen, effektiv anvendelse af retsmidler og de særlige forhold, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af en offentlig kontrakt. Evalueringen af uddannelsernes effektivitet skal sikres. Der skal tilbydes uddannelse til mindst 1 000 mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder senest i fjerde kvartal 1 2024 og til mindst 2 200 mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder senest i fjerde kvartal 2 2026. En evalueringsrapport med en evaluering af uddannelsesforanstaltningens effektivitet offentliggøres senest i andet kvartal af 2 2026.

Ungarn opretter og gennemfører også senest i andet kvartal af 1 2023 en støtteordning, der skal yde en fast kompensation baseret på objektive, ikkediskriminerende og gennemsigtige udvælgelseskriterier, som skal betales direkte til mindst 1 800 mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (med fokus på mikrovirksomheder og små virksomheder) senest i første kvartal af 2 2026 for deres omkostninger i forbindelse med deres deltagelse i offentlige udbudsprocedurer. Senest i andet kvartal af 3 2024 skal der foretages en midtvejsevaluering af støtteordningen, og senest i andet kvartal af 2 2026 skal der foretages en endelig evaluering af støtteordningens merværdi og effektivitet.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 2 2026.

C9.R15: Styrkelse af det nationale domstolsråds rolle og beføjelser til at opveje beføjelserne for præsidenten for det nationale kontor for retsvæsenet

Formålet med reformen er at give det nationale domstolsråd (NJC) stærkere beføjelser, således at det effektivt kan udøve sin forfatningsmæssige rolle med hensyn til at føre tilsyn med domstolenes centrale forvaltning, samtidig med at rådets uafhængighed opretholdes på grundlag af, at dets medlemmer vælges af dommere. Reformen skal føre til en styrkelse af domstolenes og dommernes uafhængighed og upartiskhed, der er oprettet ved lov i overensstemmelse med artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og den relevante gældende EU-ret.

Reformen skal give NJC større beføjelser og omfatte lovgivningsmæssige ændringer for at sikre, at det nationale retsråd afgiver en begrundet bindende udtalelse om en række spørgsmål vedrørende både individuelle afgørelser og forordninger.

Reformen skal også sikre, at NJC har tilstrækkelige ressourcer, herunder personale og kontorer, til at udføre sine opgaver på en effektiv måde.

Inden de lovforslag, der er nødvendige for gennemførelsen af denne reform, fremsættes, afholdes der en høring af interessenter, der som minimum giver det nationale retsråd, retssammenslutninger, det ungarske advokatsamfund, civilsamfundsorganisationer, Kúria, det nationale kontor for retsvæsenet (NOJ), forfatningsdomstolen og rigsadvokaten mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for mindst 15 dage.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2023 og inden den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R16: Styrkelse af højesterets (Kúria) retlige uafhængighed

Formålet med reformen er at styrke højesterets (Kúria) retlige uafhængighed. Reformen skal føre til en styrkelse af domstolenes og dommernes uafhængighed og upartiskhed som fastsat ved lov i overensstemmelse med artikel 19 i TEU og den relevante gældende EU-ret.

Reformen består i en ændring af reglerne for valg af præsidenten for Kúria. reglerne om Kúrias sagsfordelingsordning og reglerne for Kúrias funktion med henblik på i) at fastsætte stærkere beføjelser for domstolsrådet i Kúria og de pågældende dommerafdelinger ("kollégium"), ii) at fjerne muligheden for, at medlemmer af forfatningsdomstolen kan blive dommere og derefter udnævnes til Kúria uden at følge den normale ansøgningsprocedure, og iii) at sikre, at NJC afgiver en begrundet bindende udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til stillingerne som præsident og vicepræsident for Kúria; egnethedskriterierne, herunder uafhængighed, upartiskhed, redelighed og integritet, fastsættes i loven. De ansøgere, som NJC finder uegnede, har adgang til en fremskyndet domstolsprøvelse ved den kompetente domstol.

Reformen skal også sikre, at det nationale retsråds styrkede beføjelser, som der henvises til i reform C9.R15, også gælder for præsidenten for Kúria, når det fungerer som ansættelsesmyndighed (i overensstemmelse med lov CLXII af 2011).

Inden de udkast til ændringer, der er nødvendige for gennemførelsen af denne reform, fremsættes, afholdes der en høring af interessenter, der som minimum giver det nationale retsråd, retssammenslutninger, det ungarske advokatsamfund, civilsamfundsorganisationer, Kúria, NOJ, forfatningsdomstolen og statsadvokaten mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for mindst 15 dage.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2023 og inden den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R17: Fjernelse af hindringer for forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol

Formålet med reformen er at fjerne hindringer for, at domstolene uafhængigt kan indbringe præjudicielle sager for Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) og dermed sikre overholdelse af EU-Domstolens retspraksis. Reformen skal føre til en styrkelse af domstolenes og dommernes uafhængighed og upartiskhed som fastsat ved lov i overensstemmelse med artikel 19 i TEU og den relevante gældende EU-ret.

Reformen består i en ændring af strafferetsplejelovens § § 666 ff. med henblik på at fjerne Kúrias mulighed for at prøve lovligheden af en dommers afgørelse om at forelægge et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen og strafferetsplejelovens § 490 om udsættelse af sagen med henblik på at fjerne enhver hindring for, at en domstol kan indgive en præjudiciel anmodning i overensstemmelse med artikel 267 i TEUF.

Inden de lovforslag, der er nødvendige for gennemførelsen af denne reform, fremsættes, afholdes der en høring af interessenter, der som minimum giver det nationale retsråd, retssammenslutninger, det ungarske advokatsamfund, civilsamfundsorganisationer, Kúria, NOJ, forfatningsdomstolen og statsadvokaten mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for mindst 15 dage.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2023 og inden den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R18: Reform vedrørende forfatningsdomstolens prøvelse af endelige domme

Reformen består i at fjerne den mulighed, der blev indført i 2019 ved ændring af § 27 i lov CLI af 2011, for, at offentlige myndigheder kan indbringe endelige retsafgørelser for forfatningsdomstolen. Reformen skal føre til en styrkelse af domstolenes og dommernes uafhængighed og upartiskhed som fastsat ved lov i overensstemmelse med artikel 19 i TEU og den relevante gældende EU-ret.

Inden de lovforslag, der er nødvendige for gennemførelsen af denne reform, fremsættes, afholdes der en høring af interessenter, der som minimum giver det nationale retsråd, retssammenslutninger, det ungarske advokatsamfund, civilsamfundsorganisationer, Kúria, NOJ, forfatningsdomstolen og statsadvokaten mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for mindst 15 dage.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2023 og inden den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R19: Styrkede retlige bestemmelser om gennemførelses-, overvågnings-, revisions- og kontrolordninger for at sikre en forsvarlig anvendelse af EU-støtten

Formålet med reformen er at sikre en effektiv gennemførelse, overvågning, kontrol og revision af Unionens støtte og beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Med henblik herpå træder de retlige bestemmelser om roller og ansvarsområder for de organer, der er involveret i gennemførelsen, overvågningen, kontrollen og revisionen af EU-støtte i Ungarn, i kraft inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen for at sikre:

-at risikostyring, forebyggelse, afsløring og korrektion af svig, korruption, interessekonflikter og dobbeltfinansiering styrkes

-at der indføres effektive regler, procedurer og kontrolmekanismer vedrørende erklæringer om interessekonflikter og

-at medarbejdere i følsomme stillinger regelmæssigt roteres, og at der sikres et effektivt tilsyn med dem.

Specifikt i forbindelse med genopretnings- og resiliensplanen skal ovennævnte retlige bestemmelser også fastlægge det retlige mandat ved at fastsætte de detaljerede roller og ansvarsområder for de organer, der er involveret i gennemførelsen, revisionen og kontrollen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, fastsætte regler vedrørende indsamlingen og pålideligheden af data, der er knyttet til overvågningen af opfyldelsen af delmål og mål i planen, procedurer for udarbejdelse og pålidelighed af forvaltningserklæringer, revisionsoversigter og betalingsanmodninger samt procedurer, der sikrer indsamling af alle data i overensstemmelse med artikel 22 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Som supplement til ovennævnte retlige ordninger skal Ungarn udarbejde og begynde at anvende omfattende retningslinjer, der sikrer effektiv forebyggelse, opdagelse og korrektion af situationer med interessekonflikter inden indgivelsen af den første betalingsanmodning. Retningslinjerne skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de dermed forbundne opgaver og forpligtelser for hvert af de organer, der er involveret i gennemførelsen, forvaltningen og kontrollen af EU-støtte, og som sikrer effektiv forebyggelse, opdagelse, kontrol og korrektion af interessekonflikter.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R20: En effektiv strategi for bekæmpelse af svig og bekæmpelse af korruption med henblik på gennemførelse, revision og kontrol af EU-støtte

Formålet med reformen er at sikre en effektiv forebyggelse, afsløring og korrektion af svig og korruption i forbindelse med enhver form for EU-støtte i Ungarn ved at indføre en omfattende strategi for bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af svig og gennemføre den.

Strategien for bekæmpelse af svig og bekæmpelse af korruption suppleres af en handlingsplan med klare og omfattende foranstaltninger, der svarer til de mål, der er fastsat i strategien. For hver af aktionerne skal der fastlægges klare frister for gennemførelsen, ansvarlige organer og specifikke indikatorer til måling af fremskridt.

Strategien og handlingsplanen skal vedtages inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R21: Fuld og effektiv udnyttelse af Arachne-systemet for al EU-støtte

Formålet med reformen er at sikre effektiv forebyggelse, afsløring og korrektion af svig, korruption, interessekonflikter, dobbeltfinansiering og andre uregelmæssigheder i forbindelse med EU-støtte i Ungarn gennem fuld og effektiv anvendelse af Kommissionens Arachne-datamining- og risikovurderingsværktøj.

Med henblik herpå godkender og begynder regeringen at anvende procedurer, der sikrer, at de relevante nationale myndigheder uploader alle relevante data til Arachne-systemet hver anden måned, således at de regelmæssigt og effektivt følger op på den risikovurdering, der genereres af Arachne-systemet. En endelig revisionsrapport fra EUTAF med en revisionserklæring uden forbehold skal bekræfte, at procedurerne og ordningerne er hensigtsmæssige, og at de uploadede data er fuldstændige.

Reformen skal gennemføres inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R22: Oprettelse af et direktorat for intern revision og integritet for at styrke kontrollen med interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte

Formålet med reformen er at sikre effektiv forebyggelse, opdagelse og korrektion af interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte ved at oprette et direktorat for intern revision og integritet (DIAI) under det ministerium, der er ansvarligt for gennemførelsen af EU-støtte i Ungarn.

DIAI foretager regelmæssig og effektiv kontrol med erklæringer om interessekonflikter og undersøger indberettede mistanker om interessekonflikter. Efter anmodning giver DIAI straks fuld adgang til alle erklæringer om interessekonflikter og til alle sine sagsakter for integritetsmyndigheden (som oprettet ved reform C9.R1). Loven om oprettelse af DIAI skal sikre dets fulde uafhængighed og passende beføjelser til at handle i forhold til enhver national myndighed eller ethvert nationalt organ, der er involveret i gennemførelsen af Unionens støtte i Ungarn. DIAI udarbejder en årlig rapport om sit arbejde og forelægger den for integritetsmyndigheden.

Reformen skal gennemføres inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R23: Sikring af EUTAF's kapacitet til effektivt at udføre sine opgaver

Formålet med denne reform er at sikre en effektiv forebyggelse, afsløring og korrektion af svig og korruption i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte ved at sikre, at revisionsmyndigheden (EUTAF) har de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til at sikre sin uafhængighed og sætte den i stand til at udføre sine opgaver effektivt og rettidigt.

Reformen skal sikre, at EUTAF's årlige budget fastlægges på grundlag af et første forslag fra EUTAF og kun ændres, hvis det er offentligt begrundet, og ikke på en måde, der ville underminere EUTAF's evne til at udføre sine opgaver effektivt og rettidigt at aflønningen af EUTAF's personale er fastsat til 70 % af det vederlag, der gælder for statsrevisionens personale at chefen for EUTAF har de samme beføjelser til at træffe afgørelse om grundprincipperne for løn, ydelser og arbejdsvilkår som dem, der gælder for formanden for statsrevisionen, og at enhver ordning, der afviger fra dem, der gælder for statsrevisionen, kun er mulig efter et skriftligt og behørigt begrundet forslag fra chefen for EUTAF og at EUTAF's funktionelle og faglige uafhængighed opretholdes, og at EUTAF's personale fortsat ikke søger eller accepterer instrukser vedrørende dets revisionsarbejde.

Reformen skal gennemføres inden indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R24: Styrkelse af samarbejdet med OLAF for at styrke afsløringen af svig i forbindelse med gennemførelsen af EU-støtte

Formålet med reformen er at styrke ordningerne vedrørende afsløring af svig i forbindelse med anvendelsen af EU-midler og at styrke samarbejdet med OLAF.

Med henblik herpå træder lovgivningen i kraft for at udpege en kompetent national myndighed, der skal bistå OLAF i forbindelse med dets kontrol på stedet i Ungarn, og for at indføre muligheden for at pålægge økonomiske aktører, der ikke samarbejder med OLAF i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet, finansielle sanktioner.

Lovgivningen træder i kraft før indgivelsen af den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

C9.R25: Effektiv gennemførelse, kontrol og revision af genopretnings- og resiliensplanen og beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Formålet med denne reform er at sikre en effektiv gennemførelse, kontrol og revision af genopretnings- og resiliensplanen og beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved at indføre et passende datalagringssystem til registrering og lagring af data i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen og ved at sikre, at EUTAF har en effektiv revisionsstrategi for revisionen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

Med henblik herpå:

-et datalagringssystem til registrering og lagring af alle relevante data vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen — opnåelse af delmål og slutmål, data om endelige modtagere, kontrahenter, underleverandører og reelle ejere — skal være fuldt funktionsdygtigt og operationelt. En endelig revisionsrapport fra EUTAF med en revisionserklæring uden forbehold skal bekræfte datalagringssystemets funktionaliteter, og at systemet er fuldt funktionsdygtigt og er i drift

-for at sikre pålideligheden af og den sikkerhed, der opnås gennem revisionsoversigterne, vedtager revisionsmyndigheden for den ungarske genopretnings- og resiliensplan (EUTAF) en revisionsstrategi, der sikrer en effektiv revision af gennemførelsen af den ungarske genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

Reformen skal gennemføres, inden den første betalingsanmodning i henhold til genopretnings- og resiliensplanen indgives til Kommissionen.

C9.R26: Forbedring af gennemsigtigheden og adgangen til offentlig information 

Formålet med reformen er at styrke gennemsigtigheden og forbedre adgangen til offentlig information.

En første delforanstaltning skal lette adgangen til offentlige oplysninger ved at sikre, at offentlige data i princippet stilles gratis til rådighed. I særlige tilfælde, hvor der kan opkræves gebyrer for adgang til offentlige oplysninger, skal disse gebyrer være rimelige og tilstrækkeligt lave og må ikke omfatte tilknyttede arbejdskraftomkostninger. Med henblik herpå træder lovgivningsmæssige ændringer i kraft og begynder at finde anvendelse, som i) ophæver muligheden for, at indehaveren af offentlige oplysninger kan opkræve lønomkostninger for at opfylde en anmodning om adgang til offentlige oplysninger, II) indføre et samlet loft på 190 000 HUF for gebyrer, der kan opkræves hos en dataansøger for at opfylde dennes anmodning om adgang til offentlige oplysninger III) de opkrævede gebyrer må ikke overstige de faktiske omkostninger, som dataindehaverne har afholdt, og de må kun vedrøre udgifter til kopiering og levering af oplysninger, som indehaveren af offentlige oplysninger kan opkræve, og kun hvis disse omkostninger overstiger 10 000 HUF. Inden regeringen fremsætter ovennævnte ændringer, tager den hensyn til forslagene fra den nationale myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed (NAIH) vedrørende enhedsomkostninger vedrørende omkostningerne ved kopiering og levering af data samt metoden til beregning af gebyrer, der kan opkræves for adgang til anmodninger om oplysninger. Regeringen sikrer også, at alle oplysninger, der stilles til rådighed efter en anmodning om oplysninger, stilles til rådighed samtidigt i det centrale register, der er omhandlet i reform C9.R6.

En anden delforanstaltning skal sikre, at det offentlige kontrolkontor (KEHI) regelmæssigt kontrollerer, om offentlige organer overholder reglerne for adgang til offentlige oplysninger. Det statslige kontrolkontor foretager en omfattende og detaljeret kontrol af alle offentlige organer mindst to gange om året for at vurdere, om de opfylder deres respektive krav om gennemsigtighed i offentlige data og giver adgang til data af offentlig interesse. Resultaterne af disse kontroller skal fremgå af en offentligt tilgængelig omfattende rapport, der identificerer manglerne for hvert berørt offentligt organ (som minimum med angivelse af antallet af modtagne anmodninger om adgang til offentlige data, antallet af klager vedrørende deling af offentlige data, antallet af anmodninger, der er blevet efterkommet, og det antal dage, det tager at efterkomme dem), hvordan disse mangler skal afhjælpes og følges op, samt anbefalinger til, hvordan adgangen til offentlige data kan forbedres. Den første af disse rapporter offentliggøres senest i andet kvartal af 4 2022, efterfulgt af efterfølgende rapporter hvert halve år indtil fjerde kvartal 2 2026.

Endelig skal en tredje delforanstaltning lette adgangen til offentlige oplysninger og begrænse varigheden af retslige procedurer ved at indføre en undtagelsesprocedure for retssager vedrørende adgang til offentlige oplysninger. Med henblik herpå skal der i en lovgivningsmæssig retsakt, der fastsætter denne undtagelsesprocedure, fastsættes de samme proceduremæssige skridt og frister som dem, der anvendes i sager om berigtigelse af pressen som fastsat i lov CXXX af 2016 om civile procedurer, med den eneste undtagelse, at fristen for indkaldelse i section 497 (1) i lov CXXX af 2016 skal være på mindst tre arbejdsdage.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 4 2022.

C9.R27: Forbedring af kvaliteten af lovgivningen og effektiv inddragelse af interessenter og arbejdsmarkedets parter i beslutningstagningen

Denne reform har til formål at øge kvaliteten og forudsigeligheden af lovgivningen ved at sikre systematisk anvendelse af konsekvensanalyser og effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter, interessenter og ikkestatslige eksperter i lovgivningsprocessen. Den har også til formål at etablere en ramme for systematisk og effektiv høring af arbejdsmarkedets parter og interessenter, der er relevante for gennemførelsen af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen, med henblik på at bidrage til at forbedre kvaliteten af lovgivningen, mindske risikoen for politiske fejl og styrke tilsynet med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen som helhed.

Med henblik herpå:

-Lovgivningsmæssige ændringer træder i kraft, som navnlig indfører en obligatorisk minimumshøringsperiode på otte dage for alle lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages eller forelægges regeringen til vedtagelse indføre en minimumsfrist på fem dage for regeringen til at tage hensyn til de input, den har modtaget under høringen, inden den færdiggør sit forslag til lovgivningsmæssig retsakt indføre en forpligtelse for det statslige kontrolkontor (KEHI) til årligt at vurdere, om regeringen og ministerierne overholder de forpligtelser, der er fastsat i lov CXXXI af 2010 om social deltagelse i lovgivningsprocessen (herunder om undtagelser var behørigt begrundede) og indføre en forpligtelse for regeringens kontrolmyndighed til at pålægge det ministerium, der er ansvarligt for udarbejdelsen af retsakten, en bøde i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i lov CXXXI af 2010 om social deltagelse i lovgivningsprocessen.

-For at sikre, at ovennævnte forpligtelser overholdes effektivt i praksis, og for at begrænse omfanget af undtagelser fra anvendelsen af disse regler, skal det sikres, at mindst 90 % af alle regeringsdekreter, ministerielle dekreter vedtaget af regeringen og alle lovforslag, der indgives af regeringen til parlamentet, hvert kalenderår er genstand for offentlig høring, og at alle de sammenfattende konsekvensanalyser, der skal offentliggøres, gøres offentligt tilgængelige. En endelig revisionsrapport med en revisionserklæring uden forbehold fra EUTAF bekræfter hvert af de årlige mål.

-For at give mulighed for en mere systematisk og effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og interessenter og eksperter i lovgivningsprocessen samt for udarbejdelse af konsekvensanalyser af ændringer af lovforslag eller lovforslag, der foreslås af nationalforsamlingens medlemmer og udvalg, etableres der yderligere administrativ kapacitet i nationalforsamlingens kontor. Nationalforsamlingens medlemmer eller udvalg skal have mulighed for at henvende sig til nationalforsamlingens kontor for at udarbejde effektive konsekvensanalyser og gennemføre effektive høringer af interessenter vedrørende deres lovforslag eller ændringer af lovforslag, som de har til hensigt at forelægge til behandling. For at lette kvaliteten af de konsekvensanalyser, der skal foretages af nationalforsamlingens kontor, sikres det, at det ungarske statistiske kontor systematisk indberetter data med henblik på sådanne konsekvensanalyser.

-For at lette udarbejdelsen af konsekvensanalyser af lovgivningen og foretage en passende vurdering af lovgivningens forskellige typer virkninger vedtager og begynder regeringen at anvende en ny metode til systematisk konsekvensanalyse af alle lovgivningsforslag. Den nye metode udarbejdes med effektiv inddragelse af internationale organisationer med bredt anerkendt ekspertise inden for lovgivningsmæssige konsekvensanalyser (såsom OECD) og arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige interessenter under behørig hensyntagen til bedste praksis i andre medlemsstater og internationale institutioner. Den nye metode skal anvendes systematisk til at foretage konsekvensanalyser af alle lovgivningsforslag fra fjerde kvartal 4 2023.

-For at sikre en effektiv og fuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter og interessenter i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen skal der i en retsakt fastsættes en klar forpligtelse til, at relevante arbejdsmarkedsparter og interessenter høres under gennemførelsen af planen. fastlægge en bindende strategi, der definerer opgaver og ansvar for, hvordan de vigtigste interessenter skal inddrages i gennemførelsen af foranstaltningerne i planen og nedsætte et overvågningsudvalg, der har til opgave løbende at overvåge den effektive gennemførelse af planen, bestående af interessenter og arbejdsmarkedets parter, der er relevante for gennemførelsen af planens komponenter, idet mindst 50 % af medlemmerne af overvågningsudvalget repræsenterer civilsamfundsorganisationer, der er uafhængige af regeringen og offentlige organer. Medlemmer af overvågningsudvalget, der repræsenterer civilsamfundet, udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesproces baseret på objektive kriterier vedrørende ekspertise og fortjeneste.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 4 2023.

C9.R28: Støtte til den databaserede beslutningsproces og lovgivningsproces med henblik på at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og mindske risikoen for uregelmæssigheder

Formålet med denne reform er at forbedre visualiseringen og forklaringen af lovgivningens virkninger for offentligheden på en gennemsigtig og objektiv måde.

Med henblik herpå oprettes der en dataplatform og et datamodelleringsværktøj for at sikre sammenkobling af databaser — i fuld overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne — og udvikle kapaciteten til datamodellering baseret på disse data. Derudover skal mindst 200 personer fra personalet i fagministerier, statslige institutioner og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, der er involveret i strategisk planlægning og lovgivningsforberedende arbejde, gennemføre et kursus i datavisualiseringsværktøjer og -praksis.

Dataplatformen og datamodelleringsværktøjet skal være etableret senest i første kvartal af 2 2024, mens uddannelsen skal finde sted senest i andet kvartal af 1 2025.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 1 2025.

C9.R29: Udvidelse af det automatiske administrative beslutningssystem med henblik på at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og mindske risikoen for uregelmæssigheder

Formålet med reformen er at udvide det automatiske administrative beslutningssystem med henblik på at øge dets effektivitet og gennemsigtighed og mindske risikoen for uregelmæssigheder såsom korruption, fejl og uoverensstemmelser i beslutningstagningen.

Med henblik herpå skal der senest i fjerde kvartal af 4 2024 indføres tre typer nye sager — køretøjsforvaltning, forenklet naturalisation (opnåelse af statsborgerskab) og matrikelregister — med fuldt operationelle funktioner, i det automatiske administrative beslutningssystem, der muliggør en fuldautomatisk behandling heraf.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 4 2024.

C9.R30: Styrkelse af det nationale system til forvaltning af IT-udstyr for at øge effektiviteten af de offentlige tjenester 

Formålet med reformen er at styrke det nationale system til forvaltning af IT-udstyr for at øge effektiviteten af de offentlige tjenester.

Med henblik herpå oprettes der et centralt system til forvaltning af IT-udstyr og softwarelicenser. Dette system skal tilvejebringe et omfattende register over og livscyklusovervågning af IT-udstyr og en fleksibel og kundevenlig central tjeneste, der skal sikre levering, opgradering, reparation, udskiftning, skrotning, installation og relaterede tjenesteydelser vedrørende IT-udstyr til mindst 3 000 offentlige organer inden for sundhed, offentlig uddannelse og social omsorg senest i fjerde kvartal af 4 2025.

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest i andet kvartal af 4 2025.

C9.R31: Indførelse af minimumskrav til selskabsbeskatning

Formålet med denne reform er at sikre, at selskaber ikke udelukkende er etableret i Ungarn med henblik på skatteplanlægning og uden at udøve nogen reel økonomisk aktivitet. Reformen skal bidrage til at bekæmpe brugen af skuffeselskaber og skuffeselskaber og samtidig bidrage til øget jobskabelse og højere offentlige indtægter.

Reformen skal bestå i ikrafttrædelsen af ny lovgivning, der fastsætter minimumskrav til selskabsbeskatning og de skattemæssige konsekvenser, hvis kravene ikke opfyldes. Lovgivningen skal være baseret på anbefalingerne fra en uafhængig international ekspertundersøgelse.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

C9.R32: Styrkelse af reglerne om interne afregningspriser

Formålet med denne reform er at bekæmpe skatteunddragelse og forbedre det ungarske skattesystems internationale gennemsigtighed ved at styrke dataindberetningsforpligtelserne vedrørende transaktioner med nærtstående parter med henblik på interne afregningspriser.

Reformen skal bestå i ikrafttrædelsen af ny lovgivning, der fastsætter detaljerede krav til en ny indberetning af data om interne afregningspriser. Lovbestemmelsernes anvendelsesområde omfatter transaktioner mellem forbundne foretagender på mindst 100 mio. HUF. Dette forventes at forbedre skatteforvaltningens risikoanalyse og give den mulighed for at foretage mere målrettede revisioner og fokusere på potentielle skatteunddragere.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

C9.R33: Udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne om ikke-fradragsret for udgående betalinger

Formålet med denne reform er at imødegå risikoen for dobbelt ikkebeskatning af udgående betalinger fra Ungarn til nul- eller lavskattejurisdiktioner og dermed begrænse mulighederne for aggressiv skatteplanlægning.

Reformen skal udvide anvendelsesområdet for reglerne om ikkefradragsret i forbindelse med ungarsk selskabsskat. Lovgivningsmæssige ændringer, der mindst omfatter følgende elementer, træder i kraft:

-alle transaktioner med udgående royalties og rentebetalinger til jurisdiktioner, der enten i) er opført på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner eller ii) anses for at være nul- eller lavtbeskattede jurisdiktioner, er omfattet af de udvidede regler om ikkefradragsret

-der fastsættes kriterier for, hvornår en skattemæssig konsekvens skal anvendes, under hensyntagen til de forretningsmæssige årsager til transaktionen og den skattemæssige behandling af transaktionen og

-der skal identificeres en skattemæssig konsekvens for at mindske risikoen for aggressiv skatteplanlægning.

Der skal også foretages en uafhængig evaluering af reglerne vedrørende aggressiv skatteplanlægning med en holistisk vurdering af de ungarske skatteregler. På grundlag heraf skal der vedtages yderligere lovgivningsmæssige ændringer for at forbedre effektiviteten af foranstaltninger til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning, som skal træde i kraft.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C9.R34: Digital omstilling af procedurer for overholdelse af skattereglerne

Formålet med denne reform er at strømline procedurerne for overholdelse af skattereglerne og reducere efterlevelsesomkostningerne ved at skabe nye, brugervenlige digitale tjenester for skatteydere og finansielle formidlere.

Reformen består i oprettelse af følgende digitale tjenester:

-"ePayroll" (platformen for levering af beskæftigelsesdata). Denne platform skal gøre det muligt for arbejdsgiverne at strømline indberetningen af beskæftigelsesdata til administrationen

-"eReceipt". Denne tjeneste skal gradvist erstatte det nuværende system med onlinekasseapparater ved at oprette en fuldt ud platformuafhængig tjeneste til indsamling af indtægter

-"eVAT". Dette skal bestå i oprettelse af en onlineplatform til indgivelse af forhåndsudfyldte momsangivelser.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C9.R35: Forenkling af skattesystemet ved at reducere antallet af afgifter

Formålet med denne reform er at forenkle skattesystemet ved at reducere antallet af skatter og konsolidere den personlige indkomstskat.

Reformen består af følgende foranstaltninger:

-de midlertidige skatteforanstaltninger, der indføres i forbindelse med covid-19-pandemien og energikrisen, udfases i overensstemmelse med den udløbsdato, der er fastsat i deres retsgrundlag

-antallet af skatter i Ungarn reduceres med 10 % i forhold til det antal, der var gældende pr. 1. januar 2023, på grundlag af henstillinger fra en særlig arbejdsgruppe nedsat af myndighederne

-personlig indkomstskat forenkles og konsolideres med henblik på at fjerne ineffektive skatteudgifter, gøre skattereglerne lettere for skatteyderne og mindske fordrejende eller uberettigede incitamenter.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2024.

C9.R36: Reform af afgiften på offentlige forsyningsrørledninger

Formålet med denne reform er at forenkle skattesystemet og samtidig skabe et skattemiljø, der stimulerer investeringer i store forsyningsinfrastrukturprojekter.

Reformen skal enten ophæve lov nr. CLXVIII af 2012 om afgiften på forsyningsrørledninger eller ændre den med henblik på at indføre en afgiftsregel, der giver ejere af forsyningsselskaber mulighed for at fritage eller modregne den specificerede afgift, der skal betales på deres linjer, for det beløb, de investerer i vedligeholdelse eller opgradering af disse linjer. En beslutning mellem de to valgmuligheder træffes af regeringen.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2024.