BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag vedrører den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i forbindelse med:

–vedtagelsen i Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) af retsakter inden for civil flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring, dvs. i bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19 til konventionen angående international civil luftfart ("Chicagokonventionen")

–underretningen om afvigelser fra de vedtagne retsakter, der har retsvirkninger på de områder, der er omfattet af ovennævnte bilag til Chicagokonventionen, som opfølgning på ICAO's skrivelser, hvori dens kontraherende stater opfordres til enten at meddele, at de ikke er indforstået hermed, eller underrette om eventuelle afvigelser fra de vedtagne foranstaltninger

–underretningen til ICAO om afvigelser fra eksisterende normer og anbefalede fremgangsmåder i medfør af Chicagokonventionens artikel 38 som følge af ændringer af gældende EU-ret i forbindelse med ovennævnte bilag til Chicagokonventionen.

2.Baggrund for forslaget

2.1. Chicagokonventionen

ICAO blev oprettet ved Chicagokonventionen, som blev undertegnet i 1944 i Chicago, og som trådte i kraft den 4. april 1947. Alle EU-medlemsstaterne er kontraherende parter i nævnte konvention og er således medlemmer af ICAO. Unionen har observatørstatus i ICAO og har indgået et samarbejdsmemorandum med ICAO, hvori der fastlægges en ramme for et styrket samarbejde inden for flyvesikkerhed, luftfartssikkerhed, lufttrafikstyring og miljøbeskyttelse 1 .

Chicagokonventionen indeholder 96 artikler, der fastlægger de grundlæggende regler og principper for ICAO's virkemåde. Den underbygges af 19 bilag med normer og anbefalede fremgangsmåder, som ændres regelmæssigt.

2.2. Organisationen for International Civil Luftfart

ICAO vedtager internationale normer for den civile luftfart, navnlig på områderne flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring, miljø, sikring af luftfarten, økonomisk udvikling af lufttransportsektoren samt passagerers rettigheder og facilitering. Disse områder er omfattet af bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og henhører i vid udstrækning under Den Europæiske Unions kompetence. Unionen bestræber sig på i videst muligt omfang at sikre overensstemmelse med de internationale normer inden for civil luftfart.

2.3. ICAO-Rådets påtænkte retsakter, der har retsvirkninger i Unionen

ICAO-Rådet udstikker som det ene af ICAO's to styrende organer løbende retningslinjer for ICAO's arbejde. Det træder sammen flere gange om året.

Ifølge Chicagokonventionens artikel 54, litra l), vedtager ICAO-Rådet internationale normer og anbefalede fremgangsmåder, udpeger disse som bilag til Chicagokonventionen og underretter samtlige kontraherende stater om de foretagne skridt. ICAO-Rådet behandler endvidere Luftfartskommissionens forslag om ændring af bilagene i henhold til artikel 54, litra m). I henhold til Chicagokonventionens artikel 90 kræver Rådets vedtagelse af bilag eller ændring af et bilag, at to tredjedele af ICAO-Rådet stemmer for denne.

3. Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

Det foreslås, at den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på ICAO-Rådets samlinger, fastlægges efter en totrinstilgang. Indledningsvis fastlægges de vejledende principper og retningslinjer for Unionens holdning i bilag 1 på flerårig basis ved denne rådsafgørelse. Dernæst forelægger Kommissionen en detaljeret holdning på hver samling i ICAO-Rådet for Rådet i form af et dokument med henblik på drøftelse og godkendelse. Kommissionen vil foreslå den detaljerede holdning i dokumentet på grundlag af de vejledende principper og retningslinjer i bilag 1 og proceduren i bilag 2.

Denne tilgang anvendes i øjeblikket i forbindelse med andre internationale organisationer, bl.a. for transportsektorens vedkommende i Komitéen for Havnestatskontrol under Parisaftalememorandummet om havnestatskontrol 2 .

I luftfartssektoren findes der allerede en lignende rådsafgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne vedrørende underretning af ICAO om afvigelser (Rådets afgørelse (EU) 2021/1092 3 ), men den udløber den 30. november 2022. Dette forslag har derfor også til formål at sikre kontinuitet i forhold til nævnte rådsafgørelse og revidere betingelserne for dens anvendelsesområde for at sikre, at emner af relevans for Chicagokonventionen behandles på en sammenhængende måde på EU-plan.

Kommissionen foreslår den ovenfor beskrevne procedure grundet ICAO's særlige arbejdsgang:

(a)for så vidt angår vedtagelse af nye eller ændrede retsakter

(b)efter meddelelsen om vedtagelse af nye retsakter i form af en skrivelse, hvori de kontraherende stater opfordres til enten at meddele, at de ikke er indforstået hermed, eller meddele eventuelle afvigelser og datoen for overholdelse af de vedtagne foranstaltninger og

(c)kravet om at underrette om afvigelser fra eksisterende normer og anbefalede fremgangsmåder.

ICAO's interne regler tillader navnlig, at dokumenter forelægges mellem ti dage og 24 timer før ICAO-Rådets samling (alt efter dokumenternes art). Først på dette tidspunkt foreligger alle dokumenter, således at Kommissionen kan analysere dem med henblik på at forberede Unionens holdning til de emner, som ligger inden for Unionens kompetence, og som skal drøftes og vedtages i ICAO-Rådet. Det korte tidsrum, fra dokumenterne foreligger, til ICAO-Rådets samling indledes, kan bringe den rettidige forberedelse og vedtagelse af den retligt påkrævede rådsafgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF i fare.

For at sikre sammenhæng i Unionens holdning gennem hele ICAO-vedtagelsesprocessen bør den foreslåede totrinsproces også finde anvendelse på meddelelse af manglende indforståelse i henhold til artikel 90 hhv. afvigelser i henhold til artikel 38 i Chicagokonventionen.

Det foreslås derfor at vedtage en rådsafgørelse på grundlag af artikel 218, stk. 9, i TEUF om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne med henblik på vedtagelse af internationale normer, ændringer eller meddelelser om afvigelser, for så vidt angår:

(a)hver samling i ICAO-Rådet

(b)når der som svar på ICAO's skrivelse er behov for at registrere manglende indforståelse eller meddele afvigelser fra de vedtagne foranstaltninger

(c)når det er nødvendigt at give meddelelse om afvigelser som følge af ændringer i gældende EU-ret.

4. Retsgrundlag

4.1. Proceduremæssigt retsgrundlag

4.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Artikel 218, stk. 9, i TEUF finder anvendelse, uanset om Unionen er medlem af organet eller part i den pågældende aftale 4 .

Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 5 .

4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

ICAO er et organ, der er nedsat ved en aftale, nemlig Chicagokonventionen.

De retsakter, som ICAO skal vedtage, er retsakter, der har retsvirkninger. Dette skyldes, at de normer og anbefalede fremgangsmåder, som ICAO vedtager, finder anvendelse i henhold til Chicagokonventionen — medmindre en kontraherende stat underretter ICAO om en afvigelse (Chicagokonventionens artikel 38) — og, når den er vedtaget og trådt i kraft, er bindende for alle ICAO's kontraherende stater i overensstemmelse med og inden for de grænser, der er fastsat i Chicagokonventionen. I overensstemmelse med Chicagokonventionens artikel 37 påtager hver kontraherende stat sig at samarbejde om at sikre den størst mulige ensartethed i sådanne normer og anbefalede fremgangsmåder. Desuden afspejles disse så vidt muligt i EU-retten, og disse normer og anbefalede fremgangsmåder vil derfor kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen på området civil luftfart.

De påtænkte retsakter supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.

4.2.Materielt retsgrundlag

4.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.

4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

De påtænkte retsakter har en række formål og består af en række elementer inden for den fælles transportpolitik.

Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 100, stk. 2, i TEUF.

4.3.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede rådsafgørelse er artikel 100, stk. 2, i TEUF, sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.

2022/0336 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne til vedtagelsen af internationale normer, ændringer eller underretning om afvigelser med hensyn til internationale normer i bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19 til konventionen angående international civil luftfart

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Konventionen angående international civil luftfart ("Chicagokonventionen"), som blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944 og regulerer den internationale lufttransport, trådte i kraft den 4. april 1947. Organisationen for International Civil Luftfart ("ICAO") blev oprettet ved nævnte konvention.

(2)EU-medlemsstaterne er kontraherende parter i Chicagokonventionen og kontraherende stater i ICAO, mens Unionen har observatørstatus i visse ICAO-organer.

(3)I henhold til artikel 54, litra l), i Chicagokonventionen kan ICAO-Rådet vedtage internationale normer og anbefalede fremgangsmåder for civil luftfart og føje dem som bilag til Chicagokonventionen ("ICAO-bilagene").

(4)Da ICAO's normer og anbefalede fremgangsmåder kan få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten på området civil luftfart, i de omfang de afspejles i den lovgivning, der er nævnt i betragtning 9 og 10, bør der fastlægges en holdning på Unionens vegne, som skal indtages i ICAO-Rådet.

(5)I henhold til artikel 90 i Chicagokonventionen træder ethvert ICAO-bilag eller enhver ændring af et ICAO-bilag i kraft tre måneder efter, at bilaget eller ændringen er forelagt de kontraherende ICAO-stater, eller ved udløbet af en sådan længere periode, som ICAO-Rådet måtte fastsætte, medmindre et flertal af ICAO's kontraherende stater i mellemtiden giver meddelelse om, at de ikke er indforstået hermed. Når normerne er vedtaget og er trådt i kraft, er de bindende for alle ICAO's kontraherende stater, herunder alle EU-medlemsstaterne, i overensstemmelse med og inden for de grænser, der er fastsat i Chicagokonventionen, særlig artikel 37 og 38.

(6)I henhold til artikel 38 i Chicagokonventionen skal enhver kontraherende stat i ICAO, der ikke anser det for muligt i enhver henseende at antage nogen international norm eller at bringe sine egne forskrifter eller metoder i fuld overensstemmelse med en international norm, efter at denne er blevet ændret, eller som anser det for nødvendigt at indføre forskrifter eller metoder, der i en bestemt henseende afviger fra dem, der er fastsat ifølge en norm, straks give ICAO underretning om afvigelserne mellem dens egne forskrifter eller praksis og de ifølge internationale normer fastsatte. I tilfælde af ændringer i normer skal enhver stat, der ikke foretager de fornødne ændringer i sine egne forskrifter eller metoder, underrette ICAO-Rådet herom inden 60 dage efter antagelsen af ændringen i normen, eller meddele, hvilke skridt den agter at foretage sig.

(7)ICAO's interne regler, navnlig den sene tilgængelighed af dokumenter som grundlag for afgørelser om nye normer eller ændringer af normer i ICAO-Rådet, eller de frister, som ICAO har fastsat for de kontraherende ICAO-stater til at underrette om afvigelser fra normer, samt antallet af afvigelser på områderne flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring, der hvert år skal underrettes om, gør det vanskeligt rettidigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i en rådsafgørelse baseret på artikel 218, stk. 9, i TEUF.

(8)Desuden vedrører de normer, som ICAO-Rådet har vedtaget på områderne flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring, i vid udstrækning spørgsmål, der henhører under Unionens enekompetence. Det er derfor effektivt og hensigtsmæssigt at fastlægge en ramme for vedtagelse af nye normer eller ændringer af normer og underretning om afvigelser med hensyn til normer på områderne flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring, der henhører under Unionens enekompetence, uden at dette berører medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen. På ICAO-niveau er normerne for flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring hovedsagelig indeholdt i ICAO's bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 18, 14, 15 og 19.

(9)På EU-niveau afspejles og omhandles kravene i disse normer med hensyn til flyvesikkerhed hovedsageligt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 6 , (EF) nr. 2111/2005 7 og (EU) nr. 376/2014 8 og (EU) 2018/1139 9 og i de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der vedtages på grundlag heraf, navnlig i Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 10 , Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 11 , Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 12 , Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 13 , Kommissionens forordning (EU) nr. 452/2014 14 , Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 15 , Kommissionens forordning (EU) 2015/640 16 , Kommissionens forordning (EU) 2019/947 17 , Kommissionens forordning (EU) 2019/945 18 og Kommissionens forordning (EU) 2021/664 19 .

(10)På EU-niveau afspejles og omhandles kravene i disse normer med hensyn til flynavigation og lufttrafikstyring hovedsageligt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 20 , (EF) nr. 550/2004 21 og (EF) nr. 551/2004 22 og i de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der vedtages på grundlag heraf, navnlig Kommissionens forordning (EU) nr. 923/2012 23 , Kommissionens forordning (EU) nr. 1332/2011 24 Kommissionens forordning (EU) 2018/1048 25 og Kommissionens forordning (EU) 2015/340 26 .

(11)I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for civil flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring sammenlignet med andre sektorer, der varetages af ICAO — navnlig det betydelige antal normer, ICAO-Rådet har vedtaget inden for disse sektorer, og andre relaterede beslutninger samt antallet af afvigelser, der skal underrettes om hvert år — er det hensigtsmæssigt at fastlægge en sådan holdning på et flerårigt grundlag i form af vejledende principper og retningslinjer. De fleste af de emner, som drøftes i ICAO, vedrører anliggender, der er omfattet af ICAO's arbejdsprogram, som fastlægges på ICAO-Forsamlingen, der afholdes hvert tredje år. Der kan derfor fastlægges en generel holdning, som skal indtages på Unionens vegne i ICAO-Rådet.

(12)Unionens detaljerede holdning bør fastlægges på grundlag af de vejledende principper og retningslinjer, der er fastlagt i bilag 1, på grundlag af den procedure, der er fastlagt i bilag 2, og i overensstemmelse med de mål, som Unionen forfølger inden for rammerne af den fælles transportpolitik på luftfartsområdet med henblik på at fremme et sikkert, effektivt, ydedygtigt, åbent, økonomisk rentabelt og miljømæssigt forsvarligt lufttransportsystem.

(13)De afvigelser, der skal meddeles til ICAO, bør navnlig baseres på oplysninger fra Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i overensstemmelse med artikel 90, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1139, hvis det er relevant. Afvigelserne bør følge det format, som ICAO har fastlagt i systemet "Electronic Filing of Differences", hvis ICAO kræver det. Hvis den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i henhold til denne afgørelse, fastlægges i et skriftligt dokument, som Kommissionen forelægger Rådet til drøftelse og godkendelse, bør det i et sådant dokument angives, hvis det er relevant og fra sag til sag, om medlemsstaterne bør indrømmes fleksibilitet med hensyn til, hvordan der gives underretning om de pågældende afvigelser. Desuden bør Kommissionen bestræbe sig på at påbegynde udarbejdelsen af et sådant dokument hurtigst muligt, så der er tilstrækkelig tid til en sådan forberedelse, herunder gennemførelse af eventuelle relevante høringer på ekspertniveau.

(14)Afvigelser fra normer, som ICAO-Rådet har vedtaget på områderne flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring kan også hidrøre fra nationale foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139 i tilfælde af hastende uforudseelige omstændigheder, hvor disse foranstaltninger afviger fra normer, og som derfor gør det påkrævet, at ICAO underrettes om afvigelser i henhold til Chicagokonventionens artikel 38. Det er derfor også passende at fastlægge i denne afgørelse, hvilken fremgangsmåde der skal følges ved definitionen af sådanne afvigelser. Denne fremgangsmåde bør afhænge af de nationale foranstaltningers omfang og varighed og bør gøre det muligt for medlemsstaterne straks at opfylde deres internationale forpligtelser i henhold til Chicagokonventionens artikel 38. Denne procedure bør ikke berøre betingelserne og proceduren i artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139.

(15)Unionens holdning skal udtrykkes af de EU-medlemsstater, der er medlemmer af ICAO, idet de handler i fællesskab i Unionens interesse og bistås af Kommissionen i overensstemmelse med Unionens observatørstatus.

(16)Gennemførelsen af denne afgørelse bør give medlemsstaterne mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen.

(17)Denne afgørelse bør finde anvendelse i en begrænset periode, dvs. indtil efter ICAO-Rådets møde, der følger den 42. ICAO-Forsamling —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart, når dette organ skal vedtage afgørelser på områderne civil flyvesikkerhed, flynavigation og lufttrafikstyring vedrørende bilag 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18, og 19, er fastlagt i bilag 1.

Artikel 2

Den nærmere holdning, som Unionen skal indtage på hver samling i ICAO-Rådet, præciseres i overensstemmelse med bilag 2.

Artikel 3

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne for så vidt angår underretningen til ICAO om afvigelser med hensyn til normerne i ovennævnte bilag til Chicagokonventionen, fastlægges i overensstemmelse med den holdning, der er fastlagt i bilag 1.

Artikel 4

Hvis EU-retten afviger fra de normer, der er omhandlet i artikel 1 i denne afgørelse, og underretning af ICAO om afvigelser fra disse normer derfor er påkrævet i henhold til Chicagokonventionens artikel 38, forelægger Kommissionen i god tid og mindst to måneder før en af ICAO fastsat frist for underretningen om afvigelser Rådet et skriftligt dokument til drøftelse og godkendelse, der navnlig bygger på de oplysninger, som Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) har forelagt i henhold til artikel 90, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1139, hvis det er relevant, med angivelse af de detaljerede afvigelser, som ICAO skal gives underretning om, og med angivelse af den fleksibilitet, som overlades medlemsstaterne med hensyn til, hvordan underretningen gives.

Artikel 5

Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139 træffer nationale foranstaltninger, hvorved der indrømmes fritagelser for individuelle fysiske eller juridiske personer eller med en samlet varighed på ikke over otte måneder, og hvis disse nationale foranstaltninger afviger fra de normer, der er omhandlet i artikel 3 i denne afgørelse, og kræver underretning om afvigelser fra disse normer i overensstemmelse med Chicagokonventionens artikel 38, meddeler den pågældende medlemsstat straks Kommissionen enhver afvigelse, der skal gives underretning om.

Hvis de dispensationer, der er indrømmet i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139, finder generel anvendelse, og deres samlede varighed overstiger otte måneder, forelægger Kommissionen senest to uger efter modtagelsen af EASA's henstilling i overensstemmelse med artikel 71, stk. 2, i nævnte forordning Rådet et skriftligt dokument til drøftelse og godkendelse, hvori der tages hensyn til de oplysninger, som den berørte medlemsstat har forelagt, samt, hvis det er relevant, oplysninger fra EASA i henhold til artikel 90, stk. 4, i nævnte forordning, hvori der redegøres for de detaljerede afvigelser, hvorom ICAO skal underrettes.

Artikel 6

Gennemførelsen af denne afgørelse skal give medlemsstaterne mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen.

Artikel 7

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO, tilkendegives af medlemsstaterne, der handler i fællesskab i Unionens interesse inden for ICAO's organer, og de bistås af Kommissionen i overensstemmelse med Unionens status som observatør.

Artikel 8

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. december 2025. På forslag af Kommissionen kan Rådet forlænge dens anvendelse eller på anden måde ændre den.

Artikel 9

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand

(1) Rådets afgørelse (EU) nr. 2011/530 af 31. marts 2011 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af et samarbejdsmemorandum mellem Den Europæiske Union og Organisationen for International Civil Luftfart om en ramme for et styrket samarbejde (EUT L 232 af 9.9.2011, s. 1).

(2) Rådets afgørelse (EU) 2016/381 af 14. marts 2016 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Komitéen for Havnestatskontrol under Parisaftalememorandummet om havnestatskontrol (EUT L 72 af 17.3.2016, s. 53).

(3) Rådets afgørelse (EU) 2021/1092 af 11. juni 2021 om fastlæggelse af kriterierne og proceduren for meddelelse om afvigelser fra internationale normer vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart på luftfartssikkerhedsområdet (EUT L 236 af 5.7.2021, s. 51).

(4) Sag C-399/12, Tyskland mod Rådet (OIV), ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 64.

(5) Sag C-399/12, Tyskland mod Rådet (OIV), ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61-64.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).

(10) Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1).

(11) Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).

(12) Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1).

(13) Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 44 af 14.2.2014, s. 1).

(14) Kommissionens forordning (EU) nr. 452/2014 af 29. april 2014 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for tredjelandsoperatørers flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 133 af 6.5.2014, s. 12).

(15) Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (EUT L 362 af 17.12.2014, s. 1).

(16) Kommissionens forordning (EU) 2015/640 af 23. april 2015 om supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012 (EUT L 106 af 24.4.2015, s. 18).

(17) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (EUT L 152 af 11.6.2019, s. 45).

(18) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019 om ubemandede luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer (EUT L 152 af 11.6.2019, s. 1).

(19) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/664 af 22. april 2021 om et regelsæt for U-space (EUT L 139 af 23.4.2021, s. 161).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum ("rammeforordningen") (EUT L 096 af 31.3.2004, s. 1).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum ("luftfartstjenesteforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum ("luftrumsforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20).

(23) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010 (EUT L 281 af 13.10.2012, s. 1).

(24) Kommissionens forordning (EU) nr. 1332/2011 af 16. december 2011 om fastlæggelse af fælles krav til udnyttelse af luftrummet og operationelle procedurer til forebyggelse af kollisioner i luften (EUT L 336 af 20.12.2011, s. 20).

(25) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1048 af 18. juli 2018 om fastlæggelse af krav til udnyttelsen af luftrummet og operationelle procedurer for performancebaseret navigation (EUT L 189 af 26.7.2018, s. 3).

(26) Kommissionens forordning (EU) 2015/340 af 20. februar 2015 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveledercertifikater i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 805/2011 (EUT L 63 af 6.3.2015, s. 1).