BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

EU's fælles visumpolitik er afgørende for, at Schengenområdets ydre grænser er sikre og fungerer godt. Politikken gør det nemmere at opholde sig lovligt i eller rejse gennem Schengenlandene og har bidraget til harmoniseringen af medlemsstaternes visumudstedelsespraksis. Medlemsstaterne arbejder i øjeblikket på at forbedre forvaltningen af de fælles ydre grænser for at opretholde et højt niveau af intern sikkerhed, sikre den frie bevægelighed for personer i Schengenområdet og gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere lovligt at rejse til EU, samtidig med at den irregulære migration begrænses.

Siden visumkodeksen trådte i kraft i 2010 1 , og visuminformationssystemet (VIS) blev sat i drift i 2011 2 , har de forhold, hvorunder visumpolitikken gennemføres, ændret sig betydeligt. På den ene side er migrations- og sikkerhedsudfordringerne taget til i de seneste år, og på den anden side giver en væsentlig teknologisk udvikling nye muligheder for at gøre proceduren for at ansøge om et Schengenvisum mere gnidningsløs for både rejsende og konsulater.

Selv om visumbehandlingen allerede er delvist digitaliseret, og ansøgninger og afgørelser registreres i VIS, er to vigtige trin stadig papirbaserede: visumansøgningsproceduren og visummærkaten. Disse to trin skaber en byrde for alle involverede parter, lige fra centrale nationale offentlige myndigheder, dvs. indenrigs- og udenrigsministerierne, til konsulater og ansøgere. Medlemsstaterne er klar over problemet, og en række af dem har delvist digitaliseret deres ansøgningsprocedure for at gøre den mere effektiv og brugervenlig.

På EU-plan indledte det estiske rådsformandskab i 2017 drøftelser i Rådets Visumgruppe 3 om mulighederne for at forbedre den nuværende visumprocedure med en onlinevisumansøgning 4 og et digitalt visum 5 . Dette politiske skub førte sammen med nuværende og kommende lovgivningsmæssige ændringer, dvs. den reviderede visumkodeks 6 , revisionen af VIS 7 , ind- og udrejsesystemet (EES) 8 og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) 9 , til, at Kommissionen offentliggjorde en meddelelse den 14. marts 2018 10 om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer, og satte gang i overvejelserne om at gå over til digitale visa.

I Kommissionens meddelelse fra marts 2018 om visumpolitikken blev idéen om et "e-visum" præsenteret. Som bebudet i meddelelsen blev der i 2019 foretaget en gennemførlighedsundersøgelse af digitaliseringen af visumprocedurerne, og resultaterne af undersøgelsen er blevet anvendt i forbindelse med den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag. Derudover gennemførte EU's Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) i tæt samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne i 2020-2021 et projekt med henblik på at udvikle en prototype til en EU-platform. Erfaringerne fra denne prototype vil blive brugt i udviklingen af den kommende EU-ansøgningsplatform.

I forbindelse med revisionen af EU-visumkodeksen i 2019 gav Europa-Parlamentet og Rådet udtrykkeligt udtryk for et mål om, at der på et senere tidspunkt burde udvikles en fælles løsning for at gøre det muligt at indgive Schengenvisumansøgninger online og derved drage fuld nytte af den seneste udvikling på det retlige og teknologiske område 11 . Covid-19-pandemien, som lagde en dæmper på Schengenvisumaktiviteterne på verdensplan til dels på grund af vanskeligheder med at tage imod visumansøgere på konsulater og visumansøgningscentre, fik medlemsstaterne til at opfordre Kommissionen til at fremskynde arbejdet med at digitalisere visumprocedurerne. I den nye pagt om migration og asyl 12 , som Kommissionen fremlagde den 23. september 2020, er der fastsat et mål om at gøre visumproceduren fuldt digitaliseret senest i 2025 ved at indføre et digitalt visum og give mulighed for at indgive visumansøgninger online.

Statsborgere fra 102 tredjelande skal i øjeblikket være i besiddelse af et gyldigt visum for at passere EU's ydre grænser 13 . Medlemsstaterne udsteder visa gennem et netværk af konsulater i tredjelande 14 . I de prognoser, der anvendes i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag 15 , forventes antallet af visa til kortvarigt ophold at stige en smule frem til 2025 og derefter at stabilisere sig.

Ved at gøre det muligt for visumansøgere at underskrive ansøgningsskemaet elektronisk er der med den ændrede visumkodeks 16 skabt mulighed for at indgive og behandle visumansøgninger digitalt — de fleste medlemsstater har imidlertid kun digitaliseret dele af proceduren for visum til kortvarigt ophold og er stadig stærkt afhængige af papirbaserede procedurer. Graden af digitalisering og selve visumansøgningsproceduren varierer derfor fra den ene medlemsstat til den anden.

Den nuværende fragmentering med hensyn til national praksis for forvaltning af ansøgningsproceduren har negativ indvirkning på opfattelsen af Den Europæiske Union som en samlet geografisk enhed og på den måde, EU's visumpolitik fungerer på, og gør visumansøgningsproceduren besværlig for ansøgerne.

Da de nuværende regler for visum til kortvarigt ophold på EU-plan ikke fastsætter nogen digitaliseringsforpligtelse for medlemsstaterne, medfører de nuværende papirbaserede procedurer desuden høje forvaltningsomkostninger for medlemsstaterne, når de skal behandle papiransøgninger.

Desuden kan den fysiske visummærkat blive genstand for svig (f.eks. forfalskning), og den kan stjæles, hvilket udgør en sikkerhedsrisiko. Visummærkaten blev indført i 1995 og er lige siden blevet ajourført regelmæssigt for at forbedre sikkerhedselementerne. Den seneste forbedring er indførelsen af en underskrevet 2D-stregkode på visummærkaten 17 , som træder i kraft den 1. maj 2022 18 . Ikke desto mindre vil visummærkaten sandsynligvis fortsat være let at forfalske.

En anden konstateret risiko i den nuværende situation er, at ansøgere visumshopper. Forskelle i den måde, en ansøgning kan indgives på, kan potentielt skabe et incitament for visumansøgere til at vælge at indgive ansøgningen i en medlemsstat med en mere digitaliseret ansøgningsprocedure, men som er en anden medlemsstat end den, der ellers ville være kompetent til at behandle ansøgningen.

Ydermere har tredjelande, som konkurrerer direkte med EU om at tiltrække besøgende fra tredjelande, f.eks. Australien og New Zealand, allerede indført fuldt digitaliserede procedurer for alle visumpligtige udlændinge. Andre lande (f.eks. Det Forenede Kongerige, USA, Canada, [Rusland] og Indien) har digitaliseret proceduren for at gøre det lettere for visumpligtige tredjelandsstatsborgere fra bestemte vigtige lande hurtigt og nemt at få en elektronisk rejsetilladelse til visse rejseformål i stedet for et visum. Disse procedurer er i vid udstrækning sammenlignelige med det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). Til sammenligning er visumansøgningsproceduren for at rejse til EU temmelig kompleks og besværlig 19 . Digitaliseringen på verdensplan og de rejsendes forventninger til stadig hurtigere, mere moderne og enklere procedurer kan betyde, at EU kommer til at halte bagefter, og skabe økonomiske ulemper for det europæiske erhvervsliv, navnlig turistbranchen, da internationale rejser bidrager positivt til EU's BNP.

Derfor kan omkostningerne ved ikke at handle på EU-plan stige med tiden. Uden en digitalisering vil medlemsstaterne fortsat stå over for en tung administrativ byrde i forvaltningen af visumprocedurer, visumansøgerne vil fortsat skulle følge dyre og tidskrævende procedurer, og de risici, der er forbundet med visummærkatens sikkerhed, vil fortsat eksistere.

De vigtigste konstaterede problemer for de myndigheder i medlemsstaterne, der beskæftiger sig med visumansøgninger og visumudstedelse, er:

·Den langvarige procedure for konsulaterne for at forvalte, behandle og arkivere (og i sidste ende destruere) papirdokumenter og den akkumulering af omkostninger, der er forbundet hermed. Medlemsstaternes afhængighed af eksterne tjenesteydere for at kunne opfylde deres forpligtelser med hensyn til visumforvaltning sammenholdt med en stigning i antallet af visumansøgninger og det forhold, at tredjelandsstatsborgere skal møde op på konsulatet eller et visumansøgningscenter, hver gang de vil ansøge. I gennemsnit indgives 90 % af ansøgningerne om visum til kortvarigt ophold via eksterne tjenesteydere. Dette indebærer også omfattende kontrakter, omkostninger til kontrol og yderligere omkostninger for visumansøgerne.

·Den papirbaserede procedure er ikke uden risici eller sikret mod trusler. Covid-19-pandemien havde betydelig indvirkning på visumproceduren, da det på centrale trin i ansøgningsproceduren for Schengenvisum systematisk kræves, at ansøgeren møder fysisk op på et konsulat eller hos en ekstern tjenesteyder.

·Den fysiske visummærkat kan blive genstand for svig (f.eks. forfalskning) og skal transporteres og opbevares på sikker vis 20 .

·En øget risiko for, at ansøgere visumshopper. Ansøgere kan blive fristet til at ansøge om visum til en medlemsstat, der tilbyder en hurtig ansøgningsprocedure, i stedet for til den medlemsstat, de rent faktisk ønsker at besøge.

Den nuværende procedure er også kompleks og besværlig for visumansøgerne.

·Visumansøgere skal rejse til det nærmeste konsulat eller visumansøgningscenter for hver ansøgning og efterlade rejsedokumentet der, hvilket gør det vanskeligere for dem at identificere sig og rejse til udlandet under ansøgningsprocessen.

·Hyppigt rejsende skal for hver ansøgning gentage den samme langvarige procedure, som kan variere alt efter bestemmelsesmedlemsstaten.

·Ansøgere betaler også yderligere gebyrer, når de ansøger via en ekstern tjenesteyder.

De grundlæggende årsager til disse problemer er de retlige krav om, at medlemsstaterne skal udstede en visummærkat i papirform, medlemsstaternes afhængighed af personligt fremmøde og en papirbaseret praksis samt de forskellige grader af digitalisering og fragmenterede visumprocedurer medlemsstaterne imellem.

Digitaliseringen af visumprocedurerne er derfor en mulighed for at forbedre visumansøgningsprocessen, mindske omkostningerne og byrden for de involverede parter og samtidig forbedre sikkerheden i Schengenområdet. Desuden er digitaliseringen af visumproceduren i overensstemmelse med den seneste lovgivningsmæssige udvikling 21 vedrørende IT-landskabet for grænseforvaltning, som bidrager til øget sikkerhed i Schengenområdet.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Digitaliseringen af visumansøgningsproceduren og indførelsen af et digitalt visum er i overensstemmelse med en række vigtige forandringer inden for visum- og grænsepolitikken:

·Revisionen af visumkodeksen i 2020, hvorved det blev gjort lettere for regelmæssigt rejsende at ansøge om visum med længere gyldighed og gjort muligt at ansøge elektronisk om visum (anvendes af nogle få medlemsstater) og underskrive elektronisk (anvendes indtil videre ikke af medlemsstaterne).

·Den nyligt reviderede forordning om visuminformationssystemet (VIS-forordningen) 22 .

·Det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) 23 , som er en del af rammen for intelligente grænser og interoperabilitet, og hvormed der er indført en onlinerejsetilladelse for tredjelandsstatsborgere, der ikke er visumpligtige. Denne rejsetilladelse adskiller sig fra visumproceduren, som kræver, at der indsamles biometriske identifikatorer, og at ansøgeren skal møde personligt op, for at mindske de højere migrations- og sikkerhedsrisici i forbindelse med visumpligtige tredjelande.

·Ind- og udrejsesystemet (EES), som vil blive sat i drift i 2022, og som vil kræve, at enhver rejsende, der besøger Schengenområdet med henblik på kortvarigt ophold, registrerer sin ind- og udrejse ved overgangsstedet ved de ydre grænser, så personer, hvis opholdstilladelse er udløbet, kan spores 24 .

·Dette forslag berører ikke direktiv 2004/38/EF 25 . Forslaget ændrer ikke på nogen måde direktiv 2004/38/EF.

·Dette forslag berører ikke anden del af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige 26 .

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Initiativet om visumdigitalisering indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2021 27 og omtales i den nye pagt om migration og asyl som nævnt ovenfor. Initiativet nævnes i Kommissionens meddelelse om en strategi for et fuldt fungerende og robust Schengenområde 28 som en af de nøgleaktioner, der skal forbedre forvaltningen af de ydre grænser.

Initiativet er også i tråd med EU's generelle tilgang, der tilskynder til modernisering og digitalisering af offentlige tjenester, og Kommissionens meddelelse 29 "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti".

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for lovgivningsinitiativet er artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Ved artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF gives Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger om "den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold". Ved artikel 77, stk. 2, litra b), i TEUF gives Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende "personkontrol ved passage af de ydre grænser". Ved artikel 79, stk. 2, litra a), i TEUF gives Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende "betingelserne for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser". Da retsaktens formål er en digitalisering af både visa til kortvarigt ophold og visa til længerevarende ophold (kun det digitale visumformat for sidstnævntes vedkommende), er der behov for et fælles retsgrundlag bestående af artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, i TEUF.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

De nuværende forskelle mellem medlemsstaternes visumansøgningsprocedurer og de forskellige grader af digitalisering viser, at målet om at gøre visumprocedurerne sikrere og mere egnede til den digitale tidsalder ikke kan nås ved, at medlemsstaterne handler alene. En yderligere forbedring af de fælles procedurer kræver handling fra EU's side, da de fleste af de konstaterede problemer er knyttet til EU-retten. De problemer, der er påpeget ovenfor, vil sandsynligvis ikke forsvinde i den nærmeste fremtid og er direkte forbundne med eksisterende EU-retlige bestemmelser.

Med denne forordning sigtes der mod at strømline og harmonisere procedurerne inden for rammerne af den fælles visumpolitik. Derudover tilpasser initiativet rejser, indrejsekrav og grænsekontrollen inden for Schengenområdet gennem digitalisering og interoperabilitetsrammen ved grænserne. Derfor kan relevante dele af Schengenreglerne (primært visumkodeksen, VIS-forordningen og andre relaterede retsakter 30 ) kun ændres på EU-plan.

På grund af omfanget og virkningerne af de planlagte tiltag kan målene kun nås effektivt og systematisk på EU-plan.

•Proportionalitetsprincippet

I henhold til proportionalitetsprincippet, som er fastsat i artikel 5, stk. 4, i TEU, er der behov for at afpasse arten og intensiteten af en given foranstaltning efter det konstaterede problem. Alle de problemer, der behandles i dette lovgivningsinitiativ, kræver på den ene eller anden måde lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan, for at medlemsstaterne kan håndtere dem effektivt.

Forslaget indeholder bestemmelser om obligatorisk udskiftning af visummærkaten i papirform med det digitale visum og en obligatorisk EU-visumansøgningsplatform, hvor alle de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud 31 , og associerede Schengenlande 32 vil skulle deltage, når systemet tages i brug. Medlemsstaterne kan benytte sig af en valgfri overgangsperiode.

Forslaget bidrager til at tage fat på de grundlæggende årsager til de aktuelle problemer. Med forslaget vil der blive gjort op med den fragmenterede og papirbaserede visumansøgningsprocedure, og de nuværende forskellige grader af digitalisering vil blive harmoniseret, samtidig med at der sikres en høj grad af sikkerhed.

Dette vil ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de mål, der er beskrevet i de foregående afsnit.

•Valg af retsakt

Målene med dette forslag kan nås ved hjælp af en retsakt, hvorved de eksisterende visumprocedurer ændres. Der er derfor behov for en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009 og konsekvensændringer af andre forordninger.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Blandt alle interessenter er der givet udtryk for en bred opbakning til initiativet, og de har fremhævet de forventede fordele ved en moderne, brugervenlig digital løsning, som forventes at lette de administrative procedurer.

Under høringerne har alle medlemsstater givet udtryk for opbakning til indførelsen af et digitalt visum. Medlemsstaterne støtter også udvidelsen af digitaliseringen til at omfatte visa til længerevarende ophold. Med hensyn til EU-onlineansøgningsplatformen foretrækker en række medlemsstater at anvende en EU-ansøgningsplatform på frivillig basis (løsningsmodel 3, beskrevet nedenfor), mens andre går ind for, at det skal være obligatorisk at anvende platformen med en overgangsperiode (løsningsmodel 4, beskrevet nedenfor).

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og de nationale databeskyttelsesmyndigheder har understreget behovet for at overholde databeskyttelsesprincipperne om "formålsbegrænsning" og "dataminimering" i forbindelse med indsamling af personoplysninger, vigtigheden af klart at fastsætte, hvilke myndigheder der har adgang til hvilke data, og behovet for, at den digitale ansøgningsprocedure er tilgængelig for personer med handicap.

Med hensyn til de forskellige politiske løsningsmodeller har de nationale databeskyttelsesmyndigheder givet udtryk for, at de foretrækker en EU-visumansøgningsplatform, der udvikles og bygges enten på frivillig eller obligatorisk basis (henholdsvis løsningsmodel 3 og 4, beskrevet nedenfor).

Kommissionen har også hørt alle relevante interessenter, herunder Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, Europol, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) og de nationale databeskyttelsesmyndigheder, om en fuldt ud digital visumansøgningsprocedure, som vil fritage rejsende fra at skulle møde op på konsulater eller hos eksterne tjenesteydere for, at der kan indsamles biometriske identifikatorer (se løsningsmodel 5 nedenfor). De fleste interessenter er imod dette, navnlig på grund af fjernindsamlingen af biometriske data. Den Tilsynsførende for Databeskyttelse har generelt forklaret, at jo højere en grad af digitalisering, løsningsmodellerne indebærer, desto større er risiciene for databeskyttelsen. Kommissionen har taget nøje hensyn til EU-agenturernes og de nationale myndigheders feedback, bl.a. med hensyn til de betænkeligheder, der er givet udtryk for med hensyn til onlineindsamlingen af biometriske identifikatorer i løsningsmodel 5.

Frontex har anført, at indførelsen af et digitalt visum vil være kærkommen, da det vil gøre det endnu vanskeligere at forfalske visummærkater (ikke flere "fysiske" visa). Desuden vil de høje driftsomkostninger, der er forbundet med visummærkaten, forsvinde.

Repræsentanter for rejse- og turistbranchen støtter enstemmigt løsningsmodel 4. De har fremhævet, at denne model vil lette ansøgningsproceduren for ansøgerne, samt den positive indvirkning på rejser til EU og EU's øgede tiltrækningskraft som rejsedestination. De har understreget behovet for, at EU tilbyder en gnidningsløs rejseoplevelse svarende til den, der foreslås af lande som Australien, navnlig for rejsende fra asiatiske lande, der er underlagt visumpligt. De har også vist interesse for løsningsmodel 5, men erkender, at den model kan medføre sikkerhedsmæssige udfordringer. De adspurgte erhvervsorganisationer har også understreget behovet for at sikre datasikkerheden og for at overveje en overgangsperiode, der skal sikre en sømløs overgang fra papirbaserede løsninger til digitale løsninger, samt at der behov for alternative løsninger i tilfælde af tekniske problemer.

Resultaterne af en offentlig høring, der blev afholdt fra marts til juni 2021, viser også en meget stor opbakning til digitaliseringsprocessen, både med hensyn til det digitale visum og muligheden for at ansøge online (515 svar). Både indførelsen af en onlineansøgningsplatform og et digitalt visum ses som en meget positiv udvikling, der vil gøre det lettere for visumindehavere at ansøge om visum til kortvarigt ophold og rejse til EU.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen indgik kontrakt med en ekstern konsulent, der skulle gennemføre en undersøgelse af gennemførligheden og konsekvenserne af en digitalisering af visumbehandlingen. Rapporten blev offentliggjort i september 2019 og er tilgængelig online 33 .

Desuden har en ekstern kontrahent bistået Kommissionen med at gennemføre en undersøgelse, der omfattede en detaljeret cost-benefit-analyse af de forskellige politiske løsningsmodeller, og som har understøttet arbejdet i forbindelse med konsekvensanalysen. Undersøgelsen blev sendt i udbud i december 2020, hvorefter to bud blev evalueret, og der blev truffet afgørelse om at tildele Deloitte opgaven i slutningen af januar 2021.

•Konsekvensanalyse

Kommissionen har i overensstemmelse med sin politik for bedre regulering foretaget en konsekvensanalyse 34 . I konsekvensanalysen er der foretaget en vurdering af fem politiske løsningsmodeller med forskellige niveauer af EU-intervention i den nuværende visumprocedure:

Løsningsmodel 1 betragtes som referencescenariet: her vil der ikke blive truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan. Medlemsstaterne vil fortsætte (eller ikke fortsætte) med at udvikle deres nationale værktøj. Kommissionen vil fremsætte ikkebindende henstillinger til medlemsstaterne og støtte dem med bløde lovforanstaltninger.

Løsningsmodel 2 omfatter visse minimale lovgivningsmæssige ændringer på europæisk plan, der skal fjerne retlige hindringer, der begrænser medlemsstaternes mulighed for yderligere at digitalisere visumansøgningsproceduren. Et obligatorisk digitalt visum vil erstatte visummærkaten i papirform, og der vil blive indført en webtjeneste til kontrol af dets gyldighed.

Løsningsmodel 3 indebærer, at der udvikles og bygges en EU-visumansøgningsplatform, om end kun på aktiv tilvalgsbasis. Medlemsstaterne kan vælge at deltage i EU-visumansøgningsplatformen på frivillig basis, at udvikle eller fortsætte med at bruge deres egne nationale platforme eller sågar ikke at udvikle nogen digital ansøgningsløsning. Visumindehaverne vil kunne kontrollere gyldigheden af deres digitale visum via EU-visumansøgningsplatformen, afhængigt af hvilken medlemsstat der har udstedt visummet.

Løsningsmodel 4 indebærer ligesom løsningsmodel 3 også, at der udvikles en EU-visumansøgningsplatform. Mens medlemsstaternes deltagelse i EU-visumansøgningsplatformen vil være valgfri i løsningsmodel 3, vil EU-platformen i løsningsmodel 4 være obligatorisk for alle medlemsstater efter en overgangsperiode. Visumindehaverne vil kunne kontrollere gyldigheden af deres digitale visum via EU-visumansøgningsplatformen.

Løsningsmodel 5 omfatter fuld digitalisering af EU's visumansøgningsprocedure på et obligatorisk grundlag og uden en overgangsperiode. I modsætning til alle de andre løsningsmodeller vil ansøgeren kunne lade sine biometriske data indsamle gennem en digital ansøgning, og der vil ikke være behov for at møde personligt op på konsulatet eller visumansøgningscentret, hvilket stadig vil være tilfældet i alle de andre løsningsmodeller.

På grundlag af resultaterne af konsekvensanalysen anses løsningsmodel 4 for at være den foretrukne løsning, da den bedst opfylder alle initiativets mål. Løsningsmodel 4 vil forenkle og harmonisere visumansøgningsproceduren, reducere den administrative byrde for medlemsstaterne (anslået til 510,9 mio. EUR i perioden 2025-2029) og ansøgerne og bidrage til at gøre Schengenvisumproceduren mere sikker. Det er også en god løsning med hensyn til andre kriterier såsom databeskyttelse og de grundlæggende rettigheder.

Løsningsmodel 4 indebærer, at der udvikles en obligatorisk EU-platform til digital ansøgning af visum til kortvarigt ophold, og at det er obligatorisk at anvende det digitale visum. Der vil blive planlagt en overgangsperiode, så de medlemsstater, der anvender eller udvikler deres egne nationale visumplatforme, har mulighed for at udfase deres nationale løsninger og tilslutte sig EU-visumansøgningsplatformen og dermed minimere eventuelle irreversible investeringsomkostninger. Medlemsstaterne vil gradvist skulle begynde at anvende EU-visumansøgningsplatformen i overgangsperioden.

Derudover vil EU-visumansøgningsplatformen være baseret på en decentraliseret lagring af ansøgninger i medlemsstaternes nationale systemer. Derfor bør alle de medlemsstater, der allerede delvist har digitaliseret deres ansøgningssystem (f.eks. elektronisk ansøgningsskema), kunne genbruge den grænseflade, der bruges til at overføre data i elektronisk format til det nationale visumsystem til behandling af ansøgninger. De medlemsstater, der har indført en løsning, hvor hele ansøgningen er digitaliseret, kan også bibeholde deres nuværende digitale lagringsløsninger. Ud over lavere risici for sikkerheden eller databeskyttelsen vil en decentraliseret lagring gøre det muligt at imødegå irreversible omkostninger for de medlemsstater, der allerede har investeret i digitalisering og indført den relevante lagringskapacitet.

I denne løsningsmodel kan tredjelandsstatsborgere ansøge om visum til kortvarigt ophold online via ansøgningsplatformen. Det vil imidlertid stadig være nødvendigt at møde personligt op på konsulatet eller visumansøgningscentret med henblik på identifikation, indsamling af biometriske data og om nødvendigt opgivelse af yderligere oplysninger for førstegangsansøgere, personer, der ansøger gentagne gange (hvert femte år 35 ), og ansøgere, der rejser med børn (for at beskytte barnets interesser).

Set ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i Schengenområdet vil en digital visumansøgningsprocedure, der håndteres via en EU-visumansøgningsplatform, og som bygger på et digitalt visum, styrke sikkerheden i den overordnede procedure, bidrage til sikkerheden ved Schengenområdets ydre grænser og øge tilliden mellem medlemsstaterne. En sådan procedure vil også på grundlag af kriterierne i visumkodeksen gøre det muligt delvist at automatisere vurderingen af, hvilken medlemsstat der er kompetent til at vurdere en visumansøgning, og dermed i væsentlig grad mindske risikoen for visumshopping.

Det digitale visum vil mindske sikkerhedsrisiciene betydeligt sammenlignet med visummærkaten. Det vil også være tilfældet i et alternativt scenarie, dvs. hvis kontrol i VIS og andre EU-informationssystemer ikke er teknisk muligt. Det vil heller ikke være muligt at stjæle uudfyldte visummærkater, som det kan være tilfældet på medlemsstaternes konsulater i dag 36 . Løsningsmodel 4 vil harmonisere formaterne og datakvaliteten for den dokumentation, der uploades til EU-ansøgningsplatformen, hvilket vil give yderligere garanti for, at falske dokumenter bliver opdaget.

•Målrettet regulering og forenkling

Ifølge Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT) bør alle initiativer, som har til formål at ændre den eksisterende EU-lovgivning, sigte mod at forenkle og nå de anførte politiske mål mere effektivt (dvs. mindske unødige reguleringsrelaterede omkostninger). Selv om dette initiativ ikke har været omfattet af REFIT-initiativet, vil det i væsentlig grad reducere medlemsstaternes samlede administrative omkostninger ved forvaltningen af visumansøgninger, som det fremgår af konsekvensanalysen.

•Grundlæggende rettigheder

Med dette lovgivningsinitiativ sættes der særlig fokus på behovet for at sikre fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder som nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Visumansøgere med nedsat mobilitet vil i større grad drage fordel af knap så ofte at skulle møde op på et konsulat eller et visumansøgningscenter. På den anden side vil visse kategorier af ansøgere stadig kunne ansøge på et konsulat eller et visumansøgningscenter, hvis den støtte, der ydes af EU-visumansøgningsplatformen eller af tjenesteydere og familie eller venner, ikke er tilstrækkelig 37 .

For personer med nedsat syn vil det at ansøge om visum sandsynligvis blive en bedre oplevelse, når de kan gøre det online. Digitale ansøgningsplatforme skal både på EU-plan og nationalt plan overholde direktivet om webtilgængelighed 38 , i henhold til hvilket medlemsstaterne skal sikre, at "at offentlige organer træffer de nødvendige foranstaltninger til at gøre deres websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste." Websteder skal derfor give brugerne mulighed for at ændre den måde, oplysningerne vises på (skriftstørrelse og -farve osv.), og kan også tilbyde lydmæssig hjælp (oplæsning af tekst). Dette er ikke muligt, eller kun muligt i mindre grad, med en papirbaseret ansøgningsprocedure. Desuden vil det sikre en høj tilgængelighed for personer, der ikke kan se eller høre, fordi de indbyggede standarder og funktioner i EU-ansøgningsplatformen vil blive anvendt af alle lande.

De særlige bestemmelser, der vil finde anvendelse i individuelle tilfælde af humanitære grunde, vil også gælde for personer med lavere IT-færdigheder, som vil have brug for teknisk hjælp. Ikke desto mindre vil problemer relateret til digital tilgængelighed gradvist aftage over tid som følge af stigende IT-færdigheder på verdensplan.

Hvad angår børns rettigheder vil de gældende retlige regler, som garanterer proceduren på stedet for børn, fortsat være gældende. Med den reviderede VIS-forordning er der allerede indført ændringer, der navnlig har til formål at styrke bekæmpelsen af krænkelser af børns rettigheder ved at sænke alderen for optagelse af fingeraftryk (fra 12 til 6 år), men med ændringerne er der også indført strenge sikkerhedsforanstaltninger for biometriske data om børn, især ved at begrænse lagringsperioden for dataene: for børn under 12 år slettes fingeraftryk og ansigtsbilleder, når visummet er udløbet, og barnet er udrejst ved de ydre grænser. For personer med børn, der ansøger gentagne gange, vil en ny ansøgning indebære endnu en procedure på stedet i alle tilfælde.

Eksterne tjenesteyderes rolle i digitaliseringen vil afhænge af, hvilke opgaver medlemsstaterne udliciterer til dem, når den lovgivningsmæssige ramme tillader det. En stor del af de administrative opgaver, der i øjeblikket ligger hos eksterne tjenesteydere, vil med digitale procedurer ikke længere være nødvendige (f.eks. indlæsning i digitalt format af oplysninger fra det fysiske ansøgningsskema). På kort sigt kan eksterne tjenesteyderes rolle med hensyn til at yde generel bistand til ansøgere øges (f.eks. bistand til personer uden IT-færdigheder). På lang sigt bør deres rolle med hensyn til indsamling af ansøgninger imidlertid mindskes, da de biometriske identifikatorer for personer, som ansøger gentagne gange, allerede er registreret, og disse personer derfor kan ansøge fuldt ud online. Set ud fra et databeskyttelsesperspektiv indebærer brugen af eksterne tjenesteydere i realiteten, at personoplysninger er yderligere eksponerede for tredjeparter. Det udgør ikke en trussel mod databeskyttelsen, så længe de procedurer og teknologier, der anvendes af de eksterne tjenesteydere, overholder principperne om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, og at medlemsstaternes myndigheder foretager en passende kontrol af hver enkelt ekstern tjenesteyder.

Som påpeget af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse skyldes initiativets indvirkning på databeskyttelsen primært indførelsen af en visumansøgningsplatform (med indvirkning på eksterne tjenesteyderes behandling af personoplysninger og platformens datasikkerhed). I den henseende har analysen af løsningsmodellerne vist, at løsningsmodel 5 indebærer alvorlige risici med hensyn til databeskyttelsen, fordi biometriske identifikatorer skal selvregistreres ved hjælp af digitale midler. Alle de andre løsningsmodeller er relativt ens for så vidt angår databeskyttelse.

Hvad angår digitale visa bliver oplysningerne om et givet visum i øjeblikket både lagret i en stor EU-database — VIS — og fremgår af den visummærkat, der påføres passet. Derfor vil overgangen fra visummærkaten til et fuldt ud digitalt visum ikke ændre ved det forhold, at visumoplysningerne lagres og fortsat vil blive lagret i en stor EU-database. VIS-forordningen indeholder allerede høje databeskyttelsesgarantier (opbevaringsregler, adgangsrettigheder og ret til indsigt i, berigtigelse, supplering og sletning af personoplysninger samt til begrænsning af behandling osv.). Desuden er databeskyttelsesgarantierne blevet yderligere forstærket med den nyligt reviderede VIS-forordning, idet databeskyttelsesbestemmelserne er blevet bragt i overensstemmelse med gældende lovgivningsmæssige standarder for databeskyttelse. Disse forbedrede databeskyttelsesgarantier vil fortsat finde anvendelse, da oplysningerne i de digitale visa fortsat vil blive lagret i VIS.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

• EU-visumansøgningsplatformen

Hvad angår virkningen for EU-institutionernes budget vil omkostningerne i forbindelse med etableringen af EU-visumansøgningsplatformen som anslået i undersøgelsen om en prototype til et digitalt visum 39 være på mellem 33,8 mio. EUR og 41,2 mio. EUR (inklusive omkostninger til forvaltede tjenester og de nødvendige tilpasninger af VIS) 40 . Når denne forvaltede tjeneste er oprettet, vil drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne beløbe sig til en årlig omkostning på mellem 10,5 mio. EUR og 12,8 mio. EUR, herunder ti medarbejdere til eu-LISA.

Med hensyn til indvirkningen på medlemsstaterne vil hver medlemsstat være nødt til at tilslutte og ajourføre deres nationale system(er), så de kan anvende tjenesterne i den nye centraliserede EU-visumansøgningsplatform. I konsekvensanalysen anslås disse omkostninger til mellem 270 000 EUR og 330 000 EUR pr. medlemsstat. Når de nationale systemer er tilsluttet, skal de modtagne ansøgninger lagres heri, så de kan behandles senere. I konsekvensanalysen anslås det, at investeringen pr. medlemsstat 41 til etablering af infrastruktur med henblik herpå bliver på ca. 2,5 mio. EUR til 3 mio. EUR (i gennemsnit). Omkostningernes størrelse vil i høj grad afhænge af, hvor mange visumansøgninger medlemsstaten modtager om året. Når de nationale systemer er opdateret og tilsluttet den forvaltede tjeneste, og der er etableret tilstrækkelig lagringsplads, vil det også være nødvendigt at vedligeholde de nye, forbedrede nationale systemer, hvilket anslås at koste mellem 460 000 EUR og 570 000 EUR pr. medlemsstat om året. Denne omkostnings størrelse varierer også, afhængigt af hvor mange ansøgninger medlemsstaten modtager. Det skal understreges, at alle ovennævnte omkostninger som følge af stordriftsfordele vil være lavere end de omkostninger, som en medlemsstat ville pådrage sig, hvis den skulle udvikle sin egen onlineplatform til visumansøgning.

• Et digitalt visum

De omkostninger, der er forbundet med det digitale visum på centralt plan (en tjeneste til kontrol af visas gyldighed), er medregnet i ovennævnte omkostninger ved EU-visumansøgningsplatformen (platformens funktionalitet). Derudover er registrene over de visa, der er udstedt i øjeblikket, allerede lagret digitalt i VIS. Derfor vil digitaliseringen af visa ikke medføre yderligere omkostninger for EU-budgettet.

Indførelsen af et digitalt visum vil kun medføre ubetydelige omkostninger for medlemsstaterne, jf. beregningerne i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag. Værktøjerne til at generere og kontrollere underskrevne 2D-stregkoder vil således allerede være indført med henblik på at efterleve Kommissionens gennemførelsesafgørelse om indførelse af et digitalt segl i den ensartede udformning af visa 42 .

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

En robust overvågnings- og evalueringsmekanisme vil være afgørende for, at de forventede gavnlige virkninger af at indføre en EU-visumansøgningsplatform og et digitalt visum kommer til udtryk i praksis.

Visumkodeksens artikel 57 og den reviderede VIS-forordnings artikel 50 om kontrol og evaluering indeholder allerede kontrol- og evalueringsforpligtelser. I VIS-forordningen tilføjes en særlig artikel, som specifikt omhandler evaluering af de ændringer, der følger af vedtagelsen af forslaget om digitalisering af visumprocedurer.

Indikatorer vil gøre det muligt at måle de fremskridt, der gøres for at nå de vigtigste mål, nemlig at forenkle og harmonisere visumansøgningsproceduren for medlemsstaterne og tredjelandsstatsborgere, mindske risikoen for svig (identitetssvig) og forfalskning og lette kontrolproceduren ved grænsen samt gøre EU til en mere attraktiv destination for rejsende.

Gennemførelsen af visumpolitikken overvåges eller vurderes også ved hjælp af Schengenevalueringsmekanismen i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013, uden at dette berører Kommissionens rolle som traktaternes vogter (jf. artikel 17, stk. 1, i TEU).

• Variabel geometri

Dette forslag er baseret på og videreudvikler Schengenreglerne om de ydre grænser og visa, idet det vedrører passage af de ydre grænser og udstedelse af visum til kortvarigt ophold. Da retsgrundlaget for forslaget findes i tredje del, afsnit V, i TEUF, finder systemet med "variabel geometri", jf. protokollerne om Danmarks og Irlands stilling og Schengenprotokollen, anvendelse. Konsekvenserne for de forskellige protokoller og Schengenassocieringsaftalerne skal derfor overvejes for så vidt angår Danmark, Irland, Island og Norge samt Schweiz og Liechtenstein.

På samme måde skal der tages hensyn til følgerne for de forskellige tiltrædelsesakter. Nærmere detaljer om situationen i hver af disse stater er beskrevet i forslagets betragtning 40-47.

• Nærmere redegørelse for bestemmelserne i forslaget

I forslagets artikel 1 ændres bestemmelserne i forordning (EF) nr. 810/2009 (visumkodeksen) med henblik på at gennemføre forslaget ved at foretage følgende væsentlige ændringer sammen med en række yderligere konsekvensændringer:

·Den særlige status for de visumansøgere, der er familiemedlemmer til britiske statsborgere, der i kraft af deres værtsland er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, jf. artikel 14, stk. 3, i udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, er afspejlet i artikel 1 og resten af teksten.

·I artikel 5 fastsættes en regel om, hvilken medlemsstat der er kompetent til at behandle en ansøgning

·I artikel 9 indføres der en forpligtelse til at ansøge via en EU-platform til digital visumansøgning, samtidig med at der tages hensyn til visse undtagelser, nemlig visa udstedt ved de ydre grænser, visa udstedt til stats- og regeringschefer og individuelle tilfælde af humanitære årsager

·Artikel 10 indeholder de generelle regler for indgivelse af en ansøgning med visse tilpasninger for at sikre, at reglerne kan finde anvendelse i en digital sammenhæng

·I artikel 12 fastsættes det, at rejsedokumentet skal fremlægges sammen med den første ansøgning, mens det efterfølgende er tilstrækkeligt at uploade en scannet kopi til EU-ansøgningsplatformen

·Reglerne i artikel 13 om biometriske identifikatorer bibeholdes, og der foretages kun målrettede ændringer for at afspejle funktionerne i EU-platformen til digital ansøgning, navnlig brugen af portalen for eksterne tjenesteydere, når biometriske identifikatorer indsamles af sådanne udbydere

·Artikel 18 ændres for at afspejle den automatiske forudgående kompetence- og antagelighedskontrol, som EU-visumansøgningsplatformen foretager

·Artikel 19 ændres for at tilpasse reglerne for antagelighed til anvendelsen af EU-visumansøgningsplatformen, navnlig medtagelsen af en forudgående antagelighedskontrol, som EU-visumansøgningsplatformen foretager

·Reglerne i artikel 24 om udstedelse af visum til flere indrejser bibeholdes. Som følge af overgangen til et digitalt visum vil et visums tidsmæssige gyldighed imidlertid ikke længere være begrænset af passets udløbsdato

·I artikel 26a fastsættes det, at visa vil blive udstedt i et digitalt format i visuminformationssystemet.

Ved artikel 2 gennemføres EU-visumansøgningsplatformen, idet der foreslås en række ændringer af forordning (EF) nr. 767/2008 (VIS-forordningen). Der foretages følgende væsentlige ændringer sammen med en række yderligere konsekvensændringer:

·Ved artikel 2a indføres EU-onlinevisumansøgningsplatformen som en ny funktionalitet i visuminformationssystemet

·Der indsættes et nyt kapitel Ia, hvori funktionerne i EU-visumansøgningsplatformen fastlægges: en beskrivelse af de oplysninger, der skal indgå i onlineansøgningsskemaet, på grundlag af de oplysninger, der i øjeblikket kræves af ansøgerne (artikel 7b); en liste over de skridt, som ansøgerne skal tage for at indgive en ansøgning via platformen, og som afspejler modellen for ETIAS og den eksisterende visumansøgningsprocedure (artikel 7c); indførelse af et betalings- og aftaleværktøj (artikel 7d); oprettelse af en portal, der giver eksterne tjenesteydere skrivebeskyttet adgang til data i VIS (artikel 7e); en forklaring af, hvordan afgørelser meddeles, også efter ETIAS-modellen (artikel 7f)

·Artikel 7b indeholder særlige bestemmelser om anvendelse af EU-ansøgningsplatformen for familiemedlemmer til unionsborgere eller til andre tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, eller til britiske statsborgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige

Ved artikel 3 ændres Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 (visummærkatforordningen) med henblik på at gennemføre det digitale visum ved at præcisere, at de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, skal udstede visa i digitalt format.

Ved artikel 4 ændres Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 (om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark). Med indførelsen af et digitalt visum, der ikke skal påføres et rejsedokument, er det ikke længere nødvendigt, at myndighederne i en medlemsstat har et særligt ark til påføring af visum på rejsedokumenter, der ikke anerkendes af den pågældende medlemsstat.

Artikel 5 indeholder målrettede ændringer af Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 om ensartet udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD). For at afspejle digitaliseringen præciseres det, at disse dokumenter vil blive udstedt i digitalt format.

Ved artikel 6 ændres konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen. Den udformning af visa til kortvarige ophold, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, anvendes også for visa til længerevarende ophold. Derfor ændres konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, så visa til længerevarende ophold også kan udstedes i digitalt format.

Ved artikel 7 ændres Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 (om forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD)). Ansøgningsproceduren for disse dokumenter er papirbaseret. For at afspejle udviklingen inden for digitalisering ændres Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003, så dokumenterne kan udstedes i digitalt format, og der kan ansøges om dem digitalt.

Artikel 8 indeholder målrettede tekniske ændringer af forordning (EU) 2017/2226 (forordningen om ind- og udrejsesystemet), som er nødvendige som følge af indførelsen af det digitale visum og afskaffelsen af den fysiske visummærkat, navnlig overførslen af oplysninger fra VIS til ind- og udrejsesystemet, når et gyldigt visum er blevet bekræftet i et nyt rejsedokument.

Artikel 9 indeholder standardbestemmelser om evaluering af EU-ansøgningsplatformen.

I artikel 10 fastsættes der bestemmelser om idriftsættelsen af EU-ansøgningsplatformen og det digitale visum. I samme artikel fastsættes der også en overgangsperiode for de medlemsstater, der ikke ønsker at benytte EU-visumansøgningsplatformen, og der redegøres for de nærmere bestemmelser for denne overgangsperiode.

Artikel 11 er en standardbestemmelse om ændringsforordningens ikrafttræden.

2022/0132 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226 og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, (EF) nr. 333/2002, (EF) nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af visumproceduren

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 79, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Unionens fælles visumpolitik har været en integrerende del af oprettelsen af et område uden indre grænser. Visumpolitikken bør fortsat være et væsentligt element, når det drejer sig om at imødegå sikkerhedsrisici og risikoen for irregulær migration til Unionen, samtidig med at turismen og erhvervslivet fremmes. Den fælles visumpolitik bør bidrage til at skabe vækst og være i overensstemmelse med EU's politik på andre områder såsom eksterne forbindelser, handel, uddannelse, kultur og turisme. I marts 2018 behandlede Kommissionen i sin meddelelse om visumpolitikken begrebet "e-visum", bebudede en gennemførlighedsundersøgelse af digitale visumprocedurer og meddelte, at den ville vurdere de forskellige muligheder og fremme pilotprojekter for at bane vejen for fremtidige forslag. I forbindelse med revisionen af EU-visumkodeksen i 2019 gav Europa-Parlamentet og Rådet udtrykkeligt udtryk for et mål om, at der på et senere tidspunkt burde udvikles en fælles løsning for at gøre det muligt at indgive Schengenvisumansøgninger online og derved drage fuld nytte af den seneste udvikling på det retlige og teknologiske område 43 .

(2)Initiativet er i overensstemmelse med EU's generelle tilgang, der tilskynder til modernisering og digitalisering af offentlige tjenester, og Kommissionens meddelelse "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti" 44 . Siden Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 45 trådte i kraft i 2010, og visuminformationssystemet (VIS) blev sat i drift i 2011 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 46 , har de seneste års migrations- og sikkerhedsudfordringer ændret den visumpolitiske kontekst betydeligt. Desuden giver den væsentlige teknologiske udvikling nye muligheder for at gøre Schengenvisumansøgningsproceduren mere smidig og effektiv for tredjelandsstatsborgere og medlemsstaternes myndigheder.

(3)Covid-19-pandemien, som lagde en dæmper på Schengenvisumaktiviteterne på verdensplan til dels på grund af vanskeligheder med at tage imod visumansøgere på konsulater og visumansøgningscentre, har fået medlemsstaterne til at opfordre Kommissionen til at fremskynde arbejdet med at digitalisere visumprocedurerne.

(4)I den nye pagt om migration og asyl, som Kommissionen fremlagde den 23. september 2020, er der fastsat et mål om at gøre visumproceduren fuldt digitaliseret senest i 2025 ved at indføre et digitalt visum og give mulighed for at indgive visumansøgninger online.

(5)Selv om visumbehandlingen allerede er delvist digitaliseret, og ansøgninger og afgørelser registreres i VIS, er to vigtige trin stadig papirbaserede: visumansøgningsproceduren og udstedelsen af et visum til ansøgeren ved hjælp af en visummærkat. Det skaber en byrde for alle involverede parter, navnlig for visumansøgerne og de myndigheder i medlemsstaterne, der udsteder visa. Medlemsstaterne er opmærksomme på dette, og nogle har allerede indført digitale løsninger for at tilbyde ansøgerne en moderne og brugervenlig ansøgningsprocedure og forbedre effektiviteten af behandlingen af visumansøgninger.

(6)Visumansøgere bør kunne ansøge om visum online via en fælles EU-platform, uanset bestemmelsesmedlemsstaten. Et sådant værktøj bør automatisk vurdere, hvilken medlemsstat der har kompetence til at behandle ansøgningen, navnlig hvis ansøgeren agter at besøge flere medlemsstater. Medlemsstaterne vil kun skulle kontrollere, om værktøjet har valgt den korrekte kompetente medlemsstat.

(7)EU-onlineansøgningsplatformen bør give ansøgeren ajourførte oplysninger om Schengenvisa til kortvarige ophold og et vejledningsværktøj, som ansøgeren kan bruge til at finde alle nødvendige oplysninger om krav og procedurer såsom, men ikke kun, hvorvidt der kræves visum og i så fald hvilken type visum, visumgebyr, hvilken medlemsstat der er kompetent til at behandle ansøgningen, den krævede dokumentation samt om det er nødvendigt at aftale en tid til indsamling af biometriske identifikatorer, eller om der kan ansøges online uden aftale. EU-ansøgningsplatformen bør også muliggøre sikker elektronisk kommunikation mellem ansøgeren og det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat, hvis yderligere dokumentation eller en samtale er nødvendig.

(8)Visumansøgere bør kunne indgive deres ansøgning, opgive de oplysninger, der kræves i ansøgningsskemaet, indsende en scannet kopi af rejsedokumentet samt anden dokumentation og bevis på rejsesygeforsikring i et digitalt format via EU-ansøgningsplatformen. Onlineansøgningsplatformen bør kunne lagre oplysninger midlertidigt, så ansøgerne kan gemme oplysninger om deres ansøgning. Når ansøgeren har indgivet onlineansøgningen, og medlemsstaterne foretager den nødvendige kontrol, overføres ansøgningsdossieret til den kompetente medlemsstats nationale system og lagres der. Konsulaterne tilgår de oplysninger, der er lagret på nationalt plan, og videresender kun de nødvendige oplysninger til det centrale VIS.

(9) Personligt fremmøde på konsulatet eller hos en ekstern tjenesteyder bør i princippet kun være obligatorisk for førstegangsansøgere og ansøgere, der har fået et nyt rejsedokument, som skal kontrolleres, samt med henblik på indsamling af biometriske identifikatorer.

(10)Personer, der ansøger gentagne gange, bør kunne ansøge fuldt ud online i en periode på 59 måneder efter deres første vellykkede ansøgning, forudsat at de ansøger med det samme rejsedokument. Efter udløbet af denne periode bør der indsamles biometriske identifikatorer igen, jf. forordning (EF) nr. 810/2009, i henhold til hvilken biometriske data i princippet skal indsamles hver 59. måned regnet fra datoen for den første indsamling.

(11)Særlige bestemmelser finder anvendelse for visumpligtige tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til unionsborgere, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF 47 , eller til tredjelandsstatsborgere, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i medfør af en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og som ikke er indehavere af et opholdskort i henhold til direktiv 2004/38/EU, eller til britiske statsborgere, der i kraft af deres værtsland er omfattet af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab 48 (udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige), og som ikke er indehavere af et opholdsdokument i henhold til udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige.

(12)I artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det fastsat, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. De pågældende begrænsninger og betingelser findes i direktiv 2004/38/EF. Som bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol har familiemedlemmer som omhandlet i betragtning 11 ikke blot ret til at indrejse på en medlemsstats område, men også til at få et indrejsevisum med henblik herpå. Medlemsstaterne skal bistå disse personer i at opnå de nødvendige visa, som skal udstedes gratis, så hurtigt så muligt, efter en hasteprocedure og under behørig hensyntagen til de proceduremæssige garantier, som de er omfattet af. På den baggrund bør sådanne familiemedlemmer navnlig have ret til at indgive deres visumansøgning, deres ansøgning om bekræftelse af et gyldigt visum i et nyt rejsedokument eller deres ansøgning om forlængelse af deres visum uden at gøre brug af EU-ansøgningsplatformen, da dette kan gøre deres visumansøgning lettere. I disse tilfælde bør de have ret til at vælge mellem at indgive deres ansøgning personligt på konsulatet eller hos en ekstern tjenesteyder. Desuden bør der i EU-onlinevisumansøgningsplatformen fuldt ud tages hensyn til de rettigheder og lempelser, der indrømmes personer, der er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. Det samme gælder for familiemedlemmer til britiske statsborgere, der i kraft af deres værtsland er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, jf. artikel 14, stk. 3, i udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige.

(13)Særlige bestemmelser bør finde anvendelse i individuelle tilfælde af humanitære grunde og for stats- og regeringschefer og medlemmer af en national regering med ledsagende ægtefæller og medlemmerne af deres officielle delegation, når de indbydes af medlemsstaternes regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed, samt for monarker og andre højtstående medlemmer af en kongefamilie, når de indbydes af medlemsstaternes regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed.

(14)De særlige bestemmelser, der bør finde anvendelse i individuelle tilfælde af humanitære grunde, kan omfatte spørgsmål om digital tilgængelighed.

(15)En tredjepart, der af visumansøgeren eller ved lov er bemyndiget til at repræsentere ansøgeren, bør kunne indgive en ansøgning på dennes vegne, forudsat at vedkommendes identitet fremgår af ansøgningsskemaet. Det bør være muligt for rejsende at bemyndige kommercielle formidlere til at oprette og indgive en ansøgning på deres vegne.

(16)Hver ansøger bør indgive et udfyldt ansøgningsskema via EU-ansøgningsplatformen, herunder en erklæring om, at de indgivne oplysninger er ægte, fuldstændige, korrekte og pålidelige, og en erklæring om rigtigheden og pålideligheden af de fremsatte udsagn. Hver ansøger bør ligeledes erklære, at vedkommende har forstået indrejsebetingelserne som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 49 , og at vedkommende kan blive anmodet om at fremlægge relevant dokumentation ved hver indrejse. Ansøgningsskemaer for mindreårige bør indgives og underskrives elektronisk af en person, der er tillagt permanent eller midlertidig forældremyndighed eller udøver juridisk værgemål.

(17)Betaling af visumgebyrer bør ske ved hjælp af en tredjepartsportal, der er knyttet til onlineansøgningsplatformen, og betalingerne bør overføres direkte til den relevante medlemsstat. De oplysninger, der er nødvendige for at sikre den elektroniske betaling, bør ikke indgå i de oplysninger, der lagres i VIS.

(18)EU-ansøgningsplatformen vil også indeholde et aftaleværktøj, som medlemsstaten kan benytte til at forvalte aftaler på sine konsulater eller hos de eksterne tjenesteydere. Selv om det fortsat bør være valgfrit at benytte værktøjet, da det måske ikke er hensigtsmæssigt alle steder og på alle konsulater, bør medlemsstaterne ikke desto mindre bruge det lokale Schengensamarbejde til at drøfte, om en harmoniseret tilgang til anvendelsen af aftaleværktøjet kan følges i specifikke tredjelande eller på specifikke steder.

(19)Systemet bør underrette ansøgeren, hvis der mangler oplysninger, og bør give ansøgeren mulighed for at berigtige ansøgningen. EU-ansøgningsplatformen bør ved hjælp af en automatisk forudgående antagelighedskontrol oplyse ansøgeren om, hvorvidt vedkommendes ansøgning kan antages. Den forudgående kontrol bør sikre, at de opgivne oplysninger opfylder kravene til antagelighed for det visum, der ansøges om.

(20)Hvis det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat finder, at det eller de er ansvarlige for at behandle en ansøgning, bør ansøgningen accepteres, og oplysningerne bør importeres til det nationale system fra det midlertidige lagringssted som fastsat i VIS-forordningen og slettes fra det midlertidige lagringssted med undtagelse af kontaktoplysninger.

(21)Ansøgere bør underrettes ad elektronisk vej om den afgørelse, der er truffet af den kompetente medlemsstat om deres ansøgning, med angivelse af, om der er udstedt et visum, om der er givet afslag på visum, om et visum er bekræftet i et nyt rejsedokument, og om et visum er forlænget, annulleret eller inddraget i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 810/2009 og (EF) nr. 767/2008.

(22)For at mindske sikkerhedsrisiciene som følge af forfalskede og stjålne visummærkater bør et visum udstedes i digitalt format og ikke længere som en visummærkat, der påføres rejsedokumentet.

(23)For at sikre størst mulig sikkerhed og forebygge forfalskning bør meddelelsen om et digitalt visum have form af en 2D-stregkode, som er kryptografisk underskrevet af den udstedende medlemsstats nationale signerende certificeringscenter ("Country Signing Certificate Authority" — CSCA). Hvis VIS ikke er tilgængeligt eller ikke kan tilgås, skal kontrollen være baseret på en 2D-stregkode fra den signerende myndighed.

(24)Hvis visumindehaverens rejsedokument er bortkommet, blevet stjålet eller er udløbet, og visummet stadig er gyldigt, kan visumindehaveren via EU-ansøgningsplatformen ansøge om bekræftelse af visummet i et nyt rejsedokument, forudsat at det nye rejsedokument er af samme type og udstedt af det samme land som det bortkomne, stjålne eller udløbne rejsedokument. Visumindehaveren bør møde personligt op på konsulatet eller hos den eksterne tjenesteyder for at fremlægge det nye rejsedokument, så dets ægthed kan verificeres.

(25)Data, der er lagret på EU-ansøgningsplatformen, bør beskyttes ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger, der styrker privatlivets fred.

(26)Eksterne tjenesteydere bør kun have adgang til EU-ansøgningsplatformen for at hente og gennemgå indgivne ansøgninger, kontrollere midlertidigt lagrede oplysninger (f.eks. scanninger af rejsedokumenter), indsamle og uploade biometriske identifikatorer, foretage kvalitetskontrol af uploadede dokumenter og bekræfte, at en ansøgning er blevet gennemgået, og således gøre den tilgængelig for konsulatet med henblik på videre behandling; eksterne tjenesteydere bør ikke have adgang til de oplysninger, der er lagret i VIS.

(27)Det er nødvendigt at fastsætte datoen for idriftsættelsen, herunder for så vidt angår det digitale visum og EU-ansøgningsplatformen. En medlemsstat kan i en periode på fem år fra datoen for idriftsættelsen beslutte ikke at benytte EU-onlineansøgningsplatformen. Medlemsstaten kan dog meddele, at den ønsker at deltage i EU-onlineansøgningsplatformen inden overgangsperiodens udløb. I overgangsperioden vil visumindehavere stadig kunne kontrollere digitale visa ved hjælp af EU-ansøgningsplatformens webtjeneste, selv om den medlemsstat, der behandler visumansøgningen, har besluttet ikke at benytte EU-onlineansøgningsplatformen.

(28)EU-ansøgningsplatformen bør have en funktion, der gør det muligt for ansøgere at kontrollere deres digitale visa.

(29)De medlemsstater, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud og derfor ikke har adgang til VIS til at indlæse visumansøgninger og lagre digitale visa, bør fortsætte med at udstede visa i en ensartet udformning (mærkat).

(30)For at afgørelse nr. 565/2014/EU kan finde anvendelse, bør Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien have skrivebeskyttet adgang til digitale visa lagret i VIS.

(31)Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) bør være ansvarligt for den tekniske udvikling og den driftsmæssige forvaltning af EU-ansøgningsplatformen og dens komponenter som en del af VIS.

(32)I EU-ansøgningsplatformens systemarkitektur bør de eksisterende og kommende systemer, der er en del af den nye interoperabilitetsramme, navnlig det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og ind- og udrejsesystemet (EES), i videst muligt omfang genbruges, samtidig med at der tages hensyn til de aktuelle tekniske begrænsninger og de investeringer, som medlemsstaterne har foretaget i deres egne nationale systemer.

(33)Kontrollen af digitale visa ved grænserne bør bygge på den eksisterende og kommende EU-systemarkitektur for grænseforvaltning og omfatte de af visumindehaverens oplysninger, der er lagret i VIS. Disse oplysninger bør kontrolleres af medlemsstaternes myndigheder ved hjælp af biometriske data.

(34)Den udformning af visa til kortvarige ophold, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 50 , anvendes også for visa til længerevarende ophold. Konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen 51 bør derfor ændres, så visa til længerevarende ophold også kan udstedes i digitalt format.

(35)Da indførelsen af digitale visa vil gøre det overflødigt at påføre en fysisk visummærkat, bør Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 52 om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark, ændres.

(36)Forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) er dokumenter med samme gyldighed som transitvisa, der giver indehaverne tilladelse til at rejse ind i og igennem medlemsstaters område i overensstemmelse med Schengenreglernes bestemmelser om passage af de ydre grænser. Forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) udstedes i ensartede udformninger, og ansøgningsproceduren er papirbaseret. For at afspejle udviklingen inden for digitalisering bør Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 53 og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 54 ændres, så dokumenterne kan udstedes i digitalt format, og der kan ansøges om dem digitalt.

(37)For at sikre, at der i ansøgningsskemaet og formularerne for nægtelse af indrejse tages højde for de forskellige muligheder, uanset om visumansøgeren har indgivet sin ansøgning via EU-ansøgningsplatformen eller ej, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at ændre listen over de oplysninger, som EU-ansøgningsplatformen bør omfatte, og ændre de relevante standardformularer og -formater. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 55 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(38)Da målene med denne forordning, nemlig at oprette en europæisk onlineplatform til visumansøgning og indføre et digitalt visum, bygger på andre initiativer, der på den ene side har til formål at strømline og harmonisere procedurerne inden for rammerne af den fælles visumpolitik og på den anden side at tilpasse rejser, indrejsekrav og ind- og udrejsekontrollen inden for Schengenområdet til den digitale tidsalder, er ændringerne af den relevante lovgivning kun mulige på EU-plan og er en del af Schengenreglerne. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(39)Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 2004/38/EF og anden del af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige.

(40)I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Indførelsen af en EU-ansøgningsplatform og et digitalt visum vil fuldt ud overholde retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til respekt for privatliv og familieliv, børns rettigheder og beskyttelsen af sårbare personer. Alle garantier for de grundlæggende rettigheder i visuminformationsforordningen vil fortsat finde fuld anvendelse i forbindelse med den kommende EU-visumansøgningsplatform og det digitale visum, navnlig hvad angår børns rettigheder. I platformen skal der tages hensyn til kravene i direktivet om webtilgængelighed 56 for at sikre let adgang for personer med handicap.

(41)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder, efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(42)Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i 57 . Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(43)For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 58 , der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF 59 .

(44)For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 60 , der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 61 .

(45)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 62 , der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 63 .

(46)Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.

(47)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 64 og afgav udtalelse den [XX] 65 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Ændring af forordning (EF) nr. 810/2009

I forordning (EF) nr. 810/2009 foretages følgende ændringer:

(1)I artikel 1, stk. 2, tilføjes som litra c):

"c) de opholdsrettigheder, som tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til britiske statsborgere, som selv er omfattet af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab* ("udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige"), har i værtslandet.

__________

* Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7)."

(2)I artikel 2 indsættes som nr. 10a) og 10b):

"10a) "ansøgningsskema": det ensartede skema i bilag I, som enten er tilgængeligt online via EU-ansøgningsplatformen eller på papir

10b) "digitalt visum": et visum, der udstedes i digitalt format som et datasæt i VIS"

(3)Artikel 3, stk. 5, litra d), affattes således:

"d) familiemedlemmer til unionsborgere som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), og familiemedlemmer til britiske statsborgere, der selv er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, jf. artikel 1, stk. 2, litra c)"

(4)Artikel 5, stk. 1, litra b), affattes således:

"b) hvis rejsen omfatter mere end ét bestemmelsessted, eller hvis der foretages flere individuelle rejser inden for en periode på to måneder, den medlemsstat, hvis område udgør rejsens (rejsernes) væsentligste bestemmelsessted for så vidt angår varigheden af opholdet beregnet i dage"

(5)I artikel 8 indsættes som stk. 4a:

"4a. Bilaterale repræsentationsordninger skal fremgå af den EU-ansøgningsplatform, der er omhandlet i kapitel Ia i forordning (EF) nr. 767/2008."

(6)I artikel 9 foretages følgende ændringer:

(a)Som stk. 1a og 1b indsættes:

"1a. Ansøgere indgiver en ansøgning via den EU-ansøgningsplatform, der er omhandlet i kapitel Ia i forordning (EF) nr. 767/2008.

1b. Uanset stk. 1a kan følgende kategorier af personer indgive en ansøgning uden at gøre brug af EU-ansøgningsplatformen:

(a)tredjelandsstatsborgere i individuelle tilfælde af humanitære grunde

(b)stats- og regeringschefer og medlemmer af en national regering med ledsagende ægtefæller og medlemmerne af deres officielle delegation, når de indbydes af medlemsstaternes regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed, samt monarker og andre højtstående medlemmer af en kongefamilie, når de indbydes af medlemsstaternes regeringer eller af internationale organisationer i officielt øjemed

(c)tredjelandsstatsborgere, der får udstedt visum ved de ydre grænser i overensstemmelse med kapitel VI."

(b)I stk. 4 tilføjes som litra d):

"d) af en anden person, når ansøgningen indgives via EU-ansøgningsplatformen."

(7) I artikel 10 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1 affattes således:

"1. Ved indgivelse af en ansøgning møder ansøgere personligt op for at afgive fingeraftryk og ansigtsbillede, hvis det kræves i henhold til artikel 13. Ansøgere møder også personligt op, for at deres rejsedokument kan kontrolleres i overensstemmelse med artikel 12."

(b)Som stk. 1a og 1b indsættes:

"1a. Medlemsstaterne kan i begrundede og individuelle tilfælde kræve, at ansøgeren fremlægger et rejsedokument og/eller anden dokumentation. Dette skal være muligt i undtagelsestilfælde og i tilfælde, hvor der på et bestemt sted er en høj forekomst af falske dokumenter.

1b. Konsulater vurderer inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde, om de i stk. 1a fastsatte betingelser er opfyldt under hensyntagen til de lokale forhold."

(c)Stk. 3 affattes således:

"3. Ved indgivelse af ansøgningen skal ansøgeren:

(a)opgive de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11

(b)fremlægge dokumentation for at være i besiddelse af et rejsedokument i overensstemmelse med artikel 12

(c)tillade, at vedkommendes ansigtsbillede tages på stedet i overensstemmelse med artikel 13, eller, hvis de i artikel 13, stk. 7a, omhandlede undtagelser finder anvendelse, aflevere et fotografi i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1683/95

(d)lade sine fingeraftryk optage i overensstemmelse med artikel 13, hvis det er relevant

(e)betale visumgebyr i overensstemmelse med artikel 16

(f)fremlægge bevis for dokumentation i overensstemmelse med artikel 14

(g)fremlægge bevis for at være i besiddelse af en passende og gyldig rejsesygeforsikring i overensstemmelse med artikel 15, hvis det er relevant."

(8)I artikel 11 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1 affattes således:

"1. Ansøgningsskemaet indgives via EU-ansøgningsplatformen. I de i artikel 9, stk. 1b, omhandlede tilfælde kan ansøgere indsende et manuelt eller elektronisk udfyldt ansøgningsskema, jf. bilag I.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på at ajourføre ansøgningsskemaet i bilag I eller i EU-ansøgningsplatformen.

Ansøgningsskemaet skal være underskrevet. Det kan underskrives elektronisk. Personer, der er indskrevet i ansøgerens rejsedokument, skal indgive et særskilt ansøgningsskema. Mindreårige skal indgive et ansøgningsskema underskrevet af en person, der er tillagt permanent eller midlertidig forældremyndighed eller udøver juridisk værgemål."

(b)Stk. 1b udgår.

(c)Som stk. 1c indsættes:

"1c. Hver ansøger indgiver et udfyldt ansøgningsskema, der indeholder en erklæring om, at de indgivne oplysninger er ægte, fuldstændige, korrekte og pålidelige, og en erklæring om rigtigheden og pålideligheden af de fremsatte udsagn. Hver ansøger erklærer ligeledes, at vedkommende har forstået indrejsebetingelserne som omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399, og at vedkommende kan blive anmodet om at fremlægge relevant dokumentation ved hver indrejse."

(9)Artikel 12 affattes således:

"Artikel 12
Rejsedokument

1.Ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, der opfylder følgende kriterier:

(a)det skal være gyldigt i mindst tre måneder efter datoen for den forventede udrejse fra medlemsstaternes område, eller, i tilfælde af flere rejser, efter datoen for den seneste forventede udrejse fra medlemsstaternes område. Hvis der er tale om et begrundet hastetilfælde, kan dette krav dog frafaldes

(b)det skal være udstedt inden for de seneste ti år.

2.Ansøgeren fremlægger kun rejsedokumentet personligt, hvis der er tale om første ansøgning med det rejsedokument, eller hvis der skal indsamles biometriske identifikatorer fra ansøgeren.

Første afsnit berører ikke anvendelsen af artikel 10, stk. 1a.

3.Rejsedokumentet kontrolleres ved hjælp af den relevante teknologi.

4.Hvis ansøgningen er indgivet via EU-ansøgningsplatformen, kontrollerer konsulatet eller den eksterne tjenesteyder, at rejsedokumentet, som fremlægges personligt i overensstemmelse med stk. 2, svarer til den scannede kopi, som ansøgeren har uploadet.

Hvis kontrollen foretages af den eksterne tjenesteyder, anvender denne portalen for eksterne tjenesteydere, jf. artikel 7e i forordning (EF) nr. 767/2008.

5.Hvis kvaliteten af den scannede kopi i stk. 4 er utilfredsstillende, eller hvis der er tvivl, navnlig med hensyn til ægtheden, foretager det kompetente konsulat eller den eksterne tjenesteyder en ny scanning og uploader den til EU-ansøgningsplatformen."

(10)I artikel 13 tilføjes som stk. 7c:

"7c. Hvis de biometriske identifikatorer indsamles af en ekstern tjenesteyder i overensstemmelse med artikel 43, anvendes den portal for eksterne tjenesteydere, der er omhandlet i artikel 7e i forordning (EF) nr. 767/2008, til dette formål."

(11)I artikel 14 foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 1 affattes den indledende tekst således:

"Ved ansøgning om et ensartet visum skal ansøgeren fremlægge dokumentation for:"

(b)I stk. 2 affattes den indledende tekst således:

"Ved ansøgning om lufthavnstransitvisum skal ansøgeren fremlægge dokumentation for:"

(12)Artikel 15, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

"Herudover skal ansøgere som en del af ansøgningen erklære, at de er bekendt med nødvendigheden af at have en rejsesygeforsikring for flere på hinanden følgende ophold."

(13)I artikel 16, stk. 7, affattes første afsnit således:

"Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, opkræves visumgebyret i euro og refunderes kun i de tilfælde, der henvises til i artikel 18, stk. 2, og artikel 19, stk. 3.

Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, og visumgebyret opkræves i en anden valuta end euro, fastsættes størrelsen af det visumgebyr, der opkræves i den pågældende valuta, efter den referencekurs for euro, som Den Europæiske Centralbank har fastsat, og som revideres med jævne mellemrum. Det beløb, der opkræves, kan rundes op, og det sikres inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde, at der opkræves lige store gebyrer."

(14)I artikel 18 tilføjes følgende som stk. 3 og 4:

"3. Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, kontrollerer konsulatet eller de centrale myndigheder i medlemsstaten efter meddelelse fra EU-ansøgningsplatformen om den automatiske forudgående kompetence- og antagelighedskontrol, jf. artikel 7c, stk. 9, i forordning (EF) nr. 767/2008, om det eller de har kompetence til at behandle og træffe afgørelse om ansøgningen.

4. Hvis medlemsstaten i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, finder, at den ikke er kompetent, underretter den uden ophold ansøgeren ved hjælp af den sikre kontotjeneste i EU-ansøgningsplatformen og oplyser, hvilken medlemsstat der er kompetent.

Ansøgeren kan trække ansøgningen tilbage. Hvis ansøgningen trækkes tilbage, slettes ansøgningsoplysningerne fra det midlertidige lagringssted, jf. artikel 7c i forordning (EF) nr. 767/2008."

(15)I artikel 19 foretages følgende ændringer:

(a)Som stk. 1a indsættes:

"1a. Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, udfører konsulatet eller de centrale myndigheder i medlemsstaten efter meddelelse fra EU-ansøgningsplatformen om den automatiske forudgående kompetence- og antagelighedskontrol, jf. artikel 7c, stk. 9, i forordning (EF) nr. 767/2008, hvori det oplyses, om ansøgningen kan antages, den i stk. 1 omhandlede kontrol uden ophold."

(b)Som stk. 2b indsættes:

"2b. Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, og det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat finder, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, antages ansøgningen, og det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat accepterer ansøgningen."

(c)Følgende tilføjes som stk. 4a:

"4a. Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, kan det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat acceptere en ansøgning, der ikke er indgivet inden for den frist, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, navnlig i begrundede hastetilfælde, jf. artikel 9, stk. 3."

(16)Artikel 20 udgår.

(17)I artikel 21 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 3, litra a), affattes således:

"a) at det rejsedokument, der er fremlagt, eller som der er fremlagt dokumentation for, ikke er falsk eller forfalsket"

(b)Stk. 6, litra a), affattes således:

"a) at det rejsedokument, der er fremlagt, eller som der er fremlagt dokumentation for, ikke er falsk eller forfalsket"

(18)I artikel 24 foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 1, tredje afsnit, ændres henvisningen til "artikel 12, litra a)" til "artikel 12, stk. 1, litra a)"

(b)I stk. 2, første afsnit, affattes den indledende tekst således:

"Forudsat at ansøgeren opfylder indrejsebetingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a), c), d) og e), i forordning (EU) 2016/399, udstedes der visum til flere indrejser med lang gyldighed med følgende gyldighedsperioder:"

(c)Som stk. 2aa indsættes:

"2aa. Gyldigheden af et visum til flere indrejser med lang gyldighed må ikke begrænses af rejsedokumentets tidsmæssige gyldighed"

(19)I artikel 25 tilføjes som stk. 6:

"6. Udstedelse af visum i digitalt format berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til anerkendelse af rejsedokumenter. Dette omfatter de rejsedokumenter, der ikke anerkendes af en eller flere, men ikke alle, medlemsstater."

(20)Som artikel 26a indsættes:

"Artikel 26a
Digitalt visum

Visum udstedes i digitalt format som et datasæt i VIS, herunder et unikt visumnummer. "

(21)I artikel 32 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 2 affattes således:

"2. Når ansøgninger indgives via EU-ansøgningsplatformen, får ansøgeren meddelelse om afgørelser om afslag og de grunde, som afgørelsen hviler på, ad sikker elektronisk vej, jf. artikel 7f, stk. 1, i forordning (EF) nr. 767/2008. Meddelelsen skal indeholde de samme oplysninger som fastsat i bilag VI på sproget i den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse om ansøgningen, og et andet af Unionens officielle sprog.

Medlemsstaterne kan føje yderligere dokumenter til standardmeddelelsen som begrundelse for afslaget.

Når ansøgninger ikke indgives via EU-ansøgningsplatformen i de i artikel 9, stk. 1b, omhandlede tilfælde, får ansøgeren meddelelse om afgørelser om afslag og de grunde, som afgørelsen hviler på, ved hjælp af standardformularen i bilag VI på sproget i den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse om ansøgningen, og et andet af Unionens officielle sprog.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på at ajourføre formularen for nægtelse af indrejse i bilag VI eller meddelelsen om samme som omhandlet i kapitel Ia i forordning (EF) nr. 767/2008."

(b)Stk. 3, tredje punktum, affattes således:

"Medlemsstaterne giver ansøgerne oplysninger om den procedure, der skal følges i tilfælde af klage, jf. bilag VI eller meddelelsen om nægtelse af indrejse sendt via EU-ansøgningsplatformen"

(22)Som artikel 32a indsættes:

"Artikel 32a
Bekræftelse af et gyldigt visum i et nyt rejsedokument

1.Visumindehavere, hvis rejsedokument er bortkommet, blevet stjålet eller er udløbet, og hvis visum stadig er gyldigt, kan ansøge om bekræftelse af visummet i tilknytning til et nyt rejsedokument.

2.Visumindehaverne i stk. 1 ansøger om bekræftelse af visummet i et nyt rejsedokument via den EU-ansøgningsplatform, der er omhandlet i kapitel Ia i forordning (EF) nr. 767/2008. De skal opgive følgende personoplysninger:

(a)navn, fødselsoplysninger, nationalitet

(b)visumnummer

(c)oplysninger om det bortkomne, stjålne eller udløbne rejsedokument

(d)oplysninger om det nye rejsedokument

(e)en scannet kopi af persondatasiden

(f)dokumentation for tab eller tyveri af rejsedokument eller for dets udløb.

3.Visumindehaveren skal betale et visumbekræftelsesgebyr på 30 EUR.

4.Visumindehaveren møder personligt op for at fremlægge det nye rejsedokument, så det kan kontrolleres, at det stemmer overens med den scannede kopi, der er uploadet via EU-ansøgningsplatformen, og at indehaveren af rejsedokumentet er den samme person, som der er udstedt visum til.

5.Det nye rejsedokument skal opfylde betingelserne i artikel 12.

6.Hvis det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat fastslår, at det gyldige visum kan bekræftes i et nyt rejsedokument, indlæser det eller de oplysningerne i ansøgningsdossieret i VIS, jf. artikel 12a i forordning (EF) nr. 767/2008.

7.Visummets bekræftelse i et nyt rejsedokument meddeles ansøgeren ad sikker elektronisk vej i overensstemmelse med artikel 7f i forordning (EF) nr. 767/2008.

8.Hvis det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat ikke kan afgøre, om det gyldige visum kan bekræftes i et nyt rejsedokument, navnlig på grund af tvivl om visumindehaverens identitet, skal det eller de:

(a)give afslag på bekræftelsen

(b)inddrage det gyldige visum, jf. artikel 34.

9.Proceduren for bekræftelse af et gyldigt visum i et nyt rejsedokument forhindrer ikke visumindehaveren i at indgive en ny visumansøgning."

(23)I artikel 33 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 6 affattes således:

"6. Visumindehavere kan ansøge om forlængelse online via EU-ansøgningsplatformen. De skal opgive personoplysninger, visumnummer og rejsedokumentets nummer, uploade dokumentation for force majeure, humanitære grunde og/eller alvorlige personlige årsager, der forhindrer dem i at forlade medlemsstaternes område, og kun betale et gebyr på 30 EUR i tilfælde af alvorlige personlige årsager som omhandlet i stk. 2."

(b)Som stk. 8 tilføjes:

"8. Når et visum forlænges i henhold til denne artikels stk. 1-7 via EU-ansøgningsplatformen, underrettes ansøgeren om forlængelsen ad sikker elektronisk vej i overensstemmelse med artikel 7f i forordning (EF) nr. 767/2008."

(24)I artikel 34 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 5 og 6 affattes således:

"5. Annulleres eller inddrages et visum, der ikke er udstedt i digitalt format, påføres det et stempel med teksten "ANNULLERET" eller "INDDRAGET", og det optisk variable kendetegn ved visummærkaten, sikkerhedselementet "kipeffekt" og udtrykket "visum" gøres ugyldigt, ved at det streges over.

6. En afgørelse om annullering eller inddragelse af et visum og begrundelsen herfor træffes i digitalt format ved indlæsning af oplysningerne i VIS, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 767/2008, og meddeles ansøgeren ad sikker elektronisk vej i overensstemmelse med artikel 7f i forordning (EF) nr. 767/2008 eller ved hjælp af standardformularen i bilag VI for ansøgninger, der ikke er indgivet via EU-ansøgningsplatformen. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag VI."

(b)Stk. 7, tredje punktum, affattes således:

"Medlemsstaterne giver ansøgerne oplysninger om den procedure, der skal følges i tilfælde af klage, jf. bilag VI eller meddelelsen om nægtelse af indrejse sendt via EU-ansøgningsplatformen"

(25)I artikel 37 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 2 affattes således:

"2. I de medlemsstater, der ikke udsteder visa i digitalt format, er opbevaringen og håndteringen af visummærkater omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for at undgå svig og tab. Hvert konsulat holder regnskab med sit lager af visummærkater og registrerer, hvordan hver visummærkat er blevet anvendt. Der aflægges rapport til Kommissionen om ethvert større tab af uudfyldte visummærkater."

(b)Stk. 3, første punktum, affattes således:

" Konsulater eller centrale myndigheder fører arkiv over ansøgninger i elektronisk format. "

(26)I artikel 38 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1a affattes således:

"Medlemsstaterne sikrer, at der føres tilsyn med hele visumproceduren på konsulaterne, herunder indgivelsen og håndteringen af ansøgninger og det praktiske samarbejde med eksterne tjenesteydere, for derved at sikre integritet i alle procedurens faser."

(b)Som stk. 3c indsættes:

"3c. Medlemsstaternes centrale myndigheder sørger for passende uddannelse af deres personale vedrørende EU-ansøgningsplatformen."

(27)Artikel 42 udgår.

(28)I artikel 43 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 4 affattes således:

"4. Behandlingen af ansøgninger, samtaler (hvis det er relevant) og afgørelser om ansøgninger varetages kun af konsulatet."

(b)I stk. 5 tilføjes som andet afsnit:

"Som en undtagelse kan eksterne tjenesteydere have adgang til EU-ansøgningsplatformen via portalen for eksterne tjenesteydere, jf. artikel 7e i forordning (EF) nr. 767/2008, med henblik på at:

(a)kontrollere de oplysninger, som ansøgeren har uploadet

(b)uploade biometriske identifikatorer

(c)uploade dokumentation

(d)bruge aftaleværktøjet til at angive tilgængelige tider."

(c)I stk. 6 foretages følgende ændringer:

(1)Litra c) affattes således:

"c) at indsamle oplysninger (herunder indsamling af biometriske identifikatorer og undtagelsesvis dokumentation og dokumenter til identitetskontrol), fremsende dem til konsulatet eller de centrale myndigheder, hvis det er relevant, og uploade dem til EU-ansøgningsplatformen"

(2)Som litra ca) indsættes:

"ca) at sammenligne rejsedokumentet med den kopi, som ansøgeren har uploadet"

(29)I artikel 44 indsættes som stk. 1a:

"1a. "Stk. 1 finder ikke anvendelse på den adgang, som eksterne tjenesteydere kan have til EU-ansøgningsplatformen via portalen for eksterne tjenesteydere, jf. artikel 7e i forordning (EF) nr. 767/2008."

(30)I artikel 47 tilføjes som stk. 3:

"3. EU-ansøgningsplatformen skal give offentligheden alle relevante oplysninger vedrørende ansøgning om visum via EU-ansøgningsplatformen, navnlig de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7a i forordning (EF) nr. 767/2008."

(31)I artikel 51a, stk. 2, 3 og 6, ændres henvisningen til "artikel 16, stk. 9" til "artikel 11, stk. 1, artikel 16, stk. 9, og artikel 32, stk. 2"

(32)Artikel 53, stk. 1, litra f), affattes således:

"f) de supplerende nationale anmærkninger, som medlemsstater, der ikke udsteder visum i digitalt format, tilføjer i den rubrik på visummærkaten, der er beregnet til bemærkninger, jf. artikel 27, stk.2"

(33)Bilag III udgår.

Artikel 2
Ændring af forordning (EF) nr. 767/2008

I forordning (EF) nr. 767/2008 foretages følgende ændringer:

(1)I artikel 2a foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 1 foretages følgende ændringer:

(1)Følgende litra indsættes:

"fa) EU-ansøgningsplatform"

(2)Følgende afsnit tilføjes:

"I EU-ansøgningsplatformen deles og genbruges hardware- og softwarekomponenterne i ind- og udrejsesystemets webtjeneste, ETIAS-webstedet og applikationen til mobilenheder i videst teknisk mulige omfang."

(b)Som stk. 6 tilføjes:

"6. EU-ansøgningsplatformen skal bestå af følgende komponenter:

(a)et offentligt websted og en applikation til mobilenheder

(b)kapacitet til midlertidig lagring

(c)en sikker kontotjeneste

(d)et verifikationsværktøj for ansøgere

(e)en webtjeneste for visumindehavere

(f)en e-mailtjeneste

(g)et betalingsværktøj

(h)et aftaleværktøj

(i)en portal for eksterne tjenesteydere

(j)et konfigurationsmodul, der tager højde for eu-LISA, centrale myndigheder og konsulater

(k)software til generering og aflæsning af krypterede 2D-stregkoder

(l)en sikker webtjeneste, der muliggør kommunikation mellem EU-ansøgningsplatformens komponenter

(m)en helpdeskfunktion, der skal forvaltes af eu-LISA

(n)en skrivebeskyttet kopi af VIS-databasen."

(2)Artikel 4, nr. 2), affattes således:

"2. "digitalt visum": det i artikel 26a i forordning (EF) nr. 810/2009 omhandlede visum i digitalt format"

(3)Som kapitel Ia indsættes:

"KAPITEL Ia
EU-ONLINEVISUMANSØGNINGSPLATFORMEN

Artikel 7a
Generelle oplysninger til offentligheden om EU-ansøgningsplatformen

1.EU-onlinevisumansøgningsplatformen ("EU-ansøgningsplatformen") stiller generelle oplysninger til rådighed for offentligheden, jf. artikel 47 i forordning (EF) nr. 810/2009.

Kommissionen og medlemsstaterne er ansvarlige for at tilvejebringe disse oplysninger i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder som fastsat i denne artikels stk. 2-4.

2.Eu-LISA er ansvarligt for at offentliggøre og ajourføre følgende generelle oplysninger til offentligheden på EU-ansøgningsplatformen, når det har modtaget oplysningerne fra Kommissionen eller medlemsstaterne:

(a)visumkrav, herunder visumlister og aftaler om visumfritagelse, herunder for så vidt angår diplomatpas og tjenestepas og i tilfælde af eventuel suspension af visumfri rejse i henhold til artikel 3, 4, 5, 7 og 8 i forordning (EU) 2018/1806 og bilag I og II hertil, samt oplysninger i henhold til direktiv 2004/38/EF og udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige

(b)visumgebyrenes størrelse, jf. artikel 16 i forordning (EF) nr. 810/2009; nedsatte eller forhøjede gebyrer i tilfælde af en visumlempelsesaftale eller en tilbagetagelsesrelateret foranstaltning som følge af nævnte forordnings artikel 25a samt direktiv 2004/38/EF og udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige

(c)harmoniserede lister over dokumentation oprettet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5a, i forordning (EF) nr. 810/2009, hvis det er relevant

(d)rejsesygeforsikringskrav, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. 810/2009, hvis det er relevant.

Hvis en medlemsstat tilvejebringer oplysningerne, konfigurerer eu-LISA EU-ansøgningsplatformen efter at have fået bekræftet oplysningerne fra Kommissionen.

3.De centrale visummyndigheder er ansvarlige for at indlæse følgende elementer:

(a)konsulaters adresse og deres territoriale kompetencer , jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 810/2009

(b)repræsentationsaftaler og -ordninger, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 810/2009

(c)brug af eksterne tjenesteydere og disses adresse, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 810/2009

(d)dokumentation som omhandlet i artikel 14 i forordning (EF) nr. 810/2009 samt relevant dokumentation i henhold til direktiv 2004/38/EF og udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige

(e)frivillige undtagelser fra visumpligten, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2018/1806

(f)frivillige fritagelser for visumgebyr, jf. artikel 16, stk. 5, i forordning (EF) nr. 810/2009.

4.Konsulatet eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat er ansvarlige for at indlæse følgende elementer:

(a)eksterne tjenesteyderes kontaktoplysninger og adgangsrettigheder, herunder til aftaleværktøjet

(b)aftaleværktøjet, herunder tilgængelige tider

(c)antal accepterede ansøgninger pr. uge/måned.

Artikel 7b
Onlineansøgningsskema

1.Hver ansøger indgiver en udfyldt onlineansøgning, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 810/2009, via EU-ansøgningsplatformen.

2.Uden at det berører artikel 7ba, opgiver ansøgeren følgende personoplysninger i ansøgningsskemaet:

(1)efternavn(e) (familienavn)

(2)efternavn ved fødslen (tidligere familienavn(e))

(3)fornavn(e)

(4)fødselsdato (dag, måned, år)

(5)fødested

(6)fødeland

(7)nuværende nationalitet; nationalitet ved fødslen, hvis anden end den nuværende; andre nationaliteter

(8)køn

(9)civilstand

(10)forældremyndighedsindehaver (i tilfælde af mindreårige)/værge (efternavn, fornavn, adresse, hvis forskellig fra ansøgerens, telefonnummer, e-mailadresse og nationalitet)

(11)nationalt identitetsnummer, hvis det er relevant

(12)rejsedokumentets type

(13)rejsedokumentets nummer

(14)udstedelsesdato

(15)gyldig indtil

(16)udstedt af (land)

(17)personoplysninger om det familiemedlem, der er en mobil EU-, EØS- eller CH-borger, eller som er britisk statsborger og omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i det værtsland, som visumansøgningen vedrører, hvis det er relevant: efternavn (familienavn), fornavn(e), fødselsdato, nationalitet, rejsedokumentets eller ID-kortets nummer

(18)slægtskab med en mobil EU-, EØS- eller CH-borger eller med en britisk statsborger, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i det værtsland, som visumansøgningen vedrører, hvis det er relevant

(19)ansøgerens bopælsadresse, e-mailadresse og telefonnummer

(20)opholdssted i et andet land end det, hvor ansøgeren nu er statsborger

(21)nuværende beskæftigelse

(22)arbejdsgiver og arbejdsgivers adresse og telefonnummer: for studerende opgives uddannelsesinstitutionens navn og adresse

(23)rejsens formål

(24)yderligere oplysninger om formålet med opholdet

(25)vigtigste bestemmelsesmedlemsstat (og andre bestemmelsesmedlemsstater, hvis det er relevant)

(26)medlemsstat, hvor den første indrejse sker

(27)ønsket antal indrejser; forventet ankomstdato for første forventede ophold i Schengenområdet; forventet afrejsedato fra Schengenområdet efter det første forventede ophold

(28)tidligere indsamlede fingeraftryk med henblik på ansøgning om Schengenvisum; dato, hvis denne kendes; visumnummer, hvis det kendes

(29)indrejsetilladelse til det endelige bestemmelsesland, hvis det er relevant

(30)efternavn og fornavn på den eller de inviterende personer i medlemsstaten/medlemsstaterne. Hvis dette ikke er relevant, oplyses navn på hotel(ler) eller midlertidigt logi/midlertidige logier i medlemsstaten/medlemsstaterne

(31)navn og adresse på den inviterende virksomhed/organisation

(32)hvordan omkostningerne ved rejse og underhold under ansøgerens ophold dækkes

Ansøgeren skal også opgive en e-mailadresse.

Alle disse oplysninger registreres og lagres midlertidigt i overensstemmelse med de dataopbevaringsperioder, der er fastsat i artikel 7c.

3.EU-ansøgningsplatformen skal også indeholde en sikker kontotjeneste. Ansøgeren skal ved hjælp af den sikre kontotjeneste have mulighed for at beholde de angivne oplysninger til efterfølgende ansøgninger, men kun hvis ansøgeren frit og udtrykkeligt giver sit samtykke til en sådan lagring.

Den sikre kontotjeneste skal give ansøgeren mulighed for at indgive ansøgningen i flere trin. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på at fastsætte krav til den sikre kontotjeneste, herunder opbevaringsperioden for data lagret deri og for ikkefærdiggjorte ansøgninger eller ansøgninger, der ikke består kompetence- og antagelighedskontrollen.

4.Oplysningerne i stk. 2 skal angives af ansøgeren ved brug af latinske bogstaver.

5.Når onlineansøgningsskemaet indgives, indhenter EU-ansøgningsplatformen den IP-adresse, som ansøgningsskemaet indgives fra, og tilføjer den som en del af oplysningerne i ansøgningen.

6.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter indholdet af et forenklet ansøgningsskema til bekræftelse af gyldigt visum i et nyt rejsedokument, jf. artikel 32a i forordning (EF) nr. 810/2009, og til forlængelse af visum, jf. artikel 33 i nævnte forordning, ved hjælp af EU-ansøgningsplatformen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.

7.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter krav vedrørende formatet for de personoplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og 5, som skal anføres i ansøgningsskemaet, samt parametre og kontroller, der skal sikre, at ansøgningen er fuldstændig, og at der er sammenhæng i oplysningerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.

Artikel 7ba
Særlige bestemmelser om anvendelse af EU-ansøgningsplatformen for familiemedlemmer til unionsborgere eller til andre tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, eller til britiske statsborgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige

1.En tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, for hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, kan indgive en visumansøgning uden at gøre brug af EU-ansøgningsplatformen og have ret til efter eget valg at indgive ansøgningen personligt på konsulatet eller hos en ekstern tjenesteyder.

2.Når en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, for hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, indgiver en visumansøgning via EU-ansøgningsplatformen, gennemføres ansøgningsproceduren i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF.

3.EU-ansøgningsplatformen skal navnlig udformes på en sådan måde, at det sikres, at følgende specifikke regler finder anvendelse:

(a)visumgebyret bortfalder

(b)ansøgeren skal i visumansøgningsskemaet ikke opgive følgende personoplysninger:

(a)nuværende beskæftigelse

(b)arbejdsgiver og arbejdsgivers adresse og telefonnummer: for studerende, uddannelsesinstitutionens navn og adresse

(c)efternavn og fornavn på den eller de inviterende personer i medlemsstaten/medlemsstaterne. Hvis dette ikke er relevant, oplyses navn på hotel(ler) og/eller midlertidigt logi/midlertidige logier i medlemsstaten/medlemsstaterne

(d)navn og adresse på den inviterende virksomhed/organisation

(e)hvordan omkostningerne ved rejse og underhold under ansøgerens ophold dækkes

(c) ansøgeren skal kunne fremlægge dokumentation for, at vedkommende er familiemedlem til en unionsborger, for hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side. Ansøgeren skal ikke anmodes om at fremlægge den i artikel 14 i forordning (EF) nr. 810/2009 omhandlede dokumentation, og der skal ikke anmodes om dokumentation for besiddelse af en passende og gyldig rejsesygeforsikring, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. 810/2009

(d)uanset artikel 7c, stk. 8, kontrolleres det ved den automatiske forudgående antagelighedskontrol kun, om:

(a)alle påkrævede felter i ansøgningsskemaet er udfyldt

(b)der er fremlagt dokumentation for besiddelse af et gyldigt pas i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF

(c)ansøgerens biometriske data er blevet indsamlet, hvis det er relevant

(e) når der udstedes et visum, modtager ansøgeren i den i artikel 7f omhandlede meddelelse en påmindelse om, at et familiemedlem til en borger, der udøver sin ret til fri bevægelighed, og som er i besiddelse af et visum, kun har ret til indrejse, hvis familiemedlemmet ledsages af eller slutter sig til unionsborgeren eller en anden tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til fri bevægelighed.

4.Stk. 1 og 2 finder også anvendelse, når en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, for hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, ansøger om visumforlængelse eller bekræftelse af et visum i et nyt rejsedokument. Gebyret for visumforlængelse og gebyret for visumbekræftelse bortfalder.

5.Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på familiemedlemmer til britiske statsborgere, der selv er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i det værtsland, som visumansøgningen vedrører.

Artikel 7c
Ansøgningsprocedure ved hjælp af EU-ansøgningsplatformen

1.Når der indgives et ansøgningsskema efter artikel 7b, afgør EU-ansøgningsplatformen, hvilken type visum der ansøges om, og foretager en automatisk forudgående kompetencekontrol for på forhånd at afgøre, hvilken medlemsstat der er kompetent, på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren har anført. Dette udelukker ikke manuel kontrol af medlemsstaternes kompetence, jf. artikel 18, stk. 3, i forordning (EF) nr. 810/2009.

EU-ansøgningsplatformen skal udformes på en sådan måde, at ansøgerne kan angive, om de har lovligt ophold, men ikke lovlig bopæl, i en jurisdiktion, jf. artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 810/2009.

2.Ansøgere kan anvende EU-ansøgningsplatformen til at indsende en scannet kopi af rejsedokumentet i elektronisk format samt dokumentation og bevis for rejsesygeforsikring i digitalt format, alt efter hvad der er relevant, i henhold til forordning (EF) nr. 810/2009 eller direktiv 2004/38/EF.

3.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske krav vedrørende formatet for dokumentation, rejsesygeforsikring og kopier af rejsedokumenter i elektronisk format. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.

4.Ansøgeren kan om nødvendigt anvende EU-ansøgningsplatformen til at betale visumgebyret ved hjælp af betalingsværktøjet i artikel 7d.

5.EU-ansøgningsplatformen kan i den skrivebeskyttede kopi af VIS kontrollere, om ansøgerens biometriske identifikatorer er blevet indsamlet inden for de seneste 59 måneder, og om ansøgeren allerede har ansøgt med det samme rejsedokument:

hvis det er tilfældet, giver EU-ansøgningsplatformen ansøgeren besked om, at det ikke er nødvendigt at møde op på konsulatet eller hos den eksterne tjenesteyder for at indgive ansøgningen;

hvis det ikke er tilfældet, giver EU-ansøgningsplatformen ansøgeren besked om, at det er nødvendigt at aftale en tid på konsulatet eller hos den eksterne tjenesteyder for at indgive ansøgningen.

6.Hvis det er nødvendigt at møde op på konsulatet eller hos en ekstern tjenesteyder i henhold til forordning (EF) nr. 810/2009, kan medlemsstaten beslutte at anvende aftaleværktøjet i artikel 7d til dette formål.

7.Ansøgeren indgiver ansøgningen, herunder en erklæring om, at oplysningerne er ægte, fuldstændige, korrekte og pålidelige.

8.Når ansøgeren har indgivet ansøgningen via EU-ansøgningsplatformen, foretager EU-ansøgningsplatformen en automatisk forudgående antagelighedskontrol.

Ved den automatiske forudgående antagelighedskontrol kontrolleres det, om:

(a)ansøgningen er indgivet inden for den frist, der er anført i artikel 9, stk. 1, hvis det er relevant

(b)alle påkrævede felter i ansøgningsskemaet er udfyldt

(c)der er fremlagt dokumentation for besiddelse af et rejsedokument i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 810/2009

(d)ansøgerens biometriske data er blevet indsamlet, hvis det er relevant

(e)visumgebyret er blevet opkrævet, hvis det er relevant.

9.Hvis ansøgningen ifølge den automatiske forudgående antagelighedskontrol kan antages, sender EU-ansøgningsplatformen en meddelelse til konsulatet eller de centrale myndigheder i medlemsstaten med det samlede resultat af den automatiske forudgående kompetence- og antagelighedskontrol.

Hvis ansøgningen ifølge den automatiske forudgående antagelighedskontrol ikke kan antages, sender EU-ansøgningsplatformen en meddelelse til ansøgeren om, hvad der mangler i ansøgningen.

Ansøgningsplatformen skal udformes således, at artikel 19, stk. 4 og 4a, i forordning (EF) nr. 810/2009 kan finde anvendelse, og ansøgninger kan antages.

10.Efter meddelelsen i stk. 9 foretager konsulatet eller de centrale myndigheder i medlemsstaten en manuel kompetencekontrol i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EF) nr. 810/2009 og derefter om nødvendigt en manuel antagelighedskontrol i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning.

11.Hvis det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat accepterer en ansøgning, der er indgivet via EU-ansøgningsplatformen, overføres oplysningerne fra det midlertidige lagringssted til det nationale system. Oplysningerne slettes øjeblikkeligt fra det midlertidige lagringssted med undtagelse af de kontaktoplysninger, der er knyttet til den sikre kontotjeneste.

12.Hvis ansøgeren trækker ansøgningen tilbage efter den automatiske forudgående kompetence- og antagelighedskontrol, slettes oplysningerne øjeblikkeligt fra det midlertidige lagringssted med undtagelse af de kontaktoplysninger, der er knyttet til den sikre kontotjeneste.

13.Det kompetente konsulat eller de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat kan benytte den sikre kontotjeneste til at kommunikere med ansøgerne.

Artikel 7d
Betalingsværktøj og aftaleværktøj

1.I EU-ansøgningsplatformen anvendes et betalingsværktøj til at betale visumgebyrer. Betalingsværktøjet forvaltes af en tredjepartsudbyder.

2.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter krav vedrørende betalingsværktøjet i denne artikels stk. 1, herunder bestemmelser for refusion til ansøgere. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.

3.Medlemsstaterne eller eksterne tjenesteydere kan anvende et værktøj til forvaltning af aftaler.

4.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter krav vedrørende aftaleværktøjet i denne artikels stk. 3, herunder de nærmere bestemmelser for bekræftelse af aftaler, tilknytningen til eksisterende aftaleværktøjer eller oplysninger om fremmøde uden tidsbestilling, der skal konfigureres af konsulaterne eller de eksterne tjenesteydere, og de tekniske bestemmelser, der skal sikre, at ethvert familiemedlem til en unionsborger, for hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, eller til britiske statsborgere, som selv er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i det værtsland, som visumansøgningen vedrører, kan drage fordel af en fremskyndet procedure. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.

Artikel 7e
Portal for eksterne tjenesteydere

1.Eksterne tjenesteydere har kun adgang til EU-ansøgningsplatformen for at kunne:

(a)kontrollere og udføre kvalitetskontrol af de oplysninger, der er uploadet til det midlertidige lageringssted, navnlig den scannede kopi af rejsedokumentet

(b)uploade biometriske identifikatorer

(c)uploade dokumentation, hvis det er nødvendigt

(d)bruge aftaleværktøjet til at angive ledige tider, hvis det er relevant

(e)gøre ansøgningen tilgængelig for konsulatet med henblik på videre behandling.

2.Medlemsstaterne indfører en autentifikationsordning, der udelukkende er forbeholdt eksterne tjenesteydere, for at give behørigt bemyndiget personale adgang til portalen med henblik på denne artikel. I forbindelse med indførelsen af autentifikationsordningen tages der hensyn til informationssikkerhedsrisikostyring og principperne om indbygget databeskyttelse og databeskyttelse gennem standardindstillinger.

3.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte autentifikationsordningen for eksterne tjenesteyderes personale. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.

Artikel 7f
Meddelelse af afgørelser

1.Ansøgere og visumindehavere underrettes ad sikker elektronisk vej om de afgørelser, som medlemsstaterne træffer om deres ansøgninger eller udstedte visa.

2.Meddelelserne til ansøgere eller visumindehavere, alt efter hvad der er relevant, skal indeholde følgende oplysninger:

(a)for udstedte visa: oplysningerne i artikel 24, 25 eller 26 i forordning (EF) nr. 810/2009 og i denne forordnings artikel 10

(b)for afslag på visum: oplysningerne i artikel 32 i forordning (EF) nr. 810/2009 og i denne forordnings artikel 12

(c)for bekræftede visa: oplysningerne i artikel 32a i forordning (EF) nr. 810/2009 og i denne forordnings artikel 12a

(d)for forlængede visa: oplysningerne i artikel 33 i forordning (EF) nr. 810/2009 og i denne forordnings artikel 14

(e)for annullerede eller inddragne visa: oplysningerne i artikel 33 i forordning (EF) nr. 810/2009 og i denne forordnings artikel 13.

3.Meddelelsen i stk. 2 skal indeholde en 2D-stregkode, der er signeret digitalt af den udstedende myndighed, og et ansigtsbillede af indehaveren. 2D-stregkoden skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 2.

Meddelelsen skal være i et printbart format.

4.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte tekniske specifikationer for de digitale visa og meddelelsen i stk. 1, herunder nærmere oplysninger om meddelelsesformatet såsom 2D-stregkoden og det printbare format. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.

Artikel 7g
Verifikationsværktøj

1.Verifikationsværktøjet skal gøre det muligt for ansøgere og visumindehavere at kontrollere:

(a)ansøgningers status

(b)visas status og gyldighed.

2.Verifikationsværktøjet skal baseres på den sikre kontotjeneste, der er omhandlet i artikel 7b, stk. 3.

3.EU-ansøgningsplatformen skal stille en webtjenestefunktion til rådighed for ansøgere, så de kan kontrollere et digitalt visum uden om den sikre kontotjeneste.

4.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende de nærmere regler om betingelserne for drift af webtjenesten og de databeskyttelsesregler og sikkerhedsregler, der skal gælde for webtjenesten, herunder entydige identifikatorer for ansøgerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. "

(4)I artikel 9, stk. 4, tilføjes følgende punkter:

"na) hvis det er relevant, det forhold, at ansøgeren ansøger som familiemedlem til en britisk statsborger, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i det værtsland, som visumansøgningen vedrører.

o) e-mailadresse

p) IP-adressen, hvorfra ansøgningsskemaet er indgivet."

(5)I artikel 9b tilføjes følgende stykke:

"5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på familiemedlemmer til britiske statsborgere, der selv er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i det værtsland, som visumansøgningen vedrører."

(6)I artikel 10 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1, litra e), affattes således:

"e) visumnummer"

(b)I stk. 1, udgår litra k).

(c)I stk. 1 tilføjes som litra m):

"m) hvis det er relevant, personens status med angivelse af, at tredjelandsstatsborgeren er familiemedlem til en britisk statsborger, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i det værtsland, som visumansøgningen vedrører."

(7)Som artikel 12a indsættes:

"Artikel 12a
Oplysninger, som tilføjes, når et visum bekræftes

1.Når der er truffet afgørelse om at bekræfte et visum, føjer den visummyndighed, der har truffet afgørelsen, følgende oplysninger til ansøgningsdossieret:

(a)statusoplysninger

(b)den myndighed, der har bekræftet visummet

(c)sted og dato for afgørelsen

(d)oplysninger om det nye rejsedokument, herunder nummer, udstedende land og myndighed, udstedelsesdato og udløbsdato.

2.Når der er truffet afgørelse om at bekræfte et visum, henter systemet øjeblikkeligt de oplysninger, der er anført i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2226, og eksporterer dem fra VIS til ind- og udrejsesystemet."

(8)Artikel 14, stk. 1, litra d), affattes således:

"d) det forlængede visums visumnummer"

(9)Artikel 15, stk. 2, litra f), affattes således:

"f) visumnummeret, nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsens nummer og udstedelsesdatoen for eventuelle tidligere visa, visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser"

(10)I artikel 18 foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 1 udgår litra b)

(b)Stk. 3 affattes således:

"3. Når der søges i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 23, stk. 2 eller 4, i forordning (EU) 2017/2226, kan den kompetente grænsemyndighed uanset nærværende artikels stk. 2 søge i VIS uden at gøre brug af interoperabiliteten med ind- og udrejsesystemet, hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, navnlig hvis det midlertidigt er ikke er teknisk muligt at søge i oplysningerne i ind- og udrejsesystemet, eller hvis ind- og udrejsesystemet svigter."

(11)Som artikel 18e indsættes:

"Artikel 18e
Nødprocedurer, i tilfælde af at adgang til oplysninger ved de ydre grænser ikke er teknisk mulig

1.Hvis det ikke er teknisk muligt at foretage en søgning som omhandlet i artikel 18 på grund af svigt i en del af VIS, underretter eu-LISA medlemsstaternes grænsemyndigheder.

2.Hvis det er ikke teknisk muligt at foretage en søgning som omhandlet i artikel 18 på grund af svigt i den nationale grænseinfrastruktur i en medlemsstat, underretter grænsemyndighederne eu-LISA. Herefter informerer eu-LISA Kommissionen.

3.I tilfældene i stk. 1 og 2 følger grænsemyndighederne deres nationale beredskabsplaner. De nationale beredskabsplaner kan bemyndige grænsemyndighederne til midlertidigt at fravige forpligtelsen til at søge i VIS, jf. artikel 8 i forordning (EU) 2016/399.

4.Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modeller for beredskabsplaner for tilfældene i stk. 1 og 2, herunder de procedurer, som grænsemyndighederne skal følge. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. Medlemsstaterne vedtager deres nationale beredskabsplaner på grundlag af modeller for beredskabsplaner, der om nødvendigt tilpasses på nationalt plan."

(12)Artikel 19, stk. 1, affattes således:

"1. De myndigheder, der har kompetence til at foretage kontrol på medlemsstaternes område med hensyn til, om betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt, har udelukkende med henblik på at verificere visumindehaverens identitet og/eller visummets ægthed, og/eller hvorvidt betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt, adgang til at søge med visumnummeret kombineret med verifikation af visumindehaverens fingeraftryk.

Hvis visumindehaverens identitet ikke kan verificeres ved hjælp af fingeraftryk, kan de kompetente myndigheder også foretage verifikation ved hjælp af ansigtsbilledet."

(13)Artikel 20, stk. 2, litra d), affattes således:

"d) de indlæste oplysninger om visa, som er udstedt, bekræftet, annulleret eller inddraget, eller der er givet afslag på, eller hvis gyldighedsperiode er forlænget, jf. artikel 10-14."

(14)Artikel 21, stk. 2, litra d), affattes således:

"d) de indlæste oplysninger om visa, som er udstedt, bekræftet, annulleret, inddraget, eller hvis gyldighedsperiode er forlænget, jf. artikel 10, 12a, 13 og 14"

(15)Artikel 22, stk. 2, litra e), affattes således:

"e) de indlæste oplysninger om visa, som er udstedt, bekræftet, annulleret, inddraget, eller hvis gyldighedsperiode er forlænget, jf. artikel 10, 12a, 13 og 14"

(16)Artikel 22f, stk. 1, litra d), affattes således:

"d) visumnummeret"

(17)I artikel 22o, stk. 3, foretages følgende ændringer:

(a)Litra c) affattes således:

"c) visumnummer eller nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen og visummets udløbsdato, visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, alt efter hvad der er relevant"

(b)Som litra f) og g) tilføjes:

"f) IP-adresse

g) e-mailadresse."

(18)I artikel 22r, stk. 3, foretages følgende ændringer:

(a)Litra c) affattes således:

(b)Som litra f) og g) tilføjes:

"f) IP-adresse

g) e-mailadresse"

(19)I artikel 45, stk. 2, tilføjes som litra g)-o):

"g) fastsættelse af indholdet af forenklede ansøgningsskemaer til bekræftelse af gyldigt visum i et nyt rejsedokument og til visumforlængelse, jf. artikel 7b

h) fastsættelse af krav vedrørende formatet for personoplysninger i onlineansøgningsskemaet, jf. artikel 7b

i) fastsættelse af de tekniske krav vedrørende formatet for dokumentation, rejsesygeforsikring og kopier af rejsedokumenter i elektronisk format, der skal fremlægges via EU-ansøgningsplatformen, jf. artikel 7c og 7ba

j) fastsættelse af kravene vedrørende betalingsværktøjet, herunder bestemmelser for refusion til ansøgere, jf. artikel 7d

k) fastsættelse af kravene vedrørende aftaleværktøjet, herunder de nærmere bestemmelser for bekræftelse af aftaler, og tilknytningen til eksisterende aftaleværktøjer eller oplysninger om fremmøde uden tidsbestilling, der skal konfigureres af konsulaterne eller de eksterne tjenesteydere, jf. artikel 7d

l) fastsættelse af autentifikationsordningen for eksterne tjenesteyderes personale, der anvender portalen for eksterne tjenesteydere, jf. artikel 7e

m) fastsættelse af tekniske specifikationer for visa i digitalt format og visummeddelelser, herunder nærmere oplysninger om meddelelsesformatet, f.eks. 2D-stregkode og printbart format, jf. artikel 7f

n) fastsættelse af nærmere regler om betingelserne for drift af webtjenesten og de databeskyttelsesregler og sikkerhedsregler, der skal gælde for webtjenesten, jf. artikel 7g

o) fastsættelse af modeller for beredskabsplaner med hensyn til nødprocedurer i tilfælde af, at det ikke er teknisk muligt at tilgå data ved de ydre grænser, herunder de procedurer, som grænsemyndighederne skal følge, jf. artikel 18e."

(20)I artikel 48a, stk. 2, 3 og 6, ændres henvisningen til "artikel 9, artikel 9h, stk. 2, artikel 9j, stk. 2, og artikel 22b, stk. 18" til "artikel 7b, artikel 9, artikel 9h, stk. 2, artikel 9j, stk. 2, og artikel 22b, stk. 18".

Artikel 3
Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 66

I forordning (EF) nr. 1683/95 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

De visa, der udstedes i overensstemmelse med denne forordnings artikel 5 af medlemsstater, der ikke udsteder visa i digitalt format som omhandlet i artikel 26a i forordning (EF) nr. 810/2009, udformes som en ensartet, selvklæbende visummærkat. De skal svare til specifikationerne i bilaget."

(2)I artikel 7 tilføjes som fjerde stykke:

"Anvendelsen af den ensartede udformning af visa til andre formål end dem, der er omfattet af artikel 5, berører ikke udstedelsen af visa i digitalt format som omhandlet i artikel 26a i forordning (EF) nr. 810/2009."

Artikel 4
Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 67

Artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 333/2002 affattes således:

"1. Denne forordning finder anvendelse på de medlemsstater, der ikke udsteder visa i digitalt format som omhandlet i artikel 26a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009*.

I denne forordning forstås ved "ark til påføring af visum" det dokument, som myndighederne i en medlemsstat udsteder til en person, hvis rejsedokument ikke anerkendes af denne medlemsstat, og hvorpå denne medlemsstats kompetente myndighed anbringer et visum.".

_________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).".

Artikel 5
Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 68

I forordning (EF) nr. 694/2003 foretages følgende ændringer:

(1) Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

1.De forenklede transitdokumenter (FTD), som medlemsstaterne udsteder i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 693/2003, udstedes i digitalt format som omhandlet i artikel 26a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009* og har samme gyldighed som visa med begrænset territorial gyldighed med henblik på transit. Desuden skal det digitale format klart angive, at det udstedte dokument er et FTD.

2.De forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD), som medlemsstaterne udsteder i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 693/2003, udstedes i digitalt format som omhandlet i artikel 26a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009* og har samme gyldighed som visa med begrænset territorial gyldighed med henblik på transit. Desuden skal det digitale format klart angive, at det udstedte dokument er et FRTD.".

__________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).".

(2)Artikel 2, stk. 1, første afsnit, affattes således:

"1. Yderligere tekniske specifikationer for det digitale format for FTD og FRTD indføres i overensstemmelse med proceduren i artikel 4, stk. 2, herunder for så vidt angår: "

(3)Artikel 6, første afsnit, affattes således:

"2. Medlemsstater, der har truffet beslutning herom, skal senest et år efter vedtagelsen af de yderligere sikkerhedselementer og -krav i artikel 2 udstede FTD og FRTD i digitalt format som omhandlet i artikel 1.".

Artikel 6
Ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen 69

I artikel 18 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen foretages følgende ændringer:

(1)Stk. 1 affattes således:

"1. Visa til ophold af mere end 90 dages varighed (visum til længerevarende ophold) er nationale visa, som den enkelte medlemsstat udsteder i henhold til sin egen lovgivning eller EU-retten. Sådanne visa udstedes i digitalt format som omhandlet i artikel 26a i forordning (EF) nr. 810/2009.

Som undtagelse udsteder de medlemsstater, der ikke udsteder visa i digitalt format som omhandlet i artikel 26a i forordning (EF) nr. 810/2009, visa i overensstemmelse med den ensartede udformning af visa, der er fastsat Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 (*), med en overskrift, der specificerer visumtypen ved hjælp af bogstavet "D". De udfyldes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)."

(2)Som stk. 1a indsættes:

"1a. Visa til længerevarende ophold, der er udstedt i digitalt format, meddeles ansøgeren ad sikker elektronisk vej i overensstemmelse med artikel 7f i forordning (EF) nr. 767/2008."

Artikel 7
Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 70

I forordning (EF) nr. 693/2003 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 2, stk. 3, affattes således:

"3. FTD/FRTD udstedes i digitalt format som omhandlet i artikel 26a i forordning (EF) nr. 810/2009*

__________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1)."

(2)I artikel 5 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1, første punktum, affattes således:

"Ansøgningen om et FTD indgives til en medlemsstats konsulære myndigheder, hvis medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 12 har meddelt sin beslutning om at udstede FTD/FRTD. "

(b)Som stk. 5 indsættes:

"5. Ansøgningen om et FTD eller et FRTD indgives ved hjælp af et onlineansøgningsværktøj. Onlineansøgningsværktøjet skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 4.".

(3)Artikel 6, stk. 2, 3 og 4, affattes således:

"2. Der udstedes ikke FTD/FRTD for rejsedokumenter, hvis gyldighedsperiode er udløbet.

3. Gyldighedsperioden for det rejsedokument, som der udstedes et FTD/FRTD for, må ikke være længere end gyldighedsperioden for det pågældende FTD/FRTD.

4. Der udstedes ikke FTD/FRTD for rejsedokumenter, som ikke er gyldige i nogen af medlemsstaterne. Hvis et rejsedokument kun er gyldigt i én medlemsstat eller i en række medlemsstater, begrænses FTD/FRTD til den pågældende medlemsstat/de pågældende medlemsstater.".

Artikel 8
Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 71

I forordning (EU) 2017/2226 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 16, stk. 2, litra d), affattes således:

"d) i givet fald nummeret på et visum til kortvarigt ophold, herunder koden på tre bogstaver for den udstedende medlemsstat, typen af visum til kortvarigt ophold, slutdatoen for opholdets maksimale varighed som tilladt ifølge visummet til kortvarigt ophold, som skal ajourføres ved hver indrejse, og udløbsdatoen for visummet til kortvarigt ophold"

(2)I artikel 19 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1, litra d), affattes således:

"d) i givet fald det nye visumnummer, herunder koden på tre bogstaver for det udstedende land"

(b)Som stk. 7 tilføjes:

"7. Hvis der er truffet afgørelse om at bekræfte et gyldigt visum i et nyt rejsedokument, henter den visummyndighed, der har truffet afgørelsen, øjeblikkeligt de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, fra VIS og importerer dem direkte til ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 12a i forordning (EF) nr. 767/2008.".

(3)Artikel 24, stk. 2, litra b), affattes således:

"b) nummeret på visummet til kortvarigt ophold, herunder koden bestående af tre bogstaver for udstedelsesmedlemsstaten, jf. artikel 16, stk. 2, litra d)"

(4)Artikel 32, stk. 5, litra c), affattes således:

"c) visumnummeret og visummets udløbsdato".

Artikel 9
Evaluering af EU-ansøgningsplatformen

1.Fem år efter datoen for idriftsættelsen, jf. denne forordnings artikel 12, evaluerer Kommissionen driften af EU-ansøgningsplatformen. Evalueringen skal omfatte en vurdering af de opnåede resultater set i forhold til målene og af gennemførelsen af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 810/2009 og (EF) nr. 767/2008 som ændret ved nærværende forordning.

2.Kommissionen forelægger den i stk. 1 omhandlede evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet. På grundlag af evalueringen fremsætter Kommissionen om nødvendigt relevante forslag.

Artikel 10
Idriftsættelse af EU-ansøgningsplatformen

1.Kommissionen fastsætter den dato, hvor EU-ansøgningsplatformen sættes i drift i henhold til denne forordning, når følgende betingelser er opfyldt:

(a)foranstaltningerne i artikel 1, stk. 31, og artikel 2, stk. 19 og 20 er vedtaget

(b)eu-LISA har meddelt, at en omfattende prøve er afsluttet på tilfredsstillende vis

(c)eu-LISA har godkendt de tekniske og retlige ordninger og meddelt dem til Kommissionen.

2.Kommissionens afgørelse, jf. stk. 1, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.Uanset stk. 1 og uden at det berører udstedelse af visa i digitalt format, kan en medlemsstat i en periode på fem år fra datoen i stk. 1 beslutte ikke at benytte EU-ansøgningsplatformen.

I så fald meddeler medlemsstaten Kommissionen sin beslutning om ikke at benytte EU-ansøgningsplatformen i overgangsperioden. Kommissionen offentliggør meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

I overgangsperioden skal visumindehavere kunne kontrollere digitale visa ved hjælp af onlinevisumansøgningsplatformens webtjeneste, jf. artikel 7g i forordning (EF) nr. 767/2008, hvis den medlemsstat, der behandler visumansøgningen, har besluttet ikke at benytte EU-ansøgningsplatformen.

4.En medlemsstat kan meddele Kommissionen og eu-LISA, at den ønsker at benytte EU-ansøgningsplatformen inden udløbet af overgangsperioden i stk. 3.

Kommissionen fastsætter den dato, hvorfra dette skal finde anvendelse. Kommissionens afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Digitalisering af visumprocedurer

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Indre anliggender

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

✓ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 72

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

Det generelle formål med initiativet er at bidrage til digitaliseringen af offentlige tjenester, gøre Europa klar til den digitale tidsalder samt bidrage til et sikkert og modstandsdygtigt EU, gøre EU til en mere attraktiv destination for rejsende og øge opfattelsen af EU som en samlet geografisk enhed med en fælles visumpolitik.

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Specifikt mål nr. 1: At modernisere, forenkle og harmonisere visumansøgningsprocessen for medlemsstaterne og tredjelandsstatsborgere ved at digitalisere visumproceduren.

Specifikt mål nr. 2: At mindske risikoen for svig (identitetssvig) og forfalskning og lette kontrolprocessen ved grænsen ved hjælp af digitalisering.

Med henblik på at nå de specifikke mål omfatter forslaget bestemmelser om oprettelse af en fælles EU-visumansøgningsplatform og indførelse af et digitalt visum i stedet for en visummærkat.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Forslaget vil have en positiv virkning for rejser til EU og EU's BNP med yderligere 53,3 mia. EUR i BNP i perioden 2025-2029, da det vil udgøre en overgang fra en stort set papirbaseret ansøgningsprocedure til en fuldt ud digital og i overvejende grad harmoniseret procedure.

EU-visumansøgningsplatformen vil være til gavn for medlemsstaterne, idet den tid, konsulaterne bruger på at behandle visumansøgninger og arkivere papiransøgninger, reduceres. Det digitale visum vil forbedre den interne sikkerhed i Schengenområdet, da visummærkaten ikke længere kan forfalskes, og mindske den administrative byrde betydeligt for medlemsstaternes centrale myndigheder og konsulater, som ikke længere vil skulle bruge tid og penge på fremstilling, bestilling og sikker transport af visummærkater til konsulaterne. Ifølge den cost-benefit-analyse, der er foretaget i forbindelse med konsekvensanalysen, vil medlemsstaterne samlet set spare 553 mio. EUR i administrative omkostninger i perioden 2025-2029.

Endelig vil visumansøgere også drage fordel af forslaget. Personer, der ansøger gentagne gange, vil ikke længere skulle afholde rejseudgifter for at ansøge om visum, og ansøgerne vil kunne beholde deres rejsedokument under hele ansøgningsprocessen. Hver ansøger vil kunne spare 31 EUR pr. ansøgning ud af i alt 74 EUR for hver ansøgning.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Indikator 1: Andelen af ansøgninger, der indgives via EU-visumansøgningsplatformen, ud af det samlede antal ansøgninger om Schengenvisum.

Mål: 95 % ved overgangsperiodens udløb (31. december 2030)

Indikator 2: Andelen af digitale visa, der udstedes, ud af det samlede antal udstedte visa.

Mål: 100 % ved EU-visumansøgningsplatformens idriftsættelse (1. januar 2026)

Indikator 3: Procentdelen af visumansøgninger, der indgives via eksterne tjenesteydere — 90 %

Mål: 75 % af visumansøgningerne skal indgives uden brug af eksterne tjenesteydere ved overgangsperiodens udløb (31. december 2030)

1.4.4.1.Effektivitet og rettidighed: indikatorerne bør gøre det muligt at overvåge resultaterne ved regelmæssigt at give oplysninger om fremskridt og om resultater i hele programmeringsperioden.

1.4.4.2.Efficiens: processerne bør optimeres med hensyn til indsamling og behandling af data, så unødvendige eller overlappende anmodninger om oplysninger undgås.

1.4.4.3.Indikatorernes relevans og behovet for at begrænse den dermed forbundne administrative byrde.

1.4.4.4.Klarhed: indikatorerne bør formidles på en klar og forståelig måde med understøttende metadata og i et format, der letter korrekt fortolkning og meningsfuld kommunikation.

Hver indikator bør ledsages af mål og et referencescenarie.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Forslaget om digitalisering af visumproceduren blev bebudet i Kommissionens meddelelse fra 2018 om visumpolitikken. I den nye pagt om migration og asyl, som Kommissionen fremlagde den 23. september 2020, er der fastsat et mål om at gøre visumproceduren fuldt digitaliseret senest i 2025 ved at indføre et digitalt visum og give mulighed for at indgive visumansøgninger online.

Når Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget lovgivningen (senest ved udgangen af 2023), kan Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed (eu-LISA) påbegynde udviklingen af EU-visumansøgningsplatformen, som er planlagt til at skulle vare to år (2024-2025). Arbejdet vil bygge på erfaringerne fra eu-LISA's udvikling af en platformsprototype i 2020-2021.

I mellemtiden vil medlemsstaterne foretage de nødvendige investeringer for at tilslutte sig EU-visumansøgningsplatformen og indføre det digitale visum og således være klar i begyndelsen af 2026, hvor visumansøgningsplatformen kan tages i brug. De medlemsstater, der vælger ikke at anvende EU-visumansøgningsplatformen fra begyndelsen af 2026, vil stadig have to år til at foretage de nødvendige investeringer, eventuelt udfase deres nationale portaler og anvende den fælles EU-visumansøgningsplatform til deres ansøgninger.

I 2026 vil EU-visumansøgningsplatformen og det digitale visum eksistere side om side. Efter overgangsperiodens udløb (udgangen af 2028) vil alle visumansøgninger blive indgivet online via EU-visumansøgningsplatformen (undtagen nogle få undtagelsestilfælde, hvor en papirprocedure fortsat vil være mulig).

Efter idriftsættelsen skal eu-LISA regelmæssigt ajourføre og vedligeholde EU-visumansøgningsplatformen, og medlemsstaterne vil skulle gøre det samme for deres nationale komponenter, der er knyttet til platformen.

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Da Schengenvisumproceduren er harmoniseret på EU-plan og reguleret meget detaljeret ved hjælp af visumkodeksen, VIS-forordningen og forordningen om ensartet udformning af visa, er de mangler, der er konstateret i konsekvensanalysen, uløseligt forbundet med den eksisterende EU-lovgivning. De konstaterede problemer vil sandsynligvis ikke forsvinde i den nærmeste fremtid og er direkte forbundet med aktuelle retlige bestemmelser. På grund af omfanget, effektiviteten og virkningerne af de planlagte foranstaltninger kan der for begge aspekter af initiativet (visumansøgningsproceduren og visumformatet) kun træffes foranstaltninger til at løse problemerne effektivt og systematisk på EU-plan. Hvis den nuværende situation, hvor medlemsstaterne udvikler (eller ikke udvikler) deres egne digitale værktøjer, fortsætter, vil det kun delvist løse de konstaterede problemer. Kun en indsats på EU-plan vil skabe større merværdi.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende): Ved at gøre det lettere for visumpligtige tredjelandsstatsborgere at ansøge om visum via en fælles EU-visumansøgningsplatform med billigere og nemmere ansøgningsprocedurer vil visumansøgernes omkostninger med forslaget blive reduceret med 31 EUR i gennemsnit pr. ansøger (ud af 74 EUR). Det vil føre til en stigning i antallet af rejser til EU, i forhold til hvis EU ikke handlede. Dette vil medføre en stigning i BNP-bidraget fra visumpligtige rejsende på 53,5 mia. EUR i perioden 2025-2029. Oprettelsen af en fælles EU-visumansøgningsplatform, der anvendes af alle medlemsstater, vil muliggøre besparelser i forbindelse med forespørgsler fra visumansøgere og forvaltningen af papirbaserede ansøgninger. Indførelsen af et digitalt visum vil også medføre besparelser i forvaltningen af visummærkater i papirform. Disse to ændringer, som kun er mulige som følge af en EU-intervention, vil give besparelser på 553 mio. EUR for alle medlemsstater i perioden 2025-2029. Ved at der oprettes et enkelt kontaktpunkt for visumansøgninger, skabes der også et ensartet billede af EU over for omverdenen.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Erfaringerne fra indførelsen af visuminformationssystemet og andre store IT-systemer tyder på, at indførelsen af et nyt stort IT-system generelt kan tage længere tid end forventet, og at medlemsstaterne skal modtage EU-støtte til at finansiere deres nationale investeringer. Det vil være tilfældet med instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV) 2021-2027, hvor en digitalisering af visumprocedurerne klart er blevet udpeget som en prioritet.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

De investeringer, der kræves på EU-plan og nationalt plan, er forenelige med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med anvendelsen af IGFV til finansiering af disse investeringer.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

De bevillinger, der er nødvendige for at finansiere eu-LISA's udvikling af EU-visumansøgningsplatformen (69,325 mio. EUR), er ikke planlagt under eu-LISA's FFR-tildeling, da dette er et nyt forslag, som der ikke var kendskab til på tidspunktet for forslaget. Det foreslås at forhøje eu-LISA's budget med de beløb, der er behov for i 2023, 2024, 2025, 2026 og 2027, ved at overføre bevillinger fra de tilsvarende tematiske faciliteter inden for grænseforvaltnings- og visumpolitikken (IGFV).

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻Begrænset varighed

–◻ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻ finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

✓ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkørings-/udviklingsperiode fra 2024 til 2025,

–derefter gennemførelse i fuldt omfang fra 2026.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 73

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻ i forvaltningsorganerne

✓ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

✓ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–✓ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Udviklingsfasen for EU-visumansøgningsplatformen forventes at vare to år, hvor eu-LISA vil udvikle platformen. Platformen vil være operationel fra den 1. januar 2026.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Delt forvaltning:

Hver medlemsstat opretter et forvaltnings- og kontrolsystem for sit program og sikrer kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet og oplysningerne om indikatorer, jf. forordningen om fælles bestemmelser. Medlemsstaterne indsender hvert år en sikkerhedspakke, som skal indeholde årsregnskabet, en forvaltningserklæring og revisionsmyndighedens udtalelse om regnskabet, forvaltnings- og kontrolsystemet og lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i årsregnskaberne. Kommissionen vil anvende denne sikkerhedspakke til at fastsætte det beløb, der har udgiftsvirkning for fonden for regnskabsåret. Hvert andet år afholdes der et statusmøde mellem Kommissionen og hver medlemsstat for at se nærmere på resultaterne for hvert program. Seks gange om året indsender medlemsstaterne oplysninger om hvert program fordelt på de specifikke målsætninger. Disse oplysninger skal vedrøre udgifter til operationer og værdierne for de fælles output- og resultatindikatorer.

Medlemsstaterne indsender en årlig performancerapport, som skal indeholde oplysninger om status med hensyn til programgennemførelsen og med hensyn til at nå milepæle og mål. Der skal også ses nærmere på eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem.

Ved periodens udgang fremlægger hver medlemsstat en endelig performancerapport. I den endelige rapport skal der fokuseres på de fremskridt, der er blevet gjort med henblik på at nå programmets mål, og den bør indeholde en oversigt over de vigtigste problemer, som har påvirket programmets resultater, de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem, og en vurdering af, hvor effektive disse foranstaltninger har været. Herudover skal der i rapporten redegøres for programmets bidrag til at klare de udfordringer, der blev påpeget i de relevante EU-henstillinger til medlemsstaten, de fremskridt, som er blevet gjort med hensyn til at nå de mål, der er fastsat i performancerammen, resultaterne af de relevante evalueringer og opfølgningen herpå samt resultaterne af kommunikationsforanstaltningerne.

Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af de foranstaltninger, der er blevet gennemført inden for rammerne af fonden, jf. forordningen om fælles bestemmelser. Midtvejsevalueringen bør især baseres på den midtvejsevaluering, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen inden den 31. december 2024.

Indirekte forvaltning

Overvågningen og rapporteringen af forslaget vil følge principperne i forordningen om eu-LISA, finansforordning og være i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentrale agenturer. Navnlig skal eu-LISA hvert år sende Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet et enhedsprogrammeringsdokument med flerårige og årlige arbejdsprogrammer og ressourceprogrammering. Dokumentet skal indeholde mål, forventede resultater og resultatindikatorer med henblik på at overvåge opfyldelsen af målene og resultaterne. Ligeledes skal eu-LISA også forelægge en konsolideret årlig aktivitetsrapport for bestyrelsen. Denne rapport skal navnlig indeholde oplysninger om opfyldelsen af de mål og resultater, der er fastsat i det samlede programmeringsdokument. Rapporten skal også sendes til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

Som anført i artikel 39 i forordningen om eu-LISA evaluerer Kommissionen desuden senest den 12. december 2023 og derefter hvert femte år efter høring af bestyrelsen agenturets resultater i forhold til dets mål, mandat, placering og opgaver i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Denne evaluering skal også omfatte en undersøgelse af gennemførelsen af denne forordning, og hvordan og i hvilket omfang agenturet faktisk bidrager til den operationelle forvaltning af store IT-systemer og til skabelsen af et koordineret, omkostningseffektivt og sammenhængende IT-miljø på EU-plan inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Denne evaluering skal navnlig omfatte en vurdering af eventuelle behov for at ændre agenturets mandat og de økonomiske konsekvenser af en sådan ændring. Bestyrelsen kan fremsætte henstillinger til Kommissionen vedrørende ændring af denne forordning.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Delt forvaltning

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning vil instrumentet blive forvaltet efter reglerne i forordningen om fælles bestemmelser.

Med hensyn til delt forvaltning bygger forordningen om fælles bestemmelser på den forvaltnings- og kontrolstrategi, der er indført for programmeringsperioden 2014-2020, men der indføres en række foranstaltninger, som har til formål at forenkle gennemførelsen og mindske kontrolbyrden for både støttemodtagere og medlemsstater.

De nye tiltag omfatter:

— fjernelse af udpegelsesproceduren (hvilket gør det muligt at fremskynde gennemførelsen af programmerne)

— forvaltningskontrollen (administrativ og på stedet) skal foretages af forvaltningsmyndigheden på grundlag af en risikoanalyse (sammenlignet med den 100 % administrative kontrol, der kræves i programmeringsperioden 2014-2020). Under visse omstændigheder kan forvaltningsmyndighederne desuden anvende forholdsmæssige kontrolordninger i overensstemmelse med de nationale procedurer

— betingelser for at undgå flere revisioner af de samme operationer/udgifter.

Programmyndighederne vil forelægge Kommissionen anmodninger om mellemliggende betalinger på grundlag af de udgifter, der er afholdt af støttemodtagere. Forordningen om fælles bestemmelser indeholder bestemmelser, som gør det muligt for forvaltningsmyndighederne at foretage forvaltningskontrol på grundlag af en risikoanalyse, og bestemmelser om særlig kontrol (f.eks. kontrol på stedet foretaget af forvaltningsmyndigheden og revisioner af operationer og udgifter foretaget af revisionsmyndigheden), efter at de dermed forbundne udgifter er blevet anmeldt til Kommissionen i anmodningerne om mellemliggende betalinger. For at mindske risikoen for, at ikkestøtteberettigede udgifter refunderes, fastsættes der i forordningen om fælles bestemmelser et loft over Kommissionens mellemliggende betalinger på 90 %, da kun en del af den nationale kontrol er blevet gennemført på dette tidspunkt. Kommissionen vil betale saldoen efter den årlige regnskabsafslutning ved modtagelsen af sikkerhedspakken fra programmyndighederne. Uregelmæssigheder, der konstateres af Kommissionen eller Revisionsretten efter fremsendelsen af den årlige sikkerhedspakke, kan medføre en nettokorrektion.

Indirekte forvaltning

En del af forslaget vil blive gennemført inden for eu-LISA's budget gennem indirekte forvaltning.

I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning gennemføres eu-LISA's budget under overholdelse af en effektiv og virkningsfuld intern kontrol. Derfor er eu-LISA forpligtet til at gennemføre en passende kontrolstrategi, der koordineres mellem de relevante aktører, der er involveret i kontrolkæden.

Med hensyn til efterfølgende kontrol er eu-LISA som et decentraliseret agentur navnlig underlagt:

— intern revision foretaget af Kommissionens Interne Revisionstjeneste

— Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger med en erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

— årlig decharge meddelt af Europa-Parlamentet

— eventuelle undersøgelser foretaget af OLAF for navnlig at sikre, at de ressourcer, der er afsat til agenturerne, anvendes.

Som partner-GD for eu-LISA vil GD HOME gennemføre sin kontrolstrategi for decentrale agenturer for at sikre pålidelig rapportering inden for rammerne af sin årlige aktivitetsrapport. De decentrale agenturer har det fulde ansvar for gennemførelsen af deres budget, men GD HOME er ansvarligt for regelmæssig betaling af de årlige bidrag, der fastsættes af budgetmyndigheden.

Endelig sørger Den Europæiske Ombudsmand for endnu et lag af kontrol og ansvarlighed i eu-LISA.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Der er ikke på nuværende tidspunkt konstateret nogen specifikke risici.

Ved delt forvaltning vedrører den generelle risiko i forbindelse med gennemførelsen af de nuværende programmer medlemsstaternes underudnyttelse af fondene og mulige fejl som følge af de komplekse regler og svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne. Forslaget til forordning om fælles bestemmelser forenkler de lovgivningsmæssige rammer ved at harmonisere reglerne og forvaltnings- og kontrolsystemerne på tværs af de forskellige fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Den forenkler også kontrolkravene (f.eks. risikobaseret forvaltningskontrol, mulighed for forholdsmæssige kontrolordninger baseret på nationale procedurer, begrænsninger i revisionsarbejdet med hensyn til timing og/eller specifikke aktiviteter).

For det budget, der gennemføres af eu-LISA, er der behov for en særlig intern kontrolramme baseret på Europa-Kommissionens interne kontrolramme. Det samlede programmeringsdokument skal indeholde oplysninger om de interne kontrolsystemer, mens den konsoliderede aktivitetsrapport skal indeholde oplysninger om de interne kontrolsystemers effektivitet og muligheder, herunder med hensyn til risikovurdering. Ifølge CAAR 2019 har agenturets ledelse rimelig sikkerhed for, at der er indført passende interne kontroller, og at de fungerer efter hensigten. I løbet af året blev de største risici indkredset og håndteret på passende vis. Denne sikkerhed bekræftes yderligere af resultaterne af de interne og eksterne revisioner, der er foretaget.

Ligeledes sikrer eu-LISA's interne revisionsfunktion også et yderligere niveau af internt tilsyn på grundlag af en årlig revisionsplan, der navnlig tager hensyn til risikovurderingen i eu-LISA. Den interne revisionsfunktion hjælper eu-LISA med at nå sine mål ved at indføre en systematisk og disciplineret tilgang til evaluering af effektiviteten af risikostyrings-, kontrol- og forvaltningsprocesserne og ved at fremsætte anbefalinger til forbedring heraf.

Desuden fører Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og eu-LISA's databeskyttelsesansvarlige (en uafhængig funktion, der er direkte tilknyttet bestyrelsens sekretariat) tilsyn med eu-LISA's behandling af personoplysninger.

Endelig gennemfører GD HOME som partner for eu-LISA en årlig risikostyringsøvelse for at indkredse og vurdere potentielle høje risici i forbindelse med agenturernes operationer, herunder eu-LISA. Risici, der betragtes som kritiske, indberettes årligt i GD HOME's forvaltningsplan og ledsages af en handlingsplan med angivelse af de afhjælpende foranstaltninger.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Ved delt forvaltning forventes kontrolomkostningerne at forblive de samme eller potentielt at blive reduceret for medlemsstaterne. For den nuværende programmeringscyklus 2014-2020 skønnes medlemsstaternes samlede omkostninger pr. 2017 at udgøre ca. 5 % af de samlede betalinger, som medlemsstaternes har anmodet om i 2017.

Denne procentdel forventes at falde i takt med effektivitetsgevinsterne ved gennemførelsen af programmerne og stige i forbindelse med betalingerne til medlemsstaterne.

Med indførelsen af en risikobaseret tilgang til forvaltning og kontrol i forslaget til forordning om fælles bestemmelser kombineret med det øgede incitament til at vælge forenklede omkostningsordninger forventes medlemsstaternes omkostninger til kontrol at falde yderligere.

For eu-LISA's vedkommende indberettes forholdet mellem "kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler" af Kommissionen. I GD HOME's årlige aktivitetsrapport fra 2020 angives dette forhold at være 0,21 % med hensyn til indirekte forvaltede bemyndigede enheder og decentrale agenturer, herunder eu-LISA.

Den Europæiske Revisionsret bekræftede lovligheden og den formelle rigtighed af eu-LISA's årsregnskab for 2019, hvilket indebærer en fejlprocent på under 2 %. Der er intet, der tyder på, at fejlprocenten vil stige i de kommende år.

Desuden giver artikel 80 i eu-LISA's finansforordning agenturet mulighed for at dele en intern revisionsfunktion med andre EU-organer, der arbejder inden for samme politikområde, hvis et enkelt EU-organs interne revisionsfunktion ikke er omkostningseffektiv.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

GD HOME vil fortsat anvende sin strategi til bekæmpelse af svig i overensstemmelse med Kommissionens svigbekæmpelsesstrategi (CAFS) med henblik på blandt andet at sikre, at dens interne kontrol i forbindelse med bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med CAFS, og at dens strategi for styring af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er risiko for svig, og til passende modforanstaltninger.

Hvad angår delt forvaltning skal medlemsstaterne sikre lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i de regnskaber, de forelægger Kommissionen. I den forbindelse vil medlemsstaterne skulle træffe alle nødvendige skridt til at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder. Som i den nuværende programmeringscyklus 2014-2020 er medlemsstaterne forpligtede til at indføre procedurer for at opdage uregelmæssigheder og svig i forbindelse med Kommissionens delegerede forordning om indberetning af uregelmæssigheder. Foranstaltninger til bekæmpelse af svig vil fortsat være et gennemgående princip og en forpligtelse for medlemsstaterne.

For så vidt angår indirekte forvaltning er foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter beskrevet i bl.a. artikel 50 i forordningen om eu-LISA og i afsnit X i eu-LISA's finansforordning.

Navnlig deltager eu-LISA i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs aktiviteter til forebyggelse af svig og underretter straks Kommissionen om tilfælde af formodet svig og andre finansielle uregelmæssigheder — i overensstemmelse med dets interne strategi for bekæmpelse af svig.

Desuden har GD HOME som partner-GD udviklet og gennemført sin egen strategi for bekæmpelse af svig på grundlag af OLAF's metode. Decentrale agenturer, herunder eu-LISA, er omfattet af denne strategi. I GD HOME's årsberetning for 2020 blev det konkluderet, at processerne til forebyggelse og opdagelse af svig fungerede tilfredsstillende og derfor bidrog til at opnå sikkerhed for opfyldelsen af målene for den interne kontrol.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB 74	fra EFTA-lande 75	fra kandidatlande 76	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
4	11 10 02 — Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu‑LISA)	OB	NEJ	NEJ	JA	NEJ
4	11 02 01 — "Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa"	OB	NEJ	NEJ	JA	NEJ
4	11 01 01 — Støtteudgifter til "Fonden for Integreret Grænseforvaltning — instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitikken"	IOB	NEJ	NEJ	JA	NEJ

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Migration og grænser

GD: INDRE ANLIGGENDER

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

•Aktionsbevillinger

11 10 02 — Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu‑LISA)

Forpligtelser

(1a)

19,945

22,825

12,800

68,370

Betalinger

(2a)

19,945

22,825

12,800

68,370

11 02 01 — Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik

Forpligtelser

(1b)

33,400

50,958

14,100

112,558

Betalinger

(2b)

19,661

34,260

12,420

12,292

78,633

Bevillinger I ALT
for GD HOME

Forpligtelser

=1a+1b+3

53,345

73,783

26,900

180,928

Betalinger

=2a+2b

39,606

57,085

25,220

25,092

147,003

• Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	53,345	73,783	26,900	26,900	180,928
	Betalinger	(5)	39,606	57,085	25,220	25,092	147,003
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 4 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	=4+6	53,345	73,783	26,900	26,900	180,928
	Betalinger	=5+6	39,606	57,085	25,220	25,092	147,003

Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde

• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)	Forpligtelser	(4)	53,345	73,783	26,900	26,900	180,928
	Betalinger	(5)	39,606	57,085	25,220	25,092	147,003
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-6 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb)	Forpligtelser	=4+6	53,345	73,783	26,900	26,900	180,928
	Betalinger	=5+6	39,606	57,085	25,220	25,092	147,003

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I ALT
GD: <…….>
• Menneskelige ressourcer
• Andre administrationsudgifter
I ALT GD <…….>	Bevillinger

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

53,345

73,783

26,900

180,928

Betalinger

39,606

57,085

25,220

25,092

147,003

eu-LISA: fordeling af udgifter efter afsnit

eu-LiSA
	Bevillinger	2024	2025	2026	2027	I alt
Afsnit 1: Personaleudgifter	Forpligtelser	0,520	1,040	1,040	1,125	3,725
	Betalinger	0,520	1,040	1,040	1,125	3,725
Afsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter	Forpligtelser			11,760	11,675	23,435
	Betalinger	—	—	11,760	11,675	23,435
Afsnit 3: Driftsudgifter	Forpligtelser	19,425	21,785			41,210
	Betalinger	19,425	21,785	—	—	41,210
I ALT	Forpligtelser	19,945	22,825	12,800	12,800	68,370
	Betalinger	19,945	22,825	12,800	12,800	68,370

Udgifterne dækker omkostninger i forbindelse med:

·udvikling og vedligeholdelse af en EU-visumansøgningsplatform

·gradvis ansættelse af yderligere fem midlertidigt ansatte (AD) og fem kontraktansatte til udvikling og vedligeholdelse af EU-visumansøgningsplatformen fra 2023.

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater				År		År		År		År		I ALT
				2024		2025		2026		2027
	Fase	Type	Gnsntl. omkostninger	Nummer	Omkostninger	Nummer	Omkostninger	Nummer	Omkostninger	Nummer	Omkostninger	Nummer	Omkostninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1 EU-visumansøgningsplatformen (oprettelse og vedligeholdelse)
- Resultat	Indledende etablering	Udformning			6,562		1,666						8,228
- Resultat		Udvikling			3,108		4,736						7,844
- Resultat		Prøvning			1,252		5,087						6,339
- Resultat		Udrulning			-		2,193						2,193
- Resultat		Hardware og infrastruktur			7,447		7,564						15,011
- Resultat		tilpasning af VIS — indledende migrering			0,146		0,148						0,294
- Resultat		tilpasning af VIS — synkronisering			0,130		0,132						0,261
- Resultat		hardware og infrastruktur til tilpasning af VIS			1,300		1,300						2,600
- Resultat		Integrering og tilpasning + hardware og infrastruktur (medlemsstaterne)			33,400		50,100						83,500
- Resultat		Uddannelse (medlemsstaterne)					0,858						0,858
- Resultat	Vedligeholdelse	tilbagevendende omkostninger — helpdesk ifm. den digitale ansøgningsplatform, ad hoc-reparationer							7,031		6,992		14,023
- Resultat		tilbagevendende omkostninger ifm. hardware og infrastruktur							3,266		3,287		6,553
		tilbagevendende omkostninger — licenser							2,504		2,520		5,024
- Resultat		vedligeholdelses- og driftsomkostninger (medlemsstaterne)					-		14,100		14,100		28,200
Subtotal for specifikt mål nr. 1					53,345		73,783		26,900		26,900		180,928
SPECIFIKT MÅL NR. 2 Antal udstedte digitale visa (mio.)
Subtotal for specifikt mål nr. 2				16,10	-	18,10	-	18,10	-	18,10	-	70,40	-
I ALT for mål 1-2				ikke relevant	53,345	ikke relevant	73,783	ikke relevant	26,900	ikke relevant	26,900	ikke relevant	180,928

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne — GD HOME

–✓ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
n 77

År
n+1

År
n+2

År
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 78 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

I ALT

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne — eu-LISA

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

eu-LISA
Menneskelige ressourcer	0,520	1,040	1,040	1,125	3,725
Andre administrationsudgifter
I ALT	0,520	1,040	1,040	1,125	3,725

3.2.4.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer — GD HOME

–☑ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i Kommissionens hovedsæde og repræsentationskontorer)
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
• Eksternt personale (i årsværk) 79
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
XX 01 xx yy zz 80	— i hovedsædet
	— i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale

3.2.4.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer — eu-LISA

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

eu-LISA	2024	2025	2026		2027
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
AD	5	5	5	5	5
Eksternt personale
Forpligtelser	3	3	3	5	5
I alt for eu-LISA	8	8	8	10	10

Opgavebeskrivelse:

GENNEMFØRELSESFASEN (2024, 2025)

Der vil være behov for seks årsværk (fire midlertidigt ansatte og to kontraktansatte) til at arbejde med anmodninger vedrørende specifikationer/krav samt til analyse- og udformningsopgaver i samarbejde med kontrahenterne, således at der samles ekspertise inden for IT-arkitektur, prøvning, sikkerhed og databeskyttelse,

projekt- og programstyring og business relationship management. Projektlederens rolle afløses efter idriftsættelsen af en product owner, men en mindre del af tildelingen af projektstyringsprofiler skal opretholdes efter idriftsættelsen, hovedsagelig til produktudvikling, tilpassende vedligeholdelsesprojekter og lanceringer.

Der vil allerede i gennemførelsesfasen være behov for to årsværk (én midlertidigt ansat og én kontraktansat), der kombinerer forskellige tekniske profiler, for at sikre harmonisering og indarbejdelse af løsningen i den eksisterende infrastruktur og netarkitektur og de eksisterende komponenter og standarder. Derfor er der taget hensyn til infrastruktur, netværk, datacenterforvaltningstjenester og produkt-/tjenestestyringsprofiler. Desuden skal der i overslagene for gennemførelsesfasen tages hensyn til indsatsen for tværgående tjenesteydelser (indkøb, budget og HR).

DRIFTFASEN (2026, 2027)

Efter idriftsættelsen er der behov for ti årsværk (fem midlertidigt ansatte, og fem kontraktansatte) for at sikre en høj grad af tilgængelighed af de tjenester, der leveres til medlemsstaterne, gennem en solid driftsledelse af høj kvalitet i alle døgnets timer. For at sikre en høj grad af kontinuitet vil de fleste tekniske profiler i gennemførelsesfasen fortsætte med at arbejde på produktet. I alt vil driften kræve ressourcer til støtte på 1. niveau og støtte på 2. niveau, sikkerhedsstyring, forretningskontinuitet og databeskyttelse, prøvning og overgangsforvaltning, infrastruktur, netværks- og datacenterforvaltning, product/service owner-tjenester samt IT-arkitektur, projektstøtte og business relationship management. De opgaver, der skal udføres, vedrører forvaltning af platforme, infrastruktur, net, sikkerhed osv. i den daglige drift, men også under forvaltningen af den tekniske udvikling som følge af korrigerende og tilpassende vedligeholdelse.

3.2.5.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

–✓ kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

Da de bevillinger, der er nødvendige for udviklingen af EU-visumansøgningsplatformen (2024/2025), og de tilbagevendende omkostninger (fra 2026), ikke er planlagt i eu-LISA's budget, vil de nødvendige midler til udvikling og vedligeholdelse af EU-visumansøgningsplatformen (68,370 mio. EUR under FFR for 2021-2027) blive stillet til rådighed via finansiel modregning i IGFV (11 02 01 — "Instrumentet til finansiel støtte til grænseforvaltning og visa") for de tilsvarende beløb:

Udviklingsomkostningerne og de tilbagevende omkostninger på nationalt plan vil blive finansieret inden for rammerne af IGFV-programmerne.

–◻ kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.

–◻ kræver en revision af FFR

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

3.2.6.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

–◻ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	År n 81	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I alt
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–☑ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–☑ for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 82
		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
Artikel …		p.m.

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

11 10 02 (eu-LISA), 11 02 01 (IGFV)

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

Budgettet vil omfatte bidrag fra lande, der er associeret med gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og de visumdigitaliseringsrelaterede foranstaltninger, der er fastsat i de respektive gældende aftaler. Skønnene skal være baseret på beregninger af indtægter til gennemførelse af Schengenreglerne fra stater, der på nuværende tidspunkt (Island, Norge og Schweiz) bidrager til Den Europæiske Unions almindelige budget (ydede betalinger) med et årligt beløb i det relevante budgetår, som beregnes i henhold til landets bruttonationalprodukt som en procentdel af bruttonationalproduktet i alle deltagende lande. Beregningen skal være baseret på Eurostats tal, som varierer betydeligt afhængigt af den økonomiske situation i de deltagende stater.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

(3) https://www.consilium.europa.eu/da/council-eu/preparatory-bodies/visa-working-party/ .

(4) Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union — "e-visa: Improving the current visa process with online visa application", 12546/17, oktober 2017.

(5) Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union — "e-visa: Improving the current visa process with digital visa, 11816/17", september 2017.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1155 om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 25).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet (EUT L 248 af 13.7.2021, s. 11).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20) (herefter ind- og udrejsesystemet/EES).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1) (herefter ETIAS-forordningen).

(10) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer (COM(2018) 251 final), https://ec.europa.eu/home-affairs/sites/default/files/what-we-do/policies/european-agenda-migration/20180314_communication-commission-parliament-council-adapting-common-visa-policy-new-challenges_da.pdf .

(11) Betragtning 20 i forordning (EU) 2019/1155.

(12) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny pagt om migration og asyl (COM(2020) 609 final), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52020DC0609 .

(13) Bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39).

(14) Medlemsstaterne kan aftale bilateralt at lade sig repræsentere af en anden medlemsstat i et tredjeland ved hjælp af repræsentationsaftaler. Det betyder, at ikke alle medlemsstater har konsulater i alle visumpligtige tredjelande.

(15) "Study to assess the various options related to visa process digitalisation and to support the preparation of an impact assessment" — endelig rapport kan findes på: https://ec.europa.eu/home-affairs/study-assess-various-options-related-visa-process-digitalisation-and-support-preparation-impact_en .

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1155 af 20. juni 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 25).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1370 af 4. juli 2017 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 24).

(18) Det forhold, at visummærkaten er let at forfalske, underbygges af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020) 2672 af 30.4.2020 om indførelse af et digitalt segl i den ensartede udformning af visa. Gennemførelsesafgørelsen blev vedtaget, efter at der blev opdaget mange tilfælde af forfalskning af den nye visummærkat i medlemsstaterne kort tid efter dens indførelse (december 2019).

(19) I en undersøgelse foretaget af Den Europæiske Turismeforening i 2018 blev det f.eks. anslået, at 25 % af de indiske rejsende ikke ser Schengenområdet som et rejsemål på grund af den nuværende visumprocedure. Det bekræfter, at nogle visumpligtige rejsende kan blive afskrækket fra at rejse til EU på grund af visumkravene: https://www.etoa.org/eu-schengen-visa-long-haul-markets/.

(20) Det forhold, at visummærkaten er let at forfalske, underbygges af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020) 2672 af 30.4.2020 om indførelse af et digitalt segl i den ensartede udformning af visa. Gennemførelsesafgørelsen blev vedtaget, efter at der blev opdaget mange tilfælde af forfalskning af den nye visummærkat i medlemsstaterne kort tid efter dens indførelse (december 2019).

(21) F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s.85).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021. Den reviderede VIS-forordning vil gøre det muligt at underkaste visumansøgere et grundigere baggrundstjek, lukke huller i sikkerhedsoplysningerne ved hjælp af bedre udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, udvide visuminformationssystemet til at omfatte visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser samt bekæmpe bortførelse af og handel med børn ved at sænke alderen for optagelse af fingeraftryk for mindreårige. Efter planen skal det nye visuminformationssystem sammen med de øvrige nye og opgraderede informationssystemer være operationelt og fuldt interoperabelt inden udgangen af 2023.

(23) Retsgrundlaget for ETIAS: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).

(24) Ind- og udrejsesystemet vil være interoperabelt med VIS og de andre EU-informationssystemer, således at alle oplysninger krydstjekkes (f.eks. vil systemerne give oplysning om, hvorvidt der allerede findes en fil på en given visumindehaver i ind- og udrejsesystemet).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

(26) Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7).

(27) Kommissionens arbejdsprogram 2021 — En Union med ny vitalitet i en skrøbelig verden, s. 6 (COM(2020) 690 final).

(28) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — En strategi for et fuldt fungerende og robust Schengenområde (COM(2021) 277 final).

(29) Meddelelse fra Kommissionen — Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti (COM(2021) 118 final) .

(30) Dvs. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, Rådets forordning (EF) nr. 333/2002, Rådets forordning (EF) nr. 693/2003, Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen.

(31) Med undtagelse af Irland, som ikke deltager i Unionens visumpolitik. For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør bestemmelserne i denne forordning bestemmelser, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 sammenholdt med Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.

(32) Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz.

(33) "Study on the feasibility and implications of options to digitalise visa processing", 2019, https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/4cb4fbb8-4c82-11ea-b8b7-01aa75ed71a1/language-en (foreligger ikke på dansk).

(34) "Study to assess the various options related to visa process digitalisation and to support the preparation of an impact assessment" — endelig rapport kan findes på: https://ec.europa.eu/home-affairs/study-assess-various-options-related-visa-process-digitalisation-and-support-preparation-impact_en .

(35) I henhold til de gældende regler i visumkodeksen (forordning (EF) nr. 810/2009) skal biometriske data i princippet indsamles hver 59. måned fra datoen for den første indsamling; ellers videreføres de fra den tidligere ansøgning.

(36) Medlemsstaterne er i henhold til visumkodeksen forpligtede til at aflægge rapport til Kommissionen om ethvert betydeligt tab af uudfyldte visummærkater (jf. artikel 37, stk. 2).

(37) Der er taget hensyn til dette i beregningen af omkostningerne og fordelene, idet det antages, at 3 % af ansøgningerne stadig vil blive indgivet i papirform. Det vedrører personer, der ikke kan ansøge online, eller ansøgere, der skal fremlægge dokumentation i papirform. Eftersom det vil være langt nemmere at ansøge digitalt end på papir på konsulatet, vil procentsatsen være meget lav.

(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(39) Et projekt med eu-LISA med henblik på at udvikle og prøve en prototype til en fremtidig EU-onlineplatform til visumansøgning, som blev iværksat i september 2020 i overensstemmelse med en serviceleveranceaftale, der blev indgået af GD HOME og eu-LISA den 27. juli 2020. Projektet skal analysere omkostningerne ved samt de tekniske og juridiske krav til en fremtidig EU-onlinenansøgningsplatform. Den endelige rapport om projektet vil foreligge senest i oktober 2021.

(40) Forventes at vare tre år på grundlag af gennemførlighedsundersøgelsen af digitale visa fra 2019.

(41) Bemærk, at disse gennemsnitlige omkostninger afviger fra dem i løsningsmodel 3. Det skyldes, at de 17 medlemsstater, der er udvalgt i løsningsmodel 3, kun tegner sig for 43 % af visumansøgningerne, selv om de udgør ca. 75 % af medlemsstaterne. Derfor kan infrastrukturomkostningerne ikke skaleres lineært ud fra antallet af medlemsstater, der beslutter sig for at deltage.

(42) C(2020) 2672. I henhold til denne gennemførelsesafgørelse skal alle medlemsstater anvende det digitale segl senest to år efter meddelelsen af afgørelsen (dvs. den 1. maj 2022).

(43) Betragtning 20 i forordning (EU) 2019/1155.

(44) Meddelelse fra Kommissionen — Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti (COM(2021) 118 final).

(45) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

(46) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

(47) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

(48) Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7).

(49) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeksen).

(50) Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1).

(51) Konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).

(52) Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4).

(53) Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8).

(54) Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning (EF) nr. 693/2003 (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15).

(55) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(56) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(57) Denne forordning er ikke omfattet af anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(58) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(59) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(60) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(61) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(62) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(63) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(64) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(65) [EUT C ….].

(66) Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1).

(67) Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4).

(68) Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning (EF) nr. 693/2003 (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15).

(69) Konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser ( EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19 ).

(70) Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8).

(71) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).

(72) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(73) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx

(74) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(75) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(76) Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(77) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(78) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(79) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(80) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(81) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(82) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.