EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.12.2022

COM(2022) 684 final

2022/0398(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

·Forslagets begrundelse og formål

Restriktive foranstaltninger er et vigtigt redskab til at fremme målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Disse mål omfatter beskyttelse af EU's værdier, opretholdelse af international fred og sikkerhed samt konsolidering og støtte af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne.

For at værne om disse værdier kan EU indføre restriktive foranstaltninger over for lande, enheder og juridiske og fysiske personer uden for EU. Disse foranstaltninger omfatter målrettede individuelle foranstaltninger, dvs. målrettede finansielle sanktioner (indefrysning af aktiver) og restriktioner for indrejse (rejseforbud), samt sektorspecifikke foranstaltninger, dvs. våbenembargoer og økonomiske eller finansielle foranstaltninger (f.eks. import- og eksportrestriktioner og restriktioner for levering af visse tjenesteydelser såsom banktjenesteydelser) 1 .

EU har i øjeblikket indført over 40 sæt restriktive foranstaltninger. Nogle af dem gennemfører restriktive foranstaltninger, der er vedtaget af De Forenede Nationer, andre er vedtaget selvstændigt af EU. Ud over foranstaltninger til håndtering af landespecifikke situationer har EU også vedtaget generelle foranstaltninger rettet mod spredning og brug af kemiske våben, cyberangreb, menneskerettighedskrænkelser og terrorisme 2 . Restriktive foranstaltninger er bindende for medlemsstaterne og for enhver person eller enhed, der er omfattet af medlemsstaternes jurisdiktion (EU-operatører) 3 .

(1)Inkonsekvent håndhævelse af Unionens restriktive foranstaltninger

I takt med Unionen har vedtaget stadig flere restriktive foranstaltninger i de seneste årtier 4 , er forsøgene på at omgå dem også taget til. Kommissionen har tidligere gjort opmærksom på inkonsekvent håndhævelse af restriktive foranstaltninger og det forhold, at dette undergraver foranstaltningernes effektivitet og EU's evne til at tale med én stemme 5 .

At tale med én stemme er blevet særlig vigtigt i den aktuelle situation med Ruslands militære aggression mod Ukraine. EU har indført en række restriktive foranstaltninger over for russiske og belarusiske enkeltpersoner og enheder, hvoraf nogle går tilbage til 2014. I den forbindelse har Kommissionen nedsat en "Freeze and Seize"-taskforce for at styrke koordineringen på EU-plan af håndhævelsen af restriktive foranstaltninger. Taskforcen sikrer koordinering mellem medlemsstaterne og EU-agenturer som Europol og Eurojust. Behovet for en fælles strafferetlig tilgang er regelmæssigt blevet drøftet for at drage fysiske og juridiske personer, der er involveret i overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, til ansvar.

Gennemførelsen og håndhævelsen af Unionens restriktive foranstaltninger er primært medlemsstaternes ansvar. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal vurdere, om der er sket en overtrædelse af Rådets relevante afgørelser og forordninger, der er vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU og artikel 215 i TEUF, og træffe passende foranstaltninger. I den henseende indeholder EU-forordninger systematisk en bestemmelse, der pålægger medlemsstaterne at vedtage nationale regler, der fastsætter sanktioner for overtrædelse af disse EU-retsakter, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning 6 .

Foruden restriktionerne omfatter disse afgørelser og forordninger generelt:

·en klausul til modvirkning af omgåelse, som forbyder bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der har til formål at omgå de pågældende restriktive foranstaltninger 7 , samt

·andre forpligtelser, navnlig til at rapportere om de skridt, der er taget for at gennemføre de restriktive foranstaltninger (f.eks. at indberette beløbet for indefrosne aktiver til myndighederne).

Selv om artikel 29 i TEU og artikel 215 i TEUF udgør et retsgrundlag for Rådet til at vedtage de nødvendige foranstaltninger hvad angår vedtagelse af Unionens restriktive foranstaltninger, indeholder retsgrundlaget for vedtagelsen af restriktive foranstaltninger ikke bestemmelser om tilnærmelse af strafferetlige definitioner eller typer og niveauer af strafferetlige sanktioner 8 .

(2)Forskelle mellem medlemsstaternes strafferetlige definitioner og sanktioner

(3)Manglende strafferetlig efterforskning og retsforfølgning

I praksis drages meget få enkeltpersoner og juridiske personer reelt til ansvar for at overtræde Unionens restriktive foranstaltninger 16 . I Folkedrabsnettets rapport bemærkes imidlertid også, at der på det seneste kan konstateres en positiv tendens i antallet af iværksatte håndhævelsestiltag og en stigning i antallet af sanktioner, der pålægges af visse nationale myndigheder 17 .

(4)Negative konsekvenser af status quo

I mangel af retshåndhævelse og retslige myndigheder med passende og effektive værktøjer og ressourcer til rådighed til at kunne forebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger kan udpegede enkeltpersoner og juridiske personer, hvis aktiver er indefrosset, fortsat få adgang til deres aktiver og støtte regimer, som Unionens restriktive foranstaltninger er rettet mod, hvilket modvirker formålet med de restriktive foranstaltninger.

(5)Formål med forslaget

På denne baggrund og efter et forslag fra Europa-Kommissionen, der blev forelagt den 25. maj 2022 20 , har Rådet besluttet at udpege overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger som et kriminalitetsområde, der opfylder kriterierne i artikel 83, stk. 1, i TEUF. Dette har gjort det muligt for Kommissionen efter den almindelige lovgivningsprocedure at vedtage dette forslag til direktiv, som har til formål at tilnærme definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

Forslaget har følgende formål:

(a)at tilnærme definitionerne af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger

(b)at sikre typer og niveauer af sanktioner for strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning

(c)at fremme grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning

(d)at forbedre den operationelle effektivitet af de nationale håndhævelseskæder med henblik på at fremme efterforskning, retsforfølgning og sanktionering.

·Sammenhæng med de gældende regler på samme område

·Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Rådets forordninger om Unionens restriktive foranstaltninger

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

·Retsgrundlag

·Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

·Proportionalitetsprincippet

·Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

·Høringer af interesserede parter

·Indhentning og brug af ekspertbistand

·Konsekvensanalyse

·Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Nærværende forslag har ubetydelige budgetmæssige virkninger for medlemsstaterne og for Kommissionen. Specifikke oplysninger om de finansielle virkninger for Kommissionen findes i den finansieringsoversigt, der er vedlagt denne lovgivningspakke.

Kommissionen påtager sig en række rapporteringsforpligtelser, jf. forslagets artikel 19, stk. 1 og 4. To år efter udløbet af gennemførelsesperioden skal Kommissionen udarbejde en rapport om, hvordan medlemsstaterne har gennemført direktivet. Fem år efter udløbet af gennemførelsesperioden skal Kommissionen foretage en undersøgelse af direktivets effektivitet for at vurdere dets merværdi. Sidstnævnte vil først ske efter udgangen af den indeværende flerårige finansielle ramme.

Den første rapport vedrører medlemsstaternes gennemførelse af direktivet. Den anden rapport, som Kommissionen skal udarbejde, er en undersøgelse, der skal vurdere direktivets effektivitet ud fra en række specifikke indikatorer.

Derudover indeholder finansieringsoversigten nærmere oplysninger om omkostningerne ved indsamling og analyse af statistikker over de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger. Medlemsstaterne skal hvert år indsende disse statistikker til Kommissionen, jf. forslagets artikel 19, stk. 2 og 3.

Ud over omkostningerne for Kommissionen vil forslaget også have begrænsede finansielle virkninger for medlemsstaterne. Disse finansielle virkninger kan opdeles i tre.

(1)Medlemsstaterne skal sikre, at der er effektive efterforskningsredskaber til rådighed til efterforskning af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, jf. forslagets artikel 15.

(2)Medlemsstaterne skal sikre koordinering og samarbejde på strategisk og operationelt plan mellem alle deres kompetente myndigheder, der er involveret i forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, jf. forslagets artikel 13.

(3)Medlemsstaterne vil skulle afholde visse omkostninger i forbindelse med ovennævnte forpligtelse til årligt at indsende statistikker over de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger. Der foreligger imidlertid ikke tilstrækkelige data til, at der kan foretages et nøjagtigt skøn over disse omkostninger.

5.ANDRE FORHOLD

·Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

·Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 1: Genstand

Artikel 2: Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 3: Overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger

I denne bestemmelse beskrives de strafbare handlinger, der er omfattet af dette direktiv. De strafbare handlinger omfatter overtrædelser af de forbud og restriktioner, der er indeholdt i Unionens restriktive foranstaltninger, adfærd, der har til formål at omgå Unionens restriktive foranstaltninger 41 , og overtrædelser af vilkår i tilladelser udstedt af kompetente myndigheder til at udføre visse aktiviteter, der ellers er forbudt i henhold til de restriktive foranstaltninger. De strafbare handlinger skal ikke forstås således, at de pålægger fysiske personer forpligtelser, der er i strid med retten til ikke at inkriminere sig selv og retten til ikke at udtale sig, jf. chartret og direktiv (EU) 2016/343 42 . Desuden berører de ikke de gældende regler om indberetning, fortrolighed og tavshedspligt.

Aktiviteter vedrørende levering af varer eller tjenesteydelser til daglig brug til udpegede fysiske personers personlige brug, f.eks. fødevarer og sundhedsprodukter og -tjenester, eller mindre kontante beløb, hvis disse klart er begrænset til at skulle imødekomme grundlæggende menneskelige behov hos disse personer og af dem afhængige familiemedlemmer, kriminaliseres imidlertid ikke. Manglende indberetning af sådanne aktiviteter kriminaliseres heller ikke. Derudover kriminaliseres levering af humanitær bistand til personer i nød ikke. En sådan humanitær bistand skal ydes i nøje overensstemmelse med international humanitær ret og kan navnlig bestå af fødevarer og ernæring, husly, sundhedspleje, vand og sanitet. Endvidere bør medlemsstaterne i gennemførelsen af dette direktiv tage hensyn til, at den internationale humanitære ret, loven om væbnet konflikt, kræver, at restriktive foranstaltninger ikke forhindrer levering af humanitær bistand i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, medmenneskelighed, neutralitet og uafhængighed 43 .

Visse overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger udgør også en strafbar handling, hvis de begås ved grov uagtsomhed. Navnlig bør fagfolk, f.eks. inden for retlige, finansielle og handelsmæssige tjenester, udvise rettidig omhu for at forhindre enhver overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

Artikel 4: Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg

Artikel 5: Strafferetlige sanktioner over for fysiske personer

Artikel 6: Juridiske personers ansvar

Artikel 7: Sanktioner over for juridiske personer

Artikel 8: Skærpende omstændigheder

Artikel 9: Formildende omstændigheder

Artikel 10: Indefrysning og konfiskation

I artikel 10 præciseres begrebet "udbytte" 46 specifikt for tilfælde, hvor den udpegede person eller enhed eller det udpegede organ begår eller deltager i den specifikke strafbare handling at omgå restriktive foranstaltninger, jf. artikel 3, stk. 2, litra h), nr. i) og ii). Konfiskationer skal i hvert enkelt tilfælde stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

Artikel 11: Regler vedrørende jurisdiktion

Artikel 12: Forældelsesfrister

Artikel 13: Koordinering og samarbejde mellem kompetente myndigheder i en medlemsstat

Artikel 14: Indberetning af strafbare handlinger og beskyttelse af personer, der indberetter strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger eller bistår i efterforskningen heraf

Artikel 15: Efterforskningsredskaber

Artikel 16: Samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen, Europol, Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed

Artikel 17: Ændring af direktiv (EU) 2018/1673

Artikel 18-21

2022/0398 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 83, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)For at sikre en effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger og det indre markeds integritet i Unionen og for at opnå et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er det nødvendigt at fastsætte minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

(2)Unionens restriktive foranstaltninger, f.eks. foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer, forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed og forbud mod indrejse i eller transit gennem en medlemsstats område, og sektorspecifikke økonomiske foranstaltninger og våbenembargoer er et vigtigt redskab til at fremme målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU"). Disse mål omfatter at værne om EU's værdier, sikkerhed, uafhængighed og integritet, at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper og bevare den internationale fred samt at forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med målene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt.

(3)For at sikre en effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger er det nødvendigt, at medlemsstaterne indfører sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, inklusive deri fastsatte forpligtelser, f.eks. vedrørende indberetning, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Det er også nødvendigt, at disse sanktioner omfatter omgåelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

(4)En effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger kræver fælles strafferetlige definitioner af adfærd, hvorved Unionens restriktive foranstaltninger overtrædes. Medlemsstaterne bør sikre, at en sådan adfærd udgør en strafbar handling, når overtrædelsen begås forsætligt eller ved grov uagtsomhed, hvis den fysiske eller juridiske person vidste eller burde have vidst, at adfærden ville være i strid med Unionens restriktive foranstaltninger.

(5)En effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger kræver også fælles strafferetlige definitioner af adfærd, hvorved Unionens restriktive foranstaltninger omgås.

(6)Personer, enheder og organer, der er udpeget individuelt i Unionens restriktive foranstaltninger, og som er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, kan ofte være involveret som anstiftere eller medvirkende. For eksempel bliver udpegede personers og enheders praksis med at overføre pengemidler, formuegoder eller økonomiske ressourcer til tredjepart med henblik på at omgå Unionens restriktive foranstaltninger stadig mere udbredt. Denne adfærd er derfor omfattet af den strafbare handling at omgå restriktive foranstaltninger, der tilnærmes med dette direktiv.

(7)Retlige aktører som defineret af medlemsstaterne bør være omfattet af dette direktiv, herunder forpligtelsen til at indberette overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger, når de leverer tjenesteydelser i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter, f.eks. juridiske, finansielle eller handelsmæssige tjenesteydelser. Erfaringerne viser en klar risiko for, at de retlige aktørers tjenester misbruges til at overtræde Unionens restriktive foranstaltninger. Der bør imidlertid være undtagelser fra enhver forpligtelse til at indberette oplysninger, der er opnået i streng forbindelse med retslige, administrative eller voldgiftsmæssige procedurer, hvad enten der er tale om før, under eller efter en retssag eller i forbindelse med vurderingen af en klients retsstilling. Juridisk rådgivning bør i disse tilfælde derfor fortsat være omfattet af tavshedspligt, medmindre den retlige aktør deltager i overtrædelsen af Unionens restriktive foranstaltninger, den juridiske rådgivning ydes med henblik på at overtræde Unionens restriktive foranstaltninger, eller den retlige aktør ved, at klienten søger juridisk rådgivning med henblik på at overtræde Unionens restriktive foranstaltninger. Der kan udledes viden af objektive, faktiske omstændigheder.

(8)En effektiv anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger kræver endvidere en fælles strafferetlig definition af adfærd, hvorved der overtrædes vilkår i tilladelser udstedt af kompetente myndigheder til at udføre visse aktiviteter, som i mangel af en sådan tilladelse er forbudt eller begrænset i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger.

(9)Aktiviteter vedrørende levering af varer eller tjenesteydelser til daglig brug til udpegede fysiske personers personlige brug, f.eks. fødevarer og sundhedsprodukter og -tjenester, eller mindre kontante beløb, hvis disse klart er begrænset til at skulle imødekomme grundlæggende menneskelige behov hos disse personer og af dem afhængige familiemedlemmer, bør ikke kriminaliseres. Manglende indberetning af sådanne aktiviteter bør heller ikke kriminaliseres. Derudover bør levering af humanitær bistand til personer i nød ikke kriminaliseres. En sådan humanitær bistand skal ydes i nøje overensstemmelse med international humanitær ret og kan navnlig bestå af fødevarer og ernæring, husly, sundhedspleje, vand og sanitet. Endvidere bør medlemsstaterne i gennemførelsen af dette direktiv tage hensyn til, at den internationale humanitære ret, loven om væbnet konflikt, kræver, at restriktive foranstaltninger ikke forhindrer levering af humanitær bistand i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, medmenneskelighed, neutralitet og uafhængighed.

(10)Sanktionerne for de strafbare handlinger bør være effektive, have en afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Med henblik herpå bør der fastsættes minimumsniveauer for den maksimale fængselsstraf for fysiske personer. Der bør i straffesager også være mulighed for yderligere sanktioner eller foranstaltninger. Disse bør omfatte bøder, idet overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger hovedsagelig grunder i økonomiske overvejelser.

(11)Eftersom juridiske personer også er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, bør juridiske personer også drages strafferetligt til ansvar for strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger i henhold til dette direktiv. De medlemsstater, hvis nationale lovgivning ikke indeholder bestemmelser om juridiske personers strafansvar, bør sikre, at deres administrative sanktionssystemer indeholder sanktionstyper og -niveauer, der er effektive, har en afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

(12)Yderligere tilnærmelse og effektivisering af de sanktionsniveauer, der pålægges i praksis, bør fremmes ved hjælp af fælles skærpende omstændigheder, der afspejler alvoren af den begåede forbrydelse. Begrebet skærpende omstændigheder bør forstås som enten faktiske forhold, der gør det muligt for en national dommer eller domstol at pålægge en højere straf for den strafbare handling, end hvis den ikke blev begået under disse forhold, eller som muligheden for at betragte flere strafbare handlinger kumulativt for at øge sanktionsniveauet. Medlemsstaterne bør give mulighed for mindst én af disse skærpende omstændigheder i overensstemmelse med de gældende regler om skærpende omstændigheder i deres retssystem. I alle tilfælde bør det ligge inden for dommerens eller domstolens skøn at afgøre, hvorvidt straffen skal skærpes under hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag.

(13)Medlemsstaterne bør også sikre, at det kan betragtes som en formildende omstændighed, at gerningsmanden giver de kompetente myndigheder oplysninger, som de ellers ikke ville have været i stand til at opnå, og som hjælper dem med at identificere eller retsforfølge andre lovovertrædere eller fremskaffe bevismateriale.

(14)Indefrysning af pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er indført ved Unionens restriktive foranstaltninger, er af administrativ karakter. En sådan indefrysning bør derfor skelnes fra beslaglæggelsesforanstaltninger af strafferetlig karakter som omhandlet i direktiv (EU) [.../...] [direktivet om inddrivelse og konfiskation af aktiver].

(15)Der er specifikt behov for at præcisere begrebet udbytte for tilfælde, hvor den udpegede person eller enhed eller det udpegede organ udfører eller deltager i: i) skjulning af pengemidler eller økonomiske ressourcer, der ejes, besiddes eller kontrolleres af en udpeget person eller enhed eller et udpeget organ, og som bør indefryses i overensstemmelse med Unionens restriktive foranstaltninger, ved at overføre disse pengemidler eller økonomiske ressourcer til tredjepart eller ii) hemmeligholdelse af det forhold, at en person, en enhed eller et organ, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, er den endelige ejer eller begunstigede af pengemidler eller økonomiske ressourcer, ved at afgive urigtige eller ufuldstændige oplysninger. I disse tilfælde kan den udpegede person eller enhed eller det udpegede organ som følge af skjulningen eller hemmeligholdelsen fortsat have adgang til og gøre fuld brug af eller afhænde de pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, og som er blevet skjult. Disse pengemidler eller økonomiske ressourcer bør derfor betragtes som udbytte fra strafbart forhold med henblik på direktiv (EU) [.../...] [direktivet om inddrivelse og konfiskation af aktiver], idet konfiskationer af et sådant udbytte i hvert enkelt tilfælde skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

(16)I betragtning af navnlig de globale aktiviteter hos gerningsmændene til ulovlig adfærd som omfattet af dette direktiv samt de strafbare handlingers grænseoverskridende karakter og muligheden for grænseoverskridende efterforskning bør medlemsstaterne fastlægge jurisdiktion med henblik på effektivt at bekæmpe en sådan adfærd.

(17)Medlemsstaterne bør fastsætte regler om forældelsesfrister, der er nødvendige for at sætte dem i stand til effektivt at bekæmpe strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, uden at dette berører nationale regler, der ikke fastsætter forældelsesfrister for efterforskning, retsforfølgning og håndhævelse.

(18)For at sikre et effektivt, integreret og sammenhængende håndhævelsessystem bør medlemsstaterne tilrettelægge internt samarbejde og intern kommunikation mellem alle aktører i de administrative og strafferetlige håndhævelseskæder.

(19)For at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger bør medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejde gennem og med Europol, Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Disse kompetente myndigheder bør også udveksle oplysninger om praktiske spørgsmål indbyrdes og med Kommissionen.

(20)Whistleblowere kan give de kompetente myndigheder værdifulde oplysninger om tidligere, igangværende eller planlagte overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger, herunder forsøg på at omgå dem. Disse oplysninger kan f.eks. omhandle forhold vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, omstændigheder omkring sådanne overtrædelser og involverede personer, virksomheder og tredjelande. Det bør derfor sikres, at der er truffet passende foranstaltninger til, at whistleblowere kan advare de kompetente myndigheder, og til at beskytte dem mod repressalier. Med henblik herpå bør det fastsættes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 49 finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser.

(21)For at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger bør de ansvarlige for efterforskning og retsforfølgning af sådanne overtrædelser kunne benytte effektive efterforskningsredskaber, som f.eks. de redskaber, der anvendes i bekæmpelsen af organiseret og anden alvorlig kriminalitet. Brugen af sådanne redskaber i overensstemmelse med national ret bør være målrettet, ske under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og karakteren og alvoren af de efterforskede strafbare handlinger og overholde retten til beskyttelse af personoplysninger.

(22)En ændring af direktiv (EU) 2018/1673 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge 50 bør sikre, at overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger vil blive betragtet som en underliggende forbrydelse for hvidvask af penge, jf. nævnte direktiv.

(23)Målene for dette direktiv, nemlig at sikre fælles definitioner af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger og adgang til strafferetlige sanktioner for alvorlige strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af medlemsstaterne, men kan på grund af dette direktivs omfang og virkning bedre nås på EU-plan, idet der tages hensyn til den iboende grænseoverskridende karakter af overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger og risikoen for, at de kan underminere opfyldelsen af EU's mål om at opretholde international fred og sikkerhed og værne om EU's fælles værdier. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(24)Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til frihed og sikkerhed, beskyttelse af personoplysninger, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsretten, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, uskyldsformodning og retten til et forsvar, herunder retten til ikke at inkriminere sig selv og til ikke at udtale sig, legalitetsprincippet, herunder princippet om, at strafferetlige sanktioner ikke må have tilbagevirkende kraft, og proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf samt ne bis in idem-princippet. Dette direktiv søger at sikre fuld overholdelse af disse rettigheder og principper og bør gennemføres i overensstemmelse hermed.

(25)Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne sikre, at mistænktes og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager overholdes. I den forbindelse bør forpligtelser i henhold til dette direktiv ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EU-retten om proceduremæssige rettigheder i straffesager, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU 51 , 2012/13/EU 52 , 2013/48/EU 53 , (EU) 2016/343 54 , (EU) 2016/800 55 og (EU) 2016/1919 56 .

(26)I betragtning af det presserende behov for at drage enkeltpersoner og juridiske personer, der er involveret i overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, til ansvar, bør medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest seks måneder efter dets ikrafttræden.

(27)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(28)[ikke-deltagelse:] I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

ELLER [deltagelse:] I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland [ved skrivelse af ...] meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

I dette direktiv fastsættes minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

Artikel 2

Anvendelsesområde og definitioner

(1)Dette direktiv finder anvendelse på overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger. Unionens restriktive foranstaltninger omfatter:

(a)foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer

(b)forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed

(c)forbud mod indrejse i eller transit gennem en medlemsstats område

(d)økonomiske og finansielle sektorspecifikke foranstaltninger

(e)våbenembargoer.

(2)I dette direktiv forstås ved:

(a)"Unionens restriktive foranstaltninger": restriktive foranstaltninger vedtaget af Unionen på grundlag af artikel 29 i TEU og artikel 215 i TEUF

(b)"udpeget person, enhed eller organ": fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, dvs. indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer og forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed

(c)"pengemidler":

i) kontante pengebeløb, checks, pengefordringer, veksler, betalingsordrer og andre betalingsinstrumenter

ii) indeståender i finansielle institutioner eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser

iii) børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, herunder aktier og andre ejerandele, værdipapircertifikater, obligationer, gældsbeviser, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter

iv) rente, udbytte eller anden form for indtægt fra aktiver eller værditilvækst hidrørende fra aktiver

v) kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser

vi) remburser, konnossementer, løsørepantebreve

vii) dokumenter, der godtgør en rettighed til pengemidler eller økonomiske ressourcer

viii) kryptoaktiver

(d)"økonomiske ressourcer": aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan bruges til at erhverve pengemidler, varer eller tjenesteydelser

(e)"indefrysning af pengemidler": hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller håndtering af pengemidler, der ville resultere i en hvilken som helst form for ændring med hensyn til omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål eller andre ændringer, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende pengemidler, herunder porteføljeforvaltning

(f)"indefrysning af økonomiske ressourcer": hindring af, at økonomiske ressourcer på nogen måde kan anvendes til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder, men ikke kun, ved salg, leje eller pantsætning.

Artikel 3

Overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger

(1)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger udgør en strafbar handling, når den begås forsætligt, og forudsat at den falder ind under en af de i stk. 2 fastsatte kategorier.

(2)Med henblik på dette direktiv anses følgende som overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger:

(a)at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed eller gøre dem til gunst for en udpeget person eller enhed eller et udpeget organ i strid med et forbud i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger

(b)at undlade uden unødigt ophold at indefryse pengemidler eller økonomiske ressourcer, der tilhører eller ejes, besiddes eller kontrolleres af en udpeget person eller enhed eller et udpeget organ, i strid med en forpligtelse hertil i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger

(c)at muliggøre udpegede fysiske personers indrejse på en medlemsstats område eller deres transit gennem en medlemsstats område i strid med et forbud i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger

(d)at indgå i transaktioner med et tredjeland, organer i et tredjeland eller enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af et tredjeland eller organer i et tredjeland, som er forbudt eller begrænset i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger

(e)at handle med varer eller tjenesteydelser, for hvilke import, eksport, salg, køb, overførelse, transit eller transport er forbudt eller begrænset i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger, samt at yde mæglervirksomhed eller levere andre tjenesteydelser med forbindelse til sådanne varer og tjenesteydelser

(f)at udføre finansielle aktiviteter, der er forbudt eller begrænset i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger, såsom finansieringsmidler og finansiel bistand, investering og levering af investeringstjenester, udstedelse af omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, modtagelse af indskud, levering af specialiserede tjenester til finansielle betalingsmeddelelser, handel med pengesedler, kreditvurderingstjenester, levering af kryptoaktiver og -tegnebøger

(g)at levere andre tjenesteydelser, der er forbudt eller begrænset i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger, såsom juridisk rådgivning, tillidstjenester, PR-tjenester, regnskabsvæsen, revision, bogføring og skatterådgivning, virksomheds- og ledelsesrådgivning, IT-rådgivning, PR-tjenesteydelser, radio- og TV-virksomhed og arkitekt- og ingeniørvirksomhed

(h)at omgå Unionens restriktive foranstaltninger ved:

i) at skjule pengemidler eller økonomiske ressourcer, der ejes, besiddes eller kontrolleres af en udpeget person eller enhed eller et udpeget organ, og som bør indefryses i overensstemmelse med Unionens restriktive foranstaltninger, ved at overføre disse pengemidler eller økonomiske ressourcer til tredjepart

ii) at hemmeligholde det forhold, at en person, en enhed eller et organ, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, er den endelige ejer eller begunstigede af pengemidler eller økonomiske ressourcer, ved at afgive urigtige eller ufuldstændige oplysninger

iii) som udpeget person, enhed eller organ ikke at overholde en forpligtelse i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger til at indberette pengemidler eller økonomiske ressourcer inden for en medlemsstats jurisdiktion, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af denne

iv) ikke at overholde en forpligtelse i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger til uden unødigt ophold at give de kompetente administrative myndigheder oplysninger om pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er indefrosset, eller oplysninger om pengemidler eller økonomiske ressourcer på medlemsstaternes område, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af udpegede personer, enheder eller organer, og som ikke er indefrosset

v) ikke at samarbejde med kompetente administrative myndigheder om efterprøvning af oplysninger, jf. nr. iii) og iv), efter begrundet anmodning fra disse

(i)at overtræde eller ikke opfylde betingelser i tilladelser udstedt af kompetente myndigheder til at udføre aktiviteter, som uden en sådan tilladelse er forbudt eller begrænset i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger.

(3)Den adfærd, der er omhandlet i stk. 2, litra a)-g), udgør også en strafbar handling, hvis den begås ved grov uagtsomhed.

(4)Intet i stk. 2 skal forstås således, at det pålægger fysiske personer forpligtelser, der er i strid med retten til ikke at inkriminere sig selv og retten til ikke at udtale sig som nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og direktiv (EU) 2016/343.

(5)Intet i stk. 2 skal forstås således, at det pålægger retlige aktører en forpligtelse til at indberette oplysninger, der er opnået i streng forbindelse med retslige, administrative eller voldgiftsmæssige procedurer, hvad enten der er tale om før, under eller efter en retssag eller i forbindelse med vurderingen af en klients retsstilling. Juridisk rådgivning er i disse tilfælde omfattet af tavshedspligt, medmindre den retlige aktør deltager i overtrædelsen af Unionens restriktive foranstaltninger, den juridiske rådgivning ydes med henblik på at overtræde Unionens restriktive foranstaltninger, eller den retlige aktør ved, at klienten søger juridisk rådgivning med henblik på at overtræde Unionens restriktive foranstaltninger.

(6)Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på:

—    levering af varer eller tjenesteydelser til daglig brug til udpegede fysiske personers personlige brug, f.eks. fødevarer og sundhedsprodukter og -tjenester, eller mindre kontante beløb, hvis disse klart er begrænset til at skulle imødekomme grundlæggende menneskelige behov hos disse personer og af dem afhængige familiemedlemmer

—    manglende indberetning af sådanne aktiviteter

—    humanitær bistand til personer i nød.

Artikel 4

Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg

(1)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at anstiftelse af, medvirken og tilskyndelse til de i artikel 3 omhandlede strafbare handlinger udgør en strafbar handling.

(2)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsøg på at begå en af de i artikel 3, stk. 2, litra a)-g), litra h), nr. i) og ii), og litra i), omhandlede strafbare handlinger udgør en strafbar handling.

Artikel 5

Strafferetlige sanktioner over for fysiske personer

(1)Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.

(2)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med en maksimumstraf af fængsel.

(3)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, stk. 2, litra h), nr. iii), iv) og v), omhandlede strafbare handlinger kan straffes med en maksimumstraf på mindst et års fængsel, hvis de involverer pengemidler eller økonomiske ressourcer af en værdi på mindst 100 000 EUR. Medlemsstaterne sikrer, at tærsklen på 100 000 EUR eller derover også kan nås ved en række indbyrdes forbundne strafbare handlinger, jf. artikel 3, stk. 2, litra h), nr. iii), iv) og v), begået af samme gerningsmand.

(4)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, stk. 2, litra a)-g), litra h), nr. i) og ii), og litra i), omhandlede strafbare handlinger kan straffes med en maksimumstraf på mindst fem års fængsel, hvis de involverer pengemidler eller økonomiske ressourcer af en værdi på mindst 100 000 EUR. Medlemsstaterne sikrer, at tærsklen på 100 000 EUR eller derover også kan nås ved en række indbyrdes forbundne overtrædelser, jf. artikel 3, stk. 2, litra a)-g), litra h), nr. i) og ii), og litra i), begået af samme gerningsmand.

(5)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fysiske personer, der har begået en strafbar handling som omhandlet i artikel 3 og 4 kan pålægges yderligere sanktioner. Disse yderligere sanktioner omfatter bøder.

Artikel 6

Juridiske personers ansvar

(1)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger, som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, idet den pågældende har:

(a)bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person

(b)beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne

(c)beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

(2)Medlemsstaterne træffer også de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar, hvis manglende tilsyn eller kontrol fra en af de i denne artikels stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person under den juridiske persons myndighed at begå en af de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger til fordel for den juridiske person.

(3)Juridiske personers ansvar, jf. denne artikels stk. 1 og 2, udelukker ikke muligheden for strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår, anstifter eller medvirker til de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger.

Artikel 7

Sanktioner over for juridiske personer

(1)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en juridisk person, der drages til ansvar efter artikel 7, er genstand for sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, herunder bl.a. strafferetlige og administrativt pålagte bøder, udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud, udelukkelse fra adgang til offentlig finansiering, herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner, og andre sanktioner såsom:

(a)udelukkelse fra udøvelse af forretningsaktiviteter

(b)inddragelse af tilladelser og beføjelser til at udøve aktiviteter, der har ført til den strafbare handling

(c)anbringelse under retsligt tilsyn

(d)tvangsopløsning efter retskendelse

(e)lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling.

(2)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, stk. 2, litra h), nr. iii)-v), omhandlede strafbare handlinger for så vidt angår juridiske personer, der drages til ansvar efter artikel 7, kan straffes med bøder, hvis maksimumgrænse ikke må være mindre end 1 % af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for bødeafgørelsen.

(3)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, stk. 2, litra a)-f), litra h), nr. i) og ii), og litra i), omhandlede strafbare handlinger for så vidt angår juridiske personer, der drages til ansvar efter artikel 7, kan straffes med bøder, hvis maksimumgrænse ikke må være mindre end 5 % af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for bødeafgørelsen.

Artikel 8

Skærpende omstændigheder

I det omfang følgende omstændigheder ikke allerede indgår i de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlingers gerningsindhold, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en eller flere af følgende omstændigheder kan betragtes som skærpende:

(a)den strafbare handling blev begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA 57 ,

(b)den strafbare handling blev begået af en professionel tjenesteyder i strid med dennes erhvervsmæssige forpligtelser

(c)den strafbare handling blev begået af en embedsmand under udførelsen af dennes hverv

(d)den strafbare handling blev begået af en anden person under udøvelse af en offentlig funktion.

Artikel 9

Formildende omstændigheder

Forudsat at dette ikke allerede er en forpligtelse i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende omstændigheder i forbindelse med de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger kan betragtes som formildende:

(a)gerningsmanden giver de kompetente myndigheder oplysninger, som de ellers ikke ville have været i stand til at opnå, og som hjælper dem med at identificere eller retsforfølge andre lovovertrædere

(b)gerningsmanden giver de kompetente myndigheder oplysninger, som de ellers ikke ville have været i stand til at opnå, og som hjælper dem med at fremskaffe bevismateriale.

Artikel 10

Indefrysning og konfiskation

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, med hensyn til hvilke den udpegede person eller enhed eller det udpegede organ begår eller deltager i en strafbar handling som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra h), nr. i) eller ii), betragtes som "udbytte" fra et strafbart forhold med henblik på direktiv (EU) [.../...] [direktivet om inddrivelse og konfiskation af aktiver].

Artikel 11

Regler vedrørende jurisdiktion

(1)Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastslå sin jurisdiktion med hensyn til de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger, i de tilfælde hvor:

(a)den strafbare handling blev helt eller delvis begået på medlemsstatens område, herunder i dens luftrum

(b)den strafbare handling blev begået om bord på et luftfartøj eller et skib under en medlemsstats jurisdiktion

(c)gerningsmanden er statsborger eller har fast bopæl i medlemsstaten

(d)gerningsmanden er en af medlemsstatens embedsmænd og handler i embeds medfør

(e)den strafbare handling blev begået til fordel for en juridisk person, der har hjemsted på medlemsstatens område

(f)den strafbare handling blev begået til fordel for en juridisk person i forbindelse med virksomhed, der helt eller delvis udøves på medlemsstatens område.

(2)Hvis en strafbar handling som omhandlet i artikel 3 og 4 henhører under mere end én medlemsstats jurisdiktion, samarbejder disse medlemsstater om at afgøre, hvilken medlemsstat der skal føre straffesagen. Hvis det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med artikel 12 i Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA 58 , henvises sagen til Eurojust.

(3)I de i stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at udøvelsen af deres jurisdiktion ikke er betinget af, at retsforfølgning kun kan indledes på grundlag af en anmeldelse fra ofret på det sted, hvor den strafbare handling blev begået, eller en anmeldelse fra den stat, på hvis område den strafbare handling blev begået.

Artikel 12

Forældelsesfrister

(1)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastsætte en forældelsesfrist, der sikrer, at de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger kan efterforskes, retsforfølges og pådømmes i tilstrækkelig lang tid, efter at handlingen blev begået, således at disse strafbare handlinger kan bekæmpes effektivt.

(2)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger, som kan straffes med en maksimumstraf på mindst fem års fængsel, kan efterforskes, retsforfølges og pådømmes i mindst fem år, efter at den strafbare handling blev begået.

(3)Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne fastsætte en forældelsesfrist, der er kortere end fem år, men ikke kortere end tre år, forudsat at fristen kan afbrydes eller suspenderes i tilfælde af nærmere bestemte handlinger.

(4)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse af:

(a)en straf på mere end et års fængsel eller alternativt

(b)en fængselsstraf for en strafbar handling, der kan straffes med en maksimumstraf på mindst fire års fængsel

som ved endelig domfældelse for en af de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger er pålagt for mindst fem år fra datoen for den endelige domfældelse. Denne varighed kan omfatte forlængelser af forældelsesfristen som følge af afbrydelse eller suspension.

Artikel 13

Koordinering og samarbejde mellem kompetente myndigheder i en medlemsstat

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at etablere passende mekanismer til koordinering og samarbejde på strategisk og operationelt plan mellem alle deres kompetente administrative myndigheder, retshåndhævende myndigheder og retslige myndigheder.

Disse mekanismer skal som minimum have til formål at:

(a)sikre fælles prioriteter og forståelse af forholdet mellem strafferetlig og administrativ håndhævelse

(b)udveksle oplysninger til strategiske og operationelle formål

(c)foretage høringer i forbindelse med individuelle efterforskninger

(d)udveksle bedste praksis

(e)bistå netværk af fagfolk, der arbejder med spørgsmål, der er relevante for efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

Artikel 14

Indberetning af strafbare handlinger og beskyttelse af personer, der indberetter strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger eller bistår i efterforskningen heraf

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den beskyttelse, der ydes i henhold til direktiv (EU) 2019/1937 59 , finder anvendelse på personer, som indberetter strafbare handlinger som omhandlet i nærværende direktivs artikel 3 og 4.

Artikel 15

Efterforskningsredskaber

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der til efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger som omhandlet i artikel 3 og 4 også er adgang til effektive efterforskningsredskaber, som f.eks. de redskaber, der anvendes i efterforskning af organiseret og anden alvorlig kriminalitet.

Artikel 16

Samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen, Europol, Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed

(1)Uden at det berører reglerne om grænseoverskridende samarbejde og gensidig retshjælp i straffesager samarbejder medlemsstaterne, Europol, Eurojust, Den Europæiske Anklagemyndighed og Kommissionen inden for rammerne af deres respektive beføjelser om at bekæmpe de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger. Med henblik herpå yder Kommissionen og, hvis det er relevant, Europol og Eurojust teknisk og operationel bistand for at lette koordineringen af de kompetente myndigheders efterforskning og retsforfølgning.

(2)Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler med Kommissionen og andre kompetente myndigheder også regelmæssigt oplysninger om praktiske spørgsmål, navnlig omgåelsesmønstre, f.eks. strukturer til at skjule det reelle ejerskab af og kontrollen med aktiver.

   Artikel 17

Ændring af direktiv (EU) 2018/1673

I artikel 2, punkt 1, i direktiv (EU) 2018/1673 tilføjes følgende litra:

"w) overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger".

Artikel 18

Gennemførelse

(1)Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [OP- please insert the data- within six months after entry into force of the Directive]. De underretter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

(2)Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 19

Evaluering og rapportering

(1)Senest den [OP — please insert the date — two years after the transposition period is over] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.

(2)Uden at det berører indberetningsforpligtelser fastsat i andre EU-retsakter indsender medlemsstaterne årligt følgende statistikker over strafbare handlinger som omhandlet i artikel 3 og 4 til Kommissionen:

(a)antal indledte straffesager, afviste sager, sager, der er afsluttet med frifindelse, sager, der er afsluttet med domfældelse, og verserende sager

(b)type og niveau af sanktioner, der er pålagt for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

(3)Medlemsstaterne indsender de statistiske data i stk. 2 til Kommissionen ved hjælp af de særlige rapporteringsværktøjer, som Kommissionen har oprettet til rapportering om restriktive foranstaltninger.

(4)Senest den [OP — please insert the date — five years after the transposition period is over] foretager Kommissionen en evaluering af virkningen af dette direktiv og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.

Artikel 20

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 21

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Rådet vedtager restriktive foranstaltninger. Rådet vedtager først en FUSP-afgørelse efter artikel 29 i TEU. De foranstaltninger, der er omhandlet i Rådets afgørelse, gennemføres enten på EU-plan eller på nationalt plan. Det har hidtil været praksis, at foranstaltninger som våbenembargoer eller indrejserestriktioner gennemføres direkte af medlemsstaterne, som er retligt forpligtede til at handle i overensstemmelse med Rådets FUSP-afgørelser. Andre foranstaltninger omfatter hel eller delvis afbrydelse eller indskrænkning af de økonomiske forbindelser med et tredjeland og individuelle foranstaltninger til indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer og forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed. Efter fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) gennemføres disse foranstaltninger ved en forordning, der vedtages af Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Begge typer retsakter kan indeholde bestemmelser til modvirkning af omgåelse.

(2)    EU's sanktionskort giver et overblik: https://www.sanctionsmap.eu/#/main .

(3)    Inden for Unionens jurisdiktion (område), dvs.: a) på Unionens område, herunder i EU's luftrum; b) om bord på et luftfartøj eller et skib under en medlemsstats jurisdiktion; c) enhver person inden for eller uden for Unionens område, der er statsborger i en medlemsstat; d) alle juridiske personer, enheder eller organer inden for eller uden for Unionens område, som er stiftet eller oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning; e) alle juridiske personer, enheder eller organer for så vidt angår forretningsvirksomhed, der helt eller delvis foregår inden for Unionen (se f.eks. artikel 17 i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 078 17.3.2014, s. 6)).

(4)    Se EU's sanktionskort, fodnote 2.

(5)    Se Kommissionens meddelelse "EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed" (COM(2021) 32 final af 19.1.2021), afsnit 5 ("Styrkelse af gennemførelsen og håndhævelsen af EU's sanktioner"), s. 16, tilgængelig på https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021DC0032&from=DA . I meddelelsen bemærker Kommissionen, at gennemførelsen af Unionens restriktive foranstaltninger ikke er så ensartet i EU, som den burde være. Dette skaber forvridninger på det indre marked, da EU-virksomheder, herunder datterselskaber af udenlandske virksomheder i EU, kan omgå forbud. Det skaber også usikkerhed blandt operatørerne. Som nævnt undergraver inkonsekvent håndhævelse de restriktive foranstaltningers effektivitet og EU's evne til at tale med én stemme. Blandt andre initiativer opfordres der i strategien til yderligere koordineringsarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at sikre, at de nationale sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.

(6)    Se f.eks. artikel 8 i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, tilgængelig på EUR-Lex - 02014R0833-20220413 - DA - EUR-Lex (europa.eu) .

(7)    Det bemærkes, at en sådan klausul også finder anvendelse, hvis de restriktive foranstaltninger ikke er blevet overtrådt, idet det er tilstrækkeligt at deltage i planer med henblik derpå.

(8)    Tilnærmelsen af strafferetlige definitioner og sanktioner kan ikke ske på det ikkelovgivningsmæssige retsgrundlag i artikel 29 i TEU og artikel 215 i TEUF.

(9)    Folkedrabsnettet, Prosecution of sanctions (restrictive measures) violations in national jurisdictions: a comparative analysis, 2021, bilag, tilgængelig på https://www.eurojust.europa.eu/sites/default/files/assets/genocide_network_report_on_prosecution_of_sanctions_restrictive_measures_violations_23_11_2021.pdf . Med henblik på forelæggelse i Rådets Gruppe vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN-Gruppen) blev rapporten også offentliggjort i Rådets dokument 7274/22 af 16. marts 2022.

(10)    Folkedrabsnettet, Prosecution of sanctions (restrictive measures) violations in national jurisdictions: a comparative analysis, 2021, afsnit 5.1, s. 22.

(11)    Idem.

(12)    Idem, afsnit 5.2, s. 23.

(13)    Idem, afsnit 5.3, s. 24.

(14)    Idem, på grundlag af Folkedrabsnettets rapport og yderligere undersøgelser foretaget af Kommissionen.

(15)    Idem.

(16)    Folkedrabsnettet, Prosecution of sanctions (restrictive measures) violations in national jurisdictions: a comparative analysis, 2021, s. 4. Bilaget til ekspertrapporten indeholder en oversigt over den relevante lovgivning fra medlemsstater og netværksobservatørstater, se https://www.eurojust.europa.eu/sites/default/files/assets/genocide_network_report_on_prosecution_of_sanctions_restrictive_measures_violations_23_11_2021.pdf . Med henblik på forelæggelse i Rådets Gruppe vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN-Gruppen) blev rapporten også offentliggjort i Rådets dokument 7274 af 16. marts 2022.

(17)    Folkedrabsnettet, Prosecution of sanctions (restrictive measures) violations in national jurisdictions: a comparative analysis, 2021, s. 13.

(18)    For et udvalg af sager se da Folkedrabsnettet, Prosecution of sanctions (restrictive measures) violations in national jurisdictions: a comparative analysis, 2021, s. 14.

(19)    Europol, EU-dækkende operation rettet mod kriminelle aktiver i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine, tilgængelig på: https://www.europol.europa.eu/media-press/newsroom/news/eu-wide-operation-targeting-criminal-assets-in-relation-to-russian-invasion-of-ukraine .

(20)    Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om at tilføje overtrædelsen af Unionens restriktive foranstaltninger til de kriminalitetsområder, der er fastsat i artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (COM(2022) 247 af 25.5.2022).

(21)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om strategien for EU's sikkerhedsunion (COM(2020) 605 final af 24.7.2020).

(22)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (COM(2021) 170 final af 14.4.2021).

(23)    Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 229 af 31.7.2014, s. 1), konsolideret udgave tilgængelig på: EUR-Lex - 02014R0833-20220604 - DA - EUR-Lex (europa.eu) ; Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 78 af 17.3.2014, s. 6), konsolideret udgave tilgængelig på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A02014R0269-20220604 .

(24)    Rådets forordning (EU) 2022/1273 af 21. juli 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (ST/11451/2022/INIT) (EUT L 194 af 21.7.2022, s. 1).

(25)    Artikel 9, stk. 1-3, i forordning (EU) nr. 269/2014 som ændret: "1. Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der har til formål eller følge at omgå de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, er forbudt. 2. Fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, skal: a) inden den 1. september 2022 eller senest 6 uger fra datoen for opførelsen på listen i bilag I, alt efter hvad der er senest, indberette pengemidler eller økonomiske ressourcer under en medlemsstats jurisdiktion, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af dem, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor disse pengemidler eller økonomiske ressourcer befinder sig, og b) samarbejde med den kompetente myndighed om efterprøvning af sådanne oplysninger. 3. Manglende overholdelse af stk. 2 betragtes som deltagelse, jf. stk. 1, i aktiviteter, der har til formål eller følge at omgå de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2."

(26)    Idem.

(27)    Artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 269/2014 som ændret: "1. Uanset gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer: a) øjeblikkeligt videregive oplysninger, der kan lette overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 2, eller oplysninger, der besiddes om pengemidler og økonomiske ressourcer på Unionens område, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, og som ikke er blevet behandlet som indefrosset af de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er forpligtet hertil, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de er bosat eller befinder sig, og direkte eller via medlemsstaten fremsende oplysningerne til Kommissionen, og b) samarbejde med den kompetente myndighed om efterprøvning af sådanne oplysninger."

(28)    COM(2021) 32 final af 19.1.2021

(29)    Commission Implementing Decision of 9.3.2022 on the financing of the Technical Support Instrument and adoption of the work programme for 2022 (C(2022) 1379 final of 9.3.2022) (foreligger ikke på dansk).

(30)    Rådets afgørelse (EU) 2022/2332 af 28. november 2022 om identifikation af overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger som et kriminalitetsområde, der opfylder kriterierne i artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (ST/10287/2022/REV/1) (EUT L 308 af 29.11.2022, s. 18). 

(31)    Eurojust, Folkedrabsnettet, se: https://www.eurojust.europa.eu/judicial-cooperation/practitioner-networks/genocide-network?msclkid=de6a1668cf6011eca5681e93e0033be2 .

(32)    Folkedrabsnettet, Expert Report on Prosecution of sanctions (restrictive measures) violations in national jurisdictions: a comparative analysis, 2021.

(33)    Idem, s. 4.

(34)    Idem, s. 26.

(35)    Europa-Kommissionen, ekspertgruppen om EU-politik på det strafferetlige område, https://ec.europa.eu/transparency/expert-groups-register/screen/expert-groups/consult?do=groupDetail.groupDetail&groupID=2760&msclkid=56005123cfaf11ec8de3edb643537b59 .

(36)    Se fodnote 30.

(37)    Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om at tilføje overtrædelsen af Unionens restriktive foranstaltninger til de kriminalitetsområder, der er fastsat i artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (COM(2022) 247 af 25.5.2022).

(38)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — På vej mod et direktiv om strafferetlige sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger (COM(2022) 249 af 25.5.2022).

(39)    Se fodnote 30, betragtning 24: "Med henblik på hurtigst muligt at få vedtaget afledt ret, der fastsætter minimumsregler for definitionen af og sanktionerne for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, bør denne afgørelse på grund af sagens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende."

(40)    Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391).

(41)    Se artikel 8 og 9 i forordning (EU) nr. 269/2014, som ændret.

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT L 65 af 11.3.2016, s. 1).

(43)    Meddelelse fra Kommissionen — Kommissionens vejledning om ydelse af humanitær bistand i overensstemmelse med EU's restriktive foranstaltninger (sanktioner) (C(2022) 4486 af 30.6.2022).

(44)    Folkedrabsnettet, afsnit 5.2, s. 23.

(45)    Rådets rammeafgørelse 2008/841/JHA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).

(46)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver (COM(2022) 245 af 25.5.2022), artikel 3, stk. 1: "udbytte": enhver økonomisk fordel, der direkte eller indirekte stammer fra en strafbar handling, og som kan have karakter af alle former for formuegoder og omfatter efterfølgende geninvestering eller omdannelse af direkte udbytte og eventuelle fordele af økonomisk værdi.

(47)    Folkedrabsnettet, Expert Report on Prosecution of sanctions (restrictive measures) violations in national jurisdictions: a comparative analysis, 2021, s. 14-20.

(48)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge (PE/30/2018/REV/1) (EUT L 284 af 12.11.2018, s. 22).

(49)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(50)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge (PE/30/2018/REV/1) (EUT L 284 af 12.11.2018, s. 22).

(51)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1).

(52)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1).

(53)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1).

(54)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT L 65 af 11.3.2016, s. 1).

(55)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1).

(56)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1).

(57)    Rådets rammeafgørelse 2008/841/JHA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).

(58)    Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA af 30. november 2009 om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om udøvelse af jurisdiktion i straffesager (EUT L 328 af 15.12.2009, s. 42).

(59)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).