EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.11.2022
COM(2022) 593 final
2022/0372(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af afgørelse (EU) 2019/1754 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.1.Forslagets begrundelse og formål
Lissabonaftalen af 1958 om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og den internationale registrering heraf er en traktat, som forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO). Den kan tiltrædes af parterne i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret. De kontraherende parter er forpligtet til på deres områder at beskytte de oprindelsesbetegnelser for varer fra andre kontraherende parter, som er anerkendt og beskyttet i denne henseende i deres oprindelsesland og registreret hos WIPO's Internationale Bureau, medmindre de inden 1 år efter registreringsanmodningen erklærer, at de ikke kan påtage sig beskyttelsen.
Lissabonaftalen blev taget op til revision fra 2009 til 2015. Formålet var i) at forbedre den nuværende ramme, ii) medtage bestemmelser, der præciserer, at Lissabonordningen også finder anvendelse på geografiske betegnelser, og iii) medtage muligheden for tiltrædelse af mellemstatslige organisationer såsom EU.
Den 7. maj 2015 vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse af Europa-Kommissionen til at deltage i WIPO's diplomatiske konference, der blev afholdt den 11.-21. maj 2015 i Genève. På konferencen vedtog man den 20. maj 2015 Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (i det følgende benævnt "Genèveaftalen"). Under henvisning til Den Europæiske Unions Domstols dom af 25. oktober 2017 i sag C-389/15 blev denne afgørelse erstattet af Rådets afgørelse (EU) 2018/416 af 5. marts 2018. Den gav bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en revideret Lissabonaftale om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.
Den 26. november 2019 tiltrådte Den Europæiske Union Genèveaftalen, idet tiltrædelsen trådte i kraft den 26. februar 2020. Selve Genèveaftalen trådte i kraft den 26. februar 2020.
Visse centrale bestemmelser om EU's tiltrædelse af Genèveaftalen er fastsat i Rådets afgørelse (EU) 2019/1754. Navnlig hedder det i artikel 4, stk. 1, at "Kommissionen udpeges som den kompetente myndighed, der er omhandlet i Genèveaftalens artikel 3, med ansvar for forvaltningen af Genèveaftalen på Unionens område og for kommunikationen med Det Internationale Bureau under WIPO i henhold til Genèveaftalen og de fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen og Genèveaftalen om Lissabonaftalen".
Den 13. april 2022 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 (COM(2022) 174 final —i det følgende benævnt "forordningsforslaget").
Artikel 59 i forordningsforslaget har til formål at ændre Rådets afgørelse (EU) 2019/1754. Ændringen har til formål at etablere Det Europæiske Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) som den kompetente myndighed i henhold til Genèveaftalen om WIPO's Lissabonaftale for så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Dette har ingen indflydelse på, at Kommissionen er den kompetente myndighed i henhold til Genèveaftalen for så vidt angår landbrugsprodukter og fødevarer, der er beskyttet af EU's ordninger for geografiske betegnelser. På samme måde indfører artikel 60 i forordningsforslaget ændringer af forordning (EU) 2019/1753 om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen. I denne forbindelse og i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i artikel 59 foreslås det i artikel 60 at ændre forordning 2019/1753, således at EUIPO anerkendes som den kompetente myndighed i henhold til Genèveaftalen for så vidt angår internationale registreringer vedrørende geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
Under forhandlingerne i Rådet opstod der imidlertid proceduremæssige betænkeligheder med hensyn til artikel 59 i forordningsforslaget. Formålet med artikel 59 er at ændre Rådets afgørelse (EU) 2019/1754, der er baseret på artikel 207 og 218, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og som derfor har en anden vedtagelsesprocedure som fastsat i TEUF end den, der gælder for Kommissionens forslag om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der er baseret på artikel 118, stk. 1, og artikel 207, stk. 2, i TEUF. I den forbindelse forekommer det mere hensigtsmæssigt at foretage en sådan ændring ved hjælp af et selvstændigt forslag fra Kommissionen til Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 2019/1754 i stedet for at medtage en sådan ændring som en artikel i Kommissionens forordningsforslag.
Dette forslag fra Kommissionen til Rådets afgørelse har derfor til formål at ændre artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 med henblik at etablere EUIPO som den kompetente myndighed i henhold til Genèveaftalen for så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
Dette forslag erstatter artikel 59 i forslaget til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
1.2.Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget etablerer forbindelsen mellem EU's ordning for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og Lissabonsystemet for international registrering af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. Det gør det, ved at der foreslås en ændring af Rådets afgørelse (EU) 2019/1754.
1.3.Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
EU's medlemskab af Genèveaftalen er i overensstemmelse med EU's generelle politik om at fremme og forbedre beskyttelsen af geografiske betegnelser gennem bilaterale, regionale og multilaterale aftaler.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
2.1.Retsgrundlag
I betragtning af traktatens genstand bør Rådets afgørelse baseres på artikel 207 og artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i TEUF.
2.2.Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Ifølge artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union finder nærhedsprincippet ikke anvendelse på områder, der er omfattet af enekompetence.
2.3.Proportionalitetsprincippet
I betragtning af EU's handelspolitiks eksklusive karakter, herunder kommercielle aspekter af intellektuel ejendomsret, er det ikke meningen, at EU's medlemsstater skal have egne systemer til beskyttelse af geografiske betegnelser eller selv beskytte geografiske betegnelser for landbrugsprodukter i tredjelande, der er medlemmer af Lissabonsystemet. For at EU kan udøve sin enekompetence vedrørende håndværksmæssige og industrielle geografiske betegnelser korrekt i Lissabonsystemet, bør det etablere EUIPO som den kompetente myndighed i henhold til Genèveaftalens artikel 3 i overensstemmelse med forvaltningen på EU-plan af det registreringssystem, der er omhandlet i forslaget til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Dette vil sikre sammenhæng med de ændringer, der foreslås i artikel 60 i forslaget til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1753 om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen. Navnlig fastsættes det i artikel 60, at EUIPO har ansvaret for at forvalte arbejdet på EU-plan vedrørende registrering af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, og at det også spiller rollen som kompetent myndighed i henhold til Genèveaftalen for så vidt angår internationale registreringer for at beskytte geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
2.4.Valg af retsakt
En rådsafgørelse om ændring af Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 er det rette retlige instrument, jf. Genèveaftalens artikel 28 (Betingelser for at blive part i aftalen). I betragtning af traktatens genstand bør Rådets afgørelse baseres på artikel 207 og artikel 218, stk. 6, litra a), i TEUF.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
3.1.Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant. Vurderingen er allerede afsluttet som led i forslaget om beskyttelse af håndværks- og industriprodukter (SWD (2022) 115 final, konsekvensanalyse om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter).
3.2.Høringer af interesserede parter
Interessenthøringer om forordningsforslaget og navnlig mere detaljeret feedback fra den offentlige høring i 2021 har vist, at den mest foretrukne politiske løsning ifølge de fleste respondenter er et specifikt system, der indfører en EU-titel til beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Et sådant system har flere karakteristika, der er særlige for den nye EU-ordning for geografiske betegnelser, sammenlignet med de eksisterende EU-ordninger for geografiske betegnelser for landbrugsprodukter.
3.3.Indhentning og brug af ekspertbistand
Ved udarbejdelsen af forordningsforslaget baserede Kommissionen sig på teknisk samarbejde med EUIPO. Det fokuserede på forskellige procesmodeller for at muliggøre en grundig vurdering af delløsninger vedrørende det EU-organ, der er ansvarligt for registrering af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og for håndtering af internationale ansøgninger i henhold til Genèveaftalen, samt de nationale myndigheders rolle i registreringsproceduren. Resultatet af et sådant samarbejde, som er baseret på EUIPO's bidrag, findes i bilag 9 til konsekvensanalysen vedrørende forordningsforslaget (SWD (2022) 115 final, konsekvensanalyse om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter).
3.4.Konsekvensanalyse
Se SWD (2022) 115 final, konsekvensanalyse om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der ledsager forslaget til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
3.5.Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
3.6.Grundlæggende rettigheder
EU's medlemskab af Genèveaftalen bidrager til opfyldelsen af artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som fastsætter, at intellektuel ejendomsret skal beskyttes.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Ikke relevant.
5.ANDRE FORHOLD
5.1.Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Ikke relevant.
5.2.Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
5.3.Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Ikke relevant.
2022/0372 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af afgørelse (EU) 2019/1754 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den 26. november 2019 tiltrådte Den Europæiske Union Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (Genèveaftalen), som trådte i kraft den 26. februar 2020. Selve Genèveaftalen trådte i kraft den 26. februar 2020.
(2)I henhold til artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 er Kommissionen den kompetente myndighed, der er omhandlet i Genèveaftalens artikel 3, med ansvar for forvaltningen af Genèveaftalen på Unionens område og for kommunikationen med Det Internationale Bureau for Intellektuel Ejendomsret under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret i henhold til Genèveaftalen og de fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen og Genèveaftalen om Lissabonaftalen.
(3)Med henblik på forvaltningen på EU-plan af den registrering af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... af... om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, og i overensstemmelse med de ændringer, der ved nævnte forordning blev indført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1753, bør Det Europæiske Kontor for Intellektuel Ejendomsret spille rollen som Unionens kompetente myndighed med hensyn til geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i henhold til Genèveaftalen —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 tilføjes følgende afsnit:
"For så vidt angår geografiske betegnelser, der beskytter håndværks- og industriprodukter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/..., udpeges Det Europæiske Kontor for Intellektuel Ejendomsret som den kompetente myndighed, der er omhandlet i Genèveaftalens artikel 3, med ansvar for forvaltningen af Genèveaftalen på Unionens område og for meddelelser og kommunikationen med WIPO's Internationale Bureau i henhold til Genèveaftalen og de fælles gennemførelsesforskrifter."
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen af forordning (EU) 2022/... i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
…
Formand